P-ådalsprojekt ved Brokholm Sø TEKNISK FORUNDERSØGELSE

Transkript

1 P-ådalsprojekt ved Brokholm Sø TEKNISK FORUNDERSØGELSE

2

3 P-ådalsprojekt ved Brokholm Sø TEKNISK FORUNDERSØGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG BAGGRUND REGISTRERINGER Lokalitetsbeskrivelse Vandløbenes målsætning og kvalitet Vandløbsopmåling og højdemodel Vandløbsforhold - Rævkær Bæk Regulativmæssige forhold Vedligeholdelse Vandløbsforhold - Rusted Møllebæk Regulativmæssige forhold Vedligeholdelse DVFI: Fysisk indeks: Fisk og smådyr: Vandløbsforhold Launskjær Å Vedligeholdelse Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande Karakteristiske afstrømninger Vandstande i tilløbene til Brokholm Sø Vandstand i Brokholm Sø... 17

4 2.7. Jordbundsforhold Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Fosfor indholdet i de tre tilløb Plangrundlag for området omkring Rusted Møllebæk Beskyttede naturtyper Fredninger Fredskov samt bygge- og beskyttelseslinjer Arkæologi og kulturhistorie Drikkevandsinteresser Råstofindvinding Skovrejsning Jordforurening Biologiske forhold Beskyttet natur Natura Bilag IV-arter Kulturhistoriske fund og elementer PROJEKT MULIGHEDER Rævkær Bæk Rusted Møllebæk Scenarie Scenarie Launskjær Å Projektmuligheder der kan arbejdes videre med FOSFOR Fosfortransport Sedimentation af fosfor Undersøgelse af jordens indhold af fosfor TEKNISKE ANLÆG... 42

5 5.1.1 Veje og broer mv Bygninger m.m Ledninger Dræn PROJEKTFORSLAG De enkelte projektelementer Indledende arbejder generelt Vejadgang og transport Etablering af nyt forløb af Rusted Møllebæk Scenarie Princip for forlægningen Placering og udformning Jordarbejde Scenarie Tilpasninger og afbrydelse af dræn Omlægning af eksisterende drænsystem Afværgeforanstaltninger Hævning af højre brink MYNDIGHEDSBEHANDLING Vandløbsloven Naturbeskyttelsesloven Habitatbekendtgørelsen VVM-bekendtgørelsen Landbrugsjorden Museumsloven PROJEKTETS KONSEKVENSER Fysiske forhold Vandstande Vandløb længde og fald Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser... 52

6 8.3. Fosforbalance Fosforfrigivelse med vandmætning Fosforreduktion ved infiltration/ overrisling af vand fra det direkte opland Fosfortilbageholdelse med oversvømmelser Fosforreduktion ved ekstensivering af landbrugsarealerne Fosforreduktion ved slæt/ græsning efter optag i planter Samlet fosforbalance Projektets naturmæssige konsekvenser Natura 2000-områder og Bilag IV-arter Projektets vandmiljømæssige konsekvenser Vandløbsvegetationen Smådyrsfaunaen og DVFI-værdien Fisk Tekniske anlæg Veje og broer mv Bygninger Ledninger Økonomi og arbejdstidsplan Anlægsøkonomi Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Beskrivelse af projektet Lodsejerinteresser Omkostningsvurdering Konklusion REFERENCER... 62

7 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold 001 Oversigtskort Brokholm Sø og tilløb samt oplande 002 Oversigtskort, eksisterende forhold og tekniske anlæg, Rusted Møllebæk 003 Afvandingskort, eksisterende forhold, Rævkær Bæk 004 Afvandingskort, eksisterende forhold, Rusted Møllebæk 005 Afvandingskort, eksisterende forhold, Launskjær Å 006 Rusted Møllebæk, scenarie 1, projekterede ændringer 007 Rusted Møllebæk, scenarie 2, projekterede ændringer 008 Rusted Møllebæk, fremtidige afvandingsforhold ved sommermiddelvandstand, scenarie Rusted Møllebæk, fremtidige afvandingsforhold ved vintermiddelvandstand, scenarie 1 Målforhold 1: : : : : : : : : Ejendomskort 1:2.000

8 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold 1 Længdeprofil for Rævkær Bæk, eksisterende forhold mellem st. 800 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, vintermiddel, median maksimum og 10-års maksimum). 2 Længdeprofil for Launskjær Å, eksisterende forhold mellem st. 400 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, vintermiddel, median maksimum og 10-års maksimum). 3 Længdeprofil for Rusted Møllebæk, eksisterende forhold mellem st og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, vintermiddel, median maksimum og 10-års maksimum). 4 Længdeprofil for Rusted Møllebæk, scenarie 1, fremtidige forhold mellem ny st og ny st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 5 Opgørelse af fosfortilførsel og reduktion for scenarie 1 samt analyseresultaterne for BD-ekstration af fosfor og jern. 6 Interviewskemaer ejendomsmæssig forundersøgelse 7 Notat: Brokholm Sø. Vurdering af konsekvenser for recipienter ved omlægning af Rusted Møllebæk uden om Brokholm Sø Målforhold 1:20 / 1: :50 / 1: :20 / 1: :20 / 1:

9 1. INDLEDNING OG BAGGRUND I forslag til vandplanen for Hovedvandopland 1.2 Limfjorden (Naturstyrelsen, 2013) er det vedtaget, at fosforbelastningen af Brokholm Sø skal reduceres med 276 kg P/år. Det skal ske ved indsats over for den diffuse afstrømning fra oplandet gennem etablering af en eller flere P-ådale. Skive Kommune har i medfør af vandplanen foretaget en screening for mulige placeringer af et P-ådalsområde og nåede i foråret 2014 frem til tre arealer ved henholdsvis Rævkær Bæk, Rusted Møllebæk og Launskjær Å der kunne være egnede. Ved samme screening blev det vurderet, at det ikke var muligt at etablere P-ådal ved Afløbet fra Gåsemose der løber til den østlige side af Brokholm Sø. Kommunen ansøgte herefter NaturErhvervstyrelsen om tilskud til at gennemføre en forundersøgelse, og NaturErhvervstyrelsen har efterfølgende bevilget de ansøgte midler til gennemførelse af forundersøgelsen. 9 / 62

10 2. REGISTRERINGER I rapporten, refereres der til et undersøgelsesområde og et projektområde. Undersøgelsesområdet er det oprindelige areal der blev undersøgt i forbindelse med udpegning af projektet. Projektområdet (det tekniske projektområde) er det område som er vurderet til at blive teknisk påvirket med gennemførelse af projekttiltag. Projektområdet er efterfølgende justeret til et arronderet projektområde efter at den ejendomsmæssige undersøgelse er udført Lokalitetsbeskrivelse Undersøgelsesområdet omfatter 3 områder ved Brokholm Sø, som ligger ca. 16 km nord for Skive i Skive Kommune (figur 2.1.1). De 3 områder er beliggende langs Rævkær Bæk, Rusted Møllebæk og Launskjær Å. Figur 2.1.1: Oversigt over beliggenhed og udstrækning af undersøgelsesområdet for P-ådalsprojekt i oplandet til Brokholm Sø. Det nordligste undersøgelsesområde strækker sig langs Rævkær Bæk. Rævkær bæk er et mindre vandløb med et samlet opland på 532 ha. Vandløbet har sit udspring øst for Møgelthorum og løber herfra ca. 1,3 km mod syd ned til et mindre skovområde ca. 1 km vest for Gættrup. Herfra løber vandløbet ca. 1,5 km mod vest til Sovbæk, hvorefter vandløbet løber ca. 1,1 km mod syd ned til Brokholm Sø. Undersøgelsesområdet strækker sig fra Sovbæk, ca. 1 km øst for Hinnerup, og ned til Brokholm Sø. Undersøgelsesområdet ligger i et lavt område der er domineret af landbrug. Det vestlige undersøgelsesområde strækker sig langs Rusted Møllebæk. Rusted Møllebæk har et opland på 1054 ha og er det tilløb med størst opland der leder til Brokholm Sø. Rusted Møllebæk har sit udspring midt imellem landsbyerne Roslev og Breum og løber herfra ca. 1,6 km mod nord, til det vest for Rærup løber sammen med et andet mindre vandløb. Herfra løber Rusted Møllebæk ca. 2,9 km mod nordøst til 10 / 62

11 vestsiden af Brokholm Sø via en markant ådal. Herfra løber Rusted Møllebæk ca. 800 m mod øst til sit udløb i Brokholm Sø. Disse nederste 800 m af Rusted Møllebæk løber i et lavtliggende område, og det er dette område der er udpeget som undersøgelsesområde. Området dyrkes ikke i dag og henligger som græsarealer. Det sydligste undersøgelsesområde strækker sig langs Launskjær Å. Launskjær er et mindre vandløb med et samlet opland på 498 ha. Vandløbet har sit udspring øst for Breum ved Breum Kilde. Herfra løber Launskjær Å ca. 2,2 km mod nord i en markant ådal til sit udløb i Brokholm Sø. Undersøgelsesområdet strækker sig fra Sundsørevej og nordpå til Brokholm Sø. Store dele af undersøgelsesområdet er registreret som enten beskyttet eng eller mose Vandløbenes målsætning og kvalitet Alle de omtalte vandløb er ifølge vandplanen målsat til at have en god økologisk tilstand. På nuværende tidspunkt er Rævkær Bæk ifølge vandplanen sat til at have en moderat økologisk tilstand, Rusted Møllebæk er på den øvre del sat til at ringe økologisk kvalitet, mens den nedre del er registreret til at have en god økologisk kvalitet. Launskjær Å er ifølge vandplanen sat til at have ringe økologisk kvalitet. Det er dermed kun den nedre del af Rusted Møllebæk der opfylder vandplanens målsætning krav om god økologisk tilstand Vandløbsopmåling og højdemodel Orbicon har i oktober 2014 opmålt Rævkær Bæk, Rusted Møllebæk og Launskjær Å. Længdeprofilerne for de opmålte vandløbsstrækninger fremgår af bilag 1-3. I undersøgelsesområdet har vandløbene følgende karakteristika: Vandløbsnavn Gennemsnitligt fald ( ) Gennemsnitlig bundebredde (m) Sideanlæg Rævkær Bæk 2,2 1,0 1,5 Rusted Møllebæk 5,4 1,2 2,0 Launskjær Å 9,2 0,7 1,5 Tabel 2.2.1: Gennemsnitlige fald ( ) bundbredde og sideanlæg på de opmålte vandløbsstrækninger i undersøgelsesområdet. En digital højdemodet dækkende undersøgelsesområdet var downloadet fra Geodatastyrelsens hjemmesiden som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Højdemodellen er lavet på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 5,3 cm. I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Leverandøren af højdemodellen (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af i alt / 62

12 punkter på faste overflader (asfalterede veje). Punkterne er generelt opmålt som vejtværsnit med vejkant (2 stk.) og vejmidte med en indbyrdes afstand på ca. 20 m mellem tværsnittene. Der er opmålt tværsnit på Sundsørevej ved Launskjær Å, Fur Landevej ved Rusted Møllebæk og Grættrupvej ved Rævkær Bæk. Punkterne er alle opmålt med GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen (figur 2.2.1). 0,25 Difference: Opmåling - højdemodel 0,2 0,15 METER 0,1 0, ,05-0,1 Figur 2.2.1: Kontrol af højdemodellen downloadet fra Geodatastyrelsen. Figuren viser forskellen mellem højdemodellen og tilsvarende opmålte punkter. Positive værdier betyder således, at højdemodellen er lavere end de tilsvarende opmålte punkter og omvendt. Resultatet af kontrollen er, at højdemodellen nogenlunde lever op til usikkerheden vurderet af leverandørerne. Den gennemsnitlige forskel mellem højdemodellen og opmålt punkter er 0,07 m. 41 ud af 47 opmålt punkter ligger højere end højdemodellen med et gennemsnit forskel på 0,09 m. Den laveste forskel er således 0,003 m, mens den største forskel er 0,24 m. Højdemodellen vurderes således at være forbundet med de usikkerheder, der er normale for tilsvarende opgaver Vandløbsforhold - Rævkær Bæk Rævkær Bæk, Rusted Møllebæk og Launskjær Å er alle optaget som kommunevandløb i Skive Kommune. Vandløbene er omfattet af regulativerne Kommunevandløb nr. 3b (Launskjær Å), 4 (Rusted Møllebæk) og 21a (Rævkær Bæk). Der er ikke lavet nogle nye regulativer for de tre kommunevandløb efter genskabelsen af Brokholm Sø, men bl.a. vedligeholdelse af de tre vandløb henholder sig til Viborg Amts afgørelse vedr. etablering af Brokholm Sø tilbage i / 62

13 2.3.1 Regulativmæssige forhold Rævkær Bæk fik i forbindelse med genetableringen af Brokholm Sø et nyt forløb, mellem det tidligere kommunevandløb 21a og Brokholm Sø. I tilladelsen til genskabelse af Brokholm Sø af 28. januar 1998 er der givet tilladelse til etablering af en ca. 465 m ny strækning mellem det gamle kommunevandløb og Brokholm Sø. Den nye vandløbsstrækning er jf. tilladelsen opbygget som enkeltprofil med en bundbredde på 0,5 m og et anlæg på 1,0. Bundkoten i udløbet til Brokholm Sø (st. 2772) er jf. tilladelsen 4,47 m DVR90, mens bundkoten ved tilslutningen til det eksisterende forløb af Rævkær Bæk (st. 2307) jf. tilladelse er 5,05 m DVR90. Strækningen etableres jf. tilladelse med et gennemsnitligt fald på 1,25. For den gamle del af Rævkær Bæk findes der jf. brev vedr. manglende regulativer for visse offentlige vandløb i Sundsøre Kommune af 6. december 1982 kun et gammelt regulativ fra Der er derfor ingen brugbare oplysninger om Rævkær Bæks regulativmæssige forhold opstrøms for det nyetablerede forløb. Udover rørbroer er Rævkær Bæk et åbent vandløb Vedligeholdelse Rævkær Bæk vedligeholdes på den nederste strækning, der blev etableret i forbindelse med genskabelsen af Brokholm Sø, i henhold til de projekterede dimensioner, samt gældende regulativ for Rævkær Bæk i øvrigt. I det gældende regulativ for Rævkær Bæk står beskrevet, at vandløbet skal oprenses to gange årligt (sidst i juni og omkring 1. september) og skal vedligeholdes efter de i regulativet fastsatte dimensioner Vandløbsforhold - Rusted Møllebæk Regulativmæssige forhold Rusted Møllebæk fik i forbindelse med genetableringen af Brokholm Sø et nyt forløb, mellem det tidligere kommunevandløb 4 og Brokholm Sø. I tilladelsen til genskabelse af Brokholm Sø af 28. januar 1998 er der givet tilladelse til etablering af en ca. 400 m ny strækning mellem det gamle kommunevandløb og Brokholm Sø. Den nye vandløbsstrækning er jf. tilladelsen opbygget som enkeltprofil med en bundbredde på 0,50 m og et anlæg på 1,5. Bundkoten i udløbet til Brokholm Sø (st. 3685) er jf. tilladelsen 4,45 m DVR90, mens bundkoten ved tilslutningen til det eksisterende forløb af Rusted Møllebæk (st. 3285) jf. tilladelse er 6,15 m DVR90. Strækningen etableres jf. tilladelse med et gennemsnitligt fald på 4,3. Der er ikke noget samlet regulativ for den gamle del af Rusted Møllebæk. Et regulativ for en mindre delstrækning på ca. 490 m, opstrøms for Fur Landevej er vedtaget i 1957, denne del er dog ikke relevant for projektet. En anden delstrækning, fra ca / 62

14 m opstrøms for Fur Landevej og til det daværende forløbs udløb i Launskjær Å, er beskrevet i et regulativ fra Vandløbet skal jf. regulativet på denne strækning have en bundbredde på 0,8 1,0 m og et anlæg på 1,0. På strækningen forbi Rusted Mølle har vandløbet jf. regulativet et fald på 11,0 15,4, mens vandløbet flader lidt ud nedstrøms for møllen. Nedstrøms for Rusted Mølle og ned til det gamle forløb nordpå til Hinnerup Å er faldet på 3,6 8,1. Udover rørbroer er Rusted Møllebæk et åbent vandløb Vedligeholdelse Rusted Møllebæk vedligeholdes på den nederste strækning, der blev etableret i forbindelse med genskabelsen af Brokholm Sø, i henhold til de projekterede dimensioner, samt gældende regulativ for Rusted Møllebæk i øvrigt. I det gældende regulativ for Rusted Møllebæk står beskrevet, at vandløbet skal oprenses to gange årligt (sidst i juni og omkring 1. september) og skal vedligeholdes efter de i regulativet fastsatte dimensioner DVFI: Lige nedstrøms Fur Landevej (WinBio st. NST , Rusted Mølle) er DVFI d målt til 5. Nedstrøms Rybjergvej (WinBio st. NST , Rærup) er DVFI d målt til 4, hvilket vil sige, at vandløbskvaliteten opfylder kriteriet for god økologisk tilstand, nedstrøms Fur Landevej, mens strækningen mellem Rybjergvej og Fur Landevej har noget forringet biologisk kvalitet og derved ikke opfylder kriteriet om god økologisk tilstand Fysisk indeks: Nedstrøms Rybjergvej (nedstrøms Gammelmølle Sø) er Fysisk Indeks d blevet bedømt til 43, hvilket svarer til høj fysisk variation Fisk og smådyr: Ifølge udsætningsplanen for Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden er der befisket ved Rusted Møllebæk. Ifølge udsætningsplanen er vandløbet ved Rusted Møllebæk gennemreguleret og ved Rærup er der stedvis gruset bund. Ved Fur Landevej er der ideelle fysiske forhold med stort fald og en stenet-gruset bund. Ved undersøgelsen i 2000 var der en pæn forekomst af yngel, men nu er strækningen uden ørred, hvilket må skyldes at optrækkende gydefisk ikke kan finde bækkens udløb eller at de ikke vil vandre gennem Brokholm Sø. Ved befiskningen ved Rusted Mølle blev der kun fanget 3-pigget hundestejle Vandløbsforhold Launskjær Å Launskjær Å fik i forbindelse med genetableringen af Brokholm Sø et nyt forløb, mellem det tidligere kommunevandløb 3b og Brokholm Sø. I tilladelsen til genskabelse af Brokholm Sø af 28. januar 1998 er der givet tilladelse til etablering af en ca. 50 m ny strækning mellem det gamle kommunevandløb og Brokholm Sø. Den nye vandløbsstrækning er jf. tilladelsen opbygget som enkeltprofil med en bundbredde på 1,00 m 14 / 62

15 og et anlæg på 1,25. Bundkoten i udløbet til Brokholm Sø (st. 2226) er jf. tilladelsen 4,45 m DVR90, mens bundkoten ved tilslutningen til det eksisterende forløb af Launskjær Å (st. 2176) jf. tilladelse er 4,69 m DVR90. Strækningen er etableret med et gennemsnitligt fald på 5,2. For den gamle del af Launskjær Å findes der jf. Skive Kommune kun et gammelt regulativ fra Der er derfor ingen brugbare oplysninger om Launskjær Å s regulativmæssige forhold opstrøms for det nyetablerede forløb. Udover rørbroer er Launskjær Å et åbent vandløb Vedligeholdelse Launskjær Å vedligeholdes på den nederste strækning, der blev etableret i forbindelse med genskabelsen af Brokholm Sø, i henhold til de projekterede dimensioner, samt gældende regulativ for Launskjær Å i øvrigt Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande Brokholm Sø modtoger vand fra tre vandløb. Rævkær Bæk afvander oplandet fra nord, Rusted Møllebæk afvander oplandet fra sydvest, mens Launskjær Å afvander oplandet fra syd. Tilsammen dækker de tre vandløbsoplande et område på 19,2 km 2 mens de sidste ca. 10 km 2 er umålt opland. Afløbet fra søen er Hinnerup Å, der har udløb i Limfjorden i Livø Bredning. De topografiske oplande er beregnet på baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase. Størrelsen af de topografiske oplande fremgår af tabel og den geografiske udstrækning fremgår af figur Vandløb/grøft Opland (km²) Rævkær Bæk 5,43 Rusted Møllebæk 9,99 Launskjær Å 3,80 Total 19,22 Tabel 2.5.1: Beregnede topografiske oplande af de tre berørte tilløb til Brokholm Sø. 15 / 62

16 Figur 2.5.1: Afgrænsning af oplandet til Brokholm Sø (sort streg) og vandløbsoplandene til Rævkær Bæk (grøn), Rusted Møllebæk (lilla) og Launskjær Å (rød) Karakteristiske afstrømninger Til vurdering af afstrømningsforholdene i de tre tilløb til Brokholm Sø er der anvendt data fra de hydrometriske målestationer ( ) beliggende i Hinnerup Å og ( ) beliggende i Årup Å. Det er ud fra oplandssammensætning og jordsammensætning vurderet, at disse målestationer er bedst præsentable for de tre tilløb til Brokholm Sø. Karakteristiske afstrømninger for Rævkær Bæk er fundet ved korrelation mellem afstrømningerne målt og beregnet i Hinnerup Å og 59 enkeltmålinger fra Rævkær Bæk ved HYMER Stednr umiddelbart opstrøms for Brokholm Sø (målt i 2000), hvor der var lavet en QQ relation. Karakteristiske afstrømninger for Rusted Møllebæk er fundet ved korrelation mellem afstrømningerne målt og beregnet i Hinnerup Å og 11 enkeltmålinger fra Rusted Møllebæk ved HYMER Stednr umiddelbart opstrøms for Fur Landevej (målt i ), hvor der var lavet en QQ relation. Karakteristiske afstrømninger for Launskjær Å er fundet ved korrelation mellem afstrømningerne målt og beregnet i Hinnerup Å og 12 enkeltmålinger fra Launskjær Å ved HYMER Stednr umiddelbart opstrøms for Sundsørevej (målt i 2000), hvor der var lavet en QQ relation. Der findes desværre ingen brugbare data om median minimum for de tre tilløb til Brokholm Sø. 16 / 62

17 Afstrømningstype Rævkær Bæk Rusted Møllebæk Launskjær Å Opland i km² 5,43 9,99 3,80 l/s/km² l/s l/s/km² l/s l/s/km² l/s Sommermiddel 1,5 8,1 3,8 38,0 2,7 10,3 Vintermiddel 4,7 25,5 15,3 152,8 7,3 27,7 Medianmaksimum 50,1 272,0 50,1 500,5 50,1 190,4 10-års maksimum 64,9 352,4 64,9 658,3 64,9 246,6 Tabel 2.5.2: Karakteristiske afstrømninger for oplande til Rævkær Bæk, Rusted Møllebæk og Launskjær Å Vandstande i tilløbene til Brokholm Sø Til belysning af vandstanden i vandløbene i undersøgelsesområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 4 karakteristiske afstrømninger, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-årsmaksimum. Ved beregningerne er der anvendt Manningtal 10 om sommeren og 22 om vinteren. De beregnede vandstande ned gennem undersøgelsesområdet fremgår af i bilag 1, 2 og 3 for henholdsvis Rævkær Bæk, Rusted Møllebæk og Launskjær Å. Det fremgår ligeledes, at sommermiddel- og vintermiddelvandstanden i vandløbene stort set er ens på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet, selvom vandføringen er størst i vinterhalvåret. At sommermiddelvandstanden er på samme niveau som vintermiddelvandstanden skyldes, at der er grøde i vandløbene om sommeren, og grøden øger ruheden i vandløbet (reducerer Manningtallet), hvilket der er taget hensyn til i valget af anvendt Manningtal Vandstand i Brokholm Sø Der findes ikke vandstandsmålestationer i Brokholm Sø, men der findes en målestation i Hinnerup Å ca. 270 m. nedstrøms for udløbet fra Brokholm Sø, denne har dog kun målt frem til Der er i forbindelse med forundersøgelsen til genskabelsen af Brokholm Sø besluttet, at Brokholm Sø skulle genskabes, således at der opnås et sommermiddelvandspejl i kote 4,95 m DVR90. Ved opmålingen af tilløbene til Brokholm Sø i den første halvdel af oktober 2014, er der målt vandspejle ved udløb til søen mellem 5,07 5,11 m DVR90. Den 20. oktober er udløbet fra Brokholm Sø målt (Hinnerup Å), her blev der målt et vandspejl i Brokholm Sø på 4,97 m DVR / 62

18 Jf. DMI var oktober i 2014 en meget våd måned. Der faldt i gennemsnit i hele Danmark 114 mmm, hvilket er 50 % mere end normalen for oktober eller 38 mm mere. Som følge af at der ikke findes vandstandsdata fra Brokholm Sø er det på grundlag af ovenstående viden valgt at anvende en sommermiddelvandstand i beregningerne på 4,95 cm DVR90 og en vintermiddelvandstand på 5,00 m DVR Jordbundsforhold Jordbundsforholdene i oplandet fremgår af figur Som det kan ses af figuren er jordtypen i Brokholm Sø og de meget lavtliggende arealer helt ned til Brokholm Sø humusjord. Rævkær Bæk løber på grænsen mellem et område med finsandet jord og lerblandet sandjord, hvilket også er de jordtyper der findes i undersøgelsesområdet. Rusted Møllebæk løber i områder med lerblandet sandjord og sandblandet lerjord. Undersøgelsesområdet ved Rusted Møllebæk ligger i områder med humusjord og lerblandet sandjord. Launskjær Å løber næsten i hele sin udtrækning i et område med humusjord, hvilket også er den jordtype der er domminerende i undersøgelsesområdet ved Launskjær Å. Ud fra figur over jordklassificeringen i 1 meters dybde vurderes det, at ca. 70 % af jorden inden for oplandet til Brokholm Sø er lerblandet sandjord. Figur Jordbundstyper i oplandet til Brokholm Sø (baseret på 18 / 62

19 2.8. Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet omkring Brokholm Sø er anvendt det VASP-baserede værktøj VASPDem. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale difference mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt de beregnede vandspejle for de tre tilløb). De arealer, der er direkte påvirket af vandløbets vandspejl er vurderet ud fra en sommermiddelvandføring, der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over det frie grundvandspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Det skal bemærkes, at sommermiddel- og vintermiddelvandstanden i de tre tilløb til Brokholm Sø under de opmålte dimensioner stort set er sammenfaldende, selv om de tilsvarende afstrømninger er noget forskellige. Dette skyldes som tidligere nævnt, at ruheden i vandløbet er væsentligt større om sommeren på grund af grødevæksten, hvorfor vandstanden i gennemsnit er af samme højde om sommeren som om vinteren. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen (og ved vintermiddelvandføringen), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbets vandspejl. Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil periodevist kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbet Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes direkte af vandstanden i vandløbet. Beregningerne er gennemført ud fra opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold, som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra oktober / 62

20 Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet omkring de tre vandløb er vist på tegninger 003,004 og 005, mens arealopgørelsen fremgår af tabel Som det fremgår af tabellen, har 11,01 ha en afvandingsdybde under 1,00 m med den eksisterende sommermiddelvandstand i vandløbene. Afvandingstilstanden på den resterende del af undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Arealklassifikation Rævkær Bæk Launskjær Å Rusted Møllebæk (Afvandingsdybde) Areal Areal Areal Areal Areal Areal (ha) (%) (ha) (%) (ha) (%) Frit vandspejl 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sump (0-25 cm) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,20 6,0 Våde enge (25-50 cm) 1,41 27,3 0,0 0,0 1,98 59,3 Fugtige enge (50-75 cm) 2,35 45,6 0,68 27,1 0,68 20,4 Tørre enge ( cm) 1,40 27,1 1,83 72,9 0,48 14,3 I alt 5, , , Tabel 2.7.1: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold Arealanvendelse Af de samlede undersøgelsesområder på ca. 23,5 hektar er godt ca. 6,7 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, som vist i tabel Det vurderes, at hele undersøgelsesområdet ved Rævkær Bæk er dyrket mark, der er ingen vedvarende græs. Det vurderes, at ca. 34 % af undersøgelsesområdet ved Rusted Møllebæk er dyrket mark mens ca. 65 % karakteriseres som vedvarende græs, de resterende arealer er karakteriseres som natur. Det vurderes, at ca. 50 % af undersøgelsesområdet ved Launskjær Å er beskyttet natur mens ca. 43 % er dyrket mark, de sidste ca. 7 % er et areal med skov. Lokalitet Undersøgelsesområde (ha.) 3 Beskyttet natur (ha.) Rævkær Bæk 4,2 0,0 Rusted Møllebæk 19,6 7,2 Launskjær Å 13,1 6,6 I alt. 23,5 6,7 Tabel 2.7.2: Opgørelse af undersøgelsesområder og 3 arealer. 20 / 62

21 2.9. Fosfor indholdet i de tre tilløb Der er i de tre tilløb til Brokholm Sø foretaget analyser af fosforindholdet løbene igennem hele året i 2000, hvoraf årsmiddel af indholdet af total-p i de enkelte tilløb er bestemt. Der er ligeledes bestemt karakteristisk afstrømninger for de tre tilløb. Ud fra årsmiddelafstrømning og årsmiddel af total-p i de enkelte tilløb, er de enkelte tilløbs bidrag af total-p til Brokholm Sø bestemt. Vandføring årsmiddel [l/s] Årsmiddel Total-P [µg/l] Tilførsel af Total-P Kg/år Rævkær Bæk 16, Rusted Møllebæk 104, Launskjær Å 18, / 62

22 2.10. Plangrundlag for området omkring Rusted Møllebæk Beskyttede naturtyper En stor del af arealerne mellem Rusted Møllebæk og Hinnerup Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Størstedelen af området er udpeget som 3 beskyttet eng. Desuden er der registreret et 3 beskyttet vandløb fra Rusted Møllebæk til Hinnerup Å, som er resterne fra vandløbets tidligere placering. Derudover er der en 3 beskyttet sø ved siden af det beskyttede vandløb. Langs med søen er der registreret 3 beskyttet mose. De 3 beskyttede områder kan ses på Figur Figur De beskyttede arealer iht. Naturbeskyttelseslovens 3 imellem Rusted Møllebæk og Hinnerup Å. Det mørkeblå vandløb er vandløbenes nuværende placering Fredninger Der er ikke nogen fredninger i nærheden af undersøgelsesområdet Fredskov samt bygge- og beskyttelseslinjer Brokholm Sø er er omgivet af både søbeskyttelseslinje og åbeskyttelseslinje, hvilket kan ses på Figur Der er ingen fredskov, strandbeskyttelseslinje, skovbyggelinje eller kirkebyggelinjer inden for undersøgelsesområdet. 22 / 62

23 Figur Den blå skravering viser sø- og åbeskyttelseslinjen. De blå streger er den nuværende placeringen af Rusted Møllebæk og Hinnerup Å Arkæologi og kulturhistorie Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger i nærheden af undersøgelsesområdet. Der er ligeledes ingen fredede fortidsminder eller kulturarvsarealer i nærheden af området. Der er registreret to ikke fredede fortidsminder i området. Det ene er registreret i engarealet mellem Rusted Møllebæk og Hinnerup Å, mens det andet er registreret i Brokholm Sø. Placeringen af de ikke fredede fortidsminder kan ses på Figur / 62

24 Figur De ikke fredede fortidsminder er markeret med en gul prik. Rusted Møllebæk og Hinnerup Å er markeret med en blå linje Drikkevandsinteresser Hele undersøgelsesområdet ligger inden for et område med drikkevandsinteresser. Der er ikke nogen drikkevandsboringer eller andre former for boringer inden for undersøgelsesområdetfejl! Henvisningskilde ikke fundet Råstofindvinding Der er ingen råstofindvinding i nærheden af undersøgelsesområdet Skovrejsning I den nordlige del af undersøgelsesområdet omkring Hinnerup Å er skovrejsning uønsket. Udpegning er vedtaget i kommuneplanen i Skive Kommune. Arealet kan ses på figur / 62

25 Figur Område, hvor skovrejsning er uønsket er skraveret med gul. Rusted Møllebæk og Hinnerup Å er markeret med en blå linje Jordforurening Der er ikke registreret områder med jordforurening inden for undersøgelsesområdet Biologiske forhold Beskyttet natur Orbicon har i forbindelse med forundersøgelsen af etablering af P-ådale ved Brokholm Sø i starten af oktober 2014 gennemgået de mulige projektarealer, hvor der vurderes at kunne være noget beskyttet natur, og inddelt dem i forskellige områder. Orbicons vurdering og bemærkninger er gennemgået nedunder: Område K1 og K2 Rusted Møllebæk Undersøgelsesområdet ved Rusted Møllebæk er beliggende i Rusted Møllebæks ådal og fremstår derfor som et ret plant, lysåbent terræn. Området består af to næsten lige store fenner med kultureng. Det vestligste afgræsses mens den østlige del henligger ugræsset. Kulturengene har et ringe botanisk indhold og samlet set vil et vådområde her ikke påvirke naturkvaliteten i området nævneværdigt. 25 / 62

26 Område K3-K7 og R1-R2 Launskjær Å Det sydlige undersøgelsesområde er beliggende på begge sider af Launskjær Å, der her har kanalpræg. Området er let skrånende op mod de bagvedliggende marker. Arealerne er overvejende lysåbne kulturenge, der anvendes til græsning og høslæt. Et enkelt sted findes et meget vådt væld på dalsiden. En del af dette er frahegnet og tilplantet med pil. Flere steder langs åens vestbred vidner spredte majs om, at arealerne tidligere har været dyrket tæt ned til åen. Nu henligger disse arealer som dyrknings frie bræmmer. Kulturengene K3-K7 er alle med ringe botanisk indhold. Rigkær R1 er et mindre rigkær med dominans af Stor Nælde og Rørgræs. Af andre findes Skov-Angelik, Mose-Bunke Draphavre, Alm. Fredløs, Lav Ranunkel, Tykbladet Ærenpris, Tagrør, Ager- og Horse-Tidsel. Ved en højereliggende overkørsel over åen fandtes en mindre population af den sjældne Vellugtende Agermåne. Rigkær R2 er meget fugtigt vældområde dels på dalsiden og i dalbunden. Et par af de fugtigste partier er frahegnet og det ene tilplantet med pil. Dominerende er Lyse-Siv og Mose-Bunke. Desuden forekommer Bredbladet Dunhammer, Gul Fladbælg, Kryb-Hvene, Skov-Kogleaks, Sump-Kællingetand, Alm. Mjødurt, Eng-Rævehale, Rørgræs, Glanskapslet Siv, Muse- Vikke, Tagrør, Kær-Tidsel og Dynd- og Kær-Padderok. Det vurderes, at et vådområdeprojekt ikke vil skade naturværdierne i området, der er ikke væsentlige botaniske værdier der vil gå tabt, da overdrevsskrænterne kan bevares. Det mest interessante væld er beliggende oppe på dalsiden og vil ikke blive berørt. Engarealerne vil blive mere fugtige og det vil sandsynlig betyde øget tagrør, evt. med mere åben vandflade i forhold til den nuværende situation, til gavn for fuglelivet i området. 26 / 62

27 Rævkær Bæk Da undersøgelsesområdet ved Rævkær Bæk består af agerjord, er der ikke undersøgt nærmere for beskyttet natur Natura 2000 Orbicon har lavet en vurdering af projektet i forhold til Natura 2000 områder. Brokholm Sø ligger i oplandet til Natura 2000 område nr. 221 Risum Enge og Selde Vig, der ligger ca. 7 km nordvest for Brokholm Sø. Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper, de marine naturtyper og strandene er arealmæssigt dominerende. Indsatsen vil helt overvejene dreje sig om forbedring af vandkvaliteten i Selde Vig og om drift (græsning) af de terrestriske naturtyper. Det vurderes, at vådområderne, med periodevis oversvømmede enge, ikke kun vil medføre bedre vandkvalitet i Brokholm Sø, men også vil have en betydning for vandkvaliteten i Selde Vig. Oplandet til Brokholm Sø udgør ca. 1/3 af det samlede opland til Selde Vig, og det forventes derfor, at en forbedring af vandkvaliteten i Brokholm Sø også vil medføre en forbedring af vandkvaliteten i Selde Vig. På grundlag af nuværende viden vurderes det derfor, at eventuel etablering af vådområder ved Brokholm Sø vil medføre en positiv påvirkning af Natura 2000 området Risum Enge og Selde Vig Bilag IV-arter Orbicon har ligeledes lavet en vurdering af projektet i forhold til bilag IV-arter. På baggrund af Natura 2000-planen for Risum Enge og Selde Vig og Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, vurderes det, at der kan være en mængde forskellige Bilag IV arter i området. Især spidssnudet frø, strandtudse, stor vandsalamander, markfirben, odder og flere flagermusarter. 27 / 62

28 Spidssnudet frø kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer og skades ikke af flere vådområder. Det er dog usikkert om etablering af vådområder bidrager positivt til bestandene, da områderne oftest skal modtage drænvand fra marker, med et større indhold af næringsstoffer end de foretrækker. Strandtudse kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer og skades ikke af flere vådområder. Strandtudsen lever primært af myrer og biller, hvorfor det er vigtigt for den, at engene bliver græsset af kreaturer, så vegetationen ikke bliver for høj og derved uegnet som levested for strandtudsen. De lavtliggende enge omkring Brokholm Sø der bliver slået og afgræsset, kunne godt være en attraktiv biotop for strandtudsen. Stor vandsalamander kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer og skades ikke af flere vådområder. Området ved Brokholm Sø er næppe en stjernelokalitet, da området er relativt fattigt på dødt ved, som vandsalamanderne foretrækker til overvintring. Markfirben er udbredt i store dele af landet og kunne godt forekomme på diger eller andre områder med tør, sandet jord. Det vurderes, at der ikke inddrages arealer, der udgør attraktive biotoper for markfirben. Odder lever mange steder i vandløb i Jylland. Odderen lever i tilknytning til både stillestående og rindende vand. Uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjorde med gode skjulemuligheder i form af vegetation, er oplagte levesteder. Da projektet skaber mere vand i landskabet vil det ikke få negativ indflydelse på odderen. Flagermus lever typisk om sommeren i bygninger og hule træer i nærheden af de områder hvor de finder føde. Det er forskelligt fra art til art hvilke fødehabitater de foretrækker. Nogle foretrækker søer og åer, hvor flagermusene æder insekter, de fanger over vandoverfladen, andre fanger deres insekter i lysåben løvskov, over marker og skove, i skovkanter, lysninger eller levende hegn. Det forventes ikke at projektet vil få negativ indflydelse på eventuelle flagermus i området. På grundlag af nuværende viden vurderes, at påvirkningen fra etablering af vådområder ved Brokholm Sø kun vil medføre kortvarigt negativ påvirkning af bilag IV-arter. Generelt vurderes det, at projekterne vil have positiv eller ingen indvirkning på de bilag IV-arter, der kan forekomme i området. Projektet vurderes generelt ikke, at have negativ indflydelse på yngle- eller rasteområder for beskyttede dyrearter på habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge plantearter på habitatdirektivets bilag IV. 28 / 62

29 2.12. Kulturhistoriske fund og elementer Der er i forbindelse med forundersøgelsen rettet henvendelse til Skive Museum vedr. et muligt projekt langs den nedre del af Rusted Møllebæk. Museet har med mail af 4. september 2015 afgivet følgende bemærkninger: Museum Salling modtog d. 21. august 2015 en forespørgsel om museets kendskab til kulturhistoriske og arkæologiske anlæg ved Brokholm Sø i forbindelse med genslyngningen af Rusted Møllebæk. Vi har i den forbindelse lavet en foreløbig arkæologisk vurdering af området. Der er tidligere registreret og udgravet en vandmølle fra middelalderen markeret med lilla på kortet Der ligeledes registreret et voldanlæg fra middelalderen på en holm i Brokholm Sø markeret med sort på kortet Ved jordarbejder på arealet er det vores vurdering, at der er risiko for, at man kan støde på væsentlige fortidsminder fra især middelalderen. Jeg vil på baggrund af vores vurdering anbefale, at vi kontaktes når projektet bliver mere konkret på omfanget og placeringen af jordarbejderne. Først der kan vi tage stilling til i hvilket omfang, vi skal involveres. Jeg kan kontaktes på many@muserum.org eller tlf / 62

30 3. PROJEKT MULIGHEDER Der var skitseret forskellige muligheder for udformning af projekter som baggrund for valg af de løsningsforslag, der efterfølgende blev arbejdet videre med i projektforslaget Rævkær Bæk Rævkær Bæk ligger meget dybt i terræn, og der er ikke en veldefineret ådal. Der er evt. en mulighed for genslyngning og forlægning af vandløbet opstrøms Grættrupvej 8. Her er et areal nord for det nuværende forløb, hvor der er en lille lavning, se Figur Figur 3.1.1: Oversigt over undersøgelsesområdet ved Rævkær Bæk. Opmålingen af Rævkær Bæk viser at der ikke er meget fald på vandløbet på strækningen i undersøgelsesområdet (st ), se det opmålte længdeprofil på Figur / 62

31 Opmåling 2014 Opmåling udført af Orbicon, oktober 2014, original (samlet) Terræn i højre side Terræn i venstre side Opmålt vandspejl Dybeste punkt i tværprofilet Kote i m DVR90 1: Station i m 1:1500 VASP / LIWI ProjektID : Figur 3.1.2: Længdeprofil over Rævkær Bæk st Da vandløbet samtidigt er dybt nedskåret i terrænet på denne strækning, er det umuligt at hæve vandstanden tilstrækkeligt til at skabe oversvømmelse uden at påvirke opstrømsliggende arealer. Ligeledes vanskeliggøres det hele af, at der kommer et tilløb fra syd, hvor vandløbsbunden ikke kan hæves Ud fra ovenstående fysiske forhold i Rævkær Bæk og den vurdering, at der i år 2000 kun blev tilført ca. 18 kg/år Total-P til Brokholm Sø fra Rævkær Bæk gør, at det vurderes, at det ikke er omkostningseffektivt at etablere et P-vådområde ved Rævkær Bæk. 31 / 62

32 Figur 3.1.3: Rævkær bæk har ikke en veldefineret ådal, men der er evt. muligheder for genslyngning og forlægning nord for det eksisterende forløb opstrøms Grættrupvej Rusted Møllebæk Ved besigtigelse af Rusted Møllebæk kunne det konkluderes, at vandløbet ser meget fint ud med grusbund og god strøm. Der er evt. mulighed for at genslynge vandløbet hen over nogle engstykker nordøst for Fur Landevej 78, se Figur 3.2.1, dette kaldes fremadrettet scenarie 1. På den modsatte side af vandløbet er ådalen ikke veldefineret, og det kan give problemer ved oversvømmelser, hvis vandløbet forsøges genslynget her. En anden mulighed vil være at lede Rusted Møllebæk uden om Brokholm Sø og direkte på Hinnerup Å, se Figur 3.2.4, dette kaldes fremadrettet scenarie / 62

33 3.2.1 Scenarie 1 Figur 3.2.1: Oversigt over engarealet, hvor det er muligt at genslynge Rusted Møllebæk Scenarie 1. Opmålingen af Rusted Møllebæk viser at der på strækningen ved ovenstående engstykker (st st. 3165), er et gennemsnitligt fald på 2,8, se det opmålte længdeprofil på Figur Opmåling 2014 Opmåling udført af Orbiocn oktober 2014, original (samlet) Sommermiddel eksisterende forhold Rusted Møllebæk Sommermiddel eksisterende forhold Rusted Møllebæk Terræn i højre side Terræn i venstre side Dybeste punkt i tværprofilet Kote i m DVR90 1: Station i m 1:1500 VASP / LIWI ProjektID : Figur 3.2.2: Opmålt længdeprofil af Rusted Møllebæk st st / 62

34 Rusted Møllebæk løber på strækningen nord for engstykkerne oppe på en forhøjning i terrænet, hvorfor vandstanden er højere end de omkringliggende arealer. Ovenstående betyder at der er gode muligheder for at lave et P-ådalsprojekt på denne strækning af Rusted Møllebæk. Figur 3.2.3: Rusted Møllebæk, kreaturmark hvor der evt. kan ske genslyngning ses bag vandløbet på billedet. Ud fra fosformålingerne der er foretaget i Rusted Møllebæk i år 2000 er det vurderet, at Rusted Møllebæk tilfører 619 kg Total-P til Brokholm Sø om året. Dette er næsten 35 gange så meget som Rævkær Bæk tilfører årligt, og næsten 7 gange så meget som Launskjær Å tilfører årligt. Det er derfor også væsentligt for fosfortilførslen til Brokholm Sø, at der sker en reduktion af fosforindholdet i det vand søen modtager fra Rusted Møllebæk. 34 / 62

35 3.2.2 Scenarie 2 Hvis det ikke er muligt at fjerne nok fosfor ved genslyngning af Rusted Møllebæk ned over engarealerne, kan det være en mulighed at føre Rusted Møllebæk uden om Brokholm Sø, se Figur Dette vil fjerne alt tilførslen af fosfor fra Rusted Møllebæk til Brokholm Sø og herved fjerne over 85% af den samlede mængde Total-P der tilføres søen fra de tre tilløb. Figur 3.2.4: Oversigt over et evt. nyt forløb af Rusted Møllebæk uden om Brokholm Sø Scenarie 2. Et udtræk af terrænkoter langs det foreslåede nye forløb af Rusted Møllebæk uden om Brokholm Sø, ses på Figur For yderligere beskrivelse af scenarie 2 henvises til bilag / 62

36 Figur 3.2.5: Terræn langs det foreslåede forløb af Rusted Møllebæk uden om Brokholm Sø Scenarie 2. Rusted Møllebæk er sandsynligvis den primære vandkilde til søen. Konsekvenserne ved afskæring af Rusted Møllebæk fra Brokholm Sø skal derfor undersøges nærmere, hvis det ønskes at føre Rusted Møllebæk uden om Brokholm Sø Launskjær Å På den øvre del af Launskjær Å er vandløbet dybt nedskåret i terræn. På den nedre del af Launskjær Å lige opstrøms Sundsørevej, samt nedstrøms vejen, ser forholdene bedre ud, idet vandløbet bliver mere terrænnært. Vandløbet løber i en tydeligt afgrænset ådal opstrøms for Sundsørevej, mens terrænet nedstrøms for vejen har mere karakter af, at der en gang har ligget en gammel møllesø. Det er derfor vurderet, at vandløbsbunden i Launskjær Å, på strækningen opstrøms for Sundsørevej (st. 430 til st. 1370), skal hæves mest muligt uden at påvirke Sundsørevej og vejbroen, se Figur / 62

37 Figur 3.3.1: Oversigtskort over den strækning af Launskjær Å, hvor det vurderes at det er muligt at hæve vandløbsbunden med rette effekt. Opmålingen af Launskjær Å viser, at der på ovenstående strækning er et gennemsnitligt fald på 7,6, se det opmålte længdeprofil på Figur / 62

38 Opmåling 2014 Opmåling udført af Orbicon, oktober 2014, original Terræn i højre side Terræn i venstre side Opmålt vandspejl Dybeste punkt i tværprofilet Kote i m DVR90 1: Station i m 1:1500 VASP / LIWI ProjektID : Figur 3.3.2: Opmålt længdeprofil af Launskjær Å st. 430 st Figur 3.3.3: Foto tv. af øvre del af Launskjær Å, projektafgrænsning starter ved den lille klynge af træer. Til højre ses Launskjær Å opstrøms Sundsørevej. 38 / 62

39 Det er forsøgt om vandstanden kan hæves således, at en sommermiddel vandstand vil stå ved kronekanten. Dette er stort set umuligt, pga. kombinationen af den minimale vandføring der er tilstede ved en sommermiddel og det store fald der er på strækningen. Skal vandstanden hæves op til kronekanten ved en sommermiddel, kræver det, at vandløbsbunden hæves og smalles ind således, at det kun er 15 cm dybt, har en bundbredde på 10 cm og et anlæg på 1,5. Et sådan vandløbsforløb kan godt skabes, men det må forventes, at vandløbet allerede ved den første større afstrømning vil æde sig ned i terræn igen. Det er derfor vurderet, at det ikke er muligt at lave et tilstrækkeligt effektivt P-ådalsprojekt langs Launskjær Å Projektmuligheder der kan arbejdes videre med Ud fra ovenstående gennemgang af projektmulighederne, er det vurderet, at det kun er relevant at arbejde videre med muligheden for etablering af et P-vådområde ved Rusted Møllebæk eller alternativt en omlægning af Rusted Møllebæk uden om Brokholm Sø. Sidstnævnte løsning falder uden for rammerne af ordningen for P-ådale, og vil således skulle finansieres af andre kilder. 39 / 62

40 4. FOSFOR 4.1. Fosfortransport Opgørelsen af fosfortransporten følger den tekniske vejledning for kvantificering af fosfortab ved retablering af vådområder (Hoffmann m.fl., 2013). Ifølge denne kan den partikelbundne fosfortransport i vandløb kvantificeres ud fra følgende ligning: PP =1,09*EKSP(-7, ,9208*ln(Qflom) + 0,0229*A + 0,0092*S + 0,0187*SL - 0,0412*EM) hvor: - Qflom er Flomafstrømningen: (1-BFI)*års afstrømning (mm/år). - S: Andel sandjord i opland (%): Sum af FK 1-3 i den danske jordklassifikation divideret med sum af FK A: Andel af landbrugsjord i opland (%) fra Markblok tema, brug evt. AIS luatype 2112 selvom den i de fleste tilfælde vil være højere. - SL: Slope/hældning af vandløb ( eller m/km). - EM: Andel Eng/mose i opland (%). Kode i AIS areal anvendelses tema Sedimentation af fosfor Ved beregning af sedimentationen af fosfor skal følgende kriterier overholdes i forhold til den gennemsnitlige bredde af ådale (jf. vejledning), hvor der kan forventes at ske en sedimentation, og hvor deponeringsraterne for fosfor derfor kan anvendes: Langs type I vandløb (oplandsareal < 10 km 2 ), kan sedimentation kun beregnes for de første 25 m af ådalen på hver side af vandløbet. Langs type II vandløb (oplandsareal km 2 ) må der beregnes en sedimentation ud til en afstand af maksimalt 75 m fra vandløbet. Langs Type III vandløb (oplandsareal > 100 km 2 ) må der beregnes sedimentation ud til en afstand på maksimalt 100 m fra vandløbet. Projektudformningen for Rusted Møllebæk (opland mindre end end 10 km²) falder uden for ovenstående kategorisering. Fosfordeponeringen sker ved overløb hvor det overløbende fosforholdige vand udfældes på arealerne inden vandet samles i en rist. Vandet ledes herefter videre nord på via drænledning til Hinnerup Å, nedstrøms Brokhom Sø. Derfor antages det, at der sker deponering på hele arealet mellem vandløb og risten og at der ikke sker noget returløb til vandløbet og dermed Brokholm Sø Undersøgelse af jordens indhold af fosfor For at kunne foretage vurdering af risikoen for fosforlækage ved projektgennemførsel er der gennemført prøvetagning på 6 delarealer, se figur Prøvefelterne er udlagt 40 / 62

41 langs transekter på tværs af undersøgelsesområdet for ca. hver 300 meter langs vandløbet, med maksimal bredde på 50 meter. Prøvefelternes størrelse er tilpasset undersøgelsesområdet så det er fuldt dækkende. Prøvetagningen har således fulgt principperne i den seneste P-vejledning (Hoffmann et. al, 2013). Figur 4.3.1: Placering og identifikation af jordprøvetagningsfelter ved Rusted Møllebæk undersøgelsesområdet. I forbindelse med disse undersøgelser er jordbundens tekstur og dræningsforhold beskrevet. Der er inden for hvert enkelt delareal udtaget 16 delprøver, der er puljet til én samlet prøve, hvorfra der er gennemført bikarbonat dithionit ekstraktion (i det følgende benævnt BD-ekstraktion) for indholdet af jern og fosfor samt tørstofbestemmelse. Endeligt er der udtaget en særskilt jordprøve til volumenbestemmelse, hvor der ligeledes bestemmes tørstof. Som det fremgår af bilag 5 P-regnearket, varierer indholdet af BD-ekstrahérbart fosfor mellem 98 og 360 mg/kg tørvægt. Indholdet af BD-ekstrahérbart jern varierer mellem ca og mg/kg tørvægt. Molforholdet mellem BD-Fe og BD-P varierer mellem 8,2 og 19,2 med et gennemsnit på 14,3. Samlet indikerer P-analyserne, at der er en mulighed for fosfortilbageholdelse ved projektets gennemførelse, hvilket er nærmere omtalt i afsnittet om fosfor (afsnit 8.3). 41 / 62

42 I undersøgelsesområdet, findes der et gennemsnit ca. 30 cm tykt muldlag. Underliggende kordklassificering er præsenteret i nedenstående tabel Boring nr. Dybde (cm) Tekst lermuld ler sandblandet ler tørvemuld velomsat tørv mellemomsat tørv gruset sand tørvemuld velomsat tørv mellemomsat tørv sand muld sandblandet tørv velomsat tørv tørvemuld velomsat tørv sandblandet tørv sandmuld sand velomsat tørv 5. TEKNISKE ANLÆG 42 / 62

43 5.1.1 Veje og broer mv. Inden for undersøgelsesområdet i Rusted Møllebæk findes der tre rørbroer der alle benyttes i forbindelse med markdrift. Der er ingen større veje i forbindelse med undersøgelsesområdet i Rusted Møllebæk. Beliggenheden af de enkelte broer fremgår af tegning Bygninger m.m. Der er ingen bygninger i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet ved Rusted Møllebæk der ligger så lavt, at de kan blive påvirket af et evt. projekt Ledninger Der er indhentet ledningsoplysninger via LER. Følgende ledningsejere har ledninger inden for undersøgelsesområdet: EnergiMidt A/S Skive Vand A/S TDC A/S Ingen af de opnævnte ledningsejere har ledninger der vil blive berørt af projektet Dræn Der findes et hoveddræn der løber indenfor det mulige projektområde og som vil blive berørt af projektet. Drænets placering i forhold til projektområdet fremgår af tegning 002. Drænet er ikke til hinder for gennemførelsen af projektet. De ændringer der skal foretages på drænet vil blive nærmere beskrevet under de enkelte projektelementer. 43 / 62

44 6. PROJEKTFORSLAG De anlægstiltag, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at optimere reduktionen af fosforbelastning til Brokholm Sø. Foruden en forbedret fosfor fjernelse forventes tiltagene også at forbedre de fysiske forhold i den ret regulerede del af vandløbet inden for projektområdet. Det vil også samtidig få afgørende positiv virkning på naturtilstanden og de landskabelige og rekreative værdier på de ånære arealer. Rusted Møllebæk løber i dag forlagt mod nord og følger ikke det laveste terræn inden for projektområdet, hvilket betyder at vandløbet har en minimal betydning for hydrologien på de omkringliggende arealer. Ved scenarie 1 forlægges vandløbet mod syd i forhold til dets nuværende regulerede del. Derved kan der skabes en vandløbsstrækning med et mere terrænnært forløb, som er i nærmere kontakt med de ånære arealer, og som jævnligt kan løbe over dets bredder. Med udgangspunkt i en sommermiddelafstrømning konstrueres den nye vandløbsstrækning således, at vandløbet oversvømmer det ånære terræn i forbindelse med afstrømninger større end sommermiddel. Disse tiltag er besluttet i dialog mellem Limfjordsrådets Sekretariat, Skive Kommune og Orbicon. Ved hjælp af terrænmodellen er der konstrueret et nyt længdeprofil for Rusted Mølleå der ligger til grund for beregningen af vandløbsdimensionerne, herunder de valgte vandløbsdybder mv. Længdeprofil for vandløbet med hævning af vandløbsbunden og genslyngning ses på bilag 4 og forløbet fremgår af tegning 006. I afsnittene nedenfor er de enkelte anlægstiltag overordnet beskrevet De enkelte projektelementer De anlægstiltag, der gennemføres i forbindelse med vådområdeprojektet, er overordnet følgende: 1. Indledende arbejder 2. Etablering af nyt forløb af Rusted Møllebæk 3. Jord- og grusarbejde 4. Tilpasninger af dræn 5. Afværgeforanstaltninger De projekterede ændringer fremgår af tegning 006. De enkelte projektelementer er nærmere gennemgået i afsnit / 62

45 6.2. Indledende arbejder generelt Vejadgang og transport Adgangen til projektområdet sker fra de nærmest liggende befæstede veje og bæredygtige markveje i området. Nærmere udvælgelse af lokale adgangsveje og interimsveje langs vandløbet mv. foretages i forbindelse med detailprojekteringen, hvor også adgangen og færdsel på arealerne aftales med lodsejerne Etablering af nyt forløb af Rusted Møllebæk Scenarie 1 Der skal ved forlægning af Rusted Møllebæk tages hensyn til følgende forhold: Den nye vandløbsstrækning etableres således, at den kan tilkobles de eksisterende bundkoter for strækningerne op- og nedstrøms for projektstrækningen Den nye vandløbsstrækning etableres således, at venstre brink på den nye strækning kommer til at fungere som en lang overløbskant ved afstrømninger større end sommermiddel Princip for forlægningen Vandløbet forlægges og udgraves i det lavtliggende areal syd for Rusted Møllebæk. Udstrækningen af den nye vandløbsstrækning ses på tegning 006. Ved udgravningen udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving, der så nært som muligt svarer til det naturlige mæandrerede forløb Placering og udformning Vandløbsbunden på det nyudgravede vandløbsprofil lægges relativt terrænnært, således at vandløbet med jævne mellemrum naturligt kan oversvømme de vandløbsnære arealer til venstre for vandløbet. Herved får vandløbet både et terrænnært vandspejl og god synlighed. Det mæandrerede forløb vil desuden give vandløbet et mere levende udtryk, selvom det gennemsnitlige fald over strækningen reelt reduceres ved gensnoningen. Det er vigtigt for vådområdets effekt, at vandløbet vil løbe over venstre brink på hele den nye strækning, og lige meget på hele strækningen. Det er derfor vigtigt at vandløbet dimensioneres korrekt i forhold til terrænet. Samtidigt skal det sikres, at vandløbet ikke vil løbe over højre brink andet end ved ekstremsituationer. Basisprofilet af Rusted Møllebæk på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredder på 0,25 m og anlæg ca. 1,5 på siderne. I sving vil bunden graves lidt dybere på ydersiden af svinget, mens bunden vil være lidt højere på indersiden, på den måde sikres vandløbet mere variation. 45 / 62

46 Projektstrækningen i Rusted Møllebæk er fra st til st (eksisterende stationering). Ved forlægningen af en delstrækning af Rusted Møllebæk lægges op til, at den samlede vandløbslængde på Rusted Møllebæk øges med i alt ca. 135 m, fra de nuværende ca m offentligt vandløb til i alt m offentligt vandløb. Af de i alt m offentlige vandløb udgraves der nyt slynget forløb på ca. 370 m, se tegning 006. De overordnede projekterede dimensioner for det forlagte vandløbsstrækning er følgende: Projektstart nedstrøms, bund i st. 2925: ca. 7,36 m DVR90 Projekt slut opstrøms, bund i ny st.3160: ca. 6,59 m DVR90 Bundbredde: Gennemsnitlig 0,25 m Sideanlæg: Mindst 1,5 Gennemsnitligt fald: ca. 2,1 Strækningslængde, nyt forløb: ca. 370 m I perioden efter at der er ledt vand på det nye forløb, forventes der at ske en del sandog materialevandring. Dele af materialerne vil lejre sig i svingene og i dybere partier, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem sedimentering og erosion Jordarbejde På den strækning, hvor det gamle løb ikke benyttes, skal det som udgangspunkt opfyldes med de opgravede materialer fra det nye forløb. Transportafstande af jord mv. skal overvejes under de senere projekteringsfaser Scenarie 1 Opfyldning af det eksisterende vandløbstracé kræver ca. 340 m 3 jord og udgravning af det nye vandløbsforløb giver kun ca. 230 m 3 jord. Der bliver derfor et jordunderskud på ca. 110 m 3 jord i forbindelse med projektet. Det vurderes, at de manglende 110 m³ jord til opfyldning vil kunne skaffes lokalt, så jordbalancen kan nås uden at tilføre jord udefra. Herudover må det forventes at der skal reguleres lidt på det omkringliggende terræn i forbindelse med etableringen af vådområdet. Til venstre for den nye strækning af Rusted Møllebæk skal det sikres at Rusted Møllebæk vil løbe over venstre brink på hele projektstrækningen ved vandføringer højere end en sommermiddel. Ligeledes skal 46 / 62

47 evt. lavninger i terrænet til venstre for vandløbet opfyldes, således at det sikres at vandet ikke bare vil ligge sig i disse og danne små søer. Til højre for vandløbet skal det sikres at det ikke løber over andet end ved ekstremsituationer. Jordmængderne i forbindelse med ovennævnte terrænændringer bør vurderes nærmere i forbindelse med en eventuel detailprojektering Tilpasninger og afbrydelse af dræn Der er jf. Orbicons drænarkiv et større dræn der afvander de lavtliggende dele af projektområdet, se Figur Figur 6.5.1: En skitse over det drænsystem der jf. drænarkivet skulle være i projektområdet. For at kunne etablere et velfungerende vådområde skal der foretages ændringer af det eksisterende drænsystem Omlægning af eksisterende drænsystem A-B: Ved brønd A er der et lavtliggende område udenfor projektområdet, dette skal stadig kunne drænes. Der foretages derfor ikke nogle ændringer på strækning A-B. 47 / 62

48 B-C: Det nye forløb af Rusted Møllebæk kommer til at krydse drænsystemet på strækning B-C. Det er derfor vigtigt at det eksisterende dræn udskiftes med lukkede drænrør på strækningen, så drænet ikke vil dræne vandløbet. D: Strækningen der løber ned til D skal undersøges nærmere, men kan formentlig sløjfes. Der er ingen lavning ved D, og terrænet skråner ned mod projektområdet. C-E: Strækning C-E løber inde i projektområdet, og skal derfor ligesom strækning B-C gøres inaktiv gennem udskiftning af de åbne drænrør med lukkede drænrør. Samtidig skal der sættes en rist i det laveste punkt på drænet, således at vandet fra vådområdet kan bortledes igennem denne. Med koten på risten kan det styres, hvor stor en sø der må dannes i de situationer, hvor vandet ikke kan nå at ledes bort gennem jorden. E-F: Brønd E står jf. drænskitsen meget tæt på det nye forløb af Rusted Møllebæk. Det skal derfor undersøges nærmere, om denne brønd skal flyttes, eller om vandløbsforløbet evt. skal føres indenom brønde. Det nye forløb af Rusted Møllebæk kommer til at skulle krydse drænet igen, hvorfor det er vigtigt at drænet på denne strækning gøres inaktivt gennem erstatning af åbne dræn med lukkede dræn, således Rusted Møllebæk ikke drænes. Det kan alternativt overvejes, at lade vandløbet svinge uden om drænet, hvilket imidlertid kræver en delvis involvering af skoven øst for projektområdet Afværgeforanstaltninger Hævning af højre brink For at sikre de omkringliggende arealer for oversvømmelse når vandstanden i Rusted Møllebæk stiger, skal højre brink på det nyetablerede forløb af Rusted Møllebæk etableres en smule højere end den venstre. På denne måde sikres det, at vandløbet kun løber over ind mod projektområdet, og herved ikke påvirker de omkringliggende arealer. Hvis det forudsættes, at der skal laves en overhøjde på brinken på 20 cm, og den etableres med anlæg 1:5 på begge sider, vil der skulle anvendes ca. 115 m³ jord til etableringen. Denne jord påregnes skaffet lokalt, så der ikke skal tilføres jord udefra. 48 / 62

49 7. MYNDIGHEDSBEHANDLING Inden projekterne kan gennem skal der foretages en myndighedsbehandling, der meddeler de nødvendige tilladelser og dispensationer Vandløbsloven Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven, idet projektet indebærer en ændring af Rusted Møllebæks forløb og fordelingen af vandet. Vandløbsmyndigheden er Skive Kommune. Projektet kræver ændringer af vandløbsregulativet for Rusted Møllebæk ved førstkommende revision Naturbeskyttelsesloven Projektet kræver, at der meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, da Rusted Møllebæk er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Desuden ændres vandtilførslen til Brokholm Sø, der ligeledes er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Da der skal foretages ændringer i terrænet (f.eks. afgravning af jord) inden for 150 fra Rusted Møllebæk, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 15 (åbeskyttelseslinjen) skal der også meddeles dispensation fra loven til dette. Skive Kommune er myndighed. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven skal i 4 ugers høring og kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af de klageberettigede Habitatbekendtgørelsen Gennemførelse af vådområdeprojektet kræver en vurdering af, om projektet forventes at påvirke Natura 2000-områder. Vurderingen laves i forbindelse med udarbejdelse af tilladelser/dispensationer fra vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Det forventes ikke, at projekterne vil kræve, at der udarbejdes en fuld Natura 2000 konsekvensvurdering. Brokholm Sø ligger i oplandet til Natura 200 område nr. 221 Risum Enge og Selde Vig, der ligger ca. 7 km nordvest for Brokholm Sø. På grundlag af nuværende viden vurderes det, at påvirkningen fra etablering af vådområder ved Brokholm Sø vil medføre en positiv påvirkning af Natura 2000 området Risum Enge og Selde Vig. Projektet forventes heller ikke at skade yngle- og rasteområder for særligt beskyttede arter i EUs habitatdirektiv, bilag IV arter VVM-bekendtgørelsen Projektet er ikke på VVM-bekendtgørelsens bilag I, hvor der er VVM-pligt, men på bilag II, hvor Skive Kommune skal foretage en screening for VVM-pligt. Projektet vurderes ikke umiddelbart at være VVM-pligtigt. En afgørelse om ikke VVM-pligt skal offentliggøres. Skive Kommune bør afklare, om projektet kræver anden behandling efter planloven Landbrugsjorden Projekterne vil evt. medføre udtagning af landbrugsjord. Ophævelse af landbrugspligt sker i medfør af landbrugsloven efter ansøgning til NaturErhvervstyrelsen. 49 / 62

50 7.6. Museumsloven Hovedformålet med museumsloven er at sikre kultur- og naturarven i Danmark. Dette sker bl.a. ved at sikre, at der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende samt fortidsminder. Hvis der under jordarbejde findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fundet. Fortidsminder skal straks anmeldes til Kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, jf. 27 stk. 2. Ifølge museumsloven kan der tilbydes en forundersøgelse, hvor der på baggrund af søgefelter foretages en vurdering af, om et område rummer fortidsminder, der skal undersøges nærmere. Hvis forundersøgelsen ikke viser fortidsminder, frigives området til anlægsarbejdet. Med en forundersøgelse kan bygherre undgå forsinkelser i anlægsfasen. En forundersøgelse finansieres af bygherren, og er ikke noget lovkrav. Som nævnt i afsnit 2.12 anbefaler museet, at de kontaktes igen, når der er truffet beslutning om, hvilket projekt man ønsker at arbejde videre med, med henblik på afklaring af, hvordan de skal inddrages. 50 / 62

51 8. PROJEKTETS KONSEKVENSER I scenarie 2 forlægges Rusted Møllebæk, så den ikke længere løber gennem Brokholm Sø. Scenariet vurderes ikke at kunne gennemføres inden for de kendte rammer for P-ådals projekter, hvorfor projektets konsekvenser ikke behandles nærmere her. Orbicon har dog i forbindelse med drøftelser med Limfjordsrådet og Skive Kommune udarbejdet et notat med en foreløbig vurdering af en forlægning af Rusted Møllebæk uden om Brokholm Sø. Notatet er vedlagt denne rapport som bilag Fysiske forhold Til belysning af vandstanden i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af det VASP-baserede værktøj VASPDem. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale difference mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt de beregnede vandspejle for de tre tilløb). De viste afvandingsforhold ved henholdsvis sommermiddel og vintermiddel på tegning 008 og 009 er de afvandingsforhold i området, som er bestemt af vandstanden i Rusted Møllebæk. Grundvandspotentialet kan dog medføre, at der er overtryk af grundvand i nogle af de vandløbsnære områder. Det betyder, at disse områders faktiske afvandingsforhold reelt kan være dårligere end vist på tegningerne, idet det i disse områder er grundvandspotentialet og ikke vandløbenes vandstand, der er bestemmende for afvandingsforholdene Vandstande Det i afsnit 6 omtalte projektforslag, scenarie 1, vil resultere i en generel hævning af vandstanden i projektområdet. Vandstandshævningen vil variere en del ned gennem projektområdet, idet det nye forløb af Rusted Møllebæk er projekteret således, at vandspejlet ved sommermiddelvandføringerne vil være terrænnært, samtidig med at der ikke opstår større permanente oversvømmelser ved større afstrømninger. Vandløbet er i den nedstrøms ende projekteret således, at vandstanden er nede i eksisterende niveau ved udløbet fra projektområdet. Vandspejlet ved eksisterende forhold i Rusted Møllebæk er vist i bilag 3 (opmålte dimensioner) for 4 karakteristiske vandføringer. Det fremtidige vandspejl i Rusted Møllebæk er vist i bilag 4 for samme 4 karakteristiske vandføringer. Da det eksisterende og det projekterede vandløb ikke har samme længde, kan der ikke fremstilles samplot af vandstandene før og efter projektgennemførelsen Vandløb længde og fald Det fremgår af afsnit 6, tegning 006 og bilag 3 og 4 at Rusted Møllebæk får øget længden med ca. 135 m, hvilket har indflydelse på vandløbets fald, se Tabel / 62

52 Eksis. st. Fremtidig st. Opmålte forhold Projekterede forhold Længde m Fald Længde m Fald , ,1 Tabel 8.1.1: Rusted Møllebæks længde og faldforhold før og efter gennemførelse af scenarie 1. Som vist i tabellen vil gennemførelse af projektet resultere i, at Rusted Møllebæks gennemsnitlige fald reduceres fra 2,9 til 2,1 i projektområdet Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er gennemført en vurdering af den fremtidige afvandingstilstand på de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Vandspejlsberegningerne for de fremtidige forhold er gennemført under forudsætning af, at der i projektområdet ikke foretages grødeskæring efter projektets realisering Arealopgørelser Omfanget af det vandløbspåvirkede areal ved hævning af vandstanden i Rusted Møllebæk er vist i tabel og på tegninger 008 og 009. Af tabellen fremgår det ligeledes, hvor store arealer, der under de eksisterende forhold er direkte påvirkede af vandstanden i vandløbene. Af tabel fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 6, vil det vandløbspåvirkede areal være stort set uændret arealmæssigt, men et større areal vil blive mere fugtigt ved Rusted Møllebæk. Arealklassifikation Eks. forhold Sommermiddel Fremtidige forhold Sommermiddel ha % ha % Vandløb el. frit vandspejl 0,0 0,0 0,01 0,3 Sump 0,20 6,0 1,01 31,8 Våde enge 2,00 59,5 1,23 38,7 Fugtige enge 0,68 20,2 0,52 16,3 Tørre enge 0,48 14,3 0,41 12,9 Påvirket areal i alt 3,36 100,0 3,18 100,0 Tabel 8.2.1: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet omkring Rusted Møllebæk. Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandstanden i vandløbet. Eventuelle unøjagtigheder skyldes afrundingsfejl. 52 / 62

53 Gennemførelse af projektet vil medføre en ændring af fugtighedsforholdene i projektområdet, hvilket i nogen grad vil ændre landskabsudtrykket. Store del af projektområdet er i dag vedværende græs med afgræsning. Det vil dog ikke ændre sig betydeligt, da arealerne stadig periodevist vil kunne anvendes til græsning. Tegningerne viser en påvirkning af arealerne syd og vest for det nye vandløb. Hertil skal bemærkes, at den tekniske løsning vil sikre, at der ikke sker ændringer af afvandingsforholdene her i forhold til de nuværende forhold. Det samlede påvirkede areal er således overestimeret i tabellen ovenfor, og den reelle påvirkning ligger inden for projektområdet Fosforbalance Vurderingen af fosforbalancen er foretaget på baggrund af den seneste P-vejledning (Hoffmann m.fl., 2013) og det dertil knyttede regneark for fosforkvantificering ver. 3 ( Fosforfrigivelse med vandmætning Ifølge denne version af regnearket, vil der være en potentiel udvaskning ved gennemførsel af det skitserede projekter på i alt ca. 42 kg P/år, forårsaget af lækage fra de vandmættede jorder omkring det nye forløb af Rusted Møllebæk. Det skal bemærkes, at der med denne metode ikke vurderes hverken positivt eller negativt på den mængde fosfor, der dannes under denitrifikationsprocessen. Denitrifikation, der er den primære proces til kvælstoffjernelse, er en mikrobiologisk proces, der omdanner nitrat til luftformigt kvælstof under forbrug af organisk stof. Når organisk stof nedbrydes, sker der samtidig en frigivelse af opløst fosfor (fosfat). Da fosfat, i lighed med ammonium og nitrat, er et essentielt plantenæringsstof, vil en del af den frigivne fosfat optages i plantebiomassen - i nogle perioder er planternes behov for fosfat større end den mængde, der frigives ved omsætningen af organisk stof, og i andre perioder mindre (Paludan 1995, Hoffmann 1998) Fosforreduktion ved infiltration/ overrisling af vand fra det direkte opland Det samlede direkte opland til projektområdet ved Rusted Møllebæk er 11 hektar. Fosforfjernelsen ved infiltration/overrisling er ikke inkluderet i P-regnskabet da det ikke er aktuelt Fosfortilbageholdelse med oversvømmelser Tilbageholdelsen af fosfor fra oversvømmelseshændelser vil forekomme dels ved sedimentation af partikulært fosfor (deponering), og dels ved optagelse af opløst fosfor i plantebiomasse. 53 / 62

54 I forhold til tilbageholdelse af fosfor ved gennemførsel af det skitserede scenarie og ved brug af seneste P-vejledning, kan der på baggrund de beregnede 79 hektardøgn og en arealspecifik fosforfjernelse på 1,5 kg P/ha/døgn deponeres ca. 119 kg P/år Fosforreduktion ved ekstensivering af landbrugsarealerne Letopløseligt handelsgødningsfosfor, husdyrgødning, slam og visse affaldstyper er de hyppigst anvendte fosforgødninger i Danmark. Disse gødningstyper er ret forskellige i deres sammensætning, hvilket har betydning både for gødningsfosforets omsætning og mobilitet i jorden. Også udbringningsteknik, -tidspunkt og dosering varierer for de forskellige typer af gødning, hvilket også kan have betydning for risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet. Ifølge Landovervågningen (LOOP) påvirkes drænafstrømning i lerede jorder med ca. 0,3 1,5 kg P/ ha/ år (Grant et al. 2009), selvom markoverskuddet er væsentligt større. Heraf vil baggrundsudvaskningen fra naturarealer være i størrelsesordenen 0,15 kg P/ ha/ år (Danmarks Jordbrugsforskning, 2003). Ekstensiveringen kan ikke medregnes jf. den seneste vejledning Fosforreduktion ved slæt/ græsning efter optag i planter Som nævnt kan planternes optag ikke umiddelbart kvantificeres på det foreliggende grundlag, men fosforoptagelsen kan forsøges kvantificeret ved den mængde biomasse, der kan fjernes permanent ved den rette naturpleje gennem enten græsning eller slæt med fjernelse af høet. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt egentlige referencedata på denne mængde, men den kan estimeres til i størrelsesordenen 5-10 kg P/ha /år på de arealer, der enten afgræsses, eller hvor græsset fjernes permanent ved slæt (kilde: Carl Christian Hoffmann, pers. meddelelse). Fosforreduktion ved slæt/græsning kan ikke medregnes jf. den seneste vejledning Samlet fosforbalance Fosforfjernelse Projektområde Projektområde, ha* 2.41 P-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, kg/år 0 P-fjernelse ved oversvømmelse med vandløbsvand, kg/år 119 P-lækage ved vandmætning, kg/år -42 P-balance, kg/år 76 Arealspecifik P-balance, kg/ha/år 31,5 Tabel Fosforbalance for P-ådals projekt ved Rusted Møllebæk.* Arronderet projektområde i forhold til ejendomsmæssig forundersøgelse 54 / 62

55 Ved gennemførsel af det skitserede projekt, vil der være en netto fosfortilbageholdelse på ca. 76 kg P/år svarende til 31,5 kg P/ha/år i projektområdet Projektets naturmæssige konsekvenser En omlægning af Rusted Møllebæk, der medfører at vandløbet kommer op i terræn vil bevirke en forbedring af de berørte arealers naturindhold. Hævningen af vandløberne op i terræn vil sammen med den tidvise oversvømmelse gøre, at arealerne omkring vandløberne vil ændre karakter fra tørre græsarealer til eng med varierende fugtighed. Den fremtidige afvandingstilstand ved sommermiddelvandføring og vintermiddelvandføring er vist på tegninger 008 og 009. Den tilsigtede afsætning af fosfor på de vandløbsnære arealer betyder, at de dannede enge vil blive næringsrige, hvilket begrænser naturudviklingen. Gennemførelse af projekterne vil skabe naturprægede arealer på et sted, der i dag er præget af tørre græsarealer med brak- og omdriftsstatus. For at holde engene lysåbne og fjerne næringsstoffer anbefales det, at arealerne fremadrettet afgræsses eller at der tages høslæt i projektområdet Natura 2000-områder og Bilag IV-arter Brokholm Sø ligger i oplandet til Natura 2000 område nr. 221 Risum Enge og Selde Vig, der ligger ca. 7 km nordvest for Brokholm Sø. Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper, de marine naturtyper og strandene er arealmæssigt dominerende. Indsatsen vil helt overvejene dreje sig om forbedring af vandkvaliteten i Selde Vig og om drift (græsning) af de terrestriske naturtyper. Det vurderes, at vådområderne, med periodevis oversvømmede enge, ikke kun vil medføre bedre vandkvalitet i Brokholm Sø, men også vil have en betydning for vandkvaliteten i Selde Vig. Oplandet til Brokholm Sø udgør ca. 1/3 af det samlede opland til Selde Vig, og det forventes derfor, at en forbedring af vandkvaliteten i Brokholm Sø også ville medføre en forbedring af vandkvaliteten i Selde Vig. På grundlag af nuværende viden vurderes det derfor, at påvirkningen fra etablering af vådområder ved Brokholm Sø vil medføre en positiv påvirkning af Natura 2000 området Risum Enge og Selde Vig. For de mulige Bilag IV-arter spidssnudet frø, strandtudse, stor vandsalamander og markfireben vil gennemførelse af projektet kunne have en mindre negativ effekt i forbindelse med anlægsarbejderne, men denne bør og skal i videst muligt omfang søges begrænset gennem passende (afværge)foranstaltninger. 55 / 62

56 I det længere perspektiv vil gennemførelse af projektet være til gunst for de fire arter, idet dannelsen af åbent vandløb og mere fugtige og naturprægede arealer på et sted, hvor der i dag stort set kun er tørre græsarealer, vil være til gunst for forekomst af Bilag IV-arterne spidssnudet frø, strandtudse, stor vandsalamander og markfireben. Også odderen er omfattet af Bilag IV, og for dens vedkommende forventes projektet ikke at få betydende konsekvenser, hverken positive eller negative. Den forbedrede vandkvalitet kan have en vis positiv betydning for odderen, men vil ikke på afgørende vis ændre områdets egnethed som levested for arten. Det forventes heller ikke at projektet vil få negativ indflydelse på eventuelle flagermus i området, da der ikke bliver fældet større gamle træer i forbindelse med projektgennemførelsen. På grundlag af nuværende viden vurderes, at påvirkningen fra etablering af vådområder ved Brokholm Sø kun vil medføre kortvarigt negativ påvirkning af bilag IV-arter. Generelt vurderes det, at projekterne vil have positiv eller ingen indvirkning på de bilag IV der kan forekomme i området. Projektet vurderes generelt ikke, at have negativ indflydelse på yngle- eller rasteområder for beskyttede dyrearter på habitatdirektivets bilag IV eller ødelægger plantearter på habitatdirektivets bilag IV Projektets vandmiljømæssige konsekvenser Vandløbsvegetationen For vandløbsvegetationens vedkommende vil det især være hævningen af vandløbet op i terræn, der har betydning, idet hævningen skaber bedre grundlag for forekomst af vand- og sumpplanter ude på vandløbets bund. Begunstigelsen af vandplanter ude på vandløbets bund giver en god mulighed for at styre oversvømmelsesmønsteret via grødeskæringen. Lader man vandplanterne stå urørte eller begrænser man skæringen, vil man kunne fremme oversvømmelseshyppigheden i de perioder af året, hvor vandføringen er mindst, og lader man vandplanterne stå i vinterhalvåret, vil man tilmed kunne fremme oversvømmelseshyppigheden i den periode, hvor transporten af partikelbundet fosfor normalt er størst. Vandløbsvegetationen er på den måde en faktor af stor betydning for projektets funktion Smådyrsfaunaen og DVFI-værdien Rusted Møllebæk er i vandplanen målsat god økologisk tilstand med krav om en DVFI-værdi på mindst 5. Ved den seneste undersøgelse i 2005 af den nedre del af Rusted Møllebæk var denne målsætning opfyldt. Ved den seneste undersøgelse af den øvre del af Rusted Møllebæk i 2012, var DVFI på 4 og hermed er målsætningen ikke opfyldt på den øvre del. Omlægning af vandløbet ned gennem engene 56 / 62

57 vil skabe en strækning med gode forudsætninger for en varieret og divers smådyrsfauna Fisk Rusted Møllebæk er omtalt i udsætningsplanen for Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden, men ved befiskningen blev der kun fanget 3-pigget hundestejle. Da der tidligere er fanget ørredyngel på samme strækning, vurderes det at optrækkende gydefisk ikke kan finde bækkens udløb eller at fiskene ikke vil vandre gennem Brokholm Sø. Ved omlægningen ned gennem engen vil der blive skabt potentielle levesteder for ørred på den nye vandløbsstrækning, men som nævnt oven for, er der problemer med gydebestanden af ørred i Rusted Møllebæk. Omlægningen kan således kun forventes at have begrænset betydning for fiskebestanden i Rusted Møllebæk Tekniske anlæg Veje og broer mv. Der er en rørbro (st ) der vil blive berørt af projektet. Hvorvidt lodsejeren ønsker en ny overkørsel ved gennemførelse af projektet, skal undersøges nærmere Bygninger Der er ingen bygninger i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet ved Rusted Møllebæk der ligger så lavt, at de kan blive påvirket af et evt. projekt Ledninger Der er jf. de indhentede oplysninger fra LER ingen ledninger der vil blive berørt af projektet. 57 / 62

58 8.7. Økonomi og arbejdstidsplan Anlægsøkonomi I tabel er der givet et økonomisk overslag på anlægsudgifterne ved realisering af scenarie 1. Anlægsarbejderne og materialepriserne er baseret på erfaringstal fra lignende projekter, samt V&S-prisbøger. I prisberegningen er ikke indeholdt lodsejererstatninger, omkostninger til projektering, anlægstilsyn mv. Alle priser er ekskl. moms. Anlægselement Beløb i kr. (ekskl. moms) Etablering og drift af arbejdsplads inkl. alm. retablering ,- Omlægning af dræn og brønde ,- Jordarbejder: Nyt tracé, tildækning af gl. tracé og forhøjning af brink og tilpasning af terræn ,- Udlægning af sten/grus ,- Retablering af området, inkl såning ,- Delsum ,- Uforudsete udgifter, ca. 10 % ,- Sum, ekskl. moms ,- Tabel Økonomisk overslag for anlægsarbejder ved scenarie Omkostninger til rådgivning Der er ligeledes udarbejdet overslag for de omkostninger, som er forbundet med rådgivning ved realisering af projekterne. Omkostningerne er vurderet på baggrund af Orbicons erfaringer fra lignende projekter, ligesom der er taget hensyn til den vurderede anlægsperiode, som fremgår af afsnit Grundet projekternes størrelse er det Orbicons vurdering, at der ikke skal udarbejdes et traditionelt udbudsmateriale for opgaven, men at man med fordel kan lave et kortfattet arbejdsbeskrivelse/udbudsbrev inkl. tilbudsliste, der beskriver opgaven og dens omfang, og så sender dette til to lokale entreprenører. Tilsyn med anlægsarbejderne vurderes at kunne begrænses til et opstartsmøde, et tilsyn og en afleveringsforretning. Det estimeres, at den samlede omkostning til projektering, udbud og tilsyn vil være i størrelsesordenen kr Driftsforhold Det nye vandløb påregnes ikke at skulle vedligeholdes, idet det forventes fremtidigt at henligge som naturvandløb uden grødeskæring og oprensning. 58 / 62

59 8.7.4 Tids- og arbejdsplan Det anbefales, at anlægsarbejderne gennemføres i sommerhalvåret. Anlægsperioden vurderes til i alt ca. 3 uger for scenarie 1. Det er som udgangspunkt antaget, at anlægsarbejderne udføres sideløbende og i sammenhæng. De enkelte fasers udstrækning og placering i den samlede anlægsperiode er anført i tidsplanen i tabel for scenarie 1. Aktivitet Arbejdsplads mv. Udgravning det nye vandløbstracé Tildækning af eksisterende vandløbstracé Udlægning af sten/grus i vandløbstracé Omlægning af dræn Diverse efterreguleringer Tabel Tids- og arbejdsplan for scenarie 1 Uger / 62

60 9. EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med det mulige P-ådalsprojekt ved Rusted Møllebæk, er der gennemført en ejendomsmæssig forundersøgelse, hvor der er foretaget interviews med de 2 berørte lodsejere: Henrik Henriksen, Fur Landevej 76, 7870 Roslev Poul Norsgaard Pedersen, Rybjergvej 65, 7870 Roslev 9.1. Beskrivelse af projektet Der ønskes gennemført en omlægning af å-løbet, således det får et sydligere forløb. Ved større vandmængder i åen skal arealerne nord for det nye vandløb kunne oversvømmes, således der kan aflejres fosfor. Projektets udformning vil sikre at der ikke vil ske en påvirkning af arealerne syd for projektområdet, idet der etableres et lukket dræn der kan fjerne vandet fra området. Fig Kort over projektområdet, som er anvendt ved samtalerne med lodsejerne Arealerne mellem det nuværende og det projekterede vandløb ligger lavt og arealerne vil skulle tilbageholde vandet, således at der opstår oversvømmelser af nogle dages varighed. Afledningen fra de oversvømmede arealer vil blandt andet ske ved etablering af et overløbsdræn. 60 / 62