Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser"

Transkript

1 Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser 1

2 Indhold 1. Baggrund for projekt Formål med projekt Projektgruppen Definition og anvendelse af patient rapporterede outcome data Definition af patient rapporterede outcome data Anvendelse af PRO data Er der evidens for at brug af PRO data medfører bedre kvalitet? Definition af PRO instrumenter Definition af PRO baseret kvalitetsindikatorer Datatilladelser og datasikkerhed Erfaringer med PRO data i de kliniske kvalitetsdatabaser Danmark Udland Hvilken type af PRO instrument databasen skal vælge Generiske PRO instrumenter Domænespecifikke PRO instrumenter Sygdomsspecifikke PRO instrumenter Ad hoc spørgsmål Valg af eksisterende eller udvikling af nye PRO instrumenter Eksisterende PRO instrumenter Oversættelse af eksisterende PRO instrumenter Udvikling af nye PRO instrumenter Krav til egenskaber ved PRO instrument Validitet Reliabilitet (pålidelighed) Responsiveness (følsomhed) Floor /ceiling effect (gulv og lofteffekt) Acceptability Definition af inklusions/eksklusionskriterier før indsamling af PRO data Layout for spørgeskema og generel vejledning til patienterne Pilottest (field test) Hvornår skal PRO indsamles?

3 14. Kontakt og besvarelsesmetoder PRO besvarelsesmetoder Kontaktmetode Rykkerprocedurer Responsrates ved internet og papirbaseret besvarelsesmetode Infrastruktur for dataindsamling Analyse og fortolkning af PRO data I tilfælde at kun en måling af PRO data er tilgængelig I tilfælde af at to eller flere målinger af PRO data er tilgængelige Valg af reference gruppe Justering for case mix Manglefulde (missing) PRO data Minimal clinically important improvement (MCII) Presentation af PRO data Dokumentation Konklusioner og anbefalinger Referencer

4 1. Baggrund for projekt Der foregår indenfor sundhedsvæsenet en stor og mangestrenget indsats for at monitorere og forbedre den sundhedsfaglige kvalitet (1). Et meget centralt element i denne indsats i Danmark såvel som internationalt har været systematisk monitorering af behandlingskvaliteten for udvalgte patientgrupper via kvalitetsindikatorer. Kvalitetsindikatorer afspejler enten den behandling som patienter modtager (procesindikatorer) eller udfaldet af deres sygdomsforløb (resultatindikatorer). Traditionelt har resultatindikatorer som patient overlevelse, reoperation, komplikationer eller genindlæggelse spillet en meget stor rolle, særligt inden for det kirurgiske område. Der er dog to grundliggende problemer med disse resultatindikatorer: For det første er indikatorerne i vid udstrækning baseret på indberetninger fra sundhedsprofessionelle. Dette kan være problematisk, idet der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem sundhedspersonalets og patientens vurdering af kvaliteten. For eksempel kan en operation, hvor der bliver indsat en kunstig hofteprotese af kirurgen blive vurderet som en succes, hvis patienten ikke efterfølgende får udført en reoperation i den samme hofte. Patienten kan dog på samme tid alligevel godt have vedvarende smerter og nedsat gangfunktion efter operationen. Fra kirurgens synsvinkel kan operationen således umiddelbart fremstå som vellykket, mens patienten muligvis vil have en anden opfattelse. Der kan således være uoverensstemmelse mellem patientens og sundhedspersonalets præferencer i forhold til at vurdere sygdomsudfald. Patienternes præferencer kan endvidere også adskille sig fra baggrundsbefolkningens præferencer. Således vil alvorligt syge patienter i højere grad være villige til at acceptere f.eks. kemoterapi og medfølgende bivirkninger sammenlignet med deres pårørende eller personer fra baggrundsbefolkningen (2). For det andet, er resultatindikatorer som f.eks. overlevelse ofte ikke særligt sensitive kvalitetsmål og derfor vanskelige at anvende til at vurdere kvaliteten af behandlingen både for den enkelte patient og for en hel afdeling. Således kan afdeling A og B have lige høj overlevelse efter en indsættelse af knæ protese, men patienter fra afdeling A er mere tilfredse med behandlingen, de har færre smerter efter operation, de har bedre funktionsniveau, de har bedre livskvalitet, og de kommer hurtigere og i højere grad tilbage på arbejdsmarkedet end patienter fra afdeling B. I dette tilfælde vil fokus alene på patientoverlevelse derfor ikke give et retvisende billede af behandlingskvaliteten på de to afdelinger. Det er derfor vigtigt at patientperspektivet bliver inddraget i forbindelse med vurdering og udvikling af behandlingskvalitet. Patient rapporterede outcome data kan bruges som supplement til kliniske informationer om patienten. 4

5 Der er stigende interesse for patient rapporterede outcome data fra en bred vifte af aktører: patienter og patient organisationer, der ønsker at træffe informerede valg om deres egen behandling, fra ledelse og myndigheder, der ønsker at træffe beslutninger om sundhedspolitik og ressourceallokering, fra forskere, klinikere og fagpersoner, som ønsker at yde den bedste behandling til den individuelle patient. På trods heraf inddrages patient rapporterede outcome data aktuelt endnu kun i meget begrænset omfang systematisk i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets ydelser og i monitoreringen af kvaliteten. Den afgørende barriere i forhold til inddragelse af patient rapporterede outcome data i klinisk praksis og som del af de landsdækkende kvalitets databaser er de mange praktiske udfordringer (vedr. indsamling af data og betydning af data for de enkelte sundhedsfaglige personer) og metodologiske udfordringer (vedr. analysering og fortolkning af data samt anvendelse af data til at ændre behandling af patienter) (3). Disse udfordringer er emnet for denne rapport. Målgruppen for denne rapport er primært sundhedsprofessionelle inklusiv styregruppen for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), medlemmer af de kliniske kvalitetsdatabasers styregrupper samt andre med interesse for Patient rapporterede outcome data. 2. Formål med projekt Formålet med projektet er at beskrive et fælles grundlag for implementering af patient rapporterede outcome data indsamling og analyse i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Herunder vil gruppen beskrive de forskellige forudsætninger, barrierer og udfordringer som kliniske kvalitetsdatabaser står overfor i forhold til indsamling og anvendelse af patient rapporterede outcome data. Projektet søger at beskrive og besvare følgende specifikke spørgsmål og problemstillinger: 1. Beskrive nuværende evidens for anvendelse af patient rapporterede outcome data, især i forhold til kvalitetsarbejde 2. Definition af Patient rapporterede outcome data, patient rapporterede outcome instrumenter og Patient rapporterede outcome -baserede kvalitetsindikatorer 3. Beskrive nationale og internationale erfaringer vedr. implementering af patient rapporterede outcome data i de kliniske kvalitetsdatabaser, især som resultatmål. 4. Datatilladelse og datasikkerhed 5. Databasens valg af patient rapporterede outcome instrument 6. Valg af eksisterende eller udvikling af nye patient rapporterede outcome instrumenter 7. Oversættelse af eksisterende patient rapporterede outcome instrumenter 8. Krav til egenskaber ved patient rapporterede outcome instrument 9. Layout for spørgeskema 5

6 10. Pilotfase 11. Hvordan skal patient rapporterede outcome data indsamles? 12. Hvornår skal patient rapporterede outcome data indsamles? 13. Kontakt- og besvarelsesmetoder 14. Infrastruktur for dataindsamling 15. Hvad er en acceptabel svar procent? 16. Håndtering af missing patient rapporterede outcome data 17. Hvordan skal patient rapporterede outcome data analyseres for at sammenligne patienter og afdelinger? 18. Udvikling af case-mix justering modeller til sammenligning af afdelinger 19. Præsentation af patient rapporterede outcome data. 3. Projektgruppen Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem følgende institutioner: Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB)-Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Vestkronik, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenhed Vest, Regionshospitalet Herning Kompetencecentre for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik (KCKS)-Vest. Projektgruppens medlemmer: Afdelingslæge, ph.d. Alma B. Pedersen (projekt leder), Seniorforsker, MPH, ph.d. Ellen M. Mikkelsen Forskningsoverlæge, ph.d. Søren P. Johnsen,, Overlæge, ph.d. Niels H. Hjøllund, Cand. scient. san. Anne Jessen, Kvalitetskonsulent, cand.scient.san. Anne Nakano, kvalitetskonsulent. 4. Definition og anvendelse af patient rapporterede outcome data 4.1. Definition af patient rapporterede outcome data Patientrapporterede data kan omhandle mange aspekter og forhold, der er relevante for såvel patienter som for personale i sundhedssektoren bredt set. Patientrapporterede data dækker som minimum over: Oplevelser og tilfredshed: mål for patienters oplevelser og tilfredshed med sundhedsvæsenet, kaldet PREM (Patient Reported Experience Measures), som det fx ses i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) (Enheden for Evalueringen og Brugerinddragelse, 2015), Sundhedsadfærd: patienters oplysninger om deres sundhedsadfærd, som det f.eks. ses i de Nationale Sundhedsprofiler (Sundhedsstyrelsen, 2014) Patient Reported Outcome (PRO), som omfatter patientrapporterede data til klinisk anvendelse og til kvalitetsudvikling. 6

7 The US Food and Drug Administration (FDA) definerer PRO data som: any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without interpretation of the patient s response by a clinician or anyone else (4). PRO begrebet blev udviklet til brug ved lægemiddelforskning i USA, men indholdsmæssigt er konceptet ikke nyt og stammer tilbage til forskningstraditionen i helbredsrelateret livskvalitet (H-QoL), som blev udviklet i 1980-erne og efterhånden anvendt i forskning indenfor en række specialer. FDA har gjort det obligatorisk at rapportere PRO data som resultatmål i forbindelse med medicinalforsøg og godkendelse af nye produkter. FDA s retningslinjer har haft stor betydning for standardisering og udbredelse af PRO data (4;5). PRO kan anvendes til at afdække sundhedsrelaterede områder som symptomer, livskvalitet, funktionsniveau, compliance og andre forhold af betydning for vurdering af helbredstilstand og behandling (6;7). De instrumenter der anvendes til at indsamle PRO data på systematisk vis benævnes ofte PROM (Patient Reported Outcome Measures). Det skal bemærkes at der aktuelt pågår en proces, hvor den aktuelle nomenklatur er under overvejelse og det er således muligt at den nuværende nomenklatur vil blive afløst af en ny i de kommende år. Valderas og Alonso har opstillet en model til klassificering af PRO instrumenter og deres indholdselementer (Figur 1). Modellen bygger dels på Wilson og Cleary model for kategorisering af patient-outcomes og disses indbyrdes forhold (8), og dels på WHOs ICF-klassifikation, der kan betegnes som en begrebsramme for klassificering af funktionsevne (9). Modellen indeholder desuden biologiske og fysiologiske domæner, men selvom disse data kan rapporteres som PRO (f.eks. vægt), vil dette relativt sjældent være tilfældet (10). De øvrige områder er derimod velegnede til PRO indsamling: o Symptomer: Patientens oplevelse af fysisk, psykiske og kognitive problemer. o Funktionsevne: Patientens evne til at udføre opgaver og dagligdagsaktiviteter. o Generel sundhedsopfattelse: Patientens subjektive sammenfatning af alle informationer om symptomstatus og funktionsevne. o Helbredsrelateret livskvalitet: Livskvalitetsaspekter, der relaterer sig til patientens helbred. 7

8 Figur 1. En integreret model for helbreds outcome. Modificeret fra Valderas & Alonso (10). Modellen giver en ramme for overvejelser omkring, hvilke PRO-instrumenter, der er relevante at anvende, og til kategorisering af hvilke domæner de enkelte instrumenter indeholder Anvendelse af PRO data Anvendelsesmuligheder af PRO data kan beskrives ud fra en opdeling efter hvorvidt indsamlingen sker som en driftsopgave eller som enkeltstående projekt samt om formålet retter sig mod gruppe-niveau eller individuelt patientniveau, jf. nedenstående figur. Tabel 1. Fire grundperspektiver for anvendelsen af PRO data Projekt Drift Gruppeniveau Forskning Kliniske kvalitetsdatabaser Individniveau Prognostiske modeller Klinisk anvendelse af PRO PRO kan indsamles i tidsafgrænsede projekter eller som en kontinuerlig driftsopgave. Projektmæssig indsamling og anvendelse ses i forskningsprojekter med analytiske og deskriptive formål på gruppeniveau. Projekter kan også have til formål at opstille prognostiske modeller for PRO baserede outcomes baseret på de indsamlede data med henblik på at kunne beskrive prognose for den enkelte patient, ud fra en række indsamlede parametre. PRO indsamlet som driftsopgave kan også opdeles i anvendelse på gruppe- og individniveau. PRO data kan anvendes driftsmæssigt i behandlingen af den enkelte patient, som det f.eks. sker i og på det rheumatologiske område i DanBio (danbio-online.dk). I AmbuFlex (ambuflex.dk) indsamles og anvendes 8

9 PRO i den ambulante opfølgning af patienter med epilepsi, søvnapnø, lungecancer, prostatacancer, nyreinsufficiens og astma. Oversigtsartikler har fundet positive effekter af anvendelse af PRO på patientniveau, herunder bedre læge-patient kommunikation, øget patientinddragelse, bedre identifikation af symptomer og psykosociale problemer. En national analyse af klinisk anvendelse af tele PRO iværksat som en del af regeringsudspillet Digitalisering med effekt har i foråret 2015 på baggrund af erfaringer fra AmbuFlex konkluderet at der er netto sundhedsøkonomiske og kvalitative gevinster og anbefaler en national strategi for udbredelse af tele PRO (11). I de kliniske kvalitetsdatabaser anvendes PRO data driftsmæssigt på gruppeniveau til vurdering af behandlingskvaliteten for en gruppe af patienter, der har gennemgået en specifik behandling eller forløb. PROM data indsamlet på gruppeniveau kan ligeledes anvendes til forskningsprojekter, uanset om data er indsamlet i de kliniske kvalitetsdatabaser. Den resterende del af rapporten vil fokusere på dette. Som det fremgår af Figur 1 deler PRO til klinisk brug og til kvalitetsudvikling den essentielle egenskab at de indgår som en kontinuerlig driftsopgave. Det vil sige der skal være sat en infrastruktur op som koster både i etablering og drift og som har afledte omkostninger i form af tidsforbrug i klinikken. Det er derfor naturligt at overveje om der kan udvikles en model som muliggør fælles anvendelse af data. Udover en åbenlys økonomisk fordel er der også en række andre argumenter herfor: Set fra patientens synspunkt er det ønskeligt at undgå besvarelse af flere spørgeskemaer som omhandler samme temaer. Danske erfaringer med PRO data indsamling til kliniske databaser har vist, at det undertiden kan være problematisk at indsamle PRO på gruppeniveau, hvis patienten ved besvarelsen forventer en personlig reaktion. Nogle patienter opfatter, uanset tydelige formuleringer i følgebrevet om det modsatte, at hospitalet læser besvarelsen og reagerer, hvis der findes behov herfor. Der vedlægges endog undertiden håndskrevne breve. Hvis PRO primært anvendes til klinisk opfølgning på den enkelte patient og sekundært som kvalitetsdata vil dette kunne løse problemet (12). Set fra hospitalets side er der også fordele. På samme måde som kliniske data fra journalsystemer i fremtiden ønskes overført direkte til kvalitetsdatabaser kunne man tænke sig det samme med PRO data. Dette ville samtidig løse de juridiske problemer da PRO data indsamlet til klinisk anvendelse efterfølgende må indgå og bruges på gruppeniveau i godkendte kliniske kvalitetsdatabaser, mens det omvendt ikke er tilladt at anvende data fra kvalitetsdatabaser på individuelt patientniveau. Men det er ikke nogen simpel sag, og der er kun få erfaringer at trække på. PRO-analysen omhandler udelukkende PRO på patient-niveau. Med hensyn til PRO på gruppeniveau er der erfaring med at indsamle 9

10 og anvende data, både i Danmark og ikke mindst i udlandet. Der er altså uhyre få erfaringer med at anvende samme data til begge formål. Der er endvidere to problemer at forholde sig til: a) Det er ikke helt samme type data der efterspørges Som beskrevet i PRO analysen er indhold af PRO tilpasset kliniske problemstillinger og beslutningssituationer såsom skal patienten ses eller ej?, mens PRO til kvalitetsudvikling skal indeholde variabler/indikatorer som beskriver outcomes, som kan tænkes påvirkelig af behandlingskvalitet. Der kan være en stor fællesmængde, men de to typer spørgeskemaer vil ofte ikke være identiske. b) Timing er forskellig PRO til klinisk brug indhentes ift kontrol-intervaller, mens PRO til kvalitetssikring skal indhentes på fikserede tidspunkter: fx 3 mdr efter operation, 12 mdr efter diagnose. I kvalitetsdatabaserne vil man lægge stor vægt på at disse tidsterminer overholdes mhp validitet og sammenlignelighed. I PROLUC projekterne gøres i øjeblikket et forsøg hvor PRO indsamlet ved rutinemæssig kontrol af lungecancerpatienter (PROLUC-2) indgår i parallel-projektet, hvor PRO indsamles nationalt til kvalitetsbrug (PROLUC-1). Det sker på den måde at en patient ikke bliver kontaktet i PROLUC-2, hvis vedkommende har afleveret data i PROLUC-1. Erfaringer fra dette projekt vil kunne anvendes ved fortsatte overvejelser om fælles brug i stor skala. Konklusion: PRO data kan anvendes på flere niveauer og i forskellige sammenhænge. I de kliniske kvalitetsdatabaser anvendes data på gruppeniveau, men det kan overvejes om data også bør anvendes på individniveau Er der evidens for at brug af PRO data medfører bedre kvalitet? Inddragelse af PRO data på individniveau i klinisk praksis er undersøgt i en række studier og resultaterne er blevet sammenfattet i systematiske oversigtsartikler (13). Brug af PRO data kan forbedre kommunikationen mellem patienten og klinikerne/fagpersonerne og medføre øget patient tilfredshed (13;14). Der er endvidere stigende evidens for at PRO data kan forbedre monitorering af behandling og identificere komplikationer i patientforløbet (13). PRO data indhentet i perioden før behandlingsstart og ændringer i PRO status under behandlingen har en stærk sammenhæng med det efterfølgende sygdomsudfald, inklusiv overlevelse hos cancer patienter (15) eller risiko for genindlæggelse, re-operation, og komplikationer hos ortopædiske patienter (16;17). Generelt, er det dog kun meget begrænset for at brug af PRO data på individniveau direkte medfører en ændret patient behandling og et forbedret sygdomsudfald (14). Når det gælder anvendelsen af PRO data på gruppeniveau i form af kvalitetsindikatorer er den eksisterende videnskabelig evidens endnu mere sparsom. Der foreligger endnu kun få studier på området (13) og ingen af 10

11 disse har påvist at brug af PRO data medfører en bedre behandlingskvalitet eller et bedre sygdomsudfald for patienterne. I England har kontinuerlig indsamling og afrapportering af PRO data på gruppeniveau på fire kirurgiske områder i perioden fra tilsyneladende kun været associeret med minimale ændringer i variationen i behandlingspraksis og sygdomsudfald (18;19). Man mener dog at disse data er misbrugt og fejlfortolket idet de mange metodologiske problemstillinger ikke var håndteret på bedste vis (20). Tilsvarende kunne der i et studie fra USA ikke påvises nogen effekt af afrapportering af data vedr. patienternes funktionsniveau (21). Konklusion: Der er svag evidens for at anvendelsen af PRO data på individniveau i klinisk praksis kan medføre et bedre patientforløb inkl. sygdomsudfald. Der er endnu ingen evidens for at brug af PRO data på gruppeniveau, herunder brug af PRO data baserede kvalitetsindikatorer, medfører en bedre behandlingskvalitet og bedre sygdomsudfald. Der er dog tale om et umodent forskningsfelt med ganske få studier, som er behæftet med væsentlige metodologiske begrænsninger Definition af PRO instrumenter Spørgeskemaet som patienten præsenteres for, består af en overordnet vejledning og information til patienten om instrumentet, samt en række andre elementer (Tabel 2). De forskellige begrebers indbyrdes relation fremgår af nedenstående tabel og figur. Et spørgeskema kan indeholde et eller flere PRO instrumenter og et PRO instrument kan bestå af flere skalaer eller af flere enkelte spørgsmål. Tabel 2. Spørgeskema-terminologi (modificeret fra (4)). Spørgeskema Den samlede enhed bestående af en overordnet vejledning samt et eller flere instrumenter. Eksempel: Hvordan har du det -undersøgelsen. Instrument Et navngivet sæt items som vedrører et eller flere domæner inklusiv information, som understøtter brugen af instrumentet, fx instruktioner og vejledning. Hvert svar tilknyttes en numerisk værdi, hvorfra der ved hjælp af en algoritme kan udregnes en eller flere scores. Et instrument kan dække et eller flere domæner. Eksempel: SF-36, HADS Domæne En begrebsmæssigt overordnet beskrivelse af det som søges målt. Et domæne kan evt. inddeles i subdomæner. Eksempel: kognitiv funktion, depression, rygsmerter, Skala Metode til kvantitativ måling af tilstedeværelse af træk (traits) knyttet til 11

12 Spørgsmål domænet/subdomænet. Eksempel: SF-36 består af skalaer knyttet til to overordnede domæner: fysisk og psykisk livskvalitet. Derudover 8 skalaer knyttet til en række subdomæner: fysisk funktion, rollefunktion (fysisk), smerte, overordnet helbred, vitalitet, social funktion, rollefunktion (psykisk) og psykisk velbefindende. Bemærk at betegnelsen skala også kan bruges om svarmulighederne for de enkelte items Et spørgsmål eller udsagn med tilhørende svar muligheder. Svarmuligheder kan være et tekstfelt, en skala (f.eks. en VAS skala) eller være opdelt i kategorier. Svar-kategorisering af Likert-typen er hyppigt anvendt. En Likert skala er oprindeligt en skala som måler graden af enighed/uenighed i forhold til et konkret udsagn, men bruges undertiden mere bredt om skalaer som måler grader i 4 eller flere udtømmende kategorier, f.eks. hyppigheder. Eksempel: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? og svarkategorierne: Fremragende/ vældig godt/ godt/ mindre godt/ dårligt. Figur 2. Spørgeskemaelementer 12

13 4.4. Definition af PRO baseret kvalitetsindikatorer PRO data kan inkluderes i systematisk monitorering og vurdering af behandlingskvaliteten og for at sammenligne afdelinger / indberettende enheder. PRO kan først og fremmest anvendes som resultatindikator, dvs. til måling af resultatet af en operation eller behandlingsforløb, og som procesindikator, fx andel af patienter, der har besvaret PRO instrument. Derudover kan PRO benyttes som prognostisk faktor, dvs. som prædiktor for godt eller dårligt udfald af behandlingen eller som confounder kontrol i statistiske analyser, dvs. som forklarende variable i association mellem en bestemt eksponering og udfald. Kvalitetsindikatorer baseret på PRO data vil ligesom andre indikatorer belyse i hvilken grad fastlagte kvalitetsmål er nået, og bør opfylde samme krav om relevans, videnskabeligt grundlag og anvendelighed (22). Tabel 3. Eksempler på PRO data, PRO instrumenter og PRO-baseret kvalitetsindikator Begreber Patienter som gennemgik Patienter som gennemgik fedmekirurgi skulderalloplastik PRO data Fysiske symptomer, sport/fritid,/arbejde, Livskvalitet livsstil og følelser PRO instrument Western Ontario Osteoarthritis of the Moorehead (24) Shoulder instrument (WOOS) (23) PRO-baseret kvalitetsindikator Andel af patienter med WOOS score >40 point hos patienter som har fået skulderalloplastik pga. frisk fraktur Andel af patienter med en uændret eller forbedret livskvalitet 1 år efter operationen. Konklusion: PRO data kommer direkte fra patienten uden fortolkning fra fx sundhedsfaglige personale. Det er væsentligt at skelne mellem PRO data, -instrumenter og kvalitetsindikatorer, selvom der er en tæt sammenhæng mellem begreberne. PRO kvalitetsindikatorer bygger på PRO data, som indsamles gennem PRO instrumenter. I det følgende uddybes de forskellige typer af PRO instrumenter. 5. Datatilladelser og datasikkerhed Bekendtgørelse nr. 459 af 16/05/2006 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10263 ) om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser og Bekendtgørelse nr af (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11046 ) om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser beskriver de grundlæggende principper vedr. indsamling af data til kliniske databaser. Indsamling af PRO data til de godkendte kliniske kvalitetsdatabaser bør foregå efter de principper som er beskrevet i de to bekendtgørelser. 13

14 Derfor bør man sikre sig at indsamling af PRO data og deres formål er vel beskrevet i databasen og i ansøgningen om godkendelse som klinisk kvalitetsdatabase. Ifølge persondataloven (LOV nr 429 af 31/05/2000 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 ) skal indsamling, behandling og opbevaring af personoplysninger som hovedregel anmeldes til Datatilsynet. Endvidere, ifølge persondataloven, må indsamling og behandling af data kun ske efter databasens formål, hvilket også gælder for PRO data. Af persondataloven fremgår også, at der skal træffes de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Endvidere beskriver persondataloven, hvilke sikkerheds foranstaltninger der skal foretages i forbindelse af overførsel og udveksling/videregivelse af data, hvilket også gælder for PRO data. Den generelle standard for datasikkerhed har hidtil været beskrevet i DS 484, men denne er nu under udfasning til fordel for ISO (11), som indebærer krav vedrørende implementering og vedligeholdelse af et informationssikkerhedsledelsessystem, som i så fald også skal omfatte PRO data. Hvis der er det mindste tvivl omkring gældende juridiske forhold i relation til PRO data, anbefales det at tage kontakt til Databasernes fællessekretariat, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram eller Datatilsynet i den region, som er databasens dataansvarlige myndighed. I planlægningsfasen, hvor man overvejer forskellige PRO instrumenter, skal databasen undersøge om instrument er gratis eller om der skal betales licens, for at bruge instrumentet. F. eks. kræver anvendelse af EuroQol (E-Q-5D) instrument licens. Beløbet fastsættes af EuroQol forretningsudvalget, på baggrund af de oplysninger man har angivet i ansøgningsskema. Beløbet afhænger af hvilken type undersøgelse / forsøg / projekt, finansieringskilde, stikprøvestørrelse og anmodede antal sprog. Konklusion: Indsamling og anvendelse af PRO data til de godkendte kliniske kvalitetsdatabaser skal foregå efter de samme principper, som gælder for alle andre data i de kliniske databaser, if. de to bekendtgørelser (Bekendtgørelse nr. 459 af 16/05/2006 og Bekendtgørelse nr af ) for kliniske kvalitetsdatabaser samt persondataloven. 14

15 6. Erfaringer med PRO data i de kliniske kvalitetsdatabaser 6.1. Danmark I 7 ud af 60 danske kliniske kvalitetsdatabaser er der implementeret PRO data på nuværende tidspunkt. PRO data har været en del af Dansk Skulderalloplastik Register (DSR) siden etablering af DSR i DSR anvender Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder (WOOS) spørgeskema som er udviklet i England 2001 (23), specifikt til at evaluere resultatet efter skulder protese operation, og er valideret og oversat til dansk (25). WOOS indeholder 4 sub-domæner, som fysiske symptomer (6 spørgsmål), sport/fritid/arbejde (5 spørgsmål), livsstil (5 spørgsmål) og følelser (3 spørgsmål). Skemaet udsendes i papirform med forudbetalt svarkuvert til alle ca. 1,000 patienter om året 1 år efter operation. De returnerede skemaer indtastes manuelt i DSR via det internetbaserede Klinisk Måle System (KMS). Databasen sender ingen rykkebreve til patienterne. Responsrate ligger på ca. 70%. WOOS data anvendes i DSR som resultatindikator med henblik på at sammenligne operationskvaliteten på tværs afdelingerne. Andel af patienter med WOOS score >50 point for operationer hos patienter med skulder protese indsat under indikationen artrit/ artrose. Grænsen på 50 point er fastsat ud fra konsensus i styregruppen. Der findes således ikke en international standard som kan anvendes som grænse for optimal postoperative WOOS totalscoren. Der indsamles ikke PRO data før operationen, hvilket gør det besværligt at sammenligne på tværs af afdelingerne, idet det ikke er muligt at tage højde for evt. forskelle i sværhedsgraden af skulder problemer ved baseline. PRO data har også været en del af Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register (DKRR) siden etablering i Cirka 2,500 patienter bliver opereret og registreret i DKRR. DKRR anvender Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score(KOOS) (26), som er et selv-evaluerings instrument vedrørende patienternes subjektive knæfunktion. Patienterne indberetter elektronisk både før og 1 år efter korsbåndsoperation. Ved et ambulant besøg får patienterne påmindelse om at udfylde skemaet. Databasen sender ingen rykkebreve eller rykk s til patienterne, men sidst - nævnte er ved at blive etableret. PRO data kobles ikke automatisk til primær operation, men efterfølgende i Kompetence center for Epidemiologi og biostatistik. Responsrate ligger på 30% for KOOS før operationen og 35% efter operationen, hvilket vanskeliggør fortolkningen af data. KOOS data anvendes derfor ikke som resultatindikator i DKRR. Dansk Palliativ Database har siden 2010 årligt indsamlet PRO data på ca. 6,000 patienter med palliative behov. European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC) QLQ-C30 spørgeskemaet består af 30 spørgsmål om livskvaliteten som generelt for alle cancer diagnosegrupper og er blevet et af de mest anvendte spørgeskemaer i internationale undersøgelser af kræftpatienter. Det er oversat til over 80 15

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser

Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser Juni 2015. Opdateret September 2015 Indhold 1. Baggrund for projektet... 4 2. Formål med projektet...

Læs mere

PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger

PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger Ekspertgruppe under RKKP

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2012 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 Komplethedsgrad 2012 92% Antal

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene RKKP-handleplan; =aflevering; M=milepæl, =Fællessekretariatet; =kompetencecentrene. Konsolidering/drift nsvarlig 1. Årsrapportering 1.1 Fuldt opdateret tidsplan 1.2. lle rapporter inden for 6/9 måneder

Læs mere

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde Web-modul https://www.terapieffekt.dk/skema/ Dagsorden Indledning Erfaringer fra Norge Erfaringerne fra Københavns Amt Kliniske databaser og forskning WEB-modulet

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 8.637 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG

Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Baggrund...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne.

Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Behandlingen af ansøgninger om støtte fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 22.799 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

DugaBase Brugermanual 02.01.2014

DugaBase Brugermanual 02.01.2014 DugaBase Brugermanual 02.01.2014 Indhold Adgang til databasen... 2 Login... 3 Hvad skal registreres?... 3 Skærmbilledes generelle opbygning... 5 Startside... 7 Menupunkter... 7 Oprette patient... 8 Oprette

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller Stratificeringskonceptet Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Overlæge, Bente M. Nørgård, KCEB-syd I oplægget til dette punkt hedder det, at stratificeringskonceptet har vist sig utilstrækkeligt

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere