Unge, holdspil og medborgerskab: Det dårlige selskab?
|
|
- Nicklas Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 28 Unge, holdspil og medborgerskab: Det dårlige selskab? - et lokalt aktionsforskningsprojekt på Ydre Nørrebro I september 2017 færdiggjorde jeg mit Ph.d.-projekt på Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Projektet var et aktionsforskningsinspireret community forløb (Berliner, Høffding & Hakesberg, 2005), hvor et udsat boligområde, forskere, skole, idrætsforeninger, frivillige m.fl., gik sammen om at udvikle nye rammer for lokalområdets unge drenge (12-16 år). De primære deltagere (drengene) var fra et lokalområde, som i den offentlige debat ofte fremhæves i negativ sammenhæng, nemlig unge drenge med migrationsbaggrund fra Mjølnerparken i København.
2 Postdoc Aarhus Universitet, Sektion for Idræt 29 Vores projekt søgte at arbejde med praktiske løsninger på deltagernes virkelige problemer (Reason & Bradbury, 2008), hvorfor den udviklede viden først og fremmest skulle komme deltagerne til gode. Derudover havde vi som ambition at gøre den umiddelbare lokalorienterede viden (som dog også var intenderet andre sammenhænge) tilgængelig for så mange som muligt. Dette indlæg i Forum for Idræt er tænkt med denne ambition in mente, at udbrede de erfaringer vi gjorde os som en del at projekt unge, holdspil og medborgerskab. En viden som måske kan komme andre til gode og med udgangspunkt i praktisk anvendelighed, den såkaldte Modus-II viden (Duus et al., 2014). Parallelsamfund, bandeopgør og ghettolister, negativt associerede ord som i dag er en fast del af mediebilledet og den herskende samfundsfortælling om udsatte boligområder og beboerne heri. Forskning påpeger de mange udfordringer, der kan være ved en opvækst i et udsat boligområde, især for drenges personlige udvikling (Kalkan, 2014). I den mest betydningsfulde arena ud over familien, skolen, oplever mange drenge fra udsatte boligområder nederlag, når det gælder akademiske såvel som sociale evner (Soei, 2011). Dette kan læses i lavere karaktergennemsnit og gennemførelsesrate end landsgennemsnittet (Kristen et al., 2011; Andersen, 2012). Derudover oplever mange af de unge drenge det at være en del af det danske samfund som udfordrende, dels grundet retorikken omkring dem som gruppe, men også det ofte store forventningspres fra deres familier om at opnå adgang til gymnasiet (Prieur, 1999). I projektgruppen (skolen, den lokale idrætsforening, universitetet og frivillige) satte vi os for at undersøge, hvordan drenge fra et udsat boligområde kunne involveres i fællesskaber og udvikle nye arenaer i skolen, som kunne invitere til nye positive oplevelser af skole og samfund. Den fælles intention var at konstruere nye tilbud i skoledagen, som havde til hensigt at udvikle livsduelighed (Cefei, 2009), social kapital (Putnam, 2000) og ultimativt medborgerskab (Biesta, 2013). Afsættet for indsatsen var de ressourcer, som allerede fandtes i lokalområdet på Ydre Nørrebro (Orford, 2008). I fællesskab med lokale aktører blev der samskabt en
3 30 indsats i og omkring den lokale skole med det mål at styrke mulighederne for positive oplevelser for hele lokalområdet og drengene især. PROCESSEN I kraft af det deltagende og handlingsrettede design i projektet engagerede jeg mig i lokalområdet i to år, hvor jeg opholdt mig i drengenes hverdag på den lokale skole og i lokalområdet. I fællesskab med drengene, en lokal idrætsforening, frivillige coaches, universitetet og skolen, udvikledes to fælles indsatser; a) holdspil i form af fodbold og b) gruppecoaching i skolen 1. Den samlede psykosociale indsats blev afviklet over en to årig periode 2 i og omkring skolen igennem en aktionsforskningsproces som illustreret i figur 1. Figur 1: Illustration af processen i projektet (Inspireret af Somekh & Zeichner, 2009). 1 Herudover introducerede både coaching og fysisk aktivitet i skoledagen i en tredje indsats, som dog ikke vil blive yderligere beskrevet her. For mere info om denne indsats se: Link 2 En detaljeret gennemgang kan findes i selve afhandlingen tilgængelig via dette Link
4 Hele forløbet blev monitoreret igennem en multimetodisk tilgang med feltarbejde, kvalitative interviews, fokusgrupper, videoobservation og spørgeskemaer. Ved at blive en del af drengenes hverdag, kombineret det handlingsrettet design, lykkedes det at komme tæt på en gruppe, som ellers kan være udfordrende i forskningssammenhæng (Morville & Erlendsson, 2016). Tilgangen og designet var essentielt for denne succes, hvor der særlig blev trukket på erfaringer og viden fra community psykologi, som er en psykologisk bearbejdning af aktionsforskning (Berliner, Høffding & Hakesberg, 2005). COMMUNITY PSYKOLOGI Community psykologi (CP) som psykologisk tradition er udviklet med stærk inspiration fra og som en videreudvikling af aktionsforskning inden for en psykologisk kontekst (Berliner, Høffding & Hakesberg, 2005; Orford, 2008). CP tilstræber teoretisk og praktisk at nå ud til de ofte oversete dele af befolkningen såsom marginaliserede, fattige og undertrykte (Berliner, Høffding & Hakesberg, 2005). Overordnet er ambitionen at udvikle en psykologisk forståelse på baggrund af de eksisterende sammenhænge, konstrueret af organisationsformer og forståelser/ meninger, som gør sig gældende i lokalområde og samfund (Berliner, Høffding & Hakesberg, 2005). Vægten lægges på forståelse af helheden af individers livssituation med inspiration fra økologisk psykologi (Bronfenbrenner & Morris, 2006). I CP bliver et fokus på relationen imellem individet og et eller flere miljøer særlig interessant. Denne relation er historisk influeret, det være sig gennem fx de værdier, meninger og handlemuligheder, som kendetegner det pågældende nær- eller lokalmiljø. I CP har lokalmiljøet således stor betydning for det enkelte individs muligheder og måder at handle på. Kloos og kolleger (2012) fremhæver dette ved at illustrere de mange og sammenvævede økologiske niveauer inden for CP som illustreret i figur 2. Hvert enkelt eller flere af disse niveauer kan være analyserammen for et studie, men det centrale er, at alle niveauer skal betragtes som indbyrdes afhængige og derfor må forstås som et hele. 31
5 Makrosystemet: - Kultur - Samfund - Beslutningstagere - Større virksomheder - Medier & social strømninger 32 Mikrosystemet: - Familie - Skoleklasse - Fodboldholdet - Venner Individet Kontekst: - Lokalmiljø - Bymiljø - Omgivelser Organization: - Skole - Det frivillige Foreningsliv - Lokalt forretningslivet Figur 2: Illustration af de økologiske niveauer for analyse inden for CP (Kloos et al., 2012). CP fjerner sig dermed fra et ensidigt fokus på individuelt niveau, som megen psykologisk teori og praksis ellers er kendetegnet ved (Orford, 2008). Mange psykologiske traditioner anser det enkelte individ som centrum for psykologiske indsatser, mens CP ser lokalmiljøet og sociale faktorer som afgørende for psykologiske indsatser (Berliner, Høffding & Hakesberg, 2005) (som illustreret i figur 2). Fra et psykologfagligt perspektiv søger CP således at gøre op med den stigende individualisering, som vi ser i samfundet i dag 3 (Giddens, 1997; Beck, 2002; Bauman, 2003). At bedrive CP indebærer således en særlig forståelse og orientering (Orford, 2008): a) Problemet ses som resultat af en udviklingsproces en historisk proces, der påvirkes af den måde, social støtte og magt er udformet og fordelt på: Principielt betyder dette, at drengene i vores projekt må forstås med udgangspunkt i denne udviklingsproces og ikke som simple ballademagere eller modborgere. 3 For en længere diskussion af dette ærinde anbefales Jim Orfords bog om Community Psykologi (2008)
6 b) Analyseniveauet er person-i-kontekst, dvs., at den omfatter diskursive, sociale og materielle livsbetingelser: Hvorfor det i dette projekt er forsøgt at indfange dette perspektiv vha. livshistorier fra deltagerne, sociale forhandlinger af oplevelsen ved deltagelse i projektet igennem fokusgrupper og ikke mindst oplevelsen af deltagernes faktiske livsbetingelser igennem feltarbejde. c) Psykologisk indgriben skal placeres så tæt som muligt på de involverede brugeres dagligdag: I praksis er dette søgt (i nærværende projekt) ved at indlejre aktiviteterne direkte i drengenes hverdag i skolen og lokalområde. d) Indgriben er snarere forebyggelse og kompetenceopbygning end egentlig behandling: Således skal vores projekt også ses som en ramme for forebyggelse af uhensigtsmæssig eksklusion af drengene igennem kompetenceopbygning hos drengene og i lokalmiljøet. e) Indgriben er pro-aktiv, dvs., at man går i dialog med nærmiljøet snarere end at afvente, at skaden er sket: Med en indsats som den beskrevne foregribes uheldig eksklusion og marginalisering af en udsat gruppe (drengene) ved at gøre nærmiljøet pro-aktive ift. inklusion. f) Indgriben baserer sig på, at den psykologiske fagviden stilles til disposition for alle involverede: Således har involverede fra universitetet stået til rådighed for indsatsen og ageret professionelle sparringspartnere og supervisors for indsatsen. Dermed har fagviden ikke fungeret som den/de endelig beslutningstager, men været indlejret i projektet i kraft af vores involvering i en fælles besluttet indsats. g) Der ønskes samarbejde med forskellige faggrupper samt med ikke-professionelle: I nærværende projekt er der søgt samarbejde med en række faggrupper fra lokalmiljøet, såsom skolelærer, skoleledelse, frivillige coaches og fodboldtrænere, men også en række ikke-professionelle såsom deltagerne, forældre til disse og lokale rollemodeller. 33 Denne særlige orientering og forståelse betyder, at community psykologen (forskeren) ofte agerer som supervisor og rådgiver med fokus på aktiv deltagelse i det daglige miljø omkring det aktuelle projekt frem for som distanceret ekspert. Forsker(e) igangsætter sammen med deltagerne større sociale processer i et lokalområde ved at skabe ændringer, som i deres grundtanke giver det lokale fællesskab magt til at kontrollere beslutninger, politik og handleplaner, som det selv er involveret i. Kongstanken i CP er således, at individer og lokalområdet får mulighed for at udvikle færdigheder, som de selv efterspørger eller oplever at have behov for. Det centrale omdrejningspunkt er altså personen-i-konteksten, og fra denne synsvinkel er det i konkrete livssammenhænge, hvor problemer og ressourcer reelt findes, også der, hvor praktiske perspektiver udvikles, og ressourcer inddrages.
7 34 Derfor er community psykologer interesserede i ressourcer i form af måder, hvorpå der konstrueres løsninger, håb og sociale værdier i fællesskab (Berliner, Høffding & Hakesberg, 2005). DET FØRSTE MØDE: UDFORDRINGER I SKOLEN OG SAMFUNDET Det centrale omdrejningspunkt i projektet var de deltagende drenge, deres oplevelser og meninger. De drenge, jeg mødte i projektets begyndelse, oplevede en række udfordringer i relation til skole og samfund. For at få et godt liv skal du selvfølgelig have skoleuddannelse, ikke? Du skal være rigtig god til skolen. Hvad jeg er god til? Jeg er god til Det er i hvert fald ikke skolen, jeg er ikke særlig god til skole og sådan noget. I skolen føler jeg mig lidt mere som en tyr, jeg går altid til angreb. (Deltager) Det var en udbredt oplevelse hos mange af drengene, at de havde utilstrækkelige evner i relation til succes i skolen. Flere følte sig sågar utilstrækkelige og malplacerede i skolen, hvoraf manges selvopfattelse og deraf selvtillid ikke var stor i forhold til deres muligheder i skoleregi. Som en mulig konsekvens heraf var klassemiljøet ofte udfordret og hverdagen svær. Samarbejdet i skolen mangler mange steder, rigtig mange steder. Det ikke kun her. Der er også mange, der fjoller for meget i timerne og alt muligt. Det er mest synd for læreren. Du ved vores lærer Jens Hansen (anonymiseret red.) er stoppet. Heldigvis, eller heldigvis for ham. Fordi det kan godt være hårdt, fordi vores klasse - den har ændret sig. Men vi har også fået en ny dreng i klassen, som ikke opfører sig ordentligt. (Deltager) Generelt oplevede drengene det at samarbejde og kommunikation i skole og i klasserne som svært. Det at samarbejde, støtte og hjælpe hinanden var ikke en almindelig oplevelse for mange af drengene, hvor hverdagen gik med at være i opposition til læreren og skolen som helhed. Endvidere var den slags adfærd ofte italesat med udgangspunkt i andres opførsel og ikke ens egen. Jo mere succes jeg får i livet, jo tættere føler jeg mig på samfundet. Lige nu, ift. sidste år, har jeg fået et tilbagefald. Jeg har haft et eller andet problem med at snakke med folk og smile til dem i forhold til sidste år, det gad jeg godt blive bedre til. Derfor er det vigtigt, at der er nogen (i samfundet red.), der skal hjælpe os med at vise, hvem vi er. Hvis ikke samfundet hjælper os, ville vi være screwed (ilde stedt red.). (Deltager)
8 Generelt oplevede drengene det at være en del af samfundet som en god ting, men svært opnåeligt. De oplevede flere udfordringer for at de kunne føle sig som en del af samfundet, men den overordnede betydning af et støttende samfund var dog klar for drengene, og der var en interesse i at blive en del af det. BEHOVET FOR ANDEN VOKSENKONTAKT OG STYRKENDE FÆLLES- SKABER Ovenstående brudstykker var deltagernes oplevelser omkring skole og samfund ved indledningen af projektet og mine første møder med dem. Som det to årige projekt med fodbold og coaching skred frem, var oplevelsen for de involverede, at deres deltagelse i projektet reelt kunne opfylde nogle af de behov, som måske førhen ikke syntes muligt eller ikke var ønskværdige på de gældende præmisser. Det gælder fx behovet for at opleve voksne, der tror på en, der lægger positivt mærke til en og ikke har skjulte dagsordener. Skjulte dagsordener oplevede flere af drengene ofte i mødet med skolelærere, socialrådgivere eller andre kommunalt ansatte. Her peger erfaringerne fra dette projekt på, at der ligger et potentiale i at tilbyde drengene kontakt til voksne i deres liv, som møder dem på en anden måde (og har muligheden for det). Her synes frivillighed i sådan en kontakt at være et særligt vigtig potentiale (fx coaches og fodboldtrænere fra lokalområdet). Da det 35
9 36 at blive mødt af en voksen, som faktisk ville bruge sin tid på dig, havde en stærk positiv og motiverende effekt for drengene. Forskningsprojektet som helhed blev anledning til konstruktion af nye fællesskaber i drengenes hverdag, som drengene oplevede som betydningsfulde at være en del af (coachinggrupper og fodboldholdet). Fællesskaber der styrkede de sociale relationer imellem drengene, som førhen havde været præget af et hårdt hierarkisk og ikke støttende miljø. Drengene fik med de nye fællesskaber genfortolket deres sociale relationer på skolen på en ny måde. Interessant i den henseende var det, at projektets to overordnede studier (fodbold og coaching) synes at styrke forskellige former for social sammenhængskraft. Dette i kraft af at fodboldforløbet synes at styrke de større sociale relationer på skolen, imellem klasser og klassetrin. Coachingforløbet derimod bevirkede en styrkelse af de nære og tætte relationer, på klasseniveau og en-til-en relationer for deltagerne. På den måde supplerede de to forløb hinanden og øgede drengenes samlede adgang til betydningsfulde personlige og sociale relationer. Desuden var det også tydeligt via samtaler med drengene, at projektet i sig selv var med til at give drengene en oplevelse af at blive taget alvorligt på en anden måde end før. At have sådanne oplevelser kan være med til at styrke den personlige udvikling og samtidig give mod til at involvere sig som menneske. Ved at konstruere et projekt hvor drengene blev opfordret til at involvere sig og tage ejerskab, skabtes der over tid mulighed for nye voksenrelationer, centreret omkring opbygning af betydningsfulde fællesskaber i lokalmiljøet. Resultatet var, at deltagerne oplevede nye måder at kunne tage vare på sig selv og andre i lokalmiljøet, samt i sidste ende oplevelse af medborgerskab. AT ARBEJDE MED INVOLVERING I DET DÅRLIGE SELSKAB At arbejde med en involverende tilgang ift. drengene og lokalmiljøet viste sig at være betydningsfuldt og udbytterigt for deres oplevelser og meninger om projektet. Hos en gruppe af drenge, som ellers ofte bliver opfattet som det dårlige selskab i bred forstand, betød det meget at blive inviteret til meningsfuld deltagelse. I kraft af opbygning af engagement og ejerskab i projektet blev drengenes generelle motivation øget, de fik andre og nye tilhørsforhold og relationer til de involverede voksne. Desuden gav det handlingsrettede perspektiv drengene mulighed for at opleve succes i betydningsfulde fællesskaber i en ellers ofte ikke succesfuld arena, skolen. Succesfulde og motiverende oplevelser som gjorde, at drengene oplevede lokalmiljøet (og især skolen) motiverende og givende qua deltagelse i projektet. Således peger erfaringerne fra dette projekt bl.a. på, at deltagerne, til trods for de udfordringer som denne gruppe normalt associeres med, i praksis oplevede en stor merværdi og tog ejerskab igennem aktiv deltagelse og medejerskab i et forsknings-
10 projekt. Et uventet resultat hvis man ser det i relation til, hvordan forskning ellers oplever væsentlige barrierer i mødet med denne gruppe (Morville & Erlendsson, 2016). På baggrund af design og interventionerne oplevede drengene at udvikle sig på flere områder, hvilket indsamlet data også bekræftede. Data er indsamlet med udgangspunkt i en multimetodisk tilgang med tanke på social robust data (Duus et al., 2014) som præsenteret tidligere, hvilket i dette projekt indebærer både kvantitative og kvalitative metoder. Fire centrale fund 4 på baggrund af den to årige projektperiode (Ryom, 2017), kan fremhæves; 37 1) Deltagerne oplevede en styrket selvopfattelse, som kan skabe tryghed og tillid til det omkringliggende samfund, i kraft af personlig udvikling. En sådan udvikling kan endvidere skabe fornyet motivation og trivsel i skolesammenhæng (Ryom, Wikman & Stelter, in press). 2) Deltagerne oplevede øgede kropslige kompetencer, som kan lede til styrket selvtillid (som også påvirker selvopfattelsen) og generel trivsel. En øget kropslig kompetence kan endvidere danne grobund for nyudviklet interesse for lokalområdets foreningsliv og andre tilbud. 3) Deltagerne oplevede styrkede social netværk på skolen, hvilket kan lede til udvikling af social kapital i nærmiljøet, som giver et stærkere og støttende netværk i drengenes individuelle og social udvikling. 