Børne- og skoleafdelingen. Kvalitetsrapport for

Transkript

1 Børne- og skoleafdelingen Kvalitetsrapport for

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 4 Dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune planen- en udviklingsstrategi... 8 Program for Læringsledelse Elevtalsudvikling i Vesthimmerlands Kommune Elevtal samt klasser i alt Elevtal og klassekvotienter over tre år Beskrivelse af Vestermarkskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten omkring Trivselsmålingerne Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen klager til Klagenævnet for Specialundervisning Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel af skolens elever, som får mindst 2 i dansk og matematik Andel elever der har aflagt prøve Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Overgange Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen fordelt på køn Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9. mdr. efter de unge forlader grundskolen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 2015/2016 og 2016/ Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin 2015/2016 og 2016/ Inklusion Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser [12. Skolebestyrelsens udtalelse] Bilag 1 Elevtalsudvikling over tre år på de enkelte skoler Farsø Skole Blære Skole Gedsted Skole Hornum Skole Løgstør Skole

3 Overlade Skole Ranum Skole Strandby Skole Toppedal Skole Ullits Skole Vester Hornum Skole Vestermarkskolen Vestrup Skole Østermarkskolen Aalestrup Skole Aars Skole

4 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for byrådets vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de op følgende initiativer, som byrådet har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de op følgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapporten skal indeholde kommunens skolevæsen. I nærværende kvalitetsrapport er alle folkeskolers resultater hentet i Undervisningsministeriets datavarehus for grundskolen LIS. I forbindelse med Kvalitetsrapporten udarbejdet i 2015 havde Børne- og Skoleudvalget i Vesthimmerlands Kommune et ønske om, at datamaterialerne for Aalestrup Realskole var at finde i denne rapport. I tæt samarbejde med Aalestrup Realskoles leder er relevante materialer indhentet. Desværre er ikke al den data, som er til rådighed for folkeskolerne at finde for de private skoler. Specialskolen Vestermarkskolen deltager ikke i de nationale test eller i de afsluttende prøver. Derfor er der et særskilt afsnit om Vestermarskolen. 10. klassevesthimmerland er heller ikke en del af grundskolen, men omkring overgange findes en opgørelse over, hvilke ungdomsuddannelser eleverne i 10. klasse har valgt. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune er i en positiv udvikling. Der arbejdes koncentreret og målrettet på at sikre læring, trivsel og social udvikling til alle, så hver enkelt barn udnytter sit potentiale mest muligt. Generelt er der god trivsel på vore skoler, og alle skoler har udarbejdet antimobbeplaner, som der målrettet arbejdes efter. Det faglige niveau er under landsgennemsnittet, men på niveau med det forventeligt, når der korrigeres for de socioøkonomiske faktorer. Tre skoler Løgstør, Vester Hornum og Toppedal scorer højere end forventeligt. Generelt klarer pigerne sig bedre end drenge, hvilket også er en landstendens. De nationale tests viser, at der er behov for en særlig indsats omkring læsning og matematik. Dette er indeholdt i 2020planen. Sygefraværet blandt eleverne er generelt tilfredsstillende. Der er dog behov for en særlig indsats for at nedbringe langtidsfraværet. Dette er indeholdt i Minianalysen. Der er i nogle områder en del elever, der søges fri fra skole udenfor skolernes ferier. Skolerne gør forældrene opmærksomme på, at de i denne periode overtager undervisningsansvaret. Personalefraværet er på et meget lavt niveau. Det er glædeligt og flot, og det tages som indikation på, at social kapital vægtes højt på vores skoler. Andelen af lærere, der underviser i deres linjefag eller har kompetencer svarende hertil er støt stigende. Elevtallet i folkeskolen er svagt faldende, hvilket delvist skyldes af der er kommet flere friskoler. Klassekvotienten er svagt stigende. Udsvingene i skolernes elevtal har stor betydning for økonomi- 3

5 en, da den nye tildelingsmodel hovedsageligt er bygget op over en elevtildeling. Alle skolerne har styr på deres økonomi. Andelen af ikkeuddannelsesparate elever er høj i Vesthimmerlands Kommune. Der er i forbindelse med 2020planen fokus på at få dette bragt ned. Uddannelsesfrekvensen er generelt tilfredsstillende. Der opleves en stigning i andelen af elever, der visiteres til specialklasse. I forbindelse med Minianalysen er der opstillet handlinger, der sigter imod at inkludere 95 % af eleverne fra Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Kommunalt fastsatte mål og resultatmål I dette afsnit beskrives de tre fokusområder, som Børne- og Skoleafdelingen arbejder med. Det er dels dialogbaseret aftalestyring, 2020-planen, en udviklingsplan samt Program for Læringsledelse. Dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune har indgået partnerskabsaftale med Økonomi-og Indenrigsministeriet med henblik på at opnå en stabil finansiering af kommunes økonomi gennem et forhåndstilsagn om et flerårigt særtilskud. Med direktionens strategi- og udviklingsplan sættes en klar retning for organisationen i from af de overordnede mål og indsatser, som prioriteres i direktionen frem til byrådsperioden fra Strategien og prioriteterne retningsgives ud fra to vinkler: De politiske mål og prioriteter, som byrådet beslutter. De administrative mål og prioriteter, som direktionen beslutter. 4

6 De konkrete veje til målet og de specifikke aktiviteter under indsatser, som understøtter målopfyldelsen, er en opgave, vi er fælles om at løse på alle niveauer. Vesthimmerlands Kommune ser følgende indsatsområder, som afgørende for at skabe varig vækst, beskæftigelse og balance: Økonomi Ungdom fokus på unge Sundhed borgernes sundhed Turisme- og erhvervsudvikling Bosætning Aftalen indgås mellem den ansvarlige direktør og kontraktholderen og den er gældende for Aftalen er ikke juridisk bindende men grundlag for dialog. Hermed fremgår hovedessensen af besvarelserne for skolerne i DBAen: Indsatsområde Bosætning: Temaet bosætning handler om Vesthimmerlands Kommunes udfordring i forhold til at øge/fastholde indbyggertallet og på den måde sikre et fortsat stabilt indtægtsgrundlag. DBA: Bosætning - Skolen vil arbejde med at sikre, at folkeskolen har et godt ry og rygte - Skolerne har velfungerende Facebooksider. - Velfungerende miljøer for børnefamilier. I en by med fritidsfaciliteter, natur og børneinstitutioner er det skolen, som giver børnene en både tryg og udviklende ramme for opvæksten frem mod ungdomsuddannelse og arbejde. - Et tæt samarbejde med børnehaverne, idrætsklubberne og hallerne, hvilket skaber mere sammenhængskraft i lokalsamfundet. - En forældregruppe, der er presset i forhold til lange afstande til arbejde og institutionens åbningstider - Fokus på, hvordan skolen tager godt imod nye elever, bl.a. ved en personlig velkomsthilsen til nye familier. - Skolen er meget bevidst om, at få de gode historier ud i diverse medier. - Hjemmesiden skal være informativ og indbydende - Skolen vil være aktiv på de sociale medier Indsatsområde Erhverv og Turisme: Indsatsen for en positiv erhvervsudvikling handler både om skatteindtægter og arbejdspladser. Erhvervsudvikling drøftes også i sammenhæng med muligheden for at have en stabil eller positiv befolkningsudvikling. DBA: Erhverv og turisme: - Skolen vil være en aktiv del af livet i byen og dermed Vesthimmerlands Kommune. - Skolen vil fremadrettet satse på et tættere samarbejde med kommunens virksomheder. 5

7 - Skolen vil lave samarbejdsaftaler med interesserede virksomheder. - Skolen er en aktiv del af lokalsamfundet. Der arbejdes med den åbne skole. Skolens mål er at øge synligheden i lokalsamfundet, ligesom skolen ønsker, at eleverne skal få indsigt i hvilke erhvervsmuligheder byen tilbyder. Indsatsområde Unge: Temaet ungdom handler om at møde de unge, hvor de er og at give dem de bedste betingelser for at få en identitet og et godt liv. Det er ønsket at skabe rammer og rum til forståelse af de unges liv, give dem en følelse af at høre til og motivere dem til at indgå i et uddannelsesforløb. DBA: Unge - Skolen vil lave et udskolingsmiljø, der skaber social trivsel - Skolen vil lave en variation af indsatser, der motiverer særligt drengene for at yde en indsats i skolen. - let af ikke uddannelsesparate skal falde i 2018 og 2019, sammenlignet med 16 og En stor procentdel af afgangseleverne vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse og indfrier dermed forvaltningens mål om %. - Forældrene og skolens lærere skal arbejde målrettet og tæt sammen med UU omkring vejledningen af de unge, så de unge kan mærke vigtigheden af at forberede sig på fremtiden. - At flere elever bliver uddannelsesparate, dette være sig både fagligt, socialt og personligt. - Uddannelse giver chancelighed og det er derfor vigtigt for skolen, at de unge går til 9. klasses prøve (100 %) og at 100 % bliver tilmeldt ungdomsuddannelsen - Skolen vil gerne skabe robuste børn, der bliver glade unge. - Skolen er en grundskole med elever til og med 6. klassetrin. Skolen er opmærksom på, at elevernes faglighed skal løftes, således at grundskolen sikrer, at fundamentet skabes og nysgerrigheden for læring bibeholdes. Indsatsområde Sundhed: I Vesthimmerlands Kommune arbejdes der med et bredt sundhedsbegreb: sundhed handler om livskvalitet, der omfatter fysisk, psykisk og social trivsel borgernes sociale kapital. DBA: Sundhed: - Skolen har fået etableret en velfungerende skolebod, med et sundt, men begrænset udbud af mad. Der kan købes sukkerfrie drikke, som supplement til vandkølerne ved klasserne. - Der er truffet beslutning om at starte op med konceptet MOT, der handler om psykisk og socialsundhed for 6. til 9. klasse. - De enkelte afdelinger sætter fokus på at madpakken og forældrenes ansvar for, at der er god og ernæringsrigtigt mad med. - Vi skal sammen med vore samarbejdspartnere undersøge, hvad vi kan gøre for at få fraværet til at falde. - Skolen inddrager i betydeligt omfang bevægelse i elevernes hverdag, hvor hallen ofte benyttes til indskoling og mellemtrin. Vi har desuden gode udendørs faciliteter og mange gode bevægelsesredskaber på vores udeområder. Skolebestyrelsen og medarbejderne er i god dialog om sundere kost og madpakker. - Skolen er en del af Fars køkkenskole i samarbejde med Ungdomsskolen. 6

8 - Elevrådet har fortsat fokus på sundhed, hvor de bliver uddannet som sundhedsambassadører i deres klasser, hvor de kan gå forrest og være det gode eksempel. - Sammen med skolebestyrelsen og elevrådet, vil skolen arbejde med færdiggørelsen af skolens antimobbestrategi. - Etablering af Legepatrulje på skolen Indsatsområde Digitalisering: Digitalisering skal i Vesthimmerlands Kommune udvikle, effektivisere og understøtte kerneydelserne til såvel borgere som virksomheder. DBA: Digitalisering: - Skolen er i fuld gang med at implementere Meebook og de nye læringsportaler fra Gyldendal. Skolen køber hvert år nye computere ind til 2. årgang. Meget kommunikation med forældre foregår digitalt via forældreintra. - Skolen er i gang med opbygningen af PLC - Samtlige klasse- og faglokaler er udstyret med nyere smartboards. Skolen har LEGO educationscenter og programmerbare Lego mindstorms robotter. Der er senest indkøbt 2 3Dprintere. - Skolen vil styrke den digitale dannelse blandt skolens elever, som er erfarne IT-brugere, men som kan profitere af en bedre og mere bevidst tilgang og brug af for eksempel digitale medier. - Skolen har stor fokus på brugen af det 21 århundredes kompetencer. IT skal bruges hvor det giver mening, og hvor det skaber en ekstra gevinst. It må ikke skabe tidsspilde. - Skolen har valgt, at indkøbe cromebooks, for at nå længere for pengene og samtidig vænne eleverne til udelukkende, at arbejde i skyen. Skolen oplever, at det er en stor opgave, at holde IT-parken up to date. - Lærernes årsplan er udarbejdet i MeeBook, og alle har lavet et forløb mange lærere arbejder næsten udelukkende med MeeBook i udarbejdelsen af faglige forløb. - En mediepædagogisk handleplan er under udarbejdelse (næsten færdig). - Vejlederteamet er bragt i spil, og der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for de forskellige vejledere. - Netværket er overvejende tilfredsstillende og de elever, der har særlige vanskeligheder hjælpes til at anvende it som kompenserende lærermiddel. - Skolen bruger Meebook, men er stadig i opstartsfasen. Indsatsområde Organisationsudvikling: Organisationsudviklingen i og af Vesthimmerlands Kommune skal ske ved en løbende udvikling og forbedring af samarbejds-, kommunikations- og ledelsesformer i organisationen. Udviklingen af organisationen, dens enheder og dens ansatte skal ske, så de sammen bliver bedre til at klare de fremtidige opgaver, forandringer og udfordringer. DBA: Organisationsudvikling: - Skolerne og dagtilbuddene har sammen udarbejdet materialer og aftaler omkring gode overgange fra børnehave til skole. 7

9 - Sammenhæng og kvalitet i overgangsprocessen, der understøtter trivsel og læring for børn 0-18 år. - På skolen samarbejdes med forældrene, og de er i løbende dialog om elevernes faglige udvikling og sociale trivsel. - Skolen har stort fokus på efteruddannelse og særligt undervisningsfagene. Skolen vil gerne have endnu flere af sted på linjefagsuddannelse, men økonomien sætter sine begrænsninger - Som en del af læringsledelsesprojektet har skolen valgt at fokusere på klasseledelse, da de kunne se af datamaterialet, at de havde behov for at forbedre sig på dette område. - Arbejdet med modulerne i Program for Læringsledelse har været vældig givende for både personale og ledelse. - Skolen har arbejdet med at gøre skolens målsætning mere målbar og enklere at huske. - Skolen oplever at Vesthimmerlandsmodellen tilfører samarbejdet omkring det enkelte barn og barnets familie en positiv effekt. Det værdifyldte ved at afløse egen monofaglighed til et flerfagligt syn på familien, tror skolen, på sigt, er største sikring for at tilbyde den optimale indsats i familierne. Indsatsområde Økonomi: Frem mod 2018 er der på Børn og Skoleområdet primært fokus på den nye tildelingsmodel på skoleområdet, udgiften til specialklasser, ny tildeling på 0-5 årsområdet og generelt fokus på at institutionerne løser ledelsestilsynet på tilfredsstillende vis. DBA: Økonomi: - Skolerne har månedlige budgetopfølgning og det er alle steder intentionen at følge budgettet og at skabe en sammenhæng mellem den økonomiske ramme og de pædagogiske aktiviteter. - På skoleområdet giver den nye tildelingsmodel nogle steder udfordringer og har krævet justeringer ift. klassesammensætninger og personaleantal. - På skoleområdet er der et tæt samarbejde med økonomikonsulenterne, så budgetterne overholdes planen- en udviklingsstrategi Der er i øjeblikket en lang række initiativer og indsatser i gang fra såvel national som kommunal side. Udviklingsstrategien skal være den samlende paraply for dette arbejde, hvor udgangspunktet er at sikre maximal læring, trivsel og udvikling for alle børn i 0-18 års området. Alle eksisterende og kommende indsatser skal have dette fokus, hvorved der også vil ske en prioritering af kompetenceudvikling og øvrige midler i forhold til udviklingsstrategien. For at sikre ejerskab og implementering iværksættes en involverende proces, der strækker sig fra maj 2017 til primo Emnerne i 2020 planen er: 1. Status på folkeskolereformens indsatsområder 2. Digitalisering 3. Program for Læringsledelse 4. Inklusion / eksklusion 8

10 5. PLC- Vesthimmerland 6. Gode overgange 7. Kvalitet i dagtilbud 8. Tidlig indsats 9. Tosprogede Alle områder er herunder beskrevet, da der i Vesthimmerlands Kommune arbejdes med læring i 0-18 års perspektiv. Ad 1) Status på folkeskolereformens indsatsområder Delkonklusionen på området: Skolerne i Vesthimmerlands Kommune er rigtigt langt med at implementere folkeskolereformens intentioner. Der var en høj trivsel blandt eleverne inden reformens opstart, og det er glædeligt, at den er bevaret og endda på de fleste områder steget en smule. Det vurderes, at fastholdelse af den nuværende indsats er nok. Eleverne præsterer fagligt lavere end landsgennemsnittet, men forventeligt i forhold til det socioøkonomiske indeks med variation mellem skolerne. Dog er der i forhold til Nationale tests lang vej endnu, og der er ikke en konsekvent progression. Det vurderes, at der er basis for en målrettet, faglig indsats primært i dansk og matematik. Vesthimmerlands Kommune er ikke i mål i forhold til lærernes kompetencedækning. Vesthimmerlands Kommune deltager i et stort efter- og videreuddannelsesforløb sammen med de andre nordjyske kommuner. Det vurderes, at denne indsats vil kunne føre til, at målene opfyldes. Fra ledernes side påpeges det, at valgfag, understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp har et tilfredsstillende niveau. Eleverne er kritiske i forhold til den åbne skole og bevægelse i undervisningen. Det vurderes, at det er vigtigt at tydeliggøre for eleverne, hvornår der arbejdes med disse aspekter. Det vurderes, at det er vigtigt, at skolerne fortsat har særlig fokus på disse to områder. Skolerne har forskellige områder, som de i særlig grad har beskæftiget sig med. Det vurderes at være givende for skolernes selvforståelse og image, at den enkelte skole tydeliggør sin profil. Alle skal arbejde med at leve op til folkeskoleloven (kerneopgaven), beskrivelsen af profilen skal tydeliggøre de værdier og det arbejde, den enkelte skole gerne vil være kendt for. Vi har et godt og ligeværdigt samarbejde mellem pædagogerne i SFO og lærerne i skolen. Det vurderes, at der kan være behov for fortsat, at have fokus på den fælles skole/helheden mellem SFO og Skole. Der gives på heldagsseminaret tydeligt udtryk for, at forældrene ønsker at blive inddraget mere. Effektmål: Alle skoler har i 2020 mindst 80 % gode læsere i nationale tests på 50 % af de målte årgange. Alle skoler har i 2020 mindst 80 % dygtige matematikere i nationale tests på 50 % af de målte årgange. Alle skoler har i 2020 forbedret deres karaktergennemsnit i forhold til 2015/16. Ingen skoler scorer under deres socioøkonomiske indeks. Alle skoler har i 2020 trivselsmålinger på mindst 90 % god trivsel. 9

11 Alle skoler har i 2020 mindst 90 % linjefagsdækning. Alle skoler er profilskoler fra Ad 2) Digitalisering Delkonklusionen på området: Skolerne i Vesthimmerlands Kommune er rigtigt langt med at it i undervisning, dokumentation og kommunikation. Dagtilbuddene er langt på kommunikations- og dokumentationsdelen, mens det vurderes, at der omkring den pædagogiske anvendelse af it er brug for en målrettet indsats. Der er brug for et stabilt netværk og tidssvarende devises. Der er vedtaget en it strategi med bl.a. frister for udfasning af devises, men det sker ikke alle steder, da en gammel devise er bedre end ingen. Det vurderes, at der er brug for at sikre en mere stabil netforbindelse og en revurdering og accept af den kommunale it strategi. Heri bør også være overordnede betragtninger i forhold til it dannelse og it uddannelse afhængigt af alderstrin. Effektmål: Alle skoler og dagtilbud oplever et stabilt netværk. En kommunal it strategi for skole- og dagtilbudsområdet, som der er commitment til rundt på skoler og dagtilbud. At AULA implementeres med succes i i skoler og dagtilbud. At alle dagtilbud har mindst 95 % forældre oprettet i Infoba, og at alle personale er logget ind på Infoba mindst 1 gang om ugen. At alle skoler har Meebook fuldt implementeret i forhold til trappeimplementeringsmodel pr At den pædagogiske anvendelse af it i dagtilbuddene er en naturlig del senest Ad 3) Program for Læringsledelse Delkonklusionen på området: I 2015 var første kortlægning T1, T2 iværksættes i efteråret 2017 og T3 iværksættes i efteråret På baggrund af disse kortlægninger iværksættes kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser i de efterfølgende skoleår. Skolerne i Vesthimmerlands Kommune har arbejdet målrettet med de data, T1 i Program for Læringsledelse gav, med henblik på at opnå forbedringer i T2 og igen i T3. Forvaltningen har bakket op herom via rammesætning og feedback. Effektmål: Mindst samme høje svarprocent i T2 som i T1 Alle skoler forbedrer deres data i T2 i 2017 i forhold til den enkelte skoles indsatsområde. Alle skoler forbedrer deres data i T3 i 2019 i forhold til den enkelte skoles indsatsområde. 10

12 Ad 4) Inklusion / eksklusion Delkonklusionen på området: Andelen af børn i dagtilbud, der ekskluderes til minigrupper og specialgrupper er ikke høj. En eksklusionsprocent på mellem 2 og 3 vurderes meget tilfredsstillende. Der er i lighed med skoleområdet en overvægt af drenge, der ekskluderes til specialtilbud. Det vurderes, at der er behov for at undersøge, om flere børn fra specialgrupperne kan påbegynde deres skolegang i almenskolen. Andelen af børn, der skoleudsættes, er variabelt fra sted til sted. Også her er drengene i overvægt, der skoleudsættes to til tre gange flere drenge end piger. Det vurderes, at der er brug for at sætte særlig fokus på arbejdet med drengenes skoleparathed i både skole og dagtilbud. Effektmål: At 10 % af børnene fra specialgrupperne (svarer til ca. 1 barn om året) starter i almenskolen fra og fremadrettet. At andelen af skoleudsættere kommer under 3 %. Ad 5) PLC-Vesthimmerland Delkonklusionen på området: Alle skoler har vejledere og PLC medarbejdere. let varierer fra skole til skole. Der er ligeledes store forskelle i, hvor langt skolerne er med implementering af tankegangen bag PLC, som det samlende læringscenter for undervisningsmidler, fritidslæsning og vejledning. Det vurderes, at større ledelsesmæssig fokus, mere systematik i vejledningen og mødeafvikling samt flere tilgange til vejledning er en nødvendighed. Effektmål: Alle lærere samarbejder inden 2020 med skolens vejledere og ressourcepersoner om udvikling af undervisningen. Der anvendes flere forskellige typer vejledning efter behov (mesterlære, aktionslæring, rådgivning, kurser, teammøder, individuel vejledning, observation, introduktion, samarbejde om emner m.m.) Alle ledere laver strategiske overvejelser om, hvilke personer der skal løse opgaverne, formål og mål med opgaverne, hvilket fokus vejlederne skal have, hvilke handlinger der skal kunne ses i hverdagen, hvilke resultater der ønskes, hvad disse skal bidrage med i forhold til skolens overordnede udvikling. Der er udarbejdet lokale systematikker o Kalender og dagsorden for årets møder i PLC-netværk o Funktionsbeskrivelse for teamet og for den enkelte vejleder. o Plan for hvornår der følges op og evalueres. Alle lærere ved, at vejledere besidder relevant viden, og de ved, hvordan de kan bruges. Ad 6) Gode overgange Delkonklusionen på området: Vesthimmerlands Kommunes vision er, at alle børn og unge skal blive og forblive motiverede og nysgerrige på omverdenen. Læringsbegrebet skal udvikles i et forpligtigende fællesskab med de parter, som er involveret i overgangene (forældre, sundhedspleje, dagtilbud, skole m.v.) 11

13 Det betyder, at vi skal have fokus på de læringsmiljøer, vi skaber på baggrund af en fælles læringsforståelse. Forældrene og børnene er centrale medspillere i overgangene og det anbefales, at der kigges på, hvordan forældrene og børnene inddrages mere i et styrket samarbejde omkring øget kvalitet i overgangene. MiniSFO kan være kittet i brobygningen mellem dagtilbud og skole. Det vurderes, at en politisk beslutning om, at MiniSFO er for alle børn i hele kommunen, vil fjerne fokus fra at udvikle strukturelle modeller/organiseringer rundt omkring i kommunen til at skabe bedre forbundne overgange, ved at personalet fra børnehaverne følger med, så der både er kendte og nye voksne. Samtidig er der mulighed for at skabe et bedre indhold i MiniSFO ved at fastlægge en ens opstart for alle børn pr. 1. april. Tankegangen er skitseret nedenfor Det anbefales, at der kigges specifikt på læringsmiljøer i dagtilbud og indskolingen med afsæt i antal af skoleudsættere. Dagtilbudsområdets erfaringer med at skabe inkluderende læringsmiljøer bør indtænkes/videreføres til skoleområdet, så barnet oplever en rød tråd på tværs af dagtilbud og skole i tilgangen til bl.a. læring og fokus på betydningen af børnefællesskaber. Der er brug for øget fokus på de interne overgange i skoleforløbet. I Minianalysen er det anbefalet, at alle skoler gennemgår deres principper for interne overgange. let af ikke uddannelsesparate på 8. årgang er for højt. I DBA er der en målsætning om, at alle skoler over en periode på 2 år arbejder henimod, at antallet af foreløbige ikke uddannelsesparate elever i 8. årgang falder med 3 % på den enkelte skole. Det vurderes, at der er brug for, at der centralt initieres nogle initiativer i samarbejde med skolerne og UU. Dette arbejde kan forankres i en samlet unge- og uddannelsesstrategi. Effektmål: MiniSFO gøres obligatorisk fra 1. april Der udarbejdes inden 1. november 2018 overordnede procedurer herfor i samarbejde med forældrene og med inddragelse af de gode erfaringer fra de enkelte områder. MiniSFO er i udgangspunkt også gældende for LBO, men der kan være lokale forhold (fx en meget lille årgang), som nødvendiggør en anden model. Der rettes henvendelse til de private børnehaver med henblik på et samarbejde omkring MiniSFO. MiniSFO normeres efter dagtilbudsnormeringen, og der følger personale med fra Dagtilbuddene i det omfang, det er muligt. Alle skoler gennemgår deres princip for interne overgange med henblik på øget fokus på, at elever i vanskeligheder er meget afhængige af forudsigelighed og klare forventninger samt gode relationelle forhold (fra Minianalysen). Efter dialog med skolerne initieres der centrale initiativer, for at hjælpe alle skoler med over en periode på 2 år, at antallet af foreløbige ikke uddannelsesparate elever i 8. årgang falder 12

14 med 3 % point pr. år på den enkelte skole i forhold til tallene fra marts Det landspolitiske mål er, at højst 20 % af en årgang erklæres ikke uddannelsesparat. At skabe en fælles faglig forståelse, der fremmer helhed og sammenhæng og skaber fælles læringsforståelse. 90 % af de 25årige har afsluttet en ungdomsuddannelse Fastholde erhvervsskolereformens politiske målsætning om, at i 2020 skal 25 % vælge en erhvervsuddannelse, samt opnå at i 2025 skal 30 % vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Ad 7) Kvalitet i Dagtilbud Delkonklusionen på området: Dagtilbud har stor forpligtelse til at sikre, at alle børn tilbydes og drager nytte af udviklende læringsmiljøer. Der skal ligeledes fokus på inddragelse af forældrene med henblik på at binde de forskellige areaner sammen, så der opleves et godt samspil mellem hjemmet og dagligdagen i institutionen. Det vurderes, at vi allerede er meget langt på dette område. Det vurderes, at vi kan blive endnu bedre i forhold til at arbejde systematisk med inddragelse af forældre i samarbejdet udover aflevere/hente dialogen. Der er evidens for, at et stigende antal forældre efterspørger fora for dialog, vejledning og guidning i dagtilbuddene. Der foregår i det enkelte tilbud mange gode læringstiltag og aktiviteter. Der evalueres og dokumenteres forskelligt fra institution til institution, og der er forskellig ledelsesmæssig bevågenhed herpå. Det vurderes, at der med fordel kan udarbejdes en sammenhængende plan for evaluering og dokumentation på de enkelte institutioner, således at der kan dannes et kommunalt overblik/dokumentation over kvalitet, læreplansarbejdet og kerneydelsen. Det vurderes ligeledes, at der er brug for større ledelsesmæssig bevågenhed på kvalitet og dokumentation. Ligeledes vurderes det, at der med fordel kan udarbejdes en kvalitetsstrategi med fokus på klare kvalitetsstandarder, mål og indikatorer, der kan følges op på og en sikker og brugbar viden om den faktiske kvalitet i dagtilbuddene. Med afsæt i blandt andet dagplejens erfaringer i arbejdet med ICDP vurderes det, at der i lighed med punktet under inklusion, vil være faglige argumenter for, at samtlige dagtilbud implementerer ICDP. ICDP understøtter vedholdende pædagogisk kvalitet, som giver børnene det bedst mulige fundament for trivsel, læring og udvikling videre i livet. Metoden er struktureret og reflekterende. Der arbejdes i dag godt med motorik, bevægelse og udeliv. Med udgangspunkt i erfaringerne fra den 0. kl., hvor der var fysioterapeuter med inde omkring børnenes motoriske udvikling, og den viden, der er om sammenhængen mellem børns motoriske udvikling og deres evne til indlæring, vurderes det, at der kan arbejdes mere systematisk med motorik i dagtilbuddene i samarbejde med forældrene. Det vurderes ligeledes, at det med fordel kan dokumenteres i forhold til samarbejdet med forældrene. Alle dagtilbuddene arbejder målrettet og ambitiøst med deres egen institutions personale, forældregruppe, børn, pædagogik og har meget udvikling i gang. Det vurderes, at være givende for dagtilbuddenes selvforståelse og image, at det enkelte dagtilbud tydeliggør sin profil. Alle skal arbejde med at leve op til dagtilbudsloven (kerneopgaven), beskrivelsen af profilen skal tydeliggøre de værdier og det arbejde, det enkelte dagtilbud gerne vil være kendt for. 13

15 Effektmål: Alle dagtilbuddenes bestyrelser udarbejder som en del af kvalitetsreformen principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem inden udgangen af Heri indtænkes fora for dialog, vejledning og guidning. Der udarbejdes en sammenhængende kommunal plan (kvalitetsstrategi) for evaluering og dokumentation på den enkelte institution inden udgangen af Heri er der specifikt fokus på børnenes sprog og motorik. Som en del af kvalitetsstrategien gennemføres der en forældretilfredsundersøgelse i dagplejen og dagtilbuddene i efteråret Forældretilfredshedsundersøgelsen gennemføres fremover med to års interval. De enkelte ledere prioriterer tid til større bevågenhed på kvalitet og dokumentation. Alle dagtilbud er profilbørnehaver fra Alle personaler er senest i 2020 ICDP uddannede. Ad 7) Tidlig indsats Delkonklusionen på området: Der er generel commitment til at arbejde med tidlig indsats efter de principper og organiseringer, som Vesthimmerlands modellen skitserer. Det vurderes, at der med fordel kan informeres om den oplevede effekt af arbejdet med Vesthimmerlands modellen i de tværfaglige teams med henblik på at kunne iværksætte understøttende og kvalificerende indsatser. Effektmål: Sikre at alle medarbejder er introduceret til Vesthimmerlands modellen Alle arbejder med Børnelinealen og Signs of safety Ad 9) Tosprogede Delkonklusionen på området: Der arbejdes godt med modtagelse af tosprogede børn i børnehaverne. De udlagte midler har gjort det muligt at forstærke indsatsen og øge kvaliteten. Samtidig er der efterhånden oparbejdet en vis ekspertise. Det vurderes, at der er brug for et bedre arbejde med at støtte de tosprogedes forældre. Der er udarbejdet en opstartsmappe fra CPP med anbefalinger til særlige ting målrettet Dagplejen og Dagtilbuddene. Opmærksomheden skal henledes på bl.a. kosthensyn, tøj, sygdomme, skikke, traditioner m.m. Det vurderes, at endnu mere fokus på udviklingen af forældresamarbejdet med hensyn til at opkvalificere det, forældrene selv kan øve med barnet. Endvidere foreslås, at hele personalegruppen informeres om tosprogsproblematikkerne. Det vurderes ydermere et behov for at undersøge digitale programmer, der støtter op om sprogarbejdet, at holde opfølgningssamtaler med forældrene med tolk og efteruddannelse, så flere pædagoger får den vigtige viden om tosprogsområdet. Der er efterhånden en stor ekspertise i Vesthimmerlands kommune med arbejdet med tosprogede børn. Det vurderes, at der med fordel kan indføres mere faste procedurer og systematikker. Det vurderes, at der er behov for et andet tilbud end det nuværende M3 for sent-ankomne unge fra ca. 8. klasse. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med 10. klasse og ungdomsuddannelserne. Effektmål: Børnenes overgang fra dagtilbud til skole skal systematiseres. Det er centralt, at forældrene kommer ind i det store fællesskab. 14

16 Eleverne i modtageklasserne skal så hurtigt som muligt kunne begå sig på dansk. Eleverne i modtageklasser skal så hurtigt som muligt opnå et grundlæggende dansk-og matematikfagligt niveau, som gør ham/hende i stand til at indgå i en almenklasse, under forudsætning af undervisningsdifferentiering og under forudsætning af at dansk som andetsprog er en dimension af den faglige undervisning i alle fag og lektioner. Eleverne i modtageklasserne skal opleve faglig, social og personlig progression. En større andel af de tokulturelle unge i Vesthimmerland bliver parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Program for Læringsledelse Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har i fællesskab skabt et skoleudviklingsprogram med titlen Program for Læringsledelse- Forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling. Partnerskabet bag programmet repræsenterer med de tretten deltagende kommuner over 200 skoler (matrikler), knap folkeskoleelever og ca fagprofessionelle (lærere, pædagoger, skoleledelser), dvs. ca. ti procent af det samlede antal folkeskoler, fagprofessionelle, forældre og elever i Danmark. De tretten kommuner er: Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland. Programmet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, i daglig tale kaldet A. P. Møller Fonden. Målet for programmet er, at de deltagende skoler efterlever folkeskolereformens mål om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, at de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, og at de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. I programmet gennemføres tre kortlægninger. T1 i efteråret 2015, T2 i efteråret 2017 og T3 i efteråret Første kortlægning i efteråret var svarprocenterne således: I alt for alle tretten kommuner Vesthimmerland Elevbesvarelser 91 procent 95 procent Klasse- 96 procent 98 procent /kontaktlærerbesvarelser Forældrebesvarelser 54 procent 60 procent Lærerbesvarelser 88 procent 94 procent Pædagogbesvarelser 82 procent 89 procent Skoleledelsesbesvarelser 91 procent 100 procent For alle respondenter ligger Vesthimmerland 4-9 procentpoint over gennemsnittet for de tretten kommuner. Med besvarelserne for de tretten kommuner betyder det, at næsten elever, over forældre og godt 8500 fagprofessionelle (lærere, pædagoger og medlemmer af skoleledelser) har besvaret spørgeskemaet. 15

17 I Vesthimmerland har 3723 elever, 98 klasselærere, 2341 forældre, 330 lærere, 79 pædagoger og 39 ledere besvaret de elektroniske spørgeskemaer. En meget flot svarprocent for alle grupper af respondenter. Resultaterne i T1 viser, at Vesthimmerlands Kommune ligger henholdsvis over og under gennemsnittet på følgende områder: Over gennemsnittet: Elevdata: Trivsel 0-3. klasse Lærerdata: Lærerkompetence, Samarbejde om eleverne og Udvikling af læringsstrategier Pædagogdata: Pædagogkompetencer, Samarbejde, Forhold til eleverne og Det pædagogiske arbejde Under gennemsnittet: Elevdata: Faglig trivsel klasse, Social trivsel klasse, Adfærd, Relationer i læringskultur klasse, Sociale relationer klasse, Støtte og interesse fra læreren klasse, Oplevet retfærdighed og ligeværd klasse, Struktur klasse, Matematik klasse og Dansk klasse Klasselærerdata: Tilpasning klasse og Skolefaglige præstationer klasse Forældredata: Støtte i skolearbejdet. Som en del af Program for Læringsledelse er der tilknyttet et kompetenceløft af forvaltning, ledere, pædagogisk personale samt ressourcepersoner i forvaltningen. I Vesthimmerlands Kommune er ressourcepersonerne psykologerne, læsekonsulent, inklusionskonsulenterne samt konsulenterne i børn og skole. Ressourcepersonerne har været sparringspartnere for ledelserne samt givet feedback på de skriftlige besvarelser af e-læringsforløbene, som er koblet op på emner udbudt af program for læringsledelse. Alle temapakker, som lærerne kan arbejde med er udarbejdet af program for læringsledelse med baggrund i resultaterne i T1. Første temapakke var en grundpakke, hvor lærerne arbejdede med at forstå kortlægningens resultater. Her valgte Vesthimmerlands Kommune, at feedbacken på besvarelserne blev givet skriftligt af ressourcepersonerne direkte til de enkelte teams og med orientering til skoleledelsen. I andet forløb skulle skolerne arbejde med pædagogiske indsatser med baggrund i første kortlægning. Skolerne valgte følgende temapakker: Motivation, tro på sig selv Feedback og klasseledelse i og ros: et didaktisk perspektiv: 0.a - 5.a og 6.b - 9.b på Aars 0.b 5.b, 6.a - 9.a, specialklasserne på Aars Skole Skole Østermarkskolen Gedsted Skole, 10. klasse Løgstør Skole Vestrup Skole Farsø Skole Hornum Skole Ullits Skole Vester Hornum Skole Ranum Skole samt K1og K2 Toppedalskolen Professionelle læringsfællesskaber for lærer, pædagoger og ledere: Aalestrup Skole 16

18 Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal På første forløb valgte forvaltningen, at ressourcepersonerne og ledelserne på skolerne sammen gav skriftligt feedback på e-læringsafleveringerne. Med første kortlægning T1 blev de tretten deltagende kommuner oplistet efter den socioøkonomiske index. I denne kortlægning viser det sig, at Vesthimmerlands Kommune er udfordret. Ud af de tretten kommuner er Vesthimmerlands Kommune på en 12. plads. Dette gav anledning til, at forvaltningen valgte, at alle skoler skulle arbejde med kompetencepakken: Ulighed, fattigdom og social problemer i skolen. Og hvad kan skolen gøre ved det? Effektmål fra planen: Mindst samme høje svarprocent i T2 som i T1 Alle skoler forbedrer deres data i T2 i 2017 i forhold til den enkelte skoles indsatsområde Alle skoler forbedrer deres data i T3 i 2019 i forhold til den enkelte skoles indsatsområde. Fra T1 til T3 forbedres følgende, således at resultaterne er på gennemsnittet eller over gennemsnittet i forhold til de øvrige 12 kommuner. Elevdata: Faglig trivsel klasse, Social trivsel klasse, Adfærd, Relationer i læringskultur klasse, Støtte og interesse fra læreren klasse, Oplevet retfærdighed og ligeværd 4.-9.klasse, Struktur klasse, Matematik klasse og Dansk 4.-9.klasse Klasselærerdata: Tilpasning klasse og Skolefaglige præstationer klasse. Forældrestøtte: Støtte i skolearbejdet I kortlægningen i forhold til lærernes besvarelser ses en fremgang fra T1 til T2 i: Læringskultur og relationer mellem eleverne Elevtalsudvikling i Vesthimmerlands Kommune Elevtalsudvikling fra 5/ / / opgjort i TEA pr. 5/9 Almen Special Almen Special Almen Special Farsø Skole (inkl. asyl) Blære Skole 7 69 Gedsted Skole Hornum Skole Løgstør Skole Overlade Skole Ranum Skole Strandby Skole 7 81 Toppedalskolen Ullits Skole Vester Hornum Skole Vestermarkskolen Vestrup Skole Østermarkskolen Aalestrup Skole Aars Skole Inkl. SL klassen

19 klasser elever klasser elever klasser elever klasser elever klasser elever klasser elever Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever Elevtal samt klasser i alt Elevtal samt klasser i alt 5/ i alt 5/ / Elevtalsudvikling fra opgjort i TEA pr. 5/9 Farsø Skole inkl. asyl Blære Skole Gedsted Skole Hornum Skole Løgstør Skole Overlade Skole Ranum Skole Strandby Skole Toppedalskolen Ullits Skole Vester Hornum Skole Vestermarkskolen Vestrup Skole Østermarkskolen Aalestrup Skole Aars Skole I alt Elevtalsudvikling Vestermarkskolen 5/ / / Vestermarkskolen elevtal Specialklasser M klasser I alt Elevtalsudvikling Aalestrup Realskole 5/ / / klasse klasse klasse I alt Heraf elever fra Vesthimmerlands Kommune

20 elever klasser elever klasser elever klasser Klassekvotient Klassekvotient Klassekvotient I forbindelse med udarbejdelsen af sidste kvalitetsrapport for skoleområdet, blev der udtrykt et ønske fra Børne- og Skoleudvalget om, at også datamateriale fra Aalestrup Realskole var med i denne rapport. Efter aftale og i samarbejde med skolelederen på Aalestrup Realskole er der indhentet relevant data. Desværre er der nogle datasæt, som ikke er tilgængelige om skolen Elevtal og klassekvotienter over tre år Klassekvotienter i almenklasserne over tre år 5/ / / Farsø Skole , , ,52 Blære Skole ,86 Gedsted Skole , , ,14 Hornum Skole , , ,80 Løgstør Skole , , ,05 Overlade Skole ,57 Ranum Skole , , ,50 Strandby Skole ,57 Toppedalskolen , , ,50 Ullits Skole , , ,00 Vester Hornum Skole , , ,10 Vestrup Skole , , ,00 Østermarkskolen , , ,54 Aalestrup Skole , , ,86 Aars Skole , , ,29 I alt almen , , ,43 Klassekvotienterne i ovenstående tabel er ikke nødvendigvis et billede på, hvor mange elever, der er i klasserne på de enkelte skoler. Der er på nogle skoler, hvor klassekvotienten er lav lavet samlæsning og fleksible holddannelser. Blære Skole, Strandby Skole og Overlade skole lukkede pr. 31. juli I forbindelse med disse skolelukninger etableredes friskoler i de tre eksisterende skoler. 19

21 elever klasser elever klasser elever klasser Klassekvotient Klassekvotient Klassekvotient Klassekvotient elever klasser elever klasser elever klasser Klassekvotient Klassekvotient Klassekvotienter i specialklasser over tre år 5/ / / Farsø Skole , , ,75 Løgstør Skole , ,25 Overlade Skole Ranum Skole , , Aalestrup Skole Vestermarkskolen , , Aars Skole , , ,4 I alt special- og andre klasser , , ,55 Klassekvotienter i Modtage- og asylklasser over tre år 5/ / / Farsø Skole , ,33 * ,5 * Stigningen i antal elever skyldes lukning af UMI skolen pr. 30/ På Farsø Skole har modtageklasse- og asyl eleverne været indskrevet i større klasser og derudfra er der etableret mindre hold. Ministeriet har skærpet, at eleverne skal være skrevet ind på stamhold, derfor er der dels mange eleverne i gennemsnit på Farsø Skole i 2015 og 2016 og flere klasser i Beskrivelse af Vestermarkskolen Vestermarkskolen er en rammeinstitution. Den er takst-finasieret. Der opkræves en takst pr. elev for henholdsvis skole og SFO. Det er en enhedstakst for alle elever uanset handicap. Vestermarkskolen er specialskole for hele kommunen og modtager også elever fra andre kommuner (primært Rebild kommune). Vestermarkskolen er kendt for at være en specialskole med gode fysiske rammer og et højt fagligt niveau. Vestermarkskolen er en skole for elever med massive generelle læringsvanskeligheder, hvor elevgruppen spænder vidt. På Vestermarkskolen undervises bl.a. elever med Autisme, Downs Syndrom og Multihandicappede. Endvidere undervises en lang række af elever uden egentlig diagnose. Undervisningen tilrettelægges med fokus på den enkelte elevs behov og muligheder. Undervisningen er derfor tilrettelagt forskelligt for eleverne. Nogle er i et meget skærmet undervisningsmiljø, andre er i et miljø, hvor der er stor grad af fællesundervisning med flere andre elever. Der er således både 1-1 undervisning, små klasser på f.eks. 4 elever og en udskolingsklasse på op til 9 elever, der dog i praksis deles i mindre grupper. 20

22 Vestermarkskolen er en specialskole med mange års erfaring i undervisning af folkeskolens svageste elever. Der arbejdes ud fra udførlige individuelle elevplaner og i SFO pædagogiske læringsplaner. Der arbejdes målrettet på at udvikle elevernes kompetencer inden for det personlige, sociale, kommunikative, kreative og kundskabsmæssige, samt kendskabet til samfundet lokalt, regionalt og globalt. Det vil i kort form betyde: Mest mulig livsmestring. Familierne har ofte Vestermarkskolen som nærmeste samarbejdspartner i de mange svære problemstillinger, der kan være, når man har et barn i denne målgruppe. Vestermarkskolen har mange års erfaring med tværfagligt samarbejde. Den helhedsorienterede indsats om det enkelte barn involverer udover lærere og pædagoger ofte fysioterapeuter, ergoterapeuter, talekonsulenter, Børn i Bevægelse (BIB), Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mm. Sammen med UU-vejleder sikrer vi, at eleverne kommer videre i ungdomsuddannelse. I udskolingen bruges der tid på at besøge de forskellige uddannelsesmuligheder og botilbud som passer til Vestermarkskolens elevgruppe. De elever, der magter en selvstændig praktik, kommer i en sådan. Hvor går eleverne hen efter Vestermarkskolen? Udskolingselever 2015 Udskolingselever 2016 Limfjordsskolen(STU) 1 Limfjordsskolen 3 CKA, Arden (STU) 1 Studievej, Nr. Sundby STU Studievej, Nr. Sundby 1 Lounsgården, Hvalpsund (STU) Tolne Efterskole 2 1 VUK (STU) 2 Sødisbakke 1 CSV i Randers (STU) 2 Aktivitetshuset i Hobro 1 Udskolingselever I alt Flere lærere og pædagoger er i gang med, eller har været i gang med, at tage PD moduler. 1 lærer og 2 pædagoger forventes at færdiggøre deres Diplomuddannelse i efteråret Der er udarbejdet et samarbejdspapir mellem Aars skole, Mejsevejens børnehave og Vestermarkskolen indeholdende: De gode overgange - Aftalt fælles mellem Mejsevejens børnehave, Vestermarkskolen og Aars skole på et møde i februar 2017 for at sikre bedst mulige overgange mellem de tre institutioner. Det blev aftalt at tiltagene drøftes/evalueres hvert år med et møde i september/oktober og i februar. Lokalitet går på skift. Elevarrangementer- Vestermarkskolen inviterer Mejsevej til teaterforestillinger, skoleforestilling, koncerter og lignende. 21