Miljøjuridisk grunduddannelse Modul II Den 28. februar Partner, advokat (L) Jacob Brandt og advokat Mette Hee Christensen

Transkript

1 Miljøjuridisk grunduddannelse Modul II Den 28. februar 2017 Partner, advokat (L) Jacob Brandt og advokat Mette Hee Christensen

2 2 Program - formiddag Kl Kl Kl Ankomst og kaffe/the med rundstykker Velkomst Miljøgodkendelse Godkendelsespligt Betydningen af BAT-princippet Ændringer og udvidelser Revurdering eller tillæg? Kl Pause Kl Miljøgodkendelse fortsat... Særligt om IE-virksomheder, herunder reglerne om basistilstandsrapport Kl Frokost

3 3 Program - eftermiddag Kl Regulering af forurenende aktiviteter Miljøbeskyttelseslovens 42 Kommunale forskrifter Miljøhensyn i lokalplanlægning og landzonetilladelser Kl Miljøgodkendelse af husdyrbrug Godkendelsespligt (anlæg og arealer) og anmeldeordninger Ikke godkendelsespligtige husdyrbrug Kl Kl Kaffe/the med brød Miljøgodkendelse af husdyrbrug (fortsat) BAT og revurdering Påbud, herunder retsbeskyttelse samt tilsyn og straf Ny husdyrregulering Kl Opsamling, evaluering og afslutning på dagens kursus

4 4 Velkommen & præsentation Hvem er vi? Hvem er I? Hvorfor er vi her? Envina & Bech-Bruun sætter fokus på jura i den kommunale natur-, plan- og miljøforvaltning. Dette modul er nr. 2 ud af i alt 8, hvor vi vil give jer en indføring i reguleringen af miljøgodkendelser og reglerne om godkendelsespligt, revurdering, retsbeskyttelse og indgrebsmuligheder mv. (Formiddag) Reguleringen af virksomheder, som ikke er godkendelsespligtige, vil også blive gennemgået, inden vi afslutter med fokus på husdyrbrugs særlige forhold.(eftermiddag)

5 5 Miljøgodkendelse Den overordnede retlige ramme, herunder godkendelsespligt og forholdet mellem MBL 19 og 33 Ændringer og udvidelser Betydningen af BAT-princippet Kort om godkendelsesproceduren Påbud - revurdering eller tillæg? Virksomhedens ophør, herunder om IE-virksomheder og reglerne om basistilstandsrapport Kort om miljøerstatningsloven

6 6 Miljøgodkendelse Den overordnede retlige ramme, herunder godkendelsespligt og forholdet mellem MBL 19 og 33

7 7 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelse ( 1): Stk. 1: Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk.2: Med denne lov tilsigtes særligt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelse af renere teknologi og at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering.

8 8 Miljøbeskyttelsesloven Hovedaktører Listevirksomhed Brancher og anlæg 42-virksomheder Generelle miljøkrav Spildevand Jord og grundvand Affald

9 9 Miljøbeskyttelseslovens hovedaktører Miljøregulering af forurenende aktiviteter er MBL s kerneområde Virksomhederne opdeles i: Listevirksomhed Bilag 1: IE-virksomheder Bilag 2: Øvrige forurenende virksomheder Virksomheder omfattet af branche- eller anlægsbekendtgørelsen 42-virksomhed

10 10 Godkendelsesmyndighederne I sager om miljøgodkendelse er det enten kommunen eller Miljøstyrelsen, der er godkendelsesmyndighed. Kommunerne er godkendelsesmyndighed for langt de fleste virksomheder. Er virksomheden omfattet af et af listepunkterne på bilagene, som er mærket med "s", er Miljøstyrelsen godkendelsesmyndighed, og hvis ikke, er kommunen godkendelsesmyndighed for virksomheden. Uanset hvem der har myndighedskompetencen i en given sag skal ansøgning om godkendelse altid sendes til kommunalbestyrelsen (se godkendelsesbekendtgørelsens 7). Ansøgninger, der involverer et s-mærket listepunkt, sendes automatisk til Miljøstyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal dog som hovedregel afgive en udtalelse Myndighedskompetencen fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens 5, jf. bilag 1 og bilag 2.

11 11 Listevirksomhed - bilag 1 og bilag 2-virksomheder Bilag 1: IE-virksomheder EU s direktiv vedrørende Industrielle Emissioner (IE-direktivet) udgør rammen for miljøreguleringen af de største danske virksomheder. Bilag 1 indeholder virksomheder med et mere betydeligt forureningspotentiale. Der er ca. 570 bilag 1 virksomheder i Danmark. Denne række af virksomheder skal leve op til alle krav i IED. Bl.a. er EU s BAT-konklusioner bindende, og de skal udarbejde en basistilstandsrapport, såfremt de bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, der kan forurene jord eller grundvand.

12 12 Introduktion til IE-direktivet IE-direktivet (Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) IE-Direktivet trådte i kraft i januar 2013, og det samler syv eksisterende direktiver på forureningsområdet. Målet med det nye direktiv er at samordne flere af de regelsæt, der hidtil har reguleret industrien. Derfor fokuserer direktivet både på forureningen af luft, vand og jord.

13 13 IE-direktivets væsentligste principper Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening En godkendelse skal tage højde for den samlede påvirkning af omgivelserne, herunder emissioner til luft, vand og jord, affaldsfrembringelse, råstofforbrug, energieffektivitet, støj, forebyggelse af ulykker og genopretning efter nedlukning BAT (Best available technique) Godkendelsens vilkår, herunder emissionsgrænseværdier, skal fastsættes på baggrund af BAT. BAT fastlægges på EU-niveau som såkaldte BAT-konklusioner i de såkaldte BREF-dokumenter En vis fleksibilitet Mindre strenge vilkår end BAT kan fastsættes, hvor dette fører til et uproportionelt forhold mellem omkostningerne forbundet med overholdelse af vilkårene set i forhold til de miljømæssige forbedringer Det forudsættes, at de høje omkostninger skyldes 1) geografisk placering, 2) lokale miljøforhold eller 3) anlæggets tekniske egenskaber

14 14 IE-direktivets væsentligste principper Krav til aktivt miljøtilsyn Krav om etablering af et tilsynssystem og udfærdige miljøtilsynsplaner, som skal revideres regelmæssigt Minimumskrav til tilsynsbesøg på 1-3 gange årligt Tilsynsfrekvensen skal være risikobaseret Offentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen Offentligheden skal sikres adgang til ansøgninger om miljøgodkendelser skal i høring godkendelserne resultatet af overvågning af emissioner til omgivelserne Det europæiske PRTR (Pollutant Release and Transfer Register)

15 15 Listevirksomhed - bilag 1 og bilag 2-virksomheder Bilag 2: I godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 findes listen over virksomheder, der kræver miljøgodkendelse efter nationale regler. De har ikke samme forureningspotentiale og kompleksitet som virksomhederne på bilag 1. For listevirksomheder på bilag 2 gælder et forenklet godkendelsessystem med reducerede oplysningskrav.

16 16 Standardvilkår 30 brancher/aktiviteter, hvoraf 8 figurerer på bilag 1 og 22 figurerer på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen er omfattet af standardvilkår. Standardvilkårene giver forudsigelighed og ensartede krav til virksomhederne og medvirker til at gøre sagsbehandlingen mere effektiv. Standardvilkårene omhandler virksomhedernes indretning og drift, emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening samt vilkår om egenkontrol mv. Disse standardvilkår og de præcise oplysninger, der kræves for ansøgninger inden for den pågældende branche, fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed Eksempler på virksomhed med standardvilkår: Biogasanlæg Udendørs skydebaner Kraftproducerende anlæg Køretekniske anlæg

17 17 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) MBL 33, stk. 1: Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringer er godkendt Det er sjældent, at regulær produktionsvirksomhed kan påbegyndes uden miljøgodkendelse En vigtig undtagelse er, at der kan gives tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder, før der foreligger en miljøgodkendelse.

18 18 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Definitionen på et anlæg: Godkendelsesbekendtgørelsens 2, nr. 6: En stationær teknisk enhed inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1 og 2, eller i bilag 1 til bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen), og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter, og som kan påvirke emissionerne og forureningen.

19 19 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos mange af landets kommuner i forhold til, hvornår miljøbeskyttelseslovens 19 bringes i anvendelse, når forurenet jord eller bygge- og anlægsaffald anvendes i eksempelvis støjvolde, vejanlæg, fundamenter o.lign. Natur- og Miljøklagenævnet har afsagt en række afgørelser, hvoraf den første også har været genstand for behandling hos Højesteret i maj sidste år.

20 20 Den retlige ramme - miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens 19: Stk. 1: Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse Stk. 4: 1) nedgraves i jorden 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Tilladelse efter stk. 1 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler.

21 21 Den retlige ramme - miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1: Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Miljøbeskyttelseslovens 35, stk. 1: Miljøministeren udfærdiger en liste over særligt forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i 33.

22 22 Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen Godkendelsesbekendtgørelsens 3, stk. 1: Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1. Eksempler på relevante listepunkter (bilag 1): 5.4 Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s).

23 23 Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen Eksempler på relevante listepunkter (bilag 2): K 201: Anlæg. Der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 eller 5.2c i bilag 1 K 205: Anlæg, der bortskaffer ikke-farligt affald ved anden behandling end deponering eller forbrænding, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 K 206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. K 208: Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald

24 24 Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne? Hvis et anlæg mv. kan henføres under et listepunkt, skal der ansøges om en godkendelse efter MBL 33 Spektret af miljøhensyn, som skal varetages ved meddelelse af tilladelse 19 er placeret i kap. 3 beskyttelse af jord og grundvand 33 er placeret i kap. 5 forurenende virksomhed Vilkårsfastsættelsen efter 19 skal alene tage sigte på at beskytte jord og grundvand, mens vilkårsfastsættelse efter 33 skal varetage enhver relevant miljøpåvirkning som følge af anlæggets etablering og drift

25 25 Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne? En tilladelse efter 19 skal tage stilling til et konkret jordparti, mens en godkendelse efter 33 indeholder generelle vilkår En listevirksomhed udløser ved sin blotte etablering godkendelsespligt, mens 19- tilladelse kun skal meddeles, hvis der er en risiko for jord eller grundvand Der er forskellige krav til ansøgningen om tilladelse: Der er ikke specifikke krav til ansøgning om tilladelse efter 19 Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4 indeholder omfattende krav til indholdet af ansøgningen om miljøgodkendelse Redegørelse for anvendelse af BAT Tegninger over indretning Luftforurening, støj mv. Forslag til vilkår og egenkontrolvilkår

26 26 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (U /2H) En kommune meddelte i oktober 2007 tilladelse efter 19 til at udvide en eksisterende støjvold mellem et boligområde og motorvejen Tilladelsen gav adgang til at anvende ca m3 lettere forurenet klasse 2-jord Der blev tilvejebragt lokalplan, og Juelsberg Gods arealer blev eksproprieret. Godset påklagede kommunens afgørelse med hovedargumenterne: Der er ikke tale om nyttiggørelse Der er tale om en aktivitet, som selv hvis det er nyttiggørelse skulle have haft godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33

27 27 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (U /2H) Nævnet pointerede indledningsvist, at Nyborg Kommune, i sin egenskab af myndighed, gav tilladelse til sig selv i kommunens egenskab af bygherre. Kommunen skal som myndighed påse, at kommunen som bygherre overholder vilkårene i tilladelsen Kommunen er ansvarlig for at meddele den korrekte afgørelse, med rette hjemmel og vilkår

28 28 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (U /2H) Nævnet tilsluttede sig synspunktet om, at der var tale om en aktivitet, som skulle have miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 Nævnet bemærkede, at en aktivitet omfattet af et listepunkt ikke kan tillades med hjemmel i MBL 19 Nævnet bemærkede desuden, at en 19-tilladelse ikke kan være generel. Nævnet vurderede herefter, at der var tale om et nyttiggørelsesanlæg: Indledningsvist fastslår nævnet, at der er tale om overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder, som kommer fra ikke på forhånd kendte lokaliteter. Der er derfor tale om affald. (Sidestensdommen (Sag C-9/00))

29 29 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (U /2H) Det bærende argument i forhold til sondringen nyttiggørelse/bortskaffelse er, at der er et dokumenteret behov for støjafskærmning, og at der foreligger beregninger, som anlæggets effektivitet og dimensionering som støjdæmpende i forhold til støjforureningen. I forhold til at anse støjvolden som et anlæg i MBL 33 s forstand lægger nævnet vægt på: At arbejdet udføres over en periode på 2-3 år Forskellige jordpartier fra forskellige lokaliteter Krav om løbende dokumentation for forureningsgrad, egenkontrol, driftsjournal Krav om signalnet, afslutning med ren jord samt beplantning

30 30 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (U /2H) Sagen blev indbragt for Østre Landsret: Der var på dette tidspunkt meddelt miljøgodkendelse efter MBL 33, listepunkt K 206 (nyttiggørelsesanlæg for ikke-farligt affald) Landsretten stadfæstede nævnets afgørelse Sagen blev indbragt for Højesteret, som stadfæstede nævnets afgørelse i maj sidste år

31 31 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Juelsberg Gods (MAD ): Støjvold med lettere forurenet jord ca m3 lettere forurenet type 2 jord Jorden kommer fra ikke på forhånd kendte lokationer behov for vilkår der varetager andre hensyn end til jord, undergrund og grundvand => godkendelsespligt FeF Chemicals (MAD ): Terrænhævning og dige Forurenet jord, som er affald Ca m3 forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder på grunden => godkendelsespligt

32 32 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Vejen i Tårnby (MAD ): Vejbyggeri med anvendelse jord som vejfyld tons forurenet klasse 4-jord, som er affald behov for vilkår om signalnet over, under, ved siden af behov for vilkår om varig fast belægning vejen anlægges med henblik på varig forbliven => godkendelsespligt Støjvolden i Svenstrup (NMK ) Støjvold med anvendelse af forurenet jord tons forurenet jord behov for vilkår om signalnet og afslutning med ren jord anlagt med henblik på varig forbliven => godkendelsespligt

33 33 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Trappeanlægget i Aalborg (NMK ): Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg ( m3 jord) anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer => godkendelsespligt

34 34 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Genanvendelse af aske mv. under ensilageplads (NMK ) Afgørelse af 29. august 2016 Hjørring Kommune meddelte 19-tilladelse til genanvendelse af tre forskellige slags restprodukter som bundsikring under en ensilageplads Aske fra kombineret forbrænding Forbrændingsslagger Bioaske Pladsen skulle etableres i varieret terræn, og lagtykkelsen ville blive op til 4,5 m som følge af terrænforskelle. Pladsen forventedes at blive m2 Fastsættelse af en række vilkår, herunder overdækning med asfalt Godkendelsespligt?

35 35 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Genanvendelse af aske mv. under ensilageplads (NMK ) Kommunen foretog VVM-screening, jf. pkt. 12b i bilag i VVM-bekendtgørelsen anlæg til bortskaffelse af affald Restproduktbekendtgørelsen kunne ikke anvendes Lagtykkelse på mere end 1 meter Overskridelse af kat. 3-grænseværdierne på krom og selen NMKN: Såfremt en aktivitet er omfattet af en af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkter, kan der ikke gives tilladelse efter lovens 19.

36 36 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Genanvendelse af aske mv. under ensilageplads (NMK ) NMKN: Restprodukterne er affald i affaldsbekendtgørelsens forstand. Efter nævnets opfattelse er projektet med etablering af ensilagepladsen enten omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K 207 (deponering af ikke farligt affald), K 217 (deponering af farligt affald), K 201 (nyttiggørelse af farligt affald) eller K 206 (nyttiggørelse af ikke farligt affald) Det er ikke muligt for nævnet ud fra sagens oplysninger at vurdere, om den aske m.v., som skal benyttes i forbindelse med etableringen af den i sagen omtalte ensilageplads, alene erstatter anvendelsen af andre materialer (nyttiggørelse), eller om der fyldes mere affald på, end hvad der er nødvendigt af hensyn til terrænregulering og anlægget i øvrigt (deponering). Dette vil derfor skulle vurderes af Hjørring Kommune. Det vil tillige skulle vurderes af Hjørring Kommune, hvorvidt der er tale om farligt eller ikke-farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens bestemmelser herom.

37 37 Klassificering som nyttiggørelse eller bortskaffelse Betydningen af om et projekt anses som nyttiggørelse eller bortskaffelse Godkendelsesbekendtgørelsen Deponeringsbekendtgørelsen MBL 50, stk. 1 Affalds- og råstofafgiftsloven Import- og eksport af affald

38 38 Nyttiggørelsesbegrebet Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 40 (nyttiggørelse): Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikkeudtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer. Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 14 (bortskaffelse) Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 5A indeholder en ikke-udtømmende listeover bortskaffelsesoperationer.

39 39 Nyttiggørelsesbegrebet Affaldsbekendtgørelsen indeholder to ikke-udtømmende lister over bortskaffelses- og nyttiggørelsesoperationer (Bilag 5A og 5B): Eksempler på bortskaffelsesoperationer: D 1: Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg) D 5: Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø) D 12: Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine) Eksempler på nyttiggørelsesoperationer: R 5: Genanvendelse eller genvinding af andre uorganiske stoffer *** ***Dette omfatter jordrensning, som medfører nyttiggørelse af jorden og genanvendelse af uorganiske byggematerialer. R 10: Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller miljø R 11: Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10

40 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolens dom i Sag C-6/00: Et østrigsk affaldsselskab (ASA) ønskede at overføre restprodukter fra affaldsforbrænding i form af slagge og aske Det var hensigten, at affaldet skulle anbringes i en nedlagt saltmine i Kochendorf med henblik på sikring af hulrum dvs. opfyldning af minen ASA oplyste, at der var tale om nyttiggørelse De tyske myndigheder havde tilkendegivet, at man var enig i, at der var tale om nyttiggørelse De østrigske myndigheder mente, at der var tale om bortskaffelse

41 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet Der var herefter to hovedspørgsmål: 1. Kunne østrigerne overhovedet forhindre overførslen, når tyskerne mente, at det var nyttiggørelse? 2. Hvilke kriterier skulle lægges til grund for vurderingen af, hvornår en behandlingsform skulle anses som nyttiggørelse I forhold til det første spørgsmål fastslog EU-domstolen, at østrigerne var berettigede til at gøre indsigelse, hvis de anså oplysningerne i anmeldelsen for fejlbehæftede

42 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog i forhold til bedømmelse af hulrumsudfyldningen med slagge og flyveaske, at denne operation både kunne anses som permanent oplagring (bortskaffelse) og recirkulering af uorganiske stoffer (nyttiggørelse) Klassificeringen af opfyldningen som nyttiggørelse eller bortskaffelse måtte derfor bero på en konkret vurdering EU-domstolen fastslog herefter, at det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er: at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed

43 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog herefter, at såfremt der ikke blev anvendt flyveaske eller slagge (eller andet affald) til opfyldningen af saltminens hulrum, så ville der skulle anvendes primære råstoffer EU-domstolen fastslog endvidere, at det ikke var nødvendigt, at der blev foretaget en forudgående behandling af affaldet, før der kunne blive tale om en nyttiggørelsesoperation Endelig fastslog EU-domstolen, at det ikke var et relevant kriterium for bedømmelsen, om der var tale om farligt affald

44 44 Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser EU-domstolens dom i Sag C-103/02 (MAD ): EU-Kommissionen indstævnede Italien for EU-domstolen, fordi Italien klassificerede anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser som nyttiggørelse. EU-kommissionen gjorde gældende, at der var tale om at deponere affald ovenpå allerede derværende affald EU-kommissionen mente, at der var tale om deponering på eller i jorden EU-kommissionen var opmærksom på bl.a. ASA-dommen, men henviste til, at anvendelsen af affald og boreslam, som kan indeholde op til 50 kg kulbrinter pr. ton og 300 kg mindre giftig brændselsolie/olie pr. ton, ikke kan klassificeres som miljømæssig nyttiggørelse. Den Italienske regering gjorde gældende, at der var tale om en genoprettelsesaktivitet.

45 45 Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser Domstolen forstår EU-kommissionen synspunkt således, at det gøres gældende, at farligt affald ikke kan nyttiggøres EU-domstolen anfører herefter (præmis 62 og 63): Domstolen har imidlertid fastslået, at den omstændighed, at affaldet er farligt eller ufarligt, ikke er et relevant kriterium for vurderingen af, om en behandlingsmetode for affald skal klassificeres som»nyttiggørelse«det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed Det følger heraf, at alene den omstændighed, at det omhandlede affald indeholder kulbrinter eller mindre giftig brændselsolie og olie i store mængder, ikke er til hinder for, at det kan anvendes til nyttiggørelsesformål.

46 46 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på nyttiggørelsesaspektet Juelsberg Gods (MAD ): Støjvold med lettere forurenet jord Dokumenteret behov for forbedret støjdæmpning som følge af øget trafik på motorvejen Beregninger påviser støjdæmpende effekt som følge af projektet Den lettere forurenede jord erstatter anvendelse af rene materialer => Nyttiggørelse FeF Chemicals (MAD ): Terrænhævning og dige med forurenet jord Dokumentation for forhøjet vandstand og øget risiko for oversvømmelse => Nyttiggørelse

47 47 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på nyttiggørelsesaspektet Vejen i Tårnby (MAD ): Vejbyggeri med anvendelse af klasse 4-jord som vejfyld Det lægges til grund, at der ville være anvendt rene materialer, hvis det forurenede jord ikke kunne anvendes => Nyttiggørelse Støjvolden i Svenstrup (NMK ) Støjvold med forurenet jord Støjvolden anlægges for at reducere støj- og indbliksgener fra nærliggende motorvej for kommende boligbyggeri Støjberegninger bekræfter, at støjvolden vil reducere støjbelastningen af boligerne Det forurenede jord erstatter andet materiale, der ellers ville have været anvendt til opførelse af støjvolden => Nyttiggørelse

48 48 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på nyttiggørelsesaspektet Trappeanlægget i Aalborg (NMK ): Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord Byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg ( m3 jord) Anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer => Nyttiggørelse

49 49 Forbuddet i restproduktbekendtgørelsens 13 Hvis indholdet af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald omfattet af 2, nr. 11, litra a-d, overskrider værdierne i bilag 3, må bygge- og anlægsaffaldet ikke anvendes til bygge- og anlægsarbejder. Hvad er rækkevidden af dette forbud? Hvad er forholdet til miljøbeskyttelseslovens 33?

50 50 Forbuddet i restproduktbekendtgørelsens 13 Forholdet til miljøbeskyttelseslovens 33 Restproduktbekendtgørelsen har ikke hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kap. 5 Der varetages efter kap. 3 alene hensynet til at undgå forurening af jord, undergrund og grundvand Der varetages efter kap. 5 enhver miljøpåvirkning omfattet af miljøbeskyttelsesloven, herunder forurening i form af afdampning => Den væsentligste miljømæssige påvirkning fra PCB er afdampning Der er ikke vedtaget overgangsbestemmelser for eksisterende kap. 5- godkendelser => Ekspropriation?

51 51 Forbuddet i restproduktbekendtgørelsens 13 Forholdet til miljøbeskyttelseslovens 33 Restproduktbekendtgørelsen har ikke hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kap. 5 Natur- og Miljøklagenævnet: NMK : Såfremt en aktivitet er omfattet af en af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkter, kan der ikke gives tilladelse efter lovens 19. NMK : Godkendelsespligten beror på, om det er omfattet af ét af punkterne på listen (bilag 1 og 2) i godkendelsesbekendtgørelsen. I så fald kan der ikke gives myndighedsaccept til projektet efter lovens 19.

52 52 Forbuddet i restproduktbekendtgørelsens 13 Forholdet til miljøbeskyttelseslovens 33 På den baggrund må det umiddelbart konkluderes, at der ikke i miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 5, er hjemmel til at forbyde konkret godkendelse af listevirksomhed/projekter efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1. Eksempler på relevante listepunkter: K 201. Anlæg, der nyttiggør farligt affald K 206. Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald K 207. Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald K 217. Deponeringsanlæg for farligt affald

53 53 Miljøgodkendelse Ændringer og udvidelser

54 54 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Ændringer eller udvidelser: Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder ændre affaldsfrembringelsen, på en måde som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Ændringer og udvidelser kan volde problemer: Gamle maskiner erstattes af nye => ikke godkendelsespligt Toholdsskift i stedet for etholdsskift => godkendelsespligt Arealudvidelser => godkendelsespligt

55 55 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Teknisk og forureningsmæssigt forbundet Godkendelsespligten omfatter alle bilag 1 og 2-aktiviteter samt alle aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed. Biaktiviteter Hvis der udføres biaktiviteter på en listevirksomhed, som ikke er godkendelsespligtige, omfatter godkendelsespligten også disse Hvis en godkendelsespligtig biaktivitet udføres på en virksomhed, som ikke er godkendelsespligtig, er alene biaktiviteten og aktiviteter, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed, godkendelsespligtige

56 56 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Gælder der en bagatelgrænse? KFE : Selv om miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, nr. 2 ikke fastsætter nogen nedre grænse for den forureningsforøgelse, der kan begrunde en godkendelsespligt, finder nævnet ikke, at det i nærværende sag oplyste forøgede paraffinforbrug medfører en sådan forureningsforøgelse, at den efter sin karakter og omfang i sig selv kan bevirke godkendelsespligt. Miljøbeskyttelseslovens 85, stk. 1: Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen.

57 57 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Gælder der en bagatelgrænse? MKN afgørelse af 14. september 2009: Kommunen vurderede, at ændring/udvidelsen ikke medførte forøget forurening. Efter gennemførelsen viste der sig problemer med lavfrekvensstøj. Hjørring Kommune har meddelt varmeværket, at den nye gasmotor ikke kræver fornyet miljøgodkendelse. Udtalelsen er i overensstemmelse med det almindelige udgangspunkt for afgørelser og spørgsmål om godkendelsespligt i forbindelse med reparation/udskiftning hvorefter sådanne tiltag i almindelighed ikke anses for godkendelsespligtige, under forudsætning af, at disse ikke giver anledning til forøget forurening. Nævnet har ikke bemærkninger til, at Hjørring Kommune, da det efterfølgende har vist sig, at denne forudsætning ikke er opfyldt, har søgt forholdet reguleret ved udstedelse af påbud og ikke ved krav om gennemførelse af en egentlig godkendelsesbehandling.

58 58 Miljøgodkendelse Betydningen af BAT-princippet

59 59 Det overordnede udgangspunkt - BAT Lovens udgangspunkt er, at miljøkrav (godkendelser, påbud, regulering) skal være BAT. Hvad er BAT? MBL 3, definition: Stk. 1. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på 1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og 2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt. Som udgangspunkt anses Miljøstyrelsens vejledninger generelt for BAT

60 60 Det overordnede udgangspunkt - BAT Skal/kan myndigheden kræve anvendelse af bestemt teknik, når myndigheden eksempelvis fastsætter vilkår om BAT? NEJ, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 24, stk. 3. Emissionsgrænseværdierne fastsættes på grundlag af BAT uden, det kræves, at der anvendes en bestemt teknik eller teknologi. Et af de af væsentligste formål med BAT er at kunne tjene som grundlag for fastsættelse af emissionsgrænseværdier for relevante forureningsparametre. Ved fastsættelsen af emissionsgrænseværdier kan kommunen ikke stille krav om, at ansøger anvender en bestemt teknik eller teknologi. Det er befordrende for den teknologiske udvikling, at der ikke lægges unødige begrænsninger på ansøgers manøvrerum og innovationspotentialet indenfor miljøteknologi. Herved sikres smidiggørelse og udvikling af BAT.

61 61 Det overordnede udgangspunkt - BAT Særligt om bilag 1 og 2-virksomheder: EU-Kommissionen har i en række BREF-dokumenter (BAT reference-dokumenter) fastsat, hvad der betragtes som den bedste tilgængelige teknik. Konklusionerne offentliggøres som BAT-konklusioner. For bilag 1-virksomheder er EU's BAT-konklusioner bindende. For bilag 2-virksomheder ligger udspillet hos virksomheden. For standardvilkårene er de i vidt omfang integreret i vilkårene. Standardvilkår anses som BAT, medmindre de er lempeligere end en BATkonklusion. Hvis der ikke er BAT-konklusioner eller standardvilkår for virksomhedstypen eller dele af virksomheden, skal kriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 bruges ved redegørelse for BAT. Som udgangspunkt i øvrigt anses Miljøstyrelsens vejledninger generelt for BAT

62 62 IE-regler særligt om BAT-konklusioner En af hjørnestenene i IE-direktivet er BAT EU-Kommissionen vedtager BAT-konklusionerne (i BREF-dokumenterne) BAT-konklusioner bliver bindende, når de offentliggøres i EU-tidende. Dvs. de emissionsgrænseværdier, der kan opnås i henhold til en BAT-konklusion, skal nås. Det er Kommissionens hensigt, at alle BREF-dokumenter skal revideres hvert 8. år, jf. præamblen til IE-direktivet betragtning 13. Der er begrænset lempelsesmulighed, hvis det er uforholdsmæssigt dyrt for virksomheden at efterleve BAT-niveauet. Det er muligt at skærpe i forhold til BAT-konklusionerne.

63 63 IE-regler særligt om BAT-konklusioner Godkendelsesbekendtgørelsens 2, nr. 8: BAT-konklusioner: Et dokument, der indeholder EU-Kommissionens afgørelse om de dele af et BAT-referencedokument, der er vedtaget efter artikel 75, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, og som fastsætter konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik med beskrivelse af teknikken, oplysninger til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt foranstaltninger til begrænsning af skader fra forurening fra virksomheden.

64 64 Indholdet af BAT-konklusioner BAT-konklusioner omfatter ikke alle forhold Den digitale vejledning: BAT-konklusionerne er ikke dækkende for alle forhold, der reguleres af miljøgodkendelsen. Myndigheden skal fastsætte supplerende og strengere vilkår, hvis omgivelsernes sårbarhed påkræver dette, eller det følger af anden lovgivning, som myndigheden skal varetage i godkendelsen.

65 65 BAT-konklusioner frist for revideret godkendelse for bilag 1-virksomheder Frist: 4 år fra offentliggørelse i EU-tidende Dato for opdatering af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 7 om BATkonklusioner og BAT-referencedokumenter er ikke afgørende.

66 66 Miljøgodkendelse Kort om godkendelsesproceduren

67 67 Godkendelsesproceduren Udarbejdelse af ansøgning Bilag 1-virksomheder: Ansøgningen skal indeholde oplysningerne i bilag 3 Bilag 2-virksomheder: Ansøgningen skal indeholde oplysningerne i bilag 4 Hvis der er standardvilkår skal ansøgningen indeholde de mere målrettede oplysninger, der kræves under de relevante afsnit i bekendtgørelsen om standardvilkår Generelt kan både virksomhed og myndighed have glæde af en dialog i fasen forud for indleveringen af ansøgningen

68 68 Godkendelsesproceduren Udarbejdelse af ansøgning Ansøgningen skal beskrive, hvordan virksomheden vil: Etablere et effektivt energi- og råvareforbrug Benytte de mindst skadelige stoffer Optimere produktionsprocesserne Iagttage affaldshierarkiet Anvende den bedst tilgængelige rensningsteknik, hvis forurening ikke kan undgås Forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf

69 69 Godkendelsesproceduren Godkendelse kommer derefter til kommentering hos ansøgeren og relevante parter Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om røg, støj og møg (eksempler): Emissionsgrænseværdier til luft og vand Støjgrænser Krav til egenkontrol Krav til beskyttelse af jord og grundvand Krav til håndtering af affald Krav til begrænsning af lugtgener Øvrige krav til begrænsning af forurening af omgivelserne

70 70 Godkendelsesproceduren Godkendelse kan kun meddeles, hvis De nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved BAT er til stede Virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 1. BAT kan dog fraviges: Proportionalitet (uforholdsmæssigt store omkostninger smh. miljøfordele under hensyntagen til beliggenhed mv.) Lempelsen forårsager ikke væsentlig forurening, og Der opnås en høj beskyttelse af miljøet som helhed Der skal tages stilling til gener forbundet med til- og frakørsel for de omboende.

71 71 Miljøgodkendelse Påbud - revurdering eller tillæg?

72 72 Påbud til listevirksomheder Miljøbeskyttelseslovens 41 Hvis en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening, herunder ved forsætlige skadevoldende handlinger. MBL 41: Udgangspunktet er 8 års retsbeskyttelse, medmindre der er tale om en situation omfattet af MBL 41, stk. 2, nr. 1-7

73 73 Påbud til listevirksomheder MBL 41a: Udgangspunktet er 8 års retsbeskyttelse, medmindre der er tale om en situation omfattet af MBL 41, stk. 2, nr. 1-7: 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, 6) der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede processer mv. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder, eller 7) der i øvrigt er kommet nye oplysninger om behovet for afgitringer på ferskvandsdambrug af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer.

74 74 Hvad er en revurdering? Hvad er en revurdering? er det en ny godkendelse? en midlertidig tilladelse? et påbud, der erstatter den eksisterende godkendelse? et påbud, der supplerer den eksisterende godkendelse?

75 75 Hvad er revurdering? NMK af 22. maj 2013: Jordrenseanlæg Revurderingen er ikke en ny, selvstændig godkendelseshandling, hvilket understreges af, at afgørelser om revurdering træffes som påbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41. Det følger også heraf, at der ikke er knyttet en ny retsbeskyttelsesperiode til afgørelser om revurdering.

76 76 Sondering mellem godkendelse og revurdering MKN af 26. oktober 2010: Skydebane, udvidelse af aktivitet: Vilkårsændringen er meddelt som påbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41 b. Efter nævnets opfattelse har afgørelsen karakter af en godkendelse til forøgede aktiviteter, og afgørelsen burde således have været meddelt som en tillægsgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33.

77 77 Sondring mellem godkendelse og revurdering NMK af 16. maj 2013: ændret aktivitet: [X] Kommune har valgt at give godkendelse til håndtering af en anden fraktion affald end tidligere og har samtidig ændret på flere generelle vilkår. Nævnet finder på den baggrund, at afgørelsen dels er en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, dels en revurdering efter 41.

78 78 Sondring mellem godkendelse og revurdering TENDENS: NMKN indleder prøvelser om revurdering med en vurdering af, om der sker udvidelser eller ændringer, der medfører forøget forurening, i forhold til den oprindelige godkendelse. NMK af 12. marts 2012: Udvidelse og ændring i forbindelse med revurdering: Da der i forbindelse med [X] Kommunes afgørelse sker udvidelse og ændring af den oprindelige godkendelse på en måde, der medfører øget forurening, kunne kommunen ikke træffe afgørelse om revurdering efter husdyrbruglovens 39. Afgørelsen er derfor behæftet med en væsentlig mangel.

79 79 Sondring mellem revurdering og håndhævelse Den kommenterede miljøbeskyttelseslov: I almindelighed må det antages, at 41 ikke kan finde anvendelse på ulovlige forhold, jf. 69. Med andre ord er anvendelsesområdet for 41 som udgangspunkt forureningsforholdene på lovligt bestående virksomheder.

80 80 Sondring mellem revurdering og håndhævelse NMK af 3. december 2012: Ikke håndhævelse i en revurdering. Kommunen havde konstateret en overskridelse af støjvilkårene i forhold til flere nabobeboelser: Kommunen har som følge heraf pålagt virksomheden at redegøre for, hvorledes virksomheden vil overholde støjvilkårene (vilkår 30), og har samtidig pålagt virksomheden at gennemføre de foranstaltninger, som virksomheden er blevet bedt om at redegøre for (vilkår 31). Disse krav er meddelt som vilkår i den reviderede miljøgodkendelse med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke korrekt. Det påhviler kommunen som tilsynsmyndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens 65, stk. 1, at gribe ind overfor ulovlige forhold, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf. 68 og 69. Miljøbeskyttelseslovens 68 omfatter såvel ulovlige tilstande som ulovlige handlinger, herunder overtrædelser af generelle regler og konkrete afgørelser (vilkårsovertrædelser). Foreligger der et ulovligt forhold, jf. 68, skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør, jf. miljøbeskyttelseslovens 69.

81 81 En godkendelses gyldighed Gælder miljøgodkendelsen stadig, hvis en virksomhed ikke længere er en listevirksomhed? Miljøstyrelsens FAQ: Godkendelserne bevarer fortsat deres gyldighed og retsbeskyttelsen efter miljøbeskyttelseslovens 41a, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 60, stk. 1. Dette gælder, indtil tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 60, stk. 3, for eksempel som følge af ændringer eller udvidelser. Bestemmelsen findes i 65 i den gældende godkendelsesbekendtgørelse

82 82 Revurdering - Skeletterne vælter ud af skabet Kan man reparere på en gammel godkendelse ved revurdering? OK at sanere ud i gamle vilkår uden betydning. OK at berigtige gamle vilkår, OK at præcisere vilkåret, hvis et vilkår er upræcist.

83 83 Hvad er en revurdering? Opsummering: En revurdering er et påbud. En revurdering er et supplement til den oprindelige godkendelse. Udvidelser og ændringer kan ikke foretages ved revurdering, det kræver en godkendelsesbehandling eller en lovliggørelsesproces, fx via et tillæg. En revurdering kan ikke anvendes til håndhævelse, men må ske separat Der udløses ikke ny retsbeskyttelsesperiode ved revurdering.

84 84 Revurdering godkendelsesmyndighedens initiativ Bilag 1-virksomheder: For bilag 1-virksomheder skal en miljøgodkendelse revurderes, når der foreligger BAT konklusioner, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Såfremt der ikke foreligger BAT-konklusioner, som vedrører virksomhedens hovedlistepunkt, revurderes virksomheden mindst hvert 10 år, dog 8 år efter første udstedte miljøgodkendelse. Krav om revurdering efter offentliggørelse af en BAT-konklusion gælder også biaktiviteter omfattet af bilag 1 på en 42-virksomhed samt de aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed.

85 85 Revurdering godkendelsesmyndighedens initiativ Bilag 2-virksomheder: For bilag 2-virksomheder gælder, at godkendelsen kan tages op til revision 8 år efter, at godkendelsen er modtaget. For bilag 2-virksomheder vil en miljøgodkendelse typisk tages op til revurdering, hvis den eksisterende miljøgodkendelse ikke er tidssvarende eller uaktuel. En eksisterende godkendelse kan være uaktuel på flere områder. Der kan eksempelvis være dele af miljøgodkendelsen, der ikke længere udnyttes. Hvis revurderingen vedrører en virksomhed, som er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, finder standardvilkårene anvendelse.

86 86 Revurdering godkendelsesmyndighedens initiativ Bilag 2-virksomheder: Der gælder en almindelig forpligtelse til at opdatere utidssvarende miljøgodkendelser, jf. forudsætningerne for miljøbeskyttelseslovens 41b, men hvis en miljøgodkendelse af en bilag 2-virksomhed ikke er utidssvarende, gælder der ikke de samme krav om revurdering som for revurdering af bilag 1- virksomheder. Ved tilsynsmyndighedens vurdering af behovet for at revurdere en virksomheds miljøgodkendelse indgår oplysninger fra tilsyn, fra virksomhedens egenkontrol og indberetninger. Det indgår også i vurderingen, i hvilket omfang virksomhedens gældende afgørelser, herunder vilkår, forudsætninger m.v., fortsat er relevante, dækkende og tilstrækkelige til at regulere virksomhedens miljøforhold.

87 87 Ændring eller revurdering? Retsbeskyttelse De vilkår, herunder eventuelle standardvilkår, som fastsættes som led i en revurdering, meddeles som påbud og er ikke omfattet af 8 års retsbeskyttelse. Hvis der fastsættes vilkår til miljøgodkendelsespligtige udvidelser eller ændringer, som ikke tidligere har været godkendt, vil disse nye vilkår blive meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 33 og få 8 års retsbeskyttelse. Det er således alene vilkår, der meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 33, som opnår 8 års retsbeskyttelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 41a

88 88 Retsvirkningerne for miljøgodkendelsen ved ny driftsherre En miljøgodkendelse regulerer aktiviteten på en given placering En miljøgodkendelse kan derfor ikke flyttes geografisk Hvis en virksomhed overdrages til en ny ejer, vil den nye ejer uden videre kunne fortsætte virksomheden på det tilsvarende niveau samt i de eksisterende fysiske rammer og omgivelser En miljøgodkendelse kan således ikke i sig selv overdrages. Den følger de aktiviteter, som er omfattet af miljøgodkendelsen

89 89 Miljøgodkendelse Virksomhedens ophør, herunder om IE-virksomheder og reglerne om basistilstandsrapport

90 90 Virksomhedens ophør Mange miljøgodkendelser for bilag 2-virksomheder indeholder vilkår om driftens ophør Dette var et krav efter godkendelsesbekendtgørelsen fra 2003 til 7. januar 2013 Frem til og med godkendelsesbekendtgørelse nr. 486/2012 skulle godkendelsesmyndigheden: Fastsætte krav om, at der ved ophør af driften skal træffes nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Formuleringen trækker i retning af en forpligtelse til at gennemføre oprydning.

91 91 Virksomhedens ophør Eksempelvis indeholdt den tidligere bekendtgørelse om standardvilkår følgende for så vidt angår skydebaner: Ved ophør af banens drift skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører Skydebanen skal ved ophør af anvendelse til skydebane foranledige, at endevolde på skiveskydningsbaner samt primære nedfaldsområder på flugtskydningsområde undersøges for forurening med henholdsvis bly og organiske stoffer. Flugtskydningsbaner, der har anvendt blyhagl efter dispensation skal i samarbejde med tilsynsmyndigheden iværksætte en undersøgelse af skydebanearealet. På baggrund af undersøgelserne skal skydebanen i samråd med tilsynsmyndigheden iværksætte en oprydning af den jordforurening, som skydningen har medført.

92 92 Virksomhedens ophør U H I december 1998 meddelte miljømyndighederne en virksomhed, der drev savværk og trælasthandel, påbud om oprensning, i anledning af at der var konstateret forurening af jorden. Påbuddet blev meddelt i medfør af 41, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, og af påbuddet fremgik desuden, at der tillige var hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, til at forlange foranstaltninger til nedbringelse af forureningen gennemført. Højesteret udtalte, at miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1, måtte forstås således, at den tog sigte på foranstaltninger til nedbringelse af den fremtidige forurening fra en virksomhed og ikke indeholdt hjemmel for et påbud om at foretage oprensning eller andre foranstaltninger i anledning af en jordforurening, der allerede havde fundet sted.

93 93 Virksomhedens ophør Hvordan skal vilkår om driftsophør i miljøgodkendelser så forstås? U H fastslår, at 41 ikke kan anvendes til at kræve foranstaltninger til stedfundne forureninger Eftersom 33 og 41 regulerer de samme forhold, må det lægges til grund, at 33 ligeledes tager sigte på fremadrettede driftsforhold Vilkår om virksomhedens ophør kan således ikke tage sigte på at undersøge eller fjerne en stedfunden forurening Vilkårene må i stedet fortolkes derhen, at virksomheden er forpligtet til at afslutte sine aktiviteter på en måde, som sikrer, at der ikke efter driftsophør består en forureningsfare Eksempel må man være forpligtet til fjerne affaldsoplag eller andet oplag af farlige stoffer, herunder hvis disse stammer fra tidligere driftsherrer.

94 94 Virksomhedens ophør Bilag 1-virksomheder (IE-virksomheder) I IE-direktivet er der fastsat særlige regler om den sidste driftsherres forpligtelser ved virksomhedsophør Alle IE-virksomheder skal ved definitivt virksomhedsophør sikre, at virksomheden ikke efterlader forurening, der frembyder en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet Kravet påhviler den sidste driftsherre

95 95 Virksomhedens ophør Basistilstandsrapport Nye IE-virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, skal ved virksomhedens etablering udarbejde en basistilstandsrapport Der skal være tilknytning til den godkendelsespligtige aktivitet At det skal være knyttet op på aktiviteten betyder, at eksempelvis en olietank, der bruges til opvarmning af kontorbygninger, ikke udløser et krav om basistilstandsrapport Eksisterende IE-virksomheder skal lave basistilstandsrapport ved første ajourføring af miljøgodkendelse efter 7. januar 2013 Dette modsvares af et krav om, at den sidste driftsherre (definitivt driftsophør) skal sikre, at ejendommen undersøges nærmere og som minimum bringes tilbage til den tilstand, som fremgår af basistilstandsrapporten

96 96 IE-regler - Basistilstandsrapport Krav om basistilstandsrapport (MBL 35 c og godkendelsesbekendtgørelsen) udarbejdes af driftsherren. Formål: at bestemme jordbundes og grundvandet forureningstilstand mhp. kvantificeret sammenligning med ophørstilstanden. Indhold: oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvands tilstand. (Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6) Indholdet besluttes af myndighederne, (kan påklages særskilt i forbindelse m. revurdering).

97 97 IE-regler - Basistilstandsrapport Hvornår? Ved godkendelse/tillæg/ophør og ved revurdering efter 7. januar 2013 Eksisterende data kan anvendes Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 8. september 2016 i sag NMK : Et husdyrbrug var bilag 1-virksomhed Der skulle etableres et biogasanlæg på husdyrbruget Klager: En udvidelse, der burde føre til udarbejdelse af basistilstandsrapport Nævnet: Biogasanlægget (bilag 2) kan ikke anses som en udvidelse af husdyrbruget Allerede derfor er der ikke krav om basistilstandsrapport Husdyrbrug bruger, fremstiller eller frigiver ikke relevante farlige stoffer => Derfor var der heller ikke af denne grund krav om basistilstandsrapport

98 98 IE-regler - Basistilstandsrapport Hvem bliver omfattet? IE-aktiviteter med relevante farlige stoffer, der bruges, fremstilles eller frigives og indebærer risiko for forurening af jord eller grundvand. De stoffer - der er klassificeret som "farlige" i forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger - skal anvendes, fremstilles eller frigives af virksomhederne for at udløse krav om basistilstandsrapport.

99 99 IE-regler - ophørsforanstaltninger Krav om foranstaltninger ved ophør (JFL kap. 4 b): i forhold til efterladt forurening, der har fundet sted efter 7. januar 2013 Når der foreligger basistilstandsrapport: JFL 38 l, stk. 1: oprensning af væsentlig forurening Ingen basistilstandsrapport JFL 38 l, stk. 2: afværge væsentlig risiko for menneskers sundhed og miljøet som følge af de godkendte aktiviteter. OBS. Forurening opstået før 7. januar 2013: MBL og JFL, men skytset er skaffet

100 100 IE-regler - ophørsforanstaltninger Ophør er defineret i godkendelsesbekendtgørelsens 49: Total ophør af aktiviteter omfattet af bilag 1 Delvist driftsophør, nedsættelse af kapacitet til under tærskelværdierne i bilag 1 Kontinuitetsbrud (3 år) MBL 78 a og 78 b. OBS driftsherren har anmeldepligt i forhold til ophør, 4 ugers frist. Ansvarlig: den, der driver virksomheden på ophørstidspunktet, driftsherren, Nyskabelse!

101 101 IE-regler - Løbende forpligtigelse Krav om overvågning af jord og grundvand - monitering Frekvens: for grundvand hvert 5. år for jord mindst hvert 10. år Hyppighed kan nedsættes

102 102 Miljøgodkendelse og kommuneplanen Kort om ny landsretsdom

103 103 Forholdet mellem miljøgodkendelse og kommuneplanen Den 6. februar 2017 afsagde Østre Landsret en ny dom om denne problemstilling: Spørgsmålet var, om der kunne meddeles miljøgodkendelse til en udvidelse af skydebane, selvom det fremgik af kommuneplanen, at støjende friluftsanlæg, herunder skydebaner, ikke kunne placeres eller udvides i zone A. Efter planlovens 12, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Bestemmelsen medfører ikke, at myndigheden er afskåret fra at træffe en afgørelse om miljøgodkendelse, som ikke er i overensstemmelse med region- og kommuneplanen, hvis myndigheden har foretaget en konkret afvejning af de interesser og hensyn, som har begrundet bestemmelserne i region- og kommuneplanen, over for de hensyn, der taler for at give tilladelsen.

104 104 Forholdet mellem miljøgodkendelse og kommuneplanen Den 6. februar 2017 afsagde Østre Landsret en ny dom om denne problemstilling: Planens retningslinjer skal således inddrages og kan fraviges, hvis særlige grunde taler derfor. Myndigheden må da angive de særlige hensyn, der har været bestemmende for denne afvejning, i sin afgørelse. Østre Landsret: Da udvidelsen af aktiviteterne på skydebanen strider mod region- og kommuneplanen, og da der ikke i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er anført særlige grunde, der taler for at tillade udvidelsen til trods for planreguleringen og hensynet til de omkringboende, findes Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse at være ugyldig.

105 105 Miljøgodkendelse Kort om miljøerstatningsloven

106 106 Kort om miljøerstatningsloven Den glemte lov Virksomheder omfattet af lovens bilag er objektivt ansvarlige for skader forvoldt som led i en erhvervsmæssig eller offentlig aktivitet Loven dækker alene erstatning for tab lidt som følge af den skade, som virksomheden har forvoldt Hvis en godkendelsespligtig virksomhed har forårsaget en skade, er loven værd at tjekke.

107 107 Regulering af forurenende aktiviteter Miljøbeskyttelseslovens 42 Kommunale forskrifter Miljøhensyn i lokalplanlægning og landzonetilladelser

108 108 Ikke-liste virksomheder Hvordan reguleres de virksomheder, der ikke står på listen over godkendelsespligtige virksomheder? Virksomheden kan etableres uden godkendelse efter 33 Men forud for etableringen skal der hvis det er relevant - søges om tilladelse efter lovens øvrige bestemmelser, jf. fx 19 (om udledning eller nedgravning af muligt forurenende stoffer/produkter) eller 28 (udledning af spildevand) Hvis virksomheden står på listen i 2 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, må aktiviteten først påbegyndes efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen Virksomheden skal overholde gældende regler for emissioner og miljøpåvirkninger, herunder bekendtgørelser fastsat med hjemmel i MBL 7 Generelt lovkrav i MBL 42 til virksomheder om ikke at medføre uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse.

109 109 Regulering af forurenende aktiviteter Miljøbeskyttelseslovens 42

110 110 MBL 42 hvad siger loven? 42 Stk. 1 Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Gælder også, hvis der er en nærliggende risiko, jf. stk. 2 Erhvervsvirksomheder skal forstås bredt. Også virksomheder, der drives af det offentlige og af private organisationer. Ex 1 udlejer af musikøvelokale, der blev anvendt af forskellige rockbands. Ex 2 kirsebærplantage, der anvendte anvendte gaskanon som skræmmemiddel imod stære Bygge og anlægsarbejder skal have karakter af erhvervsvirksomhed omfatter ikke privat selvbyggeri Væsentlig forurening konkret vurdering, men omfattede fx ikke forbigående lugtgener ved udspredning af gylle fra en minkfarm

111 111 MBL 42 hvad siger loven? (fortsat) 42 Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Støj fra børnehaver og fritidsklubber er omfattet lignende fritidsaktiviteter Men ikke støj fra skoler!

112 112 MBL 42 hvad siger loven? (fortsat) 42 Stk. 4. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten. Stk. 5. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden Specielt udtryk for den almindelige vejledningspligt, der påhviler offentlige myndigheder efter forvaltningsloven Typisk aktuel i forbindelse med byggesagsbehandling, hvor det er nyttigt for virksomheden at blive gjort opmærksom på forventede miljøkrav, der kan få betydning for fx krav om skorstenshøjde, afstand til skel eller støjniveau. SPØRGSMÅL: Kan det afskære kommunen fra efterfølgende at give et påbud til virksomheden, hvis kommunen har undladt at give en tilkendegivelse om et miljøkrav?

113 113 MBL 42 klage over afgørelser Kommunalbestyrelsens afgørelser efter MBL 42 kan som udgangspunkt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger. Visse afgørelser kan imidlertid ikke påklages, jf. nærmere 22 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 639/2012). Det gælder afgørelser om forebyggelse og afhjælpning af forurening og støj fra ikke kommunalt ejede eller drevne: Restauranter, diskoteker, grillbarer mv. Supermarkeder, detailhandelsbutikker mv. Idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter Faste, ikke erhvervsmæssige energianlæg.

114 114 Praksis om 42 NOMO 10 (afgørelse af 26. april 2011) Hvordan skal myndigheden håndtere en virksomhed, der har været godkendelsespligtig men ikke længere er på listen? - Virksomheden er stadig i drift og har forskellige støj- og luftemissioner, som der klages over - Egen-målinger (efter påbud) viste ingen væsentlig forurening afgørelse om ikke-påbud NMKN: Da den oprindelige godkendelse bortfaldt, kunne kommunen med fordel have meddelt virksomheden relevante vilkår for den ændrede produktion med hjemmel i 42. Overfor virksomheder, der anvender farlige stoffer i produktionen, som kan give anledning til luftforurening, kan der således med fordel stilles krav om overholdelse af de relevante grænseværdier, afkasthøjde og egenkontrol. Er der nogen betænkeligheder ved dette?

115 115 Praksis om 42 NoMo 127 (afgørelse af 19. december 2013) Kommunalt idrætsanlæg med bl.a. fodboldbaner, hvoraf én blev omdannet til kunstgræsbane, hvorefter anlægget kunne bruges dagligt året rundt fra kl Kommunen ville ikke meddele påbud om nedbringelse af støjen, selv om der var registreret et støjniveau over de vejledende grænser for virksomhedsstøj, blandt andet fordi kommunen mente, at støj fra idrætsaktiviteter ikke var sammenlignelig med virksomhedsstøj eller støj fra skyde- eller motorbaner. NMKN: Uagtet, at støj fra idrætsudøvelse er anderledes, burde kommunen på baggrund af de konstaterede gener fra anlægget have vurderet mulighederne for at gennemføre støjdæmpende tiltag. Det ville efter Nævnets opfattelse være muligt at inddrage eksisterende erfaringer i en sådan vurdering, evt. suppleret med støjmålinger. Sagen hjemvist.

116 116 Praksis om 42 MAD (afgørelse af 23. juni 2014) - 1 Regulering af støj fra metrobyggeriet ved Marmorkirken i København. Sagen kort: Arbejdet med etablering af metrostationerne i København var indtil en særlig bekendtgørelse blev udsted i juli 2014 reguleret ved støjpåbud med vilkår i henhold til MBL 42. Da anlægget af stationen ved Marmorkirken var bagud for tidsplanen, bad Metroselskabet Københavns Kommune om en ændring af støjpåbuddet med mulighed for udvidet arbejdstid (aften og lørdag) og vilkår, der kunne rumme aktiviteterne. Københavns Kommune fastsatte herefter støjgrænser gældende ved mest støjbelastede nabo på 95 db i dagtimerne, 80 db om aftenen (til kl 22) og 77 db lørdage (kl 9-15). Påbuddet blev påklaget af naboerne, som gjorde gældende; at kommunen ikke havde foretaget en korrekt afvejning af hensyn ved det meddelte påbud, at kommunen havde inddraget uhjemlede hensyn i form af den omstændighed, at naboerne kunne få økonomisk kompensation på naboretligt grundlag, og endelig at kommunen burde have bevilget naboerne aktindsigt, inden kommunen traf sin afgørelse.

117 117 Praksis om 42 MAD (afgørelse af 23. juni 2014) - 2 Overordnet om retsgrundlaget for afgørelser om støjpåbud efter 42: Ved afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven er det lovligt at inddrage en række miljøbeskyttelseshensyn, der er opregnet i MBL 3 og 4. Disse hensyn skal afbalanceres overfor modstående hensyn ud fra proportionalitetsbetragtninger. Der er således i miljøbeskyttelseslovens 42 indeholdt en afvejning af miljøbeskyttelseshensyn overfor samfunds- og virksomhedssynspunkter. Dette gælder også ved fastsættelsen af høje støjgrænser. De afvejninger, der foretages i henhold til miljøbeskyttelsesloven, kan efter lovens forarbejder og tilblivelseshistorie ikke tage højde for økonomisk kompensation af dem, som udsættes for forurening. Afvejningen i afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven sker mellem på den ene side de forurenings- og sundhedsmæssige risici en virksomhed giver anledning til, og på den anden side virksomhedens og samfundets interesse i, at virksomheden kan udøve sine aktiviteter. Det er således ikke muligt for miljømyndigheden at tillade betydelig forurening med den begrundelse, at de udsatte personer kompenseres økonomisk af forureneren.

118 118 Praksis om 42 MAD (afgørelse af 23. juni 2014) - 3 De samfundsmæssige interesser knyttet til anlægget af Cityringen: Natur- og Miljøklagenævnet har i tidligere afgørelser taget stilling til betydningen af cityringanlægget: Forsinkelse af anlægget af Cityringen kan få omfattende negative konsekvenser for bl.a. udviklingen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Til rettidig færdiggørelse er der således knyttet store samfundsmæssige interesser, som efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse skal tillægges betydelig vægt i en afvejning overfor modstående miljøbeskyttelseshensyn. Hvordan skal nævnet på det grundlag forholde sig til de tre klagepunkter?

119 119 Praksis om 42 MAD (afgørelse af 23. juni 2014) 4 Afgørelsen: 1. Nævnet finder ikke anledning til nærmere at tage stilling til klagepunktet om, at der muligvis er lagt vægt på erstatning til naboerne, idet kommunen efter nævnets opfattelse har inddraget andre nødvendige og tilstrækkelige hensyn ved afvejningen. 2. Det, Nævnet herefter skal tage stilling til, er hvorvidt Københavns Kommunes skønsmæssige afvejning mellem på den ene side de samfundsmæssige interesser i metrobyggeriets færdiggørelse inden for den lovmæssigt forudsatte tidsramme og på den anden side de sundhedsmæssige gener som byggeriets giver anledning til for naboerne, er foretaget korrekt. 1. Det anerkendes, at støjgrænseværdierne fra midlertidige byggepladser generelt kan være anderledes (højere), end de sædvanlige grænseværdier for virksomhedsstøj. I almindelighed må der ved midlertidige bygge- anlægsarbejder accepteres 70 db i dagtimer og 80 db aften/nat. Spørgsmålet er derefter, om samfundsmæssige hensyn til Cityringen kan begrunde en forhøjelse af dette udgangspunkt. 2. Enigt nævn: Nej til 80 db i aftentimer (sundhedsmæssigt skadeligt, påvirker mulighed for restitution). Nævnets flertal: Ja til 95 db i dagtimer henset til de helt særlige omstændigheder knyttet til anlægget af Cityringen

120 120 Case: Drøft i grupper En virksomhed, der solgte frugt og grønt engros, drev forretningen fra et lejemål (bygninger og grund). Der lå også andre virksomheder på grunden, og der var en fælles intern adgangsvej, hvor der bl.a. blev fragtet varer til og fra grøntvirksomheden, også om natten. Nogle naboer klagede til kommunen over støj. Støjmålinger viste bl.a. en overskridelse af de vejledende støjgrænser om natten ved ind- og udkørsel fra den fælles adgangsvej. Virksomheden fik på det grundlag udarbejdet nogle alternative løsningsforslag, bl.a. om opstilling af støjskærme ved virksomheden og langs adgangsvejen. Hvilke overvejelser kan kommunen gøre sig i forbindelse med et eventuelt påbud efter 42? NoMo 126 (afgørelse af 17. december 2013)

121 121 Regulering af forurenende aktiviteter Kommunale forskrifter

122 122 Kommunale forskrifter om forskellige aktiviteter Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr 639/2012) Bekendtgørelsen giver kommunen en række beføjelser, fx i forhold til: ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i både by- og landzone skadedyr Motorstøj, fx fra plæneklippere og andre motordrevne maskiner Støjgener fra ventilationsanlæg på private og offentlige ejendomme Fastsættelse af lokale forskrifter om ikke-listevirksomheder

123 123 Kommunale forskrifter om forskellige aktiviteter Anmeldeordning for visse midlertidige aktiviteter, bekendtgørelsen kapitel 2 Nogle forurenende aktiviteter skal forud anmeldes til kommunalbestyrelsen med minimum 14 dages varsel og anmeldelsen skal indeholde oplysning om driftsperiodens længe samt forebyggende foranstaltninger. Det gælder fx: Anlæg til behandling af forurenet jord Støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt Kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår eller nedlægge forbud. Hvis kommunalbestyrelsen ikke reagerer indenfor fristen, må aktiviteten lovligt iværksættes. Oplysningerne om driftsperiodens længde mv. udgør i så fald rammerne for aktiviteten.

124 124 Kommunale forskrifter om forskellige aktiviteter Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, bekendtgørelsen kapitel 4 Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold er defineret ved størrelsesgrænser, der er fastsat i bekendtgørelsens 7. Udgangspunktet er et forbud mod dyrehold i beboelsesområder (byzone, sommerhusområder og landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål). Herfra gælder følgende undtagelser: Høns (op til 30 stk.) og hunde (op til 4 voksne med hvalpe) er uden videre tilladt Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet mod øvrigt ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, navnlig til ejendomme med bestående stalde mv. Endvidere kan kommunalbestyrelsen fastsætte særlige forskrifter vedr. hønse- og hundehold, fx om forbud i bestemte områder, 20, stk. 1, nr. 2.

125 125 Kommunale forskrifter om forskellige aktiviteter Kommunale regulativer med henblik på at forebygge forurening eller uhygiejniske forhold, bekendtgørelsen kapitel 10 Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler (regulativer) om indretning og drift af andre virksomheder end listevirksomheder. Reglerne kan fastsættes for hele kommunen eller for bestemte geografiske områder. Regulativer skal bekendtgøres i de lokale aviser Skal sendes til Miljøstyrelsen til orientering Regulativerne er ikke til hinder for, at kommunen ikke også kan træffe afgørelser efter MBL 42

126 126 Regulering af forurenende aktiviteter Miljøregulering efter planloven

127 127 Miljøregulering efter planloven Planlægning gælder fremadrettet Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uanset overensstemmelse med planer Dette er modsat miljølovgivningen i MBL er der hjemmel for myndigheden til at gribe ind over for igangværende ulovlige forhold, hvis der er et påbudsgrundlag i form af forurening. Planlægning udgør et administrationsgrundlag for sagsbehandlingen Kommuneplaner og lokalplaner indgår i grundlaget og er styrende for sagsbehandlingen efter anden lovgivning fx påser kommunen i forbindelse med ansøgninger efter byggeloven, at det ansøgte er i overensstemmelse med plangrundlaget Lokalplaner er også direkte bindende og rettighedsskabende for borgerne (en borger må lovligt bruge sin ejendom til det, der fremgår af lokalplanen, med mindre det er i strid med andre regler)

128 128 Miljøregulering efter planloven Planlovens formål jf. 1 Stk. 1 Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen Stk. 2 Loven tilsigter særligt at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

129 129 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Hensyn til klimatilpasning og forureningsforebyggelse i lokalplanlægningen: 15, stk. 1 En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Ny bestemmelse indsat i 2012 Præciserer, at klimatilpasning og forebyggelse af forurening også kan udgøre (dele af) den planlægningsmæssige begrundelse. Emnekataloget i PL 15, stk. 2, nr opregner udtømmende, hvad der kan reguleres i en lokalplan. Hvis en lokalplan indeholder bestemmelser om emner, der ikke er med i kataloget (ikke er hjemlet), kan de ikke håndhæves. Manglende hjemmel for én bestemmelse fører derimod normalt ikke til ugyldighed for hele planen.

130 130 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Eksempler på miljørelaterede forhold, der er med i kataloget og altså kan reguleres i en lokalplan: Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarealer. Bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse. Foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal. Isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj. Isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

131 131 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Eksempler på uhjemlede lokalplanbestemmelser: NKO 51 Om lokalplan for to ejendomme, der var kortlagt som muligt forurenede: På disse ejendomme må der ikke ske ændret benyttelse eller opføres ny bebyggelse, førend det ved undersøgelser og evt. oprydning findes godtgjort, at ændret anvendelse/bebyggelse er miljøog sundhedsmæssigt forsvarligt NKN: Ikke hjemmel i PL 15, stk. 2 bestemmelsen ingen retsvirkning NKO 80 Om lokalplan for en losseplads Der må på pladsen ikke deponeres genanvendeligt eller brændbart materiale NKN: Bestemmelsen var ugyldig - ingen særlig planmæssig begrundelse. Nævnet henviste derudover til, at der i MBL er detaljeret grundlag for regulering af lossepladsers drift (specialitetsprincippet)

132 132 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Hvad med lokalplanregulering af pesticidanvendelse? Brev af 26. jan fra Miljøministeren til Århus og Favrskov Kommuner: Pesticidanvendelsen er reguleret af EU-regler, der er implementeret i dansk ret. Danmark har en meget restriktiv godkendelsesordning for pesticider. Til gengæld er Danmark som alle andre EU-medlemslande underlagt bestemmelserne om varernes frie bevægelighed mv. ( ) Hertil kommer, at der efter planlovens 15, stk. 2 lokalplankataloget ikke er hjemmel til i en lokalplan at fastsætte forbud mod pesticidanvendelse. Endvidere antages det, at en kommune ikke kan udvide lokalplankataloget, ved fx i stedet at fastsætte de ønskede bestemmelser i en servitut. Kommunen kan heller ikke som privat grundejer vælge at fastsætte bestemmelser om forbud mod pesticidanvendelse i servitutter, da denne rolle ligger så tæt op af kommunens planlægningsmæssige myndighedsrolle, at det vil kunne opfattes som omgåelse ( )

133 133 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Planlægning af byudvikling i støjbelastede områder 15 a, stk. 1 En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mv., jf. 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21,kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Reglen indebærer, at: 1. Der skal indsættes bestemmelser i lokalplanen om støjdæmpende foranstaltninger. (Ikke hjemmel til krav overfor eksisterende virksomheder) 2. Der skal indsættes bestemmelse om, at etablering af de støjdæmpende foranstaltninger er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, jf. NMK af 12. feb (NMK ) 3. Betingelsen om etableringen af støjdæmpende foranstaltninger som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse skal håndhæves, jf. NMK

134 134 Zonering/ brug af virksomhedsklasser Hjemmel i 15, stk. 2, nr., 2 til detaljeret regulering af anvendelsesmulighederne inden for et lokalplanområde herunder differentierede anvendelsesmuligheder for delområder Forebyggelse af miljøkonflikter har altid været et væsentligt motiv i byplanlægningen, og i det omfang planlægningsforhold taler for det, kan der i en lokalplan fastsættes detaljerede bestemmelser om, hvilke typer erhvervsvirksomheder, der må etableres i forskellige områder, og hvilke typer erhvervsvirksomheder, der må etableres inden for forskellige dele af et erhvervsområde. Differentieringen kan anvendes som zonering og skabe overgange fra følsomme områder til mere miljøtunge områder Miljøklasserne 1-7 (fra Håndbog om Miljø og Planlægning) kan bruges i anvendelsesbestemmelserne Miljøklasserne udgør ikke en entydig anvendelsesbeskrivelse og bør derfor ikke stå alene kan fx suppleres med eksempler

135 135 Regulering af virksomhedsstøj ved lokalplan? (1) Den traditionelle arbejdsdeling mellem planloven og miljøbeskyttelsesloven er: I (kommune- og) lokalplaner fastsættes bestemmelser om, hvilke typer erhvervsvirksomheder (karakteriseret ved graden af støj, støv og rystelser mv.), der må etableres inden for området. Det er som minimum nødvendigt, at lokalplanen beskriver den planlagte anvendelse af området så præcist, at det kan henføres til en af kategorierne i støjvejledningerne. De konkrete grænser for støj og luftemissioner (partikler/støv og lugt mv.) fastsættes i miljøgodkendelse eller reguleres ved påbud efter miljøbeskyttelsesloven for den pågældende områdetype.

136 136 Regulering af virksomhedsstøj ved lokalplan? (2) Støjgrænser kan dog også fastsættes i lokalplanens bestemmelser: Udtalelse fra Statsamtet i tilsynssag (MAD ): Der kan i en lokalplan for et område til støjende virksomheder optages bestemmelser med maksimumgrænser for den tilladelige støj fra de enkelte virksomheder. Disse bestemmelser kan ikke regulere støjen fra de enkelte virksomheder, men vil skulle lægges til grund ved reguleringen af virksomhedernes støj i medfør af MBL.

137 137 Miljøhensyn i landzonetilladelser? Efter planlovens 35 må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen ( landzonetilladelse ) opføres nye bygninger eller ske ændringer i anvendelsen af eksisterende bygninger eller arealer. Ved vurderingen af, om der skal meddeles landzonetilladelse foretages afvejning mellem en række hensyn. Også miljøhensyn kan efter praksis være udslagsgivende: MAD NKN meddelte afslag til et imprægneringsanlæg på 35 m2 til eksisterende virksomhed under henvisning til faren for forurening af et særligt drikkevandsområde og en bestående vandindvinding. Regionplanen henviste sådanne anlæg til industriområder i byzone. NKO 232 Tilladelse til paintball-bane i område, hvor landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn konkret ikke var tilsidesat, blev gjort midlertidig under hensyn til omboende, der var generet af støjen.

138 138 Miljøhensyn i landzonetilladelser? Sommerhuse og naturbeskyttelseshensyn mm. MAD H afslag på landzonetilladelse til sommerhus på Mandø internationalt naturbeskyttelsesområde Ribe Kommune havde meddelt landzonetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus inden for kystnærhedszonen i et værdifuldt kystlandskab og bevaringsværdigt kulturmiljø. Endvidere udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde Kommunen anførte som begrundelse, at kommunen vurderede, at byggeriet ikke medførte en sådan forringelse af områdets naturtyper eller levesteder for de arter, området er udpeget for. Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet af en omboende. Nævnet omgjorde afgørelsen, bl.a. med den begrundelse, at der ikke fandtes at gøre sig sådanne særlige forhold gældende, at der i strid med administrationen af planlovens bestemmelser burde gives landzonetilladelse. Naturbeskyttelsesinteresserne indgik som et blandt flere hensyn, idet nævnet dog primært lagde vægt på de planlægningsmæssige hensyn (undgå bebyggelse uden for kommuneplanens landsbyafgrænsning) Nævnets afgørelse blev stadfæstet hele vejen til Højesteret.

139 139 Miljøhensyn i landzonetilladelser? Udvidelse af sommerhuse i landzone NOMO 47 oversigt over nævnets praksis om udvidelse af sommerhuse Ansøgninger om udvidelse af sommerhuse beliggende i meget værdifulde områder (fx Natura 2000-områder, 3-områder eller områder, der i planlægningen er særligt højt prioriteret til rekreative formål mm) her gives normalt ikke tilladelse. I områder uden særlige naturinteresser eller landskabelige hensyn tillades sommerhuse normalt udvidet til i alt m2 I områder præget af bebyggelse, med faktisk karakter af sommerhusområde (om end ikke udlagt til sådant) tilladels udvidelser op til det, der svarer til de omkringliggende huse eller i alt ca. 100 m2. Større sommerhuse må henvises til udlagte sommerhusområder!

140 Miljøgodkendelse af husdyrbrug 140

141 141 Miljøgodkendelse af husdyrbrug 1) Generelt om husdyrbrugloven 2) Formål og anvendelsesområde 3) Godkendelsespligt (anlæg og arealer) a) Afstands- og zoneregler b) Tilladelse og godkendelse c) Bagatelgrænse for godkendelsespligt d) Anmeldeordninger e) Vurdering af ansøgning f) Flere anlæg på samme bedrift g) Aftalearealer h) Anlæg Energi og vandforbrug Gener Forurening i) Arealer Nitrat Fosfor Ammoniak fra udbringning 4) Ikke godkendelsespligtige husdyrbrug 5) BAT 6) Revurdering 7) Påbud, herunder retsbeskyttelse samt tilsyn og straf 8) Ny husdyrregulering ENVINA - Modul II februar 2017

142 (1) Generelt om husdyrbrugloven 142

143 143 (1) Generelt om husdyrbrugloven Husdyrbrugloven tråde i kraft 1. januar Godkendelsespligten indtræder alene ved etablering, udvidelse og ændring. Husdyrbrug der ikke rører på sig er fortsat omfattet af omfattet af miljøbeskyttelsesloven og/eller de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Loven sammenskriver IPPC-direktivet (nu IE-direktivet) og VVM-direktivets krav om vurdering og godkendelse af anlæg. ENVINA - Modul II februar 2017

144 (2) Formål og anvendelsesområde 144

145 145 (2) Formål og anvendelsesområde Husdyrbruglovens 1 - formål Stk. 1. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særlig 1) at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v., 2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede afgørelser af betydning for miljøet og for mennesker, 4) at fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi, 6) at beskytte naturen med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder ENVINA - Modul II februar 2017

146 146 (2) Formål og anvendelsesområde Anvendelsesområde Husdyrbrugloven 2 Stk. 1. Loven finder anvendelse på husdyrbrug. Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på andre landbrug, hvor der indgås aftale om afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug omfattet af stk. 1. Sag NMK er et cirkus omfattet af husdyrbrugloven? Husdyrbrugloven 3, stk. 1, 1) Husdyrbrug: Ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer 2) Anlæg: Dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg 3) Arealer: Ejede og forpagtede markarealer til ejendommen. ENVINA - Modul II februar 2017

147 147 (2) Formål og anvendelsesområde Dyreenhed En dyreenhed er det antal dyr, der årligt producerer, hvad der svarer til 100 kg kvælstof i husdyrgødning. Eksempler på 1 dyreenhed: 12,5 Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey 35 Slagtesvin fra 30 til 102 kg ENVINA - Modul II februar 2017

148 148 (3) Godkendelsespligt (anlæg og arealer) a) Afstands- og zoneregler: 6-8 b) Tilladelse og godkendelse c) Bagatelgrænse for godkendelsespligt d) Anmeldeordninger e) Vurdering af ansøgning f) Flere anlæg på samme bedrift g) Aftalearealer h) Anlæg Energi og vandforbrug Gener Forurening i) Arealer Nitrat Fosfor Ammoniak fra udbringning ENVINA - Modul II februar 2017

149 149 (3) (a) Afstands- og zoneregler: 6-8 6, stk. 1: Byzone- eller sommerhusområder 7, stk. 1: Ammoniakfølsomme naturtyper 8, stk. 1: Gødningsopbevaringsanlæg ENVINA - Modul II februar 2017

150 150 (3) (b) Tilladelse og godkendelse Tilladelsesordning 10: Husdyrbrug for mere end 15 DE til og med 75 DE Dog 3 DE fsva. pelsdyr, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 4 Godkendelsesordning 11: Husdyrbrug for mere end 75 DE til og med 250/270 DE 12: Husdyrbrug for mere end 250/270 DE Anmeldeordning Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 7 ENVINA - Modul II februar 2017

151 151 (3) (b) Tilladelse og godkendelse Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 og til 75 dyreenheder Stk. 2 Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører, at husdyrbruget bliver større end 15 dyreenheder, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse Stk. 3 Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse til udvidelsen eller ændringen. Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, som ikke er omfattet af 12 Stk. 2 Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører overskridelse af den i stk. 1 fastsatte grænse, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af det samlede husdyrbrug Stk. 3 Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen. Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 250 dyreenheder, dog Stk. 2 Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører overskridelse af de i stk. 1 fastsatte grænser, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af det samlede husdyrbrug Stk. 3 Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen. ENVINA - Modul II februar 2017

152 152 (3) (b) Tilladelse og godkendelse Landzonetilladelse indarbejdet i tilladelse eller godkendelse Husdyrbrug omfattet af kravet om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens er ikke underlagt krav om separat landzonetilladelse fsva. opførelse af ny bebyggelse, som anvendes til husdyrproduktion, f.eks. maskinlænger og halmlader. Krav om selvstændig landzonetilladelse Husdyrbrug under 15 DE, der ikke er omfattet at kravet om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven er omfattet af planlovens landzonebestemmelser. Planlovens krav om landzonetilladelse gælder desuden ved etablering af f.eks. Boliger, detailsalg og vindmøller. VVM-reglerne er indarbejdet i godkendelsesordningen for husdyrbrug ENVINA - Modul II februar 2017

153 153 (3) (b) Tilladelse og godkendelse Godkendelsespligtige ændringer MAD (etablering af anlæg) Etablering af to gyllebeholdere var godkendelsespligtige, uanset at der ikke skete ændringer i dyreholdet, idet etableringen ville betyde øget forurening i form af lugtgener. MAD (etablering af anlæg): Genopførsel af stald efter brand krævede godkendelse, da staldanlægget ville blive genopført med visse ændringer. ENVINA - Modul II februar 2017

154 154 (3) (c) Bagatelgrænse for godkendelsespligt Er der en bagatelgrænse for godkendelsespligt? Der er ikke i loven udtrykt nogen bagatelgrænse for, hvilke ændringer der er omfattet af lovens krav om tilladelse eller godkendelse, men i praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet er det lagt til grund, at visse ændringer kan foretages umiddelbart. Det kræver at alle tre betingelser er opfyldt, jf. f.eks. MAD : 1) Ændringen skal være uden betydning for de landskabelige værdier (ikke markante bygningsmæssige ændringer). 2) Ændringen skal være uden betydning i forhold til forureningsmæssige forhold. Medfører en ændring forøget ammoniak- eller lugtemission, vil ændringen således udløse krav om tilladelse eller godkendelse. 3) Ændringen må ikke have indflydelse på husdyrproduktionens størrelse og sammensætning, herunder husdyrproduktionens staldsystem, samt på husdyrbrugets gødningsopbevaringskapacitet. ENVINA - Modul II februar 2017

155 155 (3) (c) Bagatelgrænse for godkendelsespligt Praksis om ikke godkendelsespligtige ændringer Miljøklagenævnet i MKN (dyr): I nærværende tilfælde er der en nedgang i antallet af dyr, men hvor smågrisene til gengæld forøger deres vægt med op til 3 kilo. Produktionen angivet i dyreenheder forøges ikke, og produktionsudsvinget er uden betydning i forhold til forureningsmæssige forhold. Ændringen har endvidere ikke indflydelse på husdyrproduktionens størrelse og sammensætning, herunder husdyrproduktionens staldsystem, samt på husdyrbrugets gødningsopbevaringskapacitet ENVINA - Modul II februar 2017

156 156 (3) (d) Anmeldeordninger Bl.a. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens: 25-26: Udskiftning af godkendte udspredningsarealer : Opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt driftsbyggeri i form af bl.a. halmlader, kornlagre, maskinhaller, malkestalde, malkeanlæg og anlæg til opbevaring af ensilage eller gødning. 31: Skift imellem dyretyper. ENVINA - Modul II februar 2017

157 157 (3) (e) Vurdering af ansøgning Ved vurderingen af 10 tilladelser eller godkendelser skal reglerne i husdyrbruglovens iagttages. Kommunalbestyrelsen skal stille vilkår der sikrer, at kravene i husdyrbrugloven 19 opfyldes, jf. husdyrbruglovens 27. Herudover fastsætte vilkår om bl.a. egenkontrol og reduktion af ammoniak for 11 og 12- godkendelser:, jf. husdyrbruglovens 29. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag, hvis kravene i husdyrbruglovens 19 ikke er opfyldt, jf. husdyrbrugloven 31. ENVINA - Modul II februar 2017

158 158 (3) (e) Vurdering af ansøgning Det centrale vurderingskrav i husdyrbrugloven 19: Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter 10 eller godkendelse efter 11, 12 eller 16 sikre sig, at: 1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og 2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. ENVINA - Modul II februar 2017

159 159 (3) (e) Vurdering af ansøgning Husdyrbruglovens 19 suppleres af en række mere konkrete krav, der også skal indgå i vurderingen: 20-21: hensyn til nærliggende boliger og totaldeposition af ammoniak til ammoniakfølsom natur. 22: hensyn til landskabelige værdier ved ny bebyggelse 26: Med henblik på, at også de kumulative miljøpåvirkninger indgår i kommunens vurdering af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, bestemmer lovens 26, stk. 2, at der i alle tilfælde skal foretages en samlet vurdering af etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden den 1. januar 2007 på husdyrbruget, inklusive bedriftens arealer, dog højst over en 8-årig periode. Ved ansøgning efter 11 og 12 skal kommunen: 23: varetage hensyn til anvendelse af den bedste tilgængelige teknik samt beskyttelse natur, vand, miljø, landskab og naboer. 10 i HGBKG: tage hensyn til yderligere forhold, der er oplistet i 10, herunder bl.a. effektiv udnyttelse af energi- og råvareforbruget og foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf (også 16-godkendelser). ENVINA - Modul II februar 2017

160 160 (3) (e) Vurdering af ansøgning Husdyrbruglovens 22 Stk. 1. Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, skal kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 eller 12 sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. Stk. 2. For byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, og som opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal kommunalbestyrelsen vurdere beliggenheden og udformningen af det ansøgte. ENVINA - Modul II februar 2017

161 161 (3) (e) Vurdering af ansøgning NMK : Nævnet tog først stilling til, om den nye bebyggelse var erhvervsmæssigt nødvendig, hvilket ikke fandtes at være tilfældet. Herefter tog nævnet stilling til, om der med placeringen var taget tilstrækkeligt hensyn til de landskabslige værdier. Flertallet fandt efter en samlet, konkret vurdering, at der med den valgte placering var taget tilstrækkeligt hensyn til de landskabelige værdier, og at kommunens godkendelse skulle stadfæstes. ENVINA - Modul II februar 2017

162 162 (3) (f) Flere ejendomme på samme bedrift Husdyrbruglovens 13: Indgår der i bedriften flere ejendomme med tilhørende anlæg, og er den ejendoms anlæg, som der ansøges om etablering, udvidelse eller ændring af, teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en anden ejendoms anlæg, skal de pågældende anlæg tillades eller godkendes samlet. ENVINA - Modul II februar 2017

163 163 (3) (f) Flere ejendomme på samme bedrift NKO 384, juni 2006 VVM-screeninger af husdyrbrug anlægsbegrebet Efter Naturklagenævnets praksis er hovedreglen: Hver landbrugsejendom skal i relation til planlovens VVM-regler behandles som én ejendom med selvstændig produktion uanset, om der er tale om en vis grad af samdrift. Undtagelse: Hvis to eller flere husdyrproduktioner imidlertid indgår i et integreret produktionsteknisk fællesskab, således at det reelt ikke er muligt at vurdere miljøpåvirkningen fra hver produktion for sig, vil produktionerne efter omstændighederne skulle betragtes som ét anlæg i relation til VVM-reglerne. Navnlig følgende vil indgå i vurderingen af om der er tale om ét eller to anlæg: Produktionsanlæggenes (bygningernes) indbyrdes placering, udbringningsarealerne, samarbejdet om produktionen og produktionsformen. ENVINA - Modul II februar 2017

164 164 (3) (f) Flere ejendomme på samme bedrift Et anlæg (A): Afgørelse af 9. januar 2006, j.nr / VVM-reglernes anlægsbegreb - "anlæg til husdyrproduktion" - er ikke umiddelbart knyttet til ejendommen, men derimod til det enkelte produktionsanlæg og dets anvendelse, herunder de tilknyttede udbringningsarealer. Der bør således ikke lægges selvstændig vægt på om der i matrikelregistrets forstand er tale om én eller to landbrugsejendomme. Naturklagenævnet lægger vægt på, at det er muligt at foretage særskilte bedømmelser af miljøpåvirkningen med ammoniakfordampning og lugt fra hvert anlæg, da afstanden mellem anlæggene er ca. 1,6 km. Det forhold, at udbringningsarealerne ikke har været adskilte i forhold til anlæggene, er ikke et så afgørende forhold, at der er tale om ét anlæg, når det som vist af amtet er muligt at foretage en beregning af miljøbelastningen fra hvert enkelt anlæg. Flere anlæg (B): Afgørelse af 21. marts 2006, j.nr / Det kan efter Naturklagenævnets opfattelse ikke have været hensigten med VVM-reglerne, at opdeling af den samlede husdyrproduktion på én landbrugsejendom i fysisk adskilte staldanlæg, der hver især er under 250 DE, skulle fritage produktionen for VVM-pligt efter samlebekendtgørelsen 3, stk. 1 (obligatorisk VVM-pligt). Der ville herved også være en risiko for, at bestemmelserne om obligatorisk VVM-redegørelse for anlæg over 250 DE ville kunne omgås, hvis det i videre omfang accepteredes, at staldanlæg m.m. på en og samme ejendom - i strid med hovedreglen - betragtes som selvstændige anlæg i relation til VVM-reglerne. Naturklagenævnet finder på den baggrund, at det må være udgangspunktet ved fastlæggelse af anlægsbegrebet, at husdyrproduktioner på samme landbrugsejendom vurderes samlet, og at fravigelse herfra kun sker, hvor der er tale om en meget stor landbrugsejendom med særlige produktionsforhold. Naturklagenævnet finder ikke, at dette er tilfældet i nærværende sag. ENVINA - Modul II februar 2017

165 165 (3) (g) Aftalearealer Aftalearealer 16 Stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan godkende arealer, der ikke er omfattet af en tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 og 12, og som anvendes til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter denne lov. Stk. 2: Afsætning af husdyrgødning til markarealer hos tredjemand i forbindelse med en etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, som kommunalbestyrelsen vurderer vil kunne påvirke miljøet væsentligt, kan ikke indgå i tilladelser efter 10 eller godkendelser efter 11 og 12, medmindre arealet er godkendt efter stk. 1. ENVINA - Modul II februar 2017

166 166 (3) (g) Aftalearealer NoMo nr. 54: Natur- og Miljøklagenævnet forstår i afgørelserne ovennævnte bestemmelser således, at de pågældende tredjemandsarealer kan indgå i en 10-tilladelse eller en godkendelse, såfremt den af kommunen foretagne habitatvurdering viser, at afskæringskriterierne i Miljøstyrelsens digitale vejledning om godkendelse af husdyrbrug er overholdt. ENVINA - Modul II februar 2017

167 (3) (h) Godkendelsespligt anlæg 167

168 168 (3) (h) Anlæg - energi og vandforbrug Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 10: Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde, at 1) energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt ENVINA - Modul II februar 2017

169 169 (3) (h) Anlæg - gener Husdyrbrugloven 23, nr. 3: Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter 11 eller 12 varetage følgende hensyn: 3) Begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.). ENVINA - Modul II februar 2017

170 170 (3) (h) Anlæg forurening Miljøfarlige stoffer Ammoniaktab generelt Ammoniakpåvirkning af natur ENVINA - Modul II februar 2017

171 171 (3) (h) Anlæg forurening Miljøfarlige stoffer Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 13, stk. 1, nr. 15: På IE-husdyrbrug skal anvendelse, fremstilling eller frigivelse af relevante farlige stoffer i forbindelse med IE-husdyrproduktionen begrænses med henblik på at undgå risiko for forurening af jordbund og grundvand på husdyrbruget. Ved farlige stoffer forstås stoffer og blandinger som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. ENVINA - Modul II februar 2017

172 172 (3) (h) Anlæg forurening Ammoniaktab generelt: Regulering af ammoniakemission består af tre elementer der på hver sin måde fastsætter krav til en konkret maksimal ammoniakemission: 1) Det generelle ammoniakkrav Et krav om begrænsning af ammoniakfordampningen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes efter 11 eller 12, uanset deres lokalisering. 2) BAT Kravet om anvendelse af bedst tilgængelig teknik til reduktion af ammoniakemission 3) De specifikke ammoniakdepositionskrav Et krav om maksimal total- eller merdeposition af ammoniak på de beskyttede naturområder, der fremgår af husdyrgodkendelseslovens 7. ENVINA - Modul II februar 2017

173 (3) (i) Godkendelsespligt arealer 173

174 174 (3) (i) Arealer nitrat Beskyttelsesniveauet for kvælstofudvaskning sammensat af to elementer: a) Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand b) Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand ENVINA - Modul II februar 2017

175 175 (3) (i) Arealer nitrat a) Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand Beskyttelsesniveauet for udvaskning af kvælstof til overfladevand er fastlagt i form af nitratklasser, inden for hvilke kommunerne skal stille krav om skærpede harmonikrav. F.eks. Nitratklasse 3: 50 % af de generelle regler Generelle regler: 1,4 DE for svin- og kyllinger /1,7 DE for øvrige dyretyper ENVINA - Modul II februar 2017

176 176 (3) (i) Arealer nitrat b) Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand Nitratudvaskningen til grundvand skal kun vurderes, hvis der ligger udbringningsarealer i nitrat-følsomme indvindingsområder (NFI). Kommunerne skal inden for disse områder stille vilkår, der sikrer, at udbringning af husdyrgødning ikke påvirker grundvandet væsentligt i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat/liter. Der kan ikke fastsættes vilkår, som er mere skærpede end en nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte, idet husdyrgodkendelsesloven alene regulerer merudvaskningen af kvælstof som følge af udbringning af husdyrgødning, jf. også Natur- og Miljøklagenævnet i NMK ENVINA - Modul II februar 2017

177 177 (3) (i) Arealer fosfor Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 omfatter kun arealer i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Hvilke krav til fosforoverskuddet, der skal stilles i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, vil afhænge af jordtype, dræningsforhold, fosfortal samt jernfosforforholdet. Arealer inddeles i fosforklasse 0, 1, 2 og 3. Hvis der kan dokumenteres fosforbalance (hensyntagen til både vandmiljø og afgrødernes fosforbehov) for husdyrbruget efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring, skal der dog ikke stilles krav med hensyn til fosforoverskud, uanset bedriftens fosfortal. ENVINA - Modul II februar 2017

178 178 (3) (i) Arealer ammoniak fra udbringning Der er som udgangspunkt gjort op med ammoniakpåvirkning fra udbringning gennem husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler. I særlige tilfælde kan kommunen vælge at stille skærpede krav, udover hvad der følger af husdyrgødningsbekendtgørelsen, om f.eks. nedfældning eller husdyrgødningsfrie bræmmer. Eksempelvis, hvis der er tale om arealer som støder op til eller ligger i umiddelbar nærhed til Natura 2000 områder med kvælstoffølsom natur.

179 179 (4) Ikke godkendelsespligtige husdyrbrug Husdyrbrug, der ikke er omfattet af kravet om tilladelse eller godkendelse iht. husdyrbrugloven. Her gælder: Afstandskrav i husdyrbruglovens 6-8 Husdyrgødningsbekendtgørelsen Krav til placering og indretning af stalde, staldanlæg m.v. Krav til opbevaringskapacitet Indretning, drift og vedligeholdelse af anlæg ti opbevaring af gødning og ensilage Anvendelse af gødning, herunder harmonikrav Påbud Efter miljøbeskyttelseslovens 42 for husdyrbrug, der ikke har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 Efter miljøbeskyttelseslovens 41 for husdyrbrug, der har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 ENVINA - Modul II februar 2017

180 180 (5) BAT Husdyrbruglovens 19: Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter 10 eller godkendelse efter 11, 12 eller 16 sikre, sig at: 1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik ENVINA - Modul II februar 2017

181 181 (5) BAT Miljøklagenævnets afgørelse af 10. september 2009, jf. MKN og Miljøklagenævnets afgørelse af 2. februar 2010, jf. nr. MKN : Ved godkendelse efter husdyrbruglovens 12 skal kommunen sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. husdyrbruglovens 19, nr. 1. Efter Miljøklagenævnets opfattelse bør kommunens vurdering af, om det ansøgte lever op til kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) tage udgangspunkt i de oplysninger om BAT, der fremgår af Miljøstyrelsens BAT-byggeblade, eventuelle BREF-dokumenter samt Landscentrets BAT-byggeblade. BAT skal i alle tilfælde anvendes med henblik på at nedbringe den samlede, miljømæssige belastning af omgivelserne. Husdyrbrug skal derfor anvende teknik, der kan anses som BAT, også i tilfælde, hvor mindre omkostningskrævende foranstaltninger ville være tilstrækkelige til at opfylde det beskyttelsesniveau, der er fastlagt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Kravet om BAT kan således betyde, at næringsstoftab eller anden forurening bringes ned under det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bekendtgørelsen. Det bemærkes endvidere, at kravet om BAT er uafhængigt af, om produktionen vil påvirke særligt sårbare områder væsentligt eller ej. Hvis anvendelse af én BAT-teknik f.eks. en gulvtype bringer husdyrbrugets forurening under beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, medfører dette ikke, at f.eks. foderteknologier alene af den grund kan fravælges. ENVINA - Modul II februar 2017

182 182 (5) BAT F.eks. Teknologiblad om staldindretning delvist fast gulv til slagtesvin Emission af ammoniak: Er lavere i stalde med delvist fast gulv end ved drænet gulv i lejeareal. Emissionen fra stald og lager er reduceret fra 0,47 kg NH3-N ved drænet gulv (referencestald) til 0,39 ved % fast gulv og 0,31 kg NH3-N ved % fast gulv. Emissionen af lugt: Er lavere i stalde med delvis fast gulv Slagtesvinestalde med delvist fast gulv kan reducere lugt- og ammoniakemissionen som følge af: Reduceret gylleoverflade Lavere staldtemperatur og dermed også lavere gylletemperatur Ingen gyllekumme under grisenes lejeareal, hvorved grisenes varmeproduktion ikke medvirker til dels at skabe høje lufthastigheder i gyllekummen, dels give en ekstra opvarmning af gyllen. ENVINA - Modul II februar 2017

183 183 (6) Revurdering Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 40, stk. 1: Godkendelser omfattet af 11, 12 og 16 i husdyrbrugloven og godkendelser meddelt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Kommunalbestyrelsen foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 41: Kommunalbestyrelsen skal tage en godkendelse af et IE-husdyrbrug op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter husdyrbruglovens 39, når EU-Kommissionen i EU-Tidende har offentliggjort en BAT-konklusion, der vedrører den væsentligste af husdyrbrugets aktiviteter omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3, i husdyrbrugloven. Kommunalbestyrelsen skal tage godkendelsen op til revurdering uanset husdyrbruglovens 40, stk. 1, i og miljøbeskyttelseslovens 41 a, stk. 1. ENVINA - Modul II februar 2017

184 184 (7) Påbud, herunder retsbeskyttelse samt tilsyn og straf Påbud husdyrbrug samt 16 arealer: HR: Ikke meddele påbud i retsbeskyttelsesperioden på 8 år, jf. husdyrbruglovens 40, stk husdyrbrug: Undtagelse 1: ny viden m.v., jf. 40, stk. 2 Undtagelse 2: Nye BAT-krav, jf husdyrbrug samt 16 arealer: Undtagelse 3: Når de 8 års retsbeskyttelse er udløbet, kan tilsynsmyndigheden anvende påbuds- og forbudsbestemmelsen i HDL 39, jf. 41, stk.1. ENVINA - Modul II februar 2017

185 185 (7) Påbud, herunder retsbeskyttelse samt tilsyn og straf Påbud 10-tilladelser: Husdyrbruglovens 42 Påbud 11 og 12-godkendelser: Husdyrbruglovens 39 Husdyrbruglovens 39 og 42: Påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om, at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger, hvis husdyrbrug medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. ENVINA - Modul II februar 2017

186 186 (7) Påbud, herunder retsbeskyttelse samt tilsyn og straf Forbud Husdyrbruglovens 43: Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift af et husdyrbrug og eventuelt forlange husdyrbruget fjernet, hvis forureningen medfører overhængende alvorlig fare for sundheden ENVINA - Modul II februar 2017

187 187 (7) Påbud, herunder retsbeskyttelse samt tilsyn og straf Tilsyn Husdyrbruglovens 44: Stk. 1: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, samt at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes. Stk. 3: Kommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. 46, 48 og 49, i sager om forureninger eller ved risiko for forureninger, der er en følge af, at husdyrbruget er ophørt. ENVINA - Modul II februar 2017

188 188 (7) Påbud, herunder retsbeskyttelse samt tilsyn og straf Straf Husdyrbruglovens 91: HR: Bøde U: Fængsel, hvis: overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade/fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter og øvrige interesser som loven tilsigter at beskytte eller der er opnået/tilsigtet en økonomisk fordel. ENVINA - Modul II februar 2017

189 189 (7) Påbud, herunder retsbeskyttelse samt tilsyn og straf Konfiskation Husdyrbruglovens 93, stk. 2: Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde. ENVINA - Modul II februar 2017

190 190 (8) Ny husdyrregulering L 114 Forslag til ny husdyrregulering 1) Adskillelse af regulering af arealer og anlæg via generel regulering om anvendelse af husdyrgødning 2) Hævede harmonikrav og ændret fosforregulering 3) Anlægsregulering der i højere grad er baseret på generelle regler 4) Emissionsorienteret anlægsregulering med udgangspunkt i produktionsarealet (stipladsmodellen) 5) Ny tilladelses- og godkendelsesordning med simple tilladelser for de mindre og mellemstore husdyrbrug 6) Lovforslaget udgør grundlag for kortere sagsbehandlingstider ENVINA - Modul II februar 2017

191 191 (8) Ny husdyrregulering Adskillelse af regulering af arealer og anlæg via generel regulering om anvendelse af husdyrgødning Kommunens tilladelser og godkendelser vil fremadrettet udelukkende omfatte anlæggene. Kravene til anvendelse af husdyrgødning vil i stedet blive reguleret via generelle regler i bekendtgørelsesform. ENVINA - Modul II februar 2017

192 192 (8) Ny husdyrregulering Hævede harmonikrav og ændret fosforregulering Når harmonikravet hæves, er der derfor behov for en særskilt fosforregulering. Den ændrede fosforregulering skal både håndtere miljøhensynet fra de skærpede harmonikrav på 1,4 DE pr. hektar og miljøkrav til fosforoverskuddet i miljøgodkendelserne. Indføres direkte regler om, hvor meget fosfor fra organisk og handelsgødning, der må udbringes pr. hektar i form af fosforlofter. ENVINA - Modul II februar 2017

193 193 (8) Ny husdyrregulering Emissionsorienteret anlægsregulering med udgangspunkt i produktionsarealet (stipladsmodellen) For at give landmanden fleksibilitet til at foretage udvidelser af produktionen i den godkendte stald uden anmeldelse, tilladelse eller godkendelse, bygges reguleringen efter forslaget op om en stipladsmodel i stedet for antal dyr. I denne model vil produktionsrammen blive udtrykt i et maksimalt antal kvadratmeter produktionsareal, hvilket kan udnyttes til at holde fuld staldudnyttelse inden for dyrevelfærdsreglerne. ENVINA - Modul II februar 2017

194 194 (8) Ny husdyrregulering Ny tilladelses- og godkendelsesordning med simple tilladelser for de mindre og mellemstore husdyrbrug Foreslåede 16a: Godkendelse Stk. 1. Husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end kg NH3-N pr. år må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. Stk. 2. Husdyrbrug må uanset godkendelsesgrænsen i stk. 1, ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse, hvis husdyrbruget har: 1) flere end 750 stipladser til søer, 2) flere end stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller 3) flere end stipladser til fjerkræ. Stk. 3. Godkendelsespligten efter stk. 1 og 2 gælder også, hvis et husdyrbrug, der er tilladt efter 16 b, udvides eller ændres på en måde, som medfører, at de i stk. 1 eller 2 fastsatte godkendelsesgrænser overskrides. Stk. 4. Husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1 eller 2, må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen. ENVINA - Modul II februar 2017

195 195 (8) Ny husdyrregulering Ny tilladelses- og godkendelsesordning med simple tilladelser for de mindre og mellemstore husdyrbrug Foreslåede 16b: Tilladelse Stk. 1. Husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendelsespligten efter 16 a, må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. Stk. 2. Husdyrbrug, der er tilladt efter stk. 1, må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse til udvidelsen eller ændringen.. ENVINA - Modul II februar 2017

196 196 Tak for i dag! Jacob Brandt Mette Hee Christensen Partner, advokat (L) København Advokat København Offentlig Virksomhed Offentlig Virksomhed T M E jab@bechbruun.com T M E mehc@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T