Indledning) side 1 af 55

Transkript

1 Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej Aalborg Telefon ALMINDELIGE BETINGELSER OG ARBEJDSBESKRIVELSER ANLÆGSARBEJDER ABA JANUAR 2017 Indledning) side 1 af 55

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ABA Bygherren Grundlag for entreprisen Almindelige Betingelser (AB) Grundlag for entreprisen Arbejdsplads Forsyninger Eksternt miljø under arbejdets udførelse Skader på bygninger og anlæg Støv Mandskabs- og tilsynsfaciliteter Sikkerhed og sundhed Vaccinationer Myndighedskontakt Gravetilladelse/Råden over vejareal Håndtering af forurenet jord Færdselsregulerende foranstaltninger Materialeopbevaring Eksisterende ledninger og kabler Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde Entreprisens omfang Grundlag for arbejdet Afsætninger Indretning og rømning af arbejdsplads Rydning Nedrivning Muldafrømning Oplukning af befæstede arealer Dæmninger Levering af fyld Græssåning Rørgennemløb Overkørsler Kørebanebefæstelse Ledningsgrav Udgravning Grundforstærkning Tørholdelse Afstivning Ledningszonen Tilfyldning Arbejdsbeskrivelser (AB) Lægning af rør og sætning af brønde Entreprisens omfang Grundlag for arbejdet Afsætninger Materialer Ledningsarbejder... 21

3 4.5.1 Beton Armering Trykprøvning Tæthedsprøvning af gravitationsledninger TV-inspektion Rensning Materialekontrol Arbejdsbeskrivelser (AB) Belægningsarbejde Grundlag for arbejdet Materialer Retablering af ubefæstede arealer Retablering af befæstede arealer Bundsikringslag (BS) Stabilt grusbærelag (SG) Asfaltbelægninger Vejafvanding Fortove Flisefortove, betonstensbelægninger Chaussé- og brostensbelægninger Græsarmering Skilte, hegn mv Kvalitetssikring og kontrol Grundlag for arbejdet Kontrolplan Kontrol af jordarbejder Kontrol af ledningsarbejder Kontrol af belægningsarbejde... 39

4 Særlige betingelser og Arbejdsgrundslag (SBA) eller Særlige betingelser. Arbejdsbeskrivelse, Tilbuds og afregningsgrundlag (SAT) gælder frem for Almindelige betingelser og beskrivelse for anlægsarbejd tegnin (ABA), og tegninger i større mål gælder frem for tegninger i mindre mål. 1 INDLEDNING 1.1 ABA Nærværende ABA omfatter beskrivelse af almindelige betingelser i forbindelse med anlægsentrepriser samt generelle arbejdsbeskrivelser for jordarbejder, ledningsarbejder, belægningsarbejder samt kvalitetssikring og kontrol. Afvigelser fra ABA fremgår af SBA/SAT. Efter hvert afsnit i ABA er indsat tilhørende bilag. Bilag fremgår ikke af indholdsfortegnelsen. 1.2 Bygherren. Bygherrens identitet vil fremgå af SBA eller SAT. Alle henvendelser vedrørende forståelse af licitationsmaterialet rettes til Orbicon. Forespørgsler skal stilles snarest og senest 3 dage før licitationen, idet oplysninger, der skønnes at være af interesse for de øvrige tilbudsgivere, vil blive meddelt disse. 1.3 Grundlag for entreprisen. LBK nr af 7. december 2007 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren samt senere ændring. For udbuddet er efterfølgende betingelser og vilkår gældende medmindre andet er anført i SBA eller SAT, udbudsbrev eller udbudsbetingelser: A. Evt. rettelsesbreve udsendt før licitationen B. Udbudsbrev C. Tilbudsliste (TBL) D. Særlige betingelser, Arbejdsbeskrivelse, Tilbud- og afregningsgrundlag (SBA eller SAT) E. Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB92) er gældende men ikke med i nærværende ABA. De forudsættes almindelig kendt F. Tilbuds- og afregningsgrundlag.

5 2 ALMINDELIGE BETINGELSER (AB) 2.1 Grundlag for entreprisen I det følgende forudsættes det, at entreprenøren er bekendt med og følger dansk lovgivning og retspraksis. Ud over nærværende beskrivelse er følgende regler gældende: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010 med senere ændringer om samarbejde om sikkerheds- og sundhedsarbejde Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 16. oktober 2010 om bygge- og anlægsarbejde Arbejdstilsynets meddelelse nr fra september 1998 om velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdspladser Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 med senere ændringer om kloakarbejde mv. Arbejdstilsynets vejledning D.2.13 om gravearbejde Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 med senere ændringer om arbejde med stoffer og materialer Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 og bygherrens pligter (populariseret i Arbejdstilsynets vejledning F.1.2 af marts 2003 om bygherrens ansvar og pligter) DS 475: 2012 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Vejregler for afmærkning af vejarbejder. Vejdirektoratet november 2002 revideret april 2008 Jordflytningsbekendtgørelsen nr af 12. december 2007 Vejledende tekst i normerne skal betragtes som krav. Skærpede krav i nærværende beskrivelse, gælder forud for krav anført i normerne. 2.2 Arbejdsplads Arbejdet skal udføres inden for de i udbudsmaterialet angivne arealer. Er der forhold, der efter entreprenørens skøn nødvendiggør et større arbejdsareal, skal spørgsmålet afklares inden licitationen. Arealet overtages i den stand, det er i ved entreprisens overdragelse. Entreprenøren skal umiddelbart efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan, der viser omfanget og indretningen af arbejdspladsen. Arbejdsskure og lignende opstilles efter aftale med tilsynet. Aftaler mellem entreprenøren og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje skal straks meddeles tilsynet, men er i øvrigt bygherren uvedkommende. Entreprenøren hæfter for skader på vejbefæstelser, fortove, ubefæstede arealer, stianlæg mv., såfremt skaderne skyldes forhold, der kan lægges ham til last. Tilbudslistens faste sum skal inkludere alle udgifter til etablering, drift, renholdelse og rømning af arbejdsplads med tilhørende stationært materiel og installationer m.v., adgangs- og arbejdsveje m.v. samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger og til retablering af arbejdsområdet efter arbejdets afslutning. Denne faste sum må ikke overstige 5 % af den samlede tilbudssum. Beløbet udbetales med 50 % efter indretning og 50 % efter rømning. Afrigning Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 5 af 55

6 Ved arbejdets afslutning rydder entreprenøren området fuldstændigt og udbedrer evt. skader på omkringliggende områder Forsyninger Det påhviler entreprenøren at sørge for al nødvendig kloak-, vand- og elforsyning til, skurby, og arbejdspladsen i øvrigt. Entreprenøren skal indhente myndighedernes godkendelse i forbindelse med installationerne. Alle installationer skal aftales med tilsynet Eksternt miljø under arbejdets udførelse Arbejdet skal tilrettelægges på en sådan måde, at det udføres med mindst mulige gener, herunder støj og støvplage for de omkringboende og for færdslen, der skal opretholdes i videst muligt omfang. Al motoriseret materiel må først startes fra kl Med mindre andet er angivet i SBA/SAT, skal entreprenøren tage hensyn til nedenstående grænseværdier ved valg af maskiner og arbejdsmetoder: Støjgrænseværdier: Mandag-fredag kl : Uden for dette tidsrum: Støjspidser (nat): 70 db (A) 40 db (A) 55 db (A) Grænserne - bortset fra støjspidser - er angivet som det ækvivalente, korrigerende støjniveau og gælder ved de omkringliggende boliger og andre støjfølsomme bebyggelser. For dagperioden kl gælder, at grænseværdien skal være overholdt for den mest støjende 8 timers periode. For aftenperioden kl skal grænseværdien være overholdt i den mest støjende 1/1 time og for natperioden kl i den mest støjende ½ time. Entreprenøren skal ved mistanke om, at støjkravene ikke overholdes, udføre støjmålinger. Entreprenøren skal betale alle støjmålinger, som viser, at grænseværdier er overskredet. Bygherren betaler støjmålinger, som viser at grænseværdierne er overholdt. Entreprenøren skal, hvis støjmålinger viser, at støjkravene ikke overholdes, uden beregning stoppe den støjende arbejdsproces, og først fortsætte efter at tilstrækkelige foranstaltninger er iværksat. Støjmålinger skal udføres jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, november 1984 "Måling af ekstern støj fra virksomheder". Vibrationer Måling af vibrationer på omkringliggende bygninger m.m. anvendes retningslinjerne anført i den tyske industrinorm -DIN 4150 "Erschütterungen im Bauwesen, Teil Einwirkungen auf bauliche Anlagen. Vibrationsmålinger, skal udføres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal ske inden for et halvt år før målingernes udførelse. Der foretages vibrationsmålinger i 3 på hinanden vinkelrette retninger på nærmest liggende bygningers fundamenter jf. DIN 4150, del 3: Arbejdsprocesser som medfører vibrationer må kun gennemføres på hverdage i dagtimerne kl For lednings- og belægningsarbejder gælder grænseværdier i kategori 2 medmindre andet er angivet i SBA/SAT. For rammearbejder gælder: Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 6 af 55

7 Inden rammearbejdet påbegyndes godkendes en rammeplan og en beskrivelse af den praktiske gennemførelse. Godkendelsen gives af den til projektet knyttede rådgivende ingeniør Rammearbejdet holdes under konstant overvågning og standses straks, hvis der konstateres forhold af uventet eller uforudset karakter, der må antages at medføre forøget risiko for skade på omliggende bygninger Der udarbejdes en rammerapport visende faldhøjde, frekvens samt faldvægt Krav til kategori angives i SBA/SAT Kategori 1: Grænseværdier for svingningshastighed i mm/s (fundamenter) for erhvervs- og industribyggeri samt bygninger konstrueret tilsvarende. Ved frekvens < 10 Hz Ved frekvens Hz Ved frekvens Hz 20 mm/s mm/s mm/s Øverste etagedæk ved alle frekvenser: 40 mm/s. Kategori 2: Grænseværdier for svingningshastighed i mm/s (fundamenter) for boliger samt bygninger benyttet eller/og konstrueret tilsvarende. Ved frekvens < 10 Hz Ved frekvens Hz Ved frekvens Hz 5 mm/s 5 15 mm/s mm/s Øverste etagedæk ved alle frekvenser: 15 mm/s. Kategori 3: Grænseværdier for svingningshastighed i mm/s (fundamenter) for bygninger der er bevaringsværdige (eksempelvis fredede bygninger), eller som pga. særlige vibrationsfølsomhed ikke hører under bygningskategori (1) og (2). Ved frekvens < 10 Hz Ved frekvens Hz Ved frekvens Hz 3 mm/s 3 8 mm/s 8 10 mm/s Øverste etagedæk ved alle frekvenser: 8 mm/s. For alle kategorier med frekvenser over 100 Hz, må der som minimum anvendes grænseværdier, som gældende ved 100 Hz. Arbejdet holdes under konstant overvågning med alarmgivning til telefon og standses straks, hvis der konstateres forhold af uventet eller uforudset karakter, der må antages at medføre forøget risiko for skade på omliggende bygninger. Gener Risiko for vibrationsgener over for mennesker skal vurderes i henhold til Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1998 "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø". Til imødegåelse af vibrationsgener over for mennesker skal følgende vejledende accelerationsniveauer, Law, forventes overholdt ved entreprisen: Rene boligområder: Law 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau) Kontorer: Law 85 db Arbejdets omfang I nærværende entreprise skal entreprenøren skal ved arbejder i vejarealer udføre vibrationsmålinger som egenkontrol. Kontrolpunkter og -perioder aftales løbende med tilsynet. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 7 af 55

8 Kontrol og dokumentation Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse og ved vibrationsmålinger dokumentere, at kravene til vibrationsbelastning er overholdt ved alle entreprisens aktiviteter. Der skal udarbejdes kontrolskema, der som minimum skal omfatte følgende punkter: Lokalitet. Dato. Kontrollant/tilsyn. Driftsforhold (arbejdsprocessen) under måling. Evt. vibrationsdæmpende foranstaltninger. Bedømmelse af vibrationspåvirkning. Procedure for vibrationsmåling (herunder målepunkter, tidspunkter mv.). Anvendt måleudstyr. Resultater af vibrationsmålinger (evt. rapport med kommentarer). Tilsynet skal til enhver tid have adgang til dokumentationen hos entreprenøren. Alle vibrationsmålinger skal rapporteres til tilsynet senest 3 arbejdsdage efter udførelsen. Etablering af måler skal aftales med tilsynet. Entreprenøren skal i tvivlstilfælde ved vibrationsmålinger dokumentere, at kravene er opfyldt. Entreprenøren skal betale for alle vibrationsmålinger, som viser, at grænseværdierne er overskredet. Bygherren betaler vibrationsmålinger, som viser, at grænseværdierne er overholdt Skader på bygninger og anlæg I SBA/SAT angives om der inden arbejdets påbegyndelse foretage en systematisk foto- og/eller videoregistrering af tilstødende og omkringliggende bygninger og anlæg samt angivelse af hvem der skal udføre denne. Der udarbejdes en oversigt over samtlige disse ejendomme med påtegning om, på hvilke ejendomme der er konstateret eksisterende skader og revnedannelser samt hvilke ejendomme, der er uden skader. Eventuelle revner skal beskrives og foto- og/eller videoregistreringerne skal suppleres med nærbilleder af de konstaterede revner i bygningen. Disse revner bør beskrives med revnevidde og dybde, samt med kommentar om revnerne er svind- eller sætningsskader. Med hensyn til udstrækningen af det område, der skal foto- og/eller videoregistreres, er det en opgave, som i hvert enkelt tilfælde må varetages af geotekniker og rådgivende ingeniør, da det er de lokale forhold, som er afgørende for vibrationers udbredelse. Forholdene skal kunne dokumenteres på forlangende Støv Der skal udarbejdes effektiv støvbekæmpelse i forbindelse med arbejdet af hensyn til omgivelserne. Entreprenøren skal forebygge støvgener i sin arbejdstilrettelæggelse, fx ved at vande vejene. Ved mistanke om støvgener, skal entreprenøren sørge for at disse imødegås. Renholdelse mv. Det påhviler entreprenøren under arbejdet at renholde arbejdsplads, skurplads, afspærringer, skilte, fortove, stier og veje efter behov, dog mindst 1 gang dagligt. Pløredannelse skal forebygges ved anvendelse af køreplader, grusinterimsveje eller lignende, som er effektivt afvandet. Veje skal fejes efter behov. Entreprenøren er forpligtet til at sikre eksisterende ledninger med riste eller andet mod indtrængende materialerester. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 8 af 55

9 Hver dag efter arbejdstids ophør skal entreprenøren sørge for, at arbejdspladsen er behørigt ryddet og afmærket. Entreprenøren skal holde berørte offentlige og private veje rene efter fx jordkørsel. Hvis vejene ikke er rene efter arbejdstids ophør, er bygherren berettiget til at få dem rengjorte for entreprenørens regning. Entreprenøren er ansvarlig for alle skader, der er forårsaget af manglende renholdelse eller manglende udbedring af skader på vejene Mandskabs- og tilsynsfaciliteter Entreprenøren skal opstille skurvogne, der er indrettet i henhold til gældende love og bekendtgørelser Sikkerhed og sundhed Entreprenøren skal være bekendt med de i 4.1 angivne bekendtgørelser og vejledninger, som skal følges under arbejdet Vaccinationer Entreprenøren skal sikre, at de personer, der kommer i berøring med spildevand eller arbejder i bygværker etc., der har indeholdt spildevand, er vaccineret efter Arbejdstilsynets forskrifter Myndighedskontakt Entreprenøren skal have en kompetent formand på stedet, så længe der arbejdes. Formanden skal holde tæt kontakt til vejmyndighed og forsyningsselskaber og koordinere med disse instanser Gravetilladelse/Råden over vejareal Entreprenøren skal sikre sig, at de fornødne tilladelser foreligger Håndtering af forurenet jord I tilfælde af at der ikke er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at jordforurening på de berørte arealer er kortlagt på tilstrækkeligt vidensniveau, og at der foreligger de nødvendige tilladelser til bortskaffelse af jord, er det entreprenørens pligt at foretage de nødvendige undersøgelser mv. for at sikre, at kravene i Lov om forurenet jord overholdes. Dette sikres med mindre at andet er beskrevet i SBA/SAT, og dette skal gøres forud for evt. flytning af jord fra byggepladsen. De nærmere omstændigheder aftales med Bygherre/Tilsynet forud for gennemførelsen af ovenstående Færdselsregulerende foranstaltninger Hvis det kan forventes, at arbejdet medfører hindringer for færdslen, skal entreprenøren, i god tid inden arbejdet påbegyndes, aftale de nødvendige færdselsregulerende foranstaltninger med vejmyndigheden og politiet og tilsyn skal orienteres. Bygherren skal underrette redningskorps og offentlige trafikselskaber om trafikomlægninger. Entreprenøren skal etablere, tilse, vedligeholde og ved arbejdets afslutning fjerne afmærkning i tilknytning til entreprisen (afspærring, afstribning og skiltning). Entreprenøren leverer al afspærrings- og afmærkningsmateriel i forbindelse med entreprisen. Entreprenøren skal også fremføre og levere eventuel el til belysning af afspærring og afmærkning. Arbejdspladsen skal være afmærket i henhold til Vejdirektoratets Vejregler for afmærkning af vejarbejder. Entreprenørens afmærkning og skiltning skal forefindes og vedligeholdes indtil entreprisen er afsluttet. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 9 af 55

10 Kørende adgang til de enkelte ejendomme skal så vidt muligt opretholdes. Hver dag skal der dog, senest ved arbejdstids ophør, etableres adgang til ejendommene. Adgangene kan laves som gang- eller kørebroer. Entreprenøren skal acceptere trafik til ejendommene. Entreprenøren er forpligtiget til uden merbetaling, at forestå transport af dagrenovation fra afspærrede ejendomme og til renovationsbil på afhentningsdage. Der skal løbende retableres midlertidigt, så det er muligt at opretholde kørende trafik på vejen. Dette kan eventuelt ske ved løbende udlægning af stabilt grus til top af eksisterende belægning Materialeopbevaring Materialeoplag skal ske på forsvarlig vis. Alle materialer skal mærkes, behandles og oplagres efter arbejdstilsynets, producentens og leverandørens forskrifter. Der må ikke indbygges beskadigede materialer. Entreprenøren er ansvarlig for egen, underentreprenørers samt leverandørers oplagring af materialer og materiel på arbejdspladsen, herunder også beskyttelse mod vejrlig, overlast og tyveri. Placering af materialer på arbejdspladsen foretages i samråd med tilsynet. Der må ikke oplagres materialer på adgangsveje Eksisterende ledninger og kabler Det er entreprenørens ansvar at indhente opdaterede ledningsoplysninger via LER og ledningsejerne. Entreprenøren er pligtig til at gøre sig bekendt med den nøjagtige placering af eksisterende ledninger og skal selv indhente ledningsejernes præcise oplysninger herom og påvisning heraf. Kvittering fra LER skal kunne fremvises til tilsynet. Entreprenøren bærer det fulde ansvar for de skader, som han påfører ledninger og kabler, hvis tilstedeværelse er angivet af ledningsejerne, enten på tegninger og/eller påvist i marken. Ved beskadigelse af ledninger og kabler skal entreprenøren straks kontakte ledningsejer samt tilsynet. Ledningsejernes anvisninger for søgning, krydsning, frigravning, opgravning nær ledninger- herunder håndgravning, sikring af ledning, eventuel afstivning og tilfyldning skal følges og udgifter hertil skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Hvis entreprenøren konstaterer ledninger og kabler, som ikke er vist på tegninger eller lokaliseret på anden måde, skal tilsynet kontaktes, og ledningerne/kablerne skal sikres efter ledningsejernes anvisninger, udgifter hertil skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Ledningsejernes anvisninger for eventuelle omlægninger af ledninger og kabler skal følges. Arbejde i nærheden af el-kabler og ledninger skal udføres i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser, og efter aftale med pågældende ledningsejer. Ingen kabler eller ledninger, herunder afløbs- og drænledninger, må afbrydes uden tilladelse fra pågældende ejer og tilsynet. Eventuelle nødvendige driftsafbrydelser for udførelse af entreprisen etc. skal aftales forud med den pågældende ledningsejer. Det påhviler entreprenøren at træffe alle nødvendige aftaler med ledningsejerne herom og at orientere tilsynet og de berørte forbrugere om de trufne aftaler, inden afbrydelsen foretages. Ved større afbrydelser, hvor mange forbrugere kan blive berørt, afgør entreprenøren og tilsynet i fællesskab, om disse skal annonceres i dagblad eller radio. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 10 af 55

11 Hvis ledningsejeren ikke selv vil foretage eventuelle afbrydelser, skal entreprenøren udføre disse efter ledningsejerens anvisning. Dette sker mod godtgørelse efter de for ekstraarbejder angivne regler. Arbejdet skal tilrettelægges, så eksisterende ledningsanlæg i videst mulig udstrækning er funktionsdygtige i hele anlægsperioden. Afløb og dræn Eventuelle afbrudte dræn- og afløbsledninger skal retableres, indmåles (registreres) og efterfølgende godkendes af tilsynet, inden tildækning foretages. Eksisterende kloakledninger, som omlægges i forbindelse med projektet, kan være en del af fællessystem, og vandføringen er således påvirket af evt. nedbør. Entreprenøren skal, eventuelt ved overpumpning, holde afløb intakte i et sådan omfang, at der ikke sker tilbagestuvning i kloakanlægget og hos tilsluttede lodsejere. Intet afløb fra eksisterende spilde-, overflade- og drænvandsledninger må standses. Pumpning af spilde-, regn- og drænvand fra eksisterende ledninger samt almindelig vandlænsning forårsaget af overfladevand skal udføres uden ekstra udgift for bygherren. Entreprenøren skal straks retablere og afmærke afbrudte ledninger således, at vandets frie løb ikke hindres. Retableringen sker ved anvendelse af rør af samme art og dimension som de eksisterende. De i TBL angivne mængder for retablering af ukendte kloakledninger og drænledninger er skønnede. Betaling for retablering af ukendte kloakledninger og drænledninger vil ske efter opmåling. Retablering af ledninger skal ske således, at skadelige sætninger ikke senere kan forekomme. Retableringen sker ved anvendelse af rør af samme art og dimension som de eksisterende. Entreprenøren er ansvarlig for skader på bagved liggende arealer som følge af mangelfuld retablering af drænledninger. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 11 af 55

12 3 ARBEJDSBESKRIVELSER (AB) JORDARBEJDE 3.1 Entreprisens omfang Entreprisens omfang fremgår af SBA/SAT 3.2 Grundlag for arbejdet Udover nærværende beskrivelse er følgende regler gældende: DS 475:2012 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 430:1986 Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord DS 437:1986 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord 3.3 Afsætninger Afsætningen foretages af tilsynet med mindre andet er angivet i SBA/SAT og omfatter afmærkning (træpæl eller jernsøm) af de på planer angivne stationer. Derefter foretages alle øvrige afsætninger og nivellementer af entreprenøren og under dennes ansvar. 3.4 Indretning og rømning af arbejdsplads Fremgår af almindelige betingelser AB og SBA/SAT. 3.5 Rydning Det påhviler entreprenøren at sætte sig ind i rydningsarbejdets omfang ved selvsyn. Rydningens omfang er angivet i SBA/SAT. Materialer Alle ved rydningen fremkomne overskudsmaterialer, som ikke skal tilfalde lodsejeren, er at betragte som entreprenørens, og skal derfor fjernes af denne. Udførelse Ingen rydning må påbegyndes, før aftale med tilsynet er truffet. Ved rydning af træer og større buske skal stød og større rødder graves op og fjernes. Skilte, kantafmærkningspæle, autoværn, hegn og lignende, der skal retableres på samme sted og i samme højde, skal tages op på en sådan måde, at materialerne kan genanvendes. Hvis materialerne skades ved manglende agtpågivenhed, skal erstatningsmaterialer leveres af entreprenøren uden udgift for bygherren. Vejudstyr reetableres efter arbejdets afslutning. Ovennævnte skal være indeholdt i prisen for rydning. Entreprenøren skal sikre faste genstande, træer, hegn mv., som ikke må berøres af entreprisens gennemførelse, og beskytte dem forsvarligt mod overlast Nedrivning Alment Ved nedrivning forstås fjernelse af bygninger og bygværker med tilbehør, fundamenter, trapper, mure, betonstøbninger, underjordiske tanke, brønde m.v. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 12 af 55

13 Udførelse Ingen form for nedrivning må påbegyndes, før der ved entreprenørens foranstaltning er foretaget forskriftsmæssig afbrydelse af alle installationer (el, gas, vand, telefon, kloak og lignende). Alle fra nedrivningen hidrørende genstande, materialer m.v. tilfalder entreprenøren. Entreprenøren er pligtig til straks at underrette tilsynet, såfremt han under arbejdet støder på ikke angivne bygningsdele, installationer, bygværker og lignende. Hvis der ikke kræves total fjernelse af fundamenter og kældergulve, skal kældergulve knuses. 3.6 Muldafrømning Alment Uden for vejarealer fjernes først tilstedeværende muldjord i udgravningen. Mulden henlægges langs udgravningen eller transporteres i depot og må ikke opblandes med den opgravede råjord. Depoterne skal udføres på en sådan måde, at vandafledning er sikret, og med et så stort anlæg at skred undgås. Arbejdskørsel må ikke finde sted i mulddepoterne. 3.7 Oplukning af befæstede arealer Alment Oplukning af befæstede arealer omfatter optagning samt midlertidig deponering af optagne materialer (fortovsfliser, brostensbelægninger mv.) for senere retablering, samt opbrydning og bortkørsel af asfalt- og betonbelægninger. Materialer Alle opbrudte asfaltmaterialer skal køres til et af miljømyndighederne godkendt aflæsningssted. Aflæsningsstedet skal oplyses tilsynet. Genanvendelige materialer, der ikke ønskes genanvendt, tilfalder bygherren. Materialerne skal transporteres til bygherrens depot. Opbrudte kantsten, brosten, fliser o. lign. skal sorteres, og de genanvendelige materialer renses og oplægges i depot. Entreprenøren bærer det fulde ansvar for de deponerede materialer. Øvrige materialer fra oplukningen skal bortskaffes af entreprenøren umiddelbart efter opbrydningen, i henhold til kommunens regulativ for affald. Overskydende råjord skal bortskaffes. Udførelse Ingen oplukning må påbegyndes, før der er truffet aftale med tilsynet. Oplukning af asfaltbelægninger må kun finde sted efter forudgående gennemskæring eller fræsning i den fulde lagtykkelse. Asfaltkanter skal være lodrette og rette. Den blivende belægning må hverken være løftet eller undermineret ved oplukningen. Sønderdelte belægninger behandles som jord. Såfremt asfaltbelægningen er opbrudt ved fræsning, må den anvendes som indbygning i bundsikringslaget ellers skal asfaltbelægningen transporteres til en kontrolleret losse- eller genbrugsplads. Losseplads og evt. gebyr, jf. SBA. Jordarbejdets størrelse er bestemt på sædvanlig måde ved opmåling af tværprofiler. Det påhviler entreprenøren at bortskaffe tiloversblevne jordmængder eller dårlig fyld med mindre andet er angivet i SBA/SAT. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 13 af 55

14 Entreprenøren, der får arbejdet overdraget, kan få udleveret en edb-afskrift af jordberegningen. Såfremt han deri kan påvise fejl af væsentlig omfang eller udeladte jordmængder, vil han kunne forlange betaling herfor efter tilbudslistens enhedspris for jordarbejdet. Omvendt forbeholder bygherren sig ret til fradrag for påviste fejl eller for meget medtagne jordmængder. Jordarbejdet omfatter alle arbejder, som er nødvendige for fremstilling af vejens underbygning og grøfter i overensstemmelse med det af længde- og tværprofil fremgående. Vækstlag, græstørv og lignende på arealer der ligger < 1,50 m under færdig vejmidte skal fjernes i planums bredde Dæmninger Hvis der i udgravninger findes ler eller frostfarlig jord, må sådan fyld kun anvendes i den nederste del af dæmningerne i indtil 1,00 m's dybde under vejkassen. Påfyldning til etablering af råjordsplanum skal udføres i udplanerede lag, hvis tykkelse for komprimeringen ikke er over 25 cm. Ved hvert opfyldningssted skal forefindes en efter tilsynets skøn tilstrækkelig afmærkning til kontrol af, at lagtykkelsen overholdes. Lagene skal udlægges i dæmningens fulde bredde. Sammenhængende jordknolde større end den halve lagtykkelse må ikke indbygges i dæmningen, ligesom dårlig fyld som meget blødt ler, tørvejord og lignende ikke må anvendes i dæmningen uden tilsynets tilladelse. Træstød, opblødt fyld, frosne jordklumper og sne må ikke indbygges i dæmningen, eventuelle afstivninger og stilladser eller lignende må ikke efterlades i denne. Hvert lag, hvoraf dæmningen bygges op, skal stampes eller tromles med statisk tromle, vibrationstromle, pladevibrator eller lignende - idet metoden aftales med tilsynet - indtil laget er fuldstændig gennemkomprimeret, og der ikke længere finder sætninger sted. Ved indtrængende regn må der ikke findes ukomprimeret fyld på dæmningerne. Entreprenøren skal sørge for passende foranstaltning til midlertidig afvanding således, at opblødningen af fyld undgåes såvel på afgravningsstedet som ved påfyldningen. Det udlagte fyld skal til enhver tid holdes således reguleret med tagformet profil og komprimeret, at vand ikke kan samle sig på den eller trænge ned i den. Komprimering af påfyldninger skal være ensartet og opfylde de i nedenstående skema opstillede krav til jordens tørrumvægt i procent af den ved et standardproctorforsøg opnåede maximale tørrumvægt (målt efter sandefterfyldningsmetoden). Se bilag 7.3 De øverste 25 cm af jorden under færdig råjordsoverflade i afgravninger og under terræn under påfyldninger skal komprimeres i overensstemmelse med ovenstående krav. Komprimeringskravet anses for opfyldt, når gennemsnit af 5 på hinanden følgende komprimeringsgrader er målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet og er større end den anførte komprimeringsgrad. Ingen enkeltværdi må ligge mere end 3 % under den anførte komprimeringsgrad. Planum fremstilles såvel i afgravning som i påfyldning med en sådan nøjagtighed, at intet punkt afviger mere end 4 cm fra den rigtige højde. Afvigelsen må ikke være ensidig. Ved stejle skrænter i nuværende terræn må der eventuelt - efter aftale med tilsynet - træffes foranstaltninger således, at den påførte dæmningsfyld ikke skrider. Grøften udføres normalt med bundbredde 40 cm og en dybde under planumskant, resp. terrænkant på 40 cm. De steder hvor der skal foretages afgravning af oversigtsarealer, skal mulden fra det afgravede areal lægges til side og råjorden afgraves til en sådan dybde, at der kan blive plads til pålægning af muldjord, jf. SBA/SAT, under det plan, der dannes af de skærende vejes midtlinier. Skråninger ved afgravede oversigtsarealer fremstilles med et anlæg på 1:8 og beklædes ligeledes med muldjord, jf. SBA/SAT. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 14 af 55

15 3.7.2 Levering af fyld Ved levering af fyld forstås levering af råjord egnet til påfyldning hentet fra området uden for entreprisens grænser. Fylden skal leveres fra godkendt råstofsgrav. Tilført fyld skal være råjord af en sådan kvalitet, at den kan indbygges i overensstemmelse med de for påfyldning gældende bestemmelser Græssåning Ved græssåning forstås etablering af et tæt, sammenhængende græstæppe med de dertil hørende nødvendige leverancer af græsfrø, gødning og ukrudtsbekæmpende midler. Skråninger, oversigtsarealer, grøfter og rabatter muldbeklædes og tilsås med græsfrø. Blandingsforhold og mængde som anført i SBA/SAT. Der skal for tilsynet forevises en garantianalyse. Græssåningen skal udføres om foråret, eller i månederne august til og med oktober. Såfremt arbejdet ønskes udført ved sprøjtesåning vil dette nærmere være angivet i SBA/SAT. Ved sprøjtesåning skal bygværker, skilte m.m. beskyttes mod oversprøjtning. Brønde og lignende rengøres efter sprøjtningen. Entreprenøren indestår indtil afleveringen for, at nedskridning af fyld fra skråninger i afgravning eller fra dæmninger genoprettes, så det forlangte tværprofil genfremstilles. Den heraf følgende nødvendige eftersåning med græs foretages af entreprenøren, der indenfor afhjælpningsperioden skal garantere for en tilfredsstillende spiring af græsfrøet. Endvidere må entreprenøren uden erstatning fremskaffe og tilføre manglende fyld til strækninger, på hvilke profilerne ikke måtte være overholdt. Alle opgivne jordmængder og lagtykkelser er fast mål med mindre andet er angivet i SBA/SAT. 3.8 Rørgennemløb Rørgennemløb under såvel den nye som tilsluttede veje lægges i lige flugter af ø 300 bt mufferør (IGrør). Gennemløbene forsynes med frontmur, der støbes af beton med en karakteristisk trykstyrke på 15 MN/m². Frontmurene udføres med underkant 0,50 m under indvendig rørbund, overkant frontmur 0,40 m over indvendig rørtop, frontmurenes længde skal være 4 x rørdiameteren + 1,50 m. Tykkelsen af frontmuren skal være 0,25 m foroven og med hældning 4:1. Der indlægges 2 stk. 12 mm rundjern foroven og 2 stk. forneden i frontmurens længderetning. 3.9 Overkørsler Beliggenheden af private overkørsler til tilstødende marker og ejendomme anlægges efter nærmere aftale med tilsynet. Overkørslerne forsynes med ø 250 underløb og frontmure i dimensionerne: højde 1 m, længde 2,4 m og tykkelse 25 cm beton som nævnt under pkt Alle overkørsler og indkørsler befæstes i 4,00 m's og 6,00 m's bredde fra planumskanten henholdsvis vejgrænsen og så langt ind som der er udført jordarbejde. Befæstelse som angivet i SBA/SAT Kørebanebefæstelse Kørebanebefæstelsen udføres som vist på tværprofilerne og opbygges som angivet i SBA/SAT. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 15 af 55

16 3.11 Ledningsgrav Jordbundsundersøgelser Såfremt der er foretaget jordbundsundersøgelser fremgår dette af SBA/SAT Udgravning Alment Udgravningen skal foretages således, at den afsatte ledningstracé følges med hensyn til de foreskrevne koter og mål samt således, at de foreskrevne friafstande til ledningsgravsider samt til andre anlæg kan overholdes. Udførelse Graveprofilet i såvel afstivede som uafstivede grave udføres i overensstemmelse med DS 475, figur V 2.5a og V 2.5b, samt angivelser i SBA/SAT. Såfremt udgravningens sider ikke er stabile med de i DS 475 foreskrevne anlæg, skal tilsynet tilkaldes, og det aftales, om der enten skal graves med større anlæg eller udføres afstivning. Hvis der konstateres forurenet jord eller forurenet vand, skal bygherrens tilsyn straks tilkaldes for en vurdering af det fortsatte arbejde. Asfaltkanter må ikke beskadiges mekanisk som følge af maskiner eller håndtering af materiel. De enkelte ledningstrækninger, der udføres, skal gøres færdige og retableres hurtigst muligt. Der må ikke opgraves længere strækninger end nødvendigt af hensyn til arbejdets gang eller tilsynets kontrol af arbejdet Grundforstærkning Alment Grundforstærkning udføres, hvis bunden af ledningsgraven ikke har tilstrækkelig bæreevne for den pågældende ledning, eller hvis der fejlagtigt er gravet for dybt. Grundforstærkningslaget skal udgøre et tilstrækkeligt underlag for ovenliggende lag. Ved konstatering af uforudsete blødbundsforekomster, eller hvis de forventede forhold afviger væsentligt fra det beskrevne, skal tilsynet tilkaldes med henblik på aftale om nødvendige tiltag. Omfanget af grundforstærkning skal gennemgås med samt godkendes af tilsynet. Krydsning af blødbundsområder sker ved udskiftning af den bløde bund med egnet fyld. Hvis udstrækningen af blødbundsområder fremgår af de geotekniske rapporter skal disse oplysninger kontrolleres ved udgravning, og såfremt forholdene afviger fra det forudsatte, skal tilsynet underrettes, og projektet evt. korrigeres/ændres. Materialer Grundforstærkninger udføres med et stabilt lag af egnet råjord eller fx bundsikringsgrus. Lagtykkelsen af det indbyggede materiale skal mindst være 300 mm. Hvis egnede materialer er tilgængelige i entrepriseområdet, kan disse efter nærmere aftale anvendes. Hvis forstærkningen udføres vådt, skal der anvendes enskornede, grove materialer. Det skal forhindres, at et eventuelt udjævningslag forsvinder i hulrummene mellem de grove materialer, fx ved hjælp af geotekstil eller ved at hulrummene udfyldes, inden ledningen lægges. Udførelse Grundforstærkning udføres lagvis og komprimeres i lag på maks. 300 mm tykkelse. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 16 af 55

17 Tørholdelse Generel tørholdelse Al tørholdelse påhviler entreprenøren, der i hele arbejdsperioden skal tørholde udgravningerne, for såvel overfladevand som indsivende grundvand, således at opblødning af bunden udgås. Tørholdelsen skal desuden sikre, at retableringen af ledningsgraven kan foregå, mens den er tørlagt. Foranstaltninger til tørholdelse skal iværksættes så tidligt, at der ikke opstår forsinkelser i arbejdet på grund af forudsigelige faktorer, såsom højtliggende grundvandsspejl, mv. I SBA/SAT er det angivet, hvor det oppumpede drænvand kan afleveres. Grundvandssænkning Såfremt grundvandssænkning foretages bemærkes, at den af entreprenøren tilbudte enhedspris/døgnpris skal indeholde samtlige udgifter, herunder al nødvendig transport, opstilling, eltilslutning, flytning af anlæg (pumper, sugespidser, elstikslutning etc.) m.v. Eventuelle gener ved rørlægning, jordarbejde m.v. skal ligeledes være indeholdt i de tilbudte priser Afstivning Alment Den nødvendige afstivning eller gravning med gravekasse skal være indeholdt i de på tilbudslisten opgivne enhedspriser pr. lbm. kloakledning. Der skal etableres en belastningsfri zone på min. 1 m fra udgravning. Mht. afstand til bygninger henvises der til DS/EN :2007, DS/EN AC:2011, DS/EN DK NA:2013 og DS/EN DK NA:2013. Udførelse Afstivning skal udføres i takt med udgravningens udførelse. Der skal ske tilfyldning af sand på bagsiden af afstivningen for at sikre mod underminering af befæstelser. Afstivninger skal udføres med en bredde, der muliggør den foreskrevne komprimering under og omkring ledningsanlægget. Afstivningen fjernes i takt med tilfyldningen med effektiv efterfyldning og komprimering af det volumen, der bliver efterladt af væggen Ledningszonen Ledningszonen omfatter udjævningslag, evt. støttelag og omkringfyldning. Ledningszonen slutter i et vandret plan på tværs af udgravningen 100 mm over rørtop ved paralleltløbende ledninger 100 mm over top af øverste afløbsledning. For ledninger beliggende under befæstede arealer skal ledningszonen udføres som angivet i DS 475. For ledninger beliggende under ubefæstede arealer skal ledningszonen udføres som angivet i DS 430/DS 437. Når paralleltløbende ledninger ikke udføres af samme materiale, skal omkringfyldningen udføres efter de respektive standarder DS 430/DS 437 til 100 mm over top af øverste ledning. Hvis øverste ledning er af plast, udføres omkringfyldningen efter DS 437 til 100 mm over dennes top. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 17 af 55

18 Udførelse Omkringfyldningen skal ske omhyggeligt og i maksimalt 200 mm tykke lag, der enten vandes ned ved begrænset vandtilførsel eller komprimeres med egnet let komprimeringsmateriel ved det optimale vandindhold. Når komprimering udføres ved begrænset vandtilførsel kan det, hvis forholdene nødvendiggør det, komme på tale at træffe foranstaltninger til bortledning af overskydende vand. Ved krydsende ledninger skal ledningsgraven i 2 meters afstand fra krydsningspunktet fyldes med grus til et niveau 0,2 meter over øverstliggende ledning. Tilfyldning omkring brønde skal ske med grus. Komprimering Specifikke krav er angivet i SBA/SAT Tilfyldning Materialer De opgravede materialer skal i størst muligt omfang genbruges ved tilfyldning. Materialer, som skal genanvendes, skal i fornødent omfang beskyttes mod vejret og genindbygges så hurtigst som muligt. Opblødte eller frosne materialer, samt materialer der indeholder sne, is, affald eller større sten (større end 100 mm) må ikke anvendes. Hvis opgravede materialer ikke kan genanvendes, skal der benyttes materialer, der har samme egenskaber, som den eksisterende vej med hensyn til bæreevne, deformation og frostfarlighed, med mindre andet aftales med bygherrens tilsyn. Materialerne skal kunne arbejde sammen med de omkringliggende materialer. Hvis entreprenøren unødvendigt bortskaffer materialer, der er egnede til genindbygning, og der på et senere tidspunkt i entreprisen opstår mangel på sådanne, må entreprenøren for egen regning fremskaffe egnet tilfyldningsmateriale, svarende til den bortskaffede mængde. Udførelse Tilfyldningen indbygges normalt i maks. 200 mm tykke lag. Komprimeringen skal være ensartet, og udføres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med kravene i SBA/SAT. Arbejdsbeskrivelser (AB) jordarbejde side 18 af 55

19 4 ARBEJDSBESKRIVELSER (AB) LÆGNING AF RØR OG SÆTNING AF BRØNDE 4.1 Entreprisens omfang Entreprisensomfang fremgår af SBA/SAT 4.2 Grundlag for arbejdet Udover nærværende beskrivelse er følgende regler gældende: Bekendtgørelse nr. 473 af. 7. oktober 1983 om kloakarbejde mv. DS/EN :2007 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler DS/EN DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler DS/EN AC:2011 Eurocode 7: Geoteknik - Del 2:Jordbundsundersøgelse- og prøvning DS/EN DK NA;2013 Nationalt Anneks til Eurocode 7: Geoteknik - Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning DS/EN AC:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN :2006 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering DS/EN DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering DS/EN :2005 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler DS/EN :2009 Eurocode 2 - Betonkonstruktioner - Del 3: Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere DS 430:1986 Lægning af fleksible ledninger af plast i jord DS 437:1986 Lægning af stive ledninger af beton mv. i jord DS 455:1985 Tæthed af afløbssystemer i jord DS 462:1995 Registreringer af ledninger DS 475:2012 Etablering af ledningsanlæg i jord DS 521:1989 Dansk ingeniørforenings norm for tætte fleksible samlinger i ledninger af beton m.v. (DS 421 i gammel ABA). Fotomanualen TV-inspektion af afløbsledning, DANVA, Vejledning nr. 57, 2010 Acceptkriterier Rørcenteranvisning 008, juni 2005 Denne arbejdsbeskrivelse skal betragtes som et supplement til ovenstående normer. Vejledende tekst i normerne, skal betragtes som krav. Skærpede krav i nærværende beskrivelse gælder forud for krav anført i normerne. 4.3 Afsætninger Placering af det af entreprisen omfattede ledningsanlæg vil blive afsat i marken af tilsynet. Endvidere afsættes højdefixpunkter efter nærmere aftale. Yderligere afsætninger og nivellementer må foretages af entreprenøren under dennes ansvar. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 19 af 55

20 4.4 Materialer Betonrør Betonrørene skal opfylde kravene i DS/EN 1916/AC:2008 Betonrør og formstykker, uarmerede, armerede og med stålfibre og DS :2008 Betonrør og formstykker, uarmerede, armerede og stålfibre - samt være CE-mærkede. Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Plastrør Glatte rør af PVC skal opfylde kravene i DS/EN :2009 Glatte rør af PP skal opfylde kravene i DS/EN :2009 Glatte rør af PE skal opfylde kravene i DS/EN A1:2011 Strukturrør af PVC-U, PP eller PE skal opfylde kravene i (DS/EN :2007) NPG/PS 103:2006 Trykrør af PVC-U skal opfylde kravene i DS/EN ISO :2010 Trykrør af PE skal opfylde kravene i DS/EN :2011 Drænledninger skal opfylde kravene i DS 2077:1983 DS/INF Plastrør Stuksvejsning Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Brøndgods af beton Betonbrønde skal opfylde kravene i DS/EN 1917:2004 Betonnedgangs- og inspektionsbrønde og DS :2008 Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre - samt være CE-mærkede. Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Nedgangsbrønde af beton skal være med præfabrikeret bund. Brøndene skal være min mm og afsluttes med skæv kegle og evt. topringe. Godstykkelsen skal være mindst 100 mm og brøndringe skal samles med gummiring. Alle tilslutninger til brønde skal ske med fleksible samlinger. Funktionen af dem skal være dokumenteret. Hvis tilslutninger foretages ved indstøbning, skal kravene i DS 437 overholdes. Ikke benyttede bundløb i betonbrønde skal tilstøbes. Eventuelle indvendige udsparinger for løftebolte skal udstøbes. Brønde af plast Alt brøndgods af plast skal opfylde kravene i: Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 20 af 55

21 DS/EN :2011 Plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger lagt i jord - PVC-U, PP og PE - Del 1: Specifikationer for fittings inkl. inspektionsbrønde (maks. dybde 1,25 m) DS/EN :2009 PVC-U-, PP- og PE-gravitationsafløbssystemer i jord - Del 2: Specifikationer for mandehuller og inspektionsbrønde i trafikerede områder og dybe underjordiske installationer DS 2380:1990 Tagnedløbsbrønde af PVC-U, og PE og PP til jordlagte ledninger for bortledning af regnvand Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Rense- og inspektionsbrønde udføres med min ø 400 opføringsrør og afsluttes med betonkegle eller flydende karm. Der må ikke anvendes brøndbunde med ubenyttede tilløb, med mindre andet fremgår af SBA/SAT. Dæksler og karme I ubefæstede arealer anvendes faste karme I befæstede arealer anvendes flydende karme Dæksler skal opfylde kravene i DS/EN 124:1996 Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. 4.5 Ledningsarbejder Hovedledninger Håndtering, transport og lagring af rør og formstykker samt lægning og samling af disse skal udføres i overensstemmelse med DS 430/DS 437 og fabrikantens anvisninger. Ved lægning skal der anvendes laser, hvis dette er muligt. De i tilbudslisten angivne middeldybder for brønde og ledninger er dybden fra terræn til brøndbund. Den anvendte lægningsklasse er angivet i SBA/SAT. Hvis der ikke kan anvendes laser, nivelleres bundløbet i rør. Koteangivelse gælder forud for faldangivelse. Bundløbskoter er angivet til brøndmidte. Ledningens placering, både sideværts og i dybden må intetsteds afvige mere fra det projekterede end angivet i DS 430/DS 437. Hvis ikke andet er angivet i SBA/SAT, skal ledningerne lægges retliniet mellem brøndene. Retningsændringer ved gravitationsledninger skal fortages i eller umiddelbart i forbindelse med brønde. Evt. afvigelser må kun ske med tilsynets accept. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 21 af 55

22 Tilslutninger/overgange Tilslutninger/overgange til gamle ledninger skal udføres efter aftale med tilsynet. Tilslutninger/overgange må kun udføres med produkter med dokumenteret funktion. Stikledninger og skelbrønde Stikledninger skal tilsluttes hovedledningen enten med et grenrør eller med en påboringstætning med dokumenterede egenskaber. Specifikke krav er angivet i SBA/SAT. Stikledninger lægges med et fald på min. 15, hvis andet ikke fremgår af SBA/SAT. Ledningen skal så vidt muligt lægges retlinet mellem hovedledning og skelbrønd. Hvor stikledningen ifølge SBA/SAT skal afsluttes med en skelbrønd, placeres denne ca. 1 m inde på privat grund med mindre andet er angivet i SBA/SAT. I regnvandsskelbrønde skal der males et blåt mærke i den øverste del af opføringsrøret. Inden der udføres arbejde på privat ejendom, skal entreprenøren rette henvendelse til ejeren og aftale praktiske forhold, herunder hvor og hvornår der kan etableres skelbrønd på grunden. Entreprenøren skal tegne skitser for hver enkelt ejendom, med angivelse af nye stikledningers bundkoter, placering, incl. bøjninger, skelbrønde og eventuelle tilslutninger. Indmålingen skal ske i forhold til bygninger eller andre faste punkter. Skitser udleveres til tilsynet. Hvis eksisterende stikledninger udskiftes, skal stikledningen have samme dimension som den gamle ledning. Hvis en skelbrønd placeres på den eksisterende ledning skal tilslutningen udføres med godkendte overgangsstykker. Der må ikke forekomme ubenyttede tilløb i skelbrønde. Hvis en eksisterende skelbrønd på en ejendom er i acceptabel stand, skal stikledningen sluttes til denne. Det er bygherrens tilsyn, der afgør om en eksisterende skelbrønd kan genanvendes. Etableres skelbrønde for både regn- og spildevand, skal skelbrønden for regnvand minimum etableres med dybde svarende til eksisterende stikledning (spildevand), med mindre andet er anført på tegningsmaterialet. Hvis der ikke etableres skelbrønde, skal ny stikledning etableres med dybde svarende til eksisterende stikledning, med mindre andet er anført på tegningerne, eller i SBA/SAT. Hvor det ikke er muligt at afgøre, om en stikledning fører spildevand eller regnvand, skal den tilsluttes spildevandsystemet. I TBL er angivet skønnede længder af stikledninger og evt. af nye rendestensbrønde. De endelige længder opmåles under arbejdets udførelse. Der ønskes opgivet en enhedspris pr. lbm. stikledning og rendestensbrønde incl. diverse tilslutninger. Brønde Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 22 af 55

23 Hvor det er teknisk muligt, skal der benyttes præfabrikerede brøndbunde. Hvor det ikke er muligt, må der efter aftale med tilsynet benyttes in-situstøbte brøndbunde. Disse skal udføres i overensstemmelse med anvisningerne i DS 437. Der kan også anvendes indstøbte plastbrøndbunde. Nærmere beskrivelse vil fremgå af SBA/SAT. Ikke benyttede bundrender i systembrønde skal udstøbes forinden nedsætningen. Betonskallen i muffeudsparingen på benyttede sidetilløb i systembrønde skal borthugges og synes inden nedsætning af brøndbunden. Hvor ledningerne etableres af plastrør, skal der ved disses tilslutning til betonbrønden anvendes en til det pågældende plastrør godkendt indmuringsbøsning med gummitætningsring. Ved tilslutning af plastrør til systembrønde anvendes de af fabrikanten foreskrevne overgangsstykker. Nedføringer Spildevandsledninger skal tilsluttes bundløbet i brønde. I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at etablere en nedføring i brønden. Dette må kun ske efter aftale med tilsynet. Nedføringen skal udføres med et T-stykke, så nedføringen kan renses fra terræn. Nedføringen skal fastholdes til brøndvæggen med rørbøjler, der kan afmonteres, så ledningen kan renses fra brønden ved afmontering af nedføringsrøret. Bøjler og øvrige fastgørelsesbeslag skal være i syrefast rustfrit stål. Der skal ikke monteres stiger i brønde. Dæksler Dækslerne bringes i korrekt højde ved at der anvendes top- eller reguleringsringe. Der må højst anvendes 3 top- eller reguleringsringe. Vejbrønde Vejbrønde skal være min ø400 mm med 70 liters sandfang. Vandspejlet skal ligge min 0,75 m under terræn. Dimensionen på afløbet skal være ø150 mm. Riste i vejbrønde skal vende, så de lukker i trafikretningen. Bygværker Såfremt der skal udføres bygværker, såsom overfaldsbygværker, forsinkelsesbassiner, pumpestationer m.m. vil dette være angivet i SBA/SAT. De nødvendige afstivninger, det være sig gravekasse og lign. skal med mindre andet er anført i SBA/SAT være indeholdt i tilbudet. Såfremt der skal anvendes tæt jernspuns vil dette fremgår af SBA/SAT. Materialebehandling Entreprenøren er ansvarlig for materialernes rette oplagring på byggepladsen således, at de er beskyttet mod vejrligets indflydelse, forurening m.v. Materialekrav Hvor intet andet er nævnt gælder følgende krav til beton og armering Beton Basisbetonbeskrivelsen Basisbetonbeskrivelsen (BBB) er gældende for betonarbejdet. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 23 af 55

24 Kontrol Al beton, dog rensebeton undtaget, skal leveres fra fabrik tilsluttet Dansk Fabrik Betonkontrol. De i SBA/SAT anførte styrke- og kvalitetskrav er minimumskrav og entreprenøren må således gerne vælge en beton med bedre egenskaber. Alle BBB's krav til kontrol og dokumentation følges. Ved modtagelse kontrolleres følgeseddel fra anerkendt kontrolordning og der foretages visuel bedømmelse af konsistens og sammensætning. Tidspunkt for ankomst og indbygning samt støbested registreres. Betonarbejdets udførelse Under alle armerede konstruktioner udføres min. 50 mm renselag. Støbeskel skal, hvis ikke andet er foreskrevet, være lodrette eller vandrette, og de lodrette skal altid udføres med begrænsende form. Støbeskel udover de på tegningerne viste, skal forelægges tilsynet til godkendelse. Ved støbning mod afbunden beton, skal den afbundne overflade omhyggeligt rengøres inden støbning. Ved støbning skal støbeskel være gennemfugtigt, dog uden forekomst af blankt vand. Der må ikke uden særlig aftale med tilsynet anvendes forseglingsmiddel til beskyttelse mod udtørring. Geometri For konstrutionerne gælder følgende tolerancer: -Tilladelige afvigelser på koter, hvor andet ikke er angivet ± 10 mm. -Tilladelig afvigelser på tværsnitsdimensioner for vægge, dæk, plader etc. ± 10 mm. - Vægges tilladelige afvigelse fra lodlinien 5. - Tilladelig afvigelse på armeringens teoretiske placering ± 5 mm. Forme Formene skal være så tætte, at der ikke kan forekomme mørtelgennemsivning i et omfang, så der opstår grove sandstriber. Slipmidler (farveløse) skal påføres, før armering anbringes i form. Inden støbning skal forme rengøres, og frit vand renses op af formen. Om nødvendigt afsættes spulehuller, som lukkes før støbningen. Hele formarbejdet skal være afsluttet, før støbning i et pågældende støbeafsnit påbegyndes. Forclamsjern skal være af en type, der ikke medfører risiko for rustangreb, vandgennemsivning o.l. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 24 af 55

25 Alle synlige udadgående hjørner affases 20 x 20 mm. Overfladekvalitet Der skal anvendes nedenstående overfladekvaliteter (angivet i SBA/SAT for hvert bygværk). Glittet: Overfladen glittes til plan og jævn flade. Tolerance på planhed ± 5 mm målt på 3 m retskede. Lokale planhedsafvigelser max. 1 mm. Plan afrevet: Overfladen afrives til en plan og jævn flade fri for lunker, grater, toppe, skarpkantede huller og slamansamlinger. Tolerance på planhed ± 10 mm målt på 3 m retskede. Lokale planhedsafvigelser max. 1 mm. Glat form: Der anvendes for eksempel stålform eller form beklædt med mindst 12 mm vandfast krydsfiner. Eventuel krydsfinerform skal overfladebehandles, så den kan benyttes det planlagte antal gange, uden at betonoverfladekvaliteten forringes. Tolerance på planhed ± 3 mm på 1 m retskede, dog ± 5 mm ved samlinger. Toppe og grater fjernes Armering Materialer Der anvendes følgende armeringstyper: Betegnelse Ståltype fyk MPa R Glat betonstål st Y Kamstål KS 550 S 550 T Tentorstål 550 Alt armeringsstål skal leveres i overensstemmelse med DS/EN 10080:2006. Armering, der leveres færdigbukket fra underleverandør, skal ledsages af følgeseddel med oplysning om armeringstype og fabrikationsværk. Svejste net skal bearbejdes og leveres i overensstemmelse med DS/EN 10080:2006. Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at type og dimension af leveret armering er som foreskrevet. Udførelse Armering med gravrust skal kasseres, løst rust skal afrenses. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 25 af 55

26 Der udarbejdes færdige bukkelister. Der skal herunder tages hensyn til tolerancetillæg på dæklaget. Kopi af bukkelister skal på forlangende udleveres til tilsynet. Armering placeres med de i DS/EN AC afsnit angivne tolerancer. Placeringen af stød i løbende armering er i almindelighed ikke vist på tegningerne. Stødlængden sættes til forankringslængden. Stød fortsættes i henhold til DS/EN AC afsnit 8.7. Svejste net skal stødes svarende til trækforankringslængden. 4.6 Trykprøvning Entreprenøren skal udføre trykprøvning af trykledninger jf. normerne under pkt. 5.2 medmindre andet er angivet i SBA/SAT. 4.7 Tæthedsprøvning af gravitationsledninger Såfremt der ønskes udført tæthedsprøvning vil dette fremgår af SBA/SAT. Tæthedsprøvningen skal i givet fald udføres i henhold til DS TV-inspektion Samtlige ledninger må påregnes kontrolleret ved TV-inspektion. Det aftales med tilsynet om inspektionen skal foretages når hele arbejdet er afsluttet eller om det skal foretages etapevis. Nærmere bestemmelser om TV-inspektion vil være anført i SBA/SAT. Inspektionen vil blive foretaget inden der retableres med asfalt. Såfremt der ved TV-inspektionen findes fejl, er entreprenøren forpligtet til dels at udbedre fejlene og betale for samtlige udgifter incl. spuling i forbindelse med fornyet TV-inspektion (efterkontrol) for de brøndstrækninger, hvor fejlene konstateres. Bygherren afholder de øvrige udgifter til TV-inspektion og spuling. 4.9 Rensning Umiddelbart forinden det udførte kloakanlæg afleveres til bygherren, skal entreprenøren foranledige samtlige ledningsanlæg renset fuldstændigt for urenheder, uanset det udførte anlæg helt eller delvis måtte være taget i brug. Rensningen skal udføres ved højtryksspuling med et tryk på ato. og en vandmængde på min. 300 l/min. Afregning jfr. tilbudslistens enhedspriser. Mængderne er skønnet og kan evt. udtages af entreprisen Materialekontrol Entreprenøren skal overfor tilsynet dokumentere, at de i ABA og i SBA/SAT omtalte krav overholdes. Evt. komprimeringskontroller udføres og afholdes af bygherren og såfremt der ved disse findes komprimeringer, der i henhold til kravene i ABA og SBA/SAT ikke er tilstrækkelige, skal entreprenøren afholde udgifterne til nødvendige efterkontroller. Ved udførelse af komprimeringskontrol skal entreprenøren, uden udgift for bygherren, være behjælpelig med tilkald, opgravning og genudlægning af materialerne. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 26 af 55

27 5 ARBEJDSBESKRIVELSER (AB) BELÆGNINGSARBEJDE 5.1 Grundlag for arbejdet Udover nærværende beskrivelse er følgende normer og regler gældende: DS/EN 15435:2009 Præfabrikerede betonprodukter - Udstøbningsblokke af normal- og letbeton - Produktegenskaber og ydeevne DS/EN 12620:2013 Tilslag af beton DS/EN 13043:2013 Tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandling til veje, lufthavne og andre trafikerede områder DS/EN :2003 Lette tilslag - Del 1: Lette tilslag til beton, mørtel og injektionsmørtel DS/EN :2004 Lette tilslag - Del 2: Lette tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandlinger samt til ubundne og bundne anvendelser DS/EN 13139:2013 Tilslag til mørtel DS/EN 13242:2013 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder DS/EN :2013 Tilslagsmaterialer - Vandbygningssten - Del 1: Specifikation DS 475:2012 Norm fra etablering af ledningsanlæg i jord DS 1136:2013 Brolægning og belægningsarbejder DS/EN 933-1:2012 Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber DS/EN 1338:2004 Betonbelægningssten, incl. rettelser DS/EN 1339:2004 Betonfliser, incl. rettelser DS/EN 1340:2004 Betonkantsten, incl. rettelser DS/EN 1341:2013 Fliser af natursten til udendørs belægninger DS/EN 1342:2013 Brosten af natursten til udendørs belægning. DS/EN 1343:2013 Kantsten af natursten til udendørs belægning DS/EN 13242:2013 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder DS/EN 13285:2011 Vejmaterialer ubundne blandinger specifikationer Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for: - Stabilt grus, november Bundsikring af sand og grus, november Varmblandet asfalt, februar Brolægning, september Overfladebehandling, februar Vejdirektoratets Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, september Vejdirektoratet. Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, december 2005 Vejledning i normerne skal betragtes som krav. Skærpede krav i nærværende beskrivelse gælder forud for krav anført i normerne. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 27 af 55

28 5.2 Materialer Vejledning Også området med belægningssten samt sten og grus er dækket af europæiske standarder og dermed krav om CE-mærkning af produkter. Alle de nævnte DS/EN-standarder, bortset fra DS/EN 13285, stiller krav om CE-mærkning og alle disse produkter skal være CE-mærket nu. Heller ikke på dette område er der krav om 3. partskontrol. Det er således alene producenten, der er ansvarlig for at produktet lever op til de krav, der stilles i den europæiske standard. Ved brug af CE-mærkede produkter skal leverandøren kunne dokumentere overensstemmelse med de europæiske standarder. Mange vælger at gøre dette ved at tilmelde sig en frivillig certificering (3. partskontrol) fx Betonvarekontrollen (BVK). DS/EN er en ikke mandateret standard og derfor kan stabilt grus og sand/grus til bundsikring ikke CE-mærkes. Dette fritager ikke producenten fra at skulle dokumentere produktets kvalitet. DS/EN stiller krav om attestationsniveau 2 og mange danske producenter er underlagt denne kontrol hos Dancert. 5.3 Retablering af ubefæstede arealer Alment Inden retablering af muldarealer skal der udføres råjordsregulering. På dyrkningsarealer skal der grubes, før muldudlægning finder sted. Grubning skal ske i perioder, hvor jorden kan bearbejdes. Udlægning på dyrkningsarealer skal ske med maskine på larvebånd. Al afrømmet muld skal genudlægges i et jævnt lag uden lunker, og således at der ikke sker sammenblanding af muld og råjord. Grøfter, vandløb og dræn skal retableres i fuldt omfang. Vandløb skal oprenses efter vandløbsmyndighedernes anvisninger. Udførelse Græsarealer skal retableres med et muldlag af mægtighed og kvalitet som det eksisterende. Grus og fremmedlegemer > 20 mm, skal fjernes. Stensamlinger må ikke forefindes. Arealet tromles let og tilsås. Optagne græstørv genplaceres og lægges i forbandt. Samlinger skal være mindst mulige og lukkes med sand. Der skal være fuld kontakt med underlaget, som skal være fugtigt. Tørvene skal være fugtige, indtil genplacering har fundet sted. Græsarealer vedligeholdes ved græsslåning, afrensning af uønsket vækst samt gødning, indtil græsarealet er ensartet, sammenhængende og tæt. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 28 af 55

29 5.4 Retablering af befæstede arealer Generelt Alment Efter opgravning og tilfyldning skal den tilstødende befæstelse være uforstyrret, kanterne skal være intakte, og der må ikke være underminering af befæstelsen. Hvis kravene ikke er opfyldt, og der ikke eksisterer en intakt, fri banket på mindst 50 mm, skal der skæres tilbage, således at kravet er opfyldt, inden ledningsgraven lukkes. Befæstelsen retableres med en opbygning svarene til den eksisterende. Materialer Materialer, der genanvendes, skal så vidt muligt have samme egenskaber som de eksisterende. Materialerne må ikke være forurenet med jord, beton og asfalt. Fliser og kantsten, der genanvendes, skal anvendes samlet således, at genanvendte og nye materialer ikke blandes. Optagne kantsten, fliser og belægningssten skal genanvendes, hvis de er intakte. Nye materialer skal have egenskaber og udseende, så tæt på de materialer de erstatter som muligt. Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Udførelse Brolægningsarbejde, herunder sætning af kantsten, lægning af fliser og belægningssten, skal udføres således, at det færdige arbejdes kvalitet fremstår håndværksmæssigt korrekt udført. Alle dæksler skal justeres i forbindelse med arbejdet. I arealer med fliser og belægningssten skal dækslernes overside være i niveau med færdig belægning. Ca. 2 mdr. efter udlægningen skal belægningsarealer renfejes, og vejbrønde skal oprenses Bundsikringslag (BS) Alment Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for bundsikring er gældende med følgende tilføjelser. Hvor der er frostfarlig jord nærmere den færdige overflade end 70 cm, skal der afgraves til denne dybde med mindre andet er angivet i SBA/SAT. Sådan frostfarlig jord bortskaffes af entreprenøren, og der tilføres i stedet bundsikringsgrus. Bundsikringslaget udlægges, når råjordsplanum er godkendt i vel udplanerede lag. Udstrækningen af bundsikringen skal i hvert enkelt tilfælde aftales med tilsynet. Det påhviler entreprenøren at nivellere den færdigregulerede overflade (pr. 20 m) Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet. På TBL er angivet skønnede mængder, hvorfor entreprenøren må tåle afgivelser på (±) 100 % Materialer Bundsikringsgrus skal opfylde de i DS/EN og DS/EN stillede krav til bundsikringsgrus. Udførelse Bundsikringslaget skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt maks. 200 mm tykkelse, og med optimalt vandindhold. Bundsikringslag skal komprimeres således, at komprimeringsgraden er i overensstemmelse med det i bilag 6.1 angivne. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 29 af 55

30 Efter regulering og komprimering skal overside af bundsikringslaget have det foreskrevne profil ± 20 mm. Afvigelser må ikke være ensidige Stabilt grusbærelag (SG) Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabile grusbærelag er gældende med følgende tilføjelser. Materialer Stabilt grus skal opfylde de i DS/EN og DS/EN stillede krav til stabilt grus. Entreprenøren skal på forlangende oplyse, hvorfra materialet stammer og hvorledes det er fremstillet samt godtgøre, at de stillede krav er overholdt. Bærelaget skal udlægges snarest muligt efter, at bundsikringslaget er godkendt af tilsynet, så bundsikringslaget ikke trafikeres. Udførelse Stabilt gruslag skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt maks. 150 mm tykkelse og med optimalt vandindhold. Indbygningen skal udføres således, at komprimeringsgraden er i overensstemmelse med de i bilag 6.1 angivne Asfaltbelægninger Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for varmblandet asfalt og overfladebehandling er gældende med følgende tilføjelser: Materialer Tilslag og refleksionsfaktoren skal svare til den tilstødende eksisterende belægning (se SBA/SAT). Udførelse Jævnheden af den nye belægning skal svare til den tilstødende eksisterende belægning. Før klæbning skal asfaltkanterne være omhyggeligt rengjorte og tørre. Eventuelle materialerester på den frie banket langs asfaltkanten skal fjernes. Klæbemidlet skal fordeles jævnt over hele snitfladen og skal tilvejebringe fast forbindelse hertil. Asfaltarbejder må kun udføres ved temperaturer højere end 5 o C. Ved mindre arbejder skal der træffes foranstaltninger til konditionsmæssig udførelse fx ved benyttelse af opvarmet container. Asfalten skal udlægges med en max afvigelse på ± 10 mm i forhold til koter angivet på tegningerne. Jævnheden skal overholde kravene i AAB. Asfaltarbejdet skal udføres med udlægningsmaskine, hvor det er teknisk muligt. Hvis håndudlægning skønnes nødvendigt, skal dette medregnes i tilbudsprisen. Komprimering skal udføres ensartet i hele bredden. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 30 af 55

31 Asfaltbelægninger i render kan udføres efter én at de angivne 4 metoder. Et evt. krav fra bygherren om brug af en bestemt metode vil være beskrevet i SBA/SAT. Metode 1 Ved metode 1 opfyldes med stabilt grus til overside af den tilstødende belægning. På et passende senere tidspunkt udskiftes stabilt grus-opfyldningen i asfaltzonen med asfaltbærelag og asfaltslidlag. Metode 2 Ved metode 2 retableres asfaltzonen straks med både bærelag og slidlag. Metode 3 Ved metode 3 udlægges asfaltbærelaget straks, medens asfaltslidlaget udføres senere. I den periode, hvor slidlaget ikke er udført, skal bærelaget forsynes med ramper mod eksisterende slidlag. Inden udlægning af slidlag på arealet affræses ramperne samt min. 100 mm af det tilstødende slidlag, hvorefter fræsearealet rengøres (støvsuges) og klæbes, og nyt asfaltslidlag udlægges. Metode 4 Ved metode 4 skal asfaltbærelaget i første omgang udlægges til overside slidlag, således at der opnås en jævn overflade. Et af de følgende år foretages en affræsning med en overbredde på min. 100 mm i hver side, hvorefter fræsearealet rengøres (støvsuges) og klæbes, og slidlaget udlægges. De 4 metoder er illustreret i bilag Vejafvanding Der anvendes rendestensbrønde som angivet i SBA/SAT. Brøndene afsluttes med riste som angivet i SBA/SAT og tilsluttes hovedledningen med ø 160 mm rør som angivet i SBA/SAT Fortove Kantsten Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser: Der anvendes kantsten som angivet i SBA/SAT. Kantstenene sættes på betonunderlag som vist på nedenstående skitse. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 31 af 55

32 Kantsten sat i beton. Materialer Nye betonkantsten skal være af samme type og farve som eksisterende kantsten og overholde DS/EN 1340 og DS/EN 1341 samt DS/EN 1338 og DS/EN Nye kløvede granitkantsten skal opfylde kravene i DS/EN Grusmaterialer skal opfylde de i DS/EN og DS/EN stillede krav til bundsikringsgrus. Til sætning af kantsten i beton samt til forstøbning og bagstøbning benyttes jordfugtig nødde- eller ærtestensbeton med min. styrke 120 Mpa/m 2. Beton skal være færdigblandet fra anlæg tilsluttet en anerkendt certificeringsordning Flisefortove, betonstensbelægninger Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser: Fliserne lægges efter nødvendig bundsikringslag, i et velkomprimeret 10 cm tykt lag sand. Belægningsoverfladen skal være helt plant uden fremspringende kanter og skal ved kantstene have en overhøjde på 3 mm. Fliserne lægges med stødende forsat ½ fliselængde. Flisefortov som angivet i SBA/SAT. Materialer Hvis oprindelige materialer ikke genanvendes, skal nye materialer svare til de eksisterende med hensyn til farve, form og størrelse og overholde DS/EN 1338 og DS/EN Grusmaterialer skal opfylde de i DS/EN og DS/EN stillede krav til afretningsgrus. Udførelse Nye og gamle materialer skal lægges i sammenhængende arealer. Efter vibreringen skal belægningen fremtræde uden niveauspring mellem tilstødende fliser/belægningssten. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 32 af 55

33 Alle fuger fyldes med sand (0-1 mm) Chaussé- og brostensbelægninger Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser: Materialer Nye chausse- og brostensbelægninger skal opfylde kravene i DS/EN Udførelse Overkørsler, kantbegrænsninger og lign. af chaussesten eller brosten udføres på et 150 mm tykt vibreret betonbærelag. Kantbegrænsninger af en enkelt række brosten sættes som kantsten. Efter vibrering (jf. AAB) skal alle fuger mellem chausse- og brosten fyldes med afretningsgrus Græsarmering Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende. Materialer Hvis oprindelige materialer ikke genanvendes, skal nye græsarmeringssten overholde DS/EN 1338 og i øvrigt svare til de eksisterende med hensyn til farve og størrelse Skilte, hegn mv. Alment Skilte, autoværn, hegn, støttemure, skeldiger, master, spoler til trafiklys, skabe mv., som er ryddet, skal retableres til samme stand, om nødvendigt med anvendelse af nye materialer. Materialer Erstatningsmaterialer skal være i overensstemmelse med gældende regler. Udførelse Både deponerede og nye skilte mm placeres efter vejbestyrelsens anvisninger i henhold til gældende regler. Når mastefundamenter o. lign. støbes mod jord, skal dæklaget på eventuelle bolte og armeringsjern være mindst 80 mm, om nødvendigt ved at dimensionerne forøges. Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 33 af 55

34 Bilag 6.1: Komprimeringskrav Materiale Råjord Markforsøg Sandefterfyldning Isotopmåling Laboratoriereference Mere end 2 m under vejoverflade Mindre end 2 m under vejoverflade Standard Proctor Modificeret Proctor Standard Proctor Modificeret Proctor Talmæssige komprimeringskrav, angivet som middelværdi i %. Mindsteværdi er 3 procentpoint mindre. Vibrations-indstampning Vibrations-indstampning Ler Sand Ler Sand Bundsikringslag (BL) Stabilt grus (SG) Note 1 Tallene gælder ved kørebanearealer. Ved fortovs- og stiarealer samt i ubefæstede arealer reduceres tallene generelt 2 procentpoint. Note 2 For materialer, der indeholder mere end 25 vægtprocent større end 16 mm, skal laboratoriereferenceforsøg altid være vibrationsindstampning. Note 3 Ved anvendelse af proctorforsøg korrigeres målte værdier altid for indhold af materiale større end 16 mm (enten ved "nedkorrektion" af markmålinger eller "opkorrektion" af laboratoriereferencemålinger). Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 34 af 55

35 Bilag 6.2: Metoder til lukning af ledningsgrav med asfaltbelægning Arbejdsbeskrivelser (AB) belægningsarbejde side 35 af 55