ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
|
|
- Thorvald Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION
2 Agenda EUDP projektet Energieffektiv ventilation til etagebyggeri 1. Hvordan etableres energieffektiv ventilation i eksisterende etageboligbyggeri (projekt) Hvorfor (BR, Indeklima, skimmel, energiforbrug) Hvordan (udfordringer, Barriere, løsninger mv.) 2. Korrekt projektering og udførelse (Videncenter for energibesparelser i bygninger) Ny energiløsning for ventilation i etageejendomme i samspil med positivlisten Formidling - film, hjemmeside og netværk
3 PRÆSENTATION AF PROJEKTET
4 Projektet skal være jordnært indeholde hele værdikæden Produktions-, installations- og prismæssige korrekte Produkter og systemer mod markedet ikke grundforskning Projekter altid indeholdende alle aspekter og aktører fra : Lovgiver - Produktionsvirksomhed Rådgiver - Entreprenør Bygherre og slutbruger Vigtigt at kompetencer spænder fra praktik til fagligt Standardiserings udvalg Branche organisationer Interesse grupper Driftspersonale Energirådgivere Kontrol, labeling og positivlister Deltager i udvalgsarbejde Lovgivere National og EU Bredt samarbejde med branchen Producenter Rådgiver Arkitekter Ingeniører Undervisning / kurser Rådgivning Entreprenører Teknikere Håndværkere Undervisning / kurser Mærkningsordninger Positivlister Bruger, Bygherre Boligselskab Kommuner Rådgivning Teknisk eksperter; ECO-design BR Standarder Test og målinger Certificering Forskning og udvikling Undervisning/ Kurser Plan og direkte Plan eller tilpasset til kunden Produkt udvikling Undervisning/ kurser Rådgivning/ tekniske eksperter Undervisning/ kurser Rådgivning/ tekniske eksperter Kontrol konsultationer Ekspert undersøgelser Forskning og udvikling Energiscreening af kommuner Deloitte samarbejde
5 Projektet skal inddrage erfaringer - relationer Samarbejdsrelationer Videncenter for Energibesparelser i bygninger (Løsningsvalg) Positivliste for Ventilationsanlæg (Valg af aggregat) Dansk Ventilation DV (Producenter) Foreningen af ventilationsfirmaer FAV (Entreprenører) Vent-ordningen (Service) Købehavns kommune og byfornyelsen (implementering) Projektrelationer
6 GRUNDLAGET PÅ PLADS
7 De 4 typer ventilation vi møder i boligen Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og mekanisk udsugning (samt luftvarmeanlæg): Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i klima-skærmen samt ved åbning af vinduer og døre. Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens uopvarmet udeluften tilføres gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og døre samt gennem utætheder i klimaskærmen. Ved mekanisk ventilation med varme genvinding (balanceret) forstås ventilationssystemer, hvor luften både indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer, og varme fra udsugningen genvindes.
8 Naturlig ventilation
9 Mekanisk udsugning
10 Balanceret ventilation Etagebolig løsninger Central Decentral Lokal decentral (kræve dispensation) Men mulig med samlet styring af alle enheder samt regulering iht. fugt
11 1.1 HVORFOR?
12 Fugt CO2 Hvorfor ventilere Godt indeklima, lovkrav og økonomi Og massive skimmelsvamp problemer Det første synspunkt er, at rumluftens vanddampindhold bør være lavere end 7,0 g vand pr. kg luft, svarende til en relativ luftfugtighed på 45 % ved grader C, nogle måneder i vinterperioden. Hensigten er at reducere antallet af husstøvmider. Det andet synspunkt er, at rumluftens fugtighed skal holdes på et tilstrækkeligt lavt niveau, til at kondensation på vinduerne og kuldebroer ikke forekommer Hvis der ikke ventileres korrekt stiger CO2 niveauet, hvilket medfører træthed og hovedpine BOLIGER MED MATURLIG VENTILATION ER UNDERVENTILERT SBI rapport 236. Målinger i 150 huse viste at det gennemsnitlige luftskifte lå på omkring 0,35 gange pr. time, og i ca. 85% af husene var luftskiftet mindre end 0,5 gange pr. time. SIB (Sverige) har målt i svenske huse opført efter 1972 og fundet det gennemsnitlige luftskifte til 0,26 gange pr. time. Luftskiftet i gamle huse fra omkring 1900 lå i gennemsnit på omkring 0,7 gange pr. time
13 Hvorfor ventilere - Fugtproblematik i boliger Fugt => svamp => gener Irriterede øjne Irriterede næse Irriterede luftveje Hoste / Allergi Trykken for brystet Styrende parametre for fugtproblemer Varme Ventilation Fugtproduktion Kuldebroer Heraf afgiver hver personer ca. 40 g/h => 4 personer afgiver 3,84 kg/døgn
14 kwh/m2 pr. år Hvorfor ventilere energirigtigt? Fordi det kan betale sig Det giver et bedre indeklima Iht. analyse fra RD koster det omkring 5 % mere at bygge energirigtigt Energiudgifter reduceres optil 65 % Og. fordi det er et krav Gennemsit af eksisterende boliger Energiramme (1995)*1 Energiramme (2008) Energirammen (2010) Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 Bolig mv. Andre bygninger/off./andet
15 Hvad er problemet? Ventilationen er ofte mangelfuld pga.: Manglende eller lukket friskluftsventiler Tilstoppet udsugningsventiler Renovering som reducere effektiviteten Men samtidigt er klimaskærmen oftere utæt i ældre byggeri, som modsat bidrager med en vis luftudskiftning. Således står man ofte med en af to problemstillinger: Manglende luftskifte, som er medvirkende til dårligt indeklima og skimmelsvamp. Tilstrækkelig eller for kraftig ventilation, som giver (træk) og er yderst energiforbrugende. Det er derfor yderst vigtigt at indtænke ventilation med varmegenvinding: Når der er problemer med skimmelsvamp problemet kan ikke rense væk. Som en ren energiforbedring på lige fod med vinduesudskiftning og isolering, Ved større renoveringsarbejder som vinduesudskiftning, udskiftning af tag osv Hvorfor sker det ikke af sig selv? - Barrierer
16 Hvad er problemet hos jer? Anlægget overholder ikke krav til luftmængder og brandsikkerhed Anlægget kan ikke levere et konstant luftskifte (-timer) Anlægget kan ikke lever den korrekte luftmængde Kanalerne er ikke brandsikre (tætte) Der er ikke foretaget samlet indregulering Der er ikke spalteventiler / friskluftindtag Der er flere tilfælde af skimmelsvamp og lugtgener Problematikker: De eksisterende kanalventilatorer kan ikke anvendes. De oprindelige betonkanaler er ikke eftergået, repareret eller coatede. Overgangen mellem betonkanaler og eksisterende spirorør er ikke tætnet korrekt. Afkast via tudstenene giver stort tryktab kan ikke anvendes i det nye tag. 276 ventilatorer, rør og kanaler ved spidslofter er stærkt tilsmudsede og kan være tilstoppede. Bekostelig rensningsmulighed Elfremføring fra ventilatorer til lejligheder går via kanaler Ved flere enheder mangler eller er eltilslutningen byttet om. Fejlagtig eller ufuldstændig mærkning. I flere WC/bad er hygrostater placeret ulovligt jf. stærkstrømsbekendtgørelsen. I flere lejligheder er hygrostat i WC/bad og timer i køkkener defekte. Alle wc/bade med vinduer er uden betonkanaler og der skal ved etablering af bad være mekanisk ventilation.
17 1.2 Barrierer
18 Barriere 1 - Kostpris Mekanisk udsugning kontra balanceret ventilationuden at skelne til andre energitiltag (levetid x besparelse)/investering < 1,33 Levetiden for vent.anlæg er iht. bilag 6: 20år Dette forudsætter at TBT skal være under 15 år TBTny 7ÅR TBT = 7-11ÅR TBT ekst 16ÅR BR 2010 s intentioner kommer ikke til at fange de eksisterende installationer
19 Barriere 2 SEX Det kan ikke vises frem = Der er ingen sex i ventilation - det er der i et nyt køkken Der er manglende ejerskab Der er manglende forståelse for vigtigheden Hvad angå bruger Hvad angå ejer Hvad angå vægtningen ift. den samlede energirenovering Ventilation er bare noget der er der og det skal ikke koste penge Det er først når brugerne har oplevet at have korrekt ventilation at de efterspørger det og udtalelser som: Vi vil aldrig mere flytte i en bolig uden ventilation med varmgenvinding Men her er det for sent For forbrugeren skal det på samme højde som isolering og nye vinduer Svenskerne har lært det Kan vi ikke også lære det?
20 Barriere 3 Det dårlige rygte - Aflevering og udførelse Korrekt projektering Korrekt udførelse Korrekt aflevering Kanaler Dimensionering Aggregatvalg Ventilationslisten Overhold normer BR08 DS428 (Brand) DS 447 (Udførsel) DS 474 (indeklima) DS 452 (Isolering) Korrekt montering Tilsyn Udførsel iht. normer Indregulering Kontrol Aflevering iht. normer specielt DS447 De tre ben er afgørende for at stolen (energiforbruget) ikke vælter. FEJLES der et sted kan det være katastrofalt Derfor er det yderst vigtigt at stille krav til at anlægget er: Projekteret, udført og afleveret iht.: BR2010, DS 428, DS447, DS 474 og DS 452
21 490 mm 130 mm 800 mm 320 mm 170 mm Fig. 3: Løsning 3 ø200 mm nye centrale kanaler til røgafspærret system med brand- og røgspjæld i væg (BS 60 skakt). Teglvæg Teglvæg 490 mm 800 mm 130 mm 170 mm 320 mm Fig. 4: Løsning 4 ø200 mm ny central kanal til røgafspærret system med bran og røgspjæld i væg (BS 60 skakt), hvor hver rum betjenes af lodret hovedkana Teglvæg Teglvæg Barriere 4 Det fylder meget 640 mm 320 mm Inddækning Teglvæg Teglvæg Fig. 1: Løsning 1 ø200 mm nye centrale kanaler til røgventileret system eller røgafspærret med brand- og røgspjæld i etageadskillelse. Fig. 2: Løsning 2 ø200 mm ny central kanal til røgventileret system, hvor hve rum betjenes af lodret hovedkanal. 640 mm 320 mm M M M Teglvæg Teglvæg
22 Barriere 5 Det er grimt og det trækker Arkitektonisk korrekt Retnings bestemt Undgå kuldenedfald (god impuls) Lang kaste længde Nem indbygning og montage
23 1.3 HVAD ER MULIGT
24 Mulig løsninger Fig. 1 Typisk ventilations-installation i eksisterende etageejendomme med udsugning/ naturligt aftræk. Fig. 2 Ventilations løsning, hvor ventilationen er renoveret til decentral ventilation med varmegenvinding. Fig. 3 Ventilations løsning, hvor ventilationen er renoveret til central ventilation med varmegenvinding. Men hvilken er bedst?
25 Beskrivelse Etagebolig "opstart" Nørre, Vester, Øster, Amager Islands brygge Forstæderne Forstæderne Forstæderne Historiske betingelser Området uden for voldene frigives i 1852 (Etagebyggeri 3-5 etager). Den høje tætte udbygning af hovedstaden (5-6 etager) Mellemkrigstid, hvor lys, luft og solorientering bliver arkitektonisk parole. Nybyggeriet efter 1940 har samme installationsmæssige standard, vi regner for min. i dag. (1973) Tiden efter oliekrisen hvor energi-problematikken får markant indflydelse på byggeriet Lejlighed Mindre lejligheder (1. værelses) 1889: Krav om minimum 60 m2 Lejligheder bliver større Lejligheder er meget forskellige Bad/wc Køkken Men hvordan får vi luften frem? Indtil 1. verdenskrig er der udpræget fælles bad i kælder Optil 1. verdenskrig er køkken ofte placeret i ud- eller sidebygning Wc blev alm. kort efter århundredskiftet. Mindre lejligheder deles om wc på trappe Wc uden håndvask så godt som standard i nybyggeriet i byerne (ikke i provinsen). 1920'erne - Køkkener integreres i bygningskroppen (5,91 m2) Bad mere almindeligt omkring 1930, og var i slutningen af 1930 erne standard Åbninger i klimaskærm Madskab med enkelt åbning i ydermur (vindue) 1930 Madskab fik to ventilationsåbninger 1950'erne. Køleskabe bliver almindelige. Bjælkelag Træbjælkelag Træbjælkelag Træbjælkelag Træ eller træ/jernbjælkelag Betonelementer Kappedæk (over kældre/port) Jernbjælkelag med Træ/jernbjælkelag Hulstensdæk 60% betonudstøbning ved bad Jernbjælkelag med betonudstøbning Jernbjælkelag med betonudstøbning Ensartet byggeskik ved bad ved bad Aftræk Det lukkede køkkenildsted fortrænger det åbne og skorstens areal mindskes til 9*9''. Emhætte Sundhedskommissionen kræver ifm. installation af WC, 100cm2 aftræk + luftindtag/ 1/4'' Sundhedsvedtægten kræver aftræk på min. 100cm2 i køkken hvor der benyttes gas (skal føres ½ 1939: Krav om separate aftræk i køkken og wc/ bad. Aftrækskanaler skal føres lodret op langs 1961: Første bygning reglement for hele landet. Krav om separate aftræk i køkken og wc/ bad. effekt fra åbent ildsted forsvinder. Derfor kræver loven "Hvor omstændighederne tillader det skal der anbringes emrør ved køkkenildsteder". sprække under dør. Sammenholdt med 1889 skulle det helst føres langs skorstensrør m over tagryg) Sundhedsvedtægten skærpes til 150cm2 aftræksrør i køkken og oplukkeligt vindue på mindst 0,4m2 skorstensrør. Betjener skorstene eller aftræk kun et rum må det være 15*15 cm ellers skal det mindst være 23*23 cm - Antal 0 1 (wc) 2 (køkken +wc) 2 (køkken +wc) 2 (køkken +wc) - Materiale Muret Støbte beton kanaler Støbte beton kanaler Støbte betonkanaler Eternit eller stål - Lysning 12*24 cm 100 cm2 100 cm2 bad. Køkken 100/150cm cm2 Udsugningsanlæg med hovedkanal 2 Skorstene 1 Skorstene ½ Skorstene 0 Skorstene eller naturlig 0 Skorstene med separate kanaler Skorsten Det 0 Aftræk lukkede køkkenildsted (wc) Gasapparater Aftræk bliver (wc) Centralvarme 2 Aftræk begyndte (wc) at Oftest 2 ingen Aftræk skorstene (wc) 2 Aftræk (wc) pga. Ingen kakkelovne fortrænger det 0 åbning åbne og skorstens almindeligt 1 fra åbning århundredskiftet. forekomme 1 i 1920 erne, åbning og var centralvarme. 0 åbning Men så sent som i 0 åbning areal mindskes til 9*9'' (optil 1850 Køkkenskorstenen udfases. almindeligt udbredt i slutningen af slutningen af 1950 erne blev der 18*18'') o + krav 2 om trapper maks o + 2 trapper 1930 erne, 30 o + 2 trapper stadig 0-30 i de mindre + 1 bysamfund trappe 0 o + 1 trappe opført ildsteder pr etage 10% pr. skorsten som 25% 40% boligbyggeri med 60% kakkelovne 100% medfører at hver lejlighed har en skorsten pr. 2 rum - Antal 2 - kakkelovn + brændekomfur kakkelovn (stuer) kakkelovn (stuer) Lysning 18*18'' / 9*9'' 9*9'' 9*9'' 9*9'' 0 Adg.vej til loft krav om køkkentrappe Køkkentrappe Delvis m/uden køkkentrappe Kun hovedtrappe Loftslem 60*90 / gennem tag Spær/ bjælkelags Over cm 90 cm cm 60-75cm afstand Tag 45 o rejsning+tegl 45 o rejsning+tegl o rejsning+plade 0-30 o rejsning 0-15 o rejsning Byggebestanden 10% 25% 40% 60% 100%
26 1.4 HVORDAN ER DET MULIGT
27 Centralt aggregat (før 1920 pga. skorstene) - Udfordringer Nem service men varmeregnskab og manglende ejerskab kan være en barriere Indtag og afkast stads arkitekt - Eksisterende skorstene Distribution af friskluft - Ingen aftræk - Nyt kanalsystem (max dybde og placering) - brandvej - Aftræk/skorsten Anvende eksisterende som coatets (sod og tæthed/ brandkrav) Lydgener - Indblæsningsarmatur med god egenlyddæmpning Brandteknisk sikring af løsninger - Coatning + automatik i særskilt ventilationsrum Minialt energiforbrug - Strategi for behovsstyring + Lav SFP for aggregat Adgangsforhold loft Maks ydre dimensioner på aggregat/ modul Ejerskab og indflydelse Retningsbestemt armatur Tilpasning i arkitektur Indblæsningsarmatur, brug af eksisterende kanaler/skorstene Soveværelse Køkken Køkken trappe Brandvej + økonomi Soveværelse Køkken Køkken trappe Brandvej + økonomi Bad Bad Stue Opgang Brandvej + økonomi Stue Opgang Brandvej + økonomi
28 Decentralt aggregat (Efter 1900 pga. aftræk) - Udfordringer Fair varmeregnskab og godt ejerskab service kan være en barriere Indtag og afkast stads arkitekt - Anvend eksisterende samlet aftrækshætter på tag / alternativt skorsten Distribution af friskluft - Aftræk - Eksisterende coatet (tæthed/ brandkrav) - Brug evt. plastkanaler i lejlighed Lydgener - Nye aggregater med meget lavt lydniveau Brandteknisk sikring af løsninger - Coatning af aftræk Minialt energiforbrug - Strategi for behovsstyring + Nye aggregat med højt trykydelse/ min indbygning Plads til aggregat - Under loft i gang => max 30cm pga. loftshøjde før cm - Alternativ placeret i køkkenskab (Max B=55) eller over emhætte (OBS: Høj sfp) Ejerskab og indflydelse - Aggregat og retningsbestemt armatur Tilpasning i arkitektur - Indblæsningsarmatur, brug af eksisterende kanaler/ afkast/ skorstene Soveværelse Køkken Køkken trappe Brandvej + økonomi Soveværelse Køkken Køkken trappe Brandvej + økonomi Soveværelse Køkken Bad Køkken trappe Brandvej + økonomi Soveværelse Køkken Køkken Bad trappe Brandvej + økonomi Bad Bad Stue Opgang Brandvej + økonomi Stue Opgang Brandvej + økonomi Stue Opgang Brandvej + økonomi Stue Opgang Brandvej + økonomi Fig. 1: Løsning 1 Med anvendelse af eksisterende aftræk fra bad til afkast og indtag via eksisterende hul mod gård (fadebur). Løsning til byggeri, hvor der kun er Fig. aftræk 1: Løsning fra bad. 1 Med anvendelse af eksisterende aftræk Fig. 2: Løsning 2 Med anvendelse af eksisterende aftræk fra dels køkken og bad til hhv. indtag og afkast. Løsning til byggeri, hvor der typisk er aftræk fra bad og Fig. køkken. 2: Løsning 2 Med anvendelse af eksisterende aftræk
29 Hvilken løsning skal man vælge? Fremføringsmuligheder og hvor de er placeret i lejligheden Hvor placeringen af eksisterende kanaler er, afgør hvilken løsning der er bedst. Adgangsforhold på loft Er det muligt at bære et modulopbygget centralt aggregat op her? Højde på loft / er loftet udnyttet Er det muligt at opstille et eller flere centralt placerede aggregater her? Er det muligt at fremføre vandrette kanaler til de lodrette stigstrenge (lejligheder)? Lofthøjder i lejlighed Er der mulighed for at hænge et decentralt aggregat med lav byggehøjde op i gangen Opbygning af køkken Er det muligt at placere et decentralt aggregat i køkkenet og tilslutte det til de eksisterende kanaler? Adgang til lejlighed Er det muligt at få adgang til lejlighed og udføre service (udskiftning af filter årligt), eller er det at fortrække at gøre det centralt? Facade klausuler Er der krav om at der ikke må sættes riste i facaden? / afkastet udformning?
30 Hvilken løsning skal man vælge? Se på helheden hele bygningen, installationer, brug og indretning Brug de klodser der er til rådighed Tænk ud af bokse - og sammensæt dem på en ny måde Inddrag driftspersonalet og beboerne Forståelse af indeklima + korrekt drift
31 1.5 Nye løsning og deres energiforbrug
32 Nye systemer og komponenter Fremføringsveje Sikring af eksisterende føringsveje med coatning Pladsbesparende kanaler Plads til aggregater Nye små og trykstærke aggregater Centrale anlæg der passer ind (små / modulopbygget) Respekt for arkitekturen Anvendelse af eksisterende aftrækshætter / skorstene Armaturer der passer inde Brugerinddragelse Armatur med justeringsmulighed Decentrale anlæg Forståeligt beboer materiale Korrekt projektering, montage og lev. VEB s guide og energiløsning + listen
33 Hvad kostr den og hvad er besparelsen?? Gennemsnits årsforbrug, etageejendom, lejlighed optil 110m 2 (ref. Naturlig) EL 1,8 kr/kwh Varme 0,8 kr/kwh Bygningsreglement (krav) (muligt-ny) 2010 (muligt) Alternativ RH udsug Ventilationsform Naturlig Udsugning Decentral Decentral Decentral Central Udsugning SFP (1000) VGV % 80% 90% 80% 0 Styring Ingen Ingen CAV VAV VAV CAV RH Energiforbrug el total (kwh) Energiforbrug - varme (kwh) Energiforbrug - total (ikke vægtet) Energiforbrug - kr Besparelse kr (ref=naturlig) 0% -15% 47% 79% 87% 41% 38% Investering pr. lejlighed Kr Ikke medt kr kr Simpel TBT 11 år Ikke medt. 18 år 6 år Evt. tillæg til om indregulering af udsugning / fugtstyret udsugning: Indregulering kr pr. lejlighed Reflektor kr pr. stk. (1 pr opholdsrum) Lydfælle kr pr. stk Renovering Tillæg til DCV + CV: Åbning i tag (CV), Lift (DVC) Tømre arbejde (inddækninger), El og VVS Service (filterskift mv.)
34 2.0 SIKRING AF KORREKT PROJEKTERING OG AFLEVERING
35 Projektering, udførsel og service Løsningsvalg, projektering og kontrol (skema) Valg af løsning Guide Udførsel af løsning Energiløsning decentral/central Forståeligt konceptmateriale Fra producent til beslutningstager Fra producent til beboer (information) Bygherre tilsyn (anbefales) Service Ny service under Vent-Ordningen Beskrivelse Anbefaling Central løsning (skorsten) Decentral løsning (aftræk / facade) Decentral løsning (kun aftræk) Decentral løsning (kun aftræk) Decentral løsning (kun aftræk) Præg Perioden er præget af 2 skorstene og ingen aftræk. Perioden er præget af nyt krav om aftræk fra wc og antal Perioden er præget af nyt krav om aftræk fra køkken Som ved , men aftrækkenes størrelse er øget. Anlæg er opbygget som enten naturlig ventilation med Mindre lejligheder (som ofte er slået sammen). Lille del af af skorstene reduceret til en pr. lejlighed (stue). Krav om (samt tidligere og stadig gældende krav til aftræk fra wc). Da tagene bliver fladere er der ofte ikke plads i loftrum til separate aftrækskanaler eller som udsugningsanlæg med byggebestanden. Efter 1889 er der 2 trapper. minimum 60m2 lejligheder. Antal af skorsten er stadig reduceret til en pr. lejlighed installationer (i form af centrale løsninger) central hovedkanal. Kanalerne er ikke længere i beton (stue). men i metal eller eternit. Loftet er ofte meget fladt og der ikke mulighed for installationer. Begrundelse Kort beskrivelse Placering af aggregat Armaturer Det anbefales at en central løsning anvendes da der ikke Der er både mulighed for en central og decentral løsning. Der er både mulighed for en central og decentral løsning. Der er både mulighed for en central og decentral løsning. Er bygningen ventileret med naturlig ventilation, kan en forefindes separate aftræk som decentrale løsninger Den decentrale anbefales dog da det er den mest Man da der nu er to aftræk er den decentrale løsning Adgangsvejen til loft og pladsen på loft er dog ofte ikke decentral løsning anbefales, såfremt kanalerne har den kræver. energieffektive (se central under alternativ 1). oplagt og anbefales tillige da det er den mest tilstede, hvorfor en decentral ofte er at fortrække, hvilket fornøden brandmodstand. Eternit kan ikke anvendes og energieffektive (se central under alternativ 2). også er tilfældet energimæssigt. metalkanaler skal være brand-isoleret. Er bygningen oprindeligt ventileret med et udsugning skal der føres en ny indblæsningskanal frem pr "th." "tv" "mf" osv. til en central løsning. Til en decentral løsning skal der føres en udsugnings- og en indblæsningskanal frem pr. lejlighed. Alternativt skal der anvendes en decentral løsning med indtag og afkast via facaderne. Skorstene mellem stue og soveværelse anvendes til Afkast via eksisterende aftræk i wc. Indtag via Afkast via eksisterende aftræk i wc. Indtag via Som ved Som ved indblæsning. Skorsten i køkken anvendes til udsugning eksisterende åbning mod gården (Madskab), med kanal eksisterende aftræk i køkken (alternativ som i (med eftermonteret kanal til wc/bad). ført langs loft/ væg i køkken til aggregat. via eksisterende åbning mod gården) Aggregatet opstilles på loft. Efter 1889 er husdybder Aggregatet placeres over nyt nedhængt loft i lejlighedens Som ved Som ved Lofthøjden er mindsket så derfor er det ofte ikke muligt at generelt øget pga. krav om fuldtømmer som medførte at gang hvor loftshøjden typisk er over 270cm. Kanaler i plast sænke loftet i gangen og placere aggregatet herover. I man gik væk fra ubrudt bjælkelag fra ydervæg til ydervæg, føres til lejlighedens øvrige rum over nyt nedhængt loft stedet anvendes aggregat i køkkenmodul størrelse som hvorfor der ofte er god højde på loftet. Er loftet udnyttet (nem montage). Er loftshøjden ikke tilstrækkelige kan placeres mod lejlighedens gang. Aggregatet dækkes med til pulterrum kan aggregat stilles på hanebånd. aggregat i køkkenmodul størrelse anvendes. Aggregatet højskab der også skjuler kanaler ført fra aggregat til placeres i køkken mod gang. Aggregatet dækkes med lejlighedens gang. højskab der også skjuler kanaler ført fra aggregat til lejlighedens gang. Rektangulære arkitektoniske korrekte armaturer i Rektangulære arkitektoniske korrekte armaturer i Som ved Som ved Som ved murstensmål fræses ind i skorsten (sikre nem montage) murstensmål fræses ind over dør (mellem dør indfatning og stuk). Armaturet kræver en ½ stens dybde. Da mures tykkelse mange gange er over en ½ sten, bores der ind fra
36 Projektering Korrekt valg af aggregat Aggregatvalg - Ventilationslisten (mindre aggregater) Hjælp til at finde det bedst egnet aggregat til opgaven som er opmålt korrekt. Simpel inddata Bedste aggregat til opgaven BE10 data
37 2.2 Alternativ
38 Alternativ Fugtstyret udsugning Bygning: Relativ nem montage Beboere: Generel tilfredshed med fugtstyringssystemet (emhætte + bad). Lovgivning: Kun lovligt hvis rentabilitet for varmegenvinding ikke kan opnås Rentebilitet: Besparelse kr kr./årligt/ lejlighed. TBT 4 år (Ventilation med vgv TBT år) Men høj RH om sommeren kan medføre forøget luftskifte (krav til temperatur føler)
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP
Læs mereENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP
Læs mereVelkommen til installationer. Januar 2017
Velkommen til installationer Januar 2017 Fagspor installationer Regulering af indeklima Regulering af varmesystemer Valg af Varmekilde Belysning Ventilation Vejrkompensering og natsænkning Valg af varmekilde
Læs mereENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereetageejendomme GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 ANLÆGSTYPER... 4 MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 Decentrale
Læs mereTrends og regulativer frem mod 2020
Trends og regulativer frem mod 2020 Indlæg Mandag den 1. december 2014 Christian Grønborg Nicolaisen Teknologisk institut, energi og klima Center for energieffektivisering og ventilation Agenda Agenda
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereit s all about ventilation
it s all about ventilation Skoletyper og mulige løsninger Åben høring om indeklimaet i folkeskolerne Onsdag den 6. februar 2019 Christian Grønborg Nicolaisen cgl@teknologisk.dk 72 20 25 34 DET SER SKIDT
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereDecentral ventilation med
Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning etageejendomme UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET DECEMBER 214 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, i en eksisterende
Læs mereErfaringer fra Ryesgade 30A-C
Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT
Læs mereVENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER
KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.
Læs mereRyesgade 30 > Ryesgade 25
Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade
Læs mereCentral ventilation med varmegenvinding
Energiløsning etageejendomme Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereEnergirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Læs mereVentilationsløsninger til eksisterende etageejendomme
Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet
Læs mereDecentral ventilation med varmegenvinding
Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET JUNI 218 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereMicroVent Home System
MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at
Læs mere- mere end funktionel
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereAgenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion
Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereBoligventilation Nr.: 1.04
Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs mereDUKA RoomAir System Monteringsvejledning
Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereFREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1
FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation
Læs mereBrandteknisk bedømmelse
DBI RAPPORT Brandteknisk bedømmelse Kunde: Nordisk Afløbs Teknik A/S Addresse: Strandlodsvej 7, 2300 København S Sag: PHA10668A Dato: 30-03-2015 Udarbejdet af: Anders Drustrup Kontrolleret af: Dan Bluhme
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereCentral ventilation med varmegenvinding
Energiløsning store bygninger Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereForslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S
Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereNeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE
NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt
Læs mereBilag til punkt 3 og 5. Afdelingsmøde i Havremarken 28. maj 2018, kl Solbjerg Haves selskabslokale, Solbjerg Have 12-14
Bilag til punkt 3 og 5. Afdelingsmøde i Havremarken 28. maj 2018, kl. 19.00 Solbjerg Haves selskabslokale, Solbjerg Have 12-14 Pkt. 3 Præsentation af projekt og projektøkonomi vedr. udskiftning af vinduer
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI
DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til
Læs mereBygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Læs mereVentilationsberegner og lavenergiboligventilationsanlæg
Ventilationsberegner og lavenergiboligventilationsanlæg Vælg selv anlæg der matcher boligstørrelsen og som opfylder bygningsreglementets krav, og som er energimæssigt godt til opgaven Kundens ønske: er
Læs mere1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...
Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...
Læs mereDUKA ONE DIMENSIONERING
DUKA ONE DIMENSIONERING DUKA Ventilation din tryghed for et sundt indeklima DUKA ONE DIMENSIONERING Dimensionering af DUKA ONE enheder i forhold til f.eks. bygningsreglementet. DUKA ONE er en energieffektiv
Læs mereRyesgade 30 Byfornyelsesprojekt
Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Energirenovering / indeklima-udfordringer Rune Korsholm Andersen Ph.d. Center for indeklima og energi DTU www.ie.dtu.dk Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk
Læs mereHvordan inddrager en energirådgiver hensynet til det gode indeklima, når han rådgiver om energiforbedringer i eksisterende boliger?
Hvordan inddrager en energirådgiver hensynet til det gode indeklima, når han rådgiver om energiforbedringer i eksisterende boliger? Energirådgiver / arkitekt MAA 1988 Bygningsarkitekt MAA 1989-1996 Danske
Læs mereTænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne. v/ Mads Møller - Leanvent
Tænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne v/ Mads Møller - Leanvent Agenda 1. LCC og ventilation 2. Præsentation af LEANVENTs dråbespjæld LCC og ventilation Helhedsbetragtning LCCo Økonomi Der er ofte
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form
Læs mereHEH_B02-02_F6_H1_E2_N232. Projektforslag P2 - Møbleringsplan REGIONSHOSPITALET HORSENS. Rumtype
Personalerum 1 : P2 - øbleringsplan HEH_B02-02_F6_H1_E2_2 OTE 1 1 HEH_B02-07_F6_H3_EX_001 2 Luftmængder er angivet i m³/h Entreprenør skal medregne nødvendige rense og inspektions muligheder for kanalsystemet
Læs mereALBERTSLUND VEST 2010.06.21
, PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereFUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen
FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen Hvem er Videncenter for Energibesparelser i Bygninger? Udvikler og formidler viden om energibesparelser i bygninger til byggebranchen 29-01-2018 2 Udviklingsaktiviteter,
Læs mereDecentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!
lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger
Læs mereKinetic Varmegenvinding
Kinetic Varmegenvinding Bor du i en plastikpose? Et ventilationsanlæg tager frisk luft udefra. Den selvsamme luft som vi indånder når vi er ude i naturen. Inden luften føres ind i boligen overføres varmen
Læs mereKorsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereGuide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke
Guide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke Dette installationseksempel skal forstås som et eksempel på, hvordan man med fordel kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på 140 m2 pakken.
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereECO-design og energimærkning af ventilationsaggregater
ECO-design og energimærkning af ventilationsaggregater Christian Grønborg Nicolaisen Teknologisk Institut, Energi og Klima Center for energieffektivisering og ventilation Indledning Hvad fortæller historien
Læs mereVidencentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere
Videncentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser i bygninger Udvikler konkrete
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mereVentilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter
Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens
Læs mereSTEVNS KOMMUNE HOTHERSKOLEN I HÅRLEV
Til ner Stevns Kommune Hotherskolen i Hårlev Dokumenttype Ventilation i bygning H Dato Maj 2018 STEVNS KOMMUNE HOTHERSKOLEN I HÅRLEV VENTILATION I BYGNINGE H HOTHERSKOLEN I HÅRLEV VENTILATION I BYGNINGE
Læs mereDUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig
DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%
Læs mereVelkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger
Velkommen til UCN Bygningskonstruktør Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger 1 Vent. i Etageboliger: Indhold Indhold 1. Ventilationsprincipper 2. Opbygning 3. Luftmængder 4. Beregning
Læs merePRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s
... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN
Læs mereØLAND Design-emhætter HIT Funktionelt og eksklusivt design
ØLAND -emhætter HIT Funktionelt og eksklusivt design Indgår i Ølands behovsstyret boligventilationssystem BTV - BF Anvendes i flerfamilieboliger tilkoblet centralt ventilationsanlæg Etageejendomme Kæde/rækkehuse
Læs mereAFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA
AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA 01-11-2018 1 S i d e Termostaterne Opvarmning af lejligheden sker med henholdsvis gulvvarme i badeværelset og radiatorvarme i de resterende rum. I de enkelte rum
Læs mereDer er samtidigt bindinger i renoveringen omkring indgreb i bygningerne, idet bygningernes høje bevaringsværdi skal bibeholdes.
NOTAT I-01 Projekt Bellahøj - Ikon i København Projektnummer 3771300104 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Henning Larsen Architechts Indledende overvejelser for ventilationsanlæg Morten
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereTrykprøvning af eksisterende byggeri
Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereTraneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke
Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke Artikel bragt i: HVAC Magasinet, Magasin for Klima & Energiteknik, Miljø, Bygningsinstallationer & Netværk. Nr. 11, november 2015, Årgang 51.
Læs mereDecentral ventilation til lavenergi byggeri. Til renovering og nybyggeri
TM Decentral ventilation til lavenergi byggeri Til renovering og nybyggeri Decentral ventilation God luftkvalitet i boligen er med til at sikre et godt indeklima. Det er samtidig en vigtig faktor i vedligehold
Læs mereBlowerdoortest: XXXXX
Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereVentilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter
Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET AUGUST 2017 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBR15 og kommende krav til varmepumpe
BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND
Læs mereTæthed september 2007
Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereVentilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger. Airline emhætter
Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens centrum
Læs mereBBR-nr.: 461-642853 Energimærkning nr.: 200010914 Gyldigt 5 år fra: 25-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Guldsmedevænget 41 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-642853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier
Læs mereBeslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020
Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs merePlaner og muligheder for energirenovering
Planer og muligheder for energirenovering Baggrunden Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Videncenteret skaber viden om konkrete
Læs mereEn skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn
En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereOUH Ventilation KGA idéoplæg. Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA
OUH Ventilation KGA idéoplæg Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA Dato: 06. juni 2014 IDÉOPLÆG Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA på OUH ORIENTERING På OUH i afsnit for KGA (Klinisk
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg
Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik
Læs mereEnergimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:
SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereRumventilation i autoværksteder
Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat
Læs mereBR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER
BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereIDA 22. oktober Susanne Lundvald Direktør. Mads Møller Salgs- og projektingeniør. LeanVent okt
IDA 22. oktober 2013 Susanne Lundvald Direktør og Mads Møller Salgs- og projektingeniør LeanVent okt 2013 1 Ryesgade opgang 30 B Energirenovering Rysgade projektet er et EUDP støttet projekt Fik Renover
Læs mere