Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse"

Transkript

1 Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser på universiteterne og Fællesregler for masteruddannelser på Roskilde Universitet af 25. februar Indholdsfortegnelse 1. Formål, titel og organisatorisk placering Formål Struktur Titel Organisatorisk placering, studienævn og censorkorpstilknytning 2 2. Adgangskrav, indskrivning og merit Adgangskrav Indskrivning Merit 3 3. Uddannelsens opbygning Opbygning Undervisningsform 4 4. Modul 1 - Projektledelse fra idé til resultat Formål Fagligt indhold Uddannelseselementer i modul Modul 2 Forandringsledelse og ledelse af projekters arbejdsprocesser Formål Fagligt indhold Uddannelseselementer i modul Modul 3 - Procesforbedring Formål Fagligt indhold Uddannelseselementer i modul Modul 4 - Masterprojekt Formål Fagligt indhold Masterprojektet Kompetenceprofil Kompetenceprofil Uddannelsens elementer Uddannelsens elementer Projektarbejde Kurser Masterprojekt Generelle bestemmeler Tilmelding/framelding tog omprøve Særlige prøvevilkår Dispensation og klageadgang Dispensation Klageadgang Ikrafttræden, overgangsregler Ikrafttræden Overgangsregler 23 1

3 1. Formål, titel og organisatorisk placering 1.1 Formål Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse (MPF) har til formål at udvikle kompetencer i projekt- og forandringsledelse. Den henvender sig til nuværende og kommende projektledere, delprojektledere, projektmedarbejdere, ledere af projektporteføljer samt ledere af procesforbedring - både for enkeltprojekter og organisationer. Masteruddannelsen skal sætte deltagerne i stand til at: Lede og styre projekter, og have en omfattende værktøjskasse hertil, som kan anvendes kritisk reflekteret og situationsafhængigt Tage projektlederens lederrolle på sig, og have både generelle og situationsspecifik teori og metoder hertil Tage ansvar for procesforbedring, og have en stor og teoretisk forankret værktøjskasse hertil. Arbejde videnskabeligt og metodisk med projekt- og forandringsledelse, og beherske tværgående og problemorienteret fordybelse heri 1.2 Struktur Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse er normeret til 60 ECTS-point. Masteruddannelsen består af fire moduler på hver 15 ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse på 2 år. Masterprojektet eller dele heraf skal dog efter den studerendes valg kunne gennemføres på heltid. Masteruddannelsen, herunder masterprojektet, skal gennemføres på et niveau, der svarer til niveauet på en kandidatuddannelse. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med et masterprojekt. 1.3 Titel Studerende, som har gennemført Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse har ret til at anvende betegnelsen Master i Projekt- og Forandringsledelse og forkortelsen MPF. Den engelske titel er Master of Project Management and Organisational Change. 1.4 Organisatorisk placering, studienævn og censorkorpstilknytning Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse er tilknyttet Institut for Mennesker og Teknologi. Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse hører under Studienævnet for Masteruddannelserne på Institut For Mennesker og Teknologi. Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse hører under Censorkorpset for Erhvervsøkonomi. 2. Adgangskrav, indskrivning og merit 2.1 Adgangskrav Studerende, som har bestået følgende uddannelser, kan optages på Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse: Bacheloruddannelser: Informatik eller informationsvidenskab Datalogi eller it Forvaltning, samfundsfag, statskundskab eller -videnskab Erhversøkonomi/HA eller virksomhedsstudier 2

4 Ingeniørvidenskab (alle specialiseringer) Performance design, teater- eller filmvidenskab Kommunikation Sociologi, psykologi eller pædagogik Professionsbacheloruddannelser: Sygeplejerskeuddannelsen Pædagoguddannelsen Officersuddannelsen i søværnet, hæren eller flyvevåbnet Diplomuddannelser: Diplomuddannelse i ledelse Ansøgere skal endvidere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. For at erhvervserfaringen kan godkendes som relevant, skal ansøgeren have konkret erfaring med projekter, eller have arbejdet i en organisation der anvender projekter som organisationsform. Universitetet kan godkende optagelse af ansøgere, som ikke opfylder de uddannelsesmæssige betingelser (jf. 2.1 første afsnit), men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestart, skal aflægge supplerende prøver. Den studerende må forvente, at der skal læses kursuslitteratur på engelsk 2.2 Indskrivning Den studerende kan højst være indskrevet på masteruddannelsen i 4 år. Universitetet kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til yderligere indskrivning. Der bør ikke meddeles orlov, hvis der er udsigt til, at uddannelsen må afvikles inden for nærmeste fremtid. Den studerendes ret til at fortsætte en uddannelse efter en orlov bortfalder, hvis uddannelsen nedlægges under orloven. 2.3 Merit Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller beståede uddannelseselementer fra en anden godkendt masteruddannelse gennemført på et dansk eller et udenlandsk universitet træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til denne studieordning. Det er en betingelse, at de studieaktiviteter, som søges godkendt, er på samme niveau som studieaktiviteterne efter denne studieordning. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. 3. Uddannelsens opbygning 3.1 Opbygning Masteruddannelsen består af fire moduler på hver 15 ECTS-point og et semesters varighed. Hvert modul består af ét eller flere uddannelseselementer. Hvert uddannelseselement er ECTS belagt og afsluttes med en eksamen. Masteruddannelsen består af følgende moduler: Modul 1: Projektledelse fra idé til resultat Modul 2: Forandringsledelse og ledelse af projekters arbejdsprocesser 3

5 Modul 3: Procesforbedring Modul 4: Masterprojekt Modul 1 går forud for modul 2 og 3. Modul 2 og 3 kan den studerende vælge at tage i vilkårlig rækkefølge. Masterprojektet, modul 4, afslutter uddannelsen. Masteruddannelsen i Projektog Forandringsledelse (MPF) Modul 1: Projektledelse fra idé til resultat Modul 2: Forandringsledelse og ledelse af projekters arbejdsprocesser Modul 3: Procesforbedring Modul 4: Masterprojekt Projektledelse - Værktøjskassen (10 ECTS) Projektledelse og arbejdsorganisering (10 ECTS) Procesforbedring (10 ECTS) Masterprojekt (15 ECTS) Videnskabelig metode og problemformulering (5 ECTS) Forandring og forbedring i og med projektet (2,5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS) Facilitering og sparring med projektet (2,5 ECTS) 3.2 Undervisningsform Masteruddannelsen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem undervisning i relevante fagområder, projektarbejde, temaseminarer, obligatoriske opgaver og workshops. De studerende kan inddrage egne cases fra deres professionelle virke. Masteruddannelsen tilrettelægges så den kan følges ved siden af et almindeligt fuldtidsarbejde. Det betyder at undervisning fortrinsvis lægges i forlængede weekender fra fredag til søndag. På hvert modul kan der tilrettelægges et seminar der afvikles som internat, dvs. med aftenundervisning og overnatning. 4. Modul 1 - Projektledelse fra idé til resultat 4.1 Formål Modul 1 har til formål at introducere projektledelse og projektbegrebet samt give en basal værktøjskasse til projektledelse. 4

6 4.2 Fagligt indhold Projekt-værktøjskassen, som dette modul også har til formål at opbygge, omfatter teknikker til projektstart og teamorganisering, forretningsmæssig forståelse af projekter, styring af projekter, samt forståelse for situationsrelateret valg af værktøjer til projekter. Modulet indeholder desuden træning i videnskabelige arbejdsformer og metoder, herunder træning i problemformulering og litteraturindsamling. Den studerende skal tilegne sig følgende kompetencer: Kompetence til at lede projekter og dermed tage ansvar for projekters forretningsmæssige forankring, formål og mål, organisering og bemanding af projekter, ledelse af projektteam, planlægning, fremdriftsstyring, økonomistyring, interessentstyring, kvalitetsstyring, kommunikation, risikostyring, samt krav- & ændringsstyring. Kompetence til at indgå i og lede en projektgruppe og kunne samarbejde på en måde, der udnytter synergieffekten i gruppen frem for brug af enkeltpræstationer. Kompetence til at se og forstå sammenhængen mellem specifikke organisationer og formålet med projekter og at bruge den forståelse til at vælge passende metoder og teknikker i det konkrete projekt. Kompetence til at anvende videnskabelig arbejdsform og metode 4.3 Uddannelseselementer i modul 1 Modulet omfatter obligatoriske kurser og opgaver inden for modulets tema: Projekt og kursus: Projektledelse - Værktøjskassen (10 ECTS-point) Tema-seminar: Videnskabelig metode og problemformulering (5 ECTS-point) Titel Type ECTS-normering Læringsmål og bedømmelseskriterier Projektledelse Værktøjskassen Projekt og kursus 10 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om projekters forretningsmæssige forankring, formål og mål, organisering og bemanding af projekter, ledelse af projektteam, planlægning, fremdriftsstyring, økonomistyring, interessentstyring, kvalitetsstyring, kommunikation, risikostyring, samt krav- & ændringsstyring. Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at anvende den indlærte viden til at lede projekter og dermed tage ansvar for projekter fra start til slut Gennem projektet skal den studerende opnå færdighed i at anvende teori, modeller og værktøjer til projektledelse, reflektere over brug, og generalisere erfaring fra brug til andre projekter Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at lede projekter og dermed tage ansvar for projekters styring Den studerende skal opnå kompetence til at indgå i og lede en projektgruppe Den studerende skal kunne bruge den konkrete situationsforståelse for et projekt til at vælge passende metoder og teknikker i det konkrete projekt. 5

7 Undervisningsog arbejdsform Kursusundervisningen gennemføres i form af tre seminarer. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussion, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. De første to seminarer centrerer sig om klassisk projektledelse fra A til Z, mens det tredje seminar fokuserer på situationsbestemt projektledelse. Den studerende udarbejder en projektopgave, støttet af vejledning. Projektet er centreret om analyser af læring i projekt cases, der er afsluttet, eller næsten afsluttet. Formålet med projektet er at sætte de studerende i stand til at anvende teori, modeller og værktøjer til projektledelse, reflektere over brug, og generalisere erfaring fra brug til andre projekter. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport. Projektet udarbejdes sædvanligvis i grupper á 3-6 studerende. Studielederen kan dog undtagelsesvis give dispensation til andre gruppestørrelser, hvis der foreligger særlige forhold. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved tre eksaminander 70 minutter Ved fire eksaminander 80 minutter Ved fem eksaminander 100 minutter Ved seks eksaminander 120 minutter Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også til kursets pensum. Projektopgaven må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv litteraturliste og evt. yderligere bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen En bedømmer og medbedømmer 6

8 Titel Type ECTS-normering Læringsmål og bedømmelseskriterier Videnskabelig metode og problemformulering Seminar 5 ECTS-point Viden Den studerende skal opnå viden om videnskabelige arbejdsformer og metoder, herunder indhold og form for en problemformulering og litteraturindsamling Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at formulere et problem inden for fagområderne projekt- og forandringsledelse Den studerende skal opnå færdighed i at gennemføre et litteraturstudie for fagområderne Projekt- og Forandringsledelse Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at anvende videnskabelig arbejdsform og metode Undervisningsog arbejdsform Der gennemføres et seminar i videnskabelig metode og problemformulering. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussioner, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. Den studerende udarbejder en temaseminaropgave (TSO). Opgaven skal demonstrere at den studerende kan formulere, begrunde og afgrænse en relevant projekteller procesforbedringsorienteret problemstilling, og gennemføre et litteraturstudie i relation til den valgte problemstilling støttet af vejledning. Prøveform Mundtlig individuel eksamen med udgangspunkt i temaseminaropgaven. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende og bedømmerne. Eksamens varighed er 30. min., inkl. votering, karaktergivning og feedback. Den studerende har mulighed for indledningsvist at holde et kort oplæg om opgaven på maksimalt 3 minutter. Temaseminaropgaven må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum. Opgaven skal bygges op på følgende måde: Maksimalt antal tegn inkl. mellemrum skal være egentlig opgavebesvarelse. Opgavebesvarelsen skal indeholde indledning, problemstilling og problemformulering samt litteraturstudie og teori. Maksimalt antal tegn inkl. mellemrum skal bestå af forside, indholdsfortegnelse og referenceliste. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af temaseminaropgaven og den mundtlige præstation. Omprøve Bedømmelse Censur Identisk med den ordinære. Den studerende skal udarbejde en ny opgave. 7-trins-skalaen En bedømmer og medbedømmer 7

9 5. Modul 2 Forandringsledelse og ledelse af projekters arbejdsprocesser 5.1 Formål Formålet med modul 2 er at den studerende kan tage projekt- og forandringslederens lederrolle på sig. Modulet omfatter tværgående og problemorienteret fordybelse inden for uddannelsens temaområder. Der lægges særlig vægt på det sociologiske og systemiske grundlag for projekt- og forandringsledelse. 5.2 Fagligt indhold Modulet omfatter tre uddannelseselementer. Det første fokuserer på lederrollen som projekt- og forandringsleder og alle de aspekter der heraf følger, eksempelvis mødeledelse, forhandling, anerkendelse, og opbygning af en projektkultur. Det andet element fokuserer på forbedring og forandring i og med projekter. Det tredje element sætter fokus på projektlederens sparring og coaching med projektet og den enkelte i projektet. Den studerende skal tilegne sig følgende kompetencer: Kompetence til at lede projekter efter forskellige, klassiske så vel som moderne ledelsesprincipper Kompetence til anvende flere konkrete fremgangsmåder til dels at afdække de parametre der har betydning for succes med forandrings- og forbedringstiltag i projektorganisationer, og dels at kunne arbejde bevidst med disse parametre i konkrete projekter Kompetence til at skabe kreative og faglige miljøer, der kan se nye løsninger og metoder Kompetence til at opbygge en projektkultur, der gennem mødeaktiviteter og arbejdsaktiviteter er kollektivt meningsfuld og individuelt anerkendende, samt kunne gennemføre grundlæggende sparring ( coaching ) af projektgruppen Kompetence til at forstå projektarbejdets sociologi i relation til arbejds- og organiseringsprocesser, og kunne etablere en arbejdsorganisatorisk baseline i et projekt 5.3 Uddannelseselementer i modul 2 Modulet omfatter obligatoriske kurser og opgaver inden for modulets tema: Projekt og kursus: Projektledelse og arbejdsorganisering (10 ECTS-point) Workshop: Forandring og forbedring i og med projektet (2,5 ECTS-point) Facilitering og sparring med projektet (2,5 ECTS-point) Titel Type ECTS-normering Læringsmål og bedømmelseskriterier Projektledelse og arbejdsorganisering Projekt og kursus 10 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om at lede projekter efter forskellige, klassiske så vel som moderne ledelsesprincipper Den studerende skal have viden om hvordan man kan skabe kreative og faglige miljøer Den studerende skal have viden om at opbygge en projektkultur, der gennem mødeaktiviteter og arbejdsaktiviteter er kollektivt meningsfuld og individuelt anerkendende Den studerende skal have viden til at forstå projektarbejdets sociologi i relation til arbejds- og organiseringsprocesser Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at lede projekter, skabe en kreativ og inspirerende projektkultur 8

10 Den studerende skal opnå færdighed i at etablere relevante arbejdsorganiseringsprocesser i et projekt Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at lede projekter efter forskellige, klassiske så vel som moderne ledelsesprincipper Den studerende skal opnå kompetence til at skabe kreative og faglige miljøer, der kan se nye løsninger og metoder Den studerende skal opnå kompetence til at opbygge en projektkultur, der gennem mødeaktiviteter og arbejdsaktiviteter er kollektivt meningsfuld og individuelt anerkendende Den studerende skal opnå kompetence til at forstå projektarbejdets sociologi i relation til arbejds- og organiseringsprocesser Undervisningsog arbejdsform Kursusundervisningen gennemføres i form af to seminarer. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussioner, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. Den studerende udarbejder en projektopgave, støttet af vejledning. Projektet er centreret om analyser af læring i projekt cases, der er afsluttet, eller næsten afsluttet. Formålet med projektet er sætte de studerende i stand til at analysere organiserings- og arbejdsprocesser retrospektivt i en konkret organisation (case) eller en konkret projekt, med fokus på læring samt på at foreslå forbedringer. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport. Projektet udarbejdes sædvanligvis i grupper á 2-5 studerende. Studielederen kan dog undtagelsesvis give dispensation til andre gruppestørrelser, hvis der foreligger særlige forhold. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved to eksaminander 50 minutter Ved tre eksaminander 70 minutter Ved fire eksaminander 90 minutter Ved fem eksaminander 100 minutter Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. De studerende starter hver med 3-4 minutters præsentation af valgfrit tema. Herefter foregår eksaminationen som en samtale mellem de studerende, bedømmer og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover i kursets pensum. Omfangskrav: Ved to studerende: Projektet må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum Ved tre studerende: Projektet må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum Ved fire studerende: Projektet må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum 9

11 Ved fem studerende: Projektet må maksimalt have et omfang på tegn inkl. mellemrum Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen En bedømmer og en censor Titel Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv litteraturliste og evt. yderligere bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Type ECTS-normering Læringsmål og bedømmelseskriterier Forandring og forbedring i og med projektet Seminar 2,5 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om forandringsprocessen faser, fælder og faldgruber, samt for reaktioner på forandring, fx hvordan man møder modstand mod forandring, og hvad man kan gøre. Viden om de vigtigste roller i forandringsprocessen Viden om teori og metoder til tidligt at identificere forandrings-aktiviteter og handlemuligheder til planlægning og forberedelse til aktiv involvering af de vigtige interessenter og til gennemførelse og evaluering af forandring og forbedring i relation til et projekt Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at anvende en situationsbestemt systematik til at beslutte hvordan forandring i relation til et projekt skal organiseres Den studerende skal opnå færdighed i at anvende de i projektets situation relevante værktøjer Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til anvende flere konkrete fremgangsmåder til dels at afdække de parametre der har betydning for succes med forandrings- og forbedringstiltag i projektorganisationer, og dels at kunne arbejde bevidst med disse parametre i konkrete projekter Undervisningsog arbejdsform Der gennemføres en workshop med kursusundervisning om forandring og forbedring. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussioner, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. Der stilles en obligatorisk afleveringsopgave som afslutning af workshop-forløbet. 10

12 Forudsætninger for indstilling til eksamen Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse Med aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse menes følgende: Den studerende har været til stede på minimum 65 % til seminaret. Omprøve, hvis forudsætninger for at gå til eksamen ikke er opfyldt Prøveform Såfremt den studerende ikke lever op til forudsætningerne for at gå til eksamen, skal den studerende udarbejde en afløsningsopgave. Afløsningsopgaven skal minimum have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum og må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv litteraturliste og evt. yderligere bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaven skal give et summerende overblik (review) over litteraturen gennemgået i fraværsperioden. Individuel skriftlig hjemmeopgave. Den studerende får udleveret et opgavesæt i form af en skabelon med indbyggede spørgsmål, som skal udfyldes og besvares. Opgaven omhandler en forandringssituation i egen organisation. Opgaven skal minimum have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum og må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Omprøve Bedømmelse Censur Såfremt den studerende ikke består den skriftlige hjemmeopgaveopgave, udarbejdes en ny opgave med samme formkrav som den ordinære. Bestået/ikke bestået En bedømmer/eksaminator Titel Type ECTS-normering Læringsmål og bedømmelseskriterier Facilitering og sparring med projektet Kursus 2,5 ECTS-point Viden Den studerende skal opnå viden om teori og metoder til facilitering og sparring, med og af en gruppe så vel som individuelt Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at facilitere og sparre med en gruppe Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at gennemføre facilitering og gruppesparring, samt kunne give individuel feedback Som supplement til ovenstående læringsmål anvendes følgende kriterier ved bedømmelsen af den mundtlige eksamen: 11

13 Hvorvidt den studerende sikkert kan gøre rede og kritisk reflektere over faciliterings-/sparringsforløbet i forhold til: Den nærværende opgave Gruppens struktur og deltagersammensætning Gruppens status på det tidspunkt faciliterings-/sparringsforløbet sker Egen faglig og personlig forberedelse op til forløbet At involvere gruppen om forberedelsen Forløbets gennemførsel; hvilke tilgange, metoder og værktøjer blev anvendt og med hvilken effekt, kort såvel som langvarig Egne refleksioner over nytte og værdi ved den måde faciliterings-/sparringsforløbet blev gennemført på med inddragelse af valgte tilgange, metoder og værktøjer fra litteraturen De ovenstående kriterier vil samlet set lede op til at kunne vurdere hvorvidt den studerende lever op til følgende overordnede læringsmål: Hvorvidt den studerende sikkert demonstrerer at kunne facilitere/sparre med en projektgruppe Undervisningsog arbejdsform Der gennemføres et temaseminar med fokus på teori og praksis af facilitering og sparring. Den studerende udfører en facilitering af eller en sparring med en gruppe efter temaseminarets afslutning. Udførslen skal trække på teorier, metoder, teknikker og værktøjer præsenteret på seminaret. Forudsætninger for indstilling til eksamen Omprøve, hvis forudsætninger for at gå til eksamen ikke er opfyldt Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse Med aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse menes følgende: Den studerende har været til stede på minimum 65 % til seminaret. Såfremt den studerende ikke lever op til forudsætningerne for at gå til eksamen, skal den studerende udarbejde en afløsningsopgave. Afløsningsopgaven skal minimum have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum og må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv litteraturliste og evt. yderligere bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaven skal give et summerende overblik (review) over litteraturen gennemgået i fraværsperioden. Mundtlig individuel eksamen Eksamen indledes med at den studerende præsenterer et mundtligt oplæg på baggrund af en udført session af facilitering af eller sparring med en gruppe. Oplægget skal vare mellem 5 og 7 minutter. Oplægget skal inkludere en kort beskrivelse af sessionen og refleksion over centrale læringspointer som relaterer sig til de supplerende læringsmål som nævnt i ovenstående afsnit Læringsmål og bedømmelseskriterier. Efter oplægget vil eksaminator indgå i dialog med den studerende, enten 12

14 med udgangspunkt i oplægget eller pensum. Eksamen foregår som en samtale mellem den studerende og eksaminator. Eksamens varighed er 30 minutter inklusive votering. Omprøve Bedømmelse Censur Såfremt den studerende ikke består den skriftlige hjemmeopgave, udarbejdes en ny opgave med samme formkrav som den ordinære. Bestået/ikke bestået En bedømmer/eksaminator 6. Modul 3 - Procesforbedring 6.1 Formål Modulet har til formål at kvalificere de studerende til at lede procesforbedring. Det betyder at man skal kunne: Vurdere situationen i en organisation og vælge den bedst egnede model eller metode blandt mange Gennemføre en vurdering med den eller de valgte modeller Fortolke resultatet i lyset af situationen i organisationen Bestemme forbedringstiltag og gennemføre den dermed forbundne organisatoriske forandring. Selve forandringen vil typisk organiseres som et antal forbedringsprojekter, som man skal kunne lede Måle effekten af forandringstiltaget med velvalgte kvalitative og/eller kvantitative metoder 6.2 Fagligt indhold For at give deltagerne den bedst tænkelige baggrund for at tage ansvaret for procesforbedring skal deltagerne efter modulet kende og kunne anvende mange forskellige modeller og metoder; normative så vel som deduktive, rationelle eller fortolkende og situationsbestemte. Formålet med modulet er derfor også at give deltagerne en stor og teoretisk forankret værktøjskasse til procesforbedring. Den studerende skal tilegne sig følgende kompetencer: Den studerende skal opnå kompetence i at formulere, begrunde og afgrænse forbedringspotentialet i en relevant case, samt designe en løsning der realiserer forbedringspotentialet, og hvor valg og fravalg er tydeligt reflekteret 6.3 Uddannelseselementer i modul 3 Modulet omfatter obligatoriske kurser og opgaver inden for modulets tema: Projekt og kursus: Procesforbedring (10 ECTS-point) Valgkursus (5 ECTS-point) Titel Type ECTS-normering Læringsmål og bedømmelseskriterier Procesforbedring Projekt og kursus 10 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om mange og forskellige teorier, metoder og teknikker til procesforbedring Den studerende skal have viden om hvordan man kan vurdere udgangs-situationen i en organisation og identificere forbedringsområder Den studerende skal have viden om kvalitative og/eller kvantitative metoder til at måle effekten af procesforbedringstiltag 13

15 Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at vurdere situationen i en organisation og vælge den bedst egnede model eller metode blandt mange Den studerende skal opnå færdighed i at gennemføre en vurdering en eller flere valgte procesforbedringsmodeller, og kunne fortolke resultatet i lyset af situationen i organisationen Den studerende skal opnå færdighed i at bestemme forbedringstiltag og gennemføre den dermed forbundne organisatoriske forandring Den studerende skal opnå færdighed i at måle effekten af forandringstiltaget med velvalgte kvalitative og/eller kvantitative metoder Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence i at formulere, begrunde og afgrænse forbedringspotentialet i en relevant case, samt designe en løsning der realiserer forbedringspotentialet, og hvor valg og fravalg er tydeligt reflekteret Undervisningsog arbejdsform Kursusundervisningen gennemføres i form af tre seminarer. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussioner, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. Den studerende udarbejder en projektopgave, støttet af vejledning. Projektet fokuserer på en analyse af forbedringspotentialet i en konkret case, design af en forandring der realiserer forbedringspotentialet, samt måling af effekten af forandringen. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport. Projektet udarbejdes sædvanligvis i grupper á 3-6. Studielederen kan dog undtagelsesvis give dispensation til andre gruppestørrelser, hvis der foreligger særlige forhold. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved tre eksaminander 60 minutter Ved fire eksaminander 80 minutter Ved fem eksaminander 90 minutter Ved seks eksaminander 100 minutter Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover i kursets pensum. Omfangskrav: Ved tre studerende: Rapporten må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum 14

16 Ved fire studerende: Rapporten må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum Ved fem studerende: Rapporten må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum Ved seks studerende: Rapporten må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen En bedømmer og en medbedømmer Valgkursus 5 ECTS Studienævnet beslutter semestret inden hvilke(t) af 1-3 valgkurser, som udbydes. De udbudte valgkurser, og deres konkrete indhold og tematik, vil fremgå af study.ruc semestret inden. Et valgkursus vil kun blive udbudt hvis der er minimum seks tilmeldte. Studienævnet kan dispensere fra dette antal. De udbudte valgkurser skal have indhold der bygger videre på (progression) indholdet af uddannelsens modul 1. Et valgkursus skal være af type A, B eller C. Titel Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv litteraturliste og evt. yderligere bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Type ECTS-normering Læringsmål og bedømmelseskriterier Valgkursus, type A Valgkursus 5 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om et udvalgt videregående emne inden for projekt- og forandringsledelse. Viden skal bygge oven på eller komplementere viden opnået i de andre kurser/projekter på uddannelsen. Der kan f.eks. være tale om videregående kommunikation, videregående forandringsledelse, eller videregående procesforbedring Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at anvende den indlærte viden til at lede projekter, forandringer og/eller procesforbedring Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at anvende udvalgte metoder og teknikker i relation til det udvalgte emne i projekt- og forandringsledelse og/eller procesforbedring Som supplement til ovenstående læringsmål indgår følgende kriterier af den mundtlige eksamen: 15

17 Hvorvidt den studerende sikkert demonstrerer at kunne formulere, begrunde og afgrænse en relevant problemstilling; valg og fravalg er tydeligt reflekteret; og der redegøres sikkert, selvstændigt og kritisk reflekterende for teori og metoders relevans. Undervisningsog arbejdsform Prøveform Den studerende kan selv vælge et emneområde, relateret til projektledelse og procesforbedring. Emnet kan vælges blandt emner der udbydes på uddannelsen eller uden for denne. Der udarbejdes en skriftlig synopsis eller en mundtlig præsentation. Individuel mundtlig eksamen Den studerende skal indledningsvist i prøven lave en mundtlig præsentation på 10 minutter. Den mundtlige præsentation skal anvende den viden og demonstrere anvendelse af de kompetencer som valgkurset omfatter. Herefter vil den studerende af bedømmer og medbedømmer blive eksamineret med udgangspunkt i præsentationen. Eksaminationen foregår som en faglig diskussion mellem den studerende og bedømmer og medbedømmer. Prøvens varighed er 30 minutter inkl. den studerendes mundtlige præsentation, den efterfølgende faglige diskussion mellem den studerende og bedømmer og medbedømmer samt votering. Omprøve Bedømmelse Censur Identisk med den ordinære Bestået/ikke bestået Interne medbedømmere Titel Type ECTS-normering Læringsmål og bedømmelseskriterier Valgkursus, type B Valgkursus 5 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om et udvalgt videregående emne inden for projekt- og forandringsledelse. Viden skal bygge oven på eller komplementere viden opnået i de andre kurser/projekter på uddannelsen. Der kan f.eks. være tale om videregående kommunikation, videregående forandringsledelse, eller videregående procesforbedring Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at anvende den indlærte viden til at lede projekter, forandringer og/eller procesforbedring Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at anvende udvalgte metoder og teknikker i relation til det udvalgte emne i projekt- og forandringsledelse og/eller procesforbedring Undervisningsog arbejdsform Den studerende kan selv vælge et emneområde, relateret til projektledelse og procesforbedring. Emnet kan vælges blandt emner der udbydes på uddannelsen eller uden for denne. Der udarbejdes en skriftlig synopsis eller en mundtlig præsentation. 16

18 Prøveform Individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig synopsis. Den individuelle skriftlige synopsis må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv litteraturliste og evt. yderligere bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af synopsis og den mundtlige præstation. Prøvens længde inkl. votering er 30 minutter Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende og bedømmer og medbedømmer. De studerende eksamineres med udgangspunkt i synopsen. Omprøve Bedømmelse Censur Titel Type ECTS-normering Læringsmål Identisk med den ordinære Bestået/ikke bestået Bedømmer og medbedømmer Valgkursus, type C Valgkursus 5 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om et udvalgt videregående emne inden for projekt- og forandringsledelse. Viden skal bygge oven på eller komplementere viden opnået i de andre kurser/projekter på uddannelsen. Der kan f.eks. være tale om videregående kommunikation, videregående forandringsledelse, eller videregående procesforbedring Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at anvende den indlærte viden til at lede projekter, forandringer og/eller procesforbedring Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at anvende udvalgte metoder og teknikker i relation til det udvalgte emne i projekt- og forandringsledelse og/eller procesforbedring Undervisningsog arbejdsform Prøveform Den studerende kan selv vælge et emneområde, relateret til projektledelse og procesforbedring. Emnet kan vælges blandt emner der udbydes på uddannelsen eller uden for denne. Der udarbejdes en skriftlig synopsis eller en mundtlig præsentation. Individuel skriftlig hjemmeopgave. Der afleveres en individuel skriftlig opgave, der maksimalt må have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv litteraturliste og evt. yder- 17

19 ligere bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Omprøve Bedømmelse Censur Identisk med den ordinære Bestået/ikke bestået Interne medbedømmere 7. Modul 4 - Masterprojekt 7.1 Formål Masterprojektet aflægges i modul 4 og er normeret til 15 ECTS-point. Modul 4 s hovedformål er udarbejdelse af masterprojektet. Modulet omfatter fortrinsvis udarbejdelse af masterafhandlingen suppleret med vejledning og relevant undervisning i videnskabelig metode. Masterafhandlingen skal vise en sammenhængende forståelse for problemstillinger, som er omfattet af masteruddannelsens temaområder, samt evne til at gennemføre et videnskabeligt kvalificeret arbejde. Den studerende skal ud fra en selvvalgt problemstilling demonstrere sin evne til at reflektere og problematisere denne ud fra en forståelse af projekt- og forandringsledelse. Den studerende skal kende og kunne benytte de relevante angrebsvinkler indenfor projekt- og forandringsledelse, samt disses metoder i relation til problemstillingen. 7.2 Fagligt indhold Masterprojektet skal dokumentere, at niveauet for masteruddannelsen er opnået. Masterprojektet afsluttes med udarbejdelse af masterafhandlingen. Studielederen godkender emnet for masterprojektet. Masterprojektet afslutter masteruddannelsen. Den studerende skal tilegne sig følgende kompetencer: Selvstændigt at kunne gennemføre en større analyse af en kompleks problemorienteret opgave indenfor projekt- og forandringsledelse, med inddragelse af relevant teori og forskningsresultater Ud fra en selvvalgt problemstilling at demonstrere sin evne til at reflektere og problematisere denne ud fra en forståelse af projekt- og forandringsledelse. Demonstrere sikker viden, indsigt og overblik over det faglige genstandsområde (projekt- og forandringsledelse), samt sikker redegørelse, selvstændig anvendelse og kritisk refleksion i relation til teorier og metoder fra faget. 7.3 Masterprojektet Modulet omfatter: Masterprojektet Titel Type ECTS-normering Læringsmål og bedømmelseskriterier Masterprojekt Masterafhandling 15 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om at lede og styre projekter, og have en omfattende værktøjskasse hertil, som kan anvendes kritisk reflekteret og situationsafhængigt Den studerende skal have viden om projektlederens lederrolle Den studerende skal have viden til at tage ansvar for procesforbedring, og have en stor og teoretisk forankret værktøjskasse hertil. 18

20 Den studerende skal have viden til at kunne arbejde videnskabeligt og metodisk med projekt- og forandringsledelse, og beherske tværgående og problemorienteret fordybelse heri Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed til at kunne benytte de relevante angrebsvinkler indenfor projekt- og forandringsledelse, samt disses metoder i relation til problemstillingen Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til selvstændigt at gennemføre en større analyse af en kompleks problemorienteret opgave indenfor Projekt- og Forandringsledelse, med inddragelse af relevant teori og forskningsresultater Den studerende skal opnå kompetence til ud fra en selvvalgt problemstilling at demonstrere sin evne til at reflektere og problematisere denne ud fra en forståelse af projekt- og forandringsledelse Den studerende skal opnå kompetence til at demonstrere sikker viden, indsigt og overblik over det faglige genstandsområde (projekt- og forandringsledelse), samt sikker redegørelse, selvstændig anvendelse og kritisk refleksion i relation til teorier og metoder fra faget. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i masterafhandling. Masterprojektet udarbejdes normalt i grupper á 2-5 studerende, men den studerende har i masterprojektet ret til at arbejde individuelt. Eksamenen er en gruppeeksamen for deltagerne i projektarbejdet. Hvis den studerende udarbejder masterprojektet i en gruppe, kan den studerende dog vælge individuel eksamination. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i de(n) studerendes masterafhandling. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele masterafhandlingen og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i afhandlingen medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele masterafhandlingen, men også herudover inden for modulets faglige område. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af masterafhandlingen og den mundtlige præstation. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved en eksaminand 45 minutter Ved to eksaminander 75 minutter Ved tre eksaminander 90 minutter Ved fire eksaminander 100 minutter Ved fem eksaminander 110 minutter Omfangskrav: For en studerende: Afhandlingen må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum. For to studerende: Afhandlingen må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum 19

21 For tre til fem studerende: Afhandlingen må maksimalt have et omfang på antal tegn inkl. mellemrum Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, resumé figurer og andre illustrationer, men eksklusiv litteraturliste og evt. yderligere bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Masterafhandlingen skal forsynes med et resumé på engelsk. Resumeet indgår i bedømmelsen med vægten 5 %. Ved bedømmelse af masterafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 5 %. Studienævnet kan dispensere fra dette for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Bedømmelse Censur 7-trins-skala En bedømmer og en censor 8. Kompetenceprofil 8.1 Kompetenceprofil Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om at lede og styre projekter, og have en omfattende værktøjskasse hertil, som kan anvendes kritisk reflekteret og situationsafhængigt Viden om projektlederens lederrolle Viden til at tage ansvar for procesforbedring, og have en stor og teoretisk forankret værktøjskasse hertil. Viden til at kunne arbejde videnskabeligt og metodisk med Projekt- og Forandringsledelse, og beherske tværgående og problemorienteret fordybelse heri Færdigheder: Færdighed i at anvende teori, modeller og værktøjer til projektledelse, reflektere over brug, og generalisere erfaring fra brug til andre projekter Færdighed i at lede projekter, skabe en kreativ og inspirerende projektkultur, samt etablere en arbejdsorganisatorisk baseline i et projekt Færdighed i at anvende en situationsbestemt systematik til at beslutte hvordan forandring i relation til et projekt skal organiseres Færdighed i at sparre/coache med en projektgruppe Færdighed i at vurdere situationen i en organisation, fortolke resultatet, bestemme forbedringstiltag og gennemføre den dermed forbundne organisatoriske forandring Færdighed i at måle effekten af et forandring- eller forbedringstiltag Kompetencer: Kompetence til at lede og styre projekter, efter forskellige, klassiske så vel som moderne ledelsesprincipper, og skabe et kreativt og fagligt miljø i projekter Kompetence til at initiere, indgå i og lede en projektgruppe, samt opbygge en projektkultur Kompetence til al kunne bruge den konkrete situationsforståelse for et projekt til at vælge passende metoder og teknikker i det konkrete projekt 20

22 Kompetence til forandringsledelse og valg af fremgangsmåde til forandring for et konkret projekt Kompetence til at gennemføre gruppesparring og coaching, samt kunne give individuel feedback Kompetence i at formulere, begrunde og afgrænse forbedringspotentialet i en relevant case, samt designe en løsning der realiserer forbedringspotentialet, og hvor valg og fravalg er tydeligt reflekteret Kompetence til selvstændigt at gennemføre en større analyse af en kompleks problemorienteret opgave indenfor Projekt- og Forandringsledelse, med inddragelse af relevant teori og forskningsresultater 9. Uddannelsens elementer 9.1 Uddannelsens elementer Masteruddannelsen indeholder uddannelseselementer i form af projektarbejde, kurser, seminarer, masterprojekt m.v. efter bestemmelserne i denne studieordning. Universitetet kan fastsætte nærmere regler om organisering af og undervisningsformer i masteruddannelsen samt for hver optagelsesårgang hvilke kurser, seminarer e.a. der udbydes 9.2 Projektarbejde Den studerende skal, udover masterprojektet, deltage i mindst 1 projektarbejde på hver af modulerne 1, 2 og 3, dvs. i alt 45 ECTS-point. Projektarbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende, afhængigt af projektet. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at studerende udarbejder et projekt alene. Masterprojektarbejdet gennemføres normalt i grupper, men den studerende har ret til at arbejde individuelt. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem, der eksemplarisk belyser modulets indhold. Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en projektrapport. Ved en projektrapport forstås en skriftlig akademisk afhandling om den valgte problemformulering evt. suppleret med et i projektarbejdet udviklet produkt. Emnerne for projektarbejdet vælges af den studerende inden for de emner og temaer, som er fastsat for studiearbejdet i det pågældende modul. Bedømmelse af studieelementer, som tilegnes gennem projektarbejde, sker ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve. 9.3 Kurser Kurserne skal give den studerende en faglig og metodisk viden og afdække teorier og metoder inden for hovedområdet. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger der er relevante og interessante i forhold til projektarbejde og masterafhandling. Kursusformen kan f.eks. være forelæsninger, holdundervisning, studiekredse, øvelser, workshops og seminarer. 21

23 9.4 Masterprojekt Masterprojektet skal dokumentere, at niveauet for masteruddannelsen er opnået. Masterprojektet afsluttes med udarbejdelse af masterafhandlingen. Studielederen godkender emnet for masterprojektet. Hvis masteruddannelsen er tilrettelagt med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for den valgte specialisering. Masterprojektet afslutter masteruddannelsen. 10. Generelle bestemmeler Geneelle bestemmelser vedr. eksamen, prøver og anden bedømmelse findes i universitetets Tilmeldings- og Eksamensordning. Regler for klager over eksamen og anden bedømmelse findes i Eksamensbekendtgørelsen. Se RUC s Regelsamling Tilmelding/framelding tog omprøve Regler om tilmelding, framelding og omprøve og evt. dispensationsmuligheder er fastsat i universitetets Tilmeldings- og eksamensordning, der findes på RUC s regelsamling Særlige prøvevilkår Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau 11. Dispensation og klageadgang 11.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til RUC Uddannelse & Studerende (adm-rusa@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til RUC Uddannelse & Studerende (adm-rusa@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til RUC Uddannelse & Studerende (adm-rusa@ruc.dk). Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse 12. Ikrafttræden, overgangsregler 12.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 15. august Ændringerne træder i kraft den 1. august

STUDIEORDNING for Master i Projekt- og Forandringsledelse

STUDIEORDNING for Master i Projekt- og Forandringsledelse STUDIEORDNING for Master i Projekt- og Forandringsledelse Version: 2 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Projektledelse og proces- Forbedring

Studieordning for Masteruddannelsen i Projektledelse og proces- Forbedring Studieordning for Masteruddannelsen i Projektledelse og proces- Forbedring Roskilde Universitet 15. august 2014 Med ændring af 1. juli 2016 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Masteruddannelsen i Organisationspsykologi

Masteruddannelsen i Organisationspsykologi Masteruddannelsen i Organisationspsykologi Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser på universiteterne og Fællesregler for masteruddannelser

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Journalistik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

1. Formål og organisatorisk placering

1. Formål og organisatorisk placering Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser på universiteterne og Fællesregler for masteruddannelser på Roskilde Universitet af 25. februar

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

Masteruddannelsen i Uddannelse og Læring

Masteruddannelsen i Uddannelse og Læring Masteruddannelsen i Uddannelse og Læring Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser på universiteterne og Fællesregler for masteruddannelser

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Fysik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning... 2 Anbefalede

Læs mere

Masteruddannelser i Projektledelse

Masteruddannelser i Projektledelse Masteruddannelser i Projektledelse Ekstern lektor Eva Riis Syddansk Universitet Master i projektledelse og procesforbedring, MPF Roskilde MPF giver teoretisk og metodisk ballast til at håndtere projekter

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Pædagogik og uddannelsesstudier... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Master i professionel kommunikation. Studieordning for Master i professionel kommunikation

Studieordning for Master i professionel kommunikation. Studieordning for Master i professionel kommunikation Studieordning for Master i professionel kommunikation Roskilde Universitet 1. september 2014 Med ændring af 15. august 2016 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse af 7. december 2009

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING for. Bachelor (BSc) i (de valgte fagmoduler) ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDNING for. Bachelor (BSc) i (de valgte fagmoduler) ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDNING for Bachelor (BSc) i (de valgte fagmoduler) ROSKILDE UNIVERSITET 0 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Informationsteknologi og web-udvikling (1-fags kandidat i Kommunikation) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS Selvbetjening

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Psykologi og Pædagogik Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1.september 2017 2012-900 Ændringerne af 1. september 2016 og ændringer af 1. september 2017

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere