Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?
|
|
- Albert Steffensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?
2 HVAD BESTEMMER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. Hvad kan EU bestemme? 2. Hvilke områder bestemmer Danmark over? 3. EU og din hverdag 4. Hvorfor blev Danmark tvunget til at åbne for salget af energidrikke? BESKRIV DINE HOLDNINGER (ARK 3) 1. For eller imod? 2. Hvad burde landene i EU samarbejde om? 3. Hvad burde landene i EU ikke samarbejde om? LAV DIN EGEN UNDERSØGELSE (ARK 4) 1. Start med en brainstorm 2. Skriv undersøgelsesspørgsmål 3. Gennemfør din undersøgelse PRÆSENTER DIN UNDERSØGELSE (ARK 5) ORDBOG (ARK 6)
3 HVAD BESTEMMER EU? ARK 1 SIDE 1 INTRO Opgaverne her hører til filmen HVAD BESTEMMER EU? og hæftet HVAD ER EU? Målet med dem er, at du lærer om, hvad EU har indflydelse på i din hverdag. 1. FØR DU SER FILMEN 1.1 Vurder dig selv Hvor meget ved du om, hvad EU bestemmer? Sæt kryds. 1.2 Tænk og skriv Hvad får disse ord dig til at tænke på? Skriv dine tanker ned.
4 HVAD BESTEMMER EU? ARK 1 SIDE 2 2. MENS DU SER FILMEN Skriv ned: hvad du synes er vigtigt, og hvad du undrer dig over. Dine noter kan enten være stikord eller spørgsmål til noget i filmen. at du kan sætte filmen på pause, mens du skriver noter. 3. EFTER DU HAR SET FILMEN Gå så tilbage til øvelse 1.2 TÆNK OG SKRIV. Måske kan du tilføje noget, efter du har set filmen. Undersøg ord, du ikke forstod. Skriv deres betydning ind i ordbogsarket, som du finder bagest i opgavesættet. Del de spørgsmål, du har stillet til filmen, med resten af klassen. Prøv sammen at finde svar på dem.
5 HVAD BESTEMMER EU? ARK 2 SIDE 1 TJEK DIN FORSTÅELSE 1. HVAD KAN EU BESTEMME? Sæt kryds ved det udsagn, du mener er rigtigt. EU kan bestemme alt. EU kan bestemme på de områder, landene er ligeglade med. EU kan bestemme på de områder, hvor landene har givet EU magt til at bestemme gennem EU s traktater. 2. HVILKE OMRÅDER BESTEMMER DANMARK OVER? Nedenunder står en række forskellige politikområder. Sæt ring om dem, som Danmark selv bestemmer over. Find sammen med en makker og diskuter, hvorfor I har svaret, som I har. Til sidst kan I tjekke jeres svar i hæftet Hvad er EU? side
6 HVAD BESTEMMER EU? ARK 2 SIDE 2 3. EU OG DIN HVERDAG Lav en liste med konkrete ting fra din hverdag, som EU bestemmer over. Du kan eventuelt tegne dine eksempler. 4. HVORFOR BLEV DANMARK TVUNGET TIL AT ÅBNE FOR SALG AF ENERGIDRIKKE? I Danmark var det i flere år forbudt at sælge energidrikke. Men EU krævede, at vi i Danmark gav butikkerne lov til at sælge dem. Find ud af, hvorfor Danmark ikke måtte forbyde salg af energidrikke. Du kan finde en forklaring ved at se filmen Hvad bestemmer EU? og læse hæftet Hvad er EU? side 6-7 og Se godt efter, for svaret bliver ikke givet direkte. Skriv din forklaring ned.
7 HVAD BESTEMMER EU? ARK 3 SIDE 1 BESKRIV DINE HOLDNINGER 1. FOR ELLER IMOD? EU kan vedtage regler, som gælder i Danmark, selv om den danske regering har stemt imod. Er det ok? Begrund dit svar:
8 HVAD BESTEMMER EU? ARK 3 SIDE 2 2. HVAD BURDE LANDENE I EU SAMARBEJDE OM? Er der områder, som du synes at EU-landene burde samarbejde om, hvor de ikke gør det i dag? Begrund dit svar: 3. HVAD BURDE LANDENE I EU IKKE SAMARBEJDE OM? Er der områder i EU-samarbejdet i dag, som du ikke synes at Danmark skal samarbejde med de andre medlemslande om? Begrund dit svar:
9 HVAD BESTEMMER EU? ARK 4 SIDE 1 LAV DIN EGEN UNDERSØGELSE Du skal nu i gang med at lave din egen undersøgelse om, hvad EU bestemmer. Undersøgelsen skal bygge på noget, som du undrer dig over, formuleret som et spørgsmål. Det kunne f.eks. være: Bestemmer EU, om Danmark må forbyde energidrikke til børn? Kan EU lovgive om børneopdragelse? Og hvad er egentlig et overstatsligt samarbejde? Du kan også undersøge fordele og ulemper ved at være med i et overstatsligt samarbejde. Du kan vælge at lave undersøgelsen alene eller sammen med en makker. EKSEMPLER PÅ ET SPØRGSMÅL ELLER EN UNDREN: EKSEMPLER PÅ METODER OG KILDER. DU KAN: Et eksempel fra din hverdag: Hvilken efterskole er god for mig? SPØRGE nogle venner, som har været på efterskole. SØGE PÅ NETTET efter profiler på forskellige efterskoler. BESØGE et par efterskoler. Et eksempel om emnet: Hvilke fordele og ulemper er der ved at være med i et overstatsligt samarbejde? SØGE PÅ NETTET efter et politisk parti, der går ind for EU. GENNEMGÅ hvilke fordele, partiet ser ved medlemskabet. SØGE PÅ NETTET efter et politisk parti, der er imod EU. GENNEMGÅ hvilke ulemper, partiet ser ved medlemskabet. INTERVIEWE folk, der er i tvivl om Danmarks medlemskab af EU. Hvad handler deres tvivl om?
10 HVAD BESTEMMER EU? ARK 4 SIDE 2 1. START MED EN BRAINSTORM Du kan hjælpe dig selv på vej, ved at du og dine klassekammerater laver en brainstorm om: hvilke emner du kan undersøge, hvilke faglige begreber der er vigtige, hvilke kilder du kan inddrage, hvilke søgeord du kan bruge, når du søger på nettet, og hvordan du kan præsentere undersøgelsen i klassen. 2. SKRIV UNDERSØGELSES- SPØRGSMÅL For at din undersøgelse skal blive interessant, skal den være styret af spørgsmål, du godt vil have besvaret, eller ting, du undrer dig over. Derfor skal du lave 1-3 undersøgelsesspørgsmål. Du kan formulere dine spørgsmål ved hjælp af hv-ord, f.eks. HVAD, HVORFOR, HVORDAN, HVEM, HVOR og HVILKE. Start med at skrive så mange spørgsmål, som muligt. Til sidst vælger du så de mest interessante spørgsmål ud. at tage noter og skrive stikord, mens du gennemfører din undersøgelse. De er nemlig vigtige at have, hvis/ når du senere skal lave din præsentation af den. Du har lavet et godt undersøgelsesspørgsmål, når: det handler om noget, du ikke ved, det handler om noget, du undrer dig over, eller der indgår faglige begreber i dit spørgsmål. 3. GENNEMFØR DIN UNDERSØGELSE 1. Beslut først, hvilke kilder du vil bruge til din undersøgelse. Tænk kreativt. 2. Undersøg så kilderne for, hvad de kan sige om dit spørgsmål. Husk at tage stilling til, hvor troværdige dine kilder er. 3. Du er klar til at forberede præsen- tationen af din undersøgelse, når du kan sige, at dine undersøgelses- spørgsmål er besvaret.
11 HVAD BESTEMMER EU? ARK 5 SIDE 1 PRÆSENTER DIN UNDERSØGELSE Nu skal du forberede en præsentation af, hvad du fandt ud af i din undersøgelse. Det er vigtigt, at du overvejer, hvilken præsentationsform der vil virke bedst i forhold til at vise og forklare det, du fandt ud af og i forhold til, hvordan du gør din præsentation spændende for andre. Du kan godt kombinere flere præsentationsformer. Din lærer vil fortælle, hvor lang din præsentation skal være. Sådan kan du strukturere din præsentation: 1. Præsenter dine undersøgelsesspørgsmål og fortæl, hvorfor du har valgt netop dem. 2. Besvar undersøgelsesspørgs- målene ved hjælp af dine kilder. 3. Fortæl, hvordan du forholder dig til svarene. 4. Genfortæl dine vigtigste pointer. 5. Hør de andre i klassen, hvad de vil spørge dig om.
12 HVAD BESTEMMER EU? ARK 6 SIDE 1 ORDBOG Her kan du skrive, hvad ordene betyder. Du kan også selv tilføje flere ord. GRÆNSEOVERSKRIDENDE PROBLEM MAGT DIREKTIV OVERSTATSLIGT SAMARBEJDE MELLEMSTATSLIGT SAMARBEJDE BREXIT
13 HVAD BESTEMMER EU? ARK 6 SIDE 2
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN NEJ TIL MAASTRICHTTRAKTATEN INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU? HVEM MÅ VÆRE MED I EU? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE EU'S HISTORIE INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU gennem tiden
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEMOKRATI FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEMOKRATI FORMER DEMOKRATIFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Direkte demokrati
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIKERENS ARBEJDE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIKERENS ARBEJDE POLITIKERENS ARBEJDE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvilke
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN KONTROL MED REGERINGEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD? HVEM BESTEMMER HVAD? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvem
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FRA IDÉ TIL LOV
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FRA IDÉ TIL LOV FRA IDÉ TIL LOV INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Fra idé til lov
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME? HVEM MÅ STEMME? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. 1915 2. De 5 F'er
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN REGERINGEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Partierne i Folketinget
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITISK PÅVIRKNING
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITISK PÅVIRKNING POLITISK PÅVIRKNING INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvilke
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? HVAD ER ET POLITISK PARTI? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS VALG FOLKETINGSVALG INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Et folketingsvalgs
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FINANS LOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FINANS LOVEN FINANSLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er finansloven?
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER POLITIK OG MEDIER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvornår er
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereSpørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger
Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereBRUGERORIENTERET INNOVATION NABC
BRUGERORIENTERET INNOVATION NABC INTRO Systematisk, disciplineret iteration Skifte i perspektiv svar på en udfordring NEEDS APPROACH BENEFITS COMPETITION VANDHUL PITCH FORUDSÆTNINGER Der skal være en klart
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereLÆRERVEJLEDNING EU & JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE
LÆRERVEJLEDNING EU & JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE LÆRERVEJLEDNING TIL BRUG AF EU OG JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE EU og jagten på kemikalierne har til formål at konkretisere undervisningen i EU-stof på samfundsfag
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereTeksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.
Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereHvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?
Lærerark Erfaringer med tobak Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at gennemføre et interview. Eleverne lærer derudover også vælge en metode til at præsentere deres interview fx en videooptagelse eller
Læs mereHVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?
FORMÅL: At få introduceret mangfoldighed som begreb ARBEJDSFORM: HVEM: FORBEREDELSE: LÆNGDE: BAGGRUND: Oplæg og fælles diskussion. Oplægget er et godt sted at starte, hvis man ikke tidligere har beskæftiget
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereDemokrati. [Foto udeladt]
Demokrati [Foto udeladt] Måske synes du, at der er for få ungdomsboliger, eller at der skal gøres mere for udsatte børn og unge. Måske har du haft en diskussion om et eller flere af sådanne samfundsmæssige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag C ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag C Jens Andresen (jea) 1mt16 Forløbsoversigt (7) Forløb
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie
Læs mere- Danske værdier for dig og mig
- Danske værdier for dig og mig Individuel øvelse Lav et tankekort/en brainstorm, hvor du noterer dine tanker om Danmark og danskere. Tag fx udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad, synes du, er særligt
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereWorkshop De gode spørgsmål
Workshop De gode spørgsmål Konventum d. 14.08.18 Kl. 14-16.30 Birgit Schøn Konsulent Kompetencehuset Heckmann kompetencehusetheckmann.dk bs@kompetencehusetheckmann.dk facebook.com/kompetencehusetheckmann
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag B ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag B Jens Andresen (jea) 3t16 Forløbsoversigt (6) Forløb
Læs mereFag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet
Læs mereDemokrati og medborgerskab. Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg
Demokrati og medborgerskab Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg National identitet hvor dannes den? H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg 2 I
Læs mereSkoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING
Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs merePROJEKT OUTLINE. Krav til projektugen. Klima og bæredygtigt forbrug. Projektbeskrivelse
PROJEKT OUTLINE Klima bæredygtigt forbrug Projektbeskrivelse I DNF skal I arbejde med et projekt, der tager udgangspunkt i en virksomhed. I skal lave observationer analyserer virksomhedens klimavenlige
Læs mereMateriale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER
LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereGruppe 1: Jer der har valgt emneområde
Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde Start med at arbejde hver for sig (20 min): Tegn en mind map over dit emne; det du har overvejet, undrer dig over eller fascineres af. Det gør ikke noget at ideen
Læs mereSkriv de ord, du kan se på billederne:
I skal se to film o o Den lille fugl og bladet Den lille fugl og egernet Skriv de ord, du kan se på billederne: Filmene til dette emne handler om naturen. Forklar eleverne, hvad begrebet natur betyder.
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereBegrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.
Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige
Læs mereStudieplan Samfundsfag C
Studieplan Samfundsfag C Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017/18 Vejen Business College Hhx Samfundsfag C Mads Møller hh1217-ef1718-inn/afs
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 16/17 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag
Læs mereForslag til aktiviteter i forforståelsesfasen
Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker
Læs mereMålgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag
Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND
PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30
Læs mereUndervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.
Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup
Læs mereBordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.
Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre
Læs mereKulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-
Læs mereBACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.)
8. OKTOBER 2015 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) præsen TATION De formelle krav Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der
Læs mereAt en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereAlkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:
Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereDu skal se en film med en god historie: Elefantens cykel
Du skal se en film med en god historie: o Elefantens cykel Elefanten ønsker sig en cykel. Tegn en sej cykel: Fortæl eleverne, at filmen, I skal se, handler om en elefant, der ønsker sig en cykel. Hvad
Læs mereStudieplan for Hf-faget Samfundsfag B
Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B 2018-2020 02.05. 2018/SJ Kalender 10. kl* 2017-18 Emne og omfang Politiske Partier i Danmark og politiske ideologier Pensum 1) Kommunalpolitik: politiske partier og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag C ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag C Jens Andresen (jea) 1y16 Forløbsoversigt (7) Forløb
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDDK Specialeworkshop #3, november 2015
Gruppe 1: Jer der har en problemformulering Materiale: de medbragte problemformuleringer (papir x 4) og blyanter. Husk at få blyanterne med retur. Del jer op i grupper på fire personer. Specialemakkere
Læs mereDemokrati og medborgerskab. Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg
Demokrati og medborgerskab Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg Mål for forløbet På oplyst grundlag kan I formulere for jer selv, hvad det vil sige at være integreret
Læs mereFokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers
Læs mereFokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereREAD SAMMEN OM LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET LÆSEKONTRAKT
READ SAMMEN OM LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET LÆSEKONTRAKT Læsekontrakt_Mellemtrin.indd 1 18-12-2018 09:57:01 Læsekontrakt_Mellemtrin.indd 2 18-12-2018 09:57:01 SÅDAN BRUGER DU LÆSEKONTRAKTEN Notér i læsekontrakten
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mere