Ikast Østre Skole, Jyllandsgade 10, 7430 Ikast web: Tlf.:

Transkript

1 Politikker 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Værdier s Vision s Info fra skolen til hjemmene om den daglige undervisning s Lederfravær s Trivselspolitik s Cykelpolitik s Når vi hjemsøges af LUS s Handlingsplan ved sorg s. 11 2

3 Værdier - primært fokuseret på det bedste fra fortiden Nøgleværdier "... på Østre forventer vi, at alle udviser RESPEKT, tager ANSVAR og drager OMSORG..." Lærested Det er en værdi for os, at: der er tydelige forventninger til alle på Østre. Østres børn har medbestemmelse og medansvar. Østre har anerkendende og positiv involverende voksne. Østre har et højt fagligt niveau. Østres ansatte har kompetencerne til, at løse netop deres opgave. der sker vidensdeling og udvikling mellem Østres forskellige afdelinger. vi arbejder sundhedsfremmende i hele Østres virksomhed. Østre har fokus på nysgerrighed og det eksperimenterende. SFO'en også ses som et læringssted for vores fælles børn. alle på Østre udviser tolerance og rummelighed. Værested Det er en værdi for os, at: der er tydelige forventninger til alle på Østre. Østres børn har medbestemmelse og medansvar. Østre har anerkendende og positiv involverende voksne. der er fællesskab både for ansatte og børn. alle på Østre oplever tryghed, spontanitet og trivsel. alle på Østre udviser tolerance og rummelighed. Arbejdsplads Det er en værdi for os, at: alle ansatte har en fælles ansvarsfølelse for vores arbejdsplads. Østres ansatte har medbestemmelse og medansvar. vi har et godt kollegialt og psykisk arbejdsmiljø. der er gensidig tillid mellem ledelse og personale, og mellem kollegaer. ledelsen er i stand til at udnytte og positivt støtter de ansattes kompetencer. der sker vidensdeling og udvikling mellem Østres forskellige afdelinger. vi har en åben og fordomsfri debat med respekt for hinandens synspunkter. vi har en positiv og anerkendende ånd, hvor humor, omsorg og varme er bærende elementer. 3

4 Vision Overordnet Ikast Østre er en sammenhængende skole, der med afsæt i fællesskab og kontinuerligt, skaber det bedste læringsgrundlag med udgangspunkt i anerkendelse af barnet og dets potentialer. Lærested Østre er som lærested en udviklingsparat skole, der med udgangspunkt i børnenes forskellighed søger at skabe sådanne rammer for læring, at alle børn oplever optimale muligheder for at udvikle og udnytte sine faglige og sociale kompetencer og potentialer. Værested Østre er et inspirerende værested med indbydende fysiske rammer og en skole som bygger på gensidig tillid og tolerance. Det er fundamentet for et forpligtende fællesskab, hvor det gælder, at det enkelte barn lærer at se muligheder frem for begrænsninger og tager medansvar for den generelle trivsel. Arbejdsplads Østre er en arbejdsplads med et engageret personale og hvor der er plads til personlig udvikling for den enkelte. Omgangstonen er afslappet og venlig og hverdagen præget af respekt, åbenhed og tillid, som fundamentet for et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæden trives gennem et vedkommende samarbejde, der er såvel fagudviklende som vidensdelende. 4

5 Info fra skolen til hjemmene om den daglige undervisning På Østre tilstræber vi et højt informationsniveau. Med udgangspunkt i skolens indsatsområde: En fleksibel tilrettelæggelse af elevernes skoledag kan det ikke forventes, at de enkelte klasser/hold har samme ugeskema i hele skoleåret. Det kan forventes, at skoleåret opdeles i perioder af varierende længde. Hjemmene informeres skriftlig om skemamæssige ændringer, når: De er af flere ugers varighed Der er tale om faglige/tværfaglige temauger Hjemmene forventes at modtage kortfattede oversigter over de faglige og tværfaglige temaer og emner, som klassen arbejder med. Dette kan ske i form af års- og/eller periodeplaner. De enkelte lærerteam fastlægger teamets procedure. Det forventes, at proceduren drøftes med forældrekredsen i teamets klasser. På Østre betragter vi hele vort lokalområde som de fysiske rammer for skolens undervisningsvirksomhed. Det betyder, at vores forældrekreds kan forvente, at eleverne i den daglige undervisning bevæger sig uden for skolen.(når det sker informeres kontoret). I en tid med tiltagende projektorienteret undervisning, vil det være en integreret del af elevernes normale skoledage, og hjemmene kan ikke forvente, at der gives skriftlig information i hvert enkelt tilfælde. Når/hvis elever på Østre deltager i arrangementer, arrangeret af organisationer eller personer uden for skolen, gives der skriftlig meddelelse til hjemmene. Dog kan en sådan meddelelse gives mundtlig gennem eleverne i klasse. På Østre betragter vi det som et forældreansvar, at man ser de skriftlige meddelelser, som sendes med eleverne hjem. Det forventes, at forældre kan modtage informationer på forældreintra. Skulle det modsatte være tilfældet, kontaktes skolen/sfo en med henblik på at finde en ordning. 5

6 Lederfravær Det sker undertiden at skoleledelsen (skoleleder viceskoleleder og SFO-leder) er fraværende på samme tid. Når det sker: Tages daglige driftsmæssige beslutninger vedrørende undervisningsdelen af sekretæren. Tages daglige driftsmæssige beslutninger vedrørende fritidsdelen af souschefen i SFO en afdelingslederen i SFO 2 & 3. Beslutninger*, der hører ind under skolelederens lovmæssige - og Styrelsesvedtægtsbestemte kompetencer, vedrørende undervisningsdelen delegeres til følgende medarbejdere i rækkefølge (afhængig af om de er til stede): - Tillidsmanden - TR-suppleanten * Det drejer sig om uopsættelige beslutninger vedr. personale og elever, samt i forhold til forældre. 6

7 Trivselspolitik Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress og om at indgå i fællesskaber med andre mennesker. En forudsætning for hele Ikast Østre er glade og trygge børn, der udvikler tillid til sig selv og til andre - "Det kalder vi selvværd". Det er målet for hele vores virksomhed, at vore glade og trygge børn udvikler faglige kompetencer og tillid til det de kan - "Det kalder vi selvtillid". Nedenfor ses i uddrag af skolens trivselsprofil (se mere på Børns trivsel Vi satser på at alle elever bliver tilbudt fag- og læringsstile, hvor de udvikler sig og føler deres evner bliver brugt. Vi arbejder i god forening af tradition og fornyelse. Fagopdelt undervisning og tværfaglige uger. Ikast Østres grundsyn er en anerkendende tilgang til børn såvel som voksne. I alle klasseværelser og SFO-stuer hænger en synlig politik over, hvordan vi behandler hinanden i klasserummet. Hvert team udarbejder desuden en social udviklingsplan for hver klasse. I elevplanerne er specielt fokus på personlig og social udvikling. Undervisningsmiljøvurdering Spørgeskemaundersøgelse gennemføres hvert år. Se resultatet på skolens hjemmeside. Undersøgelsen følges op ved udpegning af særlige opmærksomhedspunkter. Elevråd Skolen lægger stor vægt på at have velfungerende elevråd, således at børnene føler, at de bliver hørt/set og anerkendt i forhold til både store og små beslutninger på skolen. Der er en fast kontaktlærer til elevrådet. I forbindelse med udarbejdelsen af skolemadsordningen Optimeal og det fælles kommunale bevægelseskatalog blev eleverne gennem det fælleskommunale elevråd spurgt om, hvad de tænker om sundhed både med hensyn til kost og bevægelse. Elevernes synspunkter og tanker er indarbejdet i oplæggene på ovenstående områder. PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Der kan læses mere om PALS under punktet "PALS" i venstre side på skolens hjemmeside. Lejrskoler I 6. årgang er Ikast Østres elever på lejrskole. Lejrskolen varer typisk en uge, og er oftest placeret i slutningen af 6. klasse. Lærere og elever planlægger i fællesskab, hvor man skal på lejrskole, og hvad indholdet på lejrskolen skal være. Alle udgifter i forbindelse med lejrskolen dækkes af skolen. Dog betaler eleverne typisk, hvad der svarer til kostudgiften. Det er pt. 50 kr./dag. 7

8 Læsebånd - en rolig start på dagen At kunne læse er vigtigt i forhold til læring i samtlige skolens fag, boglige såvel som praktiske. Ikast Østre har derfor over de seneste mange skoleår satset meget på læsning i begynderundervisningen, således er vi målrettet med begynderlæsningen allerede fra 8 børnehaveklassen. Således er der både en børnehaveklasseleder og en dansklærer i én daglig lektion i børnehaveklassen. I denne lektion arbejdes der med "Sproglig Opmærksomhed". Målet med denne indsats er dels at påbegynde en egentlig læring tidligt, dels at fremme elevernes læringsparathed ved begyndelsen af 1. klasse. På Ikast Østre læser alle børn på skolen 20 min. fra kl I det tidsrum er der helt ro til at arbejde med læsestyrkende aktiviteter. Det er en lille ting, som allerede nu har vist sig at have stor betydning for eleverne. Det er udgiftsneutralt, da alle fag bidrager med tid til 'læsebåndet'. Alle lærere er i klasserne. Der er ingen trafik på gangene. De bøger, der skal læses i, skal være hentet på skolebiblioteket inden tiden. Lærerne i hver enkelt klasse bestemmer selv, hvordan der skal arbejdes med læsning. Derfor er der forskelligt indhold fra klasse til klasse og fra dag til dag. Der læses både skøn- og faglitteratur. Alt efter klassetrin, behov og sammenhæng med klassens øvrige undervisning kan det være højtlæsning, frilæsning, makkerlæsning, gruppelæsning, lærerens læsning sammen med enkeltelever osv. De yngste børn får ekstra tid til at træne og konsolidere deres færdigheder, hvilket igen giver lyst til at læse mere. For de ældste elever har det stor betydning. Læsebåndet er med til at fastholde dem som læsere på et tidspunkt, hvor mange børn holder op med at læse. Den tvungne læsetid giver en mulighed for fordybelse, som det ikke altid er let at få plads til i skolens eller barnets hverdag. Selv om børnene ikke får læst hjemme, så får alle dog læst mindst 20 min hver dag. En god cirkel er startet. Når der læses mere, bliver der også snakket mere om - og givet anbefalinger fra elev til elev om læsning af bestemte gode bøger Lektiecafé Lektiecafé-tilbuddet ligger henholdsvis i undervisningsdelen og fritidsdelen. Der pågår i øjeblikket - i øvrigt under bestyrelsens bevågenhed - drøftelser om en samordning af tilbuddene i henholdsvis undervisnings- og fritidsdelen. I undervisningsdelen har der været etableret 2 caféer i skoleåret. Derudover tilbydes lektiehjælp til tosprogede. Sorg- og kriseplan En plan er udarbejdet se side 11 i nærværende dokument SSP SSP er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Skolen har en SSP-lærer, som sørger for forløb, som er fastlagt til bl.a. 7 årgang. Men der arrangeres ofte arrangementer udover de aftalte om bl.a. alkohol, rygning, stoffer og seksualitet. 8

9 Cykelpolitik årgang: Skolens undervisningsvirksomhed foregår i hele vort lokalområde Cykling med klasser/hold sker kun efter forudgående information til hjemmene Eleverne bærer cykelhjelm Mindst én lærer cykler med eleverne årgang: Klasser/hold kan cykle uden lærerledsagelse (forudsætningen er bestået cyklistprøve) Skolen forventer, at eleverne har en cykel til rådighed Der opfordres til at bære cykelhjelm 9

10 Når vi hjemsøges af LUS Når vi opdager, at et barn har lus, kontaktes/informeres forældrene pr. telefon eller via forældreintra. Lus smitter ikke, men kan kun overføres fra det ene barn til det andet ved direkte kontakt eller via f.eks. puder. Derfor informeres børnene i klassen/på stuen om, hvordan de skal forholde sig til hinanden, når der er opdaget lus. Barnet må ikke sendes hjem. DOG! Hvis I ved, at forældrene går hjemme, kan I ringe og spørge om de har mulighed for at hente barnet og få det i behandling med det samme. Forældrene er ikke forpligtet til at komme! Når skolen opdager lus i en klasse /på en stue, oplyses forældrene om de behandlingsmuligheder der er. Det kan ske via forældreintra eller via en folder.: o Daglig kæmning o Lusemiddel fra apoteket. De skal spørge efter de midler, som er blevet os anbefalet af sundhedsplejen (Hedrin). Midlet er mekanisk og ikke giftigt! - Det kvæler lusene, hvorfor de ikke kan blive resistente overfor det, som det kan ske med de giftige lusemidler. Fortæl, at man nøje skal følge de anvisninger man får på apoteket - for- Kun rigtig anvendt virker midlet. Hvis lus opdages af skoledelen informeres SFO en Hvis lus opdages i SFO en informeres skoledelen. Opleves det gentagne gange, at det samme barn har lus, trods information til hjemmet, tages der kontakt til sundhedsplejen, der efterfølgende kontakter hjemmet og tilbyder hjælp og vejledning. Hvis problemer med lus er vedvarende og massive i en klasse, på en årgang eller på en eller flere stuer, kan institutionen arrangere kæmmedage, hvor forældre kan deltage i kæmningen af børnene. Hvis det iværksættes informeres den samlede forældregruppe via forældreintra eller direkte skriftlig information. 10

11 Handlingsplan ved sorg 1. Alvorlig sygdom, kaossituationer 2. Det personlige tab: - når et barn på Ikast Østre mister - når bruger af Ikast Østre mister - når personale mister 3. Det fælles tab: - når Ikast Østre (klassen/stuen) mister et barn - lærer eller pædagog 4. Det kollegiale tab: - når Ikast Østre mister en kollega 11

12 Ad 1: Alvorlig sygdom kaossituationer (Kræver handling med det samme af de ansatte på Ikast Østre, i samarbejde med ledelsen) - Lærere, pædagoger og ledelsen orienteres. - De øvrige medarbejdere der har berøring med barnet orienteres. - Børnegruppen (klassen/stuen) orienteres i samråd med de involverede. - Børnegruppen (klassen/stuen, lærer og pædagog) planlægger modtagelsen af barnet i samarbejde med familien. - Når barnet kommer på Ikast Østre, er det de medarbejdere, der har den tætteste kontakt, der tager sig af barnet. - Gør barnet forståeligt, at vi godt ved, hvad der er sket, og at vi altid er der, når barnet har brug for os. - Læreren/pædagogen der har barnet, sørger for opfølgning, (kan tage tid minimum 2 år). Ad. 2: Det personlige tab (Kræver handling med det samme af de ansatte på Ikast Østre, i samarbejde med ledelsen) - Lærere, pædagoger og ledelsen orienteres. - De øvrige medarbejdere der har berøring med barnet orienteres. - Institutioner og skoler, hvor evt. søskende går, kontaktes. - Ledelsen indrykker dødsannonce og sørger for blomster. - Børnegruppen (klassen/stuen, lærer og pædagogen) planlægger modtagelsen af barnet i samarbejde med familien. - Klassen/stuen deltager i begravelse efter aftale med familien. (Forventer at forældre til det enkelte barn fra klassen/stuen deltager). - Gør barnet forståeligt, at vi godt ved, hvad der er sket, og at vi altid er der, når barnet har brug for os. - Opfølgning i børnegruppen, gennem samtale med barnet og gruppen. Der skal følges op, jævnligt i en periode på minimum 2 år. - Markér/mindes mærkedage - ligesom gravstedet besøges. 12

13 Ad. 3: Det fælles tab (Kræver handling med det samme af de ansatte på Ikast Østre, i samarbejde med ledelsen) - De implicerede samles. - Familien kontaktes af ledelsen, eller den lærer/pædagog der har barnet. - Ledelsen orienterer alle medarbejdere på Ikast Østre. - Ledelsen indrykker dødsannonce og sørger for blomster. - Børn og medarbejdere kan samles til en kort mindehøjtidelighed efter aftale med de pårørende (der kan tændes et lys og synges en salme). - Der flages på halv. Der sendes en buket blomster til de pårørende. - De berørte børn/medarbejdere bliver samlet.får en kort redegørelse om det virkelige hændelsesforløb efter aftale med de pårørende. - Krisehændelser omspindes ofte af mange rygter og ængstelse. Faktainformationen dæmper begge dele. Nogle gange kan det være nyttigt at invitere psykolog, præst, sundhedsplejerske, politi og ambulancefolk, netop for at give direkte information om hændelsesforløbet, dog først efter nærmere aftale med de pårørende. - Klassen/stuen deltager i begravelse efter aftale med familien. (Forventer at forældre til det enkelte barn fra klassen/stuen deltager). - Ikast Østre sender en bårebuket, og der flages på halv på begravelsesdagen. Ad. 4: 13

14 Det kollegiale tab. - Ledelsen tager kontakt til familien. - Ledelsen orienterer de ansatte ved Ikast Østre. - Ledelsen indrykker dødsannonce og sørger for blomster. - De ansatte og børn ved Ikast Østre samles evt. til en mindre mindehøjtidelighed, efter aftale med de pårørende (der kan tændes et lys og synges en salme). - Der flages på halv. Der sendes en buket blomster til de pårørende. - Efter aftale med de pårørende deltager de ansatte i begravelsen. Ikast Østre sender en bårebuket og der flages på halv på begravelsesdagen. Umiddelbare reaktioner efter dødsfaldet Kan være reaktioner som chok, grådanfald, forfærdelse, vrede, håb, indadvendthed, udadvendthed og fornægtelse Senere reaktioner efter dødsfaldet Kan være forstærkede reaktioner som vrede, fortvivlelse, savn, gråd og tristhed. Nogle børn kan blive aggressive. Vreden er som gråden en vigtig og sund reaktion, og derfor må barnet ikke straffes for at vise den. Reaktioner såsom mareridt, problemer med at spise, ondt i maven, tisser i sengen osv., kan ofte vise sig senere, når det går op for barnet, at den døde ikke vender tilbage. Nogle gange viser det sig, at barnet først giver sig lov til at sørge, når den voksne har fået det bedre. Barnet prøver at skåne den efterladte. Med tiden vil barnet langsomt erkende, at den afdøde ikke kommer tilbage, og de stærke bånd der var knyttet, vil langsomt løsnes. Sorg er ikke afhængig af intellektuel forståelse, men af den følelsesmæssige betydning, som tabet har for barnet. Det ovenstående er, hvordan børn generelt, opfatter døden, og reaktioner der gør sig gældende i deres forståelsesverden, når de mister. VIGTIGT Vi skal huske på, at børn sørger i klumper. Barnet kan i det ene øjeblik være dybt optaget af leg, og det næste øjeblik være i dyb sorg. Det er vigtigt, at vi tager os tid til barnet, når det har brug for at tale om sorgen, og giver barnet lov til, at lege videre når det har bearbejdet det, der trængte sig på her og nu. "Efter skole gik jeg hen i institutionen, der sad jeg bare og nærmest gemte mig i en hyggekrog. Der kom ikke rigtig nogen, der var heller ikke rigtig nogen, der kunne finde mig, tror jeg. Pædagogerne vidste godt, at jeg var kommet, men de vidste ikke hvor jeg var. Jeg sad der til klokken fire, så gik jeg hjem og lagde mig i sengen og læste et blad eller sådan noget. Jeg havde slet ikke lyst til noget, jeg var helt væk." Magnus 11 år * På skolens bibliotek forefindes en sorgkasse (lys -salmebog) 14