Budgetforslag Aktivitetsudvidelser

Transkript

1 Juni 2018

2 Indhold Samlet oversigt... 6 Aktivitetsområde 11 Administrationen AU Ejendomme, Udbud af forsikring AU Nedbringelse af sygefravær Fastholdelseskonsulent i HR AU Ledsageordning til borgere over 67 år AU Styrkelse af pårørendeindsatsen på det sociale område AU Styrket opfølgning på sager med progressionspotentiale to sagsbehandlere AU Systematisk opfølgning på bevillinger af personlig pleje og praktisk hjælp AU Reduktion af ventetid på besøg af sagsbehandler fra Visitation og Hjælpemidler til 2 måneder AU Agenda 21 /Affaldskonsulent til øget genanvendelse AU Undgå ventetid på lokalplaner AU A Stadsarkitektfunktion/Byrumsrådgiver deltid AU B Stadsarkitektfunktion/Byrumsrådgiver fuldtid AU Fundraiserfunktion i Hillerød Kommune AU Livskraft Nordic Health Lab AU Styrket sagsbehandling på misbrugsområdet AU A Opnormering af borgerrådgiverfunktionen til 37 timer pr. uge AU B Opnormering af borgerrådgiverfunktionen til 30 timer pr. uge AU C Opnormering af borgerrådgiverfunktionen til 25 timer pr. uge AU Implementering af Persondataforordningen, som skal anvendes fra maj AU Lokalrådspulje AU A Hjælp til fritidsjob til årige unge AU B Hjælp til fritidsjob til årige unge AU A Fritidspas kontingentstøtte AU B Fritidspas kontingentstøtte og fritidsvejledning Aktivitetsområde 12 Ejendomme AU Ejendomme, Udenomsarealer Sikkerhedsrenovering af faldunderlag AU Ejendomme, Udenomsarealer Udskiftning af sandkassesand AU Ejendomme, Udenomsarealer Gennemførsel af anbefalede sikkerhedsinspektioner AU Ny forpagtningsaftale Hillerød Golfklub

3 Aktivitetsområde 13 Rengøring, bestiller AU Rengøring af toiletter på Grønnegadecentret Aktivitetsområde 21: Natur, Miljø og Klima AU Serviceaftale Opus Fagsystem for spildevand AU Affaldsindsamling øget indsats for ren by AU Ekspertbistand Miljøområdet Aktivitetsområde 23: Kirkegårde Aktivitetsområde 24: Drift og Vedligehold, Ekstern leverandør Aktivitetsområde 27 Ejendomme Grøn drift Aktivitetsområde 28: By og Miljø AU Udvidet busdrift om aftenen AU Snerydning fortove ny lov om kommunal grundejerforpligtigelse for fortove Aktivitetsområde 30: Ungdommens Uddannelsesvejledning Aktivitetsområde 31: Jobcenter Aktivitetsområde 32: Borger- og Socialservice AU Ledsageordning til borgere over 67 år AU Udvikling i udgifter baseret på prognoseværktøj for det specialiserede socialområde AU Ansætte peers i socialpsykiatrien AU Fleksibel støtte AU Etablering og drift af opgangsfællesskab AU Udvikling i udgifter baseret på befolkningstilvækst på det specialiserede socialområde. 65 Aktivitetsområde 33: Sociale ydelser Aktivitetsområde 34: Ældre AU Fortsættelse af midler til akutsygeplejen AU Fortsættelse af midlerne til klippekort på plejecentre AU Opnormering og omlægning af forebyggende hjemmebesøg AU Opnormering af demenskoordinatorer for hjemmeboende borgere AU Nedbringelse af brug af vikarer i Hjemmeplejen og Sygeplejen samt på Ålholmhjemmet AU Tilførelse af budget til Sygeplejen AU Initiativer i f.t. rekruttering og trivsel Aktivitetsområde 35: Sundhed AU Budget til drift af kald og sensorgulve på Rehabiliteringsafdelingen, Sundhedscentret

4 35AU Fysioterapeut til Aktiv i din hverdag (AIDH) AU Udgående funktion fra akutafdelingen på Nordsjællands Hospital AU Fjernsyn og borde til Rehabiliteringsafdelingen AU Demografiregulering af budgettet til træning AU Demografiregulering af budgettet til sundhedsfremme og forebyggelse Aktivitetsområde 36: Erhverv og Turisme Aktivitetsområde 41: Dagtilbud Børn AU Kapacitetsudvidelser i Væksthusene og det deraf afledte behov for ændret ledelsesstruktur AU Talentudvikling ift. rekruttering af nye dagtilbudsledere AU Forøgelse af udgift pr. barn til landsgennemsnittet Aktivitetsområde 42: Skoler AU Understøttende skoledrift i lokalsamfund AU Implementering og drift af Aula på skoleområdet AU Sygeundervisning og enkeltmandsundervisning AU Svømning i Folkeskolen AU Mere idræt og bevægelse i skoler og HFO er AU Morgentilbud i HFO for klassetrin AU Juniorbrandkorps AU Forøgelse af udgift pr. elev Aktivitetsområde 43: Kriminalpræventive- og boligsociale aktiviteter AU Udvikling af Street-Lab som forebyggende fællesskab Aktivitetsområde 44: Familier AU Tidlig opsporing og indsats målrettet børn med overvægt i alderen 3-18 år (forebyggelse og sundhedsfremme) Aktivitetsområde 45: Kultur og Fritid AU Øget driftstilskud Klaverfabrikken øvelokalefællesskab AU Vi styrker kulturen via krone-til-krone puljen AU Parforce udvidelse af ramme AU Copenhagen Phil AU Lokaler til Mastodonterne Aktivitetsområde 46: Folkeoplysning AU Øget tilskud til træner- og lederuddannelse i foreningslivet

5 Aktivitetsområde 47: Idræt og Sundhed AU HGI Gymnastik/Trampolin tilskud til fortsat benyttelse af Trollesmindehallen AU Visionskommuneprojekt AU Deltagelse i Sund By-netværket (sundhedsfremme og forebyggelse) AU Genindførelse af rygestopkurser (Sundhedsfremme og forebyggelse) AU Huslejetilskud til Street Lab

6 Samlet oversigt - = mindreudgift/merindtægt + = merudgift/mindreindtægt kr Akt. 11, Administration 11AU Ejendomme, Udbud af forsikring AU HR, nedbringelse af sygefravær -fastholdelseskonsulent i HR AU Ledsageordning til borgere over 67. Ses sammen med 32AU AU Styrkelse af pårørendeindsatsen på det sociale område AU Styrket opfølgning på sager med progressionspotentiale. Forudsætning for 32FF AU Systematisk opfølgning på bevillinger af personlig pleje og praktisk hjælp AU Reduktion af ventetid på besøg af sagsbehandler fra Visitation og Hjælpemidler AU Agenda 21 /Affaldskonsulent til øget genanvendelse AU Undgå ventetid på lokalplaner AU A Stadsarkitektfunktion/ Byrumsrådgiver -deltid (udelukker 11AU B) AU B Stadsarkitektsfunktion/ Byrumsrådgiver - fuldtid (udelukker 11AU A) AU Fundraiserfunktion AU Livskraft - Nordic Health Lab AU Styrket sagsbehandling på misbrugsområdet AU A Opnormering af borgerrådgiverfunktionen til 37 timer (udelukker 11AU B og C) AU B Opnormering borgerrådgiverfunktionen til 30 timer (udelukker 11AU A og C) AU C Opnormering af borgerrådgiverfunktionen til 25 timer (udelukker 11AU A og B) AU Implementering af persondataforordningen AU Lokalrådspulje AU A Hjælp til fritidsjob til årige unge (udelukker 11AU B) AU B Hjælp til fritidsjob til årige unge (udelukker 11AU A) AU A Fritidspas - kontingentstøtte (udelukker11au b) AU B Fritidspas -kontingentstøtte og fritidsvejledning (udelukker 11 AU201918A) Akt. 12, Ejendomme 12AU Ejendomme, Udenomsarealer Sikkerhedsrenovering af faldunderlag AU Ejendomme, Udenomsarealer udskiftning af sandkassesand AU Ejendomme, Udenomsarealer Gennemførsel af anbefalede sikkerhedsinspektioner AU Ny forpagtningsaftale Hillerød Golfklub Akt. 13, Rengøring - Bestiller 13AU Rengøring af toiletter på Grønnegadecentret Akt. 21, Natur, Miljø og Klima 21AU Serviceaftale Opus - Fagsystem for spildevand AU Affaldsindsamling - Øget indsats for "ren by" AU Ekspertbistand Miljøområdet Akt. 23, Kirkegårde Ingen forslag Akt. 24, Drift & Vedligehold - ekstern leverandør Ingen forslag Akt. 27, Ejendomme - Grøn drift Ingen forslag Akt. 28, By og Miljø 28AU Udvidet busdrift om aftenen AU Snerydning fortove - ny lov om kommunal grundejerforpligtelse for fortove Akt. 30, Ungdommens Uddannelsesvejledning Ingen forslag Akt. 31, Jobcenter Ingen forslag 6

7 - = mindreudgift/merindtægt + = merudgift/mindreindtægt kr Akt. 32, Borger- og Socialservice 32AU Ledsageordning til borgere over 67 år. Ses sammen med 11AU AU Udvikling i udgifter baseret på prognoseværktøj for det specialiserede socialområde AU Ansætte peers i socialpsykiatrien AU Fleksibel støtte. Forudsætning for 32FF AU Etablering og drift af opgangsfællesskab AU Etablering og drift af opgangsfællesskab - DEPONERING AU Udvikling i udgifter baseret på befolkningstilvækst på det specialiserede socialområde Akt. 33, Sociale ydelser Ingen forslag Akt. 34, Ældre 34AU Fortsættelse af midler til akutsygeplejen AU Fortsættelse af midlerne til klippekort på plejecentre AU Opnormering og omlægning af forebyggende hjemmebesøg. Forudsætning for 35FF AU Opnormering af demenskoordinatorer for hjemmeboende borgere AU Nedbringelse af brug af vikarer i Hjemmeplejen og Sygeplejen samt på Ålholmhjemmet AU Tilførelse af budget til Sygeplejen AU Initiativer i f.t. rekrutering og trivsel Akt. 35, Sundhed, 35AU Budget til drift af kald og sensorgulv på Rehabiliteringsafdelingen AU Fysioterapeut til Aktiv i din hverdag AU Udgående funktion fra akutafdelingen på Nordsjællands Hospital AU Fjernsyn og sengeborde til Rehabiliteringsafdelingen AU Demografiregulering af budgettet til træning AU Demografiregulering af budgettet til Sundhedsfremme og forebyggelse Akt. 36, Erhverv og Turisme ingen forslag Akt. 41, Dagtilbud børn 41AU UDGÅR AU UDGÅR AU Kapacitetsudvidelser i Væksthusene og det deraf afledte behov for ændret ledelsesstruktur AU Talentudvikling ift rekruttering af nye dagtilbudsledere AU Øget normering til landsgennemsnittet Akt 42, Skoler 42AU Understøttende skoledrift i lokalsamfund AU Implementering og drift af AULA på skoleområdet AU Sygeundervisning og enkeltmandsundervisning AU UDGÅR AU Svømning i Folkeskolen AU Mere idræt og bevægelse i skoler og HFO er AU Morgentilbud i HFO for klassetrin AU Juniorbrandkorps AU Forøgelse af udgift pr. elev Akt. 43, Kriminalpræventive- og boligsociale aktiviteter 43AU Udvikling af Street-Lab som forebyggende fællesskab Akt. 44, Familier 44AU Tidlig opsporing og indsats målrettet børn med overvægt i alderen 3-18 år

8 - = mindreudgift/merindtægt + = merudgift/mindreindtægt kr Akt. 45, Kultur og Fritid 45AU Øget driftstilskud Klaverfabrikken øvelokalefællesskab AU Vi styrker kulturen via krone-til-krone puljen AU Dialogisk læsning - udgår AU Kildekritik og informationssøgning - komptenceløft på 8. årgang - udgår AU Parforce- udviddelse af ramme AU Copenhagen Phil AU Lokaler til Mastodonterne Akt. 46, Folkeoplysningsudvalget 46AU Øget tilskud til træner- og lederuddannelse i foreningslivet Akt. 47, Idræt og Sundhed 47AU HGI Gymnastik/Trampolin tilskud til fortsat benyttelse af Trollesmindehallen AU Visionskommuneprojekt AU Deltagelse i Sund-By netværket AU Genindførelse af rygestop-kurser AU Huslejetilskud til Street-Lab

9 Aktivitetsområde 11 Administrationen Forslag til korrektion af driftsbudgettet Økonomiudvalget 11 KADIL X 11AU Ejendomme, Udbud af forsikring Hillerød Kommunes forsikringer skal udbydes i EU-udbud i 2019, hvilket erfaringsmæssigt kræver tilkøb af ekstern rådgiver til hele forløbet. Det vurderes, at ekstern rådgiver koster op mod kroner for arbejdet gennem hele 2019 med udbuddet. Det er ikke muligt at afholde udgiften inden for eksisterende bevilling på forsikringsområdet. Driftsudgifter Drift netto

10 Økonomiudvalget 11 ULSP X 11AU Nedbringelse af sygefravær Fastholdelseskonsulent i HR. Sygefraværet i Hillerød Kommune udviser en stigende tendens i Sekretariat og Personale vurderer derfor, at der er behov for en yderligere HR-konsulent i rollen som fastholdelseskonsulent, der som den primære opgave skal fokusere på de tidlige og forebyggende indsatser over for enkelte medarbejdere og lokale enheder, og således bistå ledere og medarbejdere i forhold til at forebygge og håndtere sygefravær. Konsulenten vil skulle deltage i den løbende kontakt med arbejdspladserne, samt støtte organisationen generelt i nedbringelse af sygefravær, forbedre trivsel og sundhed på arbejdspladserne, understøtte Hillerød kommunes netop iværksatte stressindsats mv. Sekretariat og Personale vurderer at en fastholdelseskonsulent vil medvirke til at nedbringe sygefraværet i den samlede organisation. Sekretariat og personale foreslår at fastholdelseskonsulenten ansættes i en 3-årig projektperiode. (Gælder kun FF) Eget forslag Driftsudgifter Drift netto

11 Økonomiudvalget 11 PILH X 11AU Ledsageordning til borgere over 67 år Ses sammen med 32AU Forslaget vedrører finansiering af en forsøgsordning vedrørende ledsagelse til blinde og svagtseende borgere over 67 år, der blev vedtaget af byrådet d. 29. november Byrådet vedtog, at Hillerød Kommune søger børne- og socialministeren om en 2-årig forsøgsordning med tilbud om 2 timers ugentlig ledsagelse til hjemmeboende blinde og svagtseende over 67 år. Efter serviceloven 97 kan der bevilges ledsagelse i op til 15 timer om ugen til borgere under 67 år. Borgere, der er visiteret til ordningen, før de fylder 67 år, bevarer retten til ledsagelse efter de fylder 67 år. Børne- og socialministeren kan godkende en forsøgsordning med ledsagelse til borgere hvor behovet for ledsagelse er opstået efter at borgeren er fyldt 67 år. Forvaltningen forventer, at der i en to årig forsøgsordning i Hillerød Kommune vil være 20 borgere, der vil få ledsagelse i to timer ugentligt. Forsøgsordningen bliver administreret af Borger- og Socialservice, der ligeledes administrerer ledsageordningen efter serviceloven 97. En forsøgsordning i to år med 2 timers ledsagelse om ugen til 20 borgere vil medføre en udgift på ca kr. årligt til ledsagelse. Forsøgsordningen forventes at løbe fra juni 2018 til juni I 2018 er beløbet lavere, da der er en længere indkøringsfase, og ordningen kun har halvårseffekt. Forsøgsordningen forventes at have fuld effekt i 2019 og kun halv effekt i 2020 hvor den toårige forsøgsperiode udløber. Udgiften er beregnet under forudsætning af, at kommunens eksterne leverandør leverer ledsagelsen. Hertil kommer et skønsmæssigt ressourceforbrug svarende til kr. til forvaltning af ordningen i det første år og kr. i det andet år. Udgifterne skal dække information, visitation og administration af ordningen, herunder ansøgning til ministeriet. Beløbet er beregnet ud fra et skønnet tidsforbrug på 6 timers sagsbehandling pr. sag af 20 sager og 50 timer til information og administration i det første år. Det efterfølgende år skønnes et samlet tidsforbrug på 60 timer, svarende til en udgift på kr. Udgiften til forsøgsordningen i 2018 indgår i BOF 1, og er i alt kr. fordelt på kr. til ledsagelse og kr. til implementering og forvaltning af ordningen. (Gælder kun FF) Forvaltningen har indhentet oplysninger i Lyngby-Taarbæk Kommune om deres ledsageordning for den tilsvarende målgruppe. Ordningen her omfatter op til 5 timers ledsagelse om måneden til senblinde og svagtseende borgere over 67 år. Der var afsat budget til 25 borgere i ordningen. Forsøgsperioden var oprindeligt et halvt år, hvor brugen af ordningen var meget begrænset. Efterfølgende blev ordningen forlænget med yderligere 1½ år, men der er fortsat meget få borgere i ordningen. 11

12 Driftsudgifter Drift netto

13 Økonomiudvalg (OLU) 11 PILH X 11AU Styrkelse af pårørendeindsatsen på det sociale område Med forslaget styrker Hillerød Kommunes inddragelsen af pårørende på det specialiserede voksenområde ved at tilføre en ressource. Hillerød Kommune har i forvejen en pårørendekonsulent på ældre- og sundhedsområdet, der støtter pårørende til mennesker med kroniske sygdomme, men dennes målgruppe omfatter ikke pårørende til mennesker med psykiske lidelser eller handicap. Når mennesker bliver ramt af psykisk sygdom spiller pårørende ofte en vigtig rolle i borgerens proces med at komme sig. Inddragelse af pårørende til mennesker med psykiske lidelser er med til at skabe større sammenhæng i behandlingsforløb og større udbytte af borgerens støtte og vejledning fra kommunen. Forskning viser, at mennesker med psykiske lidelser har en reduceret risiko for tilbagefald og for genindlæggelse, når pårørende inddrages, og derfor er pårørende vigtige samarbejdspartnere i den professionelle indsats. Men det at være pårørende til en psykisk syg kan være meget belastende, og pårørendeinddragelse forebygger samtidigt, at pårørende selv bliver syge af det pres, det kan være at være tæt på et familiemedlem ramt af psykisk sygdom. Samme positive effekter gør sig gældende for pårørendeinddragelse på handicapområdet, og pårørendekonsulenten vil derfor arbejde med inddragelse af pårørende på hele socialområdet. Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har udviklet et koncept for systematisk inddragelse af pårørende til mennesker med en psykisk lidelse, der vil danne grundlag for pårørendekonsulentens arbejde. Pårørendekonsulenten skal både støtte pårørende i at være en ressource for deres nærtstående og forebygge at pårørende selv bliver ramt af psykisk sygdom i form af mistrivsel og psykiske udfordringer. Pårørendekonsulenten vil derudover være en ressourceperson for myndighed og udøver i forbindelse med planlægning af deres indsatser til målgruppen og disses pårørende. Pårørendeindsatsen skal have fokus på både den pårørendes rolle i patienters behandlingsforløb, pårørendes behov, udvikling af personalet og organisatoriske ændringer. Konkrete opgaver inkluderer at: - afholde samtaler med pårørende - rådgive pårørende om deres muligheder og rettigheder - koordinere og udvikle kommunens pårørendeinddragelse - undervise de fagprofessionelle i, hvordan de rådgiver pårørende i at støtte deres nære med psykiske udfordringer - støtte det fagprofessionelle personale i at møde de pårørende - støtte i overgangen fra barn til voksen og mellem sektorer. Effekt: Ved at styrke indsatsen for pårørende på det sociale område forventer forvaltningen, at den enkelte borgers støtte og vejledning fra kommunen vil have støtte effekt, fordi den pårørende kender planen for borgeren og kan støtte op om den. Derfor kan øget inddragelse af pårørende til borgere med psykiske lidelser medføre en samfundsøkonomisk gevinst, da udgifterne til inddragelse af pårørende blandt andet opvejes af øget arbejdsevne og et mindre behov for støtte fra kommunen. Oprustningen af indsatsen til pårørende på det specialisere voksenområde er forankret i sekretariatet i Borger- og Socialservice, men vil være en tilgængelig ressource i hele kommunen. I det eksisterende budget er der ikke afsat budget til tiltaget. 13

14 Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen (2014): Koncept for systematisk inddragelse af pårørende. Driftsudgifter Drift netto

15 Økonomiudvalget (OLU) 11 PILH X 11AU Styrket opfølgning på sager med progressionspotentiale to sagsbehandlere Forudsætning for 32FF Forvaltningen forestår at styrke myndighedssagsbehandlingen ved at ansætte to sagsbehandlere, der skal lave fokuseret opfølgning på en begrænset sagsstamme med fokus på progression. Forvaltningen vurderer, at dette vil medføre en besparelse på 2 mio. kr. netto. Baggrund: Det vurderes, at der er behov for at styrke sagsbehandlingen i Socialfaglig Enhed, og at dette bedst kan ske ved at nedbringe sagsstammen for sagsbehandlerne. En mindre sagsstamme vil muliggøre tættere opfølgning, og dermed sikre at der er tid til den tætte opfølgning som erfaringsmæssigt er nødvendig for at sikre progression og at det er den rette indsats borgerne får. Socialfaglig Enhed har fået konsulentbistand af BDO til at gennemgå en række komplicerede sager med progressionspotentiale. På baggrund af denne gennemgang anbefaler BDO en mere systematisk og struktureret opfølgning på sager, for at sikre at progressionspotentiale bliver opfyldt, og at indsatser der ikke giver effekt bliver stoppet. Det kræver tæt dialog med bosteder og borgere. Det skyldes, at et centralt redskab i det rehabiliterende arbejde er mål og opfølgning. Det drejer sig både om mål for indsatsen over for den enkelte borger, og i kommunikationen mellem myndighed og udfører om indsats og borgerens udvikling. KL vurderer, at der er et potentiale ved at styrke også den økonomiske opfølgning på borgernes udvikling, sådan at de formodede effekter af den rehabiliterende indsats i højere grad afspejles i omfanget af indsatser (KL). Forvaltningen deltager i en arbejdsgruppe om en tværkommunal taskforce med Allerød, Halsnæs, Frederikssund Fredensborg og Helsingør kommuner. Kommunerne har gode erfaringer med at finde betydelige besparelser ved at nedsætte en taskforce bestående af sagsbehandlere samt eventuelt jurister og pædagogiske konsulenter, der behandler et begrænset antal udvalgte sager. Det begrænsede antal sager gør, at sagsbehandlerne kan lave hyppig og fokuseret opfølgning. Det er kommunernes vurdering, at besparelsen skyldes den begrænsede sagsstamme, da den nødvendige opfølgning er tidskrævende. Sagsbehandlerne i Hillerød Kommune har i gennemsnit 90 sager pr. rådgiver, hvilket er et højere sagstal end i de kommuner vi sammenligner os med. Sagsbehandlernes arbejdsopgaver: På baggrund af dette foreslås det at ansætte to sagsbehandlere, der skal arbejde med en afgrænset sagsstamme med de sager med størst progressionspotentiale. Nærmere bestemt vil sagsbehandlernes fokus være på: - fokuseret og hyppig opfølgning med fokus på indsatsmål og krav til udførerne på især 107 (midlertidige botilbud) hvor målet er egen bolig - forhandling og opfølgning på særtakster på både 107 og 108 (midlertidige og længerevarende botilbud) - at der bliver fulgt op på 110 (herbergssager) indenfor 10 dage og at der lægges en plan for borgeren. Effekt: Forvaltningen vurderer, at Hillerød Kommune kan finde en nettobesparelse på 2 mio. kr. årligt ved at ansætte to sagsbehandlere til at lave fokuseret opfølgning på sager med progressionspotentiale. Med ansættelse af to sagsbehandlere forventes det, at sagsbehandlingen i myndighed samlet set styrkes og effektiveres, da de øvrige sagsbehandleres sagsstammer ligeledes vil blive mindre. Dette sikrer større effekt af den enkelte borgers indsatser og dermed lavere udgifter til området. 15

16 Forslaget betyder en udvidelse på aktivitetsområde 11. Samtidig forventes indsatsen at give en besparelse på aktivitetsområde 32, jf. 32FF (Gælder kun FF) KL (2018): Effektiv styring af sociale tilbud til borgere med progressionspotentiale. Afrapportering fra SEP-projekt 9 Konsulentbistand fra BDO Tværkommunal taskforce, erfaringsdeling med Allerød, Halsnæs, Frederikssund Fredensborg og Helsingør kommuner. Driftsudgifter Drift netto

17 Økonomiudvalget 11 Administration MJEN x 11AU Systematisk opfølgning på bevillinger af personlig pleje og praktisk hjælp I serviceloven er det et krav, at der følges op på bevillinger efter 83 (personlig pleje og praktisk hjælp). Efter en tidligere reduktion i det administrative personale i Visitation og Hjælpemidler, blev den tidligere systematiske opfølgning ændret til opfølgning ved behov. Med udrulning af Fælles Sprog III bliver der stillet krav til systematisk opfølgning som en del af metoden. På baggrund af en faglig vurdering, har Ældre og Sundhed besluttet at gennemføre opfølgning hvert 4. år på bevillinger af varig støtte efter 83. Der er ca borgere, der modtager støtte efter 83. For at kunne gennemføre opfølgninger som ovenfor beskrevet kræver det en opnormering af sagsbehandlerne i Visitation og Hjælpemidler med 1 sagsbehandler på fuld tid. (Gælder kun FF) Eget forslag Driftsudgifter Drift netto

18 Økonomiudvalget 11 Administration MJEN x 11AU Reduktion af ventetid på besøg af sagsbehandler fra Visitation og Hjælpemidler til 2 måneder Visitation og Hjælpemidler har over de sidste 2 år gennemført en ændret organisering, hvor der er indført helhedssagsbehandling, så den samme sagsbehandler behandler sager om både hjælpemidler og hjemmeplejeindsatser m.m. Det har haft den effekt, at Visitation og Hjælpemidler i foråret 2018 har reduceret den maximale ventetid på et visitationsbesøg fra 12 måneder til 6 måneder. For at sikre den positive udvikling og nå målet om, at alle borgere bliver tilbudt besøg indenfor to måneder kræver det en oprustning af området med 0,5 mio. kr. Antallet af ældre borgere i Hillerød Kommune stiger betragteligt de kommende år, og det vil påvirke mængden af sager i Visitation og Hjælpemidler. For at kunne fastholde ventetiden på et forholdsvis lavt niveau, kræver det en løbende oprustning af området i takt med stigningen i antal ældre borgere med følgende beløb: Eget forslag Driftsudgifter Drift netto

19 Økonomiudvalget 11 LOH X 11AU Agenda 21 /Affaldskonsulent til øget genanvendelse Hillerød Byråd skal i 2018 vedtagne en ny affaldsplan/affaldsstrategi, hvor et af målene vil være at arbejde for at øge genanvendelsen både hos borgerne og hos virksomhederne. Det handler bl.a. om nyttiggørelse af virksomhedernes restprodukter, således at affaldet får nye anvendelsesmuligheder gennem genbrug eller ved at anvende materialet i andre sammenhænge, hvor det stadig fastholder sin værdi (cirkulær økonomi). Det vil således være nødvendigt at tilføre ekstra ressourcer til affaldsområdet, således at Hillerød Kommune sammen med Hillerød Forsyning kan leve op til målet om øget genanvendelse i en del af virksomhederne. Hillerød Kommune har tidligere haft en erhvervsaffaldskonsulent. Denne ordning ønskes genindført, således at miljøteamet i forbindelse med tilsyn på virksomhederne kan vejlede og rådgive om genanvendelse af deres mange forskellige affaldstyper. Ønsket er fremsat af NMK, men hører til Økonomiudvalget, da det er en medarbejder i forvaltningen. Driftsudgifter Drift netto

20 Økonomiudvalget 11 HBRI X 11AU Undgå ventetid på lokalplaner Hillerød Kommune oplever en meget stor byggeaktivitet og interesse fra investorer i boligbyggeri. Som følge af de senere års store byggeaktivitet i København er priserne nu blevet så høje der, at investorer kaster deres interesse på omliggende byer, for at få et tilstrækkeligt afkast af deres investering. Det giver sig udslag i, at pensionskasser i stor stil har investeret i boligbyggeri og et hotel i Hillerød. Samtidigt investerer kommunens virksomheder i udvidelser, og nye virksomheder kommer til. Det er afgørende for at tiltrække nye boliger (fremtidige borgere), og erhvervsvirksomheder til kommunen, at den kommunale forvaltning er i stand til at yde hurtig rådgivning og sagsbehandling. Her er lokalplaner en udfordring, da det tager gennemsnitlig 12 måneder at gennemføre. Opstår der ventetid, kan det være kritisk for en investor. Samtidigt med en usædvanligt stort behov for nye lokalplaner, er der igangsat eller forventninger om at gennemføre en række større planlægnings- og byudviklingsopgaver, som trækker på de samme personaleresurser, nemlig byplanlæggere. Den største opgave er fortsat udvikling og realisering af Favrholm bydelen med station, veje, stier grønne og blå områder med boliger, erhverv og kultur. Der skal også gennemføres en arkitekturpolitik i , en ny klimastrategi skal udarbejdes i 2019, planlægning for beskyttelse af produktionserhverv gennemføres i , og der skal muligvis planlægges for et aflastningsområde til store udvalgsvarebutikker. Hertil kommer en bymidteplan for Skævinge by og en helhedsplan for omdannelse af Hillerøds eksisterende hospital. Det foreslås at opruste området med byplanlægger til lokalplanlægning. Driftsudgifter Drift netto

21 Økonomiudvalget 11 RLIN X 11AU A Stadsarkitektfunktion/Byrumsrådgiver deltid (udelukker 11AU B) Forslaget om stadsarkitektfunktion er stillet på baggrund af drøftelser Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget og senest i Økonomiudvalget. Begrebet stadsarkitekt er brugt forskelligt i forskellige kommuner fra at være en egentlig leder af en byggesags- eller planafdeling til rådgiverfunktion og er ikke et entydigt begreb. Derfor kalder vi det her også Byrumsrådgiver der kan rådgive om bygningers indpasning i byrummet og bymiljøet i en bred forstand og som udmøntning af en arkitekturpolitik. Stadsarkitektfunktionens kan være en rådgiverfunktion overfor politiske udvalg, bygherrer og borgmesteren samt være den faglige reference for udvalg i arkitektoniske spørgsmål. Stadsarkitektfunktionens rådgivning kan tage udgangspunkt i en faglig vurdering, og skal som sådan være relativt uafhængig af fx økonomiske og politiske hensyn mv Stadsarkitektfunktionen/byrumsrådgiver kan have følgende aktiviteter: Rådgivning af udvalg borgmester og forvaltning i spørgsmål om byudvikling byrum, byliv og arkitektur. Stadsarkitektfunktionen træffer ikke beslutninger i forvaltningens sager og går almindeligvis ikke ind i enkeltsager. Dialog med borgere om byudvikling, byrum og arkitektur. Stadsarkitektfunktionen kan bidrage til den kvalificerede debat om byens udvikling indenfor ABT s områder blandt andet gennem deltagelse i debatarrangementer mv. Kompetenceudvikling af medarbejdere i By og Miljø og medvirke udvikle de faglige kompetencer i By og Miljø, så vurderinger af arkitektur og byudvikling sker på et ensartet og fagligt højt niveau. I en Hillerød kontekst, kan det en i form af en praktiserende arkitekt med de rette kvalifikationer som deltidsansættes på timebasis til at rådgive ABT udvalg og forvaltning, til kompetenceudvikling og til dialog med borgerne. Så kunne kommunen evt. betale for en defineret grundydelse og ekstra for bestillingsopgaver. En aftale med arkitekt kunne løbe over en byrådsperiode og komme i stand efter udbud med prækvalifikation. Alternativt kan det være en fuldtidsansat arkitekt som har som hovedopgave at indarbejde, rådgive og sagsbehandle arkitektoniske tiltag i projekter og byggerier og som arbejder for attraktive byrum i samarbejde og dialog med interessenter, Byforum mm. Eget forslag og eksempler andre kommuner Driftsudgifter* Drift netto

22 Økonomiudvalget 11 RLIN X 11AU B Stadsarkitektfunktion/Byrumsrådgiver fuldtid (udelukker 11AU A) Forslaget om stadsarkitektfunktion er stillet på baggrund af drøftelser i Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget og senest i Økonomiudvalget. Begrebet Stadsarkitekt er brugt forskelligt i forskellige kommuner fra at være egentlig leder af en byggesags- eller planafdeling til rådgiverfunktion og er ikke et entydigt begreb. Derfor kalder vi det her også Byrumsrådgiver som rådgiver om bygningers indpasning i byrummet og bymiljøet i en bred forstand og som udmøntning af en arkitekturpolitik. Stadsarkitektfunktionens kan være en rådgiverfunktion overfor politiske udvalg, bygherrer og borgmesteren samt være den faglige reference for udvalg i arkitektoniske spørgsmål. Stadsarkitektfunktionens rådgivning kan tage udgangspunkt i en faglig vurdering, og skal som sådan være relativt uafhængig af fx økonomiske og politiske hensyn mv. Stadsarkitektfunktionen/byrumsrådgiver kan have følgende aktiviteter: Rådgivning af udvalg borgmester og forvaltning i spørgsmål om byudvikling byrum, byliv og arkitektur. Stadsarkitektfunktionen træffer ikke beslutninger i forvaltningens sager og går almindeligvis ikke ind i enkeltsager. Dialog med borgere om byudvikling, byrum og arkitektur. Stadsarkitektfunktionen kan bidrage til den kvalificerede debat om byens udvikling indenfor ABT s områder blandt andet gennem deltagelse i debatarrangementer mv. Kompetenceudvikling af medarbejdere i By og Miljø og medvirke udvikle de faglige kompetencer i By og Miljø, så vurderinger af arkitektur og byudvikling sker på et ensartet og fagligt højt niveau. I en Hillerød kontekst, kan det en i form af en praktiserende arkitekt med de rette kvalifikationer som deltidsansættes på timebasis til at rådgive ABT udvalg og forvaltning, til kompetenceudvikling og til dialog med borgerne. Så kunne kommunen evt. betale for en defineret grundydelse og ekstra for bestillingsopgaver. En aftale med arkitekt kunne løbe over en byrådsperiode og komme i stand efter udbud med prækvalifikation. Alternativt kan det være en fuldtidsansat arkitekt som har som hovedopgave at indarbejde, rådgive og sagsbehandle arkitektoniske tiltag i projekter og byggerier og som arbejder for attraktive byrum i samarbejde og dialog med interessenter, Byforum mm. Eget forslag og eksempler andre kommuner Driftsudgifter* Drift netto

23 Økonomiudvalget 11 MIBR x 11AU Fundraiserfunktion i Hillerød Kommune Jævnfør Økonomiudvalgets beslutning på møde 14. marts har forvaltningen udarbejdet et aktivitetsudvidelsesforslag vedrørende fundraising til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for Flere og flere danske kommuner opprioriterer i disse år fundraisingindsatsen. Det skyldes bl.a. reduktioner i de kommunale budgetter, men også at staten i stigende grad flytter midler fra driftstilskud til puljeordninger, som kommunerne i højere grad skal konkurrere om. Samtidig ligger der store beløb i både danske offentlige puljer, private fonde, eksempelvis AP Møller Fonden, Nordea Fonden, Tryg Fonden, Bikuben Fonden, Egmont Fonden, SATS-puljemidler, RealDania, Lokale- og Anlægsfonden, EU og internationale fonde, som kan anvendes til udvikling. Forvaltningen arbejder i dag på mange områder med fundraising til projekter bl.a. fra flere af de ovennævnte puljemuligheder og vurderer, at der er et potentiale i at arbejde yderligere og endnu mere målrettet med fundraising ved at koncentrere indsatsen strategisk omkring de emner og prioriteringer, der er særligt vigtige for Hillerød Kommune. Et strategisk fokus er nødvendigt, da eksterne finansieringsmidler ikke kommer uden en egenfinansiering i tid, ressourcer og økonomi. Fundraisingskroner er ikke gratis støttemidler, de kræver mange timers forarbejde og planlægning, opfølgning og regnskabsaflæggelse. Desuden følger der med støttekronerne ofte krav om medfinansiering. Det er derfor vigtigt at søge eksterne midler hjem netop dér, hvor det giver mest mening, og hvor der er størst mulig udbytte af de indhentede midler. Forvaltningen vurderer, at etablering af en fundraiserfunktion i Hillerød Kommune vil bidrage til: Øget økonomisk råderum Med et målrettet og strategisk arbejde med fundraising som finansieringsform i tillæg til de kommunale budgetter vil et øget økonomisk råderum medvirke til at indfri de politiske målsætninger inden for fx anlægsprojekter, kulturområdet, åben skole/dagtilbud, tidlig indsats for udsatte børn og unge, sundhed og bevægelse m.fl. Generelt kompetenceløft og kapacitetsopbygning i forhold til innovation og udvikling. Forslag til budget: kr. i 2019 og 2020, Indeholdt heri er også et mindre budget til afholdelse af afklarende workshops, fyraftensmøder, oplæg/workshops v. fundraiser og eksterne til kompetenceudvikling i organisationen. I forslaget indgår det som en forventning, at driftsudgiften til fundraiserfunktionen på aktivitetsområde 11 vil blive modsvaret af driftsindtægter fra fondsmidler. Driftsindtægten vil til en hver tid blive indarbejdet i korrigeret/vedtaget budget på det aktivitetsområde, som det pågældende fondsprojekt vedrører (fx anlæg, kultur, åben skole/dagtilbud, tidlig indsats for udsatte børn og unge, sundhed og bevægelse m.fl.). (Gælder kun FF) Business cases fra eksempelvis Fredensborg og Lyngby Taarbæk viser, at der er store gevinster ved at satse på fundraising i form af både nationale puljer og ved at deltage i bl.a. EU-projekter. 23

24 Klimatilpasning Kokkedal (Fredensborg): Partnerskabet bag Danmarks største klimatilpasningsprojekt kobler udviklingen af en bydel med klimatilpasning. Der skal skabes nye mødesteder, tryghed og rekreative rammer i Kokkedal samtidig med, at regnvandet skal håndteres og bruges aktivt. Projektet skal være med til at give Kokkedal et markant løft over de næste år. Samlet budget: 118 mio. kr. Fredensborg kommune (inkl. Fredensborg Forsyning): 33,6 mio. kr. Ekstern finansiering: RealDania: 44,5 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden: 5 mio. kr. Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal samt Boligforeningen 3B: 35,4 mio.kr. (uden for kommunens regi) Det kommunale fundraisingsbidrag beløber sig dermed på 33,6 mio. kr., hvilket svarer til en medfinansiering på 28,5 %. Driftsudgifter Drift netto

25 Økonomiudvalget 11 MIBR x 11AU Livskraft Nordic Health Lab Beskrivelse Med afsæt i visionen Læring og Livskraft har Hillerød Kommune taget byrådets målsætninger om at skabe synergi mellem etableringen af et nyt hospital og en ny bydel i Favrholm ind i et formaliseret partnerskab med Nyt Hospital Nordsjælland under titlen Projekt Livskraft. Visionen i livskraftprojektet er at bryde med de traditionelle grænser mellem hospital og kommune, mellem syg og rask, mellem ung og gammel, mellem byrum og funktioner fordi en sund og levende hverdag handler om mere end om at være i live. Eksempler på nuværende delprojekter i Projekt Livskraft: Udvikling og test af løsninger ved involvering af borgere og patienter, der fører til nye diagnosticerings-, behandlings- og forebyggelsesmuligheder Skabe forbindelse til hospitalet fra den etablerede Hillerød by og til funktionerne i området ved Frederiksborgcentret fx sundhedshus og multihal kan evt. tænkes sammen med det igangværende projekt om en ny multipark. Udvikling af stiforbindelsen mellem station, bydelscenter og hospital i Favrholm kan udvikles som Smart Walk testarena for sundhedsteknologi Fællesskabende, kreative og kunstneriske aktivitetspunkter og oplevelsestier i de grønne kiler gerne i nærheden af hospitalet så patienter og pårørende også kan benytte dem Udvikling af kommunale institutioner (plejecenter, skole, daginstitution) i integration med andre boligtyper som fx flergenerationshuse, (senior)bofællesskaber mm Udvikling og etablering af en bylivsforening for bydelen Favrholm, der på tværs af grundejere(foreninger), erhvervsliv og offentlige institutioner kan varetage (videre-) udvikling og drift af fællesskabende, kultur-, natur- og bylivsaktiviteter. Partnerskabet har i 2018 modtaget ekstern finansiering til at realisere partnerskabets vision om at udvikle, teste og skabe innovative sundhedsløsninger gennem samarbejder mellem uddannelse, forskning, virksomheder, kommune og hospital i Nordic Health Lab. Nordic Health Lab som en innovativ samarbejdsarena som afsæt for grænsebrydende samarbejder på tværs af aktører skal etableres og udvikles over de næste tre år. I første omgang vil Nordic Health Lab være fysisk placeret på Nordsjællands Hospital men planen er at flytte de fysiske rammer til Favrholm under etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland. Til at understøtte udvikling af partnerskabet og konkrete projektideer i projekt livskraft, herunder Nordic Health Lab ved involvering af borgere, uddannelses- og forskningsinstitutioner og erhvervsliv afsættes midler til projekt livskraft over en treårig periode fra Det er forventningen, at der i supplement til de afsatte midler vil blive søgt ekstern funding til de konkrete projekter. Projekt livskraft vil frem mod 2021 ske i tre trin: Trin 1: Opbygning af Nordic Health Lab og udvikling af projekter i partnerskaber på tværs Trin 2: Finansiering og realisering af konkrete projekter Trin 3: Opfølgning, læring og evaluering af projekternes betydning for sunde og hele liv 25

26 Etablering af fysisk og organisatorisk ramme for Livskraft i samarbejde med Favrholm og Nordic Health Lab Projektudvikling Involvering, kommunikation og formidling Sum Driftsudgifter Drift netto

27 Økonomiudvalget (OLU) 11 Spede X 11AU Styrket sagsbehandling på misbrugsområdet Aktivitetsudvidelsen omhandler et forslag om at tilføre ekstra ressource til screening og opfølgning af borgere med misbrugsproblemer. Initiativet skal sikre at Hillerød Kommune får en mere aktiv rolle i sagsbehandlingen på misbrugsområdet og herved bl.a. understøtte en mere helhedsorienteret tilgang for borgere med misbrugsproblemer. Nuværende praksis I dag er det behandlingstilbuddet der udreder og screener borgerne. Efter en udredning af borgerens behandlingsbehov peger behandlingstilbuddet på en behandling. Behandlingsstedet udarbejder behandlingsplanen, hvor der sættes de mål som borgeren skal arbejde med. Hillerød Kommune bevilger herefter behandlingsforløbene, ofte uden at have mødt borgerne og uden at kunne vurdere målenes relevans på baggrund af borgerens reelle udfordringer og muligheder. Denne model er valgt, da det er behandlingstilbuddene, der har den nødvendige faglige kompetence til at vurdere borgernes behov for misbrugsbehandling og kan udarbejde en behandlingsplan. Styrke rolle i screening, visitation og opfølgning Ved styrke sagsbehandlingen på misbrugsområdet er det i højere grad muligt for forvaltningen at tage en mere aktiv og styrende rolle i valget af behandling. En fagligt velfunderet og helhedsorienteret kommunal visitation kan sikre en bedre behandlingsplan og gøre indsatsen mere effektiv. Hillerød Kommune får dermed ansvaret for udredningen og screening af borgerne, og kan herefter pege på rette behandlingstilbud, der matcher borgerens behandlingsbehov. Det bliver hermed kommunen der udarbejder en helhedsorienteret behandlingsplan og de mål der er i den. Kommunen kan dermed også sikre borgerens inddragelse i egen sag og borgerens retssikkerhed. Derudover vil der ikke skulle betales for at få foretaget udredning hos behandlingstilbuddene. Det koster i dag ca kr. pr. udredning og der er ca nye henvendelser årligt om misbrugsbehandling. Mennesker, der har behov for en misbrugsbehandling, har ofte en lang række andre sociale og sundhedsmæssige problemer. Et helhedsperspektiv på borgerens situation er derfor nødvendigt og indebærer typisk flere strenge hvor forskellige sektorer inddrages. Det er kommunerne der står for denne koordinering og kontinuitet, hvilket vurderes bedre at kunne blive understøttet via denne helhedsorienteret visitation. Ved at kommunen udarbejde målbare mål for behandlingen er det også i højere grad muligt at kvalitetssikre og følge op på borgerens behandling, og eksempelvis justere indsatsen undervejs. Det betyder, at det bl.a. tidligere er muligt at stoppe forløb uden effekt. Der kan ligeledes understøttes en bedre udskrivning ved at sikre brobygning og koordinering af forløbet efter behandling. Hermed får alle borgere lagt en plan for arbejde, uddannelse, netværk mv. inden endt behandling og dermed støtter kommunen op under at forebygge tilbagefald og hjælp til selvhjælp. Ekstra ressourcer Det foreslås, at styrke myndighedssagsbehandlingen på socialområdet ved at tilføre ressourcer for kr. til sagsbehandling i Borger- og Socialservice. Aktivitetsudvidelsens effekt vil understøtte områdets øvrige mål om at styrke visitationspraksis samt de tidligere besluttede effektiviseringer på misbrugsområdet. I Budget blev det besluttet, at effektivisere kr. på området, ligesom der blev bevilget midler til en misbrugskoordinator. 27

28 De nationale retningslinjer for misbrugsbehandling (Socialstyrelsen). Regeringens 10 mål for social mobilitet. Inspiration fra andre kommuner, bl.a. Fredensborg Kommune. Driftsudgifter Drift netto

29 Økonomiudvalget ( 17.4 udvalget for borgerinvolvering) 11 mekb x 11AU A Opnormering af borgerrådgiverfunktionen til 37 timer pr. uge (Udelukker 11AU B og C) På baggrund af et stigende antal henvendelser til borgerrådgiveren, er der behov for at udvide timetallet. Aktuelt er borgerrådgiveren ansat 15 timer om ugen, men hvis det timetal fastholdes, er der risiko for, at borgerne ikke længere kan tilbydes en grundig behandling af hver enkelt henvendelse. Endvidere er der et ønske om, at borgerrådgiveren skal tildeles ressourcer til at lave undersøgelser af udvalgte områder i forvaltningen og i højere grad bidrage til at udvikle kommunens borgerservice og sagsbehandling med fokus på borgernes mulighed for involvering i egen sag samt deres retssikkerhed. En borgerrådgivers opgaver kan opsummeres i kategorierne; 1. Håndtering af konkrete borgerhenvendelser 2. Opsamling og fremlæggelse af anbefalinger i den årlige beretning 3. Bidrage til læring og udvikling i forvaltningen, herunder gennemføre undersøgelser, undervise og vejlede mv. Det er borgerrådgiverens vurdering, at det er hensigtsmæssigt at udvide timetallet på grund af det stigende antal henvendelser, jf. punkt 1. Herudover er der behov for at tage stilling til punkt 3: Jo mere man ønsker, at borgerrådgiveren skal beskæftige sig med punkt 3, desto mere skal man skrue op for timetallet. Dette aktivitetsudvidelsesforslag er drøftet i 17.4 udvalget for borgerinvolvering d. 14. maj Udvalget besluttede at gå videre med forslaget på baggrund af et højt ambitionsniveau angående borgerinvolvering samt ønsket om at sikre, at borgerrådgiveren kan bidrage til læring og udvikling i forvaltningen. Udvalget var enig om, at aktivitetsudvidelsesforslaget skal sikre en ansættelse på 37 timer ugentligt. Økonomiudvalget besluttede den 20.juni 2018, at der herudover skal indgå 2 alternative forslag i budgetmaterialet, 11AU B opnormering til 30 timer og 11AU C opnormering til 25 timer ugentligt. (Gælder kun FF) Indstilles af 17.4 udvalget for borgerinvolvering Driftsudgifter Drift netto

30 Økonomiudvalget ( 17.4 udvalget for borgerinvolvering) 11 mekb x 11AU B Opnormering af borgerrådgiverfunktionen til 30 timer pr. uge (Udelukker 11AU A og C) På baggrund af et stigende antal henvendelser til borgerrådgiveren, er der behov for at udvide timetallet. Aktuelt er borgerrådgiveren ansat 15 timer om ugen, men hvis det timetal fastholdes, er der risiko for, at borgerne ikke længere kan tilbydes en grundig behandling af hver enkelt henvendelse. Endvidere er der et ønske om, at borgerrådgiveren skal tildeles ressourcer til at lave undersøgelser af udvalgte områder i forvaltningen og i højere grad bidrage til at udvikle kommunens borgerservice og sagsbehandling med fokus på borgernes mulighed for involvering i egen sag samt deres retssikkerhed. En borgerrådgivers opgaver kan opsummeres i kategorierne; 1. Håndtering af konkrete borgerhenvendelser 2. Opsamling og fremlæggelse af anbefalinger i den årlige beretning 3. Bidrage til læring og udvikling i forvaltningen, herunder gennemføre undersøgelser, undervise og vejlede mv. Det er borgerrådgiverens vurdering, at det er hensigtsmæssigt at udvide timetallet på grund af det stigende antal henvendelser, jf. punkt 1. Herudover er der behov for at tage stilling til punkt 3: Jo mere man ønsker, at borgerrådgiveren skal beskæftige sig med punkt 3, desto mere skal man skrue op for timetallet. Dette aktivitetsudvidelsesforslag er drøftet i 17.4 udvalget for borgerinvolvering d. 14. maj Udvalget besluttede at gå videre med forslaget på baggrund af et højt ambitionsniveau angående borgerinvolvering samt ønsket om at sikre, at borgerrådgiveren kan bidrage til læring og udvikling i forvaltningen. Udvalget var enige om, at aktivitetsudvidelsesforslaget skal sikre en ansættelse på 37 timer ugentligt. Forslaget indgår som 11AU A. Økonomiudvalget besluttede den 20.juni 2018, at der herudover skal indgå 2 alternative forslag i budgetmaterialet, dette forslag om opnormering til 30 timer ugentligt og 11AU C opnormering til 25 timer ugentligt. (Gælder kun FF) Indstilles af 17.4 udvalget for borgerinvolvering Driftsudgifter Drift netto

31 Økonomiudvalget ( 17.4 udvalget for borgerinvolvering) 11 mekb x 11AU C Opnormering af borgerrådgiverfunktionen til 25 timer pr. uge (Udelukker 11AU A og B) På baggrund af et stigende antal henvendelser til borgerrådgiveren, er der behov for at udvide timetallet. Aktuelt er borgerrådgiveren ansat 15 timer om ugen, men hvis det timetal fastholdes, er der risiko for, at borgerne ikke længere kan tilbydes en grundig behandling af hver enkelt henvendelse. Endvidere er der et ønske om, at borgerrådgiveren skal tildeles ressourcer til at lave undersøgelser af udvalgte områder i forvaltningen og i højere grad bidrage til at udvikle kommunens borgerservice og sagsbehandling med fokus på borgernes mulighed for involvering i egen sag samt deres retssikkerhed. En borgerrådgivers opgaver kan opsummeres i kategorierne; 1. Håndtering af konkrete borgerhenvendelser 2. Opsamling og fremlæggelse af anbefalinger i den årlige beretning 3. Bidrage til læring og udvikling i forvaltningen, herunder gennemføre undersøgelser, undervise og vejlede mv. Det er borgerrådgiverens vurdering, at det er hensigtsmæssigt at udvide timetallet på grund af det stigende antal henvendelser, jf. punkt 1. Herudover er der behov for at tage stilling til punkt 3: Jo mere man ønsker, at borgerrådgiveren skal beskæftige sig med punkt 3, desto mere skal man skrue op for timetallet. Dette aktivitetsudvidelsesforslag er drøftet i 17.4 udvalget for borgerinvolvering d. 14. maj Udvalget besluttede at gå videre med forslaget på baggrund af et højt ambitionsniveau angående borgerinvolvering samt ønsket om at sikre, at borgerrådgiveren kan bidrage til læring og udvikling i forvaltningen. Udvalget var enige om, at aktivitetsudvidelsesforslaget skal sikre en ansættelse på 37 timer ugentligt. Forslaget indgår som 11AU A. Økonomiudvalget besluttede den 20.juni 2018, at der herudover skal indgå 2 alternative forslag i budgetmaterialet, 11AU B opnormering til 30 timer ugentligt og dette forslag om opnormering til 25 timer ugentligt. (Gælder kun FF) Indstilles af 17.4 udvalget for borgerinvolvering Driftsudgifter Drift netto

32 Økonomiudvalget 11 CJ x 11AU Implementering af Persondataforordningen, som skal anvendes fra maj 2018 Alle offentlige myndigheder skal udpege en Databeskyttelsesrådgiver (DPO), hvis opgaver bl.a. er, at rådgive borgerne og overvåge kommunens overholdelse af forordningen. Databeskyttelsesrådgiveren må ikke være underlagt instrukser ved udførelsen af sine opgaver og skal rapportere direkte til Byrådet. Der er endnu ikke afklaret, om aflønningen af en Databeskyttelsesrådgiver udløser DUT midler. Modtager Hillerød Kommune DUT midler bortfalder denne AU (Gælder kun FF) Vedtagen lov Driftsudgifter Drift netto

33 Økonomiudvalget 11AU Lokalrådspulje 11 JUFI x I Hillerød Kommune er der 11 lokalråd, som er geografisk afgrænsede til specifikke lokalområder. Et lokalråd er en forening, der har til formål at varetage et lokalområdes interesser og agere bindeled mellem borgere, foreninger, organisationer og kommune. I forlængelse af byrådets fokus på borgerinvolvering og samskabelse foreslår økonomiudvalget, at der afsættes midler til en pulje øremærket lokalrådene. Puljen vil have til formål at understøtte lokalrådene og deres muligheder for at involvere foreninger, borgergrupper, beboere, erhvervslivet i udviklingen af Hillerøds lokalområder og landsbyer. Puljen skal særligt understøtte lokalrådene i forbindelse med deres arbejde med: - at skabe involvering og engagement i deres lokalområder, herunder involvering af lokalrådenes bagland i lokalrådenes arbejde - at afholde borgermøder - at udvikle mindre projekter - at afholde arrangementer og aktiviteter i lokalområderne. Tildelingen af midlerne vil ske efter ansøgning fra lokalrådene og efter først-til-mølle princippet. Ansøgninger hvor lokalrådspuljen supplerer andre midler vil blive prioriteret. Det foreslås, at Kultur- og Fritidsudvalget tildeler puljemidlerne. Nærmere beskrivelse af retningslinjer og administration vil blive udarbejdet såfremt aktivitetsudvidelsen indgår i budget Såfremt der afsættes midler skal puljens formål og anvendelse evalueres i sommeren (Gælder kun FF) (Fx eget forslag, benchmarking el. lign) Driftsudgifter Drift netto

34 Økonomiudvalget 11 HF x 11AU A Hjælp til fritidsjob til årige unge (Udelukker 11AU B) 17,4 Udvalget om styrkelse af social sammenhængskraft og trivsel har den 24. maj 2018 besluttet: Udvalget besluttede at forvaltningen sammen med formanden udarbejder et udkast til AU omkring fritidsjob. Det fremsendes til udvalget via mail til godkendelse med henblik på at det kan indgår i budgetprocessen for budget Under behandlingen af spørgsmålet om fritidsjob var udvalget optaget af behovet for at hjælpe unge uden relevant netværk til at skaffe sig et fritidsjob og af, at nogle unge oplever ikke at have penge til fx fritidsinteresser. Udvalget ønskede et aktivitetsudvidelsesforslag, som kan supplere denne mulige indsats, hvor målgruppen er unge årige, som af skolen eller ungdomsklubben vurderes af være i risiko for mistrivsel uden, at der aktuelt er en familiesag. Og mere specifikt unge, som ikke selv kan skaffe et fritidsjob igennem netværk. Formålene med at hjælpe unge til et fritidsjob er - at give udsatte unge en vej ind i arbejdsmarkedet på et tidligt tidspunkt og - at give unge i målgruppen en mulighed for en indtægtskilde. Det konkrete behov kendes ikke, men vi har ud fra føling med de unge en vurdering af at behovet findes. Derfor foreslår forvaltningen at lave et pilotprojekt i med en evaluering af erfaringer og resultater i februar-marts 2020 med henblik politisk stillingtagen til spørgsmålet om hjælp til fritidsjob ifm budgetprocessen for I et pilotprojekt foreslås en dimensionering med fritidsjob til i alt unge. Hjælp til at unge uden netværk kan få et fritidsjob foreslås udformet som et samarbejde mellem C4 og Hillerød Kommune - C4 er umiddelbart positivt indstillet på at indgå i et samarbejde og har kontakter til et virksomhedsnetværk i en anden kommune, som har erfaringer ift. fritidsjob. - Forankring af Hillerød Kommunes indsats foreslås at være i Skoleafdelingen og med et tæt samarbejde med Familier og Sundhed, Basen / SSP og Jobcentret ud over skoler, ungdomsklubber, Ungdomsskolen og UU. Hvis dette aktivitetsudvidelsesforslag bliver vedtaget, forslår forvaltningen, at samarbejde om fritidsjob indgår i de kommende forhandlinger om samarbejdsaftale mellem C4 og Hillerød Kommune for Skoleafdelingen kan ikke løfte opgaven uden tilførsel af ekstra personaleressource, og til drift af pilotprojektet foreslås afsat kr. i 2019 og Den ekstra personaleressource skal i samarbejde med C4 have kontakt med virksomheder, som tilbyder fritidsjob skal samarbejde med skoler, ungdomsklub og SSP om at fastslå unge, som er i målgruppen for at modtage hjælp til at få og fastholde et fritidsjob skal samarbejde med forældre til de unge om at bakke op om de unges fritidsjob fortløbende følge de unge i fritidsjob. Forvaltningen ser et stort potentiale i at udvikle faste og forpligtende partnerskaber mellem den enkelte skole og et antal virksomheder. Faste og forpligtende partnerskaber hvori kan indgå undervisningsforløb som led i åben skole, karrierelæring, erhvervspraktik og fritidsjob. Forvaltningen vil være afsøgende ift. interessen hos virksomheder i at indgå i faste og forpligtende partnerskaber. Hvori fritidsjob evt. kan indgå. 34

35 Hvis aktivitetsudvidelsesforslaget bliver vedtaget, foreslår forvaltningen politisk behandling af konkrete succeskriterier og samarbejdsmodel i vinteren 2018/19. (Gælder kun FF) Eget forslag ved 17,4 udvalget om styrkelse af social sammenhængskraft og trivsel Driftsudgifter Drift netto

36 Økonomiudvalget 11 BA x 11AU B Hjælp til fritidsjob til årige unge (udelukker 11AU A) 17,4 Udvalget om styrkelse af social sammenhængskraft og trivsel har den 24. maj 2018 besluttet: Udvalget besluttede at forvaltningen sammen med formanden udarbejder et udkast til AU omkring fritidsjob. Det fremsendes til udvalget via mail til godkendelse med henblik på at det kan indgår i budgetprocessen for budget Under behandlingen af spørgsmålet om fritidsjob var udvalget optaget af behovet for at hjælpe unge uden relevant netværk til at skaffe sig et fritidsjob og af, at nogle unge oplever ikke at have penge til fx fritidsinteresser. Udvalget ønskede et aktivitetsudvidelsesforslag, som kan supplere denne mulige indsats, hvor målgruppen er unge årige, som af det lokale SSP-netværk vurderes af være i risiko for mistrivsel og eventuelt en familiesag og hjælpe de unge der ikke har et netværk til at styrke netværket samtidig med at de får et indblik i arbejdsmarkedets krav og få styrket deres kontakter ligesom de får mulighed for at tjene deres egne lommepenge. Det konkrete behov kendes ikke, men professionelle, som arbejder med målgruppen udtrykker, at der klart er et behov. Derfor foreslår forvaltningen at lave et pilotprojekt i med en evaluering af erfaringer og resultater i februar-marts 2020 med henblik på politisk stillingtagen til spørgsmålet om permanent hjælp til fritidsjob i forbindelse med budgetprocessen for I et pilotprojekt foreslås en dimensionering med fritidsjob til i alt 20 unge hvert år. Jobcenteret har i forvejen et bredt virksomhedsnetværk, som kan udnyttes af den virksomhedskonsulent, som skal finde fritidsjob til de unge i målgruppen. Der forventes afsat 20 timer pr. ung, som fordeler sig med indledende møder sammen med SSPnetværk samt virksomhedskontakt, etablering og opfølgning i forhold til det konkrete fritidsjob. Der vil i hvert enkelt tilfælde være en dialog med den unge ved det indledende møde omkring den unges ønsker til i hvilken branche der ønskes fritidsjob. Bevilges dette forslag vil følgende blive gennemført: Opsøge fritidsjob til målgruppen blandt andet igennem samarbejde med jobcentrets eksisterende netværk af virksomhedskonsulenter Fastholde den unge i fritidsjobbet i en opstartsfase Understøtte udsatte unge i deres vej ind på arbejdsmarkedet på et tidligt tidspunkt At understøtte udsatte unge i en mulighed for en indtægtskilde (Gælder kun FF) Eget forslag ved 17,4 udvalget om styrkelse af social sammenhængskraft og trivsel 36

37 Driftsudgifter Drift netto

38 Økonomiudvalget 11 MAST x 11AU A Fritidspas kontingentstøtte (udelukker 11AU B) 17, stk.4 udvalget for øget sammenhængskraft og trivsel fremsætter et aktivitetsudvidelsesforslag til budget , der handler om etablering fritidspasordning. Ordningen skal hjælpe de familier, der ikke har råd til at betale for, at deres barn går til en foreningsaktivitet. Nedenstående model er en fritidspasmodel, der udelukkende er baseret på kontingentstøtte. Kontingentstøtte Fritidspas i Hillerød Kommune I denne fritidspasmodel kan børn og unge fra økonomiske trængte familier få betalt kontingent i en forening på op til kr. om året. Formålet er at give flere børn og unge mellem 6 og 17 år lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. Fritidspasset kan bruges til mange forskellige foreningsaktiviteter. Det kan være f. eks. svømning, fodbold, tegning, sang og musik, spejder, karate, eller noget helt andet. Tilbuddet gælder dog ikke private fritidsudbydere som Fitness.dk og visse danse- og rideskoler. Hvem kan få et fritidspas? For at få et fritidspas må husstandens samlede indtægter ikke overstige kr. om året. Har familien mere end et barn forhøjes indkomstgrænsen med kr for hver barn udover det første. Det svarer til 90% økonomisk friplads i et pasnings- eller fritidstilbud. Som tommelfingerregel er fritidspasordningen primært til enlige forsørgere. Forvaltningen forventer, at ca. 50 familier vil ansøge om fritidspas. Børn der ikke kan få Fritidspas efter Hillerød Kommunes ordning, kan rette henvendelse til den forening, hvor de er medlem. Foreningen kan måske søge støtte via DIF eller DGI. Ligeledes har Dansk Flygtningehjælp oprettet en pulje til børn af forældre på Integrationsydelse. Administration af fritidspas Fritidspasset administreres og udstedes af Hillerød Kommune. Kommunen vil udarbejde informationsmateriale og reklamere for passet i samarbejde med foreninger, boligforeninger m.fl. Ovenstående arbejde vurderer forvaltningen svarer til et ¼ årsværk svarende til kr. (Gælder kun FF) Socialstyrelsen har lavet en evaluering af fritidspasmodeller Evalueringen viser, at en ren kontingentbaseret fritidspasmodel ikke har lige så stor effekt som en kombineret fritidsvejledning og kontingentbaseret model. Erfaringer fra Århus Kommune viser, at der er familier der har brug for økonomisk støtte for at deres børn kan deltage i foreningsidræt- eller kultur. 38

39 Driftsudgifter Drift netto

40 Økonomiudvalget 11 MAST x 11AU B Fritidspas kontingentstøtte og fritidsvejledning (udelukker 11AU A) 17, stk.4 udvalget for øget sammenhængskraft og trivsel fremsætter aktivitetsudvidelsesforslag 11AU2019 til budget , der handler om etablering fritidspasordning med inspiration fra ordningen i Helsingør kommune. Ordningen skal hjælpe de familier, der ikke har råd til at betale for, at deres barn går til en foreningsaktivitet, samt støtte udsatte, og særligt udsatte børn og unge, som ikke har et særligt behov for støtte efter 52 i serviceloven, men hvor en økonomisk støtte kan have en forebyggende effekt i forhold til at det skønnes at de er i risiko for at få større sociale problemer. Udvalget foreslår, at en fritidspasordning hvor der er kontingentstøtte og fritidsvejledning skal se således ud: Fritidspas i Hillerød Kommune Etablering af fritidspasordning som en forebyggende indsats i forhold til sårbare, udsatte og stærkt udsatte børn/unge. At udvikle metoder til fastholdelse af udsatte og stærkt udsatte børn/unge i fritidstilbuddene At udvikle inddragelse af disse børns forældre i deres børns fritidsaktiviteter. Indsatsen har dels en økonomisk og dels en pædagogisk dimension. Den økonomiske del støtter barnet ved at betale kontingent, udstyr og ture i forbindelse med aktiviteten. Hvor længe barnet har brug for støtten vurderes af (samarbejde Basen og andre). Den pædagogiske støtte består i den pædagogiske proces som iværksættes ved tildeling af fritidspas. Fritidspasset kan bruges til mange forskellige foreningsaktiviteter. Det kan være f. eks. svømning, fodbold, tegning, sang og musik, spejder, karate, eller noget helt andet. Tilbuddet gælder dog ikke private fritidsudbydere som Fitness.dk og visse danse- og rideskoler. Hvem kan få et fritidspas? Målgruppen er primært udsatte og stærkt udsatte børn (drenge og piger) i alderen 6-17, der ved deres indskrivning i Fritidspasordningen ikke i forvejen er tilknyttet en fritidsaktivitet og som de via deltagelse i en fritidsaktivitet kan få styrket deres sociale netværk og kontakter. Der er mulighed for individuelle hensyn. Den unge skal være indstillet af én samarbejdspartner ansat i Hillerød kommune eller via 115 mandagsmødet Der arbejdes ud fra hypotesen, at børn netop i denne alder etablerer tilknytning til fritidslivet. I denne periode vender mange børn og unge deres blik mod jævnaldrende og socialiseres i høj grad blandt jævnaldrende. For at sikre en nuanceret og hensigtsmæssig socialisering er det af stor betydning, at netop børn og unge i denne aldersgruppe får gode sociale fællesskaber at være en del af og spejle sig i, at de netop har en arena for at udvikle bæredygtige relationer og som alternativ til den risikobetonede gadeorienterede livsstil. I tildeling af fritidspas indgår kontingent, udstyr, udgifter til kampe/lejre/stævner mv. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvor stor en del af kontingent m.m., familien evt. selv skal betale. Der kan gives støtte til: Kontingent - max kr. pr. år. Deltagerbetaling til enkeltarrangementer, stævner og lejre - max kr. pr. år. 40

41 Udstyr - max. 600 kr. pr. år. Et barn kan max. opnå kr. i støtte pr. år. Det bevilgede beløb gives for maksimalt 1 år ad gangen. Det tilstræbes at skaffe supplerende støtte evt. i samarbejde med foreninger, organisationer m.fl. Forvaltningen forventer, at ca. 50 børn og unge vil ansøge om fritidspas. Beregningen bygger på erfaringer fra andre kommuner, som har lignende ordninger. Børn der ikke kan få Fritidspas efter Hillerød Kommunes ordning, kan rette henvendelse til den forening, hvor de er medlem. Foreningen kan måske søge støtte via DIF eller DGI. Ligeledes har Dansk Flygtningehjælp oprettet en pulje til børn af forældre på Integrationsydelse. Administration af fritidspas Fritidspasset administreres og udstedes af Basen/SSP. Kommunen vil udarbejde informationsmateriale og reklamere for passet i samarbejde med foreninger, boligforeninger m.fl. Ovenstående arbejde vurderer forvaltningen svarer til et 1/2 årsværk svarende til kr. (Gælder kun FF) Indsatsen bygger på sammenhængen mellem risiko- og beskyttende faktorer i erkendelse af at kriminalitet er et kompleks fænomen. Teori desangående er inspireret af David P. Farringtons arbejde. En risikofaktor er en faktor, der forudser øget sandsynlighed for senere kriminalitet, og en beskyttende faktor er en faktor, der forudsiger en mindsket sandsynlig for senere kriminalitet eller en faktor der forudsiger en ophævet eller reduceret effekt af risikofaktorer. Indsatsen rettes således mod én af de dynamiske beskyttende faktorer - og kaldes risikofokuseret forebyggelse, ved at styrke en af de socioøkonomiske faktorer, der er relateret til skole, vennekreds og gadeorienteret livsstil i en vis udstrækning uden for familien. Driftsudgifter Drift netto

42 Aktivitetsområde 12 Ejendomme Forslag til korrektion af driftsbudgettet Økonomiudvalget 12 KADIL x 12AU Ejendomme, Udenomsarealer Sikkerhedsrenovering af faldunderlag Gennemførte legepladsinspektioner for 2016 viser et efterslæb i forhold til legepladsernes samlede sikkerhedsmæssige stand. Mange af de eksisterende faldområder under legeredskaberne er anlagt forkert, for eksempel med underlag, der ikke er godkendt (fx græsarmeringsmåtter), med for lille udstrækning eller helt uden støddæmpende materiale. Dertil kommer, at de korrekt anlagte løse faldunderlag ikke bliver vedligeholdt på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt niveau, idet den nødvendige løbende vedligeholdelse, supplering og udskiftning ikke kan udføres indenfor eksisterende budgetramme. Ved at anlægge egnede faldunderlag tilpasset legeredskabets kritiske faldhøjde forventes det, at størstedelen af denne type ulykker kan undgås. Forvaltningen sikrer, at nyanlæg og at indkøbte faldunderlag lever op til de gældende standarder. Forvaltningen i gang med at afprøve en ny type faldunderlag, som på sigt forventes at kunne nedbringe de løbende driftsudgifter ligesom den er prisbillig at anlægge. Med henblik på en samlet indsats på legepladsområdet, er der fremlagt ønske om aktivitetsudvidelse vedr. udskiftning af sandkassesand, samt årlig hovedinspektion af de kommunale legepladser ved Skoler, HFO er og daginstitutioner. Faldulykker udgør over 50% af det samlede antal ulykker opstået under leg på legepladser (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed). Ved faldulykker kan der opstå alvorlige kvæstelser. Driftsudgifter Drift netto

43 Økonomiudvalget 12 KADIL X 12AU Ejendomme, Udenomsarealer Udskiftning af sandkassesand I henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, bør sandkassesand i daginstitutioner udskiftes mindst én gang om året og i øvrigt efter behov. Eksisterende budgetramme tillader primært supplering af sandkassesand og en udskiftningsfrekvens på ca. hvert 6. år. Som følge af denne praksis, er en del af sandet i flere af de kommunale institutioner op mod 5 år gammelt, hvorfor der kan være risiko for, at forurenet sand kan forårsage overførsel af sygdomme o. lign. til børn, der anvender sandkassen. Forvaltningen har i år indledt et samarbejde med Gribskov Kommune, som kan aftage en del af det gamle sand til kystsikring, hvorved affaldsafgiften reduceres. Med dette samarbejde og det fremlagte forslag til aktivitetsudvidelse, forventes det at sandet i daginstitutionernes sandkasser vil kunne udskiftes hvert. 2. år. Med henblik på en samlet indsats på legepladsområdet, er der fremlagt ønske om aktivitetsudvidelse vedr. udskiftning, etablering og udbedring af faldunderlag samt årlig hovedinspektion af de kommunale legepladser ved Skoler, HFO er og daginstitutioner. Driftsudgifter Drift netto

44 Økonomiudvalget 12 KADIL X 12AU Ejendomme, Udenomsarealer Gennemførsel af anbefalede sikkerhedsinspektioner Gennemførte legepladsinspektioner for 2016 viser et efterslæb i forhold til legepladsernes samlede sikkerhedsmæssige stand. Flere redskaber er med kritiske fejl/ mangler, der vurderes at medføre risiko for alvorlige personskader. For at oprette et sikkerhedsmæssigt forsvarligt niveau på legepladserne på de kommunale ejendomme, er det nødvendigt at foretage hovedinspektioner af legeredskaberne en gang årligt i henhold til DS/EN Den årlige hovedinspektion har til formål at bestemme det samlede sikkerhedsniveau for redskaber, fundamenter og underlag, fx overensstemmelse med den eller de relevante dele af DS/EN Den udarbejdede inspektionsrapport kan således efterfølgende ligge til grund for den samlede prioritering af reparationer, udskiftning af dele/redskaber mm. For at undgå ulykker bør ejeren/den ansvarlige for driften sikre, at der for alle legeredskaber fastlægges og fastholdes en hensigtsmæssig inspektionsplan. Forvaltningen ønsker at kunne indføre en fast procedure for sikkerhedsarbejdet, hvori denne inspektionsplan skal indgå Med henblik på en samlet indsats på legepladsområdet, er der fremlagt ønske om aktivitetsudvidelse vedr. udskiftning, etablering og udbedring af faldunderlag samt årlig hovedinspektion af de kommunale legepladser ved Skoler, HFO er og daginstitutioner. Driftsudgifter Drift netto

45 Økonomiudvalget 12 KADIL x 12AU Ny forpagtningsaftale Hillerød Golfklub Golfsporten har gennem en årrække været udfordret på medlemssiden og dermed også på økonomien. På denne baggrund søger Hillerød Golf Klub om et årligt tilskud til dækning af basale driftsomkostning i klubhusfaciliteterne på: Renovation Varme (klubhus og materielgård) El Småreparationer og vedligehold af bygning I alt kr kr kr kr kr. Ovenstående omkostninger er ekskl. det forbrug, som er i henholdsvis restaurationslokalet og shop, som begge er bortforpagtet. Vedligeholdelsesarbejderne af bygningerne udføres i stor grad af frivillig arbejdskraft i klubben, så ovenstående beløb til vedligehold og renovering er hovedsagelig materialeomkostninger. Driftsudgifter Drift netto

46 Aktivitetsområde 13 Rengøring, bestiller Forslag til korrektion af driftsbudgettet Økonomiudvalget 13 CBLJ x 13AU Rengøring af toiletter på Grønnegadecentret De daglige rengøringsopgaver i Grønnegadecentret håndteres af frivillige. Igennem flere år har der været udfordringer med at rekruttere frivillige til rengøringsopgaver i centret, hvilket særligt har været gældende for rengøring af toiletterne. Som en midlertidig løsning siden slutningen af 2017 har Grønnegadecentret været nødt til at betale en ekstern leverandør for rengøring af toiletterne som betales fra eget budget. Prisen for den samlede rengøring af toiletterne ugens fem hverdage ved Rengøring og Service er beregnet til kr. om året. Opgaven kan varetages til denne pris, da Rengøring og Service i forvejen har en medarbejder, som varetager øvrige rengøringsopgaver i umiddelbar nærhed af Grønnegadecenteret. Hillerød Kommune bidrager årligt med et driftstilskud på kr. til Grønnegadecentret. Dette tilskud inkluderer ikke udgifter til rengøring. Beløbet dækker delvist udgiften til løn hos Grønnegadecentrets medarbejdere, resten finansieres via kontingenter og øvrig indtjening. ØU besluttede d. 23. maj 2018, at forvaltningen skulle udarbejde et aktivitetsudvidelsesforslag. Driftsudgifter Drift netto

47 Aktivitetsområde 21: Natur, Miljø og Klima Forslag til korrektion af driftsbudgettet Natur, Miljø og Klima 21 LOH X 21AU Serviceaftale Opus Fagsystem for spildevand OPUS er et fagsystem for håndtering af dynamisk spildevandsplanlægning. Systemet indeholder den vedtagne spildevandsplan og stamdata om oplande, overløb, udløb, kloakeringsformer m.m. Fra OPUS uploades til plansytem.dk, således at borgerne kan se kloakoplysninger for deres ejendom. Ligeledes benytter forvaltningen integrationen mellem OPUS og Plansystem.dk til opdatering af kommunens WEBkort, der derigennem kan vedligeholdes bedre og derved give en bedre service for borgerne. Der er ligeledes en integration til PULS, punktkildesystem for regnbetingede overløb. Miljøstyrelsen benytter PULS til beregninger af udløb til vandmiljøet. Det er kommunens ansvar, at stamdata i PULS er rigtige, og at der hvert år bliver indberettet data om overløbsmængder. I den kommende spildevandsplan vil der være mange projekter, der vil ændre stamdata og kloakoplande, der herefter skal indberettes i PULS. Orbicon, der udbyder OPUS, vedligeholder systemet for Hillerød Kommune, således at forvaltningen ikke skal anvende interne ressourcer. Aftalen indeholder en licensaftale og en leveranceaftale (opdatering) samt en løbende aftale om indberetning til statens system, PULS. Der vil i 2019 være en engangsudgift på kr. til oprettelse og opsætning af systemet, mens der fremadrettet vil være tale om vedligeholdelse af systemet. Engangsudgiften søges ligeledes finansieret af digitaliseringspuljen. Til orientering skal det oplyses, at OPUS ikke er forbundet med Hillerød Kommunes økonomisystem af samme navn. Driftsudgifter Drift netto

48 Natur, Miljø, Klima 28 ISC X 21AU Affaldsindsamling øget indsats for ren by Den kommunale renholdelse af veje og stier, pladser og torve samt rabatter omfatter alene de offentlige arealer. Affald på private ejendomme og erhvervsarealer tæt ved de offentlige arealer skæmmer nogle steder indtrykket af det offentlige byrum. Der foreslås derfor igangsat kampagner og samarbejder med private og virksomheder for at skabe en mere ren by. Til udarbejdelse af kampagnemateriale, procesudgifter ved samarbejder og til bortkørsel af affald ved frivilliges indsamling mv. foreslås afsat et årligt beløb på kr. samt yderligere et beløb på kr. til design, planlægning og opstart af kampagneindsats i det første år kr. Inspiration om kampagner fra andre kommuner. Driftsudgifter Drift netto

49 Natur, Miljø og Klima 21 LOH X 21AU Ekspertbistand Miljøområdet I forbindelse med større miljøsager er der behov for specifik miljøfaglig viden indenfor røg, støj og støv, da der stilles stadig større krav til specialiseret teknisk viden, og da der er et generelt tidspres på sagsbehandlingen i denne type sager. Her kan der eksempelvis peges på de større sager om klager over støj fra virksomheder, ligesom der har været flere meget ressourcetunge sager om røg og støv. Det er ofte vanskeligt at prioritere disse opgaver tilstrækkeligt, samtidigt med et stort pres på de almindelige miljøopgaver i kommunen, herunder de lovpligtige landbrugs- og virksomhedstilsyn. Endvidere betyder den generelle udvikling og vækst i kommunen, at miljøteamet skal bidrage i langt højere grad end tidligere i store plansager som Ullerød Nord og Favrholm, fx varetager miljøteamet projektlederrollen for forsyningsdelen i Favrholm, herunder de meget store udfordringer med overfladevand. Endvidere vil der være brug for at kunne indgå aftaler med rådgiverfirmaer om tilsyn og forskellige former for målinger uden for normal arbejdstid, da det ofte er her problemerne er størst. Til byrådets orientering kan det oplyses, at forvaltningen har måleudstyr til at foretage vejledende støjmålinger, men disse målinger kan ikke bruges til at udstede påbud m.m., da påbud skal meddeles på baggrund af akkrediterede målinger. Eget forslag Driftsudgifter Drift netto

50 Aktivitetsområde 23: Kirkegårde Forslag til korrektion af driftsbudgettet Ingen forslag 50

51 Aktivitetsområde 24: Drift og Vedligehold, Ekstern leverandør Forslag til korrektion af driftsbudgettet Ingen forslag 51

52 Aktivitetsområde 27 Ejendomme Grøn drift Forslag til korrektion af driftsbudgettet Ingen forslag 52

53 Aktivitetsområde 28: By og Miljø Forslag til korrektion af driftsbudgettet Arkitektur, Byplan og Trafik 28 ISC X 28AU Udvidet busdrift om aftenen Med trafikbestilling 2019 har udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik indstillet til ØU og Byråd, at udvide aftendriften på buslinje 301 og 302 på hverdage, så frekvensen hvor busserne kører hvert 20. minut forlænges fra kl. ca. 18 til kl. ca. 20. Den øgede udgift kan holdes indenfor rammen i 2019, men udvidelsen kræver en aktivitetsudvidelse på 0,25 mio. kr. fra 2020 og frem. Samtidig har forvaltningen redegjort for den merudgift, som Hillerød Kommune kan få i forbindelse med Bynet Bynet 2019 omfatter de ændringer der bliver på busnettet i og omkring København, når metroen udvides med Cityringen i sommeren Sammenstilles effekten med kommunens busbudget kan forvaltningen konstatere, at merudgiften kan holdes indenfor rammen i 2019, men det kræver at der afsættes ekstra 0,7 mio. kr. fra 2020 og frem. Driftsudgifter Drift netto

54 Arkitektur, Byplan og Trafik 28 ISC X 28AU Snerydning fortove ny lov om kommunal grundejerforpligtigelse for fortove En væsentlig ændring i vejloven, at grundejerne kun er forpligtet til at varetage snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af fortov eller sti, der ligger i ubrudt forlængelse af deres adgang til ejendommen. Bestemmelserne indebærer således, at kommunen har forpligtelsen til at udføre snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på de fortove eller stier, der ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgang til ejendommene. Forvaltningen har på denne baggrund foretaget en meget omfattende gennemgang af alle fortove og stier i kommunen og er kommet frem til, at forpligtelsen i henhold til bestemmelserne i den nye vejlov forøges med ca. 21 km. Det vil efter forvaltningens vurdering ikke være muligt at foretage en omprioritering af de nuværende midler, således at det i fremtiden vil være muligt at forøge med de ca. 21 km snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse. Til orientering skal forvaltningen bemærke, at ændringerne i vejloven er aftalt til 0-dut og kommune pt. ikke leverer denne vedligeholdelse. I 2019 søges om en aktivitetsudvidelse på kr. i årene fremover. Efterfølgende ukrudtsbrænding (10 12 gange om året): kr. Renholdelse af fortov (årligt): kr. Snerydning og glatførebekæmpelse (årligt): kr. Driftsudgifter Drift netto

55 Aktivitetsområde 30: Ungdommens Uddannelsesvejledning Forslag til korrektion af driftsbudgettet Ingen forslag 55

56 Aktivitetsområde 31: Jobcenter Forslag til korrektion af driftsbudgettet Ingen forslag 56

57 Aktivitetsområde 32: Borger- og Socialservice Forslag til korrektion af driftsbudgettet Omsorg og Livskraftsudvalget 32 PILH X 32AU Ledsageordning til borgere over 67 år Ses sammen med 11AU Forslaget omhandler finansiering af en forsøgsordning vedrørende ledsagelse til blinde og svagtseende borgere over 67 år, der blev vedtaget af byrådet d. 29. november Byrådet vedtog, at Hillerød Kommune søger børne- og socialministeren om en 2-årig forsøgsordning med tilbud om 2 timers ugentlig ledsagelse til hjemmeboende blinde og svagtseende over 67 år. Efter serviceloven 97 kan der bevilges ledsagelse i op til 15 timer om ugen til borgere under 67 år. Borgere, der er visiteret til ordningen, før de fylder 67 år, bevarer retten til ledsagelse efter de fylder 67 år. Børne- og socialministeren kan godkende en forsøgsordning med ledsagelse til borgere, hvor behovet for ledsagelse er opstået efter at borgeren er fyldt 67 år. Forvaltningen forventer, at der i en to årig forsøgsordning i Hillerød Kommune vil være 20 borgere, der vil få ledsagelse i to timer ugentligt. Forsøgsordningen bliver administreret af Borger- og Socialservice, der ligeledes administrerer ledsageordningen efter serviceloven 97. En forsøgsordning i to år med 8 timers ledsagelse om måneden til 20 borgere vil medføre en udgift på ca kr. årligt til ledsagelse. Forsøgsordningen forventes at løbe fra juni 2018 til juni I 2018 er beløbet lavere, da der er en længere indkøringsfase, og ordningen kun har halvårseffekt. Forsøgsordningen forventes at have fuld effekt i 2019 og kun halv effekt i 2020 hvor den toårige forsøgsperiode udløber. Udgiften er beregnet under forudsætning af, at kommunens eksterne leverandører leverer ledsagelsen. Hertil kommer et skønsmæssigt ressourceforbrug svarende til kr. til forvaltning af ordningen i det første år og kr. i det andet år. Udgifterne dækker information, visitation og administration af ordningen, herunder ansøgning til ministeriet der blev sendt i januar 2018 og afventer svar. Beløbet er beregnet ud fra et skønnet tidsforbrug på 6 timers sagsbehandling pr. sag af 20 sager og 50 timer til information og administration i det første år. Det efterfølgende år skønnes et samlet tidsforbrug på 60 timer, svarende til en udgift på kr. Udgiften til forsøgsordningen i 2018 indgår i BOF 1, og er i alt kr. fordelt på kr. til ledsagelse og kr. til implementering og forvaltning af ordningen. Forvaltningen har indhentet oplysninger i Lyngby-Taarbæk Kommune om deres ledsageordning for den tilsvarende målgruppe. Ordningen her omfatter op til 5 timers ledsagelse om måneden til senblinde og svagtseende borgere over 67 år. Der var afsat budget til 25 borgere i ordningen. Forsøgsperioden var oprindeligt et halvt år, hvor brugen af ordningen var meget begrænset. Efterfølgende blev ordningen forlænget med yderligere 1½ år, men der er fortsat meget få borgere i ordningen. 57

58 Driftsudgifter Drift netto

59 Omsorg og Livskraftsudvalget 32 PILH X 32AU Udvikling i udgifter baseret på prognoseværktøj for det specialiserede socialområde Som en del af opfølgningen på BDO s analyse af økonomistyringen af det specialiserede socialområde i Hillerød Kommune i 2016 blev der efterfølgende udviklet et prognoseværktøj for det specialiserede socialområde. Forslaget omhandler justering af budget på baggrund af prognoseværktøjet. Formålet med prognoseværktøjet er at sikre, at områdets budget er tilpasset udviklingen, ved mere præcist at kunne forudsige hvilke udgifter der bliver på området som følge af overgangssager fra Familier og Sundhed samt kendte og ikke-kendte sager. Prognosen omhandler tilgang af borgere, der forventes at få tildelt et botilbud eller en BPA ordning (Brugerstyret Personlig Assistance). Botilbud og BPA-ordninger udgør samlet 70 % af områdets budget. Denne version indeholder ligeledes forventet til- og afgang på 85, 103 og 104. Prognosen indeholder: - forventet tilgang fra Familier og Sundhed på baggrund af sagsgennemgange. - forventet tilgang af sager fra andre områder på gennemsnitsberegninger på tilgang og afgang til området i de seneste tre år Forventet tilgang fra Familier og Sundhed Beregnet tilgang Beregnet afgang Samlet tilgang Prognosen er det bedste bud på udviklingen på området ud fra den viden, der er kendt på tidspunktet for prognosen. Der er dog en række faktorer prognosen ikke kan forudse. Den faktiske udvikling kan derfor afvige fra prognosen. Prognosen kan ikke forudse: - den øgede tilgang til området som følge af demografiudviklingen, herunder tilflyttere. VIVE forudser, at der i gennemsnit er 3% af befolkningen, der får en funktionsnedsættelse. Derudover dækker Borger- og Socialservices område socialt udsatte borgere. - pludseligt opståede behov hos borgere, der ikke i forvejen modtager ydelser på området. Eksempelvis som følge af ulykker. - udgifter ved et senere botilbud til handikappede unge, der ved overgangen fra Familie og Sundhed bliver boende hjemme. Handikappede unge bliver ofte boende hos deres forældre i en årrække efter, de er fyldt 18 år, og udgifterne til støtte kan i denne periode være begrænsede. Hvis den unge skal på botilbud efterfølgende, vil udgiften blive væsentligt højere på dette tidspunkt. - den faktiske udgift for en borger, der overgår fra børne- til voksenområdet, da prognosen er baseret på en gennemsnitspris. Lovgivningen på børne- og voksenområdet er meget forskellig, og det konkrete tilbud på voksenområdet først kendes efter sagsbehandling i Borger- og Socialservice. - ændringer i den enkelte borgers behov for hjælp, som ikke kan forudses. Dette gælder i høj grad borgere med psykiatriske problemstillinger. - ændringer i tilbud til borgere, hvor andre kommuner handler på Hillerød Kommunes vegne. Det kan betyde, at Hillerød Kommune får kendskab til ændringen senere, end hvis vi selv var handlekommune 59

60 - udgifterne på de uvisiterede tilbud 109, 110 og misbrugsbehandling - takstudviklingen, herunder udviklingen i særtakster Beregnet til- og afgang til området er på samme niveau som i Den store ændring skyldes en øget tilgang fra Familier og Sundhed. Prognoseværktøj Analysen af det specialiserede voksenområde 2016 Driftsudgifter Drift netto

61 Omsorg og Livskraftsudvalget 32 X 32AU Ansætte peers i socialpsykiatrien Peer-støtte - inddragelse af medarbejdere med brugererfaring i socialpsykiatrien Peer betyder ligemand og indenfor socialpsykiatrien er det en person, der har haft eller stadig har en psykisk sygdom, men har lært at mestre den, og som støtter en borger, der aktuelt har en psykisk lidelse. Det foreslås, at der ansættes to peer-medarbejder på hver ca. 30 timer på Center for Udvikling og Støtte, Borger- og Socialservice. Derudover vil der blive gjort initiativer til at rekruttere frivillige peers. Peers kunne i Hillerød Kommune have opgaver med: - Tjekpunktet - kortere forløb med dem der møder op i Tjekpunktet - Gruppeforløb og individuelle samtaler med borgere på Trollesbro og i eget hjem - Tilknyttet Værestedet og det nye botilbud på Herlufdalsvej - Ved opstartsmøder med borgeren - folde borgerens ønsker og drømme ud - Tage med til samtaler på Rådhuset - som bisidder og sparringspartner - Stå for aktiviteter som gåture, kreativt arbejde, sang, sport m.v. Forvaltningen vil se på muligheden for at indgå et samarbejde med en lokal organisation i forhold til arbejdet med at rekruttere frivillige peers. Det kunne være Frivilligcenteret, SiND eller lignende. Effekt ved at have peers i socialpsykiatrien Ved at have peers som en del af den socialpsykiatriske støtte får man inddraget brugerperspektivet i indsatsen. Mennesker, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery-processer (det at komme sig over en psykisk lidelse), kan give håb og motivation til andre med psykiske lidelser. De kan supplere den behandling og støtte, som de nuværende faggrupper giver og være mentorer i andre borgeres vej mod recovery. Erfaringer fra lignende projekter viser, at borgere bl.a. oplever øget trivsel, større effekt af den igangværende indsats, styrkelse af sociale netværk, øget håb og magt over egen situation ved at få en relation til en peer. Det går også igen i evalueringerne, at peer-medarbejderen og borgeren har mulighed for at opbygge en relation, som det ikke altid er muligt for medarbejderen at få. Den der er peer får nye kvalifikationer, kommer tættere på arbejdsmarkedet og styrkes i sin egen recovery-proces. Udgifter Poster Uddannelse og supervision af lønnede og ulønnede peers. Lønudgift I alt årligt Udgifter kr kr kr. Udgiften til uddannelse vil variere i forhold til hvor stor udskiftning der er og hvor mange frivillige der rekrutteres. Når der uddannes en peer bliver der samtidig uddannet en kollega, hvilket anbefales af socialstyrelsen. Der søges om bevilling i to år, hvorefter ordningen evalueres med henblik på en vurdering af, om ordningen skal fortsætte. 61

62 Primært erfaringer fra satspuljeprojekt i Rudersdal, Helsingør og Københavns Kommune og i Region Hovedstaden. Driftsudgifter Drift netto (+)= udgiftsforhøjelse/indtægtsreduktion. (-)= udgiftsreduktion/indtægtsforhøjelse. 62

63 Omsorg og Livskraftsudvalget 32AU Fleksibel støtte Forudsætning for 32FF Spede X Fleksibel støtte Fleksibel støtte dækker over en samlet strategi samt en række initiativer, der skal gøre kommunens sociale indsats mere fleksibel, mindre indgribende, tidlig og forebyggende samt sikre, at borgere kan blive mere selvhjulpne. Indsatsen er forankret i et samarbejde mellem udfører Center for Udvikling og Støtte og myndighed Socialfaglig Enhed. Vi skal hjælpe borgerne, når behovet er størst, og før problemerne vokser sig store. Vi skal støtte borgerne i at folde deres drømme og ønsker ud, styrke deres netværk og troen på, at de kan bidrage til fællesskabet. Dette styrkes via nedenstående initiativer: Udvidelse af Tjekpunktets åbningstid understøtte en tidligere og mere individuelt tilrettelagt rådgivning og vejledning. Styrkelse og øget anvendelse af gruppetilbud. Øget brug af egen leverandør på 85. Anvendelse af nye forebyggelsesbestemmelser i Serviceloven 82 a, b eller d. Samarbejde med frivillige organisationer og bedre tværfagligt samarbejde. Investering: kr. på Center for Udvikling og Støtte primært til udvidelse af Tjekpunktet. Effekt: Tiltagene skal have den forventede effekt, at færre tildeles støtte efter serviceloven, flere får støtte i gruppeforløb frem for individuel støtte samt at færre får behov for et botilbud. Derudover er det målet, at flere vil kunne komme i, eller fastholde, uddannelse eller beskæftigelse. Gennemsnitsprisen på 85 er kr. om året, og besparelsen opnås ved at 16 borgere årligt ikke modtager individuel støtte, som følge af den tidlige og forebyggende indsats. Udviklingen følges kvartalsvis. Besparelse: ca kr. Eget forslag. Driftsudgifter Drift netto

64 Omsorg og Livskraftsudvalget 32 x 32AU Etablering og drift af opgangsfællesskab I forbindelse med botilbudsstrategien er det blevet besluttet at undersøge mulighederne for at etablere et opgangsfællesskab. Et opgangsfællesskab dækker over flere selvstændige boliger med lejekontrakt, der fysisk ligger i tilknytning til hinanden typisk i samme opgang, hvis der er tale om lejligheder. Formålet med at etablere opgangsfællesskaber er, at borgere med funktionsnedsættelser, der kan bo i egen bolig med støtte, får mulighed for at bo tæt på ligesindede og derved profitere af det fællesskab og sammenhold det kan give. I botilbudsstrategien blev det vurderet, at der er en stor gruppe af borgere, der på nuværende tidspunkt bor på botilbud, der vil profitere af at bo i et opgangsfællesskab. Ved oprettelsen af opgangsfællesskabet, ønskes en fælleslejlighed i forbindelse med opgangsfællesskabet, som kommunen vil have råderet over. Ved etablering af en kommunal fælleslejlighed, vil kommunen have mulighed for at yde støtte i boligen til borgere i opgangen samt borgere, der ikke bor i opgangsfællesskabet f.eks. i form af fælles støtte og fællesspisning. Det er vurderingen, at oprettelsen af en fælleslejlighed er en væsentlig del af et velfungerende opgangsfællesskab for målgruppen. Forvaltningen er i dialog med en almen boligorganisation om at nedlægge en almen bolig i 10 år til brug som fælleslejlighed. Herefter skal der lejes en ny bolig og deponeres på ny, hvis ordningen skal fortsætte. Aktivitetsudvidelsesforslaget omhandler deponering til fælleslejligheden samt udgifter til daglig drift af boligen herunder husleje, forbrug og inventar. Opgangsfællesskab og fælleslejlighed forventes ibrugtaget den 1. januar I henhold til bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. ( nr. 1580) skal kommunen deponere et beløb svarende til anskaffelsessummen for fælleslejligheden. Ved deponering vil 1/25 del af beløbet bliver tilbagebetalt til kommunen hvert år. Ved aftalens ophør efter 10 år vil det resterende deponerede beløb blive tilbagebetalt. I budget 2019 deponerer kommunen kr. Herudover er der til inventar. I alle år er der kr. til husleje, forbrug mv. samt til løbende vedligehold af boligen. Eget forslag Driftsudgifter Drift netto Finansiel post: Deponering I alt

65 Omsorg og Livskraftsudvalget 32 PILH X 32AU Udvikling i udgifter baseret på befolkningstilvækst på det specialiserede socialområde Befolkningsprognosen viser en forventet befolkningstilvækst i gruppen af årige i årene , hvilket vil påvirke udgifterne til det specialiserede socialområde fremadrettet, idet det forventes, at en andel af befolkningen vil have behov for ydelser fra området. Økonomiudvalget godkendte i marts 2018 den befolkningsprognose, som denne beregning af udviklingen i udgifter er baseret på. Beregningen tager udgangspunkt i regnskab 2017 fremskrevet til 2019 prisniveau. De korrigerede regnskabstal er først omregnet til enhedspriser, hvilket vil sige den gennemsnitlige udgift pr. borger i den relevante aldersgruppe. Enhedspriserne er herefter ganget på den befolkningstilvækst befolkningsprognosen viser for årene i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar Den beregnede økonomiske effekt af befolkningsudviklingen fremgår af nedenstående tabel: Ændring i budgetramme pr. år. i kr Borger- og Socialservice Beløbene i tabellen ovenfor afspejler den beregnede udgiftsændring i forhold til eksisterende budgetramme for Beregning af befolkningstilvækst Driftsudgifter Drift netto

66 Aktivitetsområde 33: Sociale ydelser Forslag til korrektion af driftsbudgettet Ingen forslag 66

67 Aktivitetsområde 34: Ældre Forslag til korrektion af driftsbudgettet Omsorg og Livskraftsudvalget 34 sbh x 34AU Fortsættelse af midler til akutsygeplejen I finansloven for 2016 blev afsat prioriterede midler i til styrkede akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje. Fra 2019 indgår midlerne som en del af det generelle bloktilskud. Hvis indsatsen skal videreføres i Hillerød Kommune, skal der derfor afsættes budget til den. Hillerød Kommunes andel af midlerne fra 2019 og frem er 1,482 mio. kr. Midlerne skal understøtte implementering af den kvalitetsstandard for akutfunktioner i kommunerne, som Sundhedsstyrelsen har udsendt. Dette arbejde er iværksat af Sygeplejen i Hillerød Kommune via styrkelse af akutteamet. De midler, der gives over bloktilskuddet, kan dække de obligatoriske indsatser, som er beskrevet i kvalitetsstandarden, og som er en del af det daglige arbejde i akutteamet. Akutteam består af specialiserede sygeplejersker, der døgnet rundt kan iværksætte behandling og rådgive og vejlede hjemmeplejegrupperne samt borgere og pårørende i akut opståede situationer og/eller ændringer i tilstande. Akutteamet varetager akut indsatser til borgere i ustabile og komplekse forløb. Endvidere er akutteamet en væsentlig faktor i at medvirke til forebyggelse af indlæggelser på tværs af kommunens institutioner: Sygepleje til borgere med akutte problemstillinger Second opinion, hvis det er relevant inden der tages kontakt til eksterne samarbejdspartnere Sparring til andre medarbejdere i Ældre og Sundhed Henvisning til akut plads i samarbejde med sygeplejersker fra Rehabiliteringsafdelingen Sikring af borgere med akutte problemstillinger modtager den rette pleje og praktisk hjælp. Dette planlægges i samarbejde med daglig leder, ansvarshavende sygeplejerske eller ansvarshavende social- og sundhedsassistent Forvaltningen vil se på muligheden for sammen med andre kommuner at udbygge akutfunktionen med inspiration fra Midt-klyngen (SHS-team). Såfremt den nuværende bevilling ikke forlænges, vil det ikke være muligt at leve op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for akutfunktioner, uden at det får konsekvenser for Sygeplejens øvrige indsatser. 67

68 Driftsudgifter Drift netto

69 Omsorg og Livskraftsudvalget 34 Ældre sbh x 34AU Fortsættelse af midlerne til klippekort på plejecentre I aftalen om finansloven for 2017 blev der afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til et klippekort til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere. De afsatte midler i 2017 og 2018 udmøntedes til kommunerne som en samlet pulje. Fra 2019 overgår midlerne til bloktilskuddet. På det tidspunkt har plejecentrene 1½ års erfaringer med klippekort og med beboernes ønsker til anvendelse af dem. Disse erfaringer bringer plejecentrene med sig i den løbende dialog med beboerne om de dagligdags aktiviteter med fokus på at skabe meningsfulde hverdage for beboerne. Det foreslås på den baggrund, at midlerne til klippekortordningen fortsætter i Hillerød Kommune i en form, hvor midlerne indgår som en integreret del af plejecentrenes budgetter uden særskilt registrering af aktiviteter eller udgifter og uden, at der øremærkes tid til den enkelte beboer. På denne måde undgås unødig administration, og midlerne kommer borgerne mest muligt til gode. Midlerne fordeles mellem plejecentrene via den eksisterende budgetmodel for plejecentrene. (Fx eget forslag, benchmarking el. lign) Driftsudgifter Drift netto

70 Omsorg og Livskraftsudvalget 34 Ældre cblj x 34AU Opnormering og omlægning af forebyggende hjemmebesøg (forudsætning for 35FF ) Alle borgere i Hillerød Kommune, der er fyldt 75 år, som ikke modtager pleje eller praktisk hjælp, skal tilbydes et besøg i hjemmet af en forebyggelseskonsulent. Alle +80-årige skal tilbydes et årligt forebyggende hjemmebesøg. Borgere mellem år som har eller er i risiko for at få det sociale, psykiske eller fysiske problemer tilbydes ét årligt forebyggende hjemmebesøg. Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er, at borgeren gennem drøftelse, råd og vejledning bliver i stand til at tage vare på eget liv bedst muligt. I Hillerød Kommune er der ansat én forebyggelseskonsulent. Der er ca borgere i målgruppen for forebyggelseskonsulentens arbejde, dvs. de +75-årige, som ikke modtager pleje eller praktisk hjælp. Antallet af borgere i målgruppen årige med en ændret livssituation kendes ikke præcist og er derfor ikke medtaget her. I 2017 besøgte forebyggelseskonsulenten 711 borgere. Der er ca borgere årligt, som burde få tilbudt et forebyggende hjemmebesøg, men som ikke får det og derved overholder Hillerød Kommune ikke lovgivningen eller kommunens kvalitetsstandard på området. Effektiviseringstiltag I dag tilbydes alle 75-årige et individuelt forebyggende besøg i eget hjem. Inspireret fra andre kommuner (bl.a. Holbæk) foreslås det fremadrettet, at alle borgere, der fylder 75 år, inviteres til et fødselsdags arrangement, hvor der bl.a. vil være inspirerende oplæg om sundhedsfremme og forebyggelse, herunder kommunens ydelser og tilbud. Arrangement foreslås afholdt to gange årligt i Grønnegadecentret, hvor der vil blive serveret kaffe og kage til deltagerne. Ud af de ca. 350 nye 75- årige pr. år, forventes ca. 150 at deltage. De samlede omkostninger for lokaleleje og forplejning vil være ca kr. årligt. Der kan være bekymring om, hvorvidt svage ældre vil benytte et sådant arrangement, men dette forventes at kunne imødekommes ved tilsvarende frigjorte ressourcer fra de besøg, som erstattes af deltagelse i fødselsdagsarrangementet. Ovenstående effektiviseringsforslag er ikke tilstrækkeligt, ift. at sikre forebyggende hjemmebesøg til samtlige borgere. For at kunne tilbyde alle relevante borgere et lovpligtigt forebyggende hjemmebesøg samt at styrke det forebyggende arbejde generelt, er der ønske om at opnormere de forebyggende hjemmebesøg med en ekstra stilling som forebyggelseskonsulent på 37 timer om ugen. Stillingen skal besættes af en medarbejder med en bred sundhedsfaglig indsigt med særlig fokus på kompetencer inden for kostvejledning og faldforebyggelse. Begge elementer har et stort potentiale ift. at styrke det forebyggende arbejde i Hillerød Kommune. Viden om kost og faldforebyggelse skal endvidere bringes i spil i Hjemmeplejen og Sygeplejen. De forebyggende hjemmebesøg er tæt koblet med pårørendekonsulentens arbejde. De to opgaveområder udbyder allerede i dag forebyggelseskurset Sundt Seniorliv, der er et sundhedsfremmende kursus for alle + 65-årige, som oplever forandringer i hverdagen i form af funktionstab, mistet ægtefælle osv. Kost og faldforebyggelse er vigtige omdrejningspunkter i kursusforløbet. Med herværende forslag kan videreudvikling og yderligere udbydelse af kurser styrkes. Ovenstående opnormering og omlægning af de forebyggende hjemmebesøg vurderes til at kunne sikre, at kvalitetsstandarden og lovgivningen for området overholdes. De beskrevne forebyggende indsatser forventes at kunne reducere omkostninger til medfinansiering i form af færre indlæggelser. Reduktionen anslås til kr. årligt på aktivitetsområde 35 og vedrører udgifter uden for servicerammen. 70

71 Ønske fra Omsorg og Livskraftsudvalget. Driftsudgifter Drift netto

72 Omsorg og Livskraftsudvalget 34 Ældre osp x 34AU Opnormering af demenskoordinatorer for hjemmeboende borgere På baggrund af Den Nationale Handlingsplan for demens har Hillerød Kommune lavet demenshandleplanen Et tryg og værdigt liv med demens, der drøftes politisk i foråret Hillerød Kommunes vision på demensområdet lyder: I Hillerød Kommune skal borgere med demens og deres pårørende leve et værdigt liv, i de rette rammer, som er skabt i samarbejde mellem borgere, relevante lokale aktører og kommunen. Vi vil styrke livskvalitet og sundhed, både hos borgere med demens og deres pårørende. Demenskoordinatorerne i hjemmeplejen er en vigtig del af Hillerød Kommunes demensindsats i forhold til hjemmeboende borgere og er omdrejningspunkt for alle demensindsatser for disse borgere. Demenskoordinatoren kommer hos familierne efter behov og mindst én gang årligt. Der er nu to demenskoordinatorer med specialuddannelse i demens. Deres opgaver er primært støtte til hjemmeboende borgere med demens og deres familier. Det øgede antal demente betyder en øget opgavemængde for de to demenskoordinatorer. For at imødegå en stigende ventetid på besøg, er besøg af en demenskoordinator igennem 2017 ændret fra faste besøgsintervaller til en faglig vurdering ud fra individuelle behov i den enkelte familie. Det har betydet, at nogle har fået færre besøg, men har haft en positiv effekt på ventetiden, som dog i 2018 igen er stigende. Samtidig konstateres en øget kompleksitet flere forløb. Kurven viser udviklingen i borgere tilknyttet demenskoordinatorerne. Der ses en stigning på 45 % i antal borgere fra januar 2016 til januar Ud over hovedfunktion om støtte til borgere med demens og deres familie varetager demenskoordinatorerne følgende: Deltager i demenscafé, temaarrangementer og kurser for borgere med demens og deres familier i Hillerød Kommune. Vejleder/superviserer og formidler ny viden i egen organisation Kvalitetssikring af fagligt niveau i egen organisation Deltager i kommunalt erfa-netværk Samarbejder med kommunefællesskabet i Nord klyngen bl.a. omkring tværsektoriel undervisning af patienter med demens og deres pårørende Sikrer patientsikkerhed og kontinuitet i borgerforløbene internt i kommunen og i samarbejdet med andre samarbejdspartnere. Dokumentation og formidling af samme. Med indførelsen af Fælles Sprog III er tidsforbruget til dette forøget. 72