Lerkenfeld Å Teknisk forundersøgelse

Transkript

1 Lerkenfeld Å Teknisk forundersøgelse

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og baggrund Undersøgelsesområdet Projektbaggrund Opdeling i to delområder Scenarier Registreringer Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Udviklingshistorie Detaildræning Planforhold Udpegning af lavbund Skovrejsning Naturområde og Ådale Økologisk forbindelse Landskabeligt interesseområde Landbrug Fredede fortidsminder, Kulturmiljø samt fredede sten- og jorddiger Fiskeinteresser Internationale Naturbeskyttelsesområder Beskyttede vandløb og åbeskyttelseslinjer Vandplan / Regionplan Jordforurening Flyveplads, Vindmølle område, højspænding og naturgas Vandløbsopmåling og terrænmodel Vandløbsforhold Dimensioner Vedligeholdelse Oplande, afstrømninger og vandstande... 41

3 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni Oplande Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Manningtal Vandstande Vandbalance Jordbundsforhold Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Næringsstofbelastning Vandprøver Kvælstof Fosfor Undersøgelse af jordens indhold af fosfor Okkerbelastning Miljø- og naturforhold Smådyr Fiskebestand Terrestrisk natur Tekniske anlæg Veje og broer Bygninger, dambrug og regnvandsudløb m.m Ledninger Projektgennemførelse Scenariebeskrivelser Projekterede ændringer Anlægselementer Indledende arbejder, rydninger mv Tilpasninger i Lerkenfeld Å Vandløbets udformning og dimensioner på de genslyngede trækninger Hævning af vandløbsbund på delstrækninger... 86

4 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni Genslyngning af Lerkenfeld Å Fjernelse af spærring Udgravning og indbygning af jord Sløjfning og forlægning af dræn og grøfter Dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet Dræn og grøfter der afvander uden for projektområdet Afbrydelse af dræn og grøfter Broer mv. samt sikringer af tekniske anlæg Vejbroer Overkørsler Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Retableringer og afslutninger Myndighedsbehandling Konsekvensvurderinger Fysiske forhold Vandstande Vandløbenes længde og fald Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Kvælstoffjernelse Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Lerkenfeld Å Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Fosfor Okkerreduktionspotentiale Miljømæssige og naturmæssige forhold

5 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni Vandløb Terrestrisk natur Bilag IV arter og Natura Tekniske anlæg og kulturhistoriske anlæg Økonomi og arbejdstidsplan Estimerede omkostninger for de 2 scenarier Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Nyt projektforslag (scenarie 1a) Vandløbets fysiske forhold Påvirkede arealer Kvælstoffjernelse Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Lerkenfeld Å Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse Fosforbalance Fosforfrigivelse med vandmætning Fosforreduktion ved infiltration/ overrisling af vand fra det diffuse opland Fosfortilbageholdelse med oversvømmelser Fosforreduktion ved ekstensivering af landbrugsarealerne Fosforreduktion ved slæt/ græsning efter optag i planter Samlet fosforbalance Økonomi og arbejdstidsplan Estimerede omkostninger gennemførelse af scenarie 1a Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan

6 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni Referencer

7 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni 2014 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger og andre tekniske anlæg. 002 Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold, sommer- og vintermiddel. 1: : Oversigtskort, topografiske vandløbsoplande. 1: Oversigtkort, projekterede ændringer, scenarie 1 og Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 1, sommermiddelvandstand. 006 Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 2, sommermiddelvandstand. 007 Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 1a, sommermiddelvandstand. 1: : : :10.000

8 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 2 Opmålte tværprofiler for Lerkenfeld Å på strækningen mellem st og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 1:50 / 1: :100 / 1:100 3 Længdeprofil for Smorup Bæk for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 1:50 / 1: Opmålte tværprofiler for Smorup Bæk på strækningen mellem st og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 5 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 6 Længdeprofil for Smorup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 1:50 / 1:50 1:50 / 1: :50 / 1:5.000

9 Bilag nr. Indhold Målforhold 7 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 8 Længdeprofil for Smorup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 9 Scenarie 1 Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse for hvert af de 2 delområder Øst og Vest. 10 Scenarie 2 Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse for hvert af de 2 delområder Øst og Vest. 1:50 / 1: :50 / 1: Resultater af fosforanalyser af 80 jordprøver udtaget inden for projektområdet ved Lerkenfeld Å. Prøverne er udtaget i oktober 2013 og efterfølgende analyseret af Eurofins. 12 Fortegnelse over gennemførte profilboringer (25) i projektområdet indeholdende jordbundsbeskrivelser (0-100 cm) Resultater af målerunde (28. oktober 2013). 4 vandprøver er udtaget i Lerkenfeld Å på de lokaliteter, som fremgår af figur 2.7.1, Prøverne er analyseret for indhold af Total-N og Total-P Mængdeopgørelser i forbindelse med anlægsoverslagene. -

10 Bilag nr. Indhold Målforhold 15 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 1a. Desuden er vist beregnede vandspejl for sommermiddelafstrømningen ved henholdsvis ingen og 1 årlig grødeskæring. Bilaget er udarbejdet på baggrund af gennemførelse af hele projektet. Da der nu er planlagt, at kun projektområdet Vest (med mindre justeringer) skal gennemføres, skal der trækkes 620 m fra de viste stationer for at finde projektstationeringen. 16 Scenarie 1a Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse for scenarie 1a. 17 Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder version 3 - Lerkenfeld Å. Regneark som kun er bilagt den digitale udgave af rapporten.

11 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Som led i implementeringen af Grøn Vækst og opfyldelse af vandplanens målsætninger arbejder Limfjordsrådet som repræsentant for Limfjordskommunerne og Vandoplandsstyregruppe Limfjorden (VOS) med at gennemføre et antal vådområdeprojekter med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Limfjorden. Projektområderne er udpeget og prioriteret af VOS en for Limfjorden. Oplandet til fjorden er indeholdt i vandplanen for hovedopland 1.2 Limfjorden, der blev vedtaget i december 2011 (Miljøministeriet 2011). Denne vandplan er imidlertid p.t. ikke gældende, og Naturstyrelsen har sendt den i fornyet høring (2013). Indsatsen omkring etablering af vådområder fortsætter dog. Ifølge vandplanen skal der i indsatsperioden frem til og med 2015 etableres i alt ha vådområde med en samlet kvælstoffjernelse på 415 tons/år i oplandet til Limfjorden. Figur 1.1.1: Lerkenfeld Å ved en position nær udløbet af undersøgelsesområdet. Foto 19. august For at opfylde målet i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder lancerede den tidligere regering Grøn Vækst-pakken. Vandrammedirektivet er i Danmark udmøntet i 23 vandplaner, og en af indsatserne i vandplanerne er at reducere den årlige udvaskning af kvælstof til kystvandene med tons (p.t. reduceret til tons) gennem forskellige tiltag. Af den samlede kvælstofreduktion skal tons fjernes gennem etablering af op til ha vådområder, hvoraf vådområder i oplandet til Limfjorden som nævnt påregnes at bidrage med i alt 415 tons. Kravet til 11 / 141

12 vådområderne er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha pr. år samt en omkostningseffektivitet på maksimalt kr. 866 pr. kg fjernet kvælstof Undersøgelsesområdet Der skal etableres et vådområde inden for et undersøgelsesområde på 422 ha beliggende langs Lerkenfeld Å i vandløbets opstrøms ende, øst, nord og vest for landsbyen Kongens Tisted. Der forventes dog et noget mindre projektområde, idet ådalen er temmelig smal også set i forhold til undersøgelsesområdet (figur 1.1.2). Figur 1.1.2: Beliggenheden af undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å ved landbyen Kongens Tisted. Undersøgelsesområdets nedstrøms afgrænsning ligger ca. 600 m opstrøms Lerkenfeld Ås sammenløb med Skelbæk. Undersøgelsesområdet omfatter en knap 13 km lang strækning af Lerkenfeld Å samt ca. 900 m af tilløbet Smorup Bæk, som løber til Lerkenfeld Å i dennes regulativmæssige st Undersøgelsesområdet begynder i Lerkenfeld Ås st. 999, hvor vandløbet krydses af Elbjergvej. Undersøgelsesområdets nedstrøms afgræsning findes i 12 / 141

13 vandløbets ca. st Undersøgelsesområdet er i sin helhed beliggende i Rebild Kommune. De målsatte vandløb inden for undersøgelsesområdet er generelt B 1 -vandløb (gydeog yngelopvækstområde for laksefisk), idet Lerkenfeld Å på strækningen nedstrøms tilløbet af Bonderup Bæk dog er målsat B 2- vandløb (laksefiskvand). Desuden er en grøft, som løber fra St. Binderup til Lerkenfeld Å D-målsat (påvirket af spildevand). Ifølge den vandplan, der er i høring i 2014, er alle målsatte vandløb inden for undersøgelsesområdet målsat med krav om god økologisk tilstand. Ifølge udkastet til vandplanen er der indsatskrav om okkerbegrænsende foranstaltninger (ændret vedligeholdelse) på den ca. 4,5 km lange strækning af Lerkenfeld Å mellem tilløb af Tuekærgrøften og Smorup Bæk. Denne indsats er dog ikke prioriteret i første planperiode på grund af manglende faglig viden. Der er ligeledes indsatskrav om ændret vedligeholdelse på størstedelen af den øvrige strækning af Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet. Der er desuden indsatskrav om restaurering af i alt godt 3 km vandløb fordelt på 4 delstrækninger. Endelig er der indsatskrav om fjernelse af en spærring i den opstrøms ende af undersøgelsesområdet. Spærringen er en røroverkørsel, som findes i Lerkenfeld Å s ca. st Som det fremgår af figur 1.1.2, fremstår Lerkenfeld Å på delstrækninger med et naturligt mæandrerende forløb, hvilket især gælder strækningen opstrøms tilløbet af Smorup Bæk samt strækningen omkring Løgstrøvej. Andre strækninger bærer tydeligt præg af regulering med længere lige delstrækninger. Dele af vandløbsstrækningen inden for undersøgelsesområdet er reguleret på et tidligt tidspunkt, idet de fremstår regulerede på de gamle højkantskort fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 1.1.3), mens andre delstrækninger først er reguleret på et senere tidspunkt. De fysiske forhold i vandløbet varierer således ret betydeligt inden for undersøgelsesområdet, hvorfor der ved etablering af et vådområde skal anvendes ret forskellige virkemidler afhængigt af, hvilke delstrækninger, det handler om. Det er planen, at vådområdet etableres ved afbrydelse af dræn og grøfter. Herudover etableres vådområdet ved at hæve vandløbsbunden i forbindelse med genslyngning af relevante delstrækninger eller ved andre restaureringstiltag (for eksempel tærskler i form af gydestryg). Udlægning af grus og sten kan skabe variation og flere levesteder for invertebrater samt forbedrede gydemuligheder for ørreder, ligesom disse tiltag vil forbedre vandløbets selvrensende evne og dermed næringsstofomsætningen i området. 13 / 141

