Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Mandag den 5. november 2018 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Mads Nikolajsen (F) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Fritz Birk Sørensen (A) Tom Bytoft (A) Kristina Hviid (V) Pia Bjerregaard (O) Ulf Harbo (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa Høring i forbindelse med ny skolestruktur Procedure ved ansættelse af ledere på skole- og dagtilbudsområdet Ny ressourcefordelingsmodel for den almene del af folkeskoleområdet KL-analyse af arbejdet med budgetstyring og ressourcefordelingsmodeller på skoleområdet...5 Bilagsoversigt...6 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa A26 18/16528 Åben sag Sagsgang BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019 blev der samtidig indgået en aftale blandt budgetforligspartierne om en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune. Det fremgår af aftalen, at der etableres en skolestruktur med fem skoledistrikter: Område Nord, område Midt, område Øst og område Vest samt Anholt. Det fremgår ligeledes af aftalen, at: Det er fortsat en ambition, at der skal etableres et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa. Den i budgetaftalen indarbejdede besparelse ved dette er fortsat en forudsætning. På den baggrund træffes endelig afgørelse om fysiske placering på baggrund af en fælles og ligeværdig dialog med repræsentanter for Toubroskolen og Mølleskolen fra den 10. oktober til den 29. oktober, hvorefter aftalepartierne tager endelig stilling. I samme periode gennemføres en ligeværdig høring af alle parter om etablering af skoletilbuddet syd for Grenaa. I løbet af høringsprocessen har der være afholdt tre dialogmøder den 11., 23. og 24. oktober 2018 med repræsentanter for Toubroskolen og Mølleskolen. Referaterne fra de tre møder er vedlagt som bilag. Desuden er alle de indsendte høringssvar vedlagt som bilag. Høringssvarene kan også ses på Norddjurs Kommunes hjemmeside: 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Efter udløbet af høringsperioden har partierne bag budget 2019 og aftalen om ny skolestruktur på et møde den 29. oktober 2018 drøftet placeringen af skoletilbuddet syd for Grenaa. På mødet var der enighed om, at skoletilbuddet skal placeres i Toubroskolens bygninger. Der var samtidig enighed om, at Mølleskolen lukkes med udgangen af skoleåret 2018/19. De to nuværende skoledistrikter for Toubroskolen og Mølleskolen vil fra og med skoleåret 2019/20 indgå som en del af område Øst. Det skal ligeledes bemærkes, at specialrækkeklasserne på Mølleskolen fortsat skal flyttes og samles med specialrækkeklasserne i Grenaa. De to nuværende daginstitutionstilbud i Børneby Toubro og Børneby Mølle bibeholdes ligeledes fortsat og videreføres i fællesskab. Spørgsmålet om den nærmere organisering af de to dagtilbud behandles på børne- og ungdomsudvalgets møde den 22. november Det er herefter planen, at forslaget sendes til høring. Efter høringen behandles sagen på ny i børne- og ungdomsudvalget den 20. december 2018, inden den videresendes til behandling i økonomiudvalget den 15. januar 2019 og endelige beslutning på kommunalbestyrelsens møde den 22. januar Økonomiske konsekvenser Etableringen af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa skal medvirke til at opnå den driftsbesparelse på skoleområdet, som blev aftalt i forbindelse med vedtagelsen af budget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. Skoletilbuddet syd for Grenaa placeres i Toubroskolens bygninger fra og med skoleåret 2019/ Mølleskolen lukker med udgangen af skoleåret 2018/19. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Referat fra dialogmøde den 11. oktober 2018 vedr. Toubro/Mølle /18 2 Åben Referat fra dialogmøde den 23. oktober 2018 vedr. Toubro/Mølle /18 3 Åben Referat fra dialogmøde den 24. oktober 2018 vedr. Toubro/Mølle /18 4 Åben Høringssvar vedr. bæredygtigt skoletilbud i syd /18 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Tom Bytoft, Allan Gjersbøl Jørgensen, Fritz Birk Sørensen, Kristina Hviid og Pia Bjerregaard tiltræder indstillingen. Mads Nikolajsen tiltræder indstillingen med følgende tilføjelser: Skoletilbuddet syd for Grenaa og dagtilbudspasningen på Toubro og Mølle indrettes som en børneby med selvstændig bestyrelse, MED-udvalg og aftaleholder. At børne- og ungdomsudvalget i samarbejde med de lokale aktører udarbejder en tre årig handleplan, der skal udvikle tilbuddet syd for Grenaa. Ulf Harbo tiltræder ikke indstillingen. Ulf Harbo kritiserer, at et flertal i børne- og ungdomsvalget ikke ønsker, at det skal fremgå af sagsfremstillingen, hvad der skal ske med bygningerne på Mølleskolen, når skolen lukker. Ulf Harbo gør opmærksom på, at det i budgetforliget blev vedtaget at en ledig skoleenhed syd for Grenå skal være grundlaget for at løse Djurslandsskolens lokaleproblemer, og at der på børne- og ungdomsudvalgets møde den 25. oktober 2018 blev fremlagt en plan, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen den 22. januar 2019 træffer beslutning om den fremtidige placering af Djurslandsskolens afdelinger. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Høring i forbindelse med ny skolestruktur A26 18/16528 Åben sag Sagsgang BUU, ØK, KB, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 den 9. oktober 2018 blev det samtidig besluttet at etablere en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune, der består af fem skoledistrikter: Område Nord, område Midt, område Øst og område Vest samt Anholt. Områderne i Nord, Midt og Øst bliver større skoledistrikter, der består af to eller flere af de nuværende skoledistrikter. Område Vest, der udelukkende består af Auning Skole, fortsætter uændret med indskoling, mellemtrin og overbygning. Ligeledes fortsætter Anholt uændret. Den nye skolestruktur skal gælde fra skoleåret 2019/20 og træder således i kraft fra august Den 29. oktober 2018 traf aftalepartierne bag budget 2019 og aftalen om den nye skolestruktur beslutning om, at det bæredygtige skoletilbud, der skal etableres syd for Grenaa, skal placeres i Toubroskolens bygninger, mens Mølleskolen lukkes. Skoletilbuddet syd for Grenaa indgår som en del af område Øst. Det følger af Folkeskolelovens 24 stk. 4 og bekendtgørelse nr. 700 af 23/06/2014, at der skal gennemføres en høring, inden der træffes endelig beslutning om en skolelukning. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal foretages høringer både ved lukning af en skole og ved samling af flere skoler i større skoledistrikter med én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. I bekendtgørelsens forstand er der tale om en nedlæggelse af en skole, når en skole ophører med at have selvstændig ledelse og selvstændig skolebestyrelse. Inden kommunalbestyrelsen kan træffe endelig beslutning om en skolelukning skal der gennemføres en høringsproces efter retningslinjerne i bekendtgørelsen. Høringsmaterialet 4

7 Børne- og ungdomsudvalget vedrørende lukning af skoler og samling af skoler/børnebyer i større skoledistrikter skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Når kommunalbestyrelsen har godkendt høringsmaterialet, skal det offentliggøres på kommunens hjemmeside og på de berørte skolers hjemmesider samt sendes direkte til de berørte bestyrelser, hvorefter der starter en høring i mindst 8 uger. Ved udløbet af høringsperioden vil der gå yderligere 4 uger, inden kommunalbestyrelsen kan træffe den endelige beslutning om etableringen af den nye skolestruktur. Den endelige beslutning skal være truffet inden den 1. marts 2019 for at kunne træde i kraft fra skoleåret 2019/20. En tidsplan for gennemførelsen af den formelle høring og politiske behandling i forbindelse med etableringen af den nye skolestruktur i Norddjurs Kommune er vedlagt som bilag. En beskrivelse af den nye skolestruktur med samling af flere skoler i større skoler/børnebyer og de heraf afledte skolelukninger er vedlagt som bilag. Beskrivelsen sendes i forlængelse af behandlingen i kommunalbestyrelsen den 13. november 2018 i offentlig høring samt til høring i bestyrelserne i de berørte børnebyer/skoler. Høringsfristen fastsættes til den 10. januar Det skal bemærkes, at et medlem af kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilføjet til kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan endvidere forlange, at denne afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget. Økonomiske konsekvenser Etableringen af den nye skolestruktur i Norddjurs Kommune med større skoledistrikter skal sikre, at den besparelse, der er aftalt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019, kan gennemføres. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærddirektøren indstiller, at: 1. tidsplanen for gennemførelsen af den formelle høring og politiske behandling i forbindelse med skolelukninger og etableringen af den nye skolestruktur i Norddjurs Kommune godkendes. 2. høringsmaterialet godkendes og sendes til høring. Bilag: 1 Åben Tidsplan for den formelle høring og politiske behandling i forbindelse /18 med etableringen af en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune 2 Åben Høringsmateriale - høring lukning af skoler ifbm. ny skolestruktur /18 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Tom Bytoft, Allan Gjersbøl Jørgensen, Fritz Birk Sørensen, Kristina Hviid og Pia Bjerregaard tiltræder indstillingen. Mads Nikolajsen tiltræder indstillingen med følgende ændring: At overbygningen fastholdes også på Vestre Skole i område Øst. Skole- og dagpasningstilbuddet syd for Grenaa indrettes som børneby og som selvstændig aftaleenhed. Ulf Harbo tiltræder ikke indstillingen, da Ulf Harbo ikke mener, at det er en bæredygtig skolestruktur. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Procedure ved ansættelse af ledere på skole- og dagtilbudsområdet A26 18/16528 Åben sag Sagsgang BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019 blev der samtidig indgået en aftale blandt budgetforligspartierne om en ny skolestruktur. Det fremgår af aftalen, at Norddjurs Kommune fremover opdeles i fem skoledistrikter: Område Nord, område Midt, område Øst og område Vest samt Anholt, der har sin egen ø- løsning. Aftalen medfører, at der skal ansættes nye aftaleholdere og afdelingsledere i område Nord, område Midt og område Øst. I område Vest, der udelukkende består af Auning Skole, og på Anholt medfører den nye struktur ingen ledelsesmæssige ændringer. På baggrund af de politiske drøftelser blandt partierne bag aftalen om den nye skolestruktur har forvaltningen udarbejdet et forslag til procedure ved ansættelsen af ledere i de tre nye områder. I forslaget lægges der op til, at det skal være muligt for alle de nuværende aftaleholdere i område Nord, område Midt og område Øst at søge de tre nye aftaleholderstillinger. Dvs. at de nuværende aftaleholdere for skoler/børnebyer, der indgår i ét af de tre nye områder, også vil kunne søge aftaleholderstillingerne i de to andre områder. Tilsvarende vil det være muligt for alle de nuværende afdelingsledere i område Nord, område Midt og område Øst at søge de nye afdelingslederstillinger på tværs af de tre områder. En nærmere beskrivelse af proceduren ved ansættelse af aftaleholdere og afdelingsledere er vedlagt som bilag. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Til orientering kan det oplyses, at processen med ansættelse af aftaleholdere og efterfølgende afdelingsledere påbegyndes umiddelbart efter, at kommunalbestyrelsen har taget stilling til ansættelsesproceduren på sit møde den 13. november Ansættelsesprocessen forventes afsluttet i slutningen af december Økonomiske konsekvenser Samlet set medfører den nye skole- og dagtilbudsstruktur, at antallet af aftaleholdere reduceres fra 12 til 5, og at antallet af afdelingschefer reduceres fra 25 til i alt 19,75 fuldtidsstillinger. I alt er der således tale om en reduktion i antallet af lederstillinger på 12,25 fuldtidsstillinger. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til procedure ved ansættelsen af aftaleholdere og afdelingsledere i område Nord, område Midt og område Øst godkendes. Bilag: 1 Åben Procedure ved ansættelse af aftaleholdere og afdelingsledere /18 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Tom Bytoft, Allan Gjersbøl Jørgensen, Fritz Birk Sørensen, Kristina Hviid og Pia Bjerregaard tiltræder indstillingen. Mads Nikolajsen og Ulf Harbo tager forbehold. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Ny ressourcefordelingsmodel for den almene del af folkeskoleområdet A26 18/16528 Åben sag Sagsgang BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019 blev der samtidig indgået en aftale blandt budgetforligspartierne om en ny skolestruktur. Det fremgår af aftalen, at Norddjurs Kommune fremover opdeles i fem skoledistrikter: Område Nord, område Midt, område Øst og område Vest samt Anholt, der har sin egen ø- løsning. Som et led i aftalen er det besluttet at etablere en ny ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet, som baseres på det antal skoleklasser, der skal oprettes i de fire områder. Modellen får virkning fra starten på skoleåret 2019/20. Den nye model afløser den hidtidige fordelingsmodel, der er baseret på de enkelte skolers elevtal. Denne model gælder frem til afslutningen på det igangværende skoleår 2018/19. Det fremgår af aftalen, at det er målsætningen: at der som hovedregel kan dannes klasser på omkring 24 elever. På nuværende tidspunkt kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt at gå op til 27 elever i klassedannelsen. I hvilket omfang, det er nødvendigt at lade klassedannelsen gå helt op til 27 elever, vil fremgå af det konkrete forslag til budgetfordeling mellem de fire områder, der skal behandles på børne- og ungdomsudvalgets møde den 22. november Forud for behandlingen den 22. november 2018 skal der tages politisk stilling til den grundlæggende beskrivelse af indholdet i den nye ressourcefordelingsmodel. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet et forslag til en ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet, der er vedlagt som bilag. Desuden er der til orientering vedlagt en beskrivelse af den hidtidige ressourcefordelingsmodel. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser, MED-udvalg, Norddjurs Fælles Elevråd og ungdomsrådet. Høringsfristen er den 15. november Det skal afslutningsvis bemærkes, at den nye ressourcefordelingsmodel ikke skal anvendes på den del af budgettet på skoleområdet, der vedrører specialundervisning. Kommunalbestyrelsen besluttede således på sit møde den 27. juni 2018, at det fortsat skal være KORA-modellen, der anvendes ved fordelingen af specialundervisningsmidler. Samtidig blev det besluttet, at der på et senere tidspunkt kan tages stilling til den fortsatte anvendelse af modellen, hvis en række nærmere specificerede forhold taler for det. Det fremgår af budgetaftalen for 2019, at børne- og ungdomsudvalget skal fremlægge et forslag til: fremtidig indsats med inklusion og specialundervisning og med analyse og inddragelse af områdets aktører. Det er forvaltningens vurdering, at det i den sammenhæng kunne være relevant også at få en stillingtagen til KORA-modellens anvendelse. Økonomiske konsekvenser Den nye ressourcefordelingsmodel er en forudsætning for at kunne opnå hovedparten af den driftsbesparelse på ca. 9,4 mio. kr. i 2019 og ca. 27,9 mio. kr. i 2020, der skal realiseres som følge af aftalen om en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. forslaget til en ny ressourcefordelingsmodel for den almene del af folkeskoleområdet i Norddjurs Kommune sendes til høring i bestyrelser, MED-udvalg, Norddjurs Fælles Elevråd og ungdomsrådet. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget der mandag den 12. november 2018 afholdes et dialogmøde med aftaleholdere på skoleområdet og øvrige relevante repræsentanter fra de enkelte skoler og børnebyer, hvor der informeres om indholdet i den nye ressourcefordelingsmodel. Bilag: 1 Åben Forslag til ny ressourcetildelingsmodel på den almene del af skoleområdet - baseret på antal klasser 2 Åben Beskrivelse af nuværende ressourcetildelingsmodel på den almene del af skoleområdet / /18 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Tom Bytoft, Allan Gjersbøl Jørgensen, Fritz Birk Sørensen, Kristina Hviid, Pia Bjerregaard og Mads Nikolajsen godkender indstillingen. Ulf Harbo kan ikke godkende indstillingen. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget KL-analyse af arbejdet med budgetstyring og ressourcefordelingsmodeller på skoleområdet P00 18/14790 Åben sag Sagsgang BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 21. august 2018 at få gennemført en uvildig, ekstern analyse af kommunens budgetstyring på udvalgte områder med sigte på forbedringer af budgetprocessen. Konkret blev det besluttet, at følgende skulle indgå i analysen: Fejlvurderingerne på arbejdsmarkedsbudgettet Beregningsgrundlaget ved tildelingen af skole- og dagpasningsressourcer Forretningsgange og kommunikationsveje i den politiske og administrative organisation på de to ovennævnte områder. Kommissoriet for analysen, der blev godkendt af økonomiudvalget den 4. september 2018, er vedlagt som bilag. Selve analysen er blevet gennemført af KL s konsulentvirksomhed KLK, og der foreligger nu en rapport, der bl.a. indeholder en række vurderinger af og anbefalinger til det fremtidige arbejde med budgetstyring og ressourcefordelingsmodeller på skoleområdet. Analyserapporten er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. børne- og ungdomsudvalget drøfter analyserapporten fra KL. 2. der hvert år i forbindelse med opstarten på arbejdet med det kommende års budget nedsættes en følgegruppe med udvalgte medarbejdere fra skoler/børnebyer og økonomisk afdeling, der kan følge budgetarbejdet og fordelingen af ressourcerne på skoleområdet. 3. der hvert år forud for fastlæggelsen af den endelige ressourcefordeling på skoleområdet afholdes et dialogmøde mellem skole- og dagtilbudschefen, budgetmedarbejdere fra økonomisk afdeling, aftaleholderne på skoleområdet og øvrige relevante repræsentanter fra de enkelte skoler/børnebyer. 4. kommende arbejder med revision/ændring af nuværende ressourcefordelingsmodeller tilrettelægges på en sådan måde, at der sikres gode muligheder for aktiv inddragelse og høring af alle berørte parter på skoleområdet. Bilag: 1 Åben KL Kommissorium /18 2 Åben Rapport fra KL undersøgelse /18 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Ad. 1 Børne- og ungdomsudvalget drøftede analyserapporten fra KL. Ad. 2-4 Godkendt. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 1. Etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa 1. Referat fra dialogmøde den 11. oktober 2018 vedr. Toubro/Mølle (191200/18) 2. Referat fra dialogmøde den 23. oktober 2018 vedr. Toubro/Mølle (191198/18) 3. Referat fra dialogmøde den 24. oktober 2018 vedr. Toubro/Mølle (191197/18) 4. Høringssvar vedr. bæredygtigt skoletilbud i syd (189759/18) 2. Høring i forbindelse med ny skolestruktur 1. Tidsplan for den formelle høring og politiske behandling i forbindelse med etableringen af en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune (191461/18) 2. Høringsmateriale - høring lukning af skoler ifbm. ny skolestruktur (191861/18) 3. Procedure ved ansættelse af ledere på skole- og dagtilbudsområdet 1. Procedure ved ansættelse af aftaleholdere og afdelingsledere (195169/18) 4. Ny ressourcefordelingsmodel for den almene del af folkeskoleområdet 1. Forslag til ny ressourcetildelingsmodel på den almene del af skoleområdet - baseret på antal klasser (191884/18) 2. Beskrivelse af nuværende ressourcetildelingsmodel på den almene del af skoleområdet (191885/18) 5. KL-analyse af arbejdet med budgetstyring og ressourcefordelingsmodeller på skoleområdet 1. KL Kommissorium 2018 (191933/18) 2. Rapport fra KL undersøgelse (190791/18) 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Mads Nikolajsen (F) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Fritz Birk Sørensen (A) Tom Bytoft (A) Kristina Hviid (V) Pia Bjerregaard (O) Ulf Harbo (Ø) 15

18 Bilag: 1.4. Høringssvar vedr. bæredygtigt skoletilbud i syd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

19 Indsendte høringssvar angående etablering af bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa Indsendt i perioden 13. oktober til 29. oktober Indeholder nummererede høringssvar med tilhørende bilag med samme nummer. Nr. Indsendt af Overskrift Høringssvar Vedhæft evt. fil 1. Helle Kvist Luk ikke 8570 Jeg er tilflytter fra Aarhus, og har boet i Trustrup i 15 år. Da vi ville flytte fra Aarhus, var vi inde og se på, hvad byerne kunne tilbyde, og derfor faldt valget netop på Trustrup. Trustrup kunne tilbyde alt, til vores familie (3 børn og 2 voksne), som vi havde brug for. Der var skole, daginstitutioner, foreningsliv, lægehus, tandlæge, 2 købmænd, lokal Brugs, tankstation og tog til Aarhus. Det sidste vigtigt, da vi begge arbejder i Aarhus. Udover mit arbejde i Aarhus sidder jeg som bestyrelsesmedlem i TÅIF-Håndbold og i forretningsudvalget TÅIF,. Her har jeg siddet i en del år efterhånden. Vi har kæmpet i flere år, med at få børn og ungdommen til at spille i vores klub. Det har været nogle hårde år, men det er endelig lykkedes os, at stable flere børne- og ungdomshold på benene. Hvis i vælger at lukke Toubroskolen, lukker i også en by og et foreningsliv i udvikling. Mit forslag vil være: luk en af skolerne i Grenaa i stedet. Hvorfor skal der være 4 skoler derinde? Lad os nu beholde vores skoler herude, og lad byerne herude, fortsætte deres positive udvikling! 2 Ida leth Vedr. Skoletilbud i de sydlige del af kommunen. 3. Lilly Nielsen Fra udvikling til afvikling Ud fra ren logik, virker hele denne konflikt, som en sag om stædighed og fordomme (foruden en dårlig politisk tilgang). Den bedst mulige løsning, ville uden tvivl være, at lave en samlet børneby syd, beliggende i toubroskolen lokaler, med en samlet bestyrtelse, lærestab og selvfølgelig elever, bestående af en sammenblanding af både tidligere toubro og mølle. Da jeg gik i 3 klasse, blev vores to klasser (a & b) slået sammen, hvor netop en model af overstående løsning blev brugt. Det bedste fra to forskellige fronter, med de bedste intentioner og kompetencer, giver det bedste resultat. Toubro børnebys beliggenhed, gør stedet til den mest logiske, bedst mulige og eneste rigtige lokalitet. Skolen ligger i god afstand fra både tog, bus og gode brede, sikre og vedligeholdte veje. Toubro er i besiddelse af fantastiske faciliteter for børn, både i form af stor vedligeholdt grund, nye fine legepladser, store lokaler, gymnastiksal og stor sportshal, alt interiør, og kapaciteten til at rumme flere og derudover også beliggende bl.a. I nærheden af natur skønne oplevelser som; skov, mark, å, naturlegeplads og også bondegårde, men stadig skønt isoleret og uforstyrret. Den offentlige transport gør ikke kun tilgangen til skolen bedre, men også børnenes muligheder for oplevelser større. Hvis forældre eller børn fra mølle, ikke ønsker denne sammenblanding, udelukkende baseret på deres fordomme, fordi det er toubro, virker det til, at de glemmer at mølle bliver en lige så stor integreret del af stedet. Jeg er tidligere elev på toubroskolen, og mor til to børn. Ingen af mine børn går eller har gået på toubro, men begge har udtrykt stort ønske om det. De elsker legepladsen, de elsker stedet og atmosfæren og vi kommer der så tit vi kan. Som min ældste datter beskriver det; toubro er børne-himmelen. De perfekte omgivelser, for er barn at være, lære, vokse og gro. Hvordan strukturen og trivslen skal være/vil blive, ville jo være op til de to sammenblandede toubro og mølle parter. Lad fornuften tale i denne sag, frem for fordomme. Se mulighederne, i stedet for udfordringerne. Norddjurs Kommune, hold op hvor skulle i skamme jer. Lukke 2 små bysamfund ned, i stedet for en skole der ligger ude i ingenting og med få huse. Lyngby / Trustrup har alt hvad der skal til for en god udvikling. Hvad blev der af de store visioner af Norddjurs Kommune fremlagde for Lyngby / Trustrup i Trustrup-Lyngby skal i fremtiden opleves som letbanestrækningens mest attraktive landsbyområde for bosætning gennem fællesskab og aktivitetsmuligheder for alle. Planen og visionen er i god tråd med Norddjurs Kommunes vision om, at vi sammen skaber grundlaget for at leve et godt liv med muligheder for alle. I Trustrup-Lyngby med en velfungerende børneby som centrum for aktiviteter samt aktive foreninger, som giver borgerne et liv med gode oplevelser. Det er et område, hvor der er plads til alle, ung som gammel, og alle har mulighed for at være med i fællesskaberne. Det er samtidigt et område, hvor der er fokus på de nye mulig- heder, som letbanen vil give borgerne. Ligesom Norddjurs Kommunes vision for kommunen, så er det kun sammen, at vi kan gøre Trustrup-Lyng- bys udviklingsplan og vision til virkelighed Først 1

20 4. Fam. Hansen 5. Søren Larsen 6. Gitte Rasmussen 7. Søren Bilde Nielsen Børneby Mølle en bæredygtig skole. Logik på alle fronter. Skolelukning Udvikel istedet for afvikling lukkede i plejehjemmet, ja det var ikke fyldt op. Fordi Norddjurs Kommune valgte flytte ældre på andre plejehjem i Grenå, der skulle fyldes op først. I lukke ikke kun en skole, men et helt samfund. Hvem skal være med til at betale til kommunekassen, hvis Trustrup/Lyngby bliver et spøgelsesområde. Lyngby / Trustrup vil blive bosat af ældre og dem med lavindkomst og dem der er stavnsbundet. fordi de ikke kan sælge deres huse. Ja, der er lille elevtal på Toubroskolen, som har haft problemer som er løst og elevtallet er stigende. Men det har Norddjurs Kommune også stor skyld i. Det kan jo ikke være rigtig at Kommunen har så lang tid inden de går ind og afhjælper de problemer der var. Kommunen var jo velvidne om den elevflugt der var på et tidspunkt. I dag er Toubroskolen en god skole. Og det er ikke værre for elever fra Grenå at tage bussen herud end det er for elever fra Toubro skolen at tage bussen til Grenå. Norddjurs Kommune går fra udvikling til afvikling af Lyngby / Trustrup på få år. Til vores politiker i Norddjurs kommune. Først vælges det at Mølleskolen skal lukke også bagefter Toubro... så vælger man at det må i selv finde ud af, at finde en løsning på. (Ja eller sådan føles det i hvert fald) Hold jer til jeres plan om besvarelsen af Børneby Mølle, og få den bæredygtige skole i ønsker jer. Ved besvarelsen af Børneby Mølle, vil man stadig have en skole der blander land og by... Og man vil stadig kunne tilbyde by børn et mindre skole tilbud. (husk det er ikke alle der trives på en stor skole, og derfor er der behov for en landskole lige uden for Grenå) Frygten for os forældre om at sende vores børn til Toubro er stor, for hvad nu hvis den plan der er om at lave en bæredygtig skole ikke holder stik. Hvad nu hvis vores børn skal flytte skole endnu en gang??? Der er mange planer der skal lykkes for at gøre en skole med 60 elever bæredygtig. Frem for en skole med 150 elev og med stor opbakning fra forældre gruppen. Børneby Mølle er helt klart en skole der bliver VALGT TIL frem for fravalgt. Beliggenheden for skolen, skal klart også overvejes da, der er langt for by børn der ønsker en landskole at komme hele vejen til trustrup/lyngby. Og selv for os er det den forkert vej, så vores barn vil aldrig komme den vej, da vi køre mod Grenå hver dag og de ældre søskende går i skole i Grenå (7 og 9 klasse), så klart at lillebror skal med samme vej, og være en del af fællesskabet på Kattegatskolen. Det er så vigtigt at der kommer noget ro på nu, og det er vigtigt at vores børn ikke skal gå og være bange for at deres skole lukker. Og vi skal helt klart tænke på vores ansatte på skolerne. Derfor er det også det rigtigt valg at bevare Mølle skolen. Da der helt klart er en fremtid i skolen. Børneby Mølle vil tage imod alle børn, forældre og ansatte med åbne arme og byde velkommen til et fantastisk fællesskab i skønne omgivelser. En skole i god trivsel og sammenhold. Så valget er nemt... bevar børneby mølle og få den bæredygtige skole i ønsker jer Vi her i 8570 har så meget at tilbyde, vi får flere og flere børn så vores børnehave ikke kan følge med og de skal også bruge vores dejlige skole som ligger som den eneste rigtige placering. Alle de kære børn ude fra landsbyerne mod syddjurs kommune skal ikke bruge længere tid end de gør lad os nu mødes så tæt på midten som er Toubro Børneby. Lad vores børn lide lige meget så der ingen forskel er. LIGE BØRN LEGER BEDST. Så Toubro Børneby er den eneste rigtige tilbud her i syd. Og så er al den tid som i har brugt masser af med planer for området i 8570 heller ikke spildt. Brug nu fornuften så skal resten nok komme med tiden. Træf en beslutning og stå ved den. Vis at i kan klare turbulensen så står i også stærker ved næste kommune valg. Mvh Søren Larsen Far til 2 fra Toubro Børneby og mand til en kone som er ansat på Toubro også. Kan simpelthen ikke forstå at man ikke kan se at det mest logiske er at beholde mølleskolen. Klasserne på toubro er slået sammen for at kunne undervise. Mange børn som hører til toubro går på rosmus og mølle så forældrene har jo valgt toubro fra. Og det med letbanen ja folk har jo ikke valgt toubro selvom toget har kørt igennem Trustrup. Så hvad får jer til at tro det sker bare fordi det hedder letbane istedetfor tog!!! Denne kamp om skolerne har været mudderkast og beskidte udtalelser og glæder mig til en afgørelse. Vores valgt stå fast og det bliver som mange andre vi har talt med ikke toubro vi vælger hvis Mølle lukker. Mit høringssvar ligger som vedhæftet fil Download 2

21 8. Lone Mygind Petersen 9. Rikke Mikkelsen 10. Tage og Lone Severinsen Hvorfor ikke lukke en skole i Grenaa? Kære politikere Børneby Mølle attraktivt for pendlere, der vil bruge letbanen I har som byråd i Norddjurs Kommune et kæmpe ansvar for de problemer, som vi alle står i nu. Besparelser er bydende nødvendigt, men hvis der absolut skal lukkes en skole, hvorfor så ikke én i Grenaa? I kan vælge at lukke enten Toubroskolen eller Mølleskolen, hvilket for begge skolers elever vil have kæmpe betydning i deres daglige liv med øget transporttid og langt til skolekammeraterne lukkes en skole i Grenaa, kan det ikke have samme betydning for disse elever og deres familie. Betydningen for lokalsamfundet i landområderne kan der vist efterhånden heller ikke herske nogen tvivl om. Se uddybende kommentarer i vedhæftede fil. Med venlig hilsen Lone Mygind Petersen Kære politikere, Det, I har udsat os for i de seneste måneder, er uanstændigt og ansvarsløst. Det kan I simpelthen ikke være bekendt. Det er jer der er valgt til at varetage kommunens økonomi og borgernes bedste. Det lever I på ingen måde op til med dette økonomiske rod, tankeløse beslutninger og fralæggelse af ansvar. Det er tankeløst at lukke noget, der fungerer og fralæggelse af ansvar at vi som borgere skal være med det at træffe afgørelsen. Det skaber utryghed at I hele tiden ændrer præmissen for Mølleskolen og Toubro. Først skulle Mølleskolen lukke, det skulle den så ikke alligevel. Nu skulle Toubro lukke. Nå nej, nu skal skolerne så indbyrdes vise, at de kan samarbejde om at etablere et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenå. De seneste måneder har været hårde, for børnene, forældrene, ansatte og jeg som borger har brug for, at I som politikere tager ansvar og kommer med en afgørelse. SNART, for det her er ikke rimeligt længere. Vi er under pres, et pres skabt af jer politikere. Et pres skabt blandt andet af den usikkerhed vi går i. Flere spørgsmål melder sig: Hvis Børnebyerne Mølle og Toubro ikke bliver enige om et samarbejde inden deadline, bliver der så ikke et skoletilbud syd for Grenå? Er det her en måde at redde jeres udviklingsplaner for Trustrup og den glorificerede letbane? (En letbane der jo, når alt kommer til alt, er et tog. Der har kørt tog gennem Trustrup i mange år) Helt personligt kommer mit barn ikke til at være en brik i jeres politiske spil. Hvis ikke et kommende skoletilbud syd for Grenå kommer til at være på den nuværende Mølleskole, så bliver Rosmus skole vores valg. Rosmus for her kan jeg mindske risikoen for endnu et skift for mit barn. Jeg tror simpelt hen ikke på, at Toubro kan trække nok elever til skolen og dermed sikre en overlevelse på sigt. Jeg tror på at Mølleskolen med den nuværende placering er og bliver et godt og ikke mindst nødvendigt alternativ til de børn, der ikke trives på de store skoler i Grenå. På det punkt er Toubro ikke placeret ideelt, og heller ikke selv om letbanen kommer til byen. Med den økonomiske situation, I har skabt for jeres borgere tænker jeg, fremtiden kommer til at byde på yderligere besparelser. Så hvor længe kan I retfærdiggøre at holde hånden under et skoletilbud beliggende i Trustrup/ Lyngby? Mølleskolen har et solidt fundament at bygge videre på. Det er en skole med økonomien på plads og et stigende elevtal. Noget andet er, at hvis en kommende skole bliver placeret på Toubro, hvad så med Djurslandsskolen? Hvor skal den placeres? Skal den på Mølleskolen? Hvis ja, hvad tror i så, det kommer til at koste at bygge den om til de rammer, som Djurslandsskolens elever har? Jeg er sgu ikke imponeret over jeres manglende overblik og tilgang til denne proces. I har ikke vist stor interesse i at lytte til de gode og faglige argumenter til det kommende budget for kommunen. Det være fra forældre, lærere, pædagoger med flere. I kører jeres eget løb, meler jeres egen kage og håber på genvalg. Jeg vil sådan håbe for kommunens fremtid, at vi får nogle politikere, der ikke kun tænker på genvalg men vil det bedste for kommunens borgere. Det må siges, at der lige nu er plads til forbedringer fra jeres side. I hele denne skoledebat er der gentagne gange blevet nævnt vigtigheden af at have en skole nær letbanestrækningen i håb om at nytilflyttere finder det attraktivt at flytte til kommunen. Når man kører syd for Grenaa, ses der ved udgangen af byen et stort skilt med oplysning om byggegrunde til salg i Hesselparken : Et meget attraktivt område syd for Grenaa nær by, skov og strand og med cykelsti til Børneby Mølle - og nær letbanen, der får et trinbrædt ved Hessel. Mon ikke nytilflyttere vil finde dette attraktivt? At kunne bo nær byen, men kunne vælge en landskole? Med den gode omtale Børneby Mølle har, og alle de børn man kan se, der har valgt skolen (også børn både fra Download 3

22 11. Djurslands skolen 12. Shopfitters Denmark ApS 13. Sara Kistrup Høringssvar fra Djurslandsskol en om de forhold, som berører os. Høringssvar, Shopfitters Denmark GIV OS DRØMMEN OG MULIGHEDEN TILBAGE! skoledistrikt Grenaa og Toubro), ville vi som tilflyttere, da vælge at bygge et hus i Hesselparken - det er jo blot få minutter længere pendlertid fra Trustrup i letbanen. Er disse betragtninger taget med i kommunens udviklingsplaner og visioner for området syd for Grenaa? Se vedhæftede. Venligst se vedhæftede. Til Politikerne. Nu er det på tide at i vågner op og står ved jeres oprindelig beslutning fra første høringsrunde. Vær de ansvarlige, for i har været medskabere af KAOS, disharmoni og mudderkastning mellem 2 skoler. At vælgetoubro skole til at være den nye skole i syd, under et nyt navn, vil være den mest logiske geografiske placering, da vi er den første by man kommer til, når man kommer af hovedvejen fra Århus. For mig at se handler det pt ikke om antallet af børn på den enkelte skole, da den nye skole vil skulle have et nyt navn, 2 personale og børnegrupper vil skulle fusioneres og 2 kulturer skal sammensmeltes til en helt ny og bæredygtig kultur. Dette vil kræve et stort arbejde... Så stop mudderkastningen og lad os kigge på faktuelle ting. Hvad kan det enkelte sted tilbyde i den givne ramme. Så vidt jeg er orienteret, så er Toubro skolen i bedre stand end Mølleskolen. Toubro og Mølleskolen kan rumme det samme antal elever, uanset hvor mange der går her nu. I forhold til Djurslandsskolen, så er djurslandsskolen meget andet end børn fysiske handicap og består af mange afdelinger, hvor det er de kognitive udfordringer, som spiller ind. Så tænk kreativt og tag nogle af kommunes bygninger i brug fra de nedlagte plejehjem eller skoler. Toubroskolen ligger i et lille landsbysamfund, hvor befolkningstilvæksten er opadgående, det er muligt at købe et hus, selv for førstegangskøbere eller købe sig en byggegrund og bygge drømmehuset. Det er en by hvor der pt. er fuldt hus i vuggestue og dagpleje og børnehaven er også godt fyldt! Her er et rigt foreningsliv, som drives på og i skolens facililteter og blandt andet af frivillige krafter: Sjov lørdag, ungeklub fra klasse en til to aftener om ugen, skydeklub under skolen, musik, FOF-kurser, Team Gym Djurs, fodbold og håndbold. Efter overbygningen blev fjernet, led foreningslivet, men der er fuld fart på det igen og idéerne er mange er et område med masser af muligheder også på skoleområdet. Der er 2 nærliggende skove, som bruges flittigt af skolen og børnehaven. Derudover er der Nordsøen, som også bruges i undervisningen. Det er et lokal samfund, hvor der er en tankstation med tilhørende kiosk, en dagligvarebutik i form af "min købmand", lægehus og en masse andre erhvervsdrivende, som bakker om en bæredygtig skole i SYD placeret i Toubro skolen er også en bæredygtig skole i form af at have erhvervet et grøn flag grundet en miljørigtig tankegang og en køkkenhave, som skal være en del af skolekøkkenet og lære børnene om "fra jord til bord". Trivslen er opadgående og kan slet ikke sammenlignes med den forrige, efter at personale og ledelse i samarbejde med kommunen fik lavet en plan for håndteringen af dette. Ja, det er rigtigt at klasserne blev slået sammen, men det har bestemt ikke været dårligt for hverken børn eller personale, men giver muligheder og stiller krav om at tænker ud af boksen, for at tilgodese alle. Det kan man vel også kalde at gribe i egen BARM! Personalet på Toubroskolen har i det seneste år skabt anderledes valgtfag, hvor klasserne deltager på kryds og tværs. Her kan nævnes "venner på tværs", "boldspil og leg", "lektiecafe", "træværksted", "cykelværksted" osv. Min egen søn i 0. klasse valgte lektiecafé af egen fri vilje, til trods for at han faktisk ikke har lektier. Men i lektiecaféen finder personalet passende opgaver til ham, hvor det enten hjælper eller udfordrer hans faglige niveau. Min oplevelse af Toubro skolen er meget positiv, til trods for at jeg var skeptisk fra start og vi var tæt på at vælge anderledes. Jeg kan intet udsætte på Toubroskolens faglig niveau og har også kun oplevet at der bliver taget hånd om problemerne, når de opstår. Glem de gamle dårlige historier om Download Download 4

23 14. Fjellerup og Omegns Borgerfore ning 15. Nicolai stærk 16. Nicolai stærk Ja tak, til bæredygtige skoletilbud i hele Norddjurs Kommune - i en skolealliance Skole lukning Skole lukning Toubro, da de slet ikke kan bære vand længere. Her er et lokalsamfund, som vil skolen, som står sammen og vil skabe udvikling. Hvis i tænker i et større perspektiv, så ville det også være en mulighed, at have børn fra Grenå på Toubro, som enten ikke kan være i de store rammer med 3 klasser på hver årgang eller som har forældre der arbejder i eller mod Århus. Derudover skulle kommunen begynde at overveje en fordeling af 2 sproget børn af anden etnisk herkomst, så det ikke kun tilfalder en enkelt skole i Norddjurs og at man gentager problemerne fra de såkaldte Ghettoskoler i Århus kommune. Mulighederne er mange... det handler bare om at se dem. Så kære politikerer giv 8570 mulighed at fortsætte det gode arbejde, skabe den udvikling, som i selv har sået frø til og placer den nye skole i SYD på Toubroskolen!! GIV OS DRØMMEN OG MULIGHEDEN TILBAGE! Se vedhæftede. Kære politikere i Norddjurs. En kæmpe tak til jer for jeres selverkendelse - at bede folket omkring mølle og Toubro skole om at finde en løsning er simpelthen noget af det mest geniale i har gjort i denne proces - for det er jo tydeligt for enhver at det med at træffe fornuftige beslutninger er uden for jeres kompetence område. Jeg vil hverken anbefale den ene eller anden skole, for er sikker på at begge har en masse kompetencer, som tilsammen vil kunne tilbyde det bedste skole tilbud i Norddjurs og som by skolerne vil misunde. Men tag et kig på jeres kort over Norddjurs kommune og placer en nål for hver skole - i vil da få et overblik over hvor stort et område i lukker ned - kig på hvad der udover en skole er attraktivt i området og i vil der, få en meget godt indikation om den rigtige placering. Ja vi kan også udvide "konkurrencen " og slå plat eller krone - eller hvilken skole får først placeret en svane i skolegården. Jeg tror ikke på at letbanen får nogen betydning for de børn som fremover skal gå på Toubro, men det gør den uden tvivl for de forældre som skal til Århus. Jeg kører tit mod Grenå om morgenen, og hold op der holder mange biler på Alsø bakken og drejer mod mølle, jeg ser desværre ikke ret mange børn på cykelstien. Jeg oplever derimod selv transporterende børn både fra Lyngby og Trustrup siden og disse ses også efter skoletid når de sammen følges ad til fritids aktiviteter. LAD LANDSBY SAMFUNDET LEVE, FOR DET ER SÅ SKØNT AT OPLEVE LIV, OGSÅ EFTER SKOLETID. Kære politikere i Norddjurs. En kæmpe tak til jer for jeres selverkendelse - at bede folket omkring mølle og Toubro skole om at finde en løsning er simpelthen noget af det mest geniale i har gjort i denne proces - for det er jo tydeligt for enhver at det med at træffe fornuftige beslutninger er uden for jeres kompetence område. Jeg vil hverken anbefale den ene eller anden skole, for er sikker på at begge har en masse kompetencer, som tilsammen vil kunne tilbyde det bedste skole tilbud i Norddjurs og som by skolerne vil misunde. Men tag et kig på jeres kort over Norddjurs kommune og placer en nål for hver skole - i vil da få et overblik over hvor stort et område i lukker ned - kig på hvad der udover en skole er attraktivt i området og i vil der, få en meget godt indikation om den rigtige placering. Ja vi kan også udvide "konkurrencen " og slå plat eller krone - eller hvilken skole får først placeret en svane i skolegården. Jeg tror ikke på at letbanen får nogen betydning for de børn som fremover skal gå på Toubro, men det gør den uden tvivl for de forældre som skal til Århus. Jeg kører tit mod Grenå om morgenen, og hold op der holder mange biler på Alsø bakken og drejer mod mølle, jeg ser desværre ikke ret mange børn på cykelstien. Jeg oplever derimod selv transporterende børn både fra Lyngby og Trustrup siden og disse ses også efter skoletid når de sammen følges ad til fritids aktiviteter. LAD LANDSBY SAMFUNDET LEVE, FOR DET ER SÅ SKØNT AT OPLEVE LIV, OGSÅ EFTER SKOLETID Download 5

24 17. Tina Høg Lind 18. Dorthe Jensen 19. Dorthe Jensen 20. Camilla Boserup Målsætningen er: Toubro skole Beliggenhed Beliggenhed ja tak til skoletilbud i syd på Toubro skolen 21. stefan bak høns uden hoved Se vedhæftet fil Toubro for altid!!! Vi er tilflytter fra Viby J. i Århus og vi kan simple ikke forstå at når man nu så gerne i kommunen vil have at der er flere der flytter til Norddjurs, at man så vil lukke Toubro skole ned, som der ligger bedst central, sagt fra borgemester egen mund og der bygge grunde der er solgt på grund at der er Toubro børneby. Der folk der havde skrevet under på købs aftaler af grunde, som der har børn og venter sig med tvillinger, som der nu er i gang med trække købs aftalen i land. Bare fordi at kommunen er bange for at stå fast ved at dert var Mølle skolen der skulle lukkes. Vi har en dreng som der går på Toubro skole i 3 kl. og det ikke bare ham der har fået en masse nye venner, det er hele familien der har. Der er næsten ikke en dag hvor der ikke er en legeaftale i hus. Dette frygter vi vil stoppe hvis Toubro skole lukke ned, da der bliver længe kørelse fra og til skole og klasse venner. Da vi ikke har tænkt os at det skal være Mælle skolen der vælges, det bliver nok en skole fra Syddjurs. Da jeg selv personligt ligger og køre til og fra Århus hverdag. Vi har en anden dreng på 5 år, der skal starte i 0 kl. på Toubro skole efter sommerferien og de er allerede i gang med at gøre dem skoleklare Toubro børnehave og skole. Han har også fået en masse nye venner og har oplevet at være til den første fødselsdags fest, helt af alene uden resten af familien, han var overstolt den dag. Til sidste har vi vores lille datter på 10 mdr. som d. 16 aug startede i toubro vuggestue, hvilket der gik over alle vores forventninger med indkørselen og hvor glad for at hun er for at være der og hun kommer også til at starte på Toubro skole, når den tid kommer at hun har skolestart. Vi er så supper glade for Toubro Børneby som der gør det muligt for vores familie at det kun er et sted der faktisk skal afleveres og afhentes og at faktisk den store selv kan køre til og fra skole. Dette giver vores familie mere familie liv. Da vi ikke har lange køreture til og fra skole, sfo, børnehave og vuggestue. Toubro skal blive!!! Mvh Dorthe Jensen mor til 3 Beliggenhed Beliggenhed Toubro har den bedste beliggenhed i syd Greenå, det har i også selv sagt!!!! Letbanen kommer til at have holdeplads i Trustrup, når den kommer op at køre. Trustrup er den første by som folk møde når de kommer kørene fra f.eks Århus. Der er en masse nye som gamle virksomheder der har beliggenhed enten i Trustrup og Lyngby. Der er nyt pizza sted der er ved at åben i Trustrup. Toubro Erhvervs netværk udtaler sig om, hvor vigtig det er for dem, at deres ansatte har mulighed for at sende deres børn på en skole hvor de er selvhjulpen i forhold til at kunne bringe sig selv til og fra skole. Så de kan have et arbejde hvor der er brug for at de kan have skæve arbejdstider. Vi er masse i Trustrup og Lyngby der er tilflytter fra f.eks Randers el. Århus, hvor det vigtigste var for os, at der var Toubro skolen, da vi skulle vælge hvor vi skulle bo. Folke er ikke færdig med at flytte til Trustrup el. Lyngby fra større byer. Der grunde der er blevet solgt og huse. Det er unge familier der flytter her til, på grund af skolen og den nærhed der er på Toubro Børneby, da de ikke mere ønske den hektisk hverdag der er i storbyer, de ønske mere tid som en familie og folk er ikke færdig med at føde nye beboer. Men er bange for at det holde op, hvis i vælger at det er Toubro skole der skal lukke. Toubro har den bedste beliggenhed!!!!! Mvh Dorthe Jensen Mor til 3 Børn i Toubro Børneby se vedhæftet fil personligt syntes jeg at i inde ved kommunalbestyrelsen ikke har haft hoved skruet ordenligt på. først den ene skole så den anden skole atju atju i burde skamme jer. som det ligger nu er der lagt op til nabokrig grundet jeres ubeslutsomhed og ringe orientering om hvordan det ser ud her i den sydlige del af kommunen. vi har vist jer at vi ikke slås ud her ved toubro skolen, selv om i ved jeres korte høringsvar ikke regnede med vi kunne når at stå samme, det i ikke havde regnet med var at vi i dette lokal samfund allerede stod sammen om vores værdier, som nu ses tydeligt at toubro er og bliver en kerneværdi for vores familier her i den sydlige ende af kommunen. vores familie flyttede til for et år siden efter nøje overvejelser om hvad kommunen har af tilbud vedr. vores børn og vores muligheder for pasning transport samt nye nabolag. I må hellere løsne Download Download 6

25 22. Ronni Tanker fra en århusianer. 23. Christina Bevar Børneby Storgaard Mølle Heimann Nielsen 24. Ellen Skam jer... Kjeldsen 25. Karsten vestergaar d 26. Dorte Pallesen Bevar toubro Den geografisk rigtige placering er Toubro skole. livremmen og tag huen af for det vil vi sku! ikke finde os i det her cirkus. kan i evt lave et fraflytnings tilbud til alle de borgere der føler sig røvrendt af kommunen. jeg kender ikke til mølleskolen og har heller ikke lyst til at se den under disse omstændigheder i har lagt for dagen de har sikker ligeså fine rammer som vi har, hvordan har i tænkt jer at naboer skal kunne fungere når i lægger dem mod hinanden. jeg håber i ser at toubro skolen som den ligger i den sydligste ende af kommunen skal være skole distrikt syd så vi også kan tiltrækker flere tilflyttere som i virkelig har brug for. mvh stefan bak far/mand/tilflytter/borger nabo. ps ud over håndbog i kloakmester finder der også en i god naboskab... Læs gerne vedhæftede. Se vedhæftede fil. Torsdag D 27. Sep 2018 sprang en bombe i 8570 området... Byrådet har henover natten besluttet at Toubroskolen skal slagtes ALLE og her mener jeg ALLE i området var og er rystede.. Tror jeg taler på de fleste herude s vegne, når jeg siger at det føltes som at blive stukket i ryggen!!!! Kort før sommerferien fik Toubroskolen sit flotte grønne flag og Norddjurs s borgmester deltog ved hejsningen på festdagen... området omkring skolen blev fremhævet, som det det er nemlig et sted hvor et hurtigt voksende stærkt fællesskab byerne imellem giver et helt unikt sammenhold., et dejligt grønt område med skove og marker og børn der klatre i træer og bliver naturligt dejligt beskidte...et erhvervsliv der viser at det her er fælleskamp og både unge og gamle står sammen... Jeg vil ikke være med i mudderkastningen med Mølleskolen, og kan sagtens forstå at de selvfølgelig kæmper for deres sag, MEN alene placeringen er helt ved siden af.! Som mange har nævnt før mig vil børn fra bl.a. Kærby få omkring 23 km til skole og det er vel at mærke hvis man køre direkte og det tror jeg næppe skolebussen gør...de vil få en transporttid på en time i hver ende af dagen... Det er da ikke fair...tænk jer godt om de herrer og damer... Ved I er pressede! men lukker I Toubro, er jeg ret sikker på at der ikke kommer mange nye børn til Grenå, men at I kan føde skolerne i nabokommunen... Med venlig hilsen Ellen Kjeldsen, mor til tre gamle elever og farmor til to nuværende <3 <3 Kære politikere i Norddjurs FDF lyngby-trustrup støtter at skolen i syd skal placeres på Toubro skolen i forhold til at støtte, fastholde og udervikle foreningslivet for alle i den sydlige del af Norddjurs kommune. Hvis foreningslivet som helhed fortsat skal være tilgængelige og bæredygtig, er det nødvendigt med en skole/børneby i området. Formanden FDF lyngby-trustrup Karsten Vestergaard Til politikerne i Norddjurs. Den geografisk rigtige placering er Toubro skole. Jeg er flyttede fra Grenå til 8570 for ca. 10 år siden. Jeg blev meget positiv over samfundet i denne del af kommunen (8570). Et samfund med nogle gode tilbud / rammer som er værd at bygge videre på. Vores datter går i 1 klasse på Toubro skolen. Vi havde vores bekymring da hun skulle i skole, om vi valgte rigtigt da skolen ikke har haft de bedste rygter. Men blev enig om at man må støtte op om sit lokalsamfund. Støtte op omkring at der også skal være skoler på landet. Det har vi aldrig fortrudt. Der er en stor opbakning fra forældre gruppen, som jeg også syntes at det har været synligt i de forgårde måneder. Toubro skolen er blevet en god skole som nu tager ansvar, som en skole skal. Det ses bare på elevtallet i 1 klasse. Der har været fraflyttere, ikke fordi de fravælger skolen. Men de har flyttet til en anden kommune eller land. Men desværre er et ry er altid svært at komme til livs. Rammer / omgivelse: Toubro er en skole der er i rigtigt god stand. Gode store bygninger, hvor der er plads til samle kommunens børn. Der er kommet nyt tag på skolen. De fleste vinduer, døre, gavlpartier er også skiftet. Både ude og inde er Toubro blevet renoveret en del i det sidste par år. Skolen står lyst og dejligt med lille gårdhave inde i selve skolen. Der er meget udendørs areal til skolen, med dejlig legeplads ved Sfo, som også benyttes i skoleperioden. En dejlig skolegård og en stor græsområde ved skolen. Der er en god gymnastiksal og en dejlig stor hall som også er tilknyttede skole. Ved Sfo er der træer som børnene kalder for den lille skov, hvor børnene leger en del i. Download Download 7

26 Der er også et område hvor børnene bruger værktøj, de bygger på deres træhus. Børnene har også en lille hytte de kan leger i. Der er et bålsted som børnene benytter til snobrød osv. Der er et område der bliver spæret af, så børnene cykler en del når vejret er til dette. De fleste børn lærer at cykel de første par måneder de er i tidlig Sfo. Børnene er meget glad for at gå i Sfo og skole i Lyngby. Der er så mange muligheder ved og omkring skolen. Vil lige nævne at børnehaven er bygget sammen med skolen, det er kun en dør (aflåst) der imellem skole og børnehave. Dette giver også mange fordele for børnene både i skole, børnehaven, vuggestuen og dagplejerne legestue som ligger i børnehaven. Toubro skole har de ydre og ind rammer I søger. Det er også den skole der ligger geografisk bedst placeret i den sydlige del. Det er den skole man først møder når man kører ind i Norddjurs fra sydsiden. Den skole som ligger på landet og ikke på grænsen af Grenå. Skolevej: Fremtiden letbane skal også tænkes ind. Letbanen skal nok komme. Toubro skole er også den skole der ligger på landet med den rigtige placering i forhold til mulighed at gøre brug af toget. Skolebussen kører forbi togstationen. Der er også cykelsti fra Trustrup til skolen med belysning, hvis eleverne ikke vil benytte skolebussen. Det er skolen i den sydlige del af Norddjurs der ligger korrekte placering, når der skal tænkes skolevej (tid i bus) ind for børnene. At alle børn skal køres ind til Grenå eller kanten af Grenå, vil give nogen børn for meget tid i bus. Igen vil jeg nævne Toubro er den skole, der har den eneste rigtige placering når man skal ligestille alle børn m.h.s. til den "tid" de bruger i skolebus. tænk trivsel for børnene ind. Vækst til landområderne / kommunen (tænk fremtid ind,) kommunen Skolen er en af grundpillerne i ethvert samfund, også lokalsamfund uden for byerne. Skal vi i denne del af Norddjurs kommune blive ved med at havde et samfund på landet er vi nød til at tænke på vigtigheden for at give landsamfundet mulighed for en godt uddannelses system, som ikke kun ligger ved Grenå, og omegn. Tænk vækst med ind i valget af skoler, er nødvendig. I dagens Danmark er bevidstheden om lokal skolegang den vigtigste parameter for de unge par eller børnefamilier, som ønsker at deres fremtidige bopæl skal være i et mindre samfund (bo på landet) end i en større by. Hvis der ikke er sikkerhed omkring områdets skolegang standser tilflytningen til byen og foreningslivet vil over tid dø ud. Den sydlig del af Norddjurs bliver øde, vil ikke tiltrække tilflyttere fra Aarhus kanten. Hus priserne falder, det bliver en øde indkørsel til Norddjurs / Grenå. Væksten vil gå i stå i det sydlige del af Norddjurs kommune. igen vil jeg lige nævne at når letbanen kommer, vil betyde at yderligere bosætning i det område 8570 hvor skoletilbud i den sydlige del af Norddjurs kommune selvfølgelig skal ligge. Der skal tages højde for fremtiden, for vigtigheden af den korrekte placering, at skabe vækst i den sydlige del af i Norddjurs kommune. Der skal også være skole uddannelse mulighed på landet!! Det betyder rigtig meget for byens / områdets udvikling, at der er en fuldt udbygget skole i Den rigtigt placering af en skole, kan og vil være med til at gøre Norddjurs kommune interessant for befolkningen fra Århus siden. Det handler ikke kun at man vil bevare den ene eller den anden skole. Det handler om udvikling i et landdistrikt, midt i den sydlige del. Aktivt miljø: Der er mange arrangementer i området, der er med til at give det gode social samspil for voksen og børn (arrangementerne benyttes både af børn og voksen fra hele kommunen) 2 borgerforinger i Trustrup og Lyngby som har mange arrangementer feks. Fællesspisning, brunch, udflugter, Sankt hans, sensommerfest, juletræstænding m.m. Derud over er der også Sjov lørdag, Fri lørdag, Liv på legepladsen, toubro festival m.m. Der er mange fritids aktiviteter i området: spejder, Lyngby skyttekreds, håndboldt, badminton m.m Området: Der er og bliver lagt mange gode kræfter i området og det trækker i den samme retning en bedre og smukkere område at bo i. bl.a. er der bygget i Lyngby aktivet -og legeplads hvor der er legeredskaber, madpakkehus med stor bænk og gril om sommeren, / shelterplads (2stk) med bål plads, fodboldbane. Der er toiletforhold ved kirken. I Trustrup er der også en legeplads og der er også lavet en park med sø, hvor der er bænke og border området er værd at bygge videre på. så lad ikke et lokal samfund uddød ved at vælge forkert, når I skal vælge hvor kommunen skole i den sydlige del skal være. Så tænker geografisk rigtigt placering, samfund, fremtid og vækst ind i det. Man er nød til og SKAL tænke på hvilken fremtid man ønsker for den sydlige del i Norddjurs 8

27 27. Nicolai stærk 28. Anni Schmidt 29. Lone Jespersen Nej tak til samarbejde Undgå naiv beslutning - bevar børnebyen i Ålsø BEVAR specialklasser kommune. Find den løsning der giver en fremtid, som er med til at skabe vækst i den del af Norddjurs kommune. -Man får ikke vækst ved at lukke for samfundet, udenfor Grenå!!! -Toubro skole den eneste der har den korrekte placering og med gode rammer. Med venlig Hilsen Dorte Ruberg Pallesen, Lyngby, mor til 3. VI VIL KUN OS SELV, VI HAR NEMLIG PT NOGLE BEDRE TAL END DE ANDRE. når jeg omtaler "De andre" mener jeg Toubro. Jeg har i hele forløbet ikke forholdt mig til nuværende tal eller fremtidige tal, for dem er jeg sikker på at kommunen har i et register. Jeg har derimod forholdt mig til at der kun skal være et skole tilbud syd for Grenaa og jeg har været overbevist om at mølle og Toubro tilsammen kunne skabe en skole, som by skolerne ville misunde. At der så bliver kastet mudder og nedgøre en andens skole for at øge chancerne for at redde egen placering er ens mig at se dårlig stil - samtidig lave en rund spørgelse blandt forældre om de ville flytte deres børn ud af kommunen eller til Toubro er mangel på respekt for den kommune man er bosiddende i. Det var så både Toubro og politikkerne der fik en tur. Men at voksne mennesker i en bestyrelse så vælger at gå skridtet videre og melde ud dagen før at Toubro skal besøge mølle - vi vil kun samarbejde med jer, hvis vi får vores vilje og skolen bliver placeret på mølle - det er virkelig pinligt og arrogant og minder meget om en strategi mølle selv har kritiseret i denne proces. Men heldigvis er der stadig et område,som udvikler sig, som vil kommunen, har taget arbejdstøjet på, vil samarbejde og har erhvervsdrivendes kæmpe opbakning. For mig at se har Norddjurs kun et valg tilbage når der skal træffes beslutning om hvor en skole syd for Grenaa skal placeres. Nemlig der hvor der er mulighed for samarbejde, og hvor i selv tidligere har nævnt er den optimale placering. Vil I udvikling kræves det at det gøres i fællesskab og der tages et fælles ansvar. Så min opfordring er at hvis mølle ikke har lyst til at være med og melder sig selv og børnene ud af kommunen, så værsgo BEVAR BØRNEBYEN I ÅLSØ Støtteforeningen for Børneby Mølle har i mange år ihærdigt arbejdet for at bevare skolen og gøre den bedre, så den lokale ånd kunne blive styrket og holdt ved lige - stort sammenhold og stor opbakning fra lokalbefolkningen i årevis til glæde for ledelsen og medarbejdere, der med sin glæde arbejder endnu stærkere og glædessmittende i et styrket arbejdsmiljø til gavn for børnene og hinanden og dermed børnene igen - en positiv spiral! Børneby Mølle har så godt et ry, at den endda også tiltrækker familier fra andre skoledistrikter - det har aldrig været intentionen at dræne Toubroskolen for børn! Den ånd og den glæde, som gør Børneby Mølle så god at være i, vil ved lukning gå tabt og kan ikke bare følge med til et nyt sted - den vil blive tilbage og søge forgæves efter børn og medarbejdere og til sidst flyve helt væk. Hvis Børneby Mølle bliver lukket, vil man føle, at man med al den ihærdighed, der frivilligt er brugt, har været med til at grave sin egen grav eller drukner i sin egen succes (ved at børn er flyttet hertil fra en anden skole) - et signal om, at frivillighed ikke betaler sig! Det vil godt nok være op ad bakke at starte forfra et nyt sted, og mange vil give op og vælge en helt anden skole, som er mere fremtidssikret. SPECIALCENTERET må ikke glemmes - dets succes hører uløseligt sammen med stedet, roen og kontinuiteten. Det er UFATTELIGT SVÆRT for andre at sætte sig ind i, hvor meget ro, rutine og regelmæssighed betyder for de børn, der har specielle behov. Jeg har selv arbejdet som lærer med børn med specielle behov og har herigennem erfaret, hvor meget det betyder; men det var først, da jeg selv fik et barn med specielle behov, at det med hendes opvækst helt gik op for mig, hvor meget det i virkeligheden betyder (- pædagoger og lærere ser ikke alt, og ikke alt kan beskrives). Flytning skaber kaos for disse børn! Norddjurs Kommune er i forvejen kendt i det ganske land for sine dårlige historier - lad nu ikke en ny komme til ved at lukke noget velfungerende i et naivt og tvivlsomt forsøg på at redde et område, som jo alligevel vil kunne klare sig uden en skole i sin nærhed. Bedst er det selvfølgelig med en skole også her; men fremtidsudsigterne er tvivlsomme, og hvis det senere viser sig ikke at lykkes, vil det hele være tabt på gulvet! Med venlig hilsen, Anni Schmidt. (også vedhæftet som fil) Både som pædagogstuderende på 2. år og som mor til en dreng i en af specialklasserne på Mølleskolen, kan jeg ikke understrege nok, HVOR stor betydning det har for de børn, at deres klasse ER PÅ Mølleskolen. Det er DÉT Download 9

28 30. Nicolai stærk 31. Troels Krogh Hansen ne PÅ Mølleskolen! Hjælp søges MØLLE. - BEVAR BØRNEBY MØLLE. sted, DÉT miljø og DÉT personale, som udgør det hele. Det er IKKE noget, man bare kan flytte til et andet sted!! På Mølleskolen har børnene i specialklasserne en HELT UNIK mulighed for, samtidig med, at de går i specialklasse, at være en del af et almindeligt skolemiljø. På Mølleskolen møder alle børn en HELT FANTASTISK anerkendelse og relationerne imellem børnene er GANSKE SPECIEL, og præget af accept og forståelse. Mølleskolen har årevis af erfaring med specialklasser og personalets evner til VITTERLIGT at gøre forskel for de her børn er intet mindre end GULD VÆRD. For slet ikke at forglemme den store succes, som skolen har med at inkludere børnene i den almindelige skole. Det faktum, at man har så TOP PROFESSIONELLE ressourcer I HUSET betyder også, at man allerede fra de første spæde tegn på mistrivsel hos et barn i en almindelig klasse kan gribe ind og afhjælpe med det samme. Mølleskolen er SÅ STOR EN SUCCES og SÅ STORT ET PLUS for Norddjurs, at det simpelthen er komplet hen i vejret overhovedet at få den tanke, at den skole skulle lukkes!! Så derfor LAD FORNUFTEN RÅDE og BEVAR EN SUCCES. HJÆLP SØGES!!!!!! NORDDJURS KOMMUNE står i en situation hvor vi er nødsaget til at sparre en del penge i årene fremover, derfor er vi nødsaget til at trække en streg i sandet og starte på en frisk og se fremad. Til dette søger vi personer, som vil være en del af holdet og som vil kommunen er du individualist og ikke besidder evnen til at samarbejde, så kontakt venligst en anden kommune - det kræver nemlig samarbejde og vilje at gå en mere positiv fremtid i møde. Så besidder du disse kvalifikationer, hører vi gerne fra dig - for det er præcis disse personer, som vi har brug for i denne svære tid og fremover BEVAR MØLLESKOLEN/ BØRNEBY MØLLE. Valget skal snart træffes, og vi forældre går med en masse tanker om hvad der skal ske med vores børn. Vi er forældre til 3, de går i 3 klasse, 6 klasse og 8 klasse. Det går ikke ud over vores de 2 ældste, da der allerede er et godt skole tilbud til dem på kattagat skolen. Frygten ligger ved vores den lille. Hvad skal der ske med ham, skal han flytte til en ny skole, som risikerer at lukke inden han skal i 7 klasse, eller kan han få lov til at blive på den skole som han elsker og har været en del af lige siden dagplejen. Vi synes det er at gamble med vores drengs skolegang, når han skal have så mange skoleskift på få år. Vi er slet ikke i tvivl om, at lukker Mølleskolen så bliver han en del af en by skole i Grenå, selvom han er landbarn. Vi tør simpelthen ikke at flytte ham til en skole hvor der har været elevflugt over en årrække. De siges at Toubro er i frem gang, men vi undre os over hvorfor en del af den nye 0. Klasse så er startet på mølle skolen???? Hvorfor bakker forældrene ikke op om deres skole tilbud der er i deres nærområde??? Man vil lave en bæredygtig skole i syd, og for at lave et bæredygtigt tilbud fra 0.klasse til 6 klasse skal der være 175 elever. (Snit på 25 pr klasse) Allerede på nuværende tidspunkt har skolen 150 elever, så der er ikke mange der mangler for at klasserne bliver fyldt op. Og de kunne jo nemt komme fra Toubro. Der er så mange fordele ved Mølleskolen, den kan bære at man flytter alle 60 børn fra Toubro skolen til vores lokaler. Børnene kan følges ad og blive ved med at gå i klasse sammen. Derud over vil der stadig være plads til at speciel klasserne kan forblive på skolen. Hvilket er et stort plus overfor vores mest sårbare børn i kommunen. Den er i cykel afstand fra Grenå børn og opland. (Cykelstier lige til skolen) Den ældste børnehave gruppe er nu på 24 børn, som er kommende børn til mølleskolen. Man vil nemt kunne være med i aktiviteter, der forgår i Grenå og samarbejde med de øvrige skoler, da det kan klares på cykel. Det skere flere gange at der er arrangeret cykeltur for mellemtrinnet på skolen. Skolen tiltrækker elever fra mange andre skoler i Norddjurs kommune og det starter skam allerede fra deres spæde start. Vi ser flere og flere der allerede starter lige fra dagpleje/vuggestue. Det siger da noget om hvor attraktivt Børneby Mølle er er familierne i denne kommune Lukker man mølleskolen fratager man børn fra byen, et tilbud på en mindre skole. (Landskole) Det er ikke alle børn der trives i en stor folkeskole. Husk nu på det, jer inde på rådhuset. En anden ting der skere hvis mølleskolen lukker er at, alle møllebørn vil blive spredt ud på flere skoler. Nogen i Grenå, andre til Rosmus og Toubro. Man vil ødelægge livs lange venskaber, og er det fair over for vores børn????? Skal vi tage snakken om letbanen???? Der har kørt tog i over 100 år, toget har altid stoppet i trustrup og alligevel står byggegrundene ledig. Folk der kommer fra århus og er van til by liv og have tingene tæt på sig, flytter højst 10

29 32. Bo Wellejus Simmons Forpost Norddjurs sandsynligt til Grenå, der får de skov, strand og indkøbsmuligheder lige om hjørnet. Det tager vel ca 5 min mere. Og bygge grunde i Hessel bliver SOLGT. Hvorfor bosæt sig hvor der ingenting er??? Til sidst men bestemt ikke mindst og som det VIGTIGSTE i hele denne debat, så handler dette om børnene. Og kun BØRNENE!!!!! Der er 2 lokalsamfund som begge har erhvervsdrivende. Begge har et trinbræt til den skide letbane. Begge har byggegrunde. (Et af stederne bliver der solgt flere end det andet) Begge har forældre og børn der støtter deres BØRNEBY. Begge steder forgår der ting i lokalsamfundet, som er startet af frivillige. Og måske vil en skolelukning gå ud over det, måske gør det ikke... MEN INTET AF DET ER VIGTIGT for det er ikke det, det handler om. Det er vores BØRN!!!!! Og kun dem, og tænk over hvor det får ud over færreste børn og hvor alle børn kan følges ad til næste skoleår. Bevar Børneby Mølle Forstærkning af Toubroskolen og opblomstring i lokalområdet Normalt er det lidt svært at få øje på succeserne når man bor i en kommune, som går under betegnelsen Udkantsdanmark. Den sammenhængskraft og stærke infrastruktur jeg kender fra storbyen er heller ikke at finde. Det er lykkedes at få bevaret en omfartsvej, som Banedanmark ellers ville lukke, men en anden, som bandt et mindre område sammen med Trustrup er blevet lukket, helt inde i hjertet af Trustrup. Men den beskrivelse lyder næsten som en utopi, med den dystre sandhed som vi alle sammen står overfor: - SuperBrugsen Dybvang er lukket - Toubroskolen står til lukning - Rute 120 lukker i Lyngby - En række borgere er blevet afskåret adgang til Trustrup - Og som tak for at få alt det frataget, skal vi betale 1,1 procent mere i skat! (og så kigger vi stadig langt efter den Letbane) Og så har kommunens ageren i øvrigt skab en 3-fløjet intern krig i hele lokalområdet, 4-fløje hvis man tæller toppen inde på Rådhuset med. De to skolers støttegrupper bekriger hinanden, og selvom de to skoler satte sig ned sammen for at finde en løsning på problematikken, er Mølleskolen gået fra forhandlingerne som små børn som ikke kan få sin vilje hele tiden. Beliggenheden for Toubroskolen, gør at dens placering enormt meget mere egnet som skole for skoledistriketet. En stor del af Mølleskolens elever vil kunne optages på skoler i Grenå, da de allerede bor i byen, eller tæt på. Derimod vil der være ENORMT langt for børn herudefra og ind i en skole i Grenå. Samtidig er der mange børn, som i dag afleveres af forældrene om morgenen, vil ikke længere kunne det. En stor del forældre kører mod Aarhus, og ikke mod Mølle eller Grenå. Børnene vil ende med at sidde i mange timer i en skolebus. Børn som i forvejen ikke har meget tid til at se familien, hvis både skole, venner, transport, sport og de anbefalede antal timers søvn også skal presses ind. Herude så vi gerne at Mølleskolen velvilligt overtog Toubroskolens lokaler, og genopbyggede skolen til en af de bedste skoler i landet, uanset om det så ville komme til hedde Mølleskolen, Toubroskolen, Toubro Mølle, Den Nye Samlede Skole, eller noget andet fancy. Det bedste vil naturligvis være at lade skolen blomstre, men der er tre alternativer: - Forstærke busdriften, enten med skolebusser eller forstærkede rutebilsruter, fra Trustrup-Lyngby-Albøge mod Kolind og Rosmus. Meget få børn herudefra vil komme til at gå på Mølle eller i Grenå. - Smide en stor pulje støtte-penge efter en ny Lyngby Friskole, eller lign. Men det kræver en stærk og erfaren ledelse at starte noget nyt op. - Lade Syddjurs overtage området, og driften af de to skoler. Men så skal de nok have hver en krone og øre, som Norddjurs kan skrabe sammen, med i medgift. Så er det da mere fornuftigt at holde fast i eksisterende lokaler, i den fantastiske beliggenhed som Toubroskolen ligger. Mølleskolens struktur har helt bestemt ret til at overleve, men den skal ligge det eneste rigtige sted, som fortrop i Norddjurs kommune, midt mellem Trustrup og Lyngby. Vi har været ramt af rigeligt med modgang det sidste stykke tid, herude. Vi har brug for en saltvandsindsprøjtning, blandet op med bladguld. Hvis alt lukker, og vi samtidig skal betale mere i skat, forsvinder det som vi kom herud for. Skole og købmand, og lave udgifter. Det kommer til at koste os i skattestigningen på 1.1 procent. Derudover kunne vi spare en bil, måske endda begge, hvis vi slog os ned i Aarhus eller Rønde. Og de besparelser kan sagtens tjene de ekstra udgifter til et større boliglån ud at bo i en kommune med dyrere boliger. Så måske er boligerne billigere, men de samlede udgifter ender med at være større herude i Norddjurs. Det er fristende at sige at det at lade skatterne stige, er at tisse i 11

30 33. Bo Wellejus Simmons 34. Lærere og pædagogie r ved Specialklas serækken i Børneby Mølle Fil: Fortrop i Norddjurs Lærere og pædagogier ved Specialklasser ækken i Børneby Mølle bukserne for at holde sig varm.. for måske stiger indtægterne i en periode.. men i takt med at dem, der er har mest at miste (dem med de bedste lønningerne) får rykket teltpælene op, kommer vi virkelig til at fryse herude med de manglende skatteindtægter fra de flygtende borgere.. Så vi skal kæmpe for at holde lokalområdet sammen, med en stærk skole i Toubroskolens lokaler. Vi skal have kæmpet for at få en ny købmand (med Alken som forbillede). Og vi skal have busdrift i Lyngby (en af busserne til Grenå må da kunne få en sidestikker, som minimum). Dét er den fremtid jeg glæder mig til, her i vores dejlig hus, i lille hyggelige Lyngby. Jeg vil lige slutte af med den samme lille anekdote som jeg brugte i mit svar i forrige høringsrunde. Min bonussøn og jeg er på vej ud af vort hjem her i Lyngby, da han siger: - Det er altsammen gråt - Ja, men det skulle dog vist ikke blive regn i dag -.. Brugsen er lige lukket, og nu lukker skolen også.. - Ah, på den måde gråt. Ja, men vi har da heldigvis stadig kirken men ingen præst Det sætter det lidt i relief, hvordan en 9-årig, ret så poetisk og i overført betydning, får udtrykt den måde han bliver påvirket af den situation som lokalsamfundet er havnet i. Med venlig hilsen Bo Wellejus Simmons Fladstrupvej 50, Lyngby 8570 Trustrup Sidste høringssvar blev en lidt rodet "copy-paste" oplevelse fra Word. :-) Her er selve dokumentet i stedet vedhæftet. Personalet i specialklasserækkerne i Børneby Mølle vil hermed gerne gøre opmærksom på vores bekymringer i forhold til en flytning af specialklasserækkerne i Børneby Mølle til en stor skole. 25/10-18 Vi har valgt at lave en tilføjelse til vores tidligere indsendte høringssvar: Allerførst vil vi gøre opmærksom på, at vi pt har 3 elever, der er i inklusionsforløb i almenklasserne her på Mølleskolen, og en er på vej i et forløb. Det er vigtigt at gøre opmærksom på at disse forløb kompliceres af en flytning til en anden skole, særligt da en stor skole for eleverne vil være langt mere kompleks at orientere sig i. Succesfuld inklusion fra det speciale til det almene er en proces, der afhænger af mange ting, blandt andet fælles kultur og samarbejde afdelinger imellem. På Borgermøder har vi oplevet, at der mangler en uddybelse af vores elevers særlige behov i forhold til fysiske rammer. Vores elever vil ikke være i stand til at dele skolegård med den almene skoledel. Det er ligeledes vores skøn at gruppernes indskoling og mellemtrin bør være opdelt. Som vi tidligere har gjort opmærksom på har vi over tid oplevet vores målgruppe ændre sig, og en stadigt voksende del af vores elever har diagnosen autisme. Dette stiller helt særlige krav til faglighed og ikke mindst de fysiske rammer. På Mølleskolen har vi i skoledelen i gruppernes indskoling 3 klasseværelser og et aflastningslokale. Der er direkte udgang til eget udeområde. På gruppernes mellemtrin er der 3 klasseværelser, to aflastningsrum og Specialfritterens lokaler benyttes ligeledes til aflastning i løbet af skoledagen. Der er direkte adgang til egen skolegård med egen multibane fra klasseværelserne. Vores FO, specialfritter, har 4 lokaler, hvoraf de to er på størrelse med klasseværelser. De har egen have, med direkte adgang hertil, ligeledes nem adgang til mellemtrinnets skolegård og multibane. Alle afdelinger er placeret i stueplan, hvilket er optimalt for elevernes behov. Vi har på Mølleskolen relativt gode rammer, men mangler pt aflastningsrum, dvs. private arbejdsrum til de af vores elever, der har særligt behov for ro i undervisningen, da de ved den mindste uro kontinuerligt laver lyde, der i den grad påvirker de øvrige elevers læringsmiljø. Tidligere indsendte høringssvar: En del af vores personalegruppe har erfaringer fra dengang Specialklasserækkerne i Børneby Mølle blev etableret, som resultatet af en lukning af kommunens heldagsskoler og sammenlægninger af andre specialtilbud i folkeskolen. Det er en årelang proces at bygge op, skabe rammer og udvikle en kultur, som alle indskrevne elever kan trives i. Norddjurs Kommunes målsætning om at bruge stadigt færre penge på Specialundervisningsområdet har over en årrække ændret vores elevsammensætning og Specialklasserækkerne i Børneby Mølle modtager i dag elever med komplekse og omfattende diagnostiske vanskeligheder, som forventes inkluderet i vores tilbud. Vi er stolte over at kunne præstere et tilbud i dag, der rummer børn med diagnoser som ADHD, børn med emotionelle vanskeligheder, børn med tidligere skolevægringsproblematikker og børn med diagnoser inden for Autismespektret Download 12

