Årsrapport ledelses- og regnskabsberetning. regionsyddanmark.dk

Transkript

1 ledelses- og regnskabsberetning regionsyddanmark.dk

2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 3 Beretninger Sundhed - Generelt 17 - Somatik 27 - Psykiatri 39 - Sygesikring 43 Social og Specialundervisning 46 Regional Udvikling 54 Regnskab 2017 Ledelsespåtegning 66 Resultatopgørelse 67 Balance 68 Pengestrømsopgørelse 69 Anvendt regnskabspraksis 72 Risikostyring 76

3 Ledelsesberetning 3

4 Ledelsesberetning Vis vækst i aktiviteten Aktiviteten på det somatiske område dvs. det almindelige sygehusvæsen er i 2017 steget med 2,4 pct. efter to år med mere afdæmpet vækst. Den samlede vækst på området siden 2007 har været væsentligt højere end forudsat og finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Antallet af patienter inden for psykiatrien er steget med ca. 5 pct. i forhold til Siden 2007 er antallet af patienter vokset med ca. 52 pct. Praksisområdet sygesikringen har haft en relativt beskeden vækst i aktiviteten. På socialområdet har belægningen været på 95 pct., hvilket er 2 pct.point lavere end budgetteret. Inden for Regional Udvikling svarer aktiviteten, målt i kroner, til det forudsatte. Positivt driftsresultat De samlede driftsomkostninger i 2017 er på ,4 mio. kr. Finansieringen udgør i alt ,0 mio. kr. Alle tre områder Sundhed, Social og Regional Udvikling udviser i 2017 positive driftsresultater. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der heri indgår en række beregnede omkostninger fx hensættelser samt af- og nedskrivninger som ikke udgør et træk på likviditeten her og nu. Omvendt skal finansieringen vedr. Sundhed og Regional Udvikling alene dække udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til både drift og anlæg som udtryk for likviditetstrækket i året. Også opgjort udgiftsbaseret udviser Sundhed i 2017 et positivt, samlet resultat, dvs. fratrukket hensættelser og afskrivninger og tillagt anlægsinvesteringer i bygninger og apparatur m.v. Det skal ses i sammenhæng med, at anlægsudgifterne som følge af tidsforskydninger m.v. har været lavere end budgetteret. Også renteudgifterne har været lavere end budgetteret. Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse områder skal være økonomisk balance over tid. Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. hver med sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten samt aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. I resultaterne indgår de tre områders andele af omkostninger til Fælles formål og administration samt Renter. Omkostningerne til Fælles formål og administration er lidt lavere end budgetteret. Renteudgifterne er 28 mio. kr. lavere end budgetteret. Som udgangspunkt vil mer-/mindreforbrug på driften blive genbevilget i Fortsat budget- og aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed. Aftalerne fastlægger fx udgiftslofter for hhv. Sundhed og Regional Udvikling. Regionerne har overholdt aftalerne i budgetterne fra 2007 til Samtidig har alle tre områder fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne. 4

5 Ledelsesberetning I Region Syddanmarks økonomiske planlægning og løbende opfølgning og styring er der derfor fokus på såvel budget- som aftaleoverholdelse. Budgetloven Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Samtlige driftsudgifter på de to områder, dog ekskl. renter, er omfattet af lofterne, der gælder for de fem regioner under ét. Samtidig er formelt set introduceret fireårige udgiftslofter. Da råderummet for de samlede offentlige udgifter i overslagsårene er placeret under den statslige ramme, betyder det imidlertid reelt ikke længere planlægningshorisont for regionerne. Tværtimod. Overholdelse af udgiftslofterne er nemlig underlagt et snævert, ét-årigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Det er dermed ikke muligt at afholde merudgifter i et år med henvisning til mindreforbrug i tidligere år. Samtidig er det ikke længere muligt at overføre et evt. råderum på driften til anlæg. Også i 2017 er der derfor arbejdet på at skærpe den løbende økonomiopfølgning, herunder prognosesikkerhed. Samtidig er der fortsat fokus på at konsolidere driften i et flerårigt perspektiv. Midlertidige råderum i det enkelte år kan således udnyttes til inden for årets udgiftsloft at lette presset på regionens samlede økonomiske rammer drift og anlæg i efterfølgende år. Udjævning af udsving mellem år Med budgetloven udgør udsving i overførsler hhv. til og fra året en styringsmæssig udfordring. Muligheden for at overføre mer-/mindreforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig økonomisk adfærd på alle niveauer. Derfor er der fortsat fuld overførselsadgang. Dog skal overførsel af mindreforbrug på driften ud over 1 pct. af nettobudgettet begrundes konkret og formål og tidspunkt for anvendelse heraf aftales. Der arbejdes samtidig aktivt med at fremrykke planlagte og budgetterede initiativer som modtræk til de forsinkelser, som overførsler repræsenterer i forhold til årets samlede, økonomiske ramme. Fx i form af indkøb, anskaffelser og vedligeholdelse. Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år, bl.a. i relation til vanskeligt styrbare udgiftsområder. For år tilbage blev fx etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger. Det betyder større budgetsikkerhed, da indbetalingen hertil i året ligger fast. Samtidig øges budgetsikkerheden via indbetaling af en forskuds-præmie. En uforudset stigning i et enkelt år kan derfor håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling. På tilsvarende vis er ad flere omgange gennemført genforsikring af pensionsforpligtelsen for grupper af tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil fremadrettet. Endelig er også i 2017 indfriet en del af leasingforpligtelsen vedr. apparatur, it m.v. Det betyder, at der i driftsbudgettet er dækning for restforpligtelsen inden for en tidshorisont på 6-7 år, svarende til apparaturets beregnede levetid. Aftaleoverholdelse Resultatet for Sundhed svarer til regionens andel af det aftalte udgiftsloft for Med en enkelt undtagelse har der været aftaleoverholdelse i alle år. I forlængelse af overenskomstkonflikten året før lå regionens udgifter i 2009 således 58 mio. kr. over det aftalte loft, svarende til 0,3 pct. Også for Regional Udvikling svarer resultatet til regionens andel af det aftalte udgiftsloft. Højt investeringsniveau Anlægsudgifterne beløber sig til i alt 587,2 mio. kr. brutto. Investeringsniveauet er dog fortsat højt, når der tages højde for, at apparatur m.v. for godt 200 mio. kr. er anskaffet via leasing. Store igangværende byggeprojekter Regionens igangværende anlægsplanlægning for somatikken og psykiatrien følger to planer, der begge er initieret og godkendt af statslige myndigheder. 5

6 Ledelsesberetning Den fremtidige struktur omfatter fire akutsygehuse, hvoraf Region Syddanmark har fået støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre byggerier: Nyt universitetshospital i Odense (6.444 mio. kr.) Udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse (912 mio. kr.) Udbygning af Aabenraa Sygehus (1.264 mio. kr.) (alle beløb i 2009-niveau). Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct., mens regionen selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån. Det fjerde akutsygehus i Esbjerg støttes ikke af kvalitetsfonden og finansieres derfor af regionens egne anlægsmidler. Det samme gælder ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsbyggeriet. Akutstrukturen kan imidlertid ikke stå alene. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg til specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne især om akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet. Heller ikke projekter på psykiatriområdet har fået støtte fra kvalitetsfonden. Regionsrådet besluttede derfor i 2010 at fremrykke en række investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end forudsat. Udbygning af retspsykiatrien i Middelfart samt nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor af egne midler. Hertil kommer etablering af en række lokalpsykiatriske centre. For at fremskynde etablering af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle er projektet gennemført som OPP. Også voksenpsykiatrien i Nyt OUH gennemføres som OPP. Fra satspuljen vedr. psykiatrien er der opnået tilsagn om i alt 207 mio. kr. til seks projekter. Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet. Hertil kommer løbende investeringer for at bevare funktionaliteten og fastholde værdien af et meget stort kapitalapparat med en samlet værdi på 13,2 mia. kr. Det gælder fx også forbedringer af arbejdsmiljø og energistandarder. Løbende investeringer i apparatur og it Der er nødvendigt løbende at udskifte og nyanskaffe apparatur m.v. Dels da det ofte har en relativ kort, teknologisk levetid, dels af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen. Nye behandlingstilbud medfører typisk også behov for investeringer. Hertil kommer, at investeringerne bidrager til mere effektive arbejdsgange m.v. og på den måde understøtter sygehusenes omkostningseffektivitet. Investeringerne i it følger bl.a. den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med regeringen i de årlige økonomiaftaler. Anlægsloft Økonomiaftalen for 2017 indeholder et loft for de budgetterede anlægsudgifter (brutto) på Sundhed. Hertil kommer afløb vedr. projekter med støtte fra kvalitetsfonden. For at overholde anlægsloftet er der gennemført en tilpasning af anlægsbudgettet. Det er primært sket ved at fremrykke medicotekniske anskaffelser fra til Fremrykningen bidrog på samme tid til at dels fasteholde et ønsket, højt investeringsniveau, dels gøre det muligt at overholde anlægsloftet for 2017 uden at udskyde igangværende eller planlagte byggeprojekter. I lyset af et midlertidigt råderum inden for årets udgiftsloft skete anskaffelserne via leasing, da anlægsloftet betyder, at det ikke længere er muligt at overføre evt. råderum på drift til anlæg. Konsolidering i driften sikrer samtidig, at der er dækning for leasingydelserne i kommende års budgetter. Som følge af tidsforskydninger m.v. ligger anlægsudgifterne på Sundhed under regionens andel af det aftalte niveau. 6

7 Ledelsesberetning Stabil likviditet Pengestrømmen viser, hvordan årets drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. I det omkostningsbaserede driftsresultat indgår som nævnt en række beregnede omkostninger, der ikke indebærer et træk på likviditeten. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte samt af-/nedskrivninger. Korrigeret herfor udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 867 mio. kr. Investeringer i bygninger og apparatur m.v. repræsenterer omvendt et træk på likviditeten på -467 mio. kr. Øvrige likviditetsforskydninger beløber sig til mio. kr. Dette omfatter bl.a. optagelse af hhv. afdrag på lån, forbrug og hensættelser vedr. kvalitetsfondsbyggerierne og forskydninger i kortfristede mellemværender. Likviditet Gennemsnitslikviditeten har været stabil i 2017 efter at være styrket gennem 2016 som prognosticeret. I gennemsnit over hele året dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel har likviditeten været på mio. kr. Likviditeten, opgjort ved årets udgang, er steget i forhold til 2016, primært som følge af forskydninger i kortfristede forpligtelser hen over årsskiftet. Balancesum på 17,6 mia. kr. Ved udgangen af 2017 er regionens samlede balance på 17,6 mia. kr. Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på 13,2 mia. kr. Værdien heraf er vokset i 2017 som udtryk for, at investeringerne overstiger afskrivningerne. Værdien af varebeholdninger og fysiske anlæg til salg udgør 0,4 mia. kr. og er stort set uændret. Kortfristede tilgodehavender er faldet og udgør godt 1,2 mia. kr. Omvendt er langfristede tilgodehavender vokset til knapt 1,0 mia. kr., især i form af hensættelser til egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier. Der er hensat godt 4,3 mia. kr., især til fremtidig udbetaling af pension til tjenestemandsansatte. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger samt meddelte tilsagn til tredjepart vedr. projekter under Regional Udvikling. Den kortfristede gæld er vokset, primært som følge forskydninger hen over årsskiftet, og udgør 4,9 mia. kr., hvoraf feriepengeforpligtelser tegner sig for 1,8 mia. kr. Regionens langfristede gæld udgør i alt godt 3,3 mia. kr. og afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Denne del af gælden er siden 2007 nedbragt med ca. 1,0 mia. kr. Der er i 2017 optaget lån på 141 mio. kr. til delvis refinansiering af afdrag, ligesom der efter dispensation er optaget lån på 92 mio. kr. vedr. to anlægsprojekter på socialområdet. Der er siden 2014 optaget lån til delvis egenfinansiering af regionens kvalitetsfondsbyggerier. Stigningen i gælden vedr. leasede aktiver skal ses i sammenhæng med, at den nye psykiatriske afdeling i Vejle, opført 7

8 Ledelsesberetning som OPP-projekt, i 2017 er indregnet som aktiv og passiv på balancen i efter samme principper som leasede aktiver. Regionens egenkapital er ved årets udgang på knapt 4,7 mia. kr., inkl. tidligere års resultater. Tilfredsstillende resultat Der er i 2017 behandlet flere patienter, ikke mindst inden for psykiatrien, hvilket er centralt i forhold til at efterleve de skærpede patientrettigheder vedr. hurtig udredning og behandling, herunder i forhold til livstruende sygdomme. Også i 2017 har der været budget- og aftaleoverholdelse for Sundhed og Regional Udvikling. Inden for årets udgiftsloft for Sundhed har det været muligt at håndtere en historisk høj vækst i udgifterne til sygehusmedicin langt ud over den aftalte realvækst i økonomiaftalen for Samtidig er der også i 2017 sket en konsolidering i et flerårigt perspektiv på baggrund af et midlertidigt råderum. Som led i regionens overordnede, langsigtede strategi har det således været muligt at fremrykke indkøb, anskaffelser m.v., hvilket bidrager til at lette presset på regionens samlede økonomiske rammer drift og anlæg i de kommende år. De fremrykkede initiativer drejer sig bl.a. om anskaffelse af medicoteknisk apparatur og understøtter dermed regionens mål om et fortsat højt investeringsniveau, bl.a. for at fastholde funktionaliteten og værdien af et meget stort kapitalapparat. Løbende investeringer i bygninger, apparatur og it er en central forudsætning for, at sygehusene fortsat kan fastholde omkostningseffektiviteten. Samtidig skal den teknologiske udvikling sikres, så borgerne i Syddanmark fortsat tilbydes en god og sikker behandling på regionens sygehuse. Alle sygehuse har positive driftsresultater i Dette skal også vurderes i lyset af, at der er forudsat produktivitetsforbedringer på 2 pct. realiseret forudsatte effektiviseringsgevinster ved ibrugtagning af nye sygehusbyggerier gennemført interne omstillings- og spareprocesser afdraget på intern gæld fra tidligere år. På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2017 for Region Syddanmark overordnet set at være tilfredsstillende. Ved indgangen til 2018 har Region Syddanmark således fortsat en stabil driftsøkonomi i balance. Resultatet udgør dermed et solidt udgangspunkt for at løse de udfordringer, som Region Syddanmark og regionerne står over for. Udfordringer Region Syddanmark står ved indgangen til 2018 over for en række udfordringer. Udfordringer af primært økonomisk karakter omfatter bl.a.: Økonomisk ramme ad flere omgange De senere år er rammerne for regionernes økonomi fastlagt i to tempi: Først i juni ved økonomiforhandlinger med regeringen og derefter sidst på året i forbindelse med forhandlingerne mellem Folketingets partier om næste års finanslov. Budgettet vedtages derfor, inden de endelige økonomiske rammer for det kommende år kendes. Det kan indebære, at der først skal gennemføres tilpasninger for at overholde det aftalte udgiftsloft for efterfølgende at udmønte nye, midler som typisk er øremærkede nærmere angivne formål. Markant stigende udgifter til medicin Udgifterne til sygehusmedicin og tilskud til receptpligtig medicin løber 2017 op i næsten 3,1 mia. kr. og tegner sig dermed for 13 pct. af regionens samlede sundhedsudgifter. Udgifterne til sygehusmedicin er i 2017 vokset med hele 14 pct., hvilket er markant højere end den gennemsnitlige udgiftsvækst på 9 pct. siden Vækstrater i den størrelsesorden vedr. en meget stor 8

9 Ledelsesberetning udgiftspost udgør en særskilt udfordring ved de årlige økonomiforhandlinger i en tid med begrænset vækst i de samlede, offentlige udgifter. Fremrykning af medicinindkøb fra 2018 til 2017 bidrager til at håndtere konsekvenserne af de fortsat stigende medicinudgifter, men kun i et ét-årigt perspektiv. I den kommende økonomiaftale skal således tilvejebringes dækning i 2019 for væksten i såvel 2018 som Sker det ikke, er alternativet besparelser inden for det samlede sygehusområde. Den fremtidige styring af sygehusene I økonomiaftalen for 2018 er aftalt en gennemgang af styringen på sundhedsområdet. I en lang årrække har sygehusene i de årlige økonomiaftaler været pålagt krav om 2 pct. ufinansieret meraktivitet via øget produktivitet. Der er imidlertid behov for at gøre op med en så ensidig satsning på fortsat aktivitetsvækst som nøglen til forbedringer i sundhedsvæsenet. Fortsat vækst i aktiviteten bør ikke være et mål i sig selv. Fokus skal i højere grad være på, hvad er giver kvalitet og værdi for patienten. Det er samtidig centralt, at styringen skal være gennemskuelig og enkel at administrere. Ligeledes bør der være plads til regionale modeller inden for de fælles, nationale rammer. Hurtig udredning og behandling Inden for såvel somatikken som psykiatrien skal håndteres de udfordringer, der følger af de skærpede rettigheder for patienterne om hurtig udredning og behandling. Ny overenskomst for almen praksis Aftalen skal gradvist indfases over de næste tre år og indebærer, at området i 2020 skal tilføres 141 mio. kr. Et af elementerne heri er, at en del af behandlingen af kronikere såsom diabetes- og KOLpatienter flyttes fra sygehusene til almen praksis. EPJ Syd Regionen står over for at skulle indgå kontrakt om et nyt EPJ/PAS-system, EPJ Syd. Der skal tilvejebringes finansiering hertil inden for eksisterende rammer, inkl. rådighedsbeløb der via konsolidering i 2017 er frigjort til formålet. Nyt anlæg/investeringer Den nedskrevne værdi af sygehusenes apparatur, it og inventar udgør aktuelt i ca. 1,6 mia. kr. Det er derfor afgørende at sikre et fortsat råderum til løbende (gen)investeringer i medicoteknisk apparatur, it m.v. Dels af hensyn til kvaliteten i behandlingen, herunder patientsikkerheden, dels for at understøtte fortsat omkostningseffektivitet. Nyt OUH Frem mod ibrugtagningen af Nyt OUH skal der dels gradvist realiseres de forudsatte effektiviseringsgevinster, dels afholdes udgifter til planlægning og gennemførelsen af flytningen m.v. I budgetlovens snævre, ét-årige perspektiv skal dette samtidig ske inden for det aftalte udgiftsloft for de enkelte år. I regionens langsigtede, økonomiske planlægning skal derfor allerede nu tages højde herfor, bl.a. ved via den løbende konsolidering at frigøre drifts- og anlægsmidler hertil. Regional Udvikling Omprioriteringsbidraget til staten indebærer en årlig reduktion af budgettet med 1 pct. Samtidig ønskes fastholdt en klar profil på den regionale udviklingsindsats. Faldende andel af udgiftslofter De årligt aftalte udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling fordeles mellem regioner efter finansiering på pågældende område. En relativt faldende befolkningsandel i Syddanmark vil alt andet lige påvirke regionens andel af udgiftsloft i nedadgående retning. I praksis betyder det, at en relativt mindre andel af den aftalte realvækst på Sundhed i et givet år reelt kommer regionen til gavn. Endelig er det centralt, at kommende økonomiaftaler er fuldt finansierede. Ikke blot i relation til drift og anlæg, men også i forhold til renter og afdrag. Ikke mindst regionernes afdrag på langfristet gæld vil stige i de kommende år i takt med, at der som forudsat optages lån til egenfinansiering af kvalitetsfondsstøttede byggerier. Tages der ikke højde herfor, opstår det paradoks, at aftalen i sig selv ved fuld overholdelse af aftalen fra regionernes side en efter en bringer regionerne i konflikt med det skærpede mål for regionernes likviditet ud over kassekreditreglen på kr. pr. indbygger, indført i 2012 med budgetloven. 9

10 Ledelsesberetning Personale Det samlede personaleforbrug udgør årsværk, hvilket er et lille fald i forhold til Bag tallene gemmer sig, at der er blevet godt 200 færre årsværk på det sociale område, bl.a. som følge af overdragelse af tilbud til kommunerne. Omvendt er der ca. 150 årsværk flere inden for Sundhed. Sygefravær & Trivsel Indsatsen for at nedbringe sygefraværet med 20 pct. er intensiveret i 2017 gennem øget ledelsesmæssig fokus. Dette er bl.a. understøttet med lederudviklingsforløb, styrket samarbejde mellem ledelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter (TRIO en) samt forskellige kursusaktiviteter. På tværs af organisationen anvendes forskellige tiltag for at skabe en sammenhængende sygefraværs- og trivselsindsats. Et vigtigt element i arbejdet for at sænke sygefraværet er at sikre et godt samarbejde i MEDorganisationen og at arbejde med lederudvikling. Men også samarbejdet mellem arbejdspladsens nøglepersoner er et centralt omdrejningspunkt. Derfor har der i samarbejde med interesserede sygehuse været afholdt en række temadage med fokus på det gode TRIO-samarbejde. Temadagene har taget afsæt i konkrete værktøjer, der skal styrke TRIO ens arbejde med at løse dagligdagens dilemmaer, øge trivsel og sænke sygefraværet yderligere. Siden 2009 er der arbejdet målrettet på at nedbringe sygefraværet fra det daværende niveau på 5,1 pct. til 4,1 pct. Sygefraværet er i 2017 på 4,2 pct. og dermed 0,1 pct.point fra det opstillede måltal. Trivslen er i 2017 på 74 på et indeks fra 0-100, hvilket er et point højere end året før. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Der er indført et fælles system til registrering og anmeldelse af arbejdsulykker. Data om arbejdsulykker og ulykkesfrekvenser er ligeledes tilgængelige i HR nøgletal. Der har i 2017 været særligt fokus på forebyggelse af vold og trusler. I 2017 er anmeldt arbejdsulykker, heraf 498 med fravær. Til sammenligning var der i arbejdsulykker, heraf 464 med fravær. I 2017 er anmeldt 258 erhvervssygdomme mod 279 i Af disse er 11 anerkendt i 2017, hvilket er 24 færre end i Uddannelse Ud over kerneopgaven varetager regionens sygehuse også en betydelig uddannelsesopgave. Flere tusinde elever og studerende er hvert år i praktikophold som led i deres uddannelse. Nogle som studerende på videregående uddannelser, mens andre er elever på erhvervsuddannelser. Sygehusene varetager også en praktikopgave for social- og sundhedsassistentelever, ansat i de syddanske kommuner. Uddannelsesopgaven er vigtig og prioriteres højt. Der er uddannet praktikvejledere og uddannelsesansvarlige, som i det daglige står for introduktion, vejledning og feedback til de uddannelsessøgende. Sammen med uddannelsesinstitutioner og kommuner er etableret et evalueringssystem, hvor praktikophold evalueres af den uddannelsessøgende. Ud over at bidrage til indholdet i uddannelsen gennem kvalitet i praktikopholdet skal Region Syddanmark også løbende overveje, om den nuværende dimensionering af uddannelserne er hensigtsmæssigt afstemt 10

11 Ledelsesberetning med behovet fremadrettet. De største uddannelsesopgaver er i forhold til: Sygeplejerskeuddannelsen: To professionshøjskoler i Syddanmark med uddannelsessteder i Svendborg, Odense, Vejle, Aabenraa og Esbjerg Dimensioneringen på 715. Inkl. meritstuderende har UCL og UC SYD i 2017 optaget 747 nye sygeplejestuderende 1½ års praktik, hvoraf regionen løfter ca. 70 pct. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Fire SOSU-skoler i Syddanmark årlige elevansættelser, hvoraf 292 ansættes af regionen 12 ugers sygehuspraktik for alle elever uanset ansættelsessted og 16 ugers regional psykiatripraktik for omkring 30 pct. af eleverne. Medicinsk kandidatuddannelse: Seks år lang universitetsuddannelse med kortere klinikophold på sygehuse Syddansk Universitet har i 2017 optaget 328 nye medicinstuderende. Efter medicinsk kandidatuddannelse følger de yngre læger faste uddannelsesforløb som led i deres speciallægeuddannelse. Aktuelt er omkring yngre læger i formel videreuddannelse i Region Syddanmark: Klinisk basisuddannelse (KBU): Ét års lægelig basisuddannelse umiddelbart efter medicinsk kandidatuddannelse. Typisk ½ år på en sygehusafdeling efterfulgt af ½ år i almen praksis I 2017 har Region Syddanmark tilvejebragt 269 KBU-stillinger til medicinske kandidater. Introduktionsuddannelse: Introduktionsstilling af typisk 12 måneders varighed, hvor lægen introduceres til det relevante speciale Region Syddanmark har i 2017 opslået 376 introduktionsstillinger, hvoraf 299 blev besat. Hoveduddannelse: Et planlagt uddannelsesforløb af 4-5 års varighed. Herefter kan lægen opnå speciallægeanerkendelse Region Syddanmark har i 2017 opslået 206 hoveduddannelsesforløb, hvoraf 167 blev besat. Tværsektoriel kompetenceudvikling Sammen om Velfærd I 2015 indgik de syddanske kommuner, regionen og en række uddannelsesinstitutioner en fælles strategi og partnerskabsaftale om tværsektorielt samarbejde om kompetenceudvikling på social- og sundhedsområdet. Et væsentligt element heri er, at en stærk faglighed fremadrettet skal kombineres med, at medarbejderne kan skabe sammenhæng og bygge bro på tværs af sektorer og fagligheder. I fælles samspil med borgeren skal det sikres, at borgeren opnår det bedst tænkelige funktions- og mestringsniveau i sit hverdags-, arbejdsog familieliv, set fra borgerens egne ønsker og behov. For kommuner, region og uddannelsesinstitutioner er det et fælles ansvar og en fælles interesse at skabe relevante og kompetencegivende uddannelsesforløb for elever og studerende samt at udbyde relevante tilbud om efteruddannelse. Indenfor rammerne af Sammen om Velfærd er der i 2017 bl.a. gennemført fire kurser for undervisere og vejledere, og der er afholdt en konference for samme målgruppe. Aktiviteterne og samarbejdet er beskrevet på en fælles hjemmeside SYDTALENT Med talentprogrammet SYDTALENT understøtter Region Syddanmark udviklingen af ledertalenter. På første hold, der afsluttede forløbet i april 2017, er 14 ud af 40 deltagerne blevet ledere. Det svarer til, at 35 pct. har bevæget sig et niveau op. Næste hold kører i

12 Ledelsesberetning Indkøb Effektive indkøb skal frigive ressourcer Indkøb skal understøtte regionens kerneopgaver. Effektive indkøb skal bidrage til, at regionen får mest muligt for pengene, opnår besparelser og anvender de løsninger, der ud fra en totaløkonomisk betragtning giver den bedste økonomi og kvalitet. Region Syddanmark optræder som én indkøbsorganisation, der gennemfører fælles indkøb, opnår stordriftsfordele og reducerer de administrative omkostninger, der er forbundet med at gennemføre indkøb. Strategisk Indkøb Strategisk Indkøb er regionens videnscenter inden for konkurrenceudsættelse af varer og tjenesteydelser, udbudsjura, controlling og kontraktstyring. Grundlaget herfor er, at Strategisk Indkøb har stærke miljøer med en bredde, der til enhver tid sikrer faglig bæredygtighed. Afdelingen udbyder og indgår regionale, fællesregionale og tværoffentlige indkøbsaftaler om varer og tjenesteydelser og varetager den udbudsjuridiske og kommercielle rådgivning og kategoristyring. Afdelingen indgår i logistiske projekter på regionsniveau og i samarbejde med den enkelte sygehusenhed og dataunderstøtter forsyningskæden. Afdelingen har ansvaret for at udvikle og vedligeholde regionens indkøbssystem (ILS) og kontraktstyringssystem. Afdelingen har ansvaret for regionens ca varestamdata med hensyn til validitet og funktionalitet. Derudover beregnes besparelsespotentiale på indgåede aftaler samt styring og drift af egne ca. 600 aftaler. Besparelser på indkøbsområdet Regionerne skal som en del af økonomiaftalen effektivisere for i alt 1,5 mia. kr. årligt i 2020 i forhold til Region Syddanmark skal frem mod 2020 årligt hente 69 mio. kr. i indkøbseffektiviseringer. Regionen arbejder på en række indsatsområder for at finde besparelserne, bl.a.: øget konkurrenceudsættelse af varer og tjenesteydelser gennem flere fællesudbud med de øvrige regioner forhandling af aftaler på områder, der ligger under udbudsgrænsen øget fokus på varestamdata og systemunderstøttelse øget anvendelse af aftalerne mere fokus på kategoristrategi, kontrakt- og leverandørstyring fokus på hele forsyningskæden og værdi for sygehusene og institutionerne øget fokus på KPI og måling af fremdrift indhentning af indkøbsbesparelser fra hele regionen. Indsatsområderne er i tråd med Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020 fra 2015 og Regionernes fælles strategi for forsyningslogistik frem mod 2022 fra august Der arbejdes videre med indsatsområderne i I 2017 er implementeret et nyt kontraktstyringssystem implementeret, hvor afdelingens ca. 600 kontrakter er registret. I løbet af foråret 2018 udrulles systemet i resten af regionen og giver dermed et samlet overblik over regionens indkøbskontrakter og mulighed for en endnu bedre styring. I 2017 er estimeret indkøbsbesparelser for 26 mio. kr. på indkøbsafdelingens udbud og prisaftaler. Der er en klar stigning i anvendelsen af indkøbssystemet. Anvendelsesgraden er 84 pct., svarende til varelinier eller 2 mia. kr. omsat gennem indkøbssystemet. Arbejdet gennem årerne med fokus på varestandardisering for at kunne udnytte stordriftsfordele har båret frugt, da 56 pct. af de indkøbte varer i dag anvendes på to eller flere sygehuse, og andelen er stigende. For 2018 forventes en stigning i de estimerede indkøbsbesparelser. Regionernes Fælles Indkøb RFI RFI er en forpligtende samarbejdsmodel, der skal facilitere og gennemføre endnu flere fælles indkøb på tværs af de danske regioner. RFI skal sikre fælles udbud af de rigtige varer og ydelser og sikre optimal anvendelse af aftalerne. Formålet er at frigøre ressourcer gennem effektive fælles indkøb. Det sker ved at udnytte regionernes fælles købekraft og ved at harmonisere og udvikle fælles udbudsprocedurer på tværs samt ved at sikre tværgående synergi i forhold til opgaver og kompetencer. Regionerne vil arbejde aktivt for at få flere leverandører ind på markedet, herunder tiltrække nye internationale leverandører. 12

13 Ledelsesberetning Effektive indkøb med fokus på ansvarlighed. Region Syddanmark indgår i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb, hvor regionen sammen med Region Midtjylland og en række kommuner forpligter sig til at træffe miljø- og energivenlige valg. Regionen forpligter sig dermed til at foretage grønne omkostningseffektive indkøb på en lang række områder og er dermed med til at skubbe markedet i en mere bæredygtig retning. Der udvikles løbende nye mål. I 2017 er bl.a. arbejdet med udvikling af nye mål på fødevare-, byggeri- og transportområdet. Partnerskabet fungerer også som forum for erfaringsudveksling. Partnerskabet har i dag 16 medlemmer og repræsenterer en indkøbsvolumen på 50 mia. kr. årligt, svarende til 17 pct. af det offentlige indkøb. Sociale klausuler Region Syddanmark arbejder med sociale klausuler ved indkøb af serviceydelser samt inden for bygge- og anlægskontrakter. De sociale klausuler stiller krav til arbejdsvilkår og overenskomster for ansatte hos entreprenøren og evt. underleverandører. Pejlemærker Regionsrådet har i november 2016 vedtaget en række overordnede pejlemærker for Region Syddanmark. Pejlemærkerne beskriver, hvad der skal kendetegne Region Syddanmark på tværs af regionens opgave- og udviklingsområder, og skal både være holdepunkter for nye strategier og supplere eksisterende strategier og understøtte deres implementering. Som et led i udmøntningen heraf og som led i fremtidige strategier og planer, samt som fundament for det dagslige arbejde, har Region Syddanmark følgende pejlemærker: Region Syddanmark er borgernes og patienternes region Det viser vi ved at: møde patienter og pårørende ud fra sundhedsvisionens værdier arbejde for lighed i sundhed udvikle, imødekomme og prioritere samarbejdet med frivillige kræfter inddrage borgere, patienter og pårørende i udviklingen af regionens ydelser inddrage og imødekomme kommuner og andre samarbejdspartnere samt aktører på området for regional udvikling i regionens vækst- og udviklingsindsats. Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter Det opnår vi ved at: basere indsatsen på sundheds-, udviklings-, miljø- og socialområdet på nyeste viden og ved at stræbe efter højeste faglige standard arbejde målrettet for at leve op til nationale mål have synlige og ambitiøse mål på alle niveauer, der har sammenhæng til de nationale mål og ved løbende at følge op stræbe efter balance, sammenhængskraft, vækst og udvikling i hele regionen. Regions Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Det udvikles: i samarbejde med praksis og kommuner - med respekt for lokale forskelle og behov med fokus på lokal forankring - kombineret med tværgående regionale, kommunale og nationale prioriteringer med fokus på konkrete ydelser og på nye fleksible samarbejdsformer med udgangspunkt i at skabe helhed og værdi i indsatsen overfor patienterne, samt ved at lette patientens vej igennem sundhedsvæsenet. Region Syddanmark gør nytte af regionale styrker og bidrager til nationale dagsordener Det gør vi ved at: stille os til rådighed, gå forrest og påvirke den nationale dagsorden på de områder, hvor regionen har faglige styrker deltage i nationale og internationale samarbejder, for at bidrage til at udvikle og fastsætte faglige standarder lære af internationale erfaringer, andre regioner og regionens samarbejdspartnere 13

14 Ledelsesberetning bruge vores geografiske position til at sætte en dagsorden for det grænseoverskridende samarbejde. Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling Det gør vi ved at: udvikle regionens nuværende og fremtidige ydelser og services til gavn for borgerne ved hjælp af innovation og ny teknologi lokale behov og lokal viden skal være drivkraft for innovation og udvikling bygge bro mellem behov, tilgængelig viden og erhvervsmæssige styrker bruge viden og ekspertise fra andre sektorer og regioner, både nationalt og internationalt udvikle og forbedre regionens ydelser ved at prioritere forskning. Region Syddanmarks enheder drives i sammenhæng og med gensidige forpligtigelser Det gør vi ved at: drive ét sammenhængende sundhedsvæsen, hvor enhederne har forskellige roller og gensidige forpligtelser enhederne er selvbærende komplette enheder, som hver især bidrager til at skabe sammenhæng i regionen prioritere balance imellem enhederne lade udviklingen af regionens samlede sundhedstilbud gå hånd i hånd med den specialiserede behandling. Region Syddanmark drives med vægt på klare visioner og spilleregler samt stabil og decentral drift. Det viser vi ved at: lade de enkelte enheder disponere og håndtere den daglige drift have fælles klare spilleregler, der bidrager til, at vores processer og ydelser lever op til fastsatte normer og krav til kvalitet, økonomisk ansvarlighed, gennemskuelighed og langsigtet planlægning sikre stabilitet i driftsvilkårene. Region Syddanmark er en god arbejdsplads Det sikrer vi ved at: basere ledelse og samarbejde på regionens personalepolitiske værdier: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Plads til fornyelse og begejstring basere dialogen og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på gensidig tillid, retfærdighed og respekt sikre, at ansatte har de kompetencer, der er nødvendige, for at løse deres kerneopgaver være en rummelig arbejdsplads, der også giver plads til ansatte med særlige behov Fra 2017 vil der ske en fast afrapportering til forretningsudvalget og regionsrådet vedr. udvalgte nationale og regionale mål. Opfølgning herpå kommer også til at indgå som en integreret del af budgetprocessen. Region Syddanmark, den 18. april 2018 Forretningsudvalget / Direktionen 14

15 Ledelsesberetning Resultatopgørelse 2017 sammendrag Social og Sundhed Mio. kr. Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Omkostningsbaseret R2017 R2016 R2017 R2016 R2017 R2016 R2017 R2016 Driftsindtægter , ,2-670,6-768,5-16,8-7, , ,7 Driftsomkostninger , ,8 681,9 783,4 554,8 539, , ,0 Drift før finansiering , ,6 11,3 15,0 538,0 532, , ,3 Finansiering , ,7-17,6-15,3-541,2-539, , ,3 Driftsresultat -331,1-474,0-6,4-0,4-3,2-6,5-340,6-480,9 Fortegn: Driftsresultat: - = finansiering større end omkostninger Pengestrømsopgørelse sammendrag Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr. R2017 R2016 R2017 R2016 R2017 R2016 R2017 R2016 Driftsresultat 331,1 474,0 6,4 0,4 3,2 6,5 340,6 480,9 Likv.virkning af drift 827,1 545,9 37,6 2,8 2,0 9,0 866,7 557,7 Likv.virkning af invest. -446,5-287,2-20,2-19,0-0,3-1,2-467,1-307,4 Likv., drift og invest. 380,5 258,7 17,4-16,2 1,7 7,8 399,7 250,3 Øvrige likviditetsforskydninger 1.487,3-451,6 Årets samlede likviditetsforskydninger 1.886,9-201,3 + likvid beholdning primo regnskabsåret -362,0-160,8 Likvid beholdning ultimo regnskabsåret 1.524,9-362,0 Balance - sammendrag Regionen i alt Mio. kr. Ultimo Primo Immaterielle aktiver 164,8 58,2 Materielle aktiver, inkl. aktiver under udførelse , ,3 Aktiver tilhørende fonds og legater 17,6 19,9 Langfristede tilgodehavender 975,4 764,7 Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning -5,9 2,3 Varebeholdninger og fysiske anlæg til salg 420,4 408,0 Tilgodehavender hos staten og kortfristede tilgodehavender i øvrigt 1.242, ,7 Likvide aktiver 1.524,9-362,0 Aktiver i alt , ,5 Egenkapital , ,3 Driftsresultater overført til næste år , ,8 Hensatte forpligtelser , ,9 Passiver tilhørende fonds og legater -343,8-334,6 Langfristet gæld , ,1 Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten og i øvrigt , ,8 Passiver i alt , ,5 Mere detaljerede resultatopgørelser findes i afsnittene for hvert af de tre hovedområder. Desuden henvises til pengestrømsopgørelse og balance bagerst i årsrapporten. Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er årsværk, hvilket er 32 færre end i Personalefordeling

16 Sundhed 16

17 Sundhed Generelt Aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi indeholder et loft for de samlede udgifter til drift. Loftet opgøres udgiftsbaseret og ekskl. renter. I året er det aftalte udgiftsloft korrigeret for konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet, udmøntning af initiativer på finansloven for 2017 m.v. samt et lavere pris- og lønskøn end oprindeligt forudsat. Opr. udgiftsloft, ekskl. renter ,0 mio. kr. + lov- og cirkulæreprogram (DUT) 3,5 mio. kr. + finansloven 2017 m.v. 27,0 mio. kr. - revideret pris- og lønskøn -65,6 mio. kr. Ajourført udgiftsloft ,6 mio. kr. Resultat (udgiftsbaseret, ekskl. renter) ,6 mio. kr. De samlede udgifter til Sundhed i 2017 svarer til regionens andel af det aftalte udgiftsloft. Inden for udgiftsloftet har det været muligt at håndtere en historisk høj vækst i udgifterne til sygehusmedicin, der langt overstiger realvæksten i økonomiaftalen for 2017, samt stigende udgifter til respirationsbehandling i eget hjem. I regionens langsigtede, økonomiske strategi indgår tillige at sikre en optimal og hensigtsmæssig udnyttelse af årets udgiftsramme inden for budgetlovens snævre ét-årige perspektiv. Et centralt element heri er at udnytte midlertidige råderum i året til fx at fremrykke indkøb og anskaffelser, der under alle omstændigheder skulle være gennemført, for derved at lette presset på efterfølgende års økonomiske rammer. Forudsætningen herfor er den store budgetdisciplin, som generelt udvises, herunder i forhold til at realisere de forudsatte effektiviseringsgevinster i forbindelse med ibrugtagning af nye sygehusbyggerier. I 2017 bidrager flere forhold til et midlertidigt råderum. Det gælder positive driftsresultater på alle sygehusene indhøstede effektiviseringsgevinster ved nyt sygehusbyggeri mindreforbrug vedr. højt specialiseret behandling på sygehuse i andre regioner sen afklaring/langsom udmøntning af midler på finansloven m.v., øremærket nye sundhedspolitiske initiativer, herunder i relation til den nye overenskomst for almen praksis mindreforbrug på sygesikringsområdet. Inden for årets udgiftsloft har det derfor som forudsat i aftalen om budget 2018 ligeledes været muligt dels at fremrykke indkøb af medicin, dels at genforsikre pensionsforpligtelsen for grupper af tjenestemænd og derved bidrage til balance i regionens budget også i Ligeledes er fremrykket apparaturanskaffelser fra 2018, hvilket bidrager til at fastholde ambitionen om et højt (gen)investeringsniveau, bl.a. for at understøtte sygehusenes løbende effektiviseringer. Sideløbende er en del af leasingforpligtelsen indfriet, så der i driftsbudgettet er dækning for restforpligtelsen inden for en tidshorisont på 6-7 år, svarende til apparaturets beregnede levetid. Samtidig er også frigjort rådighedsbeløb på regionens anlægsrammer til finansiering af kommende investeringer. Det midlertidige råderum i 2017 bidrager på den måde til at lette presset på regionens samlede økonomi drift og anlæg i det kommende år. Regionen har i alle år på nær 2009 overholdt sin del af udgiftsloftet. Fra 2007 til 2017 ligger regionens driftsudgifter dermed væsentligt under det aftalte niveau også selv om aktiviteten i samme periode har været væsentligt højere end aftalt og finansieret i økonomiaftalerne. Positivt driftsresultat De samlede omkostninger beløber sig til ,1 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af omkostninger til Fælles formål og administration samt renter. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der heri indgår beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser samt afskrivninger, som ikke repræsenterer et likviditetstræk her og nu. 17

18 Sundhed Generelt Omvendt skal finansieringen alene dække udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg som udtryk for likviditetstrækket i året. Mer-/mindreforbrug på bevillingsområder i forhold til ajourført budget genbevilges som udgangspunkt i Finansiering Finansieringen fra staten og kommunerne udgør i 2017 i alt ,2 mio. kr. Bloktilskuddet fra staten er i året forøget med 887,6 mio. kr., hvoraf 92,6 mio. kr. vedrører konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT). Den resterende del skal ses i sammenhæng med omlægningen af den kommunale medfinansiering, inkl. kompensation for fordelingsmæssige konsekvenser heraf samt omfordeling mellem regionerne af effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsbyggerier. Af bloktilskuddet er hensat 237,0 mio. kr. til egenfinansiering af regionens tre kvalitetsfondsbyggerier. Den kommunale medfinansiering blev fra 2012 omlagt til udelukkende at være aktivitetsafhængig. Det hidtidige grundbidrag faldt bort, og i sammenhæng hermed blev satser og takster for den aktivitetsafhængige medfinansiering forhøjet. En del af finansieringen overgik dermed fra at være fordelt efter indbyggertal til at fordeles efter aktivitet. Formålet hermed var imidlertid alene at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke at ændre i den enkelte regions finansieringsgrundlag. Via bloktilskuddet bidrager Region Syddanmark til en udligning af de fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. Som led i omlægningen er indført et loft for regionens indtægter. Overstiger kommunernes medfinansiering den øvre grænse for den enkelte region, tilfalder det overskydende beløb staten. I økonomiaftalen for 2017 indgik, at fastsættelsen af disse lofter ændres, så ordningen ikke har uhensigtsmæssig incitamentsvirkning for regionernes aktivitet. Den samlede, øvre grænse for indtægter fra kommunal medfinansiering fordeles således nu mellem regioner efter samme fordeling som bloktilskuddet. Ved midtvejsreguleringen er budgettet derfor reduceret med 754,1 mio. kr., mens bloktilskuddet som nævnt omvendt er forøget, inkl. kompensation for de fordelingsmæssige konsekvenser af omlægningen. Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? Højt investeringsniveau Anlægsloft De årlige økonomiaftaler indeholder et loft for regionernes budgetterede anlægsudgifter (brutto). Hertil kommer afløb vedr. byggerier med støtte fra den statslige kvalitetsfond. For at overholde anlægsloftet er der sket en tilpasning af investeringsniveauet. Det væsentligste element heri var regionsrådets beslutning medio 2016 om at fremrykke medicotekniske anskaffelser fra til 2016 og at finansiere disse via leasing inden for et midlertidigt råderum i året. Fremrykningen bidrog på samme tid til at fastholde et ønsket, højt investeringsniveau og gøre det muligt at overholde anlægsloftet for 2017 uden at udskyde igangværende eller planlagte byggeprojekter. Anlægsloftet er i året hævet som konsekvens af tilførsel af statslige midler til apparatur, jf. Kræftplan IV, og nye særlige pladser i psykiatrien samt pulje vedr. synlighed og åbenhed om resultater. Regionens andel af anlægsloftet for 2017 udgør herefter 578 mio. kr. brutto. 18

19 Sundhed Generelt Grundet tidsforskydninger, langsomt afløb på de tilførte midler i året samt leasingfinansering af apparaturanskaffelser beløber de samlede anlægsudgifter sig i 2017 til 358 mio. kr. og er dermed under anlægsloftet. For kvalitetsfondsbyggerierne har afløbet været på 229 mio. kr., hvilket er 381 mio. kr. lavere end oprindeligt forudsat, først og fremmest som følge af ændret fremdrift på Nyt OUH i lyset af skifte i udbudsstrategi. Mer-/mindreudgifter grundet tidsforskydninger m.v. vil blive genbevilget i Apparatur og it m.v. Fremrykning af anskaffelser betyder imidlertid, at det faktiske investeringsniveau i 2017 har været langt højere, da der er leaset apparatur og it for i alt godt 200 mio. kr. Det er sket som led i regionens langsigtede strategi for apparaturanskaffelser, der lægger vægt på at fastholde et højt niveau for (gen)investeringer. Investeringerne i apparatur m.v. er væsentlige af hensyn til kvaliteten i behandlingen og patientsikkerheden. Investeringsbehovet afspejler også, at visse typer udstyr har en relativt kort teknologisk levetid, og at ny behandlingstilbud afføder behov for nye investeringer. Samtidig bidrager investeringer til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter den måde sygehusenes omkostningseffektivitet. Pejlemærker Regionsrådet har i 2017 arbejdet med at implementere de pejlemærker, der blev vedtaget i Pejlemærkerne er holdepunkter for nye strategier, supplerer eksisterende strategier og skal understøtte deres implementering. Pejlemærkerne angiver, hvad der skal kendetegne Region Syddanmark på tværs af opgave- og udviklingsområder og er derfor bl.a. en del af den sundhedsplan, som er vedtaget i Sundhedsvision Region Syddanmarks sundhedsvæsen er til for borgerne. Sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Sundhedsvæsenets succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Der er fokus på rettighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. Sundhedsplan I henhold til sundhedsloven skal regionerne udarbejde en sundhedsplan. Regionsrådet har i 2017 vedtaget en ny sundhedsplan, gældende frem til Den nye sundhedsplan beskriver sammenhængene mellem de syddanske pejlemærker, og de mål nationale såvel som regionale der gælder for sundhedsområdet i Region Syddanmark. Planen beskriver det plan- og strategigrundlag, der ageres ud fra i det syddanske sundhedsvæsen. Et kapitel beskriver samtidig det faktuelle grundlag for planen som en form for landsskabsbeskrivelse af sundhedsvæsenet i Syddanmark anno I sundhedsplanen er angivet, hvordan regionsrådet hvert år udpeger få, udvalgte indsatsfelter på sundhedsområdet. Den årlige proces kan sikre en mere fleksibel tilgang til prioritering og udvælgelse af indsatsområder, der løbende kan tilpasses den konkrete udvikling på sundhedsområdet. Indsatserne dækker såvel det somatiske som det psykiatriske område, det nære sundhedsvæsen og samarbejdet med praksissektoren og kommunerne. De udvalgte indsatsområder vil løbende bidrage til at skærpe og målrette indsatsen på sundhedsområdet som helhed i Region Syddanmark. 19

20 Sundhed Generelt Udvælgelsen af indsatser og prioriteter vil bl.a. ske ud fra den løbende afrapportering, der angiver, hvor langt regionen er i forhold til igangværende indsatser, pejlemærker og øvrige mål samt øvrige data. Herudover vil der løbende ske en udvælgelse af temaer ud fra politisk overvejelser om den retning, sundhedsvæsenet skal udvikle sig. I udvælgelsesprocessen lægges vægt på systematisk at indsamle input fra regionens sygehuse, på det præhospitale område samt fra regionens mange samarbejdspartnere. Regionsrådet har i 2017 tiltrådt nitten indsatsområder for 2018, som i 2018 er forelagt og tiltrådt af det nyvalgte regionsråd. Eksempler herpå er Implementering af PLO-overenskomst på kronikerområdet, Patientrettigheder, Reduceret brug af tvang og Forskningsstrategi. I 2018 gennemføres en proces for udvælgelse af indsatsområder for Sundhedsaftalen med kommunerne Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet mellem region, kommuner og praksissektoren, specielt almen praksis. Den nuværende aftale løb oprindeligt fra , men er forlænget til udgangen af august 2019, hvorefter en ny sundhedsaftale træder i kraft. Den nuværende aftale rummer både en politisk og en administrativ del. Den politiske beskriver vision, principper, målsætninger og udviklingsområder. Visionen er: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng. Principperne er: Vi vil prioritere vores indsatser skarpt Vi vil se borgeren som et helt menneske, der har indflydelse på sit eget forløb Vi vil udnytte Region Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. Den administrative del omhandler en række tværgående temaer: Kvalitet, økonomi samt opgaveoverdragelse; og de obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse, behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering samt sundheds-it og digitale arbejdsgange. Hertil kommer et kapitel med aftaler om specifikke målgrupper samt afslutningsvis et kapitel om implementering og organisering. Implementering af aftalen er en hovedopgave i I 2017 er der udarbejdet og godkendt en række indsatser, herunder bl.a.: Forløbsprogrammer for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom og diabetes Samarbejdsaftale om borger/patientforløb (SAM:BO) i socialpsykiatrien Implementering af samarbejdsaftaler om indsatser i kommunale akutfunktioner, eksempelvis intravenøs behandling, bed-side analyser, sondeernæring og parenteral ernæring Samarbejdsaftale om utilsigtede hændelser i sektorovergange Styrket samarbejde om genoptræningsplaner til psykiatriske patienter. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er i aftalen om budget 2017 udpeget som et centralt fokusområde. Det nære sundhedsvæsen er en vigtig del af fremtidens sundhedsvæsen, og Region Syddanmark skal allerede nu intensivere arbejdet med at udvikle det gode, nære og sammenhængende sundhedstilbud til regionens borgere i tæt samarbejde med kommuner, almen praksis, sygehuse og andre interessenter. Regionsrådet har i 2017 godkendt en ramme for arbejdet med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Visionen er at medvirke til at udvikle et bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor der er fundet en balance mellem borgernes eget ansvar og sundhedsvæsenets indsats, mellem fælles løsninger og lokale, individuelle løsninger og mellem borgernære, almene tilbud, tæt på hverdagslivet, og specialiserede tilbud af høj kvalitet. Rammepapiret udmøntes både på sygehusene og på tværs af disse og er første gang afrapporteret til regionsrådet i slutningen af Som en del af udmøntningen er der udformet en strategi og guideline for sundhedshuse. I de første huse, 20

21 Sundhed Generelt der fra 2011 blev etableret for statslige midler, var hovedformålet at sikre lægedækningen i udkantsområder, som endvidere var karakteriseret ved, at der var langt til nærmeste akutmodtagelse. Med strategien er hensigten et paradigmeskifte, så sundhedshuse bidrager til at realisere pejlemærke, visioner og mål i relation til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Samtidig giver samarbejdet mulighed for mere helhedsorienterede indsatser over for borgerne. Samarbejde på tværs af sektorer I regi af Sundhedsaftalen er der indgået en række samarbejdsaftaler, herunder bl.a.: Samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning SAM:BO Som del af aftalen skal de 22 syddanske kommuner og regionen videreudvikle SAM:BO, som er den fælles aftale om kommunikation i borger- og patientforløb ved indlæggelse og udskrivelse. Som led i videreudviklingen er der i 2017 godkendt nye patientforløb mellem psykiatrien og socialpsykiatrien. Kronisk sygdom Indsatsen for mennesker med kronisk sygdom er en del af sundhedsaftalen. Formålet er dels at sætte fokus på det tværsektorielle samarbejde om mennesker med kronisk sygdom på områder, hvor der er særlige udfordringer, dels at sikre en aktiv inddragelse af disse mennesker i deres sygdomsforløb. Det Administrative Kontaktforum har godkendt en generisk model for patientforløbsprogrammer, der er central i udviklingen af nye rammer for kronisk sygdom. Det er besluttet at revidere eksisterende forløbsprogrammer for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), diabetes, hjertesygdom samt rygsygdom og at udvikle nye for mennesker med leddegigt og depression. I 2017 er forløbsprogrammerne for mennesker med KOL og diabetes revideret. De nye programmer er udviklet i tæt samarbejde med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Den Ældre Medicinske Patient DÆMP For årene er der på landsplan prioriteret i alt 1,2 mia. kr. og herefter 300 mio. kr. årligt til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient gennem en ny national handlingsplan. Planen for udmøntning heraf stiller krav om, at flere af indsatserne koordineres i regi af sundhedsaftalesamarbejdet. I 2017 har Region Syddanmark arbejdet tæt sammen med de 22 syddanske kommuner og praktiserende læger om bl.a. at etablere et samarbejdsaftalegrundlag for kommunale akutfunktioner, der rummer mulighed for fx intravenøs behandling med antibiotika og væske, sondeernæring, bed sideanalyser m.m. i patienters eget hjem eller nære miljø. Desuden har regionsrådet i 2017 godkendt en ramme, inden for hvilken regionens fem sygehuse er ved at implementere udgående sygehusfunktioner, fx mobil røntgen, geriatriske teams m.v., og rådgivningsinitiativer, der skal forbedre den kommunale sygepleje og praktiserende lægers adgang til specialistrådgivning fra sygehusene. Livsstilsguide i praksis Regionen og alle 22 kommuner har i i samarbejde med UCSyd og Steno Copenhagen gennemført et partnerskabsprojekt med det formål at udarbejde en model for kompetenceudvikling af personale til at kunne arbejde med livsstilsændringer hos mennesker med psykisk sygdom. Projektet er evalueret, og jf. aftalen om budget 2018 ønskes værtøjerne og uddannelse udrullet med henblik på bred implementering af indsatsen. Tidlig opsporing og forebyggelse TOF Et forsknings- og samarbejdsprojekt med 7 syddanske kommuner, PLO Syddanmark, Forskningsenheden for almen praksis ved Syddansk Universitet og Region Syddanmark som primære aktører, og hvis formål er at udvikle og teste en model for tidlig opsporing og forebyggelse af kronisk sygdom diabetes, KOL og hjertekar-sygdom på tværs af almen praksis og kommunen. Borgerne i målgruppen år modtager et spørgeskema fra egen læge og bopælskommune med spørgsmål om livsstil. Disse oplysninger sammenholdes med oplysninger fra borgerens patientjournal, og borgerne stratificeres til en af fire risikogrupper. Borgere med risikoadfærd anbefales en dialog med kommunen om mulige kommunale livsstilstilbud. Borgere med forhøjet risiko for udvikling af kronisk sygdom anbefales at kontakte egen læge for en helbredsundersøgelse og evt. -samtale. Projektet har dermed fokus på at identificere borgere med behov for ændringer i livsstil eller behandling, men som ikke selv opsøger deres læge eller kommunale livsstilstilbud. Formålet er også at styrke såvel praktiserende læger som kommuners forebyggende indsats og sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer, så et tilbud hos fx lægen understøttes og suppleres af et kommunalt tilbud. I 2016 blev gennemført et pilotprojekt i to af deltagerkommunerne. Den forskningsmæssige evaluering af projektet pegede på, at der skulle foretages nogle grundlæggende justeringer af interventionen i almen praksis samt den indledende rekruttering af borgere til deltagelse i projektet. Styregruppen har på baggrund heraf besluttet, at der gennemføres endnu et pilotprojekt i slutningen af 2018/starten af Herefter vurderes, hvordan et effektstudie bedst tilrettelægges. Effektstudiet forventes gennemført i 21

22 Sundhed Generelt mindst syv kommuner og kan komme til at omfatte op til borgere i alderen år. Der er godkendt projektøkonomi til udgangen af Fødeplan Fødeplanen for Region Syddanmark har til formål at give et ensartet, trygt og sammenhængende tilbud af høj kvalitet, såvel fagligt, organisatorisk og patientoplevet. Planen beskriver regionens og kommunernes tilbud til kvinden, barnet og familien i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Den lægger vægt på et tæt tværfagligt og -sektorielt samarbejde med familien i centrum. Planen blev senest revideret i foråret 2014 på baggrund af opdateringer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til barselsperioden. I finansloven for 2017 blev aftaleparterne enige om at forlænge tilførslen af øremærkede midler til føde. området med 50 mio. kr. på landsplan i 2018 og 2019 til en styrkelse af kvaliteten på fødeområdet, som regionerne dernæst kan ansøge om. Region Syddanmark har for 2018 og 2019 ansøgt om 11 mio. kr. til en styrkelse af kvaliteten på området. Midlerne fordeles mellem overordnede indsatser i relation til konsolidering af projekt Sikre Fødsler, opnormering af koordinerende jordemødre til varetagelse af det stigende antal fødsler, herunder igangsatte og komplicerede fødsler, samt et løft til kapaciteten for Kendt Jordemoderordning, så denne udbydes bredere på alle regionens fødesteder. I Sundhedsaftalen for er aftalt, at der skal fokus på tre udfordringer i samarbejdet om gravide og nyfødte: Tættere samarbejde mellem jordemødrene og den kommunale sundhedspleje Styrket it-understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Øget indsats i forhold til tre målgrupper: Gravide med særlige behov, forældre berørt af spædbarnsdød eller sen abort og patienter med fødselsdepression. Rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme Regionen tilbyder rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme. Det sker med afsæt i sundhedslovens 119 og er i Syddanmark udmøntet i en aftale med kommunerne, som blev fornyet i I 2017 er der gennemført en konference om amning og fire temamøder om infektionshygiejne. Sidstnævnte med baggrund i, at der er udformet en standardaftale om sygehusenes infektionshygiejniske rådgivning til kommunerne. For 2018 er der planlagt aktiviteter om indvandrermedicin og knæartrose. Sundhedsprofilen "Hvordan har du det?" er den største nationale sundhedsundersøgelse i Danmark. Borgere fra samtlige kommuner i landet deltager i undersøgelsen. Det betyder, at det er muligt at sammenligne data på tværs af regionerne og kommunerne. Undersøgelsen leverer unikke oplysninger, som ikke findes i øvrige registre eller databaser. Sundhedsprofilen er først og fremmest et monitorerings- og planlægningsværktøj for regionen og kommunerne. Den nationale sundhedsundersøgelse gennemføres hvert fjerde år og er gennemført i 2010, 2013 og senest i Baggrunden for undersøgelsen er en aftale mellem Danske Regioner, KL og staten fra Regionerne har til opgave at organisere og finansiere sundhedsprofilerne. Undersøgelsen fra 2017 giver både et øjebliksbillede af danskernes generelle sundhedstilstand og viser udviklingen fra 2010 og Spørgeskemaet er sendt ud til mere end tilfældigt udvalgte borgere i Danmark i starten af I Region Syddanmark har i alt borgere fået spørgeskemaet tilsendt, fordelt med i Odense Kommune, i Fanø Kommune og borgere i hver af de øvrige kommuner. Spørgeskemaet består af 52 fælles nationale spørgsmål og et antal spørgsmål, der er specifikke for de enkelte regioner. I Region Syddanmark indeholder spørgeskemaet yderligere 36 regionale spørgsmål, altså i alt 88 spørgsmål, omhandlende trivsel, sundhed, sundhedsadfærd og sygdom. I Syddanmark har godt borgere svaret, hvilket giver en svarprocent på 68,1 pct., som er landets højeste. Sundhedsprofilens resultater offentliggøres i marts

23 Sundhed Generelt Forskning i vækst Forskning er et væsentligt element i et moderne sundhedsvæsen. For regionens sygehuse betyder det i praksis, at forskning er en integreret del af at levere sundhedsydelser til patienter og borgere. Forskning skaber ny viden, og gennem ny viden udvikles bedre, mere effektive og skånsomme behandlingstilbud. Forskning er samtidig med til at skabe attraktive jobs og dermed væsentligt for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret klinisk personale. Endelig bidrager forskningsindsatsen til, at regionens sygehuse også i fremtiden kan tilbyde behandling på et højt specialiseret niveau. Der har i 2017 været fortsat vækst i sundhedsforskningen i Region Syddanmark. Ny forskningsstrategi på vej Den eksisterende Politik for Sundhedsforskning er fra 2011, og i 2017 er besluttet at begynde udarbejdelsen af en ny forskningsstrategi for Region Syddanmark. Strategien skal behandles i regionsrådet i slutningen af 2018, og i slutningen af 2017 er afholdt den første af i alt tre workshops, som er centrale omdrejningspunkter for udarbejdelse af den nye strategi. Her deltog forskere og samarbejdsparter inden for sundhedsforskning, og formålet var at indsamle input til indholdet i forskningsstrategien. Hovedoverskriften for denne er patientens rejse i sundhedsvæsenet, hvor der vil være øget fokus på forskningsunderstøttelse på tværs af behandlingstilbud, sektorer og specialiseringsniveau. Forskningsinfrastruktur I det regionale strategiske forskningsråd har der i 2017 været fokus på at forbedre forskningsinfrastrukturen, og dette fokus forventes videreført i Fra starten af 2018 er OPEN (Odense Patient Data Exploratory Network) udvidet til fælles forskningsinfrastruktur for alle regionens sygehuse. Der er ligeledes dialog i gang om at ligestille adgangen til anden vigtig forskningsinfrastruktur, fx adgang til tidsskrifter, på alle sygehuse. Dette forventes også at blive et centralt fokusområde i den kommende forskningsstrategi. Forskningspuljer Regionsrådet har afsat fire permanente puljer for at støtte sundhedsforskningen: Region Syddanmarks Forskningspulje: Puljen på 15 mio. kr. årligt støtter på årsbasis ca. 30 forskningsprojekter Pulje til støtte af centre for klinisk excellence: 5 mio. kr. årligt. Puljen var ikke i opslag i 2017 efter anbefaling fra det regionale strategiske forskningsråd Ph.d.-puljen: 20 mio. årligt. Årligt uddeles 40 ph.d.-stipendier, svarende til finansiering af ét ud af tre års studietid. Siden 2009 har puljen bidraget til støtte af 285 nye ph.d.-studier i regionens sundhedsvæsen Post doc.-puljen: 5 mio. kr. årligt. Siden 2011 er uddelt 42 stipendier til delvis finansiering af post doc.- stillinger, som kombinerer forskning og klinisk virke. Videnskabsetiske komiteer De to videnskabsetiske komiteer for Region Syddanmark afholder møder månedligt, dog ikke i juli måned. I 2017 er behandlet 217 nye anmeldte forskningsprojekter, og alle afgørelserne på nær én er truffet i enighed. Der har været 7 genbehandlinger. I gennemsnit har sagsbehandlingstiden i 2017 været på 39 dage for nye projekter mod 35 dage året før. Herudover har komiteerne behandlet 425 anmeldte tillæg til allerede godkendte projekter, hvilket er lidt mindre end i I 2017 er der håndteret 200 forespørgsler om anmeldelsespligt af et forskningsprojekt, hvilket svarer til niveauet det seneste tre år. Anmeldelsespligt Også i 2017 har spørgsmål om anmeldelsespligt været i fokus. På de to komitéers fællesmøde i juni 2017 har der derfor været en drøftelse af emnet anmeldelsespligt, herunder med særlig fokus på projekter, der indeholder randomisering. Drøftelsen mundede ud i følgende pointer vedr. anmeldelsespligt: Projekter, hvor den eneste intervention er anvendelse af en applikation (app) til registrering af diverse målinger, vil ikke være anmeldelsespligtigt, da app en kan sammenlignes med et spørgeskema Projekter, der har til formål at sammenligne velkendte behandlinger/principper/metoder, medfører ingen intervention, og vil således opfattes som kvalitetssikring, der ikke er anmeldelsespligtig Projekter, hvori indgår randomisering mellem velkendte behandlinger/principper/metoder, kan dét, at patienterne fordeles til de forskellige behandlinger/principper/metoder på baggrund af en lodtrækning frem for ud fra lægens skøn, anses som en intervention. Det bør dog i disse projekter efterstræbes, at 23

24 Sundhed Generelt protokollen gør rede for, hvilke kriterier lægen baserer sin beslutning på, eller som begrunder lægens præference for at vælge den ene behandling/metode fremfor den anden Projekter, som omhandler indførsel/sammenligning af eller randomisering mellem nye behandlinger/ principper/metoder, der ikke i sig selv medfører intervention, vil ikke være anmeldelsespligtige. Komiteerne har herudover i flere sammenhænge oplevet, at kvalitetsudviklings-/-sikringsprojekter, der ikke umiddelbart medfører en intervention, ender ud med at blive vurderet som anmeldelsespligtige. Komiteerne har i disse situationer hæftet sig ved, at behandlingspraksis evt. kan ændre sig som følge af de procedurer, projekterne medfører, fx når der anvendes telemedicinske løsninger i form af billedoptagelser. Et eksempel herpå er et projektet, omhandlende teledermoskopi der kunne medføre ændret henvisningspraksis og diagnosticering. Projektet blev på denne baggrund vurderet som anmeldelsespligtigt. Der føres løbende kontrol med den sundhedsvidenskabelige forskning både i forbindelse med komitémøderne og i det daglige arbejde. Dette sker gennem -korrespondancer og dialog via telefonsamtaler, møder, undervisning, oplæg samt ved kontrolbesøg. Komiteerne inddrages desuden i Lægemiddelstyrelsens kontrol af godkendte lægemiddelforsøg vedr. anliggender, der reguleres af komitéloven. It og digitalisering It-løsninger og digitalisering af arbejdsgange skal bidrage til at realisere regionens vision, mål og konkrete planer på både det kliniske og det administrative område. Målet er at sikre sammenhængende og effektive patientforløb. Digitaliseringen skal bidrage til at fremdrage nye, teknologisk baserede muligheder til at understøtte og udforme sundhedsområdets mål. Region Syddanmarks it-løsninger skal være i tråd med de retningslinjer og forpligtigelser af national og fællesregional art, som regionen er underlagt. Samtidig skal der navigeres mellem to dagsordener: På den ene side efterspørges it-løsninger, der understøtter, at alle sundhedsfaglige personer og sagsbehandlere har det fulde overblik over patientens forløb og situation. Derved sikres, at den relevante viden altid er til stede og et effektivt samarbejde med involvering af patienter og pårørende. På den anden side er der i stigende grad lovkrav om, at patienter og borgere kan være trygge ved, at deres data ikke misbruges eller havner i de forkerte hænder. Det gælder både den fysiske sikkerhed og adgang til data. Dette indebærer, at it-løsninger i stigende grad omfatter løsninger, som understøtter begge dagsordener. It-området i Region Syddanmark er organiseret, så udviklings- og systemforvaltningsopgaver ligger hos sygehusene, der hver har ansvaret for et udsnit af fælles løsninger på tværs af regionen. Organiseringen heraf kvalificeres og udbygges løbende i samarbejde med berørte interessenter. Tiltag i 2017 Af nationale, fælleregionale og regionale tiltag i 2017 kan fremhæves: EPJ SYD I slutningen af 2016 blev besluttet at sende den nuværende EPJ/PAS-løsning i udbud. Det nye system skal patientsikkert, brugervenligt og hurtigt understøtte de kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark. Ønsket er en velafprøvet og solid EPJ/PAS-løsning, der allerede er i drift. Regionen ønsker et system, der giver øget patientinddragelse i behandlingsforløb og muliggør mobile arbejdsgange i klinikken. EPJ SYD kommer til at bestå af kerneelementerne journalhåndtering, medicinering, rekvisition og svar fra laboratorie- og billedsystemer, patientadministration samt booking. Fem leverandører bad om at blive prækvalificerede, og tre leverandører er prækvalificeret i august. En leverandør sprang fra, og de to andre forventes at afgive endeligt bud i februar Kontrakten forventes indgået i maj Hjemtagning af driften af det nuværende EPJ-system, COSMIC Regionen har i 2017 hjemtaget driften af det nuværende EPJ-system COSMIC. Hjemtagningen er gennemført med betydelig besparelser på driften samtidig med, der er opnået bedre svartider på systemet. Som del af hjemtagningen etableres et driftscenter i Kolding. Regionalt system til registrering af lægelig bibeskæftigelser På baggrund af kritik fra Rigsrevisionen er indført et it-system til registrering af lægers bibeskæftigelse. Medio 2017 er samtlige af regionens oplysningspligtige læger bedt om at registrere deres bijob i ny fælles register. LPR3 Landspatientregistret Regionerne er forpligtiget til at indberette til Landspatientregistret (LPR). I november 2018 indfører Sundhedsministeriet ny version, LPR 3, med større ændringer. Opgraderingen implementeres i COSMIC 7.5 (det nuværende EPJ-system) og får derfor en kort levetid. Der arbejdes i regionen med en 24

25 Sundhed Generelt minimumsløsning baseret på CI-udtræk, hvor regionen selv udarbejder og vedligeholder løsningen frem til nyt EPJ-system. RSD IdM Identity Management Med systemet får regionen en mere ensartet og effektiv håndtering af brugere samt et højere itsikkerhedsniveau, bl.a. med bedre kontroller ved udførelse af ledelsestilsyn af brugeradgang. RIPA SYD et system til digital arkivering af røntgenbilleder I 2016 blev besluttet at gå i udbud med et fælles RIS-system til hele regionen. Efter markedsdialog er scope i 2017 udvidet til at omfatte en fælles it-løsning til de tre billeddiagnostiske områder: radiologi, nuklearmedicin og mammografiscreening. Der er tale om et fuldt integreret RIS/PACS-system. De to forkortelser står for hhv. Røntgen Information System og Picture Archiving and Communication System. Det skal bruges både til udveksling af billeder mellem regionens sygehuse og til elektronisk arkivering. Udbuddet er annonceret, og kontrakten forventes indgået i efteråret Digital Patologi I 2017 er gennemført en analyse for på at vurdere mulighederne for at digitalisere vævsprøver. Efterfølgende er besluttet at lave et udbud af et digitalt patologisystem. Formålet er bl.a., at patologer kan hjælpe hinanden på tværs af enheder. Det skal samtidig medvirke til at afhjælpe manglen på patologer, som skal behandle et stigende antal af vævsprøver fra især kræftpatienter. MDIC Medical Device Information Collection Formålet er at etablere en regional platform for tidstro indsamling, opbevaring og formidling af data fra medicoteknisk udstyr. Det vil give en mere sikker, effektiv, struktureret og standardiseret måde, hvor data bliver lettere tilgængelig. Windows 10 I slutningen af 2017 er Region Syddanmark kritiseret af Rigsrevisionen for ikke at beskytte adgangen til it-systemer og sundhedsdata godt nok. Kritikken skyldes bl.a. lokal administrator-adgang til alle medarbejdere. Med opgradering til Windows10 strammes op på sikkerhedspolitikker og lokal administrator-adgang vil blive fjernet. For at styrke fokus på implementeringen af initiativerne i pejlemærket Regionernes politiske linje for informationssikkerhed er oprettet en ny afdeling for Informationssikkerhed. Der etableres samtidig et nyt beslutningsforum med ansvar for informationssikkerhed. Syddansk Sundhedsinnovation Syddansk Sundhedsinnovation SDSI er Region Syddanmarks stab for sundhedsinnovation og arbejder bl.a. med velfærdsteknologi, digitalt innovation, tværsektorielt samarbejde, brugerkvalificeret byggeri og offentlig-privat samarbejde. Formålet er at understøtte regionens sygehuse, psykiatriske og sociale tilbud i at udvikle og implementere løsninger, der kan øge effektiviteten og samtidig bidrage til at skabe arbejdspladser i regionen. Arbejdet med sundhedsinnovation kombinerer dermed regionens ansvar for udvikling af velfærdsydelser til gavn for borgerne med den regionale udvikling, herunder erhvervsudvikling. SDSI understøtter pejlemærkerne for regionen herunder eksempelvis, at Region Syddanmark skal spille en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling. I 2017 vedtog regionsrådet en samlet innovationsstrategi for Region Syddanmark, som danner ramme for indsatser indenfor 5 områder: Sammenhæng, data og digitalisering, medicin, patientoplevet værdi og kvalitet samt effektiviseringer. Syddansk Sundhedsinnovation har i 2017 bidraget til at levere en række spændende resultater sammen med og for driftsområderne, virksomheder og syddanske kommuner. Det gælder bl.a. følgende projekter: Digital Patientuddannelse (Det Digitale Sundhedscenter) Konceptet for Digital Patientuddannelse er afprøvet i en tre-årig projektperiode fra 2015 til Fokus er digital patientuddannelse til borgere med diabetes og hjertesygdom. Partnerskabet om Det Digitale Sundhedscenter består af ni syddanske kommuner, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Region Syddanmark. En evaluering af projektet med 149 borgere med type 2-diabetes eller hjertesygdom viser høj tilfredshed, og det er besluttet at videreføre projektet i drift i Fremtidens operationsstue Nyt OUH, Odense Universitetshospital og SDSI samarbejder om at teste og kvalitetssikre konceptet for fremtidens operationsstue. På det nuværende OUH bygges en ny operationsstue efter det koncept, der ligger for Nyt OUH. Den nye stue gennemtestes af serviceafdelinger og alle kirurgiske afdelinger, inkl. anæstesipersonale, i sidste del af 2018 og frem til foråret Her testes fx standardindretning og 25

26 Sundhed Generelt fleksibilitet på tværs af kirurgiske specialer for at sikre, at alle specialer kan anvende samme type operationsstue. Operationsstuen bliver model for de 52 operationsstuer, der etableres på Nyt OUH. Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med fokus på løsninger, der understøtter behandling af borgere i eget hjem, er afsluttet. Projektet har udviklet i alt ca. 50 produkter i offentlig-private samarbejder, hvoraf ca. halvdelen er implementeret i driften i regioner eller kommuner. I forbindelse med afslutningen er der udarbejdet en ny platform, som beskriver væsentlige temaer frem mod den danske sundhedssektor anno 2025, Week of Health and Innovation 2017 En international konference med fokus på velfærdsteknologi og innovation og i 2017 med over deltagere fra 38 forskellige lande med virksomheder, klinikere og beslutningstagere på området. Med WHINN er identificeret en række virksomheder med potentiale for investering i Syddanmark. Genoptræn.dk Genoptræn.dk er en webbaseret genoptræningsportal og et supplement til individuel og holdbaseret genoptræning på sygehuse og i kommuner. Målet er at gøre genoptræning mere fleksibel ved at patienten i højere grad kan træne hjemme. Genoptræn.dk benyttes af Odense, Sønderborg, Vejen, Assens og Kolding kommuner samt Sygehus Lillebælt. Evalueringen viser, at Genoptræn.dk har givet borgerne større lyst til at træne i eget hjem, og at de er blevet bedre til at udføre øvelserne. Deeskalerende miljø Hjerterum Et samlet indretningskoncept, udviklet på to af regionens børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit. Her mødes patienter og personale i opholdsrum (hjerterum), der motiverer til at styrke samværet og skabe nye relationer. Formålet er at styrke tilliden og forebygge anvendelsen af tvang. Løsningerne er udviklet i et samarbejde mellem CoLab Recovery & Rehab, SDSI og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense og senere hen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit i Aabenraa. KOL-programmet Kommunerne, regionerne og regeringen samarbejder om landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i Udbredelsen koordineres nationalt af en fællesoffentlig porteføljestyregruppe, hvorunder der er organiseret en række nationale forudsætningsprojekter samt fem landsdelsprogrammer med lokalt ansvar for implementering og ophæng til sundhedsaftalerne. De fem landsdelsprogrammer består hver af en region, tilhørende kommuner samt almen praksis. MaTIS i Colab Plug & Play I økonomiaftalen for 2016 blev besluttet, at der skulle etableres en moden national it-infrastruktur, der understøtter opsamling og deling af telemedicinske data. MaTIS er foregået i et samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, MedCom, Region Syddanmark og Esbjerg Kommune. Region Syddanmark har gennemført den sundhedsfaglige afprøvning samt evaluering heraf i rammerne af Colab Plug & Play. GERI-kuffert GERI-kufferten er et telemedicinsk værktøj til at styrke samarbejde omkring de svageste ældre. Den leverer hurtig digital deling af objektive målinger foretaget i borgens hjem og understøtter vidensdeling på tværs af sektorer med deltagelse fra 4 kommuner, geriatrisk ambulatorie, CIMT OUH og Syddansk Sundhedsinnovation. Datadelingen sker ved hjælp af den generiske telemedicinske platform (GTP). Øget fokus på udbredelse af telesår Telemedicinsk sårvurdering er forlænget til og med For at øge udbredelsen er igangsat en informationskampagne til borgerne. Der er desuden rettet fokus på at konsolidere tilbuddet samt forberede overgang til en forvaltningsorganisation. TARS Virksomheden EYEBAB, Sydvestjysk Sygehus Grindsted og Syddansk Sundhedsinnovation arbejder sammen omkring test og tilpasning af et nyt produkt (EYEBAB softboard) til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Det testes, om løsningen kan forbedre genoptræningen af patientgruppen, øge motivationen samt give nye muligheder for øget tværsektorielt samarbejde. En Indgang Et initiativ, der hjælper virksomheder med at finde samarbejdspartnere på sygehusene i forbindelse med kliniske forsøg og offentlig privat samarbejde. En indgang har på et år håndteret 122 henvendelser indenfor velfærdsteknologi/medico og 65 henvendelser indenfor pharma, som på den måde er hjulpet videre og har fået afklaret mulighederne for samarbejde. 26

27 Sundhed Somatik Vis vækst i aktiviteten Aktiviteten på regionens sygehuse er i 2017 steget med ca. 2,4 pct., opgjort ud fra regionens takstopgørelse. For tre af sygehusene har væksten været på godt 3 pct. Faldet på Sydvestjysk Sygehus kan forklares med en større omlægning af registreringspraksis på den Fælles AkutModtagelse. Korrigeres herfor har der været en lille vækst i aktiviteten på Sydvestjysk Sygehus. Udvikling i aktiviteten i 2017 Odense Universitetshospital Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt I alt I alt 3,2 pct. 3,0 pct. -2,0 pct. 3,3 pct. 2,4 pct. Regionens takststyringsmodel fra 2016 er fortsat ind i Der er således udpeget et antal garantiafdelinger, som skal sikre borgere fra hele regionen mulighed for undersøgelse og behandling inden for tidsfristerne i udrednings- og behandlingsgarantien. Garantiafdelingerne afregnes for meraktivitet uden loft. For øvrige afdelinger, der ikke er garantiafdeling, er der afregning for meraktivitet op til et givent loft. Derudover er der i 2017 indført et to-årigt forsøg med ny finansieringsmodel, hvorefter 30 afdelinger har fået rammestyring med populationsansvar. Der er således ikke længere aktivitetsafregning på disse afdelinger. Populationsansvar indebærer, at man er forpligtet til at sikre alle borgere i ens population den sygehusbehandling, de har behov for og ret til. Formålet med forsøg med en ny finansieringsmodel er at bidrage til at skabe rammerne for et paradigmeskifte, hvor sygehusene og klinikken sættes fri til i højere grad at afprøve innovative løsninger og tilrettelægge patientforløb med afsæt i patientens behov. Modellen evalueres medio Den statslige aktivitetspulje er hjemtaget i 2017, og den forudsatte kommunale medfinansiering er opnået. Høj produktivitet Udviklingen i sygehusenes produktivitet opgøres årligt. Produktiviteten måles som forholdet mellem værdien af behandlingerne, opgjort i DRG, og de udgifter, der er medgået hertil. Produktiviteten for det enkelte sygehus angives ved et tal for, hvordan sygehusene ligger i forhold til landsgennemsnittet (indeks 100). I de årlige økonomiaftaler har til og med aftalen for 2017 indgået en forudsætning om 2 pct. vækst årligt i sygehusenes produktivitet. Altså: Undersøgelser og behandlinger for 2 pct. højere værdi for de samme penge alt andet lige. Sygehusene i Region Syddanmark havde i 2016 samlet set en produktivitet på 102, dvs. over gennemsnit. Sygehusenes produktivitet Sygehus Lillebælt har i hele perioden været det mest produktive sygehus, men forskellen mellem de enkelte sygehuse er indsnævret markant. 27

28 Sundhed Somatik I perioden fra 2007 til 2016 er produktiviteten i gennemsnit forbedret med 2,4 pct. årligt på landsplan. Fra 2015 til 2016 var produktivitetsudviklingen 1,0 pct. på landsplan og 2,4 pct. for Region Syddanmark. Tal for produktiviteten i 2017 foreligger i slutningen af Økonomisk balance De samlede omkostninger er på ,1 mio. kr., inkl. områdets andel af fælles udgifter. Området er dermed i balance. Resultatet afspejler en relativt høj vækst efter to år med afdæmpet vækst i økonomi og aktivitet. Positive resultater på alle sygehuse Alle regionens sygehuse har i 2017 som i 2016 opnået positive driftsresultater. Heri indgår, at Odense Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland har afdraget 78 mio. kr. på gæld, oparbejdet i tidligere år. Resultatet skal også vurderes i lyset af, at flere af sygehusene har tilpasset eller er påbegyndt tilpasningen af omkostningerne til nye driftsniveauer, når de forudsatte effektiviseringskrav forbundet med nye sygehusbyggerier skal indfris. Hertil kommer tilpasninger, der er nødvendige af hensyn til interne omstillings-/spareprocesser samt indfrielsen af produktivitetskravet på 2 pct. årligt. Odense Universitetshospitals resultat er positivt påvirket af den budget- og regnskabsmæssige håndtering af forskningsindtægter. For Sygehus Lillebælt skal resultatet ses i sammenhæng med forsinkelser i planlagte renoveringer på Kolding Sygehus. Korrigeret for disse éngangsforhold er begge sygehuse i balance. Sygehusenes driftsresultater Resultatet for de enkelte sygehuse er vist nedenfor, inkl. afregning for aktivitet m.v.: Sygehusenes driftsresultater i 2017 Mio. Odense Universitetshospital 27,6 Sygehus Sønderjylland 26,9 Sydvestjysk Sygehus 15,0 Sygehus Lillebælt 35,9 I alt 105,4 Sygehusenes mindreforbrug genbevilges i Fællesområdet for somatikken Området omfatter en række udgifter, der traditionelt er vanskelige at styre og prognosticere. Området er tidligere gennemgået systematisk med henblik på at udjævne udsving i udgifterne mellem år og reducere usikkerheden om prognoserne. Resultatet for fællesområdet viser betydelig vækst på flere områder. Det gælder især: Udgifterne til ny, dyr medicin på er steget med 224 mio. kr., svarende til ca. 14 pct., jf. nedenfor Øget afregning til sygehusene for meraktivitet Merudgifter på 93 mio. kr. til respirationsbehandling af patienter i eget hjem. 28

29 Sundhed Somatik Udgiftspresset er håndteret inden for eksisterende rammer, bl.a. hjulpet af at udgifter under fællesområdet generelt budgetteres ud fra et forsigtighedsprincip. Samtidig har der i 2017 været et mindreforbrug vedr. specialiseret behandling på sygehuse i andre regioner. Langsom indfasning af øremærkede midler på finanslovene for 2015 og 2016 bidrager til et midlertidigt råderum i Det gælder ikke mindst midler, der udmøntes som led i den nye overenskomst for almen praksis. Konsolidering via fremrykning af initiativer Inden for årets udgiftsloft har det på den baggrund været muligt at fremrykke indkøb og anskaffelser for derved at lette udgiftspresset på regionens økonomiske rammer drift og anlæg i de kommende år. Regionsrådet har i juni 2017 således godkendt fremrykning af medicotekniske anskaffelser for ca. 160 mio. kr. Fremrykning af medicotekniske anskaffelser, herunder også fremrykninger gennemført i 2016, bidrager samtidig til, at det er muligt at overholde anlægsloftet for 2018 uden at udskyde igangværende eller planlagte projekter. Konsolideringen gør det altså muligt at gennemføre store byggeprojekter og samtidig over tid fastholde et nødvendigt, højt niveau for (gen)investeringer i apparatur. Fremrykning af indkøb af medicin fra 2018 for 113 mio. kr. samt genforsikring af pensionsforpligtelsen i forhold til grupper af tjenestemandsansatte for 100 mio. kr. bidrager til, at der i driftsbudgettet er dækning for den forventede vækst i udgifterne hertil i De fremrykkede indkøb m.v. bidrager derved som forudsat til balance i regionens budget for 2018, uden at det har været nødvendigt at gennemføre større besparelser. Medicin Medicin udgør en stor og voksende udgiftspost på sygehusene. I 2017 løber udgifter til medicin op i mio. kr., når der korrigeres for lagerindkøb. Medicin tegner sig dermed for 13 pct. af de somatiske sygehuses samlede driftsudgifter. Siden 2007 er udgifterne fordoblet, hvilket svarer til en udgiftsvækst på 9 pct. om året. I 2017 er udgifterne steget med 224 mio. kr., svarende til 14 pct. Det er den største vækst, målt i kroner, i regionens historie. Udgifter til medicin Over tid skyldes vokser udgifterne til medicin, dels fordi patienterne lever længere og derfor skal have medicinen i længere tid, dels fordi der løbende kommer nye og ofte dyre præparater på markedet. I 2017 er væksten især drevet af nye lægemidler til behandling af knoglemarvs-, bryst- og lungekræft. For at få de rigtige lægemidler til den bedste pris samarbejder regionerne via den fælles lægemiddelindkøbsorganisation AMGROS. Stordriftsfordele og administrative besparelser gennem fælles udbud og storindkøb sikrer regionerne rabatter på området. Herudover arbejder Medicinrådet på at sikre en rationel og ensartet ibrugtagning af ny sygehusmedicin. Medicinrådet har afløst de tidligere fora, RADS og KRIS. Sygehusene har fokus på hurtig implementering af anbefalingerne fra medicinrådet og løbende at skifte, når sammenlignelige, men billigere, præparater kommer på markedet. 29

30 Sundhed Somatik Kvalitet Der er i 2017 arbejdet videre med de tiltag, der er beskrevet i dels det nationale kvalitetsprogram, dels det regionale kvalitetsprogram. Det nationale kvalitetsprogram Kernen i det nationale kvalitetsprogram er at skabe større værdi for patienten. Programmet skal understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der leveres bedre kvalitet i behandlingen med fokus på de resultater, der har betydning for patienten. Tilgangen er at gå fra proceskrav til udvikling af en forbedringskultur. Det nationale kvalitetsprogram er bygget op om tre hovedelementer: Få nationale mål for sundhedsvæsenet Nationale lærings- og kvalitetsteams Fælles nationalt ledelsesprogram. Hertil kommer Patientrapporterede Oplysninger, kaldet PRO. Nationale mål De nationale mål fastsætter otte områder, der skal arbejdes hen imod i regionalt regi. Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen. For hvert mål er der en række indikatorer, som skal vise udviklingen for de enkelte mål. Udviklingen i målene følges og afrapporteres kvartalsvist til regionsrådet. Det nationale ledelsesprogram Programmet er en del af det nationale kvalitetsprogram. Ledelsesprogrammet skal bl.a. bidrage til at øge ledernes kompetencer til at lede, understøtte og sikre fremdrift i det lokale kvalitetsarbejde. Syv ledere fra regionens sygehuse og to ledere, udpeget fra de syddanske kommuner, har deltaget på hold 1, der afsluttes i februar Midtvejsevalueringerne viser, at deltagerne finder ledelsesprogrammet relevant, og at teorier, input, værktøjer m.v. kan omsættes i den enkeltes hverdag. Tilbagemeldingerne fra deltagerne er også, at det har stor værdi, at der er ledere med fra både kommuner og region. Hold 2 starter i marts Lærings- og kvalitetsteams Et lærings- og kvalitetsteam er et nationalt netværk af klinikere og ledere fra relevante afdelinger og enheder samt en ekspertgruppe, som skal arbejde med kvalitetsforbedringer på et udvalgt område. Målet hermed er at forbedre kvaliteten. Lærings- og kvalitetsteams etableres overordnet set på områder, hvor behandlingskvaliteten generelt er utilfredsstillende og/eller hvor der er stor, uønsket variation i behandlingskvaliteten. Regionerne har ansvaret for at drive lærings- og kvalitetsteams. Konkret vil én region påtage sig det overordnede ansvar for at koordinere og gennemføre et lærings- og kvalitetsteam. Valg af afdelinger til at deltage i et team sker i de enkelte regioner, ligesom de enkelte regioner og sygehuse støtter de afdelinger, som deltager i et lærings- og kvalitetsteam. Der er etableret en national organisering, fælles for alle regioner, og derudover en regional organisering af arbejdet, tilpasset forholdene i Region Syddanmark. Det betyder fx, at arbejdet i de lokale forbedringsteams i Region Syddanmark tager afsæt i Den Syddanske Forbedringsmodel. De første tre lærings- og kvalitetsteams er etableret for områderne: Specialiseret palliativ behandling (den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelse for mennesker ramt af livstruende sygdom) Apopleksi (patienter med blodprop eller blødning i hjernen) Rationel anvendelse af antibiotika. 30

31 Sundhed Somatik I 2017 er forarbejdet til et nyt lærings- og kvalitetsteam, omhandlende den +65-årige patient med hoftenært lårbensbrud, sat i gang med henblik på opstart i foråret Region Syddanmark har ansvaret for at koordinere og gennemføre dette lærings- og kvalitetsteam. Region Syddanmarks kvalitetsprogram Kvalitet for og med patienten Ambitionen med regionens kvalitetsprogram Kvalitet for og med patienten er at skabe større værdi for patienten ved at understøtte en udvikling, hvor patienten får bedre kvalitet i behandlingen og mere sundhed for pengene. Kvalitetsprogrammet beskriver fem aspekter, som alle skaber værdi for patienten. Det drejer sig om sammenhæng i forløb, klinisk kvalitet, patient- og pårørendeinddragelse, patientsikkerhed og effektiv ressourceudnyttelse. Pogrammet rummer desuden en forpligtelse til at følge op på værdien for patienten og udvikle måleredskaber hertil. Der følges også op på, om der er lighed i den behandling, som patienterne modtager på tværs af sygehuse og regioner. Undersøgelse af patientoplevelser Region Syddanmark har fra starten i 2007 deltaget i de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (LUP). Undersøgelserne gennemføres en gang om året og er randomiserede og anonymiserede. LUP er en væsentligt kilde til viden om patientens oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet og udgør dermed et vigtigt grundlag for og input til de initiativer, der iværksættes til kvalitetsforbedring af de områder, hvor resultaterne ikke har været tilfredsstillende. Undersøgelser gennemføres for både somatiske og psykiatriske patienter samt fødende. I 2017 har Region Syddanmark desuden iværksat månedlige undersøgelser af patientoplevelsen, kaldet LUP-light. Hver måned spørges ca patienter om deres oplevelse på sygehuset. Undersøgelsen benytter samme set up som LUP, men i en mere light og dynamisk model, som indebærer: Hyppigere undersøgelser og resultater Færre patienter spørges Færre spørgsmål Patienter kontaktes kun via e-boks. Inddragelse af patienter og pårørende Kvalitetsprogrammet har patient- og pårørendeinddragelse som ét af fem centrale elementer. Regionsrådet vedtog i 2015 Strategi for patient- og pårørendeinddragelse i somatikken hhv. Politik for samarbejde mellem patienter, pårørende og psykiatrisygehuset. Disse er retningsgivende for regionens forståelse af og forbedringsarbejdet i relation til patient- og pårørendeinddragelse på sundhedsområdet. Regionens ambition er grundlæggende forankret i en tro på kvaliteten af et ligeværdigt samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og patienter, hvor begge parter bidrager med hver deres forskellige og nødvendige viden. Dette skal såvel foregå i det individuelle forløb som indgå i udviklingen af sygehusvæsenet. Det beskrevne samarbejde mellem personale og patienter/pårørende udfolder sig i høj grad decentralt, hvor der er igangsat mange initiativer med sigte på at optimere faglig kvalitet og patientoplevelser. Inddragelse af borgere, patienter og pårørende indgår nu som et af regionens pejlemærker. PatientRapporterede Oplysninger (PRO) Patientrapporterede oplysninger anvendes som paraplybegreb om alle oplysninger, der kommer direkte fra patienterne selv. PRO-data indsamles typisk via spørgeskemaer udfyldt af patienten. Patientrapporterede oplysninger er Patientrapporterede data, der omhandler patientens helbredstilstand, herunder det fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau. Baggrunden for at arbejde med patientrapporterede oplysninger skal ses i både regionens eget kvalitetsprogram og den politisk bindende beslutning om systematisk indførsel af PRO, startende med tre diagnoseområder: prostatakræft, epilepsi og kemobehandling mod brystkræft. Målet for de tre områder er, at PRO er implementeret i de tre vestdanske regioner for samtlige kontroller på epilepsi i 2017 og for prostatakræft samt kemobehandling mod brystkræft i slutningen af Anvendelsen af PRO skal bl.a. gøre det muligt, at borgerne oplever større indflydelse på behandlingen, at klinikerne får en mere fokuseret dialog med patienten, og at behandlingsindsatsen prioriteres derhen, hvor 31

32 Sundhed Somatik værdien er størst. Det igangsatte implementeringsarbejde skal fremme den kliniske anvendelse af PRO, herunder etablere et organisatorisk, it- og metodemæssigt fundament for udbredelse af PRO til flere patientgrupper. Sygehusene har hver for sig og på forskellig vis arbejdet med PRO og har gjort sig erfaringer med og overvejelser over, hvor PRO vil være et nyttigt redskab og få stor betydning for patientinddragelse i forhold til beslutninger om og planlægning af eget forløb. Den Syddanske Forbedringsmodel De tre somatisk sygehuse i Jylland har i 2017 afsluttet deres samarbejde med Virginia Mason Institute (VMI). OUH og Psykiatrien fortsætter til midten af 2019, hvor de treårige kontrakter med VMI udløber. I 2017 har Socialområdet også tilsluttet sig forbedringsarbejdet med en modificeret version af Den Syddanske Forbedringsmodel. Regionshuset og satellitter påbegynder implementeringen i Fundamentet i Den Syddanske Forbedringsmodel er VMIs koncept for konstante forbedringer, større patientsikkerhed og 100 pct. satsning på hvad, der giver værdi for patienterne, som er udviklet siden starten af samarbejdet med USA i Modellen har nu vist sit værd, i og med at alle sygehusene kan se resultater af arbejdet med at forbedre processerne i patientforløbene og gennem uddannelse af alle top- og mellemledere i ledelse af forbedringer. Resultaterne viser sig ved forbedringer i det kliniske arbejde og fjernelse af spild, fx. ventetid for patienter og personale. Ikke mindst i forbedringsarbejdet, der går på tværs i organisationerne, viser modellen sit værd. Personalet, og herunder den vigtige lægegruppe, har taget modellen til sig, da den viser sin værdi, når vanskelige og især tværgående processer i klinikken skal forbedres. I 2017 er taget hul på arbejdet med at videreudvikle Den Syddanske Forbedringsmodel, først med aftale om en fælles ordliste, fælles sprog samt fælles læringsmateriale for Lederuddannelserne. Arbejdet fortsætter med en yderligere fordanskning af materialet på den pædagogiske front. Perspektivet i Den Syddanske Forbedringsmodel er fortsat, at det syddanske sundhedsvæsen bliver en robust organisation i et velfærdssamfund under forandring, og regionen kan fastholde positionen som en økonomisk set veldrevet og ressourceeffektiv organisation med høj kvalitet i ydelserne. Infektionshygiejne Som opfølgning på aftalen om budgetaftalen 2017 er der udarbejdet en handleplan for at nedbringe sygehuserhvervede infektioner. Planen indeholder ambitiøse målsætninger for bakteriæmier, clostridium difficile og reistente bakterier. Desuden sætter handleplanen fokus på infektionshygiejnen i forbindelse med, at et stigende antal patienter er begyndt at modtage behandling i eget hjem. Handleplanen vil i første omgang være gælde fra 2018 til Sygehusene har i 2017 forpligtiget sig til en målsætning om fra 2022 at sikre et fagligt niveau hos alt rengøringspersonale, der gør rent i patientnære områder fra Det betyder, at sygehusene frem til 2022 skal arbejde med at opkvalificere personalet til minimum rengøringstekniker. Formålet er bl.a. at sikre større viden om infektionshygiejnisk rengøring i patientnære områder og dermed reducere risikoen for sygdomsfremkaldende mikroorganismer i hospitalsmiljøet. Bl.a. for at sikre den infektionshygiejniske rengøring er rengøringskontrollen i 2017 udvidet fra udelukkende at se på den rengøring, som rengøringspersonalet udfører, til også at omfatte rengøring som andre faggrupper udfører. I praksis betyder det, at der ikke længere er undtagelser ved fund på fx specialiseret og medicinsk udstyr, som kun rengøres af den faggruppe, der anvender udstyret. Udvidelsen har vist sig i resultaterne fra rengøringskontrollen og afdækket udfordringer, som sygehusene arbejder intensivt med at løse. Det har flere steder fx betydet et større samarbejde mellem de kliniske afdelinger, rengøringsafdelingerne og de infektionshygiejniske enheder omkring rengøringsopgaven. I 2017 er det besluttet at regionalisere et overvågningssystem, der indsamler data om eksisterende og potentielt nye sygehuserhvervede infektioner blandt patienterne på sygehusene. Hospital Acquired Infection Registry (HAIR) er udviklet på Sygehus Lillebælt og baseret på samkøring af allerede eksisterende oplysninger i udvalgte registre i sundhedsvæsenet. Formålet med systemet er at styrke det kliniske arbejde i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Rigsrevisionen har i 2017 undersøgt indsatsen for at reducere forekomsten af hospitalserhvervede infektioner. Region Syddanmark har spillet en aktiv rolle i forbindelse med undersøgelsen, både i forhold til at kvalificere det faglige indhold, og fordi regionen løbende har forholdt sig til forskellige infektionshygiejniske 32

33 Sundhed Somatik problemstillinger. I den afsluttende beretning udtrykker Rigsrevisionen kritik. Kritikken er relativt mild, men Rigsrevisionen konkluderer, at hverken Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalers indsats for at forebygge hospitalsinfektioner har været tilstrækkelig. I Region Syddanmark var der allerede iværksat en række initiativer for at styrke indsatsen. Antibiotikaforbrug Den Regionale Antibiotikagruppe har udgivet en regional vejledning, som har til formål at understøtte det kliniske personale i en mere rationel anvendelse af antibiotika, som både dækker patientens behandlingsbehov og er målrettet den konkrete infektion. Vejledningen er altså retningsgivende for den kliniske udredning på mistanke om infektion, anvendelse af mikrobiologisk diagnostik og valg af antibiotikabehandling. Derudover har den særligt fokus på at revurdere den iværksatte behandling på baggrund af svar fra de diagnostiske prøver og tage stilling til, hvornår behandlingen kan ophøre. Som led i implementering af vejledningen og for at sikre anvendelse af de iboende principper for brug af antibiotika har Den Regionale Antibiotikagruppe udviklet et e-læringsprogram målrettet antibiotikaordinerede læger på regionens sygehuse. E-læringsprogrammet er blevet en del af introduktionen til læger i den kliniske basisuddannelse. Den Regionale Antibiotikagruppe har igangsat et arbejde vedr. om monitorering kan understøtte lægernes arbejde. Dette har bidraget til udvikling af et klinisk beslutningsstøtteværktøj, der skal fremme den mest hensigtsmæssige anvendelse af antibiotika. Derudover er arbejdet med, hvordan tiderne på svar på den mikrobiologiske diagnostik kan følges og forbedres. Ny sygehusstruktur Der er kontinuerligt fokus på den måde, der skabes intern sammenhæng i regionens mange forskellige indsatser. Det fremgår af regionens pejlemærker, at regionen driver et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de enkelte sygehusenheder udfylder forskellige roller og er selvbærende. Region Syddanmark har fem sygehusenheder: De fire somatiske er Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland, hvortil kommer psykiatrisygehuset, Psykiatrien i Syddanmark. I Syddanmark er der akutsygehuse i Odense, Esbjerg, Kolding og Aabenraa. I en overgangsfase er der et femte akutsygehus i Svendborg, indtil det nye universitetssygehus i Odense er bygget. Svendborg Sygehus bliver herefter et specialsygehus med modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter samt planlagte behandlinger inden for det kirurgiske område. Sundhedsstyrelsen anbefaler indbyggere som befolkningsunderlag til et akutsygehus. For Region Syddanmark betyder det, at akut aktivitet samles på fire sygehuse. Ud over akutsygehusene driver regionen specialsygehuse Grindsted, Sønderborg og Vejle (særligt fokus på kræft). Herudover er der ved starten af 2018 følgende enheder på det somatiske område: Sammedagssygehuse i Nyborg og Tønder Veneklinik i Brørup og Rygcenter i Middelfart Ø-sygehus på Ærø (fødsler på Ærø foregår som hjemmefødsler, enten i hjemmet eller på hjemmefødestuen på Ærø Sygehus). Etablering af specialsygehuse er i tråd med den generelle udvikling i sundhedsvæsenet med stigende krav om at samle funktioner for at opnå større ekspertise for det sundhedsfaglige personale og større volumen i antallet af behandlinger. Det betyder som udgangspunkt en centralisering, men ved at vælge en model med dels akutsygehuse, dels specialsygehuse sigter Region Syddanmark på at opnå fordele både ved at samle konkrete behandlingsformer og samtidig fastholde decentrale sygehusenheder. Specialsygehusene tilpasses løbende aktivitets- og funktionsmæssigt i henhold til de planer, som regionsrådet har vedtaget. Akutsygehusene har både ambulant behandling og indlæggelser og tager sig af patienter ved akut opståede alvorlige skader og sygdomme. Akutsygehusene er kendetegnet ved deres Fælles Akutmodtagelser (FAM), hvor et team af speciallæger og andet sundhedspersonale døgnet rundt står klar til at diagnosticere og hurtigt sætte en behandling i gang. Herudover foretager akutsygehusene også planlagte behandlinger. Endvidere har akutsygehusene også opgaven omkring fødsler, mens jordmoderkonsultationerne op til fødslen foregår på en række decentrale matrikler. 33

34 Sundhed Somatik Udover at være et af regionens akutsygehuse har Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus en særlig rolle og forpligtigelse som regionens universitetshospital. Denne forpligtelse og rolle gælder også i forhold til at varetage og udvikle de højt specialiserede funktioner for alle regionens borgere og på visse områder for resten af landet. Specialsygehusene har både ambulant behandling og indlæggelser, men tager sig primært af planlagte behandlingsforløb og operationer, fx i forbindelse med kræftbehandling eller behandling af diabetes. Akutsygehusene sikrer, at specialsygehusene ikke skal bruge ressourcer på akutte behandlinger på en lang række områder, men i højere grad kan koncentrere sig om planlagte aktiviteter, samt akutte visiterede patienter på det medicinske område. Specialsygehusene sørger for, at akutsygehusene ikke bliver for store og uoverskuelige, men kan prioritere ressourcerne til de akutte tilfælde. Sammedagssygehuse driver primært ambulant behandling og tager sig af de ukomplicerede behandlinger og diagnostik. Det kan være små operationer af fx åreknuder. Region Syddanmark har en række tilbud om behandling af akut opståede skader. Indgangen til skadebehandling sker telefonisk via skadevisitationen, der kan kontaktes døgnet rundt, og er klar til at vurdere, hvordan akut opstået sygdom eller skader skal håndteres. Der er skadestuer på akutsygehusene i Esbjerg, Kolding, Odense, Aabenraa og Svendborg. Skadestuen i Svendborg omdannes til en skadestuefunktion med lægefaglig back-up, når det nye universitetshospital i Odense er færdigbygget og Svendborg Sygehus omdannes til specialsygehus. Ligeledes er der skadestuefunktion med lægefaglig back-up i Sønderborg og skadestue i Vejle. Endvidere findes der skadeklinikker i Grindsted og Tønder, hvor man kan få behandlet mindre skader. Klinikkerne er bemandet af specialuddannede sygeplejersker og har åbent alle ugens dage mellem kl. 8 og 22. Sygeplejerskerne i skadeklinikken henviser borgeren til skadestuen, hvis skaden viser sig at være større end forventet. Endelig er der en skadestuefunktion på Ærø. I forbindelse med budget 2016 blev vedtaget, at Friklinikken flyttes fra Give til Grindsted, hvilket er gennemført i Regionen har herefter ikke længere har aktiviteter på matriklen i Give. Specialeplanen Specialeplanen omhandler placering af regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner (behandlinger/ undersøgelser) på landets offentlige og private sygehuse. Dette involverer 35 lægefaglige specialer, heraf 2 indenfor det psykiatriske specialområde. Hertil kommer tandlægespecialet. Den specialiserede behandling udgør en lille del af alle sygehusbehandlinger. Øvrige sygehusbehandlinger foregår på hovedfunktionsniveau, som regionerne selv beslutter placeringen af. Sundhedsstyrelsen har beslutningskompetencen i forhold til, hvor regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner skal placeres. Godkendelse af placering sker efter ansøgning fra regionerne. Sundhedsstyrelsen udmønter dette i en såkaldt specialeplan. Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforløbene og den bedste udnyttelse af ressourcerne. Specialeplanlægningen skal desuden fremme den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling for at sikre den bedste behandling af patienterne. Netop ved at samle den specialiserede behandling på færre matrikler/sygehuse søger man at efterleve princippet om, at øvelse gør mester. I 2014 startede processen med revision af den daværende specialeplan. Ansøgningsprocessen blev gennemført i 2016, og den endelige specialeplan er udmeldt af Sundhedsstyrelsen i marts 2017, hvorefter planen er implementeret 1. juni Generelt har Region Syddanmark fået godkendt funktioner, der allerede blev varetaget i den tidligere specialeplan. Den reviderede specialplan ændrede dermed ikke på strukturen for sygehusbehandling i Region Syddanmark. Sjællandsaftale Region Syddanmark og Region Sjælland indgik i 2010 en aftale om udvidet samarbejde på sundhedsområdet. Aftalen blev efter kort tid afløst af en ny, der også omfatter Region Nordjylland. Aftalen indebærer, at regionerne afregner indbyrdes til 90 pct. af DRG-værdien for ydelser. Aftalen beskriver også forudsætningerne for et tættere samarbejde mellem Region Sjælland og Region Syddanmark. 34

35 Sundhed Somatik Befolkningsunderlaget for det specialiserede område på Odense Universitetshospital er dermed godt 1,5 mio. for en lang række funktioner og for nogle endda helt op mod 2 mio. borgere. Et udvidet befolkningsunderlag styrker mulighederne for at udvikle de faglige miljøer og varetage specialiserede funktioner og er af stor strategisk betydning i forhold til ansøgning til Sundhedsstyrelsen om at varetage specialfunktioner. Det kommer i sidste ende patienter og borgere til gode, fordi Region Syddanmark kan tilbyde flere behandlingstilbud og større faglig ekspertise. Samarbejdet er løbende udbygget i forskellige specialer med inddragelse af samarbejde om flere specifikke funktioner. I 2012 blev desuden besluttet i fællesskab at oprette to puljer på hver 2 mio. kr. for at fremme hhv. forsknings- og udvekslingsprojekter, der kan styrke samarbejdet mellem Region Sjælland og Region Syddanmark. Der har været stor interesse for at søge midler til tværregionale forskningsprojekter. Efterspørgslen efter midler fra udvekslingspuljen har været mindre. I 2015 blev derfor besluttet permanent at overføre halvdelen heraf til forskningspuljen for at kunne imødekomme flere projekter, ligesom uforbrugte udvekslingsmidler kan overføres til forskning. Hermed styrkes den fælles forsknings-indsats og sikres, at relevante udvekslingsinitiativer stadig kan finansieres. I 2017 er godt borgere fra Region Sjælland behandlet på OUH i forbindelse med aftalen. Fælles AkutModtagelser FAM På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab samt akutplanen er der udarbejdet et koncept for fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark. I FAM er en flerhed af speciallægekompetencer er til stede ved modtagelsen af de akutte patienter, der ofte har behov for bistand fra mere end ét speciale. Speciallæger fra de store, akutte specialer er således til stede døgnet rundt og deltager aktivt ved modtagelse og udredning af akut ankomne patienter. Sygehusene har etableret fælles akutmodtagelser i tråd med de nationale og regionale anbefalinger, og siden 2012 har der været fælles akutmodtagelser på alle akutsygehuse. Her modtages de store grupper af akutte medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter. For akutte kardiologiske patienter samt børn findes der forskellige modeller lokalt. Den bygningsmæssige realisering er sket i forskellig takt på sygehusene. Fra og med 1. halvår 2016 er der på alle akutsygehuse etableret FAM, som følger anbefalingerne. Bagkant for udrulningen er udflytningen af FAM OUH i 2022 til Nyt OUH. Kræftbehandling De løbende nationale opgørelser viser, at Region Syddanmark ret stabilt ligger i top på landsplan med hensyn til forløbstider i kræftpakker. Altså: Hvor hurtigt patienter kommer i behandling fra henvisning til behandlingsstart. I den seneste nationale opgørelse er der for Region Syddanmark en samlet målopfyldelse på 86 pct., hvad angår forløbstid fra henvisning til påbegyndt behandling. På landsplan er tallet ca. 83 pct. I regionens sundhedsplan er målet, at der ikke må være ventetid på grund af organisatoriske eller kapacitetsmæssige flaskehalse. Det betyder, at der skal være fuld fokus på opfyldelse af forløbstider, når der ses bort fra den ventetid, som patienten selv måttet have ønsket/initieret. I Danmark begynder resultaterne at vise sig af den brede og langstrakte indsats inden for kræftområdet, bl.a. med introduktion af kræftpakkerne, bedre kirurgiske og medicinske behandlingsmetoder samt investering i højteknologisk udstyr på sygehusene, som anvendes i diagnostik og behandling. Internationale opgørelser viser således, at overlevelsen er forbedret inden for flere kræftformer, og Danmark nu næsten er på niveau med de øvrige nordiske lande. Der vil også fremover være behov for en målrettet indsats. Det handler bl.a. om øget fokus på forebyggelse i forhold til rygning og alkoholvaner, på tidligere opsporing og diagnostik samt på øget patientinddragelse og kontinuitet og kvalitet i behandlingen. Introduktion af Patientansvarlig læge på sygehusene skal bl.a. være med til at understøtte en øget sammenhæng og tryghed i forløbene for patienterne. Det forventes, at flere danskere i kommende år vil få kræft, hvilket bl.a. skyldes, at befolkningen bliver ældre og derfor har større risiko for at udvikle kræft. Det handler derfor også om at sikre en tilstrækkelig kapacitet på sygehusene til at 35

36 Sundhed Somatik udrede og behandle et stigende antal kræftpatienter. Dette er nogle af de områder, som er omdrejningspunktet i den nationale kræftplan IV, som er under implementering. Ret til hurtig Udredning Sammen med indførslen af nye ventetidsrettigheder pr. oktober 2016 blev indført en ny registreringspraksis. I løbet af 2017 har sygehusene arbejdet meget med implementeringen af denne. Samtidigt har selve monitoreringen haft stor ledelsesmæssig bevågenhed både på koncernledelses-, sygehusledelses- og afdelingsniveau. Implementeringen er sket i forskellige tempi. Fx skiller Psykiatrien sig ud ved at ligge højt, nemlig på 98 pct. mod 87 pct. på landsplan. Omvendt er der sygehuse, der først senere er kommet i gang med at arbejde med den nye registrering. I sidste kvartal af 2017 ligger regionens somatiske sygehuse samlet set på 80 pct. Dvs. 80 pct. af udredningspatienterne i Syddanmark udredes inden for 30 dage, hvis der er fagligt muligt, eller får udleveret en udredningsplan. I starten af 2017 er besluttet at nedsætte Kapacitet Task Force, der har til opgave at se på kapacitetsudfordringer. Gruppen har arbejdet med at skabe sig et overordnet overblik og identificere områder, som oplever betydelige tværgående kapacitetsudfordringer, samt mulighederne for at løse disse. Sygehusbehandling i EU/EØS I forbindelse med implementering af EU s patient-mobilitetsdirektiv i den danske lovgivning er der fastslået en ret til at få foretaget behandling i andre EU/EØS lande på offentlige og private sygehuse. Som i Danmark er det et krav, at patienten skal være henvist til planlagt behandling, og at samme eller lignende behandling findes i det danske sygehusvæsen. Der er i visse tilfælde krav om, at patienten skal søge forhåndsgodkendelse ved specialiseret behandling samt behandlinger, der kræver mindst 1 nats indlæggelse. Regionen kan i disse tilfælde give afslag på forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen kan tilbydes rettidigt i Danmark. Refusionen svarer til, hvad samme eller lignende behandling ville koste i Danmark (DRG/DAGS-takster), og det betyder egenbetaling for patienter, hvis behandlingen er dyrere i udlandet. Patienten skal selv finde behandlingssted og sørge for alle informationer til brug for refusionsanmodningen. Patienten er ikke omfattet af de danske klagesystemer i forhold til patienterstatning og Styrelsen for Patientsikkerhed. I 2017 har Region Syddanmark modtaget 232 sager om sygehusbehandling i EU. En del af disse sager vedrører akut sygehus-/skadestuebehandling. Dels hvor patienterne har været på private klinikker i EU, dels hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt regionen tage stilling til, om patienterne efter reglerne i sygehusbekendtgørelsen stilles økonomisk bedre end efter reglerne i forordning 883/04 (blå kort). Præhospital indsats ambulanceområdet Regionsrådet har i forbindelse med etableringen af akutsygehuse haft fokus på, at den længere afstand til et akutsygehus skal følges af en styrket præhospital indsats. Der er derfor fokus på at have en regionsdækkende indsats med ambulancer, lægebiler, ambulancer bemandet med paramedicinere samt akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge eller tilskadekomne overalt i regionen. Endvidere arbejdes løbende med at udbygge lokale førstehjælperordninger, drevet af frivillige kræfter. I forhold til den præhospitale indsats er regionen op i fire delområder. Responce har kontrakten for delområde Trekantsområdet, mens regionens ambulanceoperatør Ambulance Syd har delområderne Fyn, Sydvestjylland og Sønderjylland. Området følges løbende ved at følge opfyldelsen af det serviceniveau, som regionsrådets har fastsat. Orienteringen sker efter følgende rytme: Responstid på delområdeniveau: Månedligt i Præhospitaludvalget 36

37 Sundhed Somatik Responstid for kommuneniveau: Kvartalsvist i regionsrådet Responstid på postnummerniveau: Halvårligt i regionsrådet. I 2017 har regionsrådet etableret et ekstra ambulancedøgnberedskab i den nordlige del af Faaborg-Midtfyns Kommune, da opgørelserne viste, at Faaborg-Midtfyn var én af de kommuner i regionen, der havde den længste gennemsnitlige responstid. Supplerende ordninger I 2017 er kommet nye ordninger til på Ærø og Fanø, så der i alt er 23 akuthjælperordninger i regionen samt en ordning med praktiserende læger på Ærø, der kaldes ud ved to samtidige ambulance A-udkald. I samarbejde med Dansk Folkehjælp igangsætter regionen i 2018 projekt Danmark redder liv, hvor der udkaldes førstehjælpere til hjertestop i hele Syddanmark. Store investeringer i nye sygehuse De samlede anlægsudgifter beløber sig i 2017 til 481,7 mio. kr. Gennemførelsesplanen for det somatiske område forudsætter meget store investeringer i løbet af dette årti. Akutsygehuse De største elementer heri er de tre byggerier med støtte fra den statslige kvalitetsfond: Udbygning af sygehusene i Kolding og Aabenraa samt Nyt OUH. Hertil kommer generalplanen for Esbjerg Sygehus, der ikke er tildelt støtte fra kvalitetsfonden og derfor finansieres af regionens egne midler. Tilsammen skal de fire projekter realisere den fremtidige akutstruktur på det somatiske område. SLB Kolding Sygehus Der er i 2017 gennemført de afsluttende, mindre projekter i Fase 4. Dermed er kvalitetsfondsprojektet for udbygning af Kolding Sygehus afsluttet inden for den aftalte, økonomiske ramme/det meddelte tilsagn. I starten af 2018 aflægges regnskab for projektet. SHS Aabenraa Sygehus Udbygningen til akutsygehus gennemføres i to faser. Fase 1 med ny FAM og et familiehus blev taget i brug i slutningen af Dog udestår uafklarede tvister, som vil kunne påvirke økonomien i Fase 2. I 2017 er taget første spadestik for byggeriet af den nye sengebygning, der udgør en væsentlig del af Fase 2. Sengebygningen ventes at stå klar i slutningen af 2019, hvorefter ombygningsarbejder m.v. går i gang. Det samlede projekt forventes afsluttet sidst i Der er afsat risikotid til midten af Nyt OUH Det indledende arbejde med at forberede grunden til letbanen (Delprojekt 01) er afsluttet og afleveret til Odense Letbane i slutningen af Byggemodning m.v. (Delprojekt 02), hvor der skal etableres ringvej, parkeringspladser samt lægges rør til fjernvarme, er under udførelse og forventes afsluttet i sensommeren På Vidensaksen (Delprojekt 03) og Behandlings- og sengeafsnittene (Delprojekt 04) er der i 2017 afholdt prækvalifikation samt dialogrunder med de prækvalificerede. Projekterne er i november 2017 sendt i udbud. Regionsrådet har i december 2017 valgt det italienske konsortium JV CMB / Itenera som totalentreprenør til at færdigprojektere og bygge Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnittene (DP04). Som udløber af en udbudsstrategi, baseret på totalentreprisemodellen, er i 2017 lavet en udfasningsaftale med totalrådgiveren MedicOUH. Regionsrådet har i november 2017 godkendt, at fire entreprenører prækvalificeres til klyngerne (DP05- DP08). I august 2017 har regionsrådet godkendt en vision for etableringen af et Steno Diabetes Center (SDCO) ved Nyt OUH, finansieret af Novo Nordisk Fonden. Byggeorganisationen for SDCO er en del af den eksisterende Projektorganisation for Nyt OUH. SVS Esbjerg Sygehus Udbygningen af sygehuset har i 2017 primært været i udførelsesfasen. 37

38 Sundhed Somatik I Fase 1 ventes delprojektet Ambulatorie- og Forskningsklynge færdiggjort i starten af Fase 2 omfatter en ny sengebygning, hvor råhuset er rejst i fuld højde og lukket. Specialsygehuse I gennemførelsesplanen indgår også specialsygehusene i Svendborg, Sønderborg og Vejle. Disse skal i et vist omfang ombygges for at kunne varetage de fremtidige funktioner, der er fastlagt i de faglige profiler, der blev godkendt i OUH Svendborg: Generalplanen er gennemført, og den nyrenoverede del er taget i brug. SHS Sønderborg: Ombygningen til specialsygehus gennemføres via en række delprojekter. Sammedagskirurgi og restaurant er afsluttet. Desuden er foretaget rokader af sygehusets funktioner for at give plads til indflytning af lokalpsykiatri samt Gigthospitalet. Ombygning af Intensiv Klinikken pågår. Projekt Ambulatorietorv er under projektering og planlægges gennemført i Flytning af Cytostatika Laboratoriet planlægges gennemført i SLB Vejle Sygehus: Renovering og ombygning er afsluttet i 2016, hvad angår den del, der skal sikre, at sygehuset kan varetage opgaver som et specialsygehus inden for kræftområdet samt modtage funktioner fra Fredericia Sygehus. I 2017 er iværksat ombygning af ambulatorier og forbedring af patientflow flere steder på matriklen. Desuden er der gang i forberedelser vedr. næste fase af generalplanen, som især omfatter renovering af sengeafsnit i de ældre sygehusbygninger. 38

39 Sundhed Psykiatri Flere patienter i behandling Fra 2016 til 2017 er antallet af psykiatriske patienter steget med ca. 5 pct. samlet set. Antallet af voksne i behandling er steget med 3,6 pct. i forhold til 2016, mens antallet af børn og unge er steget med knapt 4,5 pct. Væksten i antal patienter drives i høj grad af udrednings- og behandlingsretten, hvor psykiatriske patienter er ligestillet med somatiske patienter. Psykiatrisygehuset lever fortsat op til at levere rettidig behandling i forhold til patientrettighederne. Siden 2007 er antallet af patienter i psykiatrisk behandling i Region Syddanmark vokset med ca.52 pct. Udviklingen dækker over en stigning på 38 pct. blandt voksne psykiatriske patienter og på 102 pct. blandt børn og unge. Udvikling i antal patienter Udvikling i ambulant og stationær aktivitet Målet er fortsat at behandle flest muligt i ambulant regi, bl.a. for at kunne imødekomme efterspørgslen på psykiatrisk behandling og gøre det tilpas hurtigt. Denne tilgang medfører stor forskel i udviklingen i aktiviteten på henholdsvis det ambulante og det stationære område. Den ambulante aktivitet er således steget ca. 70 pct. siden 2007, mens den stationære aktivitet er relativt uændret over tid. Fra 2016 til 2017 er den ambulante aktivitet steget med ca. 6 pct., mens den stationære aktivitet er faldet ca. 3 pct. Aktivitetsudvikling Stigningen i den ambulante aktivitet dækker også over en styrket indsats gennem forløbskoordinatorer i forhold til reduktion af tvang, en styrkelse af den retspsykiatriske distriktspsykiatri samt en intensiveret indsats på udgående ambulante funktioner. Herunder midler afsat i forbindelse med Tvang, Fase 2. Økonomisk balance De samlede driftsomkostninger i 2017 er på 1.763,4 mio. kr. Området er dermed i balance. Også Psykiatrisygehuset har i 2017 som i 2016 opnået et positivt driftsresultat. Mindreforbruget genbevilges i

40 Sundhed Psykiatri Anlægsudgifterne beløber sig i 2017 til 105,5 mio. kr. brutto. Fremtidens Psykiatri Drift Psykiatrisygehuset er i 2017 stort set tilpasset den hidtidige psykiatriplan, Fremtidens Psykiatri. Behandlingen er samlet i nye byggerier med afdelinger med en højere grad af specialisering. Behandlingen på hovedfunktionsniveau understøttes af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner i universitetsafdelingerne. Tilgængeligheden i lokalpsykiatrierne er øget, og der er sket væsentlige forbedringer på akutområdet. I 2017 har sygehuset arbejdet med at implementere Den Syddanske Forbedringsmodel, der skal understøtte, at sygehusets kerneopgave udføres på nye og bedre måder til gavn for patienter og pårørende. Der arbejdes herudover med at udvikle og bruge digitale løsninger og teknologi. Fx kan behandlinger, hvor det giver værdi for patienten, understøttes med videokonsultationer. Ligeledes er i 2017 arbejdet på at udbrede internetpsykiatrien, udviklet i psykiatrisygehusets telepsykiatriske afdeling, til et nationalt tilbud. I 2017 har sygehuset fået en ny forskningsstrategi. Visionen er at være Danmarks førende inden for kliniknær psykiatrisk forskning i Reduktion i brugen af tvang Højt på dagsordenen står arbejdet med at forebygge og reducere brugen af tvang. Region Syddanmark er nu mere end tre år inde i den partnerskabsaftale, som 2014 blev indgået med regeringen om at halvere brugen af tvang i psykiatrien frem mod Regionsrådet har valgt at skærpe den nationale mål, så Psykiatrien i Region Syddanmark skal nå målet i Sygehuset har i perioden haft fokus på at reducere brugen og længden af bæltefikseringer. Der er opnået væsentlige forbedringer, bl.a. understøttet af bæltefri tilgang i alle afdelinger, kompetenceudvikling af personalet, etablering af gode fysiske rammer samt konstant ledelsesfokus. Fremadrettet vil fokus i højere grad være rettet mod at undgå tvangsindlæggelser. Det kræver en forstærket indsats også i den ambulante psykiatri og i samarbejdet med kommunerne. Til det formål er der i starten af 2017 bevilget midler til at udbygge opsøgende psykoseteams og den udgående intensive indsats. Med afsæt i børne- og ungdomspsykiatrien etableres udgående teams, som skal indgå i tæt samarbejde med bosteder om at forebygge og reducere brug af tvang ved indlæggelser. Der har i 2017 været stigende fokus på brug af tvang over for unge med en spiseforstyrrelse. Fokus herpå skærpes frem mod Sammenhæng og partnerskab Indsatser, der kan medvirke til at skabe sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs med kommuner og praksis, er højt prioriteret. Lokalt arbejdes med projekter, der kan understøtte dette, herunder lokalpsykiatri og kommunale tilbud under samme tag. Med baggrund i det regionens rammepapir for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har psykiatrisygehuset fastlagt en række fokusområder, som der også arbejdes videre med i 2018: Tilknytning til arbejdsmarkedet Forebyggende og tidlig indsats for børn og unge Styrket indsats for borgere med komplekse forløb. I Sønderjylland er der implementeret en model for samarbejde om fælles forløb for borgere med angst og depression, som har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet vil danne inspiration for de øvrige afdelinger og kommuner i regionen for at videreudvikle samarbejdet. Også i andre dele af regionen udvikles og afprøves samarbejde mellem kommune og psykiatri. Fx i Esbjerg, hvor en medarbejder fra jobcentret er til stede i lokalpsykiatrien, og i Vejle hvor der ligeledes samarbejdes på tværs af kommune og psykiatri om borgere på arbejdsmarkedet. 40

