Vi spiller Sorteper. Magasinet

Transkript

1 Tema: Drikkepres Magasinet årgang November 2012 Vi spiller Sorteper med de unges helbred Det må være et fælles ansvar at gøre op med drikkepresset på vores børn og unge, mener Morten Skovsted, talsmand for nyt forældrenetværk Reklamelov kan redde liv Ændringer i alkoholkulturen må understøttes af lovgivning, siger den britiske alkoholforsker Peter Anderson. 12 Frit slag for alkohol i reklamer til børn og unge Dom i Landsretten begrænser Forbrugerombudsmandens håndhævelse af loven. 16 Alkohol skal tiltrække studerende Universiteter bruger fester og fredagsbarer som en del af markedsføringen.

2 INDHOLD > Foto: Colourbox Foto: Colourbox Foto: Colourbox Foto:Colourbox Foto: Colourbox Markedsføring sker mellem venner De sociale medier har ændret den måde, alkohol markedsføres på. I dag sker det ofte på nettet og på barer i nattelivet. Alkoholreklamer får unge til at drikke tættere Ny udenlandsk undersøgelse forbinder alkoholreklamer på nettet med bingedruk. Der er ingen danske data på området. Forsker-opråb til politikere i EU-landene Tusindvis af dødsfald hvert år kan undgås, hvis blot politikerne vil gribe til handling, mener forskerne bag stort europæisk alkoholprojekt. P3 rydder op efter drukdækning af Roskilde Festival Radioprogram var for meget, siger P3 s redaktionschef om P3 i smatten efter at Alkohol & Samfund har klaget over indhold og sendetidspunkt. Kan man nudge forandringer i alkoholadfærd? I Danmark kan vi godt lide at drikke for ofte og for meget selv om mange års kampagner gør, at vi ved bedre. Hvor går budskabet tabt? 04/2012 Magasinet RUS ISSN ISBN Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal 2400 Kbh. NV Tlf Fax kontakt@magasinet-rus.dk Redaktion Direktør i Alkohol & Samfund Johan Damgaard Jensen (ansvarshavende) Marianne Kargaard (redaktør) Nina Bro (journalist) Formål Magasinet formidler viden om metoder og politikker, som kan fremme forebyggelse og behandling af skadeligt brug af rusmidler, primært alkohol. Magasinet stiles gratis til udvalgte målgrupper. Forhandles ikke i løssalg. Interesserede kan rette henvendelse til Alkohol & Samfund. Udkommer 4 gange årligt. Læserindlæg sendes til Magasinet RUS Redaktør Marianne Kargaard kontakt@magasinet-rus.dk Gengivelser af artikler helt eller delvist er kun tilladt med kildeangivelse. Redaktionen afsluttet den Layout og produktion Mediegruppen Reklamebureau Forsidefoto Morten Skovsted, talsmand for Forældrenetværket. Foto: Niels Aage Skovbo Oplag eksemplarer MG MAGASINET RUS

3 Af: Marianne Kargaard, redaktør redaktøren skriver > Drikkepres Foto: A&S Foto: colourbox Alkohol & Samfund holder årets sidste konference på Christiansborg med temaet 'Alkoholmarkedsføring og drikkepres på børn og unge'. Dette nummer af RUS udkommer samme dag som konferencen Alkoholmarkedsføring og drikkepres på børn og unge løber af stablen i Fællessalen på Christiansborg. Vi har sagt ja tak til, at RUS bliver brugt som en del af konference-materialet, så vi kan bringe de nyeste videnskabelige resultater på feltet, i interviews direkte med forskerne selv. Det er en enestående mulighed for magasinet, og vi håber, at trofaste RUS-læsere vil bære over med, at vi så ensidigt fokuserer på alkoholpolitik denne gang! sig voldsomt meget for det spørgsmål, så hvis man skal have videnskabelige facts på bordet, må de findes i udenlandske undersøgelser. De refereres her i magasinet i flere af artiklerne, og sammenfattende kan det siges, at forskerne bag undersøgelserne ikke er i tvivl: alkoholmarkedsføring i bredeste forstand, med sponsorering, product placement, sponsorerede festarrangementer, opfindelse af sociale begivenheder, hvor der skal drikkes igennem o.s.v., får de unge til at starte tidligere med at drikke alkohol. Og dem, der allerede er begyndt, drikker tættere (binge-drikning), når de udsættes for alkoholmarkedsføring. Det får internationale forskere, blandt andre de 71 som står bag det europæiske alkoholprojekt AMPHORA, (omtalt på s.12), til at anbefale et totalt forbud mod markedsføring af alkohol. Dermed bringer de sig på linje med Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som har et alkoholreklameforbud som et af sine tre bedste bud på en effektiv, sundhedsfremmende alkoholpolitik. Også den danske Forebyggelseskommission, nedsat af den tidligere regering, havde et reklameforbud med i anbefalingerne til indsatser på alkoholområdet, som kan forlænge danskernes levetid. Videnskaben ser altså en sammenhæng mellem en våd alkoholkultur, som skader folkesundheden og en massiv alkoholmarkedsføring. Men kan og vil danske politikere tro på forskerne og vil de agere på anbefalingerne? Det får vi måske svaret på under den debat, som afslutter konferencen. Politikere fra højre, venstre og midt i salen har sagt ja til at komme og diskutere, hvad deres bud er på den bedst mulige beskyttelse af vore børn og unge mod drikkepresset fra alkoholmarkedsføringen. Er det selvreguleringen, som vi kender den i dag, hvor branchen skal leve op til et frivilligt regelsæt og et uafhængigt nævn kan udtale sin misbilligelse, uden i øvrigt at have sanktionsmuligheder? Skal der et totalt forbud til eller kan en model a la den franske Loi Evin (omtalt på s. 10) bruges i Danmark? Politikernes svar vil vi naturligvis referere i næste udgave af RUS. Arrangører af konferencen er Forældrenetværket under Alkohol & Samfund i samarbejde med formand for Erhvervsudvalget, Karin Gaardsted (S). Konferencen formål Der er næppe nogen, som kan være uenige i, at den våde danske alkoholkultur lægger et voldsomt drikkepres på de unge. Udgangspunktet for konferencen er derfor spørgsmålet om, hvilken rolle alkoholmarkedsføring og den massive tilstedeværelse af alkohol i det offentlige rum spiller i forhold til de danske unges rekordstore alkoholforbrug. Danske forskere har ikke interesseret Hvordan går det med alkoholbehandlingen? Med den næste udgave af RUS springer vi fra alkoholpolitik og international forskning og tilbage til den danske alkoholbehandlingsverden. Hvordan går det dér? Bliver alle ressourcerne brugt til forebyggelse eller bliver der også noget til overs til udvikling og implementering af nye behandlingsmetoder? Har de kritiske læger ret i, at der er alt for meget NADA og alt for lidt dokumenteret faglighed? Og har KL ret i, at det siger de lægerne - bare, fordi de vil have alkoholbehandlingen over i Regionerne? Det og meget mere vil vi sætte fokus på i RUS 1/2013. Har du nogle gode vinkler på emnet, så kontakt os gerne inden udgangen af december i år. MAGASINET RUS 3

4 tema: drikkepres > AF: Marianne Kargaard, redaktør Vi spiller Sorteper med de unges helbred Det må være et fælles ansvar at gøre op med drikkepresset på vores børn og unge, mener nyt forældrenetværk. Drikkepresset på de unge skal væk og hele alkoholkulturen må forandres, hvis der for alvor skal gøres noget ved det store alkoholforbrug blandt unge danskere. Det er der udbredt enighed om herhjemme. Men når ansvaret for at gøre noget skal placeres, kniber det mere med enigheden. Og det er et kæmpe svigt af vores børn og unge, mener Morten Skovsted, far til fire og talsmand for Forældrenetværket under Alkohol & Samfund. Han er især bekymret over, at det, der burde være et fælles ansvar, i stedet er blevet til et spil, hvor de ansvarlige spiller Sorteper med problemet. - Alle skubber ansvaret videre. Sundhedsministeren siger, at det er kommunernes ansvar. Kommunerne, rektorerne og mange andre aktører siger, at det er forældrenes ansvar. Og sådan kører man rundt med Sorteper, som til sidst havner hos forældrene. Det bliver så deres ansvar at hamle op med en alkoholkultur, som er løbet helt af sporet. Det er ikke rimeligt. Forældrene lades i stikken Morten Skovsted understreger, at han og Forældrenetværket er enige i, at det bestemt også er et forældreansvar at sejle op mod børnenes tidlige alkoholdebut og et drukorienteret alkoholforbrug. Derfor er et af netværkets hovedformål da også at udveksle ideer til, hvordan man som forældre tackler en våd alkoholkultur omkring børnene. - Men som forældre bliver vi ladt i stikken, hvis dem, der tjener penge på alkoholkulturen ikke bliver begrænset i deres udfoldelse, hvis politikerne ikke vil lovgive og hvis resten af samfundet, for eksempel skoleledere, ikke bakker op. Navnlig alkoholindustrien spiller en stor rolle i drikkepresset på børn og unge, mener Morten Skovsted. - Enhver industri har som primært formål at tjene penge. Det er nu en gang præmisserne, men det er præmisser, som vi må kræve, at politikerne sætter grænser for. Når der bliver lavet reklamer, som appellerer til børn og unge, er det, fordi det virker. Så meget desto mere grund er der til at begrænse det. Når der bliver reklameret for alkohol i forbindelse med sportsbegivenheder, og når alkoholproducenterne i det hele taget gerne vil associeres med sport, er det jo, fordi det virker. Derfor skal det begrænses, opfordrer Morten Skovsted. >> Der er ikke vandtætte skotter mellem det ufarlige og hyggelige alkoholforbrug på den ene side og så det dårlige og skadelige på den anden. << Morten Skovsted Han henviser til, at der internationalt er dokumentation for, at alkoholreklamer får de unge til at begynde at drikke tidligere og de som allerede drikker, drikker mere, når de udsættes for alkoholreklamer. Ansvaret for at handle på den viden kan kun placeres et sted, mener han. - Det lovgivningsmæssige ansvar i forhold til at begrænse drikkepresset fra den massive markedsføring, må politikerne påtage sig, også selv om de må forventes at blive presset. Og jeg kan slet ikke forstå, at vi i Danmark som det ene af tre lande i Europa ikke har en national handlingsplan på området. Indgroede vaner kan ændres Men det er ikke kun politikere og forældre, som må tage et medansvar for at ændre på den våde kultur, mener Morten Skovsted. Selv om danskerne har vænnet sig til, at alkohol er til stede overalt i hverdagen, må alle voksne, som omgås børn og unge, gøre op med vanetænkningerne omkring alkohol. - Vi er nødt til at se nærmere på forestillingen om, at man kan adskille det gode og det dårlige alkoholforbrug. Der er ikke vandtætte skotter mellem det ufarlige og hyggelige alkoholforbrug på den ene side og så det dårlige og skadelige på den anden. Når de voksne f.eks. tager en hyggebajer efter fodboldkampen eller ved grillen i haven eller til arbejdslørdagen på vejen, er det i sig selv helt fint og ja, en ægte hyggebajer. Men samtidig signalerer man til de børn, der ser på, at når de voksne skal hygge sig, skal der knappes en bajer op. På samme måde når man med gode venner deler en flaske vin til den gode mad; det er der i sig selv intet galt med, 4 MAGASINET RUS

5 TEMA: drikkepres > >> Som forældre bliver vi ladt i stikken, hvis dem, der tjener penge på alkoholkulturen, ikke bliver begrænset i deres udfoldelse, hvis politikerne ikke vil lovgive og hvis resten af samfundet, f.eks. skoleledere, ikke bakker op. << Morten Skovsted Foto: Niels Aage Skovbo Fakta Morten Skovsted er 45 år, sognepræst og far til fire. Han har selv været bekymret for, hvordan hans børn vil tackle det drikkepres, de udsættes for fra medier, kammerater, reklamer m.m. Han var derfor begyndt at lege med tanken om at etablere en eller anden form for forum eller netværk for forældre. Under en søgning på internettet fandt han frem til Alkohol & Samfund, kontaktede dem og fandt ud af, at foreningen havde tanker om at etablere et forældrenetværk, og så var det bare med at gå i gang, siger han. men det indgår igen i et billede af en kultur, hvor alkohol og hygge forbindes på en måde, så de kommer til at ligne hinandens forudsætninger Morten Skovsted og de øvrige medlemmer af Forældrenetværket er godt klar over, at der ligger et stort arbejde i at ændre på den danske alkoholkultur. For tæt op ad billedet med hygge og alkohol ligger ideen om, at alkohol er en vigtig del af dansk kultur. - Men enhver kultur kan ændres. Indtil 1915 var det en del af danske kultur, at kvinder ikke havde valgret. Den kultur valgte vi at ændre, fordi vi syntes, den var forkert, hvor indgroet den end var. Jeg tror på, at danskerne ønsker en anden alkoholkultur. Så jeg tror også på, at der kan ske et skred, hvis vi alle tager et medansvar for at ændre vanerne, siger Morten Skovsted. Forældrenetværket arbejder på at holde debatten om unge og alkoholkulturen i gang. Senest har netværket været medarrangør af alkoholkonferencen Markedsføring og drikkepres på børn og unge på Christiansborg. Forældrenetværket under Alkohol & Samfund er åbent for alle forældre og bedsteforældre. Det er gratis at være en del af netværket. Formålet er: - at give forældre mulighed for at diskutere og udveksle erfaringer med hinanden omkring børns og unges alkoholforbrug - at formidle viden om børn og unges alkoholforbrug for derved at højne vidensniveauet og debatten - at etablere en vægtig stemme på vegne af de mange forældre, der er betænkelige over de danske børn og unges alkoholforbrug, så politikere og andre beslutningstagere påvirkes til også at sætte emnet på dagsordenen Læs mere om Forældrenetværket på og på Facebook. MAGASINET RUS 5

6 tema: Drikkepres > venner Markedsføringen sker mellem AF: Nina Bro, journalist De sociale medier har ændret den måde, alkohol markedsføres på. Foto: Carlsberg Group Lauri Beekmann fra Estland fik pludselig mulighed for at tjene penge på sin Facebookside. Det krævede kun et par klik. En app til mobiltelefonen, hvor du kan dele bar-ruter med dine venner, en YouTube-film, som din ven deler med dig på Facebook og piger i hotpants, der deler gratis drinks ud på diskoteker. Markedsføring af alkohol er meget andet end plakater i bybilledet og reklamepauser på tv. I dag foregår markedsføring af alkohol i nattelivet og på de sociale medier, og det betyder, at reklamen er mere direkte og når længere ud. Tjen penge på facebook En torsdag eftermiddag i juni i år dukker en op i indbakken hos Lauri Beekmann fra Estland. en er fra firmaet Goviral og tilbyder Lauri en mulighed for at tjene 6 MAGASINET RUS

7 TEMA: Drikkepres > penge på at dele en reklamefilm fra Carlsberg med venner og bekendte på forskellige sociale medier på nettet. Betalingen afregnes sådan, at Lauri får et lille beløb, for hver gang en person trykker på play-knappen på den film, han har lagt ud på nettet. Som kickstart vil Goviral give ham klik, så han som minimum tjener 100 euro på at dele filmen. Lauri kan dermed tjene penge på sin Facebookside, og til gengæld kommer Carlsbergs reklame ud til alle Lauris Facebookvenner med hans anbefaling, hvis han tager imod tilbuddet. Det gør han ikke, for Lauri Beekmann arbejder for den estiske ngo Estonian Temperance Union, som arbejder for at begrænse alkoholskader i Estland, og det var en ren tilfældighed, at mailen fra Goviral landede i hans indbakke. For ham er mailen et tegn på, at de sociale medier har ændret den måde, alkohol bliver markedsført på. - Før var reklamerne en kedelig afbrydelse på tv, nu er det noget, folk deler og anbefaler til deres venner. Før var markedsføring en mere gennemskuelig kommunikation fra producenten til os. I dag sker markedsføringen via vores sociale liv og gennem vores venner, siger han. Markedsføring på nettet er attraktivt, fordi en anbefaling fra en ven på et socialt medie er mere overbevisende, end én fra producenten, og også, fordi det er nemt for afsenderen at følge med i, hvor mange man når ud til. En reklamefilm for det finske spil Angry Birds har slået rekord med 81 mio. visninger på YouTube, og det viser ifølge Lauri Beekmann, at en af de mest effektive måder at markedsføre et produkt i dag er at producere noget sjovt, som folk har lyst til at dele med deres venner. Derfor er bryggerierne og andre alkoholproducenter også i høj grad til stede i de elektroniske medier med Facebooksider, Twitterkonti og hjemmesider, med apps, der kan downloades til mobiltelefonen og film, der kan deles. Foto: Birger Storm Producenten arrangerer festen Et andet sted, hvor alkoholproducenter prioriterer at markedsføre deres produkter, er i nattelivet og også her sker det via det sociale liv. Carlsberg har i mange år sendt ølkuske og blå nissepiger ud i nattelivet den dag, hvor bryggeriets juleøl frigives. Lanceringen er blevet en stor begivenhed, og nissepigerne er med til at skabe festen og stemningen omkring produktet. Ciderproducenten Cult ser også værdien i at være til stede der, hvor festen er. Firmaet arrangerer næsten hver uge events rundt omkring på danske barer og diskoteker, hvor Cultpiger klædt ud i hotpants, høje hæle og nedknappede skjorter serverer gratis drinks og fester med gæsterne. For virksomheden er den fysiske tilstedeværelse en måde at skabe opmærksomhed og en særlig atmosfære omkring Cultdrikkene. Frivillige regler Organisationen Alkohol & Samfund overvåger markedsføringen af alkohol i Danmark, og formand for organisationen Anette Søgaard Nielsen mener, at markedsføringen er med til at lægge et betydeligt drikkepres på danskerne, og den direkte markedsføring på de sociale medier og i nattelivet øger presset. - Markedsføringen af alkohol er voldsom. Alkoholindustrien er meget dygtig til at markedsføre, og vi ser desværre, at der bliver gået hårdt efter de yngre målgrupper, siger hun. Markedsføring af alkohol reguleres i Danmark via et frivilligt regelsæt, som de fleste - Markedsføringen af alkohol er voldsom. Alkoholindustrien er meget dygtig til at markedsføre, og vi ser desværre, at der bliver gået hårdt efter de yngre målgrupper, siger Anette Søgaard Nielsen, formand for Alkohol & Samfund. producenter har tilsluttet sig. Alkoholproducenterne støtter op om et budskab om ansvarlig markedsføring, men Anette Søgaard Nielsen mener, at ordningen er problematisk, fordi begreberne er for uklare, og fordi selvregulering ikke er effektiv. - Vi ser en del overtrædelser af reglerne, for eksempel med reklamer, der forbinder øl med sport, og vi ser gentagelser af den samme overtrædelse fra de samme virksomheder, siger hun. Markedsføring er en vigtig post på budgettet hos alkoholproducenterne. Magasinet RUS har ikke fundet en samlet opgørelse over, hvor mange penge der hvert bruges på at markedsføre alkohol i Danmark, men alene Carlsberg Gruppen brugte i ,5 pct. af koncernens samlede omsætning på marketing. I alt brugte Carlsberg 6,5 mia. kr. på markedsføring i hele verden i Carlsberg Gruppen skriver i sin årsrapport fra 2011, at bryggerierne er under stigende pres fra myndigheder og andre interessenter, som vil nedbringe alkoholforbruget, og virksomheden anser lovmæssig regulering af priser, tilgængelighed og markedsføringen som en højrisiko for virksomhedens omsætning. For at modvirke presset vil Carlsberg blandt andet arbejde for selvregulering inden for markedsføring, for at sikre at markedsføringen kan ske frit, rentabelt og ansvarligt. Det bekræfter Anette Søgaard Nielsen i, at systemet ikke er effektivt. - Hvis man var lidt fræk, kunne man tænke, at de arbejder for selvregulering, fordi det ikke virker, siger Anette Søgaard Nielsen. MAGASINET RUS 7

8 tema: drikkepres > AF: Nina Bro, journalist Alkoholreklamer påvirker unge Undersøgelse viser, at alkoholreklamer på nettet får unge til at drikke tættere Når børn og unge ser reklamer for alkohol, er de mere tilbøjelige til at selv at drikke. Det tyder endnu en undersøgelse fra det europæiske AMPHORA-projekt på. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem alkoholreklamer på nettet og såkaldt bingedruk blandt unge, d.v.s. at der drikkes store mængder alkohol på kort tid. De seneste ti år har stadig flere internationale undersøgelser peget i retning af, at reklamer for alkohol ikke blot flytter markedsandele, men også påvirker unge til at begynde at drikke og til at drikke mere, hvis de allerede er begyndt at drikke, og den nye undersøgelse peger også i den retning. Undersøgelsen, som er udført blandt årige i Tyskland, Italien, Holland og Polen, viser blandt andet, at unge, som er udsat for alkoholreklamer på internettet og på tv eller som ejer merchandise med alkoholreklamer på, er mere tilbøjelige til at bingedrikke end andre unge. - Det er, så vidt vi ved, første gang, nogen undersøger effekten af alkoholreklamer i de elektroniske medier, og da det i stigende grad er her, at markedsføringen finder sted, er det et vigtigt område at få afdækket, siger hollandske Wim van Dalen, der er direktør for det europæiske overvågningscenter European Centre for Monitoring Alcohol Marketing (EUCAM), som står bag undersøgelsen. Anbefaler et forbud Wim van Dalen er sikker på, at reklamer for alkohol er en af de faktorer, som medvirker til et højt alkoholforbrug blandt unge i Europa. Det har han været, siden et metastudie fra EUCAM i 2009, som omfattede studier af i alt teenagere fra USA, Belgien, Tyskland og New Zealand, viste en klar tendens til, at reklamer for alkohol får unge til at begynde at drikke og til at drikke mere end ellers. >> Unge er usikre og i gang med at skabe deres identitet. Samtidig har de ikke den voksnes erfaring at trække på, og derfor er de mere modtagelige over de følelsesmæssige budskaber i reklamer. << Lektor Alice Grønhøj, Aarhus Universitet AMPHORA projektet blev sat i søen af EU-Kommissionen for fire år siden og har siden afdækket forskellige aspekter af alkoholforbruget i Europa med det formål at finde frem til de mest effektive og økonomiske måder at begrænse forbruget. Projektet er netop afsluttet, og den officielle anbefaling fra AMPHORA er højere priser, sværere tilgængelighed og et forbud mod alkoholreklamer. - Vi har stadig brug for mere forskning af effekten af alkoholreklamer, men vi har viden nok til at kunne anbefale et forbud mod reklamer for alkohol, siger Wim van Dalen. Ingen dansk viden Der findes ingen danske undersøgelser af effekten af alkoholreklamer, og ifølge lektor på Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet Alice Grønhøj er det svært at påvise med sikkerhed, om der er en direkte sammenhæng mellem reklame og forbrug. Effekten kan kun undersøges på to måder: ved laboratorieforsøg, som kan vise en tydelig årsagssammenhæng, men kan kritiseres for ikke at have hold i virkeligheden, eller ved studier i den virkelige verden, hvor det kan være meget svært at påvise en direkte sammenhæng, fordi der sker så mange andre påvirkninger samtidig. Alice Grønhøj, som forsker i børn og unge som forbrugere, mener dog ikke, at der er tvivl om, at de helt unge bliver påvirket af reklamer i al almindelighed. For selv om danske børn og unge er erfarne mediebrugere, og de fleste 14-årige er i stand til at afkode og forstå hensigten med reklamer, er børn og unge mere udsatte for påvirkning fra reklamer end voksne. De har ikke samme forsvar mod følelsesmæssige budskaber som voksne, fortæller hun. - Unge er usikre og i gang med at skabe deres identitet. Samtidig har de ikke den voksnes erfaring at trække på, og derfor er de mere modtagelige over for de følelsesmæssige budskaber i reklamer, siger Alice Grønhøj. Det følelsesmæssige budskab er for eksempel den hyggelige situation eller den atmosfære af at være cool, som omgiver et produkt i en reklame. Og den dimension beskytter en god analytisk sans ikke imod. 8 MAGASINET RUS

9 TEMA: drikkepres > - Reklamer kommunikerer på flere niveauer, og de har et symbolsk niveau, som børn og unge har vanskeligt ved at beskytte sig imod. Hvis en reklame viser et produkt i et miljø eller en situation, som er sejt eller sjovt i den unges øjne, vil han eller hun sandsynligvis også få et positivt indtryk af produktet, siger Alice Grønhøj. Børn ser også voksenreklamer Børn og unge er modtagelige for følelsesmæssige budskaber i alle reklamer, hvis reklamen indeholder elementer, som taler til dem, også selv om produktet er til voksne, fortæller hun. I 1997 valgte den amerikanske cigaretproducent R. J. Reynolds at trække en mangeårig kampagne med tegneserien Joe the Camel tilbage. Det skete, fordi undersøgelser havde vist, at der var lige så >> Vi har stadig brug for mere forskning i effekten af alkoholreklamer, men vi har viden nok til at kunne anbefale et forbud mod reklamer for alkohol. << Wim van Dalen, EUCAM mange børn i seksårsalderen, der vidste, at Joe the Camel hang sammen med cigaretter, som der var seksårige, der vidste, at tv-kanalen Disney Channel var forbundet med Mickey Mouse. Samtidig havde det vist sig, at salget af Camel-cigaretter til teenagere havde taget en himmelflugt, efter at figuren Joe The Camel blev introduceret. Tobaksfirmaet hævdede ellers, at kampagnen var rettet mod årige mandlige Marlboro-rygere og havde til hensigt at få de voksne rygere til at skifte mærke. - Hvis reklamerne indeholder noget, som børn bliver tiltrukket af, så er det klart, at de ser reklamen og kan blive påvirket, selv om reklamen er rettet mod voksne. Det er utopi at tro andet, siger Alice Grønhøj. Alice Grønhøj mener, at en dansk undersøgelse af effekten af alkoholreklamer kunne være relevant. - Det svære er at påpege en præcis sammenhæng mellem reklamer og et øget forbrug, men bare fordi det er svært, betyder det ikke, at vi ikke skal undersøge området. Det er klart, at jo flere undersøgelser, der peger i samme retning, desto mere kan vi føle os sikre på, om der er en påvirkning eller ej, siger Alice Grønhøj. MAGASINET RUS 9

10 tema: drikkepres > liv Reklamelov kan redde AF: Nina Bro, journalist Foto: colourbox Ændringer i alkoholkulturen skal understøttes af lovgivning, siger britisk professor, som ikke frygter for mangel på folkelig opbakning. Markedsføring af alkohol er den tredjevigtigste årsag til, at danskere og andre europæere drikker så meget, at det får konsekvenser for folkesundheden i Europa. Næstefter højere priser og begrænsninger i tilgængeligheden er skrappere regler for alkoholreklamer derfor den mest effektive måde at dæmpe forbruget, viser undersøgelser fra det fireårige EU-forskningsprojekt AMPHORA. Det får en af projektlederne, den britiske professor Peter Anderson, til at anbefale, at de europæiske politikere sætter alkoholmarkedsføring på den politiske agenda. - Europa har et alkoholproblem, med dødsfald som følge af alkohol i aldersgruppen år hvert år, og der er ikke nogen tvivl om, at intensiv markedsføring er en medvirkende årsag til, at vi drikker så meget, og at alkohol er så central i vores kultur, siger han. Peter Anderson forsker i alkohol, kroniske sygdomme, risikofaktorer og sundhedspolitik. Han er i dag tilknyttet universiteterne i Newcastle og Maastricht, men har tidligere arbejdet som rådgiver for både EU-Kommissionen og WHO. Han er af den opfattelse, at hvis Danmark og resten af Europa skal løse sine omfattende problemer med alkohol, skal der regulering til og det skal foregå både på nationalt og europæisk niveau. Højere priser og mindre tilgængelig alkohol er to parametre, som man umiddelbart kan arbejde på i de enkelte lande, mens regulering af markedsmest effektivt som et fælles europæisk projekt. - Der er gode grunde til at lave en fælles europæisk lovgivning om markedsføring af alkohol. Der findes allerede enkelte lande, som har lavet deres egen lovgivning, som letter drikkepresset, men reklamer krydser grænserne både via satellit-tv og internettet. Derfor er det også et område, man bør se på kollektivt i Europa, siger Peter Anderson. Brug for frontløbere Selv om det mest effektive vil være en fælles europæisk lov, har det stor betydning, at enkelte lande går foran, mener den britiske professor. Frontløberne viser de andre lande, at det er muligt at gøre noget, og de høster værdifulde erfaringer, som andre lande kan have gavn af. I Norge er det helt forbudt at reklamere for alkohol, og i Frankrig har man siden sidst i 80 erne sat grænser for alkoholproducenter og -forhandleres mulighed for at markedsføre alkohol via alkoholmarkedsføringsloven Loi Evin. Den franske lov er skruet sammen, så den fortæller præcis, hvad der er tilladt i stedet for, hvad der er forbudt, og den tilgang er en stor fordel, når loven skal håndhæves, siger Peter Anderson. På den måde forhindrer Loi Evin for eksempel både alkoholreklamer på tv og sponsorater af sportshold og idrætsbegivenheder. - Det er meget lettere både at overholde loven og at afgøre, om loven er brudt, hvis vi ved præcis, hvad man må, siger han. Alkoholproducenter har flere gange udfordret den franske Loi Evin ved EU-domstolen, men hidtil har domstolen støttet loven med den begrundelse, at den er proportionel med sit formål, nemlig at beskytte folkesundheden. - Norge, Finland og Frankrig kan meget vel komme til at fungere som foregangslande med deres tilgang til markedsføring af alkohol. Samtidig viser de retssager, der har været om Loi Evin, hvilke forhindringer man skal forberede sig på, hvis der kommer et forslag om en fælles europæisk lov mod alkoholreklamer, siger Peter Anderson. En kulturændring I Danmark er det kontroversielt at tale om lovgivning, når alkoholvanerne er til debat. I stedet bliver der talt om, at kulturen skal ændres. Men ifølge Peter Anderson kan man ikke ændre kulturen uden at bakke op med strukturelle ændringer. - Man må gøre begge dele. Det er umuligt at ændre kulturen og holdningerne uden at regulere. Og uden folkelig opbakning kan lovgivning ikke fungere. Det skal gå hånd i hånd, siger Peter Anderson. 10 MAGASINET RUS

11 TEMA: drikkepres > Til gengæld mener han ikke, man bør være bange for mangel på folkelig opbakning. Han sammenligner med dengang, man ville have folk til at bruge sikkerhedsseler i bilerne. Både da det i 1976 blev lovpligtigt i Danmark at have sele på, når man sad på forsædet, og i 1990, da bagsædepassagerer også skulle have sele på, skulle der både lovgivning og effektive oplysningskampagner til for at ændre holdningen i befolkningen. Kampagner alene gjorde ingen forskel, derfor er lovgivning ifølge ham et vigtigt element, hvis man vil skabe holdningsændringer. - Erfaringen viser, at stemningen skifter til fordel for nye lovgivninger, når de er blevet introduceret. I almindelighed får fornuftig lovgivning, som bliver godt forklaret også opbakning I befolkningen, siger Peter Anderson. Modstand fra industrien Lovgivning omkring alkohol møder stor modstand blandt andet hos alkoholproducenterne, og der foregår et intensivt lobbyarbejde både i det danske folketing og i Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen for at undgå lovgivning. Det gælder også lovgivning om markedsføring, fortæller Peter Anderson. Et af industriens argumenter mod en lov mod markedsføring er, at reklamerne ikke afgør, hvor meget vi drikker, men blot påvirker hvilket mærke vi drikker. Men det undrer Peter Anderson, at der overhovedet kan være diskussion om effekten af markedsføring. - Det er sjovt, at man har behov for videnskabelige beviser for, at markedsføring af alkohol har en effekt. Der bliver brugt milliarder på markedsføring af alkohol, og det handler altså om, at få folk til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort. Det er en sandhed, vi accepterer med tobaksreklamer og med reklamer for usunde fødevarer til børn, så jeg forstår ikke, at man kan argumentere for, at det er anderledes med reklamer for alkohol, siger han. MARKEDSFØRING Artikel L LOVEN Reklame for eller markedsføring af, direkte eller indirekte, alkoholiske drikkevarer, hvis fremstilling ikke er forbudt, er kun tilladt: 1. I trykte medier med undtagelse af ungdomspublikationer, som beskrevet i første paragraf i Lov nr af 16. Juli 1949 om ungdomspublikationer. I radioreklamer, hvor typen af program og omfanget af spots er fastlagt af Statsrådet Som plakater og bannere; plakater og andre elementer i specialvarebutikker under betingelser fastlagt ved lov af Statsrådet. Som foldere, kataloger og brochurer sendt fra producenter, importører, sælgere, grossister forudsat at dette materiale udelukkende indeholder oplysninger som nævnt i L og salgsbetingelser knyttet til det pågældende produkt. På køretøjer, hvis formål er at levere drikkevarer, forudsat at teksten udelukkende indeholder en produktbeskrivelse og navn og adresse på producenten, agenten eller administrationen uden anden henvisning. Til fordel for messer og festivaller, der begunstiger lokale alkoholiske drikkevarer under lovbestemte betingelser. Til støtte for museer, universiteter, kollegier eller tilbagevendende introduktionskurser i vinsmagning såvel som smagsprøvninger og fremvisninger, under lovbestemte betingelser. I form af en leverance af produkter, gratis eller ej, hvor indtaget af de alkoholiske drikkevarer, mærket med LOI EVIN - Frankrig Oversat til dansk af Alkohol & Samfund april 2012 Den tidligere franske lovgivning (1970 erne) diskriminerede: den gav fordele til franske produkter Frankrigs oprindelige reklamelov blev underkendt af EUdomstolen i 1980 for at diskriminere mod udenlandske varer. Regeringen brugte 10 år på at ændre på lovgivningen Fra 1980 til 1990 udnyttede alkoholproducenterne ventetiden til at lave mere ekstrem markedsføring, der knyttede alkohol, sex og sport tættere sammen... producenterne så bort fra deres egne etiske retningslinier. - Vi ved nok om effekten af alkoholreklamer til, at vi kan lukke den diskussion. Rent faktisk ved vi meget mere om effekten af alkoholreklamer, end man nogensinde gjorde om tobaksreklamer, da de blev forbudt, slutter Peter Anderson. Midlet til at stoppe udviklingen var at lovgive. A.N.P.A.A. (L Association Nationale de Prévention en Alcoologie et Addictologie) og sundhedseksperter havde ansvaret for at udforme Loi EVIN frem til afstemningen i parlamentet. 9. producenten af drikkevarens navn, er begrænset ved direkte salg af produktet til forbrugere og forhandlere ved virksomhedsbesøg. Den franske alkoholmarkedsføringslov, Loi Evin, som omtales i artiklen, er blevet oversat til dansk af Alkohol & Samfund. Den kan ses på søg på Loi Evin. I forbindelse med online kommunikationstjenester, medmindre de i deres udgangspunkt, fremtoning eller præcisering af målgruppe fremstår som direkte henvendt til unge. Det samme gælder for tjenester, der er tilknyttede firmaer, foreninger og idrætsforbund eller professionelle ligaer, som defineret i Sportsloven, forudsat at denne reklame eller markedsføring hverken er påtrængende eller interstitiel. Alle sponsorater er forbudte, hvis formålet eller resultatet er reklame for eller markedsføring af, direkte eller indirekte, alkoholiske drikkevarer. MAGASINET RUS 11

12 tema: drikkepres > AF: Marianne Kargaard, redaktør Forsker-opråb til politikere i alle EU-lande Tusindvis af dødsfald kan undgås hvert år, hvis blot politikerne vil gribe til handling, mener forskerne bag stort europæisk alkoholprojekt. Foto: colourbox Det er vist aldrig set før, at forskere i forbindelse med projektafslutningen både udgiver en videnskabelig evalueringsrapport og samtidig følger op med et Manifest med politiske og etiske overvejelser om social retfærdighed og konkrete handlemuligheder. Mendet var, hvad der skete på årets europæiske alkoholkonference i Stockholm, da forskerne afrapporterede AMPHORA-projektet. Med 71 forskere fra 33 institutioner i 14 europæiske lande som afsendere kan interesserede politikere derfor nu læse, hvad de med sikker viden kan gøre for at sætte alkoholforbruget ned i deres eget land. Anbefalingerne spænder bredt - fra oplysningsaktiviteter i form af advarselsmærker og varedeklaration på flaskerne, over begrænsninger i tilgængeligheden, Foto: Diariomedico minimumspriser og reducering af alkoholstyrken i det enkelte produkt til et totalt forbud mod alkoholreklamer. Samtidig anbefales det at sætte mere gang i rådgivning og behandling af alkoholafhængige, som overalt i EU kan se langt efter nok af virksomme tilbud. Det fire sider lange manifest er forskergruppens foreløbige punktum for arbejdet i AMPHORA-projekt, som har kørt over fire år. Selve evalueringsrapporten er på 125 sider. Europæisk alkoholrekord Udgangspunktet for AMPHORA-projektet er det folkesundhedsmæssige faktum, at europæerne har verdensrekorden i alkoholforbrug, og at alkohol samlet set udgør - Vi har videnskabelige data som viser, at alkohol er skyld i nye kræfttilfælde om året i Europa, siger dr. Antoni Gual. Han har sammen med professor Peter Anderson været projektleder på AMPHORA-projektet. den tredje største risikofaktor for død og handikap i Europa. Omkring europæere i den erhvervsaktive alder mellem 15 og 64 år dør årligt på grund af alkohol. Desuden vender konsekvenserne den tunge ende nedad de fattigste dør hurtigere af et for stort alkoholforbrug end de rige. - Det gennemsnitlige alkoholforbrug pr. voksen i Europa er tre genstande om dagen. Det er på et toksisk niveau som kan give kræft. Vi har videnskabelige data, som viser, at alkohol er skyld i nye kræfttilfælde om året, siger Antoni Gaul, specialist i addiktiv medicin ved universitetshospitalet i Barcelona. Han har siden 2009 været koordinator og projektleder på AMPHORA-projektet sammen med professor Peter Anderson fra universiteterne i Maastricht og Newcastle. - Derfor opfordrer vi nu til, at Europas regeringer sætter kræft-advarsler på alle drikkevarer, som indeholder alkohol, sådan som vi kender det fra tobakken. Og vi an- 12 MAGASINET RUS

13 TEMA: drikkepres > Foto: Birger Storm ser det for nødvendigt at forbyde alle former for markedsføring af alkohol, ligesom det sker med tobak, forklarer Antoni Gaul. Projektet har beskæftiget sig med ni forskellige forskningsområder, som blandt andet handler om priser, tilgængelighed, tidlig intervention og behandling, markedsføring og effekten af alkoholpolitik. Alkoholpolitikkens best buys >> Det er nødvendigt med et totalt forbud mod markedsføring af alkohol, mener 71 forskere fra 14 europæiske lande. << AMPHORA-projektet har også set nærmere på de såkaldte best buys i alkoholpolitik, som WHO og World Economic Forum anbefalede sidste år: øgede afgifter, mindre tilgængelighed og forbud mod markedsføring af alkohol. Anbefalingerne kom i forbindelse med FN s møde om ikke-smitbare sygdomme NCD hvor alkoholforbruget blev udpeget som en af de fire store risikofaktorer i forhold til livsstilssygdomme som diabetes, kræft, overvægt og hjerte-karsygdomme. Ifølge Antoni Gaul underbygger AMPHORAresultaterne også WHO s anbefalinger. Samtidig har forskningsprojektet afsløret en rystende mangel på ordentlig monitorering på alkoholområdet. - De data om alkohol og folkesundhed, vi kan finde i medlemslandene, varierer meget indbyrdes. Og på europæisk plan er dataene, vi kan bygge på, fra Det er ikke godt nok. Det er nødvendigt, at WHO Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen hæftede sig specielt ved det store fokus, konferencen havde på alkoholrelaterede kræftsygdomme, og at mere end 3 genstande om dagen ifølge forskerne er så giftigt, at det kan fremkalde kræft. og EU i fællesskab indsamler data regelmæssigt, mener Antoni Gaul. De danske vinkler Konferencen havde samlet ngo ere, forskere, politikere og embedsmænd fra hele Europa. Fra Danmark deltog blandt andre specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen. Hun hæfter sig ved det store fokus, konferencen havde på alkoholrelaterede kræftsygdomme. - Det er nyt, at forskere nu definerer et niveau for, hvornår alkohol virker som gift på kroppens celler og siger, at mere end 3 genstande af alkohol om dagen er så giftigt, at det kan fremkalde kræft, siger hun. Hun har derfor bedt forskerne bag AM- PHORA om flere argumenter for, hvordan de er nået frem til lige det niveau. - Hvis det metodiske grundlag er tilstrækkeligt solidt, er det en vigtig oplysning, for der er rigtig mange danskere, som rent faktisk drikker på det niveau. Kit Broholm finder det også tankevækkende, at Amphora-projektet med den mængde af forskere, som står bag, har konkluderet, at det er nødvendigt med et total forbud mod markedsføring af alkohol. Dels fordi det at regulere alkoholreklamer er en af de mest effektive metoder til at nedsætte alkoholforbruget, og dels fordi man ifølge forskerne kan se at selvregulering ikke virker. - Det er helt nyt, at man er så radikal i holdningen til alkoholmarkedsføring, siger hun. Konferencen blev holdt i oktober med den svenske lægeforening som vært. Fakta AMPHORA-projektet blev startet i 2008 og er et fire-årigt forskningsprojekt om alkohol set fra et folkesundhedsperspektiv. Det er finansieret af EU-Kommissionen under The Seventh Framework of Research og koordineret af Hospital Clinic de Barcelona i Spanien. Projektet har haft til formål at skaffe ny viden, baseret på videnskabelig forskning, om de mest effektive metoder til at nedsætte antallet af alkoholskader. Desuden har man ønsket at styrke den alkoholpolitiske forskning i Europa og øge samarbejdet mellem forskere. Projektet har omfattet 33 institutioner fra 14 EU-lande sammen med counterparts fra i alt 27 medlemslande. Rapporten Alcohol Policy in Europe: Evidence from AMPHORA findes som e-bog og kan downloades fra magasinets hjemmeside søg under AMPHORA. Her kan man også se The Amphora Manifesto on Alcohol de 71 forskeres appel til de europæiske politikere. MAGASINET RUS 13

14 tema: drikkepres > AF: Nina Bro, journalist Frit slag for alkohol i reklamer til børn og unge Dom i Landsretten begrænser Forbrugerombudsmandens håndhævelse af loven. Alkohol kan være et af de virkemidler, som fremover benyttes i reklamer og markedsføring til børn og unge. En dom i Vestre Landsret har frikendt rejsebureauet Travel Booking A/S i en sag, hvor bureauet via ungdomsblade og hjemmesider reklamerede for fri bar og billige drinks i forbindelse med ungdomsrejser. Frifindelsen åbner for, at andre også kan bruge alkohol i markedsføring til børn og unge. Dommen, der faldt i foråret, ærgrer forbrugerombudsmand Henrik Øe. Han mener, at det er blevet sværere at håndhæve den paragraf i markedsføringsloven, som ellers skulle beskytte mod, at alkohol benyttes som virkemiddel i reklamer til børn og unge. - Det vil være meget begrænset, hvor mange sager jeg kan rejse på baggrund af 8 stk. 2 fremover. Jeg har prioriteret denne regel højt, lige siden markedsføringsloven blev vedtaget for seks år siden, men jeg er nødt til at tage højde for den situation, der er opstået efter Vestre Landsrets dom. Det fremstår noget uklart lige nu, hvad det er, der er forbudt, siger Henrik Øe. Folketinget ønskede beskyttelse Folketinget besluttede i 2006, at børn skulle have en særlig beskyttelse i markedsføringsloven, som forhindrer alkohol i reklamer til børn og unge, og det var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse politikernes ønske, at loven skulle gælde al brug af alkohol som virkemiddel. Fakta Citat fra Markedsføringslovens 8: Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Stk. 2. Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler. - Det er meget lettere for erhvervsdrivende at bruge alkohol som et virkemiddel på en lovlig måde, som retstilstanden er nu. Der er sået tvivl om rækkevidden af 8 stk. 2, når det gælder markedsføring med alkohol som virkemiddel, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe. Foto: Forbrugerombudsmandens kontor 14 MAGASINET RUS

15 TEMA: drikkepres > Det oprindelige lovforslag fra den daværende familie- og forbrugerminister, Lars Barfoed, omtalte særligt grove tilfælde og aggressiv markedsføring, men politikere på tværs af folketingssalen ønskede en strammere formulering, der helt forbød alkohol som virkemiddel, når målgruppen er børn og unge. Derfor blev der indgået en politisk aftale om, at ordet alkohol skulle indgå i lovteksten, fordi man ønskede at sende et signal om, at indtagelse af alkohol ikke hører hjemme i reklamer til børn og unge, og Henrik Øe mener derfor, at der er skabt et misforhold mellem Folketingets intentioner og bestemmelsen. Vestre Landsret konkluderede nemlig i sin dom, at ordlyden af 8 stk. 2 ikke giver grund til at anse enhver omtale af alkohol i reklamer til børn og unge som forbudt. Ifølge Henrik Øe betyder den nye fortolkning, at det er blevet nemmere at omgå reglen. Han har skrevet et brev til Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg, hvor han gør politikerne opmærksomme på landsrettens fortolkning af loven og de konsekvenser, den har for hans tilsyn med bestemmelsen. - Det er blevet lettere for erhvervsdrivende at bruge alkohol som et virkemiddel på en lovlig måde, sådan som retstilstanden er nu. Der er sået tvivl om rækkevidden af 8 stk. 2, når det gælder markedsføring med alkohol som virkemiddel, siger Henrik Øe. Grænserne bliver flyttet Det var blandt andet Travel Booking A/S rejseselskab Ung Rejs, der i 2010 fik Forbrugerombudsmanden til at tage sagen op til behandling. Ung Rejs er en af de virksomheder, der skubber til grænserne for, hvad man må, når man markedsfører over for unge. I sagen fra Vestre Landsret annoncerede selskabet for sine ungdomsrejser i flere af de gratis magasiner, som bliver delt ud på gymnasier og andre ungdomsuddannelser, hvor en stor del af læserne er under 18 år. Annoncerne henviste til en hjemmeside, hvor rejser blev solgt ved at love billige drinks, fri bar, happy hour og pubcrawl. Hjemmesiden har et aldersfilter, men forbrugerombudsmand Henrik Øe mener, at det er helt utilstrækkeligt, når man tager i betragtning, at der målrettet er reklameret blandt unge ned til 16 år. Det eneste, der står i vejen for at komme ind på hjemmesiden, er, at man svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt man er 18 år. Et ja giver direkte adgang, mens de, der svarer nej, som en gimmick bliver sendt videre til Legolands hjemmeside. Ifølge Forbrugerombudsmanden er det yderst tvivlsomt, om sådan et filter er i overensstemmelse med den politiske hensigt med bestemmelsen, og henvisningen til Legoland viser, at man ikke respekterer aldersbegrænsningen, siger han. - Det er klart, at den person, der bliver dirigeret videre til Legoland, nok godt kan finde ud af at trykke Ja næste gang, han eller hun prøver, og hvis der ikke er nogen reel kontrol med, at der bliver svaret rigtigt, så har den spærring ikke nogen værdi, siger Henrik Øe. Lovforslag i høring Den tidligere Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har som følge af dommen sendt et lovforslag i høring, hvor han foreslår, at reglen strammes. Med erhvervsministerens lovforslag vil loven blive taget op til revision, og når det sker, er det vigtigt, at reglerne bliver defineret meget klart, mener Henrik Øe. - Det er uhyre vigtigt, hvis man laver en ny regel, at man formulerer klart og tydeligt, hvilke virkemidler man ikke vil acceptere, hvornår man anser markedsføring for at være rettet mod børn, og hvilke tekniske foranstaltninger der skal være på hjemmesider for at beskytte mindreårige mod markedsføring, hvor alkohol er et virkemiddel, så vi ikke får en ny situation, der tangerer omgåelse af reglen, siger Henrik Øe. Han vil formentlig ikke tage nye sager op om alkohol i markedsføring til børn og Fakta Selvregulering Alkoholreklamenævnet Alkoholreklamer regnes i udgangspunktet ikke som reklamer til børn og unge, men det sker alligevel jævnligt, at en alkoholreklame får påtale af Alkoholreklamenævnet for at overtræde reglen om, at alkoholmarkedsføring ikke må rettes mod børn og unge. Nævnets opgave er at håndhæve retningslinjerne for markedsføring af alkohol i Danmark. Som medlemmer sidder repræsentanter fra bryggeri- og spiritusbranchen og Forbrugerrådet, og opgaven bygger på princippet om selvregulering. Det forudsættes altså, at branchen har en interesse i at holde orden i eget hus, og derfor vil gribe ind, hvis reglerne ikke overholdes. Men det er frivilligt for branchen, og Nævnets eneste sanktionsmulighed er at udtale kritik. unge, før den forestående politiske behandling af bestemmelsen er afsluttet. I oktober i år dukkede en historie op i medierne, som kunne have været en sag for Forbrugerombudsmanden. Et diskotek i København sendte personlige breve til gymnasieelever og opfordrede dem til gratis at komme og konkurrere om, hvem der kunne drikke mest, men dommen i Ung Rejs-sagen betyder, at sager som denne ikke vil blive rejst. - Med den retspraksis vi har efter dommen i Vestre Landsret, vil jeg være meget tilbageholdende med at forfølge den type sager, siger Henrik Øe. MAGASINET RUS 15

16 tema: drikkepres > AF: NINA BRO, JOURNALIST Foto: Fyns Stifstidende Syddansk Universitets fredagsbar er så stor og sælger så billigt, at den er blevet en alvorlig konkurrent til byens øvrige natteliv. Alkohol skal tiltrække studerende Universiteter bruger fester og fredagsbarer som en del af markedsføringen. - Er I tørstige? spørger rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede drillende de studerende, før han i september i år klipper snoren til universitetets nye fredagsbar, som sælger øl til 10 kr. og har plads til 500 gæster. Baren er så stor og sælger alkohol så billigt, at barejere fra byens kommercielle natteliv har beklaget sig over, at universitetet tager brødet ud af munden på dem. Rektoren selv siger, at han håber, at baren vil være med til at trække studerende til Odense, og han er ikke alene om den strategi. Flere universiteter bruger festerne og fredagsbarerne som led i at tiltrække unge til netop deres uddannelsessted. Øl betaler for idrætsdag I Aarhus har universitetet i mange år holdt store arrangementer for de studerende, hvor alkohol var et vigtigt element. Og i Politikens bog 'Turen går til Midtjylland' er universitetets fester det første, Aarhus bliver solgt på. En af de helt store fester er Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, som afholdes kort efter intro-ugerne for de nye studerende hvert år. Med omkring besøgende er dagen blevet en succes blandt de studerende. Kristoffer Brun Gram er studerende ved Aarhus universitet og økonomiansvarlig i Aarhus Universitetssport og har været med til at arrangere Idrætsdagen. Som sportsmand ærgrer han sig imidlertid over, at alkohol skal fylde så meget på idrætsdagen. Han mener, at fuldskaben kan være en af grundene til, at nye studerende hvert år dropper ud allerede i introperioden. Kristoffer Brun Gram ser ikke dog ikke 16 MAGASINET RUS

17 TEMA: drikkepres > - Det undrer mig, at ingen undrer sig, når tusindvis af mennesker står og jubler og klapper af to piger, der sidder iført undertøj og skiftes til at drikke en øl og kaste op i en spand. Det er underligt, at vi ikke synes, det er underligt, siger Kristoffer Brun Gram, medarrangør af idrætsdagen i Aarhus, hvorfra dette billede stammer. Foto: Asger Juul Møller Uenighed på gymnasierne om alkohol Selv om danske ungdomsuddannelser er blandt de få i verden, der udskænker alkohol til eleverne, er det ikke et problem, mener Rektorforeningen. Der er kommet styr på alkoholpolitikken på gymnasierne, og det er bedre, at de unge drikker under kontrollerede forhold til skolefester end hjemme til privatfester, siger formand for Rektorforeningen, Jens Boe Nielsen. Han får dog ikke opbakning af Gymnasieskolernes Lærerforening. Her mener næstformand Annette Norstrøm Hansen, at mange gymnasielærere er trætte af, at elevers druk går ud over undervisningen sidst på ugen og det faglige indhold på studieturene. Hun opfordrer til, at gymnasierne slagter den hellige ko og f.eks. overvejer, om et stort alkoholindtag er passende på studieture. nogen vej udenom, for pengene til at holde et arrangement som idrætsdagen kommer fra ølsalget. Studenterforeningerne har fået en god aftale med bryggeriet Ceres og kan derfor tjene penge på at sælge øl til 15 kr., og dermed er der råd til bands, toiletter og andre faciliteter. - Det er et krydspres, for vi kan kun holde arrangementet, hvis vi tjener penge ved at sælge alkohol. Vi har fra sportens side ingen speciel interesse i, at folk drikker en masse, men det er nu engang præmissen for at idrætsdagen kan lade sig gøre, siger Kristoffer Brun Gram. Udover en masse rigtige sportsaktiviteter er et af trækplastrene ved Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag konkurrencen Ølbowling, hvor de konkurrerende traditionelt ender med at drikke rigtig mange øl. Kristoffer Brun Gram har selv været med til at arrangere konkurrencen, men han havde helst undværet den. - Det undrer mig, at ingen undrer sig, når tusindvis af mennesker står og jubler og klapper af to piger, der sidder iført undertøj og skiftes til at drikke en øl og kaste op i en spand. Det er underligt, at vi ikke synes, det er underligt, siger Kristoffer Brun Gram. Fredagsbaren på Syddansk Universitet er blevet udvidet for et par millioner, og det var en glad rektor, som fortalte om det i Fyens Stiftstidende. MAGASINET RUS 17

18 tema: drikkepres > AF: NINA BRO, JOURNALIST P3 rydder op efter drukdækning af Roskilde Festival Radioprogram var for meget, siger P3 s redaktionschef om festivalradio. Redaktionen på P3 vil dække næste års Roskilde Festival anderledes end festivalen denne sommer, lover redaktionschef Christian Ottenheim, efter at Alkohol & Samfund har klaget til DR over dækningen denne sommer. Programmet 'P3 i Smatten' blev sendt hver eftermiddag i en uge op til og under Roskilde Festival Men programmets værter glemte den journalistiske distance og arrangerede konkurrencer, der handlede om druk og delte rammer med øl ud som præmier. Det var for meget, mente Alkohol & Samfund, og Christian Ottenheim er enig. - Dækningen overskrider grænsen for, hvad vi som DR-platform bør kaste os ud i. Vi skal ikke uddele rammer af øl som præmie i en konkurrence, og vi skal heller ikke igangsætte druk eller opfordre til det, skriver Christian Ottenheim i sit svar på Alkohol & Samfunds klage. Reportere deler øl ud 'P3 i Smatten' blev sendt fra kl hver dag ugen op til og under Roskilde Festivalen. Programmet havde to værter i studiet og nogle reportere ude på festivalpladsen, som til sammen havde til opgave at skildre stemningen, festivalkulturen og alt det, der ligger udenom musikken, som er en vigtig del af festivaloplevelsen for mange festivalgæster. Men skildringen gik i meget høj grad op i druk, og et af de problemer, som Alkohol & Samfund har klaget over, er, at værterne og reporterne blev dem, der arrangerede festen i stedet for at blot at fortælle om den. Det skete blandt andet i programmets faste indslag P3 Lejren, Hvor stiv er manden? og Roskildejomfruen Bjørg, hvor reporterne eller studieværterne i flere til- 18 MAGASINET RUS

19 TEMA: drikkepres > >> Hvis ikke jeg vidste, at det her kommer fra DR, ville jeg antage, at det kom fra Voice eller en anden kommerciel station. Det er en udsendelse, som Bryggeriforeningen kunne være ganske tilfreds med at være sponsor for. << Michael Bruun Andersen, lektor i journalistik fælde satte drikkekonkurrencer i gang og opfordrede deltagerne til at drikke eller lytterne til at gætte, hvor meget andre havde drukket. P3 Lejren var en gruppe gymnasieelever fra Skt. Annæ gymnasium, som havde indvilget i at være med i programmet som fast element. Hver dag vendte reporterne tilbage til lejren med nye udfordringer. For eksempel blev drengene bedt om at bygge et stort P3 logo ud af tomme øldåser. Når opgaverne var løst, blev drengene belønnet med rammer med dåseøl. I gennemsnit bliver alkohol nævnt tre gange i minuttet i hver udsendelse, og værterne underholder også med deres private erfaringer med at være fulde. Et journalistisk problem Lektor i journalistik på Roskilde Universitet Michael Bruun Andersen har læst et udskrift, som Alkohol & Samfund har lavet af udsendelserne, og han mener, at det er et journalistisk problem i programmerne, at værterne og reporterne glemmer deres rolle som journalister og identificerer sig med de festivalgæster og den kultur, de skal fortælle lytterne om. - Som journalist må man have en vis kreativ distance til det, man portrætterer, men det er helt tydeligt, at P3-værterne i P3 I Smatten går helt ind i miljøet og bliver en del af det, og fra et journalistisk synspunkt er det ganske problematisk. Hvis ikke jeg vidste, at det her kommer fra DR, ville jeg antage, at det kom fra Voice eller en anden kommerciel station. Det er en udsendelse, som Bryggeriforeningen kunne være ganske tilfreds med at være sponsor for, siger Michael Bruun Andersen. Han mener godt, at man kan kritisere DR for at være med til at promovere og arrangere alkoholkulturen på festivalen uden at have en journalistisk tilgang til det. - DR er proaktive i forhold til den alkoholindtagelse, som de beskriver, og det kan man godt kritisere Danmarks Radio for. På mig virker det, som om de redaktionelt ansvarlige har sovet i timen, siger Michael Bruun Andersen. Var ment som underholdning Redaktionschef Christian Ottenheim mener ikke, at man kan undgå at tale om alkohol og druk, når man dækker kulturen på Roskilde Festival, men han er enig, at det skal gøres på en anden måde. - Meget af det var ment som underholdende overdrivelser, men programmet kan sagtens opfattes som en forherligelse af det at drikke i sig selv, og det skal det naturligvis ikke være ligesom det heller ikke er meningen, at P3 skal igangsætte druk, skriver han i sit svar til Alkohol & Samfund. Han vil tage en snak med redaktionen bag 'P3 i Smatten' om, hvordan festivalkultur bør dækkes på DR, og det samme vil han gøre med alle reportere og værter forud for festivaludsendelserne næste år. - Alkohol og druk vil formentligt også være en del af dækningen næste gang, men der vil ikke være øl som præmier i quizzer i stil med "hvor stiv er manden", og det vil foregå, uden at værter eller reportere optræder som igangsættere på drukken, siger Christian Ottenheim. Børn og unge lytter med Alkohol & Samfunds direktør, Johan Damgaard Jensen, er tilfreds med reaktionen hos P3, men har alligevel valgt at sende klagen videre til Lytternes redaktør. En anden del af klagen gik nemlig på, at programmet forherligede druk i en sendetid, hvor man kan forvente børn og meget unge lyttere, men den del af klagen var Christian Ottenheim ikke enig i. Det er et journalistisk problem, at DR-journalisterne går helt ind i festivalmiljøet og bliver en del af det, mener Michael Bruun Andersen, lektor i journalistik på RUC. - Det er altid en risiko, at børn lytter med, men P3's målgruppe er år, og vi laver derfor radio, som passer til den målgruppe, og har ingen umiddelbare problemer med, at alkohol og lignende emner optræder i fladerne, siger han. Alkohol & Samfund har derfor sendt klagen videre til Lytternes redaktør, Jacob Mollerup, for at høre hans vurdering af det spørgsmål. - Det er et problem, at DR som national og landsdækkende radiostation sender et program, der forherliger druk i en sendetid, hvor man må forvente, at mange børn også lytter med. Vi ønsker ikke at genere P3, men vi har et stort ønske om at beskytte børn og unge mod drikkepres, og vi mener ikke, at det, at redaktionen definerer målgruppen som unge, er nok til at afholde børn fra at lytte med, siger direktør i Alkohol & Samfund, Johan Damgaard Jensen. Fakta Udskriftet af udsendelserne fra P3 i Smatten kan ses på magasinets hjemmeside, søg under P3 rydder op efter drukdækning. Foto: RUC MAGASINET RUS 19

20 kort nyt > AF: Pelle Guldborg Hansen, Adfærdsforsker, Ph.d. KORT NYT fra forskningen Kan man nudge forandringer i alkoholadfærd? I Danmark kan vi godt lide at drikke for ofte og for meget selv om mange års oplysningskampagner gør, at vi ved bedre. Hvor går budskabet tabt? Adfærdsforskning peger på at når sundhedsbudskabet går tabt, skyldes det en forkert grundforståelse af, hvad der påvirker menneskers adfærd. Den danner også udgangspunkt for en tilgang kaldet nudge, der måske kan løfte en række af udfordringerne. For eksempel viser det sig, at vi mennesker har en systematisk tendens til at overvurdere hvor meget væske vi hælder i et højt og tyndt glas samt til at undervurdere hvor meget væske vi hælder i et Figur 1: Den vertikale-horisontale illusion lille og tykt glas. Således viste et eksperiment fra Cornell University (Wansink 2008), at selv garvede bartendere hælder 20-30% mere op i små tykke glas end i høje tynde glas. Effekten af skiftet skyldes en simpel visuel illusion kaldet den vertikalehorisontale illusion (figur 1), hvor den vertikale linje opfattes som længere end den horisontale linje, på trods af at de i virkeligheden er lige lange. Nudge-tilgangen til adfærdspåvirkning består i, at når vi først indser, hvordan bias som disse fungerer, kan vi ikke blot se, hvorfor vi kan komme til at drikke mere alkohol, end vi planlagde vi kan også vende dem til vores fordel. At nudge i denne sammenhæng betyder noget så simpelt, at man bytter om på vandglasset og vinglasset til festen, og dermed sandsynligvis ender med at indtage en del mindre alkohol. Den vertikale-horisontale illusion er dog blot én ud af et utal af mere eller mindre komplekse bias, der betyder, at vi mennesker ikke altid agerer i overensstemmelse med vores egne planer og ønsker. Studie efter studie har afdækket, hvordan vi har begrænsede kognitive ressourcer til rådighed, når vi skal navigere i en stadig mere kompleks verden. Vi bliver trætte, tager mentale genveje, som udelader vigtige detaljer, og motiveres som regel af det kortsigtede perspektiv. I sidste ende betyder det, at en lang række faktorer, der i princippet skulle være ligegyldige, har uforholdsmæssigt store konsekvenser for vores adfærd i praksis. Ligesom størrelsen af glasset har afgørende betydning for, hvor meget du drikker, betyder designet af papvin med hane fraværet af enhver feedback mekanisme, der minder brugeren om, hvor meget denne har drukket; og den simple tilstedeværelse af andre mennesker har som bekendt en enorm indflydelse på vores adfærd ikke blot fordi vi af personlig usikkerhed gør hvad dem omkring os gør, men som regel fordi vi naturligt nok orienterer os mod, hvad andre mennesker gør i den samme situation. Forskerne bag teorien, Thaler og Sunstein, betegner alle de måder de biases, der opstår i kølvandet på vores psykologiske realitet, for nudges. Ikke blot er de forklaringen på, hvorfor vi langt fra altid reagerer hensigtsmæssigt på trods af de informationer, regler og incitamenter, som det offentlige benytter, når man vil påvirke borgernes adfærd i deres egen og i samfundets fælles interesse. De udgør også udgangspunktet for, hvordan man kan påvirke adfærd uden at benytte sig af sådanne regler og incitamenter. At bytte om på vinglas og vandglas er et eksempel på et nudge. At drikke vin af cl. flasker frem for af papkartoner er et andet eksempel. I de større forebyg- 20 MAGASINET RUS

21 kort nyt > gelseskampagner kunne man efter alt at dømme dog også let tage nudge-tilgangen til adfærdspåvirkning til sig med positive resultater. Som eksempel på dette kan man betragte den sidste nye kampagne fra Sundhedstyrelsen, der tager som udgangspunkt: Danskerne har et højt alkoholforbrug. 24,3% danskere over 15 år drikker over lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse (7/14 genstande ugentligt for henholdsvis kvinder og mænd). Kilde: sst.dk/sundhed og forebyggelse/alkohol Herefter har man valgt en meget traditionel oplysningstilgang: Nudge-tilgang Med udgangspunkt i nudge-tilgangen samt viden om, at vi ofte orienterer os efter andres forbrug for at evaluere vores eget, kunne man forestille sig en mere effektiv kampagne, der har det faktuelt identiske, men alligevel anderledes udgangspunkt: De fleste danskere vælger at drikke fornuftigt. 75,7% danskere over 15 år drikker mindre end lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse (7/14 genstande ugentligt for henholdsvis kvinder og mænd). Dette kunne herefter følges op med en kampagnetilgang, der sigter på reel adfærdsforandring: Ideen med en sådan kampagne ville være den velkendte at modvirke flertalsmisforståelser og samtidig at motivere en sammenligning af sit personlige forbrug. Man kan selvfølgelig spørge, om noget så simpelt vil virke. Northern Illionois University i USA benyttede denne tilgang over 6 år. Efterfølgende kunne de rapportere et fald på 35% procent i lejlighedsdruk (mere end 5 genstande ved én lejlighed), 31% færre selvpåførte alkoholrelaterede skader, og 54% færre alkoholrelaterede skader påført andre. Resultater i samme tråd kendes herhjemme fra Ringstedprojektet. Og det ovenstående er blot ét ude af mange bidrag som nudge-tilgangen kan tilbyde. Fakta Foto: RUC Pelle Guldborg Hansen er Danmarks førende ekspert på nudging. Han er adfærdsforsker, Ph.d. og leder af The Initiative for Science, Society & Policy. Begrebet nudge stammer fra bogen "Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness" fra 2008 skrevet af adfærdsøkonomen R. Thaler og juraprofessoren C. Sunstein. Udgangspunktet er den lange liste af kognitive bias, som moderne adfærdsforskning har afdækket, og som har det med at spænde ben for hverdagens gode planer og intentioner. Ideen er at vende disse biases -systematiske afvigelser fra det velbegrundede så de arbejder for os i stedet for imod os. Resultatet er adfærdsforandring uden at fratage folk deres valgmuligheder og uden yderligere incitamentsstyring. Læs mere om nudging: MAGASINET RUS 21

22 alkoholpolitik > AF: NINA BRO, JOURNALIST Foto: Colourbox alkoholstrategi tvivl om EU's Nordiske ministre har bedt om fornyelse af alkoholstrategien i EU, mens de øvrige lande lurepasser. Den europæiske alkoholhandleplan fra 2006 udløber om få måneder, og det er endnu ikke sikkert, om der kommer en ny. Kommissionen, som skal foreslå en eventuel fornyelse, venter nemlig på, at medlemslandende beder om én, og det er kun sket i meget begrænset omfang. De nordiske sundhedsministre har dette efterår i fællesskab skrevet et brev til Kommissionen og opfordret til en fornyelse af strategien, og i foråret bad et engelsk og et bulgarsk medlem af Europaparlamentet den daværende kommissær på sundhedsområdet, John Dalli, svare på, om planen vil blive fornyet. Men derudover er det hovedsageligt de europæiske ngo er på alkoholområdet, der har presset på blandt andet i regi af paraplyorganisationen Eurocare, og ngo ernes interesse for en fornyelse er stor. Indsatsen mod alkoholskader i Europa risikerer at stagnere, hvis vi ikke får en ny plan, advarer norske Mariann Skar, som er generalsekretær i Eurocare. - Alkoholforebyggelsen vil tabe momentum. Vi begyndte en proces med den 22 MAGASINET RUS

23 alkoholpolitik > første strategi fra 2006, og hvis strategien ikke bliver fornyet, kommer vi til at standse midt i arbejdet, og vi har langt fra løst problemerne med alkohol i Europa endnu. Tværtimod viser al forskning, at vi har et stort problem, der skal løses, siger Mariann Skar. Planen løber ud Eurocare har i mere end et år forsøgt at skabe opmærksomhed omkring planen, som er ved at udløbe, blandt politikere og kommissærer i EU og i de europæiske lande. Men ingen i Kommissionen har endnu ønsket at rejse spørgsmålet. Kommissæren på sundhedsområdet var indtil oktober i år John Dalli. Han har ikke vist stor interesse for at forny planen, og har ved flere lejligheder brugt manglende opbakning fra medlemslandene som begrundelse for, at han ikke har foreslået en fornyelse. Den 17.oktober tvang anklager om bestikkelse fra den svenske snusindustri imidlertid Dalli til at gå af som kommissær, og det er endnu usikkert, hvordan den nye sundhedskommissær forholder sig til alkoholstrategien. Alkoholhandleplan fra 2006 udløber ved udgangen af 2012, og da Kommissionen ikke har taget initiativ til en fornyelse endnu, når den under alle omstændigheder at udløbe, før en ny er vedtaget. I Eurocare mener generalsekretær Mariann Skar, at John Dalli tog fejl omkring medlemslandenes opbakning. Hun har et nært samarbejde med mange i parlamentet, og ifølge hende bakker et bredt udsnit af EU-landene op om en fornyelse, selv om der ikke er kommet mange direkte henvendelser fra sundhedsministrene til Kommissionen. - Der ER interesse for en fælles strategi i medlemslandene, for eksempel er minimumpriser på alkohol et varmt emne i EU lige nu, og en fornyelse af den fælles strategi er vigtig blandt andet for at understøtte den debat, siger Mariann Skar. Planen har hjulpet I øjeblikket er en ekstern evaluering af den europæiske alkoholhandleplan på trapperne. Evalueringen skulle komme dette efterår, og hvis EU-Kommissionen er tilfreds med den, kan det betyde, at en ny bliver foreslået. Michael Huebel er embedsmand i EU- Kommissionens sundhedsdepartement, og han anerkendte på et møde i Stockholm i oktober over for de europæiske ngo er på alkoholområdet, at de europæiske lande har væsentlige problemer med alkohol. Ifølge ham vil de eksisterende alkoholprojekter ikke lukke ned, selv om strategien når at udløbe, og han mener, at det er sandsynligt, at evalueringen er så positiv, at Kommissionen vil forny strategien. I Eurocare er man ikke i tvivl om værdien af en fælles strategi. Planen fra 2006 har ifølge Mariann Skar været afgørende for indsatsen mod alkoholskader, blandt andet fordi en politisk prioritering betyder, at der bliver sat penge af til forskning. - En handleplan fra EU betyder, at emnet kommer på den politiske dagsorden, og den plan, EU har nu, har været baggrund for en række forskningsprojekter omkring alkohol i Europa, siger Mariann Skar. Den europæiske plan har også medvirket til, at de fleste europæiske lande i dag har en national plan for forebyggelse af alkoholskader. Men der er stadig en stor opgave i at forebygge alkoholskader i Europa, mener hun. - Vi mangler stadig tilbundsgående forskning i, hvilken betydning alkohol har for arbejdsmarkedet. Tal fra flere medlemslande tyder på, at problemet er større end hidtil antaget, siger Mariann Skar. Som eksempel nævner hun England, hvor myndighederne vurderer, at alkohol hvert år er årsag til et produktionstab på 6,4 mia. pund, når man medregner fravær, nedsat beskæftigelse og tidlig død på grund af alkohol. Eurocare inviterede i oktober i år sundhedsministrene fra alle EU s medlemslande til et møde i Bruxelles for at de skulle bakke op om et krav om en fornyelse. - Europa har stadig brug for en fælles strategi for at sætte fokus på alkoholrelaterede skader. Alkohol er den vigtigste årsag til sygdom og død blandt årige, og den aldersgruppe er kernen i Europas arbejdsstyrke, siger Mariann Skar. En dansk plan? Danmark er et af de få europæiske lande, der ikke har en national strategi for forebyggelse af alkoholrelaterede skader, men dette efterår er en række organisationer gået sammen om at skrive et forslag til, hvad en dansk plan kunne indeholde. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Socialrådgiverne og Alkohol & Samfund er blandt de organisationer, som deltager i arbejdet - Europa har stadig brug for en fælles strategi for at sætte fokus på alkoholrelaterede skader. Alkohol er den vigtigste årsag til sygdom og død blandt årige, og den aldersgruppe er kernen i Europas arbejdsstyrke, siger Mariann Skar, generalsekretær i Eurocare, paraplyorganisationen for flere europæiske ngo er på alkoholområdet. Foto: Magasinet RUS MAGASINET RUS 23

24 Sorteret Magasinpost SMP ID-nummer Viden om alkohol Hope Alkohol Gratis anonym rådgivning til personer, der drikker for meget, og til pårørende. Find en vej til hjælp og find adresser på steder, der tilbyder behandling. Hope Ung Gratis anonym rådgivning til børn og teenagere, der lever, eller har levet, tæt på en voksen, der har et skadeligt forbrug af alkohol. Hope Linjen Tilbud om en støttende anonym samtale til personer, der drikker for meget, og til pårørende. Ring gratis alle hverdage på Hope Linjens telefon: Magasinet RUS på web formidler teoretisk og praktisk viden om forebyggelse, behandling, forskning og politik, primært på alkoholområdet. Alkohol & Samfund udfordrer alkoholpolitikken og -kulturen i Danmark for at styrke forebyggelsen af alkoholproblemer. Vi er en landsdækkende organisation, der er uafhængig af partipolitiske, religiøse og erhvervsmæssige interesser. Afsenderoplysninger: Ændringer eller ny adresse? Besked til tlf eller cpo@alkohologsamfund.dk Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal 2400 København NV