Hverdag. Nr. 16. Maj Informationsblad til skolens elever/forældre og personale. Fællesskolen Hammelev Sct. Severin.

Transkript

1 Fællesskolen Hammelev Sct. Severin Maj 2013 Nr. 16 Informationsblad til skolens elever/forældre og personale Hverdag I dette nummer: Skoleårets planlægning Mistet undervisning Arrangementer, møder mv. under lockouten En elevvinkel på lockouten 5 Specialklasser 7 Buskort 8 Bornholm 8 Indeklima i Sct. Severin 9 Personalia 10 Mandag den kunne vi igen slå dørene op for elever og lærere. Det var en dag fyldt med gensynsglæde. Alle på skolen havde set frem til endelig at få hverdagen tilbage igen. På min morgenrunde var der mange smil - forældre som nu ikke længere behøver at bekymre sig om besværlig planlægning og børnepasning, lærere som blev budt velkommen med knus, kram og glade ansigter og elever, som var mere end parate. Nogle af indskolingseleverne sad allerede før undervisningsstart på deres pladser, spændte og forventningsfulde. I Sct. Severin afdelingen nåede jeg rundt i alle klasserne den første dag for at byde eleverne velkommen tilbage, besvare spørgsmål og få et indtryk fra den pulserende hverdag. (Fortsættes på side 2)

2 (Fortsat fra side 1) Det var dejligt og for mig også bevægende at se de fyldte klasser, se undervisningen være i gang igen. Set i bakspejlet vil jeg huske april måned 2013 som den mest mærkelige og forstemmende periode i nyere tids skolehistorie. Flere har sammenlignet opstarten mandag med skolestartssituationen efter sommerferien. Med det lange fravær på 5 uger kunne det også give god mening, men der er alligevel nogle forhold, som gør, at det er meget anderledes. Nu er vi kommet ud på den anden side af en lockout, som aldrig tidligere har fundet sted, og hvor lærere med næsten 30 års ansættelse fra den ene dag til den næste pludselig kunne se sig selv være lukket ude fra deres arbejdsplads teknisk set være afskediget. De mange følelser den proces har medført hos den enkelte lærer medfører også, at der vil være nogle efterdønninger bl.a. i form af usikkerhed om fremtiden. Det skal vi på skolen selvfølgelig have sat på dagsordenen her i den kommende tid. På længere sigt vil vi på skolen også drøfte de vilkårsændringer, som den nye lov medfører. Drøftelserne vil fortrinsvis komme til at ske i det kommende skoleår, fordi ændringerne først træder i kraft fra 1. august I det kommende skoleår vil planlægningen ske efter den lokale arbejdstidsaftale, som kommune og lærerforening indgik før påske. Under hele lockouten har der været usikkerhed om vilkårene for det kommende skoleårs planlægning. Nu har vi aftalerne på plads og dermed kan vi for alvor starte planlægningen af næste skoleår. Det er min erfaring, at lærerne i situationer med mange forandringer og vilkårsændringer altid sørger for, at hverdagen ude hos eleverne fungerer godt - og der har bestemt været mange udfordringer de seneste år med besparelser, omstruktureringer mv. Det ligger lærerne meget på sinde at friholde dagligdagen for de ydre påvirkninger der måtte være. Det er også mit klare indtryk her efter lockouten, at alle lærere var parate og opsatte på at løse opgaven godt på trods af, at de netop er kommet ud på den anden side af den mest alvorlige arbejdskonflikt, vi har haft på skoleområdet nogensinde. Den positive indstilling synes jeg, at der skal stå stor respekt omkring. Side 2

3 Skoleårets planlægning Der vil i den kommende tid herske stor travlhed omkring planlægningen af det nye skoleår. Planlægningen bliver som følge af lockouten meget komprimeret i løbet af den næste måned skal budgetlægning, beregninger af arbejdstid, undervisningstimetal, fagfordeling, skemalægning, indkøb mv. gerne gå op i en højere enhed, så vi får udarbejdet et godt grundlag for arbejder i det kommende skoleår. Mistet undervisning Under lockouten er der gået i alt 18 dages undervisning tabt, svarende til 9 % af årsnormen. Undervisningsministeriet har meldt ud, at eleverne har krav på at oppebære minimumstimetallet og at skolerne i videst muligt omfang sørger for at mistet undervisning i indeværende skoleår indhentes inden sommerferien, således at skolerne lever op til minimumskravene. I Haderslev Kommune tildeles eleverne undervisningstimer efter styrelsesvedtægtens vejledende timetal. Det tal ligger samlet set godt 8 % over minimumstimetallet. Når vi indberetter elevernes timetal til undervisningsministeriet, så gøres det op efter følgende faser: Side 3 0. årgang årgang årgang Der er altså kun tale om en 1 årig opgørelse på 0. årgang, de 2 øvrige opgørelser sker henholdsvis efter 3. klasse og efter 6. klasse. På 0. årgang kan vi godt opfylde minimumstimetallet. Minimumstimetallet for alle øvrige elever kan vi også godt overholde hvad angår det samlede timetal. I klasse får eleverne i løbet af den 3-årige fase i alt 133 lektioner mere end minimumstimetallet foreskriver. I klasse ligger lektionstallet 206 lektioner over minimum. For nu at komplicere det hele lidt, så forholder det sig således, at undervisningstimerne i en klasse er inddelt i 3 blokke: den humanistiske, den naturfaglige og den musisk-kreative blok. Indenfor hver blok er der et minimumstimetal, som skal overholdes i løbet af den 3-årige periode. På mellemtrinnet ser fordelingen af lektionerne mellem blokkene fint ud. (Fortsættes på side 4)

4 (Fortsat fra side 3) I indskolingen har vi valgt at give forholdsvis mange timer i den kreative blok, idræt, musik og billedkunst, mens vi i de to andre blokke ligger tæt på minimumstimetallet. For at vi nu kan overholde minimumstimetallet, vil vi i den resterende del af skoleåret omlægge timer fra den kreative blok (musik og billedkunst) til de to andre blokke, således at eleverne får repareret timer i dansk, matematik mv. I vil få nærmere besked herom snarest i den enkelte klasse. Da nogle af klasserne har fået undervisning under lockouten, vil der være tale om en individuel vurdering. Klasselærerne orienterer eleverne om ændringerne og vi vil bede jer om at tale med jeres børn om det. Arrangementer, møder mv. under lockouten Under lockouten har der også været datofastsat forskellige arrangementer, møder, skole/ hjemsamtaler mv. I den situation siger reglerne, at tiden er tabt. Vi vil som udgangspunkt ikke reparere på alt det tabte, der ligger i tilknytning til undervisningen. Det ville også kunne medføre en ophobning af aktiviteter her i slutningen af skoleåret. Ud over de lockoutramte aktiviteter vil der også være aktiviteter efter lockouten, som kan være svære at gennemføre. Det drejer sig bl.a. om elevplanerne, hvor vi vurderer, at afbrækket vanskeliggør en vurdering i den aktuelle situation. Klassens lærere vil informere om de situationer, hvor der ændres i planerne. Side 4

5 Maj 2013 En elevvinkel på lockouten Emma i 4.b har på egen hånd lavet et flot indlæg omkring lockouten. Hun har lavet et meget selvstændigt stykke arbejde, hvor hun bl.a. har søgt mange oplysninger på nettet, ligesom hun har været en flittig tv-kigger. Efter aftale med Emma Varshadi Schmidt 4B bringer vi her hendes vinkel, som hun har lavet i slutningen af lockouten: Hej med dig! Jeg vil fortælle dig lidt om lockout. Mange lærere er blevet lockoutet, altså blevet "låst ude". De må ikke komme på arbejde, så derfor er der mange elever som heller ikke kan komme i skole. Jeg skal i skole hver dag, fordi jeg har 3 tjenestemænd, som blev ansat før Tjenestemænd skal undervise. Grunden til de stoppede med, at ansætte lærere som tjenestemænd efter 1993 er blandt andet, fordi tjenestemænd får en god pension, hvor de ikke selv skal betale til deres pensionsopsparing, men det skal de lærere som er ansat efter Dem der er ansat efter 1993 er dem, som er lockoutet. Tjenestemænd skal som sagt gå på arbejde, og får stadig deres normale løn. lærere, som er lockoutet får noget, som svarer til dagpenge. Grunden til der overhovedet er lockout er fordi, at kommunernes lansforening (KL) og Danmarks lærerforening skulle starte nogle forhandlinger i starten af december sidste år, som skulle være slut i slutningen af februar. Forhandlingerne handlede om, at lærerne skulle have mere arbejdstid, altså mere tid sammen med børnene, og mindre forberedelse. De forhandlinger var ikke slut i februar, og fordi de ikke fandt en løsning, så truede KL med lockout. (Fortsættes på side 6) Side 5

6 Maj 2013 (Fortsat fra side 5) Det var vist 51 dage der højest, ville blive lockout. Regeringen skal træde ind hvis der ikke bliver fundet en løsning snart, men regeringen mener, at det er for tidligt at træde ind lige nu. Det påvirker mange forældre som har børn nede i de små klasser, at der er lockout, fordi det er svært at få dem passet, og de kan ikke selv passe dem hele tiden, fordi det går ud over forældrenes arbejde. Det er formand for Danmarks lærerforening Anders Bondo Christensen og en anden mand fra KL som skal forhandle. Der er nogle arbejdspladser som f.eks Microsoft og TDC som har gjort klar til børn, som kan komme med mor og far på arbejde. Der er store rum med brætspil, computer og alt muligt andet. Forældrene skiftes vist til at se til børnene. SKAT har grebet ind, og så skal forældrene betale, for den gode service, men forældrene tager alligevel børn med på arbejde og betaler til SKAT. Under lockouten får lærere som sagt ingen løn. Det betyder, at de enten må leve af opsparingen eller låne penge af Danmarks lærerforening. Formand for forretningsudvalget i Danmarks lærerforening Per Sand Pedersen fortæller til tv2.dk, at tilbuddet allerede er blevet benyttet af de lærere, hvis løn er blevet tilbageholdt for april måned. Vi havde 239 lærere, som kunne optage lånet, da de var blevet trukket i løn her 1.april, og det har 98 personer benyttet sig af indtil videre, siger Per Sand Pedersen. Set ud fra gennemsnitslønnen i faget, så mister en lærer i øjeblikket 800 til 1000 kroner om dagen, men udover det, så dækker støtten ikke mange af lærerenes reelle løn. Dermed kan de være nødt til at dække differencen ind ved f.eks at optage yderligere lån. Udover at miste lønnen og sidde tilbage med et lån af renter, så mister lærere også deres pension under lockouten. Den månedlige pension får de heller ikke under lockouten, hvilket svarer til, at lærere yderligere går glip af kroner om måneden. Det var lidt om lockout. Side 6

7 Specialklasser Ved skoleårets start fik vi en række nye undervisningstilbud på Sct. Severin. Taleklassen, læseklassen og modtageklasserne har tidligere været præsenteret i Netop-Nu. I dette nummer er turen så kommet til specialklasserne. Vi har i dette skoleår fire specialklasser: 1-2s, 3-4s, 4-5s og 5-6s. Klassebetegnelserne dækker over, at der i disse klasser er en lidt større aldersspredning end i de almene klasser. Eleverne i specialklasserne har det samme timetal og de samme fag som andre klasser, men der er færre elever i klasserne pt. 7 9 elever, og undervisningen er i højere grad tilpasset den enkelte elev. Der vil således også være mere tid til, at lærerne kan støtte den enkelte elev i klassen. Vi har valgt at tilknytte hver specialklasse til en årgang, således at 1-2s arbejder sammen med 1.årg og så fremdeles. Det betyder, at specialklasserne har idræt sammen med en almen klasse, at de ofte arbejder sammen i A-ugerne, og at de ellers er sammen, når det er hensigtsmæssigt. Det er også det samme lærerteam, der underviser i alle klasserne, dog er det lærere med erfaring i at undervise i specialklasser, der har hovedparten af timerne der. Samarbejdet mellem specialklasserne og de andre klasser anser vi for at være vigtigt også for elevernes sociale udvikling. I specialklasserne vil der også ofte på grund af det lave elevtal være en skæv fordeling mellem drenge og piger, f.eks. er der kun 2 piger i 3-4s og kun 3 drenge i 4-5s. Andre kammerater kan derfor være meget velkomne. Der er i specialklasserne også et tættere samarbejde både med skolepsykolog og andre relevante faggrupper og med eleven og forældrene. Der er således både flere elevsamtaler og flere forældresamtaler end i de almene klasser. Elevplanerne er også mere individuelt tilpassede, således at man følger den enkelte elevs udvikling nøjere. Hvert år vurderer skolepsykologen sammen med lærerne alle elever med henblik på at tage stilling til om placeringen i specialklassen fortsat er det bedste tilbud for hver enkelt elev. Hvis eleven skal fortsætte i specialklasse efter 6. klasse her er tilbuddet på Sdr. Otting skoles ungeunivers. Side 7

8 Buskort Haderslev Byråd har besluttet at samtlige skoleelever i Haderslev Kommune i skoleåret 13/14 skal have et gratis buskort. Med buskortet kan eleverne benytte busserne både i skoletiden og i fritiden. Buskortet gælder til Sydtrafik s busser og er gældende fra 1. juli. Dog fra 1.8 for kommende 0. årg. Skolens kontor er i fuld gang med at udstede de mange buskort, så de er klar til udlevering inden sommerferien. Vi bruger de elevbilleder, vi har fra skolefotograferingerne. Enkelte nye elever vil vi fotografere på kontoret. At alle elever har et buskort giver mulighed for, at klasserne kan tage med bussen og deltage i kulturelle tilbud, idrætsarrangementer, alternativ undervisning ved skov og strand og lignende. Det er derfor vigtigt, at kortet altid medbringes i skoletasken. Det koster kr. 50,- at få et nyt buskort, hvis det er blevet væk. Bornholm I uge 20 drager elever og lærere på 5. og 6. årgang af sted på lejrskole til Bornholm. Der venter de ca. 180 elever og deres lærere en spændende uge, rig på oplevelser og seværdigheder. Her i ugerne op til turen er forberedelserne intense, så eleverne tager af sted med en god faglig ballast omkring Bornholm. Det er selvfølgelig øens særprægede geologi og spændende natur, som sammen med de historiske begivenheder gennem tiden, danner ramme om turens faglige indhold. I tilgift hertil får eleverne også mange gode og spændende oplevelser i det fælles samvær, som også er en væsentlig del af en lejrskole herfra ønskes I alle en rigtig god tur. Side 8

9 Indeklimasituationen i Sct. Severin afdelingen På byrådsmødet blev midlerne til forbedring af indeklimaet i Sct. Severin afdelingen frigivet, knap 10 mio. kr. i alt. For de midler skal vi have løst indeklimaudfordringen i vores bygninger fra halvfjerdserne. I første omgang vil der skulle iværksættes en licitation for at finde den rådgiver, som skal stå for planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet. Om alt går vel, kan vi starte renoveringen omkring sommerferien eller umiddelbart derefter. Stort set alle elever vil blive berørt af arbejdet, da det omfatter ca. en tredjedel af skolens areal og det vil strække sig over mindst 2-3 måneder. Rigtig godt at vi nu endelig kan se frem til forbedringer af indeklimaet i den nyere del af skolen. Side 9

10 Fællesskolen HAMMELEV SCT SEVERIN Hammelev Afd. Hammelev Bygade Vojens Tlf Sct. Severin afd. Moltrupvej 1 a 6100 Haderslev Tlf Personalia Fredag den 10. maj fylder skoleinspektør Erling Conradsen 50 år. TILLYKKE hammelevsctseverin@haderslev.dk De lange tomme gange er heldigvis fyldt op igen