41 Sundhed Psykiatri Mental trivsel blandt børn og unge har stor bevågenhed og således også i 2017, hvor psykiatrisygehuset har videreudviklet samarbejdet med organisationen headspace, som nu findes i 5 kommuner i regionen. Psykiatrisygehuset modtog i 2017 Region Syddanmarks frivillighedspris sammen med headspace. Også projektet Trivsel på Ungdomsuddannelserne er nået vidt ud i løbet af Her samarbejder PsykInfo med uddannelsesinstitutioner om at dele viden, der kan ruste til at tage bedre hånd om sårbare unge. I samme kategori er indsatsen Mindhelper, der via hjemmeside og sociale medier, tilbyder råd og dåd til samme målgruppe. Indsatsen overfor borgere med en psykisk lidelse og samtidigt misbrug udvikles som led i implementering af samarbejdsaftalen på området. Der er i sygehuset ansat forløbskoordinatorer, som sammen med medarbejdere fra kommunerne skal sikre sammenhæng og koordination omkring denne gruppe. Desuden skal satspuljeprojektet Fælles undervisning vi bygger bro på tværs af kommune og region sikre de rigtige kompetencer til medarbejderne. Med vedtagelse af lov fra juni 2017 er der yderligere arbejdet på at etablere særlige pladser til en udsat gruppe af borgere med svær psykisk sygdom og samtidigt misbrug. Det er kommunerne, der henviser borgerne til de særlige pladser, og pladserne fordeles endeligt via et visitationsudvalg bestående af repræsentanter fra kommuner og region. Udpegning af en patientansvarlig læge for alle patienter i sygehuset er endnu et element i at sikre sammenhæng. Patientansvarlig læge udrulles hen over 2017 og Fremtidens Psykiatri Anlæg Planen Fremtidens psykiatri er tæt på at være gennemført. De omfattende investeringer i om- og nybyggerier i døgnpsykiatrien i Middelfart, Esbjerg, Aabenraa og Vejle er nu i drift. Herefter resterer byggerierne i tilknytning til Nyt OUH for såvel børne- og ungdoms- som voksenpsykiatrien. Samtidig er påbegyndt planlægning af en ombygning og opgradering af de fysiske rammer i Svendborg, så de i højere grad afspejler standarderne i Fremtidens psykiatri. For at øge antallet af retspsykiatriske pladser i regionen pågår der pt. ombygning af et almenpsykiatriske afsnit i Middelfart til retspsykiatriske senge. I 2017 er vedtaget en lov om nye, særlige pladser i psykiatrien. I Region Syddanmark er det besluttet, at pladserne fordeles mellem de psykiatriske afdelinger i Vejle og Esbjerg. I Vejle er derfor gang i ombygningen af et eksisterende sengeafsnit, så det tilpasses behovene i patientgruppen. Tilsvarende er der gang i projekteringen af ombygning af et eksisterende sengeafsnit i Esbjerg. Begge afsnit ventes taget i brug i 2018, i Vejle således i marts og i Esbjerg i efteråret i Pulje til forbedring af fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien. Med satspuljeaftalen for er der samlet afsat 700 mio. kr. til anlægsinvesteringer i psykiatrien. Formålet med puljen er at understøtte udviklingen mod en mere moderne psykiatri ved at sikre en yderligere modernisering og tilpasninger af de fysiske rammer og faciliteter i psykiatrien. Region Syddanmark har søgt og fået tilsagn om i alt 207,0 mio. kr. Der er meddelt støtte til færdiggørelse af psykiatriske afdeling i Esbjerg, Nyt OUH Psykiatrien samt projekter vedr. lokalpsykiatrier/sundhedscentre i Odense, Sønderborg, Haderslev og Kolding. Ny afdeling i Vejle som OPP-projekt I starten af 2017 er den nye psykiatriske afdeling i Vejle taget i brug. Huset er afleveret til den aftalte tid, og afdelingen tog imod de første patienter den 6. februar Det er godt tre år efter, at regionsrådet godkendte udbudsmaterialet og dermed satte gang i Danmarks første OPP-sygehusprojekt. Nu er projektet overdraget, den aftalte tidsplan er overholdt, og byggeprojektet har holdt sig inden for det aftalte økonomiske råderum på ca. 450 mio. kr. Bag byggeriet har stået et OPP- 41

42 Sundhed Psykiatri konsortium, bestående af PensionDanmark, PKA og Sampension, entreprenørkoncernen MT Højgaard samt driftsoperatøren DEAS. Sidstnævnte er driftsansvarlige i hele lejeperioden, dvs. de næste 25 år. Nye lokalpsykiatrier I 2017 er arbejdet på nye lokalpsykiatrier i Odense, Sønderborg, Haderslev og Kolding fortsat. Efter renovering har Lokalpsykiatri Sønderborg overtaget lokaler på Sønderborg Sygehus, som er taget i brug i starten af I Odense er nybyggeriet i fuld gang og ventes klar til indflytning i starten af Også i Haderslev er første spadestik taget, og indflytning forventes i 1. halvår I tæt samarbejde med Kolding Kommune etableres Lokalpsykiatri Kolding i Låsbyhøj det mentale sundhedshus. Fælles licitation er afholdt i foråret Sundhedshuset ventes at stå klar i starten af

43 Sundhed Sygesikring Aktivitet Der er afregnet for i alt 13,7 mio. ydelser hos alment praktiserende læger, hvilket er lidt flere end i I forhold til speciallæger er stort set uændret afregnet for 2,0 mio. ydelser. For øvrige aftaleområder såsom fysioterapi, kiropraktisk behandling m.v. er der mindre udsving i ydelsesniveauet, sammenlignet med året før. Syddanskernes kontakt med sygesikringsområdet 94,7 pct. af alle syddanskere har i 2017 modtaget en ydelse hos enten en praktiserende læge, tandlæge, speciallæge, fysioterapeut o.a. Det er lidt færre i forhold til de seneste år. 87 pct. har været i kontakt med egen læge i løbet af året. 27 pct. har modtaget hjælp fra en vagtlæge, hvilket også er udtryk for et faldende kontaktmønster. Økonomi De samlede omkostninger er i 2017 på 4.541,6 mio. kr. For praksisområdet ligger væksten i forhold til 2016 på under 1 pct. og således på niveau med udviklingen de seneste par år. Samlet er der et mindreforbrug på næsten 140 mio. kr., hvilket har bidraget til at dække markant stigende udgifter til sygehusmedicin inden for årets samlede udgiftsloft for Sundhed. Vedr. tilskud til receptpligtig medicin er der et mindreforbrug på ca. 75 mio. kr. i forhold til det forudsatte niveau, jf. økonomiaftalen for Det resterende mindreforbrug vedrører bl.a. tidligere afsatte midler, der fra 2018 medgår til medfinansiering af den nye overenskomst for de alment praktiserende læger. Udgifterne til tandlægehjælp ligger fortsat og også på landsplan ud over den aftalte økonomiske ramme for området. Almen praksis Ændringer i sundhedsloven i 2013 gav regionerne øget planlægningsmæssig kompetence på området. På den baggrund blev der i 2014 udarbejdet en ny praksisplan for almenlægeområdet, gældende fra maj I 2015 trådte en overenskomst om almen praksis i kraft samtidig med de ændringer i sundhedsloven, der omhandler regionernes nye muligheder for at sikre lægedækningen. Disse nye muligheder og kompetencer indgår i en ny praksisplan på almenlægeområdet, gældende til og med Ved indgåelse af den seneste overenskomst fra efteråret 2017 er mulighederne for at sikre lægedækningen ved hjælp af andre praksisformer gentaget. Herudover indeholder overenskomsten en lang række tiltag på kroniker- og kvalitetsområdet, som vil give patienterne bedre tilbud i deres nærmiljø. Praksisplaner på speciallægeområdet I 2017 er der udarbejdet og vedtaget tre praksisplaner inden for speciallægeområdet. Planerne dækker specialerne dermatologi, øjenhjælp samt øre-næse-halsområdet og gælder for en firårig periode. Formålet med planlægningen er at tilvejebringe et grundlag til at vurdere opgavefordeling samt kapacitet af den ambulante speciallægebetjening indenfor specialerne. Planlægningen skal bl.a. sikre, at der sker en hensigtsmæssig udvikling på området og medvirke til at fremme samarbejdet og koordineringen med det øvrige sundhedsvæsen. Desuden skal praksisplanerne tilstræbe, at alle regionens borgere sikres speciallægehjælp inden for dels en rimelig geografisk nærhed, dels rimelig ventetid. Målet med planlægningen er også at sikre patientforløb, hvor der leveres ydelser med en høj faglig kvalitet og en effektiv ressourceudnyttelse samt sikre og styrke den faglige udvikling i speciallægepraksis. Planerne skal endelig respektere den sygehusstruktur på området, som regionsrådet har besluttet. Vision Overenskomsten indeholder bl.a. en udviklingskontrakt, der beskriver de overordnede mål og visioner for udviklingen i speciallægepraksis, herunder: Bæredygtige speciallægepraksis, der er det nære tilbud til patienterne med behov for specialiseret behandling Speciallægepraksis, der varetager afsluttende behandling af de fleste henvendelser Speciallægepraksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet Speciallægepraksis, der lever op til relevante kvalitetskrav. I Region Syddanmark ønskes et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen, hvor der tænkes i helheder for den enkelte patient, og hvor der er kvalitet og sammenhæng i de sundhedsydelser, som leveres henholdsvis i praksis og på sygehusene. Planerne skal således understøtte dette. 43

44 Sundhed Sygesikring Speciallægepraksis skal være en integreret del af det samlede sundhedsvæsen i regionen, hvor patienterne sikres et sammenhængende og meningsfuldt patientforløb, herunder undgår dobbeltundersøgelser. Speciallægepraksis skal endvidere kunne levere aftalte ydelser, herunder også kirurgiske ydelser, når de fornødne faglige kvalifikationer er til stede. Det skal sikres, at der i Region Syddanmark er den tilstrækkelige speciallægedækning, så borgerne har en god og lige adgang til specialbehandling. Planlægning skal ses i sammenhæng med opgaveudvikling og kapaciteten i sygehusregi. Dermatologi er et af de specialer, hvor en betydelig del af den ambulante udredning, behandling og opfølgning på hovedfunktionsniveau foregår i speciallægepraksis. Det vurderes, at mere end 90 pct. af den ambulante udredning og behandling foregår i praksis. Kapaciteten på området er vurderet ud fra en beskrivelse af specialet og økonomi- og aktivitetstal, ligesom arbejdsdelingen mellem almen praksis, speciallægepraksis og sygehusafdelingerne er vurderet. På den baggrund bør der ske en udvidelse af kapaciteten, svarende til et fuldtidsydernummer med placering i Middelfart eller Kolding. Med baggrund i den demografiske udvikling må der forventes en stigning i udgiften de kommende 10 år på 3,8 mio. kr., svarende til en kapacitetsudvidelse på yderligere en fuldtidspraktiserende dermatolog, såfremt det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Endvidere vurderes, at der ikke er grundlag for indførelse af rammeydelserne røde bade, allergivaccination og overaktivitet i svedkirtlerne (armhulen). Derimod bør der ske en udlægning fra sygehus til praksis vedr. behandlingen hirsutisme og hypertricose (elaserbehandling af skægvækst hos kvinder), og at dette sker ved at indgå en rammeaftale herom. Endelig anbefales, at der udarbejdes et sæt visitationsretningslinjer for Hudafdeling I, OUH. tilpasset arbejdsdelingen og samarbejdet mellem praksis og sygehus. Øjenhjælp er et af de specialer, hvor en stor del af funktionerne foregår i speciallægepraksis. Kapaciteten på området er vurderet på baggrund af beskrivelsen af specialet, økonomi- og aktivitetstal samt arbejdsdelingen mellem almen praksis, speciallægepraksis og sygehusafdelingerne. Det nuværende niveau på 38 fuldtidskapaciteter fastholdes i Med baggrund i den demografiske udvikling forventes dog en stigning i udgiften de kommende 10 år på ca. 27 mio. kr., svarende til en udvidelse af kapaciteten med 5 6 fuldtidspraktiserende øjenlæger. Ønskes det nuværende serviceniveau opretholdt, skal der i overslagsårene afsættes midler svarende til flere praktiserende øjenlæger. Planen anbefaler, at der pt. ikke sker en yderligere udlægning af grå stær-operationer fra sygehus til praksis. Men ved en genforhandling af aftalen skal det vurderes, om der skal ske yderligere udlægning til de praksis, hvor der er sket generationsskifte, og om toriske linser skal være et praksistilbud til patienter med bygningsfejl. Endvidere bør der udarbejdes en aftale med øjenlægepraksis vedr. kontrol af anti-vegf patienter (AMD patienter i stabil ikke-behandlingskrævende fase), og at dette sker ved at indgå en ramme-aftale herom. Øre-næse-hals er et af de specialer, hvor en betydelig del af den ambulante udredning, behandling og opfølgning på hovedfunktionsniveau foregår i speciallægepraksis. Det vurderes, at mere end 90 pct. af den ambulante udredning og behandling foregår i praksis. Planen anbefaler, at den nuværende kapacitet fastholdes, men at der midtvejs i planperioden foretages en opdateret vurdering af kapaciteten. Med baggrund i den demografiske udvikling forventes en stigning i udgiften de kommende 10 år på 8 mio. kr., svarende til en kapacitetsudvidelse på 2-3 fuldtidspraktiserende øre-næse-halslæger. Ønskes det nuværende serviceniveau opretholdt, fordrer planen, at der i overslagsårene afsættes midler svarende til 3 praktiserende øre-næse-halslæger. Selv om der på sigt er lagt op til en udvidelse af øre-næse-halslæge-kapaciteten, forventes ikke rekrutteringsproblemer. Der er ikke grundlag for at indføre rammeydelserne operation for stritøre, forundersøgelse med henblik på høreapparatbehandling eller høreapparattilpasning. Arbejdsdelingen og samarbejdet mellem specielt ørenæse-halslægepraksis og sygehusene i regionen vurderes som værende tilfredsstillende. Endelig skal der for alle tre specialer følges op på en række forslag, som i planperioden vil have fokus på servicen og tilgængeligheden. 44

45 Sundhed Regnskab 2017 Regnskab Budget Regnskab Mio. kr., netto 2017 Oprindeligt Ajourført 2016 Somatik Psykiatri Sygesikring Administration, renter m.v , , ,6 573, , , ,6 547, , , ,6 574, , , ,2 458,6 Omkostninger i alt , , , ,6 Bloktilskud Aktivitetsbestemt tilskud fra staten Kommunale aktivitetsafhængige bidrag -20,413,3-292, , ,7-292, , ,2-292, , ,7-287, ,1 Finansiering i alt , , , ,7 Driftsresultat -331,1-474,0 Fortegn: Driftsresultatet: - = finansiering større end omkostninger. Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er på årsværk, hvilket er 142 flere end i

46 Social 46

47 Social og Specialundervisning Aktivitet Region Syddanmark driver seks sociale centre med i alt 701 pladser. Centrene leverer tilbud til særligt udsatte børn og unge, handicappede børn og unge, handicappede voksne, autister og senhjerneskadede, socialpsykiatriske tilbud samt undervisningstilbud og kommunikationsydelser. Ændringer i kapaciteten Ved udgangen af 2016 blev en række tilbud overdraget til kommunerne. Det drejer sig om: Sydbo (afdeling under daværende Handicapcenter Sydøstfyn) Holtegården (afdeling under daværende Center for Misbrug og Socialpsykiatri) Teglgårdshuset (afdeling under daværende Center for Misbrug og Socialpsykiatri) og afdeling i Kolding (under daværende Center for Senhjerneskade). I 2017 er Bognæs (afdeling under Handicapcenter Nordøstfyn) lukket på grund af faldende efterspørgsel. Børne- og Autismecentret har oprettet seks nye pladser i Teglgårdsparken til unge og voksne med autisme. Pladstal Lidt lavere aktivitet end budgetteret Belægningen i 2017 har under ét været på 95 pct. og dermed 2 pct.point lavere end budgetteret. Størst er afvigelsen på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi samt Specialcenter for Unge og Voksne. Omvendt har Socialcenter Lillebælt realiseret en belægning, der er 6 pct.point højere end budgetteret. Ved årets udgang er der 13 særforanstaltninger, hvilket svarer til niveauet ved udgangen af Der er ingen enkeltmandsprojekter mod ét ved udgangen af Samarbejde med kommunerne Både kommuner, regioner og private driver specialiserede tilbud på det sociale område og inden for specialundervisning. Myndighedsansvaret, herunder visitation og finansiering, ligger entydigt hos kommunerne. For at sikre det rette udbud af pladser samarbejder kommuner og region via en årlig udviklingsstrategi og styringsaftale, under ét kaldt Rammeaftalen. Denne koordineringsopgave ligger hos kommunerne. Hvad er pengene brugt til? De samlede omkostninger er i 2017 på 681,9 mio.kr. brutto. 47

48 Social og Specialundervisning Hvor kommer pengene fra? Det enkelte centers nettodriftsomkostninger finansieres via takstbetaling fra kommunerne. For Center for Høretab (under Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi) og Egely (under Socialcenter Lillebælt) er heri indregnet objektiv finansiering i henhold til lovgivningen. For CKV Odense (under Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi) er aftalt en abonnementsfinansiering med kommunerne. Økonomisk balance over år Regionen har en forsyningspligt i forhold til højt specialiserede sociale tilbud. Omvendt er kommunerne ikke forpligtede til at visitere til regionens tilbud. Det giver usikkerhed om belægningen og dermed indtægterne. Ved lavere belægning end budgetteret reducerer centrene i omkostningerne. Dog er det ikke altid muligt at nedbringe disse i samme takt, som indtægterne falder bort. Dette skyldes, at der især er tale om lønomkostninger, hvortil der typisk er knyttet et længere opsigelsesvarsel. Mange kommuner arbejder ud fra en strategi om at blive mere selvforsynende med hensyn til højt specialiserede ydelser, hvilket indebærer en udfordring for regionen om løbende at tilpasse kapaciteten. Det sociale område skal over tid økonomisk hvile i sig selv resultatet indebærer følgende: Akkumuleret resultat ultimo Finansiering Dispositionsret/-pligt i 2018 Takstregulering i 2018 Takstregulering i 2019 Andre reguleringer Balance -5,9 mio. kr. -7,0 mio. kr. 0,0 mio. kr. 0,8 mio. kr. 0,3 mio. kr. 0,0 mio. kr. Det samlede akkumulerede resultat på -5,9 mio. kr. omfatter et overskud dels på centrene på 4,8 mio. kr., dels på centrale konti på 1,1 mio. kr. For at kunne tilrettelægge den løbende drift hensigtsmæssigt har centrene i 2017 haft mulighed for hhv. pligt til at disponere over en del af 2016-resultatet. Tilsvarende må de i 2018 anvende en del af 2017-resultatet. I taksterne for 2017 indgår desuden en del af 2015-resultat. På samme måde kan en del af 2017-resultatet indgå i takstberegningen for 2019, så der over tid opnås balance. Andre reguleringer vedrører udestående overførsler i forbindelse med kommunale overtagelser af tilbud i Taksterne for 2017 er reduceret med 1 pct. Dermed er taksterne siden 2009 i alt reduceret med ca. 10 pct. Ud over direkte omkostninger til det enkelte center, herunder afskrivning, forrentning og hensættelser, dækker takstbetalingen også 0,5 pct. til udvikling samt 4,40 pct. til overhead. Overhead dækker dels central administration af socialområdet, dels det sociale områdes andel af omkostninger til Fælles formål og administration. I de takster, som kommunerne betaler for at benytte regionens tilbud, indgår afskrivning og forrentning. Investeringer påvirker dermed ikke regionens langsigtede økonomi. Økonomistyringen foregår ved hjælp af et system, NemØkonomi, som er implementeret i Centrene benytter NemØkonomi til kvartalsvist at danne deres forventning til årets resultat, og på baggrund heraf foretager centerlederne deres kvartalsvise ledelsestilsyn i systemet. Fremadrettet skal NemØkonomi også benyttes til månedsvis økonomiopfølgning på afdelingsniveau decentralt på de enkelte centre. Boligplan Regionsrådet vedtog i 2009 et mål om, at bygningsmassen på det sociale område over en årrække bringes op på et tidssvarende niveau, så alle voksne borgere tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet. En opdateret plan for alle regionens bo- og beskæftigelsestilbud blev godkendt i Samtlige bygninger, der huser sociale tilbud, er gennemgået. For hvert tilbud beskrives evt. problemstillinger i forhold til de fysiske rammer og angives mulige løsninger for såvel boliger som fælles- og personalefaciliteter m.v. Planen er dynamisk, så der løbende optimeres på tidsplan, økonomi, projekter m.v. Der er i 2017 gennemført investeringer for 20,2 mio. kr. 48

49 Social og Specialundervisning Centrumværkstedet (afdeling under Børne- og Autismecentret) er et dagtilbud med aktiviteter til brugerne under autismeområdet. Der er i 2017 gennemført en om- og tilbygning med udvidelse af værkstedet og etablering af flere rum for at forbedre mulighederne for at skærme brugerne. Endvidere pågår en større ombygning af Syrenparken (afdeling under Socialcenter Lillebælt), som forventes afsluttet i starten af Der er i 2017 desuden fulgt op på visse mangler på tidligere gennemførte anlægsprojekter. Planlægningsfasen for ombygningen af Låddenhøj Dagcenter (afdeling under Handicapcenter Storebælt) forventes at gå i gang i starten af To planlagte projekter er endnu ikke igangsat: Bihuset (afdeling under Børne- og Autismecentret) omfatter såvel botilbud som aflastning til børn og unge og er placeret på to forskellige lokaliteter. For botilbuddet er planlagt en tilbygning grundet pladsproblemer. Da en udvidelse vil give udfordringer i forhold til arealet af den nuværende grund, overvejes også en alternativ løsning. Også aflastningstilbuddet har pladsproblemer. Da der her ligeledes er problemer med grundens størrelse, overvejes om aflastningen evt. skal flyttes til en anden lokalitet. For Møllebakken (afdeling under Specialcenter for Unge og Voksne) overvejes, om der skal gennemføres en helhedsplan. Målbillede Det tidligere målbillede udløb med udgangen af I løbet af 2017 er der derfor udarbejdet et nyt styringsværktøj, som i højere grad end tidligere er dialogorienteret og dynamisk. I målbilledet følges der op på socialområdets strategier og mål, hvorfor målene er fastsat inden for samme temaer som de overordnede strategiske mål for regionens socialområde, dvs.: Økonomi Kvalitet Samarbejde Læring. Det nye målbillede er introduceret i slutningen af 2017 og tages fuldt ud i brug i Kvalitetsmodellen Region Syddanmark deltager i den fælles regionale kvalitetsmodel for det sociale område. Modellen danner en ramme for kvalitetssikring og -udvikling på det sociale område, da den samler forskellige kvalitetsredskaber og skaber sammenhæng mellem disse. I regi af kvalitetsmodellen deltager Region Syddanmark i følgende redskaber: Standardprogrammet med kvalitetsstandarder Brugerundersøgelser og ekstern evaluering Resultatdokumentation på de sikrede institutioner. Kvalitetsstandarder Der er udarbejdet en række fælles regionale standarder, der angiver retningen for kvalitetsarbejdet på de sociale centre. Til at understøtte arbejdet med standarderne er der udarbejdet en række retningslinjer med anvisninger på, hvordan kvalitetsarbejdet skal udføres og dokumenteres. En revision af standarderne i 2016 havde fokus på at sikre større ensartethed mellem disse og bedre sammenhæng mellem kvalitetsmodellen og Socialtilsynets tilsynskoncept. Kravene til kvalitetsovervågning blev samtidig gjort mere fleksible. I 2017 har fokus været på at tilpasse standarderne til kravene i forhold til det risikobaserede tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Region Syddanmark deltager i ni ydelsesspecifikke og en organisatorisk standard. Alle standarder er almengyldige og gælder derfor for alle målgrupper på det regionale sociale område. Bruger- og pårørendeundersøgelser og ekstern evaluering Som en del af kvalitetsovervågningen testede regionerne i nye koncepter til indhentning af brugertilfredshed og ekstern evaluering. Koncepterne er tilpasset på baggrund heraf og taget i brug i

50 Social og Specialundervisning Kvalitetsovervågningen har nu et tre-årigt rul, så centrene i løbet af en tre-årig periode skal have foretaget intern kvalitetsovervågning, brugerundersøgelse og ekstern evaluering. Hovedformålet hermed er læring med henblik på at forbedre indsatsen. Vedr. pårørendeundersøgelser er besluttet, at disse i 2018 gennemføres i forbindelse med brugerundersøgelserne. Erfaringerne vil danne grundlag for beslutning om, hvordan pårørendeundersøgelser skal gennemføres fremadrettet. Resultatdokumentation på sikrede institutioner På baggrund af en større kortlægning af fordele og ulemper ved at benytte SIP (Social IndikatorProgram) er det besluttet, at der skal findes en anden vej end SIP til at sikre et fælles grundlag for resultatdokumentation på de sikrede institutioner. Et nyt koncept er testet i Det endelige koncept vil blive fastlagt i 2018 på baggrund af resultaterne af testningen. Den Syddanske Forbedringsmodel på Socialområdet I 2017 er indledt implementering af Den Syddanske Forbedringsmodel på Socialområdet. Modellen er baseret på den Syddanske Forbedringsmodel på Sundhedsområdet, men tilpasset til socialområdets vilkår og opgaver. I 2017 er bl.a. afviklet fire forbedringsworkshop, ligesom der er igangsat og næsten helt afviklet et uddannelsesforløb i forbedringsmodellen for alle ledere på socialområdet. Samlet set har resultaterne været positive, og der arbejdes videre med forbedringsmodellen i 2018, hvor der bl.a. planlægges afholdt otte forbedringsworkshop. Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Samfundsmæssigt er der fortsat fokus på større inklusion af borgere med særlige behov og på effektiv anvendelse af ressourcerne på de store velfærdsområder. I forlængelse heraf har Region Syddanmark stort fokus på udvikling af rehabiliterende indsatser for borgerne; et fokus, der går på tværs af såvel det sociale område som psykiatrien og somatikken. Regionsrådet godkendte i 2014 Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde , der danner ramme om fortsat udvikling af den rehabiliterende tilgang på de sociale centre. Målet er, at regionens sociale centre skal skabe de bedste betingelser for at støtte borgerne til et liv med så høj grad af meningsfuldhed og mestring af hverdagen som muligt. Med strategien skærpes fokus på borgernes udviklingspotentiale og en systematisk indsats, der tager afsæt i den rehabiliterende tilgang. Siden 2015 er der arbejdet med rehabiliteringsstrategien både i de enkelte centre og på tværs af det samlede socialområde. Arbejdet lokalt i de enkelte centre tager afsæt i at skabe en kulturforandring og en fælles forståelse af den systematiske og målrettede indsats med borgerne. Centrene har bl.a. kvalificeret arbejdet med mål og delmål for borgerne samt med at integrere faglige metoder, som understøtter den rehabiliterende tilgang. I 2017 er også arbejdet med projekt De gode historier, hvor alle centre har beskrevet gode eksempler på rehabiliterende indsatser, som har skabt resultater og gjort en forskel for borgerne. De tre bedste historier er i november 2017 tildelt årets rehabiliteringspris. Førsteprisen på kr. gik til Handicapcenter Nordøstfyn. Centrene arbejder ud fra fælles succeskriterier: Sker indsatsen i samarbejde med borgeren? Vurderer de kommunale samarbejdspartnere, at centeret arbejder rehabiliterende? Synes de ansatte, at de har den fornødne viden og kompetencer til at arbejde rehabiliterende? Kan der vises eksempler på borgere, der via en rehabiliterende indsats har fået et mindre støttebehov? Opfølgningen i 2017 på succeskriterierne viser, at hovedparten af disse er opfyldt. Rehabiliteringsstrategien er udløbet med udgangen af Det betyder, at den rehabiliterende tilgang er overgået fra at være en strategi til at være drift, dvs. den måde, der arbejdes på i centrene. Det vil også fortsat være fokus på rehabilitering, bl.a. i målbilledet. Salg af viden Medarbejderne på regionens sociale centre har stor erfaring og viden om specialiserede ydelser til handicappede og andre målgrupper. Der er derfor indgået aftale om salg af ekspertviden til Videns- og 50

51 Social og Specialundervisning Specialrådgivningsenheden (VISO), der hører under staten. I 2017 er der indgået aftale om salg for 16,5 mio. kr., heraf aftale på 14,7 mio. kr. vedr. børnehørerådgivningen på Center for Høretab. Tilsyn Tilsynet med regionens sociale tilbud varetages af Socialtilsyn Syd samt fra 2017 tillige af Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med den sundhedsmæssige behandling, der finder sted på botilbuddene. Magtanvendelse Magtanvendelse defineres som et aktivt indgreb i selvbestemmelsesretten. Som udgangspunkt skal al magtanvendelse begrænses mest muligt og må aldrig erstatte omsorg, pleje eller socialpædagogisk bistand. Er anvendelse af magt nødvendig, skal indgrebet begrænses til det mindst mulige, ligesom det skal stå i et rimeligt forhold til det, der ønskes opnået. Der er lovgivningsmæssige krav om indberetning af magtanvendelse. Det fulde ansvar for magtanvendelse er lagt ud decentralt til regionens sociale centre. Indberetninger om magtanvendelse i 2017 er derfor ikke gennemgået og vurderet centralt, men alene samlet til statistik. Tallene for 2017 baserer sig dermed alene på centrenes egne vurderinger af de foretagne magtanvendelser. Med lov om voksenansvar, omhandlende voksenansvar og magtanvendelse på børne- og ungeområdet, er det fra 1. januar 2017 obligatorisk at bruge et skema, udarbejdet af Socialstyrelsen, til indberetning af magtanvendelse. I den forbindelse kræves, at hver enkelt indgrebstype registreres. For hver episode med magtanvendelse kan altså være registreret flere indgreb, fx fastholdelse kombineret med isolation. Det er en ændring i forhold til regionens hidtidige praksis, hvor antallet af episoder blev registreret tallene er dermed ikke direkte sammenlignelige med tal for Nedenfor er derfor også anført antal episoder, som kan sammenlignes med tallene for Der er sket indberetning om 709 indgreb i form af magtanvendelser foretaget i 2017, fordelt på 611 episoder. Desuden er registreret 1 ansøgning om forhåndsgodkendelse af brug af bløde stofseler. Der er tale om en stigning, da antallet af episoder til sammenligning var 536 i I det følgende dækker tilladt magtanvendelse over magtanvendelse med hjemmel i serviceloven med tilhørende bekendtgørelse, lov om voksenansvar med tilhørende bekendtgørelse eller i anden lovgivning. Magtanvendelse regionens døgn- og skoletilbud I 2017 er modtaget indberetning om 518 foretagne indgreb. Indgrebene fordeler sig på 420 episoder mod 336 episoder i Der har altså været en væsentlig stigning i antallet af indberettede magtanvendelser på regionens døgn- og skoletilbud. Egely er Region Syddanmarks sikrede institution for børn og unge. Herfra er modtaget indberetning om 304 foretagne indgreb i form af magtanvendelse på de sikrede bo-afdelinger, fordelt på 218 episoder. Heraf er 6 vurderet til ikke at opfylde betingelserne i lov om voksenansvar, altså som ikke-tilladte. Til sammenligning blev i 2016 indberettet 212 episoder, hvoraf 8 blev vurderet som ikke-tilladte. 298 indgreb i 2017 er vurderet som tilladte og omhandler: 101 tilfælde af brug af fysisk magt i form af fastholdelse for at forhindre den unge i at gøre skade på sig selv eller andre 77 tilfælde af isolation 89 tilfælde af undersøgelse af person og/eller opholdsrum under bestemte betingelser 22 tilfælde af undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved anbringelse, før og efter besøg og før og efter fravær fra den sikrede døgninstitution 2 tilfælde af afværgehjælp 7 tilfælde af effekter taget i bevaring. 6 indgreb i 2017 er som nævnt vurderet som ikke-tilladte magtanvendelser. De drejer sig om: 4 tilfælde, hvor den unge har været indespærret i et aflåst lokale, uden der har været hjemmel hertil 1 tilfælde, hvor personalet brugte et skub 1 tilfælde, hvor der har været brugt et sikringsbælte til den unge under transport. Fra øvrige døgninstitutioner for børn og unge er modtaget indberetning om 214 indgreb i form af magtanvendelser, fordelt på 202 episoder. Heraf er 3 vurderet til ikke at opfylde betingelserne i lov om 51

52 Social og Specialundervisning voksenansvar, altså som ikke-tilladte. Til sammenligning blev i 2016 indberettet 124 episoder, hvoraf 1 blev vurderet som ikke-tilladt. De 211 tilladte magtanvendelser i 2017 omhandler: 2 tilfælde af brug af akut fysisk fastholdelse i henhold til reglerne for voksne i serviceloven 192 tilfælde af brug af fysisk magt i form af fastholdelse for at forhindre den unge i at gøre skade på sig selv eller andre 1 tilfælde af brug af fysisk magt i henhold til folkeskolelovgivningen for at hindre personskade 13 tilfælde af afværgehjælp 3 tilfælde af tilbageførsel ved rømning. De 3 ikke-tilladte magtanvendelser drejer sig om: 1 tilfælde, hvor der har været brugt magt i forbindelse med sundhedsfaglig behandling 1 tilfælde, hvor personalet brugte et slag 1 tilfælde, hvor der har været brugt magt til at skabe ro omkring et barn, uden at der var risiko for personfare. Af de modtagne indberetninger omhandler 1 indberetning magtanvendelse på regionens skoletilbud. Denne vurderes efter folkeskolelovens regler om magtanvendelse. Magtanvendelse dag- og botilbud for voksne Der er modtaget indberetning om 191 foretagne magtanvendelser i 2017, fordelt på 191 episoder. Desuden er registreret 1 ansøgning om forhåndsgodkendelse til brug af bløde stofseler. Til sammenligning var der 200 episoder i Af de foretagne magtanvendelser falder 102 uden for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse, da det er vurderet, at der var givet samtykke til brugen af magt. Det tilsvarende tal for 2016 var 105. Af de resterende 89 er 80 vurderet tilladte: 78 tilfælde, hvor der har været foretaget en akut fastholdelse for at imødegå en nærliggende risiko for væsentlig personskade 2 tilfælde, hvor der er truffet en foreløbig afgørelse om inddragelse af effekter, der strider mod ordenseller sikkerhedsmæssige hensyn. De sidste 9 tilfælde vedrører magtanvendelse, der er vurderet som ikke-tilladt. Det drejer sig om: 6 tilfælde, hvor der er blevet brugt magt i forbindelse med sundhedsfaglig behandling 1 tilfælde, hvor borgerens mobiltelefon blev inddraget som støtte til, at borgeren ikke indgik uhensigtsmæssige aftaler 1 tilfælde, hvor det blev vurderet, at magtanvendelsen kunne være undgået, hvis medarbejderen havde valgt en anden flugtvej 1 tilfælde, hvor der blev inddraget glasskår fra en selvskadende borger. Sammenfatning Sammenlignet med 2016 kan konstateres en markant stigning i antallet af indberettede episoder med magtanvendelse, foretaget på de sociale centre. Stigningen er sket på børne- og ungeområdet og primært på regionens åbne døgn- og skoletilbud, dvs. andre børne- og ungetilbud end Egely. Opfølgning fra regionens centrale sociale forvaltning Da regionens centrale sociale forvaltning alene registrerer indberetningerne, sker der som udgangspunkt ikke en gennemgang eller vurdering centralt. Indberetningerne samles imidlertid til statistik brug. På baggrund af stigningen i antallet af magtanvendelser er fra såvel politisk som administrativt hold vurderet, at der fremover skal være øget fokus på området. Der er derfor igangsat arbejde og initiativer for at nedbringe antallet af magtanvendelser. Arbejdet og initiativerne er i første omgang koncentreret om børneog ungeområdet, hvor der de seneste år er sket en markant stigning i antallet af indberettede episoder om magtanvendelse. 52

53 Social og Specialundervisning Regnskab 2017 Mio. kr. Regnskab 2017 Regnskab 2016 Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Børne- og Autismecenter Center for Kommunikation og Velfærdstekn. Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Storebælt Socialcenter Lillebælt Specialcenter for Unge og Voksne Forskydninger på centrale konti *) 149,5 103,9 111,7 81,9 112,5 118,4 4,0-155,9-104,8-110,4-82,7-111,1-119,3-4,0 **) **) I alt 681,9-688,2 783,0-783,4 Driftsresultat (netto) -6,4 0,4 Negativt fortegn = indtægter / positivt driftsresultat. *) Inkl. lukkede enheder. **) Som følge af ny organisering omlægning fra otte til seks centre kan 2016 og 2017 kan ikke sammenlignes på centerniveau. Årets aktivitetsmæssige resultat udtrykt ved belægningen Måltal for Belægning 2017 belægning Realiseret Budgetteret Børne- og Autismecenter % 96 % Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi % 98 % Handicapcenter Nordøstfyn % 98 % Handicapcenter Storebælt % 98 % Socialcenter Lillebælt % 94 % Specialcenter for Unge og Voksne % 100 % I alt % 97 % Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er i 2017 på årsværk. Det er godt 200 færre end i 2016, hvilket først og fremmest skal ses i sammenhæng med overdragelsen af fire tilbud til kommunerne ved årets start. 53

54 Regional Udvikling 54

55 Regional Udvikling Aktivitet Området omfatter den regionale udviklingsplan og opgaver inden for bl.a. erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Hertil kommer tilskud til den regionale, kollektive trafik samt kortlægning og oprydning af forurenede grunde og planlægning, tilladelser og tilsyn på råstofområdet. Aktiviteten, opgjort i udgifter, svarer stort set til det budgetterede. Budget- og aftaleoverholdelse Aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi indeholder et loft for de samlede udgifter til drift. Loftet opgøres udgiftsbaseret og ekskl. renter. Som følge af omprioriteringsbidraget til staten på 1 pct. er regionens økonomiske ramme i udgangspunktet reduceret med 5,0 mio. kr. I året er loftet nedskrevet med -1,0 mio. kr. som følge af en lavere pris- og lønudvikling end oprindeligt forudsat. Reduktion s.f.a. omprioriteringsbidrag -5,0 mio. kr. Opr. udgiftsloft, ekskl. renter 541,2 mio. kr. - lov- og cirkulæreprogram (DUT) 0 mio. kr. - revideret pris- og lønskøn -1,0 mio. kr. Ajourført udgiftsloft 540,2 mio. kr. Resultat (udgiftsbaseret, ekskl. renter) 540,3 mio. kr. Resultatet svarer stort set til regionens andel af det aftalte udgiftsloft. For regionerne under ét ligger resultatet for 2017 en smule under det aftalte niveau. I året er 0,3 mio. kr. konverteret fra drift til anlæg, jf. regionsrådets møde i september 2017 Budgetloven Regional Udvikling har fra starten været omfattet af et balancekrav, så der ikke kan anvendes flere midler, end der modtages i bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Med budgetloven er overholdelse af udgiftsloftet imidlertid underlagt et ét-årigt perspektiv. I lyset heraf blev i 2012 udarbejdet regler for håndtering af tilsagnsmidler inden for Kultur, Erhvervsudvikling samt Uddannelse. Mer-/mindreforbrug på bevillingsområder i forhold til ajourført budget genbevilges som udgangspunkt i Positivt driftsresultat De samlede omkostninger i 2017 er på 538,0 mio. kr., inkl. andel af omkostninger til Fælles formål og administration samt renter. Da resultatet opgøres omkostningsbaseret, indgår heri også beregnede omkostninger til afskrivninger, hensættelser m.v. Finansieringen fra staten og kommunerne er på 541,2 mio. kr. Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? 55