Simested Å - midt. Teknisk forundersøgelse af vådområde. vådområde

Transkript

1 Simested Å - midt Teknisk forundersøgelse af vådområde Bill vådområde af

2 Simested Å - midt Indhold BILAGSFORTEGNELSE... 5 INDLEDNING OG BAGGRUND... 8 BAGGRUND... 9 PROJEKTFORSLAGENE...11 LOKALITETSBESKRIVELSE UDVIKLINGSHISTORIE NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET...15 OMRÅDEBESKRIVELSE Detaildræning Vandløbsopmålinger og terrænmodel VANDLØBSFORHOLD Simested Å Bækken gennem Store Rørbæk Døstrup Bæk Skørbæk Vedligeholdelse AFVANDINGSTILSTAND OG VANDBALANCE Oplande Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Vandstande Vandbalance PLANFORHOLD Udpegning af lavbund Naturområde og Ådale Økologisk forbindelse Sø- og åbeskyttelseslinjer Landskabeligt interesseområde Kirker, kulturmiljøer og arkæologi Fritid, lokalplaner Internationale Naturbeskyttelsesområder Vandplan JORDBUNDSFORHOLD AFVANDINGSTILSTAND OG AREALANVENDELSE Afvandingstilstand Arealanvendelse NÆRINGSSTOFBELASTNING Kvælstof

3 Fosfor Okker TEKNISKE ANLÆG Veje og broer Bygninger Ledninger NATURFORHOLD PROJEKTFORSLAG...64 Scenarie Scenarie Anlægselementer Afsluttende tilpasninger og retablering langs vandløbet Indledende arbejder og tiltag Gensnoning af Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk Gensnoningen i Simested Å Fuld gensnoning/bevarelse af dele af eksisterende vandløbsstykker: Dimensioner Simested Å Strækningen opstrøms Døstrup Bæk Strækningen mellem Døstrup Bæk og Volstrup Dambrug Strækningen nedstrøms Volstrup Dambrug Anlæg i vandløbet Tilløb og dræn Broer og overkørsler Masteanlæg, jordledninger mv Gensnoningen i Bækken gennem Store Rørbæk Fuld gensnoning/bevarelse af eksisterende vandløbsstykker: Dimensioner - Bækken gennem Store Rørbæk Erosionssikring af vandløbet Anlæg i vandløbet Tilløb og dræn Vandløbenes udformning og dimensioner Udlægning af sikringsgrus Udgravning og indbygning af jord Opgravede jordmængder og fordeling Simested Å Jordhåndtering ved Bækken gennem Store Rørbæk Dræn Grøfter Eventuelle drænbrønde Dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet Afbrydelse af dræn og grøfter Åbent tilløb fra nord mellem Volstrup og Stenild Dambrug Broer, spang mv. samt sikringer af tekniske anlæg Ejendomme og andre anlæg Forsyningsledninger mv Retableringer og afslutninger

4 PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER...84 FYSISKE FORHOLD VANDSTANDE VANDLØBETS LÆNGDE OG FALD FREMTIDIG VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE FREMTIDIGE AFVANDINGSFORHOLD Metode Arealopgørelser NÆRINGSSTOFFER Kvælstof Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse af åvand fra Simested Å og Bækken gennem Store Rørbæk Ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Fosfor Fosforreduktion ved infiltration Fosforreduktion ved sedimentation af åvand Vurdering af risiko for fosforlækage ved etablering af sumpe/ søer Samlet fosforfjernelse OKKERREDUKTIONSPOTENTIALE TEKNISKE ANLÆG PLANMÆSSIGE FORHOLD Udpegning af lavbund til vådområder og VVM-pligt Naturområde, ådale og økologisk forbindelse Sø- og åbeskyttelseslinjer Landskabeligt interesseområde Kirker, kulturmiljø og arkæologi Fritid Internationale Naturbeskyttelsesområder Vandplan NATURFORHOLD OVERSLAG OG TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE ANLÆGSØKONOMI DRIFTSFORHOLD TIDS- OG ARBEJDSPLAN REFERENCER

5 Bilagsfortegnelse Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Simested Å for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10- års maksimum). 2 Længdeprofil for Bækken gennem Store Rørbæk for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 3 Længdeprofil for Døstrup Bæk for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 4 Længdeprofil for Skørbæk for strækningen mellem st. 0 og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 5 Længdeprofil for Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug for strækningen mellem st. 0 og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 6 Længdeprofil for Simested Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er 1:100 / 1: :50 / :50 / :50 / :50 / :100 / 1:

6 vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 7 Længdeprofil for Bækken gennem Store Rørbæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 8 Længdeprofil for Døstrup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 9 Længdeprofil for Skørbæk for strækningen mellem st. 0 og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 10 Længdeprofil for Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug for strækningen mellem st. 0 og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 11 Længdeprofil for Simested Å for strækningen mellem st. st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års 1:50 / :50 / :50 / :50 / :100 / 1:

7 maksimum). 12 Længdeprofil for Bækken gennem Store Rørbæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 13 Længdeprofil for Døstrup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 14 Længdeprofil for Skørbæk for strækningen mellem st. 0 og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 15 Længdeprofil for Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug for strækningen mellem st. 0 og st Projekterede forhold og ændret vedligeholdelse, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 1:50 / :50 / :50 / :50 / Excelark indeholdende kvælstof- og fosforberegninger for hvert af de 11 direkte deloplande, kvælstofreduktion ved ekstensivering, kvælstoffjernelse ved oversvømmelse samt samleark for kvælstoffet, herunder arealspecifik kvælstofreduktion for hvert scenarie. Desuden faneblade indeholdende kvælstof- og fosfortransportberegninger for Simested Å opstrøms projektarealet, samt de 3 7

8 Tegninger større tilløb/ vandløb til projektområdet. 17 Excelark indeholdende rådata for analyserne af jern og fosfor i engjorden omkring Simested Å Tegning nr. Indhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger 002 Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold 003 Oversigtkort, projekterede ændringer, Scenarie 1 og Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 2 Indledning og baggrund I forbindelse med Grøn Vækst arbejder Rebild Kommune (i samarbejde med Mariagerfjord Kommune) med planer om at vådlægge en del af arealerne omkring Simested Å på en ca. 5,7 km lang strækning syd for Rørbæk med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til den indre del af Limfjorden. Projektområdet er prioriteret af VOS en for Limfjorden. Oplandet til fjorden er indeholdt i vandplanen for hovedopland 1.2 Limfjorden (Miljøministeriet 2010). Ifølge vandplanen skal der i indsatsperioden frem til og med 2015 etableres i alt ha vådområde med en samlet kvælstoffjernelse på 415 tons/år. For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken, der blandt andet indeholder i alt 23 vandplaner. Nogle af målene med disse vandplaner er at reducere udvaskningen af kvælstof med tons gennem forskellige tiltag samt at forbedre kvaliteten i op til 7300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Af den samlede kvælstofreduktion skal tons komme via etablering af op til ha vådområder. Kravet til de nye potentielle vådområder er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha. Det forventes at etablere et projektområde inden for et undersøgelsesområde på ca. 172 ha. Vådområdet etableres langs strækningen af Simested Å mellem vandløbets regulativmæssige ca. st og ca. st Undersøgelsesområdet har således en længde fra syd til nord på ca. 5,7 km. Bredden af undersøgelsesområdet varierer fra ca. 100 m i den sydlige ende til ca. 700 m i den nordlige del. Desuden indgår en ca meter lang strækning af Bækken gennem Store Rørbæk. 8

9 Baggrund Undersøgelsesområdet indeholder 4 spærringer fordelt med 2 spærringer i Simested Å, 1 i tilløbet Skørbæk og 1 i Døstrup Bæk. Der gennemføres ikke fysiske ændringer ved Skørbæk Dambrug. Mariagerfjord Kommune gennemførte i 2009 et større reguleringsprojekt på den nedstrøms kilometer i Døstrup Bæk, hvorfor der ikke gennemføres yderligere tiltag i dette vandløb, og derfor heller ikke i forbindelse med den eksisterende spærring ved Døstrup Dambrug (Mariagerfjord Kommune 2009). Forundersøgelsen tager desuden højde for: På strækningen nedstrøms motorvejen er ådalen ret bred og flad, og der findes ingen væsentlige naturværdier. Her løber Simested Å i et nedgravet kanaliseret forløb, der ligeledes er præget af sandvandring (figur 1). På denne strækning gennemføres gensnoning af vandløbet, og bunden hæves i forhold til den eksisterende bund. Dette vil sikre, at vandløbsvandet periodevist vil oversvømme ådalen, ligesom vandet fra det direkte opland ledes diffust ud i de tilstødende enge, der således vil blive væsentligt mere fugtige end i dag, men projektet skal indrettes således, at der fortsat kan ske afgræsning i sommerhalvåret. Figur 1: Simested Å er på den nordlige del af strækningen i undersøgelsesområdet reguleret og forløber i et kanaliseret forløb, som er præget af sandvandring. På den nedstrøms strækning af Simested Å nedstrøms Volstrup Dambrug gennemføres der kun mindre ændringer af selve vandløbet, idet vandløbet her har et naturligt forløb (figur 2), da ådalen er meget smal, og da der i forvejen findes betydelige værdifulde naturområder. På den mest nedstrøms strækning 9

10 nedstrøms Stenildbro Dambrug breder ådalen sig igen ud og her lukkes grøfter og eventuelle dræn, idet omfang dette ikke berører eksisterende værdifulde naturområder. De fysiske ændringer af vandløbene tager således udgangspunkt i forslag til vandplanen, som blev sendt i høring i oktober Dette forslag lægger dog op til restaurering af Simested Å på strækninger, hvor vandløbet allerede i dag har et naturligt slynget forløb, ligger terrænnært og er omgivet af værdifulde naturområder, hvor væsentlig påvirkning af vandstanden ikke er ønskelig. Disse strækninger ligger nedstrøms Volstrup Dambrug og omfatter en ca m lang strækning samt hele strækningen nedstrøms Stenild Bro til udløb af undersøgelsesområdet. På førstnævnte strækning omfatter forundersøgelsen kun mindre restaureringer, mens der slet ikke gennemføres fysiske ændringer på den anden strækning. Figur 2: Simested Å på strækningen gennem den sydlige del af undersøgelsesområdet. Vandløbet er naturligt slynget, og det ligger relativt højt i terrænet. I vurderingen af den fremtidige vedligeholdelse af vandløbene tages der udgangspunkt i vandplanens udpegning af strækninger med ændret vedligeholdelse. Det er aftalt, at der i forundersøgelsen skal udarbejdes 2 scenarier, hvor der i scenarie 1 som hovedregel i fremtiden gennemføres 1 årlig grødeskæring på de i vandplanen udpegede strækninger, mens der i scenarie 2 som hovedregel sker ophør af grødeskæring på alle strækninger inden for undersøgelsesområdet, hvor der i dag gennemføres grødeskæring. 10

11 Projektforslagene Lokalitetsbeskrivelse Undersøgelsesområdet ved Simested Å er beliggende i Himmerland i Rebild Kommune ca. 7 km nordvest for Hobro (figur 3). Den nærmere beliggenhed og udstrækning af undersøgelsesområdet fremgår af figur 4. Som det fremgår af figur 3, ligger området hovedsageligt i Rebild Kommune, men den nordøstlige del øst for Simested Å og frem til tilløbet Skørbæk er beliggende i Mariagerfjord Kommune. Figur 3: Beliggenheden af undersøgelsesområdet ved Simested Å i Rebild og Mariagerfjord kommuner. Røde streger er kommunegrænser og blå streger er målsatte vandløb. Simested Å er et af de største vandløb i Himmerland. Det har sit udspring syd for Rold Skov lige øst for landsbyen Ravnkilde, hvorfra det løber i sydlig retning frem til det krydser motorvej E45 og videre gennem undersøgelsesområdet. Fra landsbyen Hannerup løber det hovedsageligt i vestlig retning til Ålestrup, hvorfra det igen drejer mod syd til udløb i Hjarbæk Fjord lige nordvest for Skals. 11

12 Figur 4: Afgrænsning (sort stiplet streg) af undersøgelsesområdet ved Simested Å. Rød: Kommunegrænse. Udviklingshistorie Områdets udviklingshistorie er undersøgt ved sammenligning af ældre kortmaterialer med de nyeste 4-cm kort og luftfotos. På de høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 5, de såkaldte højkantskort) fremstår Simested Å inden for undersøgelsesområdet med et naturligt slynget forløb på stort 12

13 set hele strækningen, idet der dog er tegn på mindre reguleringer ved Volstrup Mølle ca. midt i undersøgelsesområdet. Både Bækken gennem Store Rørbæk og Døstrup Bæk fremstår ligeledes med naturligt slyngede forløb, mens de øvrige 3 tilløb (Skørbæk, tilløb fra nord og Skærdal Bæk) fremstår med mere retlinjede forløb, hvilket dog formodentligt er naturligt for disse vandløb, da de løber i meget smalle ådale. Der er derfor næppe tale om gennemførte reguleringsarbejder på disse vandløb. Figur 5: Udsnit af høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet. Det fremgår ligeledes af figur 5, at der hvor Volstrup Dambrug nu er beliggende, fandtes en mølle ved navn Volstrup Mølle. Der er tale om en meget gammel mølle, idet den er nævnt i skriftlige kilder fra før år Det fremgår ligeledes, at der ved Skørbæk fandtes 2 søer, tilsyneladende etableret ved opstemninger, ligesom der også findes en lille sø på tilløbet fra nord beliggende vest for Volstrup Mølle. Den nedstrøms sø i Skørbæk ligger, hvor Skørbæk Dambrug i dag er beliggende. Hele ådalen i undersøgelsesområdet er vist med engsignatur, så der var tale om ekstensiv udnyttelse, idet der dog i de brede dele af ådalen både mod nord og mod syd var etableret en række afvandingsgrøfter. På de lave målebordblade fra første halvdel af 1900-tallet (figur 6) har alle vandløbene stort set samme forløb som vist i figur 5, idet Simested Å dog er blevet udrettet på en ca. 500 m lang strækning nedstrøms 13

14 Volstrup Mølle. Herudover er den nedstrøms sø i Skørbæk samt søen i tilløbet fra nord forsvundet. Langt det meste af ådalen er fortsat vist med engsignatur, men udnyttelsen af er tilsyneladende intensiveret i den nordlige del af området, idet der er etableret et større antal afvandingsgrøfter. Figur 6: Udsnit af lave målebordsblade fra første halvdel af 1900-tallet. Ved sammenligning mellem de lave målebordsblade og det nyeste 4-cm kort fra 2008 ses der en betydelig forskel i både vandløbsforløb samt i udnyttelsen af de ånære arealer. Det fremgår således, at Simested Å er reguleret på hele strækningen fra opstrøms undersøgelsesområdet til ca. 500 m nedstrøms Volstrup Dambrug. Herudover er der sket regulering af Bækken gennem Store Rørbæk og af Døstrup Bæk, mens der tilsyneladende ikke er gennemført regulering af betydning på de øvrige tilløb. Ådalen fremstår nu også for store dele uden engsignatur især i den nordlige del, og den landbrugsmæssige udnyttelses er intensiveret betydeligt. Der er dog fjernet en række afvandingsgrøfter, men afvandingseffekten af disse er erstattet af vandløbsreguleringen og delvist ved detaildræning. 14

15 Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse Detaildræning I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet drænoplysninger i Orbicons drænarkiv. De registrerede dræn fremgår af tegning 001. Det fremgår af tegningen, at der generelt kun er gennemført detaildræning med rør i begrænset omfang. Der er således kun registreret 9 hoveddræn, der har sit forløb inden for eller som afvander arealer umiddelbart uden for undersøgelsesområdet. Drænudløbene er koncentreret til undersøgelsesområdet nordlige relativt brede del. Vandløbsopmålinger og terrænmodel Der er anvendt vandløbsopmålinger af Simested Å gennemført af Rebild Kommune i 3 tempi. Den anvendte vandløbsmodel for Simested Å er således opstillet på baggrund af opmålinger gennemført i henholdsvis 2008 (fra udløbet af Skørbæk til indløbet i Volstrup Dambrug, st st ), 2010 (fra den nedlagte jernbane til udløbet af Skørbæk, st ) og 2011 (fra indløbet i Volstrup Dambrug til nedstrøms undersøgelsesområdet, st st. 5347). Herudover har Mariagerfjord Kommune fået gennemført opmåling af den nedstrøms strækning af Døstrup Bæk i forbindelse med restaureringsprojekt, som Mariagerfjord kommune gennemførte i 2009 (Mariagerfjord Kommune 2009). Der er desuden gennemført opmåling af delstrækninger af nogle af tilløbene til Simested Å. Det drejer sig om ca. den nedstrøms kilometer af Bækken gennem Store Rørbæk, de nedstrøms ca. 800 m af Skørbæk samt det knap 1 km lange vandløb Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug. Alle disse opmålinger er gennemført i Alle vandløbsopmålinger er gennemført med en intensitet, der muliggør pålidelige vandspejlsberegninger. Opmålingerne er alle gennemført for Rebild Kommune i forbindelse med forundersøgelsen eller i forbindelse med tidligere opgaver. Længdeprofiler for de opmålte strækninger fremgår af bilagene nr. 1-5 for henholdsvis Simested Å, Bækken gennem Store Rørbæk, Døstrup Bæk, Skørbæk og Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug. Rebild Kommune har desuden leveret uddrag af digital højdemodel dækkende projektområdet. Leverancen er foretaget på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4 cm. Vandløbsforhold Simested Å er kommunevandløb i Rebild og Mariagerfjord kommuner, men det var frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 amtsvandløb i Nordjyllands Amt. Det gældende vandløbsregulativ for 15

16 strækningen gennem undersøgelsesområdet er derfor udarbejdet af Nordjyllands Amt, og det er fra 1991 (Nordjyllands Amt 1991). I regulativet for strækningen gennem undersøgelsesområdet er vandløbet modstrøms stationeret med st. 0 i en position beliggende mellem landsbyerne Hvilsom og Stenild sydvest for undersøgelsesområdet. Det opstrøms begyndelsespunkt findes ved udløbet fra en nedlagt jernbanebro i vandløbets st Vandløbet er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk / laksefiskevand (B 1 /B 2 ). På strækningen gennem undersøgelsesområdet findes strækninger med fastsatte krav til vandløbets teoretiske dimensioner, hvor vedligeholdelsen skal ske med henblik på at sikre den vandføringsevne, der svarer til det teoretiske vandløb (eksempel vist i figur 7). Figur 7: Simested Å på strækningen gennem den nordlige del af undersøgelsesområdet. Der er fastsat krav til vandløbets teoretiske dimensioner (Nordjyllands Amt 1991). Vandløbet er kanaliseret og ret dybt nedskåret i terrænet. Ind imellem findes der andre strækninger, der skal henligge som naturvandløb, hvor der ikke er krav til vandløbets dimensioner eller vandføringsevne. Strækningerne med naturvandløb omfatter ca. 300 m helt nedstrøms i undersøgelsesområdet (mellem st og st. 6067) samt en godt m lang strækning mellem st og st i den nedstrøms ende af undersøgelsesområdet (eksempel er vist i figur 8). 16

17 Figur 8: Simested Å på strækningen gennem den sydlige del af undersøgelsesområdet. Vandløbet skal henligge som naturvandløb (Nordjyllands Amt 1991). Vandløbet er naturligt slynget, og det ligger relativt højt i terrænet. Inden for undersøgelsesområdet modtager Simested Å en række tilløb. Det første er bækken gennem Store Rørbæk, som løber til Simested Å fra nordvest i st (figur 9). Vandløbet er kommunevandløb i Rebild Kommune. Før kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var det kommunevandløb i Nørager kommune, og det gældende regulativ er fra 1996 (Nørager kommune 1996). Vandløbet er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B 1 ). Ca. 300 m længere nedstrøms modtager Simested Å tilløb fra øst af Døstrup Bæk i st (figur 10). Vandløbet er kommunevandløb i Mariagerfjord Kommune. Før kommunalreformen var vandløbet offentligt vandløb i Hobro Kommune, og det gældende regulativ er fra 1993 (Hobro Kommune 1993). Vandløbet er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk / laksefiskevand (B 1 /B 2 ). 17

18 Figur 9: Sammenløbet mellem Simested Å (st ) og Bækken gennem Store Rørbæk (st. 2224) i den nordlige regulerede og intensivt dyrkede del af undersøgelsesområdet. I Simested Å s st løber Skørbæk (figur 11) til vandløbet fra øst. Skørbæk er privat, hvorfor der ikke forefindes regulativ for vandløbet. Vandløbet er grænsevandløb mellem Mariagerfjord og Rebild kommuner på dele af strækningen, men på den mest nedstrøms strækning ligger det rent i Rebild Kommune. Godt 200 m opstrøms vandløbets udløb i Simested Å ligger Skørbæk Dambrug. Skørbæk er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B 1 ). Længere nedstrøms i ca. st løber et ikke navngivet (Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug) vandløb til Simested Å fra nord. Vandløbet er privat og ikke særskilt målsat. Vandløbet er egentligt rørlagt på de nedstrøms ca. 45 m frem mod Simested Å. Vandløbet passerer her en markvej, og nedstrøms markvejen er røret helt eller delvist brudt sammen, hvilket har resulteret i, at vandløbet selv har etableret et nyt overfladisk løb, som fremgår af figur 12. Endelig modtager Simested Å tilløb af Skærdal Bæk (figur 13), som løber sammen med udløbet fra Stenildbro Dambrugs udløb i Simested Å s st Skærdal Bæk er privat vandløb, og det er på hele strækningen i undersøgelsesområdet målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B 1 ). 18

19 Figur 10: Den nedstrøms strækning af Døstrup Bæk. I baggrunden anes det kanaliserede forløb af Simested Å. Indsnævringen i forgrunden af billedet er et led i det restaureringsprojekt, som Mariagerfjord Kommune gennemførte i bækken i 2009 (Mariagerfjord Kommune 2009). Figur 11: Den nedstrøms strækning af Skørbæk. I baggrunden langs træerne til højre anes det kanaliserede forløb af Simested Å. 19

20 Figur 12: Den nedstrøms strækning af Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug. I baggrunden ses det naturlige forløb af Simested Å. Figur 13: Den nedstrøms strækning af Skærdal Bæk lige opstrøms Stenildbro Dambrug. 20

21 Simested Å De regulativmæssige dimensioner for Simested Å på strækningen gennem undersøgelsesområdet fremgår af tabel 1. Som tidligere omtalt er der gennemført nyopmåling af Simested Å, og længdeprofil for hele strækningen inden for undersøgelsesområdet fremgår af bilag 1. Det fremgår tydeligt heraf, at undersøgelsesområdet opstrøms afgrænses af et stryg i st , samt at der på strækningen findes 2 opstemninger, som er beliggende ved henholdsvis Volstrup Dambrug og ved Stenildbro Dambrug (se også data i tabel 1). Opstemningen ved Volstrup Dambrug fremgår af figur 14 og figur 15, mens opstemningen ved Stenildbro Dambrug fremgår af figur 16 og figur 17. Figur 14: Stemmeværket ved Volstrup Dambrug i Simested Å s st findes lige opstrøms huset i baggrunden. Vandløbet passerer under huser, der er den tidligere Volstrup Mølle. I forgrunden ses indtaget til dambrugets fødekanal med tilhørende risteanlæg i Simested Å s st

22 Tabel 1: Regulativmæssige dimensioner for den strækning af Simested Å, der ligger inden for undersøgelsesområdet. Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Nordjyllands Amt 1991). Alle koter er omregnet til DVR90. Station Bundbredde (meter) Fald ( ) Anlæg Bundkote (meter) DVR90 Bemærkninger x x x 30,11/30, 66 Udløb fra jernbanebro med styrt. Ejer: Rebild og Mariagerfjord kommuner ,2 29,96 Stryg. Ejer Rebild og Mariagerfjord ,25 x 28,48 kommuner ,48 Indløb i undersøgelsesområdet x 28,32 Tilløb fra højre af Bækken fra Store Rørbæk 2,00 0,5 1, Tilløb fra venstre af Døstrup Bæk x 28, x 27,71/28, 01 Styrt. Ejer: Rebild og Mariagerfjord kommuner. 4,00 0, Tilløb fra venstre af Skørbæk 9474 Indtag til Volstrup Dambrugs 22

23 fødekanal 9426 x x x 27,36 Stemmeværk Volstrup Dambrug* 9416 Naturvandløb uden krav til dimensioner eller vandføringsevne. Det tilstræbes, at vandløbet skal have et naturligt slynget forløb med varierende bund- og dybdeforhold. Volstrup Bro indløb. Vandslug 2,45 m. Kote for brounderkant: 27,86. Ejer: Rebild Kommune Volstrup Bro udløb 9060 Udløb fra Volstrup Dambrug 8166 Tilløb fra højre af privat vandløb 6976 Stenild Bro indløb. Vandslug 5 m. Kote for brounderkant: 25,93. Ejer: Rebild Kommune Stenild Bro udløb 6927 Indtag til Stenildbro Dambrugs fødekanal 6901 x x x 22,56 Stemmeværk Stenildbro Dambrug** 4, Udløb fra Stenildbro Dambrug samt Skærdal Bæk 6485 x 0,5 1,5 22,36 4,5 23

24 Tabel 1: Fortsat Station Bundbredde (meter) Fald ( ) Anlæg Bundkote m DVR90 Bemærkninger 4, Gammelt brofundament, vandslug 3 m 6067 x x x 22, Naturvandløb uden krav til dimensioner eller vandføringsevne. Det tilstræbes, at vandløbet skal have et naturligt slynget forløb med varierende bund- og dybdeforhold. Udløb af undersøgelsesområde 3270 x x x 18,28 *: Stemmeværk ved Volstrup Dambrug. Flodemål = 27,73 m DVR90. indstillelige stigborde med et samlet vandslug på 4,1 m. Ejer: Volstrup Dambrug. Godkendelse: Landvindingskommissionskendelse af 25. august **: Stemmeværk ved Stenildbro dambrug. Flodemål = 24,21 m DVR90. Fisketrappe. 4 indstillelige Stigborde med et samlet vandslug på 3,4 m. Ejer: Stenildbro Dambrug. Godkendelse: Landvindingskommissionskendelse af 20. august

25 Figur 15: Simested Å s udløb under Volstrup Mølle. Det fremgår, at stemmeværket er forsynet med en fisketrappe af modstrømstypen. Figur 16: Stemmeværket ved Stenildbro Dambrug i Simested Å s st findes kort nedstrøms landevejsbroen ved Løgstørvej. I forgrunden til venstre ses indtaget til dambrugets fødekanal med tilhørende risteanlæg i Simested Å s st

26 Figur 17: Stemmeværket ved Stenildbro Dambrug set fra nedstrøms side i Simested Å s st Det fremgår, at stemmeværket er forsynet med en fisketrappe af bassintypen. I baggrunden ses Simested Å s passager under Løgstørvej i vandløbets st st Bækken gennem Store Rørbæk Bækken er i henhold til regulativet m lang, hvoraf de nedstrøms ca. 960 m ligger inden for undersøgelsesområdet. Vandløbet er medstrøms stationeret og dets regulativmæssige dimensioner for strækningen fremgår af tabel 2. Som nævnt er der i forbindelse med den tekniske forundersøgelses gennemført nyopmåling af vandløbet på strækningen beliggende inden for undersøgelsesområdet, svarende til ca. 1 km vandløb. Længdeprofil for den opmålte strækning fremgår af bilag 2, der viser, at vandløbets faktiske fald er i god overensstemmelse med de regulativmæssige dimensioner. Der fremgår af bilag 2 (og af tabel 3), at Bækken gennem Store Rørbæk generelt har et godt varieret fald på mellem ca. 2 og ca. 9. Ca. 150 m opstrøms udløbet i Simested Å findes der imidlertid et ca. 50 m langt stryg, hvor det regulativmæssige fald er 24, men faldet er, som det fremgår af bilag 2, reelt lidt større. 26

27 Tabel 2: Regulativmæssige dimensioner for den strækning af Bækken gennem Store Rørbæk, der ligger inden for undersøgelsesområdet. Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Nørager Kommune 1996). Alle koter i DVR90. Station Bundbred Fald Anlæg Bundkote Bemærkninger de x x x m DVR m 2,4 34,30 Udløb gammel jernbanedæmning 1271 x 34,29 5, x 33,58 9, x 32,37 4, ,5 x 1 31,87 4, x x x 30,08 24 Stryg 2090 x x x 28,87 0,6 3,7 1, x x x 28,45 Udløb i Simested Å Døstrup Bæk Døstrup Bæk er i henhold til regulativet m lang, hvoraf de nedstrøms ca. 855 m ligger inden for undersøgelsesområdet. Vandløbet er medstrøms stationeret, og dets regulativmæssige dimensioner for strækningen fremgår af tabel 2. I 2009 gennemførte Mariagerfjord Kommune (Mariagerfjord Kommune 2009) et restaureringsprojekt der omfatter en strækning på ca. 1 km i vandløbets nedstrøms ende ved udløbet i Simested Å. Projektet blev gennemført blandt andet på baggrund af, at Døstrup Bæk gennem mange års vedligeholdelse havde fået dimensioner, der især med hensyn til bundbredden var blevet væsentligt større end de regulativmæssige dimensioner. Projektet omfattede oprensning af sandaflejringer, udlægning af større enkeltsten, udlægning af stenøer, indsnævring af vandløbsprofilet med sten, forlængelse af stryg samt udlægning af gydebanker. 27

28 Længdeprofil for den restaurerede strækning af Døstrup Bæk fremgår af bilag 3, som viser de i 2009 projekterede forhold for den nedstrøms kilometer af vandløbet. Tabel 3: Regulativmæssige dimensioner for den strækning af Døstrup Bæk, der ligger inden for undersøgelsesområdet. Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Hobro Kommune 1993) samt restaureringsprojekt (Mariagerfjord Kommune 2009). Alle koter i DVR90. Station Bundbredde (meter) Fald Anlæg Bundkote m DVR90 Bemærkninger 6150 x x 29, ,5 29,45 Indløb i undersøgelsesområde ,85 29,40 Stålbro, indløb motorvej, Vejdirektoratet ,85 0,6 29,37 Stålbro, udløb motorvej 6575 ø1,5 1,5 29,23 Rørbro, indløb, privat eje 6581 ø1,5 29,23 Rørbro, udløb ,5 x 29,22 Stryg start 6683 x x 28,38 Stryg slut 1,8 0, x x x 28,10 Udløb i Simested Å Skørbæk Som tidligere nævnt er Skørbæk et privat vandløb, hvorfor der ikke foreligger regulativmæssige dimensioner. Vandløbet er imidlertid målt op i forbindelse med projektet, og længdeprofil for den opmålte strækning fremgår af bilag 4. Det fremgår, at vandløbets fald på strækningen frem til Skørbæk Dambrugs stemmeværk i ca. st. 570 er fladt, mens der herefter findes en ca. 200 m langstrækning med godt fald. På de nedstrøms ca. 100 m frem mod Simested Å flader faldet igen ud. 28

29 Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug er ligeledes privat vandløb, hvorfor der ikke foreligger regulativmæssige dimensioner. Vandløbet er ligeledes målt op i forbindelse med projektet, og længdeprofil for den opmålte strækning fremgår af bilag 5. Det fremgår, at vandløbet på stort set hele strækningen har et jævnt godt fald, samt at det på hovedparten af strækningen ligger relativt terrænnært. Vedligeholdelse Det fremgår af regulativet for Simested Å (Nordjyllands Amt 1991), at der på strækningen gennem undersøgelsesområdet gennemføres 2 årlige grødeskæringer, der gennemføres som strømrendeskæring i de bredder, der fremgår af tabel 4. Terminen for de 2 skæringer er henholdsvis inden uge 26 og inden uge 36. Vedligeholdelsen for strækningen mellem st og st er dog ændret ved et tillægsregulativ fra 2003 (Nordjyllands Amt 2003). På den omtalte strækning er grødeskæringen reduceret til kun at omfatte 1 årlig skæring, der skal finde stede inden udgangen af uge 36. De i tabel 4 omtalte vedligeholdelsesbredder er fortsat gældende. Tabel 4: Vedligeholdelsesbredder for strækningen af Simested Å gennem undersøgelsesområdet (Nordjyllands Amt 1991). Station 3270 Vedligeholdelsesbredde 3,0 x 4, x 4, x 4, x 2, x 29

30 I Bækken gennem Store Rørbæk gennemføres 2 årlig grødskæringer, der foretages i perioderne 1. juni juli og 15. september oktober (Hobro Kommune 1993). Grøde skæres i en strømrende på 0,5 m bredde. I Døstrup Bæk gennemføres 3 årlige grødskæringer med terminerne 1. juni - 1. juli, 1. august - 1. september og 1. oktober oktober (Hobro Kommune 2000). På strækningen fra st til st skæres grøden i en strømrende på 1,2 m, mens strømrenden på strækningen nedstrøms frem til udløbet i Simested Å skal være 1,4 m bred. Afvandingstilstand og vandbalance Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til Simested Å ved udløbet af undersøgelsesområdet ved st opgjort til 81,3 km². I den opstrøms ende af undersøgelsesområdet syd for den gamle jernbanebro er oplandet til vandløbet opgjort til 14,5 km² i st I forbindelse med opgavens løsning er der ligeledes udtaget oplande til de større åbne tilløb, som findes inden for projektstrækningen. Samtlige udtagne oplande er vist i tabel 5. På baggrund af oplandende i tabel 5 kan det beregnes, at det laterale opland (direkte opland) til Simested Å inden for projektområdet kan opgøres til 7,6 km². Herfra skal trækkes arealet af det fremtidige vådområde, idet dette ellers vil indgå 2 gange i beregningerne. Tabel 5: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet ved Simested Å. Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² 5780 Simested Å ved udløbet af undersøgelsesområdet 81, Skærdal Bæk 9, Simested Å lige opstrøms Skærdal Bæk 70, Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug - Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug - Opstrøms ende ved udløb fra sø 8191 Simested Å lige opstrøms Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug 2,6 1,0 66,1 30

31 9922 Skørbæk 2,3 - Skørbæk ved indløb i undersøgelsesområde 2, Simested Å lige opstrøms Skørbæk 66, Døstrup Bæk 33,1 - Døstrup Bæk ved indløb i undersøgelsesområde 32, Simested Å lige opstrøms Døstrup Bæk 26, Bækken gennem Store Rørbæk 11,3 - Bækken gennem Store Rørbæk ved indløb i undersøgelsesområde 10, Simested Å lige opstrøms Bækken gennem Store Rørbæk 14, Simested Å ved indløb i undersøgelsesområdet 14,5 Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Til fastlæggelse af karakteristiske afstrømningsværdier for vandløbene inden for undersøgelsesområdet er der anvendt vingemålinger gennemført på 3 lokaliteter beliggende i eller tæt på undersøgelsesområder (figur 18), nemlig på målestederne , og I Simested Å opstrøms Døstrup Bæk ( Simested Å, vejbro Rørbæk - Døstrup) er der foretaget 16 vingemålinger i perioden I Døstrup bæk er der anvendt 13 vingemålinger foretaget i perioden på målestation (Døstrup Bæk, ns. Døstrup Dambrug), der er beliggende i Døstrup Bæk umiddelbart nedstrøms stryget kort opstrøms indløbet i undersøgelsesområdet. Endelig er der i Simested Å nedstrøms Døstrup Bæk gennemført 11 vingemålinger i på lokalitet (Simested Å, os. Volstrup Dambrug). De beregnede afstrømningsværdier for de gennemførte vingemålinger er korrigeret til den hydrometriske referenceperiode på grundlag af data fra målestationerne 17.03, Simested Å, Sdr. Borup (opland 223 km², driftsperiode ( ) og 17.05, Simested Å, Skive - Hobrovej (opland 218 km², driftsperiode ( ). De karakteristiske afstrømningsværdier fremgår af tabel 6. De karakteristiske afstrømninger angivet i tabel 6 gælder for henholdsvis Simested Å opstrøms Døstrup Bæk, Døstrup Bæk og Simested Å nedstrøms Døstrup Bæk. Afstrømningerne for Døstrup Bæk anvendes ligeledes til vurdering af vandføringen i de øvrige tilløb, idet der ikke findes et andet bedre datagrundlag for disse. Reelt vil minimum være mindre, og maksimum vil være større i tilløbene set i forhold til afstrømningerne i Døstrup Bæk, hvorimod middelafstrømningerne vil være de samme. I tabel 7 er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for de pågældende lokaliteter. 31

32 Figur 18: Beliggenhed af de 3 vingemålesteder, der sammen med målestation Simested Å, Sdr. Borup og målestation Simested Å, Skive - Hobrovej danner grundlag for beregningen af de karakteristiske afstrømninger. 32

33 Tabel 6: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Simested Å ved undersøgelsesområdet for den hydrometriske referenceperiode Afstrømning l/sek/km² Sommer middel Medianminimum Årsmiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10-årsmaksimum Simested Å, opstrøms Døstrup Bæk 8,8 11,8 14,0 15, Døstrup Bæk 5,8 7,1 9,1 10, Simested Å, nedstrøms Døstrup Bæk 7,1 9,2 11,3 12, Tabel 7: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Simested Å på 16 lokaliteter i undersøgelsesområdet. Vandføringerne er afrundet til højst 3 betydende cifre. Lokalitet Opland km² Median minimum Sommermi ddel Årsmiddel Vintermiddel Median maksimum 10-års maksimum Simested Å ved udløbet af undersøgelsesområ det 81, Skærdal Bæk 9, Simested Å lige opstrøms Skærdal Bæk 70, Tilløb fra nord 2, Tilløb fra nord, udløb fra sø Simested Å lige opstrøms Tilløb fra nord ,

34 Skørbæk 2, Skørbæk ved indløb i undersøgelsesområ de Simested Å lige opstrøms Skørbæk 2, , Døstrup Bæk 33, Døstrup Bæk ved indløb i undersøgelsesområ de Simested Å lige opstrøms Døstrup Bæk Bækken gennem Store Rørbæk Bækken gennem Store Rørbæk ved indløb i undersøgelsesområ de Simested Å lige opstrøms Bækken gennem Store Rørbæk Simested Å ved indløb i undersøgelsesområ det 32, , , , , ,

35 Vandstande Til belysning af vandstanden i forskellige situationer og på forskellige lokaliteter i undersøgelsesområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af vandspejlsberegningsprogrammet VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske vandføringer (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum, og 10 års maksimum). De anvendte Manningtal fremgår af tabel 8. Tabel 8: Anvendte Manningtal (vandløbets ruhed) ved de gennemførte vandspejlsberegninger. Karakteristisk afstrømning Manningtal 2 årlige grødeskærin ger 1 årlig grødeskærin g ingen grødeskærin g Medianminimum og sommermiddel Vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført beregninger af de eksisterende vandstandsforhold i alle større vandløb inden for undersøgelsesområdet, dog ikke for Skærdal Bæk. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). Resultaterne fremgår af bilag 1-5. De eksisterende vandstandsforhold i Simested Å fremgår af bilag 1. Det fremgår heraf, at undersøgelsesområdets opstrøms afgræsning findes ved et stryg lige nedstrøms ca. st Dette betyder blandt andet, at der kan gennemføres ret betydelige restaureringstiltag på strækningen nedstrøms, uden at der sker påvirkninger af vandstanden opstrøms undersøgelsesområdet. Det fremgår ligeledes af bilag 1, at Simested Å på strækningen fra indløbet i undersøgelsesområdet og frem til Volstrup Dambrug ligger dybt i terrænet med en afstand fra terræn til middelvandspejlet på typisk 1,0-1,5 m, og på denne strækning sker der ikke oversvømmelser selv ved en 10-års maksimum afstrømning. På strækningerne nedstrøms både mellem Volstrup Dambrug og Stenildbro Dambrug og nedstrøms Stenildbro Dambrug ligger vandløbet væsentligt højere i terrænet, og på flere delstrækninger er afstanden fra middelvandstand til terræn 0,5 m eller mindre. Derfor sker der under de eksisterende forhold oversvømmelser af de nærliggende arealer ved ekstremt store afstrømninger, hvilket er mest udtalt på den nedstrøms ca. 1 km lange strækning frem mod Stenild Bro og på strækningen nedstrøms Stenild Bro dambrug. Det fremgår ligeledes af bilaget, at vandstanden er tydeligt stuvningspåvirket ved de 2 dambrug, hvilket er mest udtalt ved Volstrup Dambrug, hvor stuvningsstrækningen har en længde af mange hundrede meter. Ved Stenildbro Dambrug er stuvningsstrækningen væsentligt kortere, og den omfatter kun ca. 300 m. 35

36 De eksisterende vandstandsforhold i Bækken gennem Store Rørbæk er vist i bilag 2. Det er tydeligt, at vanddybden er lav i bækken stort set uanset afstrømningen, og dette skyldes de generelt gode faldforhold som omtalt i afsnit 2.3. Vandstandsforholdene er ligeledes præget af de stejle stryg, der er beliggende i den nedstrøms ende af bækken, knap 200 m opstrøms udløbet i bækken. Stryget må resultere i dårlige passageforhold for både fisk og smådyr. Vandstandsforholdene for den i 2009 restaurerede del af Døstrup Bæk er vist i bilag 3. Ved undersøgelsesområdets opstrøms afgræsning findes et stryg lige nedstrøms ca. st Dette betyder ligesom for Simested Å, at der kan gennemføres ret betydelige tiltag på strækningen nedstrøms, uden at der sker påvirkninger af vandstanden opstrøms undersøgelsesområdet. Der findes ligeledes et stryg i vandløbets ca. st. 6600, og nedstrøms herfor er vandstanden tydeligt stuvet af vandstanden i Simested Å. De eksisterende vandstandsforhold i Skørbæk fremgår af bilag 4, der viser, at vandstanden i vandløbet ikke uventet er præget af Skørbæk Dambrugs stemmeværk, som medfører stuvning af vandet på en lang strækning opstrøms. Nedstrøms stemmeværket har Skørbæk et godt fald, men på den nedstrøms m lange strækning (afhængig af afstrømningshændelse) er vandstanden påvirket af vandstanden i Simested Å. Tilløb fra nord ved Rørbæk mellem Volstrup og Stenildbro Dambrug (bilag 5) har generelt et godt fald, og det ligger generelt relativt dybt skåret i terrænet, især på den opstrøms strækning. Ved den nedstrøms markvejsbro medfører et delvist nedbrudt rørunderløb, at der er sødannelse på arealerne lige opstrøms vejen. Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er overfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor denne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang set i forhold til det samlede opland. 36

37 Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt,. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Nørager (station 20560) og udgør 676 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til 16 % på årsbasis for denne station (Frich m.fl. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 784 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 349 mm/år. Planforhold Projektområdet er beliggende i Rebild og Mariagerfjord Kommune. Udpegning af lavbund Figur 19. Projektområdets beliggenhed i henholdsvis Rebild og Mariagerfjord Kommune samt udpegningen til Lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområder. Efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 12 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (udpeget i forbindelse med VMPII indsatsen). 37

38 Rebild Kommune Hovedparten af projektområdet beliggende i Rebild Kommuner er udpeget som lavbundsområde, der kan genoprettes til vådområde. Kun nogle mindre og perifere arealer i vådområdets yderkant herunder især omkring Volstrup, Stenildbro Dambrug og Rørbæk Hovedgård er, som det fremgår af figuren ovenfor, ikke udpeget som lavbundsområde. Mariagerfjord Mariagerfjord Kommune har i kommuneplanen udpeget både Lavbundsarealer og Lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområder. Projektområdet går helt ud til grænsen af udpegningen som Lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområder, men forventes at holde sig inden for udpegningen i kommuneplanen. Naturområde og Ådale Projektområdet er i Rebild og Mariagerfjord Kommuneplan udpeget som naturområde og Simested Å er i projektområdet udpeget som ådal. Jf. retningslinje i Rebild Kommuneplan og i Mariagerfjord kommuneplan gælder det for naturområder, at hensynet til natur- og landskabsinteresser varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde naturkvaliteten for områdets naturtyper, fastlagt efter principperne i kommunens naturplanlægningssystem. Jf. Retningslinje i Rebild Kommuneplan gælder det for udpegede ådale, at der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, som Forringer mulighederne for at opretholde/genskabe den naturlige hydrologi, Forringer naturværdierne i ådalene, Modvirker målopfyldelse i ådalenes Natura 2000-områder og vandløb samt de kystvande, som vandløbene munder ud i. Eksisterende spærringer m.m., som forringer mulighederne for at genoprette naturværdier og det naturlige samspil i ådalene, skal søges fjernet i videst muligt omfang og under hensyntagen til kultur- og landskabsværdier. Tilsvarende i Mariagerfjord Kommuneplan (retningslinje ) med den tilføjelse, at der som udgangspunkt ikke må foretages indgreb der: Modvirker målopfyldelse i den del af ådalenes natur, der er omfattet af kommunens Naturkvalitetsplan. Økologisk forbindelse Projektområdet er i Rebild og Mariagerfjord Kommuneplan udpeget som økologisk (vådbunds-)forbindelse. Jf. Rebild og Mariagerfjord Kommuneplan gælder det, at indenfor de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr, som forbindelserne skal sikre. Endvidere skal barrierer for 38

39 dyre- og plantelivet så vidt muligt undgås. Hvor et nyt anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås, skal virkningen reduceres mest muligt. Sø- og åbeskyttelseslinjer Simested å er i projektområdet omfattet af å-beskyttelseslinjer (150 m.) og er dermed beskyttet af naturbeskyttelseslovens 16. Bestemmelsens formål er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Landskabeligt interesseområde Projektområdet er udpeget som særligt værdifuldt landskab jvf. retningslinje og i henholdsvis Rebilds - og Mariagerfjords Kommuneplan og de særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Kirker, kulturmiljøer og arkæologi Den sydlige halvdel af projektområdet er beskyttelsesområde med aftaleplaner i relation til Stenild kirke Udstrækningen af denne zone dækker ud over kirkens nære omgivelser også hvor kirkerne har fjernvirkning i landskabet og er bestemt af kirkernes arkitektur og synlighed i bebyggelsen og ikke mindst landskabsformen, der nogle steder gør det muligt at se kirkerne over meget store afstande. Jf. Rebild Kommuneplan Retningslinje skal der i planlægning og administration sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages. Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (Lands-)bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Fritid, lokalplaner Det tidligere Nørager Kommune (nu Rebild) har udarbejdet Lokalplan nr. 4.5, der omhandler etablering af en 18 hullers golfbane, 9 hullers træningsbane samt klubhus, indendørs træningsbane m.m. på et ca. 63 ha stort areal ved projektområdet (Volstrup). Ved Volstrup er der endvidere etableret en Fiskepark. I forbindelse med Volstrup Golf Center og Volstrup Fiskepark er der etableret ferielejligheder og lokalplan 230 udlægger et lokalplanområde til højst 22 golflejligheder på hver m2. Internationale Naturbeskyttelsesområder Projektområdet afvander ifølge Miljøportalen til meget sårbart Natura 2000 område. Simested Å er således 13,6 km nedstrøms projektområdet udpeget som habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale og Skravad bæk. Hjarbæk Fjord er endvidere udpeget som Fuglebeskyttelsesområde F24. 39