Decentral ventilation med varmegenvinding
|
|
- Sofia Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER REVIDERET JUNI 218 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende etageejendom, hvis klimaskærmen er blevet energirenoveret og tætnet i forbindelse med fx vinduesudskiftning, facaderenovering og loftisolering eller i forbindelse med modernisering af køkken eller bad. Kun ved en relativ tæt klimaskærm sikres det, at beboerne får fuldt udbytte af ventilationen og opnår besparelser på energiforbruget til opvarmning. Enten opsættes et ventilationsanlæg centralt i ejendommen eller decentrale ventilationsanlæg i hver lejlighed. Anbefalinger og råd til det endelige valg af enten decentral eller central ventilation kan findes i Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme, som der henvises til i denne energiløsning. Anbefaling Minimum: Varmegenvindingskrav 8 % Lavenergi: Varmegenvindingskrav 85 % SFP krav 1 J/m 3 SFP krav 8 J/m 3 Isolering Brandisolering 1
2 Anbefaling (fortsat) Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret iht. EN 38 og målt med ens massestrømme uden kondensering af fugt og med en maksimal lækage på 3 %. Det specifikke elforbrug skal være inkl. evt. energi til rotormotorer og målt ved de armaturtryktab, som brandnormen kræver (fx 3, 5, 1 Pa), og den luftstrøm, der kræves til den enkelte lejlighed (typisk 126 m 3 /h). Vær opmærksom på, at aggregatleverandører i deres brochuremateriale kan angive en virkningsgrad helt op til 9 %, selvom dette ikke gælder i det aktuelle driftsområde og uden kondensation og uden ventilatorvarmetilskud. Energibesparelse Fordele Decentral ventilation med varmegenvinding Ved valg af anlæg bør der være opmærksomhed omkring lækage/lugtoverføring, hvilket især er et problem ved brug af roterende vekslere. Bedre økonomi pga. varmegenvinding og dermed lavere varmeregning Øget komfort og bedre indeklima Fugt i luften reduceres, og derved minimeres risikoen for fugt i husets konstruktioner og dermed for kondensdannelse og skimmelsvamp på kolde overflader Altid frisk luft filtreret for bl.a. pollen og sodpartikler Friskluftsventiler i ydervægge undgås Nedenstående skema viser størrelsesordenen af den årlige energibesparelse ved udskiftning fra hhv. mekanisk ventilation uden varmegenvinding og naturlig ventilation til decentral ventilation. Bemærk, at der ved konvertering fra naturlig ventilation kommer et mindre tillæg på elforbruget, idet der bruges el til at drive ventilationsanlægget Nyt decentralt ventilationsanlæg med varmegenvinding (VGV) Eksisterende ventilationssystem Lejlighedens størrelse m 2 Minimum VGV = 8 % Varmebesparelse kwh/år Lavenergi VGV = 85 % Varmebesparelse kwh/år Naturlig ventilation eller mekanisk udsugning SFP = 1 J/ m 3 Lejlighedens størrelse m 2 Mer elforbrug KWh/år SFP = 8 J/ m 3 Mer elforbrug KWh/år Naturlig ventilation Mekanisk udsugning (SFP =1 J/m 3 ) Hvis lejligheden ikke ventileres svarende til Bygningsreglementets krav, dvs. 12 gange i døgnet, bliver besparelsen mindre. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-1 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas:,25 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie:,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme:,115 kg CO 2 pr. KWh El:,44 kg CO 2 pr. kwh 2
3 Eksempel på energibesparelse Forudsætninger En tætnet og efterisoleret lejlighed med naturlig ventilation forsynes med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ventilationsanlægget har en varmegenvinding på 85 % og en SFP på 8 J/m 3. Lejligheden er i alt 6 m 2 med et køkken og et badeværelse. Årlig energibesparelse kwh Elprisen er 2,3 kr./kwh Fjernvarmeprisen er,6 kr./kwh Opvarmning af friskluft ved naturlig ventilation Elforbrug til drift af ventilationsanlæg Besparelse 3.87 kwh 245 kwh kwh Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 3.87 kwh/år x,6 kr./kwh kr. Omkostninger i el til drift af ventilationsanlæg 2,3 kr./kwh x 245 kwh 564 kr. Besparelse kr. 564 kr kr. CO2-besparelse fjernvarme,115 kg/kwh x 3.87 kwh = 445 kg CO2-tillæg el,44 kg/kwh x 245 kwh = 18 kg CO2-besparelse 445 kg 18 kg = 337 kg Udførelse Ved en decentral løsning er aggregatet placeret i lejligheden. Afhængigt af systemets opbygning er der forskellige muligheder for, hvordan luften energimæssigt og økonomisk tilvejebringes lettest. Dette er beskrevet i Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Fælles for alle systemerne er, at ventilationen tilvejebringes ved udsugning i køkken og bad/wc og evt. bryggers samt indblæsning i stuer og værelser. Afkast og indtag etableres over tag. Dimensionering Ventilationsanlægget skal dimensioneres til et arealbetinget luftskifte på,3 l/s pr. kvadratmeter brutto opvarmet etageareal og yderligere kunne forøges til et fugtzone betinget luftskifte fra køkken, bad og toilet. Er det arealmæssige luftskifte lavere end den funktionsbaserede, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (VAV-anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver bedre mulighed for at anvende VAV. Se Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme Montering Friskluft skal indblæses i opholdsrum, og der skal suges ud fra køkken og bad. Det skal sikres, at der sker en god overførsel af luften fra opholdsrum til køkken og bad. Der er krav om 1 cm 2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue/dør eller lem i rum, som der suges fra. Det anbefales, at aggregatet placeres over et nedhængt loft i lejlighedens gang, hvor loftshøjden typisk er over 27 cm (i det ældre byggeri). Kanaler i plast føres til lejlighedens øvrige rum over nedhængt loft, hvilket sikrer en nem montage. Er anlægget hængt op under nedhængt loft i gangen, skal anlægget ophænges i egnede svingningsdæmpere. Da loft i ældre bygninger ofte er pudsede bræddelofter, anbefales det, at svingningsdæmperne befæstes i mere end et punkt. Dette kan udføres ved underlag af krydsfiner skruet fast til loft, hvorved en større flade på loftet belastes. Det anbefales også at fastgøre underlaget til de overliggende gulvbjælker, hvis det er muligt. Er lofthøjden ikke tilstrækkelig, kan aggregat i køkkenmodulstørrelse anvendes. Aggregatet placeres i køkken mod gang i et højskab, der også skjuler kanaler ført fra aggregat til lejlighedens gang. Ventilationsaggregatet placeres i køkkenmodul og skal stå på et fast underlag. Underlaget skal være vibrationsdæmpet. Dette kan fx opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion af en finerplade nederst, herover 1 mm trædefast mineraluld afsluttet med betonflise, som aggregatet med svingningsdæmpere stilles på. Det anbefales at koble emhætten til ventilationsanlægget, fordi en emhætte med separat afkast til det fri uden om ventilationsanlægget ellers kan inducere en kuldebro og øge infiltrationen. Styrepanel med relevante driftsalarmer placeres synligt i øjenhøjde. Ved behovsstyring anbefales det, at regulere luftmængden, så vandindholdet i luften indendørs er maksimalt 3 gram større end det aktuelle vandindhold udendørs. 3
4 Udførelse (fortsat) Ved brug af ventilationsaggregater med modstrømsvarmeveksler skal kondensafløb tilsluttes til afløb. En autoriseret el-installatør skal slutte strøm til aggregatet og bør samtidig etablere en udligningsforbindelse til ventilationskanalerne, såfremt de udføres i stål. Ventilationskanaler Det er stort set altid at foretrække både økonomisk og arkitektonisk i videst omfang at anvende de eventuelle eksisterende kanaler/skorstene til indtag og afkast. Det forudsætter, at de brandmæssigt (hvad angår tæthed og brandmodstand) samt lugtmæssigt (sod i skorstene) kan bringes i orden med en brandsikker coating. Herved respekteres arkitekturen i den aktuelle ejendom og samtidigt reduceres omkostningerne til installationerne. Det er yderst vigtigt, at valg af løsning foretages på baggrund af de mulige fremførings- og installationsmuligheder, der er tilstede i ejendommen. Der henvises her til Guide: Ventilation med varmegenvinding i etageejendomme. Hvis den eksisterende skorsten anvendes som fælles indtag/afkast for en opgang, indmures en betonflise mellem skorstenens øvre og nedre del. Over flisen anvendes skorstenen som enten afkast eller indtag. Skorstenens nedre del anvendes ikke. Hvis der skal etableres nye kanaler til indtag og afkastkanaler, skal disse udføres i spiralfalsede rør/rektangulære metalkanaler med tætning af gummiringe. Hvis de eksisterende føringsveje for kanaler tillader større dimensioner end 1 x 1 mm, bør dette udnyttes. En dimension større (125 mm) vil reducere tryktabet til ca. 3 % af det ellers opnåede. Kanaler i uopvarmede rum skal kondensisoleres med minimum 5 mm isolering. Vær opmærksom på, at der ud over kondensisolering kan kræves brandisolering. Se mere herom i Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Kanalerne inde i lejligheden kan udføres med plastkanaler. I så fald er der krav om, at afkast- og indtagskanaler til og fra lejligheden ikke må udføres i plast, og at disse føres separat til op over tagflade. Hvis der anvendes plastkanaler udgår disse oftest fra manifold til den enkelte udsugning/indblæsning. Typisk mellem ø6 - ø8 mm. Indblæsnings- og udsugningsarmaturerne skal ved ønsket luftstrøm have et maksimalt tryktab på 1-15 Pa. Udsugningarmaturer placeres så tæt på fugtafgiver som muligt. Indblæsningsarmaturer placeres længst væk fra døren/overstrømningsventilen. Hvis dette ikke er muligt bruges armaturer, der blæser luften langt ind i rummet. Hvis skorstenspiben over tagryg er revet ned, skal der etableres nyt afkast, som i mange tilfælde i ældre byggerier skal være arkitektonisk korrekt pga. facadeklausuler. Da de eksisterende aftræk i en decentral løsning ofte fungerer som både indtag og afkast, kræver det udfletning fra de forskellige lejligheder på loft. Den ene side af betonkernen er en opgangsindtag, og den anden er afkast. Skal det undgås, at kanalerne føres separat og brandisoleret fra betonkernen til indtag/ afkast, skal tryktabet i afkastet/indtaget være meget lille (under 1 Pa, og der må i så fald ikke anvendes plastikkanaler i lejligheden). Indtags- og afkasthætter bør som minimum overholde nedenstående punkter med hensyn til afstande: 1, m målt vandret i ydervæg 2,5 m målt vandret mellem taghætter, eller at afkast er hævet 1, m målt lodret over overkant af luftindtag 2,5 m målt lodret i ydervæg Hvis dette ikke kan overholdes, skal luftindtag forsynes med røgspjæld og røgdetektor jf. DS Indtagshætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren. Indtag kan også etableres i den enkelte lejlighed mod gårdside via eksisterende rist/åbning i klimaskærm fra tidligere fadebur, hvilke ofte kan være en billigere løsning. Se eksempler på indtag og afkast i Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Armaturerne skal ved ønsket luftstrøm have et maksimalt tryktab på 1-15 Pa. Luftlyd fra kanaler og ventiler i lejligheden samt støj fra aggregatet må ikke overstige 3 db(a). Er der rene toner, reduceres kravet til 25 db(a). Er trykfaldet eksempelvis for højt over en ventil, fordi kanalsystemet er udført med få små dimensioner, kan dette forårsage øget støj, hvorved kravet ikke kan overholdes. Det er derfor vigtigt, at hele anlægget er veldimensioneret. 4
5 Aflevering og indregulering Ventilationsanlægget skal indreguleres og afleveres som anvist i DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg. Relevante punkter mht., hvad en aflevering skal indeholde, er gengivet nedenfor. Drifts- og vedligeholdsinstruktion Anlægs beskrivelse indeholdende: - Beskrivelse: Fx kontroludsugningsanlæg der består af Funktion: Fx ½ gang luftskifte i timen Beskrivelse af brand- + røgsikring Opbygning (tegninger) Komponent oversigt + data (datablade) Styringsbeskrivelse + funktionsdiagram Vedligeholdsanvisninger. Rengøring bl.a.: Bruger: Rengøring af ventiler mv. - hvordan og tidsinterval Bruger/varmemester: Rengøring og vedligehold af hele systemet - hvordan og tidsinterval Anlægstegninger Indreguleringsrapport Tjekliste Undersøg Bygningsalder Spørgsmål Svar Løsning Opførelsesår for bygning Årstal [ ] Se 1 Skorsten Kan eksisterende skorsten anvendes som kanal? Se 2 Fredning Er ejendommen omfattet af facadeklausuler eller anden fredning? Hvis ja: se 3 Tætning af klimaskærm Er klimaskærmen tilstrækkelig tæt? Hvis nej: se 4 Kanalføring (1) Findes der et eksisterende hul mod gård (fadebur) og en aftrækskanal? Hvis nej: se 5 Kanalføring (2) Findes der to eksisterende aftrækskanaler dels fra køkken og bad? Hvis nej: se 6 Placering af aggregat Er lofthøjden over 2,7 m? Hvis nej: se 7 Adgangsforhold til lejlighed Kan der træffes aftale med lejerne om adgang til lejlighederne i forbindelse med udførelsen af service på anlæggene? Hvis nej: se 8 Afløb for kondensvand Er det muligt at føre afløb fra aggregat til øvrige afløbsinstallationer? Hvis nej: se 9 Underlag for aggregat Er det muligt at etablere et fast og vibrationsfrit underlag, hvis aggregatet placeres i køkkenet? Hvis nej: se 1 Ophæng for aggregat Er det muligt at etablere et fast og vibrationsfrit ophæng, hvis aggregatet placeres i gangen? Hvis nej: se 11 Plads til servicering af aggregat Er der med den valgte placering tilstrækkelig plads foran aggregatet, så man kan komme til at servicere det? Hvis nej: se 12 Fald på afkastkanal Er det muligt at udføre afkastkanal fra aggregat til eksisterende aftrækskanal med svagt fald? Hvis nej: se 13 5
6 1. Bygningsalder Alder er afgørende for fremføringsmuligheder. Se Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. 2. Skorsten Større renovering kan have medført, at skorstenspiben er blevet revet ned, og byggeaffald er nedkastet i skorstensrør. I så fald kan øvrig del af skorstenen ikke anvendes til samlet indtag/afkast. Se guide. 3. Fredning Hvis der er facadeklausuler eller anden fredning for ejendommen, vil det ofte betyde, at der er krav om den arkitektoniske udformning af hhv. indtag og afkast. Se guide. 4. Tætning af klimaskærm Hvis klimaskærmen ikke allerede er blevet tætnet, er der behov for dette, da infiltrationen ved etablering af ventilationsanlæg ellers vil være for høj. 5. Kanalføring (1) Findes der én eksisterende aftrækskanal, men intet eksisterende hul mod gård (fadebur) etableres en ny indtagskanal i gangen langs væg. Findes der ingen eksisterende aftrækskanal, skal der fremføres ny separat afkastkanal til den enkelte lejlighed. Indtag som ovenstående. Se guide 6. Kanalføring (2) Findes der to kanaler, anvendes disse hhv. til indtag og afkast. Hvis ikke, fremføres to nye separate kanaler til hhv. indtag og afkast i gangen. Se guide. 7. Placering af aggregat Er lofthøjden 2,7 m eller derover placeres aggregatet i lejlighedens gang over nyt nedhængt loft (byggehøjde for aggregat 3 cm). Er loftshøjden under 2,7 m overvejes alternativ placering i køkken med aggregat i køkkenmodul mål placeret i nyt højskab, som skjuler kanalføringer. Se guide. 8. Adgangsforhold til lejlighed Er det ikke muligt, bør en central løsning overvejes. 9. Afløb for kondensvand Hvis der ikke kan etableres et afløb, kan et aggregat med roterende veksler alternativt anvendes. 1. Underlag for aggregat En sandwichkonstruktion skal anvendes. Se guide. 11. Ophæng for aggregat Anlægget skal om muligt ophænges i mere end fire punkter (større areal). Se guide. Om muligt vurderes yderligere støjdæmpende foranstaltninger (trædefast mineraluld fastgjort til væg og loft) over nyt nedhængt loft i gang 12. Plads til servicering af aggregat Aggregatet skal placeres, så der er god mulighed for serviceadgang for at kunne skifte filtret. 13. Fald på afkastkanal Der skal være et let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk fra ventilationsanlægget. Indeklima Et ventilationsanlæg hjælper til at udskifte luften i bygningen. Hermed sikres en bedre luftkvalitet, og risikoen for fugtproblemer reduceres kraftigt. Hvis filtret udskiftes med jævne mellemrum, reduceres koncentrationen af udefrakommende partikler og pollen i indeluften. Det er vigtigt, at beboerne instrueres i udskiftning af filtret, og hvor ofte dette skal gøres, da gamle tilsmudsede filtre kan være en væsentlig kilde til forurening af indeluften. Når anlægget dimensioneres, er det vigtigt at reducere støjgener fra anlægget så meget som muligt. Overvej ligeledes risikoen for træk fra anlægget. 6 Videncenter for energibesparelser Energibesparelser i Bygninger bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
7 Hvilke krav stiller bygningsreglementet? Ved nyinstallation i en eksisterende bygning eller en total udskiftning af et eksisterende mekanisk ventilationsanlæg stiller det gældende bygningsreglement krav. Kravene er blandt andre, at ventilationssystemet skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452. For bygninger, der anvendes til bolig skal de konkrete ventilationskrav i gældende bygningsreglement opfyldes med hensyn til luftmængder. For den energimæssige ydeevne af et mekanisk ventilationsanlæg stilles der krav i bygningsreglementet om brug af varmegenvinding og til anlæggets elforbrug til lufttransport (SEL-værdi). Energiløsningens minimumsanbefaling opfylder netop kravene. I særlige tilfælde, hvor det for eksempel af bygningstekniske årsager ikke kan lade sig gøre at opfylde kravene i det gældende bygningsreglement fuldt ud, kan der søges om dispensation. Fx kan der af pladshensyn, være behov for at bruge mindre ventilationskanaler, og dermed øges tryktabet, som har betydning for SEL-værdien, hvorved kravet måske ikke kan opfyldes. Der skal ifølge bygningsreglementet udføres en funktionsafprøvning, inden ventilationsanlægget tages i brug. Der skal også foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Yderligere information Bygningsreglementet Virksomhedens stempel og logo: Danske standarder: DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg DS/EN 38 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger Kontakt Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 7
Decentral ventilation med
Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning etageejendomme UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET DECEMBER 214 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, i en eksisterende
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereCentral ventilation med varmegenvinding
Energiløsning etageejendomme Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereCentral ventilation med varmegenvinding
Energiløsning store bygninger Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET AUGUST 2017 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereEtablering af hybridventilation
Energiløsning UDGIVET JUNI 2015 - REVIDERET JULI 2015 Etablering af hybridventilation Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding
Læs mereEtablering af hybridventilation
Energiløsning UDGIVET JUNI 2015 - REVIDERET AUGUST 2017 Etablering af hybridventilation Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereVentilationsløsninger til eksisterende etageejendomme
Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereIsolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereVENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER
KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.
Læs mereVelkommen til installationer. Januar 2017
Velkommen til installationer Januar 2017 Fagspor installationer Regulering af indeklima Regulering af varmesystemer Valg af Varmekilde Belysning Ventilation Vejrkompensering og natsænkning Valg af varmekilde
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereGuide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke
Guide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke Dette installationseksempel skal forstås som et eksempel på, hvordan man med fordel kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på 140 m2 pakken.
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereRenovering af mekanisk ventilation
Energiløsning kontorbygninger UDGIVET SEPTEMBER 2018 Renovering af mekanisk ventilation Gamle og udtjente ventilationsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger
Læs mereGo' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt.
Retningslinjer for installation af ventilationsanlæg Vejledningen omfatter primært fysisk placering og installation. Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at
Læs mereEfterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereDecentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!
lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereDUKA RoomAir System Monteringsvejledning
Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereetageejendomme GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 ANLÆGSTYPER... 4 MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 Decentrale
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mere- mere end funktionel
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereDuka VillaVentilationsrørpakke
Kvalitet Monteringsvejledning GN I N G S R EG L E M ER E ENT BR20 M T TIL B Y Duka VillaVentilationsrørpakke OP T I Dette er et eksempel på, hvordan man kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.
Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereBoligventilation Nr.: 1.04
Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereMicroVent Home System
MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereErfaringer fra Ryesgade 30A-C
Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT
Læs mereGuide til ventilation i enfamiliehuse GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Guide til ventilation i enfamiliehuse Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD HVORFOR VENTILATION?... 3 Bygningsreglementets krav til ventilation i enfamiliehuse... 4 To grundlæggende
Læs mereEnergirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg
Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereVillavent fra Systemair
God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (
Læs mereLivskvalitet og luftkvalitet
LVAR ren nydelse Livskvalitet og luftkvalitet Tidligere var vores bygninger sjældent særligt tætte. Kold luft trængte ind gennem sprækker ved gulv og loft. Hvis det blev for koldt, lagde man bare mere
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereLavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter
Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen
Læs mereEfterisolering af fladt tag
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført
Læs mereFordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt
Læs mereTech College Aalborg. Ventilationsanlæg. Dimensionering af ventilationsanlæg til seniorbolig
Tech College Aalborg Ventilationsanlæg Dimensionering af ventilationsanlæg til seniorbolig Indhold Ventilationsanlæg... 2 Ventilationskrav for bygninger... 2 Behovsanalyse og valg... 2 Ventilationstyper...
Læs mereUdskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereDer er samtidigt bindinger i renoveringen omkring indgreb i bygningerne, idet bygningernes høje bevaringsværdi skal bibeholdes.
NOTAT I-01 Projekt Bellahøj - Ikon i København Projektnummer 3771300104 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Henning Larsen Architechts Indledende overvejelser for ventilationsanlæg Morten
Læs mereTAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag
TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...
Læs mereAFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA
AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA 01-11-2018 1 S i d e Termostaterne Opvarmning af lejligheden sker med henholdsvis gulvvarme i badeværelset og radiatorvarme i de resterende rum. I de enkelte rum
Læs mereMARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort
MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) Nilan Comfort Boligventilation med varmegenvinding (luft/luft)
Læs mereRyesgade 30 > Ryesgade 25
Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade
Læs mereENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP
Læs mereVR700DC. DK Montagevejledning. Til installatøren
VR700DC DK Montagevejledning Til installatøren 1 FORORD Systemair ventilationsaggregater med varmegenvinding er blevet produceret siden 1980. Aggregaterne er installeret i tusindvis af boliger. Erfaringen
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET OKTOBER 2018 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.
Læs mereBRUGERVEJLEDNING CTS150 BY NILAN. Comfort CT150
BRUGERVEJLEDNING CTS150 BY NILAN Comfort CT150 Version 2.10-03.04.2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Sikkerhed Strømforsyning... 3 Bortskaffelse... 3 Ventilationsanlæg... 3 Quick guide Betjeningspanel...4 Funktioner...
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.
Læs mereVentilationsberegner og lavenergiboligventilationsanlæg
Ventilationsberegner og lavenergiboligventilationsanlæg Vælg selv anlæg der matcher boligstørrelsen og som opfylder bygningsreglementets krav, og som er energimæssigt godt til opgaven Kundens ønske: er
Læs mereNotat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer.
Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer. Efterhånden som boliger bliver mere energibesparende på basis af forbedring af
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereUdvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP
Læs mere