31 35. Sigrid Obsen SYD-skolen skal ligge i Toubro og vi inkluderer disse børn i vores grupper, og på vores skole som helhed. Vi oplever og har erfaret at de fysiske rammer er en vigtig faktor for at vores pædagogiske arbejde lykkes. Vi lykkes med at tilbyde vores elever udefrikvarterer i egen skolegård og have, hvor eleverne i en lille professionelt struktureret ramme kan være mange sammen, på mellemtrinnet 18 elever i skolegården med egen multibane og i indskolingen 12 elever i haven. Vi oplever, at vores elever for første gang i deres skoleliv føler sig inkluderet i en børnegruppe og at de socialt har flere muligheder end tidligere for samspil og kammeratskaber. Hos os forlader mange elever computeren i pauserne, og deltager i leg og boldspil på vores private udeområder. Mange af vores elever opbygger venskaber og drager på den måde nytte af skolens værdifulde fælleskaber i deres hjemmeliv. De fleste af vores elever kan selv gå i kantinen efter mad, de deltager i skolens morgensamling, i emneuger og andre temadage sammen med resten af skolen. Skolens begrænsede størrelse øger vores elevers muligheder for deltagelse markant. Som personale har vi oplevet, at skolens fysiske rammer har været en ekstra pædagogisk håndsrækning. Der er jo fredeligt herude på landet og vi er placeret langt fra byens fristelser. Eleverne lærer derfor et vigtigt alternativ til at stikke af fra skolen, når bølgerne går højt. I stedet bliver de, tillærer sig nye strategier og får afsluttet og løst konflikten, og er på den måde klar til en ny skoledag. Vigtigt er det også at fremhæve at vi har vores egen Fritidsordning, hvor Specialklasserækkernes pædagogiske tilbud fortsætter efter en lang skoledag. Fritidsordningen er placeret i forlængelse af mellemtrinnets lokaler. Fritidsordningens personale har timer i skolen og eleverne kan dermed opleve en rød tråd gennem deres dag. Den fysiske nærhed gør det nemt i hverdagen at lave opfølgning, overlappe og have sparring personalet i mellem. Ligeledes oplever personalet, at de fysiske rammer gør det muligt, at vi altid kan støtte og bakke hinanden op, og dermed også lykkes i vores arbejde med eleverne. Vores bekymring er, om vores elever vil være i stand til at deltage og være inkluderede i samme omfang i et mere komplekst miljø? Særligt vores elever med diagnoser inden for Autismespektret er voldsomt sårbare over for støj, overstimuli, uforudsete hændelser og alle former for forandringer og disse elever har i høj grad behov for at skolen, som helhed tilpasses deres behov. I elevernes nuværende tilbud imødekommes disse behov netop, fordi en lille enhed mindsker kompleksiteten og dermed øger trivslen og mulighederne for det enkelte barn. Vi er naturligvis opmærksomme på at vores fagområde er et udgiftsbelastet område. Dog er det vigtigt at holde fokus på det væsentlige, nemlig at vores målgruppe først og fremmest er elever med et stort udviklingspotentiale. På den lange bane kan det være både samfundsøkonomisk og menneskeligt dyrt, at udsætte denne elevgruppe for kortsigtede besparelser og strukturelle ændringer, der ikke er baseret på visioner, faglig viden og kendskab til opgavens karakter Lærere og pædagoger ved Specialklasserækkerne i Børneby Mølle Vores børn er det vigtigste for os. Sådan tænker både forældre fra Mølleskolen og forældre fra Toubroskolen. Jeg har et barn i Toubroskolen og et barn i specialklassen på Mølleskolen og har intet at udsætte på begge steder, for jeg oplever at begge mine børn trives i høj grad der hvor de går i skole. Det er imidlertid en realitet at vores trygge små skolesamfund skal nyskabes eftersom der ikke er økonomi til at beholde begge steder. Der vil komme flere børn i klasserne og strukturen vil ændre sig uanset hvilken adresse man vælger at placere SYD-skolen på. Skoletilbuddet vil ikke være det samme som det engang var. Den elevflugt og mistrivsel der konstant henvises til når man snakker om Toubroskolen er old news. Jeg ville ønske at man i stedet for at kigge på uaktuelle tal, ville høre på de forældre der har børn på skolen. Jeg kan tydelig se en forandring til det positive fra mit første barn gik på skolen til mit andet barn. Dette er sket inden for de sidste par år, og med den fart den gode udvikling har på, er jeg slet ikke i tvivl om at Toubroskolen har fået vendt skuden og er i rivende udvikling. Toubroskolen fik sidste år et grønt flag af borgmesteren for at være med til at sætte fokus på den bæredygtige udvikling, samt at uddanne børn til at være aktive medborgere der tager hånd om vores natur og miljø. I min optik er det grønne flag også et tegn på at der på Toubroskolen værnes om de gode ting som landsbyskolerne kan tilbyde børnene. Men det er også meget 13

32 36. Thomas Wagner Undring mere. Det er et symbol på at et bæredygtigt miljø ikke kun er de fysiske omgivelser men også et undervisningsmiljø, hvor børnene lærer aktivt og med glæde. Den i forvejen udskældte letbane bliver fremstillet som om, at det er den eneste grund til at den nye SYD-skole skal ligge på Toubroskolens lokaler, og at det er utopi at den vil gøre en forskel i tiltrækning af nye borgere der kommer fra Århus af. Til det kan jeg kun sige at ja der har altid været togdrift i Trustrup, og om toget er på el, gas eller benzin vil nok ikke gøre den store forskel. Det der gør den store forskel er bare det at der nu engang ligger en togstation i Trustrup, og at man derfor HAR muligheden for at tage toget frem og tilbage mod Århus. Da jeg flyttede til Lyngby for 12 år siden var jeg ved at tage uddannelse i Århus, og toget var derfor en vigtig faktor i min overvejelse om hvor jeg ville bosætte mig. Ligeledes min mands da han på det tidspunkt også arbejdede i Århus. Men sporene går jo i begge retninger og når letbanen endelig kommer vil der være god mulighed for at børnene der kommer fra Grenå, eller Hessel kan hoppe af toget på Trustrup station og gå på den oplyste cykelsti hele vejen ned til Toubroskolen. Den mulighed har man ikke ved Mølleskolen, og kommer heller ikke til at have det fremadrettet. Beliggenheden har desuden stor betydning selvom man ikke kan tage letbanen. Der er et stort opland omkring Toubroskolen, hvor der også er skolesøgende børn. Skal disse børn stilles dårligere end de børn der bor tæt på Grenå? Er vi ved at lave en skævvridning i vores kommune hvor alt skal centraliseres og flyttes tættere og tættere på Grenå og dermed længere væk fra resten af Jylland? Hvis ikke der kan etableres et skoletilbud i den SYDlige del af kommunen, frygter jeg at bosætningen af familier går i stå og fremadrettet vil vi ikke kunne tiltrække de ressourcestærke borgere som kommunen har brug for. Mølleskolen har specialklasserne som er en stor del af skolen, og med god succes så lykkes det langt hen af vejen at inkludere spacialklasserne i almenskolen. Hvad der ikke er mange der ved er at Toubro også har en lille afdeling kaldet lilletorv hvor børn med særlige behov har et tilbud. Så vi er måske slet ikke så forskellige alligevel? Men uanset hvor den nye SYDskole kommer til at ligge vil specialklasserne på Mølleskolen ikke følge med, da de flyttes til Grenå. Et tab for Mølleskolen helt sikkert. Det er altid svært at slå to kulturer sammen, og i denne omgang er det kun blevet sværere med al den frustration der er blevet skabt mellem skolerne på grund af handlinger foretaget af politikerne. Dette burde ikke have foregået, men det gjorde nu engang- og hvordan kommer vi så videre herfra? Vi har muligheden for at få indflydelse på den beslutning der uanset hvad ligger fast nemlig at der skal skabes et nyt skoletilbud! Derfor gør det mig ked af det at Mølleskolen ikke vil være med til at samarbejde omkring hvordan vi får skabt et godt og ordenligt skoletilbud, der kan ende ud med at blive rigtig godt, - når vi nu alligevel skal ryste posen. Vi bliver nødt til at se fremad og ikke tilbage. Kald mig bare optimist men jeg tror stadig på at vi kan lykkedes med at få skabt en fremtidssikret og bærdygtig SYD-skole der vil indeholde det bedste af både Mølleskolens og Toubroskolens værdier. De fysiske og geografiske rammer er dog uden tvivl mest optimale i den nuværende Toubroskoles lokaler. Jeg undrer mig kraftig over byrådets tanker om lukninger og/eller sammenlægninger af skoler. Når skoler ligger for langt fra hinanden, tror I så virkelig at forældre er interesserede i at sende deres børn i en skoler der grundet afstanden fra hjemmet er med til at ødelægge enhver form for meningsfuld hverdag for børn? Hvordan kan byrådet med acceptere at børn skal have en times og mere transport for at komme i skole, samtidig med at skoledagen bliver så lang, at der reelt ingen tid er tilbage i hverdagen til fritidsinteresser. Der tales tit om at der undrer politikkere at flere og flere børn køres i skole...hvordan be' om kan dette undre, når I samtidig ødelægger børnenes mulighed for at komme til at gå på en skole der ligger i gå- og/eller cykelafstand fra hjemmet. Og hvordan kan I undre jer over at der er flere og flere "tabte" børn og unge, når I samtidig fjerner børnenes mulighed for udvikling i små klasselokaler, hvor de bliver set og problemer kan opdages i tide?! Hvordan spørger jeg jer i byrådet, havde i tænkt jer at forældrene skal få en hverdag sammen med børnene, når der ingen tid er tilbage? Tror byrådet virkelig at forældre der arbejde i feks Århus kører deres børn i retning af Grenå hver morgen, og på den måde får en yderligere spildtid...dette specielt set i lyset af at den såkaldte "letbane" stadig 14

33 37. Karina Bjørn Pedersen Korrekt placering på Toubro 38. Tanja Den rigtige placering er på toubro! en ting der kommer til at koste en bondegård for dem der skal bruge denne...hvis den engang kommer til at køre! Og tror i alvorlig at forældre sætter deres børn på denne uden toiletter eller voksen opsyn? Hvordan har I tænkt jer at transporten skal foregå når i lukker nære skoler i samfundet? Betaler i omkostningerne både i kroner som menneskelige? Selv flyttede jeg til Trustrup fordi der er fine transportmuligheder den ene og anden vej...men de er ligesom forsvundet i løbet af de fire år jeg har ejet et hus her. Vil i nu også have at al foreningsliv i området skal forsvinde fordi i lukker skolen? Hvordan skal gymnastik og håndbold få tilgang når der ingen skole er, som jo er grundlaget for at børn og unge melder sig ind i foreningerne. Er det jeres tanke at der kun skal være idrætstilbud i Grenå...for den mistanke har jeg da fået! En anden grund at flytte var realistiske huspriser, samt betalbare udgifter...som feks skatten - ja det så det næste I er igang med at smadre. Kan man ikke betale sine regninger, bliver beboerne nødsagt til at sælge deres bolig samt flytte herfra..men hvordan skal de kunne sælge uden at miste en masse penge? Men i er måske interesserede i at folk bare lader tingene stå og rejser...så i kan rive husene ned og få billig jord at sælge? Når folk bliver tvunget til at flytte, så forsvindet alt her...lige fra købmanden, til foreningsliv, til skolen (helt af sig selv) - og hvad tror i så der sker i Grenå...i får præcis det modsatte af det I drømte om. Grenå kommer til at miste beboere, faglært arbejdskraft, købekraftige kunder...i for dermed endnu flere tomme butikker i byen. Folk rejser derhen hvor de får noget for de penge de lægger hver måned! Byrådet virker til at ville centralisere fremfor decentralisere - og det er den helt forkerte vej at gå. Der er en god grund til at mange ikke bor inde i en større by. Det kan være økonomisk, det kan være natur, det kan være at man vil have ro omkring sig - men det ser ud til at Byrådet er lidt som "Animal Farm"... "Alle er lige, men nogen er mere lige end andre" - i er ret ligeglade med at folk er forskellige, bare i får jeres egen kistebund godt smurt! At lukke Toubro skolen er den største fejl i kan komme til at gøre - bare jeres regnestykker burde vise dette, hvis byrådet da eller kan regne. At lukke skolen her vil koste jer meget mere end i kommer til at spare! Det kommer til at koste i kroner og øre, samt at I overser den menneskelige faktor. Der er bedre steder at spare...feks at afskedige ledere samt mellemledere; sammen med deres spindoktorer og specielle ansættelsekontrakter. Og så kan byrådet da være ret sikker på at jeres valg kommer til at ramme jer selv kraftig ved den næste valgrunde - folket glemmer ikke, de er bare alt for tålmodige! Tænk jer nu grundig om. Der er råd til byggeog prestigeprojekter men ikke til en skole...hvad er der lige jeg ikke forstår her?!?!?! MVH Thomas Wagner Set udefra, vil den geografiske korrekte placering af en skole i SYD, klart være på Toubroskolen. Det vil simpelthen være det eneste rigtige at gøre. Mølleskolens placering er alt for tæt på Grenå (nu når der åbenbart kun er plads til 1 skole), og hvis en samlet skole i syd, også skal kunne tilgodese dem som bor længst mod syd, så bliver den nødt til at blive placeret på Toubroskolen. Ellers vil nogle børn fra kommunen få utrolig langt til skole, hvilket ikke kan være rimeligt. Toubroskolen har rigtig meget at tilbyde: en perfekt beliggenhed, gode lokaler, gode idrætsfaciliteter, god legeplads, skov og natur lige uden for. Hvis placeringen af en skole i syd - en landsbyskole - ikke bliver på Toubro, vil der med sikkerhed heller ikke flytte nye ressourcestærke borgere/iværksættere til 8570 området, som ellers er i god udvikling. Og SLET IKKE børnefamilier, da det uden en skole i området, ikke er attraktivt på nogen måde. Alt skal åbenbart centraliseres i Grenå.. Undres desuden over seneste udmelding, omkring manglende vilje til samarbejde om nyt fælles skoletilbud i syd.. Det mest bæredygtige skoletilbud syd for Grenå er uden tvivl på Lyngbyvej 40 hvor den nuværende toubroskole ligger,jeg har selv gået på begge skoler mølle og toubro,og jeg var glad for at gå begge steder. Men toubroskolens placering ligger bare bedst i forhold til det opland der medfølger,det vil være så synd for de små børn som skal køre over en halv time i bus hver vej. De vil jo slet ikke kunne koncentrer sig når først de er fremme. Derudover kan området herude tilbyde en masse andre ting med mange erhvervsdrivende i en forrygende udvikling,som der kan fortsætte hvis vi får endnu flere tilflyttere til,så derfor kan vi ikke undværre en skole og heller ej al foreningsarbejdet og sportslivet som der 15

34 39. Familien Frey- Mortensen 40. Aalsrodeog Omegns Borgerfore ning 41.. Morten Nielsen Bevar Toubroskolen/ børneby som det helt klart mest bæredygtige skoletilbud syd for Grenå. er en masse fantastiske frivillige forældre der arrangere. Med andre ord,toubro kan tilbyde meget mere end bare en skole. De udendørs faciliteter på toubro er helt nye eller næsten lige renoveret,skønne udendørs arealer for alle aldre. I vores hustand arbejder vi begge i Århus flere dage om ugen,så for os vil det ikke give mening at køre den modsatte vej hver morgen med vores børn,men tilgengæld vil det give god mening at sætte dem på cyklen OG ud på cykelstien og lade dem cykle trygt i skole. Når to parter er blevet bedt om et samarbejde,men så den ene part vil stoppe samarbejdet og trække sig,så giver det vel sig selv at skolen skal ligge på Lyngbyvej/Toubro ELLER hvad kære politikere Helt klart skal Toubroskolen/Toubro børneby bestå! Især hvis vi ser på det geografiske aspekt. Vi er i 8570 området ganske stor og den sydligste by herude vil få ret langt til skole i Grenå hvis i vælger at lukke Toubroskolen. Men det vigtigste af alt i ødelægger et helt samfund ved at lukke Toubroskolen! Vi er et stort samfund som i den grad er i udvikling og som i den grad ville komme i større udvikling når letbanen åbnes. Flere og flere vil helt sikkert flytte til vores skønne 8570 samfund, men dette stoppes sandsynligvis vis i vælger at lukke/nedlægge en yderst velfungerende og ret fantastisk skole. Jeg, Monika er selv opvokset i Trustrup, og har selv gået på Toubroskolen i alle mine unge år. Jeg flyttede fra byen i 2006 og i 2013 valgte jeg og min mand at komme tilbage til byen for at bygge vores fremtid. Min mand er fra Horsens og han var ikke et split sekund i tvivl om at vælge at flytte fra en stor by til en meget mindre by, da han kunne høre på mig at vi i 8570 området havde et fantastisk sammenhold og ikke mindst en skole hvor vores børn i fremtiden skulle gå. Derfor valgte vi at købe hus i Trustrup og flytte tilbage til byen i 2013, og vi har ikke i et spiltsekund fortrudt dette. Men for pokker hvor bliver vi triste når vi hører at i stærkt overvejer at lukke vores elskede skole herude og vores chance for at give vores børn de samme gode rammer, kvaliteter og mulighed for fantastiske venskaber som jeg, Monika, havde som barn og som vi begge ønsker for dem. Vi har en søn på 3 år der går i Toubro børnebys Børnehave og er rigtig glad for det og virkelig stortrives deroppe og Vi har en datter på 9 måneder som snart skal starte i dagpleje i Toubro børneby. Vi, som forældre håber så inderligt at i tænker på hvor dumt geografisk det ville være at lukke vores skole. Vi har helt klart den bedste placering syd for Grenå og det kan virkelig ikke diskuteres. Vi er et kæmpe samfund efterhånden. Med nærmest alt der skal bruges. Men vis i lukker vores skole truges vores samfund i den grad og mange vil måske endda vælge at flytte fra byerne herude netop pga af det så manglende skolevalget. Vi arbejder begge mod Randers og Ebeltoft og derfor ville vi ikke vælge en Grenå skole vis vi skulle komme til det triste valg nogensinde. Det ville betyde for meget tid i bilen og for lidt tid til at nyde og hygge med vores familie hjemme. Som en del af 8570 samfundet hør vores udtalelser, hver og en og tag dem alvorligt!! Børneby Mølle Høringssvar fra Aalsrode- og Omegns Borgerforening. Se vedlagte formular. Download Toubro eller Mølle? Toubro eller Mølle? For mig at se er det egentlig ikke så svært. Vil man flytte alt så tæt på grenå som muligt, eller vil man også have liv syd for kommunen. Hvis man lukker Toubro børneby, så lukker man et helt samfund, hvor der er plads til den enkelte. Vores børn kan som det er nu, selv bringe sig selv til og fra skole, enten ved at gå eller cykle. Det er noget vi som forældre er meget glade for, da man ikke er så afhængig af, at man skal have fri kl 16,00 præcis, men godt lige kan blive hvis mester har brug for det. Det gavner så erhvervslivet, hvilket igen gavner vores lille samfund. Sammenholdet er helt fremragende, hvilket sidste demonstration også viser. Letbanen kommer (forhåbentlig) snart til at køre, hvilket vil betyde hurtig transport til Århus. Der er en købmand og en benzintank, hvilket betyder meget for de ældre i vores lille samfund. Der flytter flere børnefamilier til byen, hvilket høre sammen med at skolen ligger hvor den ligger og letbanens komme. Så min bøn til jer er, lad nu for guds skyld være med at have så travlt med at centralisere og tænk på vores lille samfund, ellers tja så bliver det valg igen. Med venlig hilsen. Morten Nielsen 16

35 42. Malene og Jesper Schmidt Bæredygtigt skoletilbud på Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa 43. Ina Thers En bæredygtig skole i sydkommune n skal naturligvis ligge i 8570! 44. Ina Thers Tillæg til høringssvar 45. Mette Callesøe Husk kommunens skatteindtæng ter på lang sigt Se vedhæftet. Se venligst vedhæftede. Har lige indsendt mit høringssvar og har i den forbindelse læst nogle til fordel for Børneby Mølle. De beder politikerne om at forholde sig til fakta, men bruger befolkningsprognoser som argumentation for deres placering. Der bedes samtidig om, at politikerne ikke tager hensyn til følgende faktorer: Letbanen, metropolen Trustrup, byggegrunde, de erhvervsdrivende i Trustrup/Lyngby, landsbyer under afvikling og de manglende ressourcestærke forældre fra Århus med de gode uddannelser og de høje lønninger skal IKKE være en del af beslutningsgrundlaget for en fusionsskole syd for Grenaa. "Det er argumenter fra en ældgammel illusion. Og det er argumenter, som på ingen måde holder. " Er alle vi tilflyttere til 8570 området fra Aarhus igennem årene en ældgammel illusion? Det er netop disse faktorer, som politikerne skal forholde sig til, hvis de vil have økonomi til at drive kommunen videre. Der skal ressourcestærke tilflyttere til, som f.eks. ejerne af Opdrupgård. Vi er selv tilflyttere fra Aarhus og pendler dagligt til Aarhus. Jeg er ansat ved Aarhus Universitet og min mand er ansat som udvikler i en ingeniørvirksomhed. Vi havde ikke bosat os i Trustrup dengang, hvis der ingen skole var. Er vi en ældgammel illusion eller ressourcestærke skatteborgere, som Norddjurs Kommune har brug for at få flere af? Jeg hører at man fra Mølleskolens side ikke har lyst til at sende sine børn til Toubro. Vi i Toubro har det jo på samme måde. Jeg tror ikke det kan undgås, at man i en overgangsperiode får et lidt fladt tilbud hvor nogle af familierne fra den lukkede skole søger andre steder hen end til det nye fælles tilbud i Syd. Vi vil alle være ulykkelige over at få lukket vores skole uanset om vi hører til Mølle eller Toubro. Det er en sorg for børn at skulle skifte skole, og skulle vænne sig til nye rammer, nye lærere, nye venner. Og selvfølgelig har ingen lyst til at skifte til den skole der overlevede på bekostning af ens egen. Men dels vil nogle familier alligevel vælge følge med de kendte lærere til den nye skole, og dels vil overgangsperioden slutte. Nye børnefamilier som ikke var en del af denne konflikt, og som bor i et af de to skoledistrikter, vil gladeligt vælge den skole de hører til, og hvor man fra politisk side har investeret i gode fysiske rammer, dygtige lærere, pædagoger og ledelse. Derfor synes jeg at det er helt forkert hvis man fra kommunalbestyrelsens side lade sig presse til at lukke den skole der ikke råber højest omkring ikke at ville sende sine børn på den anden skole. Vi har det alle sammen sådan! Nogen råber bare højere og med skrappere ord end andre Overgangsperioden skal nok stoppe, og så er spørgsmålet om man har lagt den nye skole så det vitterligt er bæredygtigt eller ej. Som jeg ser det, er der udover sorgen over at miste sin skole, to store emner i spil: Transporttid og betydningen for kommunens fremtidige udvikling. Mht. Transporttid: Ingen af os ønsker at vores børn skal tilbringe en masse tid med transport frem og tilbage til skole. Og da slet ikke efter skolereformen, hvor børnene i forvejen ikke har meget energi tilbage til at være børn og udvikle sig som hele mennesker efter de lange skoledage. Derfor er det egentlig uacceptabelt i forhold til børnenes trivsel at lukke en skole uanset hvilken man vælger. De børn er vores fremtid og skal værnes om. Deres hverdagslivskvalitet kan simpelthen ikke gøres op i penge!! Mht. kommunens fremtidige udvikling: Man har fra politisk side længe fokuseret på Trustrup-Lyngby som et udviklingsområde. Det var vel ikke bare for sjov? Man har investeret penge i området, som vil være spildt hvis man lukker samfundet ned. Det er nemlig sådan, at Trustrup-Lyngby er et område der tiltrækker Århusianere. Her er billigt at bo, samtidig med at der pga. letbanen er kort transporttid til studier, jobs, familie og venner i Århus, og området er derfor helt optimalt for pendlere. Hvis her er en skole, vel at mærke. Folk der er i den Download Download Download 17

36 46. Trine Bevar Børneby Mølle - genindsendt. periode af livet hvor man etablerer sig med huskøb, men endnu ikke har råd til at købe dyre boliger tættere på Århus, har en tendens til at have børn i den skolesøgende alder. Min mand, vores tre børn og jeg, er selv flyttet til Trustrup fra Århus fordi her er en skole. Vi havde aldrig valgt Norddjurs kommune hvis ikke vi havde fundet dette lille smørhul. Og vi er langt fra de eneste! Et hus med cykelafstand til Mølleskolen ville slet ikke have samme tiltrækning, da der ikke er direkte transport til Århus. Desuden har århusianere ofte et mentalt behov for at være så tæt på Århus som muligt, hvormed hver eneste km man skal længere væk fra storbyen bliver en endnu større mental forhindring for at flytte til Norddjurs og vi vil jo gerne have de veluddannede og ressourcestærke til kommunen, ikke sandt? Det er det politikerne selv siger igen og igen. Derfor giver det i min optik bedst mening at lægge det nye skoletilbud i Toubros lokaler. På den måde vil man bevare tilflytningen af ressourcestærke familier til kommunen, hvilket er godt for kommunens fremtidige økonomi. Vælger man omvendt at stoppe med at have en folkeskole i Trustrup-Lyngby, vil tilflytningen stoppe (og flere af de familier der har bosat sig her pga. skolen, vil flytte herfra lige så snart de kan få solgt deres huse). Ikke nok med at man vil lukke et samfund ned man vil også miste penge i kommunekassen på længere sigt. Vi er fra Toubros side mere end klar på at arbejde sammen med bestyrelse, ledelse, lærere og pædagoger fra Mølle, og byde dem hjerteligt velkommen til et fælles skoletilbud i de lokaler der lige nu er vores, men pr. 1/8-19 forhåbentlig også er deres. Der skal spares og der skal spares mange millioner. Det har jeg forstået, men det er mig uforståeligt, at kommunalpolitikere vil spare Børneby Mølle væk. Hvornår kommer det nogensinde til at give mening? Mølle er en børneby, som forældre vælger til, hvilket blandt andet kan ses på det STIGENDE elevtal. Dette må betegnes som en succes. Succeser skal man samle på specielt i krisetider! Det er ikke i krisetider, at man skal satse. Der skal man vælge de sikre løsninger. At satse på Toubro Børneby på grund af en letbane og nyt bosætningsområde virker for mig som utopi. Specielt når liggetiden i gennemsnit er 3000 dage i det eneste område med udstykninger i Trustrup. Hvis borgere fra Århus ønskede at bo i Trustrup, så var de nok allerede flyttet derud. Der har trods alt kørt tog dertil i mere end 100 år. At letbanen med en rejsetid på ca. 10 min kortere skulle ændre på dette, har jeg meget svært ved at tro på. Børneby Mølle har et solidt fundament. Den har en god leder, engageret personale, opbakning i området og en kæmpe forældre opbakning. Alt dette er med til at give stedet en helt speciel ånd. En ånd, som I politikere håber vil flytte med over på Toubro Børneby. Der bliver I desværre skuffede, da det aldrig kommer til at ske. Grunden hertil er for det første at personalet fra Børneby Mølle, ifølge jeres forslag, ikke skal flyttes med, men derimod fyres. For det andet fordi, der kun er ganske få forældre, der ønsker at flytte deres børn til Toubro Børneby. Der er i august 2018 efter budget 2019 udkastet - lavet en rundspørge blandt forældrene på Børneby Mølle. 116 forældre besvarede spørgsmålene. Ud af de 116 besvarelser var der 19, der kom fra et andet distrikt, primært Toubro. Vi er altså en skole, som forældrene vælger til. Forældrene blev efterfølgende adspurgt, hvilken skole de ville vælge, hvis Børneby Mølle blev lukket. Ud af de 220 børn (børn fra almen skole, børnehave, vuggestue, specialskole), som besvarelserne omhandlede, var der 6, der skulle starte på Toubro Børneby. 126 børn skulle starte på Rosmus Skole i Syddjurs Kommune! Har I politikere regnet på hvad det koster Norddjurs kommune, hvis 126 elever vælger en skole i Syddjurs? Vælger I at lukke Børneby Mølle, hvem tror I da, vil turde sætte deres børn på Toubro Børneby? Jeg tør i hvert fald ikke! Med den situation Norddjurs Kommune er i og med den politik der bliver ført, vil man aldrig vide hvornår Toubro Børneby bliver ramt af sparekniven. Lukker I Børneby Mølle, da står I stadig tilbage med en dyr folkeskole i Trustrup og en stor regning til Syddjurs Kommune for de elever, der har benyttet sig af det frie skolevalg. Der skal spares og der skal spares mange penge. Mit forslag er, at de ca. 60 børn på Børneby Toubro bliver tilbudt plads på Børneby Mølle, som har plads nok til at rumme dem. Djurslandsskolen, som i en årrække har haft for lidt plads på en af deres nuværende matrikler, flyttes ind på Toubro Børneby. Herved bliver der stadig holdt liv i letbanebyen og lokalerne bliver stadig brugt til et fornuftigt formål. Tænk jer nu om. Lukker i Børneby 18

37 47. Janni og Peder Larsen "Norddjurs er to gange indberettet for svigt af vores familie og nu vil i gøre det igen" Mølle, så varer det ikke længe førend I bliver nødt til også at lukke Toubro Børneby. Derved er der slet ingen skoler i den del af kommunen og hvem ønsker så at flytte til den del af Norddjurs? I har væltet vores verden! Vi er en familie på fire, som er bosiddende i Grenå. Vores søn på 7 år er, efter en lang sej kamp, blevet diagnostiseret og har fået et skoletilbud i specialklasserne på Børneby Mølle. Endelig var vi ved at få en "normal" hverdag og blive en glad familie igen - og nu vil I tage det fra os! Under graviditeten med vores andet barn, fik jeg/hans mor flere blodpropper, som prægede graviditeten og den første tid efter, med en syg mor og gentagne indlæggelser. Som baby observerede sundhedsplejersken opmærksomhedsforstyrrelser hos vores søn og han fik derfor ekstra ressourcer i dagplejen, hvor han talte for to børn. Dette gav mulighed for afskærmning og særlige hensyn til vores søn, og vi havde en søn i trivsel, trods hans problematikker. Vores søn blev, i slutningen af dagplejetiden henvist til BUC, som dog ikke kunne lave en udredning, da han var for lille. Da vores søn skulle i børnehave, vurderede Lederen, at vores søn ikke behøvede ekstra støtte, og trods henvisning til BUC, protester fra Psykologen fra Familiehuset og os forældre, startede han i børnehave på lige vilkår med de andre børn. Dette betød, blandt andet, at han ikke længere fik den, af ergoterapeuten anbefalede, Trykmassage (som havde gjort enorm gavn i dagplejen), da personalet ikke kunne finde tid pga den manglende støtte. I børnehavetiden havde vi en dreng, som ikke var i trivsel. Han var svær at få afsted og var udadreagerende og selvskadende. Han holdt på sig selv i børnehaven, så alle reaktionerne kom derhjemme, hvilket vi senere har fået at vide, er meget almindeligt for børn med vanskeligheder, da det er i det trygge, de kan udleve deres følelser. Vi følte ikke, at personalet i Børnehaven tog os seriøst, men at de gav udtryk for, at det drejede sig om manglende opdragelse og nærmest bebrejdede mig/hans mor for sygdomsforløbet. Hele børnehavetiden blev blev derfor brugt på at forsøge at opdrage os forældre, frem for at samarbejde om vores søns problematikker. Op til skolestart var psykologen fra Familiehuset inde at snakke specialtilbud, men det afviste Børnehaven nødvendigheden af. Trods ønske fra os forældre, var der ingen lærere med til overleveringsmøde med skolen, men kun lederen af Børnehaven og 2 pædagoger fra SFO. Børnehaven beskrev vores søn som et normalt fungerende barn, som trak sig i større forsamlinger og det "skulle han jo bare lære, at lade være med". Det var os forældre, der måtte fortælle om mors graviditet og sygdomsforløb, henvisning til BUC og hvordan vores søns manglende trivsel indvirkede på hele familien. Børnehavens ord vægtede dog højst og vores søn startede i tidlig SFO uden støtte eller særlige hensyn. I tidlig SFO var der heldigvis en leder, som tog vores søns problematikker seriøst, og en medarbejder som også kunne "se" ham, og tog sig særligt af ham. Der var derfor bedring at spore, og vores søn var nemmere at få afsted om morgenen. Desværre stoppede begge disse personer, kort tid efter. Da vores søn startede i skole, var der igen voldsomme reaktioner hjemme. Vi spurgte dagligt SFO ind til hans dag, og fik at vide, at det gik godt. Efter et par måneder blev vi kontaktet af hans klasselærer, som fortalte, at der var store problemer med vores søn, og at disse havde stået på noget tid, de startede ca 3 uger efter skolestart. Vores søn var udadreagerende overfor både lærere og børn, og han gemte sig og ville ikke ind i klassen. Der opstod en mulighed for fuld støtte til vores søn, da det barn, som skulle have støtte, var væk fra skolen i et stykke tid. Vores søn lavede nu kreative én til én aktiviteter uden for klassen, i en periode, og deltog altså ikke i timerne. Efter et par måneder var dette ikke længere muligt, og vores søn måtte tilbage i klassen. Læreren kæmpede en desperat kamp for vores søn og bad Ledelsen på skolen om et netværksmøde og noget hjælp, uden resultat. I samarbejde med læreren, aftalte vi, at jeg/hans mor skulle hente ham kl 11 hver dag. Efter ca 14 dage gik vores søn amok og kastede rundt med en kæp og stolene i klassen. Vi forsøgte at få fat i socialrådgiveren for, af den vej, at få et netværksmøde, men det var først da vores søns mormor ringede til kommunen og snakkede med meget store bogstaver, at der bliver arrangeret et netværksmøde. På netværksmødet blev det vurderet, at det var nødvendigt med en udredning af vores søn. Skolen og familierådgiveren sagde, at det var nemmest at vi bad om en henvisning til BUC fra egen læge, da det tog for lang 19

38 48. Henrik Og Nadja 49. Lone & Henrik 50. Trine Hansen Skolen i syd skal ligge på Lyngbyvej 40! Bevar Lyngbyvej 40 MØLLE - BEVAR BØRNEBY MØLLE tid gennem PPR. Vi kontaktede nu egen læge, som ikke mente, at henvisning til BUC var hendes opgave, men hun gjorde det for vores families skyld. Lægen var rystet over, hvor langt det var kommet ud, og lavede derfor en INDBERETNING PÅ NORDDJURS KOMMUNE, da hun så os som en omsorgssvigtet familie. Vi fik rimelig hurtigt en tid på BUC, som henviste til PPR og også valgte at lave en INDBERETNING PÅ SVIGT, FRA SKOLEN OG NORDDJURS KOMMUNE. Nu kom PPR endelig ind over, og lavede diverse test på vores søn, som mundede ud i en henvisning tilbage til BUC, til udredning på vores søn. Vores søn fik diagnoserne ADHD, autistiske træk, belastningsreaktion (grundet sygdom under/efter graviditet) og anden belastningsreaktion SOM FØLGE AF ØGET BELASTNINGSGRAD I FORBINDELSE MED SKOLESTART OG SKOLEGANG. Vores søn blev sat i medicinsk behandling og visiteret til Specialklasserne på Børneby Mølle, med opstart efter sommerferien. Vores famile var, på daværende tidspunkt max presset, og vores datter måtte have terapi, hvilket hun stadig får. Det var svært for vores søn at skulle starte på en ny skole, Han følte sig kasseret af den gamle, og følte sig svigtet af sin lærer, som han ellers havde været rigtig glad for, og som var den eneste, vi følte, gjorde noget for ham. Vores søn havde intet selvværd tilbage og troede ikke på, at nogen ville ham det godt. Den første dag på Børneby Mølle var det svært at få vores søn med ind på skolen. Sådan da, har der ikke været noget. På 2 1/2 måned har vores søn har modbevist alle påstande om, at han intet kunne, og er allerede på alderssvarende niveau. 14 dage efter at han startede, sagde han" Jeg er normal, jeg kan være sammen med normale børn". Han blomstrede op og vi så endelig en fremtid med en glad dreng, med glade børn - som en glad familie. Så kom truslen om lukning af specialklasserne på Børneby Mølle. Igen er vores søn begyndt at trække sig fra de andre i skolen. Han reagerer kraftigt hjemme og er udadreagerende, især overfor sin søster. Han er begyndt at sige ting som "Hvis jeg ikke var her, ville i ikke have alle de problemer" og "det var bedre, hvis jeg var død". BUC ser ham som depressions-truet og der er snak om at øge hans medicin. Norddjurs kommune er to gange blevet indberettet, pga af svigt af vores familie. Endelig havde i givet vores søn troen på, at der var nogen, der ville ham det godt, at han kunne noget og havde en fremtid - og nu vil i tage det fra ham... Vil I virkelig være bekendt at svigte os igen??? Janni og Peder Larsen Jeg er selv tilflytter for Grenaa og kunne godt li Trustrup da det er nemt at pendle til Aarhus for at arbejde og med en skole I nærområdet. En skole I Syd skal ligge så flest mulige har en kort skolevej, altså geografisk rigtig I forhold til området. I budgetforslaget står der at en skole I syd skal være bæredygtig. For os er en bæredygtig skole en skole som kan fungere I flere årtier frem. To skoler skal blive til en. Set i bakspejlet, vil der altid være nogen eller alle der taber. Sådan vil det i hver fald være, hvis vi bliver ved med at bekæmpe og ikke samarbejde. Vi skal danne en ny bæredygtig landskole i syd området. Ser man logisk på det, vil den bedste placering være på adressen Lyngbyvej 40. Området omkring Lyngby/Trustrup huser i dag mange Gl. og nyre virksomheder, hvor største delen har vokseværk. Der er dagligvarebutik, tankstation, gartneri, tandlæge og et lægehus. Endvidere kan man koble diverse foreninger til. Østdjurs fodbold, T.Å.I.F, spejder og ikke mindst en Ungklub der drives på frivillig basis. Ser man nærmer på bygningerne på adressen Lyngbyvej 40, er det nogle gode og velholdte bygninger. Med mange fantastiske faciliteter til børnene. Lyse lokaler og eget orangeri. Legepladsen med nyre redskaber, boldbaner og cykelbane og en flot SFO placeret ved denne skønne frihed. brug nu fornuften, og se på de menneskelige faktor. LYNGBYVEJ 40 ER DEN BEDSTE PLACERING for en ny skole i syd. For lukkes skolen, lukker man ikke kun et men to lokalsamfund. BEVAR BØRNEBY MØLLE Hvis vi skal have et skoletilbud, der ikke er en stor Grenaa-skole, så er det forligspartiernes holdning, at Mølleskolen har den største chance for at kunne levere. citat Borgmester Jan Petersen Og vores borgmester og forligspartierne har ret. Skal man lave en bæredygtig skole i syd, så skal skolen ligge i Ålsø. Der er allerede et stort elev antal ( 149 stk ) En bæredygtig skole skal have 175 elever (25 i snit) Den kommende 0. Klasse er allerede på 24 børn i børnehaven i Børneby Mølle alene. På 3. Årgang ( kommende 4 klasse) går der 32 elever ( 2 spor ) Der er nem tilgang til skolen i ålsø, fra hele oplandet i syd og mange af stederne er der cykelsti. Vi ønsker alle 20

39 51. Annica Parmo Pallesen 52. Michael Nielsen toubro skolen skal bevares Toubro som fundament til kommende skolestruktur en skole, der også er der om 5 år, ja selvfølgelig også gerne længere ind i fremtiden, og skal det lykkes skal skolen i syd ligge i ålsø ved Børneby Mølle. Den trækker elever fra store dele af Grenå også. Familier der bevist tilvælger skolen, som det bedste valg for deres børn. En skole tæt på Grenå, men en mindre landskole med mange gode værdier og fælleskab. Som forældre til 3 børn, er vi slet ikke i tvivl om at vi var givet vores børn den bedste skolegang de kunne ønske sig. En skole men nære venner lige siden de startede i dagpleje, de fulgtes ad med hinanden i børnehaven og de startede med deres alle deres venner i skolen. En tryghed som virkelig har været vigtigt for vores børn. Flytter man Mølleskolen, vil alle disse venskaber blive delt ud på kommunens andre skoler og ja, jo nok også nabo kommune Syddjurs. Mange venskaber vil gå tabt. Tager man Toubro børneby og flytter dem til Mølleskolens lokaler vil de børn kunne forsætte med deres venner i samme klasse som nu, hvilken er en stor tryghed for dem. Hele denne skole debat skal handle om hvad er bedst for vores børn og det gælder alle børn i kommunen, både på landet og i byen. Man bliver rigtigt ked af det, når man gang på gang læser om letbane og erhvervsliv, for det er ikke det vigtigste i denne debat. * Både ved Mølles og ved Toubro findes der erhvervsdrivende. *Begge steder er der cykelsti, hvor forældre ønsker at deres børn kan cykel til skole. *Begge steder er der et trinbræt til letbanen. *Begge steder er der opbakning til børnebyen i lokalområdet. Men dette handler om børnene og hvor går det ud over færreste børn? Og hvor kan alle børn blive ved med at gå i klasse sammen. Det kan de i Børneby Mølle. Der er plads til alle, og vi vil med glæde tage imod alle børn og forældre samt ansatte. Børneby Mølle er et dejligt sted at være. Tallene tager for sig selv. Man er virkelig nødtil til at se på hvor er der mest opbakning til skolen. Hvor flytter børn hen som ikke trives i deres nuværende skole. Hvilken skole kan nemt tiltrække endnu flere børn fra Grenå til sig (klasse optimering) Det er en stor og meget vigtigt beslutning der skal tages snart. Og vi håber at Jan P husker sig egne ord fra sidste år, (Da der var valgkamp ) om at en skole ikke vil overleve hvis ikke der er opbakning fra forældrene til skolen. Mølleskolen beviser det gang på gang at der er stor opbakning til Skolen. Vi vil vores BØRNEBY. Vores elevtal er stigende. Vi har en god økonomi. Vi har skønne natur omgivelser. Også har vi det allerbedste sted til de sårbare børn. Og de må bestemt IKKE glemmes. De har om nogen brug for deres trygge rammer. De fleste kommer fra store skoler i kommunen og profilere af et lille skole tilbud, hvor der er plads til alle. Der skabes gode resultater for de elever. De bliver ikke overset og de er en del af skolen. Det bliver dyrt i den lange ende at flytte dem. ALT TALER FOR AT BEVARE BØRNEBY MØLLE. Opråb til politikerne i Norddjurs. Jeg er en ung pige som er bosat i Lyngby. Jeg har ikke gået i skole på Toubro men jeg har gået på overbygningen på kattegatskolen. Min lillesøster går på Toubro. Jeg kan kun give den fulde opbakning at Toubro skolen er den der skal bevares. Skolen har den rigtige placering, ligger midt i det hele, ikke på kanten af Grenå. Skolen fremtræder lyst og venlig, et rigtigt godt læringsmiljø. Dejligt legeområde. Et sted som børnene er glad for. skolen bygninger er vedligeholdte og istandsat. Der er grønt åbent areal omkring skolen. der er indkøbs muligheder, læge, legepladser, sø m.m inden for få km fra skolen. Toubro skole et godt område som det bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa Jeg ser mig selv, at jeg inden for nogle år forlader Norddjurs kommune pga. uddannelse. Om jeg kommer tilbage når jeg er uddannet og skal stifte familie, det kommer an på om i den sydlig del af Norddjurs kommune kan tilbyde børn en uddannelse / en skole som ikke ligger på kanten af Grenå. Skal der i den sydlig del af kun være skoler ved Grenå. Måske et spørgsmål I skulle spørge jer selv om. Har man så lyst til at bo der?? m.v.h. Annica Pallesen, Lyngby, studerende Som indbygger i området 8570 og med et barn på toubro, er jeg een som vægter lokale tilhørsforhold meget højt. Rent praktisk ser jeg heller ikke andre muligheder end at placere den kommende skole på Lyngbyvej da den rent geografisk ligger mere centralt en Mølleskolen gør, her vil den også kunne tiltrække elever fra Syddjurs, hvis forældre arbejder i Grenaa. Grenaa hvor store Virksomheder nu og i de næste år er ved at investere og udbygge produktionen. Den kommende letbane vil stadig tiltrække nye familier fra Aarhus og opland som ønsker at komme væk fra de dyre postnumre. Bygningerne på Toubro er i 21

40 53. Svend Janerka 54. Anders Bruun Rasmussen 55. Mette Salling Jensen Det endelige bevis! Bevarelse af specialklasser på Mølleskolen Beliggenhed af bæredygtigt skoletilbud. god stand, med næsten nyt tag og tilsluttet til den lokale fjernvarme, udenomsarealerne er pæne og velholdte så der skal kun en mindre udgift til for at indrette/optimere klasselokalerne til de ekstra børn/klasser som skal begynde efter sommerferien. Så nu syntes jeg at I politiker burde stå ved Jeres oprindelige tanke, og bruge Toubro skole som fundament til en Ny skole, som skal være med til at få Norddjurs på rette køl igen. Mvh. Michael Nielsen 8570 Søby Så må politikerne endeligt være overbeviste om, at det er Toubro Børneby, der skal være skolen - institutionen syd for Grenaa. "Mølleskolen" har selv, med sin seneste nægtelse af samarbejde og møde med Toubro Børneby, helt klart dokumenteret, at de vil kun sig selv og alle andre skal flytte og betale for dem!. Som det kan læses i mit tidligere høringssvar, er det helt udenfor demokrati, som Christania!. Kommunalbestyrelsen må leve op til den tillid og ansvar borgerne har givet dem ved valget og følge de planer og visioner, der er lagt for længe siden, både overfor skoler, erhvervsområder, virksomheder og private, for at skabe geografisk ligevægt i hele kommunen! Derfor er det klart, at investeringer og visioner for udvikling i sydkommunen skal fortsætte som planlagt Altså den sydlige skole/børneby skal ligge i Toubro, hvor den er i forvejen! Medsendt er tidligere 1ste. høringssvar! Som far til en dreng på 9 år, der går i specialklasse på Mølleskolen, vil jeg indtrængende opfordre til, at specialafdelingen bliver på Mølleskolen. Og INGEN anden adresse! Hvorfor? Min søn har gået i specialklassen siden august '17. Og som mange andre sikkert har fortalt, så er det helt fantastisk, hvad fremgang det giver en dreng med let autisme og ADHD. Min dreng spildte 2 år i Gjerrild friskole... 2 år med frustrationer, gråd og fortvivlelse. Fra både drengen og vi forældre. Mølleskolen ændrede alt! Det afgørende for, at det er så vigtigt for mig, at han bliver på Mølleskolen, er, at min dreng stikker af, når det bliver kaos i hans tanker! Sådan fysisk... Han løber ud af skolen og væk... Gemmer sig for sig selv... I hans gamle skole stak han af mange gange. Blev heldigvis fundet af folk, der kendte lidt til ham, og vidste, at han hørte til på friskolen - eller det var min dreng. Han er samlet op af folk i bil og kørt enten hjem eller tilbage på skolen. Han løber også fra Mølleskolen nogle gange. Men på Aalsrodevej er der ikke så mange steder at løbe hen og gemme sig... Derfor går det... Og lærerne/pædagogerne kan have styr på det... Min dreng skal IKKE ind på en stor skole i Grenå! Det er ganske enkelt for risikabelt, når han vil stikke af. Selvfølgelig skal han ikke det, men i en autists hjerne, så kan man ikke trænge igennem i det øjeblik, hvor det går i sort for ham! - Og han løber hurtigt! Skal lærere/pædagoger aflægge en løbeprøve på samme måde, som det skal aflægge en svømmeprøve for at have børnene med i svømmehal? Har I tænkt jer at bygge hegn om den skole, som der tale om at flytte specialklasserne til? For slet ikke at tale om det kaos, der vil opstå i hans sind, hvis han skal være i en stor skole med flere hundrede børn. Det kan han ikke rumme! Mølleskolen er de perfekte rammer for specialbørn. Luft omkring og ikke for mange børn. Det er guld værd! Mvh. En bekymret far. Et samlet bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa bør være beliggende på Lyngbyvej 40. Dette bør skolen gøre af mange grunde, herunder den geografiske beliggenhed. Skoledistriktet dækker et meget stort område i den sydlige del af Norddjurs Kommune. Mange børn har mulighed for at cykle i skole og den kommende letbane vil på sigt have betydning. Området i Lyngby, Trustrup og de mange små byer i omegnen har mange tilflyttere, særligt fra Århus, hvor mange desuden arbejder. Erhvervslivet omkring Trustrup blomstrer. Der er indkøbsmuligheder, en lægepraksis, tankstation. Alt det man har fokus på ved huskøb. Det er et attraktivt område for tilflyttere, særligt børnefamilier. HVIS der er et skoletilbud i lokalområdet. Den nuværende Toubroskole er inde i en positiv udvikling. Skolen har i 2018 fået det grønne flag - kendetegnet for miljø og bæredygtig udvikling. Faciliterne på skolen er optimale for et samlet skoletilbud i område syd. Lokalerne er velholdte - både udvendigt og indvendigt, og kræver minimal vedligeholdelse de næste mange år. De omkringliggende grønne områder med store boldbaner og gode legepladser er ligeledes pæne og velholdte. Sportshallen ligger lige ved siden af skolen (hallen anvendes ofte af eleverne i skoletiden eller af børnene i SFO) og der er et velfungerende foreningsliv. Ønsker politikkerne at skabe et "udkantsområde" for de borgere, Download 22

41 56. Karin Poulsen 57. Carsten Møller 58. Nellie Kirstine Emanuelse n 59. Karin Carlsen som vælger at bo i yderområderne i kommunen? Hvorfor skal alt centraliseres omkring Grenå? Mvh. Mette, 8570 Søby. De ressource Mølleskolen skal bevares, fordi de ressourcer svage børn trives der! Vores lille by svage børn. samfund, vil blive smadret. Den nye skole Bæredygtigt skoletilbud på Lyngbyvej 40 Download Toubro Skole skal bestå, det er der børnene skal gå skolen i syd skal ligge på Lyngbyvej Jeg kan ikke forestille mig at det bliver anderledes end sådan som min overskrift lyder... Det er simpelthen ren logik og det er beskrevet så fantastisk detaljeret af så mange mennesker i disse høringssvar at det er umuligt for mig at se at I kan beslutte andet. Man skal høre meget, før ørene falder af!!! Men at udtale sig om, at vi ikke vil vores skole, er ligegodt uanstændigt fra politisk side. Men mon ikke, man er kommet på andre tanker ved den sidste tids demonstrationer...for der var mødt forældre, beboere fra området og erhvervsdrivende op for at støtte Toubro børneby...børnene blev passet af frivillige på skolen...for dette er de voksnes kamp!!! Ja..vi har haft problemer, og der er flyttet mange børn fra skolen. Kun at tilskrive det dårlig trivsel, er snæversynet ud over det sædvanlige. Der er flyttet børn af andre grunde også. Bla. nogle der er fraflyttet området, og nogle er flyttet tilbage til deres hjemland. For ca 1.5 år siden, blev det aftalt med flere fra byrådet, at nu skulle stemningen vendes, og vi blev garanteret arbejdsro til dette. I den periode har skolen fået ny ledelse, der er lavet gruppe for børn med vanskeligheder, og Trivselsmåling fra Undervisningsministeriet viser, at vi igen ligger på linie med de andre skoler. Der er kommet en meget positiv stemning mellem forældre og skole, og stabilt elevtal. Og vi har også børn fra andre skoledistrikter, der netop søger, det Toubro kan tilbyde, bla mindre klasser, store vidder i landligt miljø, og en meget tæt kontakt mellem skole, børn og forældre. Vi er nogle af dem, der har valgt Toubro til. Rent geografisk lå Toubro bedre for os, og vi havde en forventning om, at de kunne rumme et barn med specielle behov. Forventninger, de til fulde, har indfriet. At tro at alting bliver bedre og billigere, ved at gøre det større, er som at pisse i bukserne for at holde sig varm. Ja. måske hjælper det her og nu at lukke skoler. Men at ramme et helt område, og gøre det goldt, bliver dyrt på den lange bane. Skoledistrikt Toubro består ikke kun af Trustrup og Lyngby, men også af Hallendrup, Svendstrup, Kærby, Albøge, Søby, Allelev og alle derimellem. Det er et kæmpe område I rammer, og Toubro Børneby er vores Livs-nerve. Det er der vi mødes til sport, sjov lørdag, Toubrofestival, klubber etc. Eller bare til en snak på parkeringspladsen om, hvad der rører sig i vores område. Hvis skolen lukker, lukker I et samfund, og mange af pensionisterne, som jeg har talt med, frygter at blive stavnsbundet til deres ejendomme, da der nu ikke er noget incitament for folk fra f.eks Århus, til at flytte til Et samfund, som I havde visioner for!!! Vi er det første man møder, når man kører ind i Norddjurs. Vi skal have Let-bane (måske), et aktivt foreningsliv (tjek), Et fint område i Lyngby med chelters og legeplads (tjek)...men børnene vil bare være for trætte til at lege på den efter en lang skoledag og bustur...men fint ser det ud!!! Udstykning af Nordbakken (tjek- og der bliver solgt byggegrunde), Et fint park-anlæg i Trustrup (tjek). Vi har udført mange af Jeres visioner for Vi er blevet et mere attraktiv område. Vi har noget af landets billigste og grønne fjernvarme, og ejendomsmæglere sælger flere boliger her...og så vil i F... lukke vores skole...tror I da ikke på os længere???? Med hensyn til hele processen I trækker os igennem, må jeg erkende, at byrådet ikke lever op til kommunens eget værdigrundlag. Værdier, jeg har arbejdet under, og haft en stolthed over. ÅBENHED, LIGEVÆRDIGHED OG DIALOG. Ingen af disse, er blevet håndhævet i behandlingen af Skoledistrikt Toubro. Det blev fortiet for os, at vi var i spil til en lukning. Vi er ikke blevet behandlet med ligeværdighed, og har ikke haft samme mulighed for høring. Man kan godt sige, at vi føler os lidt som 2.kl`s borgere. Mange af de ældre borgere i området, er kun blevet informeret om, hvad byrådet har gang i, fordi vi selv har kørt rundt og fortalt det. Og Dialogen har bestemt ikke været der. Det er skæmmende, både for os og Distrikt Mølle. En rævekage af format, der bestemt har gjort samarbejdet svært mellem de to distrikter, når frustrationerne i stedet skulle være vendt mod I folkevalgte. Men en rævekage opdager man først, når man har trådt i den... SÅ 23

42 60. Karin Carlsen 61. Stefan Boserup På vegne af børn og forældre på Lilletorv, udg 2 Skoletilbud i Syd HVAD GØR VI NU; LILLE DU? Jeg har lært, at hvis man mangler penge, kan man sælge det af værdi! Så måske der skulle ses på, hvad der står rundt omkring i kommunen...dyre billeder og andet kunst, der nok kan være kønt at kikke på...men ikke hvis man er fattig. Jeg bliver f. eks grinet af, af en stor hvid svane i Auning, eller fint anlæg foran kommunen, der skulle erstatte noget andet fint, når jeg skal forklare mit barn, at "De siger, vi skal spare, så vi lukker din skole. Men bare rolig, lille du, for de laver STORE afdelinger for børn med vanskeligheder...for de har nemlig så godt af at være mange sammen, og have længere transporttid en nu"...ironi kan forekomme, men man skal også have lidt humor for at komme igennem dette her! SÅ POLITIKERE...DET ER EN OMMER!! Det er med stor bekymring, at vi har modtaget beskeden om den planlagte lukning af Toubro Børneby. På Toubroskolen har vi ingen specialklasser, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke har børn med forskellige diagnoser og særlige behov. Dem bliver der taget hånd om på Lilletorv, hvor der er ansat en special-pædagog. Pt. er der 5 børn i gruppen, der alle har brug for intensiv støtte til at gå i skole, lære sociale færdigheder, få struktur på hverdagen, og at blive inkluderet i deres almene klasser. Vi forældrer, oplever at vores børn har rykket sig enormt i det år, de har gået der. Årsagen til dette, skal findes i det meget kompetente personale, der møder vores børn med en anerkendende og inkluderende pædagogik. Vi har et tæt samarbejde med leder, lærere og specialpædagog, og derfor kan vores børn se en rød tråd, i det der foregår i skolen og hjemmet. Det store arbejde, der er gjort for at inkludere vores børn, (hvilket også er regeringens politik), har gjort at vores børn bliver set som ligeværdige klassekammerater i deres almen klasser. De bliver ikke set skævt til, når de f. eks har brug for at sidde med høreværn i timerne, pludselig løbe en tur rundt om skolen, kommer med højlydte tics eller får en nedsmeltning. Hvis det ikke er en succesfuld inklusion...hvad er så? De fysiske rammer har også noget at sige. Hos os er der højt til loftet, og store arealer, der er gode at rende rundt på, når "man ikke har det så godt i hovedet". Der er gode muligheder for at indrette rummene til deres behov, når de f.eks har brug for skærmning. Som mor til et barn i gruppen, har jeg set mit barn vokse på Lilletorv. Han bliver rummet, med de udfordringer han har, og altid mødt på en anerkendende måde. Det har betydet, at hans selvværd er vokset, og at hans dage er mindre konfliktfyldte. Han er gået fra at have skolevægring, og næsten ikke have nogle timer i klassen, til nu at følge en fuld skoledag og have ca halvdelen af timerne i egen klasse. Dette har kunnet lykkedes på Toubro, pga de små klasser, da han har store problemer med at have mennesker og larm omkring sig. MEN HVAD NU???? Da disse børn har kunnet følge den alm. skole, pga Toubros store arbejde, indgår de ikke som en udgift i det "fine" regnskab. Og da vi jo skal spare penge, og give hånt om børnenes tarv...vil jeg gøre Jer opmærksom på, at I får en udgift, i henhold til at disse børn nu skal tilbydes specialtilbud, da de ikke vil kunne gå i almene klasser på størrre skoler. Det må da være eksklusion frem for inklusion. Med mindre planen er, at sætte dem i alm. klasser, hvilket vil ødelægge den fine udvikling, de er i. Så kære politikere. Tænk ud af boksen. Der er garanteret også børn på de store skoler, som har svært ved at rumme vilkårene med mange mennesker, og meget uro. Disse børn kunne måske blomstre op, ved at få mere plads og ro omkring dem. Så giv dem tilbuddet om Toubro...vi kan rumme dem!!!! Bussen kan altså også køre UD af Grenaa!!! Vi beder jer. Pas på vores børn. Jeg må nu erkende at Byrådet i Norddjurs. Har været geniale, det man har gjort med at Mølle- og Toubro- skolebestyrelser skulle blive enig om et skoletilbud i Syd. Den genistreg er jo for genial, det er jo ikke mulig og blive enig om dette. Når man ikke kan finde ud hvor dette skal ligge. Men her har man så fundet ud af på de sociale medier, hvad forældrene gør i det tilfælde at det er deres skole der lukker. Så vil Syddjurs komme til at vinde på denne lukning. Så det vil sige uanset hvilken skole der lukker. Går der Max 2 år inden den næste lukker. Da der ikke er belæg for et skoletilbud i Syd. Men hvad skal bestå og hvad skal lukke er ikke nemt. Men hvis man kigger på beliggenhed, må man erkende at Toubro ligger bedst. Der må jo være en årsag til at man i det oprindelige budgetforslag valgte at bevare netop denne skole. Men i kraft af at Mølle kæmpede for deres skole, fik man kolde fødder og valgt at man ville lukke Toubro i håber om at dette ville gå mere stille af. Men der tog man fejl, denne lukning tog nok mere fart end man 24

43 62. Linda Familie fra Glatved 63. Niels Lyder Andersen Bevar en bæredygtig skoleenhed, Børneby Mølle havde regnet med. Så derfor var man nød til at lave denne ekstraordinær løsning, med at skolebestyrelserne sammen med repræsentanter fra byrådet. Men jeg syntes at man skal holde sig til den oprendelige plan om at lukke Mølle og bevare Toubro. For man må jo have undersøgt hvad der bedst kunne betale sig inden man laver et budgetforslag om hvad der bedst kunne betale sig. Så byrådet burde tage sig sammen og tage de beslutninger de er valgt til. Istedet for at det er skolebestyrelser der har følelser involveret. Og i dette tilfælde må man erkende, at set ud fra geografisk placering ligger Toubro bare bedst. I starten hed det sig at man ville flytte ånden fra Børneby Mølle til Toubro Børneby. Da man så fandt ud af, at det ville ikke ske så valgte man at det var Toubro Børneby der skulle lukke. Så så man for første gang Toubro Børneby stå sammen også skulle vi pludselig næsten selv finde ud af det. Tag dog en beslutning uanset hvad, er det børnene der bøder for den beslutning I tager. Hvis I i starten mente at ånden var bedst på Børneby Mølle, så må vi gå ud fra at det er også det I mener nu, fordi I ikke vil lukke den, da ånden ikke flytter med. Børneby Mølle har tilgang af elever og special børnene trives på Børneby Mølle, hvor de på andre skoler ikke har trives. Hvorfor lukke en skole som har så stor succes med begge dele. Toubro Børneby har fra starten troet at vi fra Børneby Mølle har kastet med mudder, men vil lige sige at børn snakker også med hinanden og herhjemme er det vores datter der har sagt at hun vil på Rosmus skole at gå og hun har altid krævet tryghed, for at hun kan udvikle sig, så derfor vil vores valg være Rosmus skole hvis Børneby Mølle lukker. Børneby Mølle har lige fra børnehaven set at Josefine havde brug for tryghed, for at udvikle sig og vi har fra dag et haft et tæt samarbejde med pædagogerne i børnehaven og sidenhen med de lærer der omgiver sig med Josefine til daglig. Både ånden og økonomien er god på Børneby Mølle så jeg spørger bare, hvorfor så lukke Børneby Mølle? Med stort håb om Børneby Mølles bevarelse Linda og Niklas Høringssvar Børneby Mølle Hvad er det man vil i Norddjurs? Jan Pedersen og Mads Nikolajsen, taler om Porten til Grenaa. Den nye metropol, Trustrup, med letbane trinbræt osv. Men hvorfor skal porten ligge 10 km fra Grenaa? Porten til Grenaa kan bygges ved Hessel/Fuglsang. Det kan være, at letbane trinbrættet her vil blive oftere brugt, end det i Trustrup. Vi her i området, inkl. jeg selv, troede, at det handlede om at spare penge? Om at være visionær og støtte den udvikling, der allerede er i gang, og om at finde en bæredygtig skoleenhed til gavn for alle i Norddjurs? Skolen har vi, Børneby Mølle. Placeret det rigtige sted, En velfungerende skole med specialklasser, dagpleje/børnehave, topmotiveret personale, og det til en fornuftig pris. Forældre har alle dage set på kvaliteten i skolen. I dag er kvalitetsmålinger og testresultater let tilgængelige og mere præcise. Inden køb af autostol eller cykel, undersøger den ansvarlige forældre produktets kvalitet. Sådan er det også ved skolevalg. Fakta er: Børneby Mølle har 149 skolebørn og 56 børn i daginstitution fordelt på vuggestue og børnehave (+30 specialbørn) Toubro har 60 skolebørn og 45 børn i daginstitution. Fakta er: Pt. går der 33 børn på Børneby Mølle fra Fuglsang. Det svarer til godt 20% af skolens almenelever. Fakta er: Børneby Mølle har 20 skolebørn fra Toubro. Toubro har 4 børn fra Børneby Mølle (nye tal fra skoleforvaltningen). Fakta er: Elevtalsudvikling i perioden : Børneby Mølle + 1,4%, Toubro - 40,2% (Børneby Mølle er den eneste skole i Norddjurs med positiv, procentvis tilgang). Fakta er: Gennemsnitspris pr. skoleelev i Norddjurs Kommune er kr. Pris pr. elev på Børneby Mølle: kr. Pris pr. elev på Toubro: kr. Pris pr. elev der tilgår Syddjurs Kommune: kr. (betalt af Norddjurs). Pris pr. elev i privat/friskole: kr. (betalt af Norddjurs). Fakta er: Der er i perioden bygget 10 nye huse i Ålsrode, og siden udstykning af Hesselparken i Fuglsang i 2010, bygget 6 huse her. På Nordbakken i Trustrup siden udstykningen i 2008 er der bygget 4 huse. Info: Befolkningsprognosen for i Norddjurs Kommune og Boligbyggeprogram (viser den forventede befolkningsprognose og forventede tilgang af boliger): Børneby Mølle distrikt 54 boliger. Toubro distrikt 15 boliger. SPJ Rådgivnings Boliganalyse fra 2013, har vist sig at holde stik. (2.1 Befolkningsprognosen) Norddjurs Kommunes befolkningsprognose for : Generelt viser befolkningsprognosen en tendens til, at befolkningen flytter fra landdistrikterne og ind til de større byområder, d.v.s. Grenaa og 25

44 64. Niels Lyder Andersen Bevar en bæredygtig skoleenhed, Børneby Mølle Auning. I Auning og Mølle skoledistrikt forventes den største stigning. I Børneby Mølles område er der også erhvervsdrivende med mange arbejdspladser. Prøv lige at tælle dem! For slet ikke at medregne de mange hundrede arbejdspladser, der er lige på Børneby Mølles dørtrin, bl.a. TERMA, Ålsrode Smeden og alle virksomhederne på Trekanten. Tilflyttere og mulige tilflyttere ønsker at bo inden for cykelafstand til dette vækstområde. Påstand: Børneby Mølle er kun nogle bygninger ude på en mark Til info.: Afstanden fra letbanestationen til Toubro Børneby er 1,6 km. Afstanden fra Ålsrode til Børneby Mølle er 1,6 km. I en radius af 500 m. omkring Troubro Børneby er der 22 husstande. I en radius af 500 m. omkring Børneby Mølle er der 20 husstande. Hvis man ser på afstanden fra Fuglsang/Krattet til skolerne. Fuglsang/Krattet til Skolebakken 20, 4,3 5,4 km. alt efter hvor sikker en vej der vælges. Fuglsang/Krattet til Vestre Skole, 4,4 5,5 km. alt efter hvor sikker en vej der vælges. Fuglsang/Krattet til Børneby Mølle, 4,7 km. på en sikker skolevej. I hvilken retning er de børnene flyttet, som har skiftet skole: 22 % af børnene fra Toubro er flyttet til skoler syd og vest for Toubro. (Hovedparten til Rosmus Skole). 10 % af børnene fra Børneby Mølle er flyttet til skoler syd og vest for Børneby Mølle. (Næsten alle til Rosmus Skole). 38 % af børnene fra Toubro er flyttet til skoler øst og nord for Toubro. (Hovedparten til Børneby Mølle). 34 % af børnene fra Børneby Mølle er flyttet til skoler øst og nord for Børneby Mølle. (Næsten alle til skolerne i Grenaa). Dette viser klart, at forældrene i Børneby Mølles distrikt vælger Rosmus og skolerne i Grenaa, (som også en rundspørge har bekræftet, de vil gøre, hvis Mølleskolen nedlægges.) Se man på økonomi og kvalitet, har der fra dag 1 kun været et bæredygtigt skolevalg, og det er Børneby Mølle. Man har tilsyneladende hidtil ikke formået at stoppe elevflugten fra Toubro Børneby. Jernbane har der været i 140 år. Erhvervsdrivende har der også altid været i Toubro skoledistrikt. Det er svært at se, hvad der taler for Toubro lige nu. Hvis man lukker Børneby Mølle, så lukker begge skoler. Derefter vil alle skatteydere stå med en merudgift samt dårligere service for dem, der tilvælger vækstområde syd. Med venlig hilsen Niels Lyder Andersen Høringssvar Børneby Mølle Hvad er det man vil i Norddjurs? Jan Pedersen og Mads Nikolajsen, taler om Porten til Grenaa. Den nye metropol, Trustrup, med letbane trinbræt osv. Men hvorfor skal porten ligge 10 km fra Grenaa? Porten til Grenaa kan bygges ved Hessel/Fuglsang. Det kan være, at letbane trinbrættet her vil blive oftere brugt, end det i Trustrup. Vi her i området, inkl. jeg selv, troede, at det handlede om at spare penge? Om at være visionær og støtte den udvikling, der allerede er i gang, og om at finde en bæredygtig skoleenhed til gavn for alle i Norddjurs? Skolen har vi, Børneby Mølle. Placeret det rigtige sted, En velfungerende skole med specialklasser, dagpleje/børnehave, topmotiveret personale, og det til en fornuftig pris. Forældre har alle dage set på kvaliteten i skolen. I dag er kvalitetsmålinger og testresultater let tilgængelige og mere præcise. Inden køb af autostol eller cykel, undersøger den ansvarlige forældre produktets kvalitet. Sådan er det også ved skolevalg. Fakta er: Børneby Mølle har 149 skolebørn og 56 børn i daginstitution fordelt på vuggestue og børnehave (+30 specialbørn) Toubro har 60 skolebørn og 45 børn i daginstitution. Fakta er: Pt. går der 33 børn på Børneby Mølle fra Fuglsang. Det svarer til godt 20% af skolens almenelever. Fakta er: Børneby Mølle har 20 skolebørn fra Toubro. Toubro har 4 børn fra Børneby Mølle (nye tal fra skoleforvaltningen). Fakta er: Elevtalsudvikling i perioden : Børneby Mølle + 1,4%, Toubro - 40,2% (Børneby Mølle er den eneste skole i Norddjurs med positiv, procentvis tilgang). Fakta er: Gennemsnitspris pr. skoleelev i Norddjurs Kommune er kr. Pris pr. elev på Børneby Mølle: kr. Pris pr. elev på Toubro: kr. Pris pr. elev der tilgår Syddjurs Kommune: kr. (betalt af Norddjurs). Pris pr. elev i privat/friskole: kr. (betalt af Norddjurs). Fakta er: Der er i perioden bygget 10 nye huse i Ålsrode, og siden udstykning af Hesselparken i Fuglsang i 2010, bygget 6 huse her. På Nordbakken i Trustrup siden udstykningen i 2008 er der bygget 4 huse. Info: Befolkningsprognosen for i Norddjurs Kommune og Boligbyggeprogram (viser den forventede befolkningsprognose og forventede tilgang af boliger): Børneby Mølle distrikt 54 boliger. Toubro distrikt 15 boliger. SPJ Rådgivnings Boliganalyse fra 2013, har vist sig at holde stik. (2.1 26

45 65. Sidsel Lykke Andersen Børneby Mølle - den bæredygtige enhed syd for Grenå Befolkningsprognosen) Norddjurs Kommunes befolkningsprognose for : Generelt viser befolkningsprognosen en tendens til, at befolkningen flytter fra landdistrikterne og ind til de større byområder, d.v.s. Grenaa og Auning. I Auning og Mølle skoledistrikt forventes den største stigning. I Børneby Mølles område er der også erhvervsdrivende med mange arbejdspladser. Prøv lige at tælle dem! For slet ikke at medregne de mange hundrede arbejdspladser, der er lige på Børneby Mølles dørtrin, bl.a. TERMA, Ålsrode Smeden og alle virksomhederne på Trekanten. Tilflyttere og mulige tilflyttere ønsker at bo inden for cykelafstand til dette vækstområde. Påstand: Børneby Mølle er kun nogle bygninger ude på en mark Til info.: Afstanden fra letbanestationen til Toubro Børneby er 1,6 km. Afstanden fra Ålsrode til Børneby Mølle er 1,6 km. I en radius af 500 m. omkring Troubro Børneby er der 22 husstande. I en radius af 500 m. omkring Børneby Mølle er der 20 husstande. Hvis man ser på afstanden fra Fuglsang/Krattet til skolerne. Fuglsang/Krattet til Skolebakken 20, 4,3 5,4 km. alt efter hvor sikker en vej der vælges. Fuglsang/Krattet til Vestre Skole, 4,4 5,5 km. alt efter hvor sikker en vej der vælges. Fuglsang/Krattet til Børneby Mølle, 4,7 km. på en sikker skolevej. I hvilken retning er de børnene flyttet, som har skiftet skole: 22 % af børnene fra Toubro er flyttet til skoler syd og vest for Toubro. (Hovedparten til Rosmus Skole). 10 % af børnene fra Børneby Mølle er flyttet til skoler syd og vest for Børneby Mølle. (Næsten alle til Rosmus Skole). 38 % af børnene fra Toubro er flyttet til skoler øst og nord for Toubro. (Hovedparten til Børneby Mølle). 34 % af børnene fra Børneby Mølle er flyttet til skoler øst og nord for Børneby Mølle. (Næsten alle til skolerne i Grenaa). Dette viser klart, at forældrene i Børneby Mølles distrikt vælger Rosmus og skolerne i Grenaa, (som også en rundspørge har bekræftet, de vil gøre, hvis Mølleskolen nedlægges.) Se man på økonomi og kvalitet, har der fra dag 1 kun været et bæredygtigt skolevalg, og det er Børneby Mølle. Man har tilsyneladende hidtil ikke formået at stoppe elevflugten fra Toubro Børneby. Jernbane har der været i 140 år. Erhvervsdrivende har der også altid været i Toubro skoledistrikt. Det er svært at se, hvad der taler for Toubro lige nu. Hvis man lukker Børneby Mølle, så lukker begge skoler. Derefter vil alle skatteydere stå med en merudgift samt dårligere service for dem, der tilvælger vækstområde syd. Med venlig hilsen Niels Lyder Andersen Børneby Mølle det bæredygtige alternativ til de store byskoler. Jeg er tilflytter til kommunen, mor til tre børn i Børneby Mølle, engageret forældre i både børnehave, SFO og skolen. Jeg har været med i kampen for at bevare vores fantastiske Børneby de sidste 6 år ud af de i alt 16 år, hvor vores Børneby Mølle gentagne gange har været lukningstruet. Men nu må I politikere start stoppe og give os fred. Vi er trætte af at skulle kæmpe denne uforstående kamp gang på gang. Vi har en FANTASTISK BØRNEBY, som FUNGERER og er BÆREDYGTIG. Vi tiltrækker nytilflyttere både fra byen og landet i og udenfor kommunen. Vi er et realistisk alternativ med en god geografisk placering til de store byskoler, daginstitutioner og specialenheder. Børneby Mølle har gode cykelstier til de omkringliggende byer og endnu vigtigere også til Grenå. Dette gør det muligt, at de store børn kan cykle ind til fælles arrangementer i Grenå, uden at det giver yderlige økonomiske udgifter. Der skal forsøges at findes et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenå. Men det er så vigtigt i denne proces at tænke på, at det er BØRN, det handler om, og det må derfor være det vigtigste argument i denne diskussion at se på, hvordan vi rammer færrest mulig antal børn og deres familier! Ved at bevare Børneby Mølle som en helhed med børn fra både land og by, samt lade vores sårbare specialklasse børn blive i Børneby Mølles trygge rammer, skaber vi en skole, der kan det hele. Vi lærer vores børn at være rummelige og acceptere andres forskelligheder. Børneby Mølle er løbende renoveret med blandt andet nyt pillefyr og solceller til opvarmning af vand. Vi har gode udendørs og indendørs faciliteter. Vi har masser af plads omkring skolen, og der vil være plads til at udvide antallet af elever i Børneby Mølle uden at, der skal laves gennemgribende forandringer. SFO'en har for nyligt startet en fantastisk byggelegeplads op, som bliver flittigt brugt. Jeg har ikke selv børn i vores specialklasser, men jeg synes, det er utroligt vigtigt, at disse meget sårbare børn skal forblive i Børneby Mølle. Det er vist ved flere udregninger, at man med stor sandsynlighed ikke vil spare det forventede beløb, tvært imod vil det i det 27

46 66. Eva Gothchalk 67. Jack Ahrendt Kistrup Bæredygtig skole på lyngbyvej En forælder.. lange løb komme til at koste dyrt at flytte rundt på disse børn, ikke alene økonomisk men også i forhold til disse børn og deres familiers trivsel. I Børneby Mølle er der plads til disse børn, de har nogle rigtig fine forhold med egen SFO, separat skolegård med ny multibane og klatretårn, nok lokaler og uderum til, at de kan få ro til deres læring. Samtidig kan de være med i fællesskabet i børnebyen i det omfang, de magter det. Ved at bevare Børneby Mølle skal vores børn ikke skilles fra deres kammerater og kan fortsat have den tryghed, det giver. Jeg tror kun, der er en mulighed for et bæredygtigt tilbud syd for Grenå. Som forældre er der ikke noget, der er vigtigere end, at man har glade og trygge børn. Jeg synes, det er yderst vigtigt i denne diskussion ikke at glemme det vigtigste, at det er vores børns fremtid og trivsel, vi ser på, og de skal ikke være brikker i et økonomisk puslespil. Sidsel Lykke Andersen (mor til Daniel, Kirstine og Laurits). Kære politikker i norddjurs kommune. Den rigtige placering for en bæredygtig skole er på Lyngbyvej Trustrup er et område i udvikling og det skal det blive ved med. Ved en lukning af Toubro skolen vil et helt samfund risikere at lukke ned er det første man møder i norddjurs kommune, når man kommer fra århus siden. Vi er tilflytter til 8570, og vi er rigtige glade for at bo her. Vi traf valget da vores søn skulle starte i børnehave. Og valget blev truffet, netop pga Toubroskolen Børnebyen har et fantastisk område til børnene. Dejlige udendørs områder. Legepladser, bålsteder og skovområder. Der er også den stor hal hvor der bla. bliver afholdt sjov lørdag, hvor alle er velkommen. Skolen er også en grøn skole, skolen fik flaget for kort tid siden. Og i den forbindelse blev der etableret en køkkenhave hvor udbyttet skal bruges i skolekøkkenet. I mit 1. hørringssvar skrev jeg at vi var forældre til en dreng i 1. klasse. Han er af de "svage" børn. Vi er netop i gang med et udrednings forløb på børne og ungdomspsykiatrisk center i Risskov. Det personale vi har været ved har i anden forbindelse været på toubroskolen. De bekræftede os i at det var et fantastisk sted. Og det bedste sted for vores søn. Nemlig en lille skole. En flytning vil give rigtige store udfordringer for ham. Og i det at han ikke danner relation til andre børn vil det blive svært at falde til et andet sted. De børn han går i klasse med nu har han kendt fra han var 3 år og derfor har været en del af hans hverdag i lang tid. Jeg håber virkelig at I kigger på kortet en gang til og ser at Lyngbyvej 40 er det helt rigtige sted til en bæredygtig skole i syd. Som forælder i et bysamfund... Et barn skal undervises i en skole! I en skole, hvor barnet er i centrum, i et læringsmiljø, der skaber stabilitet og udvikling. Af lærere der underviser i stabile og forudsigelige rammer, hvor undervisning planlægges og perspektiveres over år. Et barn skal bruge 7 år i en skole uden overbygning, hvor de elementære færdigheder i uddannelsen som menneske udbygges, og forankres. Her skabes fundamentet for barnets livstænkning og sociale kapital: der sættes i banken... I denne proces er det vigtigt at se på det enkelte barn, og ikke antallet af børn. Det enkelte barn vil opleve at starte på en helt ny skole. Med nye lærere, rammer for undervisning, nye klassekammerater. Det er en fælles opgave at etablere den tanke i vores børn, så skolen bliver en alles skole og ikke en nogens skole...beslutningen er taget, 2 skoler bliver til 1. Altså hvis der kan skabes enighed om et bæredygtigt tilbud... En skole, hvor værdier som skrevet ovenfor, har derfor et længere og samfundsmæssigt stabilt fundament i en landskole struktur, på landet, beliggende på Lyngbyvej. Samfundet skal bære en skole videre på de værdier der findes i en landskole. Landsbyerne og de små samfund omkring Lyngbyvej 40 har over år udfordret skolen på elevtal, senest de sidste år hvor ledelse, eller manglen på samme, har fået skylden. Den udvikling er vendt! Skolen skal etableres på en fremtid, og ikke nedlægges på grund af en fortid! Derfor er det vigtigt, at bæredygtighed får en værdi og ikke bare er et ord, der fyldes ind hvor det lige passer.. For at noget er bæredygtigt skal der kunne investeres i det, med positivt afkast. En skolestruktur som den fremlagte plan i Norddjurs er grundlæggende ikke bæredygtig før tilliden er oprettet. Og det tager år!! Så, derfor må politikkerne sikre ro omkring Sydskolen så den kan etableres og forankre sig over tid. Og den tendens der har vist sig i befolkningen må siges at være enorm kraftfuld omkring Lyngbyvej 40! En befolkning, et erhvervsliv og en skole, der sammen har vist Norddjurs kommune, at der helt klart er en fremtid for en skole her. En skole i bygninger, 28

47 68. Christine Alexander Bevar specielklasser ne på Børneby Mølle der er uhørt velholdte. Bygninger, der om 2 år fejrer 60 års jubilæum. Vel at mærke som skole hele vejen igennem. Bygninger, som skal føre områdets børn ind i de næste årtier... Og området bliver større. Og det er der plads til. Skolen rummer alle børn, der samlet udgør de 2 skoler i syd. Og også fremtidens børn i Syd. Vi skal bare tro på det. Hvis ikke troen er der, så er der ikke fundament for NOGEN skole NOGET sted!! Så kære politikere!! Hold jer vågne, og tag den rigtige beslutning. Vi har i området omkring Lyngbyvej 40 udvist handlekraft, vilje, dristighed, ordentlighed, dygtighed og sammenhold. Lad ikke dette smuldre... Med venlig hilsen Jack Ahrendt Kistrup Høringssvar "Et samfund skal bedømmes, på den måde, det behandler sine svageste". For os at se, er en skole et lille samfund, og hvis vi skal bedømme dén skole, vores søn startede sit skoleliv på ud fra ovenstående, vil vores bedømmelse være af meget negativ karakter. Vores søn har altid været en dreng med meget energi, som ikke kunne se farer og derfor kastede sig ud i de mest halsbrækkende ting, til stor bekymring for os, som forældre. Da han startede i skole, havde han svært ved at sidde stille, men han havde en lærer, som forstod at læse ham, og derfor kunne sætte ind med tiltag, der gjorde det muligt for ham at deltage i undervisningen, uden alt for meget uro. Desværre havde han kun denne lærer i 0. og 1. klasse, og i 2. klasse blev der stor tumult og omvæltning i klassen, med skiftende lærere og vikarer, hvilket havde en enorm negativ effekt på vores søns adfærd. I 3. klasse kom der igen faste lærere i klassen, men desværre havde de ikke samme syn på vores søn, som den første lærer, hvorfor vi ofte blev kaldt til samtaler på skolen, hvor der blev givet udtryk for, at vores søn var uopdragen og vi følte, han blev set som en "møgunge". Vi forsøgte at samarbejde med skolen og gav dem idéer til, hvad vi mente, kunne hjælpe vores søn, men selv om tiltagene hjalp, blev det kun opretholdt i en kort periode, før vi igen var tilbage med en hverdag med skæld ud og udelukkelse af vores søn, som blev sat uden for en låst dør, så han ikke kunne komme ind i klassen. Han fik skyld for ting, han ikke havde gjort, og hans trivsel var drastisk nedadgående. Skolen mente, at vi skulle på familieskolen, men vi holdt fast i, at det ikke var os, der skulle arbejdes med, men at skolen også skulle påtage sig et ansvar. Vores søn kom nu til en psykiater, som vurderede ham til at have ADHD, men hun ønskede, at skolen også skulle lave en test, for at færdiggøre hans undersøgelser. Dette nægtede skolen og beskyldte os nærmest for, at ville undskylde vores søns adfærd med en diagnose, hvorefter de fortalte os, at det var der så mange der gjorde. Efterfølgende ringede skolen til psykiateren og forsøgte at overbevise hende om, at en anden test (som i øvrigt er gratis) ville være fyldestgørende, men psykiateren stod fast. Vores søn fik altså konstateret ADHD og kom i medicinsk behandling. Desværre ændrede det ikke på skolens måde at håndtere vores søn, og vi oplevede flere gange at komme hjem og finde vores søn siddende sammenkrummet og grædende udenfor vores dør, og i et enkelt tilfælde måtte vi selv på skolen og lokke ham frem fra et skab, han havde gemt sig bagved, hvor han sad grædende og ikke turde at komme ud. Man forsøgte med mere og mere medicin til vores søn, men det hjalp ikke på hans hverdag. Vores søn begyndte nu at isolere sig derhjemme, og kunne ikke rumme at være med ude i sociale sammenhænge ret længe af gangen, end ikke hos den nærmeste familie. I denne periode begyndte vores søn, på KUN 10 ÅR, at fortælle at han gerne ville dø. Han delte disse tanker med sin storesøster og de havde i en periode denne forfærdelige hemmelighed sammen, hvilket selvfølgelig også påvirkede hende voldsomt. Psykiateren var hovedrystende over det manglende samarbejde fra skolens side og hun kunne nu konstatere, at vores søn havde udviklet en depression, og sygemeldte ham i 3 måneder - vores søn afsluttede således 3. klasse med en sygemelding.. Psykiateren var ikke i tvivl om, at det var forholdene i skolen, der havde fået vores søn skubbet helt ud i en depression, i så tidlig en alder. At have en søn, i så svær mistrivsel som vores søn, påvirker hele familien. Selv om vi gjorde vores bedste, var der ikke overskud til at give vores datter al den opmærksomhed, hun havde behov for, og samtidig barhun byrden af bekymring, for hendes lillebrors tanker om at dø. Dette har resulteret i, at vores datter dén dag i dag, stadig har behov for psykologhjælp. Vi forældre har også været helt nede at skrabe bunden og føler os heldige med, at vi er en ressourcestærk familie, som har et godt netværk som kunne hjælpe os, 29

48 69. Mette Callesøe 70. Marianne Andersen 71. Pernille Møller 72. Janni & Bo petersen Ingen børn skal tilbringe deres barndom i en skolebus! placering på Børneby Mølle Skoletilbud i Syd skal ligge på Lyngyvej 40 Tænk jer om når vi var længst ude. Vi har selv haft mulighed for at finde penge til at holde fri under vores søns sygemelding, så vi ikke også skulle bruge kræfter på at søge om tabt arbejdsfortjeneste, for de kræfter havde vi ikke. Alle kræfter blev brugt på, at holde vores lille familie, og særligt vores søn, oven vande. I slutningen af sommerferien, op mod 4. Klasse, fik vi så endelig besked om, at vores søn havde fået en plads i specialklasserne på Børneby Mølle! Dette blev et vendepunkt for vores søn, for vores familie! Efter et halvt år på Børneby Mølle, sagde vores søn en dag " jeg har lært mere i min tid derude, end jeg nogensinde gjorde på den gamle skole". I dag har vores søn gået i specialklasse på Børneby Mølle i godt et år, og vi er ikke blege for at sige, at Børneby Mølle har udrettet mirakler for vores søn. Han er blevet kraftigt reduceret i medicin, og vi har en søn der er i trivsel og begynder at tro på sig selv. Der går stadig længere i mellem, at han taler om sine nederlag og den eksklusion, han var udsat for på den gamle skole, selv om det stadig dukker op. Han er begyndt at kunne være længere i sociale sammenhænge, og er endda begyndt at gå til en fritidsaktivitet. Vi oplever en ekspertise og et samarbejde omkring vores søn, som er præget af, at arbejde ud fra alt det, vores søn kan, frem for at slå ned på dét han ikke kan. Vi oplever aldrig, at der er forskel på specialklasserne og almenskolen, men at Børneby Mølle er et "samfund", hvor man tager hånd om de svageste, giver plads og viser alle, at de har samme værdi, uanset udfordringer. Der er en særlig ånd i Børneby Mølle, som ikke kan beskrives med ord, men som i dén grad kan mærkes, når man kommer der. At få vores søn i specialklasse på Børneby Mølle har givet en ro i vores familie, som vi ikke har oplevet i årevis. Det har givet os tro på vores søns fremtid, og plads til igen at være en almindelig familie. At I foreslår at lukke Børneby Mølle har igen skabt usikkerhed og frygt i vores lille familie. Endelig er vores søn på rette kurs, og så foreslås det at han skal sendes tilbage til den skole han kom fra. Sendes tilbage til dét sted, som pressede en 10-årig ud i depression og tanker om at dø. Det kan godt være, at det så bliver i en specialklasse, men det ændrer ikke på at vores søn vil skulle tilbage til dét sted, som han kun har dårlige minder fra. Bare dét at skulle rykkes ud af de trygge rammer på Børneby Mølle, vil kunne ødelægge det fantastiske arbejde, der er gjort for vores søn - vil skade hans tro på, at de voksne vil ham det godt! Vi frygter at vores familie vil ryge lige tilbage i det helvede, vi netop er sluppet ud af. Vi beder Jer politikere tænke Jer rigtig godt om. Lad være med at ofre vores familie (og alle de andre sårbare familier) på letbanens hellige alter! Det ville give langt bedre mening at lukke en af Grenå-skolerne (og bruge lokalerne til fx Djurslandsskolen så man stadig, med politikernes egne ord, får lys i vinduerne), og så bevare både Toubro og Mølle, og evt. udvide den ene med en fælles overbygning så vores børn ikke skal til Grenå fra 7. klasse. Det er den eneste måde hvorpå vi kan sikre at ingen børn skal tilbringe deres barndom i en skolebus. Skal den ene af skolerne i syd absolut lukkes, giver det bedst mening at lukke Mølle og lave et nyt, fælles tilbud på lyngbyvej. Både af hensyn til transporttid og udviklingen af norddjurs kommune på sigt. Hvad med at give skolen et helt nyt navn, så ingen føler at de skal gå på en skole der bestod på bekostning af deres egen? Jeg har bevidst valgt at bosætte mig i 8570 området, da der er børneby, rigt foreningsliv samt visioner for fremtiden. Fremtiden for 857O ser lys ud og der er store visioner ift udvikling, som I, kære politikere, har været med til at udtænke, derfor skal skolen i Syd placeres på Lyngyvej 40, den nuværende Toubroskole! Toubroskolen ligger geografisk korrekt, først og fremmest i henhold til handlingsplan for området, offentlig transport samt de grønne områder. Og der skal mine børn gå. De skal gå på en skole hvor der er fokus på tryghed, nærvær og sammenhold. Den rigtige placering for en skole i Syd er helt sikkert på Lyngbyvej 40! Kære politikker Vi håber i tænker jer om inden i tager den endelige beslutning. Vi har en datter som går i 1 2 klasse, som trives så godt i skolen og glæder sig enormt meget til at komme i skole hver dag, hun elsker de ting de laver og har mulighed for at lave. Da Toubroskolen ligger hvor den ligger har de mulighed for at komme forskellige steder hen, de bruger bl.a legepladsen som ligger i Lyngby Download 30

49 73. Ina Thers Brud på kommuneplan en, hvis Toubroskolen lukker - genindsendt høringssvar 74. Anne- Mette Trier Pedersen 75. Støttefore ningen for Børneby Mølle Toubro -den rigtige placering..!! MØLLE - Høringsvar fra Støtteforening en for Børneby Mølle (1/2) 76. Kicki Swic Bevar det trygge LOKALE skoletilbud til vores børn (gå afstand) de går op til parken i Trustrup hvor der er en sø de kan fange haletudser i om foråret, de har skove de kan gå i når det er det de vil, de har så mange forskellige muligheder for at komme ud af huset unden de skal benytte transport. Inden vores datter skille starte i skole var vi meget skeptiske om det nu var det rigtige vi gjorde, men da hun startede var vi på inden måder i tvivl om at det var det rigtige vi gjorde. Vi har en datter som bliver et år om lidt og vi er på ingen måder i tvivl om hvor hun skal gå i skole, nemlig Toubroskolen. Vil man have plads i dagplejen eller vuggestuen herude ja så er det noget af et puslespil da der er fyldt op og familierne står i kø til at få en plads. Den 21 juni 2018 fik toubro børneby det grønne flag, de har en rigtig skøn urtehave som der er brugt rigtig meget tid på, der er mulighed for at de kan sidde derude og læse i en bog hvis det passer ind. Skolen har nogle skønne klasselokaler der er rigtig fint vedligeholdt, lyse og rumlige et dejlig skolekøkken hvor der er plads til mange, kreativ værksted og et rigtig fint sløjt lokale, som sagt skolen er i rigtig fin stand da vi har en fantastisk pedel som er god til at holde den både inde og ude. Når nu letbanen kommer vil der være rig mulighed for at tage letbanen fra Grenå, man kunne måske have en cykel til at stå ved Trustrup station, og så cykel i skole, vi har en rigtig fin oplyst cykelsti som går direkte til skolen. Vi har en dejlig hal som ligger lige ved siden af skolen hvor de har mulighed for at gå ned og have gymnastik, sfo en har mulighed for at bruge den om eftermiddagen. Der er sportsaktiviteter om eftermiddagen/aften den første lørdag i hver mdr er der sjov lørdag hvor mange kommer, ikke kun fra Lyngby og Trustrup området, men faktisk også fra Syddjurs kommune, hvis skolen lukker, ja så er vi rigtig bange for det også lukker for så finder folk andre steder at tage hen. Se venligst vedhæftede. Min absolut vigtigste grund til denne underskrift er Toubroskolens placering. Det vil være idioti ikke at have en skole i dette område, 10km. -eller 20min. tættere på Aarhus hvor rigtig mange herfra Djursland arbejder. Eller familien fra Aarhus, som overvejer en flytning hertil pga noget billigere huspriser, helt klart vil fravælge pga for lang vej til skole hvis vi ikke kan tilbyde en skole i dette område af Djursland, faktisk vil det kunne betyde ca 1 time længere transporttid at skulle hente og bringe for familien som arbejder i Aarhus og skolebørn i 8570 området. Hvorfor pokker kan der ikke blive tænkt de store konsekvenser ind i denne stupide overvejelse? Trustrup vil blive en forfalden, død og trist plet at køre igennem på vej til Grenå. Er det noget, der vil tiltrække? Djursland dør, hvis der ikke bliver truffet nogle virkelig gennemtænkte beslutninger. Ikke beslutninger, der beror på en frygt for at gøre nogle mopset forældre tilfredse, men beslutninger, der er gennemtænkte, intelligente og fornuftige til gavn for hele Djursland. En skole i Trustrupområdet er en nødvendig og bæredygtig løsning. Se vedhæftede forslag. Geografisk logik. Afvikling af et stærkt landsbysamfund. Bygningernes tilstand. Fritidsaktiviteter. For lang transporttid for børnene. Frivilligindsats og lokalt sammenhold. Købmand, letbane, lægehus, tankstation og kommende pizzeria. Første by syd for kommunen. Attraktive huspriser for førstegangs købere (og alle andre). Byggegrunde. Ressourcestærke pendlere fra Århus. Belyst cykelsti til Toubro. Og mange flere... Alle de gode og saglige argumenter er sagt. Følelserne har fået frit løb. Jeg kan ikke skrive noget nyt, men vil alligevel gerne sige mit. Min mand og jeg købte et lille, billigt hus i Lyngby for 5 år siden. Det skulle være midlertidigt. Vi havde ingen intentioner om at blive i Norddjurs, eller på Djursland i det hele taget. Så fik vi en datter. Hun kom naturligvis i vuggestue på Download Download 31

50 77. Støttefore ningen for Børneby Mølle 78. per kristensen 79. Støttefore ningen for Børneby Mølle 80. Jannie bendtsen MØLLE - Høringsvar fra Støtteforening en for Børneby Mølle (2/2) skoletilbud 8570 MØLLE - Høringsvar fra Støtteforening en for Børneby Mølle (specialklasser ) Geografisk korrekt placering i toubros lokaler Toubro lige nede ad gaden. Så fik vi en datter mere, pladsen blev trang i det lille hus og vi kiggede efter noget større. Der var intet der bandt os til Lyngby, til Djursland. Alligevel blev vi. Skolen nede ad gaden var en stor del af vores beslutning. At de selv vil kunne cykle frem og tilbage når den tid kommer. Uden Toubro er jeg ikke sikker på vi ville være blevet. Og så alligevel.. Lyngby og Trustrup byder på noget helt særligt. De mennesker der bor her... man forelsker sig i dem og i sammenholdet. I brunch med borgerforeningerne. Fællesspisning på legepladsen. Sjov lørdag. Kagebagnings og græskarudskærings konkurrencer i Brugsen. Så jo, vi var nok blevet hvis her ikke havde ligget en skole, men vi var her jo allerede, og var allerede forelskede. Som tilflyttere, som spritnye udefra, var valget ALDRIG faldet på området, hvis her ikke havde ligget en skole. Bevar Toubro. Bevar den positive byudvikling. Bevar det trygge LOKALE skoletilbud til vores børn. Se vedhæftede forslag (beregninger i excel-ark). se vedhæftet fil Se vedhæftede forslag (specialklasser). Kære politikere i Norddjurs kommune Hvis vi prøver at holde os til jeres egen plan, skal en ny skolestruktur placeres i toubros lokaler. Jeres første budgetforslag, skulle mølleskolen lukke. Så gør mølle, hvad de altid har været dygtige til. De mobilisere deres store støtteforening og de tropper op i deres flotte blå trøjer og desværre også deres børn, da efter min mening, er de voksnes kamp FOR børnene, ikke MED børnene. Hvad blev resultatet så af det... ja over en nat, ændrede i at en skolelukning nu skulle være Toubro. Her er jeg ret overbevist om at ingen havde regnet med den styrke og det sammenhold der er i 8570 området, kunne på så få dage, skabe så megen opmærksomhed omkring den uretfærdig Norddjurs kommune havde lagt for dagen. Borgerne i 8570 blev hørt, rundt i hele Danmark, selv helt ind til politikerne i folketinget. Ja og hvad skal man så gøre, når to skoler, protestere så meget imod at blive lukket... jamen i får da den geniale ide, at de to respektative skolebestyrelser, selv skal finde ud af et godt skoletilbud, syd for Grenaa. Jeg var så egentlig rimelig overbevist om at det var to dygtige og kompetente bestyrelser, der ville kunne samarbejde om hvordan et bæredygtig skoletilbud, skulle se ud. Dog forventede jeg ikke, at de nogensinde, skulle blive enige om en placering. Der blev jeg så klogere... det var som et lyn fra en klar himmel, da jeg pludselig, kan læse på de sociale medier, at mølleskolen har meldt sig ud af dialog og samarbejde, hvis det nye skoletilbud, kommer til at være i toubros lokaler... og at de fleste forældre, så vil flytte deres børn ud af kommunen. Magen til barnagtighed, skal man kikke langt efter... Får jeg ikke min vilje, smider jeg mig på gulvet, slår og sparker indtil i gir jer... er det egentlig ikke bare det, de vælgere at gøre på mølleskolen? Altså at opføre sig som et uartig 3 årigt barn? Hvis i kære politikere, vælger at belønne sådan en opførelse, er i ikke jeres job værdig. Toubro skolen har vist, at de er villig til at samarbejde, om at skabe det bedst mulige skoletilbud, syd for Grenaa. De har en geografisk rigtig placering for flertallet af landbørnene (også dem fra mølle) stor mulighed for at pendlere fra Grenaa, mod Århus, vil kunne aflevere/hente deres børn til/fra arbejde da toubros sfo er for børn op til 6 klasse. By børn kan med bus/letbane nemt komme til trustrup, hvor skolebussen holder og ellers er der en flot og sikker cykelsti hele vejen til skolen. Lokaler der er i rigtig go stand, nogle nye og andre renoveret. Ny legeplads, masser af udendørs områder i form af skove, nordsøen med et rigt dyreliv og legeplads med bål og shelter og Download Download Download 32

51 81. Stinne Boye 82. Jacob Thorup Filipowicz 83. Hanne Bjørn Pedersen Bæredygtig skole på lyndbyvej 40 Bevar Toubro, og bevar udviklingen i 8570 med 1000 husstande, luk Mølle og Ålsrode med 100 husstande Skoletilbud i syd Lyngbyvej 40 og et lokalsamfund i udvikling altsammen i gåafstand. Jeg kan kun opfordre jer til at tænke over, hvorfor i valgte Toubro til og ikke fra i jeres første budget forslag. Min mand og jeg håber at skoletilbuddet forbliver i 8570, ikke fordi vi har børn på skolen, ikke fordi vi er bosat i 8570 men fordi vi rent faktisk overvejer at blive borger i det skønne område. Vi overvejer at flytte fra Hornslet (som tilhøre Syddjurs) og bo i trustrup, men her er vi nervøse for, at samfundet vi, lide under at miste skolen, at det vil gå ud over de erhvervsdrivende på et tidspunk da mange børnefamilier evt flytter ud af kommunen. At 8570 ender med at være tomt og affolket. Vi håber i tænker jer godt om. Vedr. en bæredygtig skole i område øst, vil den naturlige placering være Lyngbyvej 40. Lyngbyvej 40 er den åbenlyse rigtige placering. Eleverne i området øst vil få den kortest mulige vej, pendlere fra Århus er også begyndt at bosætte sig i postnr Hvis denne fine udvikling skal fortsætte, skal der hel klart ligge en skole i Vi har i 8570 et kanon lokalsamfund, foreningsliv samt erhvervsliv som, risikere at blive ødelagt og ligge 8570 tilbage som en spøgelsesby, altså denne første by du rammer fra Århus og kommer ind i Norddjurs Kommune. En bæredygtig skole er for mig, også en skole som er energirigtig, hvilket Lyngbyvej 40 er. Skolen har netop i år, opnået det grønne flag. Der er nogle fantastiske lokaler, gode udenoms områder, egen skov samt grønt energi. Trods det lille elevtal pt, har Toubro skole stadig formået at tage ekstra hensyn til de elever som måtte have brug for dette, og oprettet Lilletorv. Dagstilbuddet i Toubro Børneby, har skabt et helt unikt bånd lige fra vuggestue/dagpleje og op til skolen. Der kører samarbejde på tværs af institutionerne. Vælge nu rigtig denne gang, og lade os komme videre i processen med at få skabt en bæredygtig skole i område øst på Lyngbyvej 40! Det handler ikke kun om de ca. 200 skolebørn på de to berørte skoler, men om hele lokalsamfund. På den ene side kan i vælge at lukke Mølle og dermed stoppe udviklingen i og omkring Ålsrode, med højt sat måske 150 husstande. Eller også kan i vælge at lukke Toubro og dermed udviklingen i Trustrup/Lyngby og omegn med ca husstande. Et attraktivt område med halvtimesdrift med letbanen lige til Skejby, med mastodonter som sygehuset, Vestas og hele den videnstunge (og dermed højtbetalte) industri i området. Hvilket valg vil monstro være det mest skadelige for Norddjurs som helhed på sigt, og hvilket valg vil understøtte muligheden for flere velstillede tilflyttere? Som sagt handler det ikke kun om skolebørnene og deres familier, og heller ikke om de forældre som smider om sig med fakta om det ene eller andet børnetal på den ene eller den anden skole osv. osv., men det handler om LANGT mere end det! Så spørgsmålet om skolelukning kan koges ned til et ret simpelt spørgsmål: Skal vi slagte 150 husstande eller 1000 og stoppe for den potentielle udvikling der ligger lige om hjørnet!? Tænk jer grundigt om før i jagter de små penge nu og her. I risikerer at det kommer til at koste 100 måske 1000 gange mere på længere sigt hvis i træffer det forkerte valg nu og lukker Toubro! Vores tidligere og stadig aktuelle høringssvar er vedhæftet. Det er af største vigtighed, at et nyt skoletilbud i den sydligste del af Norddjurs Kommune bliver på Lyngbyvej 40. Det er den absolut geografisk korrekte beliggenhed. Med den nye skolestruktur vil der være børn nok til et bæredygtigt skoletilbud i syd. Bygningerne er i god stand. Mange børn kan selv cykle til skole - der er oplyste cykelstier mellem Trustrup og Lyngby. Hvor lang transporttid i bus til og fra skole er det rimeligt at byde mindre børn? 8570 dækker et stort område. Der vil simpelthen være for lang transporttid, hvis et nyt skoletilbud er på Ålsrodevej 3. Så kære politikere. Hvem er det, der skal bosætte sig i 8570 i fremtiden? Området vil på ingen måde komme i spil for unge med gåpåmod og energi, børnefamilier, iværksættere, ressourcestærke borgere (kroner i kommunekassen), hvis der ikke er et skoletilbud her. Her kan man bo og stifte familie i mindre byer (med ca. 35 minutters kørsel til Ikea krydset) med mulighed for et fællesskab, sammenhold og en interesse for hinanden. Hele pakken er her: Toubro Børneby med skole, lægehus, tandlæge, indkøbsmuligheder og mange forskellige forretningsfolk/ erhvervsdrivende. Vi har i 8570 en skøn natur, marker, skov, søen, parker og legepladser. Et rigt foreningsliv, sportsaktiviteter, mange frivillige der bruger deres fritid på at børn og unge får mulighed for et liv efter skoletid.. Placér det nye skoletilbud i syd på Lyngbyvej 40 - et kæmpe aktiv Download 33

52 84. Kristian Schiødt Callesøe 85. Kirsten Hesselø Udvikling - ikke afvikling Kære politikere, hermed tanker om et bæredygtigt skoletilbud i syd, på Ålsrodevej, som afdeling af område øst for hele lokalområdet og derved også Norddjurs Kommune. Et lokalsamfund i rigtig god udvikling. Vi skal ikke lukke skoler, plejehjem, børnebyer eller andet. Vi skal ikke have den historie at fortælle om Norddjurs. Det er den forkerte retning at gå, og det ved I godt. Det ved vi jo alle sammen, så er det lige godt om man bor i Trustrup, Lyngby, Ålsø eller Grenå. Ingen skoler eller børnebyer burde frygte livet i Norddjurs kommune. Så er jeg ligeglad med om kassen er tom. Så må vi tage skraldet med dem på Christiansborg på et senere tidspunkt - hvor er jeres mod til at handle? Hvor meget skal i trædes på før I giver dem igen? Giv dem nu modstand! Vi er et sårbart område - faktisk så truet område at bare snakken om en skolelukning er nok til at ryste hele samfundet. Jeg kender dem personligt ikke på Mølleskolen, men jeg ved hvordan de har det og hvad de gennemgår. De er da lige så rystet som vi er! Hvad skal der ske med vores område hvis skolen lukker? Hvad skal vi så fortælle om Norddjurs? Skal vi fortælle historien om politkerne der gav op? Dem som ikke kunne finde en løsning, som ikke havde store konsekvenser for hele kommunen. Hvis vi skal have udvikling i Norddjurs skal vi have nogle der handler med handlekraft og åndsmod til at sige fra, og sige ja til kommunens børn og voksne og sige nej til skolelukninger. Jeg tror på jer! Mvh Kristian Schiødt Callesøe (far til 3 i Toubro Børneby og skole) Den bæredygtige skole i syd, en del af område øst Kære politikere, først melder I ud at Mølleskolen skal lukke, siden bliver det Toubroskolen og nu.. da har I været så konfliktsky, og fralagt jer det ansvar, som I er ansat til at påtage jer. I har meldt kæmp for alt hvad du har kært mellem to skoler. To skoler på landet landskolen Toubroskolen som ligger 8 minutters kørsel fra den mere bynære landskole Mølleskolen, som dog stadig ligger på landet, på en mark, SKOLEN DER SIDEN 2002, I 16 ÅR, HAR VÆRET LUKNINGSTRUET, OG PÅ TRODS HERAF, HAR MØLLESKOLEN SOM DEN ENESTE I HELE NORDDJURS KOMMUNE EN PROCENTVIS ELEVTILGANG INDEN FOR DE SENESTE ÅR. Mon politikere stiller deres ægtefælle præmissen: Hvem elsker du mest, din datter eller din søn? Det dog det mest vanvittige spørgsmål, som absolut intet menneske kan besvare, og selvfølgelig vil både Toubroskolen og Mølleskolen fastholde og kæmpe for, at den nye sammenlagte og bæredygtige syd-skole, som skal være en del af område øst, ligge på den matrikel, som den gør i dag. DERFOR SKAL DEN NYE BÆREDYGTIGE FUSIONS-SKOLE LIGGE PÅ ÅLSRODEVEJ 3. For at skabe og fastholde en bæredygtig skole i syd, nu og på sigt, må der arbejdes på at fastholde et absolut maksimum af eleverne i kommunen, og dette gøres ved at fastholde adressen på den skole med (nuværende) flest elever. Fra begge skoler tilføres der i dag elever til Syddjurs kommune, og hvis dette tal skal minimeres, er forældre nødt til at have garanti for et skoletilbud, også i fremtiden. Der er frustration og bekymring om hvorvidt elevtallet på Toubroskolen vil kunne blive og fastholdes på de ca. 168 elever, som er det ønskede elevtal, i forhold til klasse-optimering på ca. 24 elever pr årgang. Mølleskolens nuværende elevtal på 148 almenelever vil fastholdes ved fusionen og hvis ca. halvdelen af de 60 elever fra Toubroskolen indgår i den nye skole, er der et bæredygtigt skoletilbud på Ålsrodevej, med ca elever. Skulle det vise sig at politikerne peger på, at skolen skal ligge på Lyngbyvej 40, fastholdes alle elever fra Toubroskolen på 60 elever, men hvis der kun tilflyttes elever fra Mølleskolen (udmeldingen i forhold til spørgeskemaundersøgelsen er meget lavere), vil elevtallet ligge et sted omkring elever, som stadig er et bekymringslille antal elever, i forhold til det ønskede tal, dette er ikke bæredygtigt. På Ålsrodevej vil der faktisk ved behov, være plads til en to-sporet skole, altså med plads til 2x24 elever på hver årgang, svarende til 14 klasselokaler. I dag har Mølleskolen to 3. klasser med i alt 33 elever, og der vil være plads og lokaler til flere årgange med to spor, dette er bæredygtigt. Den u-amputerede skole i syd, en del af område øst Hvis den nye skole placeres på Ålsrodevej, vil skolen kunne fortsætte u-amputeret. Der vil fortsat være plads til både børnehave/vuggestue og legestue til dagplejen, derudover vil der være plads til specialklasserne. Alle del-elementerne er med til både nu, før og i fremtiden, at skabe en HEL Børneby/skole, at skabe den synergi der er, den gode atmosfære og sammen med elever og personale fra Lyngbyvej vil dette kunne fortsættes, udvides og forstærkes, det er bæredygtigt. (vi er vidende om det skal ansøges om muligheden for at forblive en Børneby, som en 34

53 del af område øst). For at integrere Toubro børnehave som en del af skolen/børnebyen på Ålsrodevej, skal der iværksættes og bruges tid på at lave samarbejde, inklusion, besøg og samvær børnene imellem. Dette kunne/ville måske i særdeleshed kunne være skolegruppen der mødes og rystes sammen henover det års tid, hvor de er de ældste i børnehaven, således de er kendt med hvad der venter, når der skal opstartes i Tidlig-SFO og efterfølgende i skole på Ålsrodevej, det er bæredygtigt. Anlægsudgifter fjernes helt, ved at bibeholde Specialklasserne på Ålsrodevej det er bæredygtigt Specialklasserne på Mølleskolen har alle de fysiske rammer, som er så absolut vigtige for at elevernes hverdag kan fungere optimalt. De fem specialgrupper har otte klasseværelser til rådighed til undervisning og div. aflastningsrum. Alle fem specialgrupper har egen udgang til lege/udeområder fra deres klasselokale. Indskolingen og mellemtrin er adskilt. De to indskolingsgrupper har direkte adgang til egen have og legeplads, de tre mellemtrinsgrupper har egen multibane og legeområde. Specialeleverne har desuden egen SFO, det er ikke en mulighed, at SFO kan være en del af almenskolens SFO. Man må ikke tilsidesætte hvilke voldsomme udgifter det vil afstedkomme, ved flytning til ny matrikel i Grenaa, og ved at specialklasserne bibeholdes på Ålsrodevej, vil de fortsat være en del af område øst. Den budgetterede besparelse i 2019/2020 ved at flytte specialklasserne til Grenaa: Flytning og sammenlægning i Grenaa og effektivisering af specialbuskørsel på ialt kr., vil forventeligt blive overskredet af de anlægsudgifter der vil skal bruges ved etablering i nye lokaler/legepladser og udeområder, når det forventes, som en selvfølgelighed, at eleverne skal tilbydes samme antal klasseværelser, udeområder og legepladser med meget mere, som det de evt. fraflyttes. I aftale om ny Skolestruktur skrives der: I forbindelse med den nye skole- og dagtilbudsstruktur er det tilstræbt, at ændringerne så vidt muligt ikke medfører anlægsudgifter. De betydelige, forventede omkostninger ved flytning af specialklasserne vil derfor kunne fjernes helt, hvis specialklasserne bliver på Ålsrodevej, det er bæredygtigt. Specialbørnenes flytning, vil det menneskeligt, komme til at: Koste på sigt så er det absolut ikke bæredygtigt Lokalpolitiker Kristina Hviid, fra Venstre udtalte den 10. september 2018 i TV2 Østjylland: Der er flere af de ting der ligger på Børne- og Ungeområdet, som jeg tror på, på den lange bane, vil blive dyrere for kommunen. Det vil med andre ord sige, at politikerne vælger at gamble med vores mest sårbare børns trivsel og fremtid? I specialbørnenes tilfælde er det altafgørende for børnenes fremtid, at de udsættes for absolut så få skift som overhovedet muligt. En frygt kunne være, at et enkelt eller to af de allermest sårbare barn/børn, ikke kan tåle flytningen til en markant større skole i Grenaa, og dette el. disse børn kunne frygtes flyttet til dyrere tilbud, ex. Djurslandsskolen, hvor udgiften kun blive meget, meget dyrere, en tænkt minimumspris pr. barn på ca kr. årligt, det er IKKE BÆREDYGTIGT. Transport til Ålsrodevej: Der har været udtrykt bekymring om meget lange busture til evt. ny skole på Ålsrodevej. Der er stor forskel på om man tager en fugleflugtslinje og kører relativt direkte, eller om man som tilfældet er, for børn fra Ålsrode ca. 2 km fra skolen, sidder i skolebussen i 62 minutter, fordi ruten begynder i Ålsrode. På nuværende tidspunkt er Mølleturen 62 minutter og Toubroruten 52 minutter. Norddjurs kommune følger det regelsæt der er i forhold til buskørsel, og der etableres busruter, der følger forskrifterne. KÆRE POLITIKERE I NORDDJURS KOMMUNE DET HER HANDLER IKKE OM ERHVERVSUDVIKLING, LOKALOMRÅDER ELLER LETBANESTATIONER, DET HANDLER OM VORES GULD, VORES BØRN SOM ER NORDDJURS KOMMUNES FREMTID TÆNK JER OM HVOR OG HVAD ER BÆREDYGTIGT? 86. kate Skole i syd Download 87. Underskrif tindsamlin g i Børneby Mølle Underskriftind samling i Børneby Mølle BEVAR BØRNEBY MØLLE 2077 UNDERSKRIFTER TAGER DE ALLE FEJL? Kære politikere hvor skal det mest bæredygtige skoletilbud i syd ligge? Børneby Mølles enormt engagerede forældre har iværksat en underskriftindsamling via Facebook, samtidig har alle børn haft mulighed for, sammen med deres familier, at indsamle underskrifter og der er blevet knoklet der indsamlet 2077 underskrifter. Det er vigtigt for os, - at ALLE I læser brudstykker af de mange, mange kommentarer: Familier der vender vrangen ud af sig selv, fortæller 35

54 hjerteskærende beretninger, tilkendegiver godt og ondt og meget mere: (Efterfølgende skrives Børneby Mølle som BBM, Børneby som BB). Det er vigtigt med valgfrihed, hvad giver det at have frit skolevalg, hvis der ikke er noget at vælge imellem. Mange børn trives i store miljøer, og rigtig mange børn har enormt glæde af mindre favnende miljøer. Lad det bestå, som forældrene tilvælger. Alt det gode på en velfungerende institution er bygget op gennem mange år og kan ikke bare tages med og udfoldes i nye rammer. En ny skole kan hurtigt bygges op i positiv ånd og entusiasme fra forældres side - en påtvungen opsplitning og udflytning vil være op ad bakke. Hvorfor lukke noget der fungerer, BBM har ro og plads til forskelligheder, hvilket mange børn har brug for. BBM er et dejligt sted at være. Der findes et sammenhold som er helt unikt. Alle kender alle og alle tager hånd om alle. Børnene får et fællesskab og en tryghed ved at være samlet under ét tag. Jeg har en søn, som går i specialklasse i BBM, fordi han har atypisk autisme og ADHD. Det ville være 100% tilbagegang for ham og hans klassekammerater, hvis skolen lukkes, og han skulle et andet sted hen eller i en alm. kl. både fagligt og personligt. På sigt vil det have endnu større økonomiske konsekvenser for kommunen end at bevare skolen. Fordi specialgrupperne har gjort en forskel for min ældste og fortsat gør det! Der er mange flere som har brug for at blive set og mødt. De tre vigtigste parametre for en god skole: Dygtig ledelse, god medarbejderkultur og markant forældreengagement. Desværre indgår de ikke i politikernes og embedsværkets Excel-ark. Vi vil ikke lukke skoler forældrene bakker op om - var ordene i valgkampen. Troværdighed og dømmekraft er ikke på mode. Jeg vil bevare en børneby, der er rummelig, rigtig god til inklusion. Et alternativ til byskolerne. Placeret i pragtfulde omgivelser, med stor støtte fra lokalsamfundet. BBM er et helt fantastisk sted at være, både for medarbejdere, børn og forældre. Der er en helt fantastisk stemning. Jeg skriver under fordi, jeg ønsker at BBM bliver bevaret så mine kommende børn har en god skole at gå på. BBM har en vigtig rolle i vores liv og de gør VIRKELIG en forskel. BBM er en perle der skal bevares med alle de dygtige og kompetente medarbejdere der tager sig af vores børn. En god skole der tager hånd om børnene, hjælper dem videre og møder dem hvor de er. God plads til børnene i klasserne og et kæmpe legeområde hvor børnene bliver udfordret på tarzanbanen, spille fodbold på græs el. kunstbanen. Klatre i klatrestativer. Alt i alt det perfekte sted at lære for børn. Jeg er stolt over at kunne sige her har jeg trådt mine barnesko og det samme gør mine børn. Vi er utrolig glade for det skolemiljø, der er på en landskole. BBM er en fantastisk skole/institution med meget kompetente lærere og pædagoger, så den SKAL ikke lukkes. Mit barnebarn går i specialklasse, hans verden vil vælte, hvis han skulle tilbage til Vester Skole. De små kl. i BBM og deres lærere er guld værd. Han ville aldrig fungere i en normal kl. så er de år spildt, hvor han har været i BBM. Fordi jeg har en søn i specialklassen og det er den eneste skole der kunne går ind og varetage de behov han har, så den er uundværlig. Jeg mener det det er vigtigt at vi bevarer skolen i nærområdet og undergår at samle det hele i Grenaa. Skolen har altid haft et godt ry. Vi skal bevare vores fantastiske BBM, og lade være med at lukke en BB der fungere på alle måder. Har stigende elevtal og god økonomi. BBM har plads til den enkelte elev, fællesskab og kendskab på tværs af klasser og årgange og ro til at lære i et uforstyrret og fredeligt område, væk fra by og trafik. Vi ønsker at bevare BBM da det er godt at der er forskellige slags skoletilbud i en kommune. Ikke alle børn trives på en stor skole. Vi har oplevet at der er et stort fællesskab og nærvær på vores lilleskole. Særligt for børnene i de små klasser, oplever vi det som en bevaringsværdig værdi. Jeg underskriver fordi jeg ønsker min søn på 1 år skal blive en del af BBM, han er netop opstartet i dagpleje i BBM. 36

55 Har 3 børn i BBM der alle trives netop fordi det er en landsbyskole med gode værdier og IKKE overfyldte klasser, hvilket har stor betydning for mine børn, med en lukning af landsbyskoler slår man de små lokalsamfund ihjel. Er træt af det ALTID er Mølleskolen der er på tale. Vi har Verdens bedste skole hvorfor vil man lukke noget der fungerer upåklageligt. Fordi det er en sund skole, med god økonomi ikke mindst. Der er cykelsti fra alle veje til skole, endda oplyst fra Ålsø. En skole der altid får ros fra brugerne, en rigtig god landskole med plads til alle og med luft omkring, samt tæt på Grenaa. Fordi denne skole ikke skal lukkes. Har lavet mit første pædagogiske projekt derude. Og så er der mange af mine venners og bekendtes børn, der går derude. Landskolerne tilbyder en helt anden nærhed og tryghed end de store byskoler og det har rigtig mange børn brug for. Se nu menneskene bag og ikke de håndører man ender med at spare, for afvikler man på en skole skal man jo bare bruge ustyrlige beløb på at udvide på en anden, for at rumme eleverne. Det er hul i hovedet. Hvorfor overhovedet overveje at lukke noget der fungere? Hvorfor kigger man ikke på hvilken skole forældrene vælger? Og ikke mindst kikker på hvilken skole forældrene IKKE vælger? Der findes ikke nogen bedre skole for vores børn i hele Norddjurs Kommune end Mølleskolen. Sammenholdet. Lærerne. Omgivelserne. ALT. BBM skal bevares fordi det er den bedste skole at gå på. Min farfar og hans søskende, min far og hans søskende, min storebror og jeg og nu min lillesøster går der. Alle mener det er verdens bedste skole, med sådan nogle gode værdier, som de andre skoler ikke har. Sådan en landskole skal bevares. BBM SKAL BEVARES. Skolen er én af de mest velfungerende skoler i Norddjurs Kommune. Det er en rummelig inkluderende skolen. Mine 2 voksne børn har gået der med stor glæde. Mit plejebarn går i specialklasse og han elsker det. Jeg har, som mangeårig plejemor, samarbejdet med flere skoler, og specialklasser, der oplever jeg at BBM er yderst kompetente og kan skabe rammer og struktur som børnene trives og udvikler sig i. I mine øjne vil det være en katastrofe at lukke BBM. Vi flytter til Ålsrode og har et stort ønske om at vores søn skal gå i børnehave og skole i BBM. Jeg er lige flyttet til Ålsrode, kun pga. jeg ønsker mine børn det bedste. I dette tilfælde er det helt klart BBM, hvor jeg selv har gået i skole og har rigtig gode oplevelser. Det kan ikke passe at man lukker en velfungerende skole! Og så tror jeg simpelthen ikke på de regnestykker. De sparer ikke penge i det lange løb. Min lille datter skal gå i BBM. BBM er en rigtig god skole, med høj faglighed. Jeg synes det er rigtig ærgerligt at de små skoler går tabt, til fordel for sammenlægninger til store skoler ikke alle børn kan klare de store klasser og går dermed tabt i systemet. Jeg har børn på Kattegatskolen og hvis BBM lukker, vil det forringe deres skolegang, da der vil blive overfyldte klasser. Og hvorfor lukke noget der kører godt?? Det er en god skole som er lige i midten af distriktet. Jeg skriver under fordi BBM er den bedste skole, og der har være den bedst skole jeg har gået på. Jeg har haft en masse gode oplevelse, som da vi vandt Smart Parat Svar. BBM fortjener ikke at lukke. Børnene er vores fremtid, og hvor der er trivsel er der udvikling. Bevar jordens bedste skole. Jeg har selv gået i BBM, dengang Mølleskolen, det var den bedste tid jeg nogensinde har haft. De venskaber og oplevelser jeg har fået der, lige fra børnehaven til 6.kl. er ikke noget jeg vil bytte for noget som helst. BBM er den skole, hvor man kan være den man er, uden at blive set ned på, eller mobbet. Der er plads til alle. Jeg er imod skolelukningen fordi skolen betyder meget, først og fremmest for børnene, men også for hele samfundet omkring skolen. Lukker skolen risikerer man, at der ikke kommer så mange tilflyttere, at folk flytter væk mm. Det er den bedste skole og den ledes i en fantastisk dejlig ånd. 37

56 BBM er en fantastisk BB med kvalitetsundervisning og trygge rammer for vores yngre børn. Mine børn er blevet flyttet fra Toubroskolen da det ikke formåedes at samarbejde med os forældre om ørnenes ve og vel. De var begge rigtig kede af at komme afsted. Nu går de begge i BBM og har det fantastisk og har fået gode relationer. At det er fuldstændig vanvittigt at lukke en velfungerende BB med ca. 250 børn frem for en skole med 60 elever og 40 børnehavebørn, bare fordi den lille skole ligger 2,5km fra letbanen!!! Lokalbefolkningen i Lyngby flytter selv deres børn til BBM!!! Folk der flytter fra f.eks. Århus rykker sku ikke til Trustrup, de rykker videre til Grenaa!!!! STOP NU!!!!! Det udspil der er lagt op til, gavner ingen, hverken i Grenaa eller på landskolerne. De besparinger og omstruktureringer der tidligere er lavet, må jo tilsyneladende ikke have holdt siden det nu er nået hertil, at vi skal til det igen. Brug nu noget tid og tænk tingene igennem langsigtet. Det er ikke nok at slukke branden, der skal også brandsikres. Jeg har plejebørn på BBM og det er kart det bedste sted for mine unger at gå. Det er hul i hovedet at lukke en velfungerende skole. At rykke børn op med rod, i deres trygge rammer, børn som skal sikre arbejdskraft om år.. Jeg forstår ikke vores politikere. Fordi der er brug for en velfungerende skole som ikke bliver for stor og kan rumme alle. BBM har en kæmpe opbakning blandt borgerne og har en god økonomi. Passende antal elever. Derimod vil man bevare Toubroskolen som ikke har disse muligheder. Man har lagt klasser sammen for at kunne undervise eleverne. Disse børn burde flyttes til en større skole, som kan tilbyde børnene flere muligheder. Mine guldklumper er elever på skolen og min datter er underviser. Det er en vidunderlig skole at komme på, vi henter guldklumperne hver torsdag, altid møder man venlige voksne på skolen. Jeg har ikke set nogen saglig begrundelse for lukning af BBM fremfor Toubro. Hestehaven og Ramskovvej udvider også ligesom Nordbakken i Trustrup, OG begge børnebyer ligger i udkanten af kommunen og børnene skal i begge tilfælde transporteres til/fra skole. BBM har tilgang af elever, Toubro har afgang. Jeg er ansat på BUCN, hvor der bor mange børn som går på BBM, og skolen gør en stor forskel på disse børn. Min datter og jeg besøgte BBM i sidste uge, med henblik på et skoleskifte. Det var en super god oplevelse. Der var en rigtig god stemning på skolen, og vi fik en meget fyldestgørende samtale og rundtur af skolelederen. Min datter har haft svært ved at gå i skole på hendes gamle skole, men da hun kom på BBM blev hun en helt anden, nu er hun glad og smider hver dag hun er i skole. Vil man have tilflytningsvækst så skal man ikke lukke skolerne i de mindre byer Og BBM har en god økonomi og er en rigtig god skole. Mit barn er lige flyttet fra Ørum til BBM da skolen har nogle rigtig dygtige pædagoger. Min datter har snart den skolesøgende alder og hører til denne skole. Børneby Mølle gør en kæmpe forskel for børn der har det svært. Her bliver de rummet på en måde - de ikke gør på kommunens øvrige skoler - det ville være en katastrofe for disse børn at skulle genindlemmes på de skoler de kom fra. Tænk jer om politikere, det her bliver langt dyrere på sigt!!! Har haft børn i både BBM og Toubro Børneby, og forstå ikke hvorfor man vil lukke den der fungere og som forældre ikke vælger fra. Bare på min datters skole (Kolind) er de nu 5 fra Toubro Børnebys distrikt. Min søn er efter et mislykket forsøg i normalskolen, nu efter et stort og krævende arbejde fra personale, familie og ikke mindst min søn, blevet glad for at gå i skole i specialklasserne i BBM. En flytning til en ny og større skole kan blive katastrofalt for ham. Han har infantil autisme og har det meget svært ved forandringer. Han trives bedst i kendte og ikke for store rammer. Vi frygter en meget svær og krævende skolegang hvis BBM lukker. 38

57 88. Tanja Donbæk 89. Trine Damborg 90. Martin Bang Engstrøm 91. Jytte Dalgaard Børneby Mølle - En skole for mangfoldighe d Bevar anstændighed en Bevar Toubro Skolen Hold fast i udvikling af 8570 og Toubro Børneby. Alt andet giver ikke mening. At lukke en yderst velfungerende skole med stor lokal opbakning, inklusion, trivsel og flotte resultater er en kortsigtet løsning uden meget perspektiv. Man kan ikke lukke BBM: Skolen har i modsætning til en del andre skoler et stigende børnetal og en god økonomi. Skolen har en dygtig og visionær ledelse, dygtige medarbejdere, en fantastisk støtteforening og opbakning i lokalsamfundet. Tabet ved at lukke skolen kan ikke gøres op i penge. BEVAR BBM. En fantastisk skole. Min barndoms skole. Vores fremtid. Man skal ikke lukke en skole, hvor der er nærvær og forståelse for forskellighed. Hvor man vægter fællesskabet lige fra unik morgensamling til fælles arrangementer for hele BBM. VI RÆKKER HÅNDEN FREM. Børneby Mølle, et skønt sted at være Uansvarligt. Det er nok det første ord, der lige falder mig ind, når jeg tænker på den proces vi forældre, børn og personale har været igennem vedr. skolestrukturen i syd. Uansvarligt af Jer politikere. Først skal Børneby Mølle lukkes, så Toubro Børneby, for så til sidst at fralægge jer ALT ansvar og bede skolerne om selv af finde en løsning. Tirsdag d. 23 var jeg med til mødet på rådhuset, hvor Toubro Børneby, Børneby Mølle og politikerne fra økonomiudvalg og BUU mødtes for at finde frem til et bud på en bæredygtig skole i syd. Ikke nok med at I gør os voldsomt utrygge, så spilder I også vores tid. Mage til uansvarligt møde, skal man virkelig lede længe efter. Selvfølgelig kan vi blive enige om at det skal være et bæredygtigt tilbud, som er et alternativ til byskolerne, hvor der ikke er mobning, hvor alle er lige og mange andre hurra ord. Selvfølgelig vil begge skoler samarbejde om at lave en fælles bæredygtig skole. Det er der slet ingen problemer i. Toubro Børnebys støtter har bare én betingelse og det er selvfølgelig, at den nye skole skal have beliggenhed på Lyngbyvej. Børneby Mølles støtter har også en enkelt betingelse og det er selvfølgelig, at den nye fælles skole får beliggenhed på Ålsrodevej. Havde I politikere forventet at enten Børneby Mølle eller Toubro Børneby ville pege på dem selv, som den skole der skulle lukkes? At Børneby Mølles bestyrelse har valgt at trække sig fra samarbejdet, forstår jeg fuldt ud. Hele denne proces er en farce. Nu har vi så indtil mandag kl. 10 til at indsende høringssvar. 7 timer senere vil I tage beslutningen om, hvor den nye fælles skole skal ligge i den sydlige del af kommunen. Dette gør mig også meget utryg. Det er en meget kort frist til gennemlæsning af samtlige høringssvar. Man kunne foranlediges til at tro at hele var proforma og at I allerede havde truffet en beslutning. Jeg håber det ikke Vores skole er netop det som holder ydrekommunen sammen. Hvis vi ikke har den, vil vi blive splittet fra hinanden og især børnene som ikke længere vil have deres klassekammerater tæt på. Ydrekommunen som jeg selv bor i er ved at vokse og der er ikke længere så mange huse til salg. Hvis skolen lukker bliver vi ramt hårdere en vi går og regner med. Der er ingen børnefamilier som vil flytte til et sted uden skole og hvor børnene ikke kan have deres klassekamerater tæt på. Med andre ord, hvis skolen lukker vil vi lukke ned for tilflytningen til kommunen og for væksten af nye virksomheder. Jeg mener klart at det er den forkerte skole at lukke ned for, da vi så vil ende i en ond cirkel. M.v.h Martin Bang Engstrøm Kære politikere. Tag kortet frem og se på Toubro Børneby og det tilhørende skoledistrikt. I er nødt til at bevare placeringen af en skole på Lyngbyvej 40. Det er uanstændigt at køre små børn timevis i bus for at komme i skole. Og det giver ingen mening at busse dem ud midt på en mark til en anden landskole. Så hellere Grenaa. Borgmesteren plejer at sige, vi skal tale kommunen op. Det gør vi gerne, men der skal være realiteter bag. Hjælp os nu med at holde fast i 8570 som udviklingsområde. Skal tilflytterne stå af letbanen i Ryom eller Kolind? Nej, vi skal da som planlagt have vores del af nye familier til Trustrup og Grenaa. Hold nu fast i de få udviklingsmuligheder, vi har. Bevar Toubro Børneby! Jytte Dalgaard, fhv. skolebestyrelsesmedlem i 16 år på Toubroskolen. Download 39

58 92. Nicolai stærk 93. Torben Pedersen Bevar Børneby mølle på Lyngbyvej Den rigtige placering er LYNGBYVEJ 40 August 2019 skal der være en skole i den sydlige del af kommunen.(punktum) Ca 200 elever skal altså samles ét sted og her er der to muligheder - enten mølle eller Toubro. (Punktum) Norddjurs kommune har en vis størrelse.(punktum) Geografisk bedst beliggende er Toubro. (Punktum) Samfundet omkring Toubro tilbyder udover en skole: grønne områder med sø, skov, natur legeplads, park, ungdoms og senior håndbold og fodbold, gymnastik, fdf, badminton, unge klub, sjov lørdag, to aktive borgerforeninger, indkøb, frisør, tandlæge, lægehus, billig fjernvarme, offentlig transport (tog og bus), en masse erhvervs drivende, 10 min til lufthavn ( i rivende udvikling), en tankstation med mulighed for fast food, snart pizzeria. Derfor er min holdning at de 200 elever placeres på skolen med den bedste placering, og hvis alle ikke vil være med, kan de for min skyld bare vælge en anden skole, fordi denne skole struktur som er vedtaget handler om fremtiden og her har Toubro området uden tvivl bare meget mere at tilbyde tilflyttere ( som om få år rykker tættere og tættere på - lige nu er de nået til Hornslet ) Så velkommen til dem som vil være med på Møllebro skolen Lyngbyvej Trustrup Først og fremmest, så er det på ingen måde optimalt at skulle lukke en af de 2 skoler, tror alle ville ønske, at det var muligt at bibeholde begge 2. Men Mølleskolen ligger faktisk meget tæt på Grenaa, og henter børn fra Grenå (Fuglsang) så skal alt centreres i og ved Grenå? Har læst nogle undersøgelser fra Mølleskolen. En af dem siger at 56 % af børnene vil flytte til Rosmus skole (nok ikke børn fra Fulgsang). Det er jo forståeligt nok når man tænker på Hoed, Glatved og Østerballe som ligger meget tæt på Rosmus skole (Hoed og Balle er jo et bysamfund delt af en å) og at skolen i Rosmus har 9. klassetrin med..er selvfølgelig et stort plus.. Husk nu at der er et stort opland uden for Grenå hedder det, så tænk nu i større perspektiver. Man kan da ikke bare skrotte det sydligste af kommunen, der er jo trods alt omkring 1000 husstande i Og os der bor herude kan jo se at der er kommet nye børnefamilier til fra bla. Århus og Grenå og unge mennesker (som nok vil stifte familier) har også købt huse i området. I skal selvfølgelig også tænke på, at der er et stort opland i 8570, som vil få urimelig langt til skole, hvis det nye skoletilbud ikke placeres på Lyngbyvej 40. Samtidig vil det blive UATTRAKTIVT at bo i 8570, og folk vil langsomt flytte (hvis de overhovedet kan få solgt). Området vil simpelthen dø hen (men det er måske okay med jer, nu det ikke er Grenå vi taler om). Og hvis 8570 skal kunne udvikle sig og blive ved med at tiltrække nye til området, så er I nødt til at sørge for at skolen bliver placeret på Lyngbyvej 40. INGEN ressourcestærke familier vil flytte til et område, hvor der ingen skole er. Tænk langsigtet, og ikke kun de næste få år frem. Invester i 8570 området. Geografisk rigtig placeret skoletilbud LYNGBYVEJ Mia Lykke Børneby Mølle Børneby Mølle - En velfungerende, helhedsskabende, inkluderende og bæredygtig børneby, som også i fremtiden, bør være et vigtigt alternativ til de større byskoler. Ovenpå nogle lange og hårde måneder, fyldt med usikkerhed for både os forældre, men ikke mindst for vores børn og deres lærere og pædagoger, er der nu ikke længe til den endelige beslutning skal tages. I som politikkere, skal beslutte på hvilken adresse den nye skole i syd skal ligge. Der er de seneste måneder sagt og skrevet meget om den særlige Mølle-ånd, og som mor til 3 Børneby-Mølle-børn, ved jeg præcis hvad den ånd dækker over. Det er den som gør, at mine børn, som den naturligste ting i verden ved, at alle børn er forskellige og at der altid skal være plads til alle, trods forskellige livsvilkår. Børneby Mølle er en hel skole, hvor nogle elever har brug for en anden form for hjælp, når de skal lære noget. Sådan er det bare, og det opleves tydeligt, når vi om morgenen står og venter på at der bliver åbnet ind til klyngerne. Her kommer en elev, som går ind før de andre og hvis nogle forældre spørger til det, svarer eleverne at det er nemmest for ham at komme først, så det må han selvfølgelig gerne. Der er mange succes historier fra Børneby Mølles specialklasser. Historier om elever som er blomstret både personligt og fagligt, og som i nogle timer deltager i almenskolens klasser. For mig at se, er ovennævte eksempler på en skole, som i den grad er lykkes med inklusion. Netop som Norddjurs kommunes politik for inklusion og tidlig indsats ligger op til. Her står fx. Tilbuddene skal være tilpasset børnene og ikke omvendt Jeg ved fra mit eget arbejde som specialpædagog ved Norddjurs kommune, at det 40

59 95. Henrik Lykke 96. Mette- Frida Ploug Bekymret opråb. Mon Syddjurs vil betale??? kræver stor vilje, engagement, viden og ikke mindst erfaring at få inklusionen til at lykkes på så fin vis som den gør på Børneby Mølle. Det kan man ikke bare flytte til en anden skole. Slet ikke når det sker som et led i en sparerunde, hvor der altså ikke følger ressourcer med til at få det gjort på den bedst mulige måde. Det er vel og mærke kommunens mest sårbare elever, som skal flyttes fra det trygge miljø, som er så vigtigt for deres trivsel og udvikling. Jeg kan være bange for at det på sigt, kommer til at koste mange flere penge end det gør at bevare specialklasserne på Børneby Mølle. Jeg tænker at vi alle, kan blive enige om at det vigtigste når man er barn, er at man har det godt og er tryg ved det sted hvor man skal lære. Det er man på Børneby Mølle, hvad enten men er elev i almen skolen eller i skolens specialklasser. Det kræver at man har engagerede og dygtige personaler. Det kræver at man har en tydelig og nærværende ledelse, og at man har en stor og engageret forældrekreds, som aktivt har tilvalgt lige netop Børneby Mølle. En børneby hvor der er plads til alle, og hvor der også i fremtiden er plads til nye elever og deres familier. Jeg håber at I vil huske på, at alt det her ikke kommer af sig selv og ikke uden videre kan flyttes over på en anden adresse. Så bevar endelig det som allerede fungere som byggesten for et fremtidigt velfungerende og rentabelt skoletilbud i den sydlige del af kommunen. Venlig Hilsen Mia Lykke Bekymret opråb! Som borgere i Norddjurs kommune, som forældre til 3, som specialpædagog, som folkeskolelærer er det med stor bekymring at vi i dag kan læse om de foreslåede besparelser. Vi er selvfølgelig bekendte med at kommunen skal spare svimlende summer, men vi har svært ved at se fornuften i at lukke og nedlægge det som fungerer og som bidrager til at Norddjurs kommune også i fremtiden kan have borgere der kan bidrage aktivt til kommunens fremtid. Da vi som familie valgte at flytte til Norddjurs kommune for 10 år siden, forlod vi to gode faste job i Århus kommune. Det gjorde vi bl.a. fordi vi ville bosætte os i en mindre by, hvor vores børn kunne blive en del af en lille skole/børneby. Vi valgte helt bevidst at bosætte os i Børneby Mølles distrikt, for her får vi alt det som vi synes kendetegner et godt børneliv. Vi har i skrivende stund et barn i børnehaven og to på skolen. 3 børn som hver eneste dag har glæde af at have deres gang i en særdeles velfungerende børneby. Her gennemsyres alt af at her er plads til alle, hvad enten man er lille eller stor, om man har brug for special klassernes ekstra indsats, eller om man synes at det er trygt at møde lillesøster og storebror til dagens morgensamling. Både børn og forældre mødes hver eneste dag af dygtige medarbejdere som vil det gode børneliv og som vil Børneby Mølle. Der er en konstant tilgang af elever fra andre skoler, så andre end os synes altså at Børneby Mølles måde at drive daginstitution og skole på er den helt rigtige. Ja vi vælger først at nævne det som vedrører vores 3 børn og alle deres kammerater, for vi kan ikke bære at tænke på at de skal betale prisen for at kommunens økonomi hænger i laser. Når det er sagt, så vedrører andre af de foreslået spareforslag også os voksne og vores job og vores hverdag. Den hverdag som vi for 10 år siden valgte at flytte til Norddjurs kommune. Henrik og Mia Lykke Forestil Jer at Syddjurs havde fået at vide, at de skulle afgive penge til Norddjurs Kommune, så vi ikke selv skulle spare så meget. At Norddjurs Kommunes manglende overblik over økonomien, skulle gå ud over Syddjurs Kommunes borgere. Der skal vist mere end almindelig god fantasi til at forestille sig, at Syddjurs Kommune uden videre havde sagt ja til det, for ikke at virke forkælede, egoistiske og usolidariske - og vi kan vel alle blive enige om, at Syddjurs ville være i deres gode ret til at protestere? For mig at se, er den situation, Børneby Mølle og det omkringliggende samfund står i, lige nu, den samme, som Syddjurs Kommune ville være i, hvis ovenstående scenarie udspillede sig! Vi har en velfungerende skole, som har positiv økonomi og stigende elevtal og som forældre, personale og lokalsamfund har knoklet r... ud af bukserne for at bevare de sidste 16 år! Trods den store usikkerhed om skolen, som har været truet gentagne gange, siden 2002, har forældrene valgt denne skole til, fordi det er en fantastisk skole, med en helt særlig ånd. Nu bliver vi pludselig udstillet som en flok forkælede egoister, fordi vi ikke lægger os fladt ned og "redder" vores nabosamfund, ved at ofre vores egne børn, skole og samfund, til fordel for dem. Et nabosamfund, som ikke har formået at samles om deres egen skole, og hvor 41

60 den lokale Brugs lige er lukket, pga manglende opbakning fra den lokale befolkning. Ifølge Toubro Børnebys bestyrelse, har deres faldende børnetal i de seneste år, i høj grad handlet om utrygheden ved, at deres skole ville blive lukket - hvordan kan det så være, at Børneby Mølle har kunnet opretholde en bæredygtig skole, når lukning/forringelser af os, har været med på budgettet langt flere gange?? Måske er det fordi vi, i vores lokalsamfund, har nogle kræfter, som også vil være nyttige i arbejdet for at lave en ny, bæredygtig skole på det nuværende Børneby Mølles matrikel. Lokalsamfundet omkring Toubro Børneby har siddet på deres hænder i flere år og følt sig "fredet", fordi de ligger geografisk bedre, end Børneby Mølle og fordi der har været en plan for deres område. De har ikke gjort sig synlige og kæmpet for, at fylde skolen op fra egne rækker. Nu, hvor der pludselig er blevet peget på dem, kan de endelig komme ud af starthullerne, men det er da en postgang for sent! Når de kan samle alle de kræfter nu, hvorfor har de så ikke brugt nogle kræfter på at samle deres lokalsamfund noget før?? De har tilmed fået tildelt ekstra ressourcer, i et forsøg på at bevare et skoletilbud - noget vi, fra Børneby Mølle aldrig har protesteret imod, selv om de penge kunne være fordelt på andre skoler. Jeg er pinagtigt klar over, at I ikke kun tænker på bæredygtighed på skolen, i denne sammenhæng, men jeg ved også, at vi har nogle stærke kræfter, som har peget på, at vi har så meget mere, end en god Børneby, herude. Selv om jeg tvivler på, at letbanen bliver den store succes, den er spået, så har vi et trinbrædt kun 7 minutter længere væk end Trustrup. I øvrigt er det jo ikke noget nyt, at der kører tog gennem Trustrup, så de 10 minutter, man kan spare, får nok ikke befolkningstallet til at eksplodere i det område. Debatten fra Toubroskolens side, har drejet sig enormt meget om erhvervslivet i lokalsamfundet. Nogle af dem, der har råbt højest, er folk, der enten ikke har skolesøgende børn, eller hvis børn går på andre skoler - altså folk som ikke selv kan, eller vil, bidrage til en bæredygtig skole på Toubro Børnebys matrikel. De forlanger i stedet at vi skal "afvikle vores samfund" - for at bruge deres egne ord - for at forsøge at redde deres. Det er ikke fair og da slet ikke, når man ikke selv har noget af det i klemme, som jeg synes burde være det allervæsentligste i denne debat - nemlig BØRNENE! Tværtimod har formanden for Toubros venner, Carsten Hering, både til dialogmødet tirsdag og til samarbejdsmøde onsdag i sidste uge udtrykt ligegyldighed med børnene! Tirsdag sagde han "jeg er ligeglad med bybørnene" og onsdag sagde han "jeg er sådan set ligeglad med de børn, der går der nu, jeg tænker fremadrettet"! Vores bestyrelsesformand spurgte onsdag, formanden for Toubro Børnebys bestyrelse, om de var enige i de ting, Carsten Hering udtaler, og den retorik han bruger, og det bekræftede hun, ligesom der heller ikke var nogen, der sagde noget imod ham, da han udtalte at han var ligeglad med de børn, der går på skolerne nu. Hvordan kan man forestille sig, at der kan oprettes en bæredygtig skole i et samfund, hvor man "er ligeglad med børnene"??? Hvis vi ser på dét, som det egentlig burde handle om, nemlig børnene, så vil det være mindst indgribende at bevare placeringen på Børneby Mølles matrikel, da alle fra Toubro Børnebys skoledel vil kunne flyttes samlet og derfor stadig være sammen med dem, de plejer, blot i andre lokaler. Man vil så også kunne bevare specialklasserne på adressen, for det er, i min optik, helt uoverskueligt, hvad det vil få af menneskelige, og økonomiske konsekvenser at spare den smule man kan, på at flytte dem. Den ekspertise man kan få, gennem samarbejdet mellem lærerne i almen- og specialklasserne, vil også være til gavn for børnene i den særlige gruppe, Lilletorv, som man på Toubro Børneby har oprettet. Det er vigtigt at bevare de små skoler, da der er en del børn, som ikke kan rummes i de store skoler. Har man ikke et mindre tilbud, vil disse børn ofte ende i specialtilbud, som jo er langt dyrere! Skal denne mulighed også være der for børnene i Grenå, er Børneby Mølles adresse også at foretrække, da der er cykelsti hele vejen derud. Samtidig er jeg overbevist om, at noget af det, der gør Børneby Mølle noget helt særligt, netop er blandingen af land- og bybørn (samt specialbørn), og det vil være synd at tage det ud af skolen, hvilket man med langt større sandsynlighed vil gøre, hvis adressen er i Lyngby. Fra Toubroskolens støtter, er der meget fokus på, at i politikere vil virke utroværdige, hvis i dropper den udviklingsplan, i har for deres område. Jeg vil gerne have lov at minde Jer om, at flere af jer så sent som den 11. oktober 2017, under valgkampen, sad i 42

61 97. Mette- Frida Ploug Børneby Mølle - lad specialklasser ne blive Ålsrode Forsamlingshus og lovede, at der ikke kom skolelukninger, medmindre borgerne selv var med til det. Jan P sagde her noget, som jeg kun kan være enig i, og håbe at han står ved: " Fravælger folk den lokale skole, kan det sammenlignes med, at man stopper med at handle hos den lokale købmand. Det betyder at købmanden lukker. Sådan går det også med skolerne. Derfor har forældrene også et ansvar". Hvis dette udsagn står til troende, burde valget jo være nemt! Som borger i Norddjurs Kommune, er det enormt svært at se, hvad det er, i Politikere har ønsket at opnå med den øvelse, I har udsat Toubro Børneby og Børneby Mølle for. Hvis i reelt ønsker en bæredygtig skole i syd, er det kun Børneby Mølles lokaler, der er et realistisk bud. Så medmindre jeres egentlige plan er, at lukke begge skoler, forventer jeg, at det bliver den løsning, I peger på! Mette-Frida Ploug Jeg genindsender hermed mit første høringssvar, da det jo ligger mellem en masse andre og jeg vil sikre mig, at det bliver læst, da det de børn det drejer sig om, burde være de vigtigste at tage hensyn til, i alt det her rod! Suk - så er vi her igen!!! Endnu engang skal der spares i Norddjurs Kommune, og endnu engang står Børneby Mølle for skud, idet vi er den eneste Børneby, der foreslås lukket. Det er mig ubegribeligt, at det er en velfungerende Børneby, med stigende børnetal, god økonomi og MASSIV opbakning fra forældre og lokalsamfund, der er den første der peges på, hver gang der skal spares i denne kommune. I min optik, er det udtryk for mangel på nytænkning, og evne til at profilere vores kommune på dét, der virker, og rent faktisk kan tiltrække folk til vores område. Samtidig ser jeg det også som et tegn på dårlig hukommelse og manglende evne til at lytte til sine borgere, da det er under halvandet år siden, vi sidst afleverede godt 1000 underskrifter imod en flytning af specialklasserne fra Børneby Mølle. Dengang, som nu, var der en stor bekymring for vores mest sårbare elever - vores specialbørn. Vi taler her om børn, der ikke bare har gået den lige vej i livet. Ofte har de haft vanskeligheder i børnehaven, haft skoleskift, har måttet gå klasser om og har måske været ekskluderet fra fællesskabet - alt sammen noget, der giver ar på sjælen og ofte gør disse børn endnu mere sårbare, end de forhold der gør, at de går i en specialklasse. Det er børn, som statistisk set, har forhøjet risiko for, at ende i kriminalitet og stofmisbrug. Børn, som har brug for forudsigelighed og faste rammer, og som har meget svært ved at omstille sig til noget nyt. En tidlig indsats, med kompetent personale og overskuelige rammer, er disse børns bedste chance for, at komme nogenlunde helskindet gennem skolesystemet og videre i tilværelsen - og her har Børneby Mølle virkelig noget at byde på! Specialklasserne på Børneby Mølle har børn, der trives og udvikler sig. Der er en høj grad af fuld inklusion af elever til almenskolen inden, eller ved udgangen af 6. Klasse. Ydermere rummes flere elever med særlige behov i almenskolen, uden at blive visiteret til specialklasserne - børn, som forældrene udtaler, vil have behov for specialklasse ved en flytning. Det er flotte resultater, som jeg er overbevist om, skyldes det professionelle og engagerede samarbejde mellem special- og almenskole, samt det faktum at vi er en lille, overskuelig enhed, hvor alle kender hinanden! Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke omkostninger det vil have for børnene, hvis de skal starte et nyt sted, med nye voksne, nye børn og nye omgivelser. For ikke at snakke om, hvad det på den lange bane vil have af omkostninger for kommunen, at børnene bliver forsinket i, eller aldrig fortsætter, deres positive udvikling. Norddjurs kommune sætter nogle af deres mest pressede børnefamilier, i en uoverskuelig situation, hvis de gennemfører dette forslag. Jeg har talt med flere, som ligger søvnløse om natten, ved tanken om, hvad der skal blive af deres børn i alt dét her. En mor beskriver, som kommentar til den igangværende underskriftindsamling, den frygt hun har, på sin søns vegne: "Min søn er efter et mislykkedes forsøg i normalskolen, nu efter et stort og krævende arbejde fra personale, familie og ikke mindst min søn, blevet glad for at gå i skole i specialklassen i Børneby Mølle. En flytning til en ny og større skole kan blive katastrofal for ham. Han har infantil autisme og har det meget svært med forandringer. Han trives bedst i kendte og ikke for store rammer. Vi frygter en meget svær og krævende skolegang hvis Børneby Mølle lukker". Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der mon, på sigt, kommer af sygemeldinger og behov for tabt arbejdsfortjeneste fra forældrene, oven i de åbenlyse økonomiske omkostninger der vil komme af, at 43

62 98. Marie Rønne Petersen 99. Anja Jensen Gør Toubro til det bæredygtige tilbud Ny skole på Lyngbyvej 40 disse børn, i bedste fald stagnerer, og i værste fald regredierer, i deres udvikling. At spare på specialbørn vil i den sidste ende blive dyrere, og de menneskelige omkostninger vil være uoverskuelige. For knap halvandet år siden lyttede I til fornuft, og lod være med at flytte specialklasserne fra Børneby Mølle! Intet har ændret sig siden da - børnenes vanskeligheder er stadig de samme og Børneby Mølle gør stadig et fremragende stykke arbejde for dem. Jeg håber inderligt, at I vil lytte igen - der findes andre løsninger i vores område, som er langt mindre indgribende i børnenes hverdag! Jeg vil slutte af med en lille historie om manden, der skulle spare og som fortæller naboen om det: "Jeg havde lige vænnet hunden af med at spise - så døde den". Skal Norddjurs også bare være en "død" kommune? Mette-Frida Ploug Forælder til et barn I Børneby Mølle og pædagog med 20 års erfaring Kære politikere Min familie og jeg er ikke længere bosat i 8570 af helt andre årsager end skole. Alligevel vælger jeg at skrive og argumentere for hvorfor et nyt skoletilbud høre hjemme på Lyngbyvej 40 Jeg har 4 døtre, som i tiden har gået på Toubro skolen. Den dag idag har 3 af mine døtre stadigvæk venskaber med tidligere klassekammerater. De var glade for skolen, hvilke vi som forældre også var. Og ja, som mølle så har fortalt meget om, så var der elevflugt fra Toubro for nogle år siden, hvad mølle ikke fortæller om, er hvorfor det gik så galt, men ja det ved de selvfølgelig intet om, hvilket egentligt gør det lidt komisk at de bliver ved at hive den op af hatten. Min yngste datter gik på skolen, under den tid og ja hun var en af dem der i sidste ende "flygtede" til en anden skole. Der var problemer på skolen bla på grund af dårlig ledelse og vi som forældre råbte op længe og højt, men fik ingen hjælp. Vi havde en datter der var ked af skolen og havde ondt i maven hvergang weekenden sluttede. Vi valgte derfor at flytte hende, hvilket var det bedste for hende. Skolen fik langt om længe den hjælp, fra politiks side, de skulle have, men alt alt for sent, for der havde vi (mange forældre) valgt at flytte vores børn og vi stolede selvfølgelig ikke på at nu var alt godt igen. Hvordan kan jeg så sige at det selvfølgelig er her den nye skole skal være? Tja for det første er det her sket for flere år siden og selvom jeg ikke er bosat i 8570 har jeg stadigvæk tilknytning til området og på den baggrund tør jeg udtale mig om hvordan skolen er nu. Min søster og hendes familie bor i trustrup. Min skønne nevø Jonathan har gået ved den samme dagplejer som hans ældste kusine (som idag er 20 år) han har gået i børnehave på Toubro og startede selvfølgelig i tidlig sfo og skole på Toubro. Jeg læser at flere mølle forældre, siger at skolen skal være på mølle for at deres børn ikke skal miste deres venner... hvad med Jonathan og hans venner. Herude har de kendt hinanden siden dagpleje og har et tæt forhold til hinanden og alligevel kan jeg se og høre, når Jonathan fortæller om at de har fået en ny elev i klassen, at det er min nye bedste ven. Jeg spørger sommetider, jamen var det ikke den anden dreng der var din bedste ven, hvortil knægten svare.. moster man kan altså godt have flere bedste venner Det må jeg sige, tænk at blive belært af en knægt på 7 år, men han har jo for fanden ret og på den baggrund, kan jeg kun se at alle børn vil blive budt velkommen på Lyngbyvej 40 Hans mor arbejder i Grenaa, så for hende vil det jo være nemt nok at aflevere Jonathan et andet sted om morgen, men han er jo ved at udvikle sig til at blive et selvstændigt, omsorgsfuldt og kærligt lille menneske, hvor han hver dag, når han får fri fra skole, tager bussen hjem og er alene hjemme indtil min søster kommer en time senere. Han elsker at have det ansvar og glæder sig de dage, hvor min søster netop har den time senere fri. Den tur kan han selv klare, selvom han kun er 7 år. Bussen holder på den rigtige side af vejen, og derefter skal han bare gå op af en grus sti så er han hjemme. Han SKAL ikke krydse en trafikeret vej som Århusvej er, for at kunne komme hjem. Kan i sørge for at det kan fortsætte, hvis skolen kommer til mølle? Planen er da også at han skal til at cykle i skole til næste år, hvilket han glæder sig til. Hvis skolen kommer til mølle, kommer Toubro børnene aldrig til at cykle i skole da der ingen cykelsti er fra trustrup til ålsø. Så selvom de tager letbanen, skal de små poder da ikke krydse så farlig en vej som Århusvej Download 44

63 100. Trine Kæmpeskulderklaptil-alle-fra- Børneby- Mølle 101. Toubro Børneby MED udvalg 102. Toubro Børneby Skolebesty relse Om placering af skole syd for Grenaa Placering af skole syd for Grenaa 103. Karl Jensen Skoletilbud på Lyngbyvej Annika Andersen 105. Dagplejen Toubro Skole i toubros lokaler Et bæredygtigt skoletilbud skal være på Lyngbyvej 40 er... Ej, jeg beder jer politikere om at kikke på jeres første budget forslag og så kikke på hvorfor det var at Toubro skulle blive. Nemlig at den ligger geografisk korrekt for de fleste. Og husk på hvorfor der HAR været elevflugt og at den spiral er vendt igen. Skam jer, er det første der falder mig ind, når jeg tænker på hele denne farce, politikerne i Norddjurs kommune har udspillet mod to skoler. Selvfølgelig er der ingen skole, der frivilligt vil lukke sig selv og begge skoler har fantastiske ting at byde på. Mølleskolen har et fantastisk arbejde med deres special klasser, hvor de har kunne give de børn den tryghed de behøver for at blomstre. Det har i valgt at flytte til Grenaa, derfor er special klasserne taget ud af ligningen om hvilke skole der skal huse det nye skoletilbud. Toubro skolen har mangel på elever, men ligger fantastisk iforhold til geografi, nærområde der er fyldt med skov, handel, lægehus og sø. Et nærområde der i dagligdagen bakker op om skoletilbud syd for Grenaa. Forældre der frivilligt tager med på udflugter, for at skolen kan spare personale og børnene kan opleve nye ting. Jeg syntes det er synd og skam at bede to skoler om at finde ud af selv, hvor det nye skoletilbud skal placeres, det burde i som folkevalgte politiker have styr på. Med den nye skolereform, i vil lave, vil der ikke være mangel på elever på Lyngbyvej 40 og derfor kan jeg kun se at det nye skoletilbud selvfølgelig skal ligge, hvor det er mest attraktiv i form af miljø, geografi, natur og mange flere ting, ting som i selv må have ment under jeres FØRSTE budget forslag. Nemlig at placere det nye skoletilbud syd for Grenaa på Lyngbyvej 40 så kære politikere, hold hovedet koldt og hold jer til jeres oprindelige beslutning. Der er kommet mange høringssvar fra både Toubro og mølle om at det selvfølgelig er dem der skal huse det nye skoletilbud syd for Grenaa. De har alle en masse fine argumenter for, hvor det er hos dem det skal være. Jeg er bosat i Hornslet og skal til at studere i Randers. Jeg boede i ålsrode som barn og gik på Toubro. Er det så derfor, skolen der skal bevares? Nej selvfølgelig ikke, men når jeg engang er færdig med at studere og vil stifte familie, har jeg da altid tænkt på at skulle tilbage og det kommer kun til at ske hvis jeg så kan tilbyde mine kommende børn et godt skolevalg. Så tag det med i jeres overvejelser. Tilflyttere kommer, hvis der er et skoletilbud og så hold fast i jeres egne beslutninger fra første budget forslag.. Et skoletilbud syd for Grenaa skal ligge i toubros lokaler... Vi mener, at et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa skal ligge på Lyngbyvej 40, den sydligste adresse, alt andet giver jo ingen mening.det første man møder når man kommer fra Århus mod Norddjurs er 8570, et lokal område i vækst, et område som Norddjurs kommune har investeret tid og penge i, vision Trustrup- Lyngby... Har vi råd til at stoppe vækst? NEJ!!! Det er jo med visioner og vækst vi skal komme videre... så derfor skal den nye skole i syd selvfølgelig være i et område der er i vækst, der bliver igen solgt byggegrunde, vi har børn der trives i deres børneby, et voksende erhvervsliv, et rigt foreningsliv, og velfungerende borgerforeninger, og en netbane, hvis vi mister en skole i 8570 lukker i et helt lokalsamfund ned, skaden vil blive uoprettelig, vi kan spare os ud af mange ting, men vi skal prioritere væksten for den er langtids holdbar... Med hensyn til Djurslands skolen tænker vi, at i evt. kunne prøve, at kigge på nogle af de tomme bygninger der er rundt om i kommunen, fx. Lyngbygård... for vi vil bestemt gerne have en afd. af Djurslands skolen i Vi håber, at i vil flyve lidt op i helikopter perspektiv, og vælge det rigtig på den lande bane, vi skal se fremad og ikke Download Download Download 45

64 106. Anni Schmidt 107. Skolesekre tærerne Hvad er tiltrækkende? Skolesekretær ernes høringssvar tilbage!!! Så vi ser frem til, at blive en ny børneby med en god blanding af nye og gamle børn og personale på Lyngbyvej 40. Kære politikere! Vi ved, hvad vi har - vi ved ikke, hvad vi vil få. Øget bosætning afhænger af mange faktorer, heriblandt en god skole med en god kultur fyldt med mange, gode succeshistorier - ikke bare en skole. En god skole med en god kultur fyldt med mange, gode succeshistorier bygger man ikke bare lige op ved at trække noget ned over hovedet på folk - det er noget, der nedefra som græsrødder langsomt vokser op gennem en stor, fælles entusiasme... Friskoler med et godt ry kan være med til at øge bosætningen, og det viser sig jo også, at de kan tiltrække elever langvejs fra; nogle skoler har elever, som pendler frem og tilbage hver dag. Men det er noget, der opbygges over mange år, når skolen først har vist sit værd. Pas på vore gode skoler! - for børnenes skyld og for kommunens skyld! Med venlig hilsen, Anni Schmidt. Norddjurs kommune d Er vedhæftet som pdf. Til Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget Høringssvar vedr. Forslag til ny skole- dagtilbudsstruktur, der indgår i udkast til budgetaftale for august 2018 Skolesekretærerne kan på ingen måde bakke op om Økonomiudvalgets forslag. Som udgangspunkt finder vi materialet i spareforslaget tyndt og uigennemsigtigt og vi bekymrer os om de beregninger, spareforslaget bygger på. Vi henviser til Cepos, arbejdspapir 21. De foreløbige erfaringer fra Kommunernes skolestruktur. Erfaringerne indtil nu viser først og fremmest, at de stordriftsfordele, man havde forventet at opnå med skolesammenlægninger ikke er opnået. Når man ser på udgifterne pr. elev i de kommuner der har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kommuner, så viser det sig klart, at udgiften pr. elev er vokset stærkere i de kommuner der har sammenlagt skoler til større skoleenheder. Skolesammenlægningerne synes derfor indtil videre kun at have ført til dyrere og ikke billigere skoler. Kommunerne synes derfor endnu ikke at have haft succes med at høste stordriftsfordele og dermed få en økonomisk gevinst ved de store skoler, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. Læs venligst hele arbejdspapir 21 på: Ifølge de scenarier der er skitseret i forslaget til besparelse på skole- og dagtilbudsområdet, skal der spares 2,8 fuldtidsstillinger i administrationen og 11,75 på ledelsen rundt på skolerne og i Børnebyerne. Se oversigten nedenfor. Hvad med de scenarier, hvor administrationen ikke er nævnt i materialet? Er de glemt eller overføres hele administrationen til ny enhed? Hvis man gør det, vil det som vi tolker det, give en skævvridning nogen får mere, andre det samme, mens en skole eksempelvis skal afgive en hel fuldtidsstilling. Vi kan ikke gennemskue, om den administrative tildeling er den samme, uanset om man har overbygning eller ej. Besparelser der fremgår af materialet: Ledelse Administration Sammenlægning af Børneby Mølle og Toubro og flytning af specialklasserne til Grenaa -2-0,2 Kattegat- og Vestre skole samles KCD indgår i overbygning eller ungdomsudd. -1-0,25 Overbygning Ørum til Åboulevarden -1? Glesborg og Ørum samles -1,75-0,5 Allingåbro, Vivild og Ørsted samles -3-0,75 Flytning af specialklasserne fra Langhøj til Auning -1-0,1 Samlet helårlig besparelse -11,75-2,8 Hvor skal sekretærerne have deres arbejdsplads, hvordan tænker man en sekretær på flere matrikler og hvad med den daglige kontakt til ledelse, fagpersonale, forældre og ikke mindst vores kerneopgave BØRNENE. Skolesekretærerne løser mange praktiske opgaver, som det ikke vil være muligt at løse hvis de ikke er på skolerne, børnebyerne og daginstitutionerne. En så drastisk ændring vil gå ud over nærhedsprincippet. Skolesekretæren er frontmedarbejderen, skolens ansigt udad til, den der møder elever, forældre og samarbejdspartnere ude fra. Børn og forældre vil mangle den tryghed og nærhed, de i dag har ved at vide, at sekretæren altid er til at træffe og parat til at hjælpe, når der opstår akutte situationer. Sekretæren er uformel AKT person for de børn der af en eller anden årsag ikke kan være i klassen eller trænger til at sidde lidt og køle ned, trøst, opkald til forældre eller et plaster. Redningsplanken forsvinder. Når ledelsen er fraværende er sekretæren spydspids for at få dagligdagen til at fungere. Skolesekretæren varetager ansvaret for skolens drift i situationer, hvor lærer og pædagoger har spørgsmål Download 46

65 omkring økonomi, ferie, fridage, løn mm. I akutte situationer, hvor personale pludselig har behov for at forlade deres arbejdsplads af private årsager, akut opståede møder, konflikter med elever eller andet, træder sekretæren til i klassen Sekretæren er en stor del af årets planlægning. Den daglige drift af vikararbejde mm. Sekretæren er tovholder på praktiske opgaver som, arrangementer, kontakt til forældre, indskrivning af 0.klasses elever, modtagelse af nye elever, eksamener, skolefester, bestilling af transport og rejsehjemmel, kørsel med syge/uafhentede børn mm. Der vil være administrative medarbejdere der skal pendle mellem flere arbejdspladser, som kræver ressourcer på transport og transporttid mellem matriklerne. Lægger kommunen biler til eller er det frem over en betingelse for at være ansat som skolesekretær i Norddjurs kommune, at man har kørekort og bil? Der vil generelt blive en forlænget arbejdsgang, da korrespondancen vil skulle foregå over mail eller telefon. Der vil generelt blive en forringet service over for ledelsen, lærere, pædagoger, øvrigt personale og ikke mindst børn og forældre. Ansigtet udad til vil forsvinde. Skal ledelse, lærere og pædagoger fremover løse sekretæropgaver der ikke kan løses af en sekretær siddende på en anden aftaleenhed? Hvor vil besparelsen så være? Vi opfordrer samtidig til, at der på een gang gøres det der er nødvendigt for, at alle børn, forældre og de ansatte kan gå i skole uden hele tiden at have besparelser og ændringer hængende over hovedet. Vi anerkender, at kassebeholdningen skal opbygges. Men hvorfor til en størrelse på 199 mio. kr., når det er anbefalet, at kassebeholdningen skal ligge på omkring 90 mio. i en kommune af vores størrelse. Perioden er samtidig meget kort. En længere tidshorisont kan give luft i spareplanen, så ændring af skolestrukturen kan gennemarbejdes yderligere og virke knap så drastisk. Der er vedlagt en opgaveliste som information til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Vi håber, at dette vil synliggøre, hvorfor skolesekretærerne ikke kan bakke op om økonomiudvalgets forslag. På skolesekretærernes vegne Susanne Østergaard Hansen Martin Hasfeldt Tillidsrepræsentant suppleant for TR Skolesekretærerne Arbejdsopgaver for en skolesekretær Mødeindkaldelser netværksmøder Ind/udskrivninger Valgfag Foto Elevplaner Handleplaner Karakterblade Elevtiltag registrering i TEA Forældremyndighed Afgangselever Optagelse.dk Elevmapper Transport Mælkeordning Konfirmation/telegrammer Adm. af statusudtalelser Adm. af underretninger Planlægning, indkaldelse og afvikling af elevkonferencer forår og efterår Tolkebestilling IT underskrifter/ordensregler Vikardækning Div. foldere Breve ud af huset Mødeindkaldelser Nationale tests opsamlinger Telefon Trio planlægning Trio vikardækning/sygefravær Personale/overenskomster m.v. kontakt til HR afd./lønkonsulenter Afgangsprøver Dimission Visitation Revisitation/mødeindkald/planlægning/referater Skolefest planlægning Ferieregnskab personale Institutionsmails KMD vagtplan Arkivering mm. i Acadre Ekstra opgaver i forbindelse med ny persondataforordning Håndtering af Rakat OPUS - Bilagshåndtering OPUS - Fraværsindberetning OPUS - Lønindberetning OPUS - Ansættelser og ændringer i stillingsstørrelse mm. OPUS - Vedligehold i MFR OPUS - Budgetopfølgninger Hjemmeside/intra Udbetaling af diæter ved lejrskoler/hytteture Sekretær i lokal MED Kontakt til kulturafd. vedr. fritidsbrugere i skolens lokaler udenfor skoletid Kontakt til kulturafd. vedr. fritidsbrugere i skolens lokaler i skoletiden Administrere omsorgssamtaler/statussamtaler Kommunegaver ved runde dage/jubilæer Regnskab/Mit forventede regnskab, budgetopfølgning mv. Oprettelse af udgiftsbilag, ompostering og betaling af fakturaer i Opus Forældreintra Indberetning KODA, DS m.fl. Kontrol af mobiltlf. regninger Papirarb. vedr. jobtilskud/jobtræning Arkivering Varebestilling depot/papir Varebestilling kaffe, mad, gaver mv Indkøb af bøger og andet elevmateriale ud over depotvarer Opdatering af modtage-elever/eksterne elever Busser: syn, forsikring, skadeanmeldelser, reservationer, aflæsning af førerkort Ferieplanlægning for elever og personale Elevplaner i One Drive Ansættelse og oprettelse af personale i Opus Opus vagtplan Fix &Flex i Tabulex for lærere Sygefraværsstatistik Administration af købekort Kontakt til Kultur og Fritid vedr. fritidsbrugere Reception Post Skadestuebesøg Tilkald af forældre Administration af madordning Service til printere og kopimaskiner Tage sig af syge børn til de bliver afhentet Diabetesbørn, måling Klargøring til div. møder og kurser Tilmelde 47

66 108. Line Ostenfeldt Udvikel 8570 i stedet for at afvikle 8570 personale til efteruddannelse og hente VEU hjem Anmodning om jobrotationsydelse Administration og vedligeholdelse af Intra Udlån af nøgler Lokalereservationer Vikardækning (akut, hvor sekretæren er vikar) Div. ad hoc opgaver. Hele denne proces har bragt sindene i kog på både Toubro borgere og Mølle borgere og der er nærmest opstået nabokrig bag alle skærmene og der bliver kastet beskyldninger begge veje. Det er ikke rimeligt overfor nogle borgere at blive udsat for det, som I byder os i øjeblikket, vi er to velfungerende samfund, der alle ønsker det bedste for vores børn. Når det så er sagt, er det åbenlyse valg at vælge Lyngbyvej 40, 8570 Trustrup som placeringen for den nye bæredygtige skole i Syd. Skolen har modtaget det grønne flag og har sammen med elever og forældre anlagt køkkenhave til brug i undervisningen. Skolens bygninger er i god stand og flere dele er renoveret inden for de seneste år Der er fantastiske muligheder for udendørsaktiviteter i skolens nærområde bl.a. skov og sø Der er stor dejlig SFO med bålplads, sandkasser, klatrestativer, byggeplads og boldbaner Forældregruppen i området arrangerer bl.a. Sjov Lørdag i vinterhalvåret, hvor der er fri leg med hoppeborge og alt muligt andet i hallen, der støder op til skolen. En anden forældregruppe har lavet ungeklub for børnene en til to hverdagsaftner i ugen, hvor børnene kan koble fra og have socialt samvær med deres kammerater Dertil kommer det rige foreningsliv bl.a. med FDF, håndbold, gymnastik, spring, badminton, fodbold osv. Der er desuden indkøbsmuligheder i området og et rigt erhvervsliv, der alle støtter op om et bæredygtigt skoletilbud på Lyngbyvej 40, 8570 Trustrup. Mange af de nuværende Toubrobørn vil skulle bruge alt for lang transporttid i skolebus, hvis I vælger at det nye skoletilbud skal være på den nuværende Mølleskolen. Derfor vil mange forældre inklusiv os selv søge mod Syddjurs, da transporttiden her vil være kortere for vores børn. Som selvstændig erhvervsdrivende i 8570 området, kan jeg ikke lade være med at frygte fremtiden for min virksomhed, hvis der ingen skoletilbud er i nærområdet, og at der ikke kommer tilflyttere fra fx Århus til. De nuværende borgere vil muligvis søge mod andre landsbyer i nærheden af deres arbejde, hvor der er skoletilbud. Borgerflugten vil på sigt koste de små erhvervsvirksomheder. Igen det eneste rigtige valg vil være at lave et nyt bæredygtigt skoletilbud på Lyngbyvej 40, 8570 Trustrup... Mor til 4. klasse pige og til dagpleje pige i Toubro børneby 109. lianna svigt I 2012 startede min dreng, på Mølleskolen. Efter mange overvejelser, blev det besluttet, at han skulle starte i special klasse. Jeg har aldrig fortrudt, han startede, det var simpelthen vendepunktet, for vores familie. Vi begge blev mødt med forståelse, tryghed, og stor opbakning- både i skolen, men også i hjemmet. Jeg har altid følt mit barn, var i de bedste hænder, når jeg har forladt skolen. Jeg har aldrig tvivlet på, at det der blev besluttet omkring min søn, var rigtigt. Jeg har den største tillid, til de mennesker der er tilknyttet, SPM. Mit barn er efter sommerferien, startet på Kattegat skolen, fordi han skulle startet i 7. Hånden på hjertet, jeg føler vi har mistet et stykke af os selv. Hele skolen, har været vores base i så mange år, og hele skolen skaber en stemning, som kun kan- gøre en tryg. At ødelægge det, er et svigt for alle de børn der går på skolen. Noget der giver, så gode resultater, skal ikke lukkes, det skal bevares! Jeg håber virkelig man finder en løsning, så de børn der i forvejen er udsatte- ikke skal svigtes igen! Hilsen en bekymret mor 110. Jacob Thorup Filipowicz Smelt de to skoler sammen på Lyngbyvej 40 Der bliver i flere høringssvar til fordel for Mølle argumenteret for at Toubro bliver valgt fra af lokalbefolkningen. Dette har været sandt i en periode hvor der var indsat en katastrofal dårlig og inkompetent ledelse samtidig med at der var et par inkompetente lærere som blev bakket op af den inkompetente ledelse. I den periode flygtede en del elever fra lokalområdet mod især Rosmus. Kommunen valgte at overhøre alle henvendelser omkring denne problemstilling, fra de mange forældre til børn der mistrivedes under den specifikke ledelse og de specifikke lærere. Hvorfor blev der ikke grebet ind fra kommunens side, når man med al tydelighed kunne se hvilken vej det gik? Var der en skjult dagsorden der handlede om, at Toubro skulle lukke sig selv via elevflugt pga. ledelse/lærere, så man fra kommunens side ikke skulle tage en ubehagelig beslutning? Den dårlige ledelse har fundet et nyt arbejde og er nu væk, og de par dårlige lærere er væk, og Toubro er nu inde i en super positiv udvikling, hvor den 48

67 111. Nina Cecilie Nielsen 112. Nina Cecilie Nielsen 113. Toubro Erhvervsne tværk 114. Morten og Anita Friis Heideman n 115. Rikke Engstrøm Bæredygtig skole på Lyngbyvej 40 - naturligvist- Bæredygtig skole i SYD, Lyngbyvej 40 Toubro Erhvervsnetv ærk Børneby Mølle - If it ain't broke, don't fix it 8560 norddjurs -> Toubro skole bliver VALGT TIL af lokalbefolkningen! De tabte børn er tabt til Rosmus, Kolind, friskole etc., men de nye små børn er altså på vej ind på Toubro! Med hjælp fra de gode lærere og ledelsen på Mølle vil Toubro blive den bedste skole i hele Norddjurs! Bedste lokalitet, bedste lærere, bedste trivsel og opbakning fra omkring 1000 husstande i lokalområdet! Flytter ledelse og de bedste lærere med fra Mølle, følger børnene selvfølgelig med uanset hvad en uddateret rundspørge blandt Mølleforældrene siger! --- Løsningen på spørgsmålet om et bæredygtigt skoletilbud i Syd er derfor enkel: Den visionsløse skolebestyrelse på Mølle træder tilbage pga. manglende vilje til samarbejde om det nye tilbud. Den forstår ikke vigtigheden (For hele Norddjurs!) i placeringen på Lyngbyvej 40. Bestyrelsen på Toubro fortsætter, og bygger videre på både Mølles og Toubros gode udvikling, med den positive tilgang der er blevet vist gennem hele forløbet, således at bæredygtigheden får lov til at blomstre på Lyngbyvej 40, med opbakning fra ledelse og så mange lærere og elever fra Mølle som muligt.--- Ang. tiltrækning af århusianere med udlængsel, så vil de færreste århusianere bosætte sig i Grenaa, Ålsrode, Ålsø etc. da det er lige lidt for langt væk rent psykologisk (>50km og ~50-60min køretid er no-go), eller også mangler der alt det essentielle i lokalområdet. Men i smørhullet Trustrup/Lyngby, hvor der er fred og ro, billige huse, 35-45min på arbejde i bil, letbane, skoletilbud, børnepasning, fritidsaktiviteter, handlemuligheder osv. osv. er det straks en anden historie. Her er hele pakken til stede. Ja, der har været krise på boligmarkedet de sidste mange år, og det har ikke understøttet udviklingen, men hjulene er begyndt at dreje igen, og der er fremgang. Husene er blevet for dyre i Århus og omegn, og førstegangskøbere flygter derfor mod os. Så placeringen af det nye skoletilbud i syd på Lyngbyvej 40 er essentielt for udviklingen af hele Norddjurs, og Norddjurs fremtid ligger derfor forankret i netop denne placering. Kære politikere, vælg nu den rigtige placering som er netop Lyngbyvej 40, og tænk ud af boksen når tilbuddet skal formes, med det bedste fra begge skoler. Sammen står vi stærkere, men fundamentet skal være placeret rigtigt! Med venlig hilsen Jacob Thorup Filipowicz Civilingeniør og tilflytter fra Århus Se venligst vedhæftede dokument (se nedenfor) Vedhæftet findes høringssvar vedrørende etablering af et bæredygtigt skoletilbud i syd. Se vedhæftede. Vi bor lige på kommunegrænsen til syddjurs. Vi har 5 børn hvor de 3 store allerede har gået på Toubro. Vores 5 årig er netop startet i 0.kl. Vi er fuldt klar over at Toubro havde dårlig ledelse da vi startede med at have børn der, men dette HAR ændret sig. Det er en skole hvor der bliver taget hånd om børnene. Der er et helt fantastisk sammenhold på tværs af klasserne. Lærerne er engageret og dygtige. Det ville være sørgeligt hvis vores 2 yngste ikke også skulle gå på Toubro. Hvis Toubro skulle lukke ville det betyde at vores børn ikke længere skulle gå i Norddjurs kommune. Når man som rigtig mange af os der er bosat herude, har job i Århus. Jamen så kan vi ikke om morgenen først kører 15 km i modsatte retning for derefter at køre 60 km til Aarhus C for at arbejde. Det samme når vi skal hente vores børn i SFO. Dagene vil blive urimeligt lange for de små børn. Derfor vil dette kun ende på en måde! At børnene må i skole i Syddjurs. Enten Rønde eller Kolind. At man som politiker overhovedet overvejer at lukke den sydligste skole i kommunen kan kun virke som ugennemtænkt løsning. At lukke skolen vil skade hele sydlige del af kommunen og ikke kun skolen. Man har set det så mange gange hvordan udkantsområderne bliver lukket ned og husene bliver usælgelige når de lokale skoler. Det kan kun være en Download Download Download 49

68 116. Børneby Mølles bestyrelses svar den Foreninger i området 118. Børneby Mølles MEDudvalg 119. Børneby Mølles bestyrelses svar vedr. etablering af skoletilbud syd for Grenaa 120. Jacob Thorup Filipowicz 121. Morten Boyesen Rytter Grantzau Børneby Mølles bestyrelsessva r den Fælles høringssvar fra foreninger i området Børneby Mølles MEDudvalgs høringssvar vedr. skoletilbud syd for Grenaa Børneby Mølles høringssvar vedr. etablering af skoletilbud syd for Grenaa FLYT det bedste fra Mølle til Lyngbyvej 40 Et bæredygtigt skoletilbud i syd. rigtig løsning at smelte toubro og mølleskolen sammen på Lyngbyvej 40. Der er dejlige grønne områder, Skønne legepladser, sport, sjov lørdag, købmand og meget meget mere. Det er ikke en by er har givet op, men et lokalsamfund som har vist sig stærke. Hele området spænder stort. Vi bor i 8560 norddjurs og er så glade for at være en del af dette lokalsamfund. Det er her vores børn hører til Se vedhæftede fil Hermed fremsendes høringssvar vedrørende etablering af et bæredygtigt skoletilbud i syd. Høringssvaret er vedhæftet som pdf. Se vedhæftede fil Se vedhæftede fil Det handler om at FLYTTE det bedste fra Mølle til Lyngbyvej 40, ikke at smide det væk! Selvfølgelig skal det bedste flyttes til Lyngbyvej 40, og smeltes sammen med det bedste fra det eksisterende da vi dermed i Norddjurs får det BEDSTE tilbud syd for Grenaa, med den bedste placering Hvad er et bæredygtigt skoletilbud i syd? Er det et skoletilbud som alligevel vil blive lukket på et senere tidspunkt eller vil det blive et skoletilbud som der vil blive støttet op om? Især fra vores politikere? Ja jeg ved det ikke, men en ting som jeg ved er at det er fuldkommen uansvarligt gjort, at de vælger at sætte 2 landsbyskoler op mod hinanden! Det var så det, DET var! Men at der så er voksne mennesker som er forældre, der har opført sig endnu mere uansvarligt i alt det her, chokere vist de fleste af os. Det var så det, DET var! Sket er sket, gjort er gjort. KOM VIDERE! Hvis vi skal have et bæredygtigt skoletilbud herude i syd, må vi alle sgu tage os sammen som voksne mennesker og sørge for at det bliver et bæredygtig skole tilbud som står stærkt sammen, hvor der er en fremtid og bekæmpe endnu en evt. fremtidig lukning. For tilliden til vores politikere er godt nok nærmest ikke eksisterende, blandt mange af os. Hvor skal det så ligge? Mølle eller Toubro? Ja jeg kan kun svare på egne, min kone og vores børns vegne. TOUBRO! Som også er det mest logiske. Vi kan ikke komme udenom at hvis der skal være et skoletilbud i syd som har en fremtid, så er bygningerne, udearealer og placering på Lyngbyvej 40 de/den bedste og dermed det sted hvor der er mest grundlag for etablering af en syd skole som er bæredygtig og fremtidssikret. Vi må alle sammen tænke på børnene i det her, om hvor der er størst chance for at de kan være uden at politikerne en dag endnu en gang, banker på døren og vil lukke deres skole. Hvis skoletilbuddet bliver på Mølle bliver der intet skole tilbud i syd! Ihvertfald ikke i fremtiden, så lad os fremtidssikre Mølle/Toubro skolen på Lyngbyvej 40. Der er mange som har sat med lommeregneren fremme og kommer med argumentationer om at der ikke vil være nogle besparelser, andre med hvad der er billigst osv osv. Ja ja, det er nok godt nok! Men vi kan vel alle blive enige om at når vi håndværkere har været ude, kommer der altså en regning! Toubro HAR de mest vedligeholdte Download Download Download Download 50

69 122. Nicolai stærk 123. Jacob Thorup Filipowicz 124. Ole Søgaard Klinkby Er der andre løsninger SydSkolen, det nye superskoletilbud i Syd Skoletilbud syd for Grenaa bygninger. Så behøver man sgu ikke at tage lommeregneren frem for at regne ud at der vil komme en regning, ved at etablere skoletilbud syd på Mølle. Hvor skal de penge komme fra? Lad fortiden ligge og lad os kigge fremad. Især for vores børn og de fremtidige børn som skal bruge en tryk skole herude i syd, hvor der er et stærkt samarbejde og sammenhold. Forudsætningerne og mulighederne for at vi kan få en af de bedste skoler i Norddjurs, ligger lige for næsen af os. Så kære beslutningstagere Tag det rette og mest åbenlyse valg, STÅ VED DET OG BAK DET OP! Nu har jeg så lige læst, at danske skolebørn bliver dårligere og dårligere til at læse, og det på trods af at man gennem en årrække har forringet lægeuddannelsen, givet børn en længere skoledag og stoppet flere og flere børn ind i klasserne - men ja så har vi fået skattelettelser og billigere biler. Måske det var på tide at vende denne udvikling, og gøre det modsatte - og bare som et forsøg give lærerne en ordentlig løn. Vil man sparre eller investerer i fremtiden?? Der er en kæmpe forskel på de forskellige skoler og hvis ens børn ikke trives, finder forældrene en anden skole, uanset placering - det er jo logik. BEVAR landskolerne, for vi har ikke råd til at sparre fremtiden væk. Vel er Norddjurs en fattig kommune og det vil den blive ved med at være, hvis den vælger at spare i stedet for at investere i fremtiden ( vores børn). Det optimale ville være at nedlægge en Grenaa skole og lade mølle og Toubro bestå (Vi har også plads til by børn). Det betyder nemlig, at der vil være et skole tilbud i HELE kommunen. Dette har Syddjurs gjort ved at bevare Rosmus skole, som ligger i udkanten af kommunen - og de har med succes drevet en skole, som tiltrækker elever fra Norddjurs. Så kære politikere, hvis I vælger at fjerne skoler i udkanten af kommunen vælger i også at fraskrive jer muligheden for elev tilgang fra andre kommuner og dermed en indtægt. Vælger i at centralisere så skolerne alle er placeret i og omkring Grenaa, vælger i dermed elev flugt til en anden kommune - altså en udgift. Giv de penge i sparer ved en skole lukning til en anden kommune eller investerer i jeres egen Det var måske værd at overveje en navneændring efter den kommende sammenlægning af Mølle og Toubro på Lyngbyvej 40, så man ligesom signalerer at man er kommet videre og ser fremad, og ser sig som en betydelig entitet som kke kan undværes i kommunen. Eksempelvis SydSkolen eller noget i den stil. Så bliver det nok også nemmere for diverse forældre med nøkker at flytte med. Man kan på SydSkolen på Lyngbyvej 40 etablere en elite-linie, så børn der har evner ud over det sædvanlige vil blive taget hånd om, og udfordret. Ligesom børnene i den anden ende af skalaen bliver taget hånd om. Det er abre mere synligt som det er nu. Statistisk vil der være 1-2 børn i hver klasse som har specielle evner, så grundlaget for et sådant tilbud vil være til stede på SydSkolen. Tilstedeværelsen af et sådant tilbud i Norddjurs vil rygtes bland velstillede familier med "Gifted Children", og endnu et incitament for tilflytning til Trustrup/Lyngby vil være til stede! Man skal ikke undervurdere problemet med manglende udfordring af børn med specielle evner. De kan synes som de problematiske ved første øjekast, men det kan ikke være mere forkert. På en skole i Brabrand valgte man for nogle år tilbage at oprette et specialtilbud til "Gifted chindren", for at komme ud af den onde spiral med et stigende antal børn med anden etnisk baggrund som klarede sig dårligt.det har været en ubetinget success, og den negative udviklingen for hele skolen er vendt til noget positivit, hvor de "svage" elever ser det som noget prestigefyldt, at komme på elite-linien, og dermed gør en stor indsats for at forbedre sig. Samtidig tiltrækker skolen børn fra et kæmpe område langt fra Århus. Måske er det NU vi skal tænke ud ad boksen, med den nye placering på Lyngbyvej 40? I den økonomiske situation, som Norddjurs Kommune er i for øjeblikke, mener jeg, det vil være politisk uansvarligt ikke at udnytte den mulighed nærbanen giver for at tiltrække nye skatteborgere til kommunen optimalt. Nærbanen vil kunne tiltrække nye borgere til såvel Grenaa som Trustrup-Lyngby området afhængig af tilflytternes ønsker og behov. Begge lokaliteters muligheder bør optimeres. Trustrup-Lyngby er i dag et velfungerende samfund med børnehave/skole, gode transportmuligheder til Århus og Grenaa, gode indkøbsmuligheder, et godt foreningsliv, lægehus, tandlæge, veldrevet vand- og varmeværk m.m. Blandt disse må børnehave/skole nok siges at være noget af 51

70 125. Isabel Romero Hoffmeyer, Simon Kahr Jørgensen 126. Dagpleje børneby mølle 127. anitta nowak Nej tak til stordrift og centralisering MØLLE - BEVAR BØRNEBY MØLLE hvad er det i lærer vores børn det væsentligste unge familier lægger vægt på, når der skal træffes valg om bosætning. Ønsker man derfor at udnytte letbanens styrker optimalt med hensyn til at tiltrække flere skatteydere til kommunen, bør man ikke forringe Trustrup-Lyngby-områdets tiltrækningskraft for mulige tilflyttere ved at nedlægge Toubro Børneby. Med sin geografiske beliggenhed er Toubro Børneby tillige velbeliggende i den sydlige del af kommunen. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre kommunalbestyrelse til at bevare Toubro Børneby. Der bør være et mangfoldigt skoletilbud i Norddjurs Kommune. Det er en politisk beslutning at bruge skolelukninger til at løse økonomiske problemer, og noget man historisk set har benyttet sig af i Norddjurs Kommune. Skolelukninger er udtryk for kortsigtede politiske løsninger, penge som virker nemme at hente. Men konsekvenserne ved skolelukningerne er svære at opgøre på sådan en måde. De skader uden tvivl de ramte lokalsamfund, børnefamilier flytter, butikker og fritidstilbud lukker, boliger bliver sværere at sælge. Besparelser nu medfører store omkostninger senere. Også tilliden til politikerne forsvinder, når man benytter kortsigtede løsninger og gemmer sig bag argumenter om økonomisk tvang. At lukke skolen i Toubro virker helt hovedløst. Det er et område, man har satset på politisk. Mange børnefamilier, heriblandt undertegnede, er flyttet til området i de sidste år. Der er store årgange i børnehaven, som gerne vil lokalområdet og ikke er påvirket af fortidens samarbejdsvanskeligheder. Hvis man lukker skolen vil det betyde lange transporttider for små og store elever i den vestlige del af skoleområdet. Dem der kan vil muligvis vælge skoletilbud i Syddjurs Kommune, og man vil på den måde skabe en fragmentering af de børn der bliver tilbage. Som politikere burde I gå forrest i at satse på de små samfund og landsbyer som udgør størstedelen af denne kommune, skabe tilbud der får folk til at bosætte sig her, understøtte lokale initiativer og prioritere børn og unge. Stordrift og centralisering er ikke svaret. Mvh Isabel Romero Hoffmeyer, grafisk designer, Simon Kahr Jørgensen, cand.mag., Trustrupgaard Bevar Børneby Mølle. Vi støtter op om vores børneby, og kan se hvilken virkning det har på børn at være en del af et fællesskab. Den tryghed det giver børnene at være en del af børnebyen. At få lov til at hilse på ældre søskende til morgensamling hver torsdag når vi er i legestue. Vi hilser på vores venner der allerede er sendt i børnehave. Vi dagplejer modtager børn fra både 8500 ( by) og 8570 og alle de små omliggende byer i dele af syd. Børneby Mølle tiltrækker allerede fra yngste aldersgruppe. Vi har fantastiske omgivelser og vores helt eget dagpleje hus på ålsrodevej 3. Vi går i kirke til jul med børnehaven og mødes med dem om torsdagen. Ja det er bare en ting af mange gode oplevelser. Vi er ikke i tvivl om at skal man have en bæredygtig skole/børneby i syd, så skal den ligge i ålsø. Og vi er klart åbne og byder velkommen til et samarbejde med Toubro omkring dette. Vi vil børnene der bedste, og give fleste mulig en mulighed for at blive en del af et fællesskab på landet. Det er børnene det handler om. Hvad er det I lærer vores børn??? Alle ved at børn kopier de voksne. Det de voksne gør gør børn også. I er i gang med, at lære børnene, at det er OK at tale grimt, kaste med mudder / svine folk til, råbe op på bekostning af andre. I har i forbindelse med denne ny skolestrukturaftale valgt på baggrund af citat fra borgmester Jan Petersen fra borgermødet i Toubro børneby refleksioner, at ændre jeres første beslutning om at bevare Lyngby Trustrup som et udviklings område i kommunen til, at lukke skolen og afvikle området. Vi er mange der sider tilbage med en fornemmelse af at disse såkaldte refleksioner handler om, at forældre og andre med tilknytning til Mølle skolen har råbt højt og svinet toubroskolen til og dermed skabt en del røre som gør at i ikke længere tør stå ved jeres oprindelige beslutning om, at bevare Toubro skolen. Jan kunne på mødet ikke fremkomme med yderlig forklaring på hvorfor beslutningen blev ændret da han udtalte at økonomien var den sammen uanset hvilken skole der skulle lukkes men bekymringen gik på at mølle forældre ikke ville bruge Toubroskolen, tallene og alle de faktuelle oplysninger politikerne har haft til rådighed i processen har jo heller ikke ændret sig fra første forslag til nu eller?? hvordan tænker i at toubroskolens forældre kan forsvare, at sende deres børn på Mølle efter alle de beskidte udtalelser der er fremkommet under denne proces. Mange forældre taler allerede om, at flytte deres børn til en skole i 52

71 128. A. Nielsen En tilflytter med drømme i B. Nielsen Opsummering Trine Christense n 131. Christian Pedersen Bæredygtighe d Mølleskolens specialklasser må ikke lukkes Syddjurs Kommune såfremt lukningen af Toubro bliver en realitet. Området grænser op til Syddjurs Kommune og der er mange valgmuligheder for forældrene herfra. Jeg er forældre til en datter som har gået på Toubroskolen fra 0 til 6 kl. Hun har elsket sin skole og det var med stor sorg for både hende og forældrene at hun ikke længere kunne gå der. Nu går hun på overbygningen på Kattegat skolen og hun bliver i disse dage mødt med skældsord og uhensigtsmæssige og flabede kommentar som børn fra Toubro er ikke noget værd de er dårlige mennesker Toubro er noget L (dette er den pæneste version af det børnene bliver mødet med). Men hvorfor skulle børnene tale pænt det gør de voksne jo ikke og det børnene lærer lige nu er at: bare råb op, svin andre til skriv sig hvad du vil pyt med om det er løgn, opfundet og-eller gammelt materiale sandheden bygger på, bare det siges af mange nok og højt nok så vinder du. Der har været udtalt at forældre fra Toubro området ikke gider vores børneby det skal i vide er løgn vi elsker vores børneby, vi vil kæmpe for, at børn i fremtiden kan fortsætte med at vokse op i et lokalsamfund hvor man fra første møde med institutioner og frem til 7 kl. er i genkendelige, trygge og fagligt velfundrede hænder. Men vi vil kæmpe med de gode argumenter for at bevare vores skole og ikke begynde at svine andre skoler til. Så find modet tilbage og bevar Lyngby-Trustrup som udvikling og ikke afviklings område for kommunen. Giv os troen på det politiske system tilbage. Med venlig hilsen Anitta Nowak Se venligst vedhæftede. Jeg har med stor interesse nu læst samtlige høringssvar - og hvis jeg samler lidt op kan det siges kort: Børneby Mølle mener at de har det bedste tilbud pga. det aktuelle børnetal (som iøvrigt forventes hastigt faldende frem mod 2027), og Toubro mener, at de er mest bæredygtige pga. både skole og det de kan tilbyde som lokalsamfund med butikker, erhverv, lægehus mv. Så det kan opsummeres kort: Flyt børnene fra Mølle til Toubro, eller flyt Trustrup/Lyngbyområdet til Ålsø? Vision og udvikling er dét, I skal have for øje, politikere. Mvh. en mor til to tidligere elever på Toubro - som i øvrigt er yderst velfungerende idag. Et bæredygtigt skoletilbud i syd. Hvad er bæredygtighed? Et begreb der bliver brugt flittigt i disse dage. Hvis man googler ordet bæredygtighed kommer dette frem på Wikipedia: Definition Udtrykt på en mere enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid. Med ordene fra Brundtland-rapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som "skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov". Det svarer meget godt til irokeserføderationens filosofi, der pålægger høvdinge, at de altid skal overveje virkningerne af deres handlinger for fremtidens efterkommere i syvende led. Vi skaber et bæredygtigt skoletilbud ved at tilbyde: Kort skolevej (børnene kan trygt transportere sig selv i skole, f.eks. Ved at cykle, gå, hinke, hoppe på tungen på cykelsti) Store grønne arealer (børnene kan udfolde sig i frikvarterene og de kan trygt bevæge sig rundt uden at komme tæt på trafik) Naturen tæt på (Naturen kan nemt integreres i undervisningen) Gode opdaterede og vedligeholdte faciliteter (vedligeholdte bygninger giver mindre væsen fra sig) Mange fritidsaktiviteter og et bredt foreningsliv (håndbold, fodbold, skydning, badminton, gymnastik, unge klub, FOF kurser, madklub, sjov lørdag, fri lørdag, fællesspisning ) Høj faglighed (blandede klasser stiller højere krav til lærestaben omkring omskiftelighed og faglig dybde) Læring på tværs af aldre (blandede klasser sikre en diversitet i læringen, man skaber en anden dynamik) Gode valgfag (lektie cafe, cykelværksted, bold og leg, kreativt værksted) Grønt flag (anrettet køkkenhave og undervisning i det grønne rum, læring deri) Hvis man ikke beholder et skoletilbud på Lyngbyvej 40 bliver vores børns livskvalitet væsentligt forringet i form af lange transporttider. Mindre tid til leg og udvikling. Syntes ikke ;ølleskolen og deres specialklasser behøver meget mere end blot rosende ord og taknemmelighed for at være en skole for alle. En skole der for et år siden samlede vores søn op fra en stor skole i Grenaa hvor han ikke kunne trives i de store rammer og med mange i en klasse. Der blev intet gjort for ham og det betød han blev sat helt af fagligt i 2,5 år og det betød vi fik en livstræt, Download Download 53

72 knust og stresset og meget urolig dreng som var hårdt for hele vores familie. Et år efter han er startet i Mølleskolens specialklasser er hans liv og vores families vendt og han er blevet glad for livet og en skoleglad og dygtig elev i deres små rammer og special klasse og har fået en ny start på livet han virkelig elsker. At han kan komme op og prøve sig an i en almen klasse på skolen ind i mellem betyder for ham han får en motivation og et mål og nu efter hans lillesøster er startet i en almen klasse på Mølleskolen ser han det yderligere som en motivation og arbejder hårdt. For hans lillesøster er det dejligt siger hun, at hendes storebror er der også. Vores familie har så meget at takke skolen og deres fantastiske måde at tage i mod alle børn på specielt vores søn og hvor er det godt de kan og vil for flere og flere børn bukker under for presset i de store skoler. Tak for at bevise at med mange års erfaring og opbygning og rammer kan man give alle børn livet tilbage og en god skolegang som betyder alt. Christian Pedersen, far til dreng i specialklasserne på Mølleskolen 54

73 Nr. 7 Høringssvar til et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa Skrevet af Søren Bilde Nielsen Så er det tid til at vågne op inde på kommunen i Norddjurs! Hvad mere skal vi bevise for jer? 1. I giver os 6 dages høringssvar incl. retten til at bevise vores værd. a. I den forbindelse udviste vi sammenhold, samarbejde og kreativitet. Måske noget man skulle vurdere inden man skrotter udviklingsplanen, samfund og herunder dens skole. 2. På den 12 dag, bliver der fra kommunens side sagt, at skolerne skal i dialog med hinanden, og ud fra høringssvar og dialog vil kommunen tage en beslutning om hvilken skole der skal lukkes. a. Det er vi så i gang med selvom det er efterårsferie, og vi har gode kort, samt godt samarbejde på tværs af alle byerne i området. Husk også det inden i skrotter os alle! 3. Nu er det kommet os for ører at man vil nedlægge busrute 120! a. Undskyld mig men har i allerede valgt at vi skal lægges øde hen. Eller skyder i jer selv endnu engang i foden, som i gjorde med jeres regnskabs sjusk? For mig at se er der mange borgere herude, der ikke har muligheden for at komme til Grenaa, for fx at arbejde, komme til møde på kommunen hvis man er arbejdsløs, eller bare tage i svømmehallen, hvis man også vælger at nedlægge denne rute. Jeg er godt klar over at i skal spare 460 millioner over de næste 4 år, men det her er jo fuldstændigt forrykt! Vores beliggenhed er bedst og i ved det også godt. Hvorfor ellers lave en udviklingsplan for 10 år siden, og nej den omhandler ikke kun letbanen, men hele samfundet. Vil man virkelig være skyld i som kommune at lukke et helt samfund, hvor folk ikke længere kan deltage i aktiviteter, medmindre man tager cyklen indtil Grenaa. Her mener jeg at lukker skolen, lukker i et velfungerende foreningsliv med mange aspekter i og omkring byen, og jeg tvivler på at man ikke vil støtte denne kommune med aktiviteter, men nærmere kører (hvis man da har den mulighed) til en anden kommune. Så er der lige den med at Mølleskolen ikke vil have deres børn til Toubro, men hellere flytte dem til en kommune i Syd. Hvorfor er det lige? Kom ud og se vores skole og de ting vi tilbyder jeres børn og voksne, vi har aktiviteter, sport, kæmpe hal, SFO med tilhørende ny legeplads, hele skolen har nyt tag og 2 super dygtige pedeller der vedligeholder det hele, samt deltager i events på skolen, herunder Toubro festival og fri lørdag. 55

74 Høringssvar til et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa Skrevet af Søren Bilde Nielsen Vi er under en anden ledelse nu end vi var for 2-3 år siden. Der er kø til vores børnehave! Vi kan sagtens huse ligeså mange børn, som Mølle. Alt det med et blakket ry er Old News, det er datid. Vi søger udvikling og ikke afvikling. Jan Petersen du gav Toubroskolen det grønne flag (måske lidt for stort til flagstangen) d. 21/6-2018, som med målet at gøre Toubroskolen mere bæredygtigt. I samarbejde med Naturfonden og Reno djurs opnåede vi gennem undervisning omkring FN s klimamål, affaldssortering, besøg på renovationsplads og affaldsindsamling, hvor vores børn fik ryddet op på og omkring skolen. Derudover har vi FJV (Fjernvarmeværket), som også kører miljø rigtigt. Du har endda været inviteret ind i en nyanlagt have, som vores børn har anlagt. Endnu en ting, som man lærer i vores samfund. Vi har ikke store rygende fabrikker og store udledninger af CO2, men vi har glade sunde børn der er glade for deres skole og deres samfund, samt de aktiviteter der tilbydes herude. Mange skriver at forældrene har valgt Toubro fra, men hvorfor kæmper vi så en indædt kamp for at vi kan beholde den? Måske er det fordi vi har et lokalsamfund, som vi også tænker på, hvis der ingen skole er, kommer der ingen nye tilflyttere til, kommer der ingen tilflyttere, bliver samfundet mindre og en regulær ny TV serie den lille by på prærien. Den anden dag kom min dreng hjem med 2 flettet kurve, som de havde arbejdet på og som nu var færdige. Han begyndte herefter at snakke omkring at vi kunne lave flere og sætte dem til salg i vores carport. Den ene var med fast bund i forskellige farver og den anden med flettet bund, samt en lille hank. Han går i 4 klasse og er næsten lige rykket fra 3 til 4 klasse, det er ikke alene en indsats fra hans side, men en blanding af lærerens, vennernes og os som forældre. Han har en økonomisk god retningssans. Det får man ikke hvis man som forældre siger at man vælger Toubro fra, men at man vælger den til! Ja, der er lille elevtal på Toubroskolen, men det er et problem som er løst og elevtallet er stigende. Norddjurs Kommune har også en stor skyld i det. Det kan jo ikke være rigtig, at Kommunen har så lang tid om at, skride til handling og afhjælpe de problemer der var. Kommunen var jo velvidne om den elevflugt der var på et tidspunkt. I dag er Toubroskolen en god skole, og det er ikke værre for elever fra Grenå at tage bussen herud, end det er for elever fra Toubroskolen at tage bussen til Grenå. Jeg tror faktisk det kunne være sundt for dem at komme en tur ud på landet i stedet for at 56

75 Høringssvar til et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa Skrevet af Søren Bilde Nielsen opleve deres fremtid i en by med fabrikker og CO2 udvikling. Norddjurs Kommune går fra udvikling til afvikling af Lyngby / Trustrup på få år. At man har valgt slå vores klasser sammen er overhovedet ingen dårlig idé. Jeg har taget en SOSUuddannelse, hvor man netop lærer det, som hedder Pair per learning hvilket er at man sammensætter 2 faggrupper som lærer af hinanden, På Toubroskolen sammensætter man 2 klasser, som lærer af hinanden og ikke nok med det hjælper hinanden. Jeg håber at i som står med den endegyldige beslutning i kommunalbestyrelsen tager den rigtige og mest logiske beslutning om at bevare Toubroskolen grundet vores elev tilgang til skolen såvel som i børnehaven, vores strategiske korrekte beliggenhed, vores miljørigtige samfund og vores landlige natur, samt et samfund der kan skabe udvikling og godt samarbejde. Mvh Søren Bilde Nielsen Forælder til en dreng på 9 år, på Toubroskolen. 57

76 Nr. 8 Høringssvar til byrådet i Norddjurs Kommune vedr. etablering af bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa I har som byråd i Norddjurs Kommune et kæmpe ansvar for de problemer, som vi alle står i nu. Besparelser er bydende nødvendigt, men at det skal gå ud over landområdernes skoler til fordel for skolerne i Grenaa by, forstår jeg ikke. Hvis der absolut skal lukkes en skole, hvorfor så ikke én i Grenaa? I kan vælge at lukke enten Toubroskolen eller Mølleskolen, hvilket for begge skolers elever vil have kæmpe betydning i deres daglige liv med øget transporttid og langt til skolekammeraterne lukkes en skole i Grenaa, kan det ikke have samme betydning for disse elever og deres familie. Betydningen for lokalsamfundet i landområderne kan der vist efterhånden heller ikke herske nogen tvivl om. Men især vil det blive afvikling af lokalområdet og have indvirkning på salget af de mange byggegrunde på Nordbakken i Trustrup, hvis det er Toubroskolen, som lukkes hvilket vil være stik modsat de intentioner, kommunens politikere de sidste mange år har givet udtryk for at have for og om Trustrup/Lyngby området: Udbygning, udvikling og andre positive udmeldinger tillagt Letbanens følgevirkninger ift. hurtig og let transport med forventet tilflytning fra Aarhuskanten. Afviklingen vil de lokale virksomheder komme til at mærke og måske på sigt være nødt til at lukke hvorimod de måske kan udvikle i stedet, hvis tilflyttere kommer til området, bygger huse og bosætter sig som familie og dermed også vil bidrage til Norddjurs Kommunes budget som skatteydere. Hvis Toubroskolen lukker, tilflytter der nok ikke nye borgere til området. De fleste tilflyttere kigger nemlig først på nærhed til bl.a. skole, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, foreningsliv m.m., før de vælger nyt bosted. Det gjorde vi selv i sin tid for mange år siden. Havde skolen ikke være der dengang, havde vi slet ikke været her og bidraget med skattekroner til kommunen. Skattegrundlaget i Grenaa kommune vil forsvinde langsomt, hvis der ikke tilflytter nye borgere så I får måske varmen kort, men på længere sigt bliver resultatet, at der kommer til at mangle endnu flere penge i budgetterne. Indrømmet Toubroskolen har tidligere i årevis kæmpet med problemer affødt af dårlig ledelse problemer, som de ansvarlige i Norddjurs Kommune lukkede øjnene for i meget lang tid, før de endelig reagerede på de mange henvendelser fra forældre og andre involverede parter. Skolen har efterhånden i en del år været i en god og positiv udvikling og fungerer nu fremragende til stor glæde for både børn, forældre og lærere. At blive ved med at hænge sig i fortidens dårlige rygte og lukke øjnene for nutidens positive realitet, vil være at tage beslutning på et forkert grundlag. Toubroskolen er i bygningsmæssig god stand og kan inkludere elever med særlige behov i kraft af lærerkræfter samt nytænkning og fordele ved at være en lille skole. Der er de faciliteter, som børnene har brug for til både undervisning samt det efterfølgende fritidsliv med skolekammeraterne. Der er sikker cykelsti fra både Trustrup og Lyngby og til området mod Grenaa mangler kun et kort stykke, før der er en sikker og sammenhængende cykelsti helt til Grenå og Ålsrode. Hvorfor kan der kun tænkes mod Grenaa og ikke omvendt? Der kan være mange fordele og udviklingsmuligheder i et landområde, som børn kan drage nytte af og ikke alle børn trives i store byskoler - tværtimod mistrives de måske og vil kræve særlig indsats. Jeg håber, at I byrådsmedlemmer besinder jer og finder andre løsninger på de store økonomiske problemer, som kommunen pga. andre forhold er havnet i. Hvis Toubroskolen lukkes, er det børn og forældre samt alle andre borgere i dette område, som betaler prisen for rod i udgifter og budgetter.. Jeg spørger bare - er det rimeligt? Med venlig hilsen Lone Mygind Petersen Forælder til 3 tidligere skolebørn på Toubroskolen 58

77 Nr. 11 Djurslandsskolen oktober 2018 Til kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune Høringssvar vedrørende budgetforligstekst om skolestrukturen. Skolebestyrelsen og MED udvalget på Djurslandsskolen takker for at have fået lejlighed til at afgive høringssvar om budgetforligstekstens afsnit om skolestruktur. Vi vil afgive nedenstående i fællesskab. Som udgangspunkt anerkender vi, at Norddjurs kommunes økonomi er i en situation, hvor der må tages stærke beslutninger om driftsmæssige ændringer med henblik på at nedbringe omkostningsniveauet i kommunens institutioner. Forligsteksten omtaler fx, at Djurslandsskolens lokaleproblemer kan løses ved, at skolens afdeling på Damgården flytter til Djursvej og ind i ledige lokaler på Ørum skole. Desuden at Toubroskolen eller Mølleskolen skal bruges af Djurslandsskolen hvilket vi tolker således, at her kan Fjellerup og Stenvad afdelingerne flytte til. Vi har selv i tidligere høringssvar og i diverse byggeudvalg givet udtryk for, at en god fremtidig pædagogisk løsning for Djurslandsskolen bør tage afsæt i en sammenlægning af Djursvej- Damgården hhv Fjellerup-Stenvad. Dette lever budgetforligsteksten som udgangspunkt op til. Hvis Damgården flytter til Djursvej, og der er plads på Ørum skole, kan sammenlægningen af disse to afdelinger finde sted. Der må påregnes en investering i lokaletilpasninger til fx elever i kørestol og, ikke mindst, hvis man i samme hug vil nedlægge de lejede pavilloner på Djursvej, skal der indrettes speciallokaler. Det skal også her bemærkes, at ganske vist er plads nu på Djursvej og på Ørum skole, men en del af bygningsmassen på Djursvej er tidligere blevet erklæret for egnet til nedrivning. Vi har to hovedsynspunkter til samling af Fjellerup og Stenvad afdelingerne på Toubroskolen eller Mølleskolen: 1. Toubroskolen hhv Mølleskolen ligger i et hjørne af kommunen. Der er meget langt at køre og ad kringlede veje, hvis man kommer fra den vestlige del af Norddjurs. Det kan medføre lange transporter og ikke mindst fordyret transport, fordi det kan blive nødvendigt med flere ruter med færre børn ad gangen og forøgelse af enetransporter. 2. Vi synes også, at Toubroskolen hhv Mølleskolen kan være fine steder at samle Fjellerup og Stenvad afdelingerne. Her er god plads og gode udenoms faciliteter. Vi har imidlertid store bekymringer for, om det kan nås at flytte hertil i løbet af Toubroskolen hhv 59

78 Mølleskolen rummer umiddelbart en række undervisningslokaler, der er forbundet med lange gange og glasarealer. Sådan en indretning er gift for sikkerheden og omsorgen for elevgrupper med svære social kognitive vanskeligheder og dermed også for personalets arbejdsmiljø. Man må påregne tid og penge til at ombygge skolen, så den fremstår med en række undervisningsområder, der er adskilte fra hinanden med egne udgange, underopdelte undervisningslokaler med tilhørende gruppe- og enkeltmandsrum. Vi vil derfor foreslå, at tidsplanen for en udflytning til Toubroskolen eller Mølleskolen tager højde for, at nødvendige lokalejusteringer kan finde sted forinden. Indtil da kan Fjellerup og Stenvad fungere som én enhed med fælles ledelse som hidtil. Budgetforligsteksten indeholder også en reduktion af Djurslandsskolens lederteam med én afdelingsleder, når afdelingerne er blevet sammenlagte. Pointen må være, at der til hver af de to nye store afdelinger knyttes en afdelingsleder og dertil en aftaleholder. Altså samme model som på de øvrige skoledistrikter i kommunen. Vi mener imidlertid, at man hermed ikke tager højde for to væsentlige ledelsesopgaver på Djurslandsskolen: 1. Djurslandsskolen er en meget kompleks institution med over 150 medarbejdere medarbejdere fordelt på mange fagområder og overenskomster. Det betyder, at der i fremtiden vil være over 50 medarbejdere pr leder og en kørselsordning med egen koordinator. Alle vore elever og mange af deres familier følges tæt af mange forskellige fagpersoner og ofte flere myndigheder, aflastnings- og børnehjem og kommuner. Det betyder, at der er store koordinerings- og netværksopgaver knyttet til det pædagogiske arbejde med børnene på skolen. Det vil derfor medføre betydeligt tab af nærværende afdelingsledelse, at skære en stilling. (NB! For 8 år siden reducerede skolen sin ledelse fra 4 afdelingsledere til 3, da vi skulle gennemføre en besparelse). 2. Over 60 % af Djurslandsskolens elever går i sfo/klub igennem hele deres skoleforløb. Vi driver desuden en ungdomsklub for de ældste op til 18 år. Det betyder, at skolen har en væsentlig socialpædagogisk opgave knyttet til sin skolevirksomhed. Der er derfor også et stærkt socialpædagogisk fokus og faglighed på skolen, som kan sammenlignes med, at de øvrige skoledistrikter har særlig afdelingsledelse for sine dagtilbud. Dette fokus bør man også tilgodese i ledelsen på Djurslandsskolen, så der udover afdelingsledere for de to nye afdelinger fastholdes en dagtilbudsleder. Med venlig hilsen Jesper Juel Pedersen Formand for MED 60

79 Karoline Bergkvist Søgaard Formand for skolebestyrelsen 61

80 Nr. 12 Til Norddjurs Kommune, Det er med stor beklagelse at vi har fulgt processen om besparelser og deraf følgende skolelukning i den sydlige del af kommunen. Vi er et ungt par, der er flyttet til området fra Ugelbølle. Vi har købt Obdrupgård, en af de alleryderste matrikler i Norddjurs Kommune, for at skabe vores drømmehjem og en skøn fremtid på landet. Med os har vi taget vores to virksomheder med, over 40 ansatte, og vi har investeret vores private penge i at bringe den stolte herregård tilbage til fordums storhed. Fordi vi kan - og ikke mindst fordi vi vil! Vi har været stolte og smigrede over at få muligheden for at indgå som en case i Norddjurs Kommunes tilflytterportal, flyttilnorddjurs.dk, i troen på, at det kunne inspirere andre til at flytte til det dejlige område, som 8570-området er. Vi er blevet mødt med venlighed og interesse fra både naboer, foreninger og lokale håndværksmestre, der alle har udtrykt glæde over, at vi vil bringe Obdrupgård tilbage i stand som en af de førende bygninger i området. Vi handler lokalt og støtter Toubro Erhvervsnetværk i bestræbelserne på at få området på dagsordenen. Vi har endnu ingen børn, men det har været en væsentlig del af vores beslutning, at vi i Toubro Børneby har et godt tilbud tæt på, i grønne omgivelser, med kort transporttid og med foreninger og legekammerater indenfor få minutters afstand, selv om vi bor længst ude. Vi føler os ført bag lyset, med Kommunalbestyrelsens skift af foretrukken skole, i løbet af budgetprocessen. Vi er blevet stillet i udsigt, at man fra kommunalt hold ville prioritere og investere i området sammen med os og det øvrige lokale erhvervsliv. Den forventning er nu brast. Vi er nye i området, og kender derfor ikke de bagvedliggende motiver, men vi føler os kaldet til at opponere mod beslutningen, der bringer usikkerhed ind i såvel vores privatliv som i vores investering i lokalområdet. Såfremt beslutningen om at lukke Toubroskolen og nedlægge det selvstændige skoledistrikt står ved magt, skal vi insistere på, at alle referencer til vores projekt og vores person bliver fjernet fra alle Norddjurs Kommunes materialer, såvel skriftlige som digitale. Vi ønsker ikke at reklamere for en bosætningsstrategi som er hul og tilfældig, og hvor man ikke kan stole på de udstukne strategier og hensigtserklæringer fra såvel kommunalbestyrelse som individuelle fagudvalg. Med venlig hilsen Josefine Gørup Jacobsen og Michael Gørup Jacobsen Shopfitters Denmark ApS Shopfitters Norway Obdrupgård Århusvej 290, Obdrup 8570 Trustrup 62

81 Nr

82 Nr. 17 Vi skal have en bæredygtig skole i Syd kommunen, og hvordan får vi så det bedst? 1. Den fysiske skoles stand 2. Har skolen plads til 24 x 6 klasser 3. Legepladser 4. Området omkring skolen 5. Den geografiske placering i syd kommunen 6. Er der aktiviteter der kan tiltrække børn 7. Trivslen på skolen (selvom konstruktion bliver ny) Ad 1: Toubro skolens bygninger er i fin stand, hvilket kommunen også selv giver udtryk for. Der er f.eks. nyt tag, nye vinduer på en gavlside og i det fine skolekøkken er der for få år siden kommet nye ovne. Ad 2: Toubro skolen har plads til 6 klasser. Jeg har ikke selv set alle klasselokaler, men bare i den separate klynge min datter går i, er der plads til 3 klassetrin, og endda en mere, hvis inklusionsprincippet fraviges. Denne klynge er adskilt fra resten af skolebygningen, som rummer de øvrige klasseværelser. Ad 3: Toubro skolen har opdelte legepladser tilpasset alderstrin. Vuggestue- og børnehavebørnene har deres egne legepladser. Skolebørnene har mange fine områder på hele skoleområdet hvor de kan lege. Der er en rimelig ny legeplads udenfor SFO en. Der er en skolegård til leg, store boldbaner, gynger, og en lille cykelbane og sikkert mere en mor ikke ser! Der er i forbindelse med grønt flag skole etableret en fin atrium have med en lille dam. 64

83 Ad 4: I nærområdet er der mange gode udflugtsmuligheder: En tur til det helt nye aktivitetsområde i Lyngby med legeplads, madpakkehus, borde og bænke, bålsteder, grill og 2 fine shelters og selvfølgelig adgang til toilet i præsteboligen. En tur til Min Købmand i Trustrup (Indkøb til aktivitet). En tur til legepladsen i den store park i Trustrup. En udflugt til den skønne sø ved Trustrup og lære om livet i vandet. En tur til en af de 2 nærliggende skove Toubro skole må bruge. I den ene skov, er der etableret hytter, bålsted m.m. (som børnehaven flittigt bruger). Ad 5: Toubro skolen dækker jo et stort opland, med mulighed for at mange af disse børn og fremtidige børn kan gå på skolen. Tendensen er at flere og flere bosætter sig lige uden for Århus, da huspriserne i Århus er tårnhøje. På nuværende tidspunkt er Skødstrup og Hornslet området ved at være så attraktiv, at også de områder har høje huspriser. Så mon ikke 8570 er et godt område at bosætte sig med kort transporttid til Århus, billig husleje, skoletilbud tæt på, fritidsaktiviteter, lægehus m.m. Allerede nu har de børn, som er nødtvungen til at køre med bus, en lang tur. De børn som vil komme fra andre områder i syd kommunen, vil (alt andet lige) ikke få længere med bus end vores børn allerede har. Ad 6: Toubro skolen er med i tiden, så derfor er skolen allerede nu en åben skole, der har arbejdet med trivsel og læring gennem samarbejde med foreningslivet. Derfor er der allerede nu etableret undervisningstimer i samarbejde med skytte-foreningen som holder til i skolens lokaler. TÅIF, der dækker store dele af syd kommunen, har allerede nu børn fra Rosmus og Mølle som kommer og spiller håndbold i den store idrætshal der hører til skolen. TÅIF arrangerer en gang om måneden sjov lørdag på frivilligt basis, og hvor er det skønt at se at der også til disse arran-gementer kommer børn fra Rosmus, Mølle og Grenå skole. 65

84 Ad 7: Toubro skolens trivsel er i 2018 i top. Takket været at i som kommune har hjulpet skolen på ret kurs igen. Der bliver gjort meget på skolen for at alle børn kender hinanden og trives i hinandens selskab. Eksempler: Der er dagligt fællessamling, hvor der synges Der er 2 gange årligt temauge, hvor eleverne blandes efter mulighedernes grænser Der er ugentlig valgfag hvor der for det meste er aktiviteter hvor alle klassetrin kan deltage Alt dette har givet rigtig gode resultater. Børnene er nu meget rummelige, hensynsfulde børn, som leger i frikvartererne med alle uanset udseende, nationalitet, handicaps og elever som er inkluderet i klasserne. KONKLUSION! Det eneste problem jeg ser, er at få hele syd kommunen til at forstå at Toubro Skolen ikke mere er den skole den var før og ej heller bliver, når der kommer en ny skolestruktur. Vi var forældre til 16 børn der gav skolen chancen for 1 år siden, og ikke en af os har fortrudt. Vi stiller stort spørgsmålstegn ved hvad det er, der skulle gøre skolen så dårlig som det rygte det bliver ved med at svirre med. STOP det nu, kom ud og se vores dejlige skole og alle er velkomne. Læs ovenstående, og forstå at det ikke kun er skolen, men også vores elever på Toubro Skole som er super søde og imødekommende, på baggrund af den læring de har fået fra lærerne og kommunens hjælp til at bygge den op til en bæredygtig skole. 66

85 Nr. 20 Et skoletilbud syd for Grenaa? Ja selvfølgelig. Skal der være et skoletilbud syd for Grenaa, ja selvfølgelig skal der det. landbørnene har brug for det tilbud og den eneste rigtige placering er på Toubro. Et bæredygtig skoletilbud, er mange ting da begrebet bæredygtighed, dækker over 3 ting. Socialt, miljø og økonomisk bæredygtighed. Bæredygtighedsbegrebet er holistisk. Begrebet bæredygtighed dækker over flere aspekter, alligevel kender de fleste alligevel nok bedst til den miljømæssige vinkel. Så hvorfor skal vi også tænke på social og økonomisk bæredygtighed og hvad betyder det? Styrken ved at tænke bæredygtighed bredt og holistisk er netop, at det inddrager alle tre aspekter og fokuserer på sammenhængen mellem dem. Det er et udtryk for, at verden består af forskellige områder, der påvirker hinanden. Derfor er der behov for at tænke bredere for også inddrage sociale og økonomiske aspekter. Socialt Bæredygtighed: Social bæredygtighed lægger vægt på menneskelige faktorer og ser menneskers liv, adfærd og velbefindende som afgørende for at skabe et bæredygtigt samfund. 67

86 Økonomisk bæredygtighed: Den økonomiske del af bæredygtighedsbegrebet er oftest det, der vægtes mindst i bæredygtighedsbegrebet. Det hænger blandt andet sammen med, at bæredygtige løsninger ofte er dyrere end almindelige løsninger både når det handler om bygninger, materialer, fødevarer mm. Når der tales om økonomisk bæredygtighed, er det derfor vigtigt at forstå økonomi bredt. Det gælder om at se på økonomien på lang sigt og ud fra et helhedsperspektiv. Når det kommer til bygninger, tales der eksempelvis mere og mere om totalværdi, der både dækker over prisen for at bygge en ny bygning, samt de fremtidige udgifter til vedligeholdelse, reparation, drift mm. Hvorfor skal skoletilbudet i syd, så placeres på Toubro s matrikel? Fordi vi har en skole, der har kapaciteten til at rumme mange elever, vi har de faglige lokaler, til at kunne undervise de elever. Vores bygninger er i rigtig go stand og vi har et fantastisk udendørs område med ny legeplads. Vi har erhvervet det grønne flag pga. affald sortering samt elever og forældre, i de større klasser, har anlagt køkkenhave, der skal bruges i hjemmekundskab, så børnene lære begrebet fra jord til bord. Vi har skovområder, lige op til skolen, der bruges flittigt af hele børnebyen. Vi har søen, som er i gåafstand fra skolen, som også bliver brugt flittigt af lærerne, der inddrager den i undervisningen. Vi har varmeværket i Trustrup, som har et fantastisk solcelleanlæg, der kan besøges og derved også bruges i undervisningen. Kort sagt har vi mange muligheder, tæt på skolen, der kan inddrages i undervisningen og vi har kompetente lærer, der forstår at udnytte de resurser vi har tæt på. Vores elever er enormt rummelige og stortrives med hinanden, men har også altid plads, til de nye elever der kommer. Om det er elever med sociale problematikker, om der er sprogvanskeligheder eller fysiske problemer, er børnene meget åbne og tolerante overfor hinanden. 68

87 Det vi egentlig skal huske på her, er at det nye skoletilbud, er en fusion af to skoler, der både inkludere elever, personaler og ikke mindst, den ånd vi hver især har. Derfor vil der stadigvæk, være plads til alle og vi skal sammen skabe en ny dagligdag for vores børn. Så med tanke på at det skal være et bæredygtigt skoletilbud, kan det logiske valg, kun tilfalde Toubro. Jeg beder jer derfor om at holde jer til jeres oprindelige plan. At beholde en skole i 8570 da det er den der ligger geografisk korrekt og har bedst mulighed for at udvikle sig i en positiv retning, med alle de ressourcer der er i lokalområdet. 69

88 Nr. 22 Tanker fra en århusianer Selvom hverken jeg eller min familie er berørt af dét, der lige nu foregår i Norddjurs Kommune, har jeg alligevel et input til jer. Hvis jeg og min familie skulle flytte til Norddjurs og dermed få lidt mere landlig luft, ville der uomtvisteligt blive set på mulighed for daginstitution, skole, indkøb og transport. Ser man oppe fra og ned udover landkortet ved jeres kommune, vil det give god mening med et skoletilbud svarende til den nuværende Toubro Børneby. Der er børneby, fritidsaktiviteter, frivillige initiativer og indkøbsmuligheder. Derudover er den åbenlyse fordel: letbanen, selvom den nærmest er blevet et fy-ord i jeres debat. I mit daglige arbejde har jeg base i Skejby. Fremfor trafikalt kaos, ville det være nærliggende at stige på toget i Trustrup og stige af i Skejby lige uden for døren på jobbet. Trustrup og 8570-området ville være den gode mellemvej, hvis man ikke vil helt til Grenaa, men gerne vil ud på landet. Aktuelt går min søn i privatskole, da jeg ønsker det mindre skoletilbud med nære tilhørsforhold. Det er noget, jeg kunne se ham i på en folkeskole med netop dét, Toubro børneby rummer. En landskole med en geografisk genial placering, hvis man vil lokke århusianerne ud på Djursland. Det Djursland, som i øvrigt har så meget at byde på. Det sydlige Norddjurs er jo alligevel meget tæt på Jyllands største by. Det er en vigtig trumf, som i er nødt til at passe på. Den kan blive et af jeres største aktiver, hvis i vælger det til! Derfor vil jeg appellere til, at i ser på geografien. At i ser år frem. For det er bindende nødvendigt, hvis i har ønske om at lokke storbyboerne ud af byerne. Vi skal kunne se os selv og vores børn i jeres kommune i hvert fald 15 år frem i tiden. Det kunne vi i For nu lader vi flyttekasserne være i ro 70

89 Nr. 23 Børneby Mølle skal bevares Børneby Mølle Vs. Børneby Toubro Skal man tro alle borgere i 8570 området, skal en samlet børneby i Norddjurs syd ligge på Toubro, for ellers vil Trustrup og Lyngby dø som byer, og jeg tror heller ikke man kan sige at den ene skole er bedre undervisningsmæssigt end den anden. Men Børneby Mølle har også et opland der går mod Ålsø, Ålsø stationsby, Høbjerg, Ålsrode, Homå, Srd. Homå, Hoed, Glatved og alle de små dele af oplandet, der ikke engang kan betegnes som en by alle disse steder vil også lide under en skolelukning, præcis som Lyngby og Trustrup vil. Carsten Herning som støtter bevarelsen af Børneby Toubro udtalte sig således i et interview: Ved at vælge at lukke Mølleskolen, lukker man en bygning, men hvis valget falder på Toubro Børneby, lukker politikerne et helt samfund Så spørger jeg måske ret dumt men hvis man på Mølle kun lukker en bygning hvad er lærer, elever og forældre så? En del af murstenene? Dette er meget muligt sagt i afmagt, men hvor gør det ondt som mor til et barn i børnebyen, tidligere elev og tidligere ansat på skolen, for jeg syntes bestemt ikke at Børneby Mølle bare er en bygning, men en stor del af lokalsamfundet, præcis ligesom Børneby Toubro, men nu har politikerne sagt at pilen SKAL pege på den ene af børnebyerne, så lad os i stedet tjekke alle facts igennem: Mølleskolen havde pr 7. August 2017 ( iflg referat fra økonomiudvalget ) 172 børn i skoledelen (steget til 179 i 2018), mens Toubro Børneby havde 68 (faldet til 60 i 2018) dertil skal så tillægges børnehaverne på begge skoler. Ca. 55 på Mølle samt ca. 42 på Toubro Dette giver et dobbelt så stort børnetal på Mølle end på Toubro. I perioden 2010 til 2015 er børnetallet i hele Norddjurs kommune faldet med 14% I samme periode faldt børnetallet på Børneby Mølle med 8% mens det på Børneby Toubro faldt med 27% Og bare i perioden 2015 til 2018 har Børneby mølle mistet 16 elever mens Børneby Toubro har mistet 59 elever Børneby Mølle har 20 skolebørn der skulle tilgå Toubros skoledistrikt Toubro har 4 børn fra Mølle. Dette svarer ikke overens med at der sker en udvikling grundet den nye letbane og nye udstykninger. Der har i øvrigt kørt tog gennem Trustrup i over 100 år, så hvorfor skal det hele hænges op på den nye bane. Fakta er at der i perioden 2013 til 2018 er bygget 8 nye huse i Ålsrode, og siden udstykningen i Hesselparken i Fuglsang i 2010 bygget 6 huse der. I Trustrup er der siden udstykningen af Nordbakken i 2008 bygget 4 huse 71

90 Børneby Mølle skal bevares Hvis Børneby Mølle lukker, viser rundspørgerunde fra skolen at 26% vælger at flytte mod Rosmus, mens kun 2% vil vælge at flytte med til Toubro dette vil med stor sandsynlighed medføre at Toubro alligevel næste gang der er en skole der skal lukkes, bliver den der trækker Sorteper. Sidste gang der blev lukket en skole, var det en med 88 elever er det ikke mest logisk at lukke den, der har færre elever end dette, og ikke en med et stigende elevtal. På samme måde at det er mest logisk kun at 100 børn fra en skole til en anden, frem for at flytte 200 børn. På borgermøde i Møllehallen d. 1. Oktober blev der fortalt at Specialklasserne i Børneby Mølle ville få omkring kr mere, end hvad kommunen kunne sparer ved at lukke specialklasserne men KUN hvis specialklasserne blev liggende på Ålsrodevej, og ikke flyttede til Vestre Skole som først foreslået dette taler også for at bibeholde Børneby Mølle. Ved samme borgermøde blev der spurgt til det vælgermøde der fandt sted i Ålsrode forsamlingshus for et år siden, hvor der blev lovet at ingen skoler ville lukke, med mindre de lukkede sig selv dette kommenterede Jan P. som et meget trælst løftebrud et løftebrud der nu får konsekvenser for flere hundrede familier og deres børn hvis nu at Børneby Mølle var ved at lukke sig selv med samme faldende børnetal som Børneby Toubro, kunne jeg forstå at politikerne ville lukke skolen, men Børneby Mølle er jo netop IKKE ved at gøre dette, og er i positiv vækst. Mit forslag er at der etableres en skole i syd på Ålsrodevej med et bæredygtigt fundament i form af en skole med positiv vækst, god inklusion af specialbørnene, et sted hvor børnene allerede fra børnehaven kender de voksne der skal lede dem videre i skoleforløbet, et godt forældresamarbejde, samt et opland der også vil deres skole. Vi har på Børneby Mølle skulle kæmpe for vores skole i 15 år, da man åbenbart i Norddjurs kommune ikke kan tænke besparelser uden først at tænke på Børneby Mølle. Er det rimeligt for borgere i kommunen at afsætte ressourcer til en Børneby hvor børnetallet over mange år kun har været faldende, mens man ved hver eneste budget forhandling, vælger at pege på at lukke den skole hvor børnetallet det seneste år er steget? Bevar Børneby Mølle og giv os den fred vi skal bruge for at koncentrere os om vores kerneopgave, børnene, i stedet for at skulle bekymre os om, om vi lukker næste gang der er underskud i kommunekassen. Christina Storgaard Heimann Nielsen. 72

91 Nr. 28 BEVAR BØRNEBYEN I ÅLSØ Støtteforeningen for Børneby Mølle har i mange år ihærdigt arbejdet for at bevare skolen og gøre den bedre, så den lokale ånd kunne blive styrket og holdt ved lige - stort sammenhold og stor opbakning fra lokalbefolkningen i årevis til glæde for ledelsen og medarbejdere, der med sin glæde arbejder endnu stærkere og glædessmittende i et styrket arbejdsmiljø til gavn for børnene og hinanden og dermed børnene igen - en positiv spiral! Børneby Mølle har så godt et ry, at den endda også tiltrækker familier fra andre skoledistrikter - det har aldrig været intentionen at dræne Toubroskolen for børn! Den ånd og den glæde, som gør Børneby Mølle så god at være i, vil ved lukning gå tabt og kan ikke bare følge med til et nyt sted - den vil blive tilbage og søge forgæves efter børn og medarbejdere og til sidst flyve helt væk. Hvis Børneby Mølle bliver lukket, vil man føle, at man med al den ihærdighed, der frivilligt er brugt, har været med til at grave sin egen grav eller drukner i sin egen succes (ved at børn er flyttet hertil fra en anden skole) - et signal om, at frivillighed ikke betaler sig! Det vil godt nok være op ad bakke at starte forfra et nyt sted, og mange vil give op og vælge en helt anden skole, som er mere fremtidssikret. SPECIALCENTERET må ikke glemmes - dets succes hører uløseligt sammen med stedet, roen og kontinuiteten. Det er UFATTELIGT SVÆRT for andre at sætte sig ind i, hvor meget ro, rutine og regelmæssighed betyder for de børn, der har specielle behov. Jeg har selv arbejdet som lærer med børn med specielle behov og har herigennem erfaret, hvor meget det betyder; men det var først, da jeg selv fik et barn med specielle behov, at det med hendes opvækst helt gik op for mig, hvor meget det i virkeligheden betyder (- pædagoger og lærere ser ikke alt, og ikke alt kan beskrives). Flytning skaber kaos for disse børn! Norddjurs Kommune er i forvejen kendt i det ganske land for sine dårlige historier - lad nu ikke en ny komme til ved at lukke noget velfungerende i et naivt og tvivlsomt forsøg på at redde et område, som jo alligevel vil kunne klare sig uden en skole i sin nærhed. Bedst er det selvfølgelig med en skole også her; men fremtidsudsigterne er tvivlsomme, og hvis det senere viser sig ikke at lykkes, vil det hele være tabt på gulvet! Med venlig hilsen, Anni Schmidt. 73

92 Nr. 33 Forstærkning af Toubroskolen og opblomstring i lokalområdet Normalt er det lidt svært at få øje på succeserne når man bor i en kommune, som går under betegnelsen Udkantsdanmark. Den sammenhængskraft og stærke infrastruktur jeg kender fra storbyen er heller ikke at finde. Det er lykkedes at få bevaret en omfartsvej, som Banedanmark ellers ville lukke, men en anden, som bandt et mindre område sammen med Trustrup er blevet lukket, helt inde i hjertet af Trustrup. Men den beskrivelse lyder næsten som en utopi, med den dystre sandhed som vi alle sammen står overfor: - SuperBrugsen Dybvang er lukket - Toubroskolen står til lukning - Rute 120 lukker i Lyngby - En række borgere er blevet afskåret adgang til Trustrup - Og som tak for at få alt det frataget, skal vi betale 1,1 procent mere i skat! (og så kigger vi stadig langt efter den Letbane) Og så har kommunens ageren i øvrigt skab en 3-fløjet intern krig i hele lokalområdet, 4-fløje hvis man tæller toppen inde på Rådhuset med. De to skolers støttegrupper bekriger hinanden, og selvom de to skoler satte sig ned sammen for at finde en løsning på problematikken, er Mølleskolen gået fra forhandlingerne som små børn som ikke kan få sin vilje hele tiden. Beliggenheden for Toubroskolen, gør at dens placering enormt meget mere egnet som skole for skoledistriketet. En stor del af Mølleskolens elever vil kunne optages på skoler i Grenå, da de allerede bor i byen, eller tæt på. Derimod vil der være ENORMT langt for børn herudefra og ind i en skole i Grenå. Samtidig er der mange børn, som i dag afleveres af forældrene om morgenen, vil ikke længere kunne det. En stor del forældre kører mod Aarhus, og ikke mod Mølle eller Grenå. Børnene vil ende med at sidde i mange timer i en skolebus. Børn som i forvejen ikke har meget tid til at se familien, hvis både skole, venner, transport, sport og de anbefalede antal timers søvn også skal presses ind. Herude så vi gerne at Mølleskolen velvilligt overtog Toubroskolens lokaler, og genopbyggede skolen til en af de bedste skoler i landet, uanset om det så ville komme til hedde Mølleskolen, Toubroskolen, Toubro Mølle, Den Nye Samlede Skole, eller noget andet fancy. Det bedste vil naturligvis være at lade skolen blomstre, men der er tre alternativer: - Forstærke busdriften, enten med skolebusser eller forstærkede rutebilsruter, fra Trustrup-Lyngby- Albøge mod Kolind og Rosmus. Meget få børn herudefra vil komme til at gå på Mølle eller i Grenå. - Smide en stor pulje støtte-penge efter en ny Lyngby Friskole, eller lign. Men det kræver en stærk og erfaren ledelse at starte noget nyt op. - Lade Syddjurs overtage området, og driften af de to skoler. Men så skal de nok have hver en krone og øre, som Norddjurs kan skrabe sammen, med i medgift. Så er det da mere fornuftigt at holde fast i eksisterende lokaler, i den fantastiske beliggenhed som Toubroskolen ligger. Mølleskolens struktur har helt bestemt ret til at overleve, men den skal ligge det eneste rigtige sted, som fortrop i Norddjurs kommune, midt mellem Trustrup og Lyngby. 74

93 Vi har været ramt af rigeligt med modgang det sidste stykke tid, herude. Vi har brug for en saltvandsindsprøjtning, blandet op med bladguld. Hvis alt lukker, og vi samtidig skal betale mere i skat, forsvinder det som vi kom herud for. Skole og købmand, og lave udgifter. Det kommer til at koste os i skattestigningen på 1.1 procent. Derudover kunne vi spare en bil, måske endda begge, hvis vi slog os ned i Aarhus eller Rønde. Og de besparelser kan sagtens tjene de ekstra udgifter til et større boliglån ud at bo i en kommune med dyrere boliger. Så måske er boligerne billigere, men de samlede udgifter ender med at være større herude i Norddjurs. Det er fristende at sige at det at lade skatterne stige, er at tisse i bukserne for at holde sig varm.. for måske stiger indtægterne i en periode.. men i takt med at dem, der er har mest at miste (dem med de bedste lønningerne) får rykket teltpælene op, kommer vi virkelig til at fryse herude med de manglende skatteindtægter fra de flygtende borgere.. Så vi skal kæmpe for at holde lokalområdet sammen, med en stærk skole i Toubroskolens lokaler. Vi skal have kæmpet for at få en ny købmand (med Alken som forbillede). Og vi skal have busdrift i Lyngby (en af busserne til Grenå må da kunne få en sidestikker, som minimum). Dét er den fremtid jeg glæder mig til, her i vores dejlig hus, i lille hyggelige Lyngby. Jeg vil lige slutte af med den samme lille anekdote som jeg brugte i mit svar i forrige høringsrunde. Min bonussøn og jeg er på vej ud af vort hjem her i Lyngby, da han siger: - Det er altsammen gråt - Ja, men det skulle dog vist ikke blive regn i dag -.. Brugsen er lige lukket, og nu lukker skolen også.. - Ah, på den måde gråt. Ja, men vi har da heldigvis stadig kirken men ingen præst Det sætter det lidt i relief, hvordan en 9-årig, ret så poetisk og i overført betydning, får udtrykt den måde han bliver påvirket af den situation som lokalsamfundet er havnet i. Med venlig hilsen Bo Wellejus Simmons Fladstrupvej 50, Lyngby 8570 Trustrup 75

94 Nr. 40 Høringssvar fra Aalsrode- og Omegns Borgerforening Hvis vi skal have et skoletilbud, der ikke er en stor Grenaa-skole, så er det forligspartiernes holdning, at Mølleskolen har den største chance for at kunne levere. citat Borgmester Jan Petersen Vi er fuldstændig enige i ovenstående ud fra følgende argumenter: Børneby Mølle er et yderst bæredygtigt skoletilbud i syd. Børneby Mølle er over dobbelt så stor som Toubro Børneby målt på elevtal. Faktiske tal pr. oktober 2018 : Børneby Mølle Alm. Elever 150 Specialelever 30 Dagpleje/Børnehave 56 I alt 236 Toubro Alm. Elever 60 Dagpleje/Børnehave 45 I alt 105 -Ved at bevare Børneby Mølle skal færrest mulige elever flyttes med deraf følgende usikkerhed for børn og forældre. - Ved at bevare Børneby Mølle vil chancerne for at beholde flest mulige børn i Norddjurs Kommune øges, hvilket er en besparelse for Kommunen. Børneby Mølle har vist sig at være den skole, som kan rekruttere bredt i distriktet, og har den største andel af egne elever: Mølle 113 ud af 207 = 54,59% Toubro 50 ud af 128 = 39,06% Syddjurs har attraktive alternativer tæt på, hvor børnene kan gå fra klasse, hvilket vil være en udgift for Norddjurs Kommune. 76

95 Børneby Mølle giver de bedste muligheder for klasseoptimering. En lidt mindre land-skole er et anderledes skoletilbud til elever, som ikke trives på de store byskoler. Samtidig ligger Børneby Mølle så tæt på Grenaa skolerne, at klasseoptimering nemt kan effektueres. Man kan vanskeligt forestille sig elever flyttes fra Grenaa helt ud på den anden side af Trustrup, hvilket også er en dyr løsning rent transportmæssigt. Fra Grenaa, Fuglsang, Hessel, Aalsø og Aalsrode er der cykelsti hele vejen til Børneby Mølle, således at mellemtrinnet (3.-6. klasse) har en tryg skolevej på cykel indenfor det tilladte kilometertal, hvilket er en besparelse for Kommunen. De allermest sårbare børn. Vi ønsker at understrege vigtigheden af, at specialklasserne forbliver på Børneby Mølle ud fra argumenterne om, at sårbare elever ofte trives bedre på en mindre landskole end på en stor byskole. Hvis eleverne tilbydes en Grenaa skole og ikke trives der, er alternativet helt i Vivild for de allermest sårbare elever!!! Børneby Mølle kan løfte opgaven. Børneby Mølle har en knalddygtig leder, som nyder stor tillid og samtidig er yderst vellidt af sit personale, børn/forældre og det omgivende lokalsamfund. Der hersker på Børneby Mølle et engagement uden sidestykke, som er forudsætningen for, at opgaven med at integrere de to skoler kan lykkes. Børneby Mølle ligger geografisk i et naturskønt område, hvor bosætningen i øjeblikket udvikler sig ud over alle prognoser. 77

96 Udvikling i børnetal, befolkning og bosætning. Med udgangspunkt i Norddjurs Kommunes egne prognoser for børnetal, befolkningsudvikling og bosætning ser tallene således ud: Børneby Mølle år år år Toubro år år år Udvikling i hele Befolkningen i henholdsvis Børneby Mølle og Toubros skoledistrikt: Børneby Mølle år Toubro år

97 Bosætning, Boligbyggeprogram i henholdsvis Børneby Mølle og Toubros skoledistrikt: Børneby Mølle Parcelhuse 26 Sommerhuse 10 Tæt lav 18 I alt 54 Toubro Parcelhuse 15 I alt 15 Samlet set kan vi ikke finde ét eneste tal i Norddjurs Kommunes egne prognoser frem til 2027 som ikke taler for, at et bæredygtigt skoletilbud i syd bør ligge på Børneby Mølle. Ved at se på den faktiske udvikling i Børneby Mølles rekrutteringsområde, kan vi knytte følgende facts til prognoserne: Alene i Aalsrode området er der i årene bygget 10 parcelhuse, 2 nye byggerier er i gang, 2 landejendomme er totalrenoveret og købt af børnefamilier, 1 større gård netop købt af ung tilflytter familie. På Ramskovvej, Fuglsang, er der på meget kort tid solgt 4 ud af 11 helårsgrunde, Ejendomsmægleren oplyser, at der er stor interesse for området, der ligger tæt ved skov, strand og hede. Desuden er der i 2015 bygget 1 helårshus på Ramskovvej. I Hesseludstykningen er foreløbig bygget 5 huse i 2014, 1 hus i 2017 samt solgt 5 helårsgrunde. I Katholm udstykningen er for nylig solgt 12 sommerhusgrunde, som i øjeblikket er ved at blive bebygget. Vi er klar over, at sommerhusbyggeri ikke siger noget om bosætning her og nu, men det siger i høj grad noget om interessen for og viljen til at investere i området. Vi skal i Norddjurs Kommune tiltrække ressourcestærke borgere, som kan lægge skattekroner i kassen. Hvor tror I de ønsker at bo? Naturskønt tæt ved skov og strand. 79

98 Det sociale liv i lokalområdet. Norddjurs Kommune har en erklæret strategi for at holde hånden under de små samfund. For vores område vil det være en katastrofe at lukke Mølleskolen, da denne spiller en afgørende rolle i dannelsen af netværk omkring idrætsliv, kulturelle og sociale aktiviteter. Man kender hinanden på kryds og tværs, og det er denne nærhed, som skaber mulighed for udvikling herude i småsamfundene. Erhvervsliv i Børneby Mølle området. I al beskedenhed skal vi blot nævne, at vi da også har et erhvervsliv med mindst 200 arbejdspladser, eksklusiv Fuglsangområdet. Eksempelvis mere end 100 ansatte i Aalsrode Tømrerfirma, heraf mange unge børneforældre bosiddende i området. Vi råber bare ikke så højt op om det, da vi mener, at debatten handler om Børn. Man kunne på mødet den på Rådhuset få den kætterske tanke, at børne- og forældreinteresser bliver nedprioriteret til fordel for nogle usikre visioner om en fremtidig erhvervsudvikling. Er det virkelig det, I vil? Venlig hilsen Aalsrode- og Omegns Borgerforening 80

99 Nr / Høring: Etablering af bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa Første forsøg: I lukker Børneby Mølle og flytter børnene til Toubro Børneby. Andet forsøg: I lukker Toubro Børneby og flytter børnene til Børneby Mølle. Tredje forsøg: I etablerer et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa. Et gammelt ordsprog siger, at tredje gang er lykkens gang. Men er tredje gang virkelig lykkens gang for eleverne, der i dag går i skole syd for Grenaa? For hvad er det egentlig, at der skal til for, at tredje gang bliver lykkens gang? Det spørgsmål er der mange, der med god grund, stiller sig selv. For det er vores børns fremtidige skolegang, som vi snakker om. Lykke over længere tid kan defineres som en følelse af indre fred; at alle hængepartierne i livet er landet der, hvor de skal, og at der ikke er nogle større bekymringer for hverken nutid eller fremtid. Og hvordan ser det så ud i forhold til den fremtidige skolestruktur i Norddjurs Kommune? Der begynder tvivlen at blomstre, faktisk står den i fuld flor. For der er intet trygt og lykkeligt ved det, som I kommunalpolitikere har gang i lige nu. Tværtimod. Vores børns største bekymring: hvor skal vi gå i skole? Og skal jeg følges med mine bedste venner fra klassen? Den bekymring er ikke elimineret med jeres nye udspil, tværtimod. Bekymringen vokser fra dag til dag. Så følelsen af indre fred og dermed lykke er ikke at finde nogen steder, hverken i nutiden eller i fremtiden. ET bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa I kommunalpolitikere har meldt ud, at der skal ske klasseoptimering på alle kommunens skoler. Klasseoptimering betyder elever pr. klasse pr. klassetrin. I forhold til Toubro Børneby og Børneby Mølle kan dette kun ske ved en fusion af disse to skoler ET bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa. Måske i distrikt Grenaa, måske i et nyt distrikt Syd. En fusion mellem to skoler, hvor hver skole ønsker at bibeholde deres matrikel som base for den nye fusionsskole, hvor tonerne de to lejre imellem har været skarpe, og hvor lokale handlinger har taget nye højder. En adfærd som I lokalpolitikere har skabt. I har spillet os ud imod hinanden, et ufint spil. Og hvorfra skal den nye fusionsskole så fortsætte? Det overlader I lokalpolitikere til de to skoler at finde ud af i fællesskab. Et fællesskab som nu må anses for at være dødsdømt, for I lokalpolitikere har ødelagt det potentiale, der kunne have været, for en god og konstruktiv dialog. Hvad er så et BÆREDYGTIGT skoletilbud? 81 1

100 I vores optik vil et skoletilbud KUN være bæredygtigt, hvis alle forældre eller et stort flertal af forældrene bakker op, således at klassekoefficienten ligger så tæt på de 24 elever som muligt. Med inspiration fra Norddjurs Kommunes Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter kan det ved selvsyn konstateres, hvilket faktisk elevtal pr. 1. august 2018 der samlet set er på de to almenskoler klasse, og som er grundlaget for en fusionsskole: Kilde: Norddjurs Kommunes Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter Kilde: Norddjurs Kommunes Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter Det faktiske elevtal pr. 1. august 2018 er 61 elever i Toubro Børneby og 149 elever i Børneby Mølle. Dvs. i alt 210 elever, såfremt alle børnene, inkl. dem der bor i Fuglsang området, følger med til fusionsskolen. I forbindelse med den første høringsrunde (Børneby Mølle lukker og flytter til Toubro Børneby) er der udarbejdet en meningsmåling i Børneby Mølle om, hvor forældrene ønsker, at deres børn for fremtiden skal gå i skole, såfremt Børneby Mølle lukker og flytter til Toubro Børneby. Her er der svaret, at ca. 55 % af børnene i Børneby Mølle (inkl. børnehaven/vuggestuen) vil flytte til andre skoler end Toubro Børneby. Kun 7 % af børnene vil flytte med til Toubro Børneby. Denne meningsmåling er stadig højaktuel, og for en stor dels vedkommende (af de 55 %) vil flytningen ske til Syddjurs Kommune, såfremt fusionsskolen kommer til at ligge på Lyngbyvej 40, 8570 Trustrup. En omkostning I som lokalpolitikere har vanskeligt ved at overse i jeres beslutning om, hvor fusionsskolen fremover skal drives fra, og især henset til kommunens skrantende økonomi i øvrigt. Fusionsskolen videreføres på Lyngbyvej 40, 8570 Trustrup 82 2

101 Med et faktisk elevtal pr. 1. august 2018 på 61 ser det umiddelbart svært ud, at klasseoptimere til 24 elever pr. klasse pr. klassetrin, når det alene er 7 % af børnene fra Børneby Mølle, der ønsker at flytte med. Dvs børn (det skal bemærkes at de 7 % omfatter børn i almenskolen og i børnehaven). Vi er godt klar over, at der til skoleåret 2019/2020 starter et antal elever i 0. årgang, som kommer fra børnehaven i Toubro Børneby, men det er urealistisk, at elevtallet er så højt, at det kan give klasseoptimering fra årgang. Uanset hvor meget man anstrenger sig. Og hvad så næste gang der skal spares? Kan det så stadig forsvares at have en skole syd for Grenaa? Frygten for en ny skolelukning og et skoleskift for børnene er derfor stor og med rigtig god grund. For dette skoletilbud er IKKE bæredygtigt. Fusionsskolen videreføres fra Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa Nu kender vi ikke antallet af elever fra Toubro Børneby, der vil følge med til den nye fusionsskole, men hvis vi antager, at det er 7 % 1, vil det svare til 4 elever. Der var pr. 1. august elever i Børneby Mølle, og pt. er børnehavegruppen, Møllevingen, på 24 børn, som starter i tidlig SFO pr. 1. april årgang er ikke tilsvarende så stor, så alt andet lige vil der være et stigende børnetal på Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa til skoleåret 2019/2020. Vi har klasser, som ligger tæt på de 24 elever pr. klasse pr. klassetrin. Der vil derfor bedre kunne ske en klasseoptimering pr. klasse pr. klassetrin på Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa. I øvrigt vil kommunen spare penge, idet eleverne vil fortsætte deres skolegang i Norddjurs Kommune fremfor at børnene rykker til en skole i Syddjurs Kommune, som vil være 0. til 9. årgang. En udgift der er til at forstå for en kommune med skrantende økonomi. Børneby Mølle, pioneren indenfor børnebys tankerne, har igennem årtier været velfungerende og med et stabilt børnetal. Hvorfor ikke fortsætte med at drifte på noget der virker? Og med det bedste fra begge skoler og med en placering, hvor de fleste af børnene ønsker at gå. Det må da være vejen til, at tredje gang er lykkens gang. Alvorlige benspænd Det, der så kan spænde ben for, at det bæredygtige skoletilbud syd for Grenaa kan lykkedes, er jeres klasseoptimering på byskolerne i Grenaa. Og især hvis den nye fusionsskole mod syd skal være en del af distrikt Grenaa. Så lad os få vores eget skoledistrikt Syd, som dækker de to gamle skoledistrikter for Toubro Børneby og Børneby Mølle. Alle børn skal have lov til at gå på den skole, som de ønsker, og de skal ikke tvinges i en klasseoptimering på en stor byskole i Grenaa, hvis der er plads på den nye men mindre fusionsskole. Fusionsskolen er et mindre skoletilbud som alternativ til en stor byskole 1 Fra meningsmålingen i Børneby Mølle vil 7 % af børnene flytte med til Toubro Børneby, hvis Børneby Mølle lukker. Antagelse, at samme procentvise andel af børnene fra Toubro Børneby vil flytte med til Ålsrodevej 3, 8500 Gren. 83 3

102 Med etableringen af store byskoler i Grenaa vil der med stor sandsynlighed opstå behov hos nogle elever om at tilgå et skoletilbud på en mindre skole. Det kunne være fusionsskolen syd for Grenaa. Her vil afstanden til den nye fusionsskole være altafgørende. Fra Grenaa til Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa er der 6,8 kilometer, hvor der fra Grenaa til Lyngbyvej 40, 8570 Trustrup er 12 kilometer. Oplysningerne kommer fra Kraks hurtigste rute. Ingen familier ønsker at køre mere i det daglige end højest nødvendigt. Hverken i bus, på cykel eller i bil. Derfor vil en fusionsskole på Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa være at foretrække. Faktorer som IKKE skal have indflydelse på valg af placering af fusionsskolen Letbanen, metropolen Trustrup, byggegrunde, de erhvervsdrivende i Trustrup/Lyngby, landsbyer under afvikling og de manglende ressourcestærke forældre fra Århus med de gode uddannelser og de høje lønninger skal IKKE være en del af beslutningsgrundlaget for en fusionsskole syd for Grenaa. Det er argumenter fra en ældgammel illusion. Og det er argumenter, som på ingen måde holder. Så tag jer sammen kære lokalpolitikere og forhold jer til facts. Facts som kan gøre bundlinjen endnu mere blodrød ved et forkert valg. Og lad os lige citere Borgmester Jan Petersen fra en udtalelse den 27. september 2018: Hvis vi skal have et skoletilbud, der ikke er en stor Grenaa skole, så er forligspartiernes holdning, at Mølleskolen har den største chance for at kunne levere. Specialklasserne på fusionsskolen, Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa I ønsker at samle specialklasserne på Kattegatskolen. HVORFOR? Der er søgt fondsmidler hos Poul Due Jensens Fond, og de er bevilget til projekter på henholdsvis Langhøjskolen og Børneby Mølle. Midler som med stor sandsynlighed ikke vil komme i anvendelse, for børnene kan ikke samtidig med en flytning til Kattegatskolen rumme at gennemføre et sådant projekt. Aner I overhovedet, hvad I gør, ved de mest sårbare børn i vores skolestruktur? Har I overhovedet tænkt konsekvenserne af jeres handlinger? Hvad er det I sparer ved dette forslag? Det er en OMMER. Lad specialbørnene på både Mølleskolen og Langhøjskolen være, lad fondsmidlerne komme børnene til gode, og accepter, at vi i Norddjurs Kommune har en velfungerende specialundervisning. Hvis det besluttes, at fusionsskolen kommer til at ligge på Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa, vil der fortsat være plads til specialklasserne. Den plads som de kender, og som de er trygge ved. Den plads som de har behov for. Tænk jer om! Venlig hilsen Malene og Jesper Schmidt Forældre til to børn i Børneby Mølle 84 4

103 Nr. 43 Trustrup, den 27. oktober 2018 En bæredygtig skole i sydkommunen skal naturligvis ligge i 8570! Som skrevet i mit tidligere høringssvar er det et brud på Kommuneplanen fra 2017, hvis I lukker Toubroskolen. Hvordan kan I på et år gå fra at tro på, at potentialet for byvækst og befolkningstilvækst er stærkest i Bybånd Øst (Lyngby, Trustrup og Grenaa), til at ville lukke 8570 samfundet ned? Er det fordi vi ikke har råbt højest, da beslutningerne vedr. økonomien skulle træffes? Sådan føles det herude, hvor efterhånden kun kragerne vender, hvis skolelukningen bliver en realitet. I troede på Toubroskolen som omdrejningspunkt for fremtidig vækst for Bybånd Øst da I vedtog Kommuneplanen, selvom skolen dengang var inde i en negativ spiral. Hvor er jeres kampånd og visioner for fremtiden blevet af? Dengang havde skolen en ledelse, som desværre ikke handlede på de problemer, der var. Dengang var kritikken fra Børneby Mølle berettiget og skolen var for mange et fravalg frem for et tilvalg. Men det var dengang... Lyt ikke til old news, men se fremad. Har den fantastiske opbakning fra lokalsamfundet og erhvervslivet, da skolen lige pludselig blev lukningstruet, ikke bevist, at vi vil skolen? De talrige lokale håndværkere og erhvervsdrivende fra Trustrup-Lyngby området med 30 køretøjer til demonstrationen foran rådhuset den 9. oktober 2018 var et flot syn. Der er "nye boller på suppen" med en konstitueret ledelse, der siden den 1. januar 2018 har bevist, at de virkelig vil skolen og handler på de problemer der er. Skoleledelsen er løsningsorienteret og hele medarbejderstaben arbejder på at skabe en bæredygtig skole med plads til alle. Alle elever har mulighed for det gode børneliv på Toubro. Det er "Lille torv" et godt eksempel på. "Lille torv" er beskrevet i mange andre høringssvar, så jeg vil ikke uddybe konceptet nærmere her. Skolen fik i juni 2018 overrakt det grønne flag af borgmester Jan Petersen, som et bevis på, at skolen er blevet mere bæredygtig. Der er i forbindelse med projektet oprettet en have i børnebyen kaldet "Grønnegården", hvor eleverne dyrker grøntsager, som efterfølgende bruges i skolekøkkenet. Eleverne lærer, at frugt og grønt ikke bare er noget man henter ved købmanden. De følger udviklingen fra jord til bord. Af et opslag på Toubro Børnebys facebookside den 27. juni 2018 fremgår det, at Norddjurs Kommunes skole- og dagtilbudschef Lene havde været på besøg. At Lene var dybt imponeret over de flotte og vedligeholdte rammer lige fra legestuen, SFO, skolekøkken og børnehavens legeplads. Ja, Toubro har nogle fantastiske rammer, som uden yderligere investeringer kan rumme det nye skoletilbud i sydkommunen. Området omkring Toubro Børneby understøtter bæredygtigheden, der er en skøn natur med mange udflugtsmuligheder i gåafstand. Blandt andet søen i Nordparken, hvor det rige dyreliv i form af tudser, vandnymfer og skøjteløbere kan studeres. Der er Min Købmand eller OK tanken i Trustrup, som man på en varm sommerdag kan have som mål for en gåtur og købe en is med penge fra klassekassen. Vigtigst af alt er, at disse udflugtsmål er forbundet med en cykelsti, som sikrer sikker transport til og fra børnebyen. Cykelstien, som forbinder Trustrup og Lyngby med Toubro Børneby som omdrejningspunkt er et stort plus for området. Her kan børn i en tidlig alder selv transportere sig til og fra skole i sikre rammer. Det giver også 85

104 forældrene en frihed i forhold til arbejdet, de er ikke afhængige af, at skulle hente deres børn på et bestemt tidspunkt. Børnene får frisk luft til og fra skole og samtidig får de motion. Børnene kan også selv transportere sig til og fra de fritidsaktiviteter der er i lokalområdet, f.eks. spring, håndbold og fodbold. Toubro Børneby tilbyder som den eneste skole i Norddjurs Kommune valgfag for alle klassetrin, det er en god måde at lære hinanden at kende på tværs af årgangene, og samtidig få mulighed for at arbejde med nogle interesseområder, som normalt ikke er på skoleskemaet. Igennem tiden har der blandt andet været mulighed for at vælge programmering, parkour, udeliv, spillecafe og rollespil. Valgfagene er fortsat en stor succes. Skolen har også et samarbejde med den lokale skydeklub, som har til huse i kælderen på skolen. Her får eleverne fra 4. klasse mulighed for at lære at skyde, og hvis de er dygtige nok kommer de til at dyste mod andre skoler i hele landet. Hvis skoledelen lukker, så lukker I ikke bare en skole, men et lokalsamfund, et aktivt foreningsliv, et blomstrende erhvervsliv og et voksende boligmarked med tilflytning af børnefamilier. Men vigtigst af alt, I får en stor gruppe børn, som bliver afhængige af skolebussen, offentlig transport eller forældrenes mulighed for at transportere til og fra skole. Børnene risikerer en times transport med skolebus hver vej og da skoledagen først slutter kl. 15 for de ældste elever i mellemskolen, så bliver der ikke megen tid tilovers til det gode børneliv med overskud til fritidsaktiviteter, socialt samvær med vennerne efter skole og familielivet. Der er ingen sikker skolevej til Børneby Mølle fra 8570 området og at letbanen får et stop ved Hessel hjælper ikke på, at børnene skal krydse en stærkt trafikeret hovedvej området ligger tæt på attraktive skoletilbud i Syddjurs Kommune. Du kan f.eks. komme til Kolind på under 20 minutter med offentlig transport og Kolind tilbyder en skole fra 0. til 9. klasse. Mange børnefamilier i 8570 området pendler dagligt til Aarhus, det har vi selv gjort i 12 år nu. Børneby Mølle vil ikke være det naturlige valg, hvis Toubro lukker. Det kan simpelthen ikke hænge sammen i en presset hverdag, hvis man først skal forbi Grenå med skolesøgende børn, før man kører på arbejde i Aarhus. Det naturlige valg vil være en skole i Syddjurs Kommune. Netavisen for 8570 har tidligere i oktober 2018 stillet alle tilflyttere til området følgende spørgsmål " Da I valgte at flytte herud, kiggede I så på indkøbsmuligheder og skole i nærområdet eller på hvor høj kommuneskatten var?" Alle 73, som har besvaret målingen har prioriteret svaret "Skole tæt på", som det vigtigste argument for tilflytning. Dernæst lave huspriser, offentlig transport og handelsmuligheder tæt på. Vi havde samme prioritering, da vi flyttede til Trustrup for 12 år siden. Hvis I ønsker at skabe vækst til kommunen og tiltrække nye børnefamilier og dermed nye skatteborgere, så er det bydende nødvendigt, at Toubroskolen bevares. Det understøtter høringssvaret "Tanker fra en århusianer" også. Ronni er en neutral part i denne konflikt og beskriver enhver tilflytters overvejelser. Norddjurs Kommune har ikke råd til at sige nej til nye skatteborgere, så kære politikere tænk nu langsigtet og udvikling fremfor afvikling. Det handler ikke kun om 8570 områdets eksistensgrundlag, men hele Norddjurs Kommunes. Der henvises i øvrigt til mit tidligere indsendte høringssvar fra 1. høringsrunde, som uddyber nogle andre aspekter af sagen. Venlig hilsen 86

105 Ina Thers Århusvej Trustrup 87

106 Nr. 45 Husk kommunens skatteindtægter på lang sigt Jeg hører at man fra Mølleskolens side ikke har lyst til at sende sine børn til Toubro. Vi i Toubro har det jo på samme måde. Jeg tror ikke det kan undgås, at man i en overgangsperiode får et lidt fladt tilbud hvor nogle af familierne fra den lukkede skole søger andre steder hen end til det nye fælles tilbud i Syd. Vi vil alle være ulykkelige over at få lukket vores skole uanset om vi hører til Mølle eller Toubro. Det er en sorg for børn at skulle skifte skole, og skulle vænne sig til nye rammer, nye lærere, nye venner. Og selvfølgelig har ingen lyst til at skifte til den skole der overlevede på bekostning af ens egen. Men dels vil nogle familier alligevel vælge følge med de kendte lærere til den nye skole, og dels vil overgangsperioden slutte. Nye børnefamilier som ikke var en del af denne konflikt, og som bor i et af de to skoledistrikter, vil gladeligt vælge den skole de hører til, og hvor man fra politisk side har investeret i gode fysiske rammer, dygtige lærere, pædagoger og ledelse. Derfor synes jeg at det er helt forkert hvis man fra kommunalbestyrelsens side lade sig presse til at lukke den skole der ikke råber højest omkring ikke at ville sende sine børn på den anden skole. Vi har det alle sammen sådan! Nogen råber bare højere og med skrappere ord end andre Overgangsperioden skal nok stoppe, og så er spørgsmålet om man har lagt den nye skole så det vitterligt er bæredygtigt eller ej. Som jeg ser det, er der udover sorgen over at miste sin skole, to store emner i spil: Transporttid og betydningen for kommunens fremtidige udvikling. Mht. Transporttid: Ingen af os ønsker at vores børn skal tilbringe en masse tid med transport frem og tilbage til skole. Og da slet ikke efter skolereformen, hvor børnene i forvejen ikke har meget energi tilbage til at være børn og udvikle sig som hele mennesker efter de lange skoledage. Derfor er det egentlig uacceptabelt i forhold til børnenes trivsel at lukke en skole uanset hvilken man vælger. De børn er vores fremtid og skal værnes om. Deres hverdagslivskvalitet kan simpelthen ikke gøres op i penge!! Mht. kommunens fremtidige udvikling: Man har fra politisk side længe fokuseret på Trustrup-Lyngby som et udviklingsområde. Det var vel ikke bare for sjov? Man har investeret penge i området, som vil være spildt hvis man lukker samfundet ned. Det er nemlig sådan, at Trustrup-Lyngby er et område der tiltrækker Århusianere. Her er billigt at bo, samtidig med at der pga. letbanen er kort transporttid til studier, jobs, familie og venner i Århus, og området er derfor helt optimalt for pendlere. Hvis her er en skole, vel at mærke. Folk der er i den periode af livet hvor man etablerer sig med huskøb, men endnu ikke har råd til at købe dyre boliger tættere på Århus, har en tendens til at have børn i den skolesøgende alder. Min mand, vores tre børn og jeg, er selv flyttet til Trustrup fra Århus fordi her er en skole. Vi havde aldrig valgt Norddjurs kommune hvis ikke vi havde fundet dette lille smørhul. Og vi er langt fra de eneste! Et hus med cykelafstand til Mølleskolen ville slet ikke have samme tiltrækning, da der ikke er direkte transport til Århus. Desuden har århusianere ofte et mentalt behov for at være så tæt på Århus som muligt, hvormed hver eneste km man skal længere væk fra storbyen bliver en endnu større mental forhindring for at flytte til Norddjurs og vi vil jo gerne have de veluddannede og ressourcestærke til kommunen, ikke sandt? Det er det politikerne selv siger igen og igen. Derfor giver det i min optik bedst mening at lægge det nye skoletilbud i Toubros lokaler. På den måde vil man bevare tilflytningen af ressourcestærke familier til kommunen, hvilket er godt for kommunens fremtidige økonomi. Vælger man omvendt at stoppe med at have en folkeskole i Trustrup-Lyngby, vil 88

107 tilflytningen stoppe (og flere af de familier der har bosat sig her pga. skolen, vil flytte herfra lige så snart de kan få solgt deres huse). Ikke nok med at man vil lukke et samfund ned man vil også miste penge i kommunekassen på længere sigt. Vi er fra Toubros side mere end klar på at arbejde sammen med bestyrelse, ledelse, lærere og pædagoger fra Mølle, og byde dem hjerteligt velkommen til et fælles skoletilbud i de lokaler der lige nu er vores, men pr. 1/8-19 forhåbentlig også er deres. 89

108 Nr. 53 Skolestruktur eller skoleanarki! Vi har fået et nyt Christiania med anarki, nu i Norddjurs Kommune!. Vi, fra Trustrup-Lyngby og Toubro Børneby, har altid brugt en hæderlig retorik og ikke nedgjort andre!. Vi må bare erkende, at andre er lykkedes med fremmasende og højtråbende adfærd!. Derfor må vi tale hårdere til vores politikere!. Er vores politikere så utroværdige og amoralske, at de vil frafalde demokratiet og alt ansvar, der er tildelt dem fra almindelige borgere, fordi en enklave af egoistiske anarkister fra Mølleskolen med løgne og tilsvining af alle andre, især Toubro Børneby, er lykkedes med at intimidere flere kommunalbestyrelsesmedlemmer til at forråde den strategi og kommuneplan på skoleområdet, der har været lagt i 10 år! Der er ikke andre ord end politisk og menneskelig korruption, der rækker i denne situation!. Der har, som nævnt i tidligere høringssvar, været udarbejdet en fremtidssikret, logisk og visionær kommuneplan for at dække hele kommunen geografisk på skoleområdet, hvor Toubro Børneby skal være den sydlige skole i kommunen. Mølleskolens børn hører til i Grenaa, hvor de bor og kommer fra! Nu har Mølleskolen styret skolestrukturen i 15 år, fordi politikere ikke har turdet følge deres egen fremlagte kommuneplan!: DET MÅ VÆRE SLUT NU! Det er jo ikke bare for Trustrup-Lyngby området og på skoleområdet, dette gælder. Vågn nu op, medborgere!. Hvis kommunalbestyrelsen igen kan vende 180 på en time og lukke Toubro Børneby, i stedet for som logisk Mølleskolen, hvad kan man så regne med i andre sammenhænge?. Kan nogen i erhvervslivet, det offentlige eller private borgere regne eller stole på noget som helst fra kommunen?. Nej! - og det er netop denne usikkerhed, der har skabt denne frygtelige situation på skoleområdet!, nemlig at en enkelt institution har kunnet styre skolestrukturen, med sin højtråbende retorik!. Så derfor, medborgere. Vær med til at stoppe dette vanvid!. Næste gang er det din virksomhed eller dit private område, der bliver slagtet!. Den eneste forklaring på denne kovending borgmester Jan Petersen ville give på borgermødet i Lyngby, var at politikerne har reflekteret, altså følelsesmæssigt og ikke har taget hensyn til faktuel viden, geografisk logik og planlagte visionære planer. Kan Jan Petersen ikke dreje sin kommunalbestyrelse tilbage til det oprindelige budgetforslag, kan vi aldrig stole på ham eller kommunalbestyrelsen igen!. Svend Janerka gennem 18 år, tidligere formand for Toubro Børneby og Kattegatskolen 90

109 Nr. 57 Den nye skole skal ligge på Lyngbyvej 40 Lyngby d Carsten Møller, forælder og erhvervsdrivende i Trustrup/Lyngby. Kære politikere, Jeg sad med ved mødet tirsdag aften d vedr. den nye skole placering for Toubro/Mølle. Jeg sad med som repræsentant for Toubros erhvervsnetværk, mest af alt sad jeg og lyttede og observerede. Det, der slår mig når man sidder og hører de forskellige argumenter for at den nye skole skal ligge på Toubros matrikel og omvendt, er hvor rørende uenige vi er om denne placering. Når jeg skriver vi, mener jeg Toubro/mølle støtter. Vi blev dog enige om mange ting som Kenneth Koed fik skrevet op, bl.a at når afgørelsen er truffet skal der bakkes 100 % op om afgørelsen. Jeg er dog lidt i tvivl om Mølle nu også vil bakke op om beslutningen uanset hvad det bliver. Men lige præcis placeringen af den nye samlede skole er den helt store knast. Sådan som jeg ser situationen efter mødet er: Argumentet fra Mølle: Der skal KUN fokuseres på børnene i denne sag, og da der er flest elever på Mølle skal Sammenlægningen være på Mølles matrikel. Argumentet fra Toubro: Kig på området, kig på udviklingsplanen, visionen er klar området er i vækst, fuld af energi lige fra børnebyen, et spirende foreningsliv og en kæmpe opbakning fra erhvervslivet. I har selv været med til at forme udviklingsplanen for 8570 området. Jeg ved godt, at det måske er lidt sort og hvidt trukket op, men jeg syntes det var det man hørte igen og igen til mødet fra hver sin lejr. Personligt mener jeg bare ikke man kan undgå at tænke på hele pakken når der skal træffes en afgørelse. Hvis det her skal være en langsigtet løsning så kan den nye skole kun ligge på Toubro matriklen, da det er den mest centrale placering, og man øger samtidig muligheden for tilflyttere til kommunen fra Aarhus som også allerede er i gang. Tilbage til min pointe om vores uenighed om skole placeringen. Det, der undrer mig allermest er at I, politikere, kunne være så utrolig enige om at skolen skulle ligge på Toubro matriklen ud fra det første udkast. Og så kom andet udkast, og pludselig var I enige om at det skulle være på Mølles matrikel. Hvordan kan man ændre sin mening så radikalt på så kort tid? Det er meget markant. Hvad er det helt præcis der er foregået? Jeg ved det ikke, jeg ved at mange borgere undrer sig. Vi fra Toubro og Mølle kunne ikke blive enige om placeringen på mødet, ej heller imens sagen har kørt. Men I, politikere, har på meget kort tid været enige om A og så pludselig om B. Jeg spørger igen hvad dælen er der sket? I bliver nødt til at tage et par dybe vejrtrækninger, luk øjnene, flyv op i en helikopter, kig ned på os alle sammen, se på 8570 området, se den rørende udvikling der er i gang, udviklingsplanen er i fuld gang med at udfolde sig rundt om børnebyen, som ligger midt i det hele, det må I simpelhent ikke stoppe ved at vælge en anden matrikel til den nye skole. Hold nu fast i det første udspil, placer skolen på Lyngbyvej 40, I ved det er det rigtige at gøre for Norddjurs. 91

110 Nr. 70 Høringssvar fra Marianne Andersen, forældre til elev i 4. Møllebakkevej Grenaa Placering af skole i den sydlige del på Børneby Mølle Det er en af børnenes skoler, der skal lukke for at spare penge og vel derfor børnenes tarv, vi skal kigge på. Forudsætningerne for beslutningen af hvilken skole, der skal lukkes, er vel, at færrest muligt bliver berørt mindst muligt, og at det giver den bedste løsning for børnene. Norddjurs kommune har betalt adskillige millioner for projekt Synlig læring. Alle lærere og pædagoger i kommunen har været på mange timers kurser. Der er Impact coaches på skolerne til at implementere synlig læring. Kommunen har satset på denne tankegang. Det skal være det, der gennemsyrer skolesystemet i kommunen, som det, der forbedrer kvaliteten af undervisningen. De vigtigste budskaber i synlig læring er, at man skal bruge de effektive strategier, som har en positiv indvirkning på elevernes læring, og der er lavet en rangliste på 150 effektstørrelser, som er lavet ud fra videnskabelig dokumentation fra mere end 800 metaanalyser af forskningsartikler og 240 millioner elever. Effektstørrelsen måler den effekt en påvirkning/strategi har på elevens læring. Synlig lærings forskningsresultater viser, at et års undervisning og læring bør have en effektstørrelse på 0,4. Nederst på ranglisten af de 150 (1) effektstørrelser ligger skoleskift med en negativ effekt på - 0,34. Det svarer næsten til at sætte dem et år tilbage viser synlig læring, som kommunen har valgt som deres flagskib, inden for pædagogisk tankegang. Det er dét, Norddjurs kommune ligger op til at ville byde 147 i Børneby Mølles skoledel, mod et meget mindre antal på elever - 61 elever - på den skole, man vil flytte en del af eleverne over til. Hvorfor byde 2,5 gange så mange elever en næsten lige stor negativ faktor, som man forventer i positiv retning? Alle børn kan flyttes samlet til Børneby Mølle, i stedet for at de skal fordeles på flere steder, som er det, der er i udsigt for Børneby Mølle, hvis forslaget gennemføres. I skemaet I har sent, er Børneby Mølle gået 10 elever ned på de 8 år = 6,3%, mens Toubro er gået 78 ned = 56 %. For hvert barn - med og uden diagnose, der nu kan integreres i almen skolen, fordi de er i vante og trygge omgivelser, og ikke kan magte en flytning og ende i specialtilbud, vil blive en ekstra udgift for kommunen. Den risiko er potentielt større, jo flere børn, der flyttes. Og derfor skal man flytte den lille gruppe og ikke den store. Børneby Mølle ligger i cykelafstand fra Grenaa, så eleverne fra mellemtrinnet kan cykle ind til Grenaa og deltage i skolearrangementer som Salaam, høvdingebold, naturvidenskabsfestival, smart-parat-svar, arrangementer på bibliotek, skoleskydning, Museum Østjylland og lign. uden, at det har økonomiske omkostninger i form af bus. Børneby Mølle er et modsvar til de store skoler i Grenaa, hvis man har et barn, der har brug for et mindre og overskueligt skoletilbud, hvor lærerene kender eleverne, fordi der 92

111 ikke er ret langt og cykelsti hele vejen. Ellers kan disse børn være i risiko for at ende i et dyrt specieltilbud Børneby Mølle har en positiv økonomi. Børneby Mølle ligger ude på en mark uden et stort omkringliggende lokalsamfund til at bakke op om den og på trods af det, har den haft et stabilt elevantal hvilket viser hvor velfungerende skoletilbud det er. Selvom politikerne har nævnt Mølleskolen/Børneby Mølle mange gange i forbindelse med skolelukning gennem de sidste mange år, har skolen stadig haft et stabilt børnetal på trods af den trussel. Forældrene har taget chancen, fordi de ville have deres børn herud. Specialdelen på Børneby Mølle får hvert år flere børn tilbage i en almen klasse, som er en økonomisk fordel for kommunen, og de vil kunne blive i deres vante omgivelser, så eleverne ikke skal traumatiseres yderligere ved en flytning til nye omgivelse og blive en ekstra omkostning for kommunen. Når kommunen har valgt, at lærere og pædagoger i kommunen skal arbejde ud fra principperne i synlig læring, bør kommunen vel også selv gøre det. Når de ser på, hvilken skole, der skal lukkes, er det derfor kun rimeligt, at man vælger den løsning, der giver den mindste negative effekt for færrest muligt i deres læring, da der ikke er noget til grund for en lukning i skoletilbuddet på Børneby Mølle. Det er jo for at lære noget, at eleverne går i skole. Så det er svært at finde de præcise grunde i skoletilbuddet til, at man vælger at lukke netop Børneby Mølle. Men der er derimod færrest børn, der bliver berørt, mindst muligt ved at lade den bestå /Referat%20(%C3%85ben)/%C3%98K %20- %20Bilag% %20Elevtal%20pr%207%20august% pdf /Referat%20(%C3%85ben)/ %20- %20Bilag% %20Frav%C3%A6r%20Norddjurs%20Kommune,%201%20kvartal% pdf 93

112 Nr. 73 Høringssvar vedr. lukning af skoledelen i Toubro Børneby I Kommuneplanen fra 2017 står der, at det er kommunalbestyrelsens ønske, at alle byer i Norddjurs skal kunne tilbyde "hele pakken" for et liv med muligheder. Med afsæt i geografien og kommunes struktur har Kommunalbestyrelsen vedtaget et bymønster, der tager udgangspunkt i 3 bybånd. Her udgør Trustrup og Lyngby sammen med Grenaa Bybånd Øst. Det er i de tre bybånd potentialet for byvækst og befolkningstilvækst er stærkest. Det er også her, koncentrationen af arbejdspladser er størst, og det er derfor her, der skal fokuseres, når der byudvikles. Dette kan enhver borger gå ind og læse på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Hvordan hænger ovenstående sammen med jeres beslutning om at lukke skoledelen i Toubro Børneby? Hvis I jf. kommuneplanen ønsker vækst til området, så kræver det "hele pakken" med mulighed for børnepasning, en skole, indkøbsmuligheder, god infrastruktur og et lægehus. Da vi flyttede til Trustrup fra Aarhus tilbage i 2006 var det netop disse muligheder/kriterier, som var udslagsgivende for, at vi traf valget. Havde området ikke kunne tilbyde os disse muligheder, kunne hverdagen som børnefamilie ikke hænge sammen, især fordi vi arbejdede i Aarhus og her knap 12 år efter fortsat pendler til Aarhus. Norddjurs Kommune mangler i den grad nye skatteborgere, som kan være med til at betale til fællesudgifterne. I indlæg i Djurslandsposten den 25. september 2018 skriver borgmester Jan Petersen følgende "Vi er en række kommuner, der er markant udfordret af lave indtægter og pres på udgifter til forsørgelse og sociale opgaver". Hvem skal være med til at betale til kommunekassen, hvis Trustrup/Lyngby bliver et spøgelsesområde? Hvis skoledelen lukker, lukker I også for muligheden for befolkningstilvækst i området. Trustrup/Lyngby vil være det naturlige valg, hvis man arbejder i Aarhus. Men Trustrup/Lyngby vil ikke være det naturlige valg, hvis man først skal forbi Grenå med skolesøgende børn, før man kan køre på arbejde i Aarhus. Det kan ikke hænge sammen for børnefamilier i en forvejen presset hverdag. Dem, som allerede er bosat i Trustrup/Lyngby vil naturligt orientere sig mod Syddjurs Kommune, hvis skoledelen på Toubro lukker. Da vi tilbage i sommeren 2016 flyttede vores yngste søn til Kolind Skole pga. manglende handling fra den tidligere ledelse på Toubro var andre skoler i Norddjurs Kommune slet ikke i spil. Det kunne logistisk set ikke hænge sammen. Det tænker jeg heller ikke, at det kan for de øvrige familier med skolesøgende børn i området. Jeg ved, at skoledelen på Toubro er inde i en positiv udvikling. Den klasse, som vores yngste søn flyttede fra, har det sidste års tid fået tilført mange nye elever. Den nye ledelse på skolen har virkelig betydet et løft for skolen. Der handles, når der er problemer og børnenes trivsel er i fokus. Toubro ser fremad, det burde alle dem, som kritiserer skolen også gøre. Jeg synes, at den kampagne der har været kørt imod skolen den sidste halvanden måneds tid har været unfair. Ønsker I virkelig afvikling fremfor udvikling? En lukket skole betyder ingen tilflyttere, faldende huspriser og en købmand, hvis eksistensgrundlag smuldrer. Der er allerede lukket en købmand i området for nylig. Foreningslivet vil også være i fare, da skolen er omdrejningspunktet for mange fritidsaktiviteter blandt andet håndbold, Trustrup Springerne, en skydeklub og en ungdomsklub, som er drevet af frivillige forældrekræfter. Ligeledes konceptet sjov lørdag, som kører i vinterhalvåret. I risikerer fraflytning fra kommunen, da ressourcestærke familier ikke vil være med til at betale en højere skat og samtidig få forringede vilkår for deres skolesøgende børn. Kære politikere, tænk før I handler! Og husk på Kommuneplanen fra 2017, når I træffer beslutningen. Venlig hilsen Ina Thers, Århusvej 224, 8570 Trustrup 94

113 Nr oktober 2018 Dennis Friis Thaagaard Høringssvar til besparelse på skoleområdet (Børneby Mølle og Børneby Toubro) Dette er en genindsendelse af tidligere høringssvar. Følgende er dog tilføjet: Støtteforeningen vil i tilfælde af lukning af Børneby Mølle starte en friskole. Vi har fået dispensation fra Indenrigsministeriet til at starte en friskole, selvom vi anmeldte den efter den normale frist. Alle dokumenter (fx vedtægter, budget og stiftende generalforsamling) er forberedt. Dette vil betyde at langt de fleste børn på Børneby Mølle ikke vil begynde i folkeskoler i resten af kommunen. I denne forbindelse vil den nye friskole ansøge om at oprette specialgrupper, svarende til de eksisterende på Børneby Mølle. Børneby Mølle var frontrunner på børneby-tanken i Danmark, og her vil vi gerne være frontrunner på specialundervisning på en friskole. Børneby Mølle ses som det ultimativt mest bæredygtige alternativ i distrikt syd. På trods af regelmæssige rygter om lukning af børnebyen de seneste 16 år er der tiltrækning af mange elever fra andre skoledistrikter. Det forventes at der med en langsigtet beslutning om at bevare Børneby Mølle vil kunne tiltrækkes væsentligt flere elever fra andre skoledistrikter. Desuden vil der ligeledes kunne tiltrækkes væsentligt flere elever fra eget skoledistrikt. Dermed er en klassekvotient på mere end 24 elever sikret på alle klassetrin. Støtteforeningen vil gøre sit yderste for at elever, forældre og ansatte fra Børneby Toubro vil blive godt integreret i en ny og fælles enhed i Ålsø. Vi anser det som meget vigtigt at begge skoler ser det som en ny og fælles enhed. Dette skal afspejles i navn, personale og lokal forankring. Støtteforeningen ser det stadig som udelukket at samarbejde om en ny fælles enhed i Lyngby, da dette blot vil betyde en langsommere nedlukning af skoler i distrikt syd. Vi ser ikke Børneby Toubro som et bæredygtigt alternativ. Støtteforeningen for Børneby Mølle afgiver hermed sit høringssvar til Norddjurs Kommune i forbindelse med foreslåede besparelser på skoleområdet. Specifikt forholder Støtteforeningen sig til sammenlægningen af Børneby Mølle og Børneby Toubro. Vi anerkender behovet for at skære på omkostningerne generelt i Norddjurs Kommune. Herunder anerkender vi, at det skal skæres i omkostninger på både kort og lang sigt. Dette vil uundgåeligt på skoleområdet medføre en ændring af den eksisterende skolestruktur. 95 1

114 Vi ønsker generelt at fremhæve behovet for en balance mellem store og små skoler, samt by- og landskoler. Herudover bør børneby-konceptet blive bevaret i størst muligt omfang. Konklusion 1. Vi tror ikke, at de forventede årlige BESPARELSER på DKK 8,1m fra 2020 kan opnås ud fra de givne forudsætninger. 2. Vi mener i stedet at en flytning af Børneby Mølle til Børneby Toubro vil give EKSTRA OMKOSTNINGER på DKK 10-16m årligt. 3. I stedet anbefaler vi en flytning af Børneby Toubro til Børneby Mølle, hvilket vil give årlige BESPARELSER på DKK 5-9m. Alle beregninger vises i vedhæftede excelfil, og forudsætningerne for vores beregninger, er at finde i bilag 1 i dette dokument. Dermed kan forvaltningen selv ændre i forudsætningerne for at teste dette høringssvar. Ud fra de givne økonomiske rammer støtter vi følgende forslag i oplægget: Ny opdeling af skoledistrikter (dog ikke for børn der allerede går på skolerne) Sammenlægning af Børneby Toubro og Børneby Mølle Ændring af ressourcetildelingsmodel så bevilling følger klassen og ikke barnet Der ikke er behov for tilbygning/udbygning ved sammenlægning af Børneby Mølle og Børneby Toubro Støtteforeningen har følgende kommentarer til oplægget: Sammenlægning kan først fra start skoleår 2019/2020 (og ikke 2018/19 som nævnt i oplægget). Skoledistrikter laves om for alle nye 0. klasses elever (alternativ fra daginstitution), og ikke de eksisterende elever. Dermed vil børnene opleve færre skoleskift. Kommunens forudsætning om at alle børn på Børneby Mølle vil blive indlemmet i eksisterende klasser i kommunen er ikke realistisk. Bestyrelsen på Børneby Mølle har i august 2018 foretaget en undersøgelse blandt forældrene, hvor det blev undersøgt hvilken skole man ville vælge i tilfældet af at Børneby Mølle blev nedlagt. Resultatet kan ses at vedhæftede excelfil (fane: Undersøgelse skolevalg). Her ses det at 55% vil vælge en skole udenfor Norddjurs Kommune (langt hovedparten Rosmus Skole), 19% vil vælge Toubro, 12% Kattegatskolen, og resten fordeles på friskoler og Vestre Skole. Kommunen har ikke regnet på konsekvenserne for inklusion vedrørende flytning af specialgrupperne fra Børneby Mølle til Kattegatskolen. De nuværende specialelever på Kattegatskolen har generelle indlæringsvanskeligheder, og trives generelt i de almindelige fysiske rammer. De ca. 30 specialbørn på Børneby Mølle har specifikke indlæringsvanskeligheder, og har et stort behov for beskyttelse mod støj, forstyrrelser og indtryk. I dag er de 30 børn opdelt i 5 grupper á 6 børn, med adgang til 8-11 lokaler (da der ofte er behov for 1:1 støtte). På Kattegatskolen vil der ikke være mulighed for samme fysiske rammer, og det må forventes at den nuværende inklusion i almenskolen på ca. 10% på Børneby Mølle vil falde til 0% på Kattegatskolen. Det må yderligere forventes at situationen 96 2

115 for nogle af de mest belastede og udsatte elever vil blive forværret, og de dermed må rykkes til andre specialtilbud (fx Djurslandsskolen). Kommunen har ikke umiddelbart medregnet konsekvenserne fra afskedigede ansatte, der skal modtage offentlige ydelser eller flytter fra kommunen (ofte sammen med en partner eller familien). Samlet set tror Støtteforeningen derfor ikke på at det er muligt at opnå de forventede besparelser ved at flytte Børneby Mølle til Børneby Toubro hverken i almendelen eller specialdelen. Forslag til rettelse af det udsendte oplæg Støtteforeningen har derfor følgende kommentarer til det udsendte oplæg: En lukning af Børneby Mølle og flytning til Børneby Toubro vil kun give gennemsnitligt 11 elever pr klasse i 2019 stigende til 15 elever pr klasse i Dette er ikke tilstrækkeligt til at sikre en god økonomi. Afskedigelse af ansatte vil betyde omkostninger til dagpenge på DKK 3,8m i 2019, DKK 2,0m i 2020 og herefter DKK 0. Desuden vil der være en manglende betaling af kommuneskat, som vurderes til DKK 1,7m i 2019 faldende til DKK 1,0m i Desuden vil en del af personalet fraflytte kommunen, og det deraf manglende bloktilskud vurderes at ligge på DKK 2,4m i 2019 stigende til DKK 3,3m i Manglende inklusion af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder vurderes at give en ekstraomkostning på DKK 0,6m i 2019, stigende til DKK 2,5m i Desuden vil de manglende fysiske rammer forårsage at de mest udsatte specialbørn vil skulle flyttes til mere specialiserede tilbud (fx Djurslandsskolen). Dette vil give en årlig ekstraomkostning på DKK 0,5m i 2019, stigende til DKK 2,1m i Iflg. forældreundersøgelse i august 2018 vil en meget stor del af eleverne på Børneby Mølle flytte til Rosmus Skole, som har tilkendegivet at der er plads til alle nye elever der ønsker at flytte derover. Selv med en konservativ tilretning (fx at 75% af de ikke-responderende vælger Toubro mod 19% af de responderende) vurderes det at Norddjurs Kommune skal betale DKK 9,0m årlig i hele perioden til Syddjurs Kommune for disse elever. Da Rosmus Skole har til og med 9. klasse, vil denne betaling (dog med et faldende beløb) fortsætte helt indtil 2028/29. Iflg. forældreundersøgelsen vælger en del af eleverne at flytte til en friskole i eller udenfor Norddjurs Kommune. Det vurderes at kommunen skal betale DKK 0,5m i 2019, faldende til DKK 0,4m i De øvrige forudsætninger i kommunens forslag kommenteres i bilag

116 (i DKKm DKK) Vores vurdering (Børneby Mølle til Toubro) Forudsætninger TABEL 1: SAMLING AF BØRNEBY MØLLE OG TOUBRO BØRNEBY Besparelse på budgetramme for Børneby Mølle (DKK) 21,319 21,319 21,319 21,319 Besparelse på budgetramme for Toubro Børneby (DKK) BUDGETTILFØRSEL TIL ANDRE OMRÅDER Ledelse - 2,895-2,209-2,209-2,209 Administration - 0,891-0,680-0,680-0,680 Skole Fagpersonale Teknisk service - 0,237-0,181-0,181-0,181 Rengøringspersonale - 0,228-0,174-0,174-0,174 Grunde og bygninger - 0,394-0,301-0,301-0,301 SFO - 1,919-1,464-1,464-1,464 Specialklasser inkl special SFO/klub - 0,034-0,026-0,026-0,026 Specialundervisningsmidler (KORA) - 4,613-3,520-3,520-3,520 Daginstitution - 4,465-3,407-3,407-3,407 Dagpleje - 2,204-1,682-1,682-1,682 Befordring - 1,179-0,900-0,900-0,900 SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE 2,259 6,775 6,775 6,775 TABEL 2: SAMLING AF DAGINSTITUTIONERNE I BØRNEBY MØLLE OG TOUBRO BØRNEBY Ledelse Administration Grunde og bygninger 0,017 0,052 0,052 0,052 Forældrebetaling - 0,063-0,190-0,190-0,190 Afledte udgifter til fripladser og søskenderabat 0,021 0,062 0,062 0,062 SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE - 0,025-0,076-0,076-0,076 TABEL 3: FLYTNING AF SPECIALKLASSERÆKKERNE PÅ MØLLESKOLEN Ledelse Administration SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE ØVRIGE KONSEKVENSER Afskediget personale Arbejdsløshedsunderstøttelse Manglende skatteindtægter - 1,737-1,498-0,963-0,963 Manglende bloktilskud - 2,417-3,255-3,255-3,255 SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE - 4,154-4,753-4,218-4,218 Inklusionsandel af specialbørn i almenskole (pr år) Manglende inklusion i almenskole - 0,630-1,260-1,890-2,520 Overflytning til andre specialtilbud (fx Djurslandsskolen) - 0,525-1,050-1,575-2,100 SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE - 1,155-2,310-3,465-4,620 NK omkostninger vedr. skolevalg Elever der vælger skole udenfor kommunen - 8,797-8,797-8,797-8,797 Elever der vælger friskole - 0,513-0,513-0,513-0,426 Elever der vælger skole indenfor kommunen SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE - 9,310-9,310-9,310-9,223 SAMLET BESPARELSE - 12,385-9,674-10,294-11,362 Det ses dermed at den forventede besparelse på DKK 2,7m i 2019 stigende til DKK 8,1m i 2020 og frem ikke kan opnås. Der forventes derimod årlig omkostningsforøgelse på DKK 16,2m i 2019 dvs. en forskel på DKK 18,9m i Den planlagte langsigtede årlige besparelse fra 2020 og frem på DKK 8,1m, forventes reelt at blive en årlig omkostningsforøgelse på DKK 11,7m i 2020 faldende til DKK 11,4m i Det udsendte forslag har en besparelse på DKK 27,0m for hele budgetperioden ( ). De viste udregninger viser en stigning i de samlede omkostninger på DKK 49,5m altså en forskel på hele DKK 76,5m. Det bemærkes at dette forslag ikke engang tager hensyn til øgede omkostninger for de ikke-inkluderede børn, der påføres kommunen og samfundet senere i barnets liv. Dermed anses det udsendte forslag til høring uden reel mulighed for at opnå omkostningsbesparelser på hverken kort eller lang sigt. 98 4

117 Alternativ: Flytning af Børneby Toubro til Børneby Mølle Som reelt alternativ til det udsendte forslag foreslås denne løsning: Flyt alle børn fra Børneby Toubro til Børneby Mølle Udnyt maxklassestørrelse på 28 elever hvor nødvendigt, og send de få overskydende elever til andre skoler (fx i Grenaa) Afsked alt personale på Børneby Toubro (med få undtagelser) Dette vil ændre forudsætningerne således: Der flyttes en halv rengøringsstilling fra Børneby Toubro til Børneby Mølle Der flyttes DKK 0,2m årlig til slid på bygninger til Børneby Mølle Herudover kan resten af budgettet for Børneby Toubro nedlægges Afskediget personale forventes at opføre sig identisk med de ovenstående forudsætninger for evt. afskediget personale på Børneby Mølle (arbejdsløshed samt fraflytning). 5% af eleverne på Toubro forventes at flytte udenfor kommunen, og 5% forventes at flytte på friskoler. Resten placeres på Børneby Mølle - med enkelte undtagelser ved overfyldte klasser, hvor de flyttes til fx Kattegatskolen. 99 5

118 (i DKKm DKK) Vores vurdering (Toubro til Børneby Mølle) Forudsætninger TABEL 1: SAMLING AF BØRNEBY MØLLE OG TOUBRO BØRNEBY Besparelse på budgetramme for Børneby Mølle (DKK) Besparelse på budgetramme for Toubro Børneby (DKK) 17,718 17,718 17,718 17,718 BUDGETTILFØRSEL TIL ANDRE OMRÅDER Ledelse Administration Skole Fagpersonale Teknisk service Rengøringspersonale - 0,174-0,174-0,174-0,174 Grunde og bygninger - 0,200-0,200-0,200-0,200 SFO - 0,841-0,825-0,890-0,878 Specialklasser inkl special SFO/klub Specialundervisningsmidler (KORA) Daginstitution - 3,588-2,738-2,738-2,738 Dagpleje - 1,574-1,201-1,201-1,201 Befordring - 0,511-0,427-0,440-0,531 SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE 10,830 12,154 12,075 11,996 TABEL 2: SAMLING AF DAGINSTITUTIONERNE I BØRNEBY MØLLE OG TOUBRO BØRNEBY Ledelse Administration Grunde og bygninger Forældrebetaling Afledte udgifter til fripladser og søskenderabat SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE TABEL 3: FLYTNING AF SPECIALKLASSERÆKKERNE PÅ MØLLESKOLEN Ledelse Administration SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE ØVRIGE KONSEKVENSER Afskediget personale Arbejdsløshedsunderstøttelse Manglende skatteindtægter - 1,117-0,920-0,592-0,592 Manglende bloktilskud - 1,555-2,000-2,000-2,000 SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE - 2,673-2,920-2,591-2,591 Inklusionsandel af specialbørn i almenskole (pr år) Manglende inklusion i almenskole Overflytning til andre specialtilbud (fx Djurslandsskolen) SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE NK omkostninger vedr. skolevalg Elever der vælger skole udenfor kommunen - 0,218-0,225-0,232-0,243 Elever der vælger friskole - 0,118-0,122-0,125-0,131 Elever der vælger skole indenfor kommunen SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE - 0,336-0,347-0,358-0,374 SAMLET BESPARELSE 7,821 8,887 9,126 9,030 Som det ses, vil dette alternativ give en reel omkostningsbesparelse på DKK 5,4m i 2019, stigende til DKK 9,0m i Den samlede besparelse i perioden vil være DKK 31,2m. Det udsendte forslag har som nævnt en omkostningsforøgelse i perioden på DKK 49,5m. Dermed er det foreslåede tiltag (lukning af Børneby Mølle) DKK 80,7m dyrere i perioden end det nye alternativ (lukning af Børneby Toubro)

119 Anbefaling Støtteanbefaler anbefaler Norddjurs Kommune at iværksætte en besparelse, der bygger på realistiske forudsætninger dvs. en nedlukning af Børneby Toubro og overflytning af børn til Børneby Mølle. Børneby Mølle 28. oktober 2018 Marianne Andersen Formand Støtteforeningen for Børneby Mølle Dennis Friis Thaagaard Medlem Støtteforeningen for Børneby Mølle 101 7

120 Bilag 1 Forudsætninger Generelt Alle gule felter i excelark er forudsætninger som tal, som kan ændres. Alle orange felter i excelark er forudsætninger som formler, som kan ændres. Alle hvide felter er udregninger, som ikke kan ændres. 80% af elever i klasse går i SFO (linje 55 og linje 67) 50% af afskediget personale (uanset fra hvilken skole) er arbejdsløs i 2019, 25% i 2020, og ingen fra 2021 (linje 118). 35% af afskediget personale har forladt Norddjurs Kommune i 2019, og 45% fra 2020 (hovedsageligt pga. nyt arbejde som ikke findes i Norddjurs Kommune) (linje 119). Det koster Norddjurs Kommune DKK /år pr arbejdsløs (dagpenge) (linje 120). Norddjurs Kommune går glip af en skatteindtægt på 25,6% af forskellen fra en gennemsnitsløn ( inkl. pension) til understøttelse ( ) (linje 121). Norddjurs Kommune går glip af bloktilskud pr. indbygger for de fraflyttende afskedigede (50% har en partner der flytter med) (linje 122). Omkostning for elev der vælger skole udenfor Norddjurs Kommune, er DKK (B132- E132). Omkostning for elev der vælger friskole, er DKK (B134-E134). Omkostning for elev der vælger folkeskole indenfor Norddjurs Kommune, er DKK 0, da det forudsættes at der er plads i andre klasser i kommunen (linje 136). Der er altid plads til alle børn fra 7.kl. på Kattegatskolen i de eksisterende klasser/budget. Alle klasser vil indeholde max 28 elever. De resterende vil finde en plads i en anden offentlig skole i Norddjurs Kommune indenfor max-størrelse af klasse (28 elever) dvs. uden ekstra omkostninger til fagpersonale/bygninger. Reallønniveau pr ansat er uændret over årene. Nuværende situation Elevtal i Børneby Mølle fordeler sig som vist i celle B48-B58 Elevtal i Børneby Toubro fordeler sig som vist i celle B60-B70. De samlede klasser (1./2. kl, 3./4.kl, og 5./6.kl) er fordelt med halvdelen på hvert klassetrin. Årlig ændring i elevtal per klassetrin: 15 børn i 0.kl. i Børneby Mølle årligt, 10 børn i 0. kl. i Børneby Toubro årligt, og ingen netto til/fraflytning i de øvrige klasser (B85-E95). Antal nuværende ansatte (i personer - ikke i årsværk) (B98-B108)

121 Det udsendte forslag Der ændres ikke i kommunens forudsætninger for overflytning til andre budgetområder (celler J10 M30). Der ændres ikke i kommunens forudsætninger for besparelser på daginstitution (celler J33 M39). Der ændres ikke i kommunens forudsætninger for besparelser på dagpleje (celler J42 M45). Det forventede antal elever der flytter fra Børneby Mølle til Børneby Toubro (celle J48 M58) er angivet i en forældreundersøgelse fra august 2018 (se fane Skolevalg i excelark). Der indkom besvarelser på vegne af 173 børn. Der er lagt følgende forudsætninger: o 10% af svarene er fra forældre til samme barn (udelades) o 75% af de der ikke har svaret vil gerne gå på Børneby Toubro, og resten fordeler sig som de øvrige besvarelser o Valg af skole i 2018/19 holder resten af barnets skoletid (hhv. 6. og 9.klasse) Det nuværende elevtal for Børneby Toubro fortsætter uændret dog med tilføjelse af elever fra Børneby Mølle (J60 M70). Tilgang i 0. kl vil være 25% af normal i 2019, 50% i 2020, 75% i 2021, og normaliseret fra Dette pga. en utilfredshed og specielt usikkerhed og fremtiden for en stadig lille Børneby Toubro, der ved lukning vil give flere skift for eleverne (J85-M86). Der ændres ikke i kommunens forudsætninger for antal ansatte (i personer - ikke i årsværk) (J98-M108). Kattegatskolen formår pga. manglende fysiske rammer og manglende viden om børn med specifikke indlæringsvanskeligheder ikke at integrere børn i almenskolen (linje 126). Omkostning for en elev i specialklasse er DKK /år (linje 127). Omkostning for en elev på Djurslandsskolen er DKK /år (linje 128). 5% årligt af specialbørnene vil skulle flyttes til andet specialtilbud (fx Djurslandsskolen) ved flytning til Kattegatskolen (J129-M129). 124 elever vælger skole udenfor Norddjurs Kommune jf. forældreundersøgelse (se faneblad Skolevalg) (J133-M133). 15 elever vælger friskole jf. forældreundersøgelse (se faneblad Skolevalg) (J135-M135). 88 elever vælger skole indenfor Norddjurs Kommune jf. forældreundersøgelse (se faneblad Skolevalg) (J137-M137). Alternativ: flytning af Børneby Toubro til Børneby Mølle Der tages udgangspunkt i oprindelige budget 2018 for Børneby Toubro, da dette også er anvendt af kommunen for Børneby Mølle (N7 Q7). Alle ledere, administrativt personale, fagligt personale samt teknisk personale på Børneby Toubro afskediges. Der overføres 0,5 rengøringsstilling til Børneby Mølle (N10 Q21). Der overføres DKK 0,2m årligt til Børneby Mølle til ekstra slid på bygninger (N22 Q22). Der overføres et beløb pr barn der flyttes til SFO i Børneby Mølle, svarende til elevomkostninger for de eksisterende SFO børn på Børneby Mølle (N24 Q24)

122 Der overføres et beløb pr barn der flyttes til daginstitution i Børneby Mølle, svarende til elevomkostninger for de eksisterende daginstitution børn på Børneby Mølle (N27 Q27). Der overføres et beløb pr barn der flyttes til dagpleje i Børneby Mølle, svarende til elevomkostninger for de eksisterende dagplejebørn på Børneby Mølle (N28 Q28). Der overføres beløb til ekstra befordring af børn fra Børneby Toubro svarende til samme beløb pr barn i skoledelen i Børneby Mølle (N30 Q30). Der spares ikke yderligere på lukning af daginstitution i Børneby Toubro, da denne allerede er indregnet i N7 Q7. Det nuværende elevtal for Børneby Mølle fortsætter uændret dog med tilføjelse af elever fra Børneby Toubro (N48 -Q58). 80% af de nuværende elever på Børneby Toubro fortsætter på Børneby Mølle, og 20% vælger en anden løsning (N60 Q70). Tilgang i 0. kl i Børneby Mølle vil være uændret. Tilgang til 0. kl. i Børneby Toubro vil være 50% af normal i 2019, 75% i 2020, og normaliseret fra Dette pga. en utilfredshed og usikkerhed (N85-Q86). Det nuværende personale i Børneby Mølle fastholdes, og der overflyttes 0,5 rengøringspersonale fra Børneby Toubro (N98 Q108). 0% af specialbørnene vil skulle flyttes til andet specialtilbud (fx Djurslandsskolen) (N129-Q129). 5% af eleverne på Børneby Toubro vælger skole udenfor Norddjurs Kommune (N133-Q133). 5% af eleverne på Børneby Toubro vælger friskole (N135-Q135). 90% af eleverne på Børneby Toubro vælger skole indenfor Norddjurs Kommune (N137-Q137)

123 Nr. 77 Høringssvar fra Støtteforeningen for Børneby Mølle Forudsætninger Nuværende Kommunens forslag (Børneby Mølle til Toubro) Vores vurdering (Børneby Mølle til Toubro) Vores vurdering (Toubro til Børneby Mølle) (i DKKm DKK) Forudsætninger TABEL 1: SAMLING AF BØRNEBY MØLLE OG TOUBRO BØRNEBY Besparelse på budgetramme for Børneby Mølle (DKK) ,319 21,319 21,319 21,319 21,319 21,319 21,319 21, Besparelse på budgetramme for Toubro Børneby (DKK) ,718 17,718 17,718 17,718 BUDGETTILFØRSEL TIL ANDRE OMRÅDER Ledelse ,895-2,209-2,209-2,209-2,895-2,209-2,209-2, Administration ,891-0,680-0,680-0,680-0,891-0,680-0,680-0, Skole Fagpersonale Teknisk service ,237-0,181-0,181-0,181-0,237-0,181-0,181-0, Rengøringspersonale ,228-0,174-0,174-0,174-0,228-0,174-0,174-0,174-0,174-0,174-0,174-0,174 Grunde og bygninger ,394-0,301-0,301-0,301-0,394-0,301-0,301-0,301-0,200-0,200-0,200-0,200 SFO ,919-1,464-1,464-1,464-1,919-1,464-1,464-1,464-0,841-0,825-0,890-0,878 Specialklasser inkl special SFO/klub ,034-0,026-0,026-0,026-0,034-0,026-0,026-0, Specialundervisningsmidler (KORA) ,613-3,520-3,520-3,520-4,613-3,520-3,520-3, Daginstitution ,465-3,407-3,407-3,407-4,465-3,407-3,407-3,407-3,588-2,738-2,738-2,738 Dagpleje ,204-1,682-1,682-1,682-2,204-1,682-1,682-1,682-1,574-1,201-1,201-1,201 Befordring ,179-0,900-0,900-0,900-1,179-0,900-0,900-0,900-0,511-0,427-0,440-0,531 SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE ,259 6,775 6,775 6,775 2,259 6,775 6,775 6,775 10,830 12,154 12,075 11,996 TABEL 2: SAMLING AF DAGINSTITUTIONERNE I BØRNEBY MØLLE OG TOUBRO BØRNEBY Ledelse ,212 0,635 0,635 0, Administration ,015 0,046 0,046 0, Grunde og bygninger ,017 0,052 0,052 0,052 0,017 0,052 0,052 0, Forældrebetaling ,063-0,190-0,190-0,190-0,063-0,190-0,190-0, Afledte udgifter til fripladser og søskenderabat ,021 0,062 0,062 0,062 0,021 0,062 0,062 0, SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE ,202 0,605 0,605 0,605-0,025-0,076-0,076-0, TABEL 3: FLYTNING AF SPECIALKLASSERÆKKERNE PÅ MØLLESKOLEN Ledelse ,223 0,669 0,669 0, Administration ,014 0,041 0,041 0, SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE ,237 0,710 0,710 0, ØVRIGE KONSEKVENSER Afskediget personale Arbejdsløshedsunderstøttelse ,776-1, ,429-1, Manglende skatteindtægter ,737-1,498-0,963-0,963-1,117-0,920-0,592-0,592 Manglende bloktilskud ,417-3,255-3,255-3,255-1,555-2,000-2,000-2,000 SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE ,930-6,730-4,218-4,218-5,102-4,135-2,591-2,591 Inklusionsandel af specialbørn i almenskole (pr år) Manglende inklusion i almenskole ,630-1,260-1,890-2, Overflytning til andre specialtilbud (fx Djurslandsskolen) ,525-1,050-1,575-2, SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE ,155-2,310-3,465-4, NK omkostninger vedr. skolevalg Elever der vælger skole udenfor kommunen ,797-8,797-8,797-8,797-0,218-0,225-0,232-0,243 Elever der vælger friskole ,513-0,513-0,513-0,426-0,118-0,122-0,125-0,131 Elever der vælger skole indenfor kommunen SAMLET HELÅRLIG BESPARELSE ,310-9,310-9,310-9,223-0,336-0,347-0,358-0,374 SAMLET BESPARELSE ,698 8,090 8,090 8,090-16,161-11,651-10,294-11,362 5,392 7,672 9,126 9,

124 Nr. 78 Opråb til politikere i Norddjurs. Det er en rigtigt ubehagelig situation I har sat os borger i. Lige nu tror jeg mange føler at det er en kamp om at bevare den skole (Mølle / Toubro) som man har relationer til. ens barn / barnebarn går på, skole der ligger tættes på ens hjem. Sådan tror jeg mange efter hånden føler det. Beliggenhed: Ved beslutning om hvilken af de 2 nuværende skolebygninger skal bruges. Skal der i høj grad tages hensyn til skolen placering i forhold til den nye skole distrikt / grænse. Således at der tages hensyn til et hvert barn skolevej (tid). Da kommer til at dreje sig om børn fra helt ned til 6 års alderen. Toubro er den blå prik til venstre, Mølle er den blå prik til højre. Som det fremstår på billedet er den bedste beliggenhed, bygninger den nuværende toubroskole m.h.s. til området. Jeg kan ikke lade vær med at nævne at hvis man vælger at bruge bygninger ved Grenå kanten (mølle) så er denne del af Norddjurs en af de områder hvor kommunen tilbyder de små børn længst vej til skole. Skal dette område kun tilbyde skoler ved Grenå! Skolens Rammerne: Som det står i de mange indsendte høringssvar er Toubro s bygninger blevet renoveret en del igennem de sidste år bl.a. nyt tag og gavlpartier. Skolens Området er stort med grønne plæner, legeplads, skolegård. Stor sportshal og en gymnastik hall. Skolen og området er stor nok til at tage imod de børn der er i den sydlige del af kommune. Sfo bygningen ligger ved siden af, således børnene føler at de forlader skolen og er nu i fritids rammerne. Børnehaven ligger ved siden af skolen med er bygget sammen med skolen, således der kan åben en dør og tilbyde fællesskab, når behovet er der. 106

125 Området uden for skolen tilbyder: Både de landlige og by omgivelser som marker, skov, sø, en legepladser i Trustrup og en i Lyngby hvor der er bål og grill plads med mulighed for overnatning i naturen, købmand, læge, ok tanken, alt dette ligger inde for få km. Områdes fællesskab: Der er mange tilbyder der giver et stort fællesskab, i form af fritidsinteresser og aktiver både i og omkring skolen. Der bliver brugt af både børn og voksen fra en stor del af Norddjurs kommunen. bl.a. Fdf - Håndbold Fodbold - Skydning Badminton - springgymnastik m.m. Mange aktiviteter: Fritidsklubben Sjovlørdag - fri lørdag - Lyngby madklub (på legeplads) - Liv på legeplads m.m. Borgerforinger x2, i både Lyngby og Trustrup hvor der tilbyder fællesspisning udflugter - brunch - julehygge med juletræs tænding - liv i forsamlingshus m.m Et område der ligger mange kræfter i at der skal være liv i de landlige områder og tilbyde børnene nærhed. Fremtidens skoletilbud i kommunen, med de gode rammer: For at etablering et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa er det bygningerne på den nuværende Toubroskole der skal bruges. Med venlig Hilsen Per Brahe Elgaard Kristensen, Lyngby. 107

126 Nr oktober 2018 Dennis Friis Thaagaard Høringssvar vedr. flytning af specialundervisningsområde Dette er en genindsendelse af tidligere høringssvar. Følgende er dog tilføjet: Støtteforeningen vil i tilfælde af lukning af Børneby Mølle starte en friskole. Vi har fået dispensation fra Indenrigsministeriet til at starte en friskole, selvom vi anmeldte den efter den normale frist. Alle dokumenter (fx vedtægter, budget og stiftende generalforsamling) er forberedt. Dette vil betyde at langt de fleste børn på Børneby Mølle ikke vil begynde i folkeskoler i resten af kommunen. I denne forbindelse vil den nye friskole ansøge om at oprette specialgrupper, svarende til de eksisterende på Børneby Mølle. Børneby Mølle var frontrunner på børneby-tanken i Danmark, og her vil vi gerne være frontrunner på specialundervisning på en friskole. I øjeblikket transporteres specialbørn til Børneby Mølle i 2 minibusser med hver 14 sæder og busserne er fyldt helt op hver dag. Dette skaber allerede nu problemer for chaufførerne, da der ofte opstår meget uro blandt de børn der ikke magter at sidde sammen med så mange andre børn. Kommunens forslag til transport vil betyde at specialbørnene skal fragtes i fyldte busser med ca. 50 sæder. Dette vil reelt ikke kunne lade sig gøre at gennemføre forsvarligt sikkerhedsmæssigt, uden at der medfølger en pædagog i bussen. Denne løsning vil medføre flere omkostninger end der forventes sparet. Desuden vil transporttiden for specialbørnene nærme sig eller overskride den tilladte grænse. Støtteforeningen for Børneby Mølle afgiver hermed sit høringssvar til Norddjurs Kommune i forbindelse med foreslået flytning af specialundervisning (SPM) fra Børneby Mølle til en skole i Grenaa. Støtteforeningen anerkender behovet for at skære på omkostningerne generelt i Norddjurs Kommune. Herunder anerkender Støtteforeningen, at det bør undersøges, om der kan skæres på omkostningerne til specialundervisning. Støtteforeningen tror ikke, at de opstillede besparelser kan opnås ud fra de givne forudsætninger. Herunder stilles meget stort spørgsmålstegn ved om den faglige kvalitet kan bibeholdes endsige forbedres, som det forudsættes i oplægget

127 Støtteforeningen har følgende kommentarer til oplægget: Kommunen har i det samlede budgetudkast forudsat at der kan spares op til DKK 5,1m årligt i budgetperioden på færre pladser i specialklasser. Desuden forudsættes det at der skal spares op til DKK 1,3m årligt på færre pladser i Djurslandsskolen. Realiseringen af disse ret betydende besparelser på børne- og ungeområdet (DKK 6,4m årligt) vil forudsætte, at man gør at meget stor indsats for at bedre forholdene i almenklasserne, specialklasserne og Djurslandsskolen. En flytning af specialbørn vil på kort sigt give meget uro, og dermed flere problemer, som er ensbetydende med færre integrerede børn, samt flere børn til Djurslandsskolen og andre specialiserede specialtilbud. Det er risikabelt at foretage en flytning når der kun forventes meget begrænsede besparelser (DKK 0,75m årligt). Generelt er det vores opfattelse at det stillede forslag vil give færre - og ikke flere - inkluderede børn. Og dermed er denne forventede besparelse ikke realistisk. Samlet set tror Støtteforeningen derfor ikke på af det faglige niveau kan bibeholdes med de foreslåede ændringer. Og følgelig vil der blive inkluderet færre børn end det sker i dag og ikke flere, som angivet i forslaget. Dette betyder at den planlagte besparelse på DKK 0,75m årligt ikke er realistisk. Foreslåede rettelser til det udsendte oplæg Støtteforeningen har derfor følgende kommentarer til det økonomiske oplæg for at det bliver realistisk: Børneby Mølle må i gennemsnit sende 2 barn ud af ca. 30 specialbørn årligt (6%) til Djurslandsskolen. Ved flytning til stor skole i Grenaa forventes dette at stige til 6 børn (20%) det første år, da det give en voldsom uro blandt eleverne, som mistrives med forandringer. Herefter falder denne andel til 10% de øvrige år. Disse elever forventes i gennemsnit at have 4 år tilbage af deres skolegang. Omkostninger pr barn i almenskole, specialklasse og Djurslandsskolen er listet i nedenstående tabel. Samlet vurderes de foreslåede ændringer at give følgende samlede økonomi: 109 2

128 (i DKK 1.000) 2019 Norddjurs Kommunes forslag Vores vurdering af Norddjurs Kommunes forslag Direkte effekt Specialklasser på Mølleskolen flyttes og samles med specialklasserækker i Grenaa Specialskolekørsel effektiviseres Effektivisering på SPM (kun på BBM) Sum - direkte effekt - Indirekte effekt Flere elever i specialklasser Flere elever på Djurslandsskolen Sum - indirekte effekt Samlet effekt Forudsætninger Omk/år for barn i specialklasse Omk/år for barn på Djurslandsskolen Omk/år for barn i almenklasse Inklusionsprocent fra specialklasse til almenklasse (BBM) Inklusionsprocent fra specialklasse til almenklasse (stor byskole i Grenaa) Eksklusionsprocent fra specialklasse til Djurslandsskolen (BBM) Eksklusionsprocent fra specialklasse til Djurslandsskolen (stor byskole i Grenaa) Antal børn i SPM (nuværende BBM) Det ses dermed, at den planlagte årlige besparelse på DKK 0,75m årligt, forventes at blive til en årlig omkostningsforøgelse på DKK 0,9m i 2019 stigende til DKK 1,4m i 2022 dvs. en forskel på DKK 2,2m årligt i Det udsendte forslag har en besparelse på DKK 2,5m for hele budgetperioden ( ). Støttegruppens vurdering er at samme periode vil vise en stigning i de samlede omkostninger på DKK 4,2m altså en forskel på hele DKK 6,7m. Det bemærkes at dette overslag ikke engang tager hensyn til øgede omkostninger for de ikke-inkluderede børn, der påføres kommunen og samfundet senere i barnets liv. Dermed anses det udsendte forslag til høring uden reel mulighed for at opnå omkostningsbesparelser på hverken kort eller lang sigt. Alternativ A: Sænkning af kompensation for specialbørn (DKK /år) Som reelt alternativ til det udsendte forslag foreslås denne løsning: Behold specialklasserne på Børneby Mølle Sænk den årlige kompensation for specialelever fra DKK til DKK Lad BBM effektivisere organiseringen af specialundervisningen, således at det går mindst muligt ud over det pædagogiske niveau Overvej om dette skal gælde for alle specialelever i kommunen og ikke blot for BBM Effektivisér specialkørsel til BBM således at der kan opnås 50% af den planlagte besparelse 110 3

129 Dette vil ændre forudsætningerne således: Der vil ikke kunne spares på leder eller administration Der vil kun kunne spares 50% på specialkørsel Der vil kunne spares DKK x 30 elever på BBM Der vil herudover kunne spares DKK for de øvrige 105 specialelever i kommunen (hvis dette forslag rulles ud i hele kommunen) Dette vil give følgende økonomiske konsekvenser: (i DKK 1.000) Direkte effekt Vores forslag A Norddjurs Kommunes forslag Vores vurdering af Norddjurs Kommunes forslag (sænk kompensation fra til pr elev) Specialklasser på Mølleskolen flyttes og samles med specialklasserækker i Grenaa Specialskolekørsel effektiviseres Effektivisering på SPM (kun på BBM) Sum - direkte effekt Samme nedskæring i kompensation i hele kommunen Indirekte effekt Flere elever i specialklasser Flere elever på Djurslandsskolen Sum - indirekte effekt Samlet effekt Forudsætninger Omk/år for barn i specialklasse Omk/år for barn på Djurslandsskolen Omk/år for barn i almenklasse Inklusionsprocent fra specialklasse til almenklasse (BBM) Inklusionsprocent fra specialklasse til almenklasse (stor byskole i Grenaa) Eksklusionsprocent fra specialklasse til Djurslandsskolen (BBM) Eksklusionsprocent fra specialklasse til Djurslandsskolen (stor byskole i Grenaa) Antal børn i SPM (nuværende BBM) Antal børn i SPM (hele kommunen) Hvis dette forslag udelukkende rulles ud på BBM, vil det give en reel omkostningsbesparelse i 2019 på DKK 0,4m, stigende til DKK 0,5m i Hvis forslaget rulles ud i hele kommunen, vil det vil det give en reel omkostningsbesparelse i 2019 på DKK 1,7m, stigende til DKK 2,3m i Det udsendte forslag har en besparelse på DKK 2,5m for hele budgetperioden ( ). Dette alternativ viser en besparelse i perioden på DKK 1,9m ved udrulning på BBM altså en mindre besparelse på DKK 0,6m. Hvis forslaget udrulles til hele kommunen, er besparelsen for perioden DKK 8,4m altså DKK 5,9m mere i besparelse end det udsendte forslag. Her skal dog tages hensyn til en forventet højere andel af specialrækkeelever, der sendes til fx Djurslandsskolen. Dette er dog stadig minimalt ift. det forventede antal ved en flytning af eleverne

130 Alternativ B: Sænkning af kompensation for specialbørn (DKK /år) Som reelt alternativ til det udsendte forslag foreslås denne løsning: Behold specialklasserne på Børneby Mølle Sænk den årlige kompensation for specialelever fra DKK til DKK Lad BBM effektivisere organiseringen af specialundervisningen, således at det går mindst muligt ud over det pædagogiske niveau Overvej om dette skal gælde for alle specialelever i kommunen og ikke blot for BBM Effektivisér specialkørsel til BBM således at der kan opnås 50% af den planlagte besparelse Dette vil ændre forudsætningerne således: Der vil ikke kunne spares på leder eller administration Der vil kun kunne spares 50% på specialkørsel Der vil kunne spares DKK x 30 elever på BBM Der vil herudover kunne spares DKK for de øvrige 105 specialelever i kommunen (hvis dette forslag rulles ud i hele kommunen) Dette vil give følgende økonomiske konsekvenser: (i DKK 1.000) 2019 Norddjurs Kommunes forslag Vores forslag B (sænk kompensation fra til pr elev) Vores vurdering af Norddjurs Kommunes forslag Direkte effekt Specialklasser på Mølleskolen flyttes og samles med specialklasserækker i Grenaa Specialskolekørsel effektiviseres Effektivisering på SPM (kun på BBM) Sum - direkte effekt Samme nedskæring i kompensation i hele kommunen Indirekte effekt Flere elever i specialklasser Flere elever på Djurslandsskolen Sum - indirekte effekt Samlet effekt Forudsætninger Omk/år for barn i specialklasse Omk/år for barn på Djurslandsskolen Omk/år for barn i almenklasse Inklusionsprocent fra specialklasse til almenklasse (BBM) Inklusionsprocent fra specialklasse til almenklasse (stor byskole i Grenaa) Eksklusionsprocent fra specialklasse til Djurslandsskolen (BBM) Eksklusionsprocent fra specialklasse til Djurslandsskolen (stor byskole i Grenaa) Antal børn i SPM (nuværende BBM) Antal børn i SPM (hele kommunen) Hvis dette forslag udelukkende rulles ud på BBM, vil det give en reel omkostningsbesparelse i 2019 på DKK 0,7m, stigende til DKK 0,8m i

131 Hvis forslaget rulles ud i hele kommunen, vil det vil det give en reel omkostningsbesparelse i 2019 på DKK 3,0m, stigende til DKK 3,6m i Det udsendte forslag har en besparelse på DKK 2,5m for hele budgetperioden ( ). Dette alternativ viser en besparelse i perioden på DKK 3,1m ved udrulning på BBM altså en ekstra besparelse på DKK 0,6m. Hvis forslaget udrulles til hele kommunen, er besparelsen for perioden DKK 13,8m altså DKK 11,3m mere i besparelse end det udsendte forslag. Her skal dog tages hensyn til en forventet højere andel af specialrækkeelever, der sendes til fx Djurslandsskolen. Dette er dog stadig minimalt ift. det forventede antal ved en flytning af eleverne. Anbefaling Støtteforeningen anbefaler Norddjurs Kommune at iværksætte en besparelse, der bygger på reelle forudsætninger dvs. en opretholdelse af det faglige niveau, som er den eneste løsning for reelt at kunne effektuere de planlagte besparelser. Alle erfaringer viser, at en forringelse af det faglige niveau på specialområdet vil medføre en stigning i omkostningerne på både kort og lang sigt, da de udsatte børn vil påføre kommunen ekstra omkostninger både i form af specialundervisning og senere i livet. Derfor anbefaler Støtteforeningen den bedste løsning, hvor der både opretholdes det fornødne faglige niveau på specialområdet, og hvor der stadig kan effektueres omkostningsbesparelser nemlig at bibeholde specialklasserne på Børneby Mølle og samtidigt iværksætte en sænkelse af den årlige kompensation for elever i specialklasserne i hele kommunen med DKK Det vil give en årlig besparelse på DKK 2,3m dvs. 3 gange så meget som de planlagte besparelser ved en usikker flytning. Børneby Mølle 28. oktober 2018 Marianne Bang Andersen Formand Støtteforeningen for Børneby Mølle Dennis Friis Thaagaard Medlem Støtteforeningen for Børneby Mølle 113 6

132 Nr. 82 Kære politikere i Norddjurs kommune Angående den foreslåede lukning af Toubro børneby Vi er tilflyttere fra Århus, og valgte Trustrup pga. lave huspriser, god infrastruktur mod Århus og vigtigst af alt, en lokal skole. Alt i alt en god pakke som var meget attraktiv for os som nystartet børnefamilie med arbejde i Århus. Med lukningen af Toubroskolen frafalder et af de vigtigste elementer nye familier skal have med i overvejelserne, når de skal etablere sig i et område, nemlig den lokale skole. Dvs. incitamentet for børnefamilier til at bosætte sig i området forsvinder helt og holdent, og fremtiden for hele den sydlige del af kommunen bliver dermed udsigtsløs. Kommunens indkomstgrundlag fra området vil forsvinde stille og roligt, og tilbage bliver kun de svagt stillede, som Norddjurs i forvejen har rigelig af! Området der påvirkes samfundsmæssigt negativt af en evt. lukning af Toubroskolen, tæller mere end 1000 husstande, hvilket er LANGT over det berørte antal for Mølleskolen, da en stor del af eleverne dér alligevel bor i Grenaa, hvor der er flere gode alternativer. Dvs. de negative konsekvenser for området bliver kun koncentreret omkring nærområdet ved Mølleskolen, og vil berøre måske ca. 100 husstande. Resten vil ikke påvirkes negativt. Hos os i den sydlige del af Norddjurs er der INGEN andre alternativer, bortset fra Rosmus Skole eller Kolind Centralskole, begge beliggende i Syddjurs. Man må i komunalbestyrelsen derfor forvente en næsten 100% elevflugt imod Syddjurs skoler (især efter Mølleskolens tilhængeres grove retorik, hvor man som Toubro-elev vil føle sig uvelkommen og uden for fællesskabet), og den forventede besparelse på lukning af Toubro vil derfor være stort set ikke-eksisterende. Der har tidligere været problemer med læringsmiljøet på Tobroskolen, men med den konstituerede ledelse er skolen inde i en positiv forandring, hvor elev- og forældretilfredsheden igen er høj, jf. nyeste tilfredshedsmåling. Toubroskolens elevantal vil derfor på sigt blive langt større end det er idag. Argumentet fra Mølleskolens tilhængere om at Tobroskolen fungerer dårligt holder dermed ikke. Hvis man ønsker at understøtte og dermed accelerere den positive udvikling af Tobruskolen, og på den måde beholde området omkring de over 1000 husstande i syd attraktivt, vil en løsning være at flytte de bedste ressourcer fra Mølleskolen (ledelse og de bedste lærere) til Toubro. Dermed vil man sikre et godt læringsmiljø samtidig med at en stor del af eleverne som er bosat udenfor Grenaa sandsynligvis automatisk vil følge med. Samme personale, samme tryghed, bare nye omgivelser. Man kan evt. understøtte med en skolebus fra Grenaa centrum til Toubro, for at give endnu flere elever incitament til at vælge at flytte med. Med denne løsning vil hele den sydlige del af kommunen incl. Trustrup/Lyngby og omegn bestå: Billige huse, god infrastruktur, og en god skole. På denne måde sikrer man de bedste forudsætninger for en positiv udvikling for den sydlige del af kommunen, da de tre elementer er grundstenene for et områdes tiltrækning af ressourcestærke børnefamilier. Lukker skolen, ramler det hele! Med venlig hilsen Jacob Thorup Filipowicz, Civilingeniør Karina Thorup Filipowicz, Selvstændig erhvervsdrivende Statsautoriseret Fodterapeut 114

133 Nr. 86 Børneby Mølle Børneby Toubro SAMLET TILBUD I SYD. Denne debat om placering af en fælles børneby, er på mange måder blevet en stor sag, hvor man i mange tilfælde ikke kun tænker på børnene tarv, men også på alt det omkring de 2 tilbud. Jeg er enig i, at hvis man skal kunne have en bæredygtig skole i SYD er det vigtigt vi kan få en god dialog og ikke mindst et sammenarbejde op at køre. Jeg er sikker på, at begge skoler kan fungere på den faglige undervisning og omgivelserne på begge skoler byder begge op til mange timers leg og hygge for vores børn. Jeg er dog bekymret for, hvordan fremtiden vil blive: Toubro: Jeg kan godt se, hvad Toubro mener med de har en god beliggenhed i forhold til folk der skal mod Århus. Letbanen som forhåbentlig snart kommer ud at køre ligger godt for dem, dog vil jeg mene at den også ligger godt for Møllen, hvis man kigger på stoppet som skal være ved Hessel dog kan jeg ikke se, hvad letbanen skal kunne gøre for Toubro, da det jo desværre ikke har trukket familier til selv da toget kørte, og jeg tror folk er lidt ligeglad med om det var det gamle tog eller den nu meget omtalte letbane. Møllen: Møllen ligger godt placeret for et stort område af små byer (Ålsrode, Balle, Glatved, Homå, Vejlby, Højbjerg, Ålsø, Ålsø stations by ovs.) Ikke mindst ligger de placeret, så de kan trække folk til fra Grenaa, da nogen forældre ønsker deres børn skal være i en mindre landlig skole uden for byen. Min bekymring er stor når det gælder placeringen, da jeg håber man kan starte en god og BLIVENE bæredygtig skole, så vores børn kan få en rolig og stabil skole gang fremad rettet. Jeg tror personligt ikke vi vil kunne trække nok børn mod Toubro, og hvis dette er tilfældet står vi med 2 lukket skoler i SYD. Jeg tror at, hvis man skal have en god placering skal man vælge Mølles placering, så vi forsat kan tilbyde børnene fra Grenaa en landskole, da jeg tvivler på de ønsker at køre helt til Toubro. Nu når jeg alligevel er i gang med at komme med mine synspunkter vil jeg virkelig gerne have i kigger på Møllens helt fantastiske special klasse tilbud. Hvorfor skal de stakkels børn, væk for alt det der gør dem trygge? De fungere med deres faste og stabile rammer, og er endda ikke bare en afdeling for sig selv, de er en stor del af børneby Mølle! Jeg er bange for, hvad der vil ske, hvis de bliver rykket på en skole i Grenaa og skal starte i nye omgivelser som de ikke er trygge ved. Pas nu på, at I ikke taber dem på vejen mod en besparelse, det vil komme til at koste kommunen virkelig mange penge. Dog er det ikke det værste af det, der vil være tale om mange børne familier der kommer til at lide, da det bliver deres opgave at samle deres børn op igen! Håber virkelig i vil genoverveje jeres beslutning. Mit forslag er derfor at starte en stabil og bæredygtig skole i Møllens omgivelser, hvor man samler alle de gode kerneværdier fra begge skoler og hvor man forsat lader special klasserne være en del af vores tilbud og en kæmpe del af vores kæmpe sammenhold. Kate, mor til 3 børn på Børneby Mølle 115

134 Nr oktober, 2018 Børneby Mølle en skole for mangfoldighed De sidste to måneder har været lange og de har trukket tænder ud. Som mor til to børn i Børneby Mølle er jeg træt og utryg. Og jeg er helt utrolig træt af at være træt og utryg. Det er som om denne vægelsindede ageren på skoleområdet aldrig slutter. Først kom det som et chok, at Børneby Mølle var den eneste børneby i hele Norddjurs Kommune der stod til at lukke. En meget velfungerende skole, med dygtig ledelse og god økonomi, samt stigende børnetal ikke at forglemme. Noget som viste sig at være særegent, da Børneby Mølle er en af de eneste skoler med et stigende børnetal. Men nu skulle den lukke og sådan var det. Det var også en virkelig brat opvågning i og med, at lokalpolitikerne inden kommunalvalget havde proklameret det modsatte; at der netop ikke skulle lukkes skoler. Men det skulle der så alligevel og vi har været her mange gange før. Og vi gjorde det vi gør bedst, når nogen vil tage det, som vi skatter fra os; vi kæmpede. Vi skrev hørringsvar i lange baner, vi protesterede, vi demonstrerede og vi satte meget store spørgsmålstegn ved jeres beslutning. Måske blev der lyttet til alle de mange som skrev, for pludselig var skolen ikke længere lukningstruet! Men nu ville I så fjerne specialklasserne fra Børneby Mølle. I ville amputere vores skole og fjerne en vital del af den. Børneby Mølle er også specialklasserækkerne og specialklasserækkerne er også Børneby Mølle. De er ligeså stor en del af vores skole, som vuggestuen, børnehaven og almenskolen er. Børneby Mølle er Børneby Mølle fordi den er organiseret, som den er. Det er en mangfoldighedens skole og det er en kæmpe kvalitet. Ligesom nærhedsprincippet er det. Børnene lærer en masse af at være i et miljø med stor diversitet. Det er et læringsmiljø der afspejler det samfund, de møder uden for skolen. Det er et grimt træk, at man for at spare, i det store billede, relativt få penge, vil flytte de mest sårbare børn vi har. Lad dem blive på Mølleskolen, lad dem blive i det stimulerende og trygge læringsmiljø de kender og som giver en masse til hele enheden. Og omvendt. Glem heller ikke hvor stor værdi der i at kunne tilbyde forældre med neurotyspiske og neuroatypiske børn et samlet tilbud. Men nej, det er på nuværende tidspunkt ikke en del af planen! Sidste del af tretrinsraketten i denne uendelige langtrukne affære kom efter kommunalbestyrelsesmødet i uge 41, hvor kommunalbestyrelsen fralagde sig alt ansvar. I traf ikke en beslutning om 116 1

135 hvilken skole I ville lukke. Nej I forlængede igen ventetiden og nu skulle vi så sætte os sammen med de stakkels interessenter fra den anden børneby i syd, Børneby Toubro. Vi skulle sættes os sammen og finde en løsning. Det vel at mærke efter, at I i 11. time havde peget på Toubro, som den skole der skulle lukke. Efter Toubros hørringsperiode, som også betød en periode, hvor dialogen gjorde et samarbejde mindre og mindre sandsynlig. Hvor sandsynligt var det, at en af de to børnebyer vil lægge sig fladt ned og pege på sig selv? Alle der har været en del af problemstillingen ved, at det ikke var et plausibelt scenarie. Nu står vi så tæt ved målstregen. I kan stadig nå det. I kan stadig nå at sadle om og gøre det bedre. Ikke gøre det der er det rigtige, for det findes ikke i denne massive spareøvelse I står over for. Men I kan gøre det bedre. I kan gøre det, der gør mindst ondt på færrest mulige børn og som giver mest mening: lad Børneby Mølle bestå og lad specialklasserækker blive på skolen. På den måde vil I fortsat have en bæredygtig skole i syd. En lille enhed med et stort tilbud, et tilbud der kan tilgodese børn i både almen- og specialskole. Et mangfoldigt alternativ til de store skoler inde i Grenaa. Bedste hilsner /Tanja Donbæk, mor til to børn i Børneby Mølle

136 Nr. 98 Høringssvar ang. etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenå: Jeg vil som i mit sidste høringssvar begynde med at pege på hele det triste og urimelige forløb denne skolestrukturdebat har affødt. At to skoler og deres repræsentationer er blevet spillet ud mod hinanden. Et forløb alle gerne havde været foruden, og nu skal der peges på én skole. Ét bæredygtigt skoletilbud i syd. Et tilbud vi kan samles om, to gode kulturer skal smeltes sammen til en, en skolekultur hvori børn kan trives og udvikles socialt og fagligt. Jeg mener, placering på Toubroskolen er det rette valg. At vælge et fluffy og mangetydigt udtryk som bæredygtig til at beskrive et kommende nyt skoletilbud i syd er for mig at se en ikke særlig præcis og gennemsigtig ordlyd. Begrebet bæredygtighed kan anvendes i snart alle kontekster og tilskrives en uendelig række meninger og værdier. Der hersker vel i denne sammenhæng ingen tvivl om, at der efterspørges et økonomisk rentabelt tilbud, situationen taget i betragtning. MEN: Fra mine samfundsfagstimer år tilbage lærte jeg at bæredygtighed vægter flere forhold end blot økonomi. Bæredygtighed kan anskues som en blomst med fem kronblade, hvor de enkelte blade belyser det sociale, det miljømæssige, det økonomiske samt det at værne om natur og lokale værdier de fem forhold i en enhed udgør bæredygtighed. Toubroskolen rummer allerede flere elementer af denne form for bæredygtighedsudlægning. Det sociale og de lokale værdier forankres i et stærkt lokalsamfund med et rigt foreningsliv og mange aktiviteter, flere af disse med skolen og dens lokaler som omdrejningspunkt. Her kan eksempelvis nævnes Sjov Lørdag, Fri Lørdag, FOF-kurser, fodbold, håndbold, musik mm. Fritidsaktiviteter i gå- og cykelafstand er vigtige, især efter at børnefritid med reformen er blevet en luksus. Hvis Toubro lukkes, og dette resulterer i lang tids transport i bus, vil fritiden for 8570-børnene blive yderligere reduceret. Fritidsinteresser er sundt både kropsligt og socialt, og denne mulighed må vi ikke afskære børnene fra. I Trustrup-Lyngby eksisterer også handel købmand, tank og kiosk, lægehus og en lang række erhverv, der også bakker op om lokalsamfund og skole, som det også tydeligt sås af demonstrationen på Torvet i Grenå. Endvidere tegner der sig i Toubro børneby et fællesskab blandt børnene helt fra de er små, og tætte venskaber knyttes. Selve børneby-modellen har i sin tid været lidt af en genistreg nok af flere årsager, men som mor har jeg højtvægtet og værdsat den røde tråd, den kontinuitet, de bløde overgange og skift fra hhv. dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO og skole den model står nu overfor at blive grundigt udhulet. Børnene risikerer ved lukning af Toubro at blive skilt ad ved skolestart, da forældre må indregne hensyn til transport, og skolevalget kan falde på den skole, der ligger på vejen til arbejde. Det miljømæssige og naturen slår man på tromme for i Toubro. Det i sommeren nyerhvervede Grønne Flag fra Friluftsrådet minder os om, hvor vigtigt det er allerede i en tidlig alder at opbygge forståelse for natur og miljø for at danne bevidste og ansvarsfulde unge samfundsborgere. At vide hvordan vi bruger naturen og passer på den. Undervisningen kan have flere udflugtsmål i tilknytning hertil. Bl.a. Nordsøen, den lækre naturlegeplads i Lyngby med bålplads og shelters, der er også egen skov som tilhører Børnebyen og selvfølgelig er der også fantastiske grønne rammer rundt om skolen med bl.a. køkkenhave. Toubroskolens rammer inviterer og imødekommer i øvrigt både ude og inde med fine faciliteter. En sidste og væsentlig faktor er geografien, hvor både de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter bringes i spil. Trustrup er en gammel stationsby, og det er naturligt med en nærliggende skole. Med den kommende letbane er der incitament for tilflyttere fra Århus (hvilket togdriften mellem Århus og Grenå før har givet) og dermed økonomisk vækst. Benyttelsen af den kollektive trafik skulle helst kunne afspejles i 118

137 miljøregnskabet. Tilmed kan børnene i området cykle ad sikre skoleveje. Placeringen på Toubro er tilmed socialt rimelig og bæredygtig, da Trustrup-Lyngby grænser op til Syddjurs, herved risikerer lokalsamfundet at blive afsondret ved en skolelukning. Aktiviteter, handel, liv og leben centraliseres mod Grenå, dette må ikke ske. Bevar lokalsamfundet og tro på de ukuelige kræfter, der findes her, og tro på at et skoletilbud med denne placering med en sammenlægning kan vise sig at være bæredygtigt. Mvh. Familien Petersen, tilvælger af Toubroskolen, bosat i Mølleskolens distrikt. 119

138 Nr. 100 Kæmpe skulderklap til alle fra Børneby Mølle. Det er fuldstændigt umenneskeligt, og urimeligt, hvad børnene, deres forældre, personalet og netværket har været udsat for igennem en lang periode. En mandag smides bomben: skolen skal lukkes. Meget upassende på et tidspunkt, hvor fristen for at søge om friskole netop, (meget beregnende), er overskredet. Trods chok og sorg, laves der, om onsdagen, en fantastisk fin og fredelig demonstration, som var på børnenes vilkår, med fine bannere og sange. Det har i øvrigt været kendetegnende, hver gang, at Børneby Mølle har skullet vise flaget, så har der været børn med, som har været meget stolte over, at de har haft mulighed for at gøre noget for at redde deres skole, og på den måde kan blive sammen med deres venner og voksne. Det viser, hvordan deres forældre hele tiden har haft stort hjerte for børnenes behov, og at de aldrig har været højt råbende, udad reagerende mv., men ført en yderst sober og konstruktiv kamp for deres elskede børns skole. Forældrene har brugt uendeligt mange resurser på f.eks., at gennemskue det regnskab, som de ansvarlige politikere ikke selv var i stand til at tyde, og har igen og igen kunnet vise sort på hvidt, at Børneby Mølle har en sund økonomi, stigende elevtal, ja kort sagt, er en yderst vel fungerende skole på alle måder. Det måtte politikerne indrømme, og det vil jo også være svært at sige andet, når der er tørre konstateringer på bordet. Ganske kort, kunne de kære børn og forældre ånde lettet op, for nu var skolen ikke truet længere. Glæden blev kort, for nu gik man så efter specialklasse børnene. Man skal ikke have meget hjerte og forstand, for at vide, at mange af de børn allerede har været kastet rundt i systemet, og er blev svigtet, så de nu er endnu mere sårbare og har uendeligt meget brug for succesoplevelser og trygge stabile rammer. Jeg læser og hører om så mange solstråle historier, hvor børnene netop har fundet de rammer på Mølleskolen, og at forældrene endelig kan se deres børn er i trivsel, fordi de nu bliver set, hørt og mødt af nogle yderst kompetente medarbejdere på skolen. Lokal politikerne burde virkeligt tage ved lære af, hvordan skolen har formået at hjælpe disse dejlige børn, og sætte stor pris på det, men i stedet vil man trække tæppet væk under netop den gruppe, som allerede har haft urimeligt meget modstand. Andre instanser uden for kommune grænsen, har observeret, den enestående indsats og vil endda anerkende det økonomisk, men det takker kommunen åbenbart nej til. Midt i denne periode, hvor nogen er købt, og andre solgt, så kommer der et nyt udspil. Nu skal Børneby mølle måske lukkes alligevel, og en anden skole er også i spil. Denne skole har et langt mindre elevtal, ikke så god en økonomi mv., men de er nu, som Møllen, også ofre i denne sag. Den skole skal åbenbart, for at politikerne føler det er retfærdigt, have mere end de 2 dage, som Møllen oprindeligt havde, til at blive kamp klare. Det er måske rimeligt nok, men der tænkes ikke på det psykiske tumult, som børn og pårørende fra Børneby Mølle allerede har været igennem i lang tid. Nu er det så, at man næsten kommer til at grine midt i alle de tårer, som man har grædt på børnenes vegne, for nu grænser de politiske handlinger sig til noget tragikomisk. Der meldes ud, at de 2 ofre/skoler må sætte sig sammen, og selv beslutte, hvilken en af dem, der skal lukkes. Man vil altså bevidst forsøge at spille skolerne ud mod hinanden, så man selv kan vaske sine hænder, og folk måske kan glemme, hvem der er ansvarlig for hele dette psykiske spil og økonomiske kaos. Jeg håber sandelig ikke, at det er noget eksempelvis sygehus væsnet og domstole vil tage ved lærer af, for så ser det sort ud for patienter og andre ofre fremover. Nu synes jeg, at det er på tide, at lokal politikerne viser noget medfølelse, ansvarlighed og mod, og husker på, at skolerne er fyldt med en masse dejlige børn, som igennem lang tid har gået i uvished og frygt for, hvad der skal ske med dem, deres venner og lærer, og får meldt en beslutning ud, så alle ved, om de er købte eller solgte. Til Jer kære Børneby Mølle børn, forældre, personale og støtterne; jeg beundre jer uendeligt meget. Det er fantastisk, at i formår at holde hovedet koldt, være sober, fagligt argumenterende, og mest af alt, at i formår at passe på børnene i dette psykiske spændingsfelt, som i fortsat bevæger jer i. Jeres sammenhold og energi er enestående. I disse tider, hvor vi alle taler om trivsel, inklusion og bæredygtighed, vil det være vanvittigt at lukke Børneby Mølle, som netop kan leve op til det hele. 120

139 Nr /10/2018 Til Kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune I forbindelse med høring om placering af skole i SYD udtaler MED-udvalget på Toubro Børneby: Dagtilbud børnehave, vuggestue og dagplejere: Vi kan se to realistiske scenarier: 1: enten 2 daginstitutioner i syd, 1 placeret på Lyngbyvej 40 og 1 på Ålsrodevej 3 med 1 afdelingsleder til 2 institutioner, der hører under område Grenaa. Dermed eksisterer børnebyerne ikke mere! 2: eller 1 daginstitution (en fusion af de to nuværende) fysisk placeret på skolen i syd, med 1 afdelingsleder for daginstitutionen. MED-udvalget foreslår scenarie 2, fordi det vil give det bedste tilbud til børn og forældre. Vi vil foreslå skolen og daginstitutionen placeret på Lyngbyvej 40, som en del af skoledistriktet, fordi de fysiske rammer for daginstitutionen her er optimale. Nye lyse lokaler, gode udearealer, mulighed for udegruppe/ skovbørnehave i egen skov indrettet med huse, toiletter og køkken! Hvis scenarie 2 vælges vil der være mulighed for at bevare børnebymodellen. Lyngbyvej Trustrup 121 Tel toubrobørneby@norddjurs.dk www: toubroborneby.dk

140 Når dagtilbuddene samles på en matrikel vil organisationen blive mere bæredygtigt, og styrke skole-/dagtilbuddet i syd. Der er mange fordele ved en børneby. Den mest oplagte er fælles budgetter, og fælles udnyttelse af personale og lokaler, gensidig hjælp og aflastning ved sygdom og så videre. Den røde tråd i børnenes liv fjernes, hvis børnebyerne ophører og de mange praktiske fordele ophører også! I forbindelse med daginstitutionernes placering er vi usikre på, om en skoleleder må være øverste leder for en daginstitution og dagpleje, hvis ikke det er en børneby? Skal der i givet fald ikke være en børnehaveleder, der er pædagoguddannet? Hvis ikke der er tale om en børneby, hvordan er ledelsessituationen så for dagplejere? Kan de være under ledelse af en skoleleder? Skolen i SYD: Som allerede skrevet skal den ligge på Lyngbyvel 40 - den nuværende Toubro! Fordi: Bygningerne er fremragende og velholdte, med mange faglokaler, og gode udearealer, med bl.a. skolehave og drivhus. Nem adgang til mange fritidsaktiviteter direkte efter SFO-tiden. Elever i yderområdet af kommunen i nuværende Toubro distrikt vil få meget langt til skole, hvis skolen ligger på Ålsrodevej 3. Meget længere end det modsatte! Mulighed for at skolen åbner sig mod det aktive lokalområde/foreningsliv/erhvervsliv, der kan inddrages i skoledagen. Lyngbyvej Trustrup 122 Tel toubrobørneby@norddjurs.dk www: toubroborneby.dk

141 Medarbejdere på Lyngbyvel 40 vil have adgang til natur, aktivt erhvervsliv, foreningsliv, let adgang til Grenaa og Århus, når letbanen åbner. Der etableres aktivitetsmuligheder lige uden for skolen, med bl.a. mountainbikerute og løberuter. Toubro Skolen har grønt flag og en energirigtig profil, og det koncept kan nemt videreføres og udbredes på en ny skole med samme placering. Organisering: Der er brug for at den kommende proces med ansættelser af aftaleholder, afdelingsledere og personale sker på en ordentlig måde og så hurtigt som muligt. Det er vigtigt at alle medarbejdere inddrages i processen om placering, at man høres og får indflydelse på egen fremtid. Og det er helt afgørende, at man holder den fremlagte tidsplan, sådan at vi som medarbejdere kan være med til gennemføre processen på den bedste måde for børn og forældre. Der venter en kæmpestor opgave for alle i den nye struktur. Vi er klar til at påtage os opgaven, når I som politikere får truffet en beslutning. På MED-udvalgets vegne Charlotte Høje Kristensen tillidsrepræsentant Allan Vestrup konst. skoleleder Lyngbyvej Trustrup 123 Tel toubrobørneby@norddjurs.dk www: toubroborneby.dk

142 Lyngbyvej Trustrup 124 Tel www: toubroborneby.dk

143 Nr /10/2018 Til BUU, Norddjurs Kommune Høringssvar fra skolebestyrelsen vedr. placering af skole og daginstitution syd for Grenaa i område Øst: Opgaven for os som børneby I Norddjurs Kommune er givet på forhånd: Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet. Sådan formuleres kerneopgaven. Den opgave er vi indstillet på at løse i det nye område Øst, sammen med skolerne i Grenaa by. Desværre må vi erfare, at Børneby Mølle ikke er interesseret at deltage i samarbejdet med os, uden at stille betingelser. Det er vi kede af, men det ligger udenfor vores evne at gøre noget ved den del. Vi er under alle omstændigheder parate til at samarbejde. Vi er af den helt klare opfattelse at skolen og daginstitutionen i syd skal ligge på Lyngbyvej 40, mellem Trustrup og Lyngby, fordi: - den placering giver kortest afstand for de fleste elever se bagerst for kort i fuld størrelse! - der er nye lyse lokaler med højt til loftet, det meste renoveret indenfor de seneste år. - der er nyt tag på hele skolen - der er ny varmekilde årlig varmeudgift pt kr - der er en nyisoleret hal, med nylakeret gulv - alle gavlpartier er udskiftet Lyngbyvej Trustrup 125 Tel toubrobørneby@norddjurs.dk www: toubroborneby.dk

144 - der er veletablerede udenomsarealer med multibaner, fodboldbaner og legepladser. Alle legeredskaber og -miljøer er i rigtig god stand - stor SFO-enhed med plads til 60 børn - plads til nye klasser - udearealer, der kan bruges i undervisningen - skolen kan åbne sig mod et aktivt lokalområde/foreningsliv/erhvervsliv, der kan inddrages i hverdagen på skolen - medarbejdere på skolen vil have adgang til natur, aktivt erhvervsliv, foreningsliv, let adgang til Grenaa og Århus, når letbanen åbner. - skolen har grønt flag og en energirigtig profil Der er yderligere mange gode grunde til at bevare en skole/daginstitution i området. Trustrup/Lyngby ligger geografisk yderst i forhold til den almindelige pendling. Folk fra Trustrup kører ikke naturligt gennem andre byer, men bevæger sig ud af kommunen, og orienterer sig mod Aarhus. Borgere fra andre byer i den sydlige ende af Norddjurs Kommune, rammer alle naturligt en anden by i kommunen, når de pendler. Borgere fra Ålsø og andre byer vil altid naturligt komme gennem Trustrup på deres vej ud af kommunen mod Århus. I baggrundsmaterialet anvendt i forbindelse med skoleanalysen, fremgår det desuden, at de mest alvorlige konsekvenser for en by sker, hvis der ikke er en naturlig skole at vælge, så byens børn bliver spredt over flere forskellige skoler. Det er netop tilfældet for Trustrup/Lyngby, hvor en alvorlig konsekvens af en skolelukning vil være en fuldstændig atomisering af lokalsamfundet. Mange vil sågar vælge en skole udenfor kommunegrænsen. Derfor vil Trustrup/Lyngby blive langt hårdere ramt af en lukning end øvrige byer grundet vores geografiske placering. Det handler grundlæggende om, om man vil kigge rent kortsigtet og lukke den "nemme" - altså den mindste - eller man vil tænke mere langsigtet og se på, hvordan vi realistisk set udvikler denne kommune fremadrettet. Altså tiltrækker familier, som ser en fordel i at bosætte sig i vores smukke lokalsamfund med pendling til Aarhus på 35 minutter. Der kan de få, ved at bosætte sig i Trustrup/Lyngby området. VI har troen på, at vi kan være et bæredygtig skole- og dagtilbud på Lyngbyvel 40. En skole i syd i område Øst vil altid være bæredygtig, fordi den er en del af en stor organisation, der har til Lyngbyvej Trustrup 126 Tel toubrobørneby@norddjurs.dk www: toubroborneby.dk

145 opgave at sørge for alle enhederne i området. Så bæredygtigheden er ikke noget institutionen i syd selv skal sørge for. Det bliver en opgave for hele område Øst, og det vil være en naturlig interesse for den nye bestyrelse og ledelse, at alle enheder fungerer og er bæredygtige. Endelig, til sidst: Når beslutningen er truffet, så er det vigtigt at se ud over den nuværende elevgruppe, men have et større perspektiv. Elevtalsudvikling og bosætningen i område 8570 er i positiv udvikling. Hvis området får arbejdsro og en lang implementeringsfase, er vi sikre på, at vi kan vise, at en placering på Lyngbyvej 40 er den rigtige. At det at beholde en skole og daginstitution i området vil hjælpe med til at skabe fortsat og yderligere udvikling i denne del af Norddjurs Kommune på vegne af bestyrelsen i Toubro Børneby Jette Jensen Lyngbyvej Trustrup 127 Tel toubrobørneby@norddjurs.dk www: toubroborneby.dk

146 - 4 - Kortet viser centrum i det nye område Øst. Det ses tydeligt at Lyngbyvej 40 ligger tættest på centrum, hvilket giver kortest mulig afstand til skole for elever i området. 128

147 Nr. 107 Norddjurs kommune d Til Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget Høringssvar vedr. Forslag til ny skole- dagtilbudsstruktur, der indgår i udkast til budgetaftale for august 2018 Skolesekretærerne kan på ingen måde bakke op om Økonomiudvalgets forslag. Som udgangspunkt finder vi materialet i spareforslaget tyndt og uigennemsigtigt og vi bekymrer os om de beregninger, spareforslaget bygger på. Vi henviser til Cepos, arbejdspapir 21. De foreløbige erfaringer fra Kommunernes skolestruktur. Erfaringerne indtil nu viser først og fremmest, at de stordriftsfordele, man havde forventet at opnå med skolesammenlægninger ikke er opnået. Når man ser på udgifterne pr. elev i de kommuner der har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kommuner, så viser det sig klart, at udgiften pr. elev er vokset stærkere i de kommuner der har sammenlagt skoler til større skoleenheder. Skolesammenlægningerne synes derfor indtil videre kun at have ført til dyrere og ikke billigere skoler. Kommunerne synes derfor endnu ikke at have haft succes med at høste stordriftsfordele og dermed få en økonomisk gevinst ved de store skoler, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. Læs venligst hele arbejdspapir 21 på: Ifølge de scenarier der er skitseret i forslaget til besparelse på skole- og dagtilbudsområdet, skal der spares 2,8 fuldtidsstillinger i administrationen og 11,75 på ledelsen rundt på skolerne og i Børnebyerne. Se oversigten nedenfor. Hvad med de scenarier, hvor administrationen ikke er nævnt i materialet? Er de glemt eller overføres hele administrationen til ny enhed? Hvis man gør det, vil det som vi tolker det, give en skævvridning nogen får mere, andre det samme, mens en skole eksempelvis skal afgive en hel fuldtidsstilling. Vi kan ikke gennemskue, om den administrative tildeling er den samme, uanset om man har overbygning eller ej. 129

148 Besparelser der fremgår af materialet: Ledelse Administration Sammenlægning af Børneby Mølle og Toubro og -2-0,2 flytning af specialklasserne til Grenaa Kattegat- og Vestre skole samles KCD indgår i overbygning eller ungdomsudd. -1-0,25 Overbygning Ørum til Åboulevarden -1? Glesborg og Ørum samles -1,75-0,5 Allingåbro, Vivild og Ørsted samles -3-0,75 Flytning af specialklasserne fra Langhøj til Auning -1-0,1 Samlet helårlig besparelse -11,75-2,8 Hvor skal sekretærerne have deres arbejdsplads, hvordan tænker man en sekretær på flere matrikler og hvad med den daglige kontakt til ledelse, fagpersonale, forældre og ikke mindst vores kerneopgave BØRNENE. Skolesekretærerne løser mange praktiske opgaver, som det ikke vil være muligt at løse hvis de ikke er på skolerne, børnebyerne og daginstitutionerne. En så drastisk ændring vil gå ud over nærhedsprincippet. Skolesekretæren er frontmedarbejderen, skolens ansigt udad til, den der møder elever, forældre og samarbejdspartnere ude fra. Børn og forældre vil mangle den tryghed og nærhed, de i dag har ved at vide, at sekretæren altid er til at træffe og parat til at hjælpe, når der opstår akutte situationer. Sekretæren er uformel AKT person for de børn der af en eller anden årsag ikke kan være i klassen eller trænger til at sidde lidt og køle ned, trøst, opkald til forældre eller et plaster. Redningsplanken forsvinder. Når ledelsen er fraværende er sekretæren spydspids for at få dagligdagen til at fungere. Skolesekretæren varetager ansvaret for skolens drift i situationer, hvor lærer og pædagoger har spørgsmål omkring økonomi, ferie, fridage, løn mm. I akutte situationer, hvor personale pludselig har behov for at forlade deres arbejdsplads af private årsager, akut opståede møder, konflikter med elever eller andet, træder sekretæren til i klassen Sekretæren er en stor del af årets planlægning. Den daglige drift af vikararbejde mm. Sekretæren er tovholder på praktiske opgaver som, arrangementer, kontakt til forældre, indskrivning af 0.klasses elever, modtagelse af nye elever, eksamener, skolefester, bestilling af transport og rejsehjemmel, kørsel med syge/uafhentede børn mm. Der vil være administrative medarbejdere der skal pendle mellem flere arbejdspladser, som kræver ressourcer på transport og transporttid mellem matriklerne. Lægger kommunen biler til eller er det frem over en betingelse for at være ansat som skolesekretær i Norddjurs kommune, at man har kørekort og bil? 130

149 Der vil generelt blive en forlænget arbejdsgang, da korrespondancen vil skulle foregå over mail eller telefon. Der vil generelt blive en forringet service over for ledelsen, lærere, pædagoger, øvrigt personale og ikke mindst børn og forældre. Ansigtet udad til vil forsvinde. Skal ledelse, lærere og pædagoger fremover løse sekretæropgaver der ikke kan løses af en sekretær siddende på en anden aftaleenhed? Hvor vil besparelsen så være? Vi opfordrer samtidig til, at der på een gang gøres det der er nødvendigt for, at alle børn, forældre og de ansatte kan gå i skole uden hele tiden at have besparelser og ændringer hængende over hovedet. Vi anerkender, at kassebeholdningen skal opbygges. Men hvorfor til en størrelse på 199 mio. kr., når det er anbefalet, at kassebeholdningen skal ligge på omkring 90 mio. i en kommune af vores størrelse. Perioden er samtidig meget kort. En længere tidshorisont kan give luft i spareplanen, så ændring af skolestrukturen kan gennemarbejdes yderligere og virke knap så drastisk. Der er vedlagt en opgaveliste som information til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Vi håber, at dette vil synliggøre, hvorfor skolesekretærerne ikke kan bakke op om økonomiudvalgets forslag. På skolesekretærernes vegne Susanne Østergaard Hansen Tillidsrepræsentant Skolesekretærerne Martin Hasfeldt suppleant for TR Arbejdsopgaver for en skolesekretær Mødeindkaldelser netværksmøder Ind/udskrivninger Valgfag 131

150 Foto Elevplaner Handleplaner Karakterblade Elevtiltag registrering i TEA Forældremyndighed Afgangselever Optagelse.dk Elevmapper Transport Mælkeordning Konfirmation/telegrammer Adm. af statusudtalelser Adm. af underretninger Planlægning, indkaldelse og afvikling af elevkonferencer forår og efterår Tolkebestilling IT underskrifter/ordensregler Vikardækning Div. foldere Breve ud af huset Mødeindkaldelser Nationale tests opsamlinger Telefon Trio planlægning Trio vikardækning/sygefravær Personale/overenskomster m.v. kontakt til HR afd./lønkonsulenter Afgangsprøver Dimission Visitation Revisitation/mødeindkald/planlægning/referater Skolefest planlægning Ferieregnskab personale Institutionsmails KMD vagtplan Arkivering mm. i Acadre Ekstra opgaver i forbindelse med ny persondataforordning Håndtering af Rakat OPUS - Bilagshåndtering OPUS - Fraværsindberetning OPUS - Lønindberetning OPUS - Ansættelser og ændringer i stillingsstørrelse mm. OPUS - Vedligehold i MFR OPUS - Budgetopfølgninger Hjemmeside/intra Udbetaling af diæter ved lejrskoler/hytteture Sekretær i lokal MED 132

151 Kontakt til kulturafd. vedr. fritidsbrugere i skolens lokaler udenfor skoletid Kontakt til kulturafd. vedr. fritidsbrugere i skolens lokaler i skoletiden Administrere omsorgssamtaler/statussamtaler Kommunegaver ved runde dage/jubilæer Regnskab/Mit forventede regnskab, budgetopfølgning mv. Oprettelse af udgiftsbilag, ompostering og betaling af fakturaer i Opus Forældreintra Indberetning KODA, DS m.fl. Kontrol af mobiltlf. regninger Papirarb. vedr. jobtilskud/jobtræning Arkivering Varebestilling depot/papir Varebestilling kaffe, mad, gaver mv Indkøb af bøger og andet elevmateriale ud over depotvarer Opdatering af modtage-elever/eksterne elever Busser: syn, forsikring, skadeanmeldelser, reservationer, aflæsning af førerkort Ferieplanlægning for elever og personale Elevplaner i One Drive Ansættelse og oprettelse af personale i Opus Opus vagtplan Fix &Flex i Tabulex for lærere Sygefraværsstatistik Administration af købekort Kontakt til Kultur og Fritid vedr. fritidsbrugere Reception Post Skadestuebesøg Tilkald af forældre Administration af madordning Service til printere og kopimaskiner Tage sig af syge børn til de bliver afhentet Diabetesbørn, måling Klargøring til div. møder og kurser Tilmelde personale til efteruddannelse og hente VEU hjem Anmodning om jobrotationsydelse Administration og vedligeholdelse af Intra Udlån af nøgler Lokalereservationer Vikardækning (akut, hvor sekretæren er vikar) Div. ad hoc opgaver. 133

152 Nr. 112 En bæredygtig skole i Syd Jeg sendte i sidste høringsrunde et meget langt høringssvar. Her kom jeg omkring geografien, Toubro Børnebys udvikling, hvad Toubro er for mine børn, børnetallet, de frivillige initiativer og den vision, der er Jeg håber, at I også ser tilbage på dette i denne høringsrunde. Det er flere ting, der så absolut taler for, at et sydligt skoletilbud skal ligge på Lyngbyvej 40. Jeg har meget bevidst ikke udtalt mig om forholdene på Børneby Mølle; dels fordi jeg ikke vil udtale mig om noget, jeg ikke kender til, og dels fordi jeg ikke vurderer, at den igangværende skyttegravskrig gør nogen gavn hverken for den aktuelle debat eller for det samarbejde, der skal op at køre fremover. Nøgleordet er bæredygtighed Det, vi skal have for øje, er bæredygtigheden for en skole i syd. Denne bæredygtighed kan kun opnås, hvis forældre fra begge lejre er klar til at indgå et samarbejde om den nye skole, der skal være Norddjurs sydligste. Vi skal vise vores børn, at vi har tillid til, at den nye skole bliver en succes. Trusler om at flytte børnene ud af kommunen gør det kun sværere at få den nye skole bæredygtig, uanset placering. For der ér børn nok i landdistrikterne, vi skal bare samarbejde om at få dem til at vælge landskolen til. Det lidt mindre alternativ til de store enheder i Grenaa. Vi skal være bevidste om, at det ikke er den ene eller den anden skole det er en ny skole, vi skal skabe sammen. Det er også vigtigt, at vi husker, at denne nye skole naturligvis skal være økonomisk bæredygtig. Bæredygtighed i børnehøjde er mere nede på jorden og lige til. Vi har på Lyngbyvej 40 blandt andet en køkkenhave, der lærer børnene om processen fra jord til bord. Det er grønt flag, fordi de har været dygtige til at affaldssortere og samle affald. Et flag som kun få skoler i Norddjurs har. Jeg har efter skolens indsats to børn, der straks gør opmærksom på, hvis jeg ikke affaldssorterer korrekt. Vi snakker om, hvordan man skal holde naturen ren og om hvordan vi skal minimere vores mængde af affald og også madspild. Det er en sund tanke, personalet på Toubro har plantet i vores børn. Det er en del af det at forme de små mennesker, der en dag skal passe på både os, når vi bliver ældre, og vores miljø og jeg er så stolt af indsatsen fra skolen! Den langsigtede bæredygtighed kan angribes på flere måder Vi har talt en del om tal i denne debat. Ser man på de befolkningsprognoser, som skolechefen har sendt ud, ser man at der på Toubro i 2018 er et børnetal på 128 i gruppen med de 6-12årige, hvilket er den interessante gruppe, da det er dem skoletilbuddet i syd skal dække. Dette falder til 2027 til 126. Altså et fald på 2 elever. Sammenligner man med Børneby Mølle, er tallet i samme aldersgruppe i I 2027 forventes dette at falde til 147. Bæredygtighed er i min optik også, at børnetallet i området er stabilt. Det må det siges at være i Toubros område aktuelt bugner vores vuggestue med de kommende elever i syd. Om man så vil tage prognoser for gode varer? Hvis ikke man vil, er der vel ingen grund til at lave dem. Dette taler for en skole i syd, med placering på Lyngbyvej 40. Men bæredygtighed er flere ting! I skal komme ud og se skolerne. Se begge enheders lokaler, omgivelser mv. Se på, hvilken skole der er mest bæredygtig ift. udgifter på såvel daglig drift som på vedligeholdelse. Jeg håber også, at I vil have miljøet for øje. Den miljørigtige energi til f.eks. varmeforsyning. Nogle af jer har været ude og se mulighederne matriklen har, såvel inde som ude. Jeg kan kun sige, at lokalerne på Lyngbyvej 40 i både dagtilbuddet, skolen og SFO en har lokaler, som er lyse, indbydende og meget 134

153 velholdte. Der er skiftet tag, gulve, gavlpartier og der er efterisoleret. Desuden er gulvet i hallen ny lakeret. Derfor må man forvente færre udgifter til vedligehold. Dette taler for en skole i syd, med placering på Lyngbyvej 40. Bæredygtighed er også en synergieffekt i lokalområdet. Vi har en lang række aktiviteter, der foregår på skolens grund. Dette er både kurser, sport, frivillige initiativer og mere nicheprægede aktiviteter. Der er skydning i skolens kælder, som bl.a. bruges i forbindelse med skoleskydning. Her er foreningen altså integreret i skolens undervisning. Den lokale håndboldklub oplever også fremgang der er masser af børn herude. Vi har et stærkt sammenhold i lokalsamfundet. Det kan næppe betvivles, hvis man ser på, hvor bred en befolkningsgruppe der viste sig ved demonstrationerne d. 2 og d. 9. oktober på Torvet i Grenaa. Der var alt fra forældre til tidligere forældre og pensionister i området. Dertil også vores erhvervsliv, der så flot deltog d. 9. oktober. Derfor kan området tilbyde et stærkt og bæredygtigt skoletilbud i Syd. Fordi lokalsamfundet bakker op, og en skole også har en positiv afsmitning på lokalsamfundet og sportsforeningerne som det allerede ses nu. Dette taler for en skole i syd, med placering på Lyngbyvej 40. Bæredygtighed på den lange bane er at turde! Man og i særdeleshed vores lokalpolitikere skal turde at se fremad. Hvordan vil vi gerne have vores sydlige del af kommunen til at se ud om 10 år? Det skal sikres, at der er incitament til at flytte til Norddjurs. Der vendes øjne, både når letbanen og ordet vision siges højt, og det er brandærgerligt. Det er en nødvendighed at bruge vores sydligste port mod Århus til vores fordel. Dette taler også for en skole i syd, med placering på Lyngbyvej 40. Vi skal vise både Syddjurs og Århus, at der er dejligt i Norddjurs og at alt dét, de er vant til, faktisk er inden for rimelig køreafstand. Jeg håber i vil læse høringssvaret Tanker fra en Århusianer. Det er kort, præcist og meget sigende i denne debat og det kommer fra én, der står helt uden for denne debat er mere end bare en skole. Det er et lokalsamfund. Et lokalsamfund hvor børnebyen er en af hjørnestenene. En skole syd for Grenaa skal være en landskole og ikke en bynær landskole. Det skal være en skole for de børn, der bor derude på landet. Naturligvis med plads til børn fra byerne, som har brug for et andet tilbud end en byskole. Men det Lyngbyvej 40 tilbyder er en landskole en bæredygtig landskole. Derfor vil jeg igen slutteligt citere Jan Petersen, soc.dem., fra borgermødet d. 27. september på Toubroskolen: I har den åbenlyst bedste strategiske placering Med venlig hilsen Nina Cecilie Nielsen Forælder i Toubro Børneby, bosat i Vestre skoles distrikt. Tilvælger af Toubro. 135

154 Nr. 113 Til Norddjurs Kommune Att.: Kommunalbestyrelsen Rådhuset Torvet Grenaa Toubro, 29. oktober 2018 Høringssvar vedr. forslag om ændring af skolestrukturen i Norddjurs Kommune Det er med beklagelse, at de erhvervsdrivende i Toubro Erhvervsnetværk erfarer, at det overvejes at lukke Toubroskolen på grund af nødvendige besparelser. Vi står uforstående over for det valgte besparelsesforslag på skoleområdet i sydkommunen, og frygter, at konsekvenserne af besparelserne på skoletilbuddet i Toubro vil få kraftige negative følger for hele vores lokalområde. Det har været vores klare opfattelse, at Norddjurs Kommune ønsker udvikling og fremgang i området omkring Trustrup-Lyngby. Det fremgår af Kommuneplan 2017, der tager afsæt i kommunens udviklingsstrategi fra 2016, Norddjurs Kommune griber mulighederne. Her anføres det: Med kommuneplan 2017 skaber vi de rammer, der skal til for at fastholde og styrke udviklingen i kommunen, og hvor vi sikrer helhed og sammenhængskraft. Vores byer skal arbejde sammen i netværk for at stå stærkere, og vi skal have fokus på 3 bybånd, hvor der ses særligt potentiale for vækst. Ovennævnte er flere gange meldt tydeligt ud af både borgmester og udvalgsformand. Formålet har været, at Kommuneplanen netop skulle styrke den sydlige indgang til Norddjurs kommune, som med tilgangen af Letbanen vil gøre området attraktivt for bosætning navnlig fra Aarhussiden. Det er indiskutabelt, at netop området der vender mod sydvest, mod Aarhus, motorvej, og lufthavn vil give helt nye muligheder for at tiltrække nye tilflyttere til kommunen. Der ses i øjeblikket en kraftig vækst i oplandet til Aarhus. Denne effekt vil rykke videre østpå, og inden længe vil vi se en øget interesse for områderne der grænser op til Grenaa. Vel at mærke, hvis der er den rette infrastruktur, og de rette tilbud til de nye tilflyttere. Et manglende skoletilbud vil afskære en hel generation fra at interessere sig for området. Yngre mennesker vil fravælge området og se sig om efter alternative bosætningsområder, og væksten vil udeblive. Hermed vil Norddjurs Kommune miste en oplagt mulighed for at tiltrække ressourcestærke tilflyttere, der med udgående pendling kan bibringe øget indtægt og skattebetaling. Øget tilflytning vil desuden medføre grundlag for yderligere lokale arbejdspladser, der ligeledes vil styrke området og kommunen fremadrettet. Set fra et erhvervsmæssigt perspektiv, er det forventninger om vækst der ligger bag vores virksomheders beslutninger om investeringer. Investeringer vi har foretaget med baggrund i en sikker forvisning om, at vores politikere naturligvis står ved deres egne planer. Det vil være lammende for områdets fremadrettede udvikling hvis vi ikke kan stole på, at Norddjurs Kommune fortsat har tillid til virksomhederne i det sydlige område. Det tegner bestemt heller ikke lovende for områdets status som Porten mod Aarhus, der er ét af de erhvervsområder i Danmark, der har den største vækst. Vi betragter det som utålmodigt og meget kortsigtet, at man politisk side overvejer at træffe en så afgørende beslutning, som at lukke en skole, hvis tilstedeværelse er af afgørende langsigtet betydning for folks valg af Toubro Erhvervsnetværk CVR: MobilePay: ToubroErhverv@gmail.com 136

155 Toubro Erhvervsnetværk tilflytning, inden letbanen overhovedet får chancen for at vise sit potentiale for fremgang og konsolidering med yderligere bosætning i området til følge. Det der er brug for, er klare signaler til borgere og erhvervsliv om, at man tror på området, og står fast på sin hidtidige strategi. Hvad har vi ellers at stole på? En række af virksomhederne i Toubro Erhvervsnetværk er virksomheder med specialviden, der ofte indebærer at medarbejderne skal afsted på skæve tidspunkter, eller kommer hjem sent på eftermiddagen. Vores virksomheder har mange ansatte, der er bosat lokalt. Det er derfor af afgørende betydning, at børnene er selvhjulpne i forhold til at kunne bringe sig selv til og fra skole. Det kan i dag lade sig gøre fra en tidlig alder, på grund af sikre og kendte skoleveje, hvor der ikke skal krydses en statsvej. Sådan ønsker vi at det skal fortsætte. Vi er stærkt betænkelige over, at et flertal i kommunalbestyrelsen har til hensigt at fravige deres tidligere beslutninger og udmeldinger og dermed aktivt medvirke til at øge risikoen for afvikling af et helt lokalområde med et enestående potentiale for bosætning og med en kommende unik trafikal infrastruktur i kommunen. I det lys er vores anbefaling klar: Sydskolen skal ligge i Toubro! På vegne af Toubro Erhvervsnetværk. Ulrik Sinding Carsten Hering Nielsen Der er i Toubro-området mere end 50 selvstændige virksomheder med over 300 ansatte. Hovedparten er mindre håndværksvirksomheder. Toubro Erhvervsnetværk er en del af Foreningen Toubros Venner, der arbejder for udvikling i 8570-området

156 Nr. 114 If it ain't broke, don't fix it af Anita og Morten Friis Heidemann (forældre til børn på Børneby Mølle) Hermed afgiver vi vores høringssvar omkring den nye skolestruktur. Vi er bevidste om, at fristen fra indgivelse af høringssvar og til I politikere skal træffe en beslutning er meget kort, hvilket medfører meget læsestof på kort tid. Derfor er første del af dette høringssvar en opsummering af de vigtigste argumenter og hovedtræk. Anden del af høringssvaret er mere uddybende. Vi forventer naturligvis stadig, at I politikere læser hele høringssvaret. Processen har ikke været køn, der er stærke følelser i spil også blandt jer politikere. Vi vil gerne appellere til, at I politikere i jeres beslutning sætter alle personlige interesser til side, og forholder jer objektive i jeres beslutning om, hvor skolen i Syd fremover skal ligge det er børnene det handler om. If it ain't broke, don't fix it Ordsproget siger sådan set alt. Hvorfor ødelægge noget: Der fungerer og leverer resultater, herunder målt på trivsel og resultater! Der kan rumme de svage børn (specialklasserne og andre udsatte børn)! Der allerede er bæredygtigt i nuværende situation (prisen pr. elev, antal elever)! Der har gode rammer til alle (velholdte lokaler, billig opvarmning)! Der er det gode alternativ til de store skoler i Grenaa! Der har et godt samarbejde med skolerne i Grenaa! Der har mulighed for at rumme endnu flere! 138 1

157 Vores pointe er naturligvis, at man ikke skal ødelægge noget, der allerede fungere. Der er på BM en samlet pakke, som både tilgodeser dagtilbuddet, almen skolen og specialklasserne og pris og kvalitet er bestemt bæredygtigt. Vil man lukke en velsmurt maskine? Hvis man lukker BM, så fjerner man en velsmurt maskine på et usagligt og udokumenteret grundlag, som indebærer meromkostninger - både på kort og på langt sigt. Spareforslagene er indtil nu præsenteret med fejl og mangler i forudsætningerne, hvilket også tidligere er påvist. Eksperiment, hvor den dybe tallerken skal genopfindes Alternativet er, at man vil eksperimentere med et løsningsforslag, hvor den dybe tallerken skal genopfindes, og børnene stilles dårligere til en højere pris. Vurderingen er, at det er en kortsigtet løsning - hvis man overhovedet kan kalde det en løsning... Som Kenneth Koed sagde på dialogmødet 24/ : vi skal skabe en ny organisation med mindst 1 spor Udsagn fra politikkerne: Vi skal handle nu - prisen betales senere I politikere har allerede sagt, at prisen betales senere, men det er nødvendigt at handle nu. Det er uambitiøst. I særdeleshed fordi at KB allerede har erkendt, siden start i forhandlingerne, at sparebeløbet på 114 mio. de næste 4 år er en skræmmekampagne. Hvorfor så ikke træffe beslutningerne på et dokumenteret grundlag, hvor man laver en langsigtet løsning. Skræmmekampagnen lever endnu hos nogle politikere. Det er tankevækkende, at der er politikere i kommunen, som stadig tror på, at der skal spares den sum penge, som er udmeldt indtil nu I bør skamme jer, når I ikke sætter jer bedre ind i tingene. En ting er at medierne ikke forstår det men de folkevalgte politikere bør være klogere. Jan Petersen har allerede medgivet, at det er udlagt som en skræmmekampagne. Kulturen er stærk, når man har været lukningstruet siden 2002 BM og lokalområdet har været særdeles aktive og synlige i debatten. Men det har jo også været nødvendigt siden 2002, hvor støtteforeningen blev oprettet. Ikke desto mindre, så har man formået at overleve og stadig være bæredygtig i over 15 år. Det viser noget om viljen til at ville og det skaber motivation og en overlevelsesevne, som ingen andre ser. En hær af frivillige, engagerede og passionerede forældre, medarbejder og medlemmer af støtteforeningen har i årevis arbejdet benhårdt på at skabe den fantastiske børneby vi har i dag. Vær nu med til at vise, at fællesskab og hårdt arbejde lønner sig frem for at trække tæppet væk under alle de folk der igennem årene har været med til at skabe Børneby Mølle og dermed skabe en enorm mistillid. Hvorfor lukke fremfor at optimere? Når det er sagt, så er det uforståeligt, at man ønsker at lukke en samlet pakke der fungerer, og som rent faktisk økonomisk er veldrevet og redder børn. Hvorfor lukke stedet fremfor at optimere? Vi forstår ganske enkelt ikke denne proces Norddjurs Kommune har været igennem. For os at se, så forsøger KB i første omgang at fjerne specialklasserne og området i Fuglsang, for at fjerne noget af den bæredygtighed, der ligger i konceptet. Argumentet er, at der kan spares noget på transport. Men der skal ikke tabes mange børn, før denne øvelse koster mange penge. Det er allerede dokumenteret i et andet høringssvar. KB ønsker at svække BM for at skabe et ligeværdig grundlag med TB? Måske skal forslaget om at fjerne specialklasserne og børn fra Fuglsangområdet ses i lyset af, at KB vil lave en debat mellem TB og BM med samme forudsætninger. Det giver vel også mening i en eller anden grad. Men hvorfor lave en mellemstor Mercedes (BM) om til en mindre VW(BM), for at den kan sammenlignes med en mindre VW (TB)? 139 2

158 Kære politikker: Er det en diskussion om børn eller erhvervslivet? Det virker som om, at medlemmer af KB ønsker at kigge på erhvervsliv og lokalsamfund fremfor et bæredygtigt skoletilbud. Vi er sikre på, at såvel erhvervslivet som lokalsamfundet nok skal komme videre, uagtet om der er et skoletilbud eller ej. Det er historisk set, at såvel Bønnerup, Fjellerup og Nørager er kommet videre i erhvervs- og lokalsamfundet. Vi tænker klart, at det er forkert i denne debat, at disse temaer skal blandes ind i en diskussion om at skabe rammerne for et godt skoletilbud. Skulle det endelige komme til argumentationen omkring lokalsamfund og erhvervsliv, så vil argumentationen fra BM s lokalområde være nøjagtig den samme som TB. Vi har også mindre lokalsamfund, hvor det vil have en direkte konsekvens, hvis vi ikke har en skole i nærområdet mere men det er børnene det handler om! Et bæredygtigt skoletilbud handler om børn Det der skal diskuteres er, hvordan man skaber et bæredygtigt skoletilbud syd i kommunen. Ved at fjerne specialklasserne og området i Fuglsang, så er der et sammenligningsgrundlag, da der alene sammenlignes på 2 almenskoler. Også i dette udgangspunkt mener vi, at BM vinder, da der forsat er et større børnegrundlag, høj trivsel og flere andre væsentlige forhold (se høringssvar fra bestyrelsen i BM). Økonomien og de andre forhold, som gør sig gældende medvirker dermed til, at BM vil være det bæredygtige tilbud syd i kommunen, på både kort og lang sigt. Men uden specialklasserne mister BM noget vigtigt i vores DNA, som ikke giver mening. Vi kan alene referere til alle de gode historier der var på borgermødet på BM, og tidligere høringssvar. Specialklasserne på Mølleskolen gør det fantastisk godt. Der er SÅ mange gode historier om elever, der har været tabt i det almindelige skolesystem, men som er blevet glade for at gå i skole igen, som rent fagligt rykker sig hurtigt, og som rent adfærdsmæssigt har fået den hjælp der skal til, for at kunne indgå i et fællesskab. DERTIL kommer historierne om de børn, der efter at være kommet på Mølleskolen helt har kunnet stoppe med at tage medicin. Har man mon overvejet, hvad konsekvenserne er på den lange bane, hvis I rykker de børn væk fra den tryghed, de endelig har fundet? Sender dem tilbage til de store skoler, som de ikke har kunnet trives på. Trusler eller fakta? Forældrene vælger Rosmus skole tilliden er væk På BM er lavet en undersøgelse af forældrenes valg, såfremt BM lukker. Her er svaret klart. De ønsker overvejende, på tidspunktet hvor undersøgelsen blev lavet, at gøre brug af tilbuddet på Rosmus Skole i Syddjurs Kommune. Rosmus Skole har allerede hilst alle med ønske om at starte der velkommen. Efter sigende er der allerede fastsat dato for en introaften på skolen. På Rosmus Skole skal børnene ikke igennem et eksperiment med klasseoptimering, og de kan ovenikøbet gå der indtil 9. klasse. What s not to like? Friskolen en genopstået mulighed. Da KB smed bomben og meddelte, at BM skulle lukkes, kom det som et chok. Ligesom tidligere forsøg på at lukke BM var tanken at arbejde videre med ideen om en friskole. Endnu et chok opstod, da BM opdagede, at fristen for en licens til at blive godkendt som friskole var overskredet med 1 uge. Det virkede som et bevidst valg fra KB s side, at det ikke skulle være en mulighed for BM. Derfor var frustrationen fuldendt. En ny mulighed er nu opstået, da BM nu er godkendt og har fået licens til at lave en friskole. Dertil er forarbejdet, herunder vedtægter og handlingsplaner, næsten klar. Så der er åbnet en ny mulighed, som kan danne en forsat eksistens for skolen. Specialfriskolen kunne blive en realitet I forhold til en friskole, så kan der være udfordringer med specialklasserne, da de ikke ligger i friskolerne. Men hvem ved om BM ikke kan opfinde specialfriskolen? Mølleskolen opfandt jo i sin tid børnebyen! 140 3

159 Overlevelse er en stor del af BM s DNA. Måske det snart går op for KB, hvilket DNA der ligger i BM, og at vi har en styrke og vilje til at overleve uanset udfordringerne. Vi har overvundet over 15 års trussel om lukning. Andre skoler har lukket sig selv bare ved snakken om lukning. Men sådan er det ikke på BM. Det er klart, at snakken omkring lukning af BM igennem mange år medfører, at nogle fravælger BM. Det fremgår også af aktuelle tal, at nogle børn vælger et andet skoletilbud. Fakta er, at før snakken om lukning af BM for mange år siden startede, da var andelen af børn fra Fuglsangområdet endnu større. Men snakken om lukning har ændret på dette. Hvis der skabes et bæredygtigt skoletilbud syd i NK, så vil denne udvikling måske ændre sig med ekstra stor succes hvis viljen/ønsket er der fra Norddjurs Kommune. Arbejdet omkring at oprette en friskole eller forældrenes ønske om at flytte deres børn til Rosmus Skole siger vel også alt. Der er ganske enkelt ikke tillid til, at man kan skabe et bæredygtigt skoletilbud i TB. Prognoserne Der er i debatten fremlagt prognoser, som viser, at der generelt er et fald i antal børn i NK de næste år. Sammenligner man tallene i prognoserne for distrikt Toubro, og distrikt Mølle, så er faldet umiddelbart størst i distrikt Mølle. Et argument i debatten er så, at det er mest bæredygtigt, at forsætte på Toubro - det er vi ikke enig i. I prognosen fremgår ikke hvilke forudsætninger der er lagt til grund, hvorfor man kunne have en fornemmelse, at tallene er justeret. Vi stiller tvivl ved forudsætningerne, og kan ikke se prognosen, som anvendelig i enkeltdele. I 2015 lavede man også en prognose, som denne der er anvendt i debatten. Nedenfor er vist lidt sammenligning på, hvordan man i 2015 forudså fremtiden. Børneby Mølles skoledistrikt Prognose år årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Forskel I 2015 var der 230 børn i distriktet BM. I 2015 var prognosen, at i 2018 var der 217 børn i distriktet BM. MEN i 2018 viser det sig, at der rent faktisk er 232 børn i distriktet BM svarende 7% flere børn end man forventede. Tilsvarende kan man lave opstillingen for distrikt TB Toubro Børnebys skoledistrikt Prognose år årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Forskel I 2015 var der 153 børn i distriktet TB. I 2015 var prognosen, at i 2018 var der 136 børn i distriktet TB. MEN i 2018 viser det sig, at der rent faktisk er kun var 128 børn i distriktet TB svarende til 6 % færre børn end man forventede

160 Så alene ud fra en vurdering på forskellen mellem prognoserne i 2015 og virkeligheden i 2018 kan der ske meget. Der er en margin på 23 %, idet prognosens fejl er lige fra 6 procent dårligere til 15 procent bedre. I tallene i prognosen fra 2019 og fremad, så stiller vi også tvivl ved, om der er indkalkuleret effekten ud fra hvor der bygges nye huse i fremtiden. Der er jo klart en større tendens til nybygning i distrikt Mølle. Så samlet set mener vi ikke der kan argumenteres for, at prognosen i 2027 kan betegnes som retvisende for den forventede udvikling. Transporttiden for børn Transporttiden for børnene er også et varmt tema i debatten. Ingen ønsker, at der er børn der skal transporteres længere end højst nødvendigt. Det blev på et møde fremlagt, at hvis skolen fremad ligger i TB, så vil børnene have kortere transport. Det mener vi ikke er rigtigt. Sammenligner man 2 placeringer med de samme elever, så må antal transport kilometer være nogenlunde de samme, uanset hvor man er placeret. Den eneste forskel er, hvor det endelig stop er. Rent faktisk skal børn der bor i Ålsrode i dag køre med bus i 62 min. for at være på Mølleskolen kl. 8 en rute på ca. 2 km. Så allerede i dag fragtes børn uhensigtsmæssigt langt i bus. Forløbet fra august til i dag I Del 2 under afsnittet KB s 3 forslag til ny skolestruktur på side 9 er en oversigt over enkeltdelene i forslagene. KB i Norddjurs Kommune valgte efter en hektisk høringsrunde i 1. forslag til en ny skolestruktur høringsrunde ikke at lukke Børneby Mølle (efterfølgende nævnt forslag 1). Herefter var beslutningen, at Toubro Børneby skulle lukkes (efterfølgende nævnt forslag 2). Nu er situationen så, at begge muligvis står for skud, såfremt man ikke kan lave et bæredygtigt tilbud (efterfølgende nævnt forslag 3). Den skoleenhed der ikke lukker skal anvendes til andre formål, herunder en af afdelingerne i Djurslandsskolen. Vel og mærke hvis lokalerne er egnet til formålet. Det betyder, at uanset hvilket sted skoletilbuddet forsætter, så vil der være en drift omkostning for Norddjurs Kommune det andet sted. Dermed kan driftsomkostninger omkring placeringen ikke vægte højt i beslutningen omkring placering af skoletilbuddet ved TB eller BM. Dialogen mellem TB og BM I forslag 1 og forslag 2 har der ikke været den store dialog mellem børnebyerne. Under høringsrunden på forslag 1 hvor BM skulle lukkes har BM forsøgt at indlede dialog med TB. Men TB har ikke været aktive på denne del. Under høringsrunden på forslag 2 hvor TM skulle lukkes har der ikke været indledt dialog mellem nogle af parterne. Perioden har været meget kort, hvorfor det nok ikke har været muligt. Under høringsrunden på forslag 3, som er den periode vi er i nu, hvor forligspartierne i KB træffer den endelige beslutning om placering den , har der været en række møder, hvor BM og TB med deres respektive repræsentanter har diskuteret punkter, hvor man kan opnå enighed om, vedrørende et bæredygtigt tilbud syd i kommunen. Vi har deltaget i en række af møderne, og vores fornemmelse under disse møder er, at hverken repræsentanterne fra TB eller BM kunne støtte op omkring en placering, der ikke var deres eget område. Det er sagt både direkte og indirekte igennem de 2 dage, hvor der var møder

161 Omkring disse møder vil vi også stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt så tidligt i processen, at sætte TB og BM sammen og blive enige om noget væsentligt tankerne omkring placering fylder ganske enkelt for meget. Skulle man endelig have en god dialog omkring punkter, hvor man kunne komme til enighed, så ville en god forberedelse fra mødeafholder (NK) være nødvendigt. Der var nærmest lagt op til et møde uden punkter på dagsordenen men med en temaoverskrift der hed ting man kan blive enige om. Det blev forventeligt en diskussion om alt andet ja pænt var det ikke. Bæredygtighed Dette har været en proces, hvor man på forhånd vidste, at man nok ikke ville blive enige om placeringen. Alligevel var der en stribe punkter, hvor begge parter kunne blive enige. Men hele dialogen bar præg af, at der endnu ikke var truffet beslutning om placering. Hverken BM eller TB ønsker at samarbejde med den anden part. Bestyrelsen fra BM har officielt meddelt, at man ikke støtter op om valget, såfremt dette bliver i TB s lokaler. Dette begrundet med, at man ikke vurderer, det er et langsigtet bæredygtigt valg (argumentation findes i BM s høringssvar). Dette er naturligvis ikke velmodtaget af TB og deres område. Det forstår man godt set fra deres side, MEN den eneste forskel på TB og BM er, at BM har meddelt det officielt på skrift. Det vi har været vidne til igennem den seneste tid er, at holdningen er eksakt den samme fra TB og området, det er bare ikke meddelt af officielle kanaler. Placering BM eller TB argumenterne er de samme, men vægter måske ikke lige. Problemet og udfordringerne opstår i vores optik, da rigtig mange af argumenterne, herunder fordele, ulemper og konsekvenser fra begge sider, er de samme. Det gør ikke valget omkring placering nemmere. Temaerne der diskuteres er bl.a. børnene, erhvervslivet, lokalsamfundet osv. Efter vores mening er det væsentlige i denne diskussion børnene. Det er altovervejende en beslutning der vedrører børnene, da det er dem der står på mål i denne debat. Dermed må børnene være i fokus, når der diskuteres bæredygtighed. Alt andet har også plads i diskussionen men det er børnene der skal være i centrum for den endelige beslutning omkring et bæredygtigt skoletilbud syd i NK. Økonomien i forslagene I Del 2 under afsnittet Økonomien på side 9 er en redegørelse af de enkelte forslag. Det er ikke uvæsentlig læsning. Hovedkonklusionerne opsummeres i dette afsnit. Økonomien, og et bæredygtigt skoletilbud, er udmeldt af kommunen, som afgørende for en beslutning. Der er påvist, at BM er billigere end TB igennem alle forslagene. Forudsætningerne og argumenterne er langt hen ad vejen de samme i alle forslagene. I alle forslagene er også indregnet den meromkostning der vil være ved at flytte specialklasserne til Grenaa, men også den påvirkning der er ved forældrenes alternative valg til det bæredygtige tilbud syd i NK. Afledte effekter ved manglende bloktilskud og øvrige forsørgelsesomkostninger til afskediget og manglende skatteindtægter til afskediget personale er ikke indregnet i forslagene. Der er ganske enkelt for mange ukendte faktorer i NK s udspil i disse. Som det fremgår af Del 2 under afsnittet Økonomien på side 9, så er det umuligt at lave et sammenligningsgrundlag af de enkelte forslag fra NK. Årsagen er, at NK ikke har offentliggjort dokumentation på deres beregninger. Men en opsummering kunne se sådan ud: 143 6

162 Forslag 1: Besparelsen ved at flytte BM til TB (side 9) Tallene er som følger: Kommunens vurdering: Besparelse 8 mio./år BM Støtteforeningens vurdering: Omkostning 11. mio./år Så konklusionen er klar det er ikke bæredygtigt, at flytte almenskolen fra BM til TB, ligesom der ikke vil bæredygtigt, at flytte specialklasserne til Grenaa. Forslag 2: Besparelsen ved at flytte TB til BM (side 9) Tallene er som følger: Kommunens vurdering: Besparelse 8 mio./år BM Støtteforeningens vurdering: Besparelse er minimum 1,8 mio./år mindre. Dvs. samlet 6,2 mio./år Ud fra støtteforenings beregninger er der yderligere besparelser, hvis man sammenholder det med spareforslag 1. Disse er potentielt stadig en merbesparelse på 2,3 mio./år ved at flytte TB til BM, og beholde specialklasserne på BM. Som det fremgår af Del 2 under afsnittet Økonomien på side 9 er en redegørelse af de enkelte forslag, så er det er umuligt at lave et sammenligningsgrundlag af de enkelte forslag fra NK. Årsagen er, at NK ikke har offentliggjort dokumentation på deres beregninger. Men med alle de afledte effekter, så er vi ikke i tvivl, som det også vil fremgå af forslag 3. Forslag 3: Skoletilbud placeres syd for Grenaa med elever fra Toubroskolen og Mølleskolen (side 10) Tallene er som følger: BM -> til TB Pr år. TB -> BM uden SK Pr år. TB -> til BM med SK Pr år. Forslag 3 (KB) 8,500 8,500 8,500 Specialklasserne 0,000 0,000 1,800 omkostning alternativ valg -9,470-2,450-2,450 Nettobesparelse -0,970 6,050 7,850 Det fremgår tydeligt, at uanset om alternativet hedder TB til BM med eller uden specialklasserne, så er det økonomisk mest bæredygtigt, at flytte TB til BM. Der vil være en minimumbesparelse på 6,05 mio./år. ved at arbejde videre på BM s placering. Ved at bibeholde specialklasserne, så bliver besparelsen 1,80 mio./år. større, samlet 7,85 mio./år. I forhold til specialklasserne, så er der i alle forslag en potentiel besparelse selvom omkostningen endnu ikke er ført ud i livet. Men det kan man jo håbe NK snart forstår pointen i ikke at gøre. Det er os ubegribeligt, at KB i NK ønsker at flytte specialklasserne til en stor skole i Grenaa KB har ikke fremlagt beskrivelser på denne del endnu, herunder placering, forhold osv. Derfor kan det være svært at udtale sig om noget. Dog er rygterne, at specialklasserne skal rummes på Vestre Skole. En stor skole, som ikke umiddelbart har optimale rammer for disse børn. Det gælder sig både i dagligdagen, da de ikke trives i store rammer, men også da de ikke har SFO eller noget til disse børn. Ved at gøre dette, så laver man endnu et eksperiment, hvor der er stor usikkerhed omkring økonomien og omkring de konsekvenser som følger af beslutningen. Derfor må alle begrundelser på KB s forslag afspejle denne uenighed omkring flytning af specialbørnene

163 Dette også som følge af, at men reelt ikke mener der er forbundet nogen egentlig økonomisk besparelse på det. Hvorom alting er, så viser alle beregninger, at BM er det mest økonomiske bæredygtige tilbud syd i kommunen. Så hvorfor arbejde videre med andre alternativer? Endegyldig konklusion Så hvorfor arbejde videre med andre alternativer end at bibeholde placeringen i BM? Det må alene bero på, at KB mener at erhvervslivet, lokalsamfundet, geografisk placering vægter højere end børnene! Hvis KB peger på TB, så kan det ikke være det bæredygtige skoletilbud og økonomien der er det væsentlige i deres valg. Vi har i dette høringssvar ud fra såvel bløde værdier, som økonomiske faktuelle beregninger anbefalet, at det bæredygtige skoletilbud fremadrettet ligger i BM hvor også specialklasserne bibeholdes. Alt andet vil være omsonst når man kigger på bæredygtig økonomi og skoletilbud til børnene. Alle argumenter er fremlagt tidligere i høringssvaret, så hvis man forsat er i tvivl efter at have læst hertil ja så må anbefalingen være at læse det hele igen inkl. Del 2 af dette høringssvar. Vi har ikke noget at anfægte omkring lokalsamfundet i Trustrup, Lyngby eller bysamfundene omkring disse. Alt ønsker er at 8570 bistår med eller uden en skole. Vi ønsker alene at sikre et bæredygtigt skoletilbud syd i NK. Vores håb med dette høringssvar er derfor at fremhæve budskabet 145 8

164 Del 2 KB s 3 forslag til ny skolestruktur Nedenfor skitseres indholdet til de enkelte spareforslag med indhold og sparebeløb til en ny skolestruktur syd i NK. Forslag 1: Toubroskolen og Mølleskolen samles til en Børneby fysisk placeret i Toubroskolens bygninger. Børn fra Fuglsangkvarteret indgår i skoledistrikt Øst (Grenaa). (2019: -2,3 mio. kr., 2020: -6,8 mio. kr.) Samtidig flyttes daginstitutionen med Mølleskolen til Toubroskolens lokaler og sammenlægges med daginstitutionen på den nuværende på Toubroskolen. (2019: -0,2 mio. kr., 2020: -0,7 mio. kr.) Specialklasserækkerne på Mølleskolen flyttes til skoledistrikt Grenaa. (2019: -0,2 mio. kr., 2020: -0,7 mio. kr.) Forslag 2: Specialklasserækkerne på Mølleskolen flyttes og samles med specialrækkeklasserne i Grenaa. (2019: -0,1 mio. kr., 2020: -0,35 mio. kr.) Specialskolekørsel effektiviseres, når specialrækkeklasser samles i Grenaa. (2019: -0,15 mio. kr., 2020: -0,4 mio. kr.) Toubroskolen lukkes og eleverne flyttes til de øvrige undervisningsenheder i distrikt Øst. (2019: -2,3 mio. kr., 2020: -6,9 mio. kr.) Daginstitutionen i Toubro bibeholdes og videreføres sammen med Mølle-daginstitutionen. (2019: -0,1 mio. kr., 2020: -0,3 mio. kr.) Forslag 3: til beslutning : Desuden etableres der indskoling og mellemtrin (0.-6. klasse) i et skoletilbud, der placeres syd for Grenaa, og som kan rumme de nuværende elever fra Toubroskolen og Mølleskolen, som bor syd for Grenaa. (2019: -2,3 mio. kr., 2020: -6,9 mio. kr.) Effekt af klasseoptimering på klassetrin, når Grenaa ses som ét samlet skoledistrikt. (2019: -0,2 mio. kr., 2020: -0,7 mio. kr.) Specialklasserækkerne på Mølleskolen flyttes og samles med specialrækkeklasserne i Grenaa. (2019: -0,1 mio. kr., 2020: -0,35 mio. kr.) Specialskolekørsel effektiviseres, når specialrækkeklasser samles i Grenaa. (2019: -0,15 mio. kr., 2020: -0,4 mio. kr.) De to daginstitutionstilbud i Toubro og på Mølle bibeholdes og videreføres i fællesskab. (2019: -0,1 mio. kr., 2020: -0,3 mio. kr.) Økonomien Forslag 1: Besparelsen ved at flytte BM til TB I den oprindelige aftale om en ny skolestruktur fremlagde støtteforeningen for BM et høringssvar, hvor man udfordrede KB på økonomien i spareforslaget. Kommunens vurdering: Besparelse 8 mio./år BM Støtteforeningens vurdering: Omkostning 11. mio./år Der var mange forudsætninger, der ikke var indregnet i NK s spareforslag, så hele øvelsen omkring at spare nogle penge blev til en reel omkostning. I BM s beregning er der fremlagt dokumentation for, at det vil koste NK 19 mio. om året i forhold til deres forventninger til spareforslaget. BM redegjorde endvidere for, at ved at flytte TB til BM, så ville man opnå en besparelse på 8,5 mio./år. (inkl. Specialklasserne) Så konklusionen var entydig det er ikke bæredygtigt, at flytte almenskolen fra BM til TB, ligesom der ikke vil bæredygtigt, at flytte specialklasserne til??? i Grenaa. Resultatet af høringsrunden til forslag 1 endte derfor med at KB valgte BM fremfor TB. Forslag 2: Besparelsen ved at flytte TB til BM I 2. runde skulle TB flyttes til BM. Specialklasserne skulle flyttes til et ukendt sted i Grenaa. Kommunens vurdering: Besparelse 8 mio./år 146 9

165 BM Støtteforeningens vurdering: Besparelse er minimum 1,8 mio./år mindre. Dvs. samlet 6,2 mio./år 1 Dvs. at både NK og BMS mener, at der er penge sparet ved at flytte TB til BM. Men BMS s beregninger viser, at der ikke er nogen besparelse ved at flytte specialklasserne ind til et ukendt sted i Grenaa. Der koster godt 1,8 mio./år at flytte specialklasserne ind til Grenaa, og dertilhørende anlægsomkostninger for at gøre det en smule velegnet til formålet. Følsomheden ved blot at miste ét barn er stor i specialklasserne. Så hvorfor vil NK gøre dette? Hvorfor vil NK lave et eksperiment, når det tilbud på BM der eksisterer allerede virker? Ja det er fordi man forventer at kunne spare lidt på transport. Men et eksperiment på børn for at spare på transport giver vel ikke mening? Og dertil stiller BMS tvivl om forudsætningerne i deres forslag ved at flytte specialklasserne er til stede. Dels: skal der anlægsinvesteringer til (beløbet hertil er ukendt, men kommunen har ikke råd) passer rammerne ikke til børn med særlige behov. (omkostningen hertil er en del af den manglende besparelse BM har påvist) Vil en del af den DNA (kultur og koncept) der er i BM ikke fungere, som den gør i dag, uden specialklasserne (omkostning ukendt) BMS redegjorde under 1. høringsrunde (forslag 1) for, at ved at flytte TB til BM og bibeholde specialklasserne i nuværende form, så ville man opnå en besparelse på 8,5 mio./år. Denne skal sammenholdes med BMS s vurdering i forslag 2 på 6,2 mio./år. Ud fra BMS s beregninger er der derfor, hvis man sammenholder det med spareforslag 1, potentielt stadig en merbesparelse på 2,3 mio./år ved at flytte TB til TM, og beholde specialklasserne på BM. I forslag 2 vil der samlet set være et økonomisk bæredygtigt tilbud på BM i forslagets udgangspunkt. Ved at bibeholde specialklasserne vil det dog være endnu mere økonomisk bæredygtigt. Forslag 3: Skoletilbud placeres syd for Grenaa med elever fra Toubroskolen og Mølleskolen I nuværende forslag regner NK med at der er en besparelse på 8,5 mio./år ved at lade TB og BM indgå i distrikt øst. Dette uanset om placeringen af en skole ligger i TB eller BM. 2 Men det man kan sige er, at specialklasserne forsat skal flyttes. Såfremt valget ender med et skoletilbud på TB, så gælder de afledte effekter og fejlberegninger forsat fra forslag 1. Dvs. bl.a. at nogle af forældrene på BM og TB vælger andre alternativer osv. Dermed må argumenterne i forslag 3 være de samme som i forslag 1 og forslag 2, da specialklasserne også indgår i disse forslag. Henvisning til tallene og argumenterne kan derfor læses i disse. Ved vurdering af forslag 3 sammenlignet med forslag 1 og forslag 2, så er konklusionen af forslag 3 afhængig af, hvor placeringen skal være. Hvis den skal være på TB, så kan specialklasserne ikke rummes her. Dermed ingen ekstra besparelse Hvis den skal være på BM, så kan specialklasserne rummes her. Dermed ekstra besparelse på 1,8 mio./år. 1 Generelt er det svært at tolke på NK beregninger på forslag 2, da der ikke er udleveret nogle konkrete tal, der beskriver forudsætningerne til beregningerne i spareforslaget. Derfor må en vurdering bero på residualbetragtninger på de ændringer NK har mellem forslag 1 og forslag 2. 2 Hvorvidt beregningerne er korrekte kan være tvivlsomme, men også svære at svare på. Der er ganske enkelt ikke nogen konkrete tal der beskriver forudsætningerne til spareforslaget. Derfor må en vurdering bero på residualbetragtninger på de ændringer NK har mellem forslag 1, forslag 2 og forslag

166 Dertil er påvirkningen af forældres valg af skoletilbud i Syddjurs, friskole/privatskole eller andre skoler i kommunen end de er tiltænkt også afgørende for regnestykket. Fordelingen af svarene fra forældrene omkring skolevalg, såfremt BM skulle flyttes til TB er således: Resultat undersøgelse Udenfor NK Friskole i NK Friskole udenfor NK Anden skole i NK Toubro Sum Fordeling 50,4% 5,6% 0,4% 18,4% 25,2% 100,0% I høringssvaret fra BMS omkring forslag 1 har dette en voldsom effekt. For at belyse denne effekt i forslag 3, så laves følgende en oversigt, som viser den økonomiske omkostning for NK, såfremt fordeling er den samme uanset om placeringen er TB eller BM. NK omkostninger vedr. skolevalg Elever der vælger skole udenfor kommunen Elever der vælger friskole Elever der vælger skole indenfor kommunen SAMLET HELÅRLIG OMKOSTNING Kommunens forslag (Børneby Mølle til Toubro) BM vurdering (Børneby Mølle til Toubro) BM vurdering (Toubro til Børneby Mølle) 0,00 8,96 2,32 0,00 0,51 0,13 0,00 0,00 0,00 0,00 9,47 2,45 Som det fremgår af oversigten, så koster det NK 9,47 mio./år at flytte BM til TM, og 2,45 mio./år at flytte TM til BM, når man indregnet effekten af forældrenes valg af placering af børnene i andre alternativer end de er tiltænkt. Dvs. det koster næsten 4 gange så meget i afledte omkostninger på almenskolen, at vælge TB fremfor BM. Der er en reel besparelse på 7,02 mio./år for NK ved at placere skolen på BM. Så en overordnet vurdering ved forslag 3 er, at der forsat vil være merbesparelse samlet set ved at lave et bæredygtigt skoletilbud i BM, da: specialklasserne giver en besparelse ved at lade dem blive på BM. omkostningen på effekten ved forældrenes valg på TB og BM er væsentlig højere ved at flytte BM til TB. (følsomheden er kalkuleret ens i forslag 3, og antallet er større på BM end på TB). Samlet set, så er vores vurdering omkring økonomien, at det har følgende nettopåvirkning: BM -> til TB Pr år. TB -> BM uden SK Pr år. TB -> til BM med SK Pr år. Forslag 3 (KB) 8,500 8,500 8,500 Specialklasserne 0,000 0,000 1,800 omkostning alternativ valg -9,470-2,450-2,450 Nettobesparelse -0,970 6,050 7,850 Det fremgår tydeligt, at uanset om alternativet hedder TB til BM med eller uden specialklasserne, så er det økonomisk mest bæredygtigt, at flytte TB til BM. Der vil være en minimumbesparelse på 6,05 mio./år. ved at arbejde videre på BM s placering. Ved at bibeholde specialklasserne, så bliver besparelsen 1,80 mio./år. større, dermed samlet en besparelse på 7,85 mio./år

167 Nr. 116 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 12. september / /Høringssvar vedr. 1. behandling Budgetaftale Børneby Mølles bestyrelse Høringssvar vedr. udkast til 1. Budgetaftale og forslag til ny skole- og dagtilbudsstruktur i Norddjurs kommune. Børneby Mølles bestyrelse afgiver hermed sit høringssvar til Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse i forbindelse med foreslåede besparelser på skole- og dagtilbudsområdet. Bestyrelsen undrer sig over, at Norddjurs kommune er havnet i så vanskelig en økonomisk situation, og at det ikke er blevet opdaget tidligere af embedsmænd og politikere under budgetkontroller. Denne situation afstedkommer meget store konsekvenser for kommunens borgere, og på skole- dagtilbudsområdet berører det i mere eller mindre omfang alle. Bestyrelsen anerkender behovet for at skære på omkostningerne generelt i Norddjurs Kommune pga. den økonomiske situation kommunen er kommet i. Herunder anerkender bestyrelsen, at det bør undersøges, om der kan findes alternative løsninger. Derfor: Respekter demokratiet: Forældrene HAR valgt Børneby Mølle. Bevar Børneby Mølle - og respekten... Så mange kan ikke tage fejl, over 2000 underskrifter for at bevare Børneby Mølle. Børneby Mølle er en meget velfungerende enhed, med et stabilt børnetal i skole og børnehave, med en god økonomi samt en stabil medarbejderstab. At skabe sådan en velfungerende enhed kræver et stort samarbejde igennem mange år mellem børn, forældre, lokalbefolkning, Støtteforening, Tænketank, bestyrelse og personale, for at skabe denne ånd og kultur. Denne lokale kultur splittes, hvis Børneby Mølles lukkes. Forældre og børn siger: Bevar Børneby Mølle, I splitter vores hjerter. Denne kultur kan ikke bare flyttes til et andet sted, kulturen sidder i murstenene. Forældre udenfor skole- og dagtilbudsdistriktet tilvælger Børneby Mølle bl.a. pga. kulturen, sammenholdet, det faglige niveau og enhedens størrelse. Ligeledes vælger forældre, at deres børn skal gå i Børneby Mølle, som et alternativ til at gå i en stor enhed, og pga. børnebyens attraktive placering lige udenfor Grenå. Børneby Mølle består af børn fra land og by. Befolkningsprognosen fra i Norddjurs kommune og Boligbyggeprogram viser den forventede befolkningsprognose og den forventede tilgang af boliger. Tallene ser således ud for perioden i de enkelte skoledistrikter: Allingåbro (12), Auning (83), Glesborg (58), Kattegat (181), Langhøj (32), Mølle (54), Rougsø (39), Toubro (15), Vestre (20), Ørum 149 1

168 (23). I alt en tilgang af boliger på 517 fra Her ses det, at der kalkuleres med en stor udbygning i Børneby Mølles distrikt. Elevtalsudvikling fra viser, at Mølleskolen er den eneste skole, med en positiv elevtalsudvikling på 1,4%. Udviklingen på alle skoledistrikter ligger mellem 40,2% og +1,4%. Undervisningseffekt og trivsel på skolerne i Norddjurs kommune viser, at Mølleskolen har den største undervisningseffekt, hvilket vil sige, at Mølleskolen giver eleverne det største faglige løft. Med hensyn til trivsel ligger Mølleskolen som den 4. bedste, kun overgået af tre børnebyer; Anholt, Allingåbro og Langhøjskolen. Børneby Mølle har en meget stor forældreopbakning og en Støtteforening, som aktivt gør en meget stor indsats for børnene. At lukke en skole med 179 skolebørn og 56 børnehavebørn (i alt 235 børn, excl. dagplejen) og bevare en skole med 60 skolebørn og 45 børnehavebørn (i alt 105 børn excl. dagplejen) pga. letbanen virker derfor fuldstændig uforståeligt. På borgermøde i Ørum vedr. Budget 2019 svarede borgmester Jan Pedersen på spørgsmål. Han sagde bl.a., at der ikke foreslås en model med Mølle - Toubro som et fælles børneby distrikt (som det er foreslået i de andre børnebyer) alene skyldes, at Toubro Børnebys børnetal var for lille. Børneby Mølle foreslås altså lukket fordi Toubro Børnebys børnetal er for lille, og fordi Toubro Børneby er første stop i Norddjurs kommune på letbanestrækningen. Mage til molbohistorie skal man lede længe efter, og endnu værre bliver det, når Norddjurs kommunes befolkningsprognose med kommunens forventede boligbyggeprogram viser, at der forventes bygget 15 nye boliger i distrikt Toubro og 54 nye boliger i distrikt Mølle i perioden fra , dette til trods for at letbanen kører. Bestyrelsen støtter følgende forslag i oplægget: Der skal handles på baggrund af kommunens økonomiske situation. En ny organisering kan give god mening pga. kommunens dårlige økonomiske situation. Den nye organisering bibeholder Norddjurs kommunes intention om at have skoler og børnebyer, hvor børnebyerne videreføres på fødeskolerne. Målet for Norddjurs kommune må være at tiltrække ressourcestærke familier, herunder børnefamilier, for at øge skattegrundlaget. Bestyrelsen har følgende kommentarer til oplægget: En besparelse af denne størrelse (med et mål på over 40 mio. kr. på Børne- og ungdomsudvalgets område) vil give meget forringede vilkår for børn, forældre og personale i Norddjurs kommune. Generelt giver det ikke mening at stille forslag om at flytte specialbørn med specifikke vanskeligheder fra små- til store enheder, da disse børn trives markant bedre i små enheder. Folkeskoleforsker Andreas Rasch-Christensen fortalte på TV2 Østjylland fredag den , at det kan blive en dyr løsning på den lange bane at flytte specialbørn med specifikke vanskeligheder. Besparelsesforslaget giver ikke den nødvendige besparelse, og derfor vil der efterfølgende komme nye besparelsesforslag med evt. nye strukturændringer til følge. Hermed risikerer børn og forældre, at de igen skal flytte skole/daginstitution, med stor usikkerhed til følge

169 Usikkerheden om skolestruktur/dagtilbudsstruktur, skattestigning og store økonomiske besparelser på både børn- og ældreområdet trækker bestemt ikke flere børnefamilier til Norddjurs kommune. Generelt er det vores opfattelse, at letbanen ikke giver et kæmpe tilflytningsboom til Trustrup/Lyngby området. Der har kørt tog igennem Trustrup i 141 år, siden Letbanen er bare et nyt tog, som har flere afgange og en anelse kortere kørselstid. Vi er af den opfattelse, at tilflyttere vil vælge at bosætte sig i Grenå i Hesselområdet, tæt på skov, strand og by og køre ca. 7 minutter mere med letbanen. På Nordbakken i Trustrup er der bygget 4 huse siden udstykning i På Hesselparken er der bygget 6 huse siden udstykning i I Ålsrode er der indenfor de sidste 5 år bygget 8 nye huse. Dette indikerer, at der er flere, der ønsker at tilflytte områderne i Ålsrode og Hessel ved Grenå. Ovenstående tal understøttes i Norddjurs kommunes Boligbyggeprogram for Reduktion af personale vil afstedkomme, at nogle gode medarbejdere med familie/børn er nødt til at se sig om efter et andet arbejde, evt. udenfor Norddjurs kommune. Hermed falder skattegrundlaget og dygtige medarbejdere flytter udenfor kommunen for at arbejde. Der sker altså det stik modsatte af, hvad vi borgere i Norddjurs kommune kunne ønske - at der kommer flere børnefamilier til kommunen. Usikkerhed omkring skole/dagtilbudsstrukturen kan afstedkomme, at børnefamilier vælger at flytte deres børn i friskole, privatskole eller til Syddjurs kommune (Rosmus). For mange er Børneby Mølle et bevidst tilvalg, og derfor har vi også et stabilt børnetal gennem de sidste 3 år, hvor alle andre skole/børnebyer i kommunen har nedgang. Et ordsprog siger: Lyt til forbrugerne, de har altid ret. Børneby Mølle har gode fysiske rammer både ude og inde, det gavner alle børn, og i særdeleshed børn i specialklasserne. Dagplejen I Børneby Mølle har skønne faciliteter til legestuen og ønsker på ingen måde at blive splittet i to. Vores styrke er mødet mellem land og by, også for de helt små borgere I kommunen. Børneby Mølles beliggenhed giver Møllehavebørnene rig mulighed for at komme på ture, både til Grenå, f.eks. i biografen, museum, trafikøvelse, bibliotek og til skov og strand med regionalbussen og på cykelture på den nyanlagte cykelsti. Møllehaven nyder gavn af sparring og vejledning fra den specialpædagogiske viden, vi har I specialcenteret. Bestyrelsen er usikre på om Skoledistrikt Øst, som er udset til at huse de eksisterende børn fra Børneby Mølles specialklasser, har den fysiske plads, der skal til for at give børnene optimale vilkår. I dag har de 5 specialklasser på Mølleskolen 8 lokaler til rådighed, så der kan laves holddelinger og pædagogen kan gå fra med enkeltelever. De fysiske rammer er af afgørende betydning for børnenes faglige og sociale udvikling samt muligheden for inklusion i den almene skoledel. Børnene i specialklasserne har deres egen skolegård med legeplads, men kan indgå i legen i almenskolen i det omfang de magter det. Bestyrelsen er bekymret for, om der kan skabes samme muligheder og rammer på Grenå skolerne. I budgetaftalen side 2 står Det er forligspartiernes første prioritet, at især ældreområdet, handicap og indsatsen for de svageste børn skal tilgodeses i en mere lempelig spareplan. Aftalepartierne er enige om, at når dette er afklaret inden 2. behandlingen tilpasses aftalen. Bestyrelsen er af den opfattelse, at indsatsen for de sårbare børn bestemt ikke tilgodeses ved flytning til større enheder. Børn med specifikke indlæringsvanskeligheder trives i små trygge og overskuelige rammer, som de har i Børneby Mølle. Alt andet lige, så 151 3

170 er der mere uro og flere mennesker på store skoler. Børnene vil formodentlig være mere fristet af at forlade skolen, da byen er lige udenfor døren. Forældre fortæller, at deres børn med så store vanskeligheder trives bedre i små rammer. Vi håber ikke, at mursten sættes over pædagogik. FAKTA: Befolkningsprognose i Norddjurs kommune. I en netop udsendt rapport fra Norddjurs kommune vedr. befolkningsprognose for står der: Befolkningsprognosen for vil blive anvendt som grundlag for den kommende budgetperiode , hvor mængdereguleringerne på de enkelte udvalg vil blive beregnet på baggrund af prognosetallene. Det er opløftende at læse, at befolkningstallet i 2017 steg med 98 personer. Prognosen havde forventet et fald 98 personer. Prognosen sidste år skød derfor 196 personer for lavt. De sidste to år 2016 og 2017 har befolkningsudviklingen været mere positiv end forventet, til trods for at der er sket et lille fald. Befolkningsprognosen for 2018 forventer et fald på 58 personer, svarende til fald på 0,1% og befolkningsprognosen for forventer et fald på 70 personer, svarende til et fald på 0,2%. Der forventes et fald i aldersgrupperne 6 25 år og år, mens der forventes en stigning i de resterende aldersgrupper, bl.a. en stigning på 5,3% i aldersgruppen år. Håbet må være, at denne aldersgruppe har/får mange børn. Af befolkningsprognosen fremgår i Befolkningsudviklingen i skoledistrikterne , at indenfor de enkelte skoledistrikter er der ikke de store udsving i antal indbyggere i budgetperioden. Der forventes en stigning i skoledistrikterne Anholt, Auning og Kattegat på henholdsvis 2,5%, 1,3% samt 1,5%. Der forventes et fald i de øvrige skoledistrikter, hvor den største procentvise nedgang forventes at ske i Toubro skoledistrikt med 1,9%. I befolkningsprognosens Boligbyggeprogram ses den forventede tilgang af boliger i perioden Det forventede nybyggeri baseres på kommunens forventninger til salg af egne grunde samt øvrige udviklingsplaner for kommunen. Tallene ser således ud for perioden for de enkelte skoledistrikter: Allingåbro (12), Auning (83), Glesborg (58), Kattegat (181), Langhøj (32), Mølle (54), Rougsø (39), Toubro (15), Vestre (20), Ørum (23). I alt en tilgang af boliger på 517 fra Her ses det, at der kalkuleres med en stor udbygning i Børneby Mølles distrikt. Hele boligprognosen ses, ved at klikke på følgende link:

171 Skema 1. Elevtalsudvikling fra i Norddjurs kommune. Nedenstående skema viser elevtalsudviklingen i perioden fra Det samlede fald i elevtal i Norddjurs kommune er på 7,6 %. Mølleskolen har som den eneste skole haft en procentvis fremgang set over de seneste tre år og bestyrelsen stiller sig undrende over for, at man ikke ønsker at drifte på det som fungerer. Dertil er bestyrelsen enige i den udmelding, som kommunalpolitiker Jens Meilvang udtalte på kommunalbestyrelsesmødet den : Det er et forkert signal at sende at lukke noget som fungerer. Allingåbro Anholt Auning Glesborg Kattegat Langhøj Mølle Rougsø Toubro Vestre Ørum Norddjurs elevtal excl. speccialklasser Stigning/fald i elevtal Stigning/fald i -1,6% -7,7% -13,6% -20,9% -5,9% -7,4% +1,4% -1,1% -40,2% -0,1% -6,7% -7,6% % Antal elever i specialklasser Faktiske elevtal incl. specialklasser Ovennævnte tal for 2018 er udsendt af Norddjurs kommune den (så der kan være få forskydelser pr. dags dato) og tallene fra 2015 er tidligere udsendt af Norddjurs kommune. Tallene er excl. 10. KCD og Djurslandsskolen. Skema 2. Undervisningseffekt og trivsel på skolerne i Norddjurs kommune. Ved at klikke på nedenstående link kan man se alle skolers undervisningseffekt og trivsel på skolerne i Norddjurs kommune. Skole Trivsel Undervisningseffekt Mølleskolen 3,725 0,2 Allingåbroskolen 3,800 Anholt 4,300 Auning Skole 3,525 0,0 Gjerrild-Bønnerup Friskole -0,3 Glesborg Skole 3,325 Langhøjskolen 3,750 Norddjurs Friskole 0,1 Rougsø Skole 3,575 Kattegatskolen, Skolebakken 3,550 Skolen.com -0,1 Toubroskolen 3,400 Vestre Skole 3,675 Kattegatskolen, Åboulevarden 3,650-0,1 Ørum Skole 3,550 0,0? Undervisningseffekten fortæller om elevernes faglige udvikling, her ligger Mølleskolen med en undervisningseffekt på 0,2, hvilket vil sige, at Mølleskolen giver eleverne et fagligt løft, altså over det forventede (som er på 0). Ørum skole står med to forskellige resultater, derfor er der sat et spørgsmålstegn. Her ligger Mølleskolen som den bedste i Norddjurs kommune af de skoler, der har indberettet det

172 Trivsel indeholder social trivsel, faglig trivsel, ro og orden, støtte og inspiration. Her ligger Mølleskolen som den 4. bedste, overgået af andre børnebyer Anholt, Allingåbroskolen og Langhøjskolen. Skema 3. Elevtal Børneby Mølle - børn i distrikt opdelt i by/land og børn der kommer udenfor distrikt. Antal Børn eget bydistrikt Børn eget landdistrikt Børn udenfor distrikt Toubro Vestre Kattegat Syddjurs Dagpleje Børnehave årg årg årg årg årg årg årg Skolebørn I alt incl. dagpleje og børnehave Ovennævnte skema indeholder ikke de 30 børn, som går i specialklasserne. Skemaet viser, at Børneby Mølle har børn fra Toubro (27), Vestre (10), Kattegat (19) og Syddjurs kommune (4). Skolen har elever fra Toubro (20), Vestre (9), Kattegat (11) og Syddjurs kommune (3). Af dette fremgår det tydeligt, at Børneby Mølle er en enhed, der bliver tilvalgt af forældre, også udenfor Børneby Mølles distrikt, 60 - Forældre og børn VIL Børneby Mølle. Skema 4. Udgift pr. elev i almen skolen - budget Kommunal udgift pr. elev i almenskolen i gennemsnit: Kommunal udgift pr. elev i privat-/friskole: Kommunal udgift hvis et barn går i skole i en anden kommune kr kr kr. Skole Gennemsnitspris Kl. Center Auning Skole Kattegatskolen Vestre Skole Rougsøskolen Allingåbroskolen Langhøjskolen Ørum Skole Glesborg Skole Toubroskolen Mølleskolen Anholt Skole Ovennævnte tal er udgift pr. elev i almen skolen, oplyst af forvaltningen. På hjemmesiden Står der: Norddjurs Kommune bruger årligt kr. i gennemsnit per folkeskoleelev - Det er en relativ lav udgift og faktisk den 48. laveste blandt de 98 danske kommuner

173 Vi mener faktisk, at udgiften pr. elev i Mølleskolen ( kr.) er flot og specielt i forhold til Toubroskolen ( kr.) Høringsmateriale. Bestyrelsen undrer sig over høringsmaterialet, da vi mener, at der er flere ting, der ikke er taget højde for. Scenarierne er lavet ud fra matematik, hvor børn puttes ind i regneark. Til trods for regnearkene, så kan vi som bestyrelse f.eks. ikke se, hvor mange elever, der forventes at starte på Toubroskolen, hvis Mølleskolen lukkes og om der er taget højde for, at nogle elever bruger det frie skolevalg og tager til Grenå, Syddjurs, privatskoler mm. Derfor har bestyrelsen selv undersøgt dette vha. et spørgeskema. Denne undersøgelse bliver belyst i skema 6. Der vil være en lang række usikkerhedsmomenter omkring antal klasser, hvis elevtallet i sammenbragte klasser ligger imellem elever, bliver det så til en eller to klasser i virkeligheden pga. af evt. flytninger af børn/familier? Kan skolerne rumme klasserne med denne usikkerhed? Det kan måske give en usikkerhed på 3 5 klasselokaler på en skole, som i værste fald skal etableres. Det fremgår ikke, hvor Mølleskolens specialklasser tænkes placeret på den sammenbragte Kattegatskole (Vestre og nuværende Kattegatskole). Er der etableret en speciel skolegård/legeplads til specialklassebørnene på disse skoler, eller skal det efterfølgende etableres? Skal det etableres, så kommer der nemt en ekstraudgift på kr. Ydermere har disse børn med specifikke vanskeligheder også brug for små rammer, en SFO der indrammer deres behov og særskilt fra normalmiljøet. Er der taget højde for disse konkrete og nødvendige faciliteter til disse sårbare børn, som alle er visiteret med hjemmel i loven til specialundervisning? Disse faciliteter skal være til stede, for at kommunen kan give disse børn et specialtilbud, som kommunen er forpligtet til at efterkomme, jævnfør gældende lovgivning. Dette er bekosteligt at få etableret og bestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved om kommunalbestyrelsen har gjort regnestykket færdigt i den forbindelse. Derved konstaterer bestyrelsen, at budgetforslaget ikke er tilstrækkeligt kvalificeret og vil give en væsentlig merudgift i forholde til blot dette ene aspekt, som omhandler flytningen af specialklasserækken. Bestyrelsen undrer sig over at forslag S301 hedder Børneby Mølle og Toubro Børneby samles til én børneby placeret i Børneby Toubros lokaler. Det er ikke at samle det i en børneby, men derimod at lukke Børneby Mølle. Hvorfor kaldes det ikke ved rette navn? Det fremgår ikke i høringsmaterialet, hvor meget fagpersonale, der er ansat på Toubroskolen, der forventes at skulle varetage undervisningen, hvis Mølleskolens landbørn skal på Toubroskolen. Det har vi selv måttet undersøge. Det fremgår derimod, at et antal personaler, svarende til Mølleskolens fagpersonale står uden arbejde, hvis forslag S301 gennemføres. Der er ikke taget højde for evt. manglende skatteindtægter ved reduktion i personalet. Det fremgår heller ikke, hvor mange der forventes at bosætte sig i Trustrup pga. letbanen mm. Disse samt en lang række andre usikkerheder kan meget nemt afstedkomme, at besparelserne slet ikke bliver i den størrelsesorden, som der er lagt op til i udspillet. Det er utilfredsstillende at høringsmaterialet er så uigennemsigtigt

174 Bestyrelsen har forholdt sig til en række scenarier: Bestyrelsen vil kommentere på forslag S301 og komme med alternative scenarier. 1) Børneby Mølle og Toubro Børneby samles til én børneby placeret i Toubro Børnebys lokaler (forslag S301). 2) Børneby Mølle og Toubro Børneby samles til én børneby placeret i Børneby Mølles lokaler. 3) Børneby Mølle bliver en afdeling af Kattegatskolen. 4) Toubro Børneby bliver en afdeling af Glesborg/Ørum. 5) Eleverne fra de tre skolebygninger i Grenå samles på to matrikler og Mølleskolen er et bynært alternativ. Scenarie 1: Børneby Mølle og Toubro Børneby samles til én børneby placeret i Toubro Børnebys lokaler. Bestyrelsen undrer sig meget over, at Børneby Mølle, som den eneste enhed foreslås lukket, og at de 249 børn (179 i undervisningsdelen, 56 i børnehaven og 14 i dagplejen), som er tilknyttet børnebyen, skal splittes og tilbydes at komme til Grenå eller Trustrup. Bestyrelsens kommentarer til forslag S301: Skema 5. Antal elever på Toubroskolen, hvis Mølleskolens landbørn vælger at starte på Toubroskolen pr Mølleskolen og børnehave Mølle landbørn Toubrobørn på Mølle Vestrebørn på Mølle Kattegatbørn på Mølle Syddjursbørn på Mølle Toubro antal børn Toubro, hvis alle markerede børn tilgår Toubro Børnehave årg årg årg årg årg årg årg Elever I alt incl. børnehave Hvis ovenstående scenarie (skema 5) føres ud i livet, så vil Toubroskolen have 156 skolebørn og 81 børnehavebørn, hvis alle Mølleskolens landbørn, børn fra Syddjurs og de elever fra Toubroskolen, som i dag allerede går på Mølleskolen, starter på Toubroskolen den (markeret med blåt i skemaet ovenover). Der er 73 elever fra Mølleskolens landdistrikt. Der er 3 elever fra Syddjurs. Der er 20 elever fra Toubro, som i dag allerede går på Mølleskolen. Eleverne som i dag går på Mølleskolen fra Vestre skole og Kattegatskolen, er ikke medregnet, da det forventes, at de tilflytter en byskole. 6. årgang på 21 elever fra Mølleskolen starter i 7. klasse på Kattegatskolen den

175 0. årgang pr på Mølleskolen vil være på min. 24 nye skoleelever. De går pt. i den ældste gruppe i Møllehaven, der kan desuden forventes et antal fra eget distrikt, som går i andre børnehaver, og der kan forventes et antal fra andre distrikter, der tilvælger Mølleskolen. Pt. er der 8 nye skoleelever til Toubroskolen pr Bestyrelsen har følgende kommentarer til dette scenarie: I forslag S 301 forventes der en besparelse på 8,093 mio. kr. ved at lukke Børneby Mølle. I dette forslag forventes det, at antallet af lærere/pædagoger, der er på Toubro, vil kunne dække undervisningen. Personalegruppen sammensættes af personale fra Børneby Mølle og Toubro og evt. andre. I dag råder Toubroskolen over 0. kl. samt sammenbragte klasser i årgang, årgang og årgang. Der er således 4 klasser med ekstra ressourcer. Hvis tallene holder, som skemaet ovenfor viser, så bliver der 7 klasser på Toubroskolen og i alt 156 børn i almenskolen. I spareforslaget forventes det, at det antal lærere og pædagoger, som der i dag er ansat på Toubroskolen, kan varetage undervisningen til trods for, at der kommer 96 flere elever på skolen. Bestyrelsen er helt uforstående overfor, hvis der ikke sættes ekstra ressourcer ind, til trods for de 96 elever. I dag er der 10,81 fuldtidslærere og 4,08 fuldtidspædagoger på Mølleskolen i almenskolen. Der er 7,32 fuldtidslærere og 1,26 fuldtidspædagoger på Toubroskolen. Med Folkeskolereformen skal eleverne fra årg. have 30 lek./uge og børnene fra årg. 32 lek./uge. Det giver i alt 216 lek./uge, der skal læses på Toubroskolen. En lærer underviser typisk 25 lek./uge og en pædagog har typisk 30 lek./uge. Hvis forvaltningens udregning skal anvendes, så betyder det, at 7,32 lærere skal undervise 183 lek. og 1,26 pædagoger kan undervise 37,80 lek., i alt 220,80 lek. Desuden skal der tillægges lek. til ITvejleder, biblioteksvejleder, trivselsvejledere, læsevejleder, matematikvejleder, impact coach, TR-frikøb mm. Disse ekstra opgaver anslås at beløbe sig til 4230 nettotimer, svarende til 2,5 lærerstilling. Tallene er taget ud fra, hvad Mølleskolen anvender i indeværende år med 149 elever i almenskolen. Der skal minimum kalkuleres med udgifter svarende til 2,5 lærere, svarende til ca. 1,2 mio. kr., som ikke fremgår af forslaget. Desuden skal der tillægges ressourcer til uddannelse, vikardækning samt specialundervisning og enkelt integreret støtte/kora-midler mm. Bestyrelsen mener derfor ikke, at den beregnede besparelse er rigtig. Dette underbygges af, at oprindelig budget for Mølleskolen 2018 er på kr. (149 elever) og Toubroskolens oprindelige budget 2018 er på kr. (61 elever). Forskellen er kr., som svarer til de 1,2 mio. kr. ovenover. Dette viser med al tydelighed, at den forventede besparelse ikke vil blive opnået. Forslaget vil betyde, at 249 børn i Børneby Mølle, heraf 179 skoleelever skal flyttes fra vante omgivelser. Bestyrelsen er derfor helt uforstående overfor, hvorfor 149 elever i almenskolen, 30 elever i specialklasserne og 56 børn i børnehaven skal flyttes/splittes, når man kan opnå en tilsvarende besparelse ved at flytte 60 elever og 45 børnehavebørn fra Toubro til Børneby Mølle, og dermed fastholde specialklasserne på Mølleskolen. Vi gentager, at lukke en skole med 179 skolebørn og bevare en skole med 60 skolebørn pga. letbanen virker derfor fuldstændig uforståeligt, også set i lyset af kommunens boligbyggeplaner

176 Usikkerhed omkring skole/dagtilbudsstrukturen kan afstedkomme, at familier med børn vælger at deres børn skal gå i friskoler eller flytter deres børn til Syddjurs kommune. Derfor har Børneby Mølles bestyrelse foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt Børneby Mølles børn. Spørgeskemaundersøgelsen lød således: Bopæl (Landdistrikt, bydistrikt eller udenfor Børneby Mølles distrikt/hvilket? Hvor går dit barn nu? (Niveau, klassetrin) Hvis Børneby Mølle lukker, hvilket skoletilbud vil du så vælge? Hvis dit barn ikke er i skolealderen d. 1/8 2019, hvilket tilbud vil du så vælge? Vil du være interessereret i en friskole? Der er 116 besvarelser, og disse repræsenterer 173 børn. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 126 elever ønsker at starte på Rosmus skole og 11 børnehavebørn ønsker at starte i børnehaven i Rosmus i Syddjurs kommune. 7 af eleverne, der har svaret, ønsker at starte på Toubroskolen, så Toubroskolen stiger fra 60 til 67 elever og 4 børnehavebørn fra Møllehaven ønsker at starte i Toubro børnehave, som stiger fra 45 til 49 børn ved lukning af Børneby Mølle. Dette er sammenfattet i skemaet herunder. Skema 6. Antal elever på Toubroskolen pr , ud fra Mølleskolens spørgeskemaundersøgelse Mølleskolen og børnehave Mølle landbørn Toubro børn på Mølle Vestrebørn på Mølle Kattegatbørn på Mølle Syddjursbørn på Mølle Toubro antal børn Toubro, hvis alle markerede børn tilgår Toubro ud fra spørgeskemaundersøgelse Børnehave årg årg årg årg årg årg årg Skolebørn I alt inkl. børnehave Bestyrelsen har følgende kommentarer til dette: I perioden fra er børnetallet på Toubroskolen faldet med 40,2% på trods af, at der i 2017 blev udarbejdet en handleplan. På Mølleskolen er elevtallet steget med 1,4%, se skema 1. I dag går der allerede 20 elever fra Toubroskolen på Mølleskolen og 7 børn fra Toubro Børneby går i Møllehaven, se skema 3. Det vil være meget uheldigt for kommunen, hvis lukningen af Børneby Mølle afstedkommer, at 126 elever vælger at flytte til Rosmus skole og 11 børnehavebørn vælger at flytte til Rosmus børnehave. En elev på Mølleskolen koster i gennemsnit kr., medens det vil koste kr. for Norddjurs kommune, hvis eleven overgår til Syddjurs kommune. Det er både dyrere og det

177 er ikke attraktivt for en kommune, hvis skoleelever og børnehavebørn går i skole og børnehave udenfor kommunen. Bestyrelsens skrækscenarie er, at Toubroskolen ender på en størrelse på under 100 elever. Den vil derfor ved kommende økonomiske svære tider være i farezonen for at lukke, og derfor kan børn, forældre og personale udsættes for endnu en usikker periode, og måske igen komme ud for et skole- eller dagtilbudsskift indenfor nogle få år. Det er en af de væsentligste grunde til, at Børneby Mølles forældre kigger mod Rosmus, som går fra klasse, så børnene evt. kun skal have dette ene skole- eller dagtilbudsskift. Hvis 126 elever søger mod Rosmus, så bliver overbygningen på Kattegatskolen ramt af faldende elevtal i fremtiden, som vil afstedkomme reduktion i personale og dermed mindre skatteindtægter og manglende bloktilskud. Hvis Mølleskolen lukkes, så forventer bestyrelsen at 6. årg. fra Mølleskolen, ikke at skal flytte med på Toubroskolen, da Mølleskolens elever ikke skal flyttes 2 gange, efter 5. kl. til Toubro og igen til Kattegatskolen efter 6. kl. Scenarie 2: Børneby Mølle og Toubro Børneby samles til én børneby placeret i Børneby Mølles lokaler. Skema 7. Antal elever på Mølleskolen, hvis Toubroskolens elever vælger at starte på Mølleskolen pr Børneby Mølle Toubro Børneby Toubrobørn til Ørum, Kolind, Rosmus, Grenå el. Mølle - Toubro, hvis alle Toubros børn går på Mølle Friskole Vuggestue Børnehave T-SFO årg årg årg årg årg årg årg Skolebørn I alt Børneby Forventet ca. 20 skolebørn. 310 Mølle incl. vuggestue og børnehave Ovennævnte tal er excl. specialklassebørnene på Mølleskolen, som forventes at være ca. 30 børn. Hvis Toubro børnebys 60 elever og 45 børnehavebørn overføres til Børneby Mølle, så ser tallet ud, som vist i ovenstående skema, 209 elever i almenskolen og 69 børn i børnehaven. Dagplejebørnene er ikke medregnet, da de forventes at blive I dagplejehjemmene. Man kan forvente, at nogle elever (måske ca. 1/3, svarende til 20 elever) vil vælge at gå i skole i Kolind, Ørum, Rosmus eller Grenå, så et realistisk tal vil være, at der bliver 189 elever plus ca. 30 elever i specialklasserne, i alt 219 elever på Mølleskolen og 60 børnehavebørn i Møllehaven. I skema 7 gælder samme bemærkning vedr. 6. årg., som i scenarie 1, skema 5, nemlig at 6. årg. bliver til 7. årg. på Kattegatskolen, men tallet erstattes af skolestartere, hvor vi forventer min. 24 elever fra Mølleskolen og 8 elever fra Toubroskolen den , i alt 32 elever

178 Bestyrelsen har følgende kommentarer til dette scenarie: Det vil betyde, at kun 60 elever fra Toubroskolen og 45 børn fra Toubro børnehave skal flyttes fra vante omgivelser, 105 børn i alt, i modsætning til 235 børn fra Mølle. Det er sund fornuft. Børnene fra Toubro Børneby kan rummes i Børneby Mølles lokaler samtidig med, at specialklasserne kan forblive på Mølleskolen/Børneby Mølle. Hvis tallene ovenfor i skemaet reduceres med et antal på 20 elever, som tager til andre skoler, så bliver der 9 klasser med 189 elever i almenskolen. Ud fra samme beregning, som i scenarie 1, så må det forventes, at der så skal undervises 276 lektioner. Dette vil kunne dækkes af 9,40 lærere og 1,62 pædagog samt 2,5 lærer til IT-vejleder, TR-frikøb, biblioteksvejleder, trivselsvejledere, læsevejleder, matematikvejleder, impact coach, samt ekstra ressourcer vikardækning og specialundervisning og enkelt integreret støtte/koramidler mm. Dette vil give en merudgift på 2,08 lærere og 0,36 pædagog i forhold til hvis Mølleskolens elever flyttes til Toubroskolen. Sammenlignes resultatet i skema 6, som viser at der vil blive 67 elever på Toubroskolen med skema 7, som viser at der vil blive 219 elever på Mølleskolen, viser det med al tydelighed, hvad der er bedst for eleverne og for Norddjurs kommunes økonomi. Til gengæld er der 126 elever fra Mølleskolen og 11 børn fra børnehaven, som ikke tager til Syddjurs kommune. Dette er en kæmpe fordel for Norddjurs kommune økonomisk, da familierne bliver i kommunen, med deraf øgede skatteindtægter. De sårbare børn i specialklasserne skal heller ikke flyttes og de 5 specialklasser kan stadig have de 8 lokaler til rådighed, som de i dag har på Mølleskolen, og bevare deres gode fysiske rammer både ude og inde. Erfaringen viser, at et skoleskift specielt er svært for disse sårbare børn. Bestyrelsen er af den opfattelse, at denne model giver en klart større besparelse end forslag S301. Børneby Mølle vil have en robust størrelse med ca. 219 elever (189 elever i almenskolen og 30 elever i specialklasserne) og 60 børn i børnehaven. Børneby Mølle vil være et attraktivt alternativ til byskolerne og dagtilbud i område Grenaa. Børneby Mølles bygninger er gode, generelt godt vedligeholdt, der et lavt energiforbrug pga. nyt pillefyr, solfangere og energirigtig LED-belysning. Norddjurs kommunes tekniske forvaltning vurderer, at bygningernes kvalitet er noget af det bedste i kommunen. Toubro Børnebys lokaler kan bruges til evt. samme formål, som var tiltænkt med Børneby Mølles lokaler. Et lille plus ved Toubro Børnebys indretning er, at det er en børneby i et plan, modsat Mølle, som er i to plan. Scenarie 3: Børneby Mølle bliver en afdeling af Kattegatskolen. Bestyrelsen har følgende kommentarer til dette scenarie: Det vil betyde, at 179 elever og 56 børnehavebørn fra Børneby Mølle kan blive i vante omgivelser, 249 børn i alt incl. dagpleje, men også at der bliver et fælles skoledistrikt, så klassestørrelserne kan optimeres. Det vigtigste er, at børnene kan blive i lokalområdet. Det eksisterende samarbejde med Kattegatskolen bibeholdes. Der kan blive et tættere samarbejde mellem børnene fra kl., ved at det er én enhed

179 Der kan ske en besparelse på ledelse og det administrative personale. Det betyder, at afdelingslederen for specialklasserne kan samles på én person. Der vil være lettere at etablere et større fagfagligt samarbejde imellem lærerne og pædagogerne i og med, at der er én ledelse, som forestår det fælles pædagogiske samarbejde og kan lave årsplan for samarbejdet. Det forventes at dagtilbudsdelen fortsætter uændret, sådan at vi fortsætter som Børneby og som en del af Kattegatskolen. Scenarie 4: Toubro Børneby bliver en afdeling af Glesborg/Ørum. Bestyrelsen har følgende kommentarer til dette scenarie: Det vil betyde, at 60 elever fra Toubroskolen og 45 børn fra børnehave kan blive i vante omgivelser. Scenarie 5: Eleverne fra de tre skolebygninger i Grenå samles på to matrikler og Mølleskolen er et bynært alternativ. Bestyrelsen har følgende kommentarer til dette scenarie: Man kan forestille sig forskellige scenarier. Børneby Mølles bestyrelse gør opmærksom på, at den ikke er vidende om antal lokaler på skolerne i Grenå og om det kan lade sig gøre. Scenarie 5a: Bestyrelsen har følgende kommentarer til dette scenarie: Der etableres et fælles skoledistrikt med fælles ledelse og bestyrelse mellem Kattegatskolen, Vestre skole og Børneby Mølle. Der er skole på to matrikler i Grenå og en i Ålsø. Børnene fra Kattegatskolen Skolebakken flyttes til Vestre skole, som bliver fødeskole. Overbygningseleverne fra Vestre skole flyttes til overbygningsskolen Kattegatskolen Åboulevarden. Der kan ske en optimering af klassedannelser. Mølleskolen er et bynært alternativ, så hvis nogle børn profiterer af at gå i en mindre skole, så er det en mulighed på Mølleskolen. Dette scenarie kan effektueres i samarbejde med scenarie 2 (Børneby Mølle og Toubro børnebys børn samles i Børneby Mølle). Ørum skoles overbygning flytter til Kattegatskolen Åboulevarden. Kattegatskolen Skolebakken kan evt. bruges til ungdomsboliger. Scenarie 5b: Bestyrelsen har følgende kommentarer til dette scenarie: Der etableres et fælles skoledistrikt med fælles ledelse mellem Kattegatskolen, Vestre skole og Børneby Mølle. Der er skole på to matrikler i Grenå og en i Ålsø. Børnene fra

180 Kattegatskolen Skolebakken flyttes til Kattegatskolen Åboulevarden, som bliver en skole fra kl. Vestre skole forbliver en skole fra kl. Der kan ske en optimering af klassedannelser. Mølleskolen er et bynært alternativ, så hvis nogle børn profiterer af at gå i skole i mindre rammer, så er det en mulighed på Mølleskolen. Ørum skole beholder sin overbygning. Kattegatskolen Skolebakken kan evt. bruges til ungdomsboliger. Anbefaling Bestyrelsen anbefaler Norddjurs Kommune at iværksætte en besparelse, der bygger på data, som kommunen selv er i besiddelse af: Undervisningseffekt og trivsel. At færrest elever/børn skal flyttes. At de sårbare elever ikke udsættes for skift. Sund fornuft mht. skolelukning og letbane. Lytter til en befolkningsgruppe, der har foretaget et bevidst valg. Lytter til en masse mennesker, der kæmper for deres lokale samlingspunkt og over 2000 underskrifter. Beholder børnene og familierne i Norddjurs kommune. Får tilflyttere til kommunen. Befolkningsprognose og boligbyggeprogram. Mere gennemarbejdede data mht. beregningerne i de enkelte scenarier. Derfor anbefaler Møllebestyrelsen den bedste løsning, hvor færrest børn skal flyttes og hvor der effektueres store omkostningsbesparelser nemlig ovennævnte scenarie 2, hvor Børneby Mølle og Toubro Børneby samles i én børneby, placeret i Børneby Mølles lokaler. Med venlig hilsen Børneby Mølles bestyrelse

181 Nr. 117 Til Norddjurs Kommune Att.: Kommunalbestyrelsen Rådhuset Torvet Grenaa 29. oktober 2018 Fælles høringssvar fra foreninger og borgere i Toubro-området (8570). Kære folkevalgte, Hermed takkes for den sidste og afgørende mulighed for, at afgive høringssvar til placeringen af Skolen i Syd, i forlængelse af Norddjurs Kommunes budgetproces for Fronterne har været trukket skarpere op, end vi har ønsket og processen har måske ikke været helt så elegant som den kunne have været. Men sådan er det i praktisk politik. Et er problemer, noget andet er vilkår. Formålet med den aktuelle proces er at skabe fremtidens vilkår, og de bliver kun til problemer hvis man vil det. Ellers er det en fælles ramme som alle kan arbejde ind i - og bidrage til. Set i det lys, er det derfor også af afgørende betydning, at beslutningen kommer til at rumme en langsigtet vision, og ikke blot bliver et indgreb i en eksisterende praksis. Efter vores opfattelse drejer den nuværende beslutningssituation sig ikke om børn. Derfor har vi for vores del heller ikke ønsket at skabe unødig bekymring blandt børnene, ved at inddrage dem i problemstillingen. Det er til gengæld helt afgørende, at der bliver taget ordentlig hånd om børnene, når beslutningen er truffet og skal implementeres i praksis. Det har vi fuld tiltro til, at de professionelle personer der skal arbejde med børnene er i stand til at håndtere, når vi når dertil i implementeringsfasen. En børneby i Toubro I tråd med vore tidligere høringssvar, ser vi løsningen som relativt enkel: Kommunalbestyrelsen skal tage udgangspunkt i den skitserede løsning fra første budgetrunde, hvilket betyder, at Børneby Mølle og Toubro Børneby lægges sammen til en fælles enhed - En ny Børneby, og At den nye børnebys fremtidige placering bliver i Toubro, på Lyngbyvej 40 Det var det oplæg der i første omgang var enighed om i en bred kreds af partier, med undtagelse af Liberal Alliance og Konservative. Derfor må det formodes, at der stadig kan være 23 stemmer bag en sådan løsning, når det nu ikke længere drejer sig om at tilvejebringe en samlet økonomi, men kun om at udmønte den besparelsesramme, som er besluttet. Såfremt de to sidste borgerlige partier ønsker at slutte sig til aftalen er det kun glædeligt. Når der kan skabes fuld opbakning til markante beslutninger giver det mere langsigtede løsninger. Uanset hvilken fremtidig løsning der vælges, så vil ingenting forblive som det var før den 1. august Der etableres en ny virkelighed, som man er nødt til at forholde sig til. Derfor skal vi sammen tænke fremad og ind i den virkelighed, og ikke stikke folk blår i øjnene og tro, at alting forbliver som før, hvis bare vores matrikel overlever. Sådan er virkeligheden ikke! Foreningen Toubros Venner CVR: MobilePay: ToubrosVenner@gmail.com 163

182 Bæredygtighed og elevtalsprognoser Et centralt ord i den vedtagne skolestrukturbeslutning er ordet bæredygtighed. Med udgangspunkt i den klare præmis, har vi lavet en analyse af udviklingen set over de næste 2, 5 og 10 år, på baggrund af Norddjurs Kommunes publikation Udviklingen i faktiske elevtal efter skoledistrikter Analysen (vedhæftet som bilag) viser hvordan udviklingen i skolebørn (6-16 år) vil forløbe, såfremt prognosens tal holder. Der er lavet følgende sammenstillinger: En samlet opgørelse for det vedtagne Distrikt Øst En udspecificering af det først foreslåede Distrikt Syd En fremstilling af tallene for Norddjurs Kommune, til sammenligning En fremstilling af tallene for det nye Distrikt Midt, til sammenligning Tallene er delt op i de relevante to grupper: Børneby-/fødeskoleelever (0.-6. klasse) og overbygningselever (7.-9. klasse). De nøgne tal kan udlægges på forskellig vis. Heri ligger den politiske opgave. Men der er en række indikationer, som man kan inddrage i sine overvejelser: Antallet af bybørn er faldende i Vestre Distrikt, som lagt sammen med Mølle Distrikt vil miste fem klasser for så vidt angår klasse, såfremt prognosen frem mod 2027 holder Tallene for Toubro viser, at der i den samme aldersgruppe er status quo, faktisk endda en let stigning (på 5 procent) I samme periode viser prognosen for Distrikt Mølle et fald på 35 procent i den samme aldersgruppe Faldet i det nuværende Toubro Distrikt sker alene blandt overbygningsbørnene, hvilket er en medvirkende årsag til de seneste par års nedgang i elevtallet på Toubroskolen, men i denne sammenhæng er tallene for overbygningseleverne i sagens natur irrelevante, da de jo skal videre ind til overbygningsskolen på Kattegat Tallene i prognosen er eksklusiv den vækst i bosætning og tilflytning, som forventes at komme med Letbanen. Det vil sige, at hvis der sker en tilflytning til 8570-området af børnefamilier, eller hvis der endda tilføres nybygninger på de eksisterende udstykninger, vil tallene for det nuværende Distrikt Toubro hurtigt kunne resultere i en decideret tilvækst i børnetallet for de 6-12-årige. Vi har i medierne allerede mødt et par af disse familier, som føler sig trukket til området på falske forudsætninger. Ved at fastholde Toubro som den blivende matrikel, kan man sørge for, at disse familier igen kan sove trygt om natten. Faktisk antal børn Sammenholdes disse tal med de faktiske tal for skolebørn i Distrikt Mølle og Distrikt Toubro altså de børn, der faktisk i dag går i skole på de to matrikler, og ikke det teoretiske antal, fra skoleprognosen, fremkommer følgende tal: Nuværende elevtal Toubroskolen Mølleskolen Summa 8570 (Toubrobørn) 60 (inkl. udefra) "Øvrige Mølle" (Landbørn) Fuglsang (8500) 32 Øvrige Øvrige områder 11 Summa 226 Kilde: Norddjurs Kommune, Velfærdssekretariatet 164 2

183 Heraf fremgår det, at skolebørnene falder i tre næsten lige store grupper: Toubrobørn, Øvrige Landbørn og Bybørn (i mangel af bedre benævnelser). I alt 226 børn, hvis man fradrager de enkeltbørn fra øvrige områder, der kan være på Mølleskolen af andre årsager (eks. specialklasserækkerne). Der er efter opgørelsen i alt 209 børn i almenområdet i de to distrikter, men der er ikke specifikt redegjort for fordelingen på geografi. Hvis man anlægger en betragtning om, at der minimum skal være 24 børn i en klasse, og maksimum 27 (for at give plads til tilgang fra tilflyttere i løbet af skoleperioden), skal der altså planlægges med, at den nye Sydskole skal have mellem 164 og 189 børn. Fyldes op til det maksimale antal børn pr. klasse (og alle klassetrin er ligeligt fordelte med hensyn til antal børn), vil det maksimale antal børn i et spor udgøre 196, før der skal ske en deling af et klassetrin til to spor. Det fremgår således, at der i de børn (ekskl. de 11 fra øvrige områder) er en rigelig kritisk masse til, at opretholde et bæredygtigt skoletilbud på en Sydskole, hvis man alene kigger på elevantal. Med en supplering alene med landbørnene fra det nuværende Distrikt Mølle vil der kunne skabes et bæredygtigt udgangspunkt for en landskole på Toubro. Problemer for et nyt Distrikt Øst Der rejser sig en række problemer ift. den trufne beslutning for Distrikt Øst (indeholdende det tidligere skitserede Distrikt Syd). Distriktet kan, alene på grund af sin konstruktion, ikke umiddelbart karakteriseres som en Børneby. Derfor vil det være nødvendigt med en dispensation. Opnås denne ikke, fremstår en efterfølgende implementering nærmest kaotisk, f.eks. kan Dagtilbudene ikke som udgangspunkt underlægges skoleledelsen (på Kattegat), som der er lagt op til. Det vil kunne ske hvis man bevarer et selvstændigt Distrikt Syd, og dagtilbuddene på de to matrikler vil kunne underlægges samme ledelse som skoledelen. Dermed opretholdes Børnebymodellen og muligheden for at dele personale og udveksle økonomi på en pragmatisk måde, indenfor samme aftaleholders budgetramme. Uden en børneby, vil personalet i de to dagtilbud være bedre stillet ved at indgå i et samlet Dagtilbudsområde Grenaa, hvilket alt andet lige vil betyde, at Børneby-fordelene falder bort, og det eneste fællesskab der er, vil være deling af matrikel og postadresse. Opgaverne kan ses som følger: Der skal tages vare på landbørnene, hvis skolevej samlet set skal gøres så kort som mulig, og transporttid skal minimeres. Denne opgave er løst tilsvarende i Distrikt Nord, med den nye skolestrukturaftale. Der er vedhæftet en oversigt over konkrete afstande fra udvalgte landsbyer, til de forskellige skolematrikler i såvel Syddjurs som Norddjurs Kommune. I den seneste ændring af skoledistrikterne, var det først nævnte af Kommunalbestyrelsens kriterier, ifølge referatet af kommunalbestyrelsesmødet den 17/09/2013, da også følgende: "Nærhed/geografisk afstand mellem hjem og skole - herunder optimering af befordringen af eleverne". I forhold til bæredygtighed, er den præmis både miljømæssigt og økonomisk den bedst tænkelige. Der skal etableres en lokalt forankret bestyrelse for den nye børnebykonstruktion. I en overgangsfase vil det klart være at foretrække, hvis man kan få lokale folk valgt ind til at varetage sammenlægningen. Fastholdes løsningen med Distrikt Øst, bør det overvejes om der alligevel kan laves en lokal bestyrelseskonstruktion eller advisory board, der får elevallokeringen bestemt fra skolens ledelse, men i øvrigt driver Børnebyen som i dag. Troværdigheden overfor erhvervsliv, forsyningsvirksomheder, foreninger og borgere skal genetableres, og hele 8570-området skal bibringes en tro på, at Norddjurs Kommune fortsat prioriterer området som et indsatsområde for vækst, bosætning og udvikling jf. den kommunalt vedtagne udviklingsplan for området fra 2015, udviklingsplan for kommunen fra 2016 og kommuneplan fra

184 En række virksomheder i 8570-området, har mange lokalt bosiddende ansatte. Mange af disse har skæve arbejdstider, eksempelvis som følge af tilkaldevagter. Det er derfor af afgørende betydning, at børnene er selvhjulpne i forhold til at kunne bringe sig selv til og fra skole. Det kan i dag lade sig gøre fra en tidlig alder, på grund af sikre og kendte skoleveje, hvor der ikke skal krydses en statsvej. Vi henviser i øvrigt til det selvstændige høringssvar fra det nystiftede Toubro Erhvervsnetværk. Vilkår for en Børneby i Distrikt Syd I det lys, er de fleste parametre i denne sag faktisk ens for begge Børnebyer: Det vil gøre implementeringen nemmere, hvis man kan lægge de to børnebyer direkte sammen En fælles ledelse for Dagtilbud og Skoledel vil sikre den mest fleksible og effektive udnyttelse af personaleressourcerne, det gælder både pædagoger, lærere og servicemedarbejdere Det er vigtigt, at der skabes hele stillinger på 37 timer i samme budget - alt andet er og bliver noget rod, og bidrager ikke til den tryghedsskabelse, der blev omtalt ovenfor Men der er også en række elementer som ikke er: Bygningerne på Toubro fremstår lysere og bedre vedligeholdt, på trods af forsøg på at etablere det modsatte indtryk, og som det fremgår af det vedhæftede bilag, så taler geografien til Toubros fordel, og skolevejsanalysen placerer Toubro Børneby som den mest centrale af de to mulige placeringer. Mølleskolen har tidligere i et høringssvar defineret sig selv som en bynær landskole. Det er i sig selv et paradoks, når der i forvejen findes bynære byskoler. Det, der er brug for i Distrikt Syd er en landnær landskole, der kan sikre minimal afstand og transporttid for landbørnene, og samtidig danne grundlag for tilflytning og bosætning i landlige omgivelser, for børnefamilier, der ønsker et alternativ til storbylivet i og omkring Aarhus. En placering på Toubro vil fastholde den landnære landskole som alle ønsker. Der er i budgetperioden blevet talt meget om tryghed for børnene. En forudsætning for, at børn er trygge er, at forældrene er trygge. En sådan tryghed genetableres, hvis der ikke længere er tvivl om skolen lukker, eller om området skal afvikles, og husene tabe i værdi, så man bliver teknisk insolvente. Der skal simpelthen sendes et klart og tydeligt signal om, at det her vil Norddjurs Kommune, og det her tror kommunalbestyrelsen på. Den usikkerhed har gjort, at forældrene i området har truffet en række valg, som bl.a. har betydet, at mange har valgt skolerne i Syddjurs, der har overbygning på skolerne - alene for at deres børn ikke skal opleve flere skoleskift i løbet af deres skoletid Og hvis vi lige skal tale om den forkætrede Letbane: Fra 2010 til 2013 steg antallet af togpassagerer fra Aarhus H mod Grenaa med 66%. Blot fordi der kom nye tog, og fordi togene begyndte at køre igennem fra Odder i Syd til Grenaa i Nord. I antal var det en stigning fra daglige passagerer til På Letbanens strækning til Odder har det allerede været nødvendigt at indsætte flere vogne eller ekstra afgange, for at kunne afvikle passagermængden forsvarligt, i morgentrafikken. Det skete allerede en måned efter at strækningen havde genoptaget driften. I Nordsjælland har udbygningen af S-togsnettet mod Frederikssund givet en voldsom vækst i udstykninger, bosætning og arbejdspladser. Nogle byområder blev undervejs fordoblet i størrelse, og nu er det nødvendigt at følge op med en ny Motorvej

185 Noget tilsvarende vil ske i Norddjurs Kommune hvis man fastholder Udviklingsplanen for Trustrup-Lyngby. De attraktive muligheder med billige byggegrunde, billig fjernvarme, Letbanedækning, lokale faciliteter som lægehus, tandlægeklinik, dagligvarebutik, og et aktivt idræts- og foreningsliv bidrager alle sammen til at skabe en solid ramme om en tilflytterfamilies nye liv. Det der bidrager afgørende til valget vil være, at dette suppleres af et bæredygtigt tilbud om en daginstitution og en skole i umiddelbar nærhed - og gerne så børnene med tiden selv kan bringe sig frem og tilbage ad en sikker skolevej. Pendling Såfremt der kan skabes yderligere nye arbejdspladser, vil Norddjurs Kommune blive et sted man betaler skat og pendler fra, og ikke et sted man pendler til, mens man betaler sin skat et andet sted. Men det er ikke nok, at den ene ægtefælle kan få et job i Norddjurs. Det er vigtigt at have forståelse for, at den anden ægtefælle ligeledes skal have mulighed for at bringe sig selv på arbejde, og at man i dagligdagen kan få enderne til at hænge sammen i forhold til at hente- og bringe børn, og at foretage indkøb m.v. Her fremstår 8570-området som et attraktivt område med hurtigere trafikal adgang mod Aarhus, uanset om det foregår med Letbanen, der har 15 minutters kortere rejsetid end fra Grenaa. Stationen i Trustrup er kun cirka 30 minutters letbanekørsel fra et af Danmarks største vækstområder i Skejby. Det er kortere tid end det tager at komme fra Odder - og der har de ikke engang et Kattegatcenter med fine hajer! Tilsvarende hvis det foregår i bil, hvor der er kort til motortrafikvejen ved Feldballe, og videre mod motorvejsnettet ved Skødstrup mod syd og vest, eller over Mørke og Assentoft mod Randers og Aalborg i nord. En halv times kortere daglig transporttid kan mærkes i enhver børnefamilies dagligdag. Norddjurs Kommune refererer selv til en analyse fra Nordea Kredit, der konkluderer, at man som familie vil have omkring kr. mere i rådighedsbeløb om året i Norddjurs Kommune, end i Aarhusområdet. Køber eller bygger man i 8570-området kan det endda være mere, da grunde og huse er billigere end i Grenaa. Væksten er derude, hvis vi holder fast i at tro på den. At fravige de kommunale strategier på grund af en forbigående økonomisk krise er den helt gale vej at gå. Set fra et samlet visionspolitisk og kommunalstrategisk perspektiv, er det derfor vores vurdering, at det er helt afgørende, at valget falder på Toubro som matrikel og at det sker i et selvstændigt distrikt - det har en helt uvurderligt stor signalværdi eller som minimum i en selvstændig børnebykonstruktion med udstrakt selvstyre gerne i form af en selvstændig bestyrelse at der laves en ordentlig og inkluderende sammenlægningsproces for de to børnebyer for både børn, forældre, medarbejdere og ledelser Skolen i Syd skal være en del af en Børneby med egen bestyrelse. Gerne i et selvstændigt Distrikt Syd og med en landnær landskole, placeret på Lyngbyvej 40. Løsningen En placering i Toubro på Lyngbyvej 40 vil være den rigtige fordi den bygger på de eksisterende kommunale udviklingsstrategier; fordi den skaber ro om den fremtidige skolestruktur på landet, hvorved der bliver lagt låg på den usikkerhed, der har hersket i flere år i begge børnebydistrikter i den sydlige del af kommunen; 167 5

186 fordi den har den geografisk rigtige placering og sikrer Landbørnene den kortest mulige skolevej; fordi den er eksponent for en fremtidig vision om, at der skal ske vækst og udvikling i området, og endelig fordi Kommunalbestyrelsen derigennem udviser det politiske lederskab, som i brede kredse efterspørges, og som sender et klart og entydigt signal til borgere, foreninger, virksomheder og investorer om, at nu er den endegyldige beslutning truffet. Det vil skabe nogle rammer som borgerne i fællesskab kan arbejde ind i og med i Med venlig hilsen, på foreningernes vegne, Carsten Hering Nielsen Formand, Toubros Venner Jack Ahrendt Kistrup Formand, Lyngby Borgerforening Kim Larsen Formand, Trustrup Borger- og Håndværkerforening Preben Tækker Hansen Formand, Trustrup-Ålsrode Idrætsforening Svend Janerka Koordinator, Visionsgruppen for Trustrup-Lyngby. /. Bilag: Analyse af elevprognose Analyse af skolevejsafstand 168 6

187 Norddjurs Kommune Prognose for faktisk elevudvikling (6-16 årige) i det nyvedtagne Distrikt Øst klasse Faktisk Progn. Afv. Afv. % Progn. Afv. Afv. % Progn. Afv. Afv. % Progn. Afv. % Antal klasser Kattegat , , , ,58 +2 Vestre , , , ,36-2 Mølle , , , ,96-3 Toubro , , ,57 6 5,00 0 Nyt Øst , , , ,74-4 Nyt Syd Heraf Mølle Til sammenligning: Norddjurs (0.-6.) , , , ,98-8 Til sammenligning: Glesborg , , , ,20-1 Ørum , , , ,41-1 Nyt Midt , , , , klasse Faktisk Progn. Afv. Afv. % Progn. Afv. Afv. % Progn. Afv. Afv. % Progn. Afv. % Antal klasser Kattegat , , , ,92 +3 Vestre , , , ,67-2 Mølle , , , ,88-2 Toubro , , , ,01-2 Nyt Øst , , , ,71-2 Nyt Syd Heraf Mølle ,5 Til sammenligning: Norddjurs (7.-9.) , , , ,61-6 Til sammenligning: Glesborg , , , ,52-3 Ørum , , , ,65-1 Nyt Midt , , , ,34-4 Kilde: Norddjurs Kommune - Udviklingen i faktiske elevtal efter skoledistrikter Analyse: Carsten Hering Nielsen 169

188 Skolestruktur i Norddjurs Kommune Analyse af skoleafstand for landbørn i den sydlige del af kommunen Syd Øst/Grenaa Syddjurs Toubro, Lyngbyvej 40, 8570 Trustrup Mølle, Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa Vestre, Vestergade 7, 8500 Grenaa Kattegat, Skolebakken 20, 8500 Grenaa Rosmus Skole, Bispemosevej 5, 8444 Balle Kolind Centralskole, Bugtrupvej 27, 8560 Kolind Trustrup 1,8 5,4 10,8 12,1 7,6 14,4 Obdrup/Obdrupvej 1 2,2 8,0 13,4 14,7 6,6 12,7 Hallendrup 5,2 10,9 15,8 17,6 9,0 9,3 Kærby 8,4 14,5 17,4 19,4 13,7 5,5 Albøge 4,1 10,3 14,2 16,2 11,7 8,6 Søby 5,0 13,2 13,4 15,4 13,2 8,6 Andkær/Andkærvej 1 2,8 8,9 12,8 14,9 10,9 10,8 Lyngby 1,6 7,7 11,6 13,7 9,5 11,4 Allelev 3,7 7,8 9,1 11,2 11,9 13,0 Fladstrup 4,0 4,9 8,8 10,9 11,4 14,2 Næsby 9,3 7,9 5,7 7,8 15,1 17,9 Revn 6,9 5,5 5,9 8,0 12,7 16,1 Vejlby 6,1 3,9 6,6 8,7 11,6 16,3 Homå 5,0 2,6 8,0 9,3 9,2 16,4 Lund/Diverhøjvej 1 3,8 4,6 10,0 11,3 7,9 16,5 Hoed 7,4 6,4 13,0 14,3 3,4 18,4 Glatved 7,9 6,3 13,0 14,2 4,1 18,9 Østerballe 9,3 4,9 11,5 12,8 5,6 20,4 Ålsrode 9,2 2,0 9,1 10,4 8,7 20,9 Høbjerg 9,0 3,1 5,7 7,0 12,1 20,7 Ålsø 7,2 1,3 6,0 7,2 10,5 18,8 Fuglsang/Lyngdalvej 10,7 5,2 4,2 5,4 14,4 21,7 130,6 145,3 226,0 262,5 Gennemsnitlig afstand: 5,9 6,6 10,3 11,9 For reference: Fannerup 5,7 11,2 10,9 12,9 Ginnerup/Brokkedalvej 2 6, ,4 11,4 Kilde: Krak.dk - Kilometerantal angiver korteste rute Grøn markering angiver den korteste skolevej Gul markering angiver den næstkorteste 170

189 Skolestruktur i Norddjurs Kommune Analyse af skoleafstand for landbørn i den sydlige del af kommunen - hvis det IKKE er muligt at vælge Mølle, eller en skole udenfor kommunen. Syd Øst/Grenaa Toubro, Lyngbyvej 40, 8570 Trustrup Mølle, Ålsrodevej 3, 8500 Grenaa Vestre, Vestergade 7, 8500 Grenaa Kattegat, Skolebakken 20, 8500 Grenaa Trustrup 1,8 5,4 10,8 12,1 Obdrup/Obdrupvej 1 2,2 8,0 13,4 14,7 Hallendrup 5,2 10,9 15,8 17,6 Kærby 8,4 14,5 17,4 19,4 Albøge 4,1 10,3 14,2 16,2 Søby 5,0 13,2 13,4 15,4 Andkær/Andkærvej 1 2,8 8,9 12,8 14,9 Lyngby 1,6 7,7 11,6 13,7 Allelev 3,7 7,8 9,1 11,2 Fladstrup 4,0 4,9 8,8 10,9 Næsby 9,3 7,9 5,7 7,8 Revn 6,9 5,5 5,9 8,0 Vejlby 6,1 3,9 6,6 8,7 Homå 5,0 2,6 8,0 9,3 Lund/Diverhøjvej 1 3,8 4,6 10,0 11,3 Hoed 7,4 6,4 13,0 14,3 Glatved 7,9 6,3 13,0 14,2 Østerballe 9,3 4,9 11,5 12,8 Ålsrode 9,2 2,0 9,1 10,4 Høbjerg 9,0 3,1 5,7 7,0 Ålsø 7,2 1,3 6,0 7,2 Fuglsang/Lyngdalvej 10,7 5,2 4,2 5,4 130,6 145,3 226,0 262,5 Gennemsnitlig afstand: 5,9 6,6 10,3 11,9 Kilde: Krak.dk - Kilometerantal angiver korteste rute Grøn markering angiver den korteste skolevej Gul markering angiver den næstkorteste 171

190 Nr. 118 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Telefon: Dato: 29. oktober 2018 Høringssvar fra MED-udvalget Børneby Mølle. Høringssvar vedr. forslag til etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa. Børneby Mølles MED-udvalg afgiver hermed sit høringssvar til Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse i forbindelse med etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa. MED-udvalget mener, at forligspartierne bag budget 2019 har bragt medarbejdere, ledelse, bestyrelse og forældre i en urimelig situation ved at forvente, at de i fællesskab kan blive enige om etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa. Der er vel ingen der kan forestille sig, at henholdsvis Toubroskolen eller Mølleskolen kunne finde på at pege på sig selv, som den skole der skal lukke? Hver især vil pege på egne kvaliteter. MED-udvalget peger da også på, at den ny skole i syd skal ligge på Ålsrodevej 3, da der ved denne løsning er færrest børn der skal flyttes og familier der bliver berørt af dette, og fordi vi tror på, at det vil være det mest bæredygtige tilbud. Det har været og er en vanvittig hård tid for medarbejdere, at skulle gå engageret til sine daglige opgaver de sidste to måneder med så urimelig en situation medarbejderne er blevet bragt i. MED-udvalget er sikker på, at når der er fundet en løsning, så vil medarbejdere og ledelse arbejde hårdt på at etablere et godt skoletilbud syd for Grenaa for børnene. Personalet fra Børneby Mølle er klar til at indgå i dette samarbejde med at etablere en ny skole og et nyt dagtilbud. MED-udvalget peger på, at dagtilbuddet får en afdeling på både Lyngbyvej og Ålsrodevej, for at være så tæt på de små borgere som muligt. Der vil blive etableret et stærkt samarbejde mellem afdelingerne, og den nye fælles leder vil være synlig leder begge steder. Ligeledes peger MED-udvalget på, at dagtilbuddet bliver en del af den nye børneby i Syd. Arbejdet med at etablere et nyt tilbud i Syd vil kræve ekstra ressourcer. Det har borgmesteren tidligere tilkendegivet, for at give det ny tilbud en god start. Alle medarbejdere er ansat ved Norddjurs Kommune og ikke ved deres tjenestested. Derfor er alle medarbejder på skole og dagtilbudsområdet i spil, hvis der skal afskediges/forflyttes medarbejdere. Som medarbejderstab er det ikke rart med usikkerheden om ens tjenestested skal lukke. Der vil ikke være plads til alle, og hvad så? Det er vigtigt for arbejdsmiljøet, at der meldes hurtigt ud med en plan for 172

191 processen, så Norddjurs kommune ikke pludselig står med syge medarbejdere eller personaleflugt. Med det store sparekatalog vil MED-udvalget gerne påpege vigtigheden af, at der gives en jobgaranti til medarbejderne på skoleområdet. Erfaringer fra tidligere sammenlægninger viser, at der vil blive brug for personalet et andet sted i organisationen. Der er stor personaleomsætning om foråret på skoleområdet, (Se den nye HR strategien under rekruttering), derfor bør der som minimum laves forflyttelsesaftaler med de faglige organisationer. Ligeledes skal personalepolitikken bruges og der skal etableres en jobbank og tryghed i ansættelsen, jf. Personalepolitikken. Vi anbefaler desuden, at der laves ansættelsesstop til faste stillinger, så man kan omplacere alle medarbejdere i løbet af foråret. Det vil være ikke være god personalepolitik, at man afskediger folk, for derefter at ansætte nye medarbejdere i juni måned Med venlig hilsen MED udvalget i Børneby Mølle 173

192 Nr. 119 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa / /Høringssvar vedr. etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa Børneby Mølles bestyrelse Børneby Mølle den 29. oktober 2018 Høringssvar vedr. etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa Børneby Mølles bestyrelse afgiver hermed sit høringssvar til Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse vedr. etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa. Dette høringssvar skal ses som en forlængelse af tidligere indsendte høringssvar vedr. budget 2019 fra Børneby Mølles bestyrelse. Siden sidst indsendte høringssvar har en forligskreds på 20 ud af 27 af politikere indgået et budgetforlig om budget i Norddjurs kommune (Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti). Det indebærer at der er vedtaget en ny aftale omkring skolestruktur. Der etableres 4 geografiske skoledistrikter: Øst: Kattegatskolen, Vestre skole, Mølleskolen og Toubroskolen. Midt: Ørum og Glesborg. Nord: Langhøjskolen, Allingåbroskolen og Rougsøskolen. Vest: Auning. I forbindelse med etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa har velfærdsdirektøren indkaldt en arbejdsgruppe, bestående af bestyrelsesformænd, næstformænd, leder af Børnebyerne Toubro og Mølle samt repræsentanter for medarbejdere, lokalsamfund mm. til møder på Grenaa rådhus, hvor der blev udarbejdet en tidsplan og indhold for den videre proces frem til den 29. oktober vedr. etablering af et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa. Ligeledes skal det afklares, om den nye skoleenhed kan etableres som en samlet børneby med de to daginstitutioner på Mølle og Toubro, eller om de to daginstitutioner skal indgå i en eller flere organisationsenheder, der også indeholder daginstitutionerne i område Grenaa. Ud fra dialogmøderne har Børneby Mølles bestyrelse valgt at koncentrere sig om følgende overordnede temaer: Bæredygtighed og klasseoptimering. Geografi. Tryghed. Skoletilbuddet i Syd er en vigtig del af skoledistrikt Øst. Børneby tanken

193 Bæredygtighed og klasseoptimering: Hvad skal der til for at skabe en bæredygtig skole syd for Grenaa? At der er 7 årgange, fra kl., gerne med 24 elever i hver klasse, at der er imellem børn i skolen samt at der evt. på nogle årgange er to klasser. At eleverne i nuværende Toubro- og Mølleskoles distrikt primært vælger at gå på den nye skole i Syd. At der er ro omkring skolens eksistens fra politikernes side, så forældrene har tryghed og tro på at skolen overlever. At roen omkring skole/dagtilbudsstrukturen kan afstedkomme, at børnefamilier ikke vælger at flytte deres børn i friskole, privatskole eller til Syddjurs kommune, Rosmus og Kolind skoler. At elever fra Grenaa, der har lyst til at gå i skole på en mindre enhed, tilvælger denne mulighed, i det fælles skoledistrikt Øst, en bynær landskole. At de bedste værdier/kulturer fra Toubroskolen og fra Mølleskolen indgår i den ny skole. At der etableres en fælles børneby, hvor dagtilbuddet fra Toubro og Mølle indgår. Det handler om at skabe den bedste skole for børnene. At vi står sammen om at skabe den nye kultur på den nye skole. Det gælder både bestyrelse, personale, forældre og børn. Dette foregår ved oplysning, samarbejde imellem personale i skole og dagtilbud og mellem forældrene. At det er muligt at etablere lille hold tilbud til børn, som har behov for noget ekstra hjælp. Geografi: Tryghed: At det er attraktivt for elever i hele skoledistrikt Øst at benytte det nye skoletilbud. At det nye skoletilbud handler om hvad der er bedst for børnene, ikke for de erhvervsdrivende. I dag er der lokalsamfund omkring Toubroskolen (Trustrup, Lyngby, Allelev, Kærby, Søby m.fl.) og Mølleskolen (Ålsø, Ålsrode, Glatved, Homå, Fuglsang m.fl.). Der er nye udstykninger i Trustrup (Nordbakken) og i Fuglsangområdet (Hesselparken) samt i Ålsrode, som skal indgå i overvejelserne. Hvad siger befolkningsprognoserne og boligbyggeprogrammerne for Norddjurs kommune? Hvordan får vi nye borgere med børn til at bosætte sig på Nordbakken og i Hesselparken samt Ålsrode i Norddjurs kommune? Det gør vi ved bl.a. at lave et fantastisk børnebytilbud i Syd. For nogle tilflyttere vil det måske være et plus, at letbanen standser i Trustrup og ved Hessel. Det er en afgørende faktor for trygheden, at der er et skoletilbud i Syd i årene fremover. Derfor skal den nye skole have ro til at komme på benene og finde sin nye vej frem. Denne ro, mener vi i Børneby Mølles bestyrelse, kan tiltrække nye borgere til Norddjurs og kan sætte vækst i boligbyggeprogrammet

194 Vi skal skabe et skole- og dagtilbud, som er attraktivt for borgere både i- og udenfor Norddjurs kommune, borgere som bevidst ønsker at være en del af et mindre skole- og dagtilbuds tilbud, som altså har foretaget et bevidst tilvalg. Skoletilbuddet i Syd er en vigtig del af distrikt Øst Ved at etablere et skoledistrikt Øst kan en stor del af børnene blive i vante omgivelser. Det betyder dog også, at nogle børn, forældre og personale skal flytte til nye omgivelser, og har mulighed for at blive en del af et mindre skole- og dagtilbud i landlige omgivelser tæt på byen. I dag er der et samarbejde imellem Kattegatskolen, Mølleskolen og Toubroskolen, kaldet KaMølTo, omkring overgangen fra grundskole til overbygningsskole. Dette samarbejde intensiveres i fremtiden, da alle børn i distrikt Øst og distrikt Midt forventes at skulle gå på overbygningsskolen, beliggende på Åboulevarden. Ved at have et fælles skoledistrikt er der mulighed for at lave klasseoptimering. Det giver nogle muligheder for ikke at have alt for små klasser og måske også nogle muligheder for ikke at have store klasser på 28 elever, men klasser på ca. 24 elever. Det er dog vigtigt, at klasseoptimeringen bruges fornuftigt og ikke alene pga. økonomi. Erfaringer fra mange andre kommuner viser, at netop klasseoptimeringen har været svært at implementere fuldt ud, fordi man gerne ville have lys i vinduerne, og for ikke at pådutte børn et skoletilbud, de ikke har lyst til. Derfor bør børnene kunne vælge den skole i skoledistriktet, der er tættest på deres bopæl. Ved at have en stor fælles skole, beliggende på forskellige matrikler, men under samme ledelse, kan der forhåbentligt opstå nogle muligheder for personalet, hvis man har lyst til at blive udfordret på nye faglige områder, og det vil give nogle muligheder for at etablere fagfaglige samarbejder imellem lærere og pædagoger og ledelsen. Det vil give nogle muligheder for at vælge noget at det bedste fra alle skoler, som alle kan blive inspireret af og en del af. Børnebytanken Børneby Mølle ønsker fortsat at være en børneby, således at dagtilbudsdelen fortsat vil være en del af Børnebyen. Det at være en børneby har givet forældre, børn og personale så mange gode muligheder, som vi ikke ønsker at miste i fremtiden. Dette for at fortsætte det tætte samarbejde, der er i dag, imellem dagtilbud og skole, og for at lette og optimere overgangen fra dagtilbud til skole. Børnehaven/dagplejen i Børneby Mølle ønsker at indgå i et fælles samarbejde med Toubro, og med fælles ledelse. Der skal skabes en ny enhed med det bedste fra begge kulturer. Dette kan gøres ved lave fælles pædagogiske arrangementer for børn og voksne. Der arbejdes på at indføre fælles traditioner

195 I forbindelse med bæredygtighed og klasseoptimering, peger bestyrelsen på, at det nye skoletilbud skal ligge på Ålsrodevej 3 Det gør vi fordi: Mølleskolen har været lukningstruet siden Til trods for dette har Mølleskolen haft et stabilt elevtal gennem alle årene, endda stigende i perioden fra , som har været med til at skabe vores unikke historie. Det er bæredygtighed. Mølleskolen har pt 148 elever. En bæredygtig skole syd for Grenaa bør have ca. 7 x 24 = 168 elever. Med det nye skoletilbud i Syd, bestående af elever fra nuværende Toubro og Mølle må det forventes, at elevtallet vil øges til over 168 elever. Det er bæredygtighed. Mølleskolen har klasselokaler til at kunne blive en to-sporet skole, fra årg. med 14 klasselokaler. Derudover har Mølleskolen mulighed for at rumme specialklasserne med 8 klasselokaler. I dag er der 5 specialklasser. Dette fremtidssikrer, at der er plads til flere børn, hvis der kommer tilflyttere til Norddjurs Kommune samt børn, som profiterer af at gå på et mindre, bynært skoletilbud. Det er bæredygtighed. Mølleskolen har i dag etableret et tilbud til børn med ekstra behov for faglig hjælp/støtte, lille hold, i samarbejde med forældre og PPR. Desuden tilbyder vi supplerende kurser til børn med læsevejleder og matematikvejleder. Det er bæredygtighed. Mølleskolen rummer 5 specialklasser, børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Bestyrelsen mener, at disse børn fortsat skal gå på Mølleskolen i et lille skoletilbud, hvor de allerede er en integreret del af skolen. Bestyrelsen bakker op om, at specialklasserne på Langhøjskolen skal fortsætte i dette mindre skoletilbud og derfor ikke skal flyttes over på Auning skole. Det samme bør ske med specialklassebørnene på Mølleskolen. Børneby Mølle er en bynær landskole. Det betyder, at vi har børn fra både by og land. Dette skaber mangfoldighed. Det er bæredygtighed. Mølleskolen har et tilbagevendende årligt samarbejde med Grenaa Gymnasium omkring dansk-børnebogslitteratur. Det er bæredygtighed. Pt. har vi forespørgsler fra familier, som gerne vil have deres børn til at gå på Mølleskolen, som dog ikke er startet pga. usikkerhed omkring skolestrukturen i kommunen. Til trods for dette, indskrives der 4 nye børn i Børneby Mølle fra nu og til den Det er bæredygtighed. Børneby Mølle har gode fysiske rammer og fantastiske udeområder. Børneby Mølle er løbende renoveret med nye vinduer, nye gulvbelægninger, LED-belysning, nyistandsat madkundskabslokale og natur-tekniklokale, smart-board i alle klasse- og faglokaler, ligesom vi har en stor sportshal og gymnastiksal. Vi har godkendte kantine-faciliteter og ansat en kantineassistent, der producerer mad til salg i Børneby Mølle. SFO-lokalerne er blevet lysnet og har fået nye gulve og inventar. Dette gør, at alle steder fremstår Børneby Mølle lys og imødekommende og med udsigt ud over marker, Grenaa og Kattegat. Det er bæredygtighed

196 Vi har meget billig varme i form af pillefyr samt solceller til opvarmning af vand. Dette gør, at vores forbrug er markant lavere i forhold til bygningsmassens størrelse. Det er bæredygtighed. Vi har ny multibane og nyt legeområde samt fantastiske udenomsfaciliteter. Desuden har SFO fået etableret en udendørs byggelegeplads. Det er bæredygtighed. Vores status som bynær landskole vil, qua den korte afstand til Grenaa, gøre det lettere at klasseoptimere fuldt ud og på linje med de andre skoler i distrikt Øst. I forbindelse med geografi, peger bestyrelsen på, at det nye skoletilbud skal ligge på Ålsrodevej 3 Det gør vi fordi: Børneby Mølle har et meget tæt samarbejde med Norddjurs Børnecenter, som ligger i Børneby Mølles distrikt. Begge parter er rigtig glade for samarbejdet og Børnecenteret giver udtryk for, at flere af deres børn, profiterer af at gå på en mindre skole. Da Norddjurs Børnecenter ligger i Mølleskolens distrikt, har børnene skolekammerater lige udenfor døren. Dette giver gode muligheder for gode relationer, også udenfor skoletid. Ved etablering af et samlet skoletilbud i Øst er det vigtigt, at der opbygges et godt samarbejde mellem eleverne på tværs af matriklerne. Da der er cykelsti fra Mølleskolen til Grenaa, giver det nogle muligheder for at samarbejde, da den ældste børnegruppe kan cykle til diverse arrangementer. Det gamle KaMølTo samarbejde skal bibeholdes og udvikles i det nye skoledistrikt, nu hvor sammenlægningen også inkluderer Vestre skole. Dette samarbejde er vigtigt for det videre forløb på overbygningsskolen. I Befolkningsprognosens Boligbyggeprogram ses, at der forventes en tilgang af boliger i perioden Tallene ser således ud for perioden i det nye distrikt Øst: Kattegat (181), Mølle (54), Toubro (15) og Vestre (20). Her ses, at der kalkuleres med en stor udbygning i Børneby Mølles distrikt. I Hesselparken er der bygget 6 huse siden 2014 heraf det sidste i 2017, og indenfor de sidste måneder er der solgt 5 grunde på Ramskovvej. I Ålsrode er der indenfor de sidste 7 år bygget 10 huse og 2 nye byggerier er i gang. Der er ligeledes blevet solgt tre landsteder i Ålsrode til yngre familier. Derudover er der solgt 12 sommerhusgrunde i Fuglsangområdet, hvilket viser, at der er stor interesse for at investere i området omkring Hesselparken og Ålsrode. Dette gør, at udbygningsplanen allerede nu er markant foran prognosen. I bilag 5 fra Norddjurs Kommunes Befolkningsprognose fra ses det, at der er et lille fald i antal af indbyggere i Mølleskolens distrikt, primært i Fuglsangområdet. Omvendt viser Boligbyggeprogrammet allerede nu, at være markant foran prognosen. De sidste års faktiske tal har vist sig at være bedre end prognosetallene. Det er i alles interesse, at der kommer tilflyttere til Norddjurs Kommune, som er med til at skabe bæredygtige skoletilbud i nærområderne. Boligområderne i Børneby Mølles distrikt ligger meget attraktivt med skov, strand, by og land som nærmeste nabo. Letbanestationen ved Hessel er med til at skabe transportmulighed til og fra Aarhus

197 Ligeledes er der påbegyndt erhvervsbyggeri på Hesselvang, så den store erhvervsmasse med flere hundrede medarbejdere i henholdsvis Ålsrode og hele Trekant-området udvides. Vi mener, at den geografiske placering som en bynær landskole er ideel, og derfor er der allerede igangsat mulighed for at starte en friskole. Mange forældre på Børneby Mølle bakker op om friskoletanken, og Mølleånden. Vores fællesskab danner god grobund for en friskole i Syd. Meget af forarbejdet er allerede gjort, vedtægter og økonomi primært, da vi allerede har godkendelsen til etablering af en friskole. Dette er dog kun en plan B. Vi VIL en folkeskole syd for Grenaa på Ålsrodevej 3. I forbindelse med tryghed, peger bestyrelsen på, at det nye skoletilbud skal ligge på Ålsrodevej 3 Det gør vi fordi: En meget stor del af børnene fra nuværende Mølle- og Toubro distrikt bliver i vante omgivelser. Det er helt afgørende for det nye skoletilbud, at der er tryghed om skoletilbuddets eksistens på sigt. Mange forældre i Børneby Mølle giver klart udtryk for, at de ikke føler sig trygge ved etablering af en skole på Lyngbyvej af frygt for bæredygtigheden og dermed et evt. nyt skoleskift. Det nuværende elevtal på Mølleskolen sammenlagt med Toubroskolens elever viser et elevtal på 208 elever (148 på Mølle og 60 på Toubro). Uanset hvor det nye skoletilbud etableres, vil der være nogle, som vælger andre skoletilbud, pga. placering/logistik og andre bevidste valg. Som tidligere nævnt vil et bæredygtigt tal være 168 elever. På baggrund af spørgeskemaundersøgelse i september 2018 blandt forældre i Børneby Mølle, er der udbredt nervøsitet for, hvorvidt elevtallet på Lyngbyvej vil være bæredygtigt i fremtiden. Derfor peger vi på, at den nye skole skal ligge på Ålsrodevej. Ud fra Norddjurs Kommunes Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter er der i 2019 tilsammen årige børn i de to distrikter. I 2022 er der årige børn i de to distrikter tilsammen. Målet er at der skabes tryghed, og at flere forældre vælger skoletilbuddet i Syd, da det ikke er lukningstruet. I forbindelse med at Skoletilbuddet i Syd er en vigtig del af distrikt Øst, peger bestyrelsen på, at det nye skoletilbud skal ligge på Ålsrodevej 3 Det gør vi fordi: Placeringen på Ålsrodevej giver lettere mulighed for at udnytte klasseoptimering, da elever fra Grenaa har nemmere til skolen, både pga. cykelsti og busforbindelser. Elever af forskellige årsager skal have mulighed for at kunne foretage et skoleskift. Placeringen på Ålsrodevej vil gøre denne mulighed nemmere

198 Hvis det nye skoletilbud mellem Mølle og Toubro placeres fysisk på Mølleskolens matrikel, så er der mulighed for at etablere et endnu tættere samarbejde imellem afdelingerne i Grenaa, ved at en del af transporten mellem eleverne i klasse kan foregå på cykel. Det vil give nogle helt nye muligheder for samarbejde. I forbindelse med børnebytanken, peger bestyrelsen på, at det nye dagtilbud skal ligge på Ålsrodevej 3 og på Lyngbyvej 40 Det gør vi fordi: Dagtilbudsdelen fortsat skal være en del af den fælles børneby med en fælles daglig leder, som har sin dagligdag på begge matrikler og binder samarbejdet imellem dagplejere, personale i børnehaven, tidlig SFO og skolestart sammen. Der etableres et meget tæt pædagogisk samarbejde, hvor personalet gensidigt inspirerer hinanden og er en del af noget større. Ved at der er dagtilbud på begge matrikler er der et dagtilbud i lokalområdet. Anbefaling Bestyrelsen anbefaler Norddjurs Kommune at der etableres et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa beliggende på Ålsrodevej 3. Det gør vi på baggrund af: Bæredygtighed. Vi har næsten selv alle børnene for at være en bæredygtig enhed, men vil meget gerne etablere en bæredygtig ny skole syd for Grenaa beliggende på Ålsrodevej. Mulighed for klasseoptimering. At der er klasselokaler til at der kan være to-klasser pr. årgang, så skolen er fremtidssikret, hvis der kommer mange tilflyttere. Børnebyen har fantastiske udenomsarealer. At der er plads til at specialklasserne kan forblive på skolen, og man dermed kan fortsætte det fremragende arbejde der laves i dag. At børnebyen er vedligeholdt og renoveret og har energibesparende opvarmning, solceller samt LED-lys. At elever fra Grenaa, der har brug for at gå i skole på en mindre enhed, har mulighed for dette, da der er kort afstand. At vi er en bynær landskole. At der er godt gang i salg af grunde og bygning af huse i Hesselparken, Ramskovvej og Ålsrode. Dette giver ressourcestærke tilflyttere til kommunen. At der let kan etableres et samarbejde med de andre skoler i distrikt Øst, da der er cykelsti. At vi beholder børnene og familierne i Norddjurs kommune

199 Derfor anbefaler Møllebestyrelsen den rigtige løsning, hvor færrest børn skal flyttes og hvor der etableres et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa, hvor der effektueres store omkostningsbesparelser at der etableres et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa, beliggende på Ålsrodevej 3. Med venlig hilsen Børneby Mølles bestyrelse

200 Nr. 128 Høringssvar vedrørende bæredygtigt skoletilbud i Syd. Hvis politikerne i Norddjurs Kommune ønsker et bæredygtigt skoletilbud, må de naturligt søge mod den part, der har ønsket dialog hele vejen igennem. Man skal se på den part, som har udvist forståen for den økonomisk svære situation, men har set efter løsninger fremfor problemer se evt. høringssvar fra Bestyrelsen, Toubro Børneby, fra 1. høringsrunde. Man skal se på den part, der IKKE har taget deres børn med til demonstrationer! Man må se på den part, som GENTAGNE gange har inviteret Mølle til dialog, til at se hinandens placeringer, lokaler mv. for at opnå forståelse for hinanden, men som har fået afslag gang på gang. De har rakt hånden ud til både skolen og lokalpolitikere sidstnævnte tog imod indbydelsen og nogle var ude og se den skønne skole. Toubro Børneby har opført sig anstændigt. De har opført sig sådan, som vi forhåbentligt ønsker, at vores børn opfører sig i fremtiden. Som nogen der ønsker dialog og udvikling. Alt dette postyr har desuden fået lokalbefolkningen til at rykke endnu tættere sammen i bussen. Det viser sammenhold. Der er fra Børneby Mølle klart meldt ud, at hvis de ikke får lokalisationen, så vil de ikke samarbejde. Alt dette imens de holder børnene som gidsler, og siger at de kun tænker på børnene. De nævner selv elevtal, men vil ikke anerkende befolkningsprognoserne, som viser et voldsomt fald i elevtallet i deres område frem mod 2027? De har talt meget dårligt om Toubro, om ledelsen, børnene og sågar også personale. Glemmer de, at de skal være kollegaer på sigt? At de allerede ER kollegaer? De taler om dårligere tider, som om de stadig er aktuelle. Det er de ingenlunde! Jeg synes, det er skammeligt. Hvis Norddjurs vælger at honorere Mølles opførsel med bevarelse at skolen hos dem, ja så giver man dem carte blanche til at opføre sig sådan igen og igen og igen! Man må se på hvilken kultur, man ønsker at holde i live. Sætter man sig op i helikopterperspektivet og ser ud over kommunen, er der kun én logisk placering: Lyngbyvej 40, 8670 Trustrup. Årsager hertil at beskrevet meget i høringssvar fra andre parter, hvor jeg er enig i, at dette er et udviklingsområde. Infrastrukturen er god og skolen er velholdt. Skolen er den bedste mulighed for en landskole, og den bedste mulighed for en bæredygtig skole i Syd. Af samme grund er jeg flyttet til området fra det nordlige Djursland. Jeg har ingen børn, men har valgt at bosætte mig her alligevel, grundet de mange gode muligheder Trustrup har også når der en gang kommer børn til. Man er centralt placeret men alligevel dejligt langt ude på landet. Der er håndbold, fodbold mv. Der er butikker og lægehus. Det er en lige til højrebenet pakkeløsning at flytte til Trustrup. Der er det hele. Der er masser af arbejde at få, og der er en overskuelig kørselsvej til Århus, uanset om det er i bil eller med den længe ventede letbane. Jeg kender i øvrigt børn, som går på den nuværende Toubroskole, og som vil skulle gå på den nye Syd-skole. De er glade børn med et højt fagligt niveau. De læser, regner og taler engelsk, på trods af at de kun er i indskolingen. Vigtigst af alt siger de, at deres skole er et rigtigt børneparadis. Jeg bor heldigvis kun til leje men har kigget på byggegrund på Nordbakken. Al denne debat har dog sat mine planer om køb og byggeprojekt meget i stå. Syddjurs lokker mere, hvis ikke der er en skole i Syd; en skole på Lyngbyvej 40. Jeg har nemlig ingen interesse i at bygge i eller ved Grenaa, da jeg i så fald ikke får de ting, listet op ovenfor. Kære politikere. Tro på jeres første indskydelse, stå ved jeres udviklingsplan. Uden udvikling, incitament for tilflytning og uden en bæredygtig skole i syd, kommer vi aldrig ud af den økonomiske situation, vi alle sammen sidder midt i, lige nu. Vi skal se fremad. MINDST 10 år. Hvor vil vi være? 182

201 Nr. 130 Et bæredygtigt skoletilbud i syd. Hvad er bæredygtighed? Et begreb der bliver brugt flittigt i disse dage. Hvis man googler ordet bæredygtighed kommer dette frem på Wikipedia: Definition Udtrykt på en mere enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid. Med ordene fra Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som "skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov". Det svarer meget godt til irokeserføderationens filosofi, der pålægger høvdinge, at de altid skal overveje virkningerne af deres handlinger for fremtidens efterkommere i syvende led. Vi skaber et bæredygtigt skoletilbud ved at tilbyde: Kort skolevej (børnene kan trygt transportere sig selv i skole, f.eks. Ved at cykle, gå, hinke, hoppe på tungen på cykelsti) Store grønne arealer (børnene kan udfolde sig i frikvarterene og de kan trygt bevæge sig rundt uden at komme tæt på trafik) Naturen tæt på (Naturen kan nemt integreres i undervisningen) Gode opdaterede og vedligeholdte faciliteter (vedligeholdte bygninger giver mindre væsen fra sig) Mange fritidsaktiviteter og et bredt foreningsliv (håndbold, fodbold, skydning, badminton, gymnastik, unge klub, FOF kurser, madklub, sjov lørdag, fri lørdag, fællesspisning ) Høj faglighed (blandede klasser stiller højere krav til lærestaben omkring omskiftelighed og faglig dybde) Læring på tværs af aldre (blandede klasser sikre en diversitet i læringen, man skaber en anden dynamik) Gode valgfag (lektie cafe, cykelværksted, bold og leg, kreativt værksted) Grønt flag (anrettet køkkenhave og undervisning i det grønne rum, læring deri) Hvis man ikke beholder et skoletilbud på Lyngbyvej 40 bliver vores børns livskvalitet væsentligt forringet i form af lange transporttider. Mindre tid til leg og udvikling. 183

202 Bilag: 1.1. Referat fra dialogmøde den 11. oktober 2018 vedr. Toubro/Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

203 Afdeling: Skole- og dagtilbudsafdelinge Dato: 12. okotber 2018 Reference: Tlf.: Journalnr.: Referat Møde mellem aftaleholdere, bestyrelsesformænd, næstformænd og medarbejderrepræsentanter fra Børneby Mølle og Toubro Børneby den 11. oktober Deltagere Kenneth Koed Nielsen, velfærdsdirektør (formand) Lene Mehlsen Thomsen, skole- og dagtilbudschef (referent) Allan Vestrup, aftaleholder Toubro Børneby Erik Vedelsbo Falk, aftaleholder Børneby Mølle Michael Aagaard Laursen, medarbejderrepræsentant Børneby Mølle Christian Breinholt, bestyrelsesformand for Børneby Mølle Jette Jensen, bestyrelsesformand Toubro Børneby Jack Ahrendt Kistrup, næstformand Toubro Børneby Charlotte Høje Kristensen, medarbejderrepræsentant Toubro Børneby Lisette Jacobsen, medarbejderrepræsentant Toubro Børneby Britt Jørgensen, medarbejderrepræsentant Børneby Mølle Nina Andersen, næstformand Børneby Mølle Carsten Hering, Toubro Venner Kenneth Koed Nielsen orienterede kort om indholdet i budgetforliget herunder beslutningen om, at der skal etableres et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa. I den forbindelse skal der i perioden fra den 10. oktober til den 29. oktober 2018 gennemføres en fælles og ligeværdig dialog med repræsentanter for Toubroskolen og Mølleskolen, derefter tager aftalepartierne endelig stilling til fysiske placering af tilbuddet. Kenneth Koed Nielsen fremlagde en tidsplan for den kommende proces. Planen blev gennemgået og drøftet og den vil blive udsendt med referatet. Ligeledes blev det aftalt at der udsendes datamateriale vedrørende fordeling af elever og det fremtidige antal børn i de to distrikter. På mødet var der en fælles dialog om vigtige elementer for at kunne etablere et bæredygtigt undervisningstilbud. Følgende blev bl.a. fremhævet: Det er vigtigt at der er et skoletilbud syd for Grenaa uanset placering Tryghed i forhold til at skoletilbuddet ikke bliver lukningstruet Etablering af et stærkt samarbejde mellem de to forældrebestyrelser Der skal etableres et helt nyt skoletilbud, der bygger videre på styrkerne ved de to nuværende skoler Hvad skal særligt kendetegne det nye skoletilbud? Hvilken profil? Tæt forbindelse mellem det nye skoletilbud og dagtilbuddene i området Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

204 Bilag: 1.2. Referat fra dialogmøde den 23. oktober 2018 vedr. Toubro/Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

205 Afdeling: Skole- og dagtilbudsafdelinge Dato: 28. okotber 2018 Reference: Tlf.: Journalnr.: Notat fra dialogmøde mellem politikere og repræsentanter fra Børneby Mølle og Toubro Børneby I nærværende notat fremgår de enighedspunkter repræsentanterne fra henholdsvis Børneby Mølle og Toubro Børneby nåede frem til på dialogmødet den 23. oktober Enighedspunkter: Der er tale om etableringen af en ny skole. Skolenes bæredygtighed gælder både i forhold til elevtal, økonomi og trivsel. Den nye skole skal kunne tiltrække elever fra alle dele af kommunen og sørge for, at forældrene vælger denne skole fremfor omegskommunernes skoletilbud. Forældrene skal tro på projektet. Det er vigtigt med et stærkt fælles værdigrundlag. Skolen skal bygge på værdier, der er et alternativ til byskolerne, og skal kunne rumme en mangfoldighed af elever fra både land/by og alle samfundslag. Det vil tage tid at etablere et nyt skoletilbud. Der skal være ro og tid til at arbejde med det nye tilbud og bygge det op. Det tager tid at genetablere trygheden hos forældre og børn. Det er vigtigt med høj faglighed, tryghed og trivsel. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

206 Bilag: 1.3. Referat fra dialogmøde den 24. oktober 2018 vedr. Toubro/Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

207 Afdeling: Skole- og dagtilbudsafdelinge Dato: 28. okotber 2018 Reference: Tlf.: Journalnr.: Referat Møde mellem forvaltningen, aftaleholdere, bestyrelsesformænd, næstformænd, medarbejderrepræsentanter fra Børneby Mølle og Toubro Børneby og repræsentanter fra støtteforeninger den 24. oktober Deltagere Kenneth Koed Nielsen, velfærdsdirektør (formand) Lene Mehlsen Thomsen, skole- og dagtilbudschef (referent) Allan Vestrup, aftaleholder (konst.) Toubro Børneby Erik Vedelsbo Falk, aftaleholder Børneby Mølle Michael Aagaard Laursen, medarbejderrepræsentant Børneby Mølle Christian Breinholt, bestyrelsesformand for Børneby Mølle Jette Jensen, bestyrelsesformand Toubro Børneby Jack Ahrendt Kistrup, næstformand Toubro Børneby Charlotte Høje Kristensen, medarbejderrepræsentant Toubro Børneby Lisette Jacobsen, medarbejderrepræsentant Toubro Børneby Britt Jørgensen, medarbejderrepræsentant Børneby Mølle Nina Andersen, næstformand Børneby Mølle Carsten Hering, Toubro Venner Mette-Frida Ploug, Støtteforening, Børneby Mølle Morten Heidemann, Børneby Mølle Marianne Andersen, Støtteforeningen På mødet nåede parterne frem til følgende enighedspunkter: Det tager tid at skabe en ny skole. Vigtigt at der er ro og tryghed i forbindelse med etableringen af skolen. Der vil være behov for lidt ekstra ressourcer og ledelseskraft til at få skabt en ordentlig fusionsproces og få bragt de to skoler sammen. Det er et helt nyt skoletilbud, der skal skabes. Vigtigt at være realistisk i forhold til vision og mål, der sættes for det nye skoletilbud. Det nye skoletilbud skal være et alternativ til byskolerne. Vigtigt med gode skolebusruter og transportmuligheder og gode cykelstier. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

208 Bilag: 2.1. Tidsplan for den formelle høring og politiske behandling i forbindelse med etableringen af en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

209 Tidsplan for den formelle høring og politiske behandling i forbindelse med etableringen af en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune Ifølge Folkeskoleloven 24, stk. 4 og bekendtgørelse nr. 700 af 23/06/2014 om proceduren for nedlæggelse af en folkeskole skal der gennemføres en høring, inden der træffes endelig beslutning om en skolelukning. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal foretages høringer ved både lukning af en skole og ved samling af flere skoler i større skoledistrikter med én fælles ledelse og én skolebestyrelse. Der vil være følgende tidsplan for den formelle høring i forbindelse med den nye skolestruktur i Norddjurs Kommune: Tidsplan Børne- og ungdomsudvalget behandler sag om høring i forbindelse med skolenedlæggelser og etableringen af en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune. 5. november 2018 (ekstraordinært møde) Sendes efter godkendelse i kommunalbestyrelsen den 13. november i offentlig høring og til høring i bestyrelser. Økonomiudvalget behandler sag om høring i forbindelse med skolenedlæggelser og etableringen af en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune. Kommunalbestyrelsen behandler sag om høring i forbindelse med skolenedlæggelser og etableringen af en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune. En beskrivelse af skolenedlæggelser og den nye skolestruktur i Norddjurs Kommune med sendes i offentlig høring og til høring i bestyrelser. 6. november november november 2018 Offentliggørelsen af høringsmaterialet finder sted på Norddjurs Kommunes hjemmeside og på skolernes hjemmesider og forældreintra. Det oplyses, at høringsperioden er på 8 uger. Høringsmaterialet sendes samtidig direkte til bestyrelser (høringsperiode på 8 uger). Høringsperioden på de 8 uger udløber. 10. januar ugers stand still periode starter, hvor der ikke må træffes politiske beslutninger om skolenedlæggelser og den nye skolestruktur. 11. januar ugers stand still periode udløber. 8. februar 2019 Børne- og ungdomsudvalget behandler sag om høring i forbindelse med skolenedlæggelser og etableringen af en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune. 18. februar 2019 (ekstraordinært møde)

210 Økonomiudvalget behandler sag om høring i forbindelse med skolenedlæggelser og etableringen af en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune. Kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om skolenedlæggelser og ny skolestruktur i Norddjurs Kommune. 20. februar 2019 (ekstraordinært møde) 26. februar 2019 (ekstraordinært møde) Den nye skolestruktur træder i kraft med virkning fra skoleåret 2019/ februar 2019

211 Bilag: 2.2. Høringsmateriale - høring lukning af skoler ifbm. ny skolestruktur Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

212 Høring af skolelukninger i forbindelse med etableringen af en ny skolestruktur med større skoledistrikter i Norddjurs Kommune I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 den 9. oktober 2018 blev det samtidig besluttet at etablere en ny skolestruktur i Norddjurs Kommune, der består af fem skoledistrikter: Område Nord, område Midt, område Øst og område Vest samt Anholt. Områderne i Nord, Midt og Øst bliver større skoledistrikter, der består af to eller flere af de nuværende skoledistrikter. Område Vest, der udelukkende består af Auning Skole, fortsætter uændret med indskoling, mellemtrin og overbygning. Ligeledes fortsætter Anholt uændret. Den nye skolestruktur skal gælde fra skoleåret 2019/20 og træder således i kraft fra august Den 29. oktober traf aftalepartierne bag budget 2019 og aftalen om den nye skolestruktur beslutning om, at det bæredygtige skoletilbud, der skal etableres syd for Grenaa, skal placeres i Toubroskolens bygninger, mens Mølleskolen lukkes. Skoletilbuddet syd for Grenaa indgår som en del af område Øst. Det følger af Folkeskolelovens 24 stk. 4 og bekendtgørelse nr. 700 af 23/06/2014, at der skal gennemføres en høring, inden der træffes endelig beslutning om en skolelukning. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal foretages høringer både ved lukning af en skole og ved samling af flere skoler i større skoledistrikter med én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. I bekendtgørelsens forstand er der tale om en skolenedlæggelse, når en skole ophører med at have selvstændig ledelse og selvstændig skolebestyrelse. Beslutningen om en ny skolestruktur medfører følgende: Område Øst De hidtidige skoledistrikter med Kattegatskolen, Vestre Skole, Mølleskolen og Toubroskolen samles i ét skoledistrikt og én aftaleenhed med fælles ledelse, administration, lærerkorps, pædagogisk personale og bestyrelse. Desuden indgår 10. Klasse Center Djursland i Område Øst. Endvidere flyttes overbygningen fra Ørum Skole til Område Øst. Det vil sige, at alle overbygningselever, der bor i de nuværende skoledistrikter i Ørum og Glesborg, indgår i det nye Område Øst. Det følger af ovenstående, at Kattegatskolen, Vestre Skole, Mølleskolen, Toubroskolen og 10. Klasse Center Djursland vil ophøre med at være selvstændige skoler med selvstændige ledelser og selvstændige bestyrelser. I det nye Område Øst vil der være følgende undervisningssteder: Vestre Skole 1

213 Kattegatskolen, Skolebakken Kattegatskolen, Åboulevarden Toubroskolen 10. Klasse Center Djursland. Der etableres indskoling og mellemtrin på følgende undervisningssteder: Vestre Skole Kattegatskolen, Skolebakken Toubroskolen. Der etableres én overbygningsskole i Grenaa på Åboulevarden (Campus-området), hvor overbygningselever fra følgende af de nuværende skoler samles: Vestre Skole Kattegatskolen, Åboulevarden Ørum Skole 10. Klasse Center Djursland. 10. Klasse Center Djursland har enten undervisningssted på Åboulevarden eller flyttes til en af ungdomsuddannelserne i Grenaa. Mølleskolen fortsætter ikke som undervisningssted i de nye Område Øst. Specialrækkeklasserne på Mølleskolen flyttes og samles med specialrækkeklasserne i Grenaa. Område Midt De hidtidige skoledistrikter med Ørum Skole og Glesborg Skole samles i ét skoledistrikt og én aftaleenhed med fælles ledelse, administration, lærerkorps, pædagogisk personale og bestyrelse. Overbygningen på Ørum Skole flyttes til Område Øst, hvor overbygningen får undervisningssted på Åboulevarden. Det følger af ovenstående, at Ørum Skole og Glesborg Skole vil ophøre med at være selvstændige skoler med selvstændig ledelse og selvstændige bestyrelser. I det nye Område Midt vil der være følgende undervisningssteder: Ørum Skole Glesborg Skole. I Område Midt er der indskoling og mellemtrin. Der vil blive ansøgt om dispensation til, at område Midt kan være en børneby, således at daginstitutionerne i Ørum, Glesborg, Fjellerup og Gjerrild, der fortsætter uændret, kan indgå i område Midt. Såfremt der opnås dispensation, vil Område Midt blive en børneby. 2

214 Område Nord De hidtidige skoledistrikter med Langhøjskolen, Allingåbroskolen og Rougsøskolen samles i ét skoledistrikt og én aftaleenhed med fælles ledelse, administration, lærerkorps, pædagogisk personale og bestyrelse. Det følger af ovenstående, at Langhøjskole, Allingåbroskolen og Rougsøskolen vil ophøre med at være selvstændige skoler med selvstændig ledelse og selvstændige bestyrelser. I det nye Område Nord vil der være følgende undervisningssteder: Langhøjskolen Allingåbroskolen Rougsøskolen. I Område Nord er der indskoling og mellemtrin. Specialklasserækkerne bliver på Langhøjskolen. Der vil blive ansøgt om dispensation til, at Område Nord kan være en børneby, således at daginstitutionerne i Vivild, Allingåbro og Ørsted, der fortsætter uændret, kan indgå i Område Nord. Såfremt der opnås dispensation, vil Område Nord blive en børneby. 3

215 Bilag: 3.1. Procedure ved ansættelse af aftaleholdere og afdelingsledere Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

216 Dato: 4. november 2018 Reference: KKN Dokumentnr.: Procedure ved ansættelse af aftaleholdere og afdelingsledere I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019 blev der samtidig indgået en aftale blandt budgetforligspartierne om en ny skolestruktur. Det fremgår af aftalen, at Norddjurs Kommune fremover opdeles i fem skoledistrikter: Område Nord, område Midt, område Øst og område Vest samt Anholt, der har sin egen ø-løsning. Aftalen medfører, at der skal ansættes nye aftaleholdere og afdelingsledere i område Nord, område Midt og område Øst. I område Vest, der udelukkende består af Auning Skole, og på Anholt medfører den nye struktur ingen ledelsesmæssige ændringer. En konsekvens af aftalen er samtidig, at det samlede antal aftaleholdere og afdelingsledere reduceres i tre af de nye områder. På nuværende tidspunkt er der følgende ledere: Tabel 1. Nuværende antal aftaleholdere og afdelingsledere Område Nord Område Midt Område Øst Område Vest Anholt Aftaleholdere Afdelingsledere (skole) Afdelingsledere (dagtilbud og SFO) I alt Med den nye struktur vil der være følgende antal ledere: Tabel 2. Fremtidigt antal aftaleholdere og afdelingsledere Område Nord Område Midt Område Øst Område Vest Anholt Aftaleholdere Afdelingsledere (skole) Afdelingsledere (dagtilbud og SFO) 3,0 1,5 5, ,5 1,75 2,5 1 0 I alt 5,5 4, Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

217 Samlet set medfører den nye skole- og dagtilbudsstruktur således, at antallet af aftaleholdere reduceres fra 12 til 5. Samtidig reduceres antallet af afdelingschefer fra 25 til i alt 19,75 fuldtidsstillinger. I alt er der tale om en reduktion i antallet af lederstillinger på 12,25 fuldtidsstillinger. På baggrund af de politiske drøftelser blandt partierne bag aftalen om den nye skolestruktur lægges der op til, at det skal være muligt for alle de nuværende aftaleholdere i område Nord, område Midt og område Øst at søge de tre nye aftaleholderstillinger. Dvs. at de nuværende aftaleholdere for skoler/børnebyer, der indgår i ét område, også vil kunne søge aftaleholderstillingen i de to andre områder. Tilsvarende vil det være muligt for de tiloversblevne aftaleholdere og alle de nuværende afdelingsledere i område Nord, område Midt og område Øst at søge de nye afdelingslederstillinger på tværs af de tre områder. Dog vil eventuelle tjenestemænd blandt de tiloversblevne aftaleholdere og blandt afdelingslederne skulle placeres, før de resterende stillinger kan søges af de tilbageværende afdelingsledere. De afdelingsledere, der ikke bliver plads til i de tre områder, vil blive forsøgt tilbudt en stilling som lærer. I forbindelse med besættelsen af de nye aftaleholderstillinger vil der i hvert område blive nedsat ansættelsesudvalg med forældrerepræsentanter, der udpeges af de midlertidige overgangsbestyrelser, repræsentanter for de forskellige medarbejdergrupper, der udpeges af de faglige organisationer, samt skole- og dagtilbudschefen. Afslutningsvis skal det bemærkes, at der fra skolelederforeningen i Norddjurs Kommune er et ønske om, at de nye stillinger som aftaleholder og afdelingsleder ikke skal søges, men at forvaltningen i stedet udpeger, hvem der skal besætte de nye lederstillinger. Fra forvaltningens side er der i den forbindelse blevet gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at repræsentanter for både forældre og alle de forskellige faggrupper får medindflydelse på, hvem der skal besætte de nye aftaleholderstillinger. 2

218 Bilag: 4.2. Beskrivelse af nuværende ressourcetildelingsmodel på den almene del af skoleområdet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

219 Beskrivelse af den nuværende ressourcefordelingsmodel på den almene del af skoleområdet Ressourcefordelingen på skoleområdet er baseret på kalenderår. Den andel af budgettet på skoleområdet, der vedrører specialundervisningsmidler, fordeles efter KORA-modellen jfr. kommunalbestyrelsens beslutning den 27. juni Den del af budgettet, der anvendes til den almene del af skoleområdet, fordeles efter nedenstående ressourcefordelingsmodel. I lighed med mængdeudviklingsmodellen bygger ressourcefordelingsmodellen også på en opdeling i fire omkostningstyper: Centrale omkostninger: Faste omkostninger: Ledelse, administrative udgifter, IT, inventar, materiel, udgifter vedrørende grunde og bygninger, svømmeundervisning og halleje, skolekonsulenter og specialvejledere, udgifter og indtægter i forbindelse med frikøbte lærere under DLF, fællestillidsrepræsentant samt mellemkommunale betalinger vedrørende specialskole- og specialklasseelever fra andre kommuner. Variable omkostninger: Løn til fagpersonale, uddannelse, øvrige personaleudgifter, materiale og aktivitetsudgifter, betalinger for elever i privat/friskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, betalinger til/fra kommuner/regioner og elevbefordring. Decentrale omkostninger: Faste omkostninger: Ledelse, øvrig personale, personale med tilskud, elever, administrative udgifter, rengøring, IT, inventar, materiel, udgifter vedrørende grunde og bygninger. Faste omkostninger fordeles ikke ud fra elevtal, men ud fra de faktiske omkostninger. Variable omkostninger: Løn til fagpersonale, vikarer, uddannelse, øvrige personaleudgifter samt materiale- og aktivitetsudgifter. De decentrale, variable omkostninger fordeles på de enkelte skoler/børnebyer og til 10. klasse efter følgende principper: o De enkelte skoler/børnebyer modtager et grundbeløb, som afhænger af skolestørrelse baseret på intervaller med 25 elever pr. interval. Overbygningsskolerne opdeles i overbygning og indskoling/mellemtrin, der hver betragtes som selvstændige skoleenheder, der modtager et grundbeløb ud fra elevtallet i enhederne. Skoler med 0-74 elever får 2,0 mio. kr. i grundtildeling, skoler med elever får 1,6 mio. kr. i grundtildeling, skoler med elever får 1,2 mio. kr. i grundtildeling, skoler med elever får 0,9 mio. kr. i grundtildeling, skoler med elever får 0,7 mio. kr. i grundtildeling, skoler med elever får 0,5 mio. kr. i grundtildeling og skoler med elever får 0,3 mio. kr. i grundtildeling. 1

220 Skoler med et elevtal på over 400 elever modregnes forlods et beløb på 1,0 mio. kr. som følge af stordriftsfordele. Der tildeles ikke et grundbeløb til 10. Klasse Center Djursland. o o o o o Der afsættes et centralt puljebeløb på 0,2 mio. kr. til kompensation for eventuelle skævheder i fordelingen. Der afsættes en fælles lønpulje på 2,0 mio. kr. på skoleområdet. Der afsættes et fast beløb pr. elev i 10. klasse. Beløbet prisfremskrives hvert år og er i 2019 på kr. pr. elev. Der afsættes et fast budgetbeløb til Anholt Skole uafhængig af elevtallet. Beløbet prisfremskrives hvert år og er i 2019 på 3,305 mio. kr. Beløbet dækker samtlige skolens udgifter. Restbeløbet (hovedparten af det decentrale variable budget) vægtes efter timetallet i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen og fordeles med udgangspunkt i det faktiske elevtal opgjort pr. 1. august året forud for budgetåret. Den samlede ressourcefordeling til de faste og variable udgifter på skoleområdet er gældende for hele det efterfølgende kalenderår. 2

221 Bilag: 4.1. Forslag til ny ressourcetildelingsmodel på den almene del af skoleområdet - baseret på antal klasser Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

222 Forslag til ny ressourcefordelingsmodel på den almene del af skoleområdet Ressourcefordelingen på skoleområdet er baseret på kalenderår. Den andel af budgettet på skoleområdet, der vedrører specialundervisningsmidler, fordeles efter KORA-modellen jfr. kommunalbestyrelsens beslutning den 27. juni Den del af budgettet, der anvendes til den almene del af skoleområdet, fordeles efter nedenstående ressourcefordelingsmodel. I lighed med mængdeudviklingsmodellen bygger ressourcefordelingsmodellen også på en opdeling i fire omkostningstyper: Centrale omkostninger: Faste omkostninger: Ledelse, administrative udgifter, IT, inventar, materiel, udgifter vedrørende grunde og bygninger, svømmeundervisning og halleje, skolekonsulenter og specialvejledere, udgifter og indtægter i forbindelse med frikøbte lærere under DLF, fællestillidsrepræsentant samt mellemkommunale betalinger vedrørende specialskole- og specialklasseelever fra andre kommuner. Variable omkostninger: Løn til fagpersonale, uddannelse, øvrige personaleudgifter, materiale og aktivitetsudgifter, betalinger for elever i privat/friskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, betalinger til/fra kommuner/regioner og elevbefordring. Decentrale omkostninger: Faste omkostninger: Ledelse, øvrig personale, personale med tilskud, elever, administrative udgifter, rengøring, IT, inventar, materiel, udgifter vedrørende grunde og bygninger. Faste omkostninger fordeles ikke ud fra elevtal, men ud fra de faktiske omkostninger. Variable omkostninger: Løn til fagpersonale, vikarer, uddannelse, øvrige personaleudgifter samt materiale- og aktivitetsudgifter. De decentrale, variable omkostninger fordeles på de enkelte skoler/børnebyer og til 10. klasse efter følgende principper: o Der afsættes et centralt puljebeløb på 2,0 mio. kr., der i løbet af budgetåret fordeles til de enkelte skoler/børnebyer til kompensation for ekstraordinære udgifter og eventuelle skævheder i den samlede budgetfordeling. o o Der afsættes et fast beløb pr. elev i 10. klasse. Beløbet prisfremskrives hvert år og er i 2019 på kr. pr. elev. Der afsættes et fast budgetbeløb til Anholt Skole uafhængig af elevtallet. Beløbet prisfremskrives hvert år og er i 2019 på 3,305 mio. kr. Beløbet dækker samtlige skolens udgifter. o Restbeløbet (hovedparten af det decentrale variable budget) fordeles efter det antal skoleklasser, der skal oprettes i de enkelte områder/skoledistrikter dvs. i område Nord, område Midt, område Øst og område Vest. 1

223 Beregningen af antal klasser tager udgangspunkt i det faktiske elevtal i august måned i året forud for budgetåret. Beløbet pr. klasse vægtes efter timetallet i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen. Den samlede ressourcefordeling til de faste og variable udgifter på skoleområdet er gældende for hele det efterfølgende kalenderår. I forbindelse med opstarten på arbejdet med det kommende års budget nedsættes der en følgegruppe med udvalgte medarbejdere fra skoler/børnebyer og økonomisk afdeling, der kan følge budgetarbejdet og fordelingen af ressourcerne på skoleområdet. Forud for fastlæggelsen af den endelige ressourcefordeling afholdes der desuden et dialogmøde mellem skole- og dagtilbudschefen, budgetmedarbejdere fra økonomisk afdeling, aftaleholderne på skoleområdet og øvrige relevante repræsentanter fra de enkelte skoler/børnebyer. 2

224 Bilag: 5.2. Rapport fra KL undersøgelse Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

225 Norddjurs Kommune Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud 1. oktober 2018

226 Norddjurs Kommune Side 2 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Sammenfatning af Norddjurs Kommunes økonomiske situation Sammenfatning af KL's vurderinger på arbejdsmarkedsområdet Sammenfatning af KL's vurderinger på skoleområdet Sammenfatning af KL's anbefalinger på arbejdsmarkedsområdet Sammenfatning af KL's anbefalinger på skole/dagtilbudsområdet Indledning og kommissorium Norddjurs Kommunes generelle økonomiske situation Overordnede nøgletal for Norddjurs Kommune Kommunens likviditet og driftsbalance Udviklingen i serviceudgifter Serviceniveau og udgiftsbehov Udskrivningsgrundlag Konklusion Nøgletal for udvalgte områder Dagtilbudsområdet Skoleområdet Udsatte børn og unge Voksenhandicapområdet Ældreområdet Administration Vurdering af budgetlægningen af arbejdsmarkedsområdet 2017 til Beskrivelse af forløbet Politiske beslutninger og forøget tilkendelsespraksis Budgetlægningspraksis i undersøgelsesperioden Refusionsomlægning og beregningsfejl Chefskifte KL s vurdering af forløbet KL s anbefalinger ift. den fremtidige indsats Vurdering af budgetopfølgning på arbejdsmarkedsområdet 2017 til Beskrivelse af forløbet KL s vurdering af forløbet Anbefalinger ift. den fremtidige indsats Vurdering af etablering af tildelingsmodeller på skoleområdet Beskrivelse af forløbet Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Ny ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet Ændret tildelingsmodel på almenområdet fra prognose til faktiske tal Fejl i anvendelsen af KORA-modellen KL s vurdering af forløbet Opdatering af elevtal Anvendelsen af en tildelingsmodel, hvor alle midler udlægges De facto dekobling af tildelingsmodel til intentionen Manglende gennemsigtighed Manglende tillid til tildelingsmodel Anbefalinger ift. den fremtidige indsats Generelle anbefalinger ift. Norddjurs Kommunes budgetlægning, - opfølgning og organisering Samarbejdet mellem politiske udvalg og administration Nye procedure for løbende budgetopfølgninger Samarbejdet mellem økonomiafdeling og fagområder KL's overordnede vurdering af budgettet for overførselsområdet Vurdering frem til aktuelt budget Overordnet vurdering af budget

227 Norddjurs Kommune Side 3 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud 1 Sammenfatning KL har på Norddjurs Kommunes anmodning foretaget en overordnet vurdering af kommunens økonomiske situation, herunder en vurdering af budgettet på overførselsområdet. Derudover har KL udarbejdet en analyse af: Fejlvurderingerne på arbejdsmarkedsbudgettet Beregningsgrundlaget ved tildeling af skole- og dagtilbudsressourcer Forretningsgange og kommunikationsveje i den politiske og administrative organisation på arbejdsmarkedsområdet og skole- og dagtilbudsområdet Sammenfatning af Norddjurs Kommunes økonomiske situation Norddjurs Kommune oplever aktuelt en ekstraordinær presset økonomisk situation. Kommunens aktuelle økonomiske situation hænger især sammen med ekstraordinære udfordringer på arbejdsmarkedsområdet. Nøgletal viser imidlertid, at kommunen også ligger højere på udgifter pr. borger på en del områder, herunder skoleområdet, udsatte børn og unge, voksenhandicap og administration. Serviceudgifterne pr. indbygger er vokset siden 2011 i Norddjurs Kommune, mens de har været faldende i resten af landet. Kombinationen af lavere indtægter, bl.a. i tilskud som følge af lavere objektive behov, og høje udgifter til serviceudgifter, i sammenligning med resten af landet, presser kommunens økonomi Sammenfatning af KL's vurderinger på arbejdsmarkedsområdet KL vurderer, at der i forløbet på arbejdsmarkedsområdet ikke har været tilstrækkelig agtpågivenhed i budgetlægningen set i lyset af en stor reform af områdets finansiering, herunder væsentlige ændringer for førtidspensionsområdet. Dette har ledt til fejlberegninger foretaget i kommunens økonomiafdeling. Der har samtidigt været en stigende tilkendelsespraksis delvist politisk initieret. Betydningen heraf har ikke i tilstrækkelig grad indgået i budgetlægning og budgetopfølgning. Således bør det kunne forventes af både økonomiafdelingen og forvaltningsområdet, at der ved initiativer, der synes at medføre flere nytilkendelser af førtidspension, sker en beregning af de økonomiske konsekvenser heraf. Det er KL s vurdering, at der allerede i november 2016 forelå materiale, der burde have ledt til nærmere undersøgelser. KL har ikke kunnet afdække sådanne initiativer før et halvt til et helt år senere. Det er KL s opfattelse, at en del af forklaringen skal findes i, at man i kommunen har været vant til, at arbejdsmarkedsområdet har udvist mindreforbrug. Opfølgningen har derfor fokuseret på samlede afvigelser, og der har ikke været tilstrækkeligt fokus på de bagvedliggende tal og enkeltydelsers udvikling. En anden del af forklaringen er, at samarbejdet mellem fagområde og økonomiafdeling ikke har fungeret optimalt Sammenfatning af KL's vurderinger på skoleområdet KL vurderer, at det i forløbet på skoleområdet er en fejl, at elevtallene i KORAmodellen ikke er blevet opdateret. Ansvaret herfor ligger hos økonomiafdelingen. Det er desuden KL's vurdering, at der i beslutningsmaterialet, som ligger til grund for beslutning om indførelsen af KORA-modellen, ikke i tilstrækkelig grad er fokus på, hvad prognosen for det kraftigt faldende antal 7-16 årige har af betydning for udlægning af ressourcer til specialtilbud og almentildelingen generelt. Da fejlen omkring den manglende opdatering af elevtal bliver opdaget, bør det ifølge KL's vurdering have ført til en mere gennemgribende undersøgelse af ressourcetildelingen. Særligt når det konstateres, at nogle skoler ikke kan løbe rundt

228 Norddjurs Kommune Side 4 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud for de opdaterede tildelte beløb. Det er således uhensigtsmæssigt, at skole- og dagtilbudsområdet vælger at omfordele grundbeløbene på ny. KL er af den opfattelse, at den manglende tillid til fordelingsmodellen ikke alene kan forklares med den beskrevne tekniske fejl, men i højere grad kan forklares ud fra det samlede forløb omkring modellens implementering siden 2013 og ikke mindst i det forhold, at tildelingsmodellen i sin grundform harmonerer dårligt med den politisk valgte skolestruktur Sammenfatning af KL's anbefalinger på arbejdsmarkedsområdet KL anbefaler, at følgende initiativer overvejes vedrørende arbejdsmarkedsområdet: Der udarbejdes færre, men indholdsmæssigt tungere, budgetopfølgninger, f.eks. kvartalsvist. Samtlige forventede merforbrug af en vis størrelse bør uddybes, uanset om arbejdsmarkedsområdet samlet set er i balance. Samarbejdet mellem økonomiafdeling og arbejdsmarkedsområdet styrkes, jf. Økonomichefens dialogrunde på fagdirektørernes områder ved at økonomikonsulenter inddrages i relevant mødeaktivitet og sidder fysisk i fagområdet et antal arbejdsdage om ugen, ansvarsfordelingen klarlægges, og samarbejdsaftaler opdateres og udfyldes. Ansvaret herfor ligger både i økonomifunktionen og forvaltningsområdet. Der sker en tættere kobling mellem forbrug og budgetforudsætninger. Det er væsentligt, at der ud over vurderingen af forbrugstal også foretages en vurdering af budgetforudsætningerne. Det igangsatte arbejde medio 2017 omkring budgetforudsætninger, antalsdefinitioner mv. fastholdes. Der foretages evalueringer af budgetopfølgningsmodeller generelt. Kompetencerne i økonomiafdelingen sikres og eventuelle mangler kortlægges Der sker en tydeligere involvering af det politiske niveau særligt i budgetlægningsfasen Sammenfatning af KL's anbefalinger på skole/dagtilbudsområdet KL anbefaler, at følgende initiativer overvejes vedrørende skole/dagtilbudsområdet: Der indføres bedre procedurer for kvalitetssikring af tildelingen, f.eks. ved at nedsætte en gruppe af talskarpe dagtilbuds- og skoleledere, der kigger tildelingsarkene igennem, inden de udsendes, og at beregningsark sendes med ud til alle skole/dagtilbudsledere med budgetansvar. Der sker en tættere opfølgning mellem økonomikonsulent og budgetansvarlig chef, f.eks. ved at opfølgninger på skolers og dagtilbuds decentrale budgetter gennemgås med skole/dagtilbudschefen. Samarbejdet mellem økonomiafdeling og skole/dagtilbudsområdet styrkes. Der gøres en indsats for at genoprette tilliden til tildelingsmodellerne, f.eks. ved at økonomiafdeling og skole- og dagtilbudsområdet sammen kommunikerer åbent til politikere, decentrale ledere og bestyrelser i forhold til, hvilke fejl der er begået, samt hvordan tildelingen kvalitetssikres fremadrettet. Det kan overvejes at invitere decentrale ledere og bestyrelser ind til et møde, næste gang tildeling udmøntes, og gennemgå principperne i tildelingsmodellen. Koblet til den foreslåede ændrede skolestruktur bør det overvejes, hvordan en tildelingsmodel med de aktuelle hensigter kan kobles til kommunens skolestruktur.

229 Norddjurs Kommune Side 5 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud 2 Indledning og kommissorium Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har d. 21. august 2018 besluttet, at der skal gennemføres en ekstern analyse af kommunens budgetstyring på udvalgte områder. Kommunen ønsker desuden en overordnet vurdering af kommunens økonomiske situation, herunder en vurdering af budgettet på overførselsområdet. KL er anmodet om at gennemføre analysen, hvilket er sket i et samarbejde mellem KL s Økonomiske sekretariat og KL s Konsulentvirksomhed (KLK). KL's vurderinger af kommunens økonomiske situation indgår umiddelbart efter denne indledning. Vurderingerne er lavet på baggrund af nøgletal. Vurderingen af budgettet på overførselsområdet fremgår sidst i rapporten. Analysen er foretaget på følgende områder efter aftale med Norddjurs Kommune: Fejlvurderingerne på arbejdsmarkedsbudgettet Beregningsgrundlaget ved tildeling af skole- og dagtilbudsressourcer Forretningsgange og kommunikationsveje i den politiske og administrative organisation på arbejdsmarkedsområdet og skole- og dagtilbudsområdet. Det overordnede formål med analysen er at forbedre Norddjurs Kommunes budgetproces med særligt fokus på ovennævnte områder. I den forbindelse skal analysen give en dybere forståelse af den hidtidige budgetteringspraksis og dens konsekvenser. Disse forhold indgår i fire kapitler vedr.: Vurdering af budgetlægningen af arbejdsmarkedsområdet Vurdering af budgetopfølgningen på arbejdsmarkedsområdet Vurdering af etablering af tildelingsmodeller på skoleområdet Generelle anbefalinger ift. budgetlægning, -opfølgning og organisering. For de første tre vurderinger er beskrivelserne opdelt i tre temaer: Beskrivelse af forløbet hvor betydende historiske oplysninger skitseres, og konstaterede forhold præsenteres KL s vurdering af forløbet hvor problematikkerne vurderes ift. gængs praksis KL s anbefalinger i forhold til den fremtidige indsats. Analysen er lavet på baggrund af en række skriftlige materialer fra kommunen, herunder protokoller fra udvalgsmøder, relevante procedurebeskrivelser samt materiale og bilag vedr. budget, budgetlægning og budgetopfølgning. Endvidere er der foretaget interview af udvalgsformand Else Søjmark, tidligere udvalgsformand John Saaby Jensen, udvalgsformand Mads Nikolajsen, Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Michael Engelsbæk, Arbejdsmarkedschef Erik Holck Hansen, Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen, Konstitueret skole og dagtilbudschef Lene Mehlsen og Økonomichef Lisbeth Krogh. Det skal understreges, at der i den foretagne analyser har været et fokus på de udfordringer der også fremgår af undersøgelsens formål. Således er der i analyse og beskrivelsen fokuseret på problemstillinger mere end mulige velfungerende forhold. Derved er det muligt at give begrundede forslag til, hvad der kan styrke arbejdet fremover. Af hensyn til organisationens mulighed for konstruktivt at anvende de anbefalinger KL stiller, skal det måske også bemærkes, at andre kommuner før Norddjurs har været udfordret fx på den økonomiske styring og derefter er kommet godt videre. God læselyst!

230 Norddjurs Kommune Side 6 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud 3 Norddjurs Kommunes generelle økonomiske situation 3.1 Overordnede nøgletal for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune oplever aktuelt en ekstraordinær presset økonomisk situation. Forbrugstal efter første halvår af 2018 viser, at kommunen var på vej mod en betydelig budgetoverskridelse i forhold til både service-, anlægs- og overførselsudgifterne. Det skal i den forbindelse nævnes, at der er igangsat en række initiativer i relation hertil herunder anlægs- og ansættelsesstop og en generel opbremsning af udgifter. Kommunens aktuelle økonomiske situation hænger imidlertid ikke kun sammen med ekstraordinære udfordringer. Overordnede nøgletal indikerer, at kommunen har en mere grundlæggende økonomisk udfordring, der har påvirket den økonomiske udvikling de senere år. I nedenstående afsnit er dette illustreret via en række forskellige nøgletal, der sammenlignes med udviklingen på landsplan. Det er vigtigt at understrege, at der for de enkelte nøgletal kan være en række gode forklaringer på, hvorfor økonomien i Norddjurs Kommune har udviklet sig anderledes end landstendenserne, men nedenstående illustrerer en tendens og en række årsager, der politisk bør tages bestik af Kommunens likviditet og driftsbalance Det kan først og fremmest konstateres, at likviditeten i Norddjurs Kommune har udviklet sig atypisk i forhold til udviklingen på landsplan de senere år. Norddjurs Kommune har således oplevet en betydelig tilbagegang i likviditeten pr. indbygger fra slutningen af 2013 og frem til i dag. Samtidig er likviditeten vokset støt på landsplan. Udvikling i KKR-likviditeten pr. indbygger Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Den væsentligste forklaring er, at kommunens strukturelle driftsbalance i regnskaberne har været betydeligt mindre gunstige end landstallene i de senere år. Derudover kan udviklingen i gælden og afholdte anlægsudgifter have en mindre indflydelse. Her vurderes Norddjurs dog generelt set ikke (når der ses bort fra anlægsregnskabet for 2015) at have afholdt ekstraordinært høje udgifter. Fokus er altså driftsbalancen. Driftsbalancen viser forholdet mellem driftsudgifter og indtægter fra skatter, tilskud m.v. og viser altså overskuddet på den løbende drift. Med mindre kommunen kan og vil finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på gæld via likvider, skal overskuddet på driftsbalancen være tilstrækkeligt stort til at kunne finansiere dette. Som det ses af

231 Norddjurs Kommune Side 7 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud tabellen har der i Norddjurs Kommune på nær 2012 været en mindre driftsbalance pr. indbygger end i landet som helhed. Norddjurs Kommune bør af hensyn til likviditeten efterstræbe, at overskuddet på driftsbalancen kan finansiere det ønskede anlægsniveau. Hvis en kommune generelt budgetterer med at finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på gæld via likvider, vil det betyde, at der i de år trækkes penge op af kassen for at finansiere drift og anlæg. En sådan situation er selvsagt ikke holdbar i længden og bør kun ske undtagelsesvist for eksempel med henblik på at finansiere særligt store anlægsinvesteringer. I Norddjurs Kommunes tilfælde, hvor der opleves en betydelig tilbagegang i likviditeten pr. indbygger og en udfordret økonomisk situation generelt, anbefales det, at det i budgetlægningen sikres at overskuddet på driftsbalancen kan finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på gæld. Strukturel driftsbalance i regnskaberne Kilde: Regnskabstal fra Danmarks Statistik Udviklingen i serviceudgifter Det er i den forbindelse værd at bemærke udviklingen i Norddjurs Kommunes serviceudgifter i sammenligning med resten af landets samt kommunerne i region Midtjylland. Her er tendensen således, at serviceudgifterne pr. indbygger er vokset i forhold til regnskab 2011 i Norddjurs Kommune, mens udgifterne har været faldende i resten af landet. Udvikling i service pr. indbygger (18-niveau) Kilde: Regnskabstal fra Danmarks Statistik Anm.: Tallene er ikke sammenlignelige med nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriets. KL foretager i opgørelsen af serviceudgifter korrektioner fra for eksempel Lov- og Cirkulæreprogrammet, der gør det muligt at sammenligne serviceniveauet over tid, da der tages højde for nye kommunale opgaver som følge af ændret lovgivning.

232 Norddjurs Kommune Side 8 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud Det kan bl.a. konstateres, at Norddjurs Kommune havde serviceudgifter pr. indbygger svarende til landsgennemsnittet i 2011, mens udgifterne ligger betydeligt over landsgennemsnittet i regnskab Betydningen af denne udvikling er illustreret i nedenstående figur, der sammenholder den faktiske udvikling i serviceudgifterne i Norddjurs Kommune med en teknisk beregning, hvor udgifterne er forudsat at følge landstendensen. Tallene i figuren udgør forskellen mellem de to udgiftsniveauer i det enkelte år. De seneste tre år andrager forskellen mellem kommunens afholdte serviceudgifter og gennemsnittet på knap 100 mio. kr. årligt. Kilde: KL-beregninger baseret på Danmark Statistik Serviceniveau og udgiftsbehov I forhold til vurderingen af udviklingen i serviceudgifterne kan det være væsentligt bl.a. at sammenholde denne med udviklingen i udgiftsbehov. I Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal er dette illustreret via et nøgletal for "serviceniveau" (defineret som forholdet mellem kommunens faktiske udgifter og de udgifter, der kan forklares ud fra kommunens udgiftsbehov, som følger af kommunens aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning. Serviceniveauet vil for hele landet pr. definition være lig med 1). Udviklingen i dette tal fremgår af nedenstående tabel og tegner et billede af, at serviceniveauet i sammenligning med resten af landet har været stigende de senere år. Serviceniveau i Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse (landsgns. 1,0) Årstal Serviceniveau i Norddjurs Kommune , , , , , , , , , , ,04 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (nøgletal.dk) At udgiftsudviklingen ikke umiddelbart kan forklares af ændringer i udgiftsbehovet afspejler sig også i tilskuds- og udligningssystemet, hvilket har direkte betydning for

233 Norddjurs Kommune Side 9 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud kommunens indtægter. En kommunes tilskud fra udligningssystemet afhænger således af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og skatteprovenu. Udgiftsbehovet er et mål for kommunens udgiftspres som følge af borgernes alderssammensætning og sociale forhold. Har en kommune et lavt skattegrundlag og/eller et højt udgiftspres, f.eks. i form af mange ældre eller mange borgere med sociale problemer, får kommunen et højere tilskud end andre kommuner. Nedenstående figur viser, at væksten i Norddjurs Kommunens udgiftsbehov pr. indbygger i de senere år har været lavere end både for hele landet og for kommunerne i Region Midtjylland. Kilde: KL-beregninger baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Anm.: Indekset er udregnet på baggrund af udgiftsbehovet opgjort i løbende pris- og lønniveau Det demografiske udgiftsbehov vægter 67 pct. i opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, mens det socioøkonomiske udgiftsbehov vægter 33 pct. Både Norddjurs Kommunes andel af landets samlede demografiske udgiftsbehov og landets samlede socioøkonomiske udgiftsbehov er faldet, men faldet er mest markant for det socioøkonomiske udgiftsbehov. Det relativt store fald i andelen af det socioøkonomiske udgiftsbehov i årene hænger bl.a. sammen med ændringer i det socioøkonomiske kriterie "Fald i folketal". Ændringer i dette kriterie kan have mærkbare konsekvenser, hvilket andre kommuner også har oplevet og har måttet tilpasse budgetterne i forhold til. Kilde: KL-beregninger baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet

234 Norddjurs Kommune Side 10 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud Kilde: KL-beregninger baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Udskrivningsgrundlag Norddjurs Kommune har haft en mindre vækst i udskrivningsgrundlagt pr. indbygger end både hele landet og kommunerne i Region Midtjylland. Det gælder også for udviklingen i det samlede udskrivningsgrundlag. Dette har imidlertid trukket i retning af stigende tilskud fra udligningen. Kilde: KL-beregninger baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Anm.: Indekset er udregnet på baggrund af udskrivningsgrundlaget opgjort i løbende pris- og lønniveau Konklusion Der er ikke nødvendigvis en 1:1-sammenhæng mellem udviklingen i det beregnede udgiftsbehov og de udgiftskonsekvenser, som den enkelte kommune oplever på baggrund af udviklingen. Der er imidlertid ikke noget i befolkningsudviklingen, som umiddelbart synes at kunne forklare udgiftsopdriften i serviceudgifterne i Norddjurs Kommune sammenlignet med resten af landet. Snarere tværtimod. Samtidig har Norddjurs Kommune, alt andet lige, modtaget en mindre andel af tilskud og udligning på indtægtssiden grundet en positiv udviklingen i udgiftsbehovet altså et lavere behov. Denne kombination af lavere indtægter, herunder bl.a. på grund af lavere objektive behov, og højere udgifter, herunder bl.a. som følge af at høje serviceudgifter, i sammenligning med resten af landet, presser kommunens økonomi.

235 Norddjurs Kommune Side 11 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud 3.2 Nøgletal for udvalgte områder Det kræver nærmere analyser af kommunens økonomi at identificere årsagerne til udviklingen i serviceudgifterne. Til inspiration er i nedenstående illustreret følgende på de større sektorområder: Udgiftsudviklingen pr. relevant enhed i Norddjurs Kommune samt hele landet Udgiftsudviklingen i såvel budget og regnskab for Norddjurs Kommune. Udgiftsbehovet på områderne kan variere betydeligt fra kommune til kommune, og sammenligningen med landstallene skal derfor tages med store forbehold. Niveauerne og ikke mindst udviklingen kan imidlertid være et udgangspunkt for nærmere analyser. Bl.a. kan det konstateres, at enhedsudgifterne til skoleområdet ligger højt i Norddjurs Kommune, at der er en markant udgiftsstigning på området for udsatte børn og unge, at udgifterne til voksenhandicappede er stigende, ligesom administrationsudgifterne umiddelbart synes at ligge på et højt niveau Dagtilbudsområdet Som det fremgår af nedenstående figur ligger Norddjurs Kommune lavere på udgift pr. 0-5 årig til dagtilbud end kommunerne på landsplan. I regnskab 2017 ligger Norddjurs Kommune på omkring kr. i udgift pr. 0-5 årig, på landsplan er tallet omkring kr.. Kilde: KL-beregninger baseret på Danmark Statistik I figuren nedenfor ses udviklingen i udgifterne til dagtilbud i Norddjurs Kommune. Her fremgår det, at udgifterne er faldet, hvilket stemmer godt overens med, at antallet af børn i aldersgruppen er faldet, samt at udgiften pr. barn i aldersgruppen ligeledes er faldet. Kilde: Budget og regnskabstal fra Danmarks Statistik

236 Norddjurs Kommune Side 12 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud Skoleområdet Udgifterne til almen folkeskole pr årig i Norddjurs Kommune ligger et godt stykke over udgiften pr. barn i aldersgruppen på landsplan. I regnskab 2017 kostede det omkring kr. pr. barn i aldersgruppen i Norddjurs Kommune, hvilket ligger kr. over udgiften pr. barn i aldersgruppen på landsplan. Kilde: KL-beregninger baseret på Danmark Statistik Kilde: Budget og regnskabstal fra Danmarks Statistik Udgiftsniveauet i Norddjurs Kommune vurderes bl.a. påvirket af, at kommunen har mange elever, der ikke er i normalsystemet. En sådan høj segregeringsgrad medfører høje udgifter til specialundervisning. Området skitseres som værende særskilt vanskeligt i Norddurs Kommune. Nedenstående figur viser udviklingen i andelen af elever udenfor normalsystemeti henholdsvis Norddjurs Kommune og hele landet. Figuren viser, at Norddjurs Kommune konsekvent har ligget højere siden 2009, og at forskellen til landsgennemsnittet steg markant i 2010 og 2011, hvorefter forskellen fra landsplan har været stort set uændret.

237 Norddjurs Kommune Side 13 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud Kilde: FLIS Udsatte børn og unge Norddjurs Kommune ligger højere pr årig i udgifter til udsatte børn og unge end kommunerne på landsplan. I regnskab 2017 ligger Norddjurs Kommune på omkring kr. i udgifter pr årig, mens tallet på landsplan er omkring kr. Udgifterne er desuden steget i Norddjurs Kommune fra 2010 og frem, mens udgifterne på landsplan har været faldende og status quo. Kilde: KL-beregninger baseret på Danmark Statistik Den markante stigning er ret direkte overførbar til en stigning i udgifterne på området. I figuren nedenfor ses således udviklingen i udgifterne til udsatte børn og unge i Norddjurs Kommune. Her fremgår det, at udgifterne er stigende, og at budgettet på området er overskredet de seneste tre år.

238 Norddjurs Kommune Side 14 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud Kilde: Budget og regnskabstal fra Danmarks Statistik Voksenhandicapområdet I forhold til udgifterne til voksenhandicap pr årige har Norddjurs Kommune ligget et godt stykke over landsplan siden Det skal her bemærkes, at udgifterne til voksenhandicap hænger tæt sammen med udgifterne på ældreområdet, og at udgiftsudviklingen derfor skal ses i denne sammenhæng. Der synes bl.a. at være sket en omkontering af udgifter fra ældreområdet til voksenhandicap fra 2012 til Det bemærkes dog, at udgifterne fra 2014 er støt stigende modsat landstendensen. Kilde: KL-beregninger baseret på Danmark Statistik I figuren nedenfor ses udviklingen i udgifterne til voksenhandicap i Norddjurs Kommune. Her fremgår det, at udgifterne er svagt stigende, når man ser bort fra omkonteringen i 2012/2013, og at budgettet på området er overskredet de seneste to år. Kilde: Budget og regnskabstal fra Danmarks Statistik Ældreområdet Norddjurs Kommune ligger lavere på udgifter til ældre pr. 65+ årig end kommunerne på landsplan. I regnskab 2017 ligger Norddjurs Kommune på omkring kr. i udgifter pr. 65+ årig. På landsplan er tallet omkring kr. Det skal her bemærkes, at udgifterne til ældre hænger tæt sammen med udgifterne til voksenhandicap, og at udgiftsudviklingen derfor skal ses i denne sammenhæng. Der synes bl.a. at være sket en omkontering af udgifter fra ældreområdet til voksenhandicap fra 2012 til

239 Norddjurs Kommune Side 15 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud Kilde: KL-beregninger baseret på Danmark Statistik I figuren nedenfor ses udviklingen i udgifterne til ældre i Norddjurs Kommune. Her fremgår det, at regnskabet har ligget under budgettet de seneste par år. De store forskelle på budget og regnskab i 2013 og 2014 kan skyldes omkontering i forhold til voksenhandicapområdet. Kilde: Budget og regnskabstal fra Danmarks Statistik Administration Norddjurs Kommune ligger højere på udgifter til administration pr. indbygger end kommunerne på landsplan. I regnskab 2017 ligger Norddjurs Kommune på omkring kr. i udgifter pr. indbygger. På landsplan er tallet omkring kr. Kilde: KL-beregninger baseret på Danmark Statistik

240 Norddjurs Kommune Side 16 af 36 Aktuel økonomisk situation samt analyse af budgetlægning mv. for arbejdsmarked og skole/dagtilbud Kilde: Budget og regnskabstal fra Danmarks Statistik Det er vigtigt at understrege, at administrationsudgifterne, som opgjort i ovenstående, ikke blot skal opfattes som "kolde hænder", men også indebærer udgifter forbundet med bl.a. sagsbehandlere i jobcentrene og ift. det specialiserede socialområde. Samtidig kan udgifterne (da de er opgjort netto) også påvirkes af f.eks. gebyrnedsættelser ift. byggesager. Der er derfor behov for nærmere analyser for at vurdere årsagerne til såvel udgiftsniveauet og udgiftsudviklingen i Norddjurs Kommune. En væsentlig årsag til kommunens udgiftsstigning fra 2016 til 2017 er således ikke blot stigende udgifter til "sekretariat og forvaltning", men også markant stigende udgifter til sagsbehandling i jobcentrene. Et væsentligt opmærksomhedspunkt ift. ovenstående er imidlertid under alle omstændigheder, at der siden 2014 har været konstante merforbrug på administrationsområdet.