4) Deltagerne oplevede, at klassernes samarbejdsevne i skolen blev forbedret, hvilket kan give et stærkere, mere omsorgsfuldt klassemiljø og deraf motivation samt trivsel i skolesammenhæng. Dette kan på sigt præge deltagerne i retning af livsduelighed og medvirke til udvikling af socialt robuste unge (Cefei, 2009; Ryom, Andersen og Stelter, 2017). Samlet peger disse resultater på, at livsduelighed og social kapital blev opbygget som følge af projektet og især coaching (Ryom, Andersen & Stelter, 2017). Endvidere er deltagernes selvopfattelse blevet forbedret, hvilket kan være særlig betydningsfuldt for marginaliserede grupper (Ryom, Wikman & Stelter, in press). Sådanne positive resultater formodes især at skyldes den community psykologiske tilgang, som kendetegnede projektet (Ryom & Stelter, 2018). 4 En længere gennemgang af resultaterne kan findes i selve afhandlingen, tilgængelig via dette Link
11 38 FRA DET DÅRLIGE SELSKAB TIL DET GODE SELSKAB Baseret på de ovenstående erfaringer og resultater kan en ellers udsat gruppe af drenge i skoleregi reelt imødekommes på en måde som gentænker, hvordan skolehverdagen ideelt set struktureres for denne gruppe. En nødvendig gentænkning der kan være med til at forbedre inklusionen af denne udsatte gruppe drenge i skolen og samfundet. Et vigtigt element er, at projektet er båret af frivillige og lokale kræfter, hvilket giver en bæredygtig udvikling, til gavn for lokalmiljøet. For at sikre en udvikling med et sådant potentiale er det vores erfaring, at tiltag bør indeholde eller være struktureret om følgende: medbestemmelse, aktiv deltagelse, oplevelse af at noget er meningsfyldt, forøgelse af den sociale støtte, skabelse af samhørighed og sikring af oplevelsen af ligeværd og social retfærdighed (Ryom, 2017). Hvis man kan strukturere kontekstsensitive indsatser eller et forløb med udgangspunkt i en sådan ramme, vil det være muligt at udvikle lignende personlig og social udvikling for unge drenge fra år fra andre socialt udsatte boligområder. Dermed behøver drengene heller ikke længere at blive set som det dårlige selskab. VIL DU VIDE MERE:
12 REFERENCER Andersen, D. (2012). Survey and analysis of various initiatives for bilingual students. SFI. Bauman, Z. (2003). Fællesskab. Hans Reitzels Forlag. Beck, U. (2002). Risikosamfundet - På vej imod en ny modernitet. Hans Reitzels Forlag. Berliner, P., Høffding, M. R., & Hakesberg, S. (2005). At fare vild - sammen. Introduktion til community psykologi. Pozkal, Polen, Frydenlund. Biesta, G. J. J. (2013). Demokratilæring i Skole og Samfund - uddannelse, livslang læring og medborgerskabets politik. Aarhus. Forlaget Klim. Bronfenbrenner, U., & Morris, P.A. (2006). The Bioecological Model of Human Development. 39 Cefai, C. (2009). Frem elevens livsduelighed. Viborg. Dansk Psykologisk Forlag. Duus, G., Husted, M., Kildedal, K., Laursen, E. & Tofteng, D. (2014). Aktionsforskning - En Grundbog. Samfundslitteratur. Giddens, A. (1997). Modernitet og selvidentitet - Selvet og samfundet under senmoderniteten. Hans Reitzels Forlag. Kalkan, H. (2014). Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro. Statens Byggeforskningsinstitut. Kloos, B., Hill, J., Thomas, E., Wandersmann, A., Elias, M.J. & Dalton, J.H. (2012). Community Psychology. Linking Individuals and Communities. USA, Wadsworth. Cengage Learning. Kristen, C., Edele, A., Kalter, F., Kogan, I., Schulz, B., Stanat, P. & Will, G. (2011). The education of migrants and their children across the life course. Zeitschrift für Erziehungswissenschaft. 14(2): Morville, A-L. & Erlandsson, L-K. (2016). Methodological challenges when doing research that includes ethnic minorities: a scoping review. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 23(6), Orford, J. (2008). Community Psychology. Challenges, Controversies and Emerging Consensus. West Sussex, England, Wiley. Prieur, A. (1999). Arvens modsigelser - et generationsperspektiv i indvandrerforskningen: en indvandrer er også en udvandrer. Social kritik 65: Putnam, R. D. (2000). Bowling Alone - The Collapse and Revival of American Community. New York, Simon & Schuster. Reason, P., & Bradbury, H. (2008). The SAGE Handbook of Action Research: Participative Inquiry and Practice. London, SAGE.
13 Ryom, K. (2017). Unge, holdspil og medborgerskab: Det dårlige selskab? Et lokalt aktionsforskningsprojekt på Ydre Nørrebro. København: SL grafik. Ryom, K., & Stelter, R. (2018). Idrætspsykologi med et community psykologisk afsæt: erfaringer fra et socialt eksperiment i København, Danmark. I: Trender i idrettspykologisk forskning i Skandinavia. Cappalen Akademisk Publishing Company. Ryom, K., Andersen, M. M. & Stelter, R. (2017). Coaching at-risk youth in a school within a socially challenging environment. Improving Schools, 20(2), Ryom, K. Wikman, J.M. & Stelter, R. (in press). Team sport & coaching a dynamic interplay supporting development of self-concept. International Journal of School & Educational Psychology. Soei, A. (2011). Vrede unge mænd - optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark. København. Tiderne Skifter. Somekh, B., & Zeichner, K. (2009). Action research for educational reform: remodelling action research theories and practices in local contexts. Educational Action Research. 17(1): Uddannet cand.scient. i idræt fra Københavns Universitet (2011) Ph.d. fra Københavns Universitet (2017) Ansat som postdoc ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand for DIFO (Dansk Idrætspsykologisk Forum) Bestyrelsesmedlem i EMCC (European Mentoring and Coaching Counsil) Knud Ryom arbejder også som sportspsykologisk konsulent og fungerer som ekspert for DGI i relation til idrætspsykologi.
Projekt unge, holdspil og medborgerskab. Knud Ryom, PhD Postdoc, Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed
Projekt unge, holdspil og medborgerskab Knud Ryom, PhD Postdoc, Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed 2 Agenda Formålet med projektet Projektets opbygning Resultater Diskussion og konklusion Spørgsmål?
Læs mereAnsats Tak til Afhandlingens design KAP. 1: INDLEDNING Problemformulering... 20
Indhold Ansats... 9 Tak til... 10 Afhandlingens design... 11 KAP. 1: INDLEDNING... 12 Problemformulering... 20 Nøglebegreber... 21 Livsduelighed:... 21 Livskompetencer (life-skills):... 21 Medborgerskab:...
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereIdrætspsykologi med et community psykologisk afsæt
kapittel 6 Idrætspsykologi med et community psykologisk afsæt Erfaringer fra et socialt eksperiment i København, Danmark Knud Ryom* & Reinhard Stelter Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereGruppecoaching af drenge på Rådmandsgade Skole
Coaching Psychology Unit, NEXS - Reinhard Stelter Foredragsrække Coaching forskning og praksis, 19.11.2014 Gruppecoaching af drenge på Rådmandsgade Skole Beretning fra interventiondel i forskningsprojektet
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereCoaching af etniske teenagedrenge
Coaching af etniske teenagedrenge Mie Maar Andersen & Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt og Ernæring NEXS Københavns Universitet www.nexs.ku.dk/coaching Dias 1 www.holdspil.ku.dk/forskning/projekt4/rapporter/speciale_mie_maar.pdf
Læs mereCoaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse
Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereProgram. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt
Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereEt liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse
Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereHVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?
HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereBørnepolitik
Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereLokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?
Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereKommunal sundhedsfremme i nærmiljøet
Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereCASE. En bus fuld af muligheder. - Inklusion som social mobilitet. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng
CASE En bus fuld af muligheder - Inklusion som social mobilitet Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 En Harry Potter-bus... 4 Muliggøre
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereOrientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"
Punkt 8. Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet" 2019-003751 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, information om projekt Mod på livet. Beslutning: Til orientering. Møde den
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereProjekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel
Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereRisikoungdom. v/rådgivende Sociologer
Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereKirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.
forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereResiliensforskning i skolen
education forskning i skolen 16. april 2013 Individuel resiliens Fælles resiliens er en relation og en proces er en læringsproces Baggrunden: udfordringerne i uddannelsessystemet i dag. 2 Navigation (at
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereFrivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018
Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018 Side 1 af 12 Om undersøgelsen Frivilligundersøgelsen 2018 i Sundhed og Omsorg er foretaget blandt de mange frivillige på lokalcentrene, i plejehjemmene,
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Læs mere