Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps for perioden 1. januar til 31. december 2017

Transkript

1 Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps for perioden 1. januar til 31. december 2017 Censorformandskab Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34, 2000 Frederiksberg Cand. agro, HD, MBA Ole Kristensen (næstformand) Østergade 4, 8660 Skanderborg Censorbeskikkelser og censorkorpsets størrelse Der er ikke i årets løb foretaget fuld beskikkelse af nye censorer; to censorer har ønsket at blive afbeskikket. Antallet af censorer i korpset, som i 2016 var 416, er derfor nu ændret til 414. Der har som i tidligere år vist sig behov for ad hoc beskikkelse til konkrete censuropgaver, typisk specialer hvor det ikke har været muligt at finde en fagligt egnet censor i censorkorpset. Der kan således optælles 7 ad hoc beskikkelser; det er væsentlig færre end i 2016, hvor 15 censorer blev ad hoc beskikket. Det almindelige er ellers, at efterhånden som beskikkelsesperioden skrider frem, viser der sig behov for et stigende antal ad hoc beskikkelser, jfr. redegørelsen i beretningen fra Det må antages, at de 7 ad hoc beskikkede alle har været anvendt ved eksamen, men når censorvurderingsskemaerne (se senere) gennemgås, viser det sig, at der kun er indberettet fra to af censorerne. De øvrige har altså ikke meldt ind om deres vurdering af eksamen, eller vurderingsskemaerne er ikke kommet videre fra institutterne. Da censorerne er indstillet fra såvel Københavns Universitet KU, som Aarhus Universitet AU, kan det opgøres, at de 414 censorer fordeler sig med 340 indstillet fra KU og 74 fra AU. Censorer, som ikke er ansat på universiteterne, kan bruges begge steder, men det viser sig, at universiteterne i helt overvejende grad holder sig til censorer, de selv har fået beskikket; kun i beskeden grad bruges censorer på begge universiteterne. Anvendelse af censorerne Et centralt grundlag for analyse af anvendelsen af censorer, er de censorvurderingsskemaer, censorerne skal udfylde og aflevere efter hver afholdt eksamen. På grundlag af disse kan det gøres op, hvor mange eksaminer der er afholdt i beretningsåret, og hvor mange censorer der har været i funktion. Rigtigheden af denne opgørelse afgøres dog af, om der foreligger skemaer for samtlige afholdte eksaminer. Fra institutterne på KU er modtaget i alt 323 og fra AU 47 skemaer. De fordeler sig som følger (med tal for 2016 i parentes) Institut for Plante- og Miljøvidenskab, PLEN 115 (109) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO 122 (115) Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN 86 (121) Aarhus Universitet, jordbrugsvidenskab, AU 47 (55)

2 Antallet af skemaer fra KU er således mindre end de 345, som blev modtaget i 2016; også på AU er tale om et mindre antal. Det er især påfaldende, at der foreligger langt færre skemaer fra IGN og AU end året før. Ses på antallet af censorer, som har været benyttet, fremkommer følgende tal PLEN 56 IFRO 52 IGN 43 AU 34 ialt altså 150 censorer på KU (mod 159 i 2016) og 34 censorer på AU (mod 31 i 2016). Nogle af censorerne, som er benyttet på KU, har været anvendt på flere af institutterne, hvorfor fordelingen af censorer mellem institutter ovenfor beror på, hvilket institut der især har brugt dem. Da det synes usikkert, hvorvidt der er modtaget censorvurderingsskemaer for alle afholdte eksaminer, er institutterne anmodet om at fremsende tal for, hvor mange eksaminer der er registreret afholdt fra 1. januar til 31. december. Disse tal viser følgende: Specialer Bach.proj. Andre eksam, I alt PLEN IFRO IGN AU Hvis der tages afsæt i, at tallene, institutterne har oplyst om afholdte eksaminer, er korrekte, ses det altså, at der mangler et betydeligt antal censorvurderingsskemaer. Det hænder hvert år, at ud over den påviste mangel på et antal skemaer, modtages der skemaer for afholdte eksaminer, hvor det fremgår, at der er brugt censorer, som ikke er beskikket; dermed er de heller ikke godkendt af censorformanden til at medvirke ved eksamen. I beretningsåret ser det ud til at dreje sig om 5 ikke-beskikkede censorer på PLEN og 1 på AU. Dette svarer til godt 3% af de censorer, de to universiteter har benyttet sig af i beretningsåret. Hvor mange u-beskikkede censorer, der ville dukke op i censorvurderingsskemaerne, som ikke er modtaget, står hen i det uvisse. Det er uheldigt, og især ved klagesager skaber det et problem, at censorer ikke er beskikket; det registrerede antal er dog væsentlig lavere end året før. Selv om det fremsendte antal censorvurderingsskemaer er ufuldstændigt, er det dog et godt grundlag for at undersøge, hvordan eksaminer fordeler sig til censorer. I tabellen på den følgende side er for KU beregnet, hvor mange censorer der har haft en eller flere censuropgaver, og hvor mange censorer, der ikke er brugt i beretningsåret. Det fremgår, at der er benyttet i alt 151 censorer, hvilket svarer til godt 44% af de censorer, der er til rådighed. Som før nævnt er der brugt et antal censorer, som ikke er beskikket, og der er antagelig benyttet censorer, der er beskikket, men som ikke er registreret, fordi der mangler censorvurderingsskemaer fra dem. Der knytter sig således en usikkerhed til, hvor mange procent af censorerne i censorkorpset, der er anvendt i beretningsåret, men det er antagelig op mod 50%, hvilket svarer til, hvad der blev beregnet i 2016 og tidligere år. Hovedparten af de benyttede censorer har haft en enkelt eller to censuropgaver; det drejer sig om 74%. Nogle få censorer, nemlig godt 1%, har haft 10 eller flere opga-

3 ver. At flertallet af de benyttede censorer kun har haft enkelte censuropgaver indebærer, at der er en betydelig bredde i anvendelsen af censorer, hvilket må anses som positivt. Antal censuropgaver på KU Antal censorer I alt 340 censorer En gennemgang af censorvurderingsskemaerne fra AU viser det resultat, som ses i nedenstående tabel. 34 censorer ud af de 71, som er til rådighed, eller ca. 48% har haft en eller flere censuropgaver; dette tal er højere end året før, hvor det var 42%, hvilket igen var højere end de foregående år. Det er således på niveau med KU. Antal censuropgaver på AU Antal censorer I alt 74 censorer Fordelingen i anvendelse af censorer på AU er sådan, at 74% af de benyttede alene har haft en enkelt opgave, mens 3% har haft det maksimale antal på 4 censuropgaver. De ovennævnte tabeller viser, at censorer benyttet på KU har haft i gennemsnit 2.1 censuropgaver; de foregående år har tallene været 2.2 i 2016, 1.9 i 2015, 2.6 i 2014, 2,4 i 2013 og 2.3 i Det er altså forventeligt, at tallet er et stykke over 2. AU ligger lavere, idet de benyttede censorer i gennemsnit har haft 1.4 censuropgaver; her viser de foregående år 1.7 i 2016, 1.6 i 2015, 1.8 i 2014 og 1.5 i Tallet er altså almindeligvis omkring 1.5. I forhold til antallet af censuropgaver bruger AU således flere censorer end KU gør. Sammenfatning om censorer og censur: (1) Det er ud fra de foreliggende tal sikkert, at censorvurderingsskemaer mangler; antallet er af størrelsesordenen 100 (svarende til omkring 20% af det antal, der burde foreligge) for de to universiteter, men er helt overvejende knyttet til KU. Det indebærer naturligvis en vis usikkerhed omkring de beregninger, der er foretaget på grundlag af oplysninger fra skemaerne. Problemet har været det samme i de foregående år og er blevet påpeget i en række årsberetninger. I den foreliggende beretning

4 er imidlertid, til forskel fra tidligere, medtaget et skema med oplysninger om, hvor mange eksaminer der faktisk er afholdt på de institutter, censorkorpset betjener. Det giver et tydeligere billede af problemets omfang. Det betyder også, at de foreliggende skemaer kan betragtes som en (meget stor) stikprøve på det samlede antal skemaer, der burde foreligge. Beregninger over brugen af censorer, med de mønstre der tegnes, kan derfor anses for valide. Det er dog stadig stærkt ønskeligt, at institutterne strammer procedurerne omkring indsamling af skemaer. (2) Det er i beretningsåret ligesom i de foregående år et problem, at der benyttes censorer, som ikke er beskikket. Reglen om, at al eksamensplanlægning skal ske gennem institutternes studiesekretærer, sådan at der ikke godkendes u-beskikkede censorer til eksaminer, bør præciseres over for eksaminatorer og vejledere med eksamensansvar. (3) Det ser ud til både på KU og AU, at der er en god fordeling i brugen af censorer. Censorformandens godkendelse af censorer til de enkelte eksaminer bidrager hertil, og godkendelsesprocessen glider godt, idet forespørgsler om godkendelse fremkommer i god tid inden eksamen; dog har der i enkelte tilfælde været vanskeligheder med at finde en censor, fordi en række mulige censorer har været optaget. Også behandlingen af ad hoc beskikkelser, som der har været færre af end i de foregående år, forløber problemfrit; der har ikke været grund til at afvise de ønsker om ad hoc beskikkelse, som er fremkommet i årets løb. Indberetninger fra censorer om eksamen Censorvurderingsskemaerne udgør censorernes mulighed for at udtrykke deres syn på, hvordan eksamen er forløbet, og herunder om der er forhold, der bør være anderledes. I skemaerne, som er indsendt fra KU, er der på 71% afkrydset for, at eksamen er forløbet tilfredsstillende, og at der ikke er yderligere bemærkninger. På 29% er afkrydset for tilfredsstillende eksamensforløb og med tilføjelse af forskellige kommentarer. Der er ét skema, som er afkrydset for mindre tilfredsstillende, samt ét skema der er afkrydset for ikke tilfredsstillende eksamensforløb. Skemaet, hvor der er afkrydset for ikke tilfredsstillende eksamensforløb, oplyser, at der var for mange spørgsmål i eksamenssættet, og at rette-vejledningen udkom alt for sent, at lærerens karakterforslag først fremkom aftenen før mødet om karaktergivning, og at der på dette var for lidt tid til at gå i dybden, hvilket efterlod den opfattelse hos censor, at karakterniveauet blev utilfredsstillende lavt; her er altså tale om en gedigen kritik af lærerens forvaltning af den pågældende eksamen. I skemaet, som indikerer et mindre tilfredsstillende eksamensforløb, anføres, at det speciale, det drejede sig om, manglede en rød tråd og var dårligt teoretisk funderet, samt at forsvaret afslørede en grundlæggende mangel på forståelse af faget; kritikken går således mere på den utilfredsstillende faglighed hos den studerende, end på selve eksamensforløbet. Skemaer, der udtrykker tilfredsstillende forløb med kommentarer, er gennemset for at rubricere de bemærkninger, censorerne er fremkommet med. Et mindre antal skemaer giver en detaljeret gennemgang af det skriftlige eksamensarbejde, med beskrivelse af at der indledes med en problemformulering og fortsættes med metodeafsnit osv.; en sådan redegørelse tjener mere til orientering af den studerende om, hvordan der ses på de enkelte dele af opgave og forsvar, end den refererer til eksamensforløbet. En række kommentarer går mere direkte på den form, eksamen har haft, så som at der har været god kontakt mellem lærer og censor inden eksamen, at skriftligt materiale er udsendt i god tid, at der har været en god rettevejledning, at studerende og

5 lærer har været godt forberedt til eksamen samt at lærer havde godt formulerede spørgsmål, at der under eksamen var en god atmosfære, at eksamen har været godt struktureret, at eksamen over SKYPE forløb uden problemer, at der var en god dialog med eksaminanden, at det var godt, at der var andre studerende til stede under eksaminationen, at eksamen havde et højt niveau, og endelig at der var stor enighed mellem eksaminator og censor om karaktergivningen. I de kommentarer, der peger på problemer, handler det om, at der var lidt for mange spørgsmål ved en skriftlig eksamen, at det var ønskeligt med tidligere afklaring om møde mellem eksaminator og censor, at der var mistanke/tvivl om plagiat, samt at eksamenslokalet var meget lille, meget varmt el.lign. Nogle af de skemaer, der ikke har kommentarer, mangler afkrydsning for, om eksamen har været tilfredsstillende. Der er her gået ud fra, at når der ikke er kommentarer, vurderer censor, at eksamen har været tilfredsstillende. De skemaer, der er indsendt fra AU, viser, at 72% er afkrydset for tilfredsstillende eksamensforløb uden yderligere bemærkninger. 28% er afkrydset for, at eksamensforløbet har været tilfredsstillende, men der tilføjet kommentarer. Der er ingen skemaer som er afkrydset for mindre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende eksamensforløb. De kommentarer, der er modtaget, fortæller stort set det samme, som er omtalt under KU. Der er tilfælde, hvor selve indholdet af det skriftlige arbejde gennemgås. Der er bemærkninger om, at der var klare aftaler om eksamen, at eksamen har haft et godt forløb, at der var en god dækning af pensum, at mundtlig eksamen var godt forberedt, at der var tydelige forventninger til de studerendes læring og med en liste over disse, at der var god kommunikation til læreren, og endelig at der burde være bedre tid fra tilsendelse af et skriftligt arbejde til afholdelsen af eksamen. Sammenfatning om indberetninger: (1) Ud over de skemaer, hvor der er afkrydset for mindre eller ikke tilfredsstillende eksamensforløb, er det bemærkelsesværdigt, at langt de fleste kommentarer om eksamen er positive eller meget positive. Kun ret få bemærkninger vedrører forhold, som bør justeres. (2) Censorer, der har eksamineret ved KU og AU, har i vid udstrækning de samme kommentarer til eksamensforløbet. Noget lignende har været gældende de foregående år. (3) Selv om censorvurderingsskemaerne er mere korrekt udfyldt end i tidligere år, er der stadig tale om, at en del skemaer ikke har krydset af for, om eksamen har været tilfredsstillende. På et antal skemaer er ikke påført censors navn, og i nogle tilfælde heller ikke underskrift. Enkelte af de fremsendte skemaer hører tilsyneladende til andre censorkorps. Endelig skal anføres det meget generende forhold, at nogle skemaer optræder i dublet eller endnu flere eksemplarer, som ikke nødvendigvis ligger i rækkefølge; da de fremsendes i elektronisk form er det rigtig svært at sikre, at de kun registreres én gang. Eksamensklager/Ankenævn i beretningsperioden I betragtning af at censorerne, som det fremgår ovenfor, i meget vid udstrækning har udtrykt sig positivt om eksamen, kan det ikke overraske, at censorkorpset ikke har modtaget meldinger om eksamensklager. På forespørgsel er der oplyst om en enkelt klage hos IFRO, men den har ikke involveret censorkorpset, så den er antagelig løst

6 internt. Der har ej heller været ankesager med censorkorpsets involvering i nedsættelse af ankenævn. Der føres dog ikke hos institutterne en systematisk registrering af klager, så det er egentlig uvist, hvorvidt der har været nogen. Godkendelse af censorer til eksaminer Censorformanden er i henhold til eksamensbekendtgørelsen pålagt at godkende censorer til de eksaminer, som har ekstern censur. Da der i beretningsåret er afholdt eksaminer, kræver det en vis indsats. Udpegning af censorer er med den seneste eksamensbekendtgørelse besværliggjort af, at censorer ikke må være ansat (ej heller på andre fakulteter) på det universitet, hvor eksamen afholdes, og ikke må have været det inden for de seneste to år; det opleves som et meget rigidt system. Et særligt problem i relation til censorernes virke er, at udbetalingen af honorar for deltagelse i eksamen undertiden er stærkt forsinket. Det skaber utilfredshed hos censorerne og administrativt besvær for institutter og formand; det vil være værdifuldt, hvis det kan sikres, at disse (om end få) forsinkelser kan undgås. Høring om studieordninger mm. Der er ikke i beretningsåret modtaget forslag i høring til ændringer af studieordninger hos KU eller AU. Der er modtaget orientering om ændring i eksamensbekendtgørelsen. Ændringen er lagt på hjemmesiden. Møder og høringer som har involveret censorkorpset I begyndelsen af beretningsåret fremsendtes en rapport i høring fra det centralt nedsatte censorudvalg; der er skrevet høringssvar. Der er modtaget en skrivelse om forbedring af censorsystemet, som en lang række censorkorps har skrevet et fælles svar til; i den forbindelse er sendt en fælles henvendelse til Folketingets UF-ordførere. Der er sidst på året holdt et fælles møde for alle censorkorps som opfølgning på censorudvalgets anbefalinger; efterfølgende er nedsat et udvalg, som skal afklare indholdet i et kursus for censorer. Sent på året er fremkommet et forslag til akkrediteringsbekendtgørelse; til dette er skrevet et høringssvar. Endelig er der i foråret holdt møde på KU for alle censorer i korpset; der deltog 12 censorer plus formandskabet. Den administrative tilrettelæggelse for censorkorpset De administrative opgaver, som knytter sig til censorkorpset, er forankret hos PLEN på KU. Her findes et uddannelsesteam, som på meget tilfredsstillende måde håndterer det administrative arbejde for formandskabet. Størstedelen af sagsarbejdet klares med , men lejlighedsvis holdes små møder, der kan arrangeres med kort varsel. Der er ligeledes et rigtig fint samarbejde med sekretærer fra de andre institutter, som censorkorpset betjener. De klarer samarbejdet dygtigt og effektivt. Formandskabet vil gerne udtrykke sin tak for den udmærkede måde, arbejdet udføres på. 24. januar 2018 Jens Dragsted Formand for Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps