Foranstaltninger til børn og unge

Transkript

1 Foranstaltninger til børn og unge Et indblik i området

2 Indledning...2 Relevante konventioner, lovgivning og politikker på anbringelsesområdet...2 Foranstaltninger...3 Målgruppen for foranstaltninger...3 Formålet med foranstaltninger...3 Opfølgning af foranstaltninger...4 Ophør af foranstaltninger...4 Beskrivelse af indsatstrappen...4 Forebyggende foranstaltninger...5 Anbringelser særlige bestemmelser...5 Sagsgang i forbindelse med en anbringelsesbeslutning...6 Procedurer omkring match til anbringelsessted...7 Akutte anbringelser by nøgletal...10 Viden om anbragte børn og unge...11 Anbragte børns generelle trivsel...11 Anbringelseseffekter på den lange bane...12 Anbragte børns skolegang...12 Afrunding

3 Indledning Samfundet har en forpligtigelse til at sikre hjælp til børn og unge med et særligt behov for støtte. I det efterfølgende blive der givet en beskrivelse af de lovgivnings- og forvaltningsmæssige rammer for forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Dernæst en beskrivelse af procedurer og interne retningsliner specifikt for Odense Kommune, samt en kort gennemgang af viden på området. Relevante konventioner, lovgivning og politikker på anbringelsesområdet 1) FN s Børnekonvention 1 Det fremgår af FN s Børnekonvention, at alle børn har ret til et godt liv, særlig omsorg og bistand. Alle verdens lande har tiltrådt konventionen undtagen USA og Somalia. Det fremgår ligeledes af konventionen, at samfundet skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger. Staten er forpligtet til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet og er nødvendige for barnets trivsel. Konventionen slår også fast, at barnet har ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre det ikke er i barnets tarv. Barnet har ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis barnet lever adskilt fra den ene eller dem begge. Staten skal genskabe kontakten, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten. 2) Serviceloven 2 Serviceloven er den overordnede lovgivning, når det gælder foranstaltnings- og anbringelsesområdet for udsatte børn og unge. Servicelovens kap. 11 omhandler specifikt reglerne om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Reglerne omhandler både iværksættelse af foranstaltninger på frivilligt grundlag og tvangsmæssige foranstaltninger. 3 Sammen på spring 3 - Fælles politik i Odense for børn og unge Politikken Sammen på spring tager afsæt i Ny virkelighed Ny velfærd og omsætter det til pejlemærker for fremtiden i arbejdet med børn og unge. Politikken har et stærkt fokus på at ruste børn både fagligt og menneskeligt. De skal rustes til tilværelsen som ung og voksen med uddannelse og job. På den måde bygger politikken en tydelig bro i livslinjen fra børnelivet til indsatserne i andre forvaltninger. Samarbejde om børn og unge bliver dermed en fælles opgave. 4) Lige muligheder i livet 4 - Strategi i Odense for børn og unge i udsatte positioner 1 : Link til børnekonventionen 2 : Link til serviceloven 3 : Link til Sammen på spring 4 : Link til Lige muligheder i livet 2

4 Lige muligheder i livet er en strategi i Odense Kommune, som ser på, hvad der kan gøres anderledes og bedre for børn og unge i udsatte positioner, da man ved, at disse børn og unge på mange måder klarer sig ringere i livet end deres jævnaldrende. Foranstaltninger Målgruppen for foranstaltninger Målgruppen for foranstaltninger iht. serviceloven er børn og unge, der har behov for særlig støtte. Om der er behov for særlig støtte, er en individuel vurdering, der bestemmes af barnets eller den unges konkrete situation; bl.a. hvilke ressourcer og risici, der er i barnets eller den unges liv. Børn og unge med særlige behov har forskellige udfordringer i livet - både af forbigående og blivende art. Der er derfor brug for forskellige og målrettede indsatser. Også børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre lidelser, kan være omfattet af målgruppen. Hvis det vurderes, at der kan tages hånd om vanskelighederne i almensystemet (fx i skolen, sundhedsvæsenet eller lignende), er barnet ikke omfattet af målgruppen for foranstaltninger efter serviceloven. Formålet med foranstaltninger I servicelovens kapitel 11 fremgår formålene med foranstaltninger til børn og unge med særligt behov for støtte og hvad støtten skal sikre: - Barnet skal kunne opnå samme muligheder som deres jævnaldrende. - Støtten skal ydes under hensyn til barnets bedste. - Støtten skal sikre kontinuitet og tryghed i opvæksten. - Støtten skal sikre stabile relationer til voksne. - Støtten skal sikre personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk. - Støtten skal understøtte barnets skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse. - Støtten skal fremme barnets sundhed og trivsel. - Støtten skal forberede barnet til et selvstændigt voksenliv. - Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret hjælp på baggrund af konkret vurdering, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. - Støtten skal bygge på barnets egne ressourcer og barnets synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. 3

5 - Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Opfølgning af foranstaltninger Senest 3 mdr. efter at der er iværksat en foranstaltning, skal det vurderes om indsatsen skal ændres og om handleplanen skal ændres. En sådan vurdering skal herefter foretages med højst 6 mdr.s mellemrum, og vurderingen foretages bl.a. på baggrund af statusrapporter. Ved anbringelser skal der foretages et løbende tilsyn med barnet på anbringelsesstedet minimum hver 6 mdr., og tilsynet danner baggrund for evt. revision af handleplanen. Handleplanen skal angive fornålet med indsatsen og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet med indsatsen, og der skal angives konkrete mål. Handleplaner for over 16-årige skal opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet herunder i forhold til uddanelse og beskæftigelse. Ophør af foranstaltninger En foranstaltning ophører automatisk, når den unge fylder 18 år. Der er dog i visse situationer mulighed for at etablere efterværn for unge i alderen år inkl. Det fremgår af serviceloven, at en foranstaltning skal ophøre, hvis det vurderes, at formålet er opnået. Det fremgår ligeledes, at en foranstaltning skal ophøre eller ændres, hvis det vurderes, at den ikke længere opfylder sit formål. Beskrivelse af indsatstrappen I Odense arbejdes der efter en indsatstrappe, idet målet er at iværksætte den mindst indgribende, men formålstjenlige foranstaltning. Hvis hjælpen til barnet eller den unge bevirker bedre trivsel og funktion, sker der en bevægelse ned af trinene på indsatstrappen, efterhånden som barnet kan klare sig med mindre støtte. Indsatstrappen: Plejefamilie Kommunal plejefamilie Døgninstitution i Odense Opholdssted Special inst. (Lukket inst. el. særlig behandlingsinst.) Netværkspleje Egen bolig Kost- og efterskole 11 forløb - Sundhed og Forebyggelse - SOF Forebyggende foranstaltninger jf. LSS 52 ATA - Alternativ til anbringelse jf. LSS Forebyggelse Anbringelse 4

6 11 forløb er organiseret i Sundhed og Forebyggelse, mens foranstaltningerne er i Børne- og Ungerådgivningen. 11 forløb er familieorienteret rådgivning som fx konsulentbistand, rådgivning, netværksgrupper mv. Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger efter Lov om social service 52. stk. 3 træffes, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnet eller den unges særlige behov for støtte. Det er børn med væsentligt behov for særlig støtte, der iværksættes forebyggende foranstaltninger overfor. De forebyggende foranstaltninger kan f.eks. være: Ophold i dagtilbud, SFO, klub eller lign. Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Familiebehandling Døgnophold med forældremyndighed og barn Aflastning i plejefamilie, netværk eller opholdssted Kontaktperson for barnet/den unge eller familien Praktiktilbud ATA I Odense Kommune har vi Alternativ til anbringelse - ATA, som er en anbringelsesforebyggende foranstaltning til børn og unge i åbenbar risiko. ATA er kompenserende og ressourcekrævende indsatser/foranstaltninger, som er mere omfattende end de øvrige forebyggende foranstaltninger, der tilbydes i form af praktisk, pædagogisk støtte eller familiebehandling. I april måned 2016 var 968 børn omfattet af en forebyggende foranstaltning, mens 431 børn var anbragt. Anbringelser særlige bestemmelser Der er både frivillige og tvangsmæssige anbringelser. Frivilligheden foreligger, når der er samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Kan der ikke opnås samtykke, skal sagen forelægges Børn og Ungeudvalget (tvangsudvalget) med henblik på en beslutning om evt. tvangsmæssig anbringelse. Processen tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem socialrådgiver, afsnitsleder og fagspecialist. I forbindelse med en anbringelse har kommunen en række forpligtelser. Forældrene skal tilbydes støtteperson og en forældrehandleplan. Der skal iværksættes samvær med eller uden støtte eller evt. overvåget samvær. Samtidigt foreskriver Serviceloven, at der skal fastsættes forældrebetaling i forbindelse med en anbringelse, ligesom de børnepolitiske ydelser inddrages. Betalingen beror på en beregning af forældrenes økonomi. Forældrene kan kun i særlige tilfælde fritages her for. 5

7 Såfremt kommunen vurderer, at det vil fremme barnets muligheder for at komme hjem til forældrene igen, efter en kortere eller længere periode, skal kommunen iværksætte sideløbende støtte eller behandling i hjemmet. Det kræver samtykke fra forældrene. I Odense Kommune er kriterier for anbringelse politisk vedtaget som anbringelsesgrundlag 5. Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Børne- og Ungerådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Odense Kommune. Det er besluttet, at kriterierne er, at barnet/den unge er i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade, såfremt barnet/den unge ikke anbringes. Åbenbar risiko defineres ved, at flere risikofaktorer er tilstede. Sagsgang i forbindelse med en anbringelsesbeslutning En anbringelse finder oftest sted på baggrund af et forudgående kendskab til barnet/ den unge og familien gennem en flerårig periode. Undtagelser herfra er bl.a. spædbørn, som har brug for at blive anbragt straks efter fødslen, børn som tilflytter kommunen, og som på flyttetidspunktet er i åbenbar risiko samt uledsagede flygtningebørn 6. Forud for en anbringelse vil der således være afprøvet forebyggende foranstaltninger, med henblik på at tilgodese barnets og familiens særlige behov for støtte. Jævnfør anbringelsesgrundlaget skal der finde anbringelse sted, når et barn er i åbenbar risiko ved fortsat ophold i hjemmet. Forud for en anbringelse er socialrådgiveren i tæt kontakt med sin afsnitsleder, som har kompetencen til at bevilge en anbringelse 7. Der kan også være tale om et allerede anbragt barn, som har behov for en mere massiv indsats, jævnfør indsatstrappen. Beslutning omkring en anbringelse med samtykke er derfor som udgangspunkt en proces, som beskrevet nedenfor: 5 Det politiske Børn og Unge udvalg har den godkendt et revideret anbringelsesgrundlag i Odense Kommune. 6 For de to sidstnævnte grupper kan der søges refusion. 7 Niveau 4 leder 6

8 Underretning om barnets mistrivsel Udarbejdelse af handlepan for barnet og evt. forældrene Valg af passende anbringelsessted Bekymring for et barn drøftes med Afsnitsleder Indhentning af samtykke fra forældrene og den unge/ høring af barnet Udfyldelde af tjeklist, som sikrer at alle procedurer er overholdt Ny 50 undersøgelse Vurdering af, om anbringelsesgrundlaget er til stede, herunder indstilling med skriftlig godkendelse af Afsnitsder Undervejs i beslutningsprocessen omkring anbringelse kan Afsnitsleder og socialrådgiver vælge at drøfte sagen på TAM- møde (Tværfaglig Anbringelsesmøde). TAM-mødet er et tværfaglig forum bestående af 1 anbringelseskonsulent, 1 familieplejekonsulent, faglig leder, PPR psykolog, repræsentant fra indsatsenheden og evt. eksterne samarbejdspartnere omkring barnet og familien. Formålet med en sådan drøftelse kan være at afklare, om der ses andre muligheder end anbringelse af barnet, eller at tilrettelægge det mest formålstjenstlige anbringelsesforløb for barnet, samt en evt. plan for senere hjemgivelse. Procedurer omkring match til anbringelsessted Illustration af et anbringelsesforløb: 7

9 Beslutning om anbringelse er truffet opdateret børnefaglig undersøgelse og handleplan konsulent modtager matchningsopgave konsulent finder anbringelsessted der matcher barnets behov Specialpædagogisk Rådgivning inddrages for at finde skoletilbud der matcher barnets behov visitationsmøde med det valgte anbringelsessted forældre og barnet besøger anbringelsessted samtykke barnet anbringes For at sikre, at et anbringelsessted matcher barnets behov bedst muligt, skal der være udarbejdet en aktuel børnefaglig undersøgelse jf. SL 50, en aktuel handleplan jf. SL 140, som beskriver mål for indsatsen, oplysning om støtteperson til barnet under anbringelsen (SL 68b, stk. 4) og andre relevante sagsakter, så som psykologisk undersøgelse eller status vedr. forebyggende indsatser, som f.eks. familiebehandling, kontaktperson m.m. På baggrund af såvel faglige som økonomiske overvejelser peges der på anbringelsessted, som skal være godkendt af Socialtilsynet eller af kommunen, såfremt der er tale om anbringelse på eget værelse. Ved valg af muligt anbringelsessted er der flere forhold at tage hensyn til, f.eks. Problemstilling og behandlingsbehov Nærhedsprincippet jf. Odense Kommunes politik Anbringelsessteder og plejefamilier godkendt af det Sociale Tilsyn Fortrinsvis brug af egne institutioner Løkkehus og Birkelund Gerne to anbringelsessteder således at forældre og børn har et valg. Potentielt egnede anbringelsessteder fremfindes ved brug af Tilbudsportalen og netværk. Hvis der er tale om familiepleje, er det en familieplejekonsulent der afsøger mulighederne, og ved andre anbringelsestyper er det en fagkonsulent, der afsøger mulighederne. Konsulenten er ved valg af anbringelsessted opmærksom på, om stedet matcher barnets behov for støtte, således at anbringelsesstedet kan medvirke til, at barnets behov for støtte mindskes. 8

10 Konsulenten indhenter en skriftlig redegørelse fra anbringelsessted, hvor stedet redegør for: Indslusning - hvordan de kan matche barnets behov for pædagogisk støtte eller behandling samarbejdet med barnets familie skolemuligheder kontraktudkast visitationsmøde aftales vilkår for anbringelsen Er anbringelsesstedet en plejefamilie, indhentes oplysningerne mundtligt inden der udarbejdes en kontrakt. Såfremt barnet har behov for et særligt undervisningstilbud inddrages PPR-konsulent fra Specialpædagogisk rådgivning, således at det sikres, at også barnets behov for særligt tilrettelagt undervisning kan tilgodeses. Det tilstræbes af konsulenterne, at finde relevant anbringelsessted hurtigst muligt. Tidsperspektivet varierer, afhængigt af sagens tyngde og karakter og de på det givne tidspunkt ledige anbringelsespladser. Når der er en konkret anbringelsesmulighed, besøger forældrene og barnet stedet. Når forældrene og barnet over 15 år har givet samtykke til, at barnet anbringes på anbringelsesstedet, aftales dato for indflytning. Fagkonsulentens og familieplejekonsulentens indsats er en faglig støtte til socialrådgiveren, så formålet med anbringelsen kan opnås. Akutte anbringelser I særlige tilfælde kan en anbringelse ske akut, på baggrund af en foreløbig vurdering af, at barnet er i risiko/fare. Her er tale om sager, hvor der er sket eller kan ske overgreb på barnet af voldelig eller seksuel karakter, eller hvor forælderen ikke er i stand til tage sig af barnet på grund af akut sygdom eller misbrug. I sådanne tilfælde afsøges netværket først med henblik på at vurdere, om der er netværk omkring barnet, som kan træde til i den akutte situation og evt. på længere sigt. En anbringelse er akut, såfremt den skal effektueres inden for max. 48 timer. Det tilstræbes så vidt muligt at undgå akutte anbringelser. Hvis en akut anbringelse er nødvendigt overgives relevante oplysninger mundtligt og hurtigst muligt skriftligt, herunder: - Årsag til den akutte anbringelse - Skoleplacering - Særlige forhold omkring samarbejdet med forældrene/forældremyndighed - Tidsperspektivet for den akutte anbringelse 9

11 6-by nøgletal Børne- og Ungerådgivningen og Center for indsatser til børn og unge udviser omkostningsbevidsthed i forbindelse med iværksættelse af foranstaltninger. 6-by nøgletallene påviser at Odense kommune har de laveste nettodriftsudgifter pr årige. Med hensyn til den gennemsnitlige anbringelsesudgift ligger Odense 3. lavest blandt 6-byerne. 10

12 Viden om anbragte børn og unge Ifølge SFI rapport fra 2011 har 1% af den danske børnebefolkning været anbragt uden for hjemmet på et givent tidspunkt i løbet af barndommen. 8 Antallet 1% af børnebefolkningen har været konstant i over 30 år. Rapporten beskriver i øvrigt, at flere undersøgelser dokumenterer, at anbragte børn altovervejende har behov for anbringelse. Forskningen dokumenterer, at både børnenes baggrund og egne problemer gennemsnitligt har en sådan alvorsgrad når de anbringes, at man sjældent etisk vil kunne forsvare ikke at anbringe dem. Flere undersøgelser viser, at man kan forbedre udbyttet for anbragte børn, ved at forbedre anbringelsesindsatsernes kvalitet. Anbragte børns generelle trivsel 9 De anbragte børn har markant overhyppighed af symptomer på psykiske, sociale og somatiske vanskeligheder. Nyere undersøgelser viser, at børn og unge gennemgående trives på deres anbringelsessted. Generelt trives de bedre i familiepleje end på institution, hvor der dog må tages højde for forskellige målgrupper og belastningsgrad. De anbragte børn og unge oplever sig generelt støttet af de voksne. De føler sig mere hjemme hos plejefamilier end på institutioner. 80% føler sig trygge der hvor de er og på den måde adskiller de sig ikke fra de ikke-anbragte børn % af anbragte børn har kontakt til deres forældre Langt flere anbragte end de ikke-anbragte børn: Har ikke kontakt til deres bedsteforældre Oplever et tab af slægt Oplever at de ikke kan få råd og vejledning af deres forældre Oplever sig svagere følelsesmæssigt knyttet til deres forældre Oplever disharmoni i hjemmet Føler sig lige så elsket af deres forældre som ikke anbragte børn Har sværere ved at holde fast i venner. Markant flere 11 og 15 årige anbragte oplever mobning og føler sig ensomme Børn i familiepleje er oftere sammen med venner og oplever sjældnere ensomhed og mobning end børn på institutioner. 8 SFI rapport: Viden om tidligere anbragte som unge voksne SFI rapport: Anbragte børn og unges trivsel

13 70% af de anbragte børn går til en eller anden form for organiseret aktivitet i deres fritid. Det er en grundret for børn og unge at blive inddraget i beslutninger om deres liv. Over halvdelen af børn i SFI undersøgelse om anbragte børns trivsel svarer adspurgt, at de oplevede ikke at blive taget med på råd, da beslutningen om deres nuværende anbringelse blev taget. Anbragte børn er mere udfordrede på deres sundhed end deres jævnaldre kammerater. Forskellen i anbragte og ikke-anbragte børns sundhed stiger med årene. De anbragte har i højere grad hovedog mavepine, en skæv opfattelse af deres egen krop, søvnbesvær, er overvægtige, spiser usund kost, har en dårlig hygiejne, har et højt forbrug af alkohol, hash, rygning og andre narkotika. Der er en større tilfredshed med livet hos børn og unge i lange anbringelser (mere end 5 år). Anbringelseseffekter på den lange bane 10 En sammenligning af tidligere anbragte og ikke anbragte 24-årige viser, at tidligere anbragte har: % større sandsynlighed for ikke at være i beskæftigelse eller under uddannelse % større sandsynlighed for at få kontanthjælp % større sandsynlighed for at være på førtidspension afhængigt af alder på anbringelsestidspunktet. 5-8 % større sandsynlighed for at have været i kontakt med det somatiske hospitalssystem 8-10 % større sandsynlighed for at have psykiske lidelser registreret i det psykiatriske system. 4-6 % større sandsynlighed for at have fået en voldsdom. 8-9 % større sandsynlighed for at have fået en dom for berigelseskriminalitet. Anbragte børns skolegang Flere undersøgelser viser, at anbragte børn har en vanskeligere skolegang end deres jævnaldrende, idet kun: 46 % modtager almindelig undervisning. 13% modtager undervisning i intern skole på deres anbringelsessted. 41 % modtager specialundervisning i enten specialklasse eller specialskole. Der har inden for de seneste år været en øget opmærksomhed på, at skoletilbuddet skal tænkes ind i forbindelse med selve anbringelsen. Ligeledes er der et øget fokus på at bedre de anbragte børns udbytte af skolegangen i forbindelse med særlige indsatser. Odense Kommune har fokus på anbragte børns læring via to projekter: 10 SFI rapport: Viden om tidligere anbragte som unge voksne

14 Lær for Livet Lær for Livet er et seksårigt frivilligt læringsprogram fra Egmontfonden for anbragte børn i Danmark. Odense Kommune har deltaget med 2 5 anbragte børn årligt, siden projektet startede i Der er på nuværende tidspunkt 12 anbragte børn fra Odense Kommune, som deltager i projektet. Lær for Livets formål er at støtte børnene fagligt, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe et godt liv for sig selv. Projekt Høje ambitioner for udsatte børns læring Projekt fra Odense Kommune, hvor Børn- & Ungeudvalget har øremærket 5 mio. kr. i 2016 til børn og unge med særlige behov, i form af dels øget netværksinddragelse/familierådslagning og dels styrkelse af udsatte børns læring - herunder børn, som er tilknyttet ATA (Alternativ til Anbringelse) og børn, som er anbragt uden for hjemmet. Afrunding Det er afgørende at opretholde et udviklings- og ressourceorienteret blik på alle børn, også de børn der vokser op i familier, hvor forældrene har store problemer. I sagsbehandlingen sker det ved brug af Integrated Children s System (ICS), der er en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge. ICS som metode bygger på inddragelse af barnet og familien, fokus på ressourcer og problemer og en holistisk tilgang. Kernen i ICS-metoden er forståelse for, at børn og unges velfærd bliver formet i samspillet mellem tre hovedområder: - Barnets/den unges udviklingsmæssige behov - Forældrekompetencer - Familieforhold familie og omgivelser Metoden en implementeret i BUR. 13