Integrationsgrunduddannelsen IGU Nyeste udvikling

Transkript

1 Integrationsgrunduddannelsen IGU Nyeste udvikling v. Kasper Højvang Kyed 6. oktober 2017 Konference: Disruption, uddannelsesfrafald og udsatte grupper

2 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Nyankomne flygtninge Visiterede flygtninge til kommunerne, fordelt på børn og voksne, januar 2015-august 2017, antal Flygtninge (Voksne) Flygtninge (Børn) Lineær (Flygtninge (Voksne)) Lineær (Flygtninge (Børn)) Anm.: Tallene for 2017 er foreløbige. Kilde: Udlændingestyrelsen.

3 Barrierer i beskæftigelsesindsatsen Manglende sprogkundskaber 61% 26% 10% 3% Manglende uddannelse 27% 47% 21% 5% Manglende erhvervserfaring 26% 44% 26% 4% Nyankomne Sociale problemstillinger 6% 45% 44% 4% Manglende it-kompetencer 16% 34% 38% 13% Manglende motivation 12% 34% 45% 9% Dårlige helbred 6% 31% 58% 4% Virksomheder ønsker nytilkomne med stærke danskkundskaber 47% 38% 12% 4% Forkert match mellem den nytilkomnes kompetencer og efterspørgslen på arbejdskraft 21% 49% 23% 6% Virksomheder Få virksomheder i kommunen 6% 16% 45% 32% Virksomheder er ikke interesserede i samarbejde 1% 13% 56% 30% Få virksomheder i nærliggende kommuner 10% 48% 42% Det tager tid at finde den rette virksomhed til den rette flygtning 27% 49% 19% 4% Der er behov for at udvide kommunens virksomhedsnetværk 10% 35% 42% 13% Kommuner Der er behov for kompetenceudvikling blandt medarbejdere For få jobkonsulenter i kommunen 3% 8% 10% 29% 43% 57% 39% 12% Kilde: Oxford Research, 2017/ Spørgeskemaundersøgelse til kommunerne for UIM 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke n=77

4 Integrationsgrunduddannelsen (IGU) - Hvordan er det nu det er? IGU er en 3-årig forsøgsordning Skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. IGU er et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 17. marts 2016 IGU er et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering, men er ikke et tilbud i integrationslovens forstand Målet er varig ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse

5 Integrationsgrunduddannelse Registrerede IGU-forløb, juli 2016-september 2017, antal Registrerede forløb Akkumuleret antal af registrerede forløb september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september 2017 Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for især den seneste måned være undervurderet. Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

6 Integrationsgrunduddannelse: kommunale forskelle og potentiale IGU-målgruppe (se anmærkning) pr. 31. maj 2017, antal Registrerede IGU-forløb, fordelt på bopælskommune, september 2017, antal Ca personer 929 forløb Anm.: I IGU-målgruppen indgår årige flygtninge- og familiesammenførte til flygtninge, som har opholdt sig i Danmark i under 5 år, og som enten er på offentlig forsørgelse eller selvforsørgede, der hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata i Danmarks Statistik, STAR og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for især den seneste måned være undervurderet. Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

7 Udfordringer for IGU en De største udfordringer er lige nu knyttet til uddannelsesdelen i IGU en. Det handler primært om: Udbredelse af inspiration alle parter kan biddrage Et godt samarbejde mellem jobcentrer, virksomheder og uddannelser Der er stor interesse fra alle parter og gode incitamenter Relevante AMU-kurser Besvær med uddannelsesplanen Ingen formkrav og kan ændres løbende

8 Branchefordeling af IGU Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv. Uoplyst El-, gas- og fjernvarmeforsyning Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. Information og kommunikation Fast ejendom Kultur, forlystelser og sport Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser Andre serviceydelser Undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Bygge- og anlægsvirksomhed Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester Overnatningsfaciliteter og restaurantvirksomhed Transport og godshåndtering Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Engos- og detailhandel Fremstillingsvirksomhed Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1% 1% 2% 3% 3% 6% 7% 8% 10% 11% 13% 14% 18% 0% 5% 10% 15% 20%

9 Mange veje til Rom - Samarbejdsmodeller og gode eksempler på uddannelsesforløbet i integrationsgrunduddannelsen (IGU)

10 Kommunen som drivende part Jammerbugt Kommune Gå i gang og koordinér uddannelsesforløbet undervejs i processen Lejre Kommune Samarbejde om IGU-uddannelsespakker, hvor man kombinerer brancher, for at få flere elever samlet Sønderjyske kommuner: Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg Tværkommunalt samarbejde giver resultater

11 Uddannelsesudbyderen som drivende part VEU-center Aalborg/Himmerland Dialogmøder, workshops og resultater ved fælles samarbejde VEU-centre i Østdanmark Et vellykket samarbejde mellem VEU-centre, jobcentre, STAR og SIRI AMU-Fyn God erfaring med tovholder-rolle

12 Virksomheden som drivende part Dansk Supermarked (Region Midtjylland) Egne undervisningshold giver virksomheden en aktiv rolle i uddannelsesforløbet ISS (Region Sjælland og Region Nordjylland) En virksomhed i flere roller. Et effektivt samarbejde med 3F og EUC Vestsjælland, og hjælp til virksomheder med IGU. Viborg Computer Center (Region Midtjylland) En lille detailbutik. Tæt samarbejde med kommunen og uddannelsesudbyder om uddannelsesplanen

13