Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 1.1: Projekthus Vindeby 1.2: 1. marts til 29. juni 1.3: Nina, Morgan, Jette H, Helle og Christine 1.4: Hvordan gør vi vores børn robuste? 1.5: 3-6 årige børn 2.1: Hvordan gør vi vores børn robuste inden skolestart? (ud fra vores eksisterende viden og erfaringer fra de 4 foregående Vindeby førskole projekter) 2.2: FOKUS, Aktive Børn. 2.3: At alle børn indgår i et positivt, udviklende børnefællesskab og føler en samhørighed med gruppen og de voksne. 3.1: Vores mål er at gøre vores børn robuste inden skolestart. Vi tænker at alle 6 læreplanstemaer kommer i spil. 3.2: Vi ønsker at gøre børnene robuste til at klare deres skolestart. Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer arbejder vi med, når vi skal have 2 børnehavegrupper til at fungere i ét nyt børnefællesskab. Det enkelte barn skal kunne give af sig selv til et nyt fællesskab, og agere i/regulere sig i en ny kontekst. Side 1 af 6

2 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. Sproglig udvikling arbejder vi med ift. Forståelse af kollektive beskeder, og at man kan agere herefter. Forståelse af nye venner og deres kropssprog/gestik/mimik. Kommunikation barn/barn og barn/voksen. Krop og bevægelse/natur og naturfænomener arbejder vi med, med fokus på kropsbevidsthed og kropssprog at forstå hinandens signaler. Vi vil bruge vores nærmiljø til at gå på opdagelse ved skov og hav (alt dette med vores bevidsthed omkring Aktive Børn) Kulturelle udtryksformer og værdier: vi støder helt naturligt på helligdage, som vi vil fordybe os i (påske, pinse, Sankt Hans m.m.). Vi vil benytte os af de kulturelle muligheder vi har i nærmiljøet (Valdemar Slot, Tåsinge museum, Bregninge Kirke, Landet Kirke m.m.) 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. 4.1: 4.2: En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. Side 2 af 6

3 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.1: Vi vil inddrage børnene ved at være nysgerrige på børnenes viden og ideer, og ud fra det udforme vores pædagogiske praksis. 5.2: Vi har fokus på at børnene fra de 2 institutioner bliver blandet, så nye børnefællesskaber opstår Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 6.1: Vi starter med at holde et fyraftensmøde for forældrene, hvor vi informerer om vores ideer til perioden i Vindeby og er lyttende til, hvad de måtte have af ideer på deres børns vegne. Vi vil løbende informere forældrene på børneintra. 6.2: 7.1: Vi voksne vil have øje for gruppen samt det enkelte barns behov ift. At opnå målet. Have fokus på, hvordan vi rykker hvert enkelt barn samt gruppen. Vi vil have fokus på børnenes sociale relationer og at alle indgår i et positivt, udviklende fællesskab Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ 8.1: Al vores viden indenfor Aktive Børn, Susan Hart: om tilknytning, samhørighed og børnefællesskaber, FOKUS for at afdække børnenes situation og behov. Side 3 af 6

4 forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 9.1: Vindebyprojektet blev evalueret af alle deltager samt repræcentant fra skolen d. 11 oktober 2018 Samarbejd skole/børnehave: Stor værdi i at få snakket sammen, og kunne se hvordan pædagoger i børnehaven takler svære situationer Godt med en fast uge + et parekstra dage på besøg i skolen Godt at 0 klasse var på skolen da førskolebørnene var på besøg Dejligt fra bhv s side at få feedback på børnene efter de er startet Godt at arbejde med robusthed og behovsudsættelse Læg helst planlægningsdagen på en torsdag, så skolen kan deltage Rart at arbejde sammen skole/bhv, vi får indblik i hinandens arbejde og vi får de samme mål for børnene. Samarbejde Sundhøj/Solsikken: Godt samarbejde mellem afdelingerne vi ville det samme Fokus på hvad betyder det at være robust? Nysgerrig på hinandens forståelse af at være robust! Der har været mange gode ture og oplevelser Vi har supleret hinanden godt Det har været godt at der IKKE er en ugentlig Skoledag, da de har efterfølgende har været klar til skole Forslag/ønker i forhold til næste år: Mere tid til planlægning og for beredning 2 timers p-møder er for lidt / ledelses information i pauserne Fremtidigt samarbejde mellem Sundhøjr og Solsikken fra januar Side 4 af 6

5 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.1: Skolen fortæller at vindeby projektet er lykkedes. De har modtaget en flok robuste børn, som er nysgerrige og klar på at starte skole 10.2: 10.3: Udfra evaluering og skolen kommentarer er det tydeligt af de valgte aktiviteter og arbejdsmetoder, har givet den ønskede effekt Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation: Billeder fra vindeby projektet ligger på børneintra Side 5 af 6

6 Side 6 af 6