Hvordan skaber vi den gode overgang?

Transkript

1 Hvordan skaber vi den gode overgang?

2 Åbn Brug koden

3 EN UAFHÆNGIG, NONPROFIT TÆNKETANK

4 Om os Uddannelse Forskning Samfundets investeringer Innovation Værdiskabelse Om Tænketanken DEA

5 Familien DEA

6 Program Oplæg: Resultater fra DEAs undersøgelse Klar, Parat, Skolestart ved Trine Venbjerg Hansen Oplæg: Børns mestring af overgangen til skolen - hvad skal der til? ved Inge Schoug Larsen Oplæg: Hvad går galt i overgangen mellem dagtilbud og skole? ved Anja Hvidtfeldt Stanek Deltagerdiskussion Pause Paneldebat Tak for i dag

7 Klar, parat, skolestart En undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole i landets 15 største kommuner Oplæg d. 6. juni - UCSYD

8 Hvad vil DEA på dagtilbudsområdet? Fødekæde Læring Dagsorden

9 Oplægget i dag klar, parat, skolestart! Hvad gjorde vi? Hvad fandt vi?

10 Metodisk grundlag Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale dagtilbudsledere og indskolingsledere i landets 15 største kommuner Supplerende interviews med 5 dagtilbudsledere og 12 indskolingsledere Nuancering i seks kommuner (Aalborg, Frederiksberg, Odense, Roskilde, Vejle, Viborg)

11 Hvad er skoleparathed? 9 elementer i det skoleforberedende arbejde Kropslige elementer Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Socioemotionelle elementer Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Kognitive elementer Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kan modtage og forstå en kollektiv besked Faglige elementer Kender bogstaverne og deres lyde Kender tallene Klar, parat, skolestart!

12 Og så går vi i gang!

13 Hvor mange er rustet til at gå i skole? 11 1% Indskolingslederne vurderer at det er børn med % 1% psykologiske eller adfærdsmæssige udfordringer eller socioøkonomisk udfordrede baggrunde, som ikke er rustet til at gå i skole % 2% 3% Stort set alle skoler har i høj grad eller i nogen grad tilrettelagt specifikke indsatser for at få alle børn til at indgå i en undervisningssammenhæng 5 6% 4 15% 3 43% 2 26% 1 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Klar, parat, skolestart!

14 Skoleparate børn forskelle mellem seks kommuner 100% 90% 80% 70% 60% 5% 20% 11% 5% 5% 16% 40% 20% 20% 7% 7% 3% 3% 3% 20% 13% 57% 50% 40% 42% 40% 60% 58% 30% 20% 10% 0% 40% 16% 20% 13% 36% Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Serie5 19% Serie6 Serie7 Serie8 Serie9 Serie10 Klar, parat, skolestart!

15 Skoleparate børn i Kolding % % 2 30% 1 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

16 Billede af det ikke skoleparate barn Et barn kan tabe fagligt niveau, hvis der skal bruges for mange ressourcer på at spekulere på, hvor han/hun hører til i fællesskabet. Så fokus på klasserumsledelse og fokus fra både pædagogerne og lærerne på, at det også er vigtigt. De voksne er ikke kun fagfaglige personer i arbejdet med indskolingen. Der er så meget relationelt arbejde, der er betydningsfuldt som lønner sig på den lange bane. Man skal nok nå at lære bogstaverne, når det andet er på plads. Citat Lisa, indskolingsleder, Frederiksberg Kommune

17 Dagtilbudsledere vurderer 0.klasseselever bedre end indskolingsledere Indskolingslederne vurderer børnene signifikant dårligere end dagtilbudslederne på de socioemotionelle og kognitive elementer Lidt under halvdelen af indskolingslederne (42 pct.) vurderer, at børnegruppen kun i mindre grad kan det, der er behov for, når det handler om børnenes evne til at udvise robusthed. Kun 17 pct. af dagtilbudslederne vurderer det samme. Især robusthed efterspørges af indskolingsledere

18 Billede af den manglende robusthed Robusthed eller mangel på samme fylder rigtig meget hos os. Vi har p.t. et barn, der meget let bliver ked af det, så sidder han og græder lige så stille på sin plads. I en hverdag med 25 børn med forskellige udfordringer får den voksne tit først øje på det pågældende barn efter en rum tid, og det er der ingen, der synes er o.k.: Den voksne går fra timen med et klart billede af ikke af have slået til, ikke at have udført sit job godt nok, at have svigtet og barnet på sin side vil også være blevet svigtet, evnen til at bede om hjælp og sige fra er svært for den pågældende Citat: Katrine, indskolingsleder, Vejle Kommune

19 Næsten alle børnehaver leger med tal og bogstaver Dagtilbudsledere vægter arbejdet med tal og bogstaver vigtigere end indskolingsledere Både dagtilbud og skoler vægter dog socioemotionelle, kropslige og kognitive elementer vigtigere end de faglige elementer Dagtilbudsledere og indskolingsledere mangler fælles forståelse for de faglige elementer af det skoleforberedende arbejde

20 Tal og bogstaver i dagtilbud Vi har sat et møde i stand for at komme i dialog med pædagogerne fra børnehusene om, at de skal træde lidt væk fra arbejdet med læring koblet isoleret op på tal og bogstaver. Generelt er det ikke mangel på faglig viden, der gør, at det er svært at komme igennem med en undervisning i de yngste klasser på landets folkeskoler. Det er ikke, fordi de ikke kan bogstaver og tal. Citat Sille, indskolingsleder i Odense Kommune

21 Tal og bogstaver fortsat Det man i skolen i den grad har brug for at få skærpet i overgangen som skal være en prioritet i at gøre skoleparat er evnen til at indgå i sociale relationer. Det er i den bedste mening misforstået i børnehaverne, at det vigtigste er, at børnene skal kunne tælle og kende bogstaver. Det lærer vi dem i skolen; det skal de nok komme efter. Det, der er svært at ændre på, er, hvis børn ikke har lært at indgå i sociale fællesskaber. Citat: Lisa, indskolingsleder, Frederiksberg Kommune

22 Og lige et citat mere! Jeg hører fra nogle lærere, at de gerne vil, at vi slet ikke lærer børnene tal og bogstaver. Jeg er helt enig i, at det ikke skal prioriteres højest, men børn må gerne have stiftet bekendtskab med det. Vi lytter også til forskning. Og forskning siger, at vi skal nuancere børnenes sprog så tidligt som muligt. Hvor man kan sige, at man førhen måske har været lidt mere forsigtig med bare at lære børn enkelte ord og ikke nuancere sproget, så bruger vi nu et meget nuanceret sprog. Bruger mange ord, mange betegnelser og begreber. For at børnene hører dem og senere gerne får et større ordforråd. Citat Karen, dagtilbudsleder, Randers Kommune

23 Kommentarer Der har i en del år været et stærkt fokus på børnenes kognitive udvikling. Med projekter som Fremtidens Dagtilbud har der været fokus på, at børn skal kunne så meget sprogligt som muligt. Det er i høj grad blevet defineret som, at børnene skal kunne bestemte ord ikke at det handler om, at de skal kommunikere, og at sproget er en af vejene til at deltage i fællesskabet og i legen. Den tænkning er smittet af på dagtilbuddene. Det har overskygget, at dagtilbud er til for børnenes skyld og ikke omvendt (Elisa Bergmann, Børn og Unge 17. dec.)

24 Aktiviteter Flere børnehaver besøger skolen og/eller fritidstilbuddet end omvendt. Ikke alle følger op på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart. Overgangsritualer og objekter (fx farvelfest eller en personlig kuffert med ting fra barnets børnehavetid) Skolelignende aktiviteter i børnehaven, hvor børnene leger med tal og bogstaver Uformelle/formelle samtaler og forventningsafstemninger med de kommende skolebørn om overgangen til skole/fritidstilbud Skolen/fritidstilbuddet har været på besøg i børnehaven Børnehaven har været på besøg på skolen/i fritidstilbuddet Overleveringssamtaler og/eller pædagogisk samarbejde mellem personalet i børnehaven og 0.-klasserne/fritidstilbuddet Samarbejde om klassesammensætning og/eller vedligeholdelse af eksisterende venskaber mellem børn Opfølgning på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart 24% 59% 64% 51% 55% 70% 78% 73% 89% 97% 94% 98% 92% Samarbejde om forældrerettede aktiviteter 33% 43% Der er ikke gennemført overgangsaktiviteter i løbet af det seneste år 0% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Indskoling Dagtilbud

25 Besøg mellem skole og børnehave i seks kommuner På Frederiksberg er der færrest skoler/fritidstilbud, der besøger børnehaven % 90% 73% 88% 87% 62% 86% 65% 87% 66% 80% 50% 74% 71% 20% 13% 100% 99% 100% 100% 93% 100% 100% 96% 95% 92% 100% 94% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Serie2 Serie1 Klar, parat, skolestart!

26 14 60% Opfølgning på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart % 23% 31% 43% 46% 50% 58% 60% I Kolding følger flest skoler og især dagtilbuddene op på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart 5 21% 4 47% 3 12% 2 20% 1 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Klar, parat, skolestart!

27 Tilfredshed med samarbejdsparten Langt de fleste vurderer samarbejdspartens indsats som tilfredsstillende Både dagtilbud og skole vurderer dog sig selv bedst 8 pct. af indskolingslederne vurderer, at dagtilbuddene kun I mindre grad lever op til formålet 7 pct. af dagtilbudslederne vurderer, at indskolingerne i mindre grad lever op til formålet

28 Barrierer Højt antal af samarbejdsinstitutioner (store skoler oplever flere barrierer) Manglende ressourcer (dagtilbudsledere) Manglende forventningsafstemning og kendskab til samarbejdspartens praksis

29 Kendskab eller mangel på samme 0.klasseslærerne er på besøg hos os en formiddag, inden børnene skal starte, og spørger ind til vores hverdag. For pædagogerne i indskolingen glemmer lidt hvad en børnehave er. Når 0. klasselærerne er her, får de set at børnene er mindre. Så der er en forventningsafstemning om, hvad børnene kan. Og de er rigtig glade for at være dernede. Og så genkendeligheden af, at når børnene starter i skole, så har de set hinanden før. Det får de meget ud af Citat Maiken, dagtilbudsleder Aalborg Kommune

30 Noget med kultur Den største barriere, hvis man kigger på samarbejdet, det er de to kulturer, der skal mødes. At man har et opdrag i børnehaven, som er en ting, og så har vi i folkeskolen et helt andet opdrag. Vi taler også forskelligt om børnene. De hedder børn, når de går i børnehave, og når de kommer over til os, hedder de elever. Jeg synes, der er noget i det, og også når man taler om, hvad det er børnene kan, så har man en anden måde at være sammen med børnene på, det er de to kulturer, vi skal have forenet i overgangen. Citat fra Margrethe, indskolingsleder i Horsens

31 Hvad er der behov for? at dagtilbud og skole opnår en fælles forståelse af, hvordan man bør arbejde med fx tal og bogstaver i dagtilbuddet, samt hvordan indskolingen bedst følger op på og bygger videre på dette arbejde. Et retningsvisende materiale for hvad det vil sige at være rustet til en god skolegang, samt hvad det vil sige at være en børneparat skole. Opmærksomhed på, at skolerne også har gavn af at besøge børnehaverne og derfor bør gøre dette og blive klogere på børnehavernes skoleforberedende arbejde. Opmærksomhed på hvor vigtig trivsel og venner er for barnets skolegang, og hvilken betydning både skolens og dagtilbuddets opfølgning efter første skoledag kan have for skolestarten. Opmærksomhed på hvordan især store skoler kan arbejde med at skabe bedre sammenhænge trods mange samarbejdsinstitutioner. Undersøgelser af, hvilke overgangsstrukturer der skaber den bedste sammenhæng og skolestart for børnene, og i særdeleshed hvilke der ikke gør.

32

33 BØRNS MESTRING AF OVERGANGEN TIL SKOLEN - HVAD SKAL DER TIL? Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

34 Indhold Pigerne, der elsker at gå i skole James Kongen af fodbold Den første vigtige tid Hvad er egentlig problemet? Mål for det tværgående samarbejde Mestringsstrategier og børneperspektiver Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 34

35 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 35

36 Teoretisk afsæt Barnets læring og udvikling kan aldrig ses isoleret som noget, der alene sker inde i barnet Al udvikling er kontekstuel Skoleparathed er noget, der skabes i interaktionen mellem barnet og dets omgivelser Spørgsmål: Hvordan forbereder man bedst børnene til skolen? - Hvordan støttes børns mestring af overgangen til skolen? Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 36

37 Pigerne, der elsker at gå i skole Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 37

38 Sense of belonging Følelsen af at høre til (sense of belonging) indebærer oplevelsen af at have en naturlig plads i fællesskabet og at blive betragtet som én, der kan eller ved noget, der vurderes betydningsfuldt i den konkrete kontekst. Sense of belonging har vist sig at være en af de mest afgørende faktorer for et succesfuldt skoleforløb. (Goodenow, 1993) Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 38

39 Sense of belonging (2) Oplevelse af at høre til øger barnets robusthed og mindsker risikoen for tidlig skoleafslutning. Særlig vigtig for børn i udsatte sociale positioner. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 39

40 Kongen af fodbold Forstærkelsesprincippet: I nye og usikre situationer vil barnet forstærke allerede eksisterende karakteristika (Winther-Linquist/Elder) Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 40

41 Den første vigtige periode i skolen De første uger sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 41

42 Hvad er egentlig problemet? Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 42

43 Det fragmenterede barn Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 43

44 Robert Perry: En succesfuld overgang fra børnehave til skole understøttes af at børn får lov til at lære på samme måder, som hidtil har været vellykkede for dem. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 44

45 Barnets muligheder for succesfuld indtræden i det nye er lige så afhængig af forbindelserne mellem de enkelte institutioner (og hjemmet) som af den konkrete praksis i den enkelte institution. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 45

46 Målet for samarbejde At give barnet forudsætninger for at træde kompetent ind i det nye og understøtte oplevelsen af at høre til Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 46

47 Mestringsstrategier og børneperspektiver Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 47

48 Studie (Robert Perry): 430 børn følges fra børnehave til de er 25 år. Her undersøgte man forskellige faktorers effekt på barnets forudsætninger for at fuldføre et skole-/uddannelsesforløb. Vigtigste faktor viste sig at være barnets færdigheder som 4-årig til at holde opmærksomhed på og fuldføre en opgave som barnet bl.a. gør i forskellige sociale lege. Kilde: Early Childhood Research Quarterly Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 48

49 Eksekutive funktioner De eksekutive funktioner indebærer samarbejde ml. flere dele af hjernen Aktiviteten foregår i frontallapperne som indsamler informationer fra andre hjerneområder

50 Det er vigtig at lære: at holde fokus på en opgave, dvs. holde opmærksomhed og koncentration at udsætte egne behov at justere følelser fx at vurdere, hvor vred man skal være i en given situation at sætte sig i en andens sted (mentalisering) at finde ro i hoved og krop at planlægge og organisere en aktivitet/leg med andre, som kræver samarbejde og tilpasning at kunne læse en bog - start/slut, rækkefølge, følge en handling

51 Tak for ordet! Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 51

52

53 Hvad går galt i overgangen mellem dagtilbud og skole? Anja Hvidtfeldt Stanek Lektor v Inst. For Psykologi, SDU

54 Hvor taler jeg fra? To forskellige studier, der fulgte/følger børns overgang fra dagtilbud til skole: : Fulgte én bestemt skoleklasse fra børnene gik i forskellige børnehaver til de var startet i 1. klasse : Følger børn i forskellige overgangsarrangementer, som traditionelt skift i august, tidlig SFOstart og rullende skolestart. Samskabende pædagogik via kanon. Samskabende pædagog via medfølgende børnehavepædagoger i SFO. Indslusningspædagogik via fast allokeret person i skoleregi.

55 Børnefællesskabernes betydning Studiet fra midt-00 erne viste i høj grad, at det der havde betydning for børnenes skolestart, var det sociale liv før, under og efter skolestart. At have været i skolegrupper og at have øvet sig i at løse skolelignende opgaver, kunne jeg ikke spore som væsentligt overhovedet. Om børnene var trænet i stille-sidning og fælles-lytning i børnehaven, så heller ikke ud til at have betydning.

56 Bevægelserne på feltet siden midt00 erne I børnehaveklasserne anno 2017/18 skal børnene nogenlunde beskæftige sig med samme faglige indhold, som de gjorde i 1. klasse i 2005 Bare lidt flere timer om dagen med øget krav om at sidde stille og være stille. Det tidligere indhold i børnehaveklassen ser ud til at være rykket ned i forårssfo en og børnehaven. Gennemføres nu blot over en væsentlig kortere periode, med mange forskellige aktører ind over og uden børnehaveklasselærerspecialiseringen. Børnenes sociale liv, overlades (måske endda i stigende grad) til børnene selv, støttet af abstrakte undervisningsarrangementer.

57 Hvad går galt i overgangen? Det går galt, når vi tror, at der (kan op-)findes en overgangsmanual, der eliminerer det der er svært. En gang for alle Eller på forhånd Overgange er vanskelige for ALLE Aktuelt arbejdes der ud fra en forestilling om at problemer, der forstyrrer i skolestarten, skal løses før skolestart. Der tales om det sociale som evner, der skal installeres i børnene i dagtilbuddet.

58 Hvad går galt i overgangen? Det går galt, når vi overser eller misforstår, at børn er mennesker, som nødvendigvis må kendes og forstås, i den konkrete sammenhæng de indgår i - før vi kan arbejde med dem og for dem på pædagogisk vis. At lære børn at kende, kan ikke udliciteres til andre. At hjælpe børn i overgangen handler om at hjælpe dem med at lære nye og nyt at kende, men i lige så høj grad om selv at lære dem at kende.

59 Hvornår går det godt? Det går godt, når børnene kender nogle børn, der tager godt i mod dem. Det går godt, når børnene har nogle voksne med sig, der kender dem og deres usikkerheder eller interesser godt, og støtter dem på genkendelig vis og viser deres nye voksne vejen. Det går godt, når de voksne arrangerer meningsfulde og engagerende aktiviteter, som børnene slet ikke kan lade være med at gribe. Det går godt, når de voksne er respektfulde i forhold til at børnene træder ind i det nye rum med forskellige erfaringer for hvilke handlinger, der er rigtige og forkerte. 59

60

61 Summeøvelse: Hvad har din sidemand hørt? Hvilken pointe fra oplæggene har været mest overraskende? 5 minutter med din sidemand

62 Bordrunde: Hvad er de største udfordringer for at skabe et godt samarbejde om skolestarten? Bordrunde på 15 minutter Skriv udfordringer og bordnummer på RØDT karton

63 ? Bordrunde: Hvad får I lyst til at gå hjem og gøre (anderledes eller bedre) i jeres samarbejde efter i dag? Bordrunde på 15 minutter Skriv udfordringer og bordnummer på GULT karton

64 Pause Vi ses igen kl

65 Paneldebat Anja Hvidtfelt Stanek, lektor, Syddansk Universitet Inge Schoug Larsen, cand.psych, konsulent og indehaver af Schoug Psykologi og Pædagogik Einar Gylling Dørup, studieleder, pædagoguddannelsen, UC Syd og næstformand, Forældrenes Landsforening (FOLA) Jane Christensen Koch, Pædagogfaglig leder, Lyshøjskolen Hanne Fallesen, Leder, Børnehaven Over Vejen

66 Tak for i dag

67 Vil du høre mere? Skriv til Asger Klöcker-Gatzwiller på eller Trine Venbjerg Hansen på