fremtiden starter her... DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST

Transkript

1 fremtiden starter her... DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST

2 DANSK ERHVERV, maj 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL foto: colourbox.com

3 FORORD Købmænd og handelsmænd har altid været afgørende for Danmarks velstand. I mere end tusind år har danskerne været kendt som driftige købmænd, der besøgte fjerne himmelstrøg for at handle og finde nye muligheder for indtjening. Også i dag er de driftige købmænd i engros- og detailhandlen med til at sikre vores velstand. Varesortimenterne bliver hele tiden udvidet med nye produkter og varer fra nær og fjern, som danske forbrugere ikke anede eksisterede, men som gør deres liv lettere eller mere spændende. Ændringer i kundernes præferencer og indkøbsvaner opfanges af detailhandlen, som tilpasser sortiment og udbud derefter, og effektive logistik- og lagersystemer sikrer, at varerne transporteres hurtigt over store afstande, og bevarer varerne friske og indbydende for kunderne. Handlen har til alle tider haft de bedste vilkår, når de politiske beslutningstagere har anerkendt, at landets økonomi er afhængig af driftige handelsfolk. Det er imidlertid en forståelse, som i dag for ofte tilsidesættes af en kortsigtet politisk prioritering af at rejse et statsligt provenu gennem høje skatte- og afgiftssatser. Dertil kommer regler og regulering, som i nogle tilfælde er unødigt besværlige og ressourcekrævende. Det øger omkostningsniveauet, der medfører højere priser for forbrugerne og skaber grobund for øget grænsehandel, illegal handel og e-handel i udlandet, hvilket igen koster både arbejdspladser og vækst i Danmark. Der er derfor behov for politisk at tænke mere langsigtet og prioritere vækst på sigt snarere end provenu hér og nu. Dette indebærer, at hele skatte- og afgiftsstrukturen samt erhvervslivets rammevilkår skal gennemtænkes, så det er attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Konkurrencedygtige virksomheder er afgørende for Danmarks vækst, velstand og velfærd. Detailhandlen har ikke kun betydning for samfundsøkonomien. Detailhandlen er også arbejdsgiver for et stort antal mennesker, ligesom branchen er med til at sikre, at forbrugernes dagligdag hænger sammen. Danmark er kendetegnet ved en butiksstruktur, hvor butikkerne tilbyder et bredt sortiment i kort afstand for de fleste danskere, ligesom detailhandlen gør meget for at sikre tilfredse kunder og gode forbrugerforhold. Mange butikker tilbyder lange åbningstider, god kundeservice, udstrakt bytteservice, mulighed for at hæve kontanter uden gebyr eller for at afhente pakker og medicin, ligesom det danske pantsystem er baseret på detailhandlens aktive medvirken. Moderne detailhandelsvirksomheder konkurrerer nemlig ikke bare på pris. De konkurrerer også i høj grad på at være innovative, opspore nye trends, levere god service og på at afkode forbrugernes indkøbsmønstre og behov for derved at tiltrække kunder. Med denne analyse ønsker vi at sætte fokus på det store bidrag, handelsvirksomhederne yder til Danmarks økonomiske vækst og forbrugernes velfærd og dermed hvorfor, det er vigtigt for Danmark, at detailhandlen sikres gode rammevilkår og derigennem konkurrenceevne. Desuden peger vi på, hvilke forudsætninger og forandringer der skal til, for at dansk detailhandel kan opnå sit fulde potentiale og i fremtiden stå endnu stærkere i den internationale konkurrence. God læselyst! Laurits Rønn Direktør Henrik Hyltoft Markedsdirektør DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

4 FORORD 1 INDHOLD 2 EXECUTIVE SUMMARY 4 KAPITEL 1: DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE DETAILHANDLEN BINDER FORBRUGERE OG VARER SAMMEN UDFORDRINGER FOR BRANCHEN 11 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK DETAILHANDLEN SKABER MANGE DANSKE ARBEJDSPLADSER DETAILHANDLENS BIDRAG TIL STATSKASSEN DETAILOMSÆTNINGEN FORTSAT FALDENDE MARKANT LØNUDVIKLING SVÆKKER KONKURRENCEEVNEN HÅRD KONKURRENCE I DETAILHANDLEN 23 KAPITEL 3: DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE EN BRANCHE FOR ALLE DETAILHANDLEN SIKRER INTEGRATION 31 KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING DANSKE KÆDER I UDLANDET DETAILHANDLENS INDKØB HOLDER PRISERNE NEDE DANSKE EKSPORTSUCCESER SKABER JOB E-HANDEL BANER VEJ FOR EKSPORT 40 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER KRISEN TRÆKKER FORTSAT SINE SPOR I FORBRUGET DANSKERNES INDKØBSMØNSTRE FØLGER KONJUNKTURERNE DANSKERNES FORBRUG ER DETAILHANDLENS VÆKSTDRIVER CONVENIENCE-BØLGEN EN ANSVARLIG DETAILHANDEL DETAILHANDLEN SIKRER GODE FORBRUGERFORHOLD SERVICE INCLUDED 57 KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG FORSKYDNINGER I DETAILHANDLEN FORSKYDNINGER I DAGLIGVAREHANDLEN KONSOLIDERING INNOVATION OG TEKNOLOGI SOM KILDER TIL KUNDER 68 2 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

5 KAPITEL 7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL GRÆNSEHANDEL ER ET UDBREDT FÆNOMEN PROFIL AF EN TYPISK DANSK GRÆNSEHANDELSHUSSTAND DET DANSKE AFGIFTSTRYK ER BLANDT VERDENS HØJESTE GRÆNSEHANDLEN BREDER SIG TIL NYE VAREKATEGORIER GRÆNSEHANDEL SKABER LAGEREFFEKT ÉT SKRIDT TILBAGE, OG ET FREM, ER LIGE LANGT AFGIFTERNES SKRÆKEKSEMPLER BEHOV FOR OPGØR MED AFGIFTSJUNGLEN AFGIFTSLEMPELSER HAR EN POSITIV EFFEKT GRÆNSEHANDEL HAR FLYTTET JOB TIL TYSKLAND GRÆNSEHANDLENS MILJØEFFEKTER HØJE AFGIFTER FØRER TIL ILLEGAL HANDEL ILLEGAL HANDEL KOSTER STATSKASSEN OP IMOD 1 MIA. KR. 89 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST DANSKERNE HAR TAGET E-HANDLEN TIL SIG DANSK E-HANDEL FOR 69 MIA. KR. I E-HANDLEN UDGØR 8 PCT. AF PRIVATFORBRUGET DANSK E-HANDEL TRUES AF STIGENDE E-GRÆNSEHANDEL ET HØJT OMKOSTNINGSNIVEAU FØRER TIL E-GRÆNSEHANDEL STATSKASSEN GÅR ÅRLIGT GLIP AF EN HALV MIA. KR. I MOMS PRISEN ER HOVEDÅRSAG TIL DANSKERNES E-GRÆNSEHANDEL UNGES E-GRÆNSEHANDEL KAN KOSTE DYRT OPLEVELSER, REJSER OG TØJ HITTER PÅ NETTET DAGLIGVARESALG PÅ NETTET FORTSAT I SIN BEGYNDELSE DANSKERNE BLANDT DE MEST E-HANDLENDE I EUROPA KANALERNE SMELTER SAMMEN VIRKSOMHEDERNE ER, HVOR KUNDERNE ER MOBILHANDEL VINDER FREM 114 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL RO OMKRING DETAILHANDLENS RAMMEVILKÅR NEJ TAK TIL SÆRREGLER JA TAK TIL ENS HÅNDHÆVELSE OPGØR MED GRÆNSEHANDLEN OPRYDNING I AFGIFTERNE DANMARK SOM E-HANDELSHUB EN RIMELIG FORBRUGERLOVGIVNING EN MERE EFFEKTIV FØDEVARELOVGIVNING MERE HENSIGTSMÆSSIG MILJØLOVGIVNING EN EKSTRA HÅNDSRÆKNING 128 noter 130 INDEX 132 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 3

6 EXECUTIVE SUMMARY Detailomsætningen var 310 mia. kr. i 2013 Detailhandlen er en nøglesektor for Danmark og dansk økonomi. Branchen fungerer som bindeled mellem producenter fra hele verden og de danske forbrugere og er en væsentlig brik i dansk økonomi i forhold til at skabe vækst, arbejdspladser og provenu til statskassen. Detailomsætningen beløb sig til ca. 310 mia. kr. i Der er arbejdspladser i detailhandlen Detailhandlen en stor arbejdsplads i Danmark Der er godt arbejdspladser i detailhandlen. 1 Dermed ligger hver 12. arbejdsplads i Danmark i detailhandlen, svarende til hver 8. private arbejdsplads. Derudover bidrager detailhandlen med et markant statsligt provenu gennem indkomstbeskatning af lønninger og afregning af moms og afgifter. Branchen vurderes at indbringe statskassen ca. 15 mia. kr. årligt i indkomstskat af de ansattes løn og sikrer, at ca. 77 mia. kr. årligt bliver indbetalt i moms. Et kendetegn ved detailhandlen er, at branchen rekrutterer sine ansatte meget bredt. Detailhandlen tilbyder gode job til personer, der foretrækker en mere praktisk indgang til arbejdslivet, og det er samtidig en branche med gode og hurtige karrieremuligheder med både økonomisk og personalemæssigt ansvar. Det er således ikke unormalt, at man i en ung alder kan avancere og få et stort ansvar som fx butikschef. En stor del af de ansatte er yngre, ufaglærte eller har en relativt kort uddannelse. Detailhandlen er derfor ofte et sted, hvor unge får deres første erfaringer med arbejdsmarkedet, eksempelvis inden de tager en videregående uddannelse. Andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere er ligeledes relativt høj i detailhandlen, idet 6,6 pct. af de ansatte har en indvandrerbaggrund fra et ikke-vestligt land. Dermed er detailhandlen en nøglesektor for Danmark ikke kun i kraft af sin økonomiske betydning, men også fordi den tilbyder ansættelse til et bredt udsnit af befolkningen. Innovation, internationalisering og effektiv logistik skaber merværdi En vigtig del af detailhandlens værdiskabelse sker via et omfattende distributionsnet og et effektivt lager- og logistiksystem, så lageromkostningerne holdes nede, samtidig med at der altid er varer på hylderne. Desuden skaber detailhandlen værdi for danskerne, når branchens repræsentanter og samarbejdspartnere afsøger mulighederne hos producenter i hele verden for at finde nye eller bedre produkter og forhandler priser med leverandørerne for at sikre så billige varer som muligt. Dette er med til at sikre lavere omkostninger for detailhandlen og derved gøre det muligt at tilbyde forbrugerne varer til attraktive priser. Innovation er ligeledes et vigtigt element i forretningsstrategien for de fleste detailhandlende. Er man i stand til at identificere et nyt produkt, der får succes hos forbrugerne, kan det danne grundlag for god indtjening. Mange af de virksomheder, der er spiret frem og har oplevet fremgang trods krisen, er dem, der har haft held med et nyt forretningskoncept eller sortiment. Desuden er detailhandlen, ligesom mange andre brancher, afhængig af at kunne forudsige eller hurtigt tilpasse sig nye forbrugertrends og forbrugsmønstre. Danskerne handler i højere grad i discountbutikker Derfor sker der løbende en række forskydninger i forskellige dele af detailhandlen. Eksempelvis har danskerne valgt at købe flere dagligvarer i discountbutikker, som givetvis på grund af krisen oplever stigende omsætning, mens andre dagligvarekoncepter har oplevet tilbagegang. Samtidig foregår der løbende brancheglidninger. I dag kan forbrugerne, ud over fødevarer og dagligvarer, også købe bl.a. elektronik, bøger og tøj i dagligvarebutikkerne. Ligeledes sælges en række varetyper i stigende grad også i andre typer butikker end i de specialiserede forretninger, fx sælges legetøj ikke kun i legetøjsforretninger, men også hos fx boghandlere, elektronikforhandlere, i dagligvarehandlen og online. 4 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

7 EXECUTIVE SUMMARY Figur 1: Detailhandlen binder forbrugere og varer sammen Netop e-handlen har vundet indpas i Danmark som endnu en salgskanal, forbrugerne kan benytte sig af. Det er ikke en simpel øvelse at opgøre den samlede e-handel, men Dansk Erhverv har estimeret e-handlen til at udgøre ca. 69 mia. kr. i Dermed udgør e-handlen knap 8 pct. af danskernes samlede privatforbrug, når der ses bort fra boligudgifter. I 2013 e-handlede danskerne for 69 mia. kr., svarende til knap 8 pct. af privatforbruget Højt omkostningsniveau og hård konkurrence i detailhandlen Der er hård konkurrence om forbrugernes gunst i den danske detailhandel. Det forhold, at detailomsætningen fortsat er nedadgående efter flere år med krise, afspejler usikkerheden i kølvandet på den sydeuropæiske statsgældskrise og en mere generel usikkerhed om den fremtidige makroøkonomiske udvikling. Samtidig er den danske detailhandel presset af et meget højt omkostningsniveau som følge af især et højt løn-, skatte- og afgiftsniveau, der er med til at presse omsætning og arbejdspladser ud af landet. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 5

8 EXECUTIVE SUMMARY Grænsehandel koster statskassen 3,8 mia. kr. årligt Omfattende grænsehandel og e-grænsehandel presser dansk detailhandel Det høje danske omkostningsniveau afspejler sig i en omfattende grænsehandel, ikke mindst med nydelsesmidler i Tyskland. Konsekvensen af grænsehandlen er, at staten går glip af et årligt provenu på ca. 3,8 mia. kr., mens der på den tyske side af grænsen er en overnormal beskæftigelse i detailhandlen på op imod arbejdspladser. Desuden har grænsehandlen spredt sig til i stigende grad også at omfatte en lang række dagligvarer. Så længe de samlede moms- og afgiftssatser er indrettet, så man fra tysk side kun opkræver 2 kr., hver gang den danske stat opkræver 3 kr., vil dette tab fortsætte. Desuden foregår der en ikke ubetydelig illegal indførsel og ulovligt videresalg af nydelsesmidler udenom de danske skattemyndigheder. Statskassen anslås at gå glip af op imod 1 mia. kr. årligt i moms- og afgiftsprovenu som følge af illegalt salg af de mest gængse nydelsesmidler som øl, sodavand, slik og cigaretter. Udenlandske netbutikkers manglende momsafregning koster statskassen mindst en halv mia. kr. årligt En voksende udfordring er desuden den betydelige e-grænsehandel, som skyldes, at mange danskere vælger at e-handle i udlandet frem for i Danmark. Dansk Erhverv har estimeret, at e-grænsehandlen beløb sig til ca. 14 mia. kr. i Selvom e-grænsehandlen i et vist omfang skyldes, at store udenlandske netbutikker har sortimenter, det kan være svært at konkurrere med, så afspejler det, at omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er højere end i udlandet. Et særskilt problem er, at en række udenlandske netbutikker ikke svarer moms i Danmark, selvom de har en omsætning, der forpligter dem til det. Dansk Erhverv har estimeret, at det koster den danske statskasse mindst en halv milliard kroner årligt. E-grænsehandlen udgør ca. 20 pct. af den samlede e-handel fra virksomheder til danske forbrugere. Til sammenligning udgør den fysiske grænsehandel ca. 4,5 pct. af den samlede fysiske handel i Danmark. I takt med væksten i e-handlen, vil den danske grænsehandelsudfordring derfor vokse yderligere. Gode rammevilkår er afgørende for konkurrencedygtige virksomheder I lyset af den pressede økonomiske situation, og den stadigt øgede konkurrence fra udenlandske virksomheder, særligt på nettet, er det afgørende, at den danske detailhandel sikres gode rammevilkår, så det er muligt at drive konkurrencedygtige virksomheder i Danmark. Helt overordnet er der behov for mere ro omkring virksomhedernes rammebetingelser. Nye regler og lovkrav virker ikke blot fordyrende, men er også ressourcekrævende, da det kræver ekstra administration for virksomhederne at sætte sig ind i reglerne og ændre arbejdsgangene. Det er desuden afgørende, at fælles EU-regler implementeres ensartet og effektivt i alle EU-lande, så virksomhederne har lige konkurrencevilkår. Så længe Danmark vælger at fastholde nogle af verdens højeste forbrugsafgifter, vil det som minimum være nødvendigt med en langt mere udbygget og effektiv kontrol for at inddæmme svindel og illegalt salg uden om det danske moms- og afgiftssystem. Mest effektfuldt og hensigtsmæssigt vil det dog være at gribe fat om nældens rod og bringe det danske omkostningsniveau, herunder især afgiftsniveauet, ned på et leje, der modsvarer de lande, vi normalt sammenligner os med. Kun på den måde får den danske detailhandel mulighed for at konkurrere på lige vilkår med udenlandske virksomheder, til gavn for vækst, velstand og velfærd i Danmark. Mest effektfuldt og hensigtsmæssigt vil det dog være at gribe fat om nældens rod og bringe det danske omkostningsniveau, herunder især afgiftsniveauet, ned på et leje, der modsvarer de lande, vi normalt sammenligner os med. Dansk Erhverv 6 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

9 DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE 1 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 7

10 DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE Detailhandlen er mere end blot det, forbrugerne oplever i butikkerne. Forud for hvert salg ligger en lang værdikæde Detailhandlen er en afgørende vækstfaktor i dansk økonomi og spiller en nøglerolle for samfundet som helhed. En del af dette oplever danskerne tydeligt, når de som kunder træder ind i en butik og ser varesortimentet og møder ekspedienterne. Men en stor del af det, der går forud for købsoplevelsen, foregår bag kulisserne og lever et mere skjult, men ikke desto mindre særdeles vigtigt, liv. Detailhandlen sørger for, at logistikken er i orden, så der hele tiden er fyldt op på butikshylderne af alt fra mælk over tøj til skruetrækkere og fladskærms-tv, så kunderne kan få præcis det, de efterspørger. Mange detailhandelsvirksomheder er samtidig tilgængelige via flere forskellige salgskanaler, så kunderne selv kan bestemme, om de foretrækker at gå ud og få en oplevelse og personlig service ved at handle i en butik, eller om de hellere vil sidde hjemme i sofaen med deres smartphone, tablet eller pc og bestille varer på nettet og få det bragt hjem til døren. Detailhandlen forstår at tilpasse sig til kundernes ønsker og behov og tilbyder en bred vifte af varer, oplevelser og services. Nogle butikker fokuserer på, at kunderne kan få de billigste discountprodukter, andre på luksusvarer, nogle på, at det skal være Danish Design og andre på, at det skal have et eksotisk tilsnit. Nogle butikker lægger vægt på, at indkøb skal gå hurtigt og andre på, at kunden skal have en oplevelse sammen med deres shopping. Det er afgørende for detailhandlen at være innovative, opspore trends, finde nye varer eller udvikle nye butikskoncepter, som kan tiltrække kunder. Udbredelsen af e-handel og mobilhandel, scan-selv stande, sanseoplevelser via dufte, musik og visuelle indtryk, introduktionen af indkøbskurve med hjul samt udviklingen af kædernes egne mærker for dagligvareprodukter er blot eksempler på innovation i branchen, der gør det lidt lettere, mere indbydende og spændende for kunderne at handle. Danmark har en tæt butiksstruktur med mange butikker og stor geografisk spredning, så langt de fleste danskere har indkøbsmuligheder i deres umiddelbare nærområde. Det er ikke mindst en fordel for personer uden bil, travle børnefamilier og gangbesværede, og giver let adgang til mindre indkøb. En række butikker tilbyder desuden en række ekstra services såsom udlevering af medicin, postfunktion, billetsalg, børnepasning, pantsystem, lange åbningstider og mulighed for at hæve kontanter uden gebyrer. Kort sagt er detailhandlen dér, hvor kunderne er, og tilbyder det, kunderne efterspørger. Dansk detailhandel binder forbrugere og varer fra både nære og fjerne dele af verden sammen 1.1 DETAILHANDLEN BINDER FORBRUGERE OG VARER SAMMEN Den danske detailhandel binder forbrugere og varer fra både nære og fjerne dele af verden sammen og sørger samtidig for, at kunderne får en god indkøbsoplevelse i (net-)butikken. Men inden forbrugerne lægger varerne i kurven, er der foregået en lang proces, hvor virksomheden har fundet de varer, som passer til forbrugernes ønsker og interesser, og hvor de har presset priserne hos producenter og leverandører så meget som muligt. Ofte finder detailhandlen nye og spændende produkter, som danskerne ikke engang var klar over eksisterede. Det hele bindes sammen af hurtig og omkostningseffektiv logistik, distribution og markedsføring. Efter købet sørger butikkerne for at reparere, ombytte eller give pengene tilbage, hvis der er en fejl på varen, eller kunden har fortrudt købet. På den måde skaber detailhandlen værdi til gavn for sig selv, for forbrugerne og for samfundet. 8 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

11 KAPITEL 1: DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE Figur 2: Detailhandlens værdikæde Afsøger markedet for nye produkter og trends Finder nye varer, der kan gøre livet lettere eller mere interessant for forbrugerne, eller tilfredsstiller nye behov Er innovative og efterkommer forbrugernes præferencer og ønsker Følger markedet, så nye ønsker fra forbrugerne hurtigt afspejler sig i nye varer på hylderne Er innovative, opsporer trends og udvikler nye butikskoncepter, som kan tiltrække kunder Sikrer standarder og forhandler priser og vilkår Sikrer, at importerede varer lever op til standarder og krav i Danmark og EU Presser producenternes priser til gavn for forbrugerne Sikrer logistik og distribution Sikrer, at varerne kommer hurtigt frem til kunder og butikker Sikrer friske varer på hylderne tæt på forbrugerne Præsenterer nye varer i forretningen Giver kunderne en god oplevelse, fx med smagsprøver, reklamekataloger, sørger for at butikken er overskuelig og behagelig at købe ind i samt rådgiver om produkter Tilbyder andre ydelser Mange butikker tilbyder, ud over deres eget sortiment, en række services, som letter danskernes dagligdag, fx postfunktion, medicinudlevering, billetsalg, børnepasning, pantsystem, lange åbningstider og mulighed for at hæve kontanter Service efter salg Afhængig af det konkrete produkt yder butikkerne efter salget opfølgende service, behandler reklamationer, reparerer eller erstatter defekte varer og leverer dem tilbage til producenten. I nogle tilfælde tilbyder butikkerne også at bytte varen, hvis kunden har fortrudt et køb DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 9

12 KAPITEL 1: DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE CASE STORY: TOP-TOY A/S TOP-TOY A/S Legetøjets lange rejse TOP-TOYs (Fætter BR og Toys R Us i Danmark) produkter er ude på en lang rejse, før de når frem til børneværelset. Ved hvert enkelt skridt på vejen overvejer vi nøje, hvordan vi bedst kan skabe værdi for vores kunder, vores virksomhed og andre aktører involveret i processen. Kreativitet og design Et stykke legetøj starter ofte som en god idé på tegnebrættet. De fleste af vores produkter køber vi fra leverandører, som vi samarbejder tæt med, så vi kan få de helt rigtige produkter på markedet. For en række af vore brands udvikler vi selv nye produkter helt fra bunden, og hér har vi fuld indflydelse på koncept og valg af materiale. Det betyder for eksempel, at 76 pct. af vores KIDS-WOOD produkter kommer fra bæredygtigt træ. Vi stiller høje krav til produkterne Vi sammensætter vores sortiment således, at vore produkter bidrager til børns udvikling, er sjove at lege med og følger tidens trend. Den proces handler ikke kun om at købe de rigtige produkter til den rigtige pris på det rigtige tidspunkt, men også om at sikre, at produkterne lever op til både vore egne kvalitetskrav og de lovmæssige krav, samt at vore leverandører benytter de rigtige fabrikker. Sådan produceres legetøjet TOP-TOY har ingen fabrikker selv, men køber sine produkter fra op mod 700 fabrikker i 30 lande. Ca. 70 pct. af produkterne er produceret i Kina. I lande som Kina møder vi til tider en række udfordringer med fx overtid, løn og arbejdsmiljø. For at sikre, at fabrikkerne lever op til vores standarder, foretager vi jævnligt inspektioner. Hvis en fabrik ikke lever op til vores krav, arbejder vi sammen med leverandøren og fabrikken om at forbedre forholdene. Vi ønsker kun at tilbyde vore kunder varer, der er produceret under ordentlige forhold. Legetøjet på farten Timing er alfa omega i vores branche, hvor vi fx skal sikre os, at legetøjet når frem til butikkerne i tide, så de kan blive lagt under træet juleaften. Det kræver nøje planlægning at transportere legetøjet på en billig, effektiv og miljøvenlig måde, og der skal naturligvis også tages hensyn til de mennesker, som arbejder på vore store distributionscentre, der hvert år håndterer mange tons legetøj. Sikkert legetøj TOP-TOY føler et stort ansvar for, at børn kan lege sikkert med vores legetøj. Vi arbejder derfor systematisk med produktsikkerhed. Vi går ind for høje standarder og tester legetøjet under og efter produktionen. Da det kan være en udfordring for visse leverandører at leve op til lovkravene, sørger vi for at dele viden med dem, eksempelvis om EU s legetøjsdirektiv. I vores markedsføring er vi bevidste om, at vi har et særligt ansvar, fordi vores slutbrugere er børn. Legetøjet i brug Det bedste legetøj i verden er det, der bliver brugt og som skaber sjove og glade barndomsminder. Hvis vores produkter ikke lever op til den ønskede kvalitet, tager vi varen retur. Modtager vi mange reklamationer på den samme vare, samarbejder vi med leverandøren om at forbedre produktet. På den måde sikrer vi endnu bedre legetøj i fremtiden til glæde for vores kunder. 10 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

13 KAPITEL 1: DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE Figur 3: Legetøjets vej til forbrugeren rejsen tager ca måneder CREATIVITY AND DESIGN TOP-TOY develops fun, educational and safe toys WE BUY LOTS OF TOYS TOP-TOY only purchases products from qualified suppliers and factories TOYS ON THE MOVE TOP-TOY takes people, planet and profit into consideration when transporting toys around the world WE SELL LOTS OF TOYS RETAIL TOP-TOY offers a good work environment and great custumer service in our BR and TOYS R US stores SAFE TOYS TOP-TOY ensures that children can safely play with toys purchased from us HOW TOYS ARE MADE TOP-TOY requires that factories we source from respect human and labour rights WE SELL LOTS OF TOYS WHOLESALE TOP-TOY is a trustworthy business partner for our wholesale customers TOYS IN PLAY TOP-TOY contributes to creating happy childhood memories KILDE: TOP-TOY A/S 1.2 UDFORDRINGER FOR BRANCHEN Siden krisen tog sin begyndelse i 2008, har detailhandlen oplevet en tilbagegang, som dog i et vist omfang kan ses som en tilbagevenden til niveauet før højkonjunkturen. Det er imidlertid bekymrende, at den negative tendens for detailomsætningen fortsætter. Det skal især ses i lyset af, at detailhandlen i en række af vore nabolande har formået at skabe en positiv omsætningskurve. Den negative tendens for Danmarks vedkommende hænger sammen med forbrugernes manglende tiltro til deres egen økonomi og ikke mindst med det høje danske omkostningsniveau. Det rammer detailhandlen hårdt, fordi det øger varernes pris og forringer dermed konkurrenceevnen. Den danske detailhandels største udfordring er det høje danske omkostningsniveau Det giver ikke længere mening at betragte detailhandlen som et hjemmemarkedserhverv. Detailhandlens værdikæde er i høj grad internationaliseret, idet varer i vid udstrækning købes fra producenter og grossister rundt om i verden, ligesom danske virksomheder etablerer butikker i udlandet og udenlandske virksomheder etablerer butikker i Danmark. Med danskernes efterhånden betydelige grænsehandel og e-grænsehandel, er detailhandlen desuden i den grad i international konkurrence. Over tid har det med andre ord udviklet sig til at være et globalt erhverv, hvilket har givet branchen både nye muligheder og nye udfordringer. Dansk detailhandel er i høj grad internationaliseret Den danske detailhandels konkurrenceevne er kraftigt udfordret af det høje danske omkostningsniveau, når virksomhederne skal begå sig i den internationale konkurrence. Det gælder dagligvarehandlen, der gennem mange år har været presset af en stadigt stigende grænsehandel og illegal handel, men også af forbrugernes stigende fokus på discount. Med den kraftige vækst i e-handlen har grænsehandelsproblematikken desuden spredt sig til det meste af den danske detailhandel i form af e-grænsehandel. De danske e-handelsvirksomheder lever med nogle af EU s højeste moms-, skatte-, afgifts- og lønniveauer, der gør deres omkostningsniveau højere end deres udenlandske konkurrenters. Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv lagde danskerne ca. 14 mia. kr. i udenlandske netbutikker i Det koster danske arbejdspladser og omsætning, ligesom statskassen går glip af moms-, skatte- og afgiftsprovenuer. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 11

14 KAPITEL 1: DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE CASE STORY: KOP & KANDE Kop & Kande Bente Larsen, Produktionschef Forbrugernes forlængede arm Vi søger hele tiden nye produkter produkter, der gør hverdagen lettere, produkter, der gør hjemmet mere hyggeligt og hverdagen lidt sjovere, og produkter til de behov, der er lige nu og hér, og de behov, vi kan se, der kommer. Fx er krisetider altid lig med, at folk laver mere mad selv. Hygge i fremgang under krisen Det, vi kalder hyggeområdet dvs. alt, der har med at bage og lave mad med sine børn at gøre er kommet meget frem under krisen. Det er en trend, der har været undervejs i nogen tid, men det med at være en succes i sit køkken og vise venner og familie, at man er en succes i et køkken det hitter. Vi følger meget med i alle mulige blade også dem, der er lidt skæve, er på messer rundt omkring og kigger meget på andre brancher og andre lande og iagttager, hvordan folk bor. Når man er en succes i et køkken og laver mere mad hjemme, skal det også serveres pænt, og borddækning er igen blevet et tema, man går op i. Lovgivningen fylder meget Vi orienterer os løbende om udviklingen inden for fødevaresikkerhed og holder vore leverandører op på, at tingene er fødevaregodkendte. Det er et omdrejningspunkt, at vi overholder loven, og at vore leverandører gør. Der er mange leverandører på udenlandske messer, vi slet ikke kan købe varer hos, da de ikke lever op til EU-kravene. Dette kan give forsinkelser af varer til vore butikker og dermed vore kunder. Det er en meget stor opgave at holde sig à jour med denne lovgivning, da det er tungt stof og ikke altid lige tilgængeligt. Ikke alle materialer er beskrevet, og man skal have rådgivning undervejs, for ellers dumper man i. Presser producenternes priser Alle priser er altid til forhandling, så vi kan sikre vore kunder de rette priser og sikre, at vare og pris passer sammen. Alle priser forhandles altid, da udvikling i valuta, fragt, mv., ændrer sig løbende. Leverance og lagre kan bedre løses af andre Vi køber rigtig mange varer fra producenter, men typisk gennem én af vore grossister, da vi ikke har et lager. Denne funktion er vore leverandører meget bedre til at løse. Det kan give udfordringer, da nogle varer sælges hurtigere end andre, og dermed er lagerbindingen ofte tung, da vi ikke kan købe ét stk. af hver vare til vore butikker. Hvis vi fx skal skaffe specialvarer, ligger de måske pakket med 6 stk. Lancering i butikkerne Vi holder ofte demo er af nye produkter i butikkerne for at vise, hvad de kan. Det er ofte vore dygtige medarbejdere, der står for det. Vi arbejder hele tiden på at indrette butikkerne således, at kunderne føler sig velkomne. Vi gør meget ud af at vise, hvordan vores varer skal bruges, og hvad der passer sammen med farver og også hvilke varetyper, der skal bruges sammen. Service efter købet Vi pakker alt ind, der er til gave, gratis for vore kunder. Vi har en landsdækkende politik vedrørende bytning og tilbagebetaling af penge, som gælder i alle butikker. Vi hjælper kunderne med at skaffe reservedele og skaffe specielle varer hjem, som de mangler. Nogle butikker bringer også varer ud. 12 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

15 DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK 2

16 DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK Engros Hotel & restauration Detail Finansiering & banker Kultur, fritid, & anden service Byggeri & anlæg Information & kommunikation Andre erhverv Uoplyst Transport Ejendomshandel & udlejning Industri Erhvervsservice Offentlig sektor Landbrug, skovbrug & fiskeri Andel beskæftigede fordelt på brancher, 2012

17 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK RESUMÉ Detailhandlen har stor betydning for både danskernes dagligdag og dansk økonomi som helhed. Branchen sikrer job til et stort antal danskere og bidrager samtidig med et stort statsligt provenu i form af indkomstskat fra de ansattes løn samt afgifter og moms, som pålægges de solgte varer. Branchen leverer dermed et stort bidrag til samfundsøkonomien, men er samtidig under pres fra flere sider ikke blot af krisen og andre makroøkonomiske strømninger, men også af et massivt prisfald på boligmarkedet, der har gjort et stort indhug i danskernes friværdier og dermed forbrugsmuligheder og købelyst. Desuden har et fald i den private beskæftigelse, samt at flere er på overførselsindkomst eller på anden vis er uden for arbejdsmarkedet, betydet, at folk har færre penge til forbrug. Dertil kommer et særdeles højt afgiftsniveau, der har medført markante stigninger i grænsehandlen og den illegale handel, et generelt højt omkostningsniveau, der har medført en betydelig e-grænsehandel, samt en række regler og administrative byrder, der pålægger detailhandlen yderligere udgifter og tidskrævende administrative opgaver. Dette er, sammenholdt med en meget lav vækst i BNP, herunder en decideret negativ udvikling af BNP i 2012 og en BNP-vækst i 2013 tæt på nul, de væsentligste årsager til, at detailomsætningen i Danmark fortsat står i stampe sammenlignet med vore nabolande. Detailhandlens nøgletal: Der var beskæftigede i den danske detailhandel i 2012 Hver 8. arbejdsplads i den private sektor ligger i detailhandlen, svarende til hver 12. arbejdsplads, hvis den offentlige sektor medregnes Detailhandlen har som følge af krisen oplevet et fald i antal præsterede timer på 7 pct. fra 2008 til Det er lidt mere end i samfundsøkonomien som helhed I 2013 var der knap butikker i detailhandlen, svarende til 18,3 pct. af alle arbejdssteder Detailomsætningen var i 2013 på ca. 310 mia. kr. Detailomsætningen i Danmark er faldet siden 2008, mens mange af de omkringliggende lande er kommet sig oven på krisen Omsætningen i storcentrene er steget fra 34 mia. kr. i 2000 til 52 mia. kr. i 2008 og har stort set fastholdt dette niveau frem til 2013 I 2012 sikrede detailhandlen, at statskassen fik et momsprovenu på ca. 77 mia. kr. De ansatte i detailhandlen vurderes at have bidraget med godt 15 mia. kr. i indkomstskat til statskassen i 2012 Danmark har oplevet kraftigere lønstigninger det seneste årti end en række af de lande, vi normalt sammenligner os med Fra 2000 til 2012 er lønningerne i detail- og engroserhvervene steget med 34 pct. Den gennemsnitlige lønomkostning i detail- og engroserhvervene i Danmark var 35 i timen i Til sammenligning var den 25 i Tyskland og 16 i Storbritannien Overskudsgraden i detail- og dagligvarehandlen var henholdsvis 2,3 pct. og 1,4 pct. i Det er betydeligt lavere end i industrien og i andre private byerhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 15

18 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK Der er beskæftigede i detailhandlen, hvilket svarer til hver 8. privatansatte 2.1 DETAILHANDLEN SKABER MANGE DANSKE ARBEJDSPLADSER Detailhandlen bidrager i høj grad til samfundsøkonomien ved at sikre job til rigtig mange danskere. I den samlede danske økonomi er der i alt godt 2,7 millioner beskæftigede, hvoraf ca var beskæftigede i detailhandlen i Dermed er hver 12. beskæftigede i Danmark ansat i detailhandlen, svarende til hver 8. privatansatte. Detailhandlen er dermed samlet set et af de områder i økonomien, der skaber flest arbejdspladser i Danmark. Dertil kommer en del af de knap beskæftigede i engroshandlen, der er underleverandører til blandt andet detailhandlen. Medregner man engroserhvervene, ligger hver 5. private arbejdsplads i detail- og engroserhvervene. Ca. 8 pct., svarende til hver 12. beskæftigede i Danmark, arbejder i detailhandlen Tabel 1: Beskæftigede fordelt efter branche og som andel af alle beskæftigede, 2012 Branche Beskæftigede Andel af alle beskæftigede Offentlig administration, undervisning, sundhed og socialvæsen, kultur og fritid ,8 % Servicesektor i øvrigt ,3 % Industri, råstofudvinding, forsyningsvirksomhed ,9 % Detailhandlen ,1 % Engros ,8 % Bygge og anlæg ,6 % Transport ,1 % Hoteller og restauranter ,4 % Landbrug, skovbrug og fiskeri ,7 % Bilhandel ,8 % Uoplyst aktivitet ,6 % KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik ANM.: Antal beskæftigede er ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede Detailhandlen har, ligesom resten af samfundsøkonomien, mærket krisen, og det samlede antal præsterede timer er faldet betydeligt. Da præsteret arbejdstid både samler del- og heltidsbeskæftigelse samt overtid, giver det en god oversigt over ændringen i det samlede aktivitetsniveau, efter krisen ramte dansk økonomi. Det samlede antal præsterede timer er faldet med 7 pct. i detailhandlen siden Det er et udtryk for faldende beskæftigelse og mindre behov for arbejdskraft i butikkerne som følge af den generelle omsætningsnedgang. Detailhandlen har dog overordnet set fulgt den generelle udvikling i økonomien tæt gennem krisen. Detailhandlen bidrager i høj grad til samfunds økonomien ved at sikre job til rigtig mange danskere. Dermed er hver 12. beskæftigede i Danmark ansat i detailhandlen, svarende til hver 8. privatansatte. Detailhandlen er dermed samlet set et af de områder i økonomien, der skaber flest arbejdspladser i Danmark. Dansk Erhverv 16 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

19 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK Figur 4: Udviklingen i præsterede antal timer, (indeks 2008=100) Det samlede antal præsterede timer er faldet med 7 pct. i detailhandlen siden ERHVERV I ALT ENGROS DETAIL KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab Denne nedgang afspejler sig naturligt nok også i, at i alt arbejdssteder (svarende til butikker) er lukket fra 2008 til I alt var der i 2013 inden for detailhandlen arbejdssteder (svarende til butikker), hvilket udgør 18,3 pct. af det samlede antal arbejdssteder. Det tilsvarende tal i 2008 var 19 pct. Dette er dog ikke alene udtryk for den økonomiske udvikling, men også en generel fortætning af butiksstrukturen i Danmark. I nogle udkantsområder og landsbyer er lokalkøbmænd lukket ned, mens de store centre har øget deres omsætning. En opgørelse fra Institut for Center-Planlægning viser således, at omsætningen i landets storcentre er vokset fra ca. 34 mia. kr. i 2000 til 52 mia. kr. i Storcentrene har fastholdt dette niveau de efterfølgende år frem til 2013 trods krise og nedgang i den samlede detailomsætning. 3 I 2013 var der knap butikker i detailhandlen, svarende til 18,3 pct. af alle arbejdssteder 2.2 DETAILHANDLENS BIDRAG TIL STATSKASSEN Detailhandlen sikrer rigtig mange job, der genererer indtægter til statskassen i form af de ansattes indkomstskatter. Detailhandlen havde i 2012 en lønsum på knap 38 mia. kr. Det svarer til, at detailhandlen bidrager med godt 15 mia. kr. i indkomstskatter, hvis man tager udgangspunkt i et groft estimat af en gennemsnitlig indkomstbeskatning på ca. 40 pct. Tabel 2: Udvalgte branchers årlige lønsum og personskattebetaling, 2012 Branche Samlet Estimeret personskat lønsum heraf (40 pct.) De ansatte i detailhandlen bidrager med godt 15 mia. kr. i indkomstskat Mia. kr. Mia. kr. Landbrug og gartneri 8,0 3,2 Industri 111,8 44,7 Detailhandel 37,9 15,2 Bygge og anlæg 46,5 18,6 Brancher i alt 864,6 345,8 KILDE: Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 17

20 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK Dertil kommer momsen, der pålægges de varer, detailhandlen sælger. Momsen udgjorde i 2012 en statslig indtægt på knap 77 mia. kr. Tabel 3: Momsindtægter til staten opkrævet via detailleddet, 2012, mia. kr. Branche Indenlandsk omsætning Moms heraf Mia. kr. Mia. kr. Detailhandel 307,4 76,8 KILDE: Danmarks Statistik Detailomsætningen lå på ca. 310 mia. kr. i DETAILOMSÆTNINGEN FORTSAT FALDENDE I 2013 lå den samlede danske detailomsætning på 310 mia. kr. 4 Som det fremgår af figuren nedenfor, har omsætningen i detailhandlen stort set uden undtagelser været nedadgående siden slutningen af 2007 og frem til Den generelle trend er tydelig og samlet set svagt negativ. Ses der på udviklingen siden krisen brød ud, er omsætningen faldet med i alt 12 pct. fra 2007 til 2012 og ligger væsentligt under niveauet for omsætningen i 2005, dvs. før højkonjunkturen i dansk økonomi satte ind. Siden krisen begyndte Figur 5: Detailhandlens omsætning, (indeks 100=2010) i 2008 har der været en nedadgående udvikling i detailhandlens 115 omsætning M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 GENNEMSNIT FOR ÅRET KILDE: Danmarks Statistik detailhandelsomsætningsindeks, mængdeindeks ANM.: Sæsonkorrigeret, faste priser 18 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

21 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK Detailhandlens omsætning svinger i høj grad i takt med samfundsøkonomien. Detailhandlen består imidlertid af mange forskellige delbrancher, lige fra dagligvarehandel til luksusbetonede varer fra specialbutikker. Delbrancherne påvirkes forskelligt af den økonomiske situation, idet salget af nogle varer er mere konjunkturfølsomme end andre. Den danske detailhandel påvirkes samtidig af mere strukturelle forhold og ændringer. Eksempelvis har den stigende e-grænsehandel sammen med den traditionelle grænsehandel flyttet en potentiel omsætning ud af landet. Forskellige delbrancher i detailhandlen påvirkes forskelligt af de økonomiske strømninger Det er naturligt, at detailhandlen har mærket krisen, men det er foruroligende, at nedgangen endnu ikke er stoppet. Ikke mindst fordi tendensen adskiller sig markant fra udviklingen i de omkringliggende lande, hvor detailhandlen har oplevet fremgang de senere år. Mens den danske detailhandel har oplevet et omsætningsfald fra 2007 til 2013, har omsætningen i Tyskland været nogenlunde stabil. Set over perioden har Sverige, Finland, Storbritannien og Frankrig derimod generelt oplevet en omsætningsfremgang i detailhandlen, jf. nedenstående figur. Figur 6: Detailhandlen i udvalgte lande, (indeks 2010=100) Samlede omsætning, faste priser I modsætning til de lande, vi normalt sammenligner os med, har dansk detailhandel oplevet nedgang de seneste 5 år DANMARK FINLAND TYSKLAND SVERIGE FRANKRIG STORBRITANNIEN KILDE: Eurostat Den danske detailhandel er under pres fra flere sider ikke blot af krisen og andre makroøkonomiske strømninger, men også af et massivt fald på boligmarkedet, der har gjort et stort indhug i danskernes friværdier og dermed forbrugsmuligheder og købelyst. Dertil kommer en stigende arbejdsløshed, der har betydet, at folk har færre penge til forbrug, et særdeles højt afgiftsniveau, en betydelig e-grænsehandel samt en række regler og administrative byrder, der pålægger detailhandlen yderligere udgifter og tidskrævende administrative opgaver. Dette er, sammenholdt med en meget lav vækst i BNP, herunder en decideret negativ udvikling af BNP i 2012, de væsentligste årsager til, at detailomsætningen i Danmark fortsat står i stampe sammenlignet med vore nabolande. Detailhandlen er under pres fra flere sider: Indhug i friværdierne Arbejdsløsheden steget Høje afgifter Høje omkostninger E-grænsehandel Administrative byrder Negativ BNP vækst DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 19

22 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK 2.4 MARKANT LØNUDVIKLING SVÆKKER KONKURRENCEEVNEN Danmark har de senere årtier oplevet kraftigere lønstigninger end en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. I forhold til Eurozonen som helhed har lønudviklingen i Danmark været noget højere, og sammenlignet med Tyskland, der har oplevet vækst og fremgang trods krise, har de danske lønstigninger været markante. Det fremgår af nedenstående figur. Lønudviklingen har været noget kraftigere i Danmark end i Eurozonen generelt og Tyskland i særdeleshed Figur 7: Nominel lønudvikling i udvalgte økonomier, , euro 60 % 50 % 44 % 45 % 53 % 40 % 37 % 30 % 24 % 20 % 10 % 0 % Tyskland Eurozonen Sverige Danmark Storbritannien KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Eurostat Lønstigninger i detailhandlen presser priserne i butikkerne op Lønstigninger kan have en tvetydig effekt på detailhandlen, fordi det på den ene side umiddelbart giver danskerne flere penge til forbrug, men på den anden side kan koste arbejdspladser, idet konkurrenceevnen svækkes. Derigennem reduceres danskernes økonomiske råderum og dermed forbruget. Derimod har markante lønstigninger specifikt i detailhandlen en mere entydig konsekvens og medvirker til at skabe et pres for højere priser, da butikkerne er nødt til at dække de højere lønomkostninger ind. Herigennem gør lønstigninger det vanskeligere for erhvervet at klare sig i den internationale konkurrence med grænsehandel og e-grænsehandel. Ser man særskilt på detail- og engroserhvervene, er lønningerne i Danmark steget med 34 pct. i perioden 2000 til Dermed er lønningerne steget noget mindre i denne branche end i den samlede danske økonomi, hvor lønningerne er steget med 45 pct. i perioden, jf. figuren ovenfor. I samme periode er satsreguleringen, der regulerer udviklingen i sociale overførsler, såsom kontanthjælp, samlet steget ca. 48 pct., altså noget mere end detaillønningerne. 5 Detailhandlen har altså efter omstændighederne været relativt god til at holde lønomkostningerne i ro, men presses omvendt af, at lønniveauet er nødt til at forblive højere end kontanthjælpen, så det kan betale sig at arbejde. Lønstigninger kan have en tvetydig effekt på detailhandlen, fordi det på den ene side umiddelbart giver danskerne flere penge til forbrug, men på den anden side kan koste arbejdspladser, idet konkurrenceevnen svækkes. Dansk Erhverv 20 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

23 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK Figur 8: Nominel lønudvikling, detail- og engroserhvervene, Storbritannien Luxembourg Sverige Belgien EU-28 Frankrig Italien Østrig Danmark 34 % Holland 34 % Portugal 32 % Grækenland 29 % Malta 27 % Tyskland 23 % 44 % 43 % 42 % 42 % 42 % 39 % 50 % 49 % Selvom visse lande har oplevet kraftigere lønudvikling end Danmark, er de danske lønomkostninger i detail- og engroserhvervene blandt de højeste i EU KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Eurostat DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 21

24 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK Ansatte i de danske detail- og engroserhverv tjener i gennemsnit 10 mere i timen end ansatte i Tyskland og 19 mere end i Storbritannien Selvom visse lande har oplevet en kraftigere lønudvikling end Danmark de senere år, har udviklingen betydet, at de danske lønomkostninger i detail- og engroserhvervene alligevel er blandt de højeste i Europa. Dette skyldes bl.a., at de danske lønstigninger som udgangspunkt tager afsæt i et højere lønniveau og et højere niveau for offentlige forsørgelse end i de fleste andre lande. Danmark ligger således i top, hvis man ser på timelønnen detail- og engroserhvervene i 2011, jf. figuren nedenfor. Det høje lønniveau er med til at holde dansk økonomi i krybesporet i forhold til vækst og medvirker til et generelt højt omkostningsniveau. En ansat i danske detail- eller engroserhverv tjente således godt 35 i timen i 2011, når samtlige udgifter, en arbejdsgiver har til en ansat, medtages, dvs. også eventuelle sociale bidrag, pension og lignende, mens en tysker til sammenligning tjente 10 mindre, nemlig 25 i timen. Endnu billigere er arbejdskraften i Storbritannien, hvor en ansat tjente under det halve af sin danske kollega, nemlig knap 16 i timen. Lønomkostningerne i de danske detail- og engroserhverv er de højeste i EU Figur 9: Gennemsnitlige timelønomkostninger i detail- og engroserhvervene, 2011 Danmark Sverige Belgien Frankrig Holland Finland Tyskland Luxembourg Irland Spanien Storbritannien Slovenien Portugal Tjekkiet Slovakiet Kroatien Ungarn Polen Litauen Letland Rumænien Bulgarien 19,3 18,1 15,8 13,7 11,5 9,3 7,9 7,7 6,7 6,5 4,9 4,8 3,8 2,9 28,7 27,1 26,1 24,9 23,1 35,3 34,6 34,0 KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Eurostat ANM.: Data er på baggrund af virksomheder med mindst ti ansatte Renses prisniveauet for eksterne omkostninger, som fx moms og afgifter, er det danske prisniveau på niveau med andre lande. Dansk Erhverv 22 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

25 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK 2.5 HÅRD KONKURRENCE I DETAILHANDLEN Detailhandlen, herunder ikke mindst dagligvarehandlen, har en noget lavere overskudsgrad end andre private byerhverv og industrien. Det skyldes flere forskellige forhold, men især den meget hårde konkurrence i detailhandlen. Da der i meget stor udstrækning er tale om forretninger, især i dagligvarehandlen, som sælger identiske produkter eller meget nære substitutter, er prisen et afgørende konkurrenceparameter for de fleste butikker. Nedenstående figur illustrerer overskudsgraden i detailhandlen og dagligvarehandlen sammenlignet med andre byerhverv og industrien. Figur 10: Overskudsgrad i forskellige erhverv, % 9 % 8 % Overskudsgraden er betydeligt lavere i detailog dagligvarehandlen end i andre private byerhverv og industrien 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % INDUSTRI BYGGE OG ANLÆG ENGROS DETAIL SUPERMARKEDER OG VAREHUSE BYERHVERV* KILDE: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik ANM.: Overskudsgraden er beregnet som årets resultat før skat sat i forhold til nettoomsætningen og andre driftsindtægter. * Byerhverv er her defineret som brancherne information, kommunikation og videnservice Som det fremgår af figuren ovenfor, havde supermarkeder og andre dagligvarebutikker i 2011 i gennemsnit en overskudsgrad på 1,4 pct., mens overskudsgraden i den øvrige detailhandel lå på 2,3 pct. Til sammenligning ligger begge brancher noget under andre byerhverv og industrien, hvis overskudsgrader lå på godt 7 pct. i Dansk detailhandel er kendetegnet ved hård konkurrence, viser bl.a. studier fra OECD Detailhandlen er således en branche, der er kendetegnet ved hård konkurrence, når man sammenligner med andre brancher. International forskning fra OECD har ligeledes påvist, at den danske detailhandel er kendetegnet ved en høj grad af konkurrence, når der sammenlignes med andre lande. 6 OECD har demonstreret, at mark-ups i den danske detailhandel er blandt de laveste i den række af lande, der var medtaget i analysen. Mark-up er et udtryk for salgsprisen fratrukket indkøbsprisen, dvs. avancen. Den danske detailhandel oplever altså både, at avancen på varesalget og den samlede overskudsgrad, hvor indtjening sættes i forhold til udgifter, er lav. Det tyder på en sektor, der har et højt omkostningsniveau, er økonomisk presset og præget af hård konkurrence. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 23

26 KAPITEL 2: DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK Der er dog ingen tvivl om, at prisniveauet i Danmark er blandt de absolut højeste i EU. Dette skyldes, at det generelt er dyrt at drive virksomhed i Danmark, og at varerne er pålagt høje moms- og afgiftssatser. Desuden er detailhandlen afhængig af prisniveauet hos leverandørerne, hvoraf de danske leverandører ligeledes er underlagt det generelt høje danske omkostningsniveau. Endvidere er Danmark tilbøjelig til at have en mere vidtgående implementering af EU-lovgivningen, end mange andre EU-lande, eksempelvis på fødevare- og miljøområdet, hvilket er ressourcekrævende. Af disse årsager er det helt naturligt, at det danske prisniveau ofte er højere end i udlandet. Renses prisniveauet for eksterne omkostninger, er det danske prisniveau på niveau med andre lande Tages der imidlertid højde for disse forskelle, er der ikke noget, der tyder på, at prisniveauet i den danske detailhandel skulle være specielt højt, som vist i flere studier. Eksempelvis viste en opgørelse af analyseinstituttet Nielsen A/S, at priserne i den danske detailhandel er på niveau med gennemsnittet for 12 EU-lande på udvalgte, fuldt ud identiske, dagligvareprodukter. Studiet er baseret på de faktiske salgspriser, dvs. de scannede priser ved kassen via butikkernes scannerdata, på et stort, sammenligneligt sortiment igennem et halvt år. Hvis man dykker ned i de overordnede regnskabstal for detailhandlen, tegner der sig et konkret billede af, hvordan detailhandelsvirksomhedernes indtægter og udgifter fordeler sig på forskellige poster. I tråd med figuren ovenfor er detailhandlens ordinære resultat, dvs. overskuddet før skat, 2,3 pct. af de samlede indtægter fra drift og andre indtægtskilder. Den helt store udgiftspost er forbruget af varer, herunder naturligvis primært indkøb af varer fra producenter og andre underleverandører. Denne post udgør 71,2 pct. af de samlede indtægter. Lønudgifter beløber sig til yderligere 13,2 pct. af de samlede indtægter, mens 11,8 pct. går til øvrige ordinære omkostninger, som fx energiudgifter og leje af butiksmasse. Overskuddet i detailhandlen før skat er 2,3 pct. Tabel 4: Indtægter og udgifter i detailhandlen, 2011 Mio. kr. Pct. af indtægter Omsætning Andre driftsindtægter Indtægter i alt Vareforbrug ,2 % Køb af lønarbejde, underentrepriser 266 0,1 % Løn, pension mv ,2 % Af- og nedskrivninger ,4 % Øvrige ordinære omkostninger ,8 % Udgifter i alt ,7 % Ordinært resultat (dvs. før skat) ,3 % KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik Prisdannelsen i detailhandlen er i høj grad afhængig af prisdannelsen i engros- og producentleddet Som det fremgår af tabellen ovenfor, er detailhandlen generelt karakteriseret ved høje udgifter til indkøb af varer, som herefter videresælges. Med andre ord er prisdannelsen i detailhandlen i høj grad afhængig af prisdannelsen i engros- og producentleddet. Eftersom branchen ved nogle varegrupper indgår længerevarende kontrakter om leverancer og indkøber varer, hvor der ofte vil gå mange måneder fra, at aftalen er indgået, til varerne kan sættes på hylden i butikkerne, er det desuden en branche, hvor der er risiko for at lide betydelige tab ved svigtende salg og skiftende forbrugerpræferencer. 24 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

27 DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE 3 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 25

28 DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE 78 % har folkeskole/ erhvervsuddannelse 6,6 % er indvandrere 6 % har en videregående uddannelse 26 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

29 KAPITEL 3: DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE RESUMÉ Sammenlignet med mange andre brancher er rekrutteringen til detailhandlen meget alsidig. Der stilles ikke formelle krav om uddannelse til mange af jobfunktionerne, men der lægges vægt på personlige evner til at være serviceorienteret og kunne omgås kunder. Med denne alsidige rekruttering opfylder detailhandlen en vigtig samfundsrolle. Mange unge får desuden deres første møde med arbejdsmarkedet via et job i detailhandlen, ligesom der er mulighed for at gøre hurtig karriere og få lederansvar. Det er en branche, der belønner praktisk indsigt og kunnen, servicemindedhed samt evnen til at skabe resultater. Nøgletal for detailhandlens ansatte: 57 pct. af de ansatte i detailhandlen er kvinder, mens 43 pct. er mænd Detailhandlen har en social profil med en række jobfunktioner og fleksibilitet for personer, der har en lidt sværere adgang til arbejdsmarkedet end de fleste Branchen beskæftiger mange faglærte og ufaglærte. I alt har 78 pct. af de ansatte i dagligvarehandlen folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau, mens det gælder 70 pct. af de ansatte i den specialiserede detailhandel Detailhandlen uddanner også selv mange af deres ansatte. I 2013 var der knap praktikpladser i detailhandlen. Antallet af praktikpladser har været rimeligt stabilt siden Desuden efteruddanner branchen mange af sine ansatte. Samlet set har 8,5 pct. af de ansatte i dagligvarehandlen indvandrerbaggrund fra et ikke-vestligt land, mens det samme gælder 4,9 pct. i den specialiserede detailhandel I gennemsnit er 6,6 pct. af de ansatte i detailhandlen indvandrere, mens andelen i den private sektor i gennemsnit er noget lavere; 4,5 pct. Detailhandlen er kendetegnet ved at have mange unge ansat. Mere end halvdelen er højst 30 år. I detailhandlen med fødevarer er næsten halvdelen højst 20 år Andelen af beskæftigede over 50 år er til gengæld lav, kun 14 pct., når man ser på den samlede detailhandel Tabel 5: Beskæftigede i detailhandlen fordelt på alder, 2010 Alder < > 60 Detailhandel fødevarer mv. 45 % 23 % 13 % 10 % 7 % 3 % Detailhandel ikke-fødevarer 20 % 29 % 18 % 15 % 11 % 7 % Samlet 32 % 26 % 15 % 13 % 9 % 5 % Økonomien i alt 7 % 16 % 23 % 25 % 21 % 8 % KILDE: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistik ANM.: Detailhandel med fødevarer dækker primært dagligvarebutikkerne DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 27

30 KAPITEL 3: DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE Detailhandlen tilbyder job til mange forskellige typer og mulighed for at gøre hurtig karriere 3.1 EN BRANCHE FOR ALLE Detailhandlen udfylder som nævnt en vigtig rolle i samfundet ved at sikre arbejdspladser til danskere, hvortil kommer omkring i engrosbranchen, der ofte fungerer som leverandør til detailhandlen. Detailhandlen tilbyder job til personer med meget forskellige baggrunde og giver samtidig mulighed for en karrierevej med hurtigt avancement og stort ansvar. Det er således ikke unormalt, at en ambitiøs ansat kan blive butikschef eller afdelingsleder i en relativt ung alder. Derfor tiltrækker branchen mange personer, som ikke er interesserede i lange, teoretiske uddannelser, men derimod trives med praktiske on-the-job træningsforløb. Der er en overvægt af kvinder ansat i detailhandlen. Sammenlagt er 57 pct. af de ansatte i detailhandlen kvinder og 43 pct. af de ansatte mænd, jf. tabellen nedenfor. Tabel 6: Beskæftigede i detailhandlen fordelt på køn, 2010 Mænd Kvinder Detailhandel fødevarer mv. 45 % 55 % Detailhandel ikke-fødevarer 40 % 60 % Detailhandlen i alt 43 % 57 % Økonomien i alt 51 % 49 % KILDE: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistik ANM.: Detailhandel med fødevarer dækker primært dagligvarebutikkerne Detailhandlen tilbyder job til personer med meget forskellige baggrunde og giver samtidig mulighed for en karrierevej med hurtigt avancement og stort ansvar. Dansk Erhverv 28 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

31 KAPITEL 3: DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE Karriereprofil: Christina Louise Jørgensen, 26 år Store Manager i IC Companys siden september Ansvar for daglig drift af syv forskellige brands. Leder for 17 ansatte og ansvarlig for vagtlægning, budgetter, ansættelser, motivering, oplæring, udvikling af medarbejdere, visuel merchandising, håndtering af kampagner, salgstræning og bestilling af varer. Detailhandlen som karriere Detailhandlen giver mulighed for et væld af forskellige uddannelsesforløb, som alle tilbyder en mere praktisk tilgang til indlæring, end traditionen er inden for mange andre uddannelser målrettet erhvervslivet. Uddannelsesforløbene er oftest kortere, og mulighederne for hurtigere avancement er således til stede for dem, som arbejder hårdt og ved, hvad de vil. Christina Louise Jørgensen fandt tidligt ud af, at hun ville gøre karriere inden for detailhandlen og har ikke lagt skjul på de ambitioner, hun havde for sig selv i faget. Jeg har altid haft et ønske om at gøre karriere inden for detailhandlen. Derfor faldt det mig også naturligt at starte som elev i en større detailhandelsvirksomhed. IC Companys havde en stor tiltrækningskraft på mig, men var også en virksomhed, hvor jeg kunne se mig selv længere ude i fremtiden. I min ledelsesmæssige udvikling har min største styrke været min åbenhed omkring de ambitioner, jeg har for mig selv inden for detailfaget. Derfor har jeg fra start af været meget udadvendt og ikke lagt skjul på, at jeg sigtede mod en lederstilling. Det har fungeret perfekt, da detailhandlen netop er et sted, hvor man får meget ansvar, hvis man efterspørger det. CV Store Manager, IC Companys September 2009 Store Manager, Soaked in Luxury November 2007 August 2009 Store Manager, Part Two September 2007 Oktober 2007 Elev/salgsassistent, Inwear/Martinique August 2005 August 2007 Detailhandlen tilbyder faglig og personlig udvikling Konkurrencen i detailhandlen er meget intensiv, og virksomhederne ved, at der skal investeres i de medarbejdere, som tegner billedet udad til i butikkerne. Detailhandlen tilbyder ofte unge mennesker ansvar relativt tidligt. Faglighed og personlig udvikling går hånd-ihånd, og de personer, som ikke fortsætter videre i detailhandlen, er klædt godt på til at indtræde i en anden rolle i erhvervslivet eller i et uddannelsesforløb. Udviklingen af de forskellige mærker under IC Companys er jo i høj grad afhængig af de personer, som repræsenterer dem på gulvet og bag kulisserne. Derfor investeres der en del ressourcer i kompetenceudvikling fra IC Companys side. Det er i særdeleshed rettet mod butikscheferne, hvor temaer som kommunikation, ledelse, salg, struktur mv. er flere af de områder, hvor IC Companys søger at udvikle os. Det er efterfølgende vores ansvar at formidle kompetencerne videre til personalet. Mulighederne i detailhandlen En uddannelse i detailhandlen tilbyder på mange måder en fod inden for hos drømmevirksomheden allerede fra start af. Mange virksomheder ser en betydelig værdi i at ansætte fra egne rækker, hvor personen er uddannet ud fra de værdier, som gennemstrømmer virksomheden. For Christina er et af de mulige videre skridt også i sigte, men konkurrencen er hård. Mulighederne er bestemt til stede for at avancere hurtigt og højt, hvis man har ambitionerne og motivationen. Jeg har været butikschef inden for IC Companys mærker siden 2007 og siden fået mere og mere ansvar. Lige nu er jeg butikschef for én af de største IC Companys-butikker i Danmark. Det næste naturlige skridt for mig vil være at avancere til Retail Manager, hvor jeg i stedet vil fungere som leder og sparringspartner for IC Companys forskellige butikschefer. Konkurrencen er dog hård, da vi er flere butikschefer inden for virksomheden, som alle besidder et højt fagligt niveau. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 29

32 KAPITEL 3: DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE Detailhandlen udfylder det tomrum, som industriens udflytning har skabt I takt med at de traditionelle industriarbejdspladser er forsvundet, fordi Danmark har haft svært ved at konkurrere med lavtlønslande i bl.a. Østeuropa og Asien, har detailhandlen kunnet tilbyde beskæftigelse i stedet. I det såkaldte udkantsdanmark er detailhandlen ligeledes en af de brancher, der fortsat sikrer job til mange trods den økonomiske nedgang. Detailhandlen med fødevarer er en af de brancher, der beskæftiger den største andel af personer, som udelukkende har en folkeskole- eller erhvervsuddannelsesbaggrund. Faktisk er det 78 pct. af de ansatte i branchen, der højst har en erhvervsuddannelse, mens 16 pct. højst har en gymnasial uddannelse og kun 6 pct. en videregående uddannelse. Til sammenligning har 57 pct. af alle beskæftigede i Danmark folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau, mens 34 pct. har en videregående uddannelse, jf. figuren nedenfor. Selvom andelen, der har en gymnasial eller videregående uddannelse, er lidt højere i den specialiserede del af detailhandlen, er disse brancher ligeledes kendetegnet ved en særdeles høj andel af beskæftigede, der har folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau (70 pct.). Dette betyder, at branchen er med til at sikre beskæftigelse til personer, der er interesserede i praktisk arbejde snarere end boglige uddannelser, og tilbyder derfor også jobmuligheder til nogle af de grupper i samfundet, der ofte har lidt længere vej til en fast indkomst. 78 pct. af de ansatte i detailhandlen med fødevarer og 70 pct. af de ansatte i den specialiserede detailhandel har folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som uddannelsesbaggrund Figur 11: Uddannelsesbaggrund blandt ansatte fordelt på brancher, 2010 Bilhandel og -værksteder m.v. Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel fødevarer m.v. Operationel service Persontransport Godstransport Råstofindvinding Detailhandel ikke-fødevarer Fremstillingsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Øvrig engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Alle i arbejde Finansiel Service Telekommunikation Vikarbureauer og arbejdsformidling Grafisk industri og forlagsvirksomhed Andre serviceprægede erhverv It virksomhed Liberale Erhverv Ingeniør virksomhed m.v. 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % FOLKESKOLE/ERHVERVSUDDANNELSE GYMNASIALT NIVEAU KORT ELLER MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE UOPLYST KILDE: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistik 30 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

33 KAPITEL 3: DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE I en række funktioner i detailhandlen er der mulighed for en vis fleksibilitet i arbejdet og i kravene hertil. Selvom det ikke nødvendigvis giver sig udslag i høje makroøkonomiske værdier for produktiviteten at tilbyde arbejde til personer, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet, er den samfundsmæssige og samfundsøkonomiske betydning stor. Hver gang en person, uanset uddannelsesniveau, flyttes fra offentlig forsørgelse til et regulært job, betyder det, at vedkommende går fra at være en udgift for statskassen til at blive nettobidragsyder. Der er med rette meget fokus, ikke mindst fra politisk side, på videnøkonomien og på at sikre, at de unge får en videregående uddannelse. En stor og vigtig del af den danske økonomi har dog fortsat brug for personer med en helt anden tilgang og baggrund. Der er med rette meget fokus fra politisk side på at sikre de unge en videregående uddannelse. En vigtig del af dansk økonomi har dog fortsat brug for personer med en anden tilgang 3.2 DETAILHANDLEN SIKRER INTEGRATION Detailhandlen er også en branche, der er kendetegnet ved, at en relativt stor andel af de ansatte har indvandrerbaggrund sammenlignet med mange andre brancher. Det afspejler, at branchen er meget åben over for personer med forskelligartede baggrunde og kompetencer, og derved spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre integration af indvandrere og efterkommere. Faktisk er detailhandlen med fødevarer, hvor de mange supermarkeder og discountbutikker fylder meget, kun overgået af persontransport (ikke mindst taxachauffører), hotel- og restaurationsbranchen (mange take-away steder) og operationel service (fx rengøring) som erhverv, der traditionelt beskæftiger mange med indvandrerbaggrund. Figur 12: Andelen af danskere og indvandrere på arbejdsmarkedet fordelt på brancher, 2010 Bygge- og anlægsvirksomhed Bilhandel og -værksteder m.v. Liberale erhverv Øvrig engroshandel 8,5 pct. af de ansatte i dagligvarehandlen har indvandrerbaggrund, mens det gælder 4,9 pct. i den specialiserede detailhandel Grafisk industri og forlagsvirksomhed Engroshandel med it m.v. Finansiel Service Telekommunikation Andre serviceprægede erhverv Detailhandel ikke-fødevarer Råstofindvinding Godstransport It virksomhed Ingeniør virksomhed m.v. Fremstillingsvirksomhed Engroshandel med fødevarer m.v. Alle i arbejde Detailhandel fødevarer m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Persontransport Hotel- og restaurationsvirksomhed Operationel service 75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 % DANSKERE VESTLIGE INDVANDRERE VESTLIGE EFTERKOMMERE AF INDVANDRERE IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE IKKE-VESTLIGE EFTERKOMMERE AF INDVANDRERE KILDE: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistik DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 31

34 KAPITEL 3: DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE I alt er 6,6 pct. af de beskæftigede i detailhandlen indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Til sammenligning er det 4,5 pct. i den private sektor som helhed. Størst er andelen i dagligvarehandlen med fødevarer og lignende (dvs. de ikke-specialiserede dagligvareforretninger), hvor omkring 8,5 pct. har indvandrerbaggrund, mens det gælder 4,9 pct. i den del af detailhandlen, der ikke har med fødevarer at gøre. Da det ofte er indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er størst behov for en integrationsindsats overfor, illustrerer det tydeligt det samfundsansvar, detailhandlen er med til at løfte. I gennemsnit har 6,6 pct. af de ansatte i detailhandlen indvandrerbaggrund. Gennemsnittet er 4,5 pct. i den private sektor generelt Tabel 7: Andel af indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande 2010 Detailhandel med fødevarer mv. 8,5 % Detailhandel ikke-fødevarer 4,9 % Detailhandel samlet 6,6 % Privat sektor i alt 4,5 % KILDE: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistik Detailhandlen er kendetegnet ved, at en relativt stor andel af de ansatte har indvandrerbaggrund. Det afspejler en meget åben branche. Dansk Erhverv 32 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

35 VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING 4 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 33

36 VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING 36 % af de danske netbutikker sælger til udenlandske kunder 21 mia. kr. har danskerne sparet pga. import 26 mia. kr. modeeksporten i 2012 var på niveau med svineeksporten butikker havde danske kæder i udlandet i 2012

37 KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING RESUMÉ Den danske detailhandels værdikæde er i høj grad internationaliseret og påvirket af internationale forhold, idet varer i vid udstrækning købes fra producenter og engrosvirksomheder rundt om i hele verden. Ved at afsøge internationale markeder skaber detailhandlen mulighed for nye og billigere produkter. Når danske virksomheder har succes med at oprette butiksfilialer i udlandet, skaber det desuden grobund for vækst og arbejdspladser i Danmark, hvor mange detailkæder vælger at fastholde en del af de centrale funktioner, der er nødvendige for at lede en international koncern. Internationalisering i detailhandlen: Antallet af danske kæders butikker i udlandet stiger. I 2007 var der danske butikker i udlandet, mens tallet blot fem år senere, i 2012, var butikker. Det er en fremgang på 26 pct. på blot fem år De tre største danske kæder i udlandet har tilsammen åbnet mere end butikker i udlandet fra 2009 til 2012 Varetyper, der sælges i detailhandlen, er vigtige eksportvarer. Den samlede danske eksport af modevarer udgjorde godt 26 mia. kr. i 2012, hvilket til sammenligning er på niveau med svineeksporten Priserne på udenlandske varer er steget væsentligt mindre end på dansk-producerede varer de senere år. I den forstand kan danske husstande siges at have sparet knap 21 mia. kr. i 2013 som følge af importen af varer i forhold til, hvis varerne var købt hos danske producenter Med e-handlen har detailhandlen endnu en platform, hvor de kan gøre sig gældende internationalt. Mere end hver tredje danske e-handelsvirksomhed har salg til kunder i udlandet En række store danske detailvirksomheder har åbnet butikker i udlandet. Antallet af butikker, der drives af danske kæder i udlandet, er steget med 26 pct. på blot fem år. Det afspejler, at en række danske kæder har oplevet vækst i udlandet trods en årrække med vanskelige økonomiske forhold. Figur 13: Antal butikker for danske kæder i udlandet, KILDE: Kæder i Dansk Detailhandel 2013, Retail Institute Scandinavia A/S DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 35

38 KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING En række danske kæder har etableret sig i udlandet 4.1 DANSKE KÆDER I UDLANDET De største danske kæder med butikker i udlandet er Bestseller og JYSK, men en række andre kendte danske kæder har også etableret sig uden for landets grænser, jf. nedenstående tabel. Der er en klar tendens til, at de største kæder vokser. Alene de tre største kæder i udlandet Bestseller, JYSK og Ecco Sko har således tilsammen åbnet mere end butikker i udlandet fra 2009 til På trods af, at Netto i 2011 solgte sine 193 engelske butikker fra, er antallet af Netto-butikker på andre udenlandske markeder desuden fortsat stigende. Ekspansion i udlandet har således været en vigtig vækstdriver for en række danske detailvirksomheder. Alene de tre største danske kæder har åbnet ca butikker i udlandet fra Tabel 8: Danske kæder i udlandet, Antal butikker 2009 Antal butikker 2012 Udvikling Bestseller JYSK Ecco Sko Netto Bang & Olufsen IC Companys BoConcept Flügger B*Young BR Legetøj KILDE: Kæder i Dansk Detailhandel 2013, Retail Institute Scandinavia A/S Østeuropa og Asien er relevante, nye markeder for dansk detailhandel Der er fortsat et stort potentiale for økonomisk vækst via internationalisering. Dette gælder ikke mindst på de endnu spirende markeder med mange millioner forbrugere, herunder i Asien, såvel som et antal fremvoksende markeder, der kulturelt og geografisk er tættere på Danmark. Heriblandt er Østeuropa, hvor store internationale kæder som fx Tesco og Carrefour, men også danske kæder som JYSK, har investeret betragteligt de senere år. 36 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

39 KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING 4.2 DETAILHANDLENS INDKØB HOLDER PRISERNE NEDE Sammenholder man prisudviklingen på danske varer med prisudviklingen på importerede varer, er det meget tydeligt, at priserne er steget mest på de dansk-producerede varer. Det betyder, at danske varer er blevet gradvist dyrere for forbrugerne, set i forhold til prisen på importerede varer. Hvis man forestiller sig, at de danske forbrugere ikke kunne købe udenlandsk producerede varer, men alene danske varer, ville de med andre ord have oplevet en udhulning af købekraften på grund af prisudviklingen. Internationaliseringen og detailhandelsvirksomhedernes handel med udenlandske producenter bevirker altså, at danske husholdninger har adgang til at købe varer langt billigere, end de ellers ville have haft. Når detailhandelsvirksomhederne afsøger markedet og finder de billigste produkter, fungerer de i realiteten som den danske forbrugers agent, der gør det muligt for den danske forbruger at få mere for pengene. Detailvirksomhederne fungerer som forbrugernes agent Figur 14: Forskel i prisudviklingen på danske og udenlandske varer samt den medfølgende besparelse for danske husholdninger (indeks 100=2000) HUSSTANDENES EKSTRA FORBRUG PGA. IMPORT, MIA. KR. PRISUDVIKLINGEN PÅ DANSKE VARER, INDEKS 2000=100 (HØJRE AKSE) PRISUDVIKLINGEN PÅ IMPORTEREDE VARER, INDEKS 2000=100 (HØJRE AKSE) KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik Som det fremgår af ovenstående figur, er priserne på danske varer gennem det seneste årti steget markant mere end priserne på importerede varer. Hvis man opfatter denne forskel i prisudviklingen som det beløb, danske husstande har sparet ved at få adgang til udenlandske varer, gav det en besparelse på knap 21 mia. kr. i Dette kan, på den ene side, langt hen ad vejen henføres til det generelt høje danske omkostningsniveau og, på den anden side, til detailhandlens og grossisternes evne til at finde varerne, hvor de er billigst, og lancere dem på det danske marked. De danske forbrugere sparede 21 mia. kr. i 2013, fordi detailhandlen importerer udenlandske varer DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 37

40 KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING Detailhandlen er også en eksportbranche, der skaber arbejdspladser gennem salg til og i udlandet 4.3 DANSKE EKSPORTSUCCESER SKABER JOB Ofte forbindes eksport med salg af konkrete produkter som fx farmaceutiske produkter, bacon, mælk og lignende. Detailhandelsvirksomhederne spiller dog også en central rolle i forhold til at skabe eksportarbejdspladser i Danmark. Et godt eksempel er den succes, dansk mode oplever internationalt, og som bl.a. afspejles i, at en tøjkæde som Bestseller er den danske kæde, der har størst international tilstedeværelse for så vidt angår butiksmasse. Modebranchen er kendetegnet ved, at der ofte er en meget tæt integration mellem design, fremstilling og salg således, at samme virksomhed tager sig af alle led i værdikæden. Som det fremgår af figuren nedenfor, beløb den samlede modeeksport sig til 26,2 mia. kr. i Dermed antager den danske modeeksport i dag et omfang, der er på niveau med eksporten af svinekød, der traditionelt opfattes som flagskibet i dansk eksport. Modebranchen havde Figur 15: Udviklingen i modebranchens eksport, , mia. kr en samlet eksport på 26 mia. kr. i 2012, hvilket var på niveau med ekspor- 30 ten af svinekød ,8 7,3 6,7 7,3 7,9 7, ,7 17,2 15,1 17,4 19,4 18, EU26 UDENFOR EU KILDE: Danmarks Statistik Eksport udgør 4 pct. af detailhandlens samlede omsætning På trods af, at detailhandlen typisk forbindes med salg til personer, der befinder sig i nærområdet, er branchen internationaliseret. Faktisk udgør eksport 4 pct. af den samlede omsætning, hvilket formentlig ikke mindst afspejler salg af specialvarer og dansk design til udenlandske kunder, herunder e-handlens voksende betydning. På importsiden er detailhandlen mere internationaliseret, hvilket et kig på supermarkedernes hylder hurtigt vil kunne bekræfte. I alt 14 pct. af indkøbene fungerer som import, og da mange detailhandlende køber varer via danske underleverandører i engrosbranchen, er der reelt tale om en væsentligt større internationalisering på importsiden. 14 pct. af detailhandlens direkte indkøb er import. Dertil kommer underleverandørers import Tabel 9: Import og eksport i detailhandlen, Eksport som andel af samlet omsætning 4 % Import som andel af samlet køb 14 % KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik 38 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

41 KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING CASE STORY: Smartguy A/S En markant dansk spiller i international e-handel SmartGuy sælger sine varer til kunder over det meste af Europa, men hovedparten af SmartGuys omsætning stammer fra salg til kunder i Danmark. Udover i Danmark, har SmartGuy etableret lokale kontorer, egentlige datterselskaber i eller hjemmesider rettet mod Sverige, Norge, Tyskland, England, Rusland, Holland, Polen, Østrig og Finland. SmartGuy A/S Esben Elmøe, CTO Ledelsen har iværksat en vækststrategi, som forventes at øge investeringsbehovet i yderligere personale, markedsføring, varelager og andre driftsaktiver. Ledelsen har store forventninger til de stordriftsfordele, der kan forventes opnået ved at være til stede på en række internationale markeder. Dette gælder både inden for indkøb, hvor større indkøb sædvanligvis fører til bedre indkøbspriser men også inden for markedsføring og distribution, hvor SmartGuys eksisterende koncepter og samarbejdsrelationer kan skaleres på tværs af grænser. Satsning på det franske marked Som led i SmartGuys internationale ekspansionsplaner fulgte i 2013 åbningen af en fransk afdeling efter en veloverstået børsnotering af koncernen i november Det franske marked er de seneste år modnet hastigt for så vidt angår onlinehandel, og den situation skal SmartGuy, med fransk kundeservice og et komplet onlineunivers, udnytte. SmartGuy vil i Frankrig blive kendt under navnet StylePit.fr, og målet er, at blive franskmændenes foretrukne sted at handle mainstream modetøj. Etableringen i Frankrig dækker helt konkret over oprettelse af en fransktalende kundeservice, en lokal fransk logistiklevering, en lokal fransk returhåndtering, et lokalt fransk telefonnummer, oversættelse af produktbeskrivelser samt introduktionen af et fransk website på StylePit.fr. Alle varenumre er identiske med de varer, som kan ses på virksomhedens butikker i andre lande. Varerne ligger også på lager samme sted, og de vil blive distribueret via det samme logistiksystem, som SmartGuy allerede har indkørt og investeret i. Det er dermed et gennemprøvet, bagvedliggende system, der kommer til at servicere det franske marked, og det betyder, at risikoen for begynderfejl bliver reduceret til et minimum. På trods af, at detailhandlen typisk forbindes med salg til personer, der befinder sig i nærområdet, er branchen internationaliseret. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 39

42 KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING 4.4 E-HANDEL BANER VEJ FOR EKSPORT E-handel har gjort det muligt for danske virksomheder at få direkte adgang til udenlandske kunder, uden de nødvendigvis behøver at have fysisk tilstedeværelse i andre lande. En del af det salg, der foregår via e-handel, fungerer i realiteten som eksport. I en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer har 36 pct. af de danske e-handelsvirksomheder angivet, at de sælger til udenlandske kunder via nettet. Desuden forventer 10 pct. at etablere salg til udenlandske kunder i løbet af det kommende år. 36 pct. af de danske e-handelsvirksomheder sælger til udenlandske kunder Figur 16: Har din e-handelsvirksomhed salg til kunder i udlandet? Ja 36 % Nej 52 % Nej, men vi forventer at få det indenfor det næste år 10 % Ved ikke 2 % KILDE: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelser, april og oktober n=135 ANM.: Kun virksomheder med e-handel E-handel har gjort det muligt for danske virksomheder at få direkte adgang til udenlandske kunder, uden de nødvendigvis behøver at have fysisk tilstedeværelse i andre lande. En del af det salg, der foregår via e-handel, fungerer i realiteten som eksport. Dansk Erhverv 40 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

43 KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING CASE STORY: PANDURO hobby Hvorfor har I valgt at satse på e-handel til udlandet? Panduro Hobby har solgt via postordre i Danmark, Sverige og Norge siden 1970 erne. For os er e-handel blot en ny platform at sælge vores varer på. Vi har drevet forretning i alle tre skandinaviske lande i over 40 år og i Danmark siden omkring Vi åbnede den første butik i Sverige, i Malmö, i 1962 og den første i Norge, i Oslo, omkring Disse tre lande har derfor været en naturlig del af vores marked i alle disse år, og vi betragter Skandinavien som vores hjemmemarked. Panduro Hobby Thomas Panduro, Adm. direktør Hvad er baggrunden for de markeder, I har valgt? Vi valgte primært at åbne den første butik uden for Skandinavien i Hamburg på grund af nærheden til markedet. Den tyske e-handel startede samtidig med, at vi åbnede Panduro Hobbys første butik i Hamburg i Vi åbnede butik nummer fem i Hamburg i For os er Tyskland stadigvæk en test når alt er på plads, ser vi store muligheder for ekspansion i Tyskland både med butikker og e-handel. Vi tror meget på Tyskland, men ud over det, eksporterer Panduro Hobby også dele af sit sortiment til Rusland, Japan, Australien, mv. E-handel til England og Frankrig har vi startet i samarbejde med distributører i de enkelte lande. Hvilke udfordringer har I oplevet i forbindelse med ekspansionen til udlandet? Lokale juridiske regler er de mest udfordrende barrierer i forbindelse med opstart på nye markeder samt naturligvis sprog. Fragten er for dyr, især når man, som vi, sælger varer af forholdsvis lav værdi. Hvilke råd vil du give andre virksomheder, der overvejer at sælge til udlandet? De bedste råd vi kan give andre virksomheder, der overvejer at sælge til udlandet, er, at de skal have tålmodighed og styr på logistikken. Et godt eksempel på dansk detailhandels internationalisering via e-handel er, at danske netbutikker har opbygget et betydeligt salg til norske kunder. Ifølge en analyse fra Postnord havde 14 pct. af de nordmænd, der havde e-handlet i udlandet i 2012, købt varer i en dansk netbutik. Til sammenligning havde 7 pct. af de svenskere, der havde e-handlet i udlandet i 2012, købt varer i en dansk netbutik, mens andelen var 5 pct. for finnerne. 7 Dette fremgår af nedenstående figur. At Danmark er et populært land at handle i blandt nordmændene skyldes givetvis det høje norske prisniveau, der er endnu højere end det danske, at sprogene ligner hinanden, samt at der kun er meget få helt store e-handelsvirksomheder i Norge. Nordmændene e-grænsehandler således generelt meget. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 41

44 KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING 14 pct. af de e-grænsehandlende nordmænd, 7 pct. af svenskerne og 5 pct. af finnerne købte i 2012 varer i danske netbutikker Figur 17: Andel, der har købt varer i danske netbutikker af de, der har e-handlet i udlandet, % 7 % 5 % KILDE: Postnord, E-handel i Norden pct. af de danskere, der havde e-handlet varer i udlandet i 2012, havde e-grænsehandlet i Sverige Ser man omvendt på, hvor i Norden danskerne foretrækker at handle, er Sverige ifølge samme analyse den klare favorit. Dette skyldes givetvis det noget lavere prisniveau i Sverige sammenlignet med Danmark. Ifølge analysen havde 17 pct. af de danskere, der havde e-handlet i udlandet i 2012, e-grænsehandlet varer i Sverige, mens kun 4 pct. af e-grænsehandlerne havde købt varer i Norge og 1 pct. i Finland (ej vist grafisk). Analysen fra Postnord konkluderer desuden, at Sverige i 2012 var det mest populære land at e-handle i blandt de øvrige nordiske lande. I alt havde 21 pct. af de finner, der havde e-grænsehandlet varer inden for det seneste år, e-handlet i Sverige. Det samme gjaldt for 17 pct. af de e-grænsehandlende danskere og 20 pct. af nordmændene. Omvendt havde kun ganske få svenskere benyttet sig af muligheden for at e-handle i de øvrige nordiske lande. Det nordiske land, svenskerne havde e-handlet mest i, var Danmark, hvor 7 pct. af de, der havde e-handlet i udlandet, havde købt varer. Forskellen mellem andelen af danskere, der har e-handlet i Sverige, og svenskere, der har e-handlet i Danmark, illustrerer, at e-handel også indebærer en risiko for, at danske netbutikker udkonkurreres af udenlandske netbutikker i lande med lavere omkostningsniveauer. Derfor forstærker udviklingen inden for e-handel betydningen af at sikre, at danske virksomheder har konkurrencedygtige rammevilkår. E-handel indebærer en risiko for, at danske netbutikker udkonkurreres af udenlandske netbutikker i lande med lavere omkostningsniveauer. Derfor forstærker udviklingen inden for e-handel betydningen af at sikre, at danske virksomheder har konkurrencedygtige rammevilkår. Dansk Erhverv 42 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

45 DEN DANSKE FORBRUGER 5 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 43

46 DEN DANSKE FORBRUGER Privatforbruget har stabiliseret sig omkring 2006-niveau Nedtur på boligmarkedet reducerer købelysten Lav forbrugertillid under krisen men tegn på bedring Discountbutikker i vækst pga. krisen Husholdningerne sparer mere op i ,5 %

47 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER RESUMÉ Detailhandlen er en meget konjunkturfølsom branche, idet omsætningen i detailhandlen er afhængig af forbrugernes økonomiske råderum og købelyst, som igen er påvirket af makroøkonomiske strømninger. Derfor lider branchen under den fortsat lave forbrugertillid og følgerne af nedturen på boligmarkedet i kølvandet på den økonomiske krise. Sideløbende med de overordnede økonomiske konjunkturer påvirkes detailhandlen af nye forbrugertrends. Virksomhederne skal derfor være innovative, så de hele tiden er attraktive for forbrugerne. Rundt om den danske forbruger: Forbrugertilliden steg markant i 2013 efter længe at have været præget af den generelle usikkerhed, som den sydeuropæiske statsgældskrise og den generelle økonomiske situation har forårsaget Husstandenes opsparingsandel er steget fra 4,6 pct. i perioden , dvs. før krisen ramte, til gennemsnitligt 7,5 pct. i kriseårene Nedturen på boligmarkedet har været kraftigere end i mange andre EU-lande Den voldsomme nedtur på boligmarkedet har betydet, at mange hustandes købekraft er blevet reduceret, og mange føler sig økonomisk pressede. Dette begrænser købelysten Samlet set er de danske forbrugere afventende og efterspørgslen lav. Imidlertid er der, for så vidt angår privatforbruget, på mange måder tale om en tilbagevenden til normaltilstanden før højkonjunkturen i 2007 Danske forbrugere er tilbudsjægere, og sammenholdt med en relativt lav forbrugslyst har det givet discountbutikkerne gode vækstbetingelser Centrale forbrugertrends i detailhandlen er vækst i e-handlen, prisbevidste forbrugere, større fokus på at købe brugt frem for nyt, fokus på miljøvenlige, sunde og socialt ansvarlige produkter, efterspørgsel på convenience produkter, bedre informerede og mere magtfulde forbrugere via brugeranmeldelser, sociale medier, mv. De makroøkonomiske tendenser i samfundsøkonomien er fortsat relativt negative, hvilket smitter af på forbrugertilliden. Er forbrugertilliden lav, påvirker det købelysten og privatforbruget negativt. Forbrugertilliden faldt markant i kølvandet på finanskrisen i Den blev efterfølgende delvist genoprettet, indtil den europæiske statsgældskrise gjorde sin entré på den makroøkonomiske scene i et såkaldt double dip. I 2013 er der sket en stigning i forbrugertilliden, hvilket vidner om optimisme blandt forbrugerne, der dog ikke slog igennem på detailomsætningen. Figur 18: Forbrugertillidsindikatoren, Tegn på bedring M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M Finanskrisen rammer Europæisk statsgældskrise KILDE: Danmarks Statistik DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 45

48 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER Danskerne sparer mere op som følge af den øgede usikkerhed omkring husholdningernes økonomi. Det påvirker privatforbruget negativt 5.1 KRISEN TRÆKKER FORTSAT SINE SPOR I FORBRUGET Den generelle usikkerhed omkring den økonomiske situation i Europa, og det forhold at mange har mistet deres job under krisen, indebærer, at dansk økonomi fortsat lider under efterveerne af krisen. Dette påvirker privatforbruget i Danmark overordentligt negativt, bl.a. fordi mange husholdninger de senere år i højere grad har prioriteret at spare op på bekostning af forbruget. Som det fremgår af figuren nedenfor, steg husholdningernes opsparingsandel fra 4,6 pct. i perioden , altså før krisen ramte, til gennemsnitligt 7,5 pct. i kriseårene Dette påvirker i sagens natur privatforbruget negativt. Det betyder omvendt også, at nogle husholdninger har oparbejdet opsparingsoverskud, der potentielt vil kunne kanaliseres over i forbrug, når tiderne bliver bedre, og købelysten stiger. Husholdningernes opsparingsandel er steget fra 4,6 pct. i til 7,5 pct. i Figur 19: Husholdningernes opsparingsandel, ,4 % 7,4 % 7,2 % 6,8 % 5,4 % 4,2 % 5,1 % 3,7 % OPSPARINGSANDEL GENNEMSNIT FOR GENNEMSNIT FOR KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik Danmark har oplevet en særligt stor nedtur på boligmarkedet sammenlignet med en række andre lande. Det har betydet, at friværdien er faldet, og mange husholdninger har følt sig økonomisk pressede af, at deres ejendom er blevet mindre værd. Samtidig er bidragssatserne på mange lån blevet øget betydeligt, hvilket yderligere forstærker effekten. Nedturen på det danske boligmarked har således haft en negativ effekt på privatforbruget og er dermed en væsentlig forklaring på, at omsætningsudviklingen i den danske detailhandel har været hårdere ramt af krisen end detailhandlen i en række andre lande, vi normalt sammenligner os med. Det fremgår af figuren nedenfor, hvor det også er tydeligt, at den danske detailomsætning og boligpriserne har oplevet et nogenlunde synkront dyk. Nedturen på det danske boligmarked har haft en negativ effekt på privatforbruget og er dermed en væsentlig forklaring på, at omsætningsudviklingen i den danske detailhandel har været hårdere ramt af krisen end detailhandlen i en række andre lande, vi normalt sammenligner os med. Dansk Erhverv 46 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

49 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER Figur 20: Boligpriser på familieboliger, udvalgte lande, (indeks 2006=100) Det danske boligmarked har oplevet en voldsom nedtur. Det påvirker forbrugernes økonomi og derved privatforbruget negativt K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K2 DANMARK FRANKRIG SVERIGE STORBRITANNIEN HOLLAND DETAILOMSÆTNING KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik, Department of Communities and Local Government, Sveriges Statistika Byrån, Statline Centraal Bureau voor De Statistiek, INSEE Som følge af disse overordnede udviklinger skete der et markant fald i privatforbruget i 2008 og 2009, dog fra et formentlig uholdbart højt niveau, der toppede i 2007 og begyndelsen af 2008, jf. figuren nedenfor. Efter et betydeligt fald i 2008 er privatforbruget dog nogenlunde stabiliseret på 2006-niveau. Grobunden er dermed til stede for et opsving i privatforbruget, så snart den nuværende økonomiske usikkerhed og den lave forbrugertillid bliver afløst af fornyet optimisme og fremgang. Figur 21: Privatforbruget, , mia. kr. (2005-priser) Der skete et markant fald i privatforbruget i 2008 og 2009, dog fra et formentligt uholdbart højt niveau i K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 KILDE: Danmarks Statistik DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 47

50 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER CASE STORY: SILVAN SILVAN Freddy Lauridsen, Adm. direktør Byggemarkeder er afhængige af udviklingen på boligmarkedet Byggemarkeder er en meget konjunkturfølsom branche, da udviklingen i Silvan til dels kan stilles i direkte forbindelse med udviklingen på ejendomsmarkedet. Vores kunder er i stor stil gør-det-selv -folk, som renoverer og forskønner deres huse, lejligheder eller lignende. Men når markedet for salg af ejendomme er gået i stå, så oplever vi i Silvan også anderledes og spændende tider, hvor udfordringerne er større, og vi derfor må tilpasse os for fortsat at vækste. Vi kan jo altid blive bedre, og der er altid masser af muligheder, så længe vi ikke har en markedsandel på 100 pct. Krisen har nødvendiggjort evaluering og optimering Udviklingen i markedet har fostret en række initiativer, som både har omkostninger, effektivitet og salg for øje i Silvan. Grundlæggende har vi evalueret på, hvorledes vi kan tilpasse os den nye markedssituation ved at se på vores kerneforretning. Hér har vi søgt at gøre op med de praksisser, som ikke styrker Silvan, men som eksisterer, fordi de typisk altid har været der. Dernæst har vi analyseret, hvordan vi kan blive smartere og mere effektive i vores hverdag. Denne del tæller alle led i forretningen fra hvordan vi udnytter og opbygger lageret, over hvordan vi sikrer varens vej til kunden hurtigst muligt, til hvordan vi salgsmæssigt indretter varehusene og gør dem salgsklar. Hertil har vi investeret ressourcer i at undersøge, hvornår kunderne i Silvan kommer ind i varehusene. De mest travle perioder skal selvfølgelig være mest bemandede og med kompetente medarbejdere, hvorfor vi har opbygget et team af fleksible medarbejdere, som formår at tilpasse sig hele tiden. Yderligere skal vi i Silvan ikke glemme vores eksistensberettigelse, som kommer fra salg. Min opfattelse er, at alt for mange virksomheder de seneste år har fokuseret alle deres ressourcer på drift og intern effektivisering. Derfor har vi de seneste år søgt at være proaktive i vores forretning og søgt potentialer i nye og større markeder, end hvad der traditionelt har været Silvans primære. Disse tæller blandt andet offentlige kunder og boligforeninger. Samme mængde besøgende i butik og netbutik Endelig har vi investeret flere ressourcer i Silvans digitale netbutik. E-handel er en belejlig måde for forbrugerne til at handle i Silvan, hvor de efterfølgende ikke skal bekymre sig om at leje trailere eller lignende, men kan få det leveret til døren. Salget via e-handel er mærkbart steget de seneste år, hvor vi nu har den samme mængde besøgende i vores netbutik, som vi har i vores fysiske varehuse. Denne succes kan ikke tilskrives allokering af flere ressourcer til den digitale handel alene, men skal også findes i alt det omkringliggende, som både tæller sociale medier, gør-det-selv-videoer og en effektiv crosschannel strategi. Kunder, som i særdeleshed har langt til nærmeste varehus, kan sidde hjemme og bestille og efterfølgende være sikker på, at produkterne er i det varehus, hvor de ønsker at afhente dem. 48 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

51 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER 5.2 DANSKERNES INDKØBSMØNSTRE FØLGER KONJUNKTURERNE Hvis man ser på udviklingen i detailhandelsomsætningen fordelt på hovedområderne fødevarer og dagligvarer, beklædning samt andre forbrugsvarer, kan man skabe sig et billede af udviklingen i danskernes forbrugsmønstre. Som det fremgår af figuren nedenfor, er der i perioden fra 2000 til 2013 sket væsentlige udsving i omsætningen inden for beklædning, som for alvor tog fart i de gode år frem mod krisens indtog i 2008, og derefter faldt markant. Dette illustrerer, at tøj er en vare, som folk kan prioritere at købe mere af, når de har råd, men også har mulighed for at skære ned på eller skifte til billigere mærker, når det går knap så godt, eller hvis de vælger at spare op. En lignende udvikling kan ses, om end i mindre omfang, for andre forbrugsvarer. Udviklingen i omsætningen inden for fødevarer og dagligvarer har også oplevet udsving, dog ikke i samme omfang. Dette skyldes, at efterspørgslen efter disse varetyper er mindre konjunkturafhængig, idet forbruget af fødevarer og dagligvarer i højere grad har karakter af nødvendigheder, som man ikke i samme udstrækning kan begrænse. Dette til trods, er fødevarer og dagligvarer den eneste af de fire kategorier, som lå lavere i 2013 end i 2000, hvilket navnlig afspejler en adfærdsændring, hvor danskerne i højere grad efterspørger discountprodukter. Danskerne efterspørger i højere grad discountprodukter, når de køber dagligvarer Figur 22: Detailhandlen, sæsonkorrigerede faste priser, (indeks 2010=100) I dårlige tider sparer danskerne på luksusvarer. Det kan bl.a. mærkes på salget af beklædning M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M09 DETAILHANDEL I ALT FØDEVARER OG ANDRE DAGLIGVARER BEKLÆDNING MV. ANDRE FORBRUGSVARER KILDE: Danmarks Statistik, mængdeindeks 5.3 DANSKERNES FORBRUG ER DETAILHANDLENS VÆKSTDRIVER Ligesom det samlede forbrug har stor betydning for detailhandlen, spiller forbrugsmønstrene en central rolle for i hvilken retning, virksomhederne skal bevæge sig for at få succes. De brancher, der oplever fremgang, kapitaliserer typisk på nye forretningsområder, koncepter eller interesseområder hos de danske forbrugere. Eksempelvis nød modebranchen og andre mere luksusbetonede varekategorier og brancher godt af det markante økonomiske opsving i midten af 2000 erne. Omvendt fik modebranchen og de mere luksusbetonede brancher det sværere, da krisen satte ind, mens discountkoncepter vandt frem. Udover de konjunkturbestemte tendenser er der også nogle underliggende og mere varige udviklingstendenser i forbrugsmønstrene, som den danske detailhandel påvirkes af og må indrette sig efter. Luksusbetonede brancher nød godt af opsvinget i 00 erne, mens discountkoncepter vandt frem under krisen DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 49

52 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER CASE STORY: Louis Nielsen A/S Louis Nielsen A/S Tino Pedersen, Head of PR & Communication Finanskrisen affødte ny investerings- og vækstplan Da vi stod på randen af finanskrisen, valgte vi helt bevidst at sætte ind med en meget ambitiøs investerings- og vækstplan, der bl.a. har ført til, at vi indtil videre har åbnet 28 nye butikker landet over, siden krisen satte ind. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at det er til vores fordel, når danskerne begynder at se mere kritisk på, hvor de egentlig får mest værdi for pengene. Vi er glade for nu at kunne konstatere, at det har vist sig at holde stik. I regnskabsåret har vi haft en fremgang på 26 pct. i antallet af kunder. Det er yderst tilfredsstillende for os i en periode, hvor detailhandlen generelt og ikke mindst andre dele af optikerbranchen har haft det vanskeligt. Forretningsmæssig beslutning om prisstrategi Fremgangen skyldes flere initiativer, men kommer bl.a. fra en principiel forretningsmæssig beslutning om, at vi vil sidde på markedets bedste priser på briller og linser. I den forbindelse har vi også for et år siden lanceret et nyt priskoncept, KompletPris, der giver kunderne ekstra gode muligheder for at gøre en god handel. Vi har desuden givet kunderne et nyt, ultimativt og kompromisløst servicekoncept: KompletTilfreds eller pengene tilbage. Begge dele er vores måde at sige tak til kunderne og give noget tilbage til de hundredetusindvis af danskere, der støtter os. Privatforbruget er vokset med 16 pct. fra 2000 til 2011 Selvom den økonomiske dagsorden længe har centreret sig omkring krise og nedgang, så er der reelt sket en stigning i forbruget på ca. 16 pct. i perioden for en gennemsnitlig dansk husstand. Det svarer til, at en gennemsnitlig dansk husstand brugte kr. (i 2011-kr.) mere om året i 2011 end i Denne generelle forbrugsfremgang har givet et rygstød til visse dele af detailhandlen. En gennemsnitlig dansk husstand brugte i gennemsnit ca kr. i 2011, og bestod af 2,1 personer. 8 Nedenstående tabel viser, hvordan den samlede årlige forbrugsfremgang fra 2000 til 2011 i gennemsnit anvendes af en dansk husstand. Danskerne har især prioriteret at bruge de ekstra penge på transport, kommunikation, fritidsudstyr, underholdning og rejser Tabel 10: Hvad bruger en gennemsnitlig dansk husstand forbrugsfremgangen på? Årligt forbrug, faster priser, afrundet, 2011-kr. Udvikling Transport og kommunikation kr. Fritidsudstyr, underholdning og rejser kr. Køb af transportmidler kr. Boligbenyttelse kr. Andre varer og tjenester kr. Beklædning og fodtøj kr. Elektricitet og opvarmning kr. Medicin og lægeudgifter kr. Fødevarer kr. Boligudstyr og husholdningstjenester +900 kr. Drikkevarer og tobak kr. KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik 50 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

53 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER Som det fremgår af tabellen, er det især transport, kommunikation, fritidsudstyr, underholdning og rejser, der tegner forbrugsfremgangen. Derimod er der blevet skruet mindre op for forbruget af især boligudstyr og fødevarer. Den relativt lavere forbrugsfremgang for så vidt angår fødevarer kan til dels forklares med forskydningerne til fordel for discountprodukter, samt at der er grænser for, hvor meget danskerne kan konsumere uanset økonomisk råderum. Drikkevarer og tobak er der blevet brugt mindre på, hvilket kan forklares med et fald i antallet af rygere samt til dels den stigende grænsehandel. Som følge af de høje afgifter, særligt på en række nydelsesmidler, valfarter flere og flere danskere over grænsen til Tyskland og Sverige, hvor de kan købe varerne billigere, ligesom der foregår et ikke ubetydeligt salg af illegalt importerede nydelsesmidler fra fx kiosker og privatadresser. Flere tager turen til Tyskland for at grænsehandle nydelsesmidler Generelt afspejler forbrugsudviklingen også en dybereliggende trend, hvor en generel velstandsfremgang har gjort det muligt for husholdningerne at anvende en mindre andel af deres indkomst på fødevarer og mere på andre varer, der ikke i samme grad er fornødenheder. Dette er illustreret i figuren nedenfor. Figur 23: Danskernes forbrug historisk set 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % FØDE- OG DRIKKEVARER DIVERSE (HERUNDER HUSHJÆLP) HUSHOLDNINGSUDSTYR BOLIG INKL. LYS OG VARME FRITID OG UNDERHOLDNING TRANSPORT OG KOMMUNIKATION TØJ OG SKO KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik De brancher, der oplever fremgang, kapitaliserer typisk på nye forretningsområder, koncepter eller interesseområder hos de danske forbrugere. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 51

54 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER Danske forbrugere anvender i dag en relativt stor andel af deres indkomst på bolig, men også på fritid og underholdning, herunder rejser, såvel som på transport og kommunikation. Det er også nogle af de områder i detailhandlen, hvor nye produkter i høj grad har haft succes. Et eksempel er den elektroniske udvikling, hvor mobiltelefoner, smartphones, computere, tablets, GPS, digitalkameraer samt diverse hårde hvidevarer har vundet indpas. Desuden indebærer den teknologiske udvikling, at en række elektroniske produkter hurtigt bliver forældede og udskiftes. Tilsammen har dette øget omsætningen betydeligt i de mange elektronikrelaterede erhverv, en udvikling som formentlig vil fortsætte i takt med den teknologiske udvikling. Eksempelvis råder halvdelen af de danske husholdninger i dag over smartphones, mens så godt som alle husholdninger har mobiltelefoner. Der vil formentlig fortsat ske en gradvis udskiftning af mobiltelefoner til fordel for smartphones de kommende år. Langt de fleste husholdninger har i dag også en computer, ligesom tablets sandsynligvis vil få endnu større udbredelse. I udlandet, navnlig på det amerikanske marked, er e-bøger væsentligt mere udbredte end herhjemme. I Danmark har kun 4 pct. af husholdningerne en e-bogslæser. I USA er det tilsvarende tal 19 pct. 9 Blandt andre forbrugsvarer, der kan tænkes at vinde udbredelse i husholdningerne, og derved sikre omsætning i detailhandlen, kan nævnes robotstøvsugere, internet-tv og GPS-teknologi i ure og til bilen. Mange danskere prioriterer convenience i form af hurtig take away, kaffe to go og lignende 5.4 CONVENIENCE-BØLGEN Når forbrugernes behov og præferencer ændrer sig, tilpasser detailhandlen sig til efterspørgslen. Eksempler på udviklingstendenser i detailhandlen er i denne sammenhæng en udviskning af den traditionelt skarpe opdeling mellem restauration og detailhandel i takt med, at en lang række butikker tilbyder måltider som en del af deres sortiment og reelt fungerer som en blanding af restauration, take away og detailhandel. Der har i den forbindelse været talt om en egentlig convenience-bølge, hvor detailhandlen og producenterne i stigende grad tilpasser sig til forbrugernes behov ved at tilbyde kaffe to go, indrette små spisesteder og tilbyde take away. E-handel og muligheden for at få bragt varer herunder dagligvarer til døren er også et eksempel på convenience-bølgen. 52 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

55 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER CASE STORY: Baresso Coffee A/S Convenience-koncepter har vundet indpas Da vi åbnede vores første kaffebar i København i år 2000, fandtes der ingen steder, hvor man kunne købe en kop kaffe, før caféerne åbnede om formiddagen. Vores første gæst i kaffebaren var, som en naturlig følge heraf, en mand, der søgte et morgenværtshus. I dag ser vi et helt andet markedsbillede. En mosaik af convenience-koncepter der tilbyder fødevarer og meget andet på alle tider af døgnet i takt med forbrugernes rytme og dagsorden. Vi oplever således øget konkurrence på markedet, men vi er overbevist om, at det langt fra er mættet, og at der er plads til stadig flere aktører. I mellemtiden fortsætter vi vores planer om vækst og ekspansion af vores kæde herhjemme. Baresso Coffee A/S Sinne Fredslund Madsen, Online Media og Kommunikation 5.5 EN ANSVARLIG DETAILHANDEL De senere årtier har forskellige former for ansvarlighed fået større betydning både for mange forbrugere og i erhvervslivets strategier og dispositioner. Mange virksomheder har desuden udarbejdet strategier for at arbejde med CSR Corporate Social Responsibility. Dette gælder ikke mindst i detailhandlen, hvor virksomheder har den direkte kontakt til forbrugerne, der kan vælge at omlægge deres indkøb ud fra et hensyn til ansvarlighed. Derfor har mange virksomheder fokus på at sikre, at de kan tilbyde varer, der lever op til bestemte standarder. Det gælder både i forhold til at tilbyde miljøvenlige produkter, at have et generelt fokus på produkternes bæredygtighed, at sikre rimelige produktionsforhold i produktionslandene, mv. Der findes i dag desuden et utal af mærker, som alle har en målsætning inden for ansvarlighed, fx økologiske, allergitestede, parfumefrie, Fairtrade, miljø- og energimærkede produkter. Men i sidste ende er det op til forbrugerne, om de vælger at købe produkterne. Forskellige former for ansvarlighed har fået større betydning for både forbrugernes og virksomhedernes strategier og dispositioner E-handel og muligheden for at få bragt varer herunder dagligvarer til døren er også et meget kraftfuldt eksempel på convenience-bølgen. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 53

56 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER CASE STORY: IKEA IKEA Jonas Engberg, Sustainability manager Bæredygtighed som drivkraft for innovation Bæredygtighed er en stor drivkraft bag innovationen i IKEA fra design af vores produkter til produktion, emballering og transport. Det passer rigtig godt sammen med vores forretningsmodel om at tilbyde produkter af god kvalitet til overkommelige priser. Vi skal med andre ord have lave omkostninger og passe på jordens begrænsede ressourcer. Gennem årene har vores medarbejdere og leverandører opnået store resultater. Der er blevet udviklet mange produkter, der sparer energi og penge. Vi vil vedblive med at øge andelen af vedvarende materialer, og alle vores leverandører af boligindretningsprodukter er, efter 12 års ihærdig indsats, blevet godkendt efter vores adfærdskodeks for leverandører. Socialt og miljømæssigt ansvar en del af forretningen Sammen med vore medarbejdere, kunder, leverandører og øvrige partnere vil vi fortsat investere i vedvarende energi, nye teknologier og nye materialer og derved skabe et endnu bedre IKEA. Og vi vil blive ved med at hjælpe børn de vigtigste mennesker i verden gennem IKEA Foundation. Socialt og miljømæssigt ansvar er og skal være en dybt forankret del af vores måde at drive forretning på. Det, der er det rigtige for mennesker og for det miljø, der omgiver os, og som vi alle er afhængige af, er selvfølgelig også godt for IKEA. Mange virksomheder i detailhandlen udfylder en vigtig rolle i forhold til at sikre et effektivt system for genanvendelse og genbrug. Det danske pantsystem, hvor dagligvarebutikkerne giver forbrugerne mulighed for at aflevere pantemballager, er eksempelvis en nem måde for danskerne at sikre, at flasker og dåser bliver genanvendt eller genbrugt og dermed sikre en god ressourcehåndtering. Ifølge Dansk Retursystem har forbrugerne mulighed for at aflevere deres tomme pantemballage i ca butikker i Danmark. I 2011 var den gennemsnitlige returprocent for engangsemballage 89 pct. i Danmark, mens de danske forbrugere afleverede mere end 800 millioner tomme emballager fra pantbelagte drikkevarer i Der er også et stigende antal butikker, der tilbyder tilbagetagning af batterier eller udtjent elektronik i forbindelse med køb af nye produkter. Dermed hjælper de forbrugerne med let at komme af med elektronikaffald. Ligeledes er der tøjbutikker, der er begyndt at tilbyde, at man kan aflevere sit gamle tøj, i stedet for at smide det ud. Der findes i dag desuden et utal af mærker, som alle har en målsætning inden for ansvarlighed, fx økologiske, allergitestede, parfumefrie, Fairtrade, miljø- og energimærkede produkter. Men i sidste ende er det op til forbrugerne, om de vælger at købe produkterne. Dansk Erhverv 54 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

57 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER CASE STORY: H&M DENMARK Hvorfor er det vigtigt for jer som detailhandelsvirksomhed at løfte opgaven omkring social ansvarlighed? Som en af verdens største modevirksomheder har vi i H&M både mulighed og ansvar for at påvirke og gå forrest i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig modebranche. Et arbejde der går ud på at skabe bedre arbejdsforhold på leverandørernes fabrikker, sikre bedre udnyttelse af råmaterialer og mindske tekstilproduktionens påvirkning på miljøet. H&M Denmark Christel Friis-Mikkelsen, Country Manager Bæredygtighed er en vigtig del af både H&M s værdigrundlag og forretningsidé om at tilbyde Mode og kvalitet til bedste pris. Vores vision er, at alle vores virksomhedsaktiviteter skal drives på økonomisk, socialt og miljømæssig ansvarlig vis. Arbejdet med bæredygtighed ledes af vores Sustainability-afdeling på hovedkontoret i Sverige, men bag vores vision oplever vi et stort engagement blandt alle vore medarbejdere, som inddrages i arbejdet i alle led. Hvordan arbejder I aktivt med social ansvarlighed? Vi kalder vores arbejde med bæredygtighed for H&M Conscious, og vi arbejder ud fra syv forpligtelser, som omhandler både mennesker og miljø, og som i sidste ende er med til at tilbyde vore kunder mere bæredygtig mode. Arbejdet er en integreret del af dagligdagen i hele værdikæden og suppleres med ad-hoc tiltag, som når vores koncernchef mødes med premierministeren i Bangladesh for at diskutere løft af mindstelønnen i landet. Derudover arbejder vi med større, langsigtede projekter i samarbejde med NGO er som UNICEF og Verdensnaturfonden, der berører henholdsvis sociale og miljømæssige områder. Samarbejdet med disse store organisationer er en vigtig del af arbejdet med at nå længere ud end til vore leverandørers fabrikker, og det er vigtigt for os netop at kunne påvirke hele samfundet omkring modeindustrien i en positiv retning. Involverer I også kunderne i arbejdet med social ansvarlighed? Vi ønsker også at involvere vore kunder i vores arbejde med at skabe en mere bæredygtig modebranche. Det gør vi ved at informere om, hvordan de også kan være med til at reducere den negative påvirkning af miljøet fx i form af vaskeanvisninger og vores nyeste tiltag H&M Garment Collecting, hvor kunderne har mulighed for at aflevere deres brugte tøj hos os i stedet for at smide det ud. Vores samarbejdspartner sørger herefter for at sortere tøjet, så det efterfølgende kan genbruges, genanvendes eller genvindes. Ønsket er, at det skal være en nem mulighed for at komme af med sit gamle tøj. Ud over de mere bæredygtige kollektioner, som vi sælger i vores butikker, er det et meget konkret eksempel på vores arbejde med bæredygtighed. H&M s syv forpligtelser: Tilbyde mode til bevidste kunder Vælge og belønne samarbejdspartnere, der er ansvarlige Være etisk Vær intelligent omkring klimaet Reducere, genbruge og genanvende Benytte naturressourcer ansvarligt Styrke samfundet DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 55

58 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER Mange butikker giver forbrugerne mulighed for at bytte varer og i mange tilfælde få pengene tilbage 5.6 DETAILHANDLEN SIKRER GODE FORBRUGERFORHOLD Virksomhederne i detailhandlen kæmper om forbrugernes gunst, og gode forbrugerforhold er derfor én af forudsætningerne for at have tilfredse kunder. I Danmark er der en høj forbrugerbeskyttelse, og kunderne er allerede gennem lovgivningen stillet godt. Men ofte går detailhandlen langt videre og gør en ekstra indsats for at yde god service og sikre trygge forbrugerforhold, så kunderne er tilfredse og vender tilbage. Som eksempel kan nævnes, at et stort antal butikker og kæder i detailhandlen giver deres kunder mulighed for at bytte eller returnere deres varer, selvom butikkerne ikke er forpligtede til det. Denne service er især bekvem, når man køber gaver til andre, eller hvis man fortryder sit køb. Ofte er det omkostningsfyldt for butikkerne, særligt hvis varerne tilbageleveres i en stand, hvor de ikke kan sælges igen. En befolkningsundersøgelse, gennemført for Dansk Erhverv, har dokumenteret, at 16 pct. af danskerne har købt en vare, brugt den og efterfølgende forsøgt at bytte den i en butik, jf. figuren nedenfor. Figur 24: Har du nogensinde købt en vare, brugt den og efterfølgende forsøgt at bytte den i en butik? Ja, flere gange 9 % Ja, én gang 7 % Nej, aldrig 82 % Ved ikke 2 % KILDE: Norstat for Dansk Erhverv, februar n=1026 Detailhandlen er også bindeled mellem forbrug erne og producenterne i forhold til klager, fejl og mangler Detailhandlen er bindeleddet mellem producenter og forbrugere, og det gælder også, hvis der viser sig at være fejl på varen. I sådanne tilfælde sørger butikkerne for at behandle forbrugernes reklamationer og for, at de enten får en ny vare, at varen bliver repareret, eller kunden får pengene tilbage. Detailhandlen sikrer med andre ord forbrugernes rettigheder. Danske forbrugere er, ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen fra 2012, de forbrugere i EU, der sjældnest oplever problemer, når de handler. 11 De er pudsigt nok også dem, der klager mest. Dette skyldes givetvis, at de ved, at deres klage bliver taget alvorligt. Dermed er den danske detailhandel kendetegnet ved, at der er ordnede forhold omkring køb af varer også i tilfælde, hvor der måtte opstå uenighed mellem køber og sælger. Virksomhederne i detailhandlen kæmper om forbrugernes gunst, og gode forbrugerforhold er derfor én af forudsætningerne for at have tilfredse kunder. Dansk Erhverv 56 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

59 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER 5.7 SERVICE INCLUDED Mange butikker tilbyder en række ekstra services ved siden af deres normale sortiment. Fx fungerer mange supermarkeder og kiosker som billetautomater, hvor man kan købe billetter og klippekort, eller som posthus, hvor man kan hente og sende pakker eller benytte sig af andre postfunktioner. En række butikker har også indgået aftaler om at fungere som pakkeshop, hvor forbrugerne kan afhente varer, de har købt over nettet. Mange dagligvarebutikker sælger desuden håndkøbsmedicin eller fungerer som udleveringssted for receptpligtig medicin. Endelig tilbyder mange butikker, at kunderne gebyrfrit kan hæve over beløbet, hvis de skal bruge kontanter. En række butikker i detailhandlen tilbyder ekstra services som fx postfunktion, medicinudlevering, og billetsalg En befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at mange danskere benytter sig af disse ekstra services. Ifølge undersøgelsen har mere end halvdelen af danskerne hævet kontanter inden for to måneder, ligesom knap halvdelen har afhentet eller sendt pakker fra et posthus, der er indrettet i et supermarked. Hver tredje har købt billetter til offentlig transport i supermarkeder eller kiosker, og godt hver fjerde har købt eller afhentet medicin i et supermarked eller en kiosk. Samme andel har afhentet en pakke i en pakkeshop i forbindelse med, at de har e-handlet. Det kan være en stor hjælp for fx travle børnefamilier, ligesom det er bekvemt for personer i mindre byer, hvor der kan være langt til nærmeste apotek eller posthus. Tabel 11: Hvilke services har du benyttet i et supermarked eller i en kiosk inden for de seneste to måneder? Har benyttet Har ikke benyttet Husker ikke Næsten hver anden dansker har anvendt supermarkeders postfunktion inden for to måneder Hæve ekstra kontanter 57 % 36 % 6 % Afhente/sende pakker eller lignende postrelaterede funktioner på et posthus, indrettet i et supermarked 47 % 46 % 7 % Købe billetter/buskort/klippekort til offentlig transport 33 % 62 % 5 % Købe/afhente medicin 28 % 65 % 7 % Afhente pakker i pakkeshop, når man har handlet på nettet 27 % 65 % 9 % KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, oktober 2012 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 57

60 KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER Lange åbningstider giver danskerne fleksibilitet i hverdagen Derudover er de lange åbningstider i detailhandlen med til at give travle danskere fleksibilitet i dagligdagen. Fordi mange i detailhandlen hver dag møder tidligt eller arbejder til ud på aftenen, behøver forbrugerne ikke længere at planlægge hvert eneste indkøb i god tid. Med liberaliseringen af Lukkeloven i 2012 blev det desuden muligt for butikkerne at tilbyde længere åbningstider, herunder også på søn- og helligdage. Den nedenstående figur opsummerer de vigtigste aktuelle trends i detailhandlen. Som alle andre udviklinger åbner de nye muligheder op for, at virksomhederne kan appellere til og vinde nye kundesegmenter. Dette åbner samtidig op for, at nogle butikker i højere grad end konkurrenterne formår at tilpasse forretningen og ydelsespaletten til det, kunderne efterspørger. Nye forbrugertrends åbner op for nye mulig he der for de mest tilpasningsdygtige virksomheder Figur 25: Centrale forbrugertrends i detailhandlen Teknologisk udvikling Prisbevidsthed tilbudsjægere E-handel og mobilhandel Conveniencebølge Forbrugertrends Øgede krav til ansvarlighed Fokus på sund livsstil Mulighed for at handle 24-7 Bedre informerede og mere magtfulde forbrugere via brugeranmeldelser, sociale medier, mv. 58 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

61 DETAILHANDLEN TILPASSER SIG 6 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 59

62 DETAILHANDLEN TILPASSER SIG Sportsforretninger: +6 % Discountforretninger: +18 % Supermarkeder: -6 % Boghandlere: -6 % 60 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

63 KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG RESUMÉ Selvom detailhandlen samlet set har oplevet tilbagegang efter højkonjunkturen, der toppede i 2007, er der væsentlige forskelle mellem delbrancher. Samtidig opstår der løbende brancheglidninger. I dag kan forbrugerne ud over fødevarer og dagligvarer også købe fx computere, bøger og tøj i supermarkedet, ligesom der ofte er en glidende overgang mellem hvilke varer, der forhandles hos tv- og radioforhandlere og hos forhandlere af elektriske husholdningsapparater. Centrale trends og tilpasninger i detailhandlen: Detailhandlen har generelt mærket krisen og den lave forbrugertillid, men samtidig er der sket væsentlige forskydninger mellem delbrancher. Nogle er mere konjunkturfølsomme end andre, og nogle oplever ændringer i forbrugsmønstre sideløbende med de generelle makroøkonomiske forskydninger Der er sket en forskydning, så danskerne køber flere dagligvarer i discountbutikker, mens købmænd og andre dagligvarebutikker har oplevet tilbagegang Der er en tendens til brancheglidning, således at nogle udvalgsvarebrancher er begyndt at føre varer, der traditionelt har været forbeholdt andre brancher, ligesom supermarkeder i stigende grad fører diverse specialvarer. Dertil kommer den markante vækst i e-handlen. Det kan give nogle brancher fremdrift og sætte andre under pres Der foregår en konsolidering i dagligvarehandlen. Mens andelen af butikker i størrelsesordenen m 2 er faldet betydeligt, er andelen af butikker på m 2 steget. Det skyldes bl.a. liberaliseringen af Lukkeloven Innovation er en vigtig del af detailhandlen. Mange detailvirksomheder har skabt vækst og etableret kontakt til nye kundesegmenter ved fx at anvende sociale medier og andre digitale muligheder, skabe kundeloyalitetsprogrammer, udvide produktsortimentet, etc. Der har udviklet sig et langt tættere samarbejde mellem detailhandlen og leverandørerne om nye tiltag. Et eksempel er dagligvarekæder, der samarbejder med producenter om udvikling af nye produkter Nedenstående figur illustrerer den generelle makroøkonomiske udvikling med et samlet fald i detailomsætningen, men samtidig afspejler forskydningerne, at ændrede forbrugerpræferencer og forbrugsmønstre påvirker delbrancher forskelligt. Figur 26: Omsætningsudvikling i faste priser, udvalgte brancher, 2012 (indeks 100=2005) Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Discountforretninger Forhandlere af sports- og campingudstyr Dyrehandel Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Detailhandel i alt Tøjforretninger Møbelforretninger Købmænd og døgnkiosker Detailhandel med køkkenudstyr mv. Detailhandel med spil og legetøj Skotøjsforretninger Detailhandel med bøger Supermarkeder KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik, korrigeret for prisudviklingen DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 61

64 KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG CASE STORY: elgiganten Elgiganten Peder Stedal Adm. direktør Medarbejderne er virksomhedens livsnerve Med den store fremgang Elgiganten har oplevet de seneste år, er der flere ting, som har vist sig afgørende for vores nuværende succes. Først og fremmest har vi i flere år prioriteret at arbejde aktivt og kontinuerligt med udviklingen af vore medarbejdere. De mange ansatte i Elgiganten er virksomhedens livsnerve og største konkurrenceparameter, så det har været naturligt at investere betydelige ressourcer i vore medarbejderes kompetencer. Vi afholder egne interne kurser i både kundebehandling, salg og personlig udvikling, som skal give vore medarbejdere de bedste værktøjer i dagligdagen. Hertil kommer vores særlige fagdage, hvor medarbejderne inviteres ind for at høre om de seneste produkter og trends på netop deres ansvarsområde i varehuset, så deres kendskab altid er opdateret med den nyeste udvikling. Større varehuse og mere e-handel Ud over vores medarbejderstab har vi også investeret i både vores fysiske varehuse og vores e-handelsbutik på Elgiganten.dk. Varehusene er blevet flere og større, og vi har søgt at gøre en tur i Elgiganten til en oplevelse ved at tilbyde et enormt udvalg til hele familien. E-handlen har vist forbløffende vækstrater, og succesen tilskrives investeringer i it-integrationen med de fysiske butikker samt Elgigantens konkurrencedygtige priser. Investere sig ud af krisen Sidst, men ikke mindst, har vi også turde foretage betydelige investeringer i markedsføringen, selv midt i finanskrisens stormvejr. Man siger jo, at nogle bygger læhegn i storm, mens andre bygger vindmøller. Vi tror fuldt og fast på det sidste som den bedste løsning, så vi har investeret i udvikling af medarbejdere, udbygning af varehuse og robust markedsføring gennem finanskrisen, og det har vist sig at være en god strategi. Mange brancher oplever brancheglidning 6.1 FORSKYDNINGER I DETAILHANDLEN De forskellige eksempler på forskydninger mellem delbrancher i detailhandlen i ovenstående figur illustrerer, at detailhandlen bliver påvirket af en lang række forskellige dynamikker. Det gælder såvel de overordnede makroøkonomiske rammevilkår som nye trends, ændrede forbrugerpræferencer, introduktionen af nye produkter, ændringer i butiksstrukturer og sortimenter, etc. Desuden dækker tallene over brancheglidning, dvs., at mange produkttyper forhandles i andre butikker end de traditionelt specialiserede forhandlere. Eksempelvis har supermarkeder i dag typisk salg af blandt andet elektronik, boligtilbehør, tøj, legetøj og bøger. Samtidig har en del specialforretninger forsøgt at ekspandere deres virksomhed til flere områder for at sikre omsætning og udnytte synergier mellem varetyper. Det gælder fx boghandlere, hvor mange har taget andre underholdningsrettede varer såsom multimedier, spil og legetøj ind i varesortimentet. Dertil kommer netbutikker, der ligeledes både kan være specialiserede og ikke-specialiserede. Butikker med sportsudstyr, kosmetik og dyrehandlere har oplevet omsætningsfremgang fra 2005 til 2012, trods krisen Selvom detailhandlen overordnet set har mærket krisen, varierer situationen imellem forskellige delbrancher. Butikker med sports- og campingudstyr, elektronik, kosmetik samt dyrehandlere har oplevet omsætningsfremgang fra 2005 til 2012, trods krise. Derimod er forbruget af andre typer varer blevet ramt af tilbagegangen, hvilket afspejles i, at omsætningen i bl.a. boghandlere, skobutikker og legetøjsforretninger er faldet siden DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

65 KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG CASE STORY: FRILUFTSLAND Krise med forsinkelse Friluftsland har siden starten af krisen til dels været forskånet for det, som mange andre dele af detailhandlen har oplevet. Den udvikling lader imidlertid ikke til at fortsætte og rammer os nu med forsinkelse. Udviklingen kan skyldes flere ting, men da krisen satte ind, oplevede vi samtidig nogle forholdsvis kolde vintre med meget sne (Friluftsland sælger bl.a. varmt overtøj). Hertil kommer, at forbrugerne ikke i lige så høj grad skruer ned for forbruget, når det handler om selvforkælelse og fritidsinteresser. Det, mener vi, har været en faktor, der for Friluftslands vedkommende har udskudt den generelle tendens i detailhandlen i disse år, hvor forbrugerne bruger færre penge. Friluftsland Claus Østergaard, Marketingchef Krise medfører behov for gentænkning af koncepter Udviklingen har dog sat krav til måden, vi driver forretning på. Vi har derfor justeret vores sortiment til en mere prisbevidst og selektiv forbrugergruppe. I den forbindelse har vi måttet gentænke flere af vores koncepter, hvilket har resulteret i åbningen af flere nye butikker på forskellige strategiske steder i Danmark. Det har vi gjort, da vi har måttet erkende, at det på nuværende tidspunkt er svært at skabe vækst i de allerede etablerede butikker. Samtidig er muligheden for at åbne nye butikker på attraktive lejemål betydeligt forbedret de seneste 4-5 år. Én af de nye butikker er en ny hybridbutik, som udelukkende sælger de fem bedste mærker, vi har i sortimentet i Friluftsland. E-handel har skabt vækst Desuden har vi tilpasset os den stigende interesse for e-handel ved at investere ressourcer i en ny e-handelsplatform med nyt frontend og en stærkt forbedret integration med vores økonomisystem. Det har vist sig yderst positivt fra starten af året, hvor vi sammenlignet med omsætningen i vores e-handel fra tidligere år har skabt betydelig vækst. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 63

66 KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG 73 pct. af salget af tøj foregår fra specialiserede tøjforretninger I nedenstående figur er givet et overblik over hvor store andele af forskellige varetyper, der sælges i specialiserede forretninger, dagligvarebutikker eller andre steder. Eksempelvis foregår 55 pct. af salget af sko og fodtøj fra specialiserede skoforretninger, mens 73 pct. af salget af tøj foregår fra specialiserede tøjforretninger. Dagligvarebutikker tegner sig for henholdsvis 9 og 13 pct. af salget af disse varetyper, mens andre butikker der er specialbutikker, men ikke specialbutikker for den pågældende varetype tegner sig for resten. Eksempelvis sælger forhandlere af sportsudstyr og babyudstyr også en hel del tøj. Omvendt sælges under 50 pct. af informations- og kommunikationsudstyr samt bøger, aviser og magasiner i specialiserede forretninger. Dette illustrerer en dyberegående forandringstendens i detailhandlen, idet det generelt bliver svært overhovedet at tale om en specifik branche, da der er vokset en række nye butikstyper frem, der går på tværs i forhold til hvilke varetyper, de forhandler, men på anden vis har målrettet deres sortiment mod en bestemt kundegruppe. Specialiseringsgraden for de fleste varetyper er høj, dvs., at størstedelen af omsætningen finder sted i specialiserede forretninger. Omvendt har ikke mindst dagligvarehandlen vundet betydelige markedsandele inden for rigtig mange varetyper. Det illustrerer, at der er sket en betragtelig brancheglidning de senere årtier, i takt med at de store supermarkeder og dagligvarehandlere har gjort deres indtog i den danske detailhandel. Specialiseringsgraden for de fleste varetyper er høj, men dagligvarehandlen har vundet betydelige markedsandele inden for en række varekategorier Figur 27: Omsætningsfordeling for udvalgte varekategorier fordelt på henholdsvis dagligvarebutikker, butikker der er specialiserede i at forhandle netop denne varetype og andre typer butikker 35 % 9 % 5 % 17 % 48 % 34 % 48 % 55 % 49 % Sko- og fodtøj Bøger, aviser, magasiner mv. Informations- og kommunikationsudstyr 14 % 13 % 8 % 13 % 3 % 16 % 73 % 79 % 81 % Beklædning Sportsartikler Møbler 16 % 17 % 2 % 20 % 1 % 34 % 66 % 65 % 80 % Legetøj Byggematerialer mv. Ure, smykker DAGLIGVARE SPECIALISERET ANDET KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik ANM.: Ikke alle diagrammer summerer til 100 på grund af afrunding. Internet- og postordreforretninger opfattes som specialiserede i opgørelsen 64 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

67 KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG 6.2 FORSKYDNINGER I DAGLIGVAREHANDLEN Introduktionen af nye produkter og ændrede forbrugerønsker og forbrugeradfærd påvirker forskellige delbrancher i detailhandlen forskelligt. Omsætningen i nogle brancher er vokset trods krisen, mens andre har oplevet tilbagegang. På dagligvareområdet har supermarkeder, købmænd og døgnkiosker eksempelvis oplevet fald i omsætningen stort set siden Discountforretninger har derimod oplevet markant fremgang og stigende omsætning gennem hele perioden fra 2001 til 2012, men navnlig siden Det er vist i figuren nedenfor. Nogle brancher trodser krisen og oplever markant omsætningsfremgang Figur 28: Omsætningsudvikling i dagligvarehandlen, (indeks 2010=100) Trenden på dagligvaremarkedet er, at forbrugerne handler mere i discountforretninger og mindre i supermarkeder, købmænd og døgnkiosker DETAILHANDEL I ALT SUPERMARKEDER KØBMÆND OG DØGNKIOSKER DISCOUNTFORRETNINGER KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik Butikker med sports- og campingudstyr, elektronik, kosmetik samt dyrehandlere har oplevet omsætningsfremgang fra 2005 til 2012, trods krise. Derimod er forbruget af andre typer varer blevet ramt af tilbagegangen, hvilket afspejles i, at omsætningen i bl.a. boghandlere, skobutikker og legetøjsforretninger er faldet siden Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 65

68 KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG Mere end hver tiende købmand eller døgnkiosk er forsvundet på fem år Der sker således en markant forskydning inden for dagligvarehandlen. På blot fem år, fra 2006 til 2010, faldt antallet af købmænd og døgnkiosker med mere end 10 pct. 12 Dette vel at mærke selvom omsætningen i disse år samlet set steg i branchen, som vist i figuren ovenfor. Samtidig er antallet af discountforretninger øget. Ser man alene på de senere år, hvor detailomsætningen er faldet, er antallet af discountforretninger fra 2008 til 2012 vokset med 16 pct., mens antallet af købmænd og døgnkiosker er faldet med 13 pct. En stor del af forklaringen på denne forskydning skal findes i den økonomiske krise, kundernes øgede fokus på pris og følgende orientering mod discountforretninger, flere nye udenlandske spillere på discountmarkedet samt grænsehandel. Desuden er discountforretningerne i stigende grad begyndt at føre mere luksusorienterede produkter ved siden af deres discountsortiment og tilbyder derfor nu et bredere sortiment end tidligere. Ser man på den mere luksusbetonede del af fødevarebranchen, delikatesseforretningerne, er der ligeledes sket forskydninger. I perioden 2005 til 2012 er omsætningen i slagter- og viktualieforretninger steget en smule, og særligt omsætningen i andre specialforretninger med fødevarer er vokset markant, jf. figuren nedenfor. Det afspejler en generel tendens, hvor forskellige specialforretninger med luksusvarer af forskellig karakter er skudt frem mange steder. I samme periode er den samlede omsætning i bagerforretninger og fiskeforretninger faldet betydeligt. Dette skal, for det første, ses i lyset af, at der kan ske relativt betydelige udsving fra år til år for specifikke delbrancher, afhængig af kortvarige forbrugertrends. For det andet er omsætningerne relativt små i specialiserede brancher, hvilket betyder, at selv små forskydninger får stor procentvis gennemslagskraft. For det tredje sker der inden for delbrancher også store forskydninger. Fx har flere bagerkæder åbnet butikker og haft succes, trods den generelle nedgang i branchen, hvor mange har lukket ned. Det samlede billede er dog, at danskerne prioriterer delikatesser på nogle nye områder, men samtidig handler mindre hos bagere og i fiskeforretninger, der tidligere fyldte en del i danskernes forbrug af delikatesser. Figur 29: Omsætningsudvikling inden for brancher med delikatesser, % 11 % 10 % 5 % 0 % -5 % -12 % -9 % 2 % Slagter- og viktualieforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretning -10 % -15 % Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- sukkervarer, fremstilling af frisk bagværk KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik 66 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

69 KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG 6.3 KONSOLIDERING Igennem de senere år er der sket en forskydning i dagligvarehandlen væk fra de helt små butikker til fordel for mellemstore og store butikker. Det samlede antal dagligvarebutikker er faldet med 10 pct. siden 2001, mens den gennemsnitlige butiksstørrelse i samme periode er vokset med 29 pct. og i dag er på 749 m Udviklingen afspejler, at der især er sket en forøgelse af antallet af mellemstore butikker på mindst 400 m 2, mens antallet af mindre butikker er faldet. Det er vist i nedenstående figur. Figur 30: Fordeling af butiksstørrelser i dagligvarehandlen, m2, 2001 og % 90 % 80 % Der pågår en konsolidering i detailhandlen, hvor der bliver færre mindre butikker og flere mellemstore butikker 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % UNDER OVER 2500 KILDE: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Dagligvaremarkedet, 2011 Mange af de store kæder med mellemstore eller store dagligvarebutikker har vundet markeds andele gennem de senere årtier både herhjemme og i udlandet. Denne tendens er blevet forstærket i kølvandet på liberaliseringen af Lukkeloven i oktober Den øgede konkurrence i dagligvarehandlen i aftentimerne og på søn- og helligdage, som følge heraf, kan forstærke tendenserne til konsolidering, fordi mange af de helt små butikker har tjent på at sælge fornødenheder, når de større kæder har haft lukket. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 67

70 KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG 6.4 INNOVATION OG TEKNOLOGI SOM KILDER TIL KUNDER En kilde til vækst, som har været afgørende for detailhandlen ligesom for mange andre dele af økonomien, er de nye muligheder, som it-teknologi åbner op for. Det drejer sig ikke blot om e-handel, men også om at anvende sociale medier og digitale platforme til markedsføring samt styrkelse af loyalitet og brand. Eksempelvis har mange detailvirksomheder udviklet apps, og er til stede på Facebook og andre sociale medier, for at være synlige dér, hvor deres kunder er. Innovation og nye kunderettede tiltag begrænser sig dog ikke til it-teknologier. Nogle af de mest succesfulde detailhandelsvirksomheder de senere år har været dem, der har identificeret nicher i markedet eller i forbrugerønskerne og udfyldt dem. Som eksempler kan nævnes Peter Beier chokolade, der har udfyldt et nichebehov for gode chokolaterier, der ikke i større omfang fandtes førhen, og kæderne Tiger og Søstrene Grene, som omvendt har haft succes med et koncept, hvor man fører et blandet udvalg af diverse lavprisprodukter. Figur 31: Centrale trends i detailhandlen Brugeranmeldelser Brancheglidning Innovation Konsolidering Udvidede åbningstider Trends i detailhandlen E-handel Virksomhederne kan agere på mange forskellige platforme Tilpasning til teknologiske muligheder (apps, sociale medier, etc.) Internationalisering En kilde til vækst, som har været afgørende for detailhandlen ligesom for mange andre dele af økonomien, er de nye muligheder, som it-teknologi åbner op for. Det drejer sig ikke blot om e-handel, men også om at anvende sociale medier og digitale platforme. Dansk Erhverv 68 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

71 GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 7 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 69

72 GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 18 % 16 % 2 % 20 % 20 % 62 % 62 % CHOKOLADE VIN 1 % 26 % 53 % 20 % SPIRITUS PRODUKTPRIS MOMS PUNKTAFGIFT EMBALLAGEAFGIFT

73 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL RESUMÉ Som en konsekvens af, at Danmark historisk har valgt at have et højt skatte-, moms- og afgiftsniveau, er grænsehandel blevet en folkesport i Danmark. Omkring halvdelen af danskerne bor i en husstand, hvor man grænsehandler mindst én gang om året. De afledte effekter af afgifterne er især tab af konkurrenceevne, omsætning og arbejdspladser. Derved mister statskassen paradoksalt nok et anseeligt provenu fra netop moms, skatter og afgifter, når danskerne grænsehandler. Dertil kommer, at der foregår et betydeligt videresalg af illegalt indførte varer inden for Danmarks grænser. Omfanget af grænsehandel og illegal handel: Hver anden danske husstand grænsehandler mindst én gang om året Det er især øl, sodavand og slik, men også vin, spiritus og fødevarer, danskerne grænsehandler Når danskerne grænsehandler, har de en tendens til et merforbrug Dansk Erhverv har estimeret, at den samlede grænsehandel koster den danske stat 3,8 mia. kr. årligt i tabt provenu fra skat, afgifter og moms Danmark har et skatte- og afgiftsniveau, der ligger langt over de fleste OECD-lande, ligesom vi har den næsthøjeste moms i EU Skatteministeriet har vurderet, at grænsehandlen med nydelsesmidler steg med 25 pct. fra 2011 til 2012 på grund af afgiftsstigningerne i 2012 Trods afgiftsreduktionen i 2013 er ølafgiften stadig 10 pct. højere end i 2009 Vinafgiften er steget med 79 pct. fra 2009 til 2013 Den danske ølafgift er fire gange højere end den tyske, inkl. moms, mens spiritusafgiften er 62 pct. højere. Tyskland har hverken afgifter på vin, slik eller chokolade Dankortomsætningen på den tyske side af grænsen er steget markant fra 2009 til 2013 Reduktionen af spiritusafgiften i 2003 vidner om, at afgiftssænkninger kan medføre et lavere forbrug og mindre grænsehandel Der er en overnormal beskæftigelse på ca stillinger i detailhandlen på den tyske side af grænsen Der udledes ca ton CO2 årligt i forbindelse med bilkørsel til grænsen Ved siden af grænsehandlen foregår der en betydelig ulovlig handel med illegalt indførte varer, der koster den danske stat op imod 1 mia. kr. årligt i tabt provenu Ifølge Skatteministeriet udgjorde den samlede grænsehandel i 2011 godt 12 mia. kr. 14 Det betyder, at staten går glip af momsindtægter på 2,4 mia. kr. under den antagelse, at samme beløb ellers ville være blevet forbrugt i Danmark. Dertil kommer tabte punktafgifter for ca. 0,9 mia. kr., som afgiftssatserne så ud i 2. halvår 2013, samt tabte skatteindtægter for ca. 0,5 mia. kr., når grænsehandlen presser arbejdspladser til udlandet. 15 Sammenlagt går den danske statskasse glip af et årligt provenu på ca. 3,8 mia. kr. som følge af den samlede grænsehandel. Figur 32: Tabt statsligt provenu som følge af grænsehandel, mia. kr. 0,9 0,5 2,4 MOMS SKAT PUNKTAFGIFTER KILDE: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Skatteministeriet (2012) DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 71

74 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 7.1 GRÆNSEHANDEL ER ET UDBREDT FÆNOMEN Hver anden danske husstand tager turen til Tyskland for at handle mindst én gang om året. Den tendens har ifølge løbende befolkningsundersøgelser været nogenlunde konstant de senere år, jf. tabellen nedenfor. Hver anden danske husstand grænsehandler mindst én gang om året Tabel 12: Andel af danske husstande, der grænsehandler mindst én gang årligt Mar Feb Feb Feb Okt % 53 % 48 % 51 % 48 % KILDE: DSK og Capacent, Interresearch, Norstat Sodavand, slik og øl er de mest populære grænsehandelsvarer, viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv i november Blandt de danskere, der har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, har langt de fleste købt disse tre varetyper. Vin og spiritus er også populære grænsehandelsvarer, idet omkring hver anden husstand, der grænsehandler, tager disse varetyper med hjem fra grænsen. Dertil kommer en bred række af varekategorier, som en relativt stor andel af de grænsehandlende også køber med hjem, herunder fødevarer, kosmetik og andre produkter til personlig pleje, rengøringsartikler, dyrefoder, alkoholsodavand og sågar brænde og byggemarkedsartikler. Det illustrerer, at grænsehandlen i dag antager en langt mere vidtgående karakter end blot køb af de traditionelle nydelsesmidler, jf. figuren nedenfor. Sodavand, slik og øl er de mest grænsehandlede varer, men også mange andre varer er populære ved grænsen Figur 33: Andel, der har grænsehandlet den viste vare inden for seneste 12 måneder, 2013 Sodavand 81 % Slik eller chokolade 77 % Øl 72 % Vin 52 % Spiritus Fødevarer Produkter til personlig pleje (fx kosmetik) Rengøringsartikler (fx opvasketabs) Alkoholsodavand eller cider 29 % 28 % 27 % 41 % 45 % Dyrefoder 11 % Brænde Byggemarkedsartikler Husker ikke 3 % 2 % 2 % KILDE: Norstat for Dansk Erhverv, november Kun personer, der har grænsehandlet i perioden. n= DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

75 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Grænsehandlen antager i dag et omfang, hvor mange danske husstande får en væsentlig del af deres forbrug af øl og sodavand dækket via indkøb i Tyskland. I en befolkningsundersøgelse, foretaget af Dansk Erhverv i 2013, angav godt hver tredje husstand, at de får dækket mindst halvdelen af deres forbrug af øl og sodavand via grænsehandel. Samlet får rigtig mange danske husstande en del af deres sodavands- og ølforbrug dækket via grænsehandel. Dette fremgår af figuren nedenfor. Mange husstande får en væsentlig del af deres øl- og sodavandsforbrug dækket via varer købt i Tyskland Figur 34: Hvor stor en andel af din husholdnings forbrug af øl eller sodavand stammer fra øl eller sodavand købt i Tyskland? 39 % 37 % 35 % 34 % 19 % 22 % 7% 6% Intet Under halvdelen Mindst halvdelen Ved ikke ØL SODAVAND KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Epinion/Respomondo, marts n=1021 Mere end hver tredje husstand får dækket mindst halvdelen af deres forbrug af øl og sodavand gennem grænsehandel. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 73

76 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Den typiske grænsehandlende husstand bor i Syddanmark eller Midtjylland og har to børn 7.2 PROFIL AF EN TYPISK DANSK GRÆNSEHANDELSHUSSTAND Den typiske danske grænsehandelshusstand bor i Syddanmark eller Midtjylland og har gerne to børn. Næsten tre ud af fire husstande i Region Syddanmark, og to ud af tre husstande i Region Midtjylland, har grænsehandlet i Tyskland inden for det seneste år. Omvendt har kun hver tredje i Region Hovedstaden grænsehandlet inden for det seneste år. Den typiske grænsehandlende husstand bor altså relativt tæt på grænsen, men også i Nordjylland og på Sjælland er grænsehandel udbredt. Tabel 13: Andel af husstande i den viste kategori, der har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste 12 måneder Region Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 35 % 66 % 57 % 55 % 73 % Uddannelse Erhvervsfaglig Gymnasial KVU uddannelse Grundskole uddannelse /MLVU LVU 57 % 59 % 45 % 54 % 56 % Antal personer i husstanden % 59 % 58 % 71 % 73 % Alder % 53 % 59 % 60 % 51 % KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Epinion/Respomondo, marts n=1021 ANM.: KVU: Kort videregående uddannelse; MLVU: Mellemlang videregående uddannelse; LVU: Lang videregående uddannelse Der er desuden en klar tendens til, at jo større familien er, og dermed jo større besparelsespotentiale, der normalt vil være, jo mere sandsynligt er det, at man grænsehandler i Tyskland. Den typiske grænsehandlende husstand er på minimum fire personer, men også i mindre husstande på en eller to personer er grænsehandel udbredt. Der er samlet set ikke nogen sammenhæng mellem uddannelsesbaggrund og hvorvidt, man har grænsehandlet. Derimod er det lidt mere udbredt at grænsehandle blandt midaldrende personer, formentlig fordi de i højere grad er bilejere og har en større familie. Danmark har et skatte-, moms- og afgiftsniveau, der er blandt verdens højeste. Det lægger et stort pres på den danske økonomi, hvilket ikke mindst kommer til udtryk igennem en udbredt grænsehandel. Dansk Erhverv 74 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

77 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 7.3 DET DANSKE AFGIFTSTRYK ER BLANDT VERDENS HØJESTE Danmark har et skatte-, moms- og afgiftsniveau, der er blandt verdens højeste. Det lægger et stort pres på den danske økonomi, hvilket ikke mindst kommer til udtryk igennem en udbredt grænsehandel. Det danske skatte- og afgiftstryk er blandt verdens højeste Tal fra OECD viser, at det samlede skatte-, moms- og afgiftsniveau på varer og tjenester i Danmark udgør ca. 15 pct. af BNP, hvilket både er højere end i vore nordiske nabolande og Tyskland, jf. figuren nedenfor. Det betyder, at hver gang den tyske stat opkræver 2 kr. i skatter, moms og afgifter, opkræver den danske stat til sammenligning 3 kr. Det danske forbrugsbeskatningsniveau ligger samtidig væsentligt over OECD-gennemsnittet. Figur 35: Forbrugsbeskatning, samlede afgifter på varer og tjenester som pct. af BNP, 2012 Ungarn Danmark 15,2 % Hver gang den tyske stat opkræver 2 kr. i afgifter, skat og moms, opkræver den danske stat 3 kr. Finland Slovenien Estland Portugal Island New Zealand Sverige 12,8 % Grækenland Tyrkiet Israel Østrig Tjekkiet Storbritannien Italien Belgien Norge 11,1 % Frankrig Tyskland 10,7 % Luxembourg Chile Irland Slovakiet Spanien Sydkorea Canada Schweiz Japan USA 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 % KILDE: OECD Tax Base ANM.: OECD-gennemsnittet er ikke vist, da der endnu mangler tal for enkelte lande DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 75

78 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Den danske moms er den næsthøjeste i EU Danmark har desuden den næsthøjeste momssats i EU, kun overgået af Ungarn, der forhøjede sin øverste momssats til 27 pct. den 1. januar Ungarn har dog differentierede momssatser, således at momsen er væsentligt lavere end den danske på en række varetyper. Luxembourg har den laveste momssats i EU på kun 15 pct. Danmark er samtidig det eneste land i EU, der har valgt ikke at have differentierede momssatser. Som det fremgår af figuren nedenfor, har Tyskland en standardmomssats på 19 pct. og en reduceret sats på 7 pct. på fødevarer og bøger. Sverige har 25 pct. som standardmoms, men har reduceret fødevaremoms på 10 og 20 pct. samt 6 pct. moms på bøger. Storbritannien har en standardmoms på 20 pct., men har nulmoms på bl.a. visse fødevarer, bøger og børnetøj. Frankrig, Luxembourg og Irland har fire forskellige momssatser, afhængig af produkttype. Danske detailhandelsvirksomheder er således generelt udfordret på konkurrenceevnen, idet de skal indregne en højere momssats i varernes pris end de udenlandske virksomheder, de konkurrerer med. Danmark er det eneste Figur 36: Momssatser i EU-medlemsstaterne, 2014 land i EU, der ikke har differentierede momssatser Ungarn Danmark Kroatien Sverige Finland Rumænien Irland Portugal Grækenland Polen Italien Slovenien Tjekkiet Letland Belgien Spanien Lithauen Holland Slovakiet Østrig Frankrig Estland Bulgarien Storbritannien Cypern Tyskland Malta Luxembourg 15 % 25 % 25 % 25 % 24 % 24 % 23 % 23 % 23 % 23 % 22 % 22 % 21 % 21 % 21 % 21 % 21 % 21 % 20 % 20 % 20 % 20 % 20 % 20 % 19 % 19 % 18 % 27 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % STANDARD MOMSSATS REDUCERET SATS II REDUCERET SATS I REDUCERET SATS III KILDE: EU-Kommissionen, VAT Rates Applied in the Member States of the European Union, 13th January, DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

79 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Desuden får en ansat i danske detail- eller engroserhverv en noget højere løn end sin tyske kollega. En dansk ansat i disse erhverv tjente i gennemsnit 35 i timen i 2012, når samtlige udgifter, en arbejdsgiver har til en ansat, medtages, mens en tysker til sammenligning kun tjente 25 i timen. 16 Danske detailhandelsvirksomheder er således generelt udfordret på konkurrenceevnen, idet de har et højere omkostningsniveau end deres udenlandske konkurrenter for så vidt angår skatter, moms, afgifter og lønniveau. 7.4 GRÆNSEHANDLEN BREDER SIG TIL NYE VAREKATEGORIER Høje afgifter og høj moms i Danmark er altså de primære årsager til, at mange danskere tager turen over grænsen for at handle, og især øl og sodavand er populære. De to varegrupper alene udgør, ifølge Skatteministeriet, 40 pct. af grænsehandlen med nydelsesmidler. 17 De høje danske afgifter, skatter og moms driver grænsehandlen Desuden er der en ikke uvæsentlig afledt effekt ved, at der i forbindelse med grænsehandlen bliver købt en række andre varer, som man ikke i sig selv ville tage turen til Tyskland eller Sverige for at købe, men som man køber, når man alligevel er af sted. Dansk Erhverv har årligt gennemført befolkningsundersøgelser, der viser, hvilke varer danskerne især grænsehandler i Tyskland eller Sverige. Der er sket nogle mindre forskydninger over tid, når data for 2011, 2012 og 2013 sammenholdes. Dette skal ses i lyset af den generelle stikprøveusikkerhed, men viser alligevel en klar tendens i retning af, at danskerne er begyndt at grænsehandle væsentligt flere fødevarer. Indførelsen af fedtafgiften per 1. oktober 2011 fik danskerne til også at fylde mejeriprodukter og kød i indkøbskurvene, jf. figuren nedenfor. Tabel 14: Hvilke typer varer købte du sidst, du handlede i Tyskland eller Sverige? Danskerne er begyndt at grænsehandle fødevarer i langt højere grad Sodavand 86 % 83 % 80 % Øl, vin, spiritus 84 % 84 % 80 % Slik, chokolade, chips eller lign. 77 % 81 % 75 % Ost, smør, fløde eller lign. 10 % 26 % 24 % Kød, pålæg, kylling eller lign. 23 % 33 % 34 % Grøntsager og frugt 5 % 8 % 10 % KILDE: Norstat for Dansk Erhverv, juni 2013, og Interresearch for Dansk Erhverv 2012 og 2011 ANM.: Spørgsmålet er kun stillet til dem, der svarer bekræftende på, at de har handlet i Tyskland eller Sverige. videregående uddannelse Desuden er der en ikke uvæsentlig afledt effekt ved, at der i forbindelse med grænsehandlen bliver købt en række andre varer, som man ikke i sig selv ville tage turen til Tyskland eller Sverige for at købe, men som man køber, når man alligevel er af sted. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 77

80 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Selvom fedtafgiften er blevet afskaffet, er danskerne blevet vænnet til at grænsehandle kød og mejeriprodukter Selvom fedtafgiften blev afskaffet per 1. januar 2013, lader danskerne til at have vænnet sig til at lade fødevarer indgå i deres grænsehandel. Det understreger, at man skal være varsom med at indføre nye afgifter, idet nye indkøbsmønstre kan være svære at bryde. Danskernes købelyst på den tyske side af grænsen har nået et niveau, så en række tyske grænsebutikker har indgået aftaler med dankortudbyderen Nets om, at de tyske grænsebutikker tager imod Dankort. Data fra Nets giver også klart indtryk af, at danskernes grænsehandel i Tyskland er steget. Omsætningen på Dankort i grænsehandlen er således steget både fra 2009 til 2011, men især fra 2011 til 2013, jf. nedenstående figur. Dankortomsætningen på den tyske side af grænsen er steget fra 2009 til 2013 Figur 37: Dankortomsætningen i grænsehandlen (indeks 100=januar 2011) Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec KILDE: Nets A/S Når danskerne tager turen til Tyskland eller Sverige for at grænsehandle, køber de typisk større mængder, end de ellers ville have gjort. Dansk Erhverv 78 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

81 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 7.5 GRÆNSEHANDEL SKABER LAGEREFFEKT Når danskerne tager turen til Tyskland eller Sverige for at grænsehandle, køber de typisk større mængder, end de ellers ville have gjort. Dermed opbygger de et lager i hjemmet. En befolkningsundersøgelse viser, at hele 41 pct. af dem, der grænsehandler, er tilbøjelige til at have et større forbrug, når de grænsehandler, end når de ikke gør, jf. figuren nedenfor. Der er med andre ord tale om en lagereffekt, hvor høje afgifter og grænsehandel fører til, at danskernes forbrug af bl.a. slik, sodavand og alkohol øges, fordi de har store mængder stående i hjemmet og derfor lettere bliver fristet. Figur 38: Er du tilbøjelig til at have et større forbrug af disse varetyper (typiske grænsehandels varer), når du har handlet i Tyskland eller Sverige? Ja 41 % 41 pct. af de danskere, der grænsehandler, angiver, at de har et højere forbrug, når de grænsehandler Nej 56 % Ved ikke 3 % KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, juni n=706 ANM.: Spørgsmål kun stillet til personer, der køber mad eller drikkevarer i Tyskland eller Sverige mindst én gang om året. At der er tale om en betydelig lagereffekt, illustreres tydeligt ved at se på, hvor stor en andel af danskerne, der har større mængder øl eller sodavand stående, som er købt i Tyskland enten fordi man selv har grænsehandlet dem, eller fordi man har købt af familie, venner eller bekendte. Faktisk har knap halvdelen af de danske husstande sodavand og øl stående i deres hjem, som er indkøbt syd for grænsen. Ser man kun på dem, der har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste 12 måneder, er det omkring to ud af tre, der har sådanne lagre. Det fremgår af figuren nedenfor. Rigtig mange danskere ligger altså inde med øl og sodavand, der er købt i Tyskland. Det giver en vedvarende fristelse og derved øget forbrug, at man altid har øl eller sodavand stående. Figur 39: Har du/i øl/sodavand stående i dit hjem, som er fra Tyskland (enten selv indkøbt eller købt gennem andre)? Grænsehandel skaber lagereffekt 80 % 70 % 60 % 66 % 67 % 50 % 40 % 44 % 46 % 30 % 20 % 10 % 16 % 18 % 0 % Andel, som har lagre af sodavand Andel, som har lagre af øl ALLE PERSONER, SOM HAR GRÆNSEHANDLET INDEN FOR DE SENESTE 12 MÅNEDER PERSONER, SOM IKKE HAR GRÆNSEHANDLET INDEN FOR DE SENESTE 12 MÅNEDER KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Epinion/Respomondo, marts n=1021 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 79

82 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Det er desuden interessant at bemærke, at af de respondenter, der ikke selv har været ved grænsen for at handle inden for de seneste 12 måneder, har knap hver femte alligevel øl eller sodavand fra Tyskland stående i deres hjem. Det giver et klart indtryk af, at mange danskere får billige varer fra grænsen enten igennem venner eller bekendte, der køber indtil flere husstande, eller ved systematisk videresalg. Hvis man tager varer med hjem fra grænsen, der ikke er til eget forbrug, men med henblik på videresalg, er der tale om illegalt videresalg. Dette gælder også, selvom det er til venner eller familie, da der ikke er betalt dansk moms og afgifter af varerne. Trods afgiftsreduktionen i 2013 er ølafgiften fortsat 10 pct. højere i 2013 end i ÉT SKRIDT TILBAGE, OG ET FREM, ER LIGE LANGT Et bredt udsnit af Folketinget tog i foråret 2013 et vigtigt skridt i retning af lavere afgifter og grænsehandel, da de med Vækstplan DK besluttede at halvere sodavandsafgiften per 1. juli 2013 og fjerne den helt fra 2014, samt reducerede ølafgiften med 15 pct. per 1. juli Trods dette er afgiftsniveauet på en række af de varegrupper, der driver grænsehandlen, fortsat særdeles højt. Reduktionen af ølafgiften med 15 pct. sker således på baggrund af, at ølafgiften fra 2011 til 2013 steg med næsten 30 pct. Dermed er ølafgiften fortsat ca. 10 pct. højere, end den var i 2009, trods reduktionen på 15 pct. i 2013, jf. figuren nedenfor. Vinafgiften er steget med 79 pct. fra 2009 til 2013 Figur 40: Procentvis stigning i udvalgte danske afgifter, % 80 % 79 % 73 % 60 % 40 % 20 % 0 % 10 % 9 % 9 % 0 % Øl Spiritus Vin Chokolade Kaffe Te KILDE: Dansk Erhvervs beregninger ANM.: Tallene for 2013 er efter afgiftssænkningerne per 1. juli Chokoladeafgiften er steget med 73 pct. fra 2009 til 2013 Den mest markante afgiftsstigning i perioden er vinafgiften, der er steget med 79 pct. fra 2009 til 2013, mens Tyskland til sammenligning slet ingen vinafgift har. Desuden er der allerede indgået aftale om, at vinafgiften i Danmark skal stige i 2015 og Chokoladeafgiften er steget med 73 pct. fra 2009 til 2013, mens afgifterne på kaffe og te er steget med 9 pct. Grænsehandlen med nydelsesmidler er samtidig steget støt de seneste fem år, og Skatteministeriet har vurderet, at grænsehandlen med nydelsesmidler steg med 25 pct. fra 2011 til 2012 på grund af de markante afgiftsstigninger på de grænsehandelsfølsomme varer i DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

83 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Samlet set er der altså reelt sket afgiftsstigninger på mange varetyper de senere år, hvilket blot har gjort gabet mellem de danske og tyske afgifter endnu større. Som det fremgår af nedenstående figur, er der, trods afgiftsreduktioner på øl og sodavand i 2013 og 2014, fortsat markante afgiftsforskelle på en række varer i forhold til Tyskland, der desuden har en lavere moms end Danmark. Den danske forbrugsbeskatning på øl er således ca. fire gange højere end den tyske, mens den danske spiritusafgift er 62 pct. højere end den tyske. I Tyskland er der desuden hverken afgift på vin, sodavand, slik eller chokolade. Der er derfor væsentlige grunde til at prioritere den politiske opmærksomhed omkring afgifts- og grænsehandelsproblematikken. Figur 41: Afgiftsforskelle mellem Danmark og Tyskland, 2014 Kr. per liter ren alkohol Kr. per liter/kg , , , , , , Spiritus Øl Vin Chokolade og slik De danske afgifter er markant højere end de tyske afgifter på øl, vin, spiritus, slik og chokolade DANMARK TYSKLAND DANMARK TYSKLAND KILDE: Dansk Erhvervs beregninger ANM.: Tallene er inkl. moms 7.7 AFGIFTERNES SKRÆKEKSEMPLER Ser man på, hvad de høje danske afgifter og momsen reelt gør ved prisen på typiske grænsehandelsfølsomme varer, fremkommer et billede, hvor moms og afgifter udgør en stor andel af det beløb, kunderne betaler for varen i de danske butikker. Moms og afgifter udgør således tilsammen ca. en tredjedel af salgsprisen på mærkevare øl, knap 40 pct. på vin og chokolade, halvdelen af salgsprisen på mærkevare spiritus, godt 60 pct. af salgsprisen på en discount øl og ikke mindre end 3/4 af prisen på en flaske discount spiritus. Dermed er det særdeles attraktivt at grænsehandle disse varer frem for at købe dem i Danmark. Sammensætningen af afgifter, moms og produktpris på udvalgte varer er illustreret i figuren på næste side. Den eksakte andel er naturligvis afhængig af, hvilke detailpriser og varetyper der tages udgangspunkt i. Moms og afgifter udgør en stor andel af det beløb, kunderne betaler for nydelsesmidler i Danmark Samlet set er der reelt sket afgiftsstigninger på mange varetyper de senere år, hvilket blot har gjort gabet mellem de danske og tyske afgifter endnu større. Trods afgiftsreduktioner på øl og sodavand er der i 2013 og 2014 fortsat markante afgiftsforskelle på en række varer i forhold til Tyskland. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 81

84 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Figur 42: Moms og afgifter på typiske grænsehandelsvarer19 18 % 20 % 62 % PRODUKTPRIS MOMS CHOKOLADEAFGIFT CHOKOLADE moms og afgifter udgør i alt 38 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 27 kr. (200g) Heraf moms: 5,40 kr. Chokoladeafgift: 4,92 kr. (24,61 kr. per kg nettovægt) I alt, moms og afgifter: 10,32 kr. eller 38 pct. af varens pris 16 % 16 % 20 % 20 % 2 % 2 % 62 % 62 % PRODUKTPRIS MOMS VINAFGIFT EMBALLAGEAFGIFT VIN moms og afgifter udgør i alt 38 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 50 kr. (75 cl, 13 pct.) Heraf moms: 10 kr. Vinafgift: 8,26 kr. (11,01 kr./l for vin med alkoholindhold mellem 6 og 15 pct.) Emballageafgift: 0,80 kr. I alt, moms og afgifter: 19,06 kr. eller 38 pct. af varens pris 20 % 20 % 11 % 1 % 11 % 1 % 68 % 68 % PRODUKTPRIS MOMS ØLAFGIFT EMBALLAGEAFGIFT ØL MÆRKEVARE moms og afgifter udgør i alt 32 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 7,75 kr. (4,6 pct., 33 cl, dåseøl) Heraf moms: 1,55 kr. Ølafgift: 0,85 kr. (56,02 kr./l ren alkohol) Emballageafgift: 0,10 kr. I alt, moms og afgifter: 2,50 kr. eller 32,3 pct. af varens pris 37 % 37 % 4 % 4 % 39 % 39 % 20 % 20 % PRODUKTPRIS MOMS ØLAFGIFT EMBALLAGEAFGIFT ØL DISCOUNT moms og afgifter udgør i alt 61 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 2,30 kr. (4,6 pct., 33 cl, dåseøl) Heraf moms: 0,46 kr. Ølafgift: 0,85 kr. (56,02 kr./l ren alkohol) Emballageafgift: 0,10 kr. I alt, moms og afgifter: 1,41 kr. eller 61,3 pct. af varens pris % % 1 % % PRODUKTPRIS MOMS SPIRITUSAFGIFT EMBALLAGEAFGIFT SPIRITUS MÆRKEVARE moms og afgifter udgør i alt 51 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 129,95 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol) Heraf moms: 25,99 kr. Spiritusafgift: 39,38 kr. (150 kr. per liter ren alkohol) Emballageafgift: 0,80 kr. I alt, moms og afgifter: 66,17 kr. eller 50,9 pct. af varens pris 53 % 1 % 26 % 20 % PRODUKTPRIS MOMS SPIRITUSAFGIFT EMBALLAGEAFGIFT SPIRITUS DISCOUNT moms og afgifter udgør i alt 74 pct. af varens salgspris Pris i detailhandlen (antagelse): 75 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol) Heraf moms: 15 kr. Spiritusafgift: 39,38 kr. (150 kr. per liter ren alkohol) Emballageafgift: 0,80 kr. I alt, moms og afgifter: 55,18 kr. eller 73,6 pct. af varens pris KILDE: Dansk Erhvervs beregninger 82 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

85 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 7.8 BEHOV FOR OPGØR MED AFGIFTSJUNGLEN Ved siden af de indtægter statskassen går glip af og virksomhedernes forringede konkurrenceevne, bruger virksomhederne uforholdsmæssigt mange ressourcer på administration af ulogiske afgiftsdetaljer. Eksemplerne på afgifter, hvor provenuet ikke står mål med det det besvær, erhvervslivet bliver pålagt, er med andre ord mange, og der er fortsat et markant behov for at få gjort op med en række elementer i afgiftslovgivningen. Afgifterne medfører tabt statsligt provenu, forringet konkurrenceevne samt store administrative byrder Et eksempel på et meget byrdefuldt tiltag var fedtafgiften, der blev indført i Ved siden af de ovennævnte negative effekter ved at indføre eller forhøje afgifter, pålagde fedtafgiften desuden virksomhederne en tung administrativ byrde, idet der blev afkrævet meget detaljerede oplysninger om fedtindholdet i produktionen af varerne, der var svære at fremskaffe. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at omkostningerne til rent administrativt at indrette forretningsgange på fedtafgiften beløb sig til op imod 200 mio. kr. for detail- og engrosvirksomhederne. 20 Fedtafgiften kostede danske virksomheder op imod 200 mio. kr. i administration På trods af at fedtafgiften blev afskaffet med Finanslovsaftalen for 2013, er der fortsat en jungle af byrdefulde afgifter, der kan stilles store spørgsmålstegn ved, om giver samfundsmæssig nytte. Er det eksempelvis nødvendigt med ti forskellige afgiftskategorier for nødder, herunder tre forskellige afgifter på mandler afhængig af, om de er med skal, uden skal eller hakkede? Og giver det mening, at pistacienødder med skal er afgiftsfrie, mens pistacienødder uden skal er afgiftsbelagte? Hvordan har man udtænkt, at vafler, der består af to eller flere vaffelbunde med mellemlag af kakaocreme, er fritaget for afgift, hvis den samlede mængde af kakao ikke overstiger 7,5 pct. af varens samlede nettovægt? Er det pengene værd i administration, når det er nødvendigt med tre beregninger på en pakke müesli, da der både er en afgift på hasselnødder, en chokoladeafgift og en afgift på kokos? Hvis producenten justerer opskriften, skal der desuden skaffes ny dokumentation og laves nye beregninger. Hertil kommer naturligvis 25 pct. moms oveni. Det giver et voldsomt bureaukrati for de virksomheder, som skal navigere i afgiftsjunglen, inden de kan sætte prisskiltet på varen i butikken. Dertil kommer en række afgifter i forbindelse med selve produktionen. Tabel 15: Eksempler på sammensatte afgifter for udvalgte varer Flere varegrupper er pålagt en række ulogiske afgifter og skaber unødvendige administrative byrder Afgifter på ispind (120 ml) Afgifter på flødebolle (41 g) Afgifter på müesli (750 g) 91 ml konsumis: 0,61 kr. Chokolade: 1,009 kr. Hasselnødder: 0,464 kr. 26,4 g chokolade: 0,35 kr. Dette afgiftsniveau overstiger Kokos: 0,041 kr. 4,8 g mandler: 0,10 kr. råvareprisen på 0,875 kr. Chokolade: 2,215 kr. KILDE: Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 83

86 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Danmark har behov for færre afgifter og en sanering af de mest byrdefulde afgifter De komplicerede afgiftssystemer fører til højere priser i butikkerne, øget administration i virksomhederne og benspænd for udvikling og innovation. Grundlæggende har Danmark derfor behov for færre afgifter og en sanering af de mest byrdefulde afgifter. Samtidig bør det være slut med nye, komplicerede afgifter som eksempelvis forslaget om en ny dansk afgift på brænde. Skatteministeren har i et svar til Folketingets Skatteudvalg, vurderet, at indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsel forventes at medføre en stigning i grænsehandlen med brænde fra ca. 100 mio. kr. årligt til godt 300 mio. kr. årligt (2013-priser) i Alligevel var afgiften længe på regeringens tegnebræt. Brændeafgiften er endnu et eksempel på en ny, uhensigtsmæssig afgift, som kan flytte en stor del af en produktkategori ud af landet. I foråret 2014 ser det dog ud til, at Skatteministeren har valgt at skyde forslaget til hjørne. 7.9 AFGIFTSLEMPELSER HAR EN POSITIV EFFEKT I kølvandet på reduktionen af øl- og sodavandsafgifterne i 2013 har det været diskuteret, hvorvidt afgiftsreduktionerne giver sig udslag i lavere forbrugerpriser. Da Danmarks Statistik indsamler data for forbrugerpriserne på varetyper, kan dette umiddelbart afdækkes. Som det fremgår af nedenstående figur, har priserne på øl og sodavand udvist en nedadgående tendens siden afgiftslempelserne i juli Bemærk i øvrigt, at der kan være andre forhold, eksempelvis i leverandørleddet, transportomkostninger, etc., der påvirker priserne sideløbende med afgiftslempelserne. Derfor bør en sådan opgørelse tages med et vist forbehold. For sodavandsafgiften er det desuden væsentligt at bemærke, at priserne i opgørelsen måles som en del af kategorien sodavand, mineralvand og juice, hvoraf sodavand af Danmarks Statistik vurderes at udgøre halvdelen. Derfor vil priseffekten af afgiftslempelsen på sodavand reelt være dobbelt så stor, som tallene viser. Som det fremgår af figuren, tyder alt på, at afgiftslempelserne førte til et prisfald. Ser man specifikt på perioden fra juni til august, faldt priserne 1,7 pct. på øl og 7,4 pct. på sodavand. 22 Reduktionerne af øl- og sodavandsafgifterne har medført et fald i priserne på øl og sodavand Figur 43: Forbrugerprisindeks for øl, sodavand m.m., 2013 (indeks 2000=100) Før afgiftslempelsen 1. juli 2013 Efter afgiftslempelsen 1. juli Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt SODAVAND, MINERALVAND OG JUICE ØL KILDE: Danmark Statistik 84 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

87 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Afgiftslempelser har ikke blot en positiv nedadgående effekt på priserne, men også en effekt på både omfanget af grænsehandel og forbrug. Lempelserne fra 1. juli 2013 er af relativt ny dato og derfor kendes de langsigtede effekter endnu ikke. Det er derfor mere sikkert at betragte effekterne af den betydelige lempelse af spiritusafgiften, der fandt sted i I 2003 blev spiritusafgiften næsten halveret fra 275 kr. per liter ren alkohol til 150 kr. per liter ren alkohol. Trods den markante afgiftssænkning faldt forbruget af spiritus umiddelbart efter og har siden været faldende, jf. figuren nedenfor. Den markante afgiftslempelse på spiritus i 2003 førte til mindre grænsehandel og lavere forbrug Figur 44: Udviklingen i forbrug og grænsehandel med spiritus, (indeks 2000=100) Afgiftsreduktion på 45 pct. i oktober SAMLET FORBRUG GRÆNSEHANDEL KILDE: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Af figuren fremgår det også, at afgiftsreduktionen havde en umiddelbar og vedvarende effekt på grænsehandlen af spiritus, der i absolutte tal faldt fra 10 mio. liter i 2003 til 2 mio. liter i 2006, hvorefter grænsehandlen med spiritus stabiliserede sig. Dette understreger også, at folk får et merforbrug på grund af de store mængder grænsehandlede varer, de har stående, dvs. den førnævnte lagereffekt. Endelig illustrerer det tydeligt, hvor stor en effekt afgifterne har på danske virksomheders konkurrenceevne. Beregninger fra Skatteministeriet fra 2012 viser, at en yderligere stigning i spiritusafgiften vil være forbundet med tab af provenu, fordi grænsehandlen vil stige yderligere. 23 Det er med andre ord ikke inden for det politisk mulige spillerum at hæve spiritusafgifterne yderligere for at få flere indtægter til statskassen. Dette taler ydermere for, at der kan være et vist rum for at sænke afgifterne og derved dæmme op for grænsehandlen, samt give en hjælpende hånd til erhvervslivet, uden at det behøver at indebære et væsentligt tab af statsligt provenu. Hvis spiritusafgiften øges, vil det medføre tab af provenu til statskassen Afgiftslempelser har ikke blot en positiv nedadgående effekt på priserne, men også en effekt på både omfanget af grænsehandel og forbrug. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 85

88 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 7.10 GRÆNSEHANDEL HAR FLYTTET JOB TIL TYSKLAND Grænsehandlen koster ikke blot provenu til statskassen, men også arbejdspladser i Danmark. På baggrund af data fra Danmarks Statistik har Dansk Erhverv estimeret, at der i 2011 i gennemsnit blev omsat for 2,2 mio. kr. per fuldtidsmedarbejder i den danske detailhandel. Skatteministeriet har i deres seneste grænsehandelsrapport estimeret en samlet grænsehandel på 12,1 mia. kr. i 2012, dvs. inkl. andre varer end de traditionelle nydelsesmidler, der købes i Tyskland. Samlet set kan jobeffekten af den samlede grænsehandel opgøres til, hvad der svarer til ca fuldtidsbeskæftigede i detailhandlen. 24 Det udgør ca. 4 pct. af den samlede beskæftigelse i detailhandlen. Tabet af arbejdspladser rammer selvsagt hårdest i de grænsenære dele af landet. Grænsehandlen har ført til oprettelsen af ca nye jobs i den tyske detailhandel Når milliarder af kroner bliver lagt i forbrug på den tyske side af grænsen, frem for i Danmark, er det klart, at det samtidig skaber arbejdspladser i den tyske detailhandel. Dansk Erhverv har foretaget en analyse af detailbeskæftigelsen i Slesvig-Holsten, der viser, at der er en overnormal beskæftigelse på omkring stillinger (inkl. deltidsstillinger) i detailhandlen på den tyske side af grænsen. Selvom det ikke er sikkert, at den samme omsætning vil give præcis samme jobeffekt i Danmark, da løn- og arbejdsforhold varierer, tyder alt på, at grænsehandel har en betydelig beskæftigelseseffekt. Grænsehandlen koster ikke blot provenu til statskassen, men også arbejdspladser i Danmark. Samlet set kan jobeffekten af den samlede grænsehandel opgøres til, hvad der svarer til ca fuldtidsbeskæftigede i detailhandlen. Dansk Erhverv 7.11 GRÆNSEHANDLENS MILJØEFFEKTER Set ud fra et miljøperspektiv er der en ikke ubetydelig negativ miljøeffekt ved grænsehandlen i form af den CO2-udledning, der er ved at tage turen til grænsen frem for at køre i det lokale supermarked. Dansk Erhverv har på baggrund af en befolkningsundersøgelse estimeret, at der årligt køres mellem 550 og 600 millioner kilometer efter de billigere varer i Tyskland. 25 Det svarer til 220 kilometer årligt per husstand. Dermed står grænsehandlen for ca. én procent af den samlede bilkørsel i Danmark. Grænsehandlen medfører en udledning af ca ton CO2 ekstra årligt Den øgede biltrafik, som følge af grænsehandel, svarer til en ekstra CO2-udledning på ca ton om året. 26 I beregningerne er der tilmed set bort fra den yderligere effekt, der skyldes, at der sker en betydelig CO2-udledning i forbindelse med, at mange danske varer først transporteres ned over den tyske grænse, inden de bliver solgt billigere i grænsehandelsbutikkerne til de danske forbrugere, der transporterer dem tilbage til Danmark. Miljøproblemet er således blot endnu en grund til, at politikerne bør være varsomme med afgifterne.. 86 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

89 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 7.12 HØJE AFGIFTER FØRER TIL ILLEGAL HANDEL Det høje danske omkostningsniveau giver sig ikke alene udslag i øget grænsehandel, men skaber også et kraftigt incitament til illegal handel inden for Danmarks grænser. Hvor grænsehandel er lovlig indførsel af varer til Danmark til eget forbrug, er illegal handel indførsel af varer med henblik på ulovligt videresalg, uden der betales moms og afgifter til den danske stat. Dermed opstår der en markant prisforskel mellem de legale og illegale varer. De seneste afgiftsforhøjelser på en række varer har derfor ført til øget grænsehandel, men også til øget illegal handel, da begge dele drives af forskelle i moms- og afgiftsniveauer i forhold til vore nabolande. Dette har SKAT også erkendt ved forskellige lejligheder. 27 Det høje danske afgiftsniveau skaber incitament til illegal handel Med udgangspunkt i en befolkningsundersøgelse har Dansk Erhverv afdækket omfanget af handel med illegalt indførte nydelsesmidler i Danmark. Heraf fremgår det, at hver femte dansker kender steder, der sælger én eller flere former for illegalt indførte nydelsesmidler. Ifølge undersøgelsen kender 17 pct. af danskerne til steder, der sælger illegale sodavand, 15 pct. kender steder, der sælger illegale øl, 10 pct. kender steder, der sælger illegalt slik eller chokolade, 8 pct. for så vidt angår cider og 5 pct. cigaretter. 28 I alt har 40 pct. af de personer i befolkningsundersøgelsen, som har kendskab til steder, der sælger illegalt indførte nydelsesmidler, svaret, at de selv eller nogen i deres husstand har købt illegale varer inden for et halvt år. Det svarer til, at hver 13. husstand i Danmark inden for et halvt år har købt illegalt indførte nydelsesmidler. Det er særligt øl og sodavand, der købes, men også cider, slik og chokolade. Desuden har hver 25. husstand købt illegale cigaretter. 29 Dertil skal lægges illegal handel med andre varetyper end de, der er medtaget i undersøgelsen, fx vin og spiritus. De surveybaserede tal er naturligvis behæftede med en vis usikkerhed, men må antages at være minimumsestimater, idet der også kan forekomme illegalt salg, uden kunderne opdager det eller uden, at de vil indrømme det. Hver 13. husstand har købt illegalt indførte nydelsesmidler inden for et halvt år DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 87

90 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Mere end halvdelen af de danskere, der ved, hvor man kan købe illegale nydelsesmidler, peger desuden på, at de forhandles hos grønthandlere og i kiosker. Mere end hver tredje har desuden angivet, at salget af illegale varer foregår fra privat adresse, hvor sælger og køber kender hinanden, mens knap hver fjerde svarer, at salget foregår fra arbejdspladser eller fra privat adresse, hvor sælger og køber ikke kender hinanden. Dette fremgår af figuren nedenfor. Den illegale handel foregår især fra kiosker og grønthandlere, men også fra privatadresser Figur 45: Destination hvorfra det illegale salg foregår Kiosker/grønthandlere 55 % Privatadresser (hvor sælger og køber kender hinanden) 36 % Privatadresser (hvor sælger og køber ikke kender hinanden) 22 % Arbejdspladser 22 % Markedspladser/festivaller 18 % Mobilt salg fx fra varevogne 16 % Andet 3 % Ved ikke 3 % KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, november n=260. Kun stillet til respondenter, der kender steder, hvor illegalt indførte varer forhandles. Det har været muligt at opgive flere svar. 88 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

91 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 7.13 ILLEGAL HANDEL KOSTER STATSKASSEN OP IMOD 1 MIA. KR. For at få et estimat af det samlede omfang af den illegale handel med nydelsesmidler, er respondenterne i befolkningsundersøgelsen blevet bedt om at angive hvor store mængder illegale varer, husstanden mener at have købt inden for et halvt år. 30 Der er tale om anseelige mængder, hvilket fremgår af tabellen nedenfor, hvor resultaterne er overført til hele befolkningen. Tabel 16: Samlet årligt køb af illegalt indførte varer, 2011 Øl Sodavand Cider Slik/chokolade I alt 37 mio. liter 30,7 mio. liter 4 mio. liter 700 tons Der købes årligt store mængder varer uden om det danske moms- og afgiftssystem KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, november 2011, n=1.307 samt Dansk Erhvervs egne beregninger. Der er i beregningerne fjernet outliers På baggrund af disse data har Dansk Erhverv estimeret, at den illegale handel af øl, sodavand, cider, slik og chokolade antager et omfang, der svarer til et tabt statsligt moms- og afgiftsprovenu på ca. 440 mio. kr. årligt. Dertil kommer øvrige samfundsøkonomiske omkostninger ved den illegale handel. Tabellen nedenfor opsummerer de tabte provenuer. Da undersøgelsen blev gennemført i slutningen af 2011, er afgiftssatserne for 2011 lagt til grund for estimatet. 31 Som en konsekvens af regeringens øgede afgifter på en række nydelsesmidler både i 2012 og 2013 samt løbende indekseringer, forventer Dansk Erhverv, at tabet vil stige yderligere. Tabel 17: Moms- og afgiftstab for statskassen som følge af illegal handel, 2011 Vare Tabt afgift og moms I alt tabt provenu, mio. kr. Øl 5,5 kr./liter 203 Sodavand 4,6 kr./liter 141 Cider 16,8 kr./liter 67 Slik/chokolade 38,4 kr./kg 26 I alt Den danske statskasse går glip af 440 mio. kr. årligt pga. illegal handel med øl, sodavand, cider, slik og chokolade KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, november n=1.307 og egne beregninger på baggrund af Skatteministeriets Status over grænsehandel 2010 samt SKAT s og Bryggeriforeningens hjemmesider ANM.: Afgiften på sodavand er afskaffet helt fra 2014 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 89

92 KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL Den danske statskasse går desuden glip af 450 mio. kr. årligt pga. illegal handel med cigaretter For så vidt angår cigaretter er den illegale handel typisk kendetegnet ved organiseret kriminalitet, hvor der både kan være tale om produktion af kopiprodukter, smugling og falske banderoler, hvilket gør det markant sværere umiddelbart at se på en cigaretpakke, om der er tale om illegale varer. KPMG har i en europæisk rapport for EU-Kommissionen estimeret, at 4,3 pct. af det årlige cigaretforbrug i Danmark i 2010 blev dækket af illegalt handlede cigaretter. 32 Det svarer ifølge Dansk Erhvervs beregninger til et tabt statsligt provenu på godt 450 mio. kr. 33 Illegal handel koster årligt statskassen op imod 1 mia. kr. Samlet set koster den illegale handel med nydelsesmidler således statskassen op imod 1 mia. kr. årligt i tabt afgifts- og momsprovenu. 90 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

93 E-HANDLEN I VÆKST 8 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 91

94 E-HANDLEN I VÆKST 8 % af danskernes privatforbrug gik til e-handel i mia. kr. danskernes e-handel i mia. kr. danskernes e-grænsehandel i DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

95 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST RESUMÉ E-handlen er et af de mest markante vækstområder i detailhandlen, og udviklingen må forventes at fortsætte de kommende år. Danskerne er blandt de mest aktive e-handlende i EU 34, og mange forbrugere forventer allerede i dag, at virksomhederne er til stede på flere platforme. Det kan være en udfordring for virksomhederne, men er samtidig en mulighed for at få adgang til et udvidet kundesegment. Derfor vælger mange forretningsstrategier, hvor butikker og e-handel komplementerer hinanden. Idet e-handlen giver mulighed for salg til udenlandske kunder uden etablering af fysiske butikker, åbner der sig potentielt et kæmpe marked for de danske virksomheder. Omvendt skaber det også et større pres, fordi udenlandske netbutikker lettere kan sælge direkte til danske kunder. Det høje danske omkostningsniveau udgør også hér en væsentlig udfordring for den danske detailhandels konkurrenceevne. E-handlens nøgletal Dansk Erhverv har estimeret, at danskerne e-handlede for 69 mia. kr. i 2013 Heraf blev knap 14 mia. kr. brugt i udenlandske netbutikker E-handlen udgjorde i 2013 knap 8 pct. uanset om det sættes i forhold til privatforbruget, detailomsætningen eller antallet af dankorttransaktioner Danskerne køber især underholdning og rejser, når de handler oplevelser og services i danske netbutikker. Rejser hitter, når danskerne e-grænsehandler Tøj, sko og elektronik er de mest populære varetyper blandt danskerne, uanset om de handler i danske eller udenlandske netbutikker I 2012 havde 64 pct. af de danske kæder etableret e-handel I 2013 havde 44 pct. af de danske detail- og engrosvirksomheder med mindst ti ansatte etableret e-handel. Det er langt over EU15-gennemsnittet på 21 pct. Antallet af dankortbetalinger på nettet blev næsten fordoblet fra 2009 til pct. af danskerne e-handlede via smartphone eller tablet inden for et halvt år i 2013 E-grænsehandlen betyder, at ca e-handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i Danmark Dansk Erhverv anslår, at udenlandske e-handelsvirksomheders momsunddragelse årligt koster den danske statskasse mindst en halv mia. kr. Tabel 18: Danskernes e-handel, 2013 E-handel i alt 68,6 mia. kr. Heraf e-grænsehandel 13,7 mia. kr. E-handlen i Danmarks andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter ca. 8 % Tabte e-handelsarbejdspladser i Danmark ca Udenlandske netbutikkers momsunddragelse min. 500 mio. kr. KILDE: Dansk Erhvervs beregninger DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 93

96 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Fremtidens vindere i detailhandlen er de virksomheder, der formår at kombinere online og offline tiltag optimalt 8.1 DANSKERNE HAR TAGET E-HANDLEN TIL SIG E-handel er endnu et redskab i detailhandlens værktøjskasse for at fastholde eller tiltrække nye kunder, og den stigende popularitet og udbredelse åbner en lang række nye muligheder for virksomhederne. Samtidig udvikler forbrugerne og deres præferencer sig konstant, og det digitale fylder mere og mere, når kunder foretager eller overvejer køb. Derfor er en central udfordring for detailhandelsvirksomhederne i de kommende år at finde de kombinationer af online og offline tiltag, der passer til netop deres sortiment og ikke mindst forbrugernes præferencer. De butikker, der formår at tilpasse sig og udvikle en gennemtænkt strategi på tværs af alle kanaler, vil stå stærkest i fremtidens detailhandel. Det høje danske omkostningsniveau er de danske netbutikker største udfordring i den internationale konkurrence E-handlens uafhængighed af geografiske grænser giver en god platform for øget dansk vækst og beskæftigelse, og blot i EU er der et åbent marked med 500 millioner potentielle kunder. For at nå de udenlandske kunder er det imidlertid af afgørende betydning, at de danske e-handelsvirksomheder sikres gode rammevilkår, der understøtter og belønner dansk vækst og innovation. Dette er væsentligt, idet de danske e-handelsvirksomheder står over for en særlig konkurrencemæssig udfordring, fordi det ofte er ligeså nemt at handle i en udenlandsk netbutik som i en dansk. Det høje danske omkostningsniveau svækker dermed de danske netbutikkers muligheder for at konkurrere på lige fod med udenlandske netbutikker. 8.2 DANSK E-HANDEL FOR 69 MIA. KR. I 2013 Det har i fraværet af officiel statistik længe været et omdiskuteret spørgsmål, hvor meget danskernes e-handel beløber sig til. Nye beregninger fra Dansk Erhverv giver imidlertid et meget validt estimat af e-handlens omfang i Dansk Erhverv estimerer danskernes samlede e-handel til 68,6 mia. kr. i 2013, hvoraf 13,7 mia. kr. blev brugt i udenlandske netbutikker. Dette fremgår af nedenstående tabel. Danskernes e-handel i 2013 estimeres til 69 mia. kr., heraf blev knap 14 mia. brugt i udenlandske netbutikker Tabel 19: Danskernes e-handel, 2013 mia. kr. E-handel med Dankort 39,2 E-handel med dansk-udstedte internationale betalingskort i Danmark 15,7 E-handel i Danmark i alt 54,9 E-handel i udlandet (udgør 20 pct. af den samlede e-handel) 13,7 Samlet e-handel 68,6 KILDE: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Nets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Dansk Erhvervs estimat tager udgangspunkt i, at danskernes e-handel består af følgende tre elementer 35 : 1. Danskernes e-handel med Dankort 2. Danskernes e-handel med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark 3. Danskernes e-handel med internationale betalingskort i udlandet 94 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

97 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST I 2013 udgjorde danskernes e-handel med Dankort i alt 39,2 mia. kr., ifølge oplysninger fra dankortudbyderen Nets. Der findes ikke et officielt kendt estimat for danskernes e-handel med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark i Dette skyldes, at det faktiske tal for e-handel med dansk udstedte internationale betalingskort som Mastercard, Visa og lignende, er hemmeligholdt. I en rapport fra 2012 angav Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at der i 2011 blev e-handlet for mellem 10 og 15 mia. kr. med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark. Opskrives dette med udviklingen i dankortomsætningen via e-handel fra 2011 til 2013, ligger danskernes e-handel med internationale betalingskort inden for et usikkerhedsinterval på mellem 12,5 og 18,8 mia. kr. i Midtpunktet heri svarer til 15,7 mia. kr. Det formodes, at personer bosat i Danmark kun gør marginal brug af udenlandsk udstedte betalingskort til at e-handle med. Afgrænsningen til dansk udstedte kort er desuden afgørende for at kunne sikre, at e-handelskøb fra turister og andre personer med midlertidigt ophold i Danmark ikke tæller med i opgørelsen. 37 Dertil kommer danskernes e-handel i udlandet. Dansk Erhverv har estimeret, at danskernes e-handel i udlandet udgør ca. 20 pct. af danskernes samlede e-handel. 38 Dermed ligger danskernes e-grænsehandel inden for usikkerhedsintervallet 12,9 til 14,5 mia. kr., med midtpunktet 13,7 mia. kr. Som følge af, at der ikke findes et 2013-estimat for danskernes e-handel med andre betalingskort, ligger estimatet af danskernes samlede e-handel på knap 69 mia. kr. således inden for et usikkerhedsinterval på mellem 64,7 og 72,5 mia. kr. Med samme fremgangsmåde har Dansk Erhverv estimeret, at danskerne e-handlede for 54,4 mia. kr. i Dermed er e-handlen steget med 26 pct. fra 2011 til Danskernes e-handel steg 26 pct. fra 2011 til 2013 De butikker, der formår at tilpasse sig og udvikle en gennemtænkt strategi på tværs af alle kanaler, vil stå stærkest i fremtidens detailhandel. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 95

98 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST 8.3 E-HANDLEN UDGØR 8 PCT. AF PRIVATFORBRUGET E-handlen kan sættes i et makroøkonomisk perspektiv ved at sammenligne danskernes e-handel i Danmark med danskernes privatforbrug. De danske forbrugeres interesse for at handle på nettet er stadigt stigende. E-handelsomsætningen steg med godt 26 pct. fra 2011 til 2013, mens privatforbruget, ekskl. boligudgifter, voksede med ca. 4 pct. i samme periode. Dermed er e-handlen i Danmark, som andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter, steget fra 6,5 pct. i 2011 til 7,8 pct. i 2013, jf. tabellen nedenfor. Danskerne lægger knap 8 pct. af deres privatforbrug i danske netbutikker, når der ses bort fra boligudgifter Tabel 20: E-handlens andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter, mia. kr Privatforbruget i Danmark, ekskl. boligudgifter E-handel i Danmark (80 pct. af den samlede e-handel) 43,5 54,9 E-handlens andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter 41 6,5 % 7,8 % KILDE: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik En anden måde at sætte e-handlen i et makroøkonomisk perspektiv er at sammenligne e-handlen af varer i Danmark med den samlede detailomsætning. E-handlen i Danmark tegnede sig for 54,9 mia. kr. i Varekøb udgjorde 43 pct. af e-handlen i , svarende til 23,6 mia. kr. De resterende 57 pct. var servicekøb, som fx rejser og oplevelser, som ikke kan sammenlignes med detailomsætningen. Dermed udgjorde e-handlen med varer i Danmark 7,6 pct. af den samlede detailomsætning i 2013 mod 6,9 pct. i 2011, jf. nedenstående tabel. Danskernes køb af varer på nettet i Danmark udgjorde i 2013 knap 8 pct. af detailomsætningen Tabel 21: E-handel med varer i Danmark som andel af detailomsætningen, mia. kr Detailomsætningen i Danmark 301,1 309,8 E-handel 54,4 68,6 Heraf e-handel i Danmark (80 %) 43,5 54,9 Heraf e-handel med varer i Danmark (hhv. 48 % og 43 %) 20,9 23,6 E-handel med varers andel af detailomsætningen 6,9 % 7,6 % KILDE: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik 96 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

99 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST En tredje måde at anskue omfanget af e-handlen på er antallet af dankorttransaktioner (ej beløb). I 2013 blev 7,2 pct. af alle dankorttransaktioner gennemført på nettet, ifølge dankortudbyderen Nets, jf. tabellen nedenfor. Hér skal det bemærkes, at den gennemsnitlige værdi af en internettransaktion er højere end en transaktion i de fysiske butikker, hvorfor e-handlens andel, er lidt højere, når der tales beløb. Tabel 22: Andel af dankorttransaktioner på internettet ,2 pct. af alle dankorttransaktioner blev gennemført på nettet i 2013 Antal dankorttransaktioner i alt Antal dankorttransaktioner på internettet Andel af dankorttransaktioner på internettet 7,2 % KILDE: Nets Uanset om e-handlen sættes i forhold til privatforbruget, detailomsætningen eller antallet af dankorttransaktioner, udgør e-handlen således i underkanten af 8 pct. Uanset om e-handlen sættes i forhold til privatforbruget, detailomsætningen eller antallet af dankorttransaktioner, udgør e-handlen således i underkanten af 8 pct. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 97

100 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Med den stigende e-handel følger et truende grænsehandelsproblem 8.4 DANSK E-HANDEL TRUES AF STIGENDE E-GRÆNSEHANDEL E-handel har mange fordele for både forbrugere og virksomheder og har potentialet til at virke som en vækstmotor i dansk økonomi. Det er imidlertid et overset fænomen, at der med væksten i e-handlen følger et stigende grænsehandelsproblem. Dansk Erhverv har på baggrund af en befolkningsundersøgelse estimeret e-grænsehandlen, dvs. danskernes e-handel i udenlandske netbutikker, til at udgøre ca. 20 pct. af den samlede danske e-handel i En befolkningsundersøgelse gennemført for Dansk Erhverv i marts 2014 bekræfter dette niveau også i Til sammenligning udgjorde den fysiske grænsehandel 4,5 pct. af den samlede fysiske handel i Da e-grænsehandlen udgør en betydeligt større andel af den samlede e-handel, end den fysiske grænsehandel udgør af den samlede fysiske handel, fører øget e-handel samlet set til mere grænsehandel. E-grænsehandel er ligesom grænsehandlen i butikkerne med andre ord en stor udfordring for dansk økonomi i og med, at det medfører tab af omsætning, arbejdspladser og provenu til statskassen. Knap 5 pct. af den fysiske handel er grænsehandel. Det samme gælder for ca. 20 pct. af e-handlen Figur 46: Andel af henholdsvis fysisk handel og e-handel, der er grænsehandel 20,3 % 4,5 % 79,7 % 95,5 % E-handel Fysisk handel HANDEL I DANMARK GRÆNSEHANDEL KILDE: Dansk Erhverv E-grænsehandlen har overhalet omfanget af den fysiske grænsehandel, hvis man medtager køb af serviceydelser på nettet, som fx rejser mv. E-grænsehandlen antager efterhånden et omfang, hvor den i kroner og ører har overhalet grænsehandlen i de fysiske butikker. Skatteministeriet har estimeret den samlede fysiske grænsehandel, dvs. inkl. varer som tøj, elektronik, mv., til ca. 12 mia. kr. i 2012, dvs. faktisk lidt mindre end de knap 14 mia. kr., der blev e-grænsehandlet for i Hér er det dog vigtigt at bemærke, at e-grænsehandlen indeholder både køb af varer og serviceydelser, mens den fysiske grænsehandel kun omfatter køb af varer. Hvis man kun ser på e-grænsehandlen med varer, udgjorde den knap 6 mia. kr. i 2013, dvs. ca. det halve af den fysiske grænsehandel med varer DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

101 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST 8.5 ET HØJT OMKOSTNINGSNIVEAU FØRER TIL E-GRÆNSEHANDEL Det danske hjemmemarked er relativt lille, og danskerne vil altid lægge en vis andel af deres forbrug i udlandet, eftersom nogle store eller specialiserede udenlandske forhandlere fører et sortiment, der ikke findes i Danmark. Det er imidlertid velkendt, at det danske løn-, moms- og afgiftsniveau er væsentligt højere end i de fleste andre lande, hvorfor det omvendt er sværere for danske netbutikker at vinde omsætning fra udlandet. I takt med den kraftige vækst i e-handlen vil effekten af forskellene i rammevilkår landene imellem stadigt forstørres, og tabet øges for Danmark. Hvis Danmark skal udnytte e-handlens potentiale, kræver det derfor en forbedring af de rammevilkår, de danske virksomheder er underlagt. Ifølge OECD har Danmark den næsthøjeste forbrugsbeskatning blandt OECD-landene og ligger samtidig markant over fx Tyskland, Storbritannien, Sverige og USA, som er blandt danskernes foretrukne markeder, når de e-grænsehandler. Det danske lønniveau ligger desuden noget højere end i lande, vi normalt sammenligner os med. 46 Figur 47: Forbrugsbeskatning, samlede afgifter på varer og tjenester som pct. af BNP, udvalgte økonomier, ,2 % 12,8 % 11,6 % 10,7 % Danmark har en markant højere forbrugsbeskatning end lande, vi normalt sammenligner os med 4,4 % USA Tyskland Storbritannien Sverige Danmark KILDE: OECD Tax Base Det er imidlertid et overset fænomen, at der med væksten i e-handlen følger et stigende grænsehandelsproblem. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 99

102 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Netbutikker fra EUlande, der omsætter for mere end kr. i Danmark, skal afregne dansk moms 8.6 STATSKASSEN GÅR ÅRLIGT GLIP AF EN HALV MIA. KR. I MOMS Ved siden af det høje danske omkostningsniveau foregår der en ikke uvæsentlig konkurrenceforvridning i forhold til de danske netbutikker, når udenlandske e-handelsvirksomheder med aktiviteter i Danmark undlader at afregne den danske moms, som de er forpligtet til. Netbutikker fra andre EU-lande, der sælger for mere end kr. om året til danske forbrugere, har pligt til at betale dansk moms af hele deres omsætning i Danmark. SKAT havde et momsprovenu på 435 mio. kr. i 2013 fra netbutikker fra andre EU-lande, hvilket synes bekymrende lavt Ifølge tal fra SKAT beløb momsprovenuet for netbutikker fra andre EU-landes salg i Danmark sig imidlertid kun til 435 mio. kr. i Det er et tal, der synes lavt, da det indikerer, at danskerne kun skulle have e-handlet momsbelagte varer i netbutikker i andre EU-lande for ca. 2,2 mia. kr. i Selvom visse services, fx flybilletter og til dels rejser, ikke er momsbelagt, ligesom elektroniske ydelser, som fx downloads og e-bøger, er momsbelagt i virksomhedens etableringsland frem til 2015, tyder det på, at der finder en væsentlig momsunddragelse sted i forbindelse med e-grænsehandlen. Dansk Erhverv estimerer som nævnt, at e-grænsehandlen beløb sig til ca. 13,7 mia. kr. i SKAT vurderer, at ca. 75 pct. af e-grænsehandlen foregår i andre EU-lande, der er omfattet af kr.-reglen, mens resten foregår i lande uden for EU, hvor afregningen af moms foregår sammen med tolden. 48 Desuden er en række oplevelser og services, der ofte e-grænsehandles, som nævnt ikke momsbelagt. På den baggrund anslår Dansk Erhverv, at momsindtægter på mellem 1,1 og 1,3 mia. kr. årligt potentielt kunne tilfalde den danske statskasse. 49 Fratrækkes de 435 mio. kr., som statskassen ifølge SKAT har fået i momsprovenu i 2013 fra netbutikker fra andre EU-lande, tilbagestår en difference på mellem 650 og 900 mio. kr. i Dette skal sammenholdes med, at udenlandske netbutikker med en årlig omsætning i Danmark på under kr. ikke er momspligtige i Danmark. Af de mio. kr., der potentielt kunne tilfalde den danske statskasse i momsprovenu, er statskassen således legalt gået glip af noget, fordi nogle netbutikker har en omsætning på under kr. om året i Danmark. SKAT bemærker desuden, at der kan være momsbetalende e-handelsvirksomheder fra andre EU-lande, der blot ikke er registreret som e-handelsvirksomheder. Det er dog bekymrende, at SKAT tilsyneladende ikke har overblik over udenlandske netbutikkers aktiviteter i Danmark. Dansk Erhverv vurderer, med dette in mente, at statskassen går glip af mindst en halv milliard kroner som følge af momsunddragelse. Når udenlandske virksomheder ikke betaler moms, koster det statskassen momsprovenu og stiller de danske netbutikker i en urimelig konkurrencesituation. Dansk Erhverv 100 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

103 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Disse betragtninger er opsummeret i nedenstående figur, der viser det samlede potentielle momsprovenu, den danske stat ville få, hvis de 13,7 mia. kr., der blev e-grænsehandlet for i 2013, i stedet blev anvendt i Danmark. Heraf fik staten som beskrevet et momsprovenu på 435 mio. kr., mens Dansk Erhverv vurderer, at den danske stat årligt går glip af mindst 500 mio. kr. på grund af momsunddragelse. Tilbage står yderligere mio. kr., der kan dække over virksomheder, der ikke er momspligtige i Danmark som følge af omsætningsgrænsen på kr., virksomheder, der ikke er registreret som fjernsalgsvirksomheder hos SKAT, men alligevel afregner dansk moms, eller det kan være virksomheder, der undlader at afregne dansk moms. Figur 48: Potentielt momsprovenu som følge af e-grænsehandel, 2013 Statskassen går årligt glip af mindst en halv milliard i momsprovenu mio. kr. 500 mio. kr. 435 mio. kr. UDENLANDSKE NETBUTIKKERS MOMSUNDDRAGELSE MOMSPROVENU INDDREVET AF SKAT MOMSPROVENU, DER LEGALT ELLER ILLEGALT IKKE ER BLEVET INDDREVET KILDE: Dansk Erhvervs beregninger Når udenlandske virksomheder ikke betaler moms hvad enten de er legalt fritaget eller unddrager sig momsen koster det statskassen momsprovenu og stiller de danske netbutikker i en urimelig konkurrencesituation, idet de konkurrerer på ulige vilkår i forhold til virksomheder, der ikke afregner den danske moms på 25 pct. Den høje danske moms og den manglende momsafregning fra udenlandske netbutikker er altså nogle af de faktorer, der gør det attraktivt at handle i udenlandske frem for i danske netbutikker, fordi varerne kan sælges til en lavere pris. Udenlandske netbutikkers momsunddragelse skaber ulige konkurrencevilkår for de danske netbutikker Det er ikke kun momsprovenu, Danmark går glip af, når det er mere attraktivt for danskerne at e-handle i udlandet, men også arbejdspladser. Tages der udgangspunkt i en e-grænsehandel på knap 14 mia. kr. i 2013, svarer det med en vis usikkerhed til, at den tabte omsætning sammen med i omegnen af e-handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i Danmark. 50 E-grænsehandlen koster dermed Danmark dyrt. Skal Danmark udnytte e-handlens potentiale, kræver det en forbedring af de danske virksomheders rammevilkår. Med e-grænsehandlen ligger ca e-handels - arbejdspladser i udlandet frem for i Danmark DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 101

104 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Danmark går glip af mindst en halv milliard årligt i momsprovenu pga. e-grænsehandel Tabel 23: E-grænsehandlens samfundsøkonomiske konsekvenser, 2013 E-handel i alt 68,6 mia. kr. Heraf e-grænsehandel 13,7 mia. kr. Tabte e-handelsarbejdspladser ca Potentielt momsprovenu 1,1-1,3 mia. kr. Reelt momsprovenu, inddrevet af SKAT 435 mio. kr. Tabt momsprovenu ca mio. kr. Heraf momsunddragelse min. 500 mio. kr. KILDE: Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2014, E-grænsehandel koster dyrt Danskerne er blandt de mest e-grænsehandlende i Europa 8.7 PRISEN ER HOVEDÅRSAG TIL DANSKERNES E-GRÆNSEHANDEL Danskerne e-grænsehandler langt mere end gennemsnittet i EU. Det fremgår af en Eurobarometerundersøgelse fra juni 2013, der dækker EU samt Norge og Island. Således havde 33 pct. af danskere e-grænsehandlet i andre EU-lande inden for de seneste 12 måneder, mens EU27-gennemsnittet lå på 15 pct., jf. figuren nedenfor. I 2012 havde 33 pct. af danskerne e-grænsehandlet i et andet EU-land. EU27-gennemsnittet var 15 pct. Figur 49: Andel, der har e-grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder i andre EU-lande, 2012 Irland Malta Luxembourg Østrig Danmark Cypern Belgien Finland Norge Storbritannien Island Frankrig Holland Slovakiet Estland Sverige Grækenland Letland EU-27 Slovenien Tyskland Spanien Litauen Italien Bulgarien Portugal Ungarn Tjekkiet Kroatien Rumænien Polen 20 % 20 % 19 % 19 % 18 % 17 % 17 % 15 % 15 % 15 % 14 % 13 % 12 % 11 % 11 % 10 % 10 % 7 % 7 % 6 % 5 % 5 % 26 % 26 % 24 % 33 % 31 % 37 % 42 % 41 % 48 % KILDE: Flash Eurobarometer DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

105 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Undersøgelsen viser desuden, at Danmark kun overgås af Irland (48 pct.), Malta (42 pct.), Luxembourg (41 pct.) og Østrig (37 pct.) for så vidt angår e-grænsehandel. 51 For befolkningerne på Malta og i Luxembourg er der på grund af landenes størrelser meget små muligheder for at e-handle nationalt, hvorfor de høje e-grænsehandelsandele er en naturlig følge. Desuden har irerne, med deres fælles sproglige og kulturelle baggrund, rigtig gode e-grænsehandelsmuligheder på især det store britiske marked, mens østrigerne har gode forudsætninger på det tyske e-handelsmarked. Små lande samt lande med sprogfællesskab med store lande, e-grænsehandler mest Det fremgår desuden af Eurobarometer-undersøgelsen, at 8 pct. af borgerne i EU, Norge og Island har e-grænsehandlet uden for EU. Disse data indgår ikke i ovenstående figur, idet udspecificerede data for de enkelte lande ikke er tilgængelige. I langt de fleste tilfælde må det imidlertid formodes, at hovedparten af dem, der har e-grænsehandlet uden for EU, også har e-grænsehandlet i mindst ét andet EU-land og derfor alligevel indgår i opgørelsen for e-grænsehandel i EU. E-grænsehandlen i lande uden for EU vurderes derfor ikke at ændre det store ved figuren. Ifølge en befolkningsundersøgelse, gennemført for Dansk Erhverv i 2012, er den vigtigste årsag til, at danskerne vælger at e-handle i udlandet, at man kan købe den ønskede vare til en lavere pris end i Danmark. Knap tre ud af fire danskere, der havde e-handlet i en udenlandsk netbutik inden for de seneste seks måneder, pegede således på prisen som en årsag til, at de havde valgt at handle i en udenlandsk netbutik. Med andre ord er de fordyrende rammevilkår med til, at de prisbevidste danske forbrugere lægger deres køb i udenlandske netbutikker frem for i danske. Desuden angav 57 pct. af respondenterne i undersøgelsen, at de havde handlet i en udenlandsk netbutik, fordi varen ikke fandtes i Danmark, jf. figuren nedenfor. Figur 50: Hvorfor har du valgt at handle på en udenlandsk hjemmeside? Lavere pris 71 % Danskerne vælger især at e-grænsehandle, fordi varerne ofte kan fås til en lavere pris Varen fandtes ikke i Danmark 57 % Andre årsager 7 % Ved ikke 4 % KILDE: Interresearch A/S for Dansk Erhverv, april n=601. Kun danskere, der har e-handlet i udenlandske netbutikker inden for de seneste seks måneder ANM.: Det har været muligt at angive flere svar Den vigtigste årsag til, at danskerne vælger at e-handle i udlandet, er, at man kan købe den ønskede vare til en lavere pris end i Danmark. Med andre ord er de fordyrende rammevilkår med til, at de prisbevidste danske forbrugere lægger deres køb i udenlandske netbutikker frem for i danske. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 103

106 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Fire ud af ti danskere foretrækker at e-handle i Danmark, selvom de e-grænsehandler Danskerne handler relativt ofte i udenlandske netbutikker, selvom hovedparten foretrækker at handle i danske netbutikker. Blandt de personer, der havde e-grænsehandlet, angav hele 39 pct., at de faktisk foretrækker at handle i danske netbutikker. Der er således et væsentligt potentiale for at fastholde de danske forbrugere, hvis det er muligt at øge udvalget, men især at reducere virksomhedernes omkostningsniveau og derigennem priserne. Når danskerne e-grænsehandler, er især engelske netbutikker populære. Mere end halvdelen af de, der har e-handlet i udlandet, har angivet i en befolkningsundersøgelse, at de har handlet i engelske netbutikker, mens omkring hver fjerde har handlet i henholdsvis amerikanske, tyske og svenske netbutikker. Det er vist i figuren nedenfor. 52 Danskerne e-handler især i engelske, men også i amerikanske, tyske og svenske, netbutikker Figur 51: Hvor stammer de udenlandske netbutikker, som du har handlet i, fra? Sverige 23 % Norge 3 % Tyskland 27 % England 55 % Andre EU-lande 13 % USA 28 % Asiatiske lande Ved ikke Andre lande 5 % 7 % 9 % KILDE: Interresearch A/S for Dansk Erhverv, april n=601. Kun danskere, som har e-handlet inden for de seneste 12 måneder ANM.: Det har været muligt at opgive flere svar 104 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

107 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST 8.8 UNGES E-GRÆNSEHANDEL KAN KOSTE DYRT Det er især de unge, der handler i udenlandske netbutikker. Halvdelen af de årige, der har e-handlet, har således handlet i en udenlandsk netbutik inden for de seneste seks måneder. Der er desuden ikke overraskende en klar tendens til, at jo ældre de e-handlende danskere er, desto lavere er andelen, der har e-grænsehandlet, jf. nedenstående figur. Det er især de unge, der e-grænsehandler Figur 52: Andel, som har handlet i udenlandske netbutikker inden for de seneste 6 måneder 50 % 45 % 44 % 32 % 24 % år år år år Over 65 år KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, april n= De unge lægger også en større andel af det beløb, de e-handler for, i udlandet. I aldersgruppen år er det i gennemsnit 34 pct. af det samlede beløb, de e-handler for, der bliver anvendt til køb i udenlandske netbutikker. For den e-handlende del af befolkningen som helhed er det ca. 20 pct. (ikke vist grafisk). Det er ikke overraskende, at de unge i højere grad e-grænsehandler end de øvrige aldersgrupper. De yngre generationer er mere eller mindre vokset op med internettet og e-handel og har ofte bedre sprogkundskaber. Den store interesse for e-handel blandt de unge er positiv, men set i et samfundsøkonomisk perspektiv kan tendensen koste Danmark dyrt. Så længe rammebetingelserne ikke gør det muligt for de danske netbutikker at konkurrere på lige fod med udenlandske, vil en stigende e-grænsehandel også indebære en generelt stigende grænsehandel. Da de unge e-handler mere end de ældre generationer, må man alt andet lige forvente, at e-handlen og dermed også e-grænsehandlen vil vokse over tid. Hvis de danske virksomheders rammevilkår ikke forbedres, vil e-grænsehandlen blive en større og større udfordring Ifølge data fra dankortudbyderen Nets er antallet af dankortbetalinger på nettet næsten fordoblet fra 2009 til 2013, fra godt 37 mio. i 2009 til godt 74 mio. i Til sammenligning steg det samlede antal dankorttransaktioner kun med knap 25 pct. i samme periode. Desuden udgjorde andelen af internetbetalinger med Dankort 4,5 pct. af det samlede antal transaktioner med Dankort i Denne andel var i 2013 steget til 7,2 pct. 53 Alt tyder således på, at e-handlen vil fortsætte med at vokse mere end handlen i butikkerne og derved udgøre en stadigt større andel af det samlede detailsalg. Antallet af dankortbetalinger på nettet er næsten fordoblet fra 2009 til 2013 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 105

108 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST I 2013 e-handlede 72 pct. af danskerne 8.9 OPLEVELSER, REJSER OG TØJ HITTER PÅ NETTET Ca. 3,3 mio. danskere havde ifølge Danmarks Statistik i juni 2013 e-handlet inden for det seneste år. Det svarer til 72 pct. af befolkningen eller knap tre ud af fire danskere. De yngre generationer handler mere på nettet end de ældre, mens lidt flere mænd (74 pct.) klikker sig til indkøb på nettet end kvinder (71 pct.). 54 Det er især billetter til teater, koncerter, mv., der hitter på nettet. Således har to ud af tre af de danskere, der har e-handlet inden for det seneste år, købt billetter til forskellige former for oplevelser, mens næsten ligeså mange har købt rejser, flybilletter eller lignende. Lidt mere end hver anden (56 pct.) har købt overnatning i forbindelse med ferie. Når danskerne køber varer på nettet, er tøj, sports- og fritidsudstyr de mest populære kategorier. Lidt mere end halvdelen (54 pct.) af de danskere, der har e-handlet inden for det seneste år, har handlet den type varer på nettet. Desuden har 42 pct. e-handlet møbler og husholdningsartikler, mens 38 pct. har købt musik og film, jf. nedenstående tabel. Tabel 24: E-handel fordelt på produkttype, pct. af dem der har e-handlet inden for det seneste år, 2013 Billetter til teater, koncerter, mv. 66 % Rejseprodukter (flybilletter, mv.) 63 % Overnatning ifm. ferie 56 % Tøj, sports- og fritidsudstyr 54 % Møbler og husholdningsartikler 42 % Musik og film 38 % Software (udover spil) 34 % Bøger, aviser, mv. 33 % Elektronik 30 % Computer hardware 24 % Video- eller computerspil 24 % Dagligvarer 15 % Medicin 9 % Andre varer 29 % KILDE: Danmarks Statistik, Da de unge e-handler mere end de ældre generationer, må man alt andet lige forvente, at e-handlen og dermed også e-grænsehandlen vil vokse over tid. Dansk Erhverv 106 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

109 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Med de muligheder, e-handlen giver, er udenlandske forhandlere blot et klik og nogle dages leveringstid væk. E-handlen giver således næring til e-grænsehandel. Det er især rejser og hotelophold, danskerne e-handler i udlandet. I en befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv fremgår det, at 11 pct. af de danskere, der har e-handlet inden for seks måneder i 2012, har e-grænsehandlet i denne kategori, mens 8 pct. har e-grænsehandlet tøj eller sko. E-grænsehandlen af elektronik lå også på 8 pct. af dem, der har e-grænsehandlet (ikke vist grafisk). 55 Generelt er der dog en risiko for, at omfanget af e-grænsehandlen kan være underestimeret, eftersom en række udenlandske netbutikker har hjemmesider på dansk, hvilket kan gøre det svært for kunderne at vurdere, om de reelt handler i en dansk eller en udenlandsk netbutik. Rejser og hotelophold topper listen, når danskerne e-grænsehandler, efterfulgt af tøj og sko samt elektronik I Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse er det interessant at bemærke, at der ikke er nogen særlige afvigelser i forholdet mellem hvilke varekategorier, der er mest populære at købe i henholdsvis danske og udenlandske netbutikker. De varekategorier, der er mest populære at købe i danske netbutikker, topper således også listen over de mest populære varekategorier, når danskerne shopper i udenlandske netbutikker. Dermed kan de fleste brancher også mærke konkurrencen om de danske e-handelskunder presse sig på fra udlandet. I gennemsnit er der dog mellem tre og fire gange så mange danskere, der har e-handlet inden for de respektive varekategorier i danske netbutikker sammenlignet med udenlandske netbutikker. De varetyper, der er mest populære i danske netbutikker, topper også listen, når danskerne e-handler i udlandet 8.10 DAGLIGVARESALG PÅ NETTET FORTSAT I SIN BEGYNDELSE Salg af fødevarer og dagligvarer på nettet er fortsat i sin spæde begyndelse i Danmark, men er langsomt ved at vinde indpas. Det er som udgangspunkt ikke billigere at købe dagligvarer og fødevarer over nettet i dag, og der kan i mange tilfælde være behov for hurtigere levering end ved ikke-dagligvarer. Omvendt kan det være en tidsbesparende måde at få maden i hus på, ligesom kunderne slipper for selv at slæbe tunge varer hjem. Der er i dag tre former for salg af dagligvarer på nettet. For det første er der fysiske butikker, der er gået online. Indtil videre er det kun ganske få dagligvarebutikker på nettet, der tilbyder landsdækkende salg og levering, mens flere dækker afgrænsede geografiske områder. Desuden tilbyder en række specialforretninger, som fx grønthandlere, bagere, slagtere og fiskeforretninger, i stigende omfang deres varer online. For det andet er en stribe rene netbutikker blomstret op på fødevareområdet, herunder både specialbutikker og netbutikker, der tilbyder et relativt bredt sortiment. Endelig er der de såkaldte madkasseordninger, hvor kunden får opskrifter og de nødvendige ingredienser bragt til døren. Nogle få af disse netbutikker er landsdækkende, men de fleste udbyder indtil videre kun deres services i udvalgte dele af landet. Et antal af disse netbutikker leverer også til institutioner og mindre erhvervsdrivende. Desuden er mobilhandel også begyndt at spire frem i dagligvarehandlen, ligesom nogle dagligvarebutikker har udviklet apps med huskesedler, madopskrifter og lignende. Som det fremgår af tabel 24 ovenfor, har 15 pct. af de danskere, der har e-handlet inden for det seneste år (2013), købt dagligvarer på nettet. Selvom det er en relativ lille andel af de e-handlende, der har købt fødevarer over nettet, er e-handel med fødevarer, set i forhold til andre europæiske lande, faktisk relativt udbredt i Danmark. Ifølge en undersøgelse fra Eurostat havde 9 pct. af danskerne, der har adgang til internettet, købt fødevarer på nettet i I Eurostats analyse overgås Danmark kun af Storbritannien (21 pct.), Tyskland (11 pct.), Polen og Luxembourg (begge 10 pct.) for så vidt angår andelen, der havde e-handlet fødevarer i pct. af de danskere, der har e-handlet inden for et år i 2013, har købt dagligvarer på nettet DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 107

110 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Kun briterne og nordmændene e-handler mere end danskerne 8.11 DANSKERNE BLANDT DE MEST E-HANDLENDE I EUROPA Danmark er en af de mest e-handlende nationer i Europa. I 2012 e-handlede 79 pct. af de danskere, der benyttede internettet, ifølge Eurostat. Listen toppes af Storbritannien, hvor 82 pct. af internetbrugerne havde e-handlet, og Norge, hvor andelen var 80 pct. Det europæiske gennemsnit ligger på 59 pct., mens Rumænien og Bulgarien ligger helt i bund med henholdsvis 11 og 17 pct., jf. figuren nedenfor, hvor både andelen af e-handlende i de respektive lande for 2011 og 2012 fremgår. Den voksende e-handel åbner nye muligheder for danske virksomheder. Især markederne i Norge og Sverige, hvor e-handlen, som det fremgår af nedenstående figur, også er relativt udbredt, kan være interessante for mange danske netbutikker. De sproglige og kulturelle ligheder med de øvrige skandinaviske lande giver danske netbutikker en fordel, og erfaringen er, at de danske netbutikker har relativt godt fat i især de norske forbrugere. Danskerne er de tredjemest e-handlende i Europa, kun overgået af briterne og nordmændene Figur 53: Andel af internetbrugere, der har e-handlet i 2012 Storbritannien 82 % Norge 80 % Danmark 79 % Sverige 79 % Tyskland 77 % Luxembourg 73 % Finland 72 % Holland 69 % Frankrig 69 % Malta 63 % Østrig 60 % EU % Irland 57 % Island 56 % Slovakiet 56 % Belgien 55 % Slovenien 49 % Polen 47 % Spanien 43 % Tjekkiet 43 % Letland 37 % Kroatien 36 % Grækenland 36 % Portugal 35 % Ungarn 35 % Cypern 35 % Litauen 30 % Italien 29 % Estland 29 % Bulgarien 17 % Rumænien 11 % KILDE: Eurostat, News Release 147/2013, 15. oktober DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

111 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST 8.12 KANALERNE SMELTER SAMMEN Konkurrencen i detailhandlen er hård. De fysiske butikker er bl.a. blevet udfordret af e-handlen, som har taget markedsandele fra den traditionelle salgskanal. Det er en udfordring for butikkerne, men udviklingen af nye teknologier tilbyder samtidig mange muligheder for at opbygge nye relationer til kunderne og nå ud til et bredere kundesegment. Derfor gælder det for detailhandelsvirksomhederne om at være til stede dér, hvor kunderne er, at udbyde de services, kunderne efterspørger og byde sig til på de platforme, hvor kunderne befinder sig. Det er med andre ord godt købmandsskab at sætte kunden og den gode kundeservice i centrum. E-handel er ikke nødvendigvis en konkurrent til traditionel detailhandel, de forskellige salgskanaler kan derimod komplementere hinanden Mange forbrugeres indkøbsvaner har ligeledes tilpasset sig de nye onlinemuligheder. Nogle vælger eksempelvis at se eller prøve en vare i en butik, for derefter at gå hjem og bestille den over nettet. Andre finder omvendt et passende produkt på nettet, for efterfølgende at gå ned i butikken for at se, prøve og eventuelt købe det. Virksomheder har således mange mulige metoder og platforme, der kan anvendes til at nå forskellige kundesegmenter. Ifølge en undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia fra 2012 benytter kunderne i gennemsnit 3,5 kanaler til at få inspiration og 2,5 kanaler til at få viden om en vare i forbindelse med et køb. 57 Denne viden eller inspiration kan forbrugerne få mange steder fra, fx ved at gå i butikker, besøge hjemmesider, besøge forskellige fora på nettet, som fx Facebook, læse tilbudsaviser, etc. Forskellige platforme på internettet får dog stadig større betydning i den proces, hvor kunderne søger inspiration eller viden om produkter, og detailhandlen kan derfor få stor gevinst ud af at udnytte de forskellige salgskanaler til at nå ud til forbrugerne. De mange nye salgskanaler, onlinemulighederne åbner op for, indebærer, at virksomhederne nøje må tilpasse deres strategier og træffe afgørende valg i forhold til hvilke salgskanaler, de vil satse på. Man skelner typisk mellem tre typer strategier, der i større eller mindre omfang integrerer forskellige kanaler, henholdsvis multichannel, crosschannel og omnichannel. Man skelner typisk mellem tre typer strategier En multichannel strategi dækker over, at en virksomhed tilbyder flere salgskanaler. En crosschannel strategi dækker over, at man har flere salgskanaler, men derudover anvender en strategi, hvor de forskellige salgs-, service- og markedsføringskanaler integreres og benyttes af både virksomhed og kunder på kryds og tværs. Et eksempel på detailhandlens udnyttelse af crosschannel strategier er at tilbyde kunderne selv at hente de varer, de har købt på nettet, i en fysisk butik, i stedet for at vente på buddet og betale fragtomkostningerne. En anden måde at gøre livet lettere for den e-handlende er at give mulighed for at få rådgivning eller bytte varer, der er købt på nettet, i en butik. Et tredje eksempel er at bestille online i den fysiske butik med hjælp fra personalet, hvis varen fx ikke er på lager i den pågældende butik. En crosschannel strategi kræver altså, at der skabes synergi mellem alle de platforme, virksomheden er til stede på, dvs. den fysiske butik, netbutikken, mobile platforme, sociale medier, betalingsløsninger, etc., således, at de komplementerer hinanden. Endelig handler en omnichannel strategi om den oplevelse, crosschannel strategien har til formål at skabe. Fx at der skabes en helhedsfornemmelse for kunderne, når de bruger en virksomheds app, hjemmesiden og den fysiske butik, etc. Multichannel en virksomhed tilbyder flere salgskanaler Crosschannel flere salgs-, service-, og markedsføringskanaler integreres på kryds og tværs Omnichannel virksomhedens crosschannel strategi giver kunden en helhedsfornemmelse på tværs af alle platforme De mange nye salgskanaler, onlinemulighederne åbner op for, indebærer, at virksomhederne nøje må tilpasse deres strategier og træffe afgørende valg i forhold til hvilke salgskanaler, de vil satse på. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 109

112 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST CASE STORY: FONA FONA Michael Kjær, Adm. direktør Ask Møller, Onlinechef Kunderne skal kunne skifte på kryds og tværs mellem kanaler Med lanceringen af det nye FONA.dk i 2012 var målet for FONA at udvikle sig fra at være en detailkæde med 62 butikker og en webshop til at være en ægte crosschannelkæde. Michael Kjær, Adm. direktør i FONA A/S, siger: Det var et opgør med strategien om, at hele kundestrømmen skulle kanaliseres ind i de fysiske butikker og en naturlig erkendelse af ændringen i kundernes adfærd. Alle analyser, tendenser og egne erfaringer viste, at online medierne blev en større og større del af kundernes beslutnings- og købsproces. For FONA var det derfor en helt naturlig beslutning, at det nye FONA.dk skulle understøtte en langt større del af denne proces, end tilfældet havde været tidligere. Og at det var nødvendigt at tage skridtet fuldt ud i forhold til crosschannel. Kunderne skal have mulighed for at skifte på kryds og tværs mellem butikker og website og få en ensartet FONA-oplevelse. Varerne koster det samme i butikkerne og på FONA.dk. Prisskiltene i butikkerne har samme produktinformation som produktsiderne på websitet og den information, der ikke er plads til på skiltene, kan kunderne eller ekspedienten hente ned på deres smartphone via en QR-kode. Desuden kan kunderne bestille varer online og vælge at hente dem i sin nærmeste FONA. Med det nye FONA.dk kan de lokale FONA-butikker også bruge websitet til at vise (og sælge) den del af sortimentet, de ikke selv har i butikken. Er kunderne bare på osetur, kan de få et print med hjem med produktinformation (hentet fra FONA.dk) eller få tilsendt et link på til de relevante produkter på FONA.dk, så de kan kigge videre hjemmefra. Stjæler man kunder? Ved en stor del af de varer, der sælges i FONA, har kunderne en beslutningstid på 30 dage eller mere. Al erfaring viser, at kunderne søger information, råd og vejledning både på nettet og hos venner og familie. Ask Møller, Onlinechef i FONA.dk, siger: I FONA tror vi på, at crosschannelstrategien øger antallet af kunder, både i butikkerne og i webshoppen. Derfor er det vigtigt at være til stede og let tilgængelig på de kanaler, kunderne benytter. Ved aktivt at henvise mellem web og butik, og butik og web, øger vi sandsynligheden for at handlen ender hos FONA. Showroom? Det er meget forskelligt fra produkt til produkt, om butikken er showroom for netbutikken, eller om netbutikken er showroom for butikken. Ask Møller forklarer: Gælder det en stor, flot fladskærm til stuen, ja så henter kunderne typisk information på nettet, men afslutter handlen i butikken. Gælder det smartphones, hovedtelefoner, ipads m.m., handler kunderne oftere og oftere online. Den helt store fordel set med onlinebriller ved velbesøgte, attraktive FONA-butikker, er, at den gode oplevelse i den fysiske butik, skaber øget kundestrøm til FONA.dk. 110 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

113 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Vækstpotentiale Crosschannelstrategien har naturligvis indflydelse på sammensætningen af FONAs markedsføring særligt kanal- og medievalg. Vi får hele tiden ny viden om kundernes adfærd, og denne viden bruger vi til at tilpasse og målrette markedsføringen. På den baggrund superoptimerer vi hele tiden indsatsen i de enkelte kanaler, så de i fællesskab bidrager til at øge den kvalificerede kundestrøm til den relevante kanal. Med denne strategi har vi allerede opnået imponerende resultater men potentialet er endnu større, siger Ask Møller, og fortsætter: Crosschannelmindsettet åbner også for en større smidighed og fleksibilitet i forhold til vores sortiment, og dermed kan vi hurtigere tilpasse os efterspørgslen. Derudover er der flere kanaler med vækstpotentiale, der kan åbnes op for i nær fremtid. Gode råd For at en crosschannelstrategi skal lykkes, er det, ifølge Ask Møller, vigtigt, at den gode kundeoplevelse er uafhængig af den kanal, kunden vælger. I FONA tror vi fuldt og fast på, at vi skal være attraktive og til stede, hvor kunderne er. Tidligere handlede det om at have gode butiksplaceringer på hovedstrøg og i butikscentre. I dag skal vi også være til stede på de digitale og mobile hovedstrøg. Kunderne bevæger sig frit på kryds og tværs af medier og kanaler. Derfor skal vi møde kunden med god FONA-service i alle kanaler og på tværs af kanaler, så kunden altid kan handle i FONA uden at forholde sig til kanal VIRKSOMHEDERNE ER, HVOR KUNDERNE ER Antallet af virksomheder, der tilbyder e-handel, er stærkt stigende både i Danmark og i udlandet. De danske virksomheder er samtidig med helt i front. Ifølge en opgørelse fra Eurostat tilbød 44 pct. af de danske engros- og detailhandelsvirksomheder, med mindst ti ansatte, e-handel i Det var dobbelt så stor en andel som i EU-15 landene, hvor gennemsnittet var 21 pct. Tabel 25: Engros- og detailvirksomheder med e-handel, mindst ti ansatte Vesteuropa (EU-15) 18 % 20 % 18 % 21 % 21 % Danmark 27 % 36 % 38 % 40 % 44 % I 2013 havde 44 pct. af de danske engros- og detailvirksomheder, med mindst ti ansatte, e-handel KILDE: Eurostat ANM.: Virksomheder er kun medtaget, hvis e-handlen androg mindst 1 pct. af omsætningen DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 111

114 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Mange butikskæder i Danmark har ligeledes taget e-handlen til sig. I 2012 havde 64 pct. af kæderne i Danmark e-handel, hvilket var en stigning på 16 pct. i forhold til året før og en stigning på hele 78 pct. siden 2008, jf. tabellen nedenfor. I 2012 havde 64 pct. af de danske butikskæder etableret e-handel Tabel 26: Butikskæder i Danmark med e-handel Butikskæder i Danmark med e-handel 36 % 40 % 49 % 55 % 64 % KILDE: Retail Institute Scandinavia, Kæder i dansk detailhandel, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 Brugen af forskellige former for sociale medier, som fx Facebook og Twitter, er også blevet mere og mere almindelig blandt detailhandelsvirksomhederne de senere år. Virksomhederne anvender i stigende grad de sociale medier som værktøj til kundeservice, markedsføring, loyalitetsskabelse og til at lede trafik til deres fysiske butik eller netbutik. I en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer har knap halvdelen af detailhandelsvirksomhederne angivet, at de har en Facebook-side. Lige så mange har en hjemmeside uden e-handel, mens 40 pct. har en hjemmeside med netbutik, jf. figuren nedenfor. Desuden har 16 pct. af virksomhederne i medlemsundersøgelsen udviklet en app, mens lige så mange har mobiltilpasset deres hjemmeside. Kun 8 pct. af virksomhederne benytter ikke nogen af de nævnte onlineredskaber. Næsten halvdelen af detailhandelsvirksomhederne har en Facebookside Figur 54: Hvilke af de følgende online-elementer anvender din virksomhed? Facebook-side Hjemmeside uden e-handel 45 % 45 % Hjemmeside med e-handel Mobil applikation (app) Hjemmeside tilpasset smartphone Tilbud/andre marketing værktøjer Blog 3 % 16 % 16 % 14 % 40 % Andet Ingen af ovennævnte Ved ikke 2 % 3 % 8 % KILDE: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, oktober n=270 ANM.: Det har været muligt at opgive flere svar Undersøgelsen viser også, at detailhandlen i stigende grad har omfavnet udviklingen inden for brugen af tablets og smartphones. Hvis man ser på de virksomheder, der allerede har e-handel, er det således 27 pct. af virksomhederne, der har tilpasset deres hjemmeside til tablet og smartphone. 112 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

115 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST CASE STORY: Bolia International A/S Butikkerne som showrooms for e-handlen Bolia kombinerer fysisk butik og e-handel med et koncept, hvor butikkerne fungerer som showrooms for onlinehandlen. Mere end 80 pct. af omsætningen ligger i butikkerne, og de færreste ordrer på nettet lægges af kunder, der ikke har besøgt butikkerne i forvejen. Vi er bevidst om, at de teknologiske initiativer, vi lancerer, skal være til fordel både for kæden internt og noget, kunden kan bruge. Det gælder fx vores 3D-indretningsprogram, som bruges i butikkerne til at vise kunden forskellige løsninger og samtidig kan downloades og bruges af kunderne selv derhjemme. De virtuelle Bolia-møbler kan sættes ind i en model af kundens hjem. Teknologien gør det også muligt at vise alle kombinationer og muligheder for betræk, ben, stel, osv., for kunden virtuelt, da ikke alt er på lager i butikken. BOLIA INTERNATIONAL A/S Lars Lyse Hansen, Managing Director Få rådgivning og køb på nettet i butikken Vi har også indført ipads i butikkerne, og det giver store fordele i salgsprocessen, da personalet kan præsentere hele sortimentet på ipad en og lukke ordren på stedet ved at køre salget igennem på websitet for kunden. Bolia har også lanceret en iphoneapplikation med en See it in your home -funktion, hvor man kan se det enkelte Bolia-produkt i sit hjem, og også poste billedet på Facebook, så andre kan kommentere indretningsidéerne. I butikken kan kunde og medarbejder i fællesskab indrette kundens hjem ud fra billeder taget med app en. De teknologiske tiltag giver os mulighed for at interagere med vore kunder både i butikkerne og online. Det stiller samtidig krav til personalet, der skal være i stand til at benytte specialiserede systemer til at interagere med og servicere kunden i butikken. Online, offline, sanser og sociale medier går op i en højere enhed I de fysiske butikker arbejder vi med at stimulere alle kundernes fem sanser, lige fra egen designet butiksduft, til branded loungemusik og til gratis økologiske forfriskninger. Derudover er Bolia aktiv på en lang række sociale platforme som Facebook, Twitter, Soundcloud, Flickr, Vimeo, YouTube, Instagram, Google+ og Foursquare. Disse benyttes også til yderligere at integrere digitale medier, website og butikker. Virksomhederne anvender i stigende grad de sociale medier som værktøj til kundeservice, markedsføring, loyalitetsskabelse og til at lede trafik til deres fysiske butik eller netbutik. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 113

116 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST 8.14 MOBILHANDEL VINDER FREM Bekvemmelighed er et nøgleord, når forbrugerne vælger at handle på nettet. Af samme grund er mobilhandel også blevet en populær salgskanal blandt forbrugerne, der kan handle hvor som helst og når som helst, hvis de har en smartphone eller en tablet med sig. I 2012 var halvdelen af de danske husholdninger i besiddelse af en smartphone, mens hvert femte hjem havde en tablet. Det er en kraftig vækst i forhold til 2011, hvor der var en smartphone i hver tredje husholdning og en tablet i hver tiende. 58 Danskerne var de mest e-handlende via mobile enheder i Norden i 2013 Ifølge en analyse fra DIBS, foretaget i Danmark, Norge, Sverige og Finland, var danskerne de mest e-handlende via mobile enheder blandt de fire nordiske lande i Knap hver tredje dansker, der har e-handlet inden for et halvt år i 2013, har ifølge analysen handlet via smartphone eller tablet. Til sammenligning havde godt hver fjerde e-handlende nordmand og svensker, og knap hver femte finne, e-handlet via en mobil enhed inden for et halvt år i 2013, jf. figuren nedenfor. Der har generelt været en kraftig vækst i e-handel via mobile enheder i alle fire nordiske lande sammenlignet med I Danmark var der en vækst på 58 pct., fra 19 pct. af de e-handlende i 2012 til 30 pct. i Den største vækst stod Sverige imidlertid for med en stigning på 73 pct. fra 2012 til Knap hver tredje dansker har handlet via smartphone eller tablet inden for et halvt år i 2013 Figur 55: Andel, der har e-handlet via smartphone eller tablet inden for seks måneder Danmark 19 % 30 % Norge 18 % 27 % Sverige 15 % 26 % Finland 13 % 19 % KILDE: DIBS, Nordic E-Commerce Survey Den udbredte brug af mobiltelefon til at søge informationer på nettet understreger, at der er et betydeligt potentiale for at øge mobilhandlens betydning som en decideret salgskanal. Dansk Erhverv 114 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

117 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST Selvom de danske forbrugere er aktive, når det gælder mobilhandel, er der formentligt fortsat et betydeligt vækstpotentiale, både på grund af bekvemmeligheden ved at handle, når man er på farten, og på grund af væksten i brugen og udbredelsen af smartphones og tablets. Trafikdata fra Google viser, at 40 pct. af alle søgninger kom fra mobile enheder i Ifølge Google anvender forbrugerne typisk deres mobiltelefon til at søge på under pendling, en kombination af pc og mobiltelefon i løbet af dagen, tablet ved aftentid og igen mobiltelefonen inden sengetid. 59 I mange tilfælde afsøger forbrugerne således markedet eller læser informationer om en bestemt vare på forskellige mobile platforme, men foretager købet på en anden platform. Den udbredte brug af mobiltelefon til at søge informationer på nettet understreger, at der er et betydeligt potentiale for at øge mobilhandlens betydning som en decideret salgskanal. Ifølge en befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv fra juni 2013 havde hver fjerde dansker, der har en tablet og/eller en smartphone, e-handlet via deres mobile enhed inden for det seneste år. 60 I 2012 foregik 40 pct. af alle søgninger på internettet fra mobile enheder Som det fremgår af figur 54 ovenfor, havde 16 pct. af detailhandelsvirksomhederne ifølge Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse en app i slutningen af 2012, mens ligeså mange har mobiltilpasset deres hjemmeside. Alt tyder på, at mobilhandel er i kraftig vækst, og det er derfor vigtigt for virksomhederne at være tilgængelige via mobile enheder. De fleste hjemmesider kan, ligesom mange netbutikker, tilgås via både smartphones og tablets, men ikke altid i en specielt brugervenlig udgave. Ved at sikre, at virksomhedens hjemmeside og netbutik er mobiltilpasset, er der således langt større sandsynlighed for, at de mange forbrugere, der søger information og handler på nettet via mobile enheder, får en god oplevelse. Derved reduceres risikoen for, at forbrugerne springer over til konkurrenten på grund af manglende brugervenlighed eller tilgængelighed. Ved at sikre, at virksomhedens hjemmeside og netbutik er mobiltilpasset, er der langt større sandsynlighed for, at forbrugerne ikke springer over til konkurrenten DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 115

118 KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST CASE STORY: Bog & idé BOG & IDÉ Et stadigt større antal af vore kunder besøger webshoppen via deres mobiltelefon eller anden mobil enhed og vi vil gerne give dem en god oplevelse hos Bog & idé. Derfor har vi også udviklet vores webshop til mobile enheder. Det nye mobilsite fra Bog & idé er primært en spejling af Bog & idés nye webshop, der blev lanceret i april Funktionaliteten på sitet er den samme, som den kunderne møder, hvis de besøger Bog & idé online via en computer. I udviklingen af det mobile website er der dog lagt fokus på navigation og produktvisning det skal være nemt og hurtigt for kunden at komme frem til det produkt, de søger. Netop derfor er det mobile website fritaget for støj i form af grafiske elementer, bannere m.m. 116 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

119 EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL 9 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 117

120 EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL STYRKER Stærke koncepter Innovative Gode forbrugerforhold Tæt butiksstruktur Mange danskere e-handler Mange danske netbutikker Effektiv logistik God digital infrastruktur Hård konkurrence SVAGHEDER Højt omkostningsniveau Høje skatter, afgifter og moms i Danmark Højt lønniveau Administrative byrder Høje fragtpriser Nationale særregler Svag national økonomisk udvikling Ringe jobskabelse Lille hjemmemarked Danske virksomheder flytter til udlandet MULIGHEDER Flere danske detailvirksomheder etablerer sig i udlandet Tiltrække udlændinge til at e-handle i Danmark Eksport af flere brands Investeringer udefra Trendsættende forbrugere Fokus på service og kvalitet Danmark som e-handelshub Synergier online/offline UDFORDRINGER Ulige konkurrencevilkår Manglende regelhåndhævelse i konkurrerende lande Udenlandske virksomheders momsunddragelse (E-)grænsehandel Illegal handel Lav konkurrenceevne Faldende omsætning 118 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

121 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL RESUMÉ Dansk detailhandel bidrager væsentligt til samfundsøkonomien på en lang række parametre. Der er mange arbejdspladser i detailhandlen, der bliver hele tiden udviklet nye og spændende koncepter, danskerne har en høj forbrugertilfredshed, virksomhederne eksporterer til udlandet, både ved at etablere butikker i andre lande og ved at netbutikker går ind på udenlandske markeder, ligesom det har været muligt at tiltrække udenlandske virksomheder til det danske marked. Verden og markeder er i konstant forandring. Hvis dansk detailhandel skal fortsætte sin succes og sikre vækst og danske arbejdspladser i fremtiden, kræver det imidlertid en række politiske tiltag. Dansk detailhandel er underlagt et højt omkostningsniveau i hele værdikæden som konsekvens af et generelt højt lønniveau samt en række afgifter, regler og byrder, der direkte eller indirekte koster ressourcer og pålægger branchen tidskrævende, administrative opgaver. Det er med til at øge priserne i butikkerne og gøre det svært at konkurrere med udenlandske virksomheder, der i dag kan nå de danske forbrugere direkte via e-handel. Verden og markeder er i konstant forandring. Derfor er det afgørende, at Danmark foretager en række konkurrencefremmende forandringer Skal den danske detailhandel også i fremtiden klare konkurrencen fra udlandet og sikre beskæftigelse til flere hundredetusinde danskere, må rammevilkårene tilpasses, så omkostningsniveauet nedbringes. I det følgende giver Dansk Erhverv de vigtigste politiske anbefalinger til, hvad der skal til for at sikre vækst og beskæftigelse i detailhandlen. Blandt Dansk Erhvervs vigtigste politiske prioriteter er: Ro omkring detailhandlens rammevilkår Mængden af byrdefulde og udgiftskrævende regler og love, som forringer detailhandlens konkurrenceevne, skal reduceres. Heri ligger også et opgør med nationale særregler Konkurrencedygtige danske e-handelsvirksomheder Danske netbutikkers rammevilkår skal forbedres, så EU-målsætningen om fordobling af e-grænsehandlen også bliver virkelighed for danske netbutikker. Ca. 20 pct. af danskernes e-handel foregår i udlandet, mens det på grund af det høje danske omkostningsniveau ikke er nær så attraktivt for udlændinge at e-handle i Danmark. De danske netbutikkers konkurrenceevne skal forbedres, bl.a. ved at sikre, at momspligtige udenlandske netbutikker afregner dansk moms, og at fragtpriserne bliver lavere Dansk Erhvervs vigtigste politiske prioriteter for fremtidens detailhandel Ensartet og effektiv håndhævelse af EU-regler i hele EU Den danske regering skal arbejde for at sikre ensartet og effektiv håndhævelse af EU-regler i hele EU, så virksomhederne konkurrerer på lige vilkår. Der er en række eksempler på, at danske virksomheder er udfordret af dette bl.a. på fødevare-, forbruger- og miljøområdet Sanering af punktafgifterne Der er behov for en gennemgående reform af de mange danske punktafgifter, der forringer de danske detailhandelsvirksomheders konkurrenceevne. Heri ligger et opgør med grænsehandlen og den illegale grænsehandel, der har som konsekvens, at statskassen går glip af momsog afgiftsprovenu, mens detailhandlen går glip af omsætning, og et stort antal jobs presses ud af landet. Mest effektfuldt vil det være at gribe fat om nældens rod og nedbringe afgifterne Dansk Erhvervs politiske anbefalinger kan medvirke til at adressere de svagheder, den danske detailhandel oplever bl.a. i form af et højt omkostningsniveau og de egentlige trusler mod branchen i forhold til eksempelvis udenlandsk konkurrence og grænsehandel. I forvejen har den danske detailhandel en række styrker såsom en effektiv logistik og en stor omstillingsparathed, der ikke mindst kommer til udtryk ved, at e-handel er blevet meget udbredt i Danmark. Figuren på modsatte side giver et overblik over detailhandlens styrker og svagheder samt de muligheder og trusler, branchen oplever. Samlet set kan det konstateres, at hvis man fra politisk side kan medvirke til at afhjælpe de trusler og svagheder, branchen oplever, så vil det også give mulighed for at udnytte styrkerne og gribe nogle af mulighederne for mere vækst og fremgang. Dansk detailhandels styrker og svagheder samt muligheder og trusler DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 119

122 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL Danmark skal være blandt verdens meste konkurrencedygtige nationer 9.1 RO OMKRING DETAILHANDLENS RAMMEVILKÅR Dansk Erhverv har en ambition om, at Danmark skal være blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer for derigennem at øge velstanden i det danske samfund. Derfor bør opmærksomheden primært rettes mod den opgave, der ligger i at skabe mere værdi i det danske samfund frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af de eksisterende værdier. Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold hviler på et solidt grundlag med udgangspunkt i klare målsætninger om udvikling og vækst. Der er behov for en langt mere helhedsorienteret tilgang til fremtidens detailhandel Detailhandlen skaber mange job og berører alle danskere, enten som forbrugere, medarbejdere eller virksomhedsejere. Der har imidlertid længe været en tendens til, at afgiftsskruen og regulering presser stadigt flere arbejdspladser ud af landet og samtidig indskrænker danskernes købekraft og dermed privatforbruget. Der er derfor behov for en langt mere helhedsorienteret tilgang til fremtidens detailhandel fra politisk side. Det vil både kræve en ændring i den overordnede tilgang samt mere konkrete ændringer på en række områder. Detailhandlen og dens titusindvis af virksomheder er en af de brancher, som i særlig grad påvirkes af den samlede effekt af regulering, som i stigende omfang øger det administrative pres og dermed øger virksomhedernes omkostninger. Detailhandlen står over for et stigende reguleringspres inden for bl.a. miljø, forbrugerrettigheder, produktsikkerhed og fødevarer. Det meste af reguleringen kan isoleret set synes fornuftig, men det fulde omfang, og konsekvenserne af reguleringen, ses først, når de enkelte regler og krav ses i sammenhæng og i sin helhed. På grund af den omfattende regulering og efterfølgende håndhævelse i Danmark er lovkvaliteten desuden afgørende. Ikke gennemtænkt eller sjusket lovgivning og regulering medfører ikke kun hovedbrud hos de berørte parter. Det kan også hæmme danske virksomheders muligheder for, og lyst til, udvikling. Dansk Erhverv mener: at det er nødvendigt, at regeringen sætter fokus på bedre regulering både i forhold til dansk lovgivning, men også EU-regulering at det er særligt vigtigt, at fokus på bedre regulering sker fremadrettet, men der burde også ske en gennemgang af eksisterende regulering, som der fx er igangsat på miljølovgivningen Dansk Erhverv har en ambition om, at Danmark skal være blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer for derigennem at øge velstanden i det danske samfund. Derfor bør opmærksomheden primært rettes mod den opgave, der ligger i at skabe mere værdi i det danske samfund frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af de eksisterende værdier. Dansk Erhverv 120 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

123 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL 9.2 NEJ TAK TIL SÆRREGLER JA TAK TIL ENS HÅNDHÆVELSE Dansk Erhvervs europapolitiske udgangspunkt er, at EU-lovgivning er dansk lovgivning. Skellet mellem EU-lovgivning og dansk lovgivning giver muligvis mening for embedsfolk, politikere, og akademikere. For danske virksomheder er det imidlertid et skel, der ikke eksisterer. Lovgivningen styrer deres virksomhed og hverdag uanset oprindelse. Det er den realitet, Dansk Erhverv forholder sig til og agerer ud fra. I dag er de fastlagte grundprincipper for tilblivelsen af EU-lovgivning nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. For Dansk Erhverv er proportionalitetsprincippet et princip, som bør gennemsyre al regulering uagtet oprindelse. Nærhedsprincippet skal desuden sikre, at lovgivningen finder sted så tæt på borgerne som muligt. Tanken bag princippet er, at EU kun skal lovgive, hvor det ikke er meningsfuldt kun at lovgive på nationalt plan. Skellet mellem dansk og EU-lovgivning eksisterer ikke i praksis for danske virksomheder Håndhævelse af fælles EU-regler er ofte nøglen til et reelt fungerende indre marked. Det er ikke alene den korrekte implementering af lovgivning, der er essentiel for virksomhederne. Et af de mest afgørende parametre for, om det indre marked bliver velfungerende eller ej, er, hvordan lovgivningen fortolkes og håndhæves i dagligdagen. I den sammenhæng oplever virksomhederne, at fortolkning såvel som håndhævelse sker vidt forskelligt i medlemslandene. For virksomhederne betyder det i praksis, at de bliver mødt med vidt forskellige krav og kontroller på de forskellige markeder. Til tider er variationen af kravene så omfattende, at det får betydelige konsekvenser for virksomhedernes ageren på markedet. Når dette sker, påføres virksomheder i nogle lande således væsentlige meromkostninger i forhold til deres konkurrenter i andre lande. Håndhævelse af fælles EU-regler er ofte nøglen til et reelt fungerende indre marked Dansk Erhverv mener: at der skal ske et grundlæggende skifte således, at der sikres ensartet og effektiv håndhævelse af fælles EU-regler i hele EU, så virksomhederne konkurrerer på lige vilkår. Der er en række eksempler på, at danske virksomheder er udfordret af dette bl.a. på fødevare-, forbruger- og miljøområdet at en effektiv og ensartet håndhævelse af fælles EU-regler i alle EU-lande er en forudsætning for, at forbrugerne kan e-handle trygt på tværs af grænser, og at virksomhederne kan konkurrere på lige vilkår. Dansk Erhverv ønsker, at håndhævelsen i EU strammes op for at sikre, at den danske detailhandel ikke undermineres, fordi de efterlever reglerne at nationale særregler skaber et uensartet marked, medfører konkurrenceforvridning og hindrer varernes frie bevægelighed. Der er desværre et omfattende brug af nationale særregler på områder, der ellers er dækket af EU-direktiver. Når det én gang for alle er besluttet, at regulering mest effektivt finder sted på europæisk niveau, bør dette respekteres af medlemsstaterne, der bør afholde sig fra at indføre nationale særregler DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 121

124 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL Der skal gøres op med det høje danske afgiftsniveau, der giver incitament til grænsehandel og illegal handel 9.3 OPGØR MED GRÆNSEHANDLEN Grænsehandlen har bredt sig fra traditionelt at omfatte nydelsesmidler til også at omfatte andre varetyper. Det høje danske omkostningsniveau har således gjort det attraktivt for danskerne både at grænsehandle og e-grænsehandle fødevarer, dagligvarer, tøj og andre udvalgsvarer, serviceydelser, konferencefaciliteter, overnatninger, etc. Grænsehandlen koster danske virksomheder omsætning og arbejdspladser, der skubbes til udlandet, samtidig med at den danske statskasse går glip af skatte-, moms- og afgiftsprovenuer. Den forøgelse af virksomhedernes udgifter samt de administrative byrder, som afgifterne bevirker, må nødvendigvis overvæltes på forbrugerne. Dermed bidrager det høje danske omkostningsniveau til højere forbrugerpriser i Danmark. Ved siden af grænsehandlen fører det høje danske omkostningsniveau også til illegal handel med varer, uden om de danske skattemyndigheder. Dansk Erhverv mener: at det danske afgiftsniveau skal være på niveau med vore nabolande samt andre lande, hvor det har afgørende konkurrencemæssig betydning at spiritusafgiften skal reduceres for at sikre mere salg og omsætning til danske butikker og i den danske vin- og spiritusbranche at prisindekseringerne i 2015 og 2018 af afgifterne på vin, alkoholsodavand, is, slik, chokolade og nødder skal annulleres. Indekseringerne vil blot øge afgiftsforskellene i forhold til Tyskland yderligere, udgøre en administrativ byrde samt føre til mere grænsehandel og illegal handel at afgifterne på nødder, mandler mv. skal afskaffes. Det vil sikre, at produkterne købes i Danmark, hvilket vil øge omsætningen og momsprovenuet til statskassen at der skal igangsættes et langsigtet arbejde for at reducere chokolade- og sukkervareafgiften, da det er en unik dansk afgift, der trækker store mængder varer fra handlen i Danmark til grænsen og skaber incitament til illegal handel. En reduktion af afgiften vil skabe øget afgifts- og momsprovenu til den danske statskasse, fordi en del handel vil vende tilbage til Danmark at SKAT skal tilføres de fornødne ressourcer til at udføre kontrol med illegal handel og anden unddragelse. Dette forventes at medføre et merprovenu til statskassen, idet SKAT vil indkassere afgifts- og momsbetalinger samt bøder for lovovertrædelserne Grænsehandlen koster danske virksomheder omsætning og arbejdspladser, der skubbes til udlandet samtidig med, at den danske statskasse går glip af skatte-, moms- og afgiftsprovenuer. Den forøgelse af virksomhedernes udgifter samt de administrative byrder, som afgifterne bevirker, må nødvendigvis overvæltes på forbrugerne. Dermed bidrager det høje danske omkostningsniveau til højere forbrugerpriser i Danmark. Dansk Erhverv 122 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

125 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL 9.4 OPRYDNING I AFGIFTERNE Fra september 2011 til november 2012 blev der indført 65 skatte- og afgiftsforhøjelser for erhvervslivet med en provenuvirkning på ca. 11 mia. kr. og en negativ jobeffekt på arbejdspladser. I perioden april 2009 til september 2011 blev der indført 101 skatte- og afgiftsstigninger. 61 Selvom det ikke altid er helt rimeligt at betragte skatte- og afgiftsstigninger isoleret, da det ikke tager højde for skatteomlægninger, så giver det alligevel en klar indikation af omfanget af afgifter, der belaster erhvervslivet og er med til at flytte omsætning og arbejdspladser ud af landet. Dertil bør regnes, at det samlede punktafgiftsområde er omkostningskrævende, indviklet og uigennemskueligt. Virksomhederne bruger derfor mange ressourcer på at administrere og indberette afgifterne. Nogle produkter pålægges desuden flere forskellige afgifter, hvilket øger kompleksiteten markant. Der skal ryddes op i de mange afgifter, så afgiftssystemet bliver rimeligt, logisk og forståeligt Dansk Erhverv mener: at der er behov for et opgør med den gammeldags afgiftspolitik, som bruger afgifter som et aktivt, isoleret instrument, uden at inddrage alle de relevante, afledte effekter af en specifik afgift på virksomhedernes adfærd, reelle konsekvenser for konkurrenceevnen, markedets adfærd, mv. at der skal foretages en oprydning i punktafgifterne, der fører til et mere logisk og forståeligt afgiftssystem. Fx udmærker miljø- og fødevareområdet sig med et virvar af ofte ulogiske afgifter, der ydermere typisk indbringer et meget begrænset provenu. Dansk Erhverv foreslår en gennemgribende analyse af den samlede mængde punktafgifter i Danmark, der skal vurdere, om provenuet fra den enkelte afgift står mål med de administrative byrder, som afgiften medfører at oplagte afgifter at inddrage i indsatsen er nøddeafgifterne, som dækker over en myriade af ulogiske og tidskrævende afgiftssatser, chokolade- og sukkervareafgiften, som indeholder en række bestemmelser, som hverken er logiske eller adfærdsregulerende, men til gengæld kræver ressourcer fra såvel myndigheder som erhvervslivet at håndtere og kontrollere, te- og kaffeafgifterne, konsumisafgiften, herunder svulmningsafgiften samt afgifterne på glødepærer og elsikringer at reklameafgiften på husstandsomdelte reklamer, der blev vedtaget i 2012, bør annulleres. Afgiften fordyrer varerne, fordi den er en øget omkostning for erhvervslivet, som i sidste ende overvæltes på forbrugerne. Desuden er den problematisk, fordi tilbudsaviser bidrager til øget gennemsigtighed på detailmarkedet og fremmer konkurrencen. Endelig er den konkurrenceforvridende, idet den favoriserer visse former for reklame DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 123

126 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL Hvis Danmark skal være e-handelshub, er det afgørende, at virksomhedernes rammevilkår tilpasses i takt med den stigende e-grænsehandel 9.5 DANMARK SOM E-HANDELSHUB E-handlen er i kraftig vækst og er en vigtig salgskanal for både forbrugerne og detailhandlen. De danske virksomheder lever imidlertid med nogle af verdens højeste moms, skatte- og afgiftstryk ved siden af høje lønninger og høje krav til forbrugerrettigheder. Alle disse faktorer påvirker priserne. Det har konsekvenser for de danske virksomheder, og ikke mindst for den danske samfundsøkonomi, fordi danskerne i stadigt stigende grad lægger penge i udenlandske netbutikker, mens det høje danske omkostningsniveau gør det mindre attraktivt for udenlandske kunder at handle i danske netbutikker. På et meget prisfokuseret marked som det danske er det afgørende, at virksomhedernes rammevilkår tilpasses i takt med den stigende e-(grænse)handel. Dansk Erhverv mener: at SKAT skal tildeles de fornødne ressourcer, så de kan sikre, at udenlandske netbutikker, der er momspligtige i Danmark, afregner dansk moms. Netbutikker fra andre EU-lande, der omsætter for mere end kr. om året i Danmark, skal betale dansk moms af hele deres omsætning i Danmark. Mange udenlandske netbutikker undlader imidlertid dette og slipper desværre ofte godt fra det. Konsekvensen af denne momsunddragelse er, at den danske statskasse går glip af momsindtægter og at danske netbutikker konkurrerer på ulige vilkår. Forslaget bør være uproblematisk, idet forslaget må formodes at være selvfinansierende, da der årligt er mindst en halv mia. kr. at hente i momsprovenu at der lovgivningsmæssigt skal gives hjemmel til, at SKAT ligesom de i dag har mulighed for at indhente oplysninger til brug for skatteligningen kan indhente oplysninger til brug for afgiftsligningen, så de kan udbygge kontrolindsatsen. Dermed har de et yderligere instrument til at kontrollere, om udenlandske e-handelsvirksomheder afregner den retmæssige moms til Danmark. Hjemlen kan enten sættes ind i Skattekontrollovens 8D, eller der kan indføres en bestemmelse i stil med 8D i Momsloven 62 at der skal skabes lige konkurrence mellem Post Danmark og øvrige fragtvirksomheder. Post Danmark er momsfritaget og bliver dermed stillet urimeligt stærkt i forhold til konkurrenterne. Den danske e-handel er i dag kraftigt påvirket af de høje distributionspriser i Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at der ikke er effektiv konkurrence på fragt af pakkepost som følge af Post Danmarks momsfritagelse. Det har blandt andet resulteret i, at nogle danske netbutikker kører til Tyskland for at sende deres pakker, og andre har flyttet deres lagre ud af Danmark at befordringspligten på distribution af pakker til private skal reduceres. Der er i dag en række private aktører, der kan sikre en pakkedistribution af god kvalitet til hele Danmark uden en omfattende befordringspligt at Danmark skal overbevise EU-Kommissionen om, at etableringen af grænseoverskridende prissammenligningssider i bedste fald er meningsløs og i værste fald rammer lande med et udbygget velfærdssystem og gode forbrugerforhold. Danske virksomheder lever med nogle af verdens højeste skatter, afgifter, moms og lønninger samt høje krav til forbrugerforhold. Disse faktorer afspejler sig i prisniveauet, og et ensidigt fokus på pris vil være til skade for vækst og beskæftigelse i lande med et højt omkostningsniveau som Danmark. Desuden vil grænseoverskridende prissammenligninger typisk ikke give mening, fordi support og serviceniveau ofte vil være forskellig fra land til land 124 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

127 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL 9.6 EN RIMELIG FORBRUGERLOVGIVNING Det er vigtigt, at forbrugerlovgivningen sikrer både hensynet til forbrugerne og detailhandlen. Dette forudsætter en gennemtænkt og rimelig regulering, der også tager højde for, at området udvikler sig drastisk i disse år. Nye tendenser, nye måder at handle på, teknologisk udvikling og globalisering forandrer markedet markant. Desuden har brugeranmeldelser og prissammenligningssider på nettet sikret, at forbrugerne er mere velinformerede end nogensinde. Det er på mange måder positivt, men det har også gjort virksomhederne sårbare over for falske brugeranmeldelser, ligesom falske anmeldelser fra forbrugere også snyder andre forbrugere. Forbrugerlovgivningen skal beskytte folk med reelle hensigter, hvad enten disse er forbrugere eller virksomheder, og slå ned på de brodne kar. På en række områder er der derfor behov for justeringer. Forbrugerlovgivningen skal beskytte reelle for brugere og virksomheder og slå ned på de brodne kar Den største barriere for virksomheder, der ønsker at eksportere til andre EU-lande, er forskelle i de nationale forbrugerregler 63, og det er svært for virksomhederne at få hjælp til det. Den stigende e-grænsehandel giver mange nye muligheder, men udfordrer samtidig håndhævelsen af love og regler, som traditionelt har været varetaget af nationale myndigheder. Der er i dag i nogle tilfælde en urimelig konkurrence mellem danske og udenlandske virksomheder, fordi forbrugerkrav og regler, herunder ikke mindst håndhævelsen af vedtagne regler, divergerer imellem EU-landene. Håndhævelsen af EU- regler på forbrugerområdet divergerer imellem EU-landene. Det skaber ulige konkurrencevilkår Dansk Erhverv mener: at omkostninger og gebyrer i Forbrugerklagenævnet bør gentænkes. Virksomhedernes omkostninger ved at få behandlet en klage skal stå i et rimeligt mål med værdien af den vare, der klages over, da de ellers presses til at imødekomme forbrugere også i uberettigede klager. Det skader i sidste ende de hæderlige forbrugere, fordi virksomhederne kun kan få dækket deres udgifter ved at hæve priserne i butikkerne at virksomheder, der vinder en klagesag ved domstolene, skal kunne få dækket deres sagsomkostninger af staten. Det er ikke lighed for loven, når forbrugerne i dag kan få dækket deres omkostninger, såfremt de vinder en klagesag, mens virksomhederne intet får dækket, hvis de vinder at der skal indføres retningslinjer for god skik for brugeranmeldelser for at komme falske brugeranmeldelser til livs at det indre marked er en mulighed for virksomhederne, og at Servicedirektivets artikel 20.2 ikke kan udlægges som en pligt til, at e-handelsvirksomheder skal sælge til forbrugere i alle lande at der på forbrugerområdet skal ske en harmonisering af de regler, der er centrale for grænseoverskridende e-handel på et højt niveau, fx således, at den danske gennemførelse af Forbrugerrettighedsdirektivet ikke ender med at beskytte misbrug, men i stedet bliver til gavn for e-handlen at udgangspunktet for forbrugerlovgivningen i såvel Danmark som EU skal være den gennemsnitlige forbruger og ikke den svageste. De mange informationstekster, virksomhederne i dag bliver pålagt at udlevere til forbrugerne, er blevet så omfattende, at selv de stærkeste forbrugere ofte giver op. Det gavner slet ikke de svageste DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 125

128 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL God lovgivning og effektiv kontrol er af væsentlig betydning for fødevarebranchen 9.7 EN MERE EFFEKTIV FØDEVARELOVGIVNING Detailhandlen og de relaterede grossister forhandler og producerer typisk et meget bredt fødevaresortiment. God fødevarelovgivning, som sikrer en høj fødevaresikkerhed, er derfor af væsentlig betydning for branchen. Det er samtidig vigtigt, at love og regler giver mening, både i forhold til fødevaresikkerhed og eventuelle sundhedshensyn, og dermed understøtter virksomhedernes generelt høje regelefterlevelse og sikrer en ordentlig kontrol. Selvom reglerne i EU er fælles, varierer fortolkning og håndhævelse ofte mellem landene, mens mange og nye regler hæmmer væksten Mange regler, og konstant indførelse af nye regler, er i sig selv væksthæmmende og udfordrende. Dansk Erhverv oplever, at selvom reglerne er baseret på fælles EU-forordninger, kan der være variationer i fortolkningerne og ikke mindst i håndhævelsen i forhold til andre EU-lande. Det udgør i sig selv en barriere på fødevaremarkedet, som er meget dynamisk og internationalt. Det er derfor afgørende, hvordan myndighederne møder erhvervet. Hvis myndighederne har en forståelse for de vilkår, som virksomhederne opererer under, så kan de langt bedre bistå til regelefterlevelse og samtidig understøtte vækst og beskæftigelse. Dansk Erhverv mener: at fødevarekontrollen altid skal tage afsæt i en reel risikovurdering, så ressourcerne bruges dér, hvor risikoen for fejl og behovet for kontrol er størst. Tilsyn skal fokuseres og målrettes virksomheder og produkter, hvor evnen eller viljen til at overholde reglerne mangler. Det vil give færre kontrolbesøg hos de virksomheder, der har vist, at de har styr på lovgivningen, og kontrolmyndigheden vil samtidig få frigivet ressourcer, der kan bruges på at yde vejledning og rådgivning til virksomhederne om reglerne på området at det fortsat bør tilstræbes at øge ensartetheden i tilsynene således, at fødevarevirksomheder er underlagt samme kontrol og samme vurdering uanset tilsynsførende og uanset hvor i landet, virksomheden befinder sig. Manglende ensartethed udgør et konkurrencemæssigt problem mellem virksomheder, men udgør samtidig et internt virksomhedsproblem, når fx en kæde oplever forskellige afgørelser af identiske sager i forskellige butikker at der bør være en øget aktivering af Fødevarestyrelsens viden, herunder vejledning af virksomhederne. Dette vil understøtte virksomhedernes muligheder for at etablere nye aktiviteter og skabe vækst samtidig med, at det vil understøtte regelefterlevelsen at indførelse af mulighed for at søge om forhåndsgodkendelse af fx virksomhedsindretning vil bidrage til at reducere virksomhedernes omkostninger. En sådan mulighed vil lette opstartsbyrden for nye virksomheder og for de virksomheder, der ønsker at udvide eller modernisere deres eksisterende virksomhed at Fødevarestyrelsen skal give mulighed for kontrol på kædeniveau. Dette vil sikre en mere effektiv, intelligent og ensartet kontrol, idet fx dokumentkontrol med fordel kan varetages ét sted, uanset om der er tale om små eller store kæder, og uanset kædens ejerstruktur at fødevarekontrollen ikke bør blive dyrere og derved pålægge erhvervslivet øgede omkostninger eller byrder 126 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

129 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL 9.8 MERE HENSIGTSMÆSSIG MILJØLOVGIVNING Miljøpolitikken skal fastlægge de rette rammer for, at virksomhederne kan producere og levere varer og tjenesteydelser på et sikkert grundlag under hensyntagen til miljø, sundhed, produktkvalitet, en bæredygtig samfundsudvikling samt virksomhedernes konkurrenceevne. Internationalt samarbejde om miljøspørgsmål er af afgørende betydning, fordi udfordringerne med de knappe ressourcer og miljøet er grænseoverskridende og global. Dansk Erhverv mener: at Danmark hverken kan eller skal gå enegang ved at indføre højere krav end resten af EU, da enegang kun har marginal effekt på globalt plan og påfører dansk erhvervsliv store byrder Miljøpolitikken skal tilrettelægges, så hensyn til miljø, sundhed, produktkvalitet, bæredygtighed og konkurrenceevne går op i en højere enhed at Danmark gennem en offensiv politik i EU skal sikre, at EU-landene harmoniserer produktstandarder og derigennem medvirker til, at EU sætter standarderne for produktionen i verdens øvrige lande, så der tages hensyn til miljø, sundehed og produktkvalitet. I dag importeres langt hovedparten af de europæiske forbrugsprodukter, som fx elektronik og legetøj, fra Asien. Kun en fælles EU-indsats med fælles krav til producenter og importører kan flytte markedet og produktionen i mere bæredygtig retning at der skal etableres nye affaldsordninger som overbygninger på de allerede etablerede indsamlingssystemer for at sikre størst mulig indsamlings- og miljøeffektivitet med færrest mulige administrative og økonomiske byrder for virksomheder og samfund at der skal sigtes mod en yderligere liberalisering af affaldssektoren. I lyset af et ønske om økonomisk effektivitet er det væsentligt, at konkurrencevilkårene for offentlige og private aktører gøres ens. Den måde, hvorpå affaldssektoren i dag er organiseret, medfører automatisk en sammenblanding af myndigheds- og driftsherrerollen. Kommunerne har både kapacitetspligt, en anvisningsret og kan samtidig bestemme, hvad der skal ske med affaldet. De optræder derfor samtidig som køber af affaldet. Derfor er det vigtigt, at der i fremtiden sker en selskabsgørelse af alle de kommunale anlæg, både de fælleskommunale genanvendelsesanlæg, forbrændingsanlæggene samt deponeringsanlæg. Herved vil anlæggene blive underlagt de samme skatteregler som private anlæg, og herved vil der blive skabt en øget gennemsigtighed omkring anvendelsen af skatteborgernes penge Mange regler, og konstant indførelse af nye regler, er i sig selv væksthæmmende og udfordrende. Dansk Erhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 127

130 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL Uddannelse, kontantfrie butikker, daginstitutionernes åbningstider, arbejdsmiljø og modernisering af apotekersektoren er andre forslag, der kan gøre livet lettere for detailhandlen og de ansatte 9.9 EN EKSTRA HÅNDSRÆKNING På en række andre områder har detailhandlen brug for en håndsrækning, der enten kan fjerne nogle af de barrierer, der besværliggør eller hindrer den almindelige virksomhedsdrift for hele eller dele af detailhandlen, eller på anden vis understøtter og udvikler forretningen. Det drejer sig bl.a. om kontantfrie butikker, modernisering af apotekersektoren, uddannelse, arbejdsmiljø, daginstitutionernes åbningstider og sektorneutralitet på energiafgiftsområdet. Dette uddybes nedenfor. Dansk Erhverv mener: at det skal være muligt at have kontantfrie butikker i visse tidsrum. Det forudsætter, at Betalingstjenestelovens 56 ændres, så butikkerne får mulighed for at vælge at undlade at tage imod kontantbetaling i butikkerne i visse tidsrum. Butikkerne er allerede gode til at følge politiets anvisninger om bl.a. lave kassebeholdninger, men desværre er selv et udbytte på kr. motiverende for røveri. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at det vil kunne få en mærkbar effekt på antallet af røverier, hvis man giver butikkerne mulighed for helt at fjerne kontanterne i visse tidsrum at apotekersektoren skal moderniseres. Mere konkurrence på området og en nedbrydning af det eksisterende monopol på salg af farmaceutiske produkter vil åbne for bedre service, mere innovation, bedre tilgængelighed og en mere hensigtsmæssig indretning af apotekersektoren. Patientsikkerheden skal dog fortsat være i centrum, og det bør derfor fortsat være et krav, at ekspeditionen forestås af faguddannet personale at en uddannelse til faglært salgsassistent, dekoratør og blomsterdekoratør i detailhandlen skal fastholdes og udbygges. En faglig uddannelse i detailhandlen, som giver eleverne en faglig viden og kompetence, der kan drive virksomheden og udbygge virksomhedens konkurrenceevne, skal være med til at højne det samlede uddannelsesniveau i detailhandlen. En faglig uddannelse inden for detailhandel skal samtidig være med til at fastholde medarbejdernes levetid i den enkelte virksomhed og i detailhandlen generelt at det danske efter- og videreuddannelsessystem skal udbygges, så medarbejdere i detailhandlen har let adgang til opkvalificering, både som faglært og som ufaglært. Efteruddannelsessystemet skal indeholde tilbud til den ufaglærte medarbejder om at uddanne sig til faglært. Videreuddannelsessystemet skal indeholde opkvalificeringsmuligheder, der styrker medarbejdernes evner som ledere og som specialister inden for indkøb, økonomi, e-handel, konceptudvikling og markedsføring at daginstitutionernes åbningstider bør gøres mere fleksible. Efter ændringen af Lukkeloven i 2012 har danskerne fået mulighed for at vælge at handle i flere af døgnets timer end tidligere. Det er en stor hjælp for mange, og ikke mindst travle børnefamilier har fået en håndsrækning til at få hverdagen til at hænge sammen. Det øger samtidig behovet for fleksibilitet i børnepasningen for de ansatte i detailhandlen. Mere generelt forudsætter det moderne arbejdsmarked i stigende grad, at man kan stå til rådighed uden for det klassiske 8-16 tidsrum at der skal skabes sektorneutralitet på energiafgiftsområdet, blandt andet fordi miljøbelastningen ikke afhænger af, om den anvendte energi defineres som procesenergi eller rumvarme i den danske lovgivning. Det nuværende system af energiafgifter er skævt fordelt på erhvervssektorer, hvor private boliger og bl.a. detailhandelsvirksomheder belastes langt hårdere end tung industri, der i forvejen belaster miljøet i langt højere grad 128 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

131 KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL at arbejdsmiljøreglerne for manuel håndtering af paller og varer på lagre revurderes og tilpasses. Meget restriktive krav til manuel håndtering af varer i Arbejdsmiljøloven øger unødigt tidsforbruget i detailhandlen. Der gælder andre regler i fx Tyskland, hvorfor flere danske virksomheder vælger at få tømt containere syd for grænsen og/eller flytte hele lageret til Hamburg frem for at foretage tømning af containeren i fx Esbjerg eller København. Reglerne bør ændres således, at den daglige tilladte løftemængde øges, så den er på niveau med sammenlignelige lande at praksis for arbejdsmiljøkrav for højlagre skal tilpasses, så de svarer til niveauet i sammenlignelige lande. De for Danmark specifikke krav til arbejdsmiljø, og ikke mindst til brandsikring, betyder, at etablering af højlagre, og særligt automathøjlagre, i Danmark er forbundet med en meromkostning i forhold til fx Sverige og Tyskland. Denne særlige, danske lovgivning tager i almindelighed ikke hensyn til konkrete risikovurderinger i tilstrækkeligt omfang, og for så vidt angår automathøjlagre tages der ikke højde for det forhold, at der kun undtagelsesvist er personer til stede i højlagre DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 129

132 NOTER 1 Dvs. samlet antal beskæftigede. Hvis det ikke fremgår specifikt, er der tale om antal beskæftigede, ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede. 2 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 4, 2014, Danskerne e-handler for 69 mia. kr.. 3 Børsen, 10. december 2013, s Danmarks Statistik. Detailomsætning er eksklusiv eksport og bilforhandlere. 5 Beregnet ud fra Moderniseringsstyrelsen, OEAV/2-Bevillingslove/25-Indeks/251-Fastprisberegninger 6 Margit Molnar og Novella Bottini, OECD, 2010, How large are competitive pressures in service markets? Estimation of markups for selected OECD countries. 7 Postnord, E-handel i Norden Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik 9 Pew Research Center 2013, måling foretaget november EU-Kommissionen, Consumer Conditions Scoreboard, 7th edition, May Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik 13 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, Dagligvaremarkedet. 14 Umiddelbart er Skatteministeriet kommet frem til beløbet 9,6 mia. kr. i 2011, men noterer samtidig (s. 5), at da estimaterne for nogle varegrupper er usandsynligt lave, er det mere sandsynligt, at niveauet følger 2010, der er opgjort til 12,1 mia. kr., opgjort som 2012-kr. 15 Der lægges til grund, at der sælges varer for de beløb, der fremgår i Skatteministeriet Status over grænsehandel 2012, fordelt på forskellige typer nydelsesmidler. Ud fra vurderinger af priser på standardvarer i hver produktkategori er det beregnet, hvor meget punktafgift der herved ville blive betalt, såfremt samme beløb blev anvendt på køb af samme varetype i Danmark. Resultatet er ikke særligt følsomt over for hvilken pris i detailhandlen, der lægges til grund for en standardvare. Det lægges endvidere til grund, at 12,1 mia. kr. omsætning i detailhandlen kunne skabe fuldtidsstillinger i detailhandlen, jf. beregningerne på s. 14. Det antages beregningsteknisk, at der er tale om ufaglærte i detailhandlen, der får den løn, som er aftalt i overenskomsten mellem HK HANDEL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, uden tillæg. Det antages endvidere, at der betales samlet skat på 0,34 pct. af dette. Det svarer til et skatteprovenu på 393 mio. kr. Dette er opgjort uden tilbageløb. Endelig konstateres det, at selskabsskattebetalingen i Handel som helhed (hvoraf detailhandel udgør ca. 25 pct., men det er ikke yderligere indsnævret branchemæssigt i Danmarks Statistiks opgørelse) svarer til ca. en halv procent af omsætningen. En tilsvarende procentdel af de 12,1 mia. kr., som grænsehandles, svarer til et ekstra tab af selskabsskat på 58 mio. kr. 16 Dansk Erhverv pba. Eurostat 17 Ifølge Skatteministeriets Status over grænsehandel 2012 grænsehandlede danskerne nydelsesmidler i udlandet for 3,5 mia. kr. i Heraf udgjorde øl 725 mio. kr. og sodavand 675 mio. kr. 18 Skatteministeriet, Status over grænsehandel Chokolade, pris i detailhandlen (antagelse): 27 kr. (200g Marabou). Moms = 0,2*27 kr. = 5,40 kr. Chokoladeafgift: 24,61 kr. per kg nettovægt, dvs. 0,2*24,61 kr. = 4,922 kr. I alt moms og afgift: 10,322 kr. eller 38 pct. af varens pris. Vin, pris i detailhandlen (antagelse): 50 kr. (75 cl, 13 pct.). Moms = 0,2*50 kr. = 10 kr. Vinafgift: 11,01 kr./l (alkoholindhold 6-15 pct.), dvs. 0,75*11,01 kr. = 8,26 kr. Emballageafgift = 0,80 kr./stk. I alt moms og afgift: 19,06 kr. eller 38 pct. af varens pris. Dåseøl, mærkevare, pris i detailhandlen (antagelse): 7,75 kr. (4,6 pct., 33 cl). Moms = 0,2*7,75 kr. = 1,55 kr. Ølafgift: 56,02 kr./l ren alkohol, dvs. 0,33*0,046*56,02 kr. = 0,85 kr. Emballageafgift: 0,10 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 2,50 kr. eller 32,3 pct. af varens pris. Dåseøl, discount, pris i detailhandlen (antagelse): 2,30 kr. (4,6 pct., 33 cl). Moms = 0,2*2,30 kr. = 0,46 kr. Ølafgift: 56,02 kr./l ren alkohol, dvs. 0,33*0,046*56,02 kr. = 0,85 kr. Emballageafgift: 0,10 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 1,41 kr. eller 61,3 pct. af varens pris. En flaske Bacardi rom, pris i detailhandlen (antagelse): 129,95 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol). Moms = 0,2*129,95 kr.=25,99 kr. Spiritusafgift: 150 kr. per liter ren alkohol, dvs. 150 kr.*(0,7*0,375) = 39,375 kr. Emballageafgift: 0,80 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 66,165 kr. eller 50,9 pct. af varens pris. 20 Dansk Erhverv, Medlemsundersøgelse, oktober Skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål nr. 719 af 24. september Eftersom sodavand kun udgør halvdelen af den viste prisgruppe, er beregningen af lempelsens effekt på prisdannelsen beregnet ved at sammenholde forbrugerprisindekset for varegruppen med nettoprisindekset (der er renset for afgifter og tilskud). Normalt følges de to meget nøje ad, men lige præcis i tidsrummet efter afgiftslempelsen opstod en betydelig divergens. Således steg forbrugerpriserne med 6,4 pct. mens nettoindekset kun steg 2,7 pct. Effekterne af afgiftslempelsen kan således isoleres til 3,7 pct. Da sodavand udgør ca. halvdelen af varekategorien, svarer det til en samlet effekt på 7,4 pct. 23 Skatteministeriet, Status over grænsehandel Ifølge Danmarks Statistik var der beskæftigede i detailhandlen i 2011, opgjort som fuldtidsstillinger. Idet detailomsætningen var på ca. 307 mia. kr. svarer det til ca. 2,2 mio. kr. i omsætning per fuldtidsbeskæftigede. Skatteministeriet har i Status over grænsehandel 2012 estimeret den samlede grænsehandel til 12,1 mia. kr., dvs. inkl. tøj mv. Antager man, at den samlede omsætning var blevet lagt i Danmark i stedet, svarer det til /2,2= Dansk Erhverv, Befolkningsundersøgelse, oktober Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 57, 2011, Grænsehandel koster dyrt. 27 Se fx SKAT, Indsats- og Inddrivelsesplan 2012, 12. december Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2012, Illegal handel med nydelsesmidler. 29 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2012, Illegal handel med nydelsesmidler. 30 Der er i november 2011 stillet spørgsmål om køb af illegalt indførte varer inden for det seneste halve år. For at få beløbene på årsbasis er dette tal fordoblet. Dette forudsætter, at der ikke er væsentlige sæsonudsving i salget. Der lader ikke til at være åbenlyse årsager til, at det skulle være tilfældet. 130 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

133 31 For uddybende om beregningerne, se Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2012, Illegal handel med nydelsesmidler. 32 KPMG LLG, Project Star 2010 Results, 22. August Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2012, Illegal handel med nydelsesmidler. 34 Økonomi- og Erhvervsministeriet, Bedre tværnational e-handel, maj 2011, og Nationalbanken, Kvartalsoversigt, 1. kvartal Der ses bort fra, at e-handel kan foregå per efterkrav, via netbank, PayPal, mobiltelefoner mv. Betaling med PayPal o.lign. sker typisk til udlandet, og er allerede indeholdt i de 20 pct. e-grænsehandel. Nogle ordninger, fx PayPal og optankning af mobiltelefon, fungerer således, at man først overfører penge fra sit betalingskort, hvorefter man bruger disse penge via systemet. Derved er disse betalinger i realiteten også allerede medtaget i tallene for betalingskort. Noget e-handel, navnlig netbankoverførsler, og noget mobilhandel, er dog ikke medtaget. Der findes imidlertid ikke tilgængelige data for, hvor store beløb der e-handles for med andre metoder end betalingskort. Omvendt er MobilePay indeholdt i Nets data, hvilket trækker i den modsatte retning. 36 Bemærk, at der heri implicit ligger en kontrol for prisudviklingen, da tendensen i retning af en større omsætning, som følge af den generelle inflation, er indeholdt i stigningen på 25 pct. 37 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 4, 2014, Dansk e-handel for 69 mia. kr.. 38 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 14, 2012, Danskernes e-grænsehandel. 39 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 4, 2014, Dansk e-handel for 69 mia. kr.. 40 Danskernes privatforbrug, ekskl. boligudgifter, var ifølge Danmarks Statistik 689 mia. kr. i Fremskrives dette med 1,9 pct., svarende til den gennemsnitlige vækst , svarer det til 702 mia. kr. i Estimatet er meget robust i fht. evt. afvigelser. 41 Hvis man vil sammenligne danskernes samlede e-handel på 68,6 mia. kr., dvs. inkl. e-grænsehandel, med privatforbruget, skal danskernes e-grænsehandel og den fysiske grænsehandel ligeledes lægges oveni privatforbruget. Dermed udgør danskernes samlede e-handel: 68,6 mia. kr./(702+13,7+12,1) mia. kr. = 9,4 pct. af danskernes privatforbrug, ekskl. boligudgifter, men inkl. e-grænsehandel og grænsehandel. 42 SKAT og FDIH har anslået, at køb af varer udgjorde 48 pct. af e-handlen i 2011 mod 43 pct. i Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 14, august 2012, Danskernes e-grænsehandel og befolkningsundersøgelse gennemført for Dansk Erhverv i marts Skatteministeriet 45 Ifølge SKAT og FDIH udgjorde e-handel af varer 43 pct. af e-handlen i 2013, mens de resterende 57 pct. var køb af services, som rejser, underholdning, elektroniske ydelser, o.lign. 46 Eurostat 47 Oplysninger fra SKAT 48 SKAT og Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 39 af 17. oktober SKAT anslår, at 75 pct. af de e-grænsehandlede varer købes i andre EU-lande, hvormed denne andel falder ind under kr.-momsreglen, dvs. i alt 10,3 mia. kr. Salg af fysiske varer udgjorde, ifølge SKAT og FDIH, ca. 43 pct. af den samlede e-handel i Køb af oplevelser og services udgjorde de resterende ca. 57 pct. Det svarer til et salg af varer i EU på 4,4 mia. kr. og services på 5,9 mia. kr. Momsen for varer svarer til ca. 890 mio. kr. Momsen af services er imidlertid noget lavere, da en række services fx flybilletter, og delvist rejsebureauer ikke er momsbelagt, mens elektroniske ydelser frem til 2015 er momsbelagt i virksomhedens etableringsland. Idet rejser og flybilletter udgør hovedparten af køb af services, estimeres det med en vis usikkerhed, at momsen for services udgjorde mellem 200 og 450 mio. kr. i Den samlede moms fra netbutikker i andre EU-lande burde således med en vis usikkerhed ligge mellem 1,1 mia. kr. og 1,3 mia. kr. i Antallet af mistede arbejdspladser er udregnet pba. omsætning per ansat i branchen Internethandel, postordre, m.v., som var 3,70 mio. kr. i Flash Eurobarometer 358, juni Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 14, august 2012, Danskernes e-grænsehandel. 53 Nets 54 Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 343, 25. juni Dansk Erhverv, befolkningsundersøgelse, oktober Eurostat, Eurostat newsrelease, no. 147/2013, 15. oktober Retail Institute Scandinavia, Kæder i Dansk Detailhandel Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik 59 Posten og Bring, E-handelsrapporten, høsten Norstat for Dansk Erhverv, befolkningsundersøgelse, juni Svar nr. 159 fra Skatteministeren til Folketinget den 26. november For uddybende om forslaget se Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2014, E-grænsehandel koster kassen. 63 Emota, oktober 2013, på baggrund af tal fra Civic Consulting. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 131

134 INDEX kr.-reglen 100, 101, 124 A administrative byrder 15, 19, 83, 118, 122, 123 affaldssektor 127 afgifter 1, 4, 5, 15, 19, 22, 51, 71, 75, 77-85, 87, 89, 90, 99, 118, 119, 122, 123, 124 afgiftsniveau 5, 6, 15, 19, 71, 74, 75, 80, 83, 87, 99, 122 afgiftsprovenu 6, 89, 119 alder 4, 27, 28 alkohol 79, 82, 85, 130 ansvarlighed 53, 54, 55, 58 apotekersektoren 128 app 68, 107, 109, 112, 113, 115 arbejdsmarked 15, 128 arbejdsplads 4, 15, 16 arbejdssted 15, 17 B babyudstyr 64 bager 66, 107 beskæftigede 14-16, 27, 28, 30, 32 beskæftigelseseffekt 86 bidragssats 46 boghandlere 4, 60-62, 65 boligpriser 46, 47 brancheglidning 61, 62, 64 brugeranmeldelse 45, 58, 68, 125 brændeafgift 84 butiksstruktur 1, 8, 118 butiksstørrelse 67 byggemarked 48, 61, 64, 72 bytteservice 1, 8, 9, 56, 109 bæredygtighed 53, 55, 127 bøger 4, 52, 61, 62, 64, 76, 100 C chokolade 68, 71, 77, 81-83, 87, 89, 122, 123 chokolade- og sukkervareafgift 122, 123 chokoladeafgift 82 cigaretter 6, 87, 90 convenience-bølge 2, 45, 52, 53 crosschannel 48, 109, 110 CSR se ansvarlighed D daginstitutionernes åbningstider 128 dagligvarebutik 4, 23, 28, 54, 57, 61, 64, 67, 107 dagligvarehandlen 4, 11, 15, 19, 23, 27, 30-32, 49, 61, 64-67, 106, 107, 122 dagligvarer på nettet 107 Dankort 71, 78, 93, 94, 95, 97, 105 danske kæder i udlandet 2, 36 Dansk Retursystem 54 delikatesse 66 detailkæde 110 detailomsætning 17, 18, 46, 96 differentierede momssatser 76 discount 4, 8, 11, 44, 45, 49, 51, 60, 61, 65, 66 downloads 100 døgnkiosk 65, 66 E e-bogslæser 52 e-bøger 52, 100 efteruddannelsessystem 128 e-grænsehandel 6, 11, 15, 19, 20, 42, 92-95, , 124, 125 e-grænsehandlende 42, 102 e-handel 1, 5, 6, 8, 39-42, 48, 62, 63, 68, , 119, 124, 125, 128 e-handel i udlandet se e-grænsehandel e-handelsarbejdsplads 93, 101, 102 e-handelshub 3, 118, 124 eksport 2, 35, 38, 40, 118, 119, 125 elektronik 4, 54, 62, 65, 93, 98, 107, 127 emballageafgift 70, 82 energiafgift 128 England 39, 41, 55 engros 15-17, 20-24, 28, 77, 111 ensartet og effektiv håndhævelse 119, 121 EU-lovgivning 121 EU-regler 6, 119, 121, 125 EU-regulering 120 F Facebook 68, 109, 112, 113 faglært 128 falske brugeranmeldelser 125 fedtafgift 77, 78, 83 finanskrise 45, 50, 62 Finland 19, 39, 42, 114 forbrugerforhold 1, 56, 118, 124 Forbrugerklagenævnet 125 forbrugerlovgivning 3, 125 forbrugerpris 84, 122 forbrugerrettigheder 120, 124 Forbrugerrettighedsdirektivet 125 forbrugertillid 44, 45, 47, 61 forbrugsbeskatning 75, 99 forbrugsfremgang 50, 51 forbrugsmønstre 4, 49, 61 forretningskoncept 4 forskydninger 4, 61, 62, 66, 77 fragt 12, 124 fragtpris 118 Frankrig 19, 20, 22, 39, 41, 47 friværdi 15, 19, 46 fødevarekontrol 126 fødevarelovgivning 3, 126 fødevarer 4, 28, 30-32, 49-51, 53, 61, 66, 71, 72, 76-78, 107, 120, 122 fødevarer på nettet 107 fødevaresikkerhed 12, 126 fødevarevirksomhed 126 G genanvendelse 54 genbrug 54 grænsehandel 1, 6, 11, 15, 19, 20, 51, 66, 71-89, 98, 118, 119, 122 H højkonjunktur 11, 18, 45, 61 håndhævelse 3, 119, 121, 125, 126 I illegal handel 1, 3, 6, 10, 11, 71-90, 118, 119, 122 import 9, 34, 35, 37, 38, DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

135 indeksering 89, 122 indkomstbeskatning 4, 17 indkomstskat 4, 15, 17 indkøbsmønstre 2, 49 indvandrere 4, 26, 27, 31, 32 industri 14-17, 23, 31, 55, 128 innovation 8, 54, 84, 94, 128 integration 31, 38, 63 internationalisering 2, international konkurrence 1, 11, 20, 94 it-teknologi 68 K karriere 27, 28, 29 kiosk 57 konkurrence 1, 5, 6, 11, 20, 23, 42, 53, 67, 94, 118, 119, 124, 125, 128 konkurrenceevne 1, 11, 71, 83, 85, 93, 118, 119, 127, 128 konkurrenceforvridning 100, 121 konsumisafgift 123 kontantfrie butikker 128 krise 5, 17, 20, 45, 50, 62, 65, 66 kundeservice 1, 39, 109, 112, 113 kvinder 27, 106 købmænd 1, 61, 65, 66 køn 28 L lagereffekt 3, 79 legetøj 4, 10, 61, 62, 65, 127 liberalisering af affaldssektoren 127 logistik 1, 4, 8, 9, 118, 119 lovkvalitet 120 Lukkelov 58, 61, 67, 128 luksusvarer 8, 66, 49 løn 4, 5, 10, 15, 17, 20, 22, 77, 86, 99, 118, 124 lønniveau 22, 77, 99, 118, 119 lønudvikling 2, 20, 21 M medicin 50, 57, 106 miljøeffekt 3, 86 miljølovgivning 3, 127 miljø- og energimærkede produkter 53, 54 miljøpolitik 127 miljøvenlige produkter 53 mobilhandel 8, 58, 107, 114, 115 modebranchen 38, 55 modernisering af apotekersektoren 128 moms 4, 6, 11, 15, 22, 24, 70, 71, 74-77, 80, 81, 82, 83, 87, 89, , 118, 119, 122, 124 momsprovenu 15, 90, 100, 101, 102, 122, 124 momssatser 76 momsunddragelse 93, , 118, 124 multichannel 109 mænd 27, 106 møbler 64, 106 N nationale særregler 119, 121 Norge 39, 41, 42, , 108, 114 nydelsesmidler 6, 51, 71, 72, 77, 80, 81, 86-90, 122 nærhedsprincip 121 nøddeafgift 123 nødder 83, 122 O offentlige sektor 15 omkostningsniveau 5, 6, 11, 15, 22-24, 37, 77, 87, 93, 94, 100, 104, 118, 119, 122, 124 omnichannel 109 opsparing overskudsgrad 23 P pakkeshop 57 pantsystem 1, 8, 9, 54 praktikpladser 27 pris 1, 2, 4, 8-12, 18, 20-24, 37, 41, 42, 50, 55, 58, 66, 76, 81, 82, 84, 85, 101, 102, 103, 104, 119, 124, 125 prissammenligningssider 124, 125 private sektor 15, 27, 32 privatforbrug 5, 44, 47, 92, 93, 96, 131 producent 4, 5, 8, 9, 11, 12, 24, 35, 37, 52, 56, 61, 83, 127 produktionsforhold 53 produktsikkerhed 10, 120 produktstandard 127 proportionalitetsprincip 121 provenu 1, 4, 6, 15, 71, 83, 85, 86, 89, 90, 98, 123 punktafgift 70, 71, 119, 123 R rammevilkår 1, 6, 42, 62, 94, 99, 101, 104, 105, 119, 120, 124 rejser 3, 106 reklamation 9, 10, 56 reklameafgift 123 røveri 128 S salgskanal 5, 109, 114, 115, 124 sektorneutralitet på energiafgiftsområdet 128 service 1, 8, 9, 31, 56, 57, 93, 100, 107, 109, 111, 118, 128 servicedirektivets artikel SKAT 87, , 122, 124 skat 1, 4, 5, 11, 15, 17, 24, 71, 75, 77, 81, 99, 118, , 127 skobutik 52, 62, 64 slik 6, 71, 72, 79, 81, 87, 89, 122 smartphone 8, 93, 110, 112, 114, 115 social ansvarlighed 55 sociale medier 45, 48, 58, 61, 68, 109, 112, 113 sodavand 6, 71, 73, 77, 79, 80, 81, 84, 87, 89 sodavandsafgift 80, 84 specialbutik 19, 64, 107 spiritus 70-72, 77, 81, 82, 85, 87 spiritusafgift 71, 81, 82, 84, 85, 122 sportsudstyr statsligt provenu 1, 4, 15, 71, 83, 85, 90 Storbritannien 15, 19, 20, 22, 47, 76, 99, 107, 108 storcentre 17 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 133

136 supermarked 23, 31, 38, 57, 61, 62, 64, 65, 86 Sverige 19, 20, 22, 39, 41, 42, 47, 51, 55, 76-79, 99, 104, 108, 114, 129 særregler 118, 119, 121 T tablet 8, 93, 112, 114, 115 te- og kaffeafgift 123 teknologisk udvikling 125 tilbudsavis 109,123 tilbudsjæger 45, 58 trend 10, 12, 18, 51 tv- og radioforhandler 61 Twitter 112, 113 tyske afgifter 81 Tyskland 6, 15, 19, 20, 22, 39, 41, 51, 71-81, 86, 99, 104, 107, 108, 122, 124, 129 tøj 3, 4, 8, 38, 49, 54, 55, 61, 62, 64, 93, 98, 106, 107, 122 U uddannelse 27, 30, 74, 128 udenlandske netbutikker 94, 103, 105, 107 udenlandske netbutikkers moms unddragelse 93, 101 ufaglært 128 USA 52, 99 V videreuddannelsessystemet 128 vin 71, 72, 77, 80-82, 87, 122, 130 vinafgift 71, værdikæde 2, 7, 8 Ø økologisk 53, 54, 113 øl 6, 71-73, 77, 79, 80-82, 84, 87, 89 ølafgift 71, Å åbningstider 1, 8, 9, 58, 68, DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

137 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK