EnviNa årsmøde Jord og grundvand den 4. oktober 2018 Advokat Mads Kobberø

Transkript

1 EnviNa årsmøde Jord og grundvand den 4. oktober 2018 Advokat Mads Kobberø 1

2 Disposition 1. Genoptagelse 2. Påbud til flere ( 43) 3. Datering ctr

3 Genoptagelse 3

4 Genoptagelse kriterier NMK af 24. april 2015 Natur- og Miljøklagenævnet har pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part beder om det. Hvis der er nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved nævnets tidligere stillingtagen til sagen, har nævnet en pligt til at genoptage sagen og vurdere den på ny. Nævnet kan også have pligt til at genoptage en sag og vurdere den på ny, hvis nævnet ved den tidligere behandling af sagen har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Desuden kan væsentlige nye retlige forhold betyde, at nævnet er forpligtet til at genoptage en sag, fx hvis domstolene i en tilsvarende sag har underkendt nævnets fortolkning eller praksis. 4 4

5 Genoptagelse klageadgang NMK af 11. marts 2016 Natur- og Miljøklagenævnet finder, at ovenstående oplysninger er af en sådan karakter, at spørgsmålet om, hvorvidt ejeren af matrikel 1 har terrænreguleret matriklen i strid med vandløbslovens 6, stk. 1, således, at det naturlige overfladiske afløb af vand fra klagers matrikel forhindres, bør genoptages. På den baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet X Kommunes afgørelse om afslag på genoptagelse og hjemviser sagen til kommunens fornyede behandling. 5 5

6 Nævnets 2017-afgørelse NMK af 2. august 2017 Fuldstændig oprensning ville koste ca. kr. 10 mio. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan tiltræde, at forureningen som er beregnet til 33 tons olie, hvoraf 14 tons er fri fase olie udgør en risiko for grundvandsressourcen og vil gøre det i mange år fremover, såfremt olieforureningen ikke fjernes. Nævnet bemærker særligt, at nedbrydning af den store mængde fri fase olie vil tage meget lang tid, da der er tale om en stor mængde olie på et begrænset areal, hvorfor ilt og næringsstoffer opbruges og nedbrydningen går i stå. På den baggrund finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det ikke er uproportionalt at meddele påbud om en fuldstændig oprensning af olieforureningen i den foreliggende sag. 6 6

7 Nye oplysninger Undersøgelser i forbindelse med opstart af påbudsopfyldelsen viste, at forureningen, efter kommunen stadfæstede påbuddet (2014), havde spredt sig, så den nu lå under 2 store skorstene. Totaloprensningsudgiften var derfor kr. 23 mio. 7 7

8 Hvem skal tage stilling til genoptagelse nævnet eller kommunen? Mail fra kommunen til nævnet: Vi er imidlertid i tvivl om, om genoptagelsessagen skal placeres hos os eller i Miljø- og Fødevareklagenævnet, altså om, det er nævnet, der skal vurdere, om der er grundlag for at genoptage sagen Nævnets svar: X Kommune skal selv genoptage sagen, såfremt det findes nødvendigt på baggrund af de nye oplysninger i sagen. 8 8

9 Påbud til flere ( 43) 9

10 JFL 43 horisontal Hvis en forurening kan henføres til flere forurenere, kan påbud meddeles dem alle. Påbuddet til den enkelte forurener fastsættes under hensyn til den andel af den samlede forurening, som miljømyndigheden vurderer stammer fra den pågældende. Hvis det ikke er muligt at vurdere flere forureneres respektive andele af forureningen, skal miljømyndigheden i påbuddene lægge til grund, at ligelige andele af forureningen, henføres til disse forurenere. Stk. 2. Der kan dog ikke meddeles påbud til en forurener, hvis det må antages, at kun en ubetydelig andel af forureningen kan henføres til denne forurener. Stk. 3. Hvis forurenere, der er meddelt påbud efter stk. 1, ikke kan blive enige om sammen at efterkomme påbuddene, kan et nyt påbud om foretagelse af undersøgelser eller oprydninger af den samlede forurening meddeles til den forurener, som må antages at have bidraget med den største andel af forureningen

11 Påbud til flere ( 43) NMK af 25. juni 2018 Forureningen var sket i perioden (hvor der havde været anvendt nikkel). Første driftsherre: Anden driftsherre: Nævnet fandt, at begge driftsherreselskaber kunne betragtes som forurener : Ved vurderingen har Miljø- og Fødevareklagenævnet lagt til grund, at nikkelforureningen stammer fra de virksomhedsaktiviteter, som er bedrevet på ejendommen siden 1991, hvor nikkel blev indført i overfladebehandlingsprocessen

12 Påbud til flere ( 43) NMK af 25. juni 2018 Hvad når en af de flere forurenere ikke længere findes (likvideret selskab)? Idet den tidligere driftsherre blev opløst ved likvidation den 30. januar 1997, kan denne ikke mødes med et påbud. Den tidligere driftsherres eventuelle andel af forureningen vil derfor være omfattet af bestemmelserne om den offentlige indsats i jordforureningslovens kapitel 3. Det tilkommer X Kommune som 1. instans, med de deraf følgende lovsikrede klagemuligheder for sagens parter, at vurdere, hvor stor en del af forureningen, der kan tilskrives den enkelte forurener

13 Påbud til flere ( 43) NMK af 10. juli 2013 Den del af forureningen, der kan henføres til boet efter NN, henhører som nævnt nu under den offentlige indsats. Efter nævnets opfattelse må et påbud om undersøgelse af forureningen derfor forudsætte, at der er sikkerhed for, at Region Sjælland vil afholde halvdelen af omkostningerne, jf. herved jordforureningslovens 20. Natur- og Miljøklagenævnet ændrer derfor påbuddene således, at de bortfalder, hvis ikke Region Sjælland inden 6 uger over for X Kommune samt A og B erklærer, at regionen indestår for halvdelen af omkostningerne til undersøgelserne som følge af påbuddet

14 Datering 14

15 Oprensningspåbud JFL eller MBL? 1. Erhvervsmæssige aktiviteter: Afhængig af, om helt eller dog i det væsentligste er sket efter 1. januar Villatanke: Hvis omfattet af JFL 48 er det JFL. Hvis ikke: Afhængig af, om helt eller dog i det væsentligste er sket efter 1. januar

16 Forureningsdatering NMK af 25. juni 2018 Påbudskriteriet om, at forureningen skal være sket helt eller i det væsentligste efter 1. januar 2001 for at være omfattet af JFL, kan sjældent afgøres ud fra analyser det kunne det i denne sag: Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det i sagen kan lægges til grund, at den på ejendommen konstaterede jordforurening i det væsentligste er sket efter den 1. januar 2001 Ved vurderingen har Miljø- og Fødevareklagenævnet lagt vægt på, at det af de miljøtekniske rapporter fremgår, at forureningen har en sammensætning, der med høj grad af sikkerhed sandsynliggør, at den er opstået inden for få år før konstateringstidspunktet. Konstateringstidspunktet var

17 19 ctr

18 19 kontra kapitel 5 I NMK af 29. august 2016 Fundament til ensilageplads m3 Ikke restproduktbekendtgørelsen (lavtykkelse + grænseværdier) Kommunen gav en 19-tilladelse Såfremt en aktivitet er omfattet af en af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkter, kan der ikke gives tilladelse efter lovens 19. Nævnet anførte dernæst, at der var tale om nyttiggørelse eller deponering under et af K-listepunkterne og derfor skulle have en miljøgodkendelse. Der blev ikke nævnt noget omkring mængder, varighed eller andet

19 19 kontra kapitel 5 II NMK af 29. august 2016 Skjult deponering? Det er ikke muligt for nævnet ud fra sagens oplysninger at vurdere, om den aske, som skal benyttes i forbindelse med etableringen af den i sagen omhandlede ensilageplads, alene erstatter anvendelse af andre materialer (nyttiggørelse), eller om der fyldes mere affald på, end hvad der er nødvendigt af hensyn til terrænregulering og anlægget i øvrigt (deponeringen). Dette vil derfor skulle vurderes af X Kommune

20 Nyttiggørelse ctr. deponering NMK af 19. december 2017 Eksisterende støjvold omkring skydebane. Støjvilkår i en række målepunkter var ikke overholdt. Tilførsel af m3 lettere forurenet jord ville gøre, at støjgrænserne var overholdt i alle målepunkter. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer at en forhøjelse af støjvolden i de planlagte dimensioner har karakter af deponering, da de gennemførte støjberegninger viser, at den dermed etablerede støjvold reducerer støjen væsentligt mere end nødvendigt. Støjvolden kan således ikke på det foreliggende grundlag godkendes som et anlæg til nyttiggørelse Derimod må den del af støjvolden, som ikke er nødvendig til reduktion af støjen, anses som deponering Deponeringsanlægget skal efterleve kravene i deponeringsbekendtgørelsen. Hvad med ejerskab, jf. MBL 50? 20 20

21 19 ctr. kapitel 5 U /2H Jordvold langs motorvej med henblik på støjreduktion, herunder reduktion til under vejledende grænseværdier. Højesteret tiltræder, at kommunen ved valg af placering og udformning af støjvolden ikke kun var berettiget til at lægge vægt på hensynet til at reducere trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger, men også på hensynet til at opnå den bedst mulige støjreduktion for flest mulige boliger i Skovparken. Endvidere skulle kommunen efter lokalplanen sikre, at støjvolden blev udformet, så det visuelt skæmmede området mindst muligt, og Højesteret finder, at det i den forbindelse var sagligt at lægge vægt på, hvordan støjvolden ville påvirke udsigtsforholdene for Skovparken. Retten var enig i, at afgørelsen skulle gives efter kapitel 5 og ikke

22 Kapitel 5 ctr. 19 NMK af 21. marts 2018 Anvendelse af 850 tons fejeaffald som sidestøtte til en eksisterende vej var et anlæg, der krævede miljøgodkendelse og ikke kun 19- tilladelse. Nævnet lagde vægt på en række forhold, herunder at der var tale om affald, og der var tale om ikke-ren jord. Om nævnets afgørelse var blevet den samme, hvis der havde været tale om fejeaffald, der kunne henføres til ren jord, betragter jeg som uafklaret

23 Kapitel 5 ctr. 19 NMK af 21. marts 2018 Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at vurdere, om fejeaffaldets primære funktion er nyttiggørelse eller bortskaffelse Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker i forlængelse heraf, at fejeaffald kan have en meget varierende sammensætning og dermed meget varierende geotekniske egenskaber i form af friktionsvinkel, komprimeringsgrad og kohæsive egenskaber På det foreliggende grundlag er det derfor usikkert, om fejeaffaldet opfylder en effektiv funktion, og dermed er nyttigt i forhold til at fastholde granitstenene og til at sikre skrænt og vejanlæg mod nedskridning. Såfremt udlægning af fejeaffaldet skal godkendes som nyttiggørelse, vil en miljøgodkendelse skulle indeholde en fyldestgørende beskrivelse af projektet, inklusiv en geoteknisk vurdering af, hvorvidt det anvendte fejeaffald er geoteknisk egnet 23 23