Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter.

Transkript

1 Resultatrapport Nummer 3, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til og med marts Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt* 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere* 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. *) I denne rapport indgår der ikke resultater vedrørende disse målsætninger, da der ikke er nye resultater at berette om. I resultatrapport nr. 1, forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. marts 2015, indgår der opgørelser omkring brugen af 79-midler samt udviklingen i ældre borgere i arbejde eller uden for arbejdsstyrken. 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Status på målsætninger Indledning Aktiv og selvhjulpen længst muligt Status på hverdagsrehabilitering (tidligere TTH) Udvikling i antallet af forløb Udvikling i effekten af hverdagsrehabilitering Status på hjemmehjælp Nærmere analyser af udviklingen i hjemmehjælp Personlig hjælp og pleje leveres i stigende grad uden for almindelig dagtid 11 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Overflytning fra hospitaler til rehabiliteringspladserne Ventedage i psykiatrien Ventetider Nødopkald Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)

3 1 Status på målsætninger Nedenstående oversigt giver et overblik over status på de målsætninger, som resultatrapporten følger op på. Oversigten viser målsætningen og tilhørende indikatorer samt en angivelse af status. Status angives ved en grøn, gul eller rød lampe: - Grøn lampe fortæller, at målsætningen indfris efter planen. - Gul lampe fortæller, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen - Rød lampe fortæller, at der er problemer med at indfri målsætningen. Indikatoren er primært en konkret opgørelse eller en samling af opgørelser. Den kan dog også være en mindre delanalyse. Status Målsætninger Indikatorer Aktiv og selvhjulpen længst muligt Effekt af Træning Til Hverdagen og status på 2 Øget selvhjulpenhed hjemmehjælp Tryghed - hjælp når behovet opstår 3 Status på hjemmehjælp Hjælp når behovet opstår 3 Status på nødopkald 3 Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Færre indlæggelser Status på Udgående Sygeplejerske Team 3 (UST) Ventedage (somatik og psykiatri) efter endt 3 hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible 3 Minimere ventedage efter endt hospitalsbehandling døgnpladser Overflytning fra hospitaler til 3 rehabiliteringspladserne 3 Ventedage pr. borger til plejebolig 3 Minimere ventetid Ventedage pr. borger til rehabilitering 3 Ventedage pr. borger til genoptræning Signaturforklaring: 3 Målsætningen indfris efter planen 2 Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen 1 Der er problemer med at indfri målsætningen Alle målsætninger, deres status og indikatorer gennemgås nærmere i de enkelte afsnit nedenfor. Der redegøres nærmere for, hvorfor Øget selvhjulpenhed er sat til gul i afsnit 3.1. Særligt i underafsnittet

4 2 Indledning Der er næsten borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune. Langt de fleste gør brug af en eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur. Figur 1 Antallet af ældre fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud. Kilde: Care, Esundhed, FKLIS m.fl. Note: Opdateres kun 1 gang årligt Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. Stigningen i antallet af modtagere af hjælpemidler, vil blive analyseret nærmere og afrapporteret i resultatrapporterne. 4

5 3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på den grundopfattelse, at ældre både kan og vil selv. Langt hovedparten af ældre på Frederiksberg har og ønsker sig et aktivt liv. De ældre vil gerne benytte byens forskellige tilbud, og vil være herre over deres dagligdag. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksbergs borgere skal have et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til denne målsætning er hverdagsrehabilitering og den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med over en længere årrække. Særligt centralt står hjemmehjælpsområdet, herunder indsatsen hverdagsrehabilitering (tidligere Træning Til Hverdagen (TTH)). Afsnit 3.1. Status på hverdagsrehabilitering Målet med indsatsen med hverdagsrehabilitering er, at gøre borgere med behov for hjemmehjælp mere selvhjulpne. Det vil alt andet lige medføre, at flere borgere vil have behov for ingen eller færre timer hjemmehjælp. I afsnit 2.1 gives der derfor først en status på effekten af hverdagsrehabiliteringsindsatsen. Afsnit 3.2. Status på hjemmehjælp Derefter ses der nærmere på den overordnede udvikling i hjemmehjælp. Her gives der en status på, hvor mange borgere der modtager hjemmehjælp og hvor mange timer, borgerne visiteres til. Som andre kommuner oplever også Frederiksberg Kommune en stigning i borgere med komplekse og sammensatte problemer. Denne tendens øger behovet for hjemmehjælp, modsat effekten af hverdagsrehabilitering, som mindsker behovet for hjemmehjælp. Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog ved behandlingen af 2. resultatrapport 2014 (SOU 27/ pkt. 101) at forvaltningen skulle analysere udviklingen nærmere, særligt med fokus på fordelingen af ydelser. I 1. resultatrapport 2015 blev der set nærmere på hvilke ydelser, der er steget mest over de sidste to år. Det drejer sig om ydelserne anden hjælper og personlig pleje, hvilket understreger udfordringen med flere borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. I seneste resultatrapport blev der set nærmere på behovet for hjemmehjælp efter behandling på hospitaler. I denne resultatrapport, ses der nærmere på udviklingen i om hjemmehjælpen leveres uden for almindelig dagtid (nat, weekender og helligdage) eller ej. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning 2. juni 2014 På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 2. juni 2014 blev det besluttet, at der skal arbejdes med at udbrede og udvide hverdagsrehabiliteringsindsatsen til flere borgere samt øge effekten (Punkt 62). Det blev således vedtaget, at: 1) Flere nye ansøgere af hjemmehjælp skal tilbydes hverdagsrehabilitering 2) Flere af nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering 3) Antallet af borgere der gennemfører et hverdagsrehabiliterende træningsforløb skal øges 4) Den enkelte borgers effekt af hverdagsrehabilitering skal fastholdes i længere tid. (red: omskrevet så de passer ind i nyere terminologi) Effekten af de fire punkter er desuden indarbejdet i budgetforslag SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen som blev vedtaget med budget Implementeringsplan er vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 12/ (punkt 7). Som nævnt tidligere resultatrapporter vil afsnittet omkring hverdagsrehabilitering løbende blive udviklet, så der mere systematisk følges op på de fire indsatspunkter og på budgetforslaget. I denne resultatrapport følges der op på disse opgørelser. 5

6 3.1 Status på hverdagsrehabilitering (tidligere TTH) Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et afklarings- og træningsforløb i eget hjem til de opgaver, der søges hjemmehjælp til. Afklarings- og træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede afklarings- og træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borgeren, borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå selvhjulpenhed, visiteres borgeren til hjemmehjælp. Forløb tilbydes til borgere med træningspotentiale Udvikling i antallet af forløb Antallet af borgere som påbegynder et hverdagsrehabiliterende træningsforløb har efter et mindre fald i 4. kvartal 2014, som forventet en stigning i 1. kvartal Som nævnt i seneste resultatrapport hænger det sammen med den justering, der har været af organiseringen af Træning Til Hverdagen (TTH) i slutningen af Antallet af borgere som afslutter et træningsforløb ligger i 1. kvartal 2015 dog ikke på niveau med ambitionen i SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen, og det vurderes, at den skal øges for at effektiviseringen i 2015 kan indfris. Derfor har målsætningen i afsnit 1 fået farven gul indikationer på problemer med at indfri målsætningen. Flere skal tilbydes hverdagsrehabilitering Figur 2 Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som påbegynder et træningsforløb. Kilde: Care, visiterede timer. Anm.: Tallene kan ændre sig I forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre og præcisere opgørelsen. 6

7 I dette afsnit samles der op på ambitionen om, at 1) Flere nye ansøgere af hjemmehjælp skal tilbydes hverdagsrehabilitering, 2) Flere af nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering Vedrørende faldet i 4. kvartal Som nævnt i seneste resultatrapport hænger det sammen med justeringen af TTH-organiseringen. Faldet er midlertidigt og planlagt, og kun begrænset påvirket antallet af opstartede forløb. Således er der i 1. kvartal 2015 opstartet ca. 37 flere forløb end gennemsnitligt pr. kvartal i Gennemsnittet for 2014 er på ca. 172 opstartede forløb pr. kvartal. Det understreger at hverdagsrehabiliteringsindsatsen er styrket efter omorganiseringen med hensyn til opstart af forløb. Flere skal gennemføre et træningsforløb I dette afsnit samles der op på ambitionen: 3) Antallet af borgere der gennemfører et hverdagsrehabiliterende træningsforløb skal øges Som en forudsætning for budgetforslaget (SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen ) er der bl.a. sat det mål, at der hvert kvartal i 2015 skal afsluttes 20 flere forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 30 flere blandt eksisterende. Tabel 3a: Målet om at flere skal gennemføre et træningsforløb (at ) der hvert kvartal i 2015 og 2016 kan afsluttes 20 flere forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 30 blandt eksisterende modtagere. I dag* afsluttes i gennemsnit pr. kvartal 40 forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 60 blandt eksisterende. De flere forløb udløber dels af de flere ansatte terapeuter fra Ældremilliard-indsatsen, dels af investeringen i dette effektiviseringsforslag. Kilde: Budget 2015, SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen *) Beregnet på baggrund af data fra 2013 til og med maj Opgørelsen adskiller sig fra den faktiske udvikling siden maj 2014 jf. figur 3. Dette har ingen betydning for den økonomiske effekt, i det den baserer sig på stigningen og ikke på det samlede antal forløb. I tidligere resultatrapporter er afbrudte og gennemførte træningsforløb blevet opgjort. Den måde som disse forløb registreres på er ændret for at mindske dokumentation. På grund af ændringen findes der ikke data for 1. kvartal 2015, da den nye metode først skal implementeres. Figuren udgår derfor i denne resultatrapport, i stedet er nedenstående figur 3, som viser afsluttede forløb med positiv effekt (træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet) blevet udviklet. Heri indgår således ikke forløb som er afsluttet med negativ effekt. Figuren undervurderer derfor udviklingen, men giver en god indikation. I de næste resultatrapporter udvikles opgørelser baseret på den nye registreringsmåde. Figur 3 viser naturligt et lavt udgangspunkt i 1. og delvist 2. kvartal, da forløb opstartet i 2013 med forventet afslutning i 2014 blev registreret anderledes og derfor ikke indgår i opgørelsen. Faldet i 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015 hænger sammen med den nævnte justering af organiseringen af hverdagsrehabilitering. Pga. af arbejdet med omorganiseringen i 4. kvartal 2014 er igangsættelsen af træningsforløb blevet udskudt, hvorved de også afsluttes senere. Der må derfor fremadrettet forventes en stigning i afsluttede forløb. 7

8 Niveauet er dog lavt set i forhold til forudsætningen i budgetforslaget. Her er det målet, at der hvert kvartal i 2015 skal afsluttes 20 flere forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 30 blandt eksisterende, dvs. i alt henholdsvis 60 og 90 afslutninger pr. kvartal i gennemsnit. Dette mål indfries ikke i 1. kvartal Figur 3 Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som har afsluttet et træningsforløb - med positiv effekt. Kilde: Care, visiterede timer. Anm.: Tallene kan ændre sig I forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre og præcisere opgørelsen. Det lave niveau i 1. kvartal 2015 er således baggrunden for, at målsætningen øget selvhjulpenhed i oversigtstabellen i afsnit 1 har fået farven gul ( der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen ). Antallet af afsluttede forløb skal øges betydeligt over de kommende måneder, hvis effekten skal nås. Her skal der dog tages forbehold for, at figur 3 ikke viser afsluttede forløb med negativ effekt Udvikling i effekten af hverdagsrehabilitering Med sagen af 2. juni 2014 samt vedtagelsen af budgetforslag SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen er det et indsatspunkt, at borgernes effekt af hverdagsrehabilitering skal øges og fastholdes i længere tid. Baggrunden er, som det fremgår af figur 4 (