OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. 5. semester. Udviklingsorienteret Bioanalytisk diagnostik. Bioanalytikeruddannelsen i Odense

Transkript

1 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 5. semester Udviklingsorienteret Bioanalytisk diagnostik Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2018

2 Indhold 1. Semesterets fokus og temaer Mål for læringsudbyttet Struktur og fagligt indhold Omfang og fordeling af ECTS Semestrets fag Studieaktiviteter Læringsudbytte for teoretisk forløb Generelle læringsudbytter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Humanistiske fag Samfundsvidenskabelige fag Forudsætninger for den teoretiske prøve Læringsudbytte for klinisk forløb Generelle læringsudbytter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Humanistiske fag Samfundsvidenskabelige fag Tværprofessionelle læringsaktiviteter Forudsætninger for den kliniske prøve Prøve Bedømmelseskriterier Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Prøveform Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Produktkrav Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Bedømmelsesgrundlag Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Bedømmelse Prøvetid Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Prøvested

3 7.7.1 Teoretisk del af prøve Klinisk del af prøve Censur Krav til opnåelse af karaktererne 02 og

4 1. Semesterets fokus og temaer Fokus i semestret er bioanalytisk procedure og diagnostik i et teoretisk og praktisk perspektiv, der bygger videre på tidligere semesters indhold. Fokus udvides til at omfatte udviklingsorienteret bioanalyse med introduktion til relevante udviklings- og forskningsmetoder indenfor biomedicin og bioanalytisk diagnostik. Uddannelsens tilrettelæggelse tager afsæt i 6 forskellige temaer, som er defineret nationalt og fremgår af Studieordning for Bioanalytikeruddannelsen, UCL. På dette semester arbejdes med alle 6 temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse 2. Mål for læringsudbyttet Ved semesterets afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsmål. Skemaet under pkt. 5 og 6 angiver hvilke udvalgte områder/emner, der arbejdes med på semestret. Den studerende: Kan forstå og reflektere over centrale områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundhedsteknologi. Kan forstå og reflektere over relevansen af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og/eller behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og -sikkerhed. Har viden om og kan forstå borger- og patientforløb og kan indgå i tværprofessionelt samarbejde herom. Har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen. Har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet. Har viden om og kan reflektere over forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. 4

5 Den studerende: Kan anvende og selvstændigt vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og begrunde valgte løsninger i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold. Kan vurdere kvaliteten af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, og begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold. Kan anvende og kritisk vurdere ny evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante forsknings- og udviklingsfelter. Kan mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog. Kan mestre professionel og situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og patientforløb i professionspraksis og i tværprofessionel praksis. Kan mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge. Kan anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetode. Den studerende: Kan handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed. Kan reflektere over planlægning, udførelse, udvikling, kvalitetssikring og dokumentering af bioanalytisk diagnostik og/eller behandling. Kan selvstændigt identificere forekomst og niveau af biomarkører i humant prøvemateriale samt påtage sig ansvar for at fortolke og formidle forebyggende, diagnostiske og/eller behandlingsmæssige implikationer af den bioanalytiske diagnostik. Kan håndtere komplekse funktionsanalyser og vurdere, fortolke og formidle undersøgelsernes implikationer i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt perspektiv. Kan håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation med borgere, patienter, pårørende eller tværprofessionelle samarbejdspartnere om bioanalytisk diagnostik i forskellige kontekster. 5

6 Kan håndtere og påtage sig anvendelse af udvalgt professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst. Kan håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. 3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang og fordeling af ECTS Semesterets 30 European Credit Transfer System(ECTS)-point er fordelt med 19,5 teoretiske ECTS samt 10,5 kliniske ECTS, heraf 5 tværprofessionelle ECTS. Det teoretiske forløb finder sted på uddannelsesinstitutionen de første 13 uger af semesteret og det kliniske forløb foregår på de kliniske uddannelsessteder i de sidste 7 uger af semesteret. Ferieuger er ikke indregnet. 6

7 3.2 Semestrets fag Sundhedsvidenskab 18 ECTS ECTS-Point Teori Klinik* Bioanalyse 3,5 1,5 Kvalitetssikring og udvikling 0,5 1 Bioanalytisk diagnostik 1 1 Biomedicin 8 0,5 Folkesundhedsvidenskab 0,5 - Praksisinnovation og -entreprenørskab - 0,5 Naturvidenskab 7,5 ECTS Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 2,5 2 Biostatistik - 0,5 Humanbiologi 0,5 1 Molekylærbiologi 1 - Humanvidenskab 1,5 ECTS Kommunikation 0,5 0,5 Etik og professionsetik - 0,5 Samfundsvidenskab 3 ECTS Organisation og ledelse - 0,5 Socialpsykologi og samarbejde - 0,5 Informations- og kommunikationsteknologi - 0,25 skabsteori og forskningsmetodologi 1,5 0,25 *) Heraf 5 tværprofessionelle kliniske ECTS 4. Studieaktiviteter Bioanalytikeruddannelsernes studiemiljø er kendetegnet ved, at de studerende er medskabende af eget studieforløb, og det er således funderet i, at de studerende selvstændigt og aktivt deltager samt involveres i uddannelsens aktiviteter. Semestrets aktiviteter er nærmere beskrevet i planerne for de enkelte emner på itslearning. Målet med de planlagte studieaktiviteter er, at de studerende får de bedste muligheder for at tilegne sig de beskrevne læringsudbytter. 7

8 Studiet tilrettelægges med aktiviteter inden for 4 kategorier, der hver er karakteriseret ved; hvem der initierer og har ansvaret, og hvem der deltager i aktiviteten: Kategori 1 (K1): Initieret af underviser. Deltagelse af underviser og studerende Kategori 2 (K2): Initieret af underviser. Deltagelse af studerende Kategori 3 (K3): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende Kategori 4 (K4): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende og underviser Der skemalægges gennemsnitligt 30 lektioners studieaktiviteter pr. uge. Derudover forventes det, at den studerende selvstændigt arbejder 10 timer om ugen, således at en gennemsnitligt studieuge svarer til 40 timers arbejde for den studerende. Fordelingen af lektioner i de forskellige kategorier fremgår af semesters planer på itsleaning. Undervisning og vejl. Simulationstræning Feedback Introduktioner mv. Punktpraktik Bioanalytiker - Spot on.. Semesterprøver og lign Studieopgaver Journal- /rapportskrivning Udarbejdelse af oplæg e-læringsopbjekter Evalueringer Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende deling Opsamling på gr.arbj. Vejledning Holdmøde Workshop Egen forberedelse Selvstændige studieaktiviteter Studieteam arbj. Litteratursøgning 8

9 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb Det teoretiske forløb på semesteret er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Alle fag og emner bidrager i samspil med den kliniske del til at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes planer til de enkelte emner, hvor detaljerede læringsmål, -aktiviteter og litteratur fremgår. 5.1 Generelle læringsudbytter Fag Alle Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Færdighed Anvende korrekt professionsfagsprog Mundtlig og skriftlig formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger under overholdelse af gældende formalia Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Understøtte egne læreprocesser og udviklingsbehov 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag Fag Bioanalyse 3,5 ECTS Emner: - Underemner Analyse- og målprincipper Flowcytometri NU-afl. mammacancer ELISA Fluorescensmikroskopi Erytrocytserologiske teknikker Analyseforløb Mål for læringsudbytte Beskrive udvalgte metoder til fremstilling af såvel monoklonale og polyklonale antistoffer Definere og forklare relevante begreber i relation til anvendelsen af antistoffer og FISH-prober i analysemæssige sammenhænge Forklare analyseprincipperne bag udvalgte immunkemiske, erytrocytserologiske og cytogenetiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis 9

10 Fag Emner: - Underemner Cytogenetiske analyser Fysiologiske systemer Immunhistokemi mammacancer Projekt Projekt 2 Mål for læringsudbytte Beskrive principperne bag udvalgte metoder til detektion af antigen-antistof interaktioner Beskrive anvendelsen af billeddiagnostiske undersøgelser i relation til diagnostik og monitorering af mammacancer Identificere og diskutere anvendelsen af antistoffer i analysemæssige sammenhæng herunder vurdere valgte løsninger i udvalgte analyseforskrifter Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af immunkemiske, erytrocytserologiske og cytogenetiske teknikker Reflektere over og vurdere immunkemiske, erytrocytserologiske og cytogenetiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Diskutere hvorledes immunkemiske og molekylærbiologiske teknikker anvendes i samspil i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Foretage subklassifikation af udvalgte tumorer vha. immunhistokemi Selvstændig tage ansvar for fortolkningen af udvalgte immunkemiske og cytogenetiske analyser Diskutere og evaluere planlægningen og udførslen af erytrocytserologiske analyser Selvstændig tage ansvar for udførslen og fortolkningen af erytrocytserologiske analyser Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling O,5 ECTS Analyse- og måleprincipper PCR ELISA Erytrocytserologiske teknikker Eksemplificere og begrunde anvendelsen af kontrolsystemer i forbindelse med udvalgte immunkemiske, erytrocytserologiske, cytogenetiske og molekylærbiologiske analyser 10

11 Fag Emner: - Underemner Cytogenetiske analyse Mål for læringsudbytte Vurdere kvaliteten af udvalgte udførte immunkemiske, erytrocytserologiske, cytogenetiske og molekylærbiologiske analyser under inddragelse af analysernes kontrolsystemer Diskutere og evaluere kvalitetssikringen af udvalgte immunkemiske, erytrocytserologiske, cytogenetiske og molekylærbiologiske analyser Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Analyse- og måleprincipper Real time PCR NGS Cytogenetiske analyse Projekt Projekt 1 Projekt 2 Fysiologiske systemer Inflammationsmarkører Forklare analyseprincipperne bag udvalgte cytogenetiske og molekylærbiologiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af molekylærbiologiske og cytogenetiske teknikker Reflektere over og vurdere cytogenetiske og molekylærbiologiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Reflektere over og vurdere anvendelsen samt relevansen af inflammationsmarkører i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Selvstændig tage ansvar for fortolkningen af udvalgte cytogenetiske og molekylærbiologiske analyser Biomedicin 8 ECTS Fysiologiske systemer Cancer genetik CML Cancer patologi og histologi Mammacancer Forklare immunforsvarets funktioner, opbygning og virkemekanismer herunder det innate og det adaptive immunforsvar og sammenspillet mellem det cellulære og humorale immunrespons Forklar udvalgte immunologiske tilstande indenfor, inflammation, infektionssygdomme, 11

12 Fag Emner: - Underemner Histologiøvelse cancer Inate immunsystem Adaptive immunsystem Immunsystem Transplantation Inflammation Akut inflammation Kronisk inflammation Inflammatoriske lidelser Transfusionsmedicin Infektionssygdomme Immunisering Immunterapi Genetisk variation Genetiske sygdomme Kromosomsygdomme Ægsortering Projekt Projekt 1 Projekt 2 Mål for læringsudbytte overfølsomhedsreaktioner, autoimmune sygdomme, transfusion og transplantation Beskrive udvalgte metoder inden for immunterapi Forklare og eksemplificere metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af udvalgte sygdomme Forklare sammenhængen mellem udvalgte patofysiologiske tilstande og relevante analyser Forklare sammenhængen mellem kendte genmutationer og udviklingen af specifikke cancer typer Forklare begrebet genetisk variation og beskriv forskellige typer af genetisk variation Beskrive formålet med ægsortering og præimplantations-diagnostik Forklare ætiologi og patogenese ved udvalgte cancertyper Forklare hvilke histologiske og cytologiske ændringer der ses ved udvalgte cancertyper Begrunde og vurdere udvalgte metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af udvalgte sygdomme Anvende mendelsk og non-mendelsk genetik til at forklare nedarvingen af forskellige genetiske sygdomme samt konsekvensen af disse sygdomme Anvende cytogenetik til at forklare forskellige kromosomfejl og humane sygdomme samt konsekvensen af disse sygdomme Identificere præmaligne og maligne celler i et histologisk snit Foretage subklassifikation af udvalgte tumorer vha. immunhistokemi Folkesundhedsvi denskab 0,5 ECTS Sundhedsvæsnet Cancerscreening Fosterscreening Forklare potentialet og begrænsninger i forbindelse med screening for genetiske risikofaktorer og fosterdiagnostiske undersøgelser 12

13 Fag Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Diskutere udfordringer ved screening af genetiske risikofaktorer og fosterdiagnostiske undersøgelser, herunder etiske dilemmaer 5.3 Naturvidenskabelige fag Fag Humanbiologi 0,5 ECTS Emner: - Underemner Fysiologiske systemer Blodtyper Mål for læringsudbytte Beskrive overordnede strukturer af klinisk relevante erytrocytantigener primært i forhold til AB0 og RhDsystemet Forklare blodtypernes betydning i forbindelse med udvalgte kliniske situationer Molekylærbiologi 1 ECTS Fysiologiske systemer Cancer genetik Cancer genetik - CML Cancer genetik mamma Cytogenetik Analyse- og måleprincipper PCR Projekt Projekt 1 Forklar begrebet cancer genetik og hvordan nogle genmutationer kan medføre en øget risiko for at udvikle cancer Forklare sammenhængen mellem kendte genmutationer og udviklingen af specifikke cancer typer Forklare begrebet cytogenetik og sætte det i relation til kromosomfejl og humane sygdomme Forklare analyseprincipperne bag udvalgte molekylærbiologiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af molekylærbiologiske teknikker Reflektere over og vurdere molekylærbiologiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Selvstændig tage ansvar for fortolkningen af udvalgte molekylærbiologiske analyser 13

14 Fag Laboratoriemedic inske undersøgelser og analyser 2,5 ECTS Emner: - Underemner Analyse- og måleprincipper PCR Real time PCR DNA-sekventering Multiplex baserede PCRanalyse Mål for læringsudbytte Forklare analyseprincipperne bag udvalgte molekylærbiologiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis Definere og forklare relevante begreber i relation til anvendelsen af DNA-primere i analysemæssige sammenhænge Projekt Projekt 1 Projekt 2 Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af molekylærbiologiske teknikker Reflektere over og vurdere molekylærbiologiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Selvstændig tage ansvar for fortolkningen af udvalgte molekylærbiologiske analyser 14

15 5.4 Humanistiske fag Fag Kommunikation 0,5 ECTS Emner: - Underemner Kommunikation og samarbejde Mødet med cancerpatienten Etik ved genetisk udredning Genetisk rådgivning Mål for læringsudbytte Beskrive etiske positioner relateret til genetiske undersøgelser samt metoder til etik refleksion Forklare og eksemplificere etiske problemstillinger i relation til genetiske undersøgelser Færdighed Reflektere over etiske dilemmaer i forbindelse med patientrelaterede forhold ved genetiske undersøgelser Reflektere over situationsbestemte kommunikationsmetoder i forbindelse med genetisk rådgivning og i mødet med cancerpatienten. 15

16 5.5 Samfundsvidenskabelige fag Fag skabsteori og forskningsmetodologi 1,5 ECTS Emner: - Underemner skab, forskning og innovation Kritisk læsning II Litteratursøgning II IMRAD II Mål for læringsudbytte Beskrive metoder til søgning af peer-reviewed videnskabelig litteratur Beskrive kriterier, der anvendes ved kritisk læsning af peer-reviewed videnskabelig litteratur Projekt Projekt 1 Projekt 2 Analyse- og måleprincipper Erytrocytserologis ke teknikker (peer feedback) Fremsøge relevante peer-reviewed videnskabelige artikler i relation til semesteret emner Kritisk vurdere indholdet i peer-reviewed videnskabelige artikler i relation til semesterets emner Mundlig formidle ny evidensbaseret viden fra peerreviewed videnskabelig artikler i relation til semesterets emner og indgå i en faglig dialog herom Skriftlig udforme en IMRAD-opgave over en professionsfaglig problemstilling under inddragelse af peer-reviewed videnskabelig artikler 5.6 Forudsætninger for den teoretiske prøve Mødepligt og aktiv deltagelse i holdmøder Uddannelsesfaglig vejleder kan give dispensation fra dette i særlige tilfælde. Mødepligt og aktiv deltagelse i alle 3 laboratorieøvelser, herunder godkendelse af skriftlige produkter. Bemærk at 2 af laboratorieøvelserne udmunder i øvelsesrapporter i IMRAD-format. Mødepligt og aktiv deltagelse i 1 mikroskopiøvelse, herunder godkendelse af skriftligt produkt. Aktiv deltagelse i projekt 1 og 2, herunder godkendelse af skriftlige produkter. Bemærk at projekt 2 udmunder i en IMRAD-opgave svarende til den skriftlige opgave, der indgår i den kliniske prøve. Aktiv deltagelse i mundtlig præsentation af projekt 1. 16

17 Mødepligt og aktiv deltagelse i peerundervisning og peerfeedback i forbindelse med projekt 1 og peerfeedback på rapporten over erytrocytserologiske teknikker. Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 1 uge efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte aktivitetens underviser med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er afløsningsopgavernes indhold ikke redeligt, kan disse ikke godkendes, og den studerende vil ikke blive indstillet til prøven. Den studerende har da brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 6. Læringsudbytte for klinisk forløb Det kliniske forløb på semester 5 er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Sammensætningen af emner varierer i forhold til den enkelte kliniske afdeling og opdeles således i emner, som den studerende skal eller kan præsenteres for. Alle fag og emner bidrager i samspil med den teoretiske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes individuelle studieplaner, hvoraf læringsaktiviteter og evt. anvendt litteratur fremgår. 6.1 Generelle læringsudbytter Fag Emner Mål for læringsudbytte Alle Professionsdannelse Læringsbehov og processser Opgaveskrivning Færdighed Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Mundtlig og skriftlig formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger under overholdelse af gældende formalia Udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 17

18 6.2 Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Bioanalyse 1,5 ECTS Kvalitetssikring og udvikling 1 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Prøve- og/eller patient/donor håndtering Den studerende kan præsenteres for: Identifikation af biomarkører Monitorering af patientforløb Funktionsanalyser Billeddiagnostik Den studerende skal præsenteres for: Kvalitetssikring og udvikling Den studerende kan præsenteres for: Akkreditering Dokumentationskrav Beskrive og begrunde relevant prøve og/eller patient/doner håndtering Forklare udvalgte præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Selvstændigt diskutere og vurdere parametre/procedurer ift. bioanalyse Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller udviklingspotentialer ift. bioanalyse Forklare og begrunde forskellige metoder til kvalitetssikring og udvikling inden for præanalyse, analyse og postanalyse Forklare de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og begrunde hvordan disse kan forebygges og afhjælpes Planlægge, anvende og udføre relevante kvalitetssikringsprocedurer Anvende kvalitetssikring i forbindelse med Resultatvurdering Identificere og afgrænse relevante bioanalytiske problemstillinger/udviklingspotentialer ift. Kvalitetssikringsprocedurer 18

19 Selvstændigt diskutere og evaluere relevante kvalitetssikringsprocedurer Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af understående emner: Diagnostik Undersøgelser Monitorering Terapi Behandling Forebyggelse Beskrive og begrunde relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Vurdere og reflektere over udvalgte analyse/undersøgelses resultater ift. borger/patient forløb Tolke udvalgte analyse/undersøgelsesresultater og identificere handlemuligheder ift. afdelingens gældende retningslinjer Selvstændigt diskutere og vurdere parameterer/procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Biomedicin 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Udvalgte dele af patientforløb Udvalgte analyser og undersøgelser Vurdere og reflektere over udvalgte analyse/undersøgelses relevans ift. borger/patient forløb Formidle udvalgte analyser/undersøgelsers betydning i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt (tvær)professionelt perspektiv 19

20 Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Professionens udvikling retrospektiv og prospektivt Evidensbaseret bioanalyse Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Reflektere over forsknings- og udviklingsarbejde i bioanalytikerprofessionens praksis. Reflektere over professionens udviklingspotentialer 6.3 Naturvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 2 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Biokemiske principper Kromatografiske principper Immunkemiske principper Histokemiske principper Cytologiske principper Billeddiagnostisk e principper Elektrografiske principper Molekylærbiologiske principper Fysiologiske undersøgelser Transfusionsmedicin Identifikation af Mikroorganismer Forklare laboratoriemedicinske analyse- /undersøgelsesprincipper Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser samt tilhørende arbejdsmiljøforanstaltninger Selvstændigt diskutere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 20

21 Fag Emner Mål for læringsudbytte Resistensbestemmelse Arbejdsmiljø Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed Biostatistik 0,5 ECTS Humanbiologi 1 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Deskriptiv statistik Metodesammenligning og -vurdering Valideringsrapporter Interpersonel variation Den studerende skal præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Fysiologi og anatomi Genetik Farmakologi Immunologi Udvælge og udføre relevante biostatistiske metoder Fortolke biostatistiske resultater Diskutere metodevalg på baggrund af biostatistiske resultater Forklare almene og patologiske tilstande, herunder biologisk variation i relation til udvalgte diagnostiske procedurer Vurdere, fortolke og formidle resultater fra udvalgte diagnostiske procedurer Konkludere, handle og perspektivere ud fra udvalgte diagnostiske procedureres resultater 6.4 Humanistiske fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Kommunikation Den studerende 21

22 Fag Emner Mål for læringsudbytte 0,5 ECTS præsenteres for: Situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende Tværfaglig og professionel kommunikation Anvende professionel og situationsbestemt kommunikation i vejledning og/eller rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og/eller patientforløb i professionspraksis Anvende situationsbestemt kommunikation i professions og tværprofessionel praksis Kompetence Kan håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation med borgere, patienter, pårørende eller tværprofessionelle samarbejdspartnere om bioanalytisk diagnostik i forskellige kontekster Etik og Professionsetik 0,5 ECTS Den studerende præsenteres for: Etik Arbejdsmiljø Selvstændigt anvende og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold Handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed 6.5 Samfundsvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Organisation og ledelse 0,5 ECTS Forklare organiseringen af en laboratoriemedicinsk afdeling Forklare prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet Reflektere over professionens opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv 22

23 Fag Emner Mål for læringsudbytte Socialpsykologi og samarbejde 0,5 ECTS Den studerende præsenteres for: Monofagligt, tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde Forklare betydningen af kommunikationen i det professionelle samarbejde Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver i forhold til at være aktør i hele sundhedsvæsenet Demonstrere konstruktivt samarbejde med sundhedsfaglige aktører og reflektere over dette Informations- og kommunikationsteknologi 0,25 ECTS Kan håndtere og anvende udvalgt informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst skabsteori og forskningmetodologi 0,25 ECTS skabelig eller fagrelevant litteratur samt kritisk læsning Litteratur søgning Kan søge, anvende og kritisk vurdere evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante forsknings- og udviklingsfelter. 6.6 Tværprofessionelle læringsaktiviteter Fag Emner Mål for læringsudbytte Alle Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Vurdere, fortolke og formidle resultater fra udvalgte diagnostiske procedurer 6.7 Forudsætninger for den kliniske prøve Obligatorisk aktiv deltagelse i praktikforløbet Aktiv deltagelse indbefatter et maksimalt fravær på 10% af det planlagte forløb samt løsning af eventuelle afdelingsspecifikke opgaver. 23

24 Hvis den aktive deltagelse i praktikken ikke er opfyldt, kan den studerende få mulighed for en skriftlig afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte den kliniske underviser med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er afløsningsopgavernes indhold ikke redeligt, kan disse ikke godkendes, og den studerende vil ikke blive indstillet til prøven. Den studerende har da brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 7. Prøve Semestret afsluttes med en kombineret intern teoretisk og klinisk individuel prøve. 7.1 Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne udgøres af udvalgte læringsudbytter, som nedenfor er angivet for både den teoretiske og kliniske del af prøven Teoretisk del af prøve Den studerende udprøves inden for fagområderne sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab. Generelt Fag Emner Bedømmelseskriterie Alle Færdighed Anvende korrekt professionsfagsprog Mundtlig formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Bioanalyse Analyse- og målprincipper Flowcytometri 24

25 Fag Emner Bedømmelseskriterie NU-afl. mammacancer ELISA Fluorescensmikroskopi Erytrocytserologiske teknikker Analyseforløb Cytogenetiske analyser Fysiologiske systemer Immunhistokemi mammacancer Projekt Projekt 2 Definere og forklare relevante begreber i relation til anvendelsen af antistoffer og FISH-prober i analysemæssige sammenhænge Forklare analyseprincipperne bag udvalgte immunkemiske, erytrocytserologiske og cytogenetiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis Beskrive principperne bag udvalgte metoder til detektion af antigen-antistof interaktioner Identificere og diskutere anvendelsen af antistoffer i analysemæssige sammenhæng herunder vurdere valgte løsninger i udvalgte analyseforskrifter Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af immunkemiske, erytrocytserologiske og cytogenetiske teknikker Reflektere over og vurdere immunkemiske, erytrocytserologiske og cytogenetiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Diskutere hvorledes immunkemiske og molekylærbiologiske teknikker anvendes i samspil i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Selvstændig tage ansvar for fortolkningen af udvalgte immunkemiske, erytrocytserologiske og cytogenetiske analyser Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Analyse- og måleprincipper PCR ELISA Erytrocytserologiske teknikker Cytogenetiske analyse Eksemplificere og begrunde anvendelsen af kontrolsystemer i forbindelse med udvalgte immunkemiske, erytrocytserologiske, cytogenetiske og molekylærbiologiske analyser Vurdere kvaliteten af udvalgte udførte immunkemiske, erytrocytserologiske, cytogenetiske 25

26 Fag Emner Bedømmelseskriterie og molekylærbiologiske analyser under inddragelse af analysernes kontrolsystemer Diskutere og evaluere kvalitetssikringen af udvalgte immunkemiske, erytrocytserologiske, cytogenetiske og molekylærbiologiske analyser Bioanalytisk diagnostik Analyse- og måleprincipper Real time PCR NGS Cytogenetiske analyse Forklare analyseprincipperne bag udvalgte cytogenetiske og molekylærbiologiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis Projekt Projekt 1 Projekt 2 Fysiologiske systemer Inflammationsmarkører Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af molekylærbiologiske og cytogenetiske teknikker Reflektere over og vurdere cytogenetiske og molekylærbiologiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Reflektere over og vurdere anvendelsen samt relevansen af inflammationsmarkører i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Biomedicin Fysiologiske systemer Cancer genetik CML Cancer patologi og histologi Mammacancer Histologiøvelse cancer Selvstændig tage ansvar for fortolkningen af udvalgte cytogenetiske og molekylærbiologiske analyser Forklare immunforsvarets funktioner, opbygning og virkemekanismer herunder det innate og det adaptive immunforsvar og sammenspillet mellem det cellulære og humorale immunrespons Forklar udvalgte immunologiske tilstande indenfor, inflammation, infektionssygdomme, overfølsomhedsreaktioner, autoimmune sygdomme, transfusion og transplantation 26

27 Fag Emner Bedømmelseskriterie Inate immunsystem Adaptive immunsystem Immunsystem Transplantation Inflammation Akut inflammation Kronisk inflammation Inflammatoriske lidelser Transfusionsmedicin Infektionssygdomme Immunisering Immunterapi Genetisk variation Genetiske sygdomme Kromosomsygdomme Ægsortering Projekt Projekt 1 Projekt 2 Forklare og eksemplificere metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af udvalgte sygdomme Forklare sammenhængen mellem udvalgte patofysiologiske tilstande og relevante analyser Forklare sammenhængen mellem kendte genmutationer og udviklingen af specifikke cancer typer Forklare begrebet genetisk variation og beskriv forskellige typer af genetisk variation Forklare ætiologi og patogenese ved udvalgte cancertyper Forklare hvilke histologiske og cytologiske ændringer der ses ved udvalgte cancertyper Begrunde og vurdere udvalgte metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af udvalgte sygdomme Anvende mendelsk og non-mendelsk genetik til at forklare nedarvingen af forskellige genetiske sygdomme samt konsekvensen af disse sygdomme Anvende cytogenetik til at forklare forskellige kromosomfejl og humane sygdomme samt konsekvensen af disse sygdomme Identificere præmaligne og maligne celler i et histologisk snit Foretage subklassifikation af udvalgte tumorer vha. immunhistokemi Folkesundhedsvi denskab Sundhedsvæsnet Cancerscreening Fosterscreening Forklare potentialet og begrænsninger i forbindelse med screening for genetiske risikofaktorer og fosterdiagnostiske undersøgelser Diskutere udfordringer ved screening af genetiske risikofaktorer og fosterdiagnostiske undersøgelser, herunder etiske dilemmaer 27

28 Naturvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Humanbiologi Fysiologiske systemer Blodtyper Beskrive overordnede strukturer af klinisk relevante erytrocytantigener primært i forhold til AB0 og RhDsystemet Forklare blodtypernes betydning i forbindelse med udvalgte kliniske situationer 28

29 Fag Emner Bedømmelseskriterie Molekylærbiologi Fysiologiske systemer Cancer genetik Cancer genetik - CML Cancer genetik mamma Cytogenetik Analyse- og måleprincipper PCR Projekt Projekt 1 Forklar begrebet cancer genetik og hvordan nogle genmutationer kan medføre en øget risiko for at udvikle cancer Forklare sammenhængen mellem kendte genmutationer og udviklingen af specifikke cancer typer Forklare begrebet cytogenetik og sætte det i relation til kromosomfejl og humane sygdomme Forklare analyseprincipperne bag udvalgte molekylærbiologiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af molekylærbiologiske teknikker Reflektere over og vurdere molekylærbiologiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Selvstændig tage ansvar for fortolkningen af udvalgte molekylærbiologiske analyser 29

30 Fag Emner Bedømmelseskriterie Laboratoriemedic inske undersøgelser og analyser Analyse- og måleprincipper PCR Real time PCR DNA-sekventering Multiplex baserede PCRanalyse Forklare analyseprincipperne bag udvalgte molekylærbiologiske teknikker og eksemplificere teknikkernes anvendelse i den kliniske praksis Definere og forklare relevante begreber i relation til anvendelsen af DNA-primere i analysemæssige sammenhænge Projekt Projekt 1 Projekt 2 Identificere og diskutere udvalgte fejlkilder ved udførslen af molekylærbiologiske teknikker Reflektere over og vurdere molekylærbiologiske teknikkers anvendelsesmuligheder og relevans i den kliniske praksis generelt og i forbindelse med udvalgte patofysiologiske tilstande Selvstændig tage ansvar for fortolkningen af udvalgte molekylærbiologiske analyser 30

31 Humanistiske fag Fag Kommunikation Emner: - Underemner Kommunikation og samarbejde Mødet med cancerpatienten Etik ved genetisk udredning Genetisk rådgivning Mål for læringsudbytte Beskrive etiske positioner relateret til genetiske undersøgelser samt metoder til etik refleksion Forklare og eksemplificere etiske problemstillinger i relation til genetiske undersøgelser Færdighed Reflektere over etiske dilemmaer i forbindelse med patientrelaterede forhold ved genetiske undersøgelser Reflektere over situationsbestemte kommunikationsmetoder i forbindelse med genetisk rådgivning og i mødet med cancerpatienten Klinisk del af prøve Bedømmelseskriterierne udgøres af udvalgte læringsudbytter fra kapitel 6, der er samskrevet til bedømmelseskriterier, der harmonerer med IMRAD-formatet. Bedømmelseskriterierne fremgår af afsnit om produktkrav. Den studerende udprøves inden for alle fagområderne sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab. 7.2 Prøveform Teoretisk del af prøve Den teoretiske undervisning afsluttes med en individuel mundtlig prøve med forberedelse. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i ca. 10 prøvespørgsmål, der offentliggøres seneste 4 hverdage før prøven. På prøvedagen trækker den studerende 1 ud af de 10 spørgsmål, hvori den studerende eksamineres. Forud for eksaminationen gives den studerende forberedelse i det udtrukne spørgsmål. Under forberedelsen er alle hjælpemidler tilladte, dog er enhver form for kommunikation ikke tilladt. Ved eksaminationen præsenterer den studerende sin viden, færdigheder og kompetencer i relation til spørgsmålet, hvorefter den studerende indgår i en faglig dialog med eksaminatorerne. Til eksaminationen må den studerende medbringe billeder uden tekst og 31

32 noter udarbejdet under forberedelsen. Billeder og en disposition (ca. 10 ord per slide) må gerne kombineres i en Power Point præsentation. Den teoretiske prøve afvikles i uge 48. Dato og tidspunkt vil fremgå af skemaet for semesteret samt eksamensplanen. Eksamensplanen offentliggøres i Wiseflow ugerne op til eksamen Klinisk del af prøve Den studerende udarbejder en skriftlig IMRAD-opgave over en professionsfaglig problemstilling inden for bioanalyse, bioanalytisk diagnostik, kvalitetssikringsprocedurer og/eller laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, som den studerende har arbejdet med i klinikperioden. Opgaven kan udarbejdes som et rent litteraturstudie eller et studie, hvori der indgår laboratorieundersøgelser. Den studerende vælger i samarbejde med den kliniske underviser en egnet problemstilling, der kan imødekomme de involverede bedømmelseskriterier (Se afsnit 7.3.2). Der tilbydes 2 lektioners vejledning af klinisk underviser pr. studerende. Studerende i praktik udenfor de godkendte afdelinger på OUH tildeles 4 timers vejledning. 7.3 Produktkrav Teoretisk del af prøve Den studerende holder under eksaminationen et oplæg, der demonstrerer den studerendes viden, færdigheder og kompetencer i relation til det udtrukne spørgsmål. Oplægget skal have en varighed på 5-10 minutter Klinisk del af prøve Den skriftlige opgave udformes som en IMRAD-opgave, hvori der indgår en problemformulering. Læringsudbytterne, der indgår som bedømmelseskriterier, er opdelt i hhv. generelle og afsnitsspecifikke bedømmelseskriterier. De afsnitsspecifikke bedømmelseskriterier er ikke tænkt som en vejledning i udarbejdelse af en IMRAD-opgave. For vejledning i IMRAD-formats opbygning og indhold henvises til bogen Den sundhedsvidenskabelige opgave af Marianne Lindahl og Carsten Juhl. Bemærk, at der i opgaven skal inddrages evidensbaseret viden i form af peer-reviewed videnskabelige artikler. De studerende er introduceret til litteratursøgning. Ved behov for yderligere vejledning henvises den studerende til UCL s Bibliotek. Omfanget af opgaven er på maksimalt 10 normalsider (1 normalside = 2400 tegn med mellemrum). Opgaven skal overholde Formelle krav til skriftlige opgaver og uploades som pdf-fil i Wiseflow. Opgaven skal dog ikke indeholde et abstrakt. Generelt Bedømmelseskriterie Færdighed Anvende korrekt professionsfagsprog 32

33 Bedømmelseskriterie Skriftlig formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger under overholdelse af gældende formalia Afsnitsspecifikke bedømmelseskriterier i IMRAD-rapporten Afsnit Bedømmelseskriterie Vægtning Introduktion Færdighed 1. Beskrive, begrunde og afgrænse opgavens problemstilling herunder præsenterer den eksisterende viden inden for emnet, hvor der skal inddrages evidens- og erfaringsbaseret viden 2. Beskrive og forklare den for problemstillingen relevante baggrundsteori herunder f.eks. 2.a Prøve og/eller patient/doner håndtering 2.b Præanalytiske, analytiske og/eller postanalytiske procedurer 2.c Laboratoriemedicinske analyse- /undersøgelsesprincipper 2.d Almene og patologiske tilstande, herunder biologisk variation i relation til udvalgte diagnostiske procedurer 2.e Kvalitetssikring 3. Forklare og begrunde hvordan problemformuleringen besvares (metodiske overvejelser) Følgende vurderes bl.a. når problemstillingen involverer laboratorieundersøgelser 3.a Forklare og begrunde de valgte metoder til kvalitetssikring og udvikling inden for præanalyse, analyse og/eller postanalyse 3.b Forklare og begrunde biostatistiske metoder til resultatbehandling, såfremt dette er oplagt i forhold til besvarelsen af problemformulering. Ved bedømmelsen er dette en faglig vurdering, der fortages af både den kliniske og teoretiske bedømmer. 3.c Kan vurdere relevante etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold såfremt dette er oplagt i forhold til besvarelsen af problemformulering. Ved 30 % 33

34 Afsnit Bedømmelseskriterie Vægtning bedømmelsen er dette en faglig vurdering, der fortages af både den kliniske og teoretiske bedømmer. Følgende vurderes bl.a. når problemstilling udelukkende involverer et litteraturstudie Metode og materialer Færdighed 3.d Forklare og begrunde overvejelserne i forhold til søgestrategien til søgning af litteratur herunder inklusionskriterier og eksklusionskriterier 3.e Forklare og begrunde hvordan kvaliteten af den anvendte litteratur sikres 3.f Forklare og begrunde hvordan den fremsøgte litteratur vil blive bearbejdet Den studerende kan 4. Beskrive udførte forsøg og undersøgelser, der skal besvare problemformuleringen 10 % Følgende vurderes bl.a. når problemstillingen involverer laboratorieundersøgelser 4.a Beskrive det anvendte patient- eller donormateriale 4.b Liste anvendte kemikalier, reagenser og apparatur 4.c Beskrive de udførte forsøg og undersøgelser i laboratoriet 4.d Beskrive den udførte dataindsamlingen og databearbejdning 4.e Kort beskrive den udførte litteratursøgning Følgende vurderes bl.a. når problemstilling udelukkende involverer et litteraturstudie Resultater Færdighed 4.f Beskrive den udførte litteratursøgning, herunder inklusionskriterier og eksklusionskriterier 4.g Beskrive hvordan kvaliteten af den anvendte litteratur er sikret 4.h Beskrive hvordan den fremsøgte litteratur er bearbejdet 15 % Den studerende kan 5. Beskrive og præsentere opgavens resultater Følgende vurderes bl.a. når problemstillingen involverer laboratorieundersøgelser 34

35 Afsnit Bedømmelseskriterie Vægtning 5.a Præsentere de opnåede resultater herunder vise relevante figurer og/eller tabeller samt resultater fra biostatiske beregninger Følgende vurderes bl.a. når problemstilling udelukkende involverer et litteraturstudie Diskussion Færdighed 5.b Præsentere den evidens- og erfaringsbaseret viden, der anvendes til at besvare opgavens problemformulering f.eks. vha. tabeller og figurer Den studerende kan 6. Vurdere og diskutere kvaliteten af de opnåede resultater herunder evaluere den anvendte kvalitetssikringsprocedure Følgende vurderes bl.a. når problemstilling udelukkende involverer et litteraturstudie 6.a Forklare og begrund hvordan de inddragede studiers undersøgelser er kvalitetssikret 6.b Evaluere kvalitetssikringen i de inddragede studier, herunder om procedurerne fremgår tydeligt i artiklerne 40 % Konklusion og perspektivering 7. Fortolke, vurdere og diskutere de opnåede resultater med henblik på at besvare problemformuleringen Følgende vurderes bl.a. når problemstillingen involverer laboratorieundersøgelser 7.a Inddrage væsentlige fejlkilder i diskussionen, der kan have influeret på resultaterne samt begrunde hvordan disse kan forebygges og afhjælpes 8. Anvende evidensbaseret viden i diskussionen af de opnåede resultater. 9. Diskutere den i opgaven anvendte undersøgelsesmetode (styrker og begrænsninger) 10. Vurdere og reflektere over resultaternes betydning for den bioanalytiske praksis og borger/patient forløb 5 % 35

36 7.4 Bedømmelsesgrundlag Teoretisk del af prøve Den studerendes mundtlige præsentation af sin viden, færdigheder og kompetencer i relation til det udtrukne spørgsmål og den efterfølgende faglige dialogen med eksaminatorer Klinisk del af prøve Bedømmelsesgrundlaget er IMRAD-opgaven. I bedømmelsen af opgaven indgår de generelle og afsnitsspecifikke bedømmelseskriterier. Alle de afsnitsspecifikke bedømmelseskriterier (1-10) skal behandles i opgaven. Vægtning af det enkelte kriterie kan dog afhænge af den behandlede problemstilling. Ved bedømmelsen er dette en faglig vurdering, der fortages af både den kliniske og teoretiske bedømmer. Behandles et eller flere af de afsnitsspecifikke bedømmelseskriterier ikke, indgår det som en mangel i den samlede bedømmelse. IMRAD-opgavens afsnit vægtes ikke ens jf. afsnit (produktkrav). 7.5 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse. Den teoretiske og kliniske del af prøven bedømmes samlet. Den teoretiske del vægter 65 % (19,5/30) og den kliniske del 35 % (10,5/30) med baggrund i ECTS fordelingen på semesteret. For at bestå prøven, skal der som minimum opnås karakteren 02 i både den teoretiske og kliniske del af prøven. Såfremt dette ikke opnås i en af delene skal den studerende til omprøve i denne. Den samlede bedømmelse findes ved at beregne et vægtet gennemsnit af karakterne fra de to delprøver og efterfølge afrunde til nærmeste karakter. Såfremt karaktergennemsnittet ligger midt mellem 2 karakter afrundes til højst karakter. Karakteren for den teoretiske del gives umiddelbart efter den mundtlige eksamination. Karakteren for den kliniske del gives senest 4 uger efter afleveringen af eksamensopgaven. 7.6 Prøvetid Teoretisk del af prøve Den mundtlige prøve varer i alt 65 minutter, hvoraf 30 minutter er til forberedelse, 25 minutter er til eksamination og 10 minutter er til trækning af spørgsmål, votering, feedback og karaktergivning. 36

37 7.6.2 Klinisk del af prøve Der arbejdes igennem hele det kliniske forløb løbende på opgaven, der udgør den kliniske del af prøven. En arbejdsuge svarer til 40 timer. Den studerende tildeles derudover 3 sammenhængende studiedage i slutningen af det kliniske forløb til arbejdet med opgaven. 7.7 Prøvested Teoretisk del af prøve, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M Klinisk del af prøve Klinisk uddannelsessted 7.8 Censur Begge delprøver bedømmes med intern censur. 7.9 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12 Ved begge delprøver baseres karaktergivningen på nedenstående kriterier. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, hvor følgene er opfyldt: Den studerendes udviser kun overfladisk faglig forståelse med mange mangler/fejl i forhold til bedømmelseskriterierne for det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende udviser usikre og minimale færdigheder/kompetencer i forhold til bedømmelseskriterierne og i tilknytning til det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende viser usikker/minimal forståelse af sammenhæng og sammenspil mellem semesterets emner generelt. Den studerendes anvendelse af professionsfagsproget er usikker og/eller begrænset. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, hvor følgene er opfyldt: Den studerende udviser overblik og dybdegående faglig forståelse med ingen eller få uvæsentlige mangler i forhold til bedømmelseskriterierne for det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende udviser sikre og overbevisende færdigheder/kompetencer i forhold til bedømmelseskriterierne for det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende viser omfattende forståelse for og kan reflektere over sammenhæng og sammenspil mellem semesterets emner generelt. Den studerendes anvendelse af professionsfagsproget er sikkert og korrekt. 37