14 Figur 1.1.3: Undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å med eksisterende vandløbsforløb (fede blå streger) præsenteret på baggrund af udsnit af det gamle højkantskort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Som det fremgår af figur 1.1.4, er undersøgelsesområdet ekstensivt udnyttet, og det vurderes, at ca. halvdelen af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Det vurderes desuden ud fra luftfoto, at kun mindre dele af den resterende halvdel af undersøgelsesområdet er i intensiv landbrugsmæssig omdrift. Undersøgelsesområdet ligger ikke i internationale naturbeskyttelsesområder, men den nederste del af Lerkenfeld Å (ca. fra Lerkenfeld Gods og til udløb i Lovns Bredning) samt selve Lovns Bredning er omfattet af Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk, ligesom Lovns Bredning er omfattet af Fuglebeskyttelsesområde nr. 13, Lovns Bredning. 14 / 141

15 Figur Undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å (rød streg). Desuden er vist arealer omfattet af 3, hvor lysegrøn er eng, brun er mose, lilla er hede, orange er overdrev og blå er sø. Lyseblå stiplet streg er vandløb. Kilde: Arealinfo.dk, juni Som det fremgår af figur 1.1.5, findes der en række beskyttede sten- og jorddiger i området omkring vandløbet, men kun få af disse er beliggende inden for undersøgelsesområdet. Ifølge arealinfo.dk findes der ingen beskyttede fortidsminder inden for undersøgelsesområdet, men lige syd for ejendommen Mølvadgård og syd for Lerkenfeld Å ligger det beskyttede fortidsminde Vadhøj, hvis beskyttelseslinje strækker sig ind i undersøgelsesområdet. Figur viser ligeledes, at mindre dele af Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet er omfattet af åbeskyttelseslinjen. Ifølge arealinfo.dk findes der ingen fredede områder inden for undersøgelsesområdet. 15 / 141

16 Figur 1.1.5: Beskyttede sten- og jorddiger (orange streger), åbeskyttelseslinjen (lyseblå streg) samt fredede områder (lilla streger) i og ved undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Kilde: Arealinfo.dk, juni Projektbaggrund Projektområdet er blandt andet karakteriseret af: En ikke uvæsentlig del af området afgræsses. Fugtighedsforholdene i ådalen især opstrøms Binderup Bro styres tilsyneladende i høj grad af trykvand fra de omliggende bakker. Arealerne langs ca. den opstrøms halvdel af Smorup Bæk inden for undersøgelsesområdet er stærkt tilgroet mose, hvorfor der var enighed om, at denne del trækkes ud af det oprindelige undersøgelsesområde, der således alene omfatter de nedstrøms ca. 900 m af vandløbet. 16 / 141

17 Rebild Kommune Figur 1.1.6: Lerkenfeld Å ca. midt i undersøgelsesområdet ved ejendommen Mølvadgård (19. august 2013). Figur 1.1.7: En ikke ubetydelig del af undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å anvendes til kreaturgræsning (her ved Binderup Bro). Foto: 19. august / 141

18 1.3. Opdeling i to delområder Projektområdet er delt i to med Binderup Bro som skæringspunkt, fordi projektområdet opstrøms generelt forventes at blive meget smalt, hvorimod projektområdet nedstrøms (på grund af det flade terræn og de tværgående grøfter) forventes at blive bredere og tilmed større end det oprindelige undersøgelsesområde. Rapporten indeholder derfor ikke kommenterede tabeller over de forskellige nøgleparametre for hvert af de 2 delområder Scenarier Der er udarbejdet to løsningsforslag. Et vådområdeprojekt der prioriterer kvælstofomsætning og eventuel dannelse af permanente vandområder. Et vådområdeprojekt, som ikke indebærer permanente sødannelser i forbindelse med vandløbssystemerne. Hovedparten af projektarealet skal kunne tørre ud, således at det kan anvendes til afgræsning sommer eller sensommer. Området skal dog fortsat give mulighed for en betydelig kvælstofomsætning. Fælles for de 2 scenarier er, at vandstandshævningen gennemføres ved genslyngning af vandløbet på de strækninger, som i dag fremstår som regulerede. Dette gælder ca. 1,1 km i den opstrøms del af undersøgelsesområdet, ca. 1,2 km på strækningen primært nedstrøms ejendommen Mølvadgård samt de nedstrøms ca. 3,7 km inden for undersøgelsesområdet. Vandstandshævningen på de mellemliggende mæandrerede strækninger gennemføres ved reduceret vedligeholdelse samt ved etablering af ca. 25 m lange gydestryg placeret med 1 stryg for hver ca m vandløb. Der udlægges ligeledes større enkelt sten med passende mellemrum. Herudover gennemføres der i relevant omfang lukning af dræn og grøfter i begge scenarier. Scenarie 1 (vådt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges, tilstræbes så vidt muligt et terrænnært forløb med vandspejlet beliggende i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellem liggende strækninger gennemføres ophør af grødeskæring. Scenarie 2 (mere tørt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges tilstræbes så vidt muligt et lidt dybereliggende vandløb med vandspejlet beliggende i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellemliggende strækninger reduceres vedligeholdelsen fra to til en årlig grødeskæring. 18 / 141

19 2. REGISTRERINGER 2.1. Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å er beliggende nordøst for Aalestrup og sydøst for Aars. Områdets geografiske beliggenhed fremgår af figur 2.1.1, mens udstrækningen af undersøgelsesområdet fremgår af figur Hele undersøgelsesområdet er beliggende i Rebild Kommune. Figur 2.1.1: Oversigtskort der viser undersøgelsesområdets geografiske placering. På strækningen inden for undersøgelsesområdet modtager Lerkenfeld Å en række større eller mindre tilløb, hvoraf de fleste er målsatte (figur 2.1.2). Nævnt fra den opstrøms ende findes der således følgende tilløb til Lerkenfeld Å, hvor Lerkenfeld Ås regulativmæssig stationering er nævnt i parentes: Rugkærgrøften (st. 982) løber til Lerkenfeld Å lige opstrøms undersøgelsesområdet. Herefter findes følgende tilløb: Tuekærgrøften (st. 1308), Abildgårdgrøften (st. 3903), Smorup Bæk (st. 5803), Lille Binderup Grøft (ikke målsat, st. 5958) og Bonderup Bæk (st ). 19 / 141

20 Udover selve Lerkenfeld Å indgår ligeledes de nedstrøms ca. 900 m af tilløbet Smorup Bæk i undersøgelsesområdet. Figur 2.1.2: Vandløb i og ved undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Lerkenfeld Å har sit udspring ca. 1 km opstrøms undersøgelsesområdet, og vandløbet forløber over en knap 13 km lang strækning gennem undersøgelsesområdet. Nedstrøms undersøgelsesområdet forsætter vandløbet hovedsageligt i vestlig retning frem til Lerkenfeld Gods, hvor det drejer mod sydvest frem mod udløbet i Lovns Bredning (del af Limfjorden) lige vest for Gedsted Udviklingshistorie Områdets udviklingshistorie er undersøgt ved sammenligning af ældre kortmaterialer med de nyeste 4-cm kort og med luftfotos. På de høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 1.1.3, de såkaldte højkantskort) fremstår Lerkenfeld Å inden for projektområdet med et naturligt slynget forløb på stort set hele strækningen, og der er generelt ingen eller kun svage tegn på regulering af vandløbet. Dette gælder dog ikke for den opstrøms strækning mellem ca. st og ca. st. 2000, som fremstår med et retlinjet forløb. 20 / 141

21 Det fremgår ligeledes af højkantskortet, at der allerede i sidste halvdel af 1800-tallet var gennemført intensive afvandingstiltag i ådalen, idet der findes særdeles mange afvandingsgrøfter, hvilket i sær gælder for de vandløbsnære arealer mellem Lerkenfeld Å og tilløbet Smorup Bæk. Grøfterne ligger så tæt, at det er sandsynligt, at de er etableret i forbindelse med tørvegravning og ikke som egentlige afvandingstiltag. Jordbunden består i væsentlige dele af undersøgelsesområdet af tørv. Dette understøttes af, at der af højkantskortet fremgår et mindre antal tørvegrave jævnt fordel over undersøgelsesområdet. Lerkenfeld Ås forløb på de lave målebordsblade fra 1. halvdel af 1900-tallet (figur 2.1.3) svarer stort set til forløbet på de gamle højkantskort. Der er således tilsyneladende ikke i perioden gennemført større reguleringsarbejder i selve vandløbet eller i tilløbene. Figur 2.1.3: Udsnit af de lave målebordsblade (fra første halvdel af 1900-tallet) for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Omfanget af afvandingsgrøfter er i udstrakt grad det samme på de to kort, hvilket dog ikke gælder for området omkring udløbet af Smorup Bæk, hvor antallet af afvandingsgrøfter er blevet reduceret væsentligt. Grøfterne er i dette område i ret betydeligt om- 21 / 141

22 fang erstattet af egentlige tørvegrave, ligesom antallet af tørvegrave også er øget i den resterende del af undersøgelsesområdet. Sammenlignes der med forholdene på det nyeste 4-cm kort (figur 1.1.2), ses det eksisterende vandløbsforløb med regulerede delstrækninger. Det fremgår, at antallet af afvandingsgrøfter i ådalen er stærkt reduceret, idet disse i nogen grad er erstattet af drænrør (figur 2.1.4). På det nyeste 4-cm kort fremstår ådalen generelt som intensivt udnyttet med store dele i landbrugsmæssig omdrift. Denne tilstand er dog ikke retvisende, idet ådalen nu generelt udnyttes ekstensivt, og store dele er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder Detaildræning I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet drænoplysninger i Orbicons drænarkiv. De registrerede dræn fremgår af figur og tegning 001. Det fremgår af figur 1.1.3, at området for ca. 150 år siden hovedsageligt blev afvandet gennem åbne grøfter, specielt i den nordøstlige del af området, hvor Lerkenfeld Å og Smorup Bæk løber sammen. En væsentlig del af disse afvandingsgrøfter er nu sløjfede, hvilket fremgår ved sammenligning med figur Grøfterne er til en vis grad erstattet af dræn, og i henhold til Orbicons drænarkiv er der kendskab til ca. 50 større eller mindre drænsystemer i eller i tilknytning til undersøgelsesområdet. Disse er stort set jævnt fordelt over undersøgelsesområdet. 22 / 141

23 Figur 2.1.4: Forekomst af hoveddræn og drænbrønde i og ved undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å (se også tegning 001). Kilde. Orbicons drænarkiv Planforhold Udpegning af lavbund Efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 12 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (udpeget i forbindelse med VMPII indsatsen). Projektområdet er ikke udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder Skovrejsning Naturområde og Ådale Der er ikke planlagt for skovrejsning i projektområdet og i dele af projektområdet er skovrejsning uønsket. Projektområdet er i Rebild Kommuneplan udpeget som potentiel naturområde eller særligt naturområde og Lerkenfeld Å er i projektområdet udpeget som vandløb i større ådal. 23 / 141

24 Figur Særlige og potentielle naturområder ved projektområdet (fra Rebild Kommuneplan 2013) Jf. retningslinje i Rebild Kommuneplan gælder det for særlige naturområder, at planlægning for og administration af arealanvendelsen og tilstanden skal tjene til opfyldelse af byrådets mål for naturbeskyttelse. Hertil hører mål for naturkvalitet for områdets naturtyper, fastlagt med målsætningssystemet. For de potentielle naturområder skal hensynet til naturinteresser varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde mål for naturkvaliteten for områdets naturtyper, fastlagt med målsætningssystemet (jf. retningslinje ). Jf. Retningslinje i Rebild Kommuneplan gælder det for udpegede ådale, at der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, som Forringer mulighederne for at opretholde/genskabe den naturlige hydrologi, Forringer naturværdierne i ådalene, Modvirker målopfyldelse i ådalenes Natura 2000-områder og vandløb samt de kystvande, som vandløbene munder ud i. Ådalene er inddelt, prioriteret og delmålsat i tre kategorier. Kategorierne er: Ådale i særlige naturområder Ådale i potentielle naturområder og jordbrugsområder Ådale i særligt værdifulde landbrugsområder Eksisterende spærringer m.m. som forringer mulighederne for at genoprette naturværdier og det naturlige samspil i ådalene, skal søges fjernet i videst muligt omfang og under hensyntagen til kultur- og landskabsværdier Økologisk forbindelse Projektområdet er i Rebild Kommuneplan udpeget som økologisk (vådbunds- )forbindelse. Jf. Retningslinje i Rebild Kommuneplan gælder det i de økologiske forbindelser, at planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr som forbindelserne skal sikre. 24 / 141

25 2.2.4 Landskabeligt interesseområde Projektområdet er udpeget som særligt værdifuldt landskab i Rebild Kommuneplan Jf. retningslinje i Kommuneplan skal de særligt værdifulde landskaber så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet Landbrug Meget små dele af området er udpeget som enten Særlig værdifulde landbrugsområder ; Arealer til lokalisering af større driftsbygninger eller Områder til jordbrug. I de særligt værdifulde landbrugsområder er det primære hovedhensyn landbrug og landbrugets strukturudvikling. Driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug kan efter en konkret vurdering placeres inden for de udpegede områder til lokalisering af større driftsbygninger. I jordbrugsområderne skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben landinteresser Fredede fortidsminder, Kulturmiljø samt fredede sten- og jorddiger Figur Røde prikker er fortidsminder med beskyttelseslinjer; gulgrønne streger er fredede sten- og jorddiger mens rødt skraveret område er værdifuldt kulturmiljø. 25 / 141

26 Der er ansamlinger af rundhøje omkring den nordlige (Bjørnhøje og Vadhøj) og østlige (Vejrhøj) del af projektområdet. Ved Grynderup er der Højkoncentrationer, landsby og bebyggelse på Aistrup Hede, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Der er flere fredede sten- og jorddiger beliggende i projektområdet herunder ved Blasmose, lige nord for Binderup Bro, Vadhøj samt nord og syd for Vejrhøj. Sten- og jorddiger er beskyttet jf. museumsloven1 mod tilstandsændringer. Registreringen er vejledende og ansvarlig myndighed er Kulturarvsstyrelsen Fiskeinteresser DTU Aqua undersøgte i august 2012 den fiskebiologiske tilstand i Lerkenfeld Å. Resultatet viste indenfor projektområdet at: Lerkenfeld Å udspringer vest for Mejlby. Lidt opstrøms sammenløbet med Vejrhøj Bæk er der klart vand, god strøm og gruset bund, der er velegnet som gydelokalitet. Der blev fundet en høj tæthed af årets yngel. På det videre forløb ned mod Binderup øges vanddybde og bredde betydeligt. Der er en stor grad af fysisk variation med velegnede levesteder til både små og større ørred. Bestanden blev undersøgt ved Mølvadgård, og her blev der fundet en høj tæthed af ørred bestående af såvel yngel som ældre ørred. Ved Binderup er Store Binderup Dambrug blevet nedlagt, og der er nu passage på stedet. Faldet er dog højt og kan med fordel udnyttes over en længere strækning til at etablere en gydebanke. Strækningen nedstrøms Binderup Bro og videre ned til Højslev Møllegård rummer mange gode skjul og opvækstområder for større ørred. Vandplanter som vandranunkel, mærke og vandstjerne er med til at øge den fysiske variation på strækningen. Stedvis blev der også konstateret grus og stenbund. Der blev fundet en naturlig ørredbestand på alle tre undersøgte stationer bestående af både yngel og ældre fisk Smorup Bæk (tilløb fra Brorstrup plantage) er et mindre tilløb med svag strøm og ringe vandføring. Ved undersøgelsen blev der hverken fanget ørred eller andre fisk. Pirken har fiskeretten på et lille stykke i det sydvestligste hjørne af projektområdet. Jf. Kommuneplanen er Lerkenfeld Å i projektområdet uegnet til sejlads i vandløb Internationale Naturbeskyttelsesområder Projektområdet afvander ifølge Miljøportalen til meget sårbart Natura 2000 område. Lerkenfeld Å er således ~11 km nedstrøms projektområdet udpeget som habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. De nærmeste Natura 2000 områder i øvrigt er: 1 Se Museumsloven (LBK nr af ) 29A. 26 / 141

27 Habitat område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (ca. 2,8 km.). Fuglebeskyttelsesområde nr. F4 samt Habitatområde nr. 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø (ca. 5 km.) Beskyttede vandløb og åbeskyttelseslinjer Figur Åbeskyttelseslinjer (rød markering) og udpegning som 3 vandløb (blå stiplet linje) indenfor projektområdet. Lerkenfeld Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og på delstrækninger omfattet af sø- og å-beskyttelseslinjer (150 m.) og er dermed beskyttet efter naturbeskyttelseslovens Vandplan / Regionplan Natur- og Miljøklagenævnet ophævede 3. december 2012 de statslige vandplaner. Målene for vandforekomster i de tidligere regionplaner, som blev afløst af miljømålene i vandplanerne, og som i forbindelse med strukturreformen fik retsvirkninger som landsplandirektiver, er derfor genopstået. Kyst I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt er Lovns Bredning udpeget med skærpet målsætning. 27 / 141

28 Lerkenfeld å har udløb i Lovns Bredning. I Vandplan for Limfjorden er Lovns Bredning målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Tilstanden i Lovns bredning er dog i dag ringe. For så vidt angår indsatskatagorier for miljøfarlige forurenende stoffer er Lovns Bredning under observation. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt begrundet i tekniske årsager. Lovns Bredning er udpeget som Skaldyrvande, Habitatområde og Fuglebeskyttelsesområde. Vandløb I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt er Lerkenfeld Å (samt Smorup Bæk og Bonderup Bæk) indenfor projektområdet og opstrøms Bonderup Bæk B1-vandløb, mens det nestrøms Bonderup Bæk er B2-vandløb. I Vandplan for Limfjorden er vandløbssystemet Lerkenfeld Å i projektområdet målsat til god økologisk tilstand (svarende til Faunaklasse 5). Store dele af vandløbet har i dag en moderat tilstand (faunaklasse 4), mens der i resten af vandløbene allerede er målopfyldelse (Faunaklasse 5). Figur Nuværende tilstand (faunaklasser) - Gul er faunaklasse 4 mens lysegrøn er faunaklasse 5. I projektområdet er der indsatskrav i forhold til ændret vandløbsvedligeholdelse og restaurering af vandløbet. Ved de mest opstrøms dele af projektområdet (en strækning på ~3,5 km. opstrøms Smorup Bæk) er der krav om ændret vandløbsvedligeholdelse på grund af behovet for okkerbegrænsende tiltag. 28 / 141

29 Figur Indsatskrav i udkast til Vandplan. Spærringer er markeret med rød prik; Ændret vandløbsvedligeholdelse er markeret med gul; Restaurering i vandløb er markeret med brun og okkerbegrænsende tiltag (ændret vandløbsvedligeholdelse) er markeret med grøn. En spærring 65 m. nedstrøms Elbjergvej ved Vejrhøj er klassificeret som spærringstype 4, vejunderføring. I projektområdet er der ikke indsatskrav i forhold til Spildevand/spredt bebyggelse; Dambrug; Spildevand/renseanlæg; Overløb fra fælleskloakerede områder; Genåbning af rørlagte strækninger eller reduktion af vandindvindingens påvirkning af vandløb. 29 / 141

30 Figur Vejledende krav for maks. Reduktion af vandføringen (Grøn 10 % og gul 15 %). Vejledende krav for maks. reduktion af vandføringen i Lerkenfeld å (inkl. tilløb) indenfor projektområdet er 10 %, dog 15 % for strækningen nedstrøms Bonderup Bæk. 30 / 141

31 Jordforurening Figur Jordforureninger ved projektområdet. Lyserød V2 kortlagte gul lokaliseret (uafklaret) samt brun udgået inden kortlægning (en enkelt af sidstnævnte rækker ind i projektområdets NV hjørne). 31 / 141

32 Der er ikke kortlagte ejendomme inden for projektområdet. Der er dog et areal, der er udgået af kortlægningen. Der bør spørges ind til sagen ved Region Nordjylland / Rebild Kommune Flyveplads, Vindmølle område, højspænding og naturgas. Statens Luftfartsvæsen anbefaler, at nye vådområder ikke placeres inden for en radius af 13 km. fra lufthavne. Der kan dog ikke gives nogen generelle retningslinjer for, hvor langt fra en flyveplads et vådområde kan placeres. Ca. ~10,2 km. Fra projektområdet ligger landingsbanen ved Søttrup Plantage. Landingsbanen skønnes ikke at være underlagt Statens Lufthavnsvæsens bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser 2. I vindmølleområde T 805 nordvest for Brorstrup er der opstillet 5 vindmøller. Den ene er placeret lige på kanten af projektområdet, mens de 4 øvrige er placeret udenfor projektområdet. To højspændingsledninger og en naturgasledning løber gennem projektområdet. Figur Vindmølleområde, højspændingsledning og naturgasledning (fra Rebild Kommuneplan 2013). 2 Se side 2 i Christensen, T.K.: Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 32 / 141

33 2.3. Vandløbsopmåling og terrænmodel I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført nyopmåling af flere vandløbsstrækninger inden for undersøgelsesområdet. Den udarbejdede vandløbsmodel er således opstillet på baggrund af den nye opmåling af Lerkenfeld Å på strækningen fra udspringet (st. 0) i øst til udløbet af undersøgelsesområdet i st i vest, en strækning på ca. 13,8 km. I vandløbsmodellen er der for strækningen nedstrøms suppleret med en opmåling fra december 2008, som Orbicon har gennemført som regulativkontrol opmåling for Rebild Kommune. Denne opmåling omfatter strækningen frem til indløbet til dambruget ved Højslev Møllegård. Der er desuden gennemført nyopmåling af en ca m lang strækning af tilløbet Smorup Bæk (st st. 2403) på vandløbets nedstrøms åbne del frem til udløbet i Lerkenfeld i dennes st Smorup Bæk er rørlagt opstrøms den opmålte strækning. Til ovennævnte skal det dog bemærkes, at nyopmålingen af Lerkenfeld Å ved en fejl kun blev gennemført frem til ca. st På baggrund af kontrolopmåling af enkelte tværprofiler på strækningen frem til nedstrøms afgrænsning af undersøgelsesområdet, har Rebild Kommune (og Limfjordsrådets Sekretariat) accepteret, at der i forundersøgelsen for strækningen mellem st og st anvendes ovennævnte opmåling fra Længdeprofiler for de opmålte vandløbsstrækninger fremgår af bilag 1 (Lerkenfeld Å Å) og bilag 3 (Smorup Bæk). Tværprofiler fremgår af bilag 2 (Lerkenfeld Å) og bilag 4 (Smorup Bæk). Det bemærkes, at bilag 2 og 4 kun er vedlagt den digitale udgave af rapporten, da der er tale om et omfangsrigt materiale. Vandløbsopmålingerne er primært gennemført med GPS-udstyr, og da projektområdet generelt fremstår meget lysåbent, er der kun i meget begrænset omfang anvendt totalstation til opmålingerne. Opmålingsarbejdet er gennemført til fods. Vandløbsopmålingerne er gennemført i perioden uge med en intensitet, der muliggør pålidelige vandspejlsberegninger. Rebild Kommune har leveret link til en digital højdemodel dækkende undersøgelsesområdet. Højdemodellen er udarbejdet på grundlag af en laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4 cm. Det skal bemærkes, at højdemodellen er udarbejdet på et tidspunkt, hvor dammene tilhørende det nu nedlagte Store Binderup Dambrug fortsat fandtes. Det betyder, at forundersøgelsens resultater med hensyn til eksisterende og fremdige afvandingsforhold vil være usikre for det tidligere dambrugsareal. 33 / 141

34 m Rebild Kommune I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Leverandøren af højdemodellen (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af i alt 48 punkter på faste overflader (asfalterede veje). Punkterne er generelt opmålt som vejtværsnit med vejkant (2 stk.) og vejmidte med en indbyrdes afstand på ca. 25 m mellem tværsnittene. Der er opmålt 4 tværsnit på hver af vejene Elbjergvej og Kirkevej (mod sydøst), 3 tværprofiler på hver af vejen Løgstørvej og Hulvejen samt 2 tværprofiler på Viborgvej (mod nordvest). Punkterne er alle opmålt med Leica GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen (figur 2.2.1). Resultatet af kontrollen er, at højdemodellen knap nok lever op til nøjagtigheden som vurderet af leverandørerne. Den gennemsnitlige negative afvigelse (opmålte punkt ligger lavere end højdemodellen i 45 tilfælde) er -0,112 m, mens den gennemsnitlige positive afvigelse (3 punkter) er 0,075 m. Den mindste forskel er 0,00 m, mens den største forskel er 0,293 m. Højdemodellen vurderes på denne baggrund at have en dårligere nøjagtighed, end der normalt accepteres i tilsvarende opgaver. Det faktum, at højdemodellen generelt ligger højere end de opmålte punkter, betyder, at de fremtidige forhold reelt bliver lidt mindre fugtige end projekteret. Usikkerheden med højdemodellen er forelagt for Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune, og det er besluttet, at forundersøgelsen gennemføres på baggrund af den foreliggende højdemodel. I forbindelse med en eventuel senere detailprojektering bør projektet verificeres via en ny højdemodel, alternativt yderligere kontrolopmålinger i området. 0,2 Difference: Højdemodel minus opmåling 0,15 0,1 0,05 0-0,05-0,1-0,15-0,2-0,25-0,3-0,35 Punkt nr 34 / 141

35 Figur 2.3.1: Kontrol af højdemodellen leveret af Rebild Kommune. Figuren viser forskellen mellem højdemodellen og tilsvarende opmålte punkter. Negative værdier betyder således, at højdemodellen ligger højere end de tilsvarende opmålte punkter Vandløbsforhold Dimensioner Lerkenfeld Å er på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet kommunevandløb i Rebild Kommune, mens det frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var kommunevandløb i Nørager Kommune, som har forestået udarbejdelsen af det gældende vandløbsregulativ (Nørager Kommune 1996). Regulativet for Lerkenfeld Å dækker en strækning på m, hvoraf 14 m er rørlagt. På strækningen st (nedstrøms undersøgelsesområdet) er vandløbet grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune. Vandløbet starter (st. 0) nord for Stensager i skellet mellem matr. nr. 11c, Mejlby by og matr. nr. 2, Holmegård by, og overgår (st ) som kommunevandløb i Vesthimmerlands Kommune. Vandløbet er stationeret med 0-punkt ved det offentlige vandløbs begyndelsessted og stationeret i nedstrøms retning. Stationeringen svarer til afstanden i meter. Lerkenfeld Å s regulativmæssige dimensioner for den ca. 12,8 km lange strækning beliggende inden for undersøgelsesområdet fremgår af tabel Det fremgår heraf, at vandløbets regulativmæssige bundbredde på strækningen er 0,8-2,6 m, og at vandløbet har et fald på 23,71 m på strækningen inden for undersøgelsesområdet, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 1,8. Det gennemsnitlige fald dækker dog over store variationer, idet faldet varierer mellem 0,8 og 6,0. Det største fald findes generelt på vandløbets opstrøms strækning. Tabel indeholder ligeledes oplysninger om dambrug, broer og større åbne tilløb. Regulativet indeholder ingen oplysninger om dræntilløb eller krydsende ledninger på strækningen. 35 / 141

36 Figur 2.4.1: Lerkenfeld Å i undersøgelsesområdets opstrøms ende. Foto (19. august 2013) taget fra broen ved Elbjergvej). 36 / 141

37 Tabel 2.4.1: Regulativmæssige dimensioner for Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Station Bundbred- Fald Anlæg Bundkote Bemærkning de, cm m DVR ,7 x 37,17 Rugkærgrøften 983 x 37, x 36,92 ø100 Elbjergvej, Rebild Kommune 999 x 36, ,75 37,11 Indløb i undersøgelsesområde , x 6,0 36,67 Ø60 Overkørsel, privat 1065 x 36, , ,22 Tuekærgrøften 1477 x 34, x 33,95 Ø80 Overkørsel, privat 1481 x 33, , x 31,31 3, x x 30,57 3, x 29,86 1, x 29,35 2, x 28, , x 27,87 37 / 141

38 Tabel 2.4.1: Fortsat ,4 27,25 Abildgårdgrøften 4055 x 26, x 25, ,12 Smorup Bæk ,98 Ll. Binderupgrøft 6819 x 24, Bro Privat, vandslug 300 cm , x 23,09 Ø150 2,2 Overkørsel, privat 7121 x 23, , x 22,57 1, x 21, x Bro 4,8 Løgstørvej, Rebild Kommune, vandslug 250 cm 8459 x x x 20,92 Styrt*, privat 8511 Stemmeværk*, privat, flodemål: 21, x 20,78 Bund fisketrappe* 150 2, x 20, x 20,20/20,22 Start rørledning* 2 x ø100 4, x 20,06/20,02 Slut rørledning* 150 1, / 141

39 Tabel 2.4.1: Fortsat x x 19,53 Bro Hulvejen, Rebild Kommune, vandslug 280 cm 9272 x 2, x 19,21 2, x x 16,58 1, x 15, , x 15,39 1, x 14,76 0, x 14,55 Bonderup Bæk x 14,16 1, x x 13,96 Svingelgrøften ,40** Udløb af undersøgelsesområde ,97 Blasmose x 0,7 12,95 Skelbæk *: Dambrug nedlagt. **: interpoleret kote. Smorup Bæk er ligesom Lerkenfeld Å på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet kommunevandløb i Rebild Kommune, mens det frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var kommunevandløb i Nørager Kommune. Smorup Bæk er således indeholdt i samme regulativ som Lerkenfeld Å (Nørager Kommune 1996). Regulativet for Smorup Bæk dækker en strækning på m, heraf er de opstrøms m rørlagt. Vandløbet starter (st. 0) som rørledning i skellet mellem matr. nr. 1ai og 1au, Smorup præstegård, og har udløb (st ) i Lerkenfeld Å i dennes st Vandløbet er ligeledes stationeret med 0-punkt ved det offentlige vandløbs begyndelsessted og stationeret i nedstrøms retning. Smorup Bæks regulativmæssige dimensi- 39 / 141

40 oner for den ca. 900 m lange strækning beliggende inden for undersøgelsesområdet fremgår af tabel Tabel 2.4.2: Regulativmæssige dimensioner for Smorup Bæk inden for undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Station Bundbred- Fald Anlæg Bundkote Bemærkning de, cm m DVR x 0,5 26,76 1, x x 26,40 Brorstrup Bæk ,40 Indløb i undersøgelsesområde 125 1, x x x 25,10 Udløb i Lerkenfeld Å *: Interpoleret kote. Det fremgår heraf, at vandløbets regulativmæssige bundbredde på strækningen er 1,25 m. Vandløbet har et fald på 1,30 m på strækningen inden for undersøgelsesområdet, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 1,4. Tabel indeholder ligeledes oplysninger om større åbne tilløb. Regulativet indeholder ingen oplysninger om dræntilløb eller krydsende ledninger på strækningen Vedligeholdelse Det fremgår af regulativet for Lerkenfeld Å (Nørager Kommune 1996), at der på strækningen gennem undersøgelsesområdet gennemføres 2 årlige grødeskæringer, der gennemføres som strømrendeskæring i de bredder, der fremgår af tabel Terminerne for de 2 skæringer er henholdsvis inden 1. august og inden 1. november. Grødeskæringen foretages med le, håndbåret motorredskab eller rent undtagelsesvis ved hjælp af mejekurv. Grødeskæringen foretages på en sådan måde, at den naturlige strømrende i vandløbet udvides til den for vandløbsstrækningen angivne bredde. På strækninger, hvor der ikke er en tydelig strømrende, skal grøden slås i et snoet forløb, efterladende bræmmer af grøde langs begge brinker. Strygene skæres i fuld bredde. I Smorup Bæk gennemføres der ligesom i Lerkenfeld Å 2 årlige grødeskæringer i strømrende (tabel 2.3.4), og terminerne er de samme i de 2 vandløb (Nørager Kommune 1996). 40 / 141

41 Tabel 2.4.3: Vedligeholdelsesbredder for strækningen af Lerkenfeld Å gennem undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Som det fremgår af tabel 2.3.1, begynder undersøgelsesområdet i st. 999, mens det slutter i st Vandløbsstrækning, m Strømrendebredde, cm Tabel 2.4.4: Vedligeholdelsesbredder for strækningen af Smorup Bæk gennem undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Som det fremgår af tabel 2.3.2, begynder den ikke rørlagte strækning i st Vandløbsstrækning, m (skæring i fuld regulativmæssig bredde) Strømrendebredde, cm (udløb i Lerkenfeld Å) Oplande, afstrømninger og vandstande Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til Lerkenfeld Å i nedstrøms ende af projektområdet ved st opgjort til 40,44 km². I den opstrøms ende af projektområdet er oplandet til vandløbet opgjort til 5,08 km² i st I forbindelse med forundersøgelsen er der ligeledes udtaget yderligere topografiske oplande til Lerkenfeld Å på strækningen gennem projektområdet, ligesom der er udtaget oplande til de større åbne tilløb, som løber til åen i undersøgelsesområdet. Samtlige udtagne oplande er vist i tabel På baggrund af disse oplande kan det beregnes, at vandløbsoplandet til projektområdet (for de vandløb, som afvander arealer uden for området) har et samlet areal på 23,17 km². Der er således bidrag fra Lerkenfeld Å (ved indløb i undersøgelsesområdet), Tuekærgrøften, Abildgårdgøften, Smorup Bæk (ved indløb i undersøgelsesområdet) samt fra Bonderup Bæk. På denne baggrund kan det laterale opland (direkte opland) til Lerkenfeld Å på strækningen gennem undersøgelsesområdet opgøres til ca. 17,28 km², eller 9,40 km² i Øst og 7,88 km² i Vest. Herfra skal trækkes arealet af det fremtidige vådområde, idet dette ellers vil indgå 2 gange i kvælstofberegningerne. 41 / 141

42 Oplandene til de væsentligste tilløb til Lerkenfeld Å inden for det undersøgelsesområdet er vist i tegning 003. Tabel 2.5.1: Relevante oplande i forbindelse med projektområdet ved Lerkenfeld Å. Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² 999 Lerkenfeld Å ved indløbet af projektområdet 5, Tuekærgrøften tilløb fra højre 4, Lerkenfeld Å lige nedstrøms Tuekærgrøften 9, Lerkenfeld Å lige opstrøms Abildgårdgrøften 14, Abildgårdgrøften tilløb fra venstre 4, Lerkenfeld Å lige opstrøms Smorup Bæk 18, Smorup Bæk tilløb fra højre 5,99 - Smorup Bæk ved indløb i undersøgelsesområde 5, Lerkenfeld Å ved privat bro 26, Lerkenfeld Å ved Løgstørvej 28, Lerkenfeld Å opstrøms Binderup Bro 29, Lerkenfeld Å lige opstrøms Bonderup Bæk 33, Bonderup Bæk tilløb fra venstre 3, Lerkenfeld Å ved udløb af projektområdet 40, Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Til fastlæggelse af karakteristiske afstrømningsværdier for vandløbene inden for undersøgelsesområdet er der anvendt data fra den hydrometriske målestation Lerkenfeld Å, 250 m ø for Møllegård, hvorfra der findes data for perioden 1984 til Stationen er beliggende ca. 12 km nedstrøms den nedstrøms afgrænsning af undersøgelsesområdet, og stationens opland er opgjort til 115,28 km². På baggrund af data fra målestationen er der beregnet de karakteristiske afstrømninger for Lerkenfeld Å, som fremgår af tabel De karakteristiske afstrømninger er gældende for den hydrometriske referenceperiode , en dataperiode på 24 år. De beregnede afstrømninger for Lerkenfeld Å anvendes ligeledes til vurdering af vandføringen i tilløbene inden for projektområdet, idet der ikke findes et andet, bedre datagrundlag for disse. Reelt vil minimum være mindre, og maksimum vil være større i tilløbene, set i forhold til afstrømningerne i Lerkenfeld Å, hvorimod middelafstrømningerne vil være de samme. 42 / 141

43 I tabel er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for de pågældende lokaliteter. Tabel 2.5.2: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Lerkenfeld Å ved undersøgelsesområdet for den hydrometriske referenceperiode Afstrømning Medi- Som- Årsmid Vinter- Median 5-års- 10-års- l/sek/km² anmi- nimum mer- middel del middel maksimum maksi- mum maksi- mum Lerkenfeld Å 6,51 8,63 13,29 17,44 43,90 59,01 68,17 Tabel 2.5.3: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Lerkenfeld Å og tilløb på 9 lokaliteter i undersøgelsesområdet. Vandføringerne er afrundet til højst 3 betydende cifre. Vandføring Opland Medi- Som- Årsmid Vinter- Median 5-års- 10-års- l/sek km² anmi- nimum mer- middel del middel maksimum maksi- mum maksi- mum Lerkenfeld Å ved indløb i undersøgelsesområdet Tuekærgrøften, tilløb fra højre Abildgårdgrøften, tilløb fra venstre Smorup Bæk ved indløb i undersøgelsesområdet Smorup Bæk, tilløb fra højre Lerkenfeld Å ved privat bro Lerkenfeld Å opstrøms Binderup Bro Bonderup Bæk, tilløb fra venstre Lerkenfeld Å ved udløb af undersøgelsesområde 5, , , , , , , , , / 141

44 Manningtal Rebild Kommune Manningtal Det fremgår af afsnit 1, at vådområdeprojektet planlægges etableret blandt andet gennem reduktion af vedligeholdelsen, således at der i fremtiden kun gennemføres en årlig skæring, eller således at grødeskæringen helt ophører. Det er derfor vigtigt, at vandspejlsberegningerne gennemføres på grundlag af korrekte Manningtal, der afspejler ændringen i grødeskæringen på retvisende måde. Der er derfor på baggrund af data fra den hydrometriske målestation samt kendskabet til de hydrometriske forhold i øvrigt i og ved undersøgelsesområdet opstillet en grødemodel, som beskriver variationen af Manningtallet hen over året. Grødemodellen fremgår af figur 2.5.1, ligesom grødemodellerne for scenarierne med henholdsvis 1 og ingen årlig grødeskæring er vist. Som omtalt i afsnit 2.4.2, skal de 2 grødeskæringer være gennemført før henholdsvis 1. august og 1. november. Derfor er de i grødemodellen sat til at finde sted henholdsvis 15. juli og 15. september. Det fremgår således af figuren, at Manningtallet i vinterperioden (januar - april og oktober - december) varierer i intervallet ca , mens det i sommerperioden (maj - september) varierer mellem ca. 8 og ca. 15 afhængigt af omfanget af grødeskæringer. 25 Lerkenfeld Å Figur 2.5.1:Grødemodel for Lerkenfeld Å i undersøgelsesområdets Blå/rød streg viser variationen for de nuværende forhold med 2 grødeskæringer (medio juli og medio oktober). Blå/lysegrøn streg viser variationen for scenariet med 1 årlig grødskæring (ultimo juli) mens blå streg viser variationen i Manningtal for scenarie, hvor der ikke gennemføres grødeskæring. De vandrette stiplede streger viser middel Manningtal, som er anvendt i vandspejlsberegningerne. På baggrund af grødemodellerne anvendes der i vandspejlsberegningerne de middel Manningtal, som fremgår af tabel for de respektive perioder. 44 / 141

45 Tabel 2.5.4: Middel Manningtal for forskellige perioder og ved forskellig vedligeholdelse. Periode Grødeskæringer Manningtal Vinter - 18,9 Sommer 2 grødeskæringer, medio juli og medio oktober 13,0 Sommer 1 grødeskæring, ultimo juli 12,2 Sommer Ingen grødeskæring 9,1 Det fremgår af tabellen, at middel Manningtallet kun reduceres fra 13,0 til 12,2, hvis antallet af grødeskæringer reduceres fra 2 til 1. Det ringe fald skyldes, at 2. grødeskæring under de eksisterende forhold gennemføres sent. Såfremt grødeskæringen helt ophører, falder middel- Manningtallet fra 13,0 til 9,1, hvilket vil have vil have ret væsentlig indflydelse på vandstanden i vandløbet Vandstande Til belysning af vandstanden i forskellige situationer og på forskellige lokaliteter i undersøgelsesområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske vandføringer (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum, og 10 års maksimum). For medianminimum og sommermiddel er anvendt de sommer- Manningtal, som fremgår af tabel 2.4.4, mens der for de øvrige karakteristiske afstrømninger er anvendt vinter Manningtallet på 18,9. Resultaterne af vandspejlsberegningerne fremgår af bilag 1 og 3 for henholdsvis Lerkenfeld Å og Smorup Bæk. Det første, som springer i øjnene (bilag 1), er at der under de eksisterende forhold stort set er sammenfald mellem sommermiddel- og vintermiddelvandstanden, selvom der er betydelig forskel i vandføringens størrelse i de 2 sæsoner. Det skyldes, at der om sommeren findes grøde i vandløbet, hvilket øger ruheden og presser vandstanden op til stort set samme niveau som om vinteren, hvor vandføringen er større, men grødemængden mindre. Det fremgår ligeledes, at medianminimumvandstanden ligger nær sommermiddelvandstanden (og dermed også vintermiddel), hvilket skyldes, at Lerkenfeld Å for en stor dels vedkommende er grundvandsfødt, og derfor har en temmelig stor minimumsvandføring. Det andet som springer i øjnene er, at Lerkenfeld Å generelt er ret dybt nedskåret i terrænet. Det skal ligeledes bemærkes, at ådalen omkring vandløbet er temmelig smal og ret skarpt markeret på strækningen opstrøms Binderup Bro, hvorfor oversvømmelser på denne strækning kun påvirker små arealer. På strækningen nedstrøms Binderup Bro er ådalen noget bredere, men her ligger vandløbet også dybt nedskåret, og oversvømmelser påvirker også her kun små arealer. Vandstanden i Lerkenfeld Å varierer ret betydeligt ned gennem undersøgelsesområdet (bilag 1). På de opstrøms ca m forløber vandløbet med stort fald og et rela- 45 / 141

46 tivt terrænnært vandspejl, beliggende ca. 0,5 m under terræn. På grund af det store fald er der kun ret ringe variation i vandstanden, idet ekstremvandstanden ved 10-års maksimum kun ligger i ca. 20 cm over middelvandstanden. Selvom vandløbet på denne strækning ligger relativt terrænnært, sker der ikke oversvømmelser af de nærliggende arealer ved ekstremafstrømningerne medianmaksimum og 10-års maksimum. Fra ca. st og frem til Løgstørvej ligger vandløbet dybere skåret i terrænet med et vandspejl beliggende 0,75 til 1 m under terræn. Vandstanden varierer noget mere, hvilket hænger sammen med det ringere fald på denne strækning. Vandstanden ved 10-års maksimum ligger således ca. 0,5 m højere end middelvandstanden i vandløbet, og denne hændelse giver under de eksisterende forhold anledning til mindre oversvømmelser på strækningen mellem ca. st og ca. st. 6500, hvorimod dette generelt ikke er tilfældet nedstrøms herfor. På den ret korte strækning mellem Løgstørvej og Hulvejen (Binderup Bro) ligger vandløbet meget dybt nedskåret i terrænet, idet vandspejlet i middel ligger ca. 1-1,5 m under terræn. Dette betyder, at der ikke sker oversvømmelser ved medianmaksimum, samt at oversvømmelse kun forekommer i begrænset omfang ved 10-års maksimum. Strækningen fra Hulvejen og nedstrøms til udløb af undersøgelsesområdet (st ) ligger ligeledes ret dybt nedskåret i terrænet med en middevandstand, som ligger mellem ca. 0,75 og 1,25 m under terræn. På denne strækning er der stor forskel mellem middelvandstanden og de høje vandstande, idet vandspejlet ved 10-års maksimum ligger 0,5 til 0,75 m over middelvandstanden. Dette betyder, at der nedstrøms i undersøgelsesområder sker oversvømmelser på en ca. 1 km lang en strækning i forbindelse med 10-års maksimum. De eksisterende vandspejlforhold i Smorup Bæk er vist i bilag 3. Smorup Bæk er et lille vandløb, men dog med en vandføring, som er af samme størrelsesorden som Lerkenfeld Å på den opstrøms strækning. Smorup Bæk har et væsentligt mindre fald (ca. 1,4 ) end Lerkenfeld Å på den omtalte strækning (ca. 6,0 ). Af denne grund varierer vandstanden i Smorup Bæk noget mere end i Lerkenfeld Å på den opstrøms strækning. Vandspejlet i Smorup Bæk ligger inden for undersøgelsesområdet (de nedstrøms ca. 900 m) generelt mellem 0,5 og 0,75 m under terræn. Ved ekstremafstrømningerne stiger vandstanden generelt cm og endnu mere nær udløbet, hvilket skyldes stuvning fra Lerkenfeld Å, og på denne strækning kan der forekomme oversvømmelser ved medianmaksimum og 10-års-maksimumsafstrømning. 46 / 141

47 2.5.5 Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er bestemt af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er o- verfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri de enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor denne må u- delades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang, set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan på den baggrund reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt,. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Nørager (station 20560) og udgør 676 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til 16 % på årsbasis for denne station (Frich m.fl. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 784 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 349 mm/år Jordbundsforhold Jordbunden i området er beskrevet ud fra eksisterende kilder, herunder Danmarks Digitale jordartskort, den geologiske overfladekartering (arealinfo.dk), gennemførte profilboringer samt Hedeselskabets systematiske eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). 47 / 141

48 Danmarks Digitale jordartskort indeholder oplysninger om jordarternes type og udbredelse i en dybde af 1 m. De forekommende jordarter inden for projektområdet fremgår af figur Som det fremgår heraf, er langt den overvejende jordtype i ådalen ferskvandsaflejringer (F), i dette tilfælde tørv. Figuren viser ligeledes, at jordbunden på arealerne uden for undersøgelsesområdet består af moræneler øst og syd for området, mens den på arealerne vest og nord for området primært består af smeltevandssand. Den geologiske overfladekartering viser jordtyperne i de øvre jordlag (figur 2.5.2). Det fremgår heraf, at langt størsteparten af overfladejorden inden for undersøgelsesområdet består af humusjord, mens mindre dele består af sandjord. Forekomsten af humusjord i undersøgelsesområdet understøttes af de gennemførte eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). Disse eng- og moseundersøgelser blev gennemført i perioden som en kortlægning af alle danske moser med et areal > 5 ha, og hvis primære formål var at kortlægge brændselsressourcer, hvorfor undersøgelsen indeholder oplysninger om forekomst af tørvejord m.m. Undersøgelsesområdet dækker dele af ådalen i det daværende Aalborg Amt. I området omkring udløbet af Smorup Bæk blev der i 1939 kortlagt et ca. 355 ha stort område (nr. 90) med en gennemsnitlig tørvedybde på 1,5 m. Nedstrøms herfor blev der samme år kortlagt et 160 ha stort område (nr. 88) med en gennemsnitlig tørvedybde på 1,0 m. I forbindelsen med forundersøgelsen er der gennemført 25 profilboringer, hvor jordbunden er beskrevet fra terræn til 100 cm dybde. Profilboringerne er gennemført på nogle af de lokaliteter, hvor der ligeledes er udtaget jordprøver til vurdering af risiko for fosforlækage. Placering af de gennemførte profilboringer fremgår af figur Jordbundsbeskrivelsen for de 25 boringer fremgår af bilag 12. Det fremgår af jordprofilbeskrivelserne, at der som angivet i figur og findes tørv i hele undersøgelsesområdet, idet tørvelagtes tykkelse varierer en del. På den opstrøms strækning ca. frem til skillepunkt 2a findes et relativt tyndt tørvelag i topjorden på mellem 20 og 65 cm. Den underliggende jord er generelt sandet (opstrøms på strækningen) eller siltet (nedstrøms på strækningen). På strækningen omkring udløbet af Smorup Bæk (ca. mellem skillepunkt 2 og 2b) er tørven noget dybere, og i de fleste boringer er der konstateret tørv til bunden. På strækningen mellem udløbet af Smorup Bæk og frem til Binderup Bro findes der generelt ligeledes et dybt tørvelagt, som når bunden af boringerne. 48 / 141

49 Figur 2.6.1: Udsnit af Danmarks Digitale jordartskort i og omkring projektområdet (rød streg) ved Lerkenfeld Å. ML: Moræneler. DS Smeltevandssand. FS: Ferskvandsaflejringer (tørv). Nedstrøms Binderup Bro aftager tørvedybden igen, og bortset fra en enkelt boring (nr. 17), så viser undersøgelserne et relativt tyndt tørvelag på mellem ca. 15 og ca. 55 cm, idet tørvelaget dog er ca. 75 cm i boring 18. På denne strækning består jorden under tørven generelt af fin eller mellemkornet sand, lokalt med siltindhold. 49 / 141

50 Figur 2.6.2: Jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Kilde: arealinfo.dk. 50 / 141

51 Figur 2.6.3: Beliggenhed af de 25 lokaliteter, hvor der er gennemført profilboringer og beskrivelser til ca. 100 cm s dybde. Beskrivelserne fremgår af bilag Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af afvandingsdybden i projektområdet Lerkenfeld Å er anvendt det VASP-baserede værktøj VASPDem. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen og den konstruerede vandspejlsmodel for Lerkenfeld Å, afsnit 2.2). Afvandingstilstanden på de arealer, der er direkte påvirket af Lerkenfeld Å s vandspejl, er beskrevet ved sommermiddelvandstanden i åen (baseret på data for perioden maj til september), der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over vandspejlet i vandløbet som værende den øvre grænse for de arealer, hvis anvendelse er direkte påvirket af vandstanden i Lerkenfeld Å. 51 / 141

52 Beregningerne er gennemført på grundlag af opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra 2013 (2008 for en kort delstrækning). Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden (som under de eksisterende forhold også svarer til vintermiddelvandstanden), idet afvandingstilstanden på de vandløbspåvirkede arealer er beskrevet ved hjælp af 6 afvandingsklasser, der er beskrevet som følger: Arealer med frit vandspejl. Arealer med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes våd eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes fugtig eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes tør eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbene. Arealerne ligger så højt, at arealanvendelsen ikke påvirkes af vandstanden i vandløbene. Resultaterne af beregningerne fremgår af tabel (sommermiddelvandstand) samt af kortet over de eksisterende afvandingsforhold (tegning 002). Som det fremgår af tabellen, har 54,5 ha en afvandingsdybde under 1,00 m ved den eksisterende sommermiddel vandstand i undersøgelsesområdet. Afvandingstilstanden i den resterende del af undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i vandløbet. Hovedparten af de påvirkede arealer (ca. 61 %) er tørre enge, mens en anden stor del (ca. 29 %) er fugtige enge. De mest fugtige afvandingsklasser (frit vandspejl, sump og våde enge) udgør i alt kun ca. 10 %. Grunden til, at kun en ret ringe del af undersøgelsesområdet er direkte påvirket af vandløbets vandstand, er, at ådalen (i det mindste på strækningen opstrøms Binderup Bro) er meget smal og markeret, og at terrænet stiger ret hurtig på begge sider af vandløbet. Nedstrøms Binderup Bro er ådalen derimod ret bred, men også her er kun mindre arealer direkte påvirket af vandstanden i vandløbet, hvilket skyldes, at vandløbet ligger ret dybt skåret i terrænet. 52 / 141

53 Som det fremgår af tegning 001, findes der arealer, der er vist med vådbundssignatur, men som ikke er farvelagt ved analysen (tegning 002). Arealerne vist med vådbundssignatur på tegning 001 er således vådområder, hvis vandstand for en dels vedkommende ikke er direkte bestemt af vandstanden i vandløbene, men derimod af trykvand fra skrænterne omkring vandløbet. Tabel 2.7.1: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold (se også forklaring i teksten). Arealklassifikation Hele projektområ- Projektområde Øst Projektområde det Vest Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) 0,23 0,4 0,10 0,3 0,13 0,5 0,93 1,7 0,29 0,9 0,64 2,6 4,4 8,1 2,55 8,4 1,9 7,8 15,7 28,9 10,6 34,9 5,1 21,3 33,1 60,9 16,8 55,4 16,4 67,8 I alt 54,5 100,0 30,4 100,0 24,1 100, Arealanvendelse Arealerne inden for undersøgelsesområdet anvendes for størstedelens vedkommende ekstensivt. Driften består næsten udelukkende af afgræsning eller slæt. Der findes kun i begrænset omfang arealer, der indgår i landbrugsmæssig omdrift. Som det fremgår af figur 1.1.4, er store dele af projektområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder. Det vurderes, at mere end halvdelen af de foreløbige projektområder er omfattet af denne udpegning, lidt større andel i projektområde Øst og lidt mindre i projektområde Vest. Arealerne omfattet af 3 fremgår af tegning 001. De registrerede værdifulde områder er omtalt i afsnit Næringsstofbelastning Vandprøver I forbindelse med forundersøgelsen er der d. 28. oktober 2013 med henblik på at belyse næringsstofniveauet i Lerkenfeld Å udtaget 4 vandprøver, som af Eurofins er 53 / 141

54 analyseret for indhold af Total-N og Total-P. Prøvetagningslokaliteterne fremgår af figur Analyseresultaterne er vist i bilag 13 og fremgår ligeledes af tabel Tabel 2.8.1: Resultaterne af den gennemførte målerunde den 28. oktober Analyserne er gennemført af Eurofins. Station Total-N (mg N/l) Total-P (mg P/l) 1 3,3 0,09 2 2,8 0,30 3 2,7 0,11 4 4,4 0,15 Figur 2.8.1: Lokaliteter for prøvetagning af 4 vandprøver fra Lerkenfeld Å fordelt gennem undersøgelsesområdet Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastningen med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrel- 54 / 141

55 sens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning med de seneste rettelser fra december 2013 (kilde: En vigtig forudsætning for vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne af denne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde. Resultatet af beregningerne er vist i bilag 9 (fremgår ligeledes af bilag 10), og de er gældende for begge scenarier. Til vurdering af kvælstof tilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 349 mm (DMI station 20560; Nørager), hvor årsnedbøren er opgjort til 676 mm. Korrigeret for shelter (B: 16 %) kan der beregnes en årsnedbør på 784 mm, og med en aktuel fordampning på 435 mm beregnes den årlige nettonedbør til 349 mm. Den geologiske overfladekartering viser, at jordtyperne i de øvre jordlag langt overvejende består af sandjorder, og det vurderes således, at ca. 95 % af jorden inden for såvel vandløbsoplandet som det direkte opland for projektområdet består af sand. Det direkte opland er opdelt i alt 2 deloplande, ét for hvert af de to delprojekter Øst og Vest. Dyrkningsgraderne er anslået til henholdsvis 72 % og 80 % for de respektive oplande, mens det er anslået, at ca. 70 % af det samlede vandløbsopland består af dyrkede arealer. Det samlede vandløbsopland og direkte opland til de nedstrøms dele af projektområderne Lerkenfeld Å, delprojekt Øst og Vest, er opgjort til henholdsvis ha og ha. De direkte oplande udgør henholdsvis 940 og 788 ha. Ved beregning af det årlige kvælstoftab per ha opland tages udgangspunkt i nedenstående formel: N tab = 1,124 * EKSP(-3, ,758 * ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 * D) hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per ha nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbør) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. På denne baggrund kan kvælstoftransporten til området opgøres som vist i tabel Den af Orbicon gennemførte målerunde ultimo oktober 2013 viser, at Lerkenfeld Å ikke i væsentlig grad er belastet af kvælstof, idet der er målt totalkvælstofkoncentrationer varierende fra 2,7 til 4,4 mg N/l. Det skal dog bemærkes, at 2013 har været et tørt år, hvilket ligeledes gjaldt for oktober, hvor prøverne blev taget. 55 / 141

56 Tabel 2.8.2: Kvælstoftransport til projektområdet ved Lerkenfeld Å opdelt i delprojektområderne Øst og Vest (afvigelser skyldes afrundinger i tabellen). Projektområde Øst Projektområde Vest Kvælstoftab pr ha direkte opland, N tab 13,8 16,9 kg N/ha/år Kvælstoftab pr ha vandløbs opland, N tab* 18,8 18,8 kg N/ha/år Årligt tab af kvælstof i det direkte opland 12,1 10,8 tons N Årligt tab af kvælstof i vandløbsoplandet * 37,1 61,2 tons N Samlet årligt tab af kvælstof 49,2 72,0 tons N * i opgørelsen indgår de 5 større tilløb til Lerkenfeld Å Fosfor Det skal indledningsvist bemærkes, at forundersøgelsen for Lerkenfeld Å er gennemført i en overgangsperiode, hvor der netop var fremkommet en ny vejledning for kvantificering af fosfortab ved retablering af vådområder, hvilket blandt andet indebærer, at der i forhold til den forudgående vejledning, skal udtages et større antal jordprøver ligesom der i forbindelse med prøvetagningen skal gennemføres en profilboring til 100 cm s dybde for hver prøve. Da ændringen skete under udarbejdelsen af forundersøgelsen, blev det aftalt med Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune, at prøvetagningen skulle følge den tidligere vejledning, mens beregningen af fosfortabet skal følge den nye vejledning. Der er på denne baggrund udtaget 80 jordprøver fordelt over hele projektområdet (figur 2.7.2), mens der som nævnt i afsnit 2.5 er gennemført 25 profilboringer med tilhørende beskrivelser til 100 cm dybde. I forbindelse med den nye vejledning har Naturstyrelsen ladet udarbejde et regneark, hvorved fosfortabet kan beregnes. Dette regneark (version 3) er ifølge aftale med Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune anvendt i denne forundersøgelsen, vel vidende at den endnu ikke er fuldt kvalitetssikret. Opgørelsen af fosfortransporten følger ovennævnte den tekniske vejledning for kvantificering af fosfortab ved retablering af vådområder, Hoffmann et al., Ifølge denne kan den partikelbundne fosfortransport i vandløb kvantificeres ud fra følgende ligning: PP =1,09*EKSP(-7, ,9208*ln(Q flom) + 0,0229*A + 0,0092*S + 0,0187*SL - 0,0412*EM) hvor: Q flom er Flomafstrømningen: (1-BFI)*års afstrømning (mm/år). S: Andel sandjord i opland (%): Sum af FK 1-3 i den danske jordklassifikation divideret med sum af FK / 141

57 A: Andel af landbrugsjord i opland (%) fra Markblok tema, brug evt. AIS luatype 2112 selvom den i de fleste tilfælde vil være højere. SL: Slope/hældning af vandløb ( eller m/km). EM: Andel Eng/mose i opland (%). Kode i AIS areal anvendelses tema. Beregningen efter formlen viser, at der er en årlig oplandsspecifik fosfortransport, givet som partikulært P, svarende til 0,26 kg/ha/år. Der er på nuværende tidspunkt usikkerhed omkring beregningerne, men det er forventningen, at fosfortilførslen fra oplandsarealerne er af denne størrelsesorden. Det skal bemærkes, at det nævnte regneark beregner tabet til 1,01 kg/ha/år, hvilket er meget højt Undersøgelse af jordens indhold af fosfor For at kunne foretage vurdering af risikoen for fosforlækage ved projektgennemførsel er der som nævnt gennemført prøvetagning på 80 delarealer. Prøvefelterne er udlagt langs transekter på tværs af undersøgelsesområdet for hver 300 meter langs vandløbet, med de første felter 25 meter på hver side af vandløbet, og dernæst for hver 50 meter ud til påvirkningsgrænsen. Prøvetagningen har således fulgt principperne i den seneste P-vejledning (Hoffmann et. al, 2013), men prøveantallet svarer til, hvad der blev krævet i den tidligere vejledning (Naturstyrelsen 2012). I forbindelse med disse undersøgelser er jordbundens tekstur og dræningsforhold beskrevet. Der er inden for hvert enkelt delareal udtaget 16 delprøver, der er puljet til én samlet prøve, hvorfra der er gennemført bikarbonat dithionit ekstraktion (i det følgende benævnt BD-ekstraktion) for indholdet af jern og fosfor samt tørstofbestemmelse. Endeligt er der udtaget en særskilt jordprøve til volumenbestemmelse, hvor der ligeledes bestemmes tørstof. Som det fremgår af bilag 11 og 17, varierer indholdet af BD-ekstrahérbart fosfor mellem 61 og mg/kg tørvægt, hvilket vurderes at ligge i den høje ende. Indholdet af BD-ekstrahérbart jern varierer mellem ca. 260 og mg/kg tørvægt, hvilket vurderes at være i den moderate ende. Molforholdet mellem BD-Fe og BD-P varierer mellem 1 og 35, med et gennemsnit på 14. Samlet indikerer P-analyserne, at der kan være en risiko for fosforlækage ved projektets gennemførelse, og at denne kan være kvantitativt betydende. Dette er nærmere beskrevet i afsnit / 141

58 Figur 2.8.2: Placering af jordprøvetagningslokaliteter inden for projektområde ved Lerkenfeld Å, og er udpeget efter udlagte transekter langs hovedløbet Okkerbelastning Ifølge okkertemaet på arealinfo.dk er langt hoveparten af undersøgelsesområdet klassificeret som klasse III - Lille risiko for okkerudledning (figur 2.9.1) eller som klasse IV - Ingen risiko for okkerudledning. Dette gælder dog ikke for den nedstrøms lille del af undersøgelsesområdet, som er klassificeret som klasse I - Stor risiko for okkerudledning. 58 / 141

59 Figur 2.9.1: Risiko for okkerudledning ved undersøgelsesområdet omkring Lerkenfeld Å. Blå markeringer er klasse IV - Ingen risiko for okkerudledning, grønne markeringer er arealer tilhørende klasse III - Lillie risiko for okkerudledning, mens brune markeringer er klasse I - Stor risiko for okkerudledning Miljø- og naturforhold Smådyr Der er udført bedømmelse af smådyrsfaunaen på i alt 12 målestationer af relevans for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Stationernes placering er vist i figur Der findes således data fra 11 stationer i Lerkenfeld Å og fra 1 station i Bonderup Bæk. Vandløbskvaliteten er angivet ved brug af DVFI-indekset, hvor 1 er udtryk for en meget dårlig vandløbskvalitet, mens 7 er den bedste vandløbskvalitet. I tabel er listet resultaterne af de seneste målinger, ligesom det er anført, hvor mange målinger, der er gennemført på de pågældende stationer siden Endelig er den højeste DVFI-værdi for måleperioden angivet samt i hvor mange tilfælde, denne værdi er forekommet. 59 / 141

60 Det fremgår af afsnit 1.1, at alle vandløbsstrækninger inden for projektområdet er målsat med krav om god økologisk tilstand, hvilket svarer til krav om faunaklasse (DVFIværdi) 5 eller bedre. Figur : DVFI målestationer i tilknytning til undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Kilde: arealinfo.dk. Det generelle billede er ifølge tabel 2.9.1, at målsætningen målt ved DVFI generelt er opfyldt på vandløbsstrækningerne inden for undersøgelsesområdet, men på 3 stationer viser den seneste måling en DVFI værdi på 4, hvorfor målsætningen ikke er opfyldt på disse stationer. Konklusionerne skal dog tages med forbehold, da de seneste målinger på de fleste stationer er gennemført i 2008, og kun på stationen i Bonderup Bæk er den seneste måling gennemført i / 141

61 Tabel : Resultater af undersøgelser på 12 målestationer med relevans for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Stationerne er listet fra nedstrøms ende med stationen i Bonderup Bæk som den sidste. Målestation nr. Vandløb og lokalitet Seneste måling DVFI ved seneste måling (krav) Antal målinger Højeste DVFI (antal målinger) Lerkenfeld Å ns 90 gr knæk mellem Bonderup Bæk og Skelbæk Lerkenfeld Å ns Store Binderup rs Lerkenfeld Å os Stenild rs Lerkenfeld Å ns Borremose rs Lerkenfeld Å os Borremose rs Lerkenfeld Å 200 m n for Binderup Bro Lerkenfeld Å ns Binderup korsvej rs Lerkenfeld Å os Binderup korsvej rs Lerkenfeld Å ns Ll Binderup rs Lerkenfeld Å os Ll Binderup rs Lerkenfeld Å ved luftledninger Bonderup Bæk v Kongens Tisted (5) 1 5 (1) (5) 6 5 (6) (5) 1 5 (1) (5) 5 5 (3) (5) 6 5 (3) (5) 8 5 (3) (5) 4 5 (3) (5) 12 5 (9) (5) 7 5 (2) (5) 7 6 (1) (5) 1 4 (1) (5) 14 5 (12) Af vandplanen for Limfjorden (Miljøministeriet 2013) fremgår det da også (figur ), at forbeholdet er velbegrundet, idet planen viser, at målsætningen om god økologisk tilstand kun er opfyldt på kortere delstrækninger inden for undersøgelsesområdet, hvorimod målsætningen er opfyldt i alle tilløbene. 61 / 141

62 Figur : Nuværende tilstand (faunaklasser). Gul er faunaklasse 4, mens lysegrøn er faunaklasse 5 (Miljøministeriet 2013) Fiskebestand Ifølge den senest udarbejdede udsætningsplan for Lerkenfeld Å (DTU Aqua 2013) fremstår vandløbssystemet som relativt artsfattigt. Ved befiskningerne er der således kun registreret ørred, havørred, ål, 3- og 9-pigget hundestejle samt bæk- og flodlampret. Der er undersøgt i alt 42 stationer i systemet, hvoraf der alene er gennemført besigtigelse på 4 stationer, mens der på de resterende 38 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Som det fremgår af figur , omfatter udsætningsplanen i alt 8 stationer, som er relevante i forbindelse med forundersøgelsen, og som ligger inden for eller i nær tilknytning til undersøgelsesområdet. Det drejer sig om 4 stationer i Lerkenfeld Ås hovedløb (27, 2, 3 og 4), en station i Tuekærgrøften (i udsætningsplanen nævnt som Lerkenfeld Ås hovedløb), en station i Smorup Bæk (12) og to stationer (28 og 29) i Bonderup Bæk, som i udsætningsplanen er benævnt Tisted Bæk. 62 / 141

63 Figur : Kort over stationer som er undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af den seneste udsætningsplan for Lerkenfeld Å (DTU Aqua 2013) Det fremgår af udsætningsplanen, at der er fundet ½-års (naturlig yngel) på i alt 28 stationer, hvilket er det højeste antal i de år (1988, 1996, 2004 og 2012), hvor der er lavet undersøgelser. Der er således i 2012 registreret naturlig yngel på 74 % af de befiskede stationer, hvilket er en mindre fremgang i forhold til Fokuseres der på stationerne i og ved undersøgelsesområdet, er der fundet naturlig yngel på 7 af 8 befiskede stationer, og på 4 af disse (st. 1, 2, 27 og 29) kan tætheden karakteriseres som høj. Kun på station nr. 12 i Smorup Bæk blev der ikke fundet naturlig yngel, ligesom der her heller ikke blev fundet andre fiskearter. Antallet af stationer med ældre ørred i 2012 er uændret i forhold til i 2004, og der er fundet ældre ørred på ca. halvdelen af de befiskede stationer. For stationerne i og ved undersøgelsesområdet er der fundet ældre ørred på 3 af de 8 befiskede stationer (2, 3 og 4). Det generelle billede fra udsætningsplanen er, at der er sket en markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel i hele hovedløbet af Lerkenfeld Å samt i nogle af tilløbene (herunder Bonderup Bæk). DTU Aqua (2013) nævner, at den vigtigste opgave i vandløbet i forhold til fiskebestanden er, at få gjort noget ved passageforholdene ved Lerkenfeld Dambrug, hvor der findes et stemmeværk, som ikke længere er i brug. Herudover nævnes der ikke særli- 63 / 141

64 ge problemer i forhold til vandløbsstrækningerne i undersøgelsesområdet, idet der dog forekommer sandvandring i Bonderup Bæk ved st. 29. Vandløbskvaliteten er beskrevet i udsætningsplanen for de 8 stationer, som er beliggende i eller nær undersøgelsesområdet. Ved den opstrøms st. 27 (i planen benævnt Vejrhøj Bæk, men strækningen er ifølge vandløbsregulativet Lerkenfeld Ås hovedløb) har bækken en velegnet gydebund med grus og sten. Strømmen er jævn til god, og der er mange skjul i form af vandplanter, sten og udhængende brinkvegetation. Der blev fundet en høj tæthed af ørredyngel, som er en betydelig fremgang i forhold til 2004, hvor der slet ikke blev fanget ørred. Bundbredden er ca. 0,6 m, og vanddybden er cm. Der er intet udsætningsbehov. Kort nedstrøms st. 27 løber Tuekærgrøften til Lerkenfeld Å. Ved udløbet er der klart vand, god strøm og gruset bund, der er velegnet som gydelokalitet. Der blev også her funder en høj tæthed af årets yngel. Bundbredden er ca. 0,6 m, og vanddybden er cm. Der er intet udsætningsbehov. På det videre forløb af Lerkenfeld Å ned mod Binderup øges vanddybde og bredde betydeligt. Der er en stor grad af fysisk variation med velegnede levesteder for både små og større ørred. Ved stationen ved Mølvadgård (st. 2) blev der fundet en høj tæthed af ørred (både yngel og større). Tætheden af yngel var lige under 200 stk. pr. m², hvilket er den højeste tæthed fundet i Lerkenfeld Å i Ved Binderup mellem st. 2 og st. 3 er Store Binderup Dambrug nedlagt, og der er nu passage på stedet, hvilket uden tvivl har øget antallet af moderfisk, som når de opstrøms gydestrækninger. Faldet på stedet er dog højt, og det kan med fordel udnyttes over en længere strækning til at etablere en gydebanke. Bundbredden er op til ca. 2,5 m, og vanddybden er cm. Der er intet udsætningsbehov. Strækningen nedstrøms Binderup Bro og videre til Højslev Møllegård (få hundrede meter nedstrøms undersøgelsesområdet) rummer mange gode skjul og opvækstområder for større ørred. Vandplanter som vandranunkel, mærke og vandstjerne er med til at øge den fysiske variation på strækningen. Stedvis blev der også konstateret grus og stenbund. Der blev fundet en naturlig ørredbestand på både st. 3 og st. 4, som bestod af både yngel og ældre fisk. Bundbredden er op til ca. 3,5 m, og vanddybden er cm. Der er gennemføres ingen udsætninger. På st. 12 i Smorup Bæk blev der konstateret en svag strøm og en ringe vandføring. Der blev elfisket, men der blev hverken fanget ørred eller andre fisk. Bundbredden er ca. 0,8 m, og vanddybden er cm. Der er gennemføres ingen udsætninger. Ved den øvre del af Bonderup Bæk (i udsætningsplanen benævnt Tisted Bæk) blev der ved st. 28 konstateret velegnet gydebund med en del grus og sten, som fortsætter helt ned til rørlægningen under Løgstørvej. Opstrøms st. 28 er bækken mere sandet, men grus og sten forekommer stadig. Nedstrøms rørlægningen ses aflejret sand. På 64 / 141

65 det videre forløb er der dog en del grus og sten i vandløbet. Der blev fundet en naturlig bestand af ørredyngel på begge stationer (28 og 29), men den var betydeligt større på den nedstrøms st. 29. Bundbredden er ca. 0,9 m, og vanddybden er cm. Der foretages supplerende udsætning på den øverste station (200 stk. ½-års) Terrestrisk natur Naturundersøgelse metode Projektet omfatter genslyngning af tre vandløbsdelstrækninger samt udlægning af stryg, store sten og ændret grødeskæring i varierende omfang. Endelig vil der i varierende omfang også blive lukket dræn/grøfter. Det tre strækninger der genslynges vil blive påvirket mest, idet der kan blive tale om vandstandshævninger på op til 120 cm. De øvrige strækninger påvirkes væsentligt mindre. Derved konverteres med de valgte indgreb aktuelle græsmarker, enge og i mindre omfang almindelig omdriftsjord til lavvandede søer og sumpområder med omgivende våde enge. Sidstnævnte vil for en dels vedkommende kunne anvendes til afgræsning, mens andre dele vil blive så våde, at de antageligt vil udvikle sig til rørsumpe. Med henblik på vurdering af konsekvenser for naturtyper og dyreliv ved vandstandshævning og ændring af arealanvendelse og tilstand er naturarealerne indenfor projektområdet besigtiget i 2012 og Ved besigtigelserne er kortlagt naturtyper og anvendelse af stort set samtlige ånære naturarealer i projektområdet. Kortlagte beskyttede naturtyper er undersøgt efter DMUs vejledning Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer version 1.04, juni Samtlige data er endnu ikke indtastet i Naturdatabasen i Danmarks Miljøportal, men for hvert undersøgt areal er estimeret naturtilstand i 5-klasset skala (høj, god, moderat, ringe og dårlig). Ved besigtigelsen har fokus tillige været på registrering af forekomst af ualmindelige, sjældne, gullistede, rødlistede eller beskyttede arter af såvel planter som dyr. Registreringen af naturtyper vurderes grundigt at afdække projektområdets naturkvaliteter for så vidt angår plantesamfund og forekomst af plantearter, mens registreringen af dyrelivet er sporadisk. 65 / 141

66 Figur Oversigtkort over projektområdet med den vejledende 3 registrering Beskyttet natur i projektområdet Ved besigtigelserne har der fortrinsvist været fokus på at kortlægge de å-nære arealer, der er omfattet af den vejledende registrering af 3 beskyttet natur (se figur 1). Se i øvrigt nærmere beskrivelse i afsnittene om de to delområder. Øvrige naturværdier Ifølge DMUs faglige rapport nr. 635 om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, er følgende dyrearter registreret i de to 10x10 km kvadrater der dækker projektområdet: vandflagermus, skimmelflagermus, damflagermus, sydflagermus, markfirben, odder, strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander. 66 / 141