Sorg & Kriseplan Engelsborgskolen

Transkript

1 Sorg & Kriseplan Engelsborgskolen 1

2 Aktuelle telefonnumre Skolen: Lærerværelse: Sundhedsplejerske; Lægevagt: Skadestuen på Gentofte: Skadestuen på Glostrup: Skadestuen på Herlev: Psykiatrisk skadestue, Ballerup Psykiatrisk skadestue, Gentofte Psykiatrisk skadestue, Glostrup Alarmcentralen, (Falck/ambulance/politi/brandvæsen): 112 Skolepsykolog: Præst: Skoleledelsens private telefonnumre: Skoleleder Morten Bøgelund Andersen Afdelingsleder Hanne Vagnø Pedersen Afdelingsleder Søren Pihl Jespersen Skolefritidsordningens lederes private telefonnumre Leder af skolefritidsordningen Annikki Vest Souschef, afdelingsleder Vibeke Heckmann

3 Indhold: s. 4 Forord s. 5 Ulykker i skolen eller SFO Forholdsregler på ulykkesstedet Underretning om ulykken Efter ulykken Information Opfølgning s.6 Når en elev mister en af sine nærmeste Tiden lige efter dødsfaldet Når dagligdagen begynder igen s.7 Dødsfald - elever Lige efter dødsfaldet Markering i klassen og på skolen Kontakt til hjemmet Opfølgning Hvis eleven dør i ferien s.8 Når en medarbejder mister en af sine nærmeste Lige efter dødsfaldet s.9 Dødsfald - medarbejdere Lige efter dødsfaldet Markering på skolen Om begravelsen Opfølgning Hvis en medarbejder dør i en ferie s.9 Hændelser, der berører os alle i lokalområdet, i Danmark og i den øvrige verden s.10 Litteraturliste Alvorlig sygdom hos elev* Alvorlig sygdom hos elevs forældre* Alvorlig sygdom hos lærer eller pædagog* Når de første timer og dage er gået* *) Litteratur kan findes på biblioteket. På skolens kontor findes litteratur, der egner sig til hurtig orientering om, hvordan der bør handles og hvorfor. Det er vigtigt, at nøglepersoner i forbindelse med håndtering af kriser og sorg, når der bliver første lejlighed til det, giver sig tid til at læse fx OmSorg handleplan. Et idékatalog for skolens møde med børn i sorg. 3

4 Forord Børn kan lige som voksne rammes af sorg og krise. Børnenes skole og medarbejdernes arbejdsplads bør derfor være rustet til og parate til at påtage sig den opgave at støtte voksne, men også børn, hvor der er behov for hjælp. I regeringens folke- og sundhedsprogram nævnes bl.a., hvordan skolen kan hjælpe den elev eller medarbejder, der befinder sig i en situation, hvor omsorg og støtte er påkrævet. Det håber vi nærværende omsorgs- og beredskabsplan kan hjælpe, når det bliver aktuelt. Børn kan komme ud for forskellige situationer, der medfører sorg eller krise, f.eks. på grund af langvarig sygdom eller dødsfald i familien, skilsmisse eller andre sociale forhold, der belaster familien og dermed barnet. Skolen fylder meget i barnets liv, og ofte er klasselæreren, skolepædagogen eller andre voksne i klassen vigtige, tryghedsskabende støtter for barnet i dets udvikling. Derfor er det også vigtigt, at de voksne i skolen har forudsætninger for at kunne bidrage med den fornødne støtte til barnet i sorg eller krise. Skolen er også et arbejdsfællesskab, hvor de ansatte tilbringer en stor del af deres liv, ofte i nær kontakt med kolleger, som man kan have et nært forhold til. Nære venskaber opstået gennem et godt kollegialt forhold er ikke ualmindeligt på lærerværelset og i skolefritidsordningen, og disse kan være vigtige støtter, når personlige kriser opstår. Beredskabsplanen er tænkt som en første indføring i de problemer, der skal tages stilling til, når situationen opstår. Hensigten er også, at beredskabsplanen skal kunne anvendes som en vejledning her og nu, hvor det brænder på, og den skal pege på de overvejelser, man bør gøre sig, når de første beslutninger er truffet. 4

5 Ulykker i skole og SFO 1.0 Forholdsregler på ulykkesstedet på skolen 1.1. Læreren/ pædagogen fastslår efter bedste evne ulykkens omfang, beslutter hvilken hjælp, der er brug for, og sørger for kontakt til skolens kontor. Skolen kontakter hjemmet. Læreren/pædagogen yder fornøden førstehjælp til ulykkens ofre, indtil hjælpen når frem. 2.0 Forholdsregler på ulykkesstedet uden for skolen 2.1. Læreren/pædagogen fastlår efter bedste evne ulykkens omfang, afgør hvilken hjælp, der er brug for og tilkalder evt. ambulance. Læreren/pædagogen yder om fornødent førstehjælp indtil ambulancen kommer. Læreren/pædagogen sikrer sig, hvilken skadestue den forulykkede bringes til. Skolen informeres umiddelbart herefter og hjemmet kontaktes. 2.2 Læreren/pædagogen drager omsorg for de øvrige elever og vender tilbage til skolen. 2.3 Når oplysninger om hændelsen er modtaget på skolens kontor, eller når skolen er lukket, modtaget hos lederen af SFO. Skolelederen indkalder til indsatsmøde med teamledelsen, administrationen, klasselæreren og øvrigt personale, der naturligt kan rådgive ledelsen i den opståede situation. 3.1 Der skabes overblik over situationen, indsamles relevant information, fx. om hvem der er berørt af hændelsen, og besluttes, hvad der videre skal ske. Skal der fx rekvireres krisehjælp fra Falcks krisepsykologer? Skoleinspektøren eller dennes stedfortræder leder indsatsen. Klasselæreren og i dennes fravær en kollega fra klasseteamet inddrages tillige i ledelsen af indsatsen. 3.2 Ved indsatsmødet drøftes/ træffes beslutninger om følgende: Hvad skal overvejes ved kontakt til de pårørende? Hvordan planlægges resten af dagen? Hvordan markeres hændelsen? Hvad skal der gøres for den forulykkedes klassekammerater/kammerater i andre klasser? Ved alvorlige ulykker skal forældre til disse elever anmodes om at hente deres børn på skolen ved skoledagens afslutning/når skolefritidsordningen lukker. Ingen børn må gå hjem til et tomt hus. Hvilken information kan der gives til øvrige lærere? til elever? til hjemmene? Ved alvorlige ulykker bør alle forældre informeres skriftligt. Hvordan skal informationen gives? Hvilke informationer gives til pressen ved henvendelser derfra? 5

6 3.3 Skolen kontakter på ny de pårørende. Der orienteres om, hvad der er aftalt. 4.0 Forslag til information 4.1 Skolelederen eller dennes stedfortræder underretter klasselæreren og skolens øvrige lærere om hændelsesforløbet. Dette sker før eleverne informeres. Herefter informeres via opslag på lærerværelset i det omfang, lærerne ikke kan samles. I tilfælde af nye alvorlige hændelser underrettes lærere og elever på ny i samme rækkefølge. 4.2 Klasselærerne og gerne en af de øvrige lærere i klassen underretter eleverne i klassen og er sammen med dem resten af skoledagen. Informationer om ulykken skal være fyldestgørende, så eleverne ikke selv fylder eventuelle huller i beretningen. Det er vigtigt, at der ikke skabes myter, der kan have omkostninger for de pårørende eller andre, der er særlig berørte af hændelsen. Eleverne skal have mulighed for at fortælle, hvad de har oplevet, og have mulighed for at støtte hinanden. 4.3 For at få eleverne til at sætte ord på deres oplevelser og for at få talt om det, som alle tænker på, men ikke siger, kan læreren opfordre eleverne til at fortælle, hvordan de hver især oplevede hændelsesforløbet. Den fælles gennemgang giver den enkelte elev mulighed for at spejle sine følelser i kammeraternes og kan normalisere den personlige reaktion. Læreren får mulighed for at opfange forskelle i elevernes reaktioner og kan sætte ind med støtte efter den enkelte elevs behov. 5.0 Opfølgning 5.1 Det er vigtigt at følge elevernes signaler og adfærd efter ulykken. Skolelederen følger via sin kontakt med de ansvarlige medarbejdere på skolen og i SFO den fortsatte opmærksomhed over for kriseramte børn og voksne Se i øvrigt Opfølgning under afsnittet Dødsfald - elev! Når en elev mister en af sine nærmeste 1.0 Tiden lige efter dødsfaldet. 1.1 Når meddelelsen kommer til skolen. Klasselæreren kontakter hjemmet for at høre, hvad der skal gøres, hvem der skal orienteres, og hvordan klassen skal orienteres. 1.2 Det foreslås familien, at klasselæreren og/eller en anden central person aflægger besøg i hjemmet for nærmere at drøfte, hvordan skolen kan støtte familien og medvirke ved begravelsen. Husk at aftale tid og sted for besøget i den første samtale med hjemmet. 6

7 1.3 Klasselæreren orienterer skolelederen, de øvrige lærere og medarbejdere og klassekammeraterne. 1.4 Husk at planlægge modtagelsen af eleven. 7

8 1.0 Når dagligdagen begynder igen 2.1 Skolens opfølgning på hændelsen er mindst lige så vigtig som skolens indsats umiddelbart efter tabet. For eleven, der har mistet en af sine nærmeste, kan sorgen over tabet være med til at præge dagligdagen i meget lang tid. 2.2 Vær opmærksom på elevens signaler og adfærd. Hvis den ændrer sig, er det vigtigt at søge hjælp. Halvdelen af alle børn, der mister en af sine nærmeste, skifter på et tidspunkt skole. Nyttig litteratur om sorg findes på biblioteket. Kontakt eventuelt skolepsykologen. 2.3 Aflæg eventuelt endnu et besøg i hjemmet eller aftal møde på skole. 2.4 Glem ikke elevens personlige tab. Tal om det i klassen, når lejligheden er der, fx når døden berøres i undervisningen. Husk mærkedage, der har relation til afdøde. 2.5 Husk at informere nye lærere om elevens tab. Dødsfald - elev 1.0 Tiden lige efter dødsfaldet 1.1 Klasselæreren og skolelederen orienteres straks 1.2 Skolelederen, klasselæreren og andre nøglepersoner aftaler umiddelbart det videre forløb. 1.3 Skolelederen tager kontakt til forældrene og informerer om de foreløbige aftaler, der er truffet. Herefter informeres lærere og SFO. 1.4 Klasselærerne orienterer herefter deres klasser samtidig. 1.5 Den afdøde elevs klasse samles i klasselokalet med klasselæreren og evt. andre nøglepersoner. 1.6 Resten af skoledagen afsættes til samværet i klassen. Der tændes lys og synges eventuelt en sang. Det er dødsfaldet, som er i fokus. 1.7 Hændelsesforløbet op til dødsfaldet gennemgås i åbenhed. Eleverne skal have lejlighed til at stille opklarende og uddybende spørgsmål. 1.8 Eleverne opfordres til at fortælle, hvad de har gjort sig af tanker i forbindelse med sygdommen og dødsfaldet. Det er vigtigt, at alle eleverne får lejlighed til at sætte ord på deres tanker og følelser. 1.9 Andre elever: Husk kammerater fra andre klasser eller blandt de store elever eventuelt en kæreste i en anden klasse. 2.0 Forslag til markering på skolen 2.1 Skolens elever og lærere samles til en kort højtidelighed, hvor skoleinspektøren og evt. klasselæreren eller en faglærer siger et par ord om situationen, gør rede for baggrunden for/omstændighederne ved dødsfaldet og giver eventuelt et kort signalement af eleven. En elev fra klassen fortæller evt. om den afdøde kammerat. Samværet kan afsluttes med en sang eller afspilning af musikstykke, der passer til situationen. 2.2 Der flages på halv stang. 3.0 Kontakt til hjemmet 8

9 3.1 Der skal søges detaljeret information om hændelsesforløbet. Det skal aftales, hvad der kan informeres om på skolen, og hvordan eleverne i klassen skal have informationen. Forældrene skal have information om, hvad der sker på skolen/i klassen. 3.2 Klasselæreren tager sammen med en kollega fra klassen eller med en repræsentant for SFO kontakt til forældrene for at aftale lærernes og elevernes tilstedeværelse og eventuelle medvirken ved begravelsen, fx med korsang eller lign. 4.0 Opfølgning 4.1 Før begravelsen taler klasselæreren med eleverne om, hvordan begravelser foregår. Ritualerne i kirken eller kapellet og ved graven forklares, og hele hændelsesforløbet beskrives efter den rækkefølge, ritualerne forekommer i. 4.2 Klasselæreren tager dødsfaldet op efter begravelsen. Der gennemføres samtaler med klassen og enkelte elever i det omfang, der er behov for det. Klasselæreren vurderer, om der er elever, som kræver særlig opmærksomhed. Eventuelt rekvireres sorgmateriale til brug for en bearbejdning af tabet. 4.3 Opfølgning på længere sigt er også nødvendig. Hold øje med elevernes signaler. Ændrer de fx adfærd, er der grund til at være særlig opmærksomme på dem. Elever, der har gennemlevet kriser tidligere, fortjener særlig opmærksomhed. 4.4 Glem ikke den afdøde. Tal med klassen om vedkommende, når lejligheden gives. Benyt højtider eller mærkedage som anledning, fx højtider, afdødes fødsels- og dødsdag. Besøg eventuelt gravstedet. 4.5 Uddybende information kan bl.a. findes i OmSorg handleplan. Se i øvrigt litteraturlisten! 5.0 Hvis eleven dør i ferien Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skolens leder eller dennes stedfortræder, klasselæreren, en anden lærer i afdødes klasse eller SFO. Når en medarbejder mister en af sine nærmeste 1.0 Lige efter dødsfaldet 1.1 Skolelederen orienterer det samlede personale. 1.2 Skolelederen orienterer lærerens elever. 1.3 Skolelederen og en kollega besøger medarbejderen og drøfter, hvordan skolens rolle kan være i forbindelse med dødsfaldet, herunder hvordan skolen kan støtte medarbejderen, informere omgivelserne og deltage ved begravelsen. 9

10 Dødsfald medarbejder 1.0 Lige efter dødsfaldet 1.1 Skolelederen orienteres straks. 1.2 Skolelederen og andre nøglepersoner aftaler umiddelbart det videre forløb. 1.3 Skolelederen tager kontakt til nærmeste pårørende og informerer om de foreløbige aftaler, der er truffet. Skoleinspektøren og en relevant kollega kan besøge medarbejderens efterladte og drøfte, hvordan skolens rolle kan være i forbindelse med dødsfaldet, herunder hvordan skolen kan støtte, informere og deltage ved begravelsen. 1.4 Skolelederen eller en anden central person orienterer herefter de elever og klasser, som i undervisningen eller fritiden har haft medarbejderen som lærer eller pædagog 1.5 Den afdødes klasse samles med klasselæreren og evt. andre nøglepersoner. 1.6 Resten af skoledagen afsættes eventuelt til samværet i klassen. 1.7 Hændelsesforløbet op til dødsfaldet gennemgås i åbenhed. Eleverne skal have lejlighed til at stille opklarende og uddybende spørgsmål. 1.8 Eleverne opfordres til at fortælle, hvad de har gjort sig af tanker i forbindelse med sygdommen og dødsfaldet. Det er vigtigt, at alle elever får lejlighed til at sætte ord på deres tanker og følelser. 2.0 Forslag til markering på skolen 2.1 Skolens elever og lærere samles til en kort højtidelighed, hvor skoleinspektøren og evt. kolleger siger et par ord om situationen, gør rede for baggrunden for/omstændighederne ved dødsfaldet og eventuelt giver et kort signalement af medarbejderen. En kollega fortæller evt. om den afdøde. Samværet kan afsluttes med en sang eller afspilning af musikstykke, der passer til situationen. 2.3 Der flages på halv på dødsdagen. 2.4 Der flages på begravelsesdagen. 2.5 Hvis en klasse skal deltage i begravelsen, taler klasselæreren med eleverne om, hvordan begravelser foregår. Ritualerne i kirken eller kapellet og ved graven forklares, og hele hændelsesforløbet beskrives efter den rækkefølge, ritualerne forekommer i. 2.6 Glem ikke den afdøde. Tal med klassen om vedkommende, når lejligheden gives. 10

11 Hændelser, der berører os alle i lokalområdet, i Danmark og i den øvrige verden Når oplysninger om hændelsen er modtaget på skolens kontor 1. Skolelederen indkalder til indsatsmøde med teamledelsen, administrationen og øvrigt personale, der naturligt kan rådgive ledelsen i den opståede situation. 2. Der skabes overblik over situationen, indsamles relevant information, fx. om hvem der eventuelt kan være særlig berørt af hændelsen, og besluttes, hvem der leder indsatsen, og hvad der videre skal ske. 3. Ved indsatsmødet drøftes/træffes beslutninger om følgende: Hvilken information kan der gives til lærerne? eleverne? til hjemmene? 4. Hvordan skal informationen gives? 5. Hvilke informationer gives til pressen ved henvendelser derfra? 6. Ved alvorlige ulykker eller andre alvorlige hændelser skal forældre anmodes om at hente deres børn på skolen ved skoledagens afslutning/når skolefritidsordningen lukker. 7. Skolelederen eller dennes stedfortræder underretter skolens lærere om hændelsesforløbet. Dette sker fortrinsvis, før eleverne informeres! 8. Herefter kan der eventuelt informeres ved opslag på lærerværelset af hensyn til fraværende lærere. Klasselærerne og gerne en af de øvrige lærere i klassen underretter eleverne 9. Informationer om ulykken skal være fyldestgørende, så eleverne ikke selv fylder eventuelle huller i beretningen. Det er vigtigt, at der ikke skabes myter, der kan have omkostninger for de pårørende eller andre, der er særlig berørte af hændelsen. 10. Eleverne skal have mulighed for at fortælle, hvordan de har oplevet situationen, og mulighed for at støtte hinanden. 11. For at få eleverne til at sætte ord på deres oplevelser og for at få talt om det, som alle tænker på, men ikke siger, kan læreren opfordre eleverne til at fortælle, hvordan de hver især oplever situationen. 12. Den fælles gennemgang giver den enkelte elev mulighed for spejle sine følelser i kammeraternes og kan normalisere den personlige reaktion. 13. Læreren får mulighed for at opfange forskelle i elevernes reaktioner og kan sætte ind med støtte efter den enkelte elevs behov. Hvordan planlægges resten af dagen? 14. Hvordan markeres hændelsen? Skal skolen samles? Ved en samling kan der orienteres om hændelsen og herefter eventuelt synges. Fællesskabet i forbindelse med markering af hændelsen er med til at normalisere følelser og tanker om hændelsen. Opfølgning 15. Det er vigtigt at følge elevernes signaler og adfærd også dagen derpå. 11

12 Korrektur den / Redaktionen afsluttet 17. januar 2003 Redigeret september 2009 dok: Omsorgs- og kriseberedskab udkast nr.2 12

13 This document was created with Win2PDF available at The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only. This page will not be added after purchasing Win2PDF.