Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser"

Transkript

1 Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser 1

2 Indhold 1. Baggrund for projekt Formål med projekt Projektgruppen Definition og anvendelse af patient rapporterede outcome data Definition af patient rapporterede outcome data Anvendelse af PRO data Er der evidens for at brug af PRO data medfører bedre kvalitet? Definition af PRO instrumenter Definition af PRO baseret kvalitetsindikatorer Datatilladelser og datasikkerhed Erfaringer med PRO data i de kliniske kvalitetsdatabaser Danmark Udland Hvilken type af PRO instrument databasen skal vælge Generiske PRO instrumenter Domænespecifikke PRO instrumenter Sygdomsspecifikke PRO instrumenter Ad hoc spørgsmål Valg af eksisterende eller udvikling af nye PRO instrumenter Eksisterende PRO instrumenter Oversættelse af eksisterende PRO instrumenter Udvikling af nye PRO instrumenter Krav til egenskaber ved PRO instrument Validitet Reliabilitet (pålidelighed) Responsiveness (følsomhed) Floor /ceiling effect (gulv og lofteffekt) Acceptability Definition af inklusions/eksklusionskriterier før indsamling af PRO data Layout for spørgeskema og generel vejledning til patienterne Pilottest (field test) Hvornår skal PRO indsamles?

3 14. Kontakt og besvarelsesmetoder PRO besvarelsesmetoder Kontaktmetode Rykkerprocedurer Responsrates ved internet og papirbaseret besvarelsesmetode Infrastruktur for dataindsamling Analyse og fortolkning af PRO data I tilfælde at kun en måling af PRO data er tilgængelig I tilfælde af at to eller flere målinger af PRO data er tilgængelige Valg af reference gruppe Justering for case mix Manglefulde (missing) PRO data Minimal clinically important improvement (MCII) Presentation af PRO data Dokumentation Konklusioner og anbefalinger Referencer

4 1. Baggrund for projekt Der foregår indenfor sundhedsvæsenet en stor og mangestrenget indsats for at monitorere og forbedre den sundhedsfaglige kvalitet (1). Et meget centralt element i denne indsats i Danmark såvel som internationalt har været systematisk monitorering af behandlingskvaliteten for udvalgte patientgrupper via kvalitetsindikatorer. Kvalitetsindikatorer afspejler enten den behandling som patienter modtager (procesindikatorer) eller udfaldet af deres sygdomsforløb (resultatindikatorer). Traditionelt har resultatindikatorer som patient overlevelse, reoperation, komplikationer eller genindlæggelse spillet en meget stor rolle, særligt inden for det kirurgiske område. Der er dog to grundliggende problemer med disse resultatindikatorer: For det første er indikatorerne i vid udstrækning baseret på indberetninger fra sundhedsprofessionelle. Dette kan være problematisk, idet der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem sundhedspersonalets og patientens vurdering af kvaliteten. For eksempel kan en operation, hvor der bliver indsat en kunstig hofteprotese af kirurgen blive vurderet som en succes, hvis patienten ikke efterfølgende får udført en reoperation i den samme hofte. Patienten kan dog på samme tid alligevel godt have vedvarende smerter og nedsat gangfunktion efter operationen. Fra kirurgens synsvinkel kan operationen således umiddelbart fremstå som vellykket, mens patienten muligvis vil have en anden opfattelse. Der kan således være uoverensstemmelse mellem patientens og sundhedspersonalets præferencer i forhold til at vurdere sygdomsudfald. Patienternes præferencer kan endvidere også adskille sig fra baggrundsbefolkningens præferencer. Således vil alvorligt syge patienter i højere grad være villige til at acceptere f.eks. kemoterapi og medfølgende bivirkninger sammenlignet med deres pårørende eller personer fra baggrundsbefolkningen (2). For det andet, er resultatindikatorer som f.eks. overlevelse ofte ikke særligt sensitive kvalitetsmål og derfor vanskelige at anvende til at vurdere kvaliteten af behandlingen både for den enkelte patient og for en hel afdeling. Således kan afdeling A og B have lige høj overlevelse efter en indsættelse af knæ protese, men patienter fra afdeling A er mere tilfredse med behandlingen, de har færre smerter efter operation, de har bedre funktionsniveau, de har bedre livskvalitet, og de kommer hurtigere og i højere grad tilbage på arbejdsmarkedet end patienter fra afdeling B. I dette tilfælde vil fokus alene på patientoverlevelse derfor ikke give et retvisende billede af behandlingskvaliteten på de to afdelinger. Det er derfor vigtigt at patientperspektivet bliver inddraget i forbindelse med vurdering og udvikling af behandlingskvalitet. Patient rapporterede outcome data kan bruges som supplement til kliniske informationer om patienten. 4

5 Der er stigende interesse for patient rapporterede outcome data fra en bred vifte af aktører: patienter og patient organisationer, der ønsker at træffe informerede valg om deres egen behandling, fra ledelse og myndigheder, der ønsker at træffe beslutninger om sundhedspolitik og ressourceallokering, fra forskere, klinikere og fagpersoner, som ønsker at yde den bedste behandling til den individuelle patient. På trods heraf inddrages patient rapporterede outcome data aktuelt endnu kun i meget begrænset omfang systematisk i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets ydelser og i monitoreringen af kvaliteten. Den afgørende barriere i forhold til inddragelse af patient rapporterede outcome data i klinisk praksis og som del af de landsdækkende kvalitets databaser er de mange praktiske udfordringer (vedr. indsamling af data og betydning af data for de enkelte sundhedsfaglige personer) og metodologiske udfordringer (vedr. analysering og fortolkning af data samt anvendelse af data til at ændre behandling af patienter) (3). Disse udfordringer er emnet for denne rapport. Målgruppen for denne rapport er primært sundhedsprofessionelle inklusiv styregruppen for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), medlemmer af de kliniske kvalitetsdatabasers styregrupper samt andre med interesse for Patient rapporterede outcome data. 2. Formål med projekt Formålet med projektet er at beskrive et fælles grundlag for implementering af patient rapporterede outcome data indsamling og analyse i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Herunder vil gruppen beskrive de forskellige forudsætninger, barrierer og udfordringer som kliniske kvalitetsdatabaser står overfor i forhold til indsamling og anvendelse af patient rapporterede outcome data. Projektet søger at beskrive og besvare følgende specifikke spørgsmål og problemstillinger: 1. Beskrive nuværende evidens for anvendelse af patient rapporterede outcome data, især i forhold til kvalitetsarbejde 2. Definition af Patient rapporterede outcome data, patient rapporterede outcome instrumenter og Patient rapporterede outcome -baserede kvalitetsindikatorer 3. Beskrive nationale og internationale erfaringer vedr. implementering af patient rapporterede outcome data i de kliniske kvalitetsdatabaser, især som resultatmål. 4. Datatilladelse og datasikkerhed 5. Databasens valg af patient rapporterede outcome instrument 6. Valg af eksisterende eller udvikling af nye patient rapporterede outcome instrumenter 7. Oversættelse af eksisterende patient rapporterede outcome instrumenter 8. Krav til egenskaber ved patient rapporterede outcome instrument 9. Layout for spørgeskema 5

6 10. Pilotfase 11. Hvordan skal patient rapporterede outcome data indsamles? 12. Hvornår skal patient rapporterede outcome data indsamles? 13. Kontakt- og besvarelsesmetoder 14. Infrastruktur for dataindsamling 15. Hvad er en acceptabel svar procent? 16. Håndtering af missing patient rapporterede outcome data 17. Hvordan skal patient rapporterede outcome data analyseres for at sammenligne patienter og afdelinger? 18. Udvikling af case-mix justering modeller til sammenligning af afdelinger 19. Præsentation af patient rapporterede outcome data. 3. Projektgruppen Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem følgende institutioner: Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB)-Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Vestkronik, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenhed Vest, Regionshospitalet Herning Kompetencecentre for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik (KCKS)-Vest. Projektgruppens medlemmer: Afdelingslæge, ph.d. Alma B. Pedersen (projekt leder), Seniorforsker, MPH, ph.d. Ellen M. Mikkelsen Forskningsoverlæge, ph.d. Søren P. Johnsen,, Overlæge, ph.d. Niels H. Hjøllund, Cand. scient. san. Anne Jessen, Kvalitetskonsulent, cand.scient.san. Anne Nakano, kvalitetskonsulent. 4. Definition og anvendelse af patient rapporterede outcome data 4.1. Definition af patient rapporterede outcome data Patientrapporterede data kan omhandle mange aspekter og forhold, der er relevante for såvel patienter som for personale i sundhedssektoren bredt set. Patientrapporterede data dækker som minimum over: Oplevelser og tilfredshed: mål for patienters oplevelser og tilfredshed med sundhedsvæsenet, kaldet PREM (Patient Reported Experience Measures), som det fx ses i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) (Enheden for Evalueringen og Brugerinddragelse, 2015), Sundhedsadfærd: patienters oplysninger om deres sundhedsadfærd, som det f.eks. ses i de Nationale Sundhedsprofiler (Sundhedsstyrelsen, 2014) Patient Reported Outcome (PRO), som omfatter patientrapporterede data til klinisk anvendelse og til kvalitetsudvikling. 6

7 The US Food and Drug Administration (FDA) definerer PRO data som: any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without interpretation of the patient s response by a clinician or anyone else (4). PRO begrebet blev udviklet til brug ved lægemiddelforskning i USA, men indholdsmæssigt er konceptet ikke nyt og stammer tilbage til forskningstraditionen i helbredsrelateret livskvalitet (H-QoL), som blev udviklet i 1980-erne og efterhånden anvendt i forskning indenfor en række specialer. FDA har gjort det obligatorisk at rapportere PRO data som resultatmål i forbindelse med medicinalforsøg og godkendelse af nye produkter. FDA s retningslinjer har haft stor betydning for standardisering og udbredelse af PRO data (4;5). PRO kan anvendes til at afdække sundhedsrelaterede områder som symptomer, livskvalitet, funktionsniveau, compliance og andre forhold af betydning for vurdering af helbredstilstand og behandling (6;7). De instrumenter der anvendes til at indsamle PRO data på systematisk vis benævnes ofte PROM (Patient Reported Outcome Measures). Det skal bemærkes at der aktuelt pågår en proces, hvor den aktuelle nomenklatur er under overvejelse og det er således muligt at den nuværende nomenklatur vil blive afløst af en ny i de kommende år. Valderas og Alonso har opstillet en model til klassificering af PRO instrumenter og deres indholdselementer (Figur 1). Modellen bygger dels på Wilson og Cleary model for kategorisering af patient-outcomes og disses indbyrdes forhold (8), og dels på WHOs ICF-klassifikation, der kan betegnes som en begrebsramme for klassificering af funktionsevne (9). Modellen indeholder desuden biologiske og fysiologiske domæner, men selvom disse data kan rapporteres som PRO (f.eks. vægt), vil dette relativt sjældent være tilfældet (10). De øvrige områder er derimod velegnede til PRO indsamling: o Symptomer: Patientens oplevelse af fysisk, psykiske og kognitive problemer. o Funktionsevne: Patientens evne til at udføre opgaver og dagligdagsaktiviteter. o Generel sundhedsopfattelse: Patientens subjektive sammenfatning af alle informationer om symptomstatus og funktionsevne. o Helbredsrelateret livskvalitet: Livskvalitetsaspekter, der relaterer sig til patientens helbred. 7

8 Figur 1. En integreret model for helbreds outcome. Modificeret fra Valderas & Alonso (10). Modellen giver en ramme for overvejelser omkring, hvilke PRO-instrumenter, der er relevante at anvende, og til kategorisering af hvilke domæner de enkelte instrumenter indeholder Anvendelse af PRO data Anvendelsesmuligheder af PRO data kan beskrives ud fra en opdeling efter hvorvidt indsamlingen sker som en driftsopgave eller som enkeltstående projekt samt om formålet retter sig mod gruppe-niveau eller individuelt patientniveau, jf. nedenstående figur. Tabel 1. Fire grundperspektiver for anvendelsen af PRO data Projekt Drift Gruppeniveau Forskning Kliniske kvalitetsdatabaser Individniveau Prognostiske modeller Klinisk anvendelse af PRO PRO kan indsamles i tidsafgrænsede projekter eller som en kontinuerlig driftsopgave. Projektmæssig indsamling og anvendelse ses i forskningsprojekter med analytiske og deskriptive formål på gruppeniveau. Projekter kan også have til formål at opstille prognostiske modeller for PRO baserede outcomes baseret på de indsamlede data med henblik på at kunne beskrive prognose for den enkelte patient, ud fra en række indsamlede parametre. PRO indsamlet som driftsopgave kan også opdeles i anvendelse på gruppe- og individniveau. PRO data kan anvendes driftsmæssigt i behandlingen af den enkelte patient, som det f.eks. sker i og på det rheumatologiske område i DanBio (danbio-online.dk). I AmbuFlex (ambuflex.dk) indsamles og anvendes 8

9 PRO i den ambulante opfølgning af patienter med epilepsi, søvnapnø, lungecancer, prostatacancer, nyreinsufficiens og astma. Oversigtsartikler har fundet positive effekter af anvendelse af PRO på patientniveau, herunder bedre læge-patient kommunikation, øget patientinddragelse, bedre identifikation af symptomer og psykosociale problemer. En national analyse af klinisk anvendelse af tele PRO iværksat som en del af regeringsudspillet Digitalisering med effekt har i foråret 2015 på baggrund af erfaringer fra AmbuFlex konkluderet at der er netto sundhedsøkonomiske og kvalitative gevinster og anbefaler en national strategi for udbredelse af tele PRO (11). I de kliniske kvalitetsdatabaser anvendes PRO data driftsmæssigt på gruppeniveau til vurdering af behandlingskvaliteten for en gruppe af patienter, der har gennemgået en specifik behandling eller forløb. PROM data indsamlet på gruppeniveau kan ligeledes anvendes til forskningsprojekter, uanset om data er indsamlet i de kliniske kvalitetsdatabaser. Den resterende del af rapporten vil fokusere på dette. Som det fremgår af Figur 1 deler PRO til klinisk brug og til kvalitetsudvikling den essentielle egenskab at de indgår som en kontinuerlig driftsopgave. Det vil sige der skal være sat en infrastruktur op som koster både i etablering og drift og som har afledte omkostninger i form af tidsforbrug i klinikken. Det er derfor naturligt at overveje om der kan udvikles en model som muliggør fælles anvendelse af data. Udover en åbenlys økonomisk fordel er der også en række andre argumenter herfor: Set fra patientens synspunkt er det ønskeligt at undgå besvarelse af flere spørgeskemaer som omhandler samme temaer. Danske erfaringer med PRO data indsamling til kliniske databaser har vist, at det undertiden kan være problematisk at indsamle PRO på gruppeniveau, hvis patienten ved besvarelsen forventer en personlig reaktion. Nogle patienter opfatter, uanset tydelige formuleringer i følgebrevet om det modsatte, at hospitalet læser besvarelsen og reagerer, hvis der findes behov herfor. Der vedlægges endog undertiden håndskrevne breve. Hvis PRO primært anvendes til klinisk opfølgning på den enkelte patient og sekundært som kvalitetsdata vil dette kunne løse problemet (12). Set fra hospitalets side er der også fordele. På samme måde som kliniske data fra journalsystemer i fremtiden ønskes overført direkte til kvalitetsdatabaser kunne man tænke sig det samme med PRO data. Dette ville samtidig løse de juridiske problemer da PRO data indsamlet til klinisk anvendelse efterfølgende må indgå og bruges på gruppeniveau i godkendte kliniske kvalitetsdatabaser, mens det omvendt ikke er tilladt at anvende data fra kvalitetsdatabaser på individuelt patientniveau. Men det er ikke nogen simpel sag, og der er kun få erfaringer at trække på. PRO-analysen omhandler udelukkende PRO på patient-niveau. Med hensyn til PRO på gruppeniveau er der erfaring med at indsamle 9

10 og anvende data, både i Danmark og ikke mindst i udlandet. Der er altså uhyre få erfaringer med at anvende samme data til begge formål. Der er endvidere to problemer at forholde sig til: a) Det er ikke helt samme type data der efterspørges Som beskrevet i PRO analysen er indhold af PRO tilpasset kliniske problemstillinger og beslutningssituationer såsom skal patienten ses eller ej?, mens PRO til kvalitetsudvikling skal indeholde variabler/indikatorer som beskriver outcomes, som kan tænkes påvirkelig af behandlingskvalitet. Der kan være en stor fællesmængde, men de to typer spørgeskemaer vil ofte ikke være identiske. b) Timing er forskellig PRO til klinisk brug indhentes ift kontrol-intervaller, mens PRO til kvalitetssikring skal indhentes på fikserede tidspunkter: fx 3 mdr efter operation, 12 mdr efter diagnose. I kvalitetsdatabaserne vil man lægge stor vægt på at disse tidsterminer overholdes mhp validitet og sammenlignelighed. I PROLUC projekterne gøres i øjeblikket et forsøg hvor PRO indsamlet ved rutinemæssig kontrol af lungecancerpatienter (PROLUC-2) indgår i parallel-projektet, hvor PRO indsamles nationalt til kvalitetsbrug (PROLUC-1). Det sker på den måde at en patient ikke bliver kontaktet i PROLUC-2, hvis vedkommende har afleveret data i PROLUC-1. Erfaringer fra dette projekt vil kunne anvendes ved fortsatte overvejelser om fælles brug i stor skala. Konklusion: PRO data kan anvendes på flere niveauer og i forskellige sammenhænge. I de kliniske kvalitetsdatabaser anvendes data på gruppeniveau, men det kan overvejes om data også bør anvendes på individniveau Er der evidens for at brug af PRO data medfører bedre kvalitet? Inddragelse af PRO data på individniveau i klinisk praksis er undersøgt i en række studier og resultaterne er blevet sammenfattet i systematiske oversigtsartikler (13). Brug af PRO data kan forbedre kommunikationen mellem patienten og klinikerne/fagpersonerne og medføre øget patient tilfredshed (13;14). Der er endvidere stigende evidens for at PRO data kan forbedre monitorering af behandling og identificere komplikationer i patientforløbet (13). PRO data indhentet i perioden før behandlingsstart og ændringer i PRO status under behandlingen har en stærk sammenhæng med det efterfølgende sygdomsudfald, inklusiv overlevelse hos cancer patienter (15) eller risiko for genindlæggelse, re-operation, og komplikationer hos ortopædiske patienter (16;17). Generelt, er det dog kun meget begrænset for at brug af PRO data på individniveau direkte medfører en ændret patient behandling og et forbedret sygdomsudfald (14). Når det gælder anvendelsen af PRO data på gruppeniveau i form af kvalitetsindikatorer er den eksisterende videnskabelig evidens endnu mere sparsom. Der foreligger endnu kun få studier på området (13) og ingen af 10

11 disse har påvist at brug af PRO data medfører en bedre behandlingskvalitet eller et bedre sygdomsudfald for patienterne. I England har kontinuerlig indsamling og afrapportering af PRO data på gruppeniveau på fire kirurgiske områder i perioden fra tilsyneladende kun været associeret med minimale ændringer i variationen i behandlingspraksis og sygdomsudfald (18;19). Man mener dog at disse data er misbrugt og fejlfortolket idet de mange metodologiske problemstillinger ikke var håndteret på bedste vis (20). Tilsvarende kunne der i et studie fra USA ikke påvises nogen effekt af afrapportering af data vedr. patienternes funktionsniveau (21). Konklusion: Der er svag evidens for at anvendelsen af PRO data på individniveau i klinisk praksis kan medføre et bedre patientforløb inkl. sygdomsudfald. Der er endnu ingen evidens for at brug af PRO data på gruppeniveau, herunder brug af PRO data baserede kvalitetsindikatorer, medfører en bedre behandlingskvalitet og bedre sygdomsudfald. Der er dog tale om et umodent forskningsfelt med ganske få studier, som er behæftet med væsentlige metodologiske begrænsninger Definition af PRO instrumenter Spørgeskemaet som patienten præsenteres for, består af en overordnet vejledning og information til patienten om instrumentet, samt en række andre elementer (Tabel 2). De forskellige begrebers indbyrdes relation fremgår af nedenstående tabel og figur. Et spørgeskema kan indeholde et eller flere PRO instrumenter og et PRO instrument kan bestå af flere skalaer eller af flere enkelte spørgsmål. Tabel 2. Spørgeskema-terminologi (modificeret fra (4)). Spørgeskema Den samlede enhed bestående af en overordnet vejledning samt et eller flere instrumenter. Eksempel: Hvordan har du det -undersøgelsen. Instrument Et navngivet sæt items som vedrører et eller flere domæner inklusiv information, som understøtter brugen af instrumentet, fx instruktioner og vejledning. Hvert svar tilknyttes en numerisk værdi, hvorfra der ved hjælp af en algoritme kan udregnes en eller flere scores. Et instrument kan dække et eller flere domæner. Eksempel: SF-36, HADS Domæne En begrebsmæssigt overordnet beskrivelse af det som søges målt. Et domæne kan evt. inddeles i subdomæner. Eksempel: kognitiv funktion, depression, rygsmerter, Skala Metode til kvantitativ måling af tilstedeværelse af træk (traits) knyttet til 11

12 Spørgsmål domænet/subdomænet. Eksempel: SF-36 består af skalaer knyttet til to overordnede domæner: fysisk og psykisk livskvalitet. Derudover 8 skalaer knyttet til en række subdomæner: fysisk funktion, rollefunktion (fysisk), smerte, overordnet helbred, vitalitet, social funktion, rollefunktion (psykisk) og psykisk velbefindende. Bemærk at betegnelsen skala også kan bruges om svarmulighederne for de enkelte items Et spørgsmål eller udsagn med tilhørende svar muligheder. Svarmuligheder kan være et tekstfelt, en skala (f.eks. en VAS skala) eller være opdelt i kategorier. Svar-kategorisering af Likert-typen er hyppigt anvendt. En Likert skala er oprindeligt en skala som måler graden af enighed/uenighed i forhold til et konkret udsagn, men bruges undertiden mere bredt om skalaer som måler grader i 4 eller flere udtømmende kategorier, f.eks. hyppigheder. Eksempel: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? og svarkategorierne: Fremragende/ vældig godt/ godt/ mindre godt/ dårligt. Figur 2. Spørgeskemaelementer 12

13 4.4. Definition af PRO baseret kvalitetsindikatorer PRO data kan inkluderes i systematisk monitorering og vurdering af behandlingskvaliteten og for at sammenligne afdelinger / indberettende enheder. PRO kan først og fremmest anvendes som resultatindikator, dvs. til måling af resultatet af en operation eller behandlingsforløb, og som procesindikator, fx andel af patienter, der har besvaret PRO instrument. Derudover kan PRO benyttes som prognostisk faktor, dvs. som prædiktor for godt eller dårligt udfald af behandlingen eller som confounder kontrol i statistiske analyser, dvs. som forklarende variable i association mellem en bestemt eksponering og udfald. Kvalitetsindikatorer baseret på PRO data vil ligesom andre indikatorer belyse i hvilken grad fastlagte kvalitetsmål er nået, og bør opfylde samme krav om relevans, videnskabeligt grundlag og anvendelighed (22). Tabel 3. Eksempler på PRO data, PRO instrumenter og PRO-baseret kvalitetsindikator Begreber Patienter som gennemgik Patienter som gennemgik fedmekirurgi skulderalloplastik PRO data Fysiske symptomer, sport/fritid,/arbejde, Livskvalitet livsstil og følelser PRO instrument Western Ontario Osteoarthritis of the Moorehead (24) Shoulder instrument (WOOS) (23) PRO-baseret kvalitetsindikator Andel af patienter med WOOS score >40 point hos patienter som har fået skulderalloplastik pga. frisk fraktur Andel af patienter med en uændret eller forbedret livskvalitet 1 år efter operationen. Konklusion: PRO data kommer direkte fra patienten uden fortolkning fra fx sundhedsfaglige personale. Det er væsentligt at skelne mellem PRO data, -instrumenter og kvalitetsindikatorer, selvom der er en tæt sammenhæng mellem begreberne. PRO kvalitetsindikatorer bygger på PRO data, som indsamles gennem PRO instrumenter. I det følgende uddybes de forskellige typer af PRO instrumenter. 5. Datatilladelser og datasikkerhed Bekendtgørelse nr. 459 af 16/05/2006 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10263 ) om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser og Bekendtgørelse nr af (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11046 ) om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser beskriver de grundlæggende principper vedr. indsamling af data til kliniske databaser. Indsamling af PRO data til de godkendte kliniske kvalitetsdatabaser bør foregå efter de principper som er beskrevet i de to bekendtgørelser. 13

14 Derfor bør man sikre sig at indsamling af PRO data og deres formål er vel beskrevet i databasen og i ansøgningen om godkendelse som klinisk kvalitetsdatabase. Ifølge persondataloven (LOV nr 429 af 31/05/2000 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 ) skal indsamling, behandling og opbevaring af personoplysninger som hovedregel anmeldes til Datatilsynet. Endvidere, ifølge persondataloven, må indsamling og behandling af data kun ske efter databasens formål, hvilket også gælder for PRO data. Af persondataloven fremgår også, at der skal træffes de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Endvidere beskriver persondataloven, hvilke sikkerheds foranstaltninger der skal foretages i forbindelse af overførsel og udveksling/videregivelse af data, hvilket også gælder for PRO data. Den generelle standard for datasikkerhed har hidtil været beskrevet i DS 484, men denne er nu under udfasning til fordel for ISO (11), som indebærer krav vedrørende implementering og vedligeholdelse af et informationssikkerhedsledelsessystem, som i så fald også skal omfatte PRO data. Hvis der er det mindste tvivl omkring gældende juridiske forhold i relation til PRO data, anbefales det at tage kontakt til Databasernes fællessekretariat, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram eller Datatilsynet i den region, som er databasens dataansvarlige myndighed. I planlægningsfasen, hvor man overvejer forskellige PRO instrumenter, skal databasen undersøge om instrument er gratis eller om der skal betales licens, for at bruge instrumentet. F. eks. kræver anvendelse af EuroQol (E-Q-5D) instrument licens. Beløbet fastsættes af EuroQol forretningsudvalget, på baggrund af de oplysninger man har angivet i ansøgningsskema. Beløbet afhænger af hvilken type undersøgelse / forsøg / projekt, finansieringskilde, stikprøvestørrelse og anmodede antal sprog. Konklusion: Indsamling og anvendelse af PRO data til de godkendte kliniske kvalitetsdatabaser skal foregå efter de samme principper, som gælder for alle andre data i de kliniske databaser, if. de to bekendtgørelser (Bekendtgørelse nr. 459 af 16/05/2006 og Bekendtgørelse nr af ) for kliniske kvalitetsdatabaser samt persondataloven. 14

15 6. Erfaringer med PRO data i de kliniske kvalitetsdatabaser 6.1. Danmark I 7 ud af 60 danske kliniske kvalitetsdatabaser er der implementeret PRO data på nuværende tidspunkt. PRO data har været en del af Dansk Skulderalloplastik Register (DSR) siden etablering af DSR i DSR anvender Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder (WOOS) spørgeskema som er udviklet i England 2001 (23), specifikt til at evaluere resultatet efter skulder protese operation, og er valideret og oversat til dansk (25). WOOS indeholder 4 sub-domæner, som fysiske symptomer (6 spørgsmål), sport/fritid/arbejde (5 spørgsmål), livsstil (5 spørgsmål) og følelser (3 spørgsmål). Skemaet udsendes i papirform med forudbetalt svarkuvert til alle ca. 1,000 patienter om året 1 år efter operation. De returnerede skemaer indtastes manuelt i DSR via det internetbaserede Klinisk Måle System (KMS). Databasen sender ingen rykkebreve til patienterne. Responsrate ligger på ca. 70%. WOOS data anvendes i DSR som resultatindikator med henblik på at sammenligne operationskvaliteten på tværs afdelingerne. Andel af patienter med WOOS score >50 point for operationer hos patienter med skulder protese indsat under indikationen artrit/ artrose. Grænsen på 50 point er fastsat ud fra konsensus i styregruppen. Der findes således ikke en international standard som kan anvendes som grænse for optimal postoperative WOOS totalscoren. Der indsamles ikke PRO data før operationen, hvilket gør det besværligt at sammenligne på tværs af afdelingerne, idet det ikke er muligt at tage højde for evt. forskelle i sværhedsgraden af skulder problemer ved baseline. PRO data har også været en del af Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register (DKRR) siden etablering i Cirka 2,500 patienter bliver opereret og registreret i DKRR. DKRR anvender Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score(KOOS) (26), som er et selv-evaluerings instrument vedrørende patienternes subjektive knæfunktion. Patienterne indberetter elektronisk både før og 1 år efter korsbåndsoperation. Ved et ambulant besøg får patienterne påmindelse om at udfylde skemaet. Databasen sender ingen rykkebreve eller rykk s til patienterne, men sidst - nævnte er ved at blive etableret. PRO data kobles ikke automatisk til primær operation, men efterfølgende i Kompetence center for Epidemiologi og biostatistik. Responsrate ligger på 30% for KOOS før operationen og 35% efter operationen, hvilket vanskeliggør fortolkningen af data. KOOS data anvendes derfor ikke som resultatindikator i DKRR. Dansk Palliativ Database har siden 2010 årligt indsamlet PRO data på ca. 6,000 patienter med palliative behov. European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC) QLQ-C30 spørgeskemaet består af 30 spørgsmål om livskvaliteten som generelt for alle cancer diagnosegrupper og er blevet et af de mest anvendte spørgeskemaer i internationale undersøgelser af kræftpatienter. Det er oversat til over 80 15

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser

Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser Juni 2015. Opdateret September 2015 Indhold 1. Baggrund for projektet... 4 2. Formål med projektet...

Læs mere

PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016

PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016 PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016 Definition: Klinisk kvalitetsdatabase En klinisk kvalitetsdatabase er et register, der indeholder kvantificerbare indikatorer,

Læs mere

AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau

AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Kvalitetskonference 2014; Danske Regioner og Lægeforeningen, København AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Niels Henrik Hjøllund VestKronik Hospitalsenheden

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro

AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro Niels Henrik Hjøllund Professor i anvendt epidemiologi, overlæge, ph.d. AmbuFlex/VestKronik Hospitalsenheden Vest Herning Kendte kurver Vi skal nu og i fremtiden:

Læs mere

Patienten som dokumentalist

Patienten som dokumentalist Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning www.amkherning.dk Patienten som dokumentalist Systematisk brug af patient rapporterede helbreds data Niels Henrik Hjøllund

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

PRO-målinger og RKKP

PRO-målinger og RKKP Notat PRO-målinger og RKKP Oversigt over projekter og aktiviteter Anbefaling af fremtidig strategi Databasernes Fællessekretariat, juni 2014, version 1.2 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...2 2. Status

Læs mere

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger

PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger Ekspertgruppe under RKKP

Læs mere

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

HVORFOR ET PROGRAM PRO? HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

AmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san.

AmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. AmbuFlex Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. Louise Pape Larsen Ph.d. studerende, sygeplejerske, cand. scient.

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

AmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san.

AmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. AmbuFlex Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. Louise Pape Larsen Ph.d. studerende, sygeplejerske, cand. scient.

Læs mere

PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE? PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Patientrapporterede data - Hvad er det? - Hvorfor? PRO-DATA - HVAD ER? PREM PROM PAM Oplevelser i forløbet Behov, vurdering

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Version 4.01, d. 25.09.15. Retningslinjerne for forskningsadgang er udarbejdet med udgangspunkt i

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

PRO i et teknologisk perspektiv

PRO i et teknologisk perspektiv PRO i et teknologisk perspektiv Niels Henrik Hjøllund Professor i anvendt epidemiologi, overlæge, ph.d. AmbuFlex/VestKronik Hospitalsenheden Vest Herning The compelling challenge is not only to deploy

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data 25. oktober 2016 kl. 13.00-14.30 Workshop: Patientrapporterede data hvordan og til hvad

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register

Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register Styregruppen vil gerne informere om en række ændringer vedrørende DHR. Ændringer i styregruppen For Region Nordjylland erstattes Michael Ulrich Vinther

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Spørgsmål: Spørgsmål vedrørende mængden/nytten af kontrolundersøgelser efter udskrivning fra hospital

Spørgsmål: Spørgsmål vedrørende mængden/nytten af kontrolundersøgelser efter udskrivning fra hospital Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38 66 60 13 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16025649 Sagsbeh..: knoe, relyse

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet?

Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet? Patientsikkerhedskonference 2017 19. april 2017, Scandic Copenhagen Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet? Direktør Jens Winther

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold PICO 1 Bør patienter med hofteartrose tilbydes neuromuskulær/funktionel træning? 2 PICO 2 Bør patienter med

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger ( Tele-PRO ) i klinikken. Niels Henrik Hjøllund Overlæge, klinisk lektor, ph.d.

Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger ( Tele-PRO ) i klinikken. Niels Henrik Hjøllund Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger ( Tele-PRO ) i klinikken Niels Henrik Hjøllund Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Liv Marit Schougaard Sygeplejerske, Cand.scient.san. Louise Pape Larsen

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

Nørmark Privathospital, Ortopædkirurgi Nørmark Privathospital

Nørmark Privathospital, Ortopædkirurgi Nørmark Privathospital Planlagt ambulante patienters oplevelser: Nørmark Privathospital, Ortopædkirurgi Nørmark Privathospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (125) 4,48 Ventetid - spørgsmål 2 (128) 4,31 Patientinvolvering

Læs mere