Hvordan skaber vi den gode overgang?

Transkript

1 Hvordan skaber vi den gode overgang?

2 EN UAFHÆNGIG, NONPROFIT TÆNKETANK

3 Om os Uddannelse Forskning Samfundets investeringer Innovation Værdiskabelse Om Tænketanken DEA

4 Hvad vil DEA på dagtilbudsområdet? Fødekæde Læring Dagsorden

5 Program Oplæg: Resultater fra DEAs undersøgelse Klar, Parat, Skolestart ved Signe Emilie Christensen Oplæg: Børns mestring af overgangen til skolen - hvad skal der til? ved Inge Schoug Larsen Oplæg: Hvad går galt i overgangen mellem dagtilbud og skole? ved Anja Hvidtfeldt Stanek Deltagerdiskussion Pause Replikker Paneldebat Tak for i dag

6 Klar, parat, skolestart En undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole i landets 15 største kommuner

7 Metodisk grundlag Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale dagtilbudsledere og indskolingsledere i landets 15 største kommuner Interviews med 5 dagtilbudsledere og 12 indskolingsledere

8 Hvor mange børn er rustet til at gå i skole? Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. 1% 0% 1% 1% 2% Stort set alle skoler har tilrettelagt specifikke indsatser for at få alle børn til at indgå i en undervisningssammenhæng Ca pct. 3% Ca pct. 6% Ca pct. 15% Ca pct. 43% Ca pct. 26% Ved ikke 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Klar, parat, skolestart!

9 Aktiviteter Flere børnehaver besøger skolen og/eller fritidstilbuddet end omvendt. Overgangsritualer og objekter (fx farvelfest eller en personlig kuffert med ting fra barnets børnehavetid) Skolelignende aktiviteter i børnehaven, hvor børnene leger med tal og bogstaver Uformelle/formelle samtaler og forventningsafstemninger med de kommende skolebørn om overgangen til skole/fritidstilbud Skolen/fritidstilbuddet har været på besøg i børnehaven Børnehaven har været på besøg på skolen/i fritidstilbuddet Overleveringssamtaler og/eller pædagogisk samarbejde mellem personalet i børnehaven og 0.-klasserne/fritidstilbuddet Samarbejde om klassesammensætning og/eller vedligeholdelse af eksisterende venskaber mellem børn Opfølgning på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart 24% 59% 64% 51% 55% 70% 78% 73% 89% 97% 94% 98% 92% Samarbejde om forældrerettede aktiviteter 33% 43% Der er ikke gennemført overgangsaktiviteter i løbet af det seneste år 0% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Indskoling Dagtilbud

10 Aktiviteter Langt fra alle følger op på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart Overgangsritualer og objekter (fx farvelfest eller en personlig kuffert med ting fra barnets børnehavetid) Skolelignende aktiviteter i børnehaven, hvor børnene leger med tal og bogstaver Uformelle/formelle samtaler og forventningsafstemninger med de kommende skolebørn om overgangen til skole/fritidstilbud Skolen/fritidstilbuddet har været på besøg i børnehaven Børnehaven har været på besøg på skolen/i fritidstilbuddet Overleveringssamtaler og/eller pædagogisk samarbejde mellem personalet i børnehaven og 0.-klasserne/fritidstilbuddet Samarbejde om klassesammensætning og/eller vedligeholdelse af eksisterende venskaber mellem børn Opfølgning på det enkelte barns trivsel de første måneder efter skolestart 24% 59% 64% 51% 55% 70% 78% 73% 89% 97% 94% 98% 92% Samarbejde om forældrerettede aktiviteter 33% 43% Der er ikke gennemført overgangsaktiviteter i løbet af det seneste år 0% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Indskoling Dagtilbud

11 Hvad er skoleparathed? 9 elementer i det skoleforberedende arbejde Kropslige elementer Kan sidde stille Er generelt selvhjulpen Socioemotionelle elementer Kan indgå i fællesskaber og selv danne venskaber Udviser robusthed ved at kunne modtage kritik uden at tage det personligt Kognitive elementer Udviser vedholdenhed og giver ikke op, når det handler om leg og læring Kan fordybe sig i leg og læring Kan modtage og forstå en kollektiv besked Faglige elementer Kender bogstaverne og deres lyde Kender tallene Klar, parat, skolestart!

12 Dagtilbudsledere vurderer 0.klasseselever bedre end indskolingsledere Indskolingslederne vurderer børnene signifikant dårligere end dagtilbudslederne på de socioemotionelle og kognitive elementer Især når det handler om børnenes robusthed, vurderer indskolingslederne børnene dårligere end dagtilbudslederne. Især robusthed efterspørges af indskolingsledere

13 Mangler fælles forståelse for tal og bogstaver Stort set alle dagtilbud leger med tal og bogstaver Dagtilbudsledere vægter arbejdet med tal og bogstaver vigtigere end indskolingsledere Både dagtilbud og skoler vægter dog socioemotionelle, kropslige og kognitive elementer vigtigere end de faglige elementer Dagtilbudsledere og indskolingsledere mangler fælles forståelse for de faglige elementer af det skoleforberedende arbejde

14 Vi har sat et møde i stand for at komme i dialog med pædagogerne fra børnehusene om, at de skal træde lidt væk fra arbejdet med læring koblet isoleret op på tal og bogstaver. - Sille, indskolingsleder i Odense Kommune Det man i skolen i den grad har brug for at få skærpet i overgangen som skal være en prioritet i at gøre skoleparat er evnen til at indgå i sociale relationer. Det er i den bedste mening misforstået i børnehaverne, at det vigtigste er, at børnene skal kunne tælle og kende bogstaver. Det lærer vi dem i skolen; det skal de nok komme efter. Det, der er svært at ændre på, er, hvis børn ikke har lært at indgå i sociale fællesskaber. - Lisa, indskolingsleder, Frederiksberg Kommune Jeg hører fra nogle lærere, at de gerne vil, at vi slet ikke lærer børnene tal og bogstaver. Jeg er helt enig i, at det ikke skal prioriteres højest, men børn må gerne have stiftet bekendtskab med det. Vi lytter også til forskning. Og forskning siger, at vi skal nuancere børnenes sprog så tidligt som muligt. Hvor man kan sige, at man førhen måske har været lidt mere forsigtig med bare at lære børn enkelte ord og ikke nuancere sproget, så bruger vi nu et meget nuanceret sprog. Bruger mange ord, mange betegnelser og begreber. For at børnene hører dem og senere gerne får et større ordforråd. - Karen, dagtilbudsleder, Randers Kommune

15 Barrierer Højt antal af samarbejdsinstitutioner (store skoler oplever især barrierer) Manglende ressourcer (dagtilbudsledere) Manglende forventningsafstemning og kendskab til samarbejdspartens praksis

16 Kultur kan være en barriere Den største barriere, hvis man kigger på samarbejdet, det er de to kulturer, der skal mødes. At man har et opdrag i børnehaven, som er en ting, og så har vi i folkeskolen et helt andet opdrag. Vi taler også forskelligt om børnene. De hedder børn, når de går i børnehave, og når de kommer over til os, hedder de elever. Også når man taler om, hvad det er børnene kan, så har man en anden måde at være sammen med børnene på, det er de to kulturer, vi skal have forenet i overgangen. Margrethe, indskolingsleder i Horsens

17 Og hvad så? Behov for at dagtilbud og skole opnår en fælles forståelse af, hvordan man bør arbejde med fx tal og bogstaver i dagtilbuddet, samt hvordan indskolingen bedst følger op på og bygger videre på dette arbejde. et retningsvisende materiale for hvad det vil sige at være rustet til en god skolegang, samt hvad det vil sige at være en børneparat skole. opmærksomhed på, at skolerne også har gavn af at besøge børnehaverne og derfor bør gøre dette og blive klogere på børnehavernes skoleforberedende arbejde. opmærksomhed på hvor vigtig trivsel og venner er for barnets skolegang, og hvilken betydning både skolens og dagtilbuddets opfølgning efter første skoledag kan have for skolestarten. opmærksomhed på hvordan især store skoler kan arbejde med at skabe bedre sammenhænge trods mange samarbejdsinstitutioner. undersøgelser af, hvilke overgangsstrukturer der skaber den bedste sammenhæng og skolestart for børnene, og i særdeleshed hvilke der ikke gør.

18 Undersøgelsen Klar, parat, skolestart og notatet Klar, parat, skolestart i seks kommuner kan downloades på

19 BØRNS MESTRING AF OVERGANGEN TIL SKOLEN - HVAD SKAL DER TIL? Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

20 Indhold Pigerne, der elsker at gå i skole James Kongen af fodbold Den første vigtige tid Hvad er egentlig problemet? Mål for det tværgående samarbejde Mestringsstrategier og børneperspektiver Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 20

21 Spørgsmålet Hvordan støttes børns mestring af overgangen til skolen? Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 21

22 Skolestart 2.0 Langt de fleste børn klarer overgangen fra børnehave til skole rigtig godt Udbredt viden om at overgangen fra BH til skole er vigtig og kan være udfordrende for børnene Forholdsvis veletableret overgangspraksis Baseret på tværfaglighed og distribueret viden Forberedelse, relationer, genkendelighed, tryghed Hvordan sikrer vi, at oplevelserne i den gode overgang fæstnes og videreudvikles såvel i barnet som fortsat glæde og lyst til at gå i skole/lære som i en sammenhængende, meningsfuld pædagogisk praksis Følelsesmæssig tryghed og lyst til (ny) læring er sårbare størrelser hvordan det bevares over tid er det nye spørgsmål Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 22

23 Lidt statistik. For hver 10 børn, der starter i skole, vil min. 2 børn opleve vanskeligheder og utryghed i et omfang, der gør det svært for dem i at falde til og udnytte deres potentiale for læring Jo gladere man er for at gå i skole, desto mere lærer man Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 23

24 Pigerne, der elsker at gå i skole Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 24

25 Sense of belonging Følelsen af at høre til (sense of belonging) indebærer oplevelsen af at have en naturlig plads i fællesskabet og at blive betragtet som én, der kan eller ved noget, der vurderes betydningsfuldt i den konkrete kontekst. Sense of belonging har vist sig at være en af de mest afgørende faktorer for et succesfuldt skoleforløb. (Goodenow, 1993) Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 25

26 Sense of belonging (2) Oplevelse af at høre til øger barnets robusthed og mindsker risikoen for tidlig skoleafslutning. Særlig vigtig for børn i udsatte sociale positioner. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 26

27 Kongen af fodbold Forstærkelsesprincippet: I nye og usikre situationer vil barnet forstærke allerede eksisterende karakteristika (Winther-Linquist/Elder) Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 27

28 Den første vigtige periode i skolen De første uger sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 28

29 Hvad er problemet? Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 29

30 Det fragmenterede barn Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 30

31 Robert Perry: En succesfuld overgang fra børnehave til skole understøttes af at børn får lov til at lære på samme måder, som hidtil har været vellykkede for dem. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 31

32 Barnets muligheder for succesfuld indtræden i det nye er lige så afhængig af forbindelserne mellem de enkelte institutioner (og hjemmet) som af den konkrete praksis i den enkelte institution. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 32

33 Målet for samarbejde At give barnet forudsætninger for at træde kompetent ind i det nye og understøtte oplevelsen af at høre til Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 33

34 Tak for ordet! Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 34

35

36 Hvad går galt i overgangen mellem dagtilbud og skole? Anja Hvidtfeldt Stanek Lektor v Inst. For Psykologi, SDU

37 Hvor taler jeg fra? To forskellige studier, der fulgte/følger børns overgang fra dagtilbud til skole: : Fulgte én bestemt skoleklasse fra børnene gik i forskellige børnehaver til de var startet i 1. klasse : Følger børn i forskellige overgangsarrangementer, som traditionelt skift i august, tidlig SFOstart og rullende skolestart. Samskabende pædagogik via kanon. Samskabende pædagog via medfølgende børnehavepædagoger i SFO. Indslusningspædagogik via fast allokeret person i skoleregi.

38 Børnefællesskabernes betydning Studiet fra midt-00 erne viste i høj grad, at det der havde betydning for børnenes skolestart, var det sociale liv før, under og efter skolestart. At have været i skolegrupper og at have øvet sig i at løse skolelignende opgaver, kunne jeg ikke spore som væsentligt overhovedet. Om børnene var trænet i stille-sidning og fælles-lytning i børnehaven, så heller ikke ud til at have betydning.

39 Bevægelserne på feltet siden midt00 erne I børnehaveklasserne anno 2017/18 skal børnene nogenlunde beskæftige sig med samme faglige indhold, som de gjorde i 1. klasse i 2005 Bare lidt flere timer om dagen med øget krav om at sidde stille og være stille. Det tidligere indhold i børnehaveklassen ser ud til at være rykket ned i forårssfo en og børnehaven. Gennemføres nu blot over en væsentlig kortere periode, med mange forskellige aktører ind over og uden børnehaveklasselærerspecialiseringen. Børnenes sociale liv, overlades (måske endda i stigende grad) til børnene selv, støttet af abstrakte undervisningsarrangementer.

40 Hvad går galt i overgangen? Det går galt, når vi tror, at der (kan op-)findes en overgangsmanual, der eliminerer det der er svært. En gang for alle Eller på forhånd Overgange er vanskelige for ALLE Aktuelt arbejdes der ud fra en forestilling om at problemer, der forstyrrer i skolestarten, skal løses før skolestart. Der tales om det sociale som evner, der skal installeres i børnene i dagtilbuddet.

41 Hvad går galt i overgangen? Det går galt, når vi overser eller misforstår, at børn er mennesker, som nødvendigvis må kendes og forstås, i den konkrete sammenhæng de indgår i - før vi kan arbejde med dem og for dem på pædagogisk vis. At lære børn at kende, kan ikke udliciteres til andre. At hjælpe børn i overgangen handler om at hjælpe dem med at lære nye og nyt at kende, men i lige så høj grad om selv at lære dem at kende.

42 Hvornår går det godt? Det går godt, når børnene kender nogle børn, der tager godt i mod dem. Det går godt, når børnene har nogle voksne med sig, der kender dem og deres usikkerheder eller interesser godt, og støtter dem på genkendelig vis og viser deres nye voksne vejen. Det går godt, når de voksne arrangerer meningsfulde og engagerende aktiviteter, som børnene slet ikke kan lade være med at gribe. Det går godt, når de voksne er respektfulde i forhold til at børnene træder ind i det nye rum med forskellige erfaringer for hvilke handlinger, der er rigtige og forkerte. 42

43

44 Summeøvelse: Hvilken pointe fra oplæggene har været mest overraskende? 5 minutter med din sidemand

45 Gruppedebat: Hvad vil du gå hjem og gøre anderledes i dit arbejde efter i dag? 20 minutter

46 ? Gruppearbejde: Hvilke spørgsmål vil I gerne stille til panelet? 10 minutter Skriv på kartonark

47 Pause Vi ses igen kl

48 Replik: har vi glemt noget midt i al snakken om overgangen mellem dagtilbud og skole? Pia Thomsen, sprogforsker

49 Replik: har vi glemt noget midt i al snakken om overgangen mellem dagtilbud og skole? Niels Brockenhuus, Tænketank Danmark

50 Paneldebat Anja Hvidtfelt Stanek, lektor, Syddansk Universitet Inge Schoug Larsen, cand.psych, konsulent og indehaver af Schoug Psykologi og Pædagogik Pia Thomsen, sprogforsker Yasar Cakmak, Skoleleder, Glostrup Skole, Glostrup Mette Jakobsen, Dagtilbudsleder, Syvhøjvænge, Vallensbæk

51 Tak for i dag

52 Vil du høre mere? Skriv til Signe Emilie Christensen på eller Asger Klöcker-Gatzwiller på