Målformulering. Faaborg-Midtfyn Kommune
|
|
- Jette Madsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2017 Målformulering Faaborg-Midtfyn Kommune
2 1 Indholdsfortegnelse Målindikator 1: Personlige færdigheder... 2 Målindikator 1A: Håndtering af mødet med nye mennesker... 2 Målindikator 1B: Initiativ i forhold til arbejdsopgaver... 3 Målindikator 1C: Frustrationstærskel... 4 Målindikator 1D: Behovsudsættelse... 5 Målindikator 1E: Selvstændighed... 6 Målindikator 1F: Selvtillid... 7 Målindikator 1G: Selvværd/selvfølelse... 8
3 2 Målindikator 1: Personlige færdigheder Målindikator 1A: Håndtering af mødet med nye mennesker hjælp til at forstå, hvordan mødet med nye mennesker udfordrer X. Mål: X opnår viden om hvornår og hvorfor, mødet med nye mennesker udfordrer X og hvilke ressourcer X har at bygge på i forhold til dette. Mål: X genkender arbejder imod X i mødet med nye strategier for, hvordan X kan håndtere mødet med nye Mål: X bliver øvet i at bruge egne møde nye at håndtere mødet med nye Sætte ord på advarselstegn der udfordret i mødet med nye mennesker, eller når der er udsigt til at møde nye situationer, hvor X ofte bliver udfordret, når X er/skal være sammen med nye Sætte ord på, hvordan X s tanker og følelser påvirker håndtere mødet med nye Advarselstegn der udfordret, fordi X er/skal være sammen med nye De typer af situationer hvor X ofte bliver udfordret, når X er/skal være sammen med nye Hvordan X s tanker og følelser påvirker X s Når der er advarselstegn på, at X bliver udfordret i mødet med nye mennesker, eller når der er udsigt til at møde nye De tanker, der modarbejder X, fordi X er/skal være sammen med nye Når der opstår en type situation, hvor X ofte bliver udfordret, fordi X er/skal være sammen med nye advarselstegn på, at X er udfordret i mødet med nye mennesker/eller når der er udsigt til at møde nye Enkelte Når X har en tanke, der ikke hjælper X i mødet med nye mennesker, eller når der er udsigt til at møde nye Enkelte gange formår X at bruge I mødet med nye mennesker, eller når der er udsigt til at møde nye Når X kan mærke advarselstegn på, at X er udfordret i mødet med nye mennesker/eller når der er udsigt til at møde nye
4 3 Målindikator 1B: Initiativ i forhold til arbejdsopgaver hjælp til at forstå betydningen af at tage initiativ, i forhold til X s arbejdsopgaver. at tage initiativ. advarselstegn der udfordret, fordi det forventes, at X selv skal tage initiativ. situationer eller opgaver, hvor X oftest mangler initiativ. Sætte ord på årsager til, hvorfor X ikke tager initiativ. Sætte ord på, hvordan X s måde at være på, når X mangler initiativ, virker i en arbejdssituation. tanker og følelser påvirker hvornår og hvorfor X ikke udviser initiativ i forhold til X s arbejdsopgaver, og hvilke ressourcer X har at bygge på i forhold til dette. tage initiativ. Advarselstegn der udfordret, fordi det forventes, at X selv skal tage initiativ. De typer af situationer eller opgaver, hvor X ofte mangler initiativ. Årsager til hvorfor X ikke tager initiativ. Hvordan X s måde at være på, når X mangler initiativ, virker i en arbejdssituation. Hvordan X s tanker og følelser påvirker X s Mål: X genkender arbejder imod X i forsøget på at fastholde initiativ i forhold til dine arbejdsopgaver. advarselstegn på, at X s initiativ i forhold til X s arbejdsopgaver svigter. De tanker, der modarbejder X i Når der opstår en situation, hvor X ofte mister initiativ i forhold til X s arbejdsopgaver. strategier for, hvordan X kan fastholde initiativ i forhold til X s arbejdsopgaver. advarselstegn på at initiativet, i forhold til X s arbejdsopgaver er ved at svigte. Enkelte gange formår X at bruge X s strategier i Når X har en tanke, der giver udslag i manglende initiativ i forhold til X s arbejdsopgaver. Enkelte Mål: X bliver øvet i at bruge X s personlige strategier til at fastholde initiativ i forhold til X s arbejdsopgaver. advarselstegn på, at initiativet i forhold til hans/hendes arbejdsopgaver svigter. Når X mangler initiativ i forhold til sine arbejdsopgaver.
5 4 Målindikator 1C: Frustrationstærskel Frustration er en tilstand sammensat af flere elementer: angst, depression, aggression, kedsomhed og fysisk anspændthed. Tilstandens varighed og intensitet kan variere. hjælp til at forstå, hvad der sker med X, når X oplever Mål: X viden om, hvornår og hvorfor X oplever frustration og gør ved X, samt hvilke ressourcer X har at bygge på i forhold til dette. Mål: X genkender leder til X oplever strategier for, hvordan X kan håndtere oplevelsen af Mål: X bliver øvet i at bruge X s håndtere X oplevelse af at håndtere oplevelsen af advarselstegn der kommer, når X er ved at opleve situationer, hvor X ofte oplever Sætte ord på, hvordan X s tanker og følelsen af at opleve frustration påvirker håndtere De advarselstegn der kommer, når X oplever De typer af situationer, hvor X ofte oplever Hvordan X s tanker og følelsen af frustration påvirker Advarselstegn på, at X er ved opleve De tanker der modarbejder X, når X oplever Når X befinder X i en type situation, hvor X ofte oplever X kan fortælle hvad X kan advarselstegn på, at X oplever Enkelte gange formår X at bruge advarselstegn på, at X har en tanke, der ikke hjælper X. Enkelte gange formår X at bruge Når X kan mærke advarselstegn på, at X er at få oplevelsen af frustration Når X oplever frustration
6 5 Målindikator 1D: Behovsudsættelse hjælp til at forstå, hvorfor X giver efter for behov, der at håndtere behovsudsættelse. advarselstegn der kommer, før X giver efter for et behov, der Sætte ord på hvilke behov X skal udsætte, når X er på en arbejdsplads og i hvilke situationer, det ofte er svært. tanker og følelser påvirker tanker og følelsen af ikke at kunne træffe selvstændige beslutninger påvirker hvornår og hvorfor X giver efter for behov, der modarbejder X, og hvilke ressourcer X har at bygge på i forhold til dette. h Egne ressourcer til at udsætte behov der De advarselstegn der kommer, før X giver efter for et behov, der Hvilke behov X skal udsætte, når X er på en arbejdsplads og i hvilke situationer, det ofte er svært. Hvordan X s tanker, og følelser påvirker X s Mål: X genkender leder til at X giver efter for behov, der Når der er advarselstegn på, at X er ved at give efter for et behov, der Når X har tanker, der Når der opstår en situation, hvor X ofte giver efter for et behov, der strategier for, hvordan X kan udsætte de behov, som modarbejder X/som X ikke i øjeblikket kan få opfyldt. advarselstegn på, at X er ved at give efter for et behov. Enkelte gange formår X at bruge X s strategier i Hvad X kan gøre, når X har en tanke, der modarbejder X. Enkelte gange formår X at bruge Mål: X bliver øvet i at bruge sine udsætte de behov, som modarbejder ham/hende eller som X ikke i øjeblikket kan få opfyldt. Når X kan mærke advarselstegn på, at X er ved at give efter for et behov, der Når X er ved at give efter for et behov, der
7 6 Målindikator 1E: Selvstændighed Med selvstændighed menes det at kunne tænke, føle og handle i overensstemmelse med egne ønsker, holdninger og vurderinger forholdsvis uafhængigt af styrende faktorer, personer og rollekrav i omverdenen. hjælp til at træffe næsten alle selvstændige hvornår og hvorfor X har svært ved at træffe selvstændige beslutninger, og hvilke ressourcer X har at bygge på i forhold til dette. Mål: X opnår genkender arbejder imod X i forsøget på at træffe selvstændige strategier for, hvordan X klarer at træffe selvstændige Mål: X bliver øvet i at bruge X s træffe selvstændige Måls ved at: at træffe selvstændige Sætte ord på advarselstegn der udfordret af at skulle træffe situationer, hvor X ofte har svært ved at træffe en beslutning. Forstå betydningen af at kunne træffe selvstændige Træffe næsten alle beslutninger, også dem X med støtte tidligere har taget stilling til. tanker og følelsen af ikke at kunne træffe selvstændige beslutninger påvirker X s træffe selvstændige Advarselstegn der udfordret af at skulle træffe De typer af situationer, hvor X ofte har svært ved at træffe en beslutning. Betydningen af at kunne træffe selvstændige Hvordan X s tanker, følelsen af ikke at kunne træffe selvstændige beslutninger påvirker X advarselstegn på, at X ikke kan træffe selvstændige De tanker, der modarbejder X i forsøget på at træffe selvstændige Når der opstår en type situation, hvor X ofte bliver udfordret, fordi X skal træffe selvstændige advarselstegn på ikke at kunne træffe selvstændige Enkelte advarselstegn på ikke at kunne igangsætte X s arbejdsopgaver. Enkelte Når X oplever at skulle træffe en selvstændig beslutning, som er svær at træffe. Når X træffer selvstændige Når X selv er igangsætter for nogle af X s arbejdsopgaver.
8 7 Målindikator 1F: Selvtillid Med selvtillid menes de ydre kvaliteter, som kan ses af en selv og andre; hvad vi kan, er gode til, kan præstere og har præsteret, og hvordan vi ser ud. (se hjælp til at forstå, hvornår og hvorfor X mister selvtilliden. at opnå større selvtillid. advarselstegn, der kommer, når X er ved at miste selvtilliden. situationer, hvor X ofte mister selvtilliden. Prøve noget nyt. Sætte ord på, hvordan X s tanker og følelsen af at miste X selvtillid påvirker hvornår og hvorfor X mister selvtilliden, og hvilke ressourcer X har at bygge på i forhold til dette. opnå større selvtillid. Advarselstegn, der kommer, når X er ved at miste selvtilliden. De typer af situationer, hvor X ofte mister selvtilliden. Hvordan X s tanker, følelser og adfærd hænger sammen, i forhold til X s selvtillid. Mål: X opnår genkender advarselstegn og tanker, når X er ved at miste selvtillid. Advarselstegn på, at X er ved at miste selvtilliden. De tanker som modarbejder X, når X er ved at miste selvtilliden. Når X befinder sig i en type situation, hvor X ofte mister selvtilliden. strategier for, hvordan X klarer en type situation, hvor X ofte har lav selvtillid. advarselstegn på, at X er ved at miste selvtilliden. Enkelte gange formår X at bruge X strategier i advarselstegn på at X s tanker modarbejder X selvtillid. Enkelte gange formår X at bruge X s strategier i Når X skal prøve noget nyt og måske kommer til at lave fejl. Mål: X bliver øvet i at bruge X s klare situationer, hvor X ikke har selvtillid. Når X oplever situationer, hvor X ikke har selvtillid. Når X skal prøve noget nyt og måske kommer til at lave fejl.
9 8 Målindikator 1G: Selvværd/selvfølelse Med selvværd/selvfølelse menes et menneskes kognitive (tankemæssige) præsentation af sig selv. hjælp til at forstå, hvornår og hvorfor X mister selvværd. at opnå et højere selvværd. advarselstegn, der kommer, når X s selvværd er lavt. situationer, hvor X ofte har lavt selvværd. Prøve noget nyt. tanker og følelsen af at miste X selvværd påvirker hvornår og hvorfor X mister selvværd, og hvilke ressourcer X har at bygge på i forhold til dette. opnå et højere selvværd. Advarselstegn, der kommer, når X s selvværd er lavt. De typer af situationer, hvor X ofte har lavt selvværd. Hvordan X s tanker, følelser og adfærd hænger sammen, i forhold til X s selvværd Mål: X genkender i hvilke situationer X mister selvværd. Advarselstegn på, at X selvværd er lavt. De tanker som modarbejder X, når X har et lavt selvværd. Når X befinder X i en type situation, hvor X ofte har lavt selvværd. strategier for, hvordan X klarer en type situation, hvor X har lavt selvværd. advarselstegn på, at X s selvværd er lavt. Enkelte advarselstegn på, at X s tanker modarbejder X selvværd. Enkelte gange formår X at bruge X s strategier i Når X skal prøve noget nyt, og måske kommer til at lave fejl. Mål: X bliver øvet i at bruge X s klare situationer, hvor X har lavt selvværd. Når X oplever situationer, hvor X har et lavt selvværd. Når X skal prøve noget nyt og måske kommer til at lave fejl.
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereDemens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune
Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereStresspolitik for Bakkehusene:
Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats
Læs mereForetaget af Arbejdsplads Arbejdsopgaver
SKEMA TIL KOMPETENCEVURDERING uden helbredsoplysninger Formålet med kompetencevurderingen er, at give den ansatte en viden om, hvilke af hans/hendes uddannelses-og arbejdsmæssige kvalifikationer, det danske
Læs mereAT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION
AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION Dette kapitel skitserer de bedste strategier til håndtering af udfordrende adfærd, vrede og frustration. Der er afsnit om at genkende advarselstegn om, hvordan man håndterer
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereDit (arbejds-) liv som senior
Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereOpgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema
Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereHVORDAN MÅLER DU DIT SELVVÆRD?
HVORDAN MÅLER DU DIT SELVVÆRD? Marianne de Paoli Norbye 26.01.2018 Når du måler dit selvværd, så er det ikke underordnet hvilken målestok du anvender. Ligesom tømreren anvender en tommestok i stedet for
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereStressmetoden A.K.T.I.V
Stressmetoden A.K.T.I.V Ekspertmodellen til din vej ud af stress Har du ligesom så mange andre fået stress? Føler du dig ofte stresset og har svært ved, at få din dagligdag til at hænge sammen? Har du
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereSamværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune
Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereRinge Vandrehjem d. 30.10.2004
Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:
Læs mereForskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper
Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (hjernetræthed) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) www.andersdegn.dk Træthed i løbet
Læs mereDet er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Læs mereBike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge
Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereSTYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015
STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne
Læs mereMercuri Urval A/S. Grundlagt i 1967 DK 1974. Flere end 3.000 kunder I alle sektorer. Kontorer i 23 lande. Små, mellemstore og store organisationer
Velkommen Mercuri Urval A/S Grundlagt i 1967 DK 1974 Kontorer i 23 lande 800 konsulenter Flere end 3.000 kunder I alle sektorer Små, mellemstore og store organisationer Over 10.000 opgaver hvert år Hvem
Læs mereE-bog af Tanja Rahm Copyright: Center For Sexologisk Rådgivning
Leveregler og Tankefejl E-bog af Tanja Rahm Copyright: Center For Sexologisk Rådgivning Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Personlig udvikling og indsigt... 4 Dysfunktionelle leveregler... 5 Accept-levereglen...
Læs mereVejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser
Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til
Læs mereStress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder
ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereVelkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier
Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier Oplægsholdere: Vibeke Riis og Ina Skov Christesen, familieplejekonsulenter Program Præsentation af Vibeke og Ina Præsentation af gruppens deltagere
Læs mereHVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE
HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereFormålet med Situationsbestemt Ledelse
Formålet med Situationsbestemt Ledelse 1. At åbne for kommunikationen og at øge hyppigheden og kvaliteten af dialogen mellem dig og dine medarbejdere angående præstationer og udvikling 2. At hjælpe medarbejderen
Læs mereHåndtering af udfordrende adfærd ud fra en Low Arousal tilgang
Studio III Training Systems Håndtering af udfordrende adfærd ud fra en Low Arousal tilgang www.studio3danmark.dk 1 Håndtering af udfordrende adfærd ud fra en low arousal tilgang Hans Kastbjerg Pædagogisk
Læs mereDISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder
DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereDen psykologiske Diamant Tanker. Adfærd
Den psykologiske Diamant Tanker Følelser Krop Adfærd Low Performance Zone Det Følelsesmæssige Landskab Stress, irritation Vrede, frustration Bekymret Angst Utilfredshed Fordømmelse Negativitet (ubehagelige
Læs mereAt tilrettelægge undervisningen
At tilrettelægge undervisningen Uddannelsesforbundet 2017 Oktober Struktur + SAK-modellen Situation Agere Konsekvens + SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekvens + SAK-modellen Erfaring Situation
Læs mereOm motivation. Motivation. ADHDforeningen
Om motivation ADHDforeningen 16 maj 2019, Korsør Marianne Breds Geoffroy speciallæge psykiatri, PhD Motivation Den store Danske/Gyldendal, Katzenelson motivation bevægende årsag. Motivation er i psykologien
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Personlig udvikling Periode: Feb-marts 2019 Tema: Jeg kan selv Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Vuggestuen Vi finder det værdifuldt, at børnene
Læs mereTror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf
Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereSpring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv
Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre
Læs mereHvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb
Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereOrganisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø
Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø Susie Kjær, arbejdspsykolog,cowi, tlf. 41 76 11 48 Lone Løvbo, central sikkerhedsleder, Faaborg- Midtfyn Kommune 1 Præsentation
Læs mereStyrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013
Styrkeprofil iflok Din arbejdsplads som helhed Udarbejdet for Din Arbejdsplads af iflok marts 213 Målet er at vise og bringe fokus på det, I er rigtig gode til på Din Arbejdsplads En sådan feedback giver
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereUdviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center
Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser
Læs merePerfektionisme gruppe
Perfektionisme gruppe Lisa Tahara, psykolog Christian Lykke, psykolog 2019 Dagsorden Præsentation af arbejdet i gruppen Psykoedukation i eksponering Præsentation af arbejdet i gruppen FIT udfyldes Siden
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereWORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ HVEM ER JEG? Gertrud Lindberg Tefre Chef for Udvikling & Arbejdsmiljø, 12 års erfaring som HR-faglig 10 års erfaringer som leder og praktiker i forhold til det gode
Læs mereAngst-lidelser og angst-behandling
Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet
Læs mereBEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER
BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,
Læs mereSæt fokus på afstigmatisering
Sæt fokus på afstigmatisering Hvad er stigmatisering? Stigmatisering kan forstås som et stempel man får på sig, og som man oplever ikke at kunne komme af med et form for brændemærke, som altid følger med.
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset
Læs mereSTRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...
STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereHvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.
Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. J U N I 2 0 1 2 Hvad er særligt ved naturen? Naturen Har ingen iboende
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereGå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen
Gå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 29. Marts 2016 Program Tre oplæg om psykisk arbejdsmiljø, social kapital
Læs mereDansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering
Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereAt tilrettelægge undervisningen. Struktur
At tilrettelægge undervisningen Struktur + SAK-modellen Situation Agere Konsekvens + SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekvens + SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekvens Struktur som et
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereEn magtanvendelse. kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt.
En magtanvendelse kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt. Men, det kan også være et udtryk for, at man klarer en vanskelig situation med en elev / bruger i affekt på en professionel og ordentlig
Læs mere2) Forskellige konkrete ideer som inspiration til alle samt en arbejdsgang i forbindelse med konflikter.
Kommissorium for konfliktudvalget Konfliktudvalget på Kolding HF&VUC er nedsat med medlemmer fra alle personalegrupper. Følgende deltager i udvalgsarbejdet: HPN (avu), AT (hf), ES (tap), BT (vejledning)
Læs mereJeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereKom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber
Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt
Læs mereOverholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereDen danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen
Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning
Læs mere