NOTAT. Evaluering af genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade samt videndeling omkring koordinatorfunktionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Evaluering af genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade samt videndeling omkring koordinatorfunktionen"

Transkript

1 NOTAT Evaluering af genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade samt videndeling omkring koordinatorfunktionen

2 Titel - Evaluering af genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade samt videndeling omkring koordinatorfunktionen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret, Forskning og Udvikling, Region Midtjylland, 2014 Emneord: ICF, rehabilitering, koordinering Versionsdato: 10. maj 2014 Layout og korrektur: Inger Hornbech Notat er sat med: Verdana ISBN: (pdf/elektronisk version) Dette notat citeres: Melchiorsen H, Maribo T. Evaluering af genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade samt videndeling omkring koordinatorfunktionen Notatet kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Hanne Melchiorsen MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Notatet kan downloades via: - se under publikationer

3 Indledning I de senere år har der været øget fokus på den akutte behandling af erhvervet hjerneskade. Flere overlever alvorlige traumer og sygdomme i hjernen, hvilket medfører et øget behov for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Følgevirkningerne kan være komplekse og mangeartede, og kan bl.a. omfatte både bevægelsesmæssige, mentale, sansmæssige og sproglige problemer. Den sårbare situation, som både personen der er ramt af hjerneskade og pårørende befinder sig i, stiller krav til de faglige kompetencer, koordinering og kontinuitet i rehabiliteringsforløbet (1). Sundhedsstyrelsen har i 2011 udgivet MTV-rapporten: Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering, der især omhandler effekt af rehabiliteringsindsatser samt organisering af rehabiliteringsforløb i såvel sekundær som primær sektor. MTV en dokumenterer evidens for en række indsatser, der gives til personer med meget forskellige og ofte mangeartede problemer og rehabiliteringsbehov, der følger efter hjerneskaden. Kompleksiteten i opgaverne betyder, at mange forskellige faggrupper bidrager med indsatser, der retter sig mod både fysiske, psykiske og sociale problemområder. MTV ens formål er at give faglig rådgivning om, hvordan forløb til hjerneskaderehabilitering kan tilrettelægges tværsektorielt og tværdisciplinært med målrettet indsats, høj faglig kvalitet og sammenhæng (2). Med afsæt i konklusionerne fra MTV en udarbejdede Sundhedsstyrelsen et nationalt forløbsprogram mhp. at styrke indsatsen og øge kvaliteten i rehabiliteringen af personer med erhvervet hjerenskade. Forløbsprogrammet kan endvidere bidrage til at sikre anvendelse af evidensbaserede faglige retningslinjer samt bidrage til at sikre samarbejde mellem de involverede faggrupper og sektorer (1). På en hjerneskadekonference i 2014, arrangeret af Kommunernes Landforening, blev der præsenteret nogle af de udfordringer, der er i forbindelse med rehabiliteringen til voksne med erhvervet hjerneskade bl.a. kompetencer, visitationsretningslinjer, vidensbaserede indsatser, koordinering af indsatser og myndighedsfunktioner, effektmåling og fælles plan. Der er mange gode tiltag i kommunerne, og den viden der er i de enkelte kommuner kan med fordel deles med andre evt. i et tværkommunalt samarbejde (3). En ny rapport: Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsats over for voksne borgere med erhvervet hjerneskade - en casebaseret auditundersøgelse peger på, hvad der kan forbedre den fremtidige praksis. Rapporten kommer med anbefalinger, der omhandler følgende centrale områder: overgang og timing, koordinering, borgerinddragelse, pårørendeindsats og dokumentation (4). I 2011 udbød Indenrigs- og Sundhedsministeriet puljemidler til at løfte indsatsen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet for patienter, som efter en hjerneskade har været igennem lange og alvorlige sygdomsforløb. Et vigtigt led var, at patienterne skulle tilbydes et sammenhængende rehabiliteringsforløb af høj faglig kvalitet, og at indsatsen trak på høj viden og engagement. Midlerne blev fordelt i kommunerne til lokal udmøntning af forløbsprograminitiativer på baggrund af de to forløbsprogrammer for rehabilitering af hhv. voksne og børn og unge med erhvervet hjerneskade (5). Fem fynske kommuner fik del i puljemidlerne, hvor dette notat omhandler en evaluering af ti sagsakter med supplerende oplysninger indhentet gennem et fokusgruppeinterview med deltagelse af koordinatorer fra de inkluderede kommuner. 2

4 Baggrund og formål Assens, Faaborg Midtfyn, Langeland, Middelfart og Ærø kommuner har ansøgt puljen om økonomisk tilskud til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden De deltagende kommuner havde et utilstrækkeligt befolkningsgrundlag, hvorfor Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anbefalede at etablere et samarbejde på tværs af kommunegrænser. De fem kommuner får dermed et samlet befolkningsgrundlag på ca indbyggere. Samarbejdets formål er at udvikle, afprøve og implementere en model for videndeling omkring koordinatorfunktionen, og en model for varetagelse af audit i forhold til borgerforløb i de enkelte kommuners projekter til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Formålet med opgaven er beskrevet som: 1) at styrke rehabilitering ved at udarbejde/opkvalificere rehabiliteringsplanen til den enkelte borger med beskrivelse af funktionsevne, rehabiliteringsbehov, målsætning, indsatser og evaluering, samt koordinator/tovholder(e) på forløbet, og 2) at koordinatorer sikrer et kvalificeret og sammenhængende rehabiliteringsforløb for den enkelte borger og samtidig skaber et miljø for videndeling, såvel internt i kommunen som på tværs af de fem inkluderede kommuner. MarselisborgCentret er inviteret til at varetage opgaven vedr. evaluering af genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade samt videndeling omkring koordinatorfunktionen, der i tæt samarbejde med de fem deltagende kommuner er defineret som beskrevet i metode og materiale afsnittet herunder. Metode og materiale 1. Journalaudit - der skal afdække genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade 2. Fokusgruppeinterview - der skal afdække videndeling omkring koordinatorfunktionen i relation til implementeringsprocessen af genoptræning og rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade Ad 1 I samarbejde med interessenter fra de fem deltagende kommuner, blev det besluttet at følgende fokusområder skulle danne baggrund for en audit: Indgang til kommunen fra henvisende instanser (sygehus, læge, speciallæge, borger) til kommunalt rehabiliteringsforløb. Overgange internt i kommunen samt afdækning af sideløbende forløb (sundhedsafdeling, jobcenter, handicapafdeling, familieafdeling m.fl.) Hvornår er koordinering slut, og hvad afsluttes der til? Brug og udvikling af kvalitetsstandarder/visitationsretningslinjer Inddragelse af borger/pårørende Hver kommune indleverede to konsekutive sager efter fastsat dato, hvor alt relevant sagmateriale indgik. Herefter blev hver sag gennemgået mhp. belysning af ovenstående fokusområder med tilhørende indikatorer. Ad 2 Resultater og oplysninger på baggrund af journalaudit dannede baggrund for formulering af spørgsmål til interviewguiden, der blev anvendt i et fokusgruppeinterview med koordinatorer. 3

5 Hvordan fungerer det intrakommunale samarbejde? Hvordan fungerer det interkommunale samarbejde? Med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide blev der afholdt et fokusgruppeinterview med koordinatorer fra hver af de inkluderede kommuner. Resultater Audit Det har ikke været muligt at belyse alle fem fokusområder ud fra det tilsendte materiale. Det første fokusområde: Indgang til kommunen; var noteret i syv cases, af dem var fem cases hvor borgeren var henvist fra sygehus, to med henvisning fra neurocenter og tre uoplyste. Overgange internt i kommunen; var ikke muligt at beskrive, da notater dels figurer i særskilte mapper, og dels var der sparsomt materiale fra to kommuner, der udelukkende har indsendt fra hhv. Sundhedsområdet/ældre og sundhed og koordinatorens samlede materiale. Fokusområderne hvornår koordineringen er slut og anvendelse af kvalitetsstandarder/visitationsretningslinjer fremgår ligeledes heller ikke af materialet. Inddragelse af borger og pårørende er et område, der er medtaget i alle ti cases. Som alternativ løsning til belysning af fokusområderne er valgt at fremhæve, hvad der var godt, og hvad der var udfordrende ved gennemlæsning af de ti cases. Med dette valg håber vi at kunne bidrage til ønsket om et kvalitetsudviklende perspektiv. Resultater præsenteres i anonymiseret form af hensyn til deltagerne. Fundene punktopstilles som hhv. generelle betragtninger ( dvs. kan forekomme i flere cases) samt uddrag af de enkelte cases, hvorfor der kan forekomme gentagelser. Fx kan udsagn som: Tæt kontakt omkring borger og kontinuitet i plan eller Hjerneskadekoordinator kom meget sent ind i forløbet forekomme i en enkelt eller flere cases. Hvad var godt i de ti cases: Mange relevante oplysninger om borgerne. Der var rigtig mange gode beskrivelser både af borgerens funktionsevne, indsatser, mål, planlægning samt korrespondance omkring samarbejde og koordinering. Dog ville en bedre struktur og større systematik være gavnligt for overskueligheden, gentagelser kunne dermed reduceres og vigtige tiltag omkring borgeren dermed fremstå tydeligere. Tæt kontakt omkring borger og kontinuitet i plan. Der har været tre gennemgående personer i hele sagen: (hjerneskadefaglig socialrådgiver, ergoterapeut (fra neuroteam) og socialrådgiver fra jobcenter) Meget beskrivende og informerende plan, opdelt efter ICF - der gør det overskueligt mht. mål, ansvarlige, tidsperspektiv og aktører. God og informativ rehabiliteringsplan! 4

6 God oversigt med hhv. dato for oprettelse, ikrafttræden, ophørsdato og hvem der har oprettet sagen. Ligeledes indgik organisation og journalemne. Gennemgående støtteperson til borgeren i hele forløbet. Effektiv og kompetent opstart efter udskrivelse. Flot, at man følger borgers ønske om at afprøve hjælpemiddel, så borgeren selv kan vurdere, om han magtede denne opgave og det ikke udelukkende var en faglig beslutning. Helhedsvurdering ca. hver 4. måned Beskrivelse fra Vejlefjord kunne være et rigtig godt udgangspunkt for en rehabiliteringsplan, tværfaglig og tværsektoriel. Fine beskrivelser af funktionsevne og indsatser, som desværre drukner i et opdelt og omfattende materiale. Genoptræningsplan er udførlig og kunne være første del af en rehabiliteringsplan. Samarbejdsmøderne med status og fremtidige tiltag. Fra mappen genoptræning var start på træning flot opdelt i ICF komponenter, ideel til rehabiliteringsplan, men indeholder ikke specifikke mål. Fra Hammel var en flot tværfaglig status, hvor funktionsevnen er skrevet ind under ICF kategorier af et tværfagligt team. Kunne være en fin start på en rehabiliteringsplan I plejejournal var fin beskrivelse af borger ved udskrivningskonference, kunne være starten på en rehabiliteringsplan. Udarbejdet døgnrytmeplan. Hvad var udfordrende i de ti cases: Benævnelse af møder, udvalg o.l. Det kan være vanskeligt for udenforstående at få indsigt i typen af møder, formålet med møderne og hvem der inviteres til at deltage. Eksempler på benævnelsen af møder: Tværfagligt møde, møde på jobcenter, informationsmøde, opsamlingssamtale, hjemmebesøg, visitationsmøde, forummøde, tværfagligt orienteringsmøde, neuroteammøde, opfølgningssamtale, møde i pensionsudvalget, møde i rehabiliteringsteamet, hjerneskaderehabiliteringsmøde, samarbejdsmøde. Vanskeligt at skelne mellem de forskellige planer og notater: Opfølgningsplan, rehabiliteringsplan, forløbsplan, genoptræningsplan, funktionsevne og handleplan, caseflow, åbne forløb, borgerjournal, neuropsykologisk udredning(undersøgelse). Inddragelse af mange forskellige fagpersoner samt tidspunkter for hvornår de forskellige medarbejdere indgik i borgerens forløb. Følgende fagpersoner fremgik af materialet: visitator, sagsbehandler, hjerneskadekoordinator, fysioterapeut (kommune/sygehus), ergoterapeut, sygeplejerske, overlæge, audiologopæd (talepædagog), hjerneskadefaglig socialrådgiver, socialrådgiver jobcenter, neuropsykolog, hjerneskadefaglig koordinator, neurokonsulent, misbrugsbehandler, sygedagpengesagsbehandler, egen læge, hjemmevejleder, børnesagsbehandler, leder af socialpsykiatri, børn og unge chef. Inddragelse af forskellige institutioner/forvaltninger/enheder: neurokirurgisk afdeling, neurorehabiliteringen, visitationsafdelingen, fagsekretariat, sundhed og handicap, jobcenter, neuroteam, social og arbejdsmarked, sygedagpengeafdeling, kriminalforsorgen, social og sundhedsforvaltningen, rehabiliteringsteam, hjerneskaderådgivningen 5

7 En hel del fremstod indforstået, dermed var det svært at vide, hvor en person var ansat og hvilken afdeling? Meget overlap og dermed overflødigt materiale. Manglende systematik i datoer og dokumenter og rigtig mange gentagelser. Personer nævnes ofte med fornavne, så det var vanskeligt at spore, hvem det var, også deres faglige baggrund og tilhørsforhold, afsnit, forvaltninger manglede. Papirer fra tidligere forløb og frem til aktuelle sag, kunne med fordel placeres i særskilt mappe. Jobcenter anvendte anden form for dokumentation end borgerjournal. Svært at adskille hjemmeplejen/hjemmesygeplejerske/hjemmevejleder, hvem er de og hvornår og med hvad, deltog de i borgerforløbet? Ved ny visitation medtages kopiering af tidligere status, der med fordel kunne sammenfattes. Dilemma mellem at borger ikke overholdte aftaler/besøg, deltog i møder m.m. og samtidig havde flere kontaktpersoner. Målsætning kunne med fordel foregå i tættere samarbejde med borgeren, så processen ikke kører i ring. Det var vanskeligt at se, om der var planlagt afslutning af rehabilitering. Hverdagsrehabilitering startede sent i forløbet - ½ år efter første kontakt. Fin beskrivelse af borgerens ønsker men ikke defineret som mål. Borgerens motivation og egen ihærdige indsats burde fremgå tydeligere. Kunne måske overveje en mere samlet beskrivelse af træning og hjælpemidler, så borgerjournalen ikke var så omfattende med meget specifikke oplysninger, der specielt havde interesse for terapeuter og meget information om hjælpemidler, der skulle repareres m.m. Meget tidligere stof medtages, fx ved hver ny helhedsvurdering. Åbne forløb udfoldet - et udsagn der ikke rigtig giver mening for udenforstående, hvor det ville have været rigtig godt med en oversigt over kontakter/tiltag m.m. Det var svært at se, hvornår der var oprettet borgerjournal. Mange gentagelser. Funktionsevne og udvikling stod skrevet spredt i materialet, fx kunne vaske sig selv lidt i ansigtet med en vaskeklud under guidning, følger fint med øjnene, men siger ikke noget, kan smile. Sådanne oplysninger kunne med fordel indskrives i afsnit med målsætning og indsatser. Udførlig beskrivelse vedrørende problemer omkring afføring, hudproblemer, sondemad, problemer med seng og lift m.m. Mangler en samlet beskrivelse. Manglende systematik i rækkefølge af datoer i materialet, gør det uoverskueligt. Skema: Åbne forløb med en god opsamling på hvad der var omkring borgeren, men manglede beskrivelse af, hvordan det blev brugt i praksis. Skemaer: ISU Plus vurderingsområder. Hvordan er områderne udvalgt, og er det noget, der skal med i en kommende rehabiliteringsplan? Scoring F og scoring M giver ikke mening for udenforstående. Der var skrevet meget om rengøring og borgerens vekslende deltagelse. Dette kunne kortes og systematiseres ved en klar beskrivelse af funktionsevne, mål og indsatser samt tidsperspektiv for evaluering. Opdelingen i mapper for hhv. Hammel, Jobcenter, handicap og psykiatri og genoptræning. Ved at opdele i mapper, var der utrolig mange gentagelser kopieringer. 6

8 Benævnelsen af de forskellige møder og benævnelse af deltagere til møderne, gør det svært, at danne sig et overblik. Uoverskueligt materiale fordelt i mange mapper fra de forskellige institutioner, forvaltninger, afsnit o.l. Materiale fra handicap og psykiatri indeholdte meget sparsomme oplysninger om, hvad det var for en borger, og hvor vi var i forløbet. Manglende støtte til borger og dennes ægtefælles ønske om at komme hjem til begivenhed. I mappen plejejournal stod forløbsplan accepteret, men ikke af hvem og betydningen af det. Hjerneskadekoordinator kom meget sent ind i forløbet. Hvis der havde været sat målbare mål, kunne mange sider fjernes, og mange diskussioner nedtones. Fokusgruppeinterview Fokusgruppemødet blev afholdt med deltagelse af koordinatorer fra fire af de deltagende kommuner, hvor femte kommune var repræsenteret med visitator, med sygeplejefaglig baggrund. Fra én kommune deltog to koordinatorer. Koordinatorernes faglige baggrund var hhv. ergoterapeuter, to socialrådgivere, en pædagog og en sygeplejerske. Fokusgruppeinterviewet blev aflyttet og ikke transskriberet og analyseret efter forskrifter for kvalitative metoder, idet hensigten med interviewet var at indhente erfaringer og oplevelser i arbejdet med voksne med erhvervet hjerneskade, til læring og anvendelse i det fremtidige arbejde. Ved aflytningen af interviewet blev udtrukket meningsgivende udsagn, der blev nedskrevet og sammenfattet. I det omfang, det har været muligt, er besvarelser anonymiseret. Sammenfatningen er struktureret med spørgsmål fra interviewguiden, efterfulgt af besvarelser fra deltagerne. Svarene er sat op i punktform og afspejler ikke altid kun svar fra én kommune. Ligeledes kan besvarelser fra én kommune være opdelt i flere punkter, hvis der forekommer undertemaer, eller nye temaer opstår under interviewet. Afklarende oplysninger indhentet forud for fokusgruppeinterviewet: I forbindelse med kommunalreformen, stopper to af de deltagende kommuner i samarbejdet med Hjerneskaderådgivningen i Odense Kommune (tidligere en amtslig institution). Odense Kommune overtog driften af Hjerneskaderådgivningen, og indgik aftale med de øvrige kommuner om et årligt bidrag på x antal kroner beregnet ud fra indbyggertallet. Kommunerne kan benytte Hjerneskaderådgivningen til borgere under 65 år. Ved borgere over 65 år, kan Hjerneskaderådgivningen give rådgivning til personalet. Tema: Kompetencer Spørgsmål: Hvordan er I blevet introduceret/uddannet/ klædt på til at være koordinatorer? Svar: Alle koordinatorerne har i tidligere funktioner, tilegnet sig viden og erfaring, som kan anvendes i koordinatorfunktionen. Efterfølgende har koordinatorerne tilegnet sig yderligere kompetencer med uddannelser, individuelt, i tværfagligt regi og/eller på tværs af forvaltninger, så som: 7

9 o o o o o Diplomuddannelse Tværfaglig neuropædagogisk uddannelse og lederuddannelse Tilpasset kompetenceudviklingsforløb med deltagelse af hele visitationsteamet, dvs. visitation, træning, hjælpemidler, socialområdet. Forløbskoordinationskursus primært for sygeplejersker og terapeuter og senere for sagsbehandlere og visitatorer. I første omgang for kronikerområdet, fulgt op af en tværfaglig neuropædagogisk uddannelse Ledelsesuddannelse hvori indgår neuropædagogik og psykologi Spørgsmål: Har I oplevet at have en koordinerende funktion? a. Hvad har fungeret godt? b. Hvad har fungeret mindre godt? Besvarelserne bærer præg af, hvordan strukturen er bygget op i de enkelte kommuner. Svar: Kommunen har siden 2009 prøvet at bygge en hjerneskaderådgivning op, og at udvide og bruge albuer i de forskellige parallelforløb, der kører. Det tager tid at få et samarbejde op at køre, men der arbejdes på at forbedre det tværfaglige samarbejde. Efter opsagt samarbejde med hjerneskaderådgivningen, arbejder man på, at få forløbene til at køre gnidningsfrit. Det tager tid at manifestere sig i internt og eksternt samarbejde. De praktiserende læger henviser stadig til Hjerneskaderådgivningen i Odense, der svarer, at kommunen ikke længere er en del af Hjerneskaderådgivningen. Hjerneskaderådgivningen har lavet udredninger og den skabelon, de har anvendt, er tilpasset til anvendelse i kommunen. Hjerneskadecentret har mange (15-20 års erfaring) med en neuropsykolog som leder og hele paletten af medarbejdere, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og dermed meget erfaring, som kommunerne nu er ved at bygge op. Den neuropsykologiske undersøgelse hentes på sygehusene, men langt størstedelen af opgaven kan vi løfte selv. Hjerneskaderådgivningen har et undervisningstilbud til personalet, som kommunen ikke selv kan løfte. Noget, der er godt, er, at det kan mærkes, at man gør en forskel. Når funktionen ikke har været der før, er folk taknemmelige for at blive taget i hånden lidt tidligt i forløbet og opdage, at der er noget efter indlæggelsen, og nogle der står parate til at tage imod. Der er en række funktioner, der ikke har været der før. Det kan være en udfordring at have mange kasketter på, men også en udfordring at man ikke kan bevilge noget. De der kan bevilge, er sagsbehandlerne og handicap og psykiatri i forhold til nogle paragraffer. Så bevilgende myndigheder kan være handicap, jobcenter, visitator, sagsbehandlere. Derfor er det vigtigt at have en person, der kan koordinere, for borgerne kan jo ikke gennemskue, hvor de skal gå hen, hvis de skal have hjælpemidler, éngangsydelser m.m. Der afholdes månedlige visitationsmøder, hvor alle relevante personer fra kommunens afdelinger samles. Det er ikke nødvendigvis den person, der har sagen, der deltager, men der vil være en repræsentant - det er rigtig godt. Det giver en grundig gennemgang af borgerens sag i forhold til at komme hele vejen rundt, som man ikke har set tidligere. Alle borgere tages op til de månedlige visitationsmøder. Borgere kan tages op til orientering, til drøftelse og til afslutning. I møderne deltager de to koordinatorer (ergoterapeut og socialrådgiver), en fra hhv. hjælpemidler, visitator, 8

10 fysioterapeut fra træning, sygeplejerske, myndighed social, jobcenter, neuropædagogisk team (dem der yder støtte i eget hjem), rehabiliteringscenter. Alle der deltager på disse møder, har været på uddannelse, så alle er klædt på til opgaven. Der er mødepligt. Der meldes ind til koordinatorerne, hvis der er en borgersag, der skal drøftes, ellers er det koordinatorerne, der beslutter, hvem der skal på. Er det en sag fx mellem visitator og koordinator, tages den ikke op på visitationsmøder. Kommunen har et hjerneskadeteam i jobcenterregi. Der sidder fire faste medlemmer, der alle har en tværfaglig neuropædagogisk uddannelse. En psykolog og en fysioterapeut fra jobcentret, en ergoterapeut fra genoptræningen/specialundervisning, hjerneskadekoordinatoren fra handicap og psykiatri og teamleder fra jobcentret. Alle sagsbehandlere fra jobcentret kan melde en sag ind. Sagsbehandlerne er med ad hoc, hvis det er dem der har en borgersag. Møderne afholdes hver fjerde uge. Borgeren kan tages op tidligt i forløbet, hvor det kan være hjerneskadekoordinatoren, der melder en sag ind, fx hvis en borger ikke har en genoptræningsplan. Nogle sager kan omhandle, hvad skal der ske efter genoptræningen, skal det være specialundervisning eller nu er tilstande stationær, hvad skal der sættes ind med af aktiviteter evt. arbejdsprøvning. Det bliver oftere psykologen i jobcentret, der laver de psykologiske undersøgelser, men vi kan ikke kalde det neuropsykologiske undersøgelser. I hjerneskadeteamet vurderes det, om kommunen selv kan varetage rehabiliteringsopgaven - med udgangspunkt i tilbagevenden til arbejdsmarkedet - eller om det er nødvendigt med tilkøb af faglig ekspertise tilbud om forløb på Hjerneskadecenter mv. Hjerneskadekoordinatoren har ikke første kontakt med borgeren. Hun kommer ind længere henne i forløbet! Der er lavet den aftale, at hvis der kommer en forløbsplan, en genoptræningsplan eller jobcentret får en kontakt til en borger med erhvervet hjerneskade, så melder de ind til hjerneskadekoordinatoren, der så tager kontakt til borger eller terapeuter for at finde ud af, hvem gør hvad. Så aftalen er, at det er hjerneskadekoordinatoren, der skal have første kontakt til borgeren, uanset hvordan de kommer ind i systemet. Her kommer udfordringen, at hvis hjerneskaderådgivningen er inde omkring, de får jo også ofte henvisninger, hvem er det så lige, der har kontakten først, og hvordan får vi det koordineret. Der er jo mange af de samme opgaver, der ligger i hjerneskadekoordinatorens og i hjerneskaderådgivningens funktion. Hvor det er mere komplekst, holder vi løbende møder i forløbet, hvor borgeren og ofte pårørende er med. Så inviteres også terapeuter og sagsbehandler fra jobcentret og hjerneskaderådgivningen, eller hvem der nu er aktuelle i forhold til den konkrete sag. Det gør vi som det første omkring tre måneder henne i forløbet, fordi det er tit der, genoptræningsforløbet er ved at være afsluttet. Så hvor er vi henne nu, og hvad er næste skridt, vi tager i forhold til mål og delmål? Borgeren bliver hørt og kommer med deres bud på, hvad han/hun tænker kan være relevant (vedrører kun borgere under 65 år). På et spørgsmål om det er genoptræningsplanen, der afvikles først er svaret: Nej, ikke nødvendigvis, der kan godt være fx specialundervisning, der kører parallelt med. En mindre kommune er ikke kommet så langt, men har lavet et mindre hjerneskadeteam med en fysioterapeut, en ergoterapeut, en sygeplejerske og visitator indenfor jobcentret. På et spørgsmål om egen læge deltager, svarer én kommune, at egen læge har været med til rundbordsamtale, ikke så tit, men det er sket. Andre har haft egen læge med til koordinationsmøder. 9

11 En kommune har den udfordring i forhold til koordinering, at de udover OUH, der sender til hjerneskaderådgivningen, også har Vejle og Kolding sygehus. De har en aftale med deres sundhedschef om at besøge Vejle og Kolding sygehus for at fortælle om deres funktion. Ved genoptræningsplanen tænker sygehusene ikke hjernekadekoordinatoren ind, det er kun i Ringe. Det er også kun Ringe, der inviterer til møde (kaldet tværfaglig stuegang), inden borgeren udskrives. En kommune tilstræber at alle borgere, der får en hændelse, der påvirker hjernen, får et brev fra os, fordi der jo kan opstå noget senere i forløbet, og nogle borgere kommer jo hjem uden genoptræningsplan. Formidlingen vedr. hjerneskadekoordinatorer via sygehuse kan være vanskelig, da borgerne tilhører mange forskellige kommuner med forskellige tilbud. Så det foreslås, at tage kontakt til sygehusene og fortælle om kommunernes tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Udfordring: Det opleves, at det er svært at få sygehusene til at huske, at kommunen har relevante tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Hvad har fungeret godt? En kommune rapporterer, at koordinatorfunktionen har været med til at støtte op omkring at fx borgere er kommet hurtigere tilbage på arbejdet. Her har det også betydning, at der er en tidlig kontakt til sygehuset, så borgerens ønsker og dermed indsatser kan planlægges og iværksættes tidligt i forløbet. Hjerneskaderådgivningen har rigtig gode kompetencer, men det giver også noget at være i nærmiljøet, og ikke skal igennem ekstra led, og at man i kommunen har blik for, hvad det er for et serviceniveau, vi opererer med. Det giver basis for et godt forløb, at vi sidder med overblikket og tilbudsviften. Hjerneskaderådgivningen har jo ikke det forkromede overblik over, hvad man kan i kommunen. Det kan være problematisk, hvis hjerneskaderådgivningen har talt med en borger om, hvad der videre kan ske, og det så ikke er det, man kan tilbyde i pågældende kommune (sagsbehandleren bliver sorteper ). En kommune har brugt Vejlefjord til en afklaring af borgeren på arbejdsmarkedet, men der er en udfordring at få overførelsesværdien fra Vejlefjord hjem til eget område. Det er nu forsøgt at få fysioterapeut og ergoterapeut med til at koordinerende lige fra starten. De laver træningen i hjemmet, så har vi overføringen i små processer, hvor vi laver afklaringen fra starten sådan, at inden borgeren kommer på arbejdsmarkedet, er vi grundigt med hele vejen igennem det, synes vi, er godt. Her kommer igen fordelen ved nærmiljøet, der har alle grene og kan samle folk og gøre det hurtigt, med ændringer og tilføjelser. Det, der hidtil er foregået, er, at det indlærte på Vejlefjord er svært at omsætte til hverdagen, dvs. overføringsværdien er ganske vanskelig, hvad er det, de har lært, og hvordan kan man føre det videre, så det lærte ikke falder til jorden igen. (Vejlefjord kan tilbyde forskellige forløb, kan fx være målrettet jobsituationen, kognitive vanskeligheder m.m.) Jo mere der kan forgå hjemme eller i nærmiljøet, jo større er overføringsværdien. Det er nemmere, når man ved, hvem man skal gå til også med de små beskeder. Det er en fordel, at borgeren kan følges i kommunen i hele forløbet, mhp hvad er det for en indsats, der skal tilbydes på nuværende tidspunkt, og hvad er den næste. 10

12 Rehabiliteringsplanen Spørgsmål: Hvordan har det været at arbejde med en rehabiliteringsplan? a. Hvad har været godt? b. Hvad har været udfordrende? Svar: Når du siger rehabiliteringsplan, hvad tænker du så på? Jeg spørger uddybende om, der skrives i fælles et dokument eller hver afdeling/forvaltning skriver i eget sagsmateriale? En kommune skriver sagsnotater, men har også en rehabiliteringsplan, som de også skriver ind i, men det er primært ved tungere forløb, avancerede og specialiserede niveau. Ved basale sager (den ældre apoplexipatient), der laver vi ikke store forkromede rehabiliteringsplaner. Vi laver den ved komplekse sager, hvor vi har forsøgt at finde inspiration udefra, men det har været svært at finde ud af, hvad den skal rumme. Vi er også nået frem til et godt resultat, hvor vi er vandret over udredning til rehabilitering. Planen indeholder anamnese med diagnoser, tidligere diagnoser, sammenfatning af undersøgelser fra sygehus, psykolog m.m. der er en beskrivelse af funktionsniveauet, fysisk, psykisk og kognitivt baseret på ICF med afstikkere til voksenudredningsmetoden. Vi har forsøgt at tage højde for, at sagsbehandlere i jobcentret og myndighed og social skal kunne kopi/paste til deres systemer. Man kan sige, at denne plan er en fælles plan i visitationsteamet, hvor vi også skriver indsatser og mål ind. Det er forsøgt udformet, så det kan vedlægges, hvis sagen skal videre på fx rehabiliteringsteamet. Udfordringen er IT systemer, hvor et system fx er bygget op omkring voksenudredningsmetoden. Materiale sendes ud til alle medlemmer af visitationsudvalget, da det ikke kan placeres under ét IT system, som alle har adgang til. Koordinatorerne i denne kommune har fået adgang til alle de IT systemer, der er brug for, for at kunne følge op på sager. Så nu mangler vi bare at få en fælles platform for medlemmer i visitationsteamet, så vi ikke skal scanne, og sende masse af materiale rundt. Alle kommuner arbejder på at finde en fælles platform. I samme kommune udarbejdes en forberedende del forud for visitationsmøderne, hvor der er indsamlet undersøgelser m.m. På visitationsmødet kommer tilføjelser fra forskellige medlemmer, og der laves mål, som vurderes at være til gavn for borgeren, ud fra de behov som koordinatoren har forsøgt at beskrive til at starte med. Borgerens eget mål indgår også i valg af indsatser. (Deltagere i fokusgruppen spørger om de kan få en kopi af en sådan sag/skabelon) Planen har været langt omkring og skrevet om adskillige gange. En ligtudgave af ICF. Det har været givende, at to koordinatorer med forskellig faglig baggrund har diskuteret rehabiliteringsplanens ordlyd, fx forskellige forståelse af ordet anamnese. En anden kommune udtrykker at de skal til at skrive ind under voksenudredningsmetoden. En anden kommune arbejder med forskelligt sagsmateriale, jobcenter skriver i deres, terapeuterne har deres og handicap og psykiatri et helt tredje, da det er tre forskellige journalsystemer, der skrives i. Man kan ikke kigge i hinandens notater/systemer, kun koordinatoren har læseadgang, og kan så tage vigtige oplysninger med på møder. 11

13 Undertiden men ikke altid skrives i to IT systemer, med risiko for at der smutter noget. Andre kommuner har samme problemer hvor de skriver i forskellige systemer og kan ikke se i hinandens, så det er kun, når de mødes og snakker sammen, at de får kendskab til hinandens materiale. Der er ingen kommuner, hvor hver afdeling skriver ind i det samme system. De fleste har et system i jobcenter, et andet i social og et tredje i sygeplejevisitation/terapeuter. En anden kommuner skriver i det samme system, på nær hjemmepleje og sygepleje, hvis notater skrives særskilt, som andre har mulighed for at læse. Hvor meget de forskellige kigger i andres materiale, før de skrives er lidt op ad bakke. Spørgsmål: Har I haft fokus på målsætning i jeres arbejde, med at tænke rehabilitering til borgeren? Svar: En kommune har indarbejdet målsætning i deres skabelon. Det er noget af det, vi drøfter på vores visitationsmøde. Hvad er det overordnede mål, delmål, hvilke handlinger bliver sat i gang, hvem er ansvarlig og effekten. Kommuner, hvor der er opdelt sagsmateriale, sætter mål for hver deres område fx jobcenter sætter mål, genoptræning sætter mål, hverdagsrehabilitering sætter mål. Det er så koordinatorens opgave at arbejde videre med målene og få indkaldt relevante medarbejdere til at planlægge, fx det er ikke smart, du går i gang med det der nu, for hun er for træt, så det er bedst, vi gør det her først osv. Er borgerens mål at komme tilbage på arbejde, ja så tages der kontakt til arbejdspladsen, hvor borgeren så oplever, at han ikke arbejder så hurtigt som tidligere og bliver hurtigere udtrættet, og hans mål med at arbejde fuld tid, når han ikke han er selv med i erkendelsen. En anden case: En yngre mand havde fået problemer med en skulder, og træningen blev så målrettet de funktioner, han skulle varetage på arbejdet, således en tæt kontakt mellem arbejdsplads og trænende terapeuter. Arbejdspladsen rådførte sig med fysioterapeuterne om han måtte genoptage arbejde, der krævede de og de bevægelser. Det kan give problemer med en sådan proces, hvis deadline for udbetaling af sygedagpenge er ved at udløbe, så en jobafklaring skal være her og nu. Dette er også en begrundelse for, at koordineringen skal komme ind så tidligt som muligt, for det med at komme ind når der er gået en fem-seks måneder er for sent. Det bliver nu lavet om pga. sygedagpengelovgivningen. Oftest får borgeren forlænget sygedagpengeperioden, så de ikke når over på kontanthjælp, men kommer der psykiatri ind omkring, bliver det mere komplekst, så når vi det ikke altid. Spørgsmål: Hvordan har funktionen tovholder/kontaktperson fungeret? a. Ved forløb i egen afdeling b. Ved overgange i forvaltningen, andre forvaltninger og andre kommuner Svar: Det er meningen, at borgeren kun skal have en kontaktperson, og dette er koordinatoren. Det betyder jo ikke, at de ikke skal have kontakt til andre, sagsbehandlere osv. I denne her udredningsfase med afdækning af behov og indsatser, 12

14 bestræber vi os på, at det er koordinatoren, der har kontakten med andre faggrupper/forvaltninger, så borgeren ikke skal rende fra Herodes til Pilatus. Det kan være vanskeligt, hvis en borger både har en kontakt indenfor kommunen og Hjerneskaderådgivningen. Hvis de kommer i ressourceforløb, som er flere tværfaglige indsatser fra kommunen (her benævnt som rehabiliteringsforløb i jobcentret), bliver de tildelt en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende indsats vil hyppigst ligge i jobcentret, men kan også placeres i handicap og psykiatri, hvis borgerens problemer hovedsagelig er indenfor dette område. Det vil teamlederene indenfor sygedagpenge ikke være glade for, da de gerne vil have den røde tråd i forløbene. Det, vi gør, er, at når der er et ressourceforløb for en borger med erhvervet hjerneskade, er hjerneskadekoordinatoren inde omkring. De fleste af de deltagende kommuner er med i rehabiliteringsteamet, når det handler om borgere med hjerneskade. Spørgsmål: Hvad er forskellen på rehabiliteringsforløb og ressourceforløb? Svar: Ressourceforløb er indenfor arbejdsmarkedsområdet, hvor et rehabiliteringsteam arbejder med det sigte at få borgeren i beskæftigelse. Det omhandler kun borgere med udsigt til at komme i arbejde og borgere under 65 år og er affødt af den nye pensionslov. Borgere under 40 år kan få op til 3 ressourceforløb af 5 års varighed = 15 år. Borgere over 40 år kan tilbydes ét ressourceforløb = max 5 år. Såfremt det, efter fornyede undersøgelser/indsatser, viser sig at der ikke er indsatser, der kan bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, kan borgeren igen få sin sag for rehabiliteringsteamet og det kan resultere i tilkendelse af førtidspension Samarbejde Spørgsmål: Hvordan fungerer det intrakommunale samarbejde? c. I egen afdeling/forvaltning d. Mellem forvaltninger Svar: Der er sket rigtig meget indenfor projektperioden, med at arbejde på tværs af afdelingerne. En kommune har udarbejdet et samarbejdskatalog, hvor to arbejdsgrupper går ud og interviewer og laver samarbejdsaftaler med dem, de har kontakt til. Det betyder meget at der er en aftale om, hvem der gør hvad og hvornår. En idé andre vil tage til sig. For selvom man siger at samarbejdet i visitationsteamet er godt, så er der stadig nogle, der ikke er med i teamet, der også skal forholde sig til, at der er en hjerneskadekoordinator, og det bliver altså glemt i hverdagen. Nogle er gode til at huske os, andre ikke, så samarbejdsaftaler vil være godt. En anden kommune arbejder på at få brudt siloer ned mhp en fremtidig forløbskoordination. Vi har tilbudt at kommer rundt i forvaltningerne og sidde en dag i myndighed, en dag i jobcentret, en dag i træningen. Lederen sendte mail rundt til de forskellige afdelinger, der takkede nej, for det havde de ikke ressourcer til. Der er ikke lederopbakning i de forskellige afdelinger, men medarbejderne synes, det er en god idé. 13

15 Svar: En anden kommune har en projektgruppe, hvor der sidder teamledere på tværs af forvaltningen, og det er besluttet, at det skal fortsætte. Som koordinator skal jeg løbende komme i de forskellige afdelinger/forvaltninger og fortælle om min funktion til nye medarbejdere. Jobcentret var skeptisk i starten, mht. at bestemte sagsbehandlere varetager hjerneskadeområdet, men det kører nu. Der er fokusmedarbejdere alle steder indenfor hjerneskadeområdet, to personer i træningen og to i psykiatri og handicap. Så det bliver mere specialiseret efterhånden. I en mindre kommune har der været stor adskillelse til jobcenter, der ligger langt væk fra de øvrige afdelinger. En ny kommunaldirektør vil, at der skal arbejdes mere på tværs mellem forvaltningerne. Men samarbejdskataloger er ikke lige nu. Spørgsmål: Hvordan fungerer det interkommunale samarbejde og samarbejdet med henvisende instanser? I forbindelse med at Neurorehabiliteringen i Ringe nedlagde socialrådgiverfunktionen, blev der afholdt en eftermiddag, hvor det blev drøftet, hvordan kontakten til kommunerne skulle være fremover, hvad kunne kommunen hjælpe med, når der nu ikke var en socialrådgiver i Ringe. Samarbejdet med Ringe er rigtig godt. I forbindelse med inddragelsen af de praktiserende læger, er der praksiskonsulenter, som vi har koblet på til en markedsdag, hvor vi skal have en stand og fortælle noget om, hvad vi har af sundhedsfremmede og forebyggende tilbud til borgerne. Det er også meningen, at vi skal møde op på kvartalsmøderne for praktiserende lægers praksiskonsulenter. Vi har tidligere talt med praksiskonsulenterne, men der er ikke sket noget, de husker os ikke. Vi overvejer, at koordinatoren tager på besøg hos de praktiserende læger og fortæller lidt om os og lægger en pjece. Videndeling Spørgsmål: Hvordan har I formidlet viden til hinanden internt i afdelingen, forvaltningen, og eksternt? Hvordan bruger I erfaringer/viden nu og hvordan er det tænkt ind i det videre arbejde/samarbejde? Svar: I en kommune er der i neuroteamet besluttet, at de der er i gang med en uddannelse, skal undervise de andre i teamet. En anden kommune arbejder på at lave et koncept, hvor vi klæder hjemmeplejen på til et kendskabsniveau fx hvad vil det sige at have en hjerneskade? Det er meningen, det skal lægges i kursuskataloget og gentages gange to årligt. En anden kommune har udført tilsvarende information/undervisning til plejepersonale. En anden kommune har på forskellige niveauer uddannet 60 medarbejdere i hjemmeplejen i temaet borger med hjerneskade, hvor de efterfølgende har dannet netværksgrupper. Det er Social- og Sundhedsskolen i Odense, der har udbudt uddannelsen. 14

16 En anden kommune planlægger også undervisning på tværs af forvaltninger. Vi sender også løbende nye medarbejde af sted til hjerneskaderådgivningen for at give et kompetenceløft. Hjerneskaderådgivningen udbyder forløb to gange om året. En mindre kommune bruger hjerneskaderådgivningen både i undervisning og i forhold til den enkelte borger. Der foregår også forløb med undervisning i plejen trænende hjemmepleje. Borger/pårørende inddragelse Spørgsmål: Hvordan er borger og evt. pårørende inddraget i rehabiliteringsprocessen? a. Hvordan medtages borgerens ønsker og behov? b. Hvordan medtages borger/pårørende i målsætningsarbejde? c. Hvordan medtages borger i prioritering af mål? Svar: Det bedste eksempel er Ringe Sygehus, hvor vi bliver indkaldt til en tværfaglig stuegang efter patienten har været indlagt i 14 dage. Der inviteres borger og pårørende samt hjerneskadekoordinator, en ergoterapeut og hvem der ellers kan være relevant fra kommunen ind sammen med sygehusets personale. Det er vigtigt at komme tidligt ind i forløbet, for der er meget, der er uoverskueligt, specielt nu hvor der ikke længere er en socialrådgiver. Der er forløb, hvor borgeren har svært ved at deltage, og hvor pårørende dermed får en stor rolle. Det er sjældent, man kommer til møder, hvor der ikke er pårørende med. Vi hører, hvad de pårørende tænker, det kan være, at de fx ikke kan overskue at få ægtefællen hjem. Sjældne gange er kun pårørende med, hvis borgeren simpelthen er for dårlig. En kommune har en konsulent ansat to dage om ugen til at støtte op omkring de pårørende. Der er også samarbejde med hjerneskadeforeningen med møder, hvor både ramte og pårørende deltager, opdelt i korte seancer med pårørende og ramte sammen - hver for sig - og sammen igen. Møderne afholdes en gang om ugen/hver 14 dag. Der arbejdes også på at lave cafémøder hver anden måned, hvor kommunen fortæller om de tilbud de har i forhold til de pårørende. En anden kommune har ansat en pårørenderådgiver, der indgår i et samarbejde med hjerneskadeforeningen og hjernesagen. Vores neuropædagogiske team har en netværksgruppe for de ramte, der afholdes én gang om måneden. Ligeledes er der et tilbud om pårørende samtaler, hvor vi kan sige, at pårørenderådgiveren kan hjælpe borgeren rundt i de forskellige tilbud. Der er endvidere ansat en pædagog med en psykoterapeutuddannelse, der hjælper pårørende med at mestre det at have en ægtefælle eller andre pårørende med en hjerneskade. En anden kommune har en café, der kører i frivilligt regi, hvor der er ansat en koordinator et par timer. Der er omkring tyve personer, der mødes en gang om ugen. Derudover kører også specialundervisningstilbud til både borgere og pårørende. En mindre kommune har en sygeplejerske, der kører pårørendegrupper og prøver at inddrage pårørende med erfaringer. Vi holder også individuelle møder for de ramte. Vi er så små og tager ofte ud til borgeren, hvor vi får en tæt kontakt. 15

17 En anden kommune sendte tilbud i samarbejde med hjerneskadeforeningen, men ingen er mødt op. Problemet er nok, at der er så få, at det er vanskeligt at sammensætte grupper ud fra køn, alder eller diagnose som i de større kommuner. Spørgsmål: Andre erfaringer I har lyst til at fortælle om? Svar: Ingen supplerende oplysninger. Konklusion Journalaudit Det samlede materiale indeholder mange gode og relevante oplysninger omkring borgeren, borgerens funktionsevne, mål, hvilke indsatser der er planlagt eller igangsat, tovholdere/koordinatorer, inddragelse af borger og pårørende m.m. En kommune har bygget rehabiliteringsplanen op omkring ICF komponenterne, hvilket giver en systematik og overskuelighed. I cases, der indeholder en genoptræningsplan, er beskrivelsen af borgerens tilstand ligeledes bygget op omkring komponenterne i ICF med fokus primært på træning. I andre cases er ICF anvendt ved udskrivelse fra rehabiliterings- og neurocentre. Materialet indeholder meget udførlige beskrivelser fra hvert område/forvaltninger med kontaktperson og datoer for tiltag. Hvert område/forvaltning kommer let til at medtage detaljer, som givet er relevante for den enkelte person/faggruppe og forvaltning, men som samtidig bevirker, at vigtige oplysninger nemt kommer til at drukne. I samtlige cases er beskrivelser af kontakt og information til og graden af inddragelse af borger og pårørende. Forskelligheden af både borger, helbredstilstand, pårørende, indsatser og forløb beskrives, også med de vanskeligheder, der kan være mht. inddragelse af såvel borger som pårørende. Der er mange betegnelser af de forskellige møder, hvad de indeholder, hvilke personer der deltager, og hvornår i forløbet møderne afvikles samt konklusion på møderne. Ligeledes er det vanskeligt for en udenforstående at skelne mellem de forskellige betegnelser af planer og notater. Fokusgruppeinterview Koordinatorer og kompetencer Alle koordinatorerne har fra tidligere funktioner en viden og erfaring, der kan drages nytte af i koordinatorrollen. Endvidere har alle kommuner uddannet koordinatorer enten individuelt, i tværfagligt regi eller på tværs af forvaltninger. Koordinatorfunktionen har betydet tidligere kontakt til borgeren evt. under indlæggelse på sygehus eller ophold på rehabiliteringscenter. Dette muliggør en tidligere indsats og dermed større tilfredshed og afkortning af rehabiliteringsforløb. Specielt indenfor arbejdsmarkedsområdet med tidligere kommunal kontakt, er der registreret tværsektorielt samarbejde, der muliggør, at borgeren kommer hurtigere tilbage til arbejdet. 16

18 Siden 2009 har kommuner arbejdet med at opbygge hjerneskadekoordinationen, en langvarig proces, der udover ny viden og indsatsområder også kræver et samarbejde på tværs af faggrupper, internt og mellem forvaltninger og med eksterne samarbejdspartnere. Kommunerne er ikke lige langt i processen. Dette kan dels skyldes kommunernes størrelse og dermed varieret antal medarbejdere til opgaverne, og dels at der er forskelligt ledelsesmæssigt fokus og prioritering af opgaverne i kommunerne. En kommune er nået langt og har gode erfaringer og tilfredshed med Hjerneskaderådgivningen både blandt medarbejdere og borgere. Dette eksempel er valgt (uddrag fra sammenfatningen) medtaget i afsnittet anbefalinger og perspektivering Rehabiliteringsplanen Der er ingen af de deltagende kommuner, der udelukkende arbejder med rehabiliteringsplanen. Et af de store problemer er, at forvaltningerne har hver deres IT system, der ikke arbejder sammen med andre systemer, hvorfor det er nødvendigt at oprette særskilte notater. Det betyder, at notater undertiden skal omskrives til andre forvaltninger, eller oplysninger fra andre forvaltninger skal indhentes og omskrives, hvilket udover ressourceforbrug også giver risiko for, at oplysninger ikke medtages i et samlet materiale eller går tabt. Kun i en af de deltagende kommuner har koordinatoren adgang til alle IT systemer. En anden kommune har koordinatoren læseadgang. Også indenfor arbejdet med rehabiliteringsplanen, er der en af de deltagende kommuner, der er nået et godt stykke vej, hvor dette eksempel (uddrag fra sammenfatningen) er medtaget i afsnittet anbefaling og perspektivering. Målsætning I overstående rehabiliteringsplan indgår målsætning. Ingen af de andre deltagende kommuner har fælles mål for borgeren. Her sættes mål for hvert område, hvor det så er koordinatorens opgave at indkalde relevante personer til møder, mhp. planlægning, prioritering og koordinering af indsatser. Tovholder/kontaktperson Planen er, at det er rehabiliteringskoordinatoren, der i udredningsfasen har kontakten til sagsbehandlere og kontaktpersoner i andre forvaltninger, så det ikke er borgeren, der skal surfe rundt i systemet. Er borgeren i et ressourceforløb bliver de tildelt en koordinerende sagsbehandler, der typisk er en person fra jobcentret. Ligger borgerens hovedproblemområder indenfor handicap og psykiatri, kan den koordinerede indsats ligge her. Samarbejde Alle kommuner oplever, at der er fokus på samarbejde, både indenfor egen afdeling som på tværs af forvaltninger. Der er også mange tiltag bl.a samarbejdsaftaler, besøg i hinandens afdelinger/forvaltning. I det eksterne samarbejde er det især hos de praktiserende læger, hvor der er tiltag i gang med at fremme samarbejdet. Der er bl.a. taget initiativer til at deltage i møder og aflægge besøg i kommunens lægepraksis. 17

19 Videndeling I alle kommuner arbejdes der med at formidle viden, både til samarbejdspartnere i egen afdeling, i egen og på tværs af forvaltninger og i plejen, der har den tættere kontakt til borgere med erhvervet hjerneskade. Borger/pårørende inddragelse Alle kommuner har meget fokus på at undervise, vejlede og støtte op omkring både borgere og deres pårørende. Der er igangsat forskellige initiativer som ugentlige møder for hhv. ramte og pårørende, cafémøder med information om kommunens tilbud til hjerneskadede, ansættelse af pårørenderådgiver og en psykoterapeut til at hjælpe pårørende med at mestre det at have en ægtefælle eller anden nær person med hjerneskade. Anbefalinger og perspektivering På baggrund af indhentede oplysner fra hhv. journalmateriale og fokusgruppeinterview med koordinatorer foreslås nedenstående udviklingstiltag. En beskrivelse af borgerens hele situation ved første kontakt, er et godt og solidt grundlag for en rehabiliteringsplan: denne funktion kan varetages af medarbejdere (kontaktpersoner) fra alle afdelinger/forvaltninger. Beskrivelsen kunne med fordel skrives ind i en skabelon bygget op omkring ICF komponenterne, hvilket ville give en systematik og dermed fremme overskueligheden og muligheden for en rehabiliterende tilgang. En rehabiliteringsplan skal medtage borgerens ønsker og de mål, som borger og fagpersoner sætter i fællesskab, prioritering af mål og hvilke fagpersoner, der skal inddrages, med hvilke indsatser og hvornår i forløbet. Endelig er det vigtigt, at der indgår en tidsfaktor for iværksættelse af indsatser, varighed af indsatser, evaluering af mål, om de er nået, eller der skal sættes nye mål. I målsætningen er det vigtigt, at alle der har kontakt med borgere inddrages i en fælles målsætning, der kan gå på tværs af faggrupper og forvaltninger. Udpluk fra praksis i en af de deltagende kommuner: Der afholdes månedlige visitationsmøder med mødepligt, hvor alle relevante personer fra kommunens afdelinger samles. På møderne er der en grundig gennemgang af borgerens sag, mhp at komme hele vejen rundt omkring borgeren. Alle borgere tages op til de månedlige visitationsmøder, enten til orientering, drøftelse eller afslutning. I møderne deltager de to koordinatorer (ergoterapeut og socialrådgiver), en fra hhv. hjælpemidler, visitator, fysioterapeut fra træning, sygeplejerske, myndighed social, jobcenter, neuropædagogisk team og rehabiliteringscenter. Alle, der deltager på disse møder, har været på uddannelse, så alle er klædt på til opgaven. Er der en borgersag, der ønskes drøftet på møderne, meldes det ind til koordinatorerne. Ellers er det koordinatorerne, der beslutter, hvilke borger der skal tages op på møderne. Er det en mindre sag fx mellem visitator og koordinator, tages den ikke op på visitationsmøder. 18

20 Rehabiliteringsplan udarbejdes til tungere forløb, på mere avanceret og specialiseret niveau. Planen indeholder anamnese med diagnoser, tidligere diagnoser, sammenfatning af undersøgelser fra sygehus, psykolog m.m. hvori indgår en beskrivelse af funktionsniveauet, fysisk, psykisk og kognitivt baseret på ICF med afstikkere til voksenudredningsmetoden. Der er forsøgt taget højde for, at sagsbehandlere i jobcentret og myndighed og social skal kunne copy/paste til deres systemer. Planen er en fælles plan i visitationsteamet, hvor der også skrives indsatser og mål. Det er forsøgt udformet, så det kan vedlægges, hvis sagen skal videre på fx rehabiliteringsteamet. På visitationsmødet kommer tilføjelser fra forskellige medlemmer, og der udarbejdes mål som vurderes at være til gavn for borgeren ud fra de behov, som koordinatoren har forsøgt at beskrive til at starte med, bl.a. borgerens eget mål. Hefter bliver det besluttet, hvilke indsatser der skal iværksættes Udover anbefalinger, der er baseret på data til denne rapport, kan det anbefales løbende at holde sig ajour i litteraturen, på hjemmesider, konferencer, seminarer o.l., da der til stadighed sker en kvalificeret udvikling af rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade. Nedenstående anbefalinger er hentet fra nylig auditering af kommunernes specialiserede rehabilitering overfor voksne med erhvervet hjerneskade (4). Overgang og timing o Prioritere overlevering af neurofaglig viden i forbindelse med udskrivningen og inddrage denne viden i vurderingen af borgerens rehabiliteringsbehov o Sikre at relevant information overdrages til relevante fagpersoner. Koordinering o Afholde tidligt koordinerende møde i hjemkommunen, mhp tværfaglig behovsvurdering og planlægning af indsatser med inddragelse af fagpersoner med neurofaglig viden, herunder vigtige aktører fra jobcentrene. o Sikre ledelsesmæssig opbakning til varetagelse af koordinatorfunktionen. o Sikre en organisatorisk struktur, der kan understøtte koordinatorens arbejde o Inddrage almen praksis til varetagelse af ansvarsområder, der ligger i deres regi. o Sikre at den neurofaglige viden inddrages i erhvervsevneafklaringsforløb Borgerinddragelse o Sikre at borgerens perspektiv spiller en central rolle i hele rehabiliteringsprocessen og forløbet. Pårørendeindsats o Tænke pårørende og øvrige netværk i rehabiliteringsprocessen og forløbet, ud fra hvad hhv patienter og pårørende ønsker og magter. Dokumentation o Udarbejde og anvende fælles rehabiliteringsplan. o Skabe tydelighed om vigtigheden af at dokumentere faglige overvejelser i forbindelse med beslutninger. På et møde med koordinatorerne for de fem deltagende kommuner, blev dette notat gennemgået. Som supplement til anbefalingerne var der bred enighed om at nedenstående punkter også er vigtige at tænke ind og fokusere på i det fremtidige rehabiliterende arbejde med målgruppen voksne med erhvervet hjerneskade. Vigtigt at holde fast i funktionen: Hjerneskadekoordinator. Af det materiale der indgår i auditeringen og fra fokusgruppinterview, fremgår det tydeligt at hjerneskadekoordinatoren har en meget stor og betydningsfuld rolle, både som koordinerende person i hele rehabiliteringen i forhold til borger/patient, pårørende, på 19

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 OPLÆG Januar 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1. Senhjerneskade genoptræning alle hverdage

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering - overgangen mellem sygehus og eget hjem. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus 2. Nationale Neurokonference. Udvikling og forskning

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Præsentation af projekt Rehabilitering i eget hjem, Hørsholm Kommune

Præsentation af projekt Rehabilitering i eget hjem, Hørsholm Kommune Præsentation af projekt Rehabilitering i eget hjem, Hørsholm Kommune Billede af, vores praktiske tilgang til projektet Gennemgang af struktureringen og det arbejdsmønster projektet har givet os Gennemgang

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng for patienter med senhjerneskade

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng for patienter med senhjerneskade Koordination, kommunikation og kontinuitet på tværs Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng for patienter med senhjerneskade Oktober 2009 2. præmie i Helsefondens prisopgave 2009 Udarbejdet i et samarbejde

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2 Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje 2 Et rehabiliterings forløb (Borg) 3 Er det rådhuset? Den silo-opdelte kommune Samarbejde Muskelsvind griber ind i så mange sider af brugerens tilværelse,

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen

Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen Udover de generelle punkter omtalt i baggrundsnotatet, bedes aftaleparterne endvidere bemærke følgende punkter fra udkast til aftale om

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727 Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.nr.: 9628 4700 Fax.nr.: 9628 4710 E-mail: kobbg@herning.dk www.bytoften.dk Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Udfyldt af Assens Kommune Nuværende entreprenørområde Kort beskrivelse af tilbud Forventet omfang af tilbuddet. Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune

Udfyldt af Assens Kommune Nuværende entreprenørområde Kort beskrivelse af tilbud Forventet omfang af tilbuddet. Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune Udfyldt af Assens Kommune Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune Godkendelse og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Godkendelse og tilsyn med private opholdssteder for børn og unge og botilbud for

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

Henvendelse. Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge

Henvendelse. Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge Henvendelse Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge Forventningsafstemning Med den bevilligende instans, jobcenter eller socialforvaltning. Telefonsamtale

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Neurorehabilitering i Tønder Kommune - sammenhæng og kvalitet

Neurorehabilitering i Tønder Kommune - sammenhæng og kvalitet Neurorehabilitering i Tønder Kommune - sammenhæng og kvalitet Baggrund: Kommunerne overtog, i forbindelse med strukturreformen, en række nye opgaver inden for hjerneskadeområdet (neurorehabiliteringsområdet).

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Indhold Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Mål for udviklingen på det kommunale hjerneskadeområde... 6 3. Udspillets ti anbefalinger... 7 4. Status for

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune

Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune Rapport udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret

Læs mere

Afslutningsrapport. HELHED FOR HJERNESKADERAMTE Projekt erhvervet hjerneskade

Afslutningsrapport. HELHED FOR HJERNESKADERAMTE Projekt erhvervet hjerneskade Afslutningsrapport HELHED FOR HJERNESKADERAMTE Projekt erhvervet hjerneskade Københavns Kommune December 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Projektets indsatser... 1 1.2 Projektets aktører...

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere