Forskningsprogrammet Udsathed og Chanceulighed i uddannelse

Transkript

1 Docent Tanja Miller, Ph.d. Programleder Charlotte Frandsen November2015 Forskningsprogrammet Udsathed og Chanceulighed i uddannelse

2

3 1. Abstract Behov og relevans Forskningsspørgsmål Hovedaktiviteter Udsathed i hverdags og professionsperspektiv Forskningsprojektet Børneperspektivet og det gode hverdagsliv for børn i udsatte positioner Forskningsprojektet Udsathed i Nordjylland Forskningsinformeret Kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering af læringsmiljøer i dagtilbud Forskningsprojektet LUMA giver det mere livskvalitet for familier? Forskningsprojektet Friluftsliv som løftestang i forebyggelse af social udsathed Chanceulighed i uddannelse Forskningsprojektet StudieLiv Ikke-faglige studiesamtaler som mobilitetsfremmende begivenheder Hf elever inklusion på VUC Forskningsprojektet FIF uddannelser, samtaler og mobilitet Forskningsprojektet Chancelighed i læreruddannelsen Forskningsprojektet Hvordan kan internationale studerende på Hospitality and Experience Management få mere ud af studierne? Forskningsprojektet Hvordan kan gode søvnmønstre optimere social mobilitet? Forskningsprojektet Fastholdelse og Social Mobilitet Kvalitetssikring af forskningen Nationale og internationale samarbejdspartnere og netværk Formidling Funding Ph.d. projekter Ph.d. opslag. Til besættelse Ressourcer Publikationsliste Afslutning Litteraturliste University College Nordjylland Tanja Miller 2/33

4 1. Abstract Programmet Udsathed og chanceulighed i uddannelse rummer forskningsprojekter, der på forskellig vis undersøger, hvordan strukturel, økonomisk og social ulighed i samfundet spiller ind på børns, unges, voksnes og studerendes muligheder for trivsel og opnåelse af livskvalitet. Programmets forskning er kendetegnet ved at anvende mix methods designs med et fokus på nyudvikling af kvalitative metoder med børne- og/eller borgerperspektiv. University College Nordjylland Tanja Miller 3/33

5 Der er således tale om forskningsprojekter, som bestræber sig på at øge praksisfelternes og uddannelsernes muligheder for at forstå, beskrive og agere i forhold til ulighed og chanceulighed. Forskningsprogrammet arbejder med at skabe et forskningsmiljø, der arbejder systematisk og innovativt med professionsrettet og professionsrelevant forskning på området i samarbejde med lokale, regionale, nationale og internationale miljøer. Forskningsprogrammet er organiseret i tre hovedspor: Udsathed i et hverdags- og professionsperspektiv Chanceulighed i uddannelse Ph.d.-projekter 1.1 Behov og relevans De samfundsmæssige udfordringer med at integrere alle borgere i samfundet i form af aktiv deltagelse i samfundet og udfoldelse af borgerrettigheder er målt i antal ramte borgere i stigning. Den stigende kompleksitet i samfundet generelt producerer nye risici for eksklusion af borgere i udsatte positioner. Fx vil et svagt uddannelsesniveau udgøre en del af en sådan positionering og dermed give øget risici. Arbejdsløshed, sygdom, livskriser, tab, fattigdom, dysfunktionelle relationer, misbrug og kriminalitet er eksempler på sådanne positioner. Med denne grundopfattelse af udsathed efterlades der et håb om forandringer. At befinde sig i en vanskelig situation behøver ikke at være på livstid. Den mørke side af grundantagelser er på den anden side, at alle kan risikere at befinde sig i en udsat position i et livsforløb. Forskningen viser dog, at det ikke er tilstrækkeligt at beskæftige sig med udsathed som et dynamisk fænomen, da der kan konstateres en ganske solid mekanisme, der reproducerer sociale udfordringer fra den ene generation til den næste. Derfor arbejder dette forskningsprogram med afsæt i eksklusions-, marginaliserings- og diskriminationsmekanismer med fokus på, hvilken rolle professionerne spiller i denne reproduktionsproces. Det dynamiske element forsøges behandlet gennem anvendelse af den økologiske model for menneskers udvikling (Bronfenbrenner og Morris 2006), som åbner for forståelse af hvilken betydning historiske forandringer i samfundet betyder for udsathed og forebyggelse i den forbindelse: With free health care through The national Health System, with an extensive system of social benefits in place and with free education from pre-school to pre-university, worries about academic survival have gradually replaced worries about daily survival for many parents and children in the country (Siraj & Mayo 2014, 29). Netop forandringer i disse grundlæggende forudsætninger peger på chanceulighed i forhold til uddannelse som et vigtigt felt at beskæftige sig med i programmet, da netop ulighed i forhold til uddannelse udgør en væsentlig faktor i forståelsen af, hvordan social ulighed reproduceres fra den ene generation til den næste. Nordjylland betegnes som et udkantsområde og er kendetegnet ved lav uddannelsesfrekvens, relativ stor arbejdsløshed, relativt mange førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere og en relativ stor andel af fattige (Arbejdernes Erhvervsråd 2011). Derfor samler der sig en interesse om undersøgelser af udkantsområders særlige udfordringer for professionerne og professionsuddannelser. En forudsætning for tidlig indsats og professionelle forebyggende indsatser er løbende at skabe valide data om omfang af og karakteristika ved udsatte borgere. Det er ligeledes en forudsætning at have faktaviden om unges uddannelsesbehov lokalt for at kunne matche behovene for uddannelse i et udkantsområde. University College Nordjylland Tanja Miller 4/33

6 Med en stigende politisk opmærksomhed på bekæmpelse af den negative sociale arv og på styrkelse af social mobilitet på de videregående uddannelser er det nødvendigt at skabe nye forståelser af grundlæggende mekanismer, der dels opretholder ulighed og dels skaber mobilitet i praksis. Eftersom tværfagligt samarbejde anskues som en del af løsningen på velfærdsinstitutionernes opgaver er der behov for at undersøge, hvordan forskellige måder at organisere det tværfaglige samarbejde på fører til forskellige valg af konkrete sundheds-, sociale og pædagogiske indsatser. Dertil knytter sig en forskningsinteresse i at undersøge, hvordan udsatte børn og deres familier oplever og vurderer indsatser og samarbejdets betydning herfor. Videregående uddannelser har i mange år været betragtet som væsentlige i forbindelse med at skabe social mobilitet, hvilket forskningsmæssigt har været undersøgt gennem begreber som fx mønsterbrydere og chanceulighed. Det ser imidlertid ud til, at de videregående uddannelser ikke i samme grad som tidligere formår at opfylde denne samfundsopgave (Agi Csonga 2013), hvorfor der er skabt grundlag for at undersøge hvilke strukturelle og kulturelle barrierer i professionsuddannelserne, der kan forklare, hvorfor unge med svag forældrebaggrund ikke i samme grad som tidligere kan profitere af professionsuddannelserne. 2. Forskningsspørgsmål Det centrale forskningsspørgsmål afspejler bredden i forskningsprogrammet. Det forventes, at der i løbet af 2016 vil ske en fokusering, der vil resultere i en reduktion af antallet af projekter og øge volumen på de resterende. Projekter kategoriseret gennem tre hovedspor: Udsathed i hverdags- og professionsperspektiv, Chanceulighed i uddannelse og ph.d.-projekter. Det overordnede forskningsspørgsmål lyder: Hvordan kan viden om strukturel, social, økonomisk og kulturel ulighed i samfundet bidrage til udvikling af professioner og professionsuddannelse med et særligt fokus på forståelse af og forklaringer på, hvorledes professioner medvirker til at reproducere og bryde sociale mønstre? Risiko for stigmatisering og individualisering af problemer er en følgesvend til enhver kategorisering af mennesker i udsatte positioner. Derfor er afgrænsningen af ethvert undersøgelsesobjekt i satsningen betydningsfuld, idet målgruppen netop i denne bevægelse forvandles til et (undersøgelses) objekt. Dette paradoks er en videnskabsteoretisk og metodologisk udfordring for programmet, idet programmets intention er at arbejde med participation og involvering af professionelle og slutbrugere i kritisk praksisrelevant forskning med henblik på at kunne gøre en forskel i praksis. Arbejdet med at belyse og indløse forskningsprogrammets tematiske problemstillinger understøttes af følgende formål: At bidrage til udvikling af et samfunds- og praksisrelevant udsathedsbegreb i samarbejde med studerende, undervisere, forskere og praksisfeltet med henblik på at styrke det pædagogiske og sundhedsfaglige forebyggende arbejde: University College Nordjylland Tanja Miller 5/33

7 At undersøge og udvikle forskningsdesigns, der kan rumme forsknings- og forandringsprocesser At styrke børne- og borgerperspektivet i forskning At undersøge og udvikle slutbrugeres deltagelsesmuligheder i beslutninger om eget liv At undersøge og udvikle formative kvalitets- og evalueringsredskaber, der i praksis kan danne ramme om læreprocesser og skabe viden om, på hvilke måder forebyggende indsatser er virksomme og involverende Socioøkonomi Ekskusion Mikroprocesser Dominerende Diskurs Etnicitet Forebyggelse Kvalitet i professionudøvelse Borgerperspektiv Tidlig indsats Tværfaglighed Bæredygtighed Chanceulighed i dagtilbud, skoler og videregående uddannelser Udsatte børn og deres famlier i hverdagsperspektiv i sociale kontekster med blik for forebyggelse sårbare grupper fx funktionsnedsættelse, misbrug, kriminalitet, prostitution, fattigdom, psykiatri, flygtninge, grønlændere Dokumentation, kvalitet og evaluering i og af professionsudøvelse, uddannelse, læring, trivsel, personlig udvikling Udsathed er dynamisk, men nogle grupper er mere i risiko for at stå på kanten hvordan kan professioner og uddannelse understøtte fællesskab og integration? Imødekomme samfundsmæssige behov for evaluering og dokumentation af indsatser, pædagogikker med vægt på udsatte og operationalitet Figur 1: Bæredygtig læring, relationer, velfærd og vækst University College Nordjylland Tanja Miller 6/33

8 3. Hovedaktiviteter Programmet er organiseret i tre hovedkategorier og projekterne klynges tilsvarende. Her følger en nærmere beskrivelse af projekter i de tre klynger: Udsathed i hverdags- og professionsperspektiv, Chanceulighed i uddannelse samt påbegyndte og planlagte ph.d.-projekter. 3.1 Udsathed i hverdags og professionsperspektiv I denne kategori gennemføres i fire forskningsprojekter Forskningsprojektet Børneperspektivet og det gode hverdagsliv for børn i udsatte positioner I dette delprojekt er formålet at undersøge hvilke forhold i udsatte børns hverdagsliv, der af børn og familier vurderes at gøre en positiv forskel i oplevelsen af udsathed. Målgruppen er børn og familier, der deltager i forebyggende foranstaltninger og således alle har ophold i hjemmet. Børnene er i alderen fra 6 9 år og går i skole. Børnene er bosat i henholdsvis Rebild og Hjørring Kommune. Som en del af undersøgelsen sættes der fokus på hvilke virkninger, der konkret kan identificeres af det tværfaglige samarbejde i udsatte børns liv. I efteråret 2013 blev der gennemført en forundersøgelse til projektet i 3 kommuner med fokus på de professionelles vurdering af det tværfaglige samarbejdes kvalitet i forhold til udsatte børn og deres familier (Miller, Skov, Larsen 2013). En af konklusionerne herfra er, at de professionelle, der arbejder med udsatte børn i daginstitutionen og skolen, oplever det tværfaglige samarbejde som perspektivudvidende ift. egen faglighed, samt at det tværfaglige samarbejde skaber en mere helhedsorienteret indsats for de udsatte børn. Det står dog mere uklart for de professionelle, om perspektivrigdom og helhedsorienterede indsatser rent faktisk bidrager konkret til at skabe en forskel i de udsatte børns liv. I forbindelse med forundersøgelsen blev der gennemført et desk research på området Udsatte børn og tværfagligt arbejde. Dette viste, at forskning og lovgivning de seneste årtier har haft særlig fokus på tværfagligt samarbejde og helhedsorienterede tidlige indsatser som centrale prioriterede indsatsformer i arbejdet med de udsatte børn. Hverken i interviewene med de professionelle eller i litteraturstudiet er der tydelige indikationer på, at netop disse indsatsformer har en sådan virkning på de udsatte børns liv, at de over tid bliver mindre udsatte. Derfor rejses spørgsmålet om hvilke forhold, der egentlig konkret kan påvises at minimere graden af udsathed. Dette har skabt interesse for at få en dybere indsigt i hvilke forskellige forhold i udsatte børns liv, der kan spores at have indflydelse på oplevelsen af graden af udsathed, herunder bl.a. hvilke virkninger der konkret kan identificeres af det tværfaglige samarbejde i udsatte børns liv. Formålet er således at sætte fokus på udsatte børns hele liv og på de forhold, der kan identificeres at minimere graden af udsathed, for på denne baggrund at kunne formidle viden om en vifte af indsatsmuligheder for de professionelle i feltet omkring de udsatte børn. University College Nordjylland Tanja Miller 7/33

9 Den danske forskning i indsatsmuligheder for at forbedre udsatte børns liv har hidtil primært været baseret på, hvad de voksne professionelle har vurderet som forbedringer. Det er næppe forkert at karakterisere denne viden som begrænset, da viden om børnenes og deres familiers egne erfaringer, oplevelser og beretninger, om hvad der minimerer graden af udsathed, er underbelyst. Tendensen i den nationale forskning om barndommen synes dog i dag at gå i retning af at involvere børn som centrale informanter og betragte børn som aktører. Wiklund og Lundström skriver, at der er et stort behov for fremstillinger, hvor børn selv med egne ord får mulighed for at beskrive deres miljø (Wiklund og Lundström 2003, 17 i Rasmussen 2004). Det er dette projekts ambition at imødekomme dette behov og inddrage de udsatte børn og deres familier som centrale informanter. Bestræbelsen er at komme tæt på børns oplevelser og erfaringer med at være socialt udsat, og hvordan de oplever deres hverdagsliv og vurderer forskellige indsatsformer. Forskningsprojektet vil i 2015 tage afsæt i det empiriske materiale fra kvalitative interview med 5-7 børn og deres familier foretaget i to nordjyske kommuner november/december Resultaterne heraf vil for at validere fundene i den empiriske undersøgelse blive sammenholdt med undersøgelsesresultater fra nationale og internationale undersøgelser af ikke-udsatte børn i samme aldersklasses oplevelse af hverdagens udfordringer og glæder. Metodisk er forskningsprojektet inspireret af bl.a. Brinkmann (2012) og Schwartz (2014) i vores tilgang til udforskning af børns hverdagsliv. Schwartz (2014, 20) skriver herom: Der har igennem mange år været talt om, hvor vigtigt det er, at professionelle inddrager børns, unges og forældres perspektiver og lytter til deres synspunkter og meninger. Børn og unge i vanskeligheder forfølger, som andre børn og unge aktivt deres interesser, venskaber og engagementer i de sociale fællesskaber, de deltager i. De kan gennem deres handlemåder vise, professionelle, hvad der betyder noget for dem. Der anlægges således den synsvinkel, at inddragelse af børns perspektiver handler om at søge viden om deres ageren i hverdagslivet. Idealet ville være at følge børnenes livsførelse tæt og sammen med børnene udforske de vanskeligheder, der udfordrer dem i hverdagslivet. I interviewene inddrages billeder fra børnenes hverdagsarenaer, som børnene selv tager med på udleverede i-pads. Videnskabsteoretisk er der tale om en tilgang, der ser viden som forankret i social praksis og fordelt mellem mange parter. Forskningsprojektet er afgrænset til at undersøge forskningsspørgsmålet med afsæt i børneperspektivet og forældrenes perspektiv, idet disse perspektiver forskningsmæssigt er underbelyst. På baggrund af interview med børn og forældre er ambitionen i foråret 2015 at gennemføre en undersøgelse af de professionelles inddragelse af børneperspektivet i tilrettelæggelsen af indsatsen. Designet for denne undersøgelse er ikke endelig fastlagt, men der kan blive tale om en bredere spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse. Projektet forventes afsluttet i januar Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Tanja Miller, Docent, Svend Skov, lektor, Læreruddannelsen, Gitte Larsen, lektor, Pædagoguddannelsen. University College Nordjylland Tanja Miller 8/33

10 3.1.2 Forskningsprojektet Udsathed i Nordjylland Region Nordjylland består af i alt 11 kommuner. Disse kommuner er af SFI kategoriseret med Aalborg som bykommune, Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt og Hjørring som landkommuner og endelig Morsø, Thisted, Vesthimmerland og Læsø som yderkommuner (SFI 10: ). Et overordnet formål med projektet er at få produceret viden om udsatte børn og deres familier og den hjælp, de bliver tilbudt i Region Nordjyllands 11 kommuner. Undersøgelsen vil skabe mulighed for at få indblik i, hvordan opgaven løses i kommunerne med henblik på at identificere og beskrive forskellighed i organisering af den tidlige forebyggende indsats og således skabe mulighed for videndeling og gensidig inspiration. I undersøgelsen Udsatte børnefamilier i Danmark (ibid.) registreres, med afsæt i kategoriseringen, antallet af udsatte børn og familier, som børn med mindst nedenstående fem risikofaktorer: Mor bor ikke i kernefamilien Mor er dømt for kriminalitet Mor er på pension eller kontanthjælpsmodtager Mor har ingen uddannelse eller bare grundskole Mor bor under dårlige boligforhold Undersøgelsen omfatter både forebyggende indsatser og anbringelser. Resultatet dengang viste, at der er flest risikofaktorer i yderkommunerne. Med andre ord er det mere risikofyldt rent statistisk at vokse op i en yderkommune end i en bykommune. I forlængelse af Udsatte børn og familier i Danmark (SFI 2010) blev undersøgelsen Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel 2014 (SFI 2014) offentliggjort i december Undersøgelsen bygger på de samme respondenter. Undersøgelsen fra 2014 er designet med en række nyfortolkninger af udsathedsbegrebet og operationaliseringen af dette. Der arbejdes således med domæner, komponenter og indikatorer. Udsathedsbegrebets kompleksitet bliver tydelig i og med den række af referencer og modeller, der er anvendt i undersøgelsesdesignet (SFI 2014). Udsathedsbegrebets operationalisering til at kunne opfange antallet af udsatte børn og unge fordelt på landets kommuner i en panelundersøgelse med involvering af de udsatte selv viser på en overbevisende måde, hvorledes en operationalisering struktureret i velfærdsdomæner, komponenter og indikatorer ved at betjene sig af forskningsresultater fra tidligere nationale og internationale undersøgelser fremviser et nuanceret billede af antal på, fordeling af og grader af udsathed i Danmark. Denne undersøgelse finder, at antallet af udsatte børn og unge ligesom i 2010 estimeres til 15 % af den samlede børne- og ungepopulation. Forskningsprogrammet har i samarbejde med SFI udarbejdet en journal over forholdene i Nordjylland, hvilket danner afsæt for kvalitative dataindsamlinger. Den normative ramme om forskningsprojektet er FN konventionen om børns rettigheder. Her slås det fast, at det ikke kun er børns basale og fysiske behov, der er vigtige, men også at børn og unge får adgang til deltagelse i samfundet som medborgere, og at deres ret til at blive hørt bliver respekteret. Dermed skriver forskningsprojektets sig ind i en forskningstradition, hvor børneperspektivet er vigtigt. I dette projekt betyder det konkret, at de professionelles tanker og praksis omkring involvering af børn i bestemmelse af University College Nordjylland Tanja Miller 9/33

11 eget liv og i adgang til fællesskabets tilbud er et opmærksomheds punkt. På trods af at udsathed som begreb er svært at operationalisere, er der dog grundlag for at sige: 1) Socialt udsatte børn fremstår som en meget uensartet kategori (Ploug 2005). 2) Børn kan være udsatte i forskellig grad. Fx kan udsatte børn opdeles i tre underkategorier ud fra graden af permanent risikoplacering; a) børn, der er alvorligt udsatte, b) børn, der er i alvorlig farezone og c) børn, der har midlertidige vanskeligheder. Logikken er, at desto flere risikofaktorer i længere tid et barn er udsat for, desto større er sandsynligheden for, at det bukker under for dem. Når der optræder mange risikofaktorer samtidigt, er belastningen af dem større end summen af dem. Stressende livsomstændigheder i længere tid har således en dybere virkning på børns psykiske sundhed end korterevarende og eventuelt dramatiske hændelser og kan desuden føre til hjælpeløshed (Egelund, Hestbæk & Andersen 2004). 3) En ikke-deterministisk sammenhæng mellem ressourcer, adfærd og livschancer. 4) Karakteren af social udsat ændrer sig i takt med samfundet og befolkningssammensætningen. Velfærdsstaten har haft held med at udligne økonomiske forskelle, mens forskelle i kulturel kapital forstået som uddannelsesressourcer ikke er lykkedes i samme omfang. Der er en tydelig social ulighed i helbred blandt børn, idet familier med lav social placering har flere børn med helbredsproblemer end familier med høj social placering (Holstein og Madsen 2003). Forskningsprojektets genstandsfelter dækker velfærdsuddannelsernes professionsområder med relation til forskningsområderne for; sundhed i form af sundhedspleje, jordemoder og terapeutuddannelser. Dertil kommer lærer- og pædagoguddannelse med tilhørende specialiseringer og i mindre grad socialrådgivere og psykologer som relevante professioner. Kommunerne i Region Nordjylland har organiseret indsatser over for børn og unge i udsatte positioner lidt forskelligt, idet indsatser eksempelvis er placeret i forskellige forvaltninger. Selvom forskningsprojektet ønsker at få indblik i forskellen i disse organiseringer, foretages alligevel den afgrænsning, at fokus bliver på de velfærdsuddannelser som UCN uddanner til, hvilket betyder, at socialrådgiverne og psykologerne kun i et mindre omfang bliver involveret i undersøgelsen. Forskningsopgaven er således følgende: 1) Kortlægning af forebyggende indsatser for udsatte børn og deres familier i Region Nordjylland. Hvilke typer indsatser? Hvilke undersøgelsesredskaber anvendes og hvorfor? Hvordan er procedure/arbejdsgange fra en professionels første bekymring om et barn og dets familie til iværksættelse af indsats? 2) Kortlægning af professionelles tværfaglige samarbejdsformer i forbindelse med det forebyggende arbejde for udsatte børn og deres familier i region Nordjylland. Hvad ligger til grund for de valgte samarbejdsformer i hver kommune: Faglige, økonomiske, strukturelle, praktiske og politiske? Hvilke professioner er repræsenteret i hvilke sammenhænge med hvilke formål, og hvem beslutter bemandingen og konkrete tilbud? University College Nordjylland Tanja Miller 10/33

12 Undersøgelsens metode er overordnet mixed methods (Jennifer Green 2007), da der ønskes tilvejebringelse af kvantificerbar viden, samtidig med at der ønskes viden om, hvorledes problemområdet opleves og tager sig ud hos velfærdsprofessionerne i 11 nordjyske kommuner. Forskningsprojektet forventes afsluttet oktober Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Tommy Hansen, Pædagoguddannelsen, Thomas Stenz, Læreruddannelsen, Malene Cohen, lektor, jordemoderuddannelsen, Charlotte Frandsen, programleder, UCN, Tanja Miller, Docent Forskningsinformeret Kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering af læringsmiljøer i dagtilbud Med afsæt i forskningen om betydningen af højkvalitet i daginstitutioner som løftestang og støtte for udsatte børns læring og trivsel gennemføres følgende forskningsprojekt Formålet er, på baggrund af eksisterende viden om kvalitet i dagtilbud, at forskningsbasere og genvalidere ECERS-værktøjet til vurdering af pædagogisk kvalitet i en dansk kontekst, så alle børn og unge får de bedste muligheder for at udvikle og skærpe deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Formålet er videre gennem kompetenceudvikling at understøtte, at de professionelle, der arbejder med børn i dagtilbud og skole, bruger effektive forskningsbaserede værktøjer og metoder, således at praksis informeres af forskningsviden. Det er et ønske at udvikle vurderingsværktøjet digitalt, således at resultaterne bliver lettere tilgængelige for praksis på alle niveauer via en UCN drevet hjemmeside: ECERS.dk, men først og fremmest fordi der med en database løbende vil kunne produceres ny viden og data til såvel dette som tilsvarende forskningsprojekter. I digitalisering af programmet ligger muligheden for såvel kvantitativ empirisk uddannelsesforskning, samkøring med registerdata, korrelationer mellem populationer som kvalitative kondenseringer på tværs af kontekster (dagtilbud, kommuner) samt for et grundlag for at tilbyde ny viden og produkter til praksis. Der sammensættes et forskningsteam og et konsulentteam (ECERS-team) på tværs af FoU, Act2Learn og PU. De tre parter finansierer projektet ind til videre i fase 1 ( ). Projektets andet formål er at skabe en prototype på en samarbejdsmodel mellem FoU, grunduddannelse og Act2Learn på den faglige, organisatoriske og det administrative plan. Der søges også eksterne midler. Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Programleder: Charlotte Frandsen. Projektleder: Torben Næsby, Ph.d, Pædagoguddannelsen. Projektdeltagere: Katrine Abildgaard (kompetenceudvikling/videnomsætning), Christina Medom, Helene Lykke Bering, Heidi Holm, Act2learn og Eva Andersen, Rikke Hvilshøj Christiansen, Merete Hansen, Karsten Skytte, Pædagoguddannelsen Forskningsprojektet LUMA giver det mere livskvalitet for familier? Formålet er; 1) at udvikle og forankre et tilbud til udsatte familier i Hjørring Vestby med særligt fokus på det gode måltid og relationer mennesker imellem, 2) at styrke lighed i sundhed og respekt for mangfol- University College Nordjylland Tanja Miller 11/33

13 digheden, 3) at styrke de studerendes kompetenceudvikling monofagligt og tværfagligt igennem deltagelse i projektet. Empirien, som undersøgelsen tager afsæt i, er evalueringer indsamlet af pædagoger i praksis og undervisere fra Campus samt indhentning af nye data i form af interview med brugere (forældre og børn) samt professionelle, der arbejder med denne gruppe. Andre dataindsamlingsmetoder vil komme i anvendelse. Projektet LUMA (Lundergaard mad) udspringer af et initiativ om at styrke/opbygge et samarbejde mellem Hjørring kommune og UCN. Der er i Hjørring Vestby givet satsmidler til styrkelse af lighed i sundheden, da denne del af Hjørring er kendetegnet ved at have mange enlige forsørgere, en relativ stor andel borgere på førtidspension samt mange borgere med en baggrund som indvandrer eller efterkommer (NIRAS analyse og strategi se sundhedsprofilen af Hjørring Vestby på (under Sundt samspil i Hjørring )). Projektet bygger videre på de erfaringer Campus Hjørring allerede har vedrørende sundhedsfremmende og sociale aktiviteter aktiviteter, der har kørt igennem de sidste 3 år. Der er afsat midler til Sundt samspil i Hjørring Vestby, og Børne- og Ungehuset Lundergaard vil gerne medvirke til at sætte fokus på det gode måltid. Det gode måltid indeholder elementer som hygge og respektfuldt samvær, en god kommunikation, hvor alle ses og høres, samt en ernæringsrigtig kost. Det interessante i projektet er derfor om de iværksatte aktiviteter virker således, at de 1) er medvirkende til integration og relationsdannelse mellem familierne i boligområdet og 2) bibringer de studerende faglige og personlige kompetencer, der kan anvendes i forbindelse med integrationsprojekter og socialt arbejde. Desuden skal det undersøges om erfaringerne og den nye viden kan anvendes i grunduddannelse og eftervidereuddannelse i fremtiden? Forskningsspørgsmål: Hvad virker befordrende for familiers integration og netværksdannelse i udsatte boligområder? Hvordan kan studerende i samarbejde med fagprofessionelle erhverve tværfaglige og personlige kompetencer i forhold til socialt arbejde i udsatte boligområder? Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Britta Nielsen, lektor, Sygeplejerskeuddannelsen, Camilla Finsterbach Kaup, adjunkt, Pædagoguddannelsen, Gitte Windstrup Holst, timelærer, Læreruddannelsen Forskningsprojektet Friluftsliv som løftestang i forebyggelse af social udsathed Dette projekt anser friluftsliv som et socialt læringsrum for unge i udsatte positioner. Friluftsliv som læringsrum skaber gunstige vilkår for udvikling af sociale relationer og interaktioner. Læringsrummet i friluftslivet flytter fokusset fra det enkelte individ til individet i samspil i relationerne. I friluftslivet møder man gennem kroppen udfordringer og muligheder som en gruppe, og individerne skal derfor fungere socialt. Forsker Randi Sølvik beskriver, hvordan de unge oplever, at deres faste forventninger og hverdagsroller mellem pædagogen og den unge bliver mindre betydningsfulde, og de indgår derfor i nye relationer med hinanden. Altså skaber disse nye relationer udvikling både for den unge og pædagogen. Ser vi denne forståelse ud fra den dialektiske relations-teori, resulterer det i, at individerne gensidigt udvikler sig i relationerne. Merleau-Pontys kropsfænomenologiske filosofi understøtter Sølviks teori om friluftsliv som et socialt læringsrum. Der er i alt friluftsliv kropslige bevægelser og aktiviteter, som dermed danner grundlag for social udvikling, uanset individets funktionsevne, alder m.m. Vi fokuserer på nogle af de sociale færdigheder, friluftslivet kan give individet, hvor forsker Björn Tordsson beskriver nogle af de situationer i friluftslivet, som kan skabe social udvikling. Friluftsaktiviteter, hvor de University College Nordjylland Tanja Miller 12/33

14 unge gensidigt bliver afhængige af hinanden, når de skal overvinde vanskeligheder samt løse problemer, gør, at de i gruppen får en følelse af fællesskab og tilhørsforhold i den enkelte gruppe. Friluftsliv rummer også situationer, der skaber forudsætning for selvindsigt, hvor det enkelte individ i gruppen får mulighed for at fremtræde unikt med sine egenskaber. Den enkelte får her en oplevelse af at være sig selv, og gennem denne oplevelse styrkes individets selv. Det er altså igennem fællesskaberne de gode oplevelser, fælles interesser og værdier at det enkelte individ får mulighed for at videreudvikle sociale relationer. Vi mener derfor, at pædagoger kan arbejde med friluftsliv som en pædagogisk metode til at skabe rammer, der støtter udviklingen af individer gennem sociale relationer. Forundersøgelse forventes afsluttet januar 2016 og projektet afsluttet januar Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Lisbet Nielsen, lektor, Pædagoguddannelsen og David Hundebøll, lektor, Pædagoguddannelsen. 3.2 Chanceulighed i uddannelse I denne kategori gennemføres i i alt 8 forskningsprojekter Forskningsprojektet StudieLiv Forskningsprojektet er samskabelsesprojekt mellem sygeplejerskeuddannelsen og datamatikeruddannelsen ved UCN. Et stort frafald påvirker uddannelsernes studiemiljø og kvalitet. I rapporten UCN i tal 2013 fra juni 2014 fremgår det, at sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg har en modelberegnet gennemførelsesprocent på ca. 70, og at datamatikeruddannelsen (udbydes både som dansk og international) har en modelberegnet gennemførelsesprocent på ca. 60. I efteråret 2013 gennemførte projektdeltagerne en forundersøgelse til dette projekt. I denne forbindelse gennemførtes fire kvalitative interview (to sygeplejestuderende og to datamatikerstuderende) med det formål at undersøge, hvilke særlige udfordringer studerende på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, der har dumpet en prøve, som de efterfølgende har bestået, har, og hvilken betydning disse udfordringer har for deres trivsel. På baggrund af disse interview kunne der beskrives to hovedtemaer. Det ene tema kaldet Kulturchok og det andet tema kaldet Det er min egen skyld. Begge benævnelser blev valgt, fordi det var udtryk, de studerende selv anvendte, og dermed var de et udtryk for studerendes oplevelser. Alle informanterne beskrev, at der er stor forskel på at gå i gymnasiet og på at læse på en videregående uddannelse. Det er en stor og ukendt forandring. Det kom bag på dem, hvor meget teori der skulle læres, hvor seriøs man skulle være og hvor svært det hele var. Dette fund understøttes af flere undersøgelser. I et mixed methods studie fra 2013, besvarede 1080 studerende et åbent spørgsmål, som efterfølgende blev analyseret både kvalitativt og kvantitativt. I resultatafsnittet fremhæves det, at de studerende angiver, at arbejdsmængden har en stor indflydelse på deres liv. Endvidere fremføres det i et andet mixed methods studie fra 2009, der bygger på fokusgruppeinterview med undervisere, spørgeskemaundersøgelse blandt 605 studerende og efterfølgende 10 individuelle kvalitative interview, at den store arbejdsbyrde kan være en medvirkende årsag til frafald. I en kvalitativ undersøgelse fra 2012 anvender flere af de 31 studerende, der blev individuelt interviewet, netop også ordet kulturchok om det at starte på en videregående uddannelse. I en anden kvalitativ undersøgelse University College Nordjylland Tanja Miller 13/33

15 fra 2012, der bygger på 10 kvalitative individuelle interview, anvendes begrebet transfer-chok om det at starte på en videregående uddannelse. Endvidere fremhæves det, at de studerende ikke vidste, hvad de gik ind til (se litteraturliste til sidst i dokumentet). Selv om der er store udfordringer, og informanterne kan fortælle om disse, siger de samtidig, at de har svært ved selv at opsøge hjælp eller bede om hjælp fra andre. Det fremgår i en kvalitativ undersøgelse, at de studerende ofte er modvillige over for at spørge om hjælp, fordi de ser dette som en falliterklæring. Derimod sætter de studerende pris på, når studievejledere/undervisere tilbyder deres hjælp. Således ønskede stort set alle studerende i en kvalitativ undersøgelse fra 2011 større studenterstøtte. Det fremgår blandt andet, at de studerende har et behov for at modtage bekræftelse på, at det bliver lettere at være studerende med tiden. Det er interessant at notere sig, at det i en kvalitativ undersøgelse belyses, at undervisere/studievejledere oplever, at de studerende, der har behov for støtte, ikke dukker op, når der er mulighed for at få støtte. I interviewene i denne forundersøgelse fremkommer flere udtalelser fra studerende, der belyser hvilke særlige udfordringer, de har oplevet undervejs i studiet udfordringer, som alle kan høre ind under temaerne kulturchok og min egen skyld. Der er i fortsættelsen af forskningsprojektet lagt vægt på at sætte et særligt fokus på studerende med en uddannelsessvag familiebaggrund. Dette beror på den politiske bevågenhed spørgsmålet om vigende social mobilitet i de sidste årtier har i øjeblikket. Det centrale spørgsmål er, hvordan læringsmiljøet eller særlige tilrettelagte forløb eller samtaler kan understøtte den gruppe studerendes faglige, personlige og sociale udvikling. I forhold til dette projekt gennemføres interventioner, som muligvis kan fremme de studerendes egen oplevelse af akademisk self-efficacy. Her fremhæver Bandura især to forhold: 1) Læring er en social aktivitet, så interaktion med peers er vigtig i forhold til udvikling af akademisk selfefficacy. 2) Succesoplevelser styrker følelsen af self-efficacy. Succesoplevelser skabes gennem arbejde med realistisk delmål for læring. Bandura anvender begrebet proksimale mål. Når et mål er nået, vil det styrke følelsen af self-efficacy. 1: Learner 2: Learner d i h 3: Learner d Figur 1: Proksimale mål findes i zone 2. University College Nordjylland Tanja Miller 14/33

16 Ud fra punkt 1 ovenfor kunne det overvejes at tænke i interventioner, som styrker de studerendes samarbejde om læring. Fx gennem buddy-ordninger, studiegrupper, collaborative learning eller lignende. I forhold til punkt 2 kunne det overvejes med interventioner, som hjælper de studerende med at formulere realistiske, personlige og proksimale læringsmål og at arbejde med disse mål. Måske kunne interventionen være en kombination af ovenstående. De studerende hjælpes til i samarbejde at formulere læringsmål og evaluere fremskridt i forhold til disse. Derfor ser forskningsspørgsmålene således ud: Er der sammenhæng mellem self-efficacy og studerendes køn, alder, optagelsesgrundlag og forældres uddannelsesmæssige baggrund? Er der sammenhæng mellem self-efficacy og gennemførelse af det første studieår (målt ved beståede prøver)? Kan en udvalgt intervention styrke de studerendes self-efficacy? Metodisk er forskningsprojektet en ikke-randomiseret eksperimentel undersøgelse (kvasieksperimentel). I projektet sammenlignes to grupper af studerende, som får et forskelligt studiemæssigt tilbud (eksperimentelt design), hvor allokering til et bestemt tilbud ikke er tilfældigt (randomiseret), men valgt af projektlederne. Dataindsamlingsmetoder: For hold S14Sx+y, DMAA0914 og DMAB0914 registreres optagelses grundlag, som omfatter alder, køn og optagelsesgrundlag (gruppe 10, 20 og 30). For gruppe 10 og gruppe 20 angives gennemsnit på gymnasial eksamen (snittet ganges ikke med 1.08 ved studiestart inden for to år). Desuden måles General perceived self-efficacy (GPS). Til denne måling anvendes et valideret internationalt spørgeskema (33). Der tilføjes tre spørgsmål til spørgeskemaet til registrering af alder, køn, forældres uddannelsesmæssige baggrund og studienummer. En udvalgt intervention gives hold S14Sx og hold DMAA0914, når de studerende har været på studiet i uger. GPS måles igen på hold S14Sx+y, DMAA0914 og DMAB uger efter studiestart. Dataindsamlingen afsluttes med måling af GPS og gennemførelsesparametre på hold S14Sx+y og DMAA0914/DMAB0914 kort før afslutning af første studieår. Gennemførelsesparametre omfatter normalt forløb og unormalt forløb (ikke bestået en eller flere prøver rettidigt). Desuden gennemføres en række fokusgruppeinterview med de studerende, der har deltaget i interventioner (workshops). Projektet forventes afsluttet i Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Mette Braad, lektor og studievejleder, sygeplejerskeuddannelse, Marianne Ibsen, lektor og studievejleder, sygeplejerskeuddannelsen, Finn E. Nordbjerg, lektor og studievejleder ved ITuddannelserne, Rikke Katrine Bøgeskov, Sygeplejerske. University College Nordjylland Tanja Miller 15/33

17 3.2.2 Ikke-faglige studiesamtaler som mobilitetsfremmende begivenheder Under denne overskrift gennemføres fem delprojekter. Alle bygger videre på en forundersøgelse gennemført som en kortlægning af formelle samtaler på alle UCNs uddannelser i 2013 (Busch & Bang 2014). Her blev påvist følgende problematikker: Utydelighed omkring samtalernes fokus på faglighed eller proces Ingen systematisk dokumentation af viden genereret i samtalerne og ingen fælles forskrifter for vidensdeling med kollegaer. I omkring 20 % af tilfældene beror det mere eller mindre på tilfældet, hvem der afholder samtalerne Omkring 10 % kender ikke formålet med samtalerne, og yderligere 10 % er usikre på, om de kender formålet Problemet er, at den manglende viden på området betyder, at UCNs uddannelser ikke har tilstrækkeligt overblik over, i hvilken grad deres chanceulighedsramte studerende får optimale betingelser for at trives og gennemføre deres uddannelse. Dette bliver dermed både et organisationsproblem og et problem for målgruppen af studerende. Endelig kan det problematiseres, at flere undervisere tilsyneladende afholder samtaler, de ikke forstår formålet med og måske som følge heraf ofte ikke kan dokumentere og dele indholdet. Der ligger endnu ikke færdigt formulerede delprojektbeskrivelser med selvstændige forskningsspørgsmål, hvorfor der her bringes en oversigt over delprojekterne og titlerne på dem. Fælles for delprojekterne er optagethed af at undersøge, hvordan nuværende og nye samtaleformer eller mødefora kan opleves som værdifulde af målgruppen og måske for alle studerende. Målgruppen er også i disse delprojekter studerende med uddannelsessvag forældrebaggrund. Figur 2: Agi Csonga, direktør SFI 2013 University College Nordjylland Tanja Miller 16/33

18 Ovenstående model viser dimensioner i det studiemæssige landskab, der undersøges og arbejdes med. Dilemmaet mellem at arbejde med en målgruppe (uddannelsesmæssig svag forældrebaggrund) over for at arbejde med det generelle studiemiljø er nærværende i alle delprojekterne og udgør den fællesnævner, der kan mediere fund fra forskellige kontekster. En anden fællesnævner er selvstændige litteraturstudier, som optakt til design af interventioner Hf- elevers inklusion på VUC I de senere år har der været en tilvækst af unge med en diagnose inden for autismespektret, ADHD eller tilgrænsende vanskeligheder, der søger optagelse på VUC og ungdomsuddannelser. Det har skabt et øget behov for speciel tilrettelagt undervisning, som tager udgangspunkt i de unges behov for særlig tilrettelæggelse af læring. Hovedparten af eleverne med diagnose er enkeltintegreret i almindelige klasser, og støtten består primært i ugentlige skemalagte SPS-moduler og/eller ad hoc samtaler med elevvejleder eller coach. I den regionale Uddannelsesplan er der med temaet Social mobilitet sat fokus på at bringe flere unge gennem en ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og på denne måde hjælpe dem til at blive mønsterbrydere. I 2014 blev aspergerklasser permanentgjorte ved lov, hvorved behovet for at tilbyde særlige forløb for unge med diagnoser blev blåstemplet. Tilbuddene er begrænset til seks uddannelsesinstitutioner på landsplan, og i Nordjylland er det alene Aalborg Katedralskole, hvor der kan udbydes aspergerklasse. For at imødekomme unge med andre diagnoser blev der i et tæt samarbejde mellem Mariagerfjord Gymnasium, VUC & HF Nordjylland, K-klasse-afdelingen på Arden skole og Mariagerfjord Kommune etableret et visiteret hf-tilbud i Her har eleverne eget klasselokale, max 12 elever i klassen, tilbagetrækningsmulighed, struktur og ro. Lærerne, der underviser denne gruppe, har fået efteruddannelse i de særlige didaktisk og pædagogiske kompetencer, som vellykket undervisning af denne gruppe af unge kræver. Eleverne kan på 2 eller 3 år få tilbudt undervisning i de fag, der skal til for at få en hel hf-eksamen efter enkeltfagslovgivningen. De seneste to år har frafaldet blandt de enkeltintegrerede i de almindelige hf-klasser været over 50 %, men under 10 % for eleverne i den visitererede hf-klasse. Formålet med projektet er at udarbejde og forankre en social strategi for skolerne på området, at indsamle viden og erfaringer om det faktiske problem og at opnå indsigt i de vanskeligheder, som de unge har. Derudover sigter projektet mod at efteruddanne en større gruppe lærere, så de opnår forståelse for de særlige sociale, personlige og pædagogiske behov hos unge med psykisk nedsat funktionsevne. Endvidere ønsker projektet at afprøve nye metoder i undervisningen og videreudvikle den særligt tilrettelagte undervisning. Projektet har opnået støtte fra VÆKSTFORUM Nordjylland til denne følgeforskningsopgave. Forskningsspørgsmål: Projektet har 2 hovedformål; 1) at blive klogere på, hvordan projektet kan understøtte at enkeltintegrerede elever med psykisk nedsat funktionsevne og med tilstrækkeligt faglige forudsætninger kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, 2) at undersøge hvilke behov, der er i regionen for oprettelse af selvstændige VHF-klasser. Forskningsdesignet er bygget op af fire afgrænsede forskningsspørgsmål svarende til projektets hovedelementer. Delresultaterne vil sluttelig blive analyseret i en helhed, således at forskningen kan bidrage til viden om under hvilke omstændigheder og med hvilket indhold, hvilke elementer i projektet, der under- University College Nordjylland Tanja Miller 17/33

19 støtter unge med nedsat funktionsevnes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen består af 4 delundersøgelser. Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Rikke Cathrine Bøgeskov Rasmussen, Adjunkt, Sygeplejerskeuddannelsen, NN fra pædagog eller læreruddannelsen, Tanja Thomassen, Adjunkt, sygeplejerskeuddannelsen, Charlotte Frandsen, Programleder, UCN Forskningsprojektet FIF uddannelser, samtaler og mobilitet FIF kursus (Flygtninge og indvandrere) har eksisteret på pædagoguddannelsen i Aalborg i 19 år. Gennem årene har optagelsessamtalerne til FIF kurset foregået ved, at en koordinator har haft den første indledende samtale, hvor hovedvægten har været på motivation, faglige kompetencer og generel interesse i arbejdet med fagområdet. Ved den anden samtale har der været en dansklærer med, som har vurderet de specifikke danskfaglige kundskaber, der minimum skal være på et danskprøve 3 niveau. Ved selve optagelsen til pædagoguddannelsen har samtlige faste lærere på kurset deltaget i en optagelsessamtale, hvorefter der finder en helhedsvurdering sted, som omfatter: Fagligt niveau, lærings og udviklingskompetencer, samarbejdskompetencer og motivation. Projektet har til formål at skabe et bedre fundament og øge kvalificering af vores udenlandske studerende, således at de i et større omfang får udviklet kompetencer, viden og færdigheder i mødet med den danskprægede uddannelsesverden. Forskningsspørgsmål: Hvordan sikrer man en reel kompetencevurdering for vores udenlandske studerende både på FIF kurset og på selve uddannelsen? Hvilken viden og hvilke færdigheder bør afdækkes og udvikles, således at de reelle kompetencer bliver synliggjorte og fremskudte og dermed fremtræder som en reel kompetencevurdering? Vi har i disse samtaler været inspireret af samtaler, som læreruddannelsen praktiserer ved optagelsen på lærerstudiet, hvor man systematisk pointgiver og dermed foregiver en forestilling om et mere objektivt vurderingsgrundlag. Vi har været inspireret af de 6 domæner: Motivation, analytiske evner, integritet, samarbejde, kommunikationsevne og etisk/kulturel formåen og indsigt. Desuden opereres med et danskfagligt niveau, som er et centralt element ved optagelsen til de respektive studier. Vi har en klar vurdering af, at vi gennem disse samtaler har skabt mere systematik og grundighed om vores optag. Vi har brugt mere tid og har fået en tydeligere fornemmelse af vores studerendes motivation, interesser og muligheder. Derfor vil udforskningen af samtale og samtaleform udgøre det fremadrettede fokus i forskningsprojektet, hvor der involveres både forskningsundersøgelser og ny empiri. Desuden vil projektet indeholde en testfase. Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Jørgen Andersen, lektor, Pædagoguddannelsen, Inger Johansson, lektor, Pædagoguddannelsen og Charlotte Overby, Koordinator, Pædagoguddannelsen, Hjørring. University College Nordjylland Tanja Miller 18/33

20 3.2.5 Forskningsprojektet Chancelighed i læreruddannelsen Forundersøgelsen ønsker at styrke de studerendes empowerment ved konkret at spørge dem om, hvad den formelle samtale optimalt set kunne omhandle kvalitativt, samt om hvor stort behovet er kvantitativt? Dette forventes at foregå gennem et spørgeskema til nuværende 1. og 2. års studerende, der enten har været igennem statussamtalen eller står foran den. Afsluttet forår Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Henrik Madsen, lektor, Læreruddannelsen Forskningsprojektet Hvordan kan internationale studerende på Hospitality and Experience Management få mere ud af studierne? Projektet vil undersøge mekanismer i den uddannelsesmæssige kontekst, som UCN repræsenterer. Fokus vil være på faktorer, der kan spille en afgørende rolle i forhold til at hindre videndeling i undervisningssituationer såvel som i forhold til at hindre den sociale interaktion blandt danske og internationale studerende. Herudover ønskes det undersøgt, hvorvidt selve strukturen af uddannelserne i UCN i sin nuværende form med fordel kan ændres, således at den understøtter, snarere end hindrer, en øget social interaktion mellem alle studerende. Periode: Gennemføres ved samfinansiering med grunduddannelsen. Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Berit Simonsen og Anna Hammershøy, Hospitality Forskningsprojektet Hvordan kan gode søvnmønstre optimere social mobilitet? På sygeplejerskeuddannelsen gennemføres i samarbejde med det private firma Medie et forskningsprojekt, der undersøger sammenhænge mellem søvnvaner/mønstre og læring. Projektet er designet eksperimentelt med deltagelse af en gruppe studerende. Formålet med projektet er bevidstgørelse af studerende på alle UCNs uddannelser om nødvendigheden af gode søvnvaner for at opnå gode studieresultater. I regi af Udsathed og Chanceulighed undersøges samme tema med forskelle i socioøkomiske baggrundsfaktorer som variable. Forventes afsluttet i Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Per Carøe, lektor, sygeplejerskeuddannelsen, Ina Sølling, lektor, sygeplejerskeuddannelsen Forskningsprojektet Fastholdelse og Social Mobilitet Forskningsprojektet ønsker at undersøge hvilke determinanter, der er for frafaldet hos de studerende på de finansielle uddannelser, herunder udgangspunktet (den studerendes sociale og uddannelsesmæssige University College Nordjylland Tanja Miller 19/33

21 baggrund, adgangsgivende karakterer, køn, alder, bopæl (afstand til UCN i km og transporttid) mv.)). Der ses også på det sociale klima på holdet (måles vha. social netværksanalyse); fremmøde, studiegruppe og gruppens virkemåde. Baggrund: Der er et stort frafald på de finansielle uddannelser, derfor ønskes det undersøgt, hvad der socioøkonomisk kendetegner den gruppe, der frafalder. Metode: Der er indsamlet data i form af en spørgeskemaundersøgelse ved studiestart vedrørende den studerendes baggrund mv, og der er igangsat en række fokusgruppeinterview med de studerende. Planen er at koble data med interviewene og sammenholde med de tidlige frafald. Målet er bl.a. at fremstille en kvantitativ, statistisk model, som ud fra udgangspunktsdata kan forudsige (med en vis præcision), om den studerende vil kunne gennemføre eller ej med henblik på intervention på rette tid. Fordelen er her, at projektgruppen vil kunne måle den direkte effekt af fx socialgruppen på gennemførelsessandsynligheden. Forskningsspørgsmål: Er fortsat i sin vorden, men hensigten er at lave en beskrivelse af state of the art på, hvorledes man måler social baggrund (formentlig uddannelsesmobilitet) samt en opsummering af indsamlet datamateriale. Forventes afsluttet i Forskningsansvarlig: Tanja Miller. Projektdeltagere: Kenneth Hansen, Lærer, Finansuddannelserne, Claus Larsen, Adjunkt, Finansuddannelserne, Henrik Helmer Hanssen Høgstad, Adjunkt, Finansuddannelserne, Mille Camilla Alberg Skammelsen, Adjunkt, Finansuddannelserne og Peter Vollstedt, underviser, Finansuddannelserne. 4. Kvalitetssikring af forskningen Kvalitetssikring forankres gennem flere foranstaltninger, bl.a. gennemføres der minimum 2 review af projekterne under programmet Udsathed og Chanceulighed ift. projektgrundlaget, genstandsfeltet og forskningsspørgsmål via afholdte modningsseminarer. Reviewet vurderes ifølge to dimensioner. Den første dimension er processen, herunder vurdering af solid proces, ressourcer/tidsplan (udføres af programlederen). Den anden dimension er på det faglige indhold, herunder forskningsspørgsmål, metode og faglige målsætninger og kontekst, som vurderes af docenten. Derudover er der indlagt kvalitetssikrende initiativer i de kriterier, som FoU midler til programmets projekter tildeles på baggrund af. Her tages udgangspunkt i indeværende programs kvalitetskriterier, der er følgende: Vurdering af relevans samfundsmæssig udfordring (se strategi og visionspapir) alment eller snævert, uddannelsesrettet, praksisrettet, bæredygtighed. Vurdering af kvaliteten af ansøgningen: Hvordan er baggrunden for temaet/pf beskrevet vidensformer (erfaringsviden, forskningsviden, policy, undersøgelser, udbud)? Desto mere præcist og referencetungt desto bedre håndværk. Hvordan er forsknings- undersøgelsesmetoder beskrevet? Direkte til dataindsamling? Empirisk, kvantitativt, kvalitativt, case? Videnskabsteori eller forandringsteori è dataindsamling. Desto University College Nordjylland Tanja Miller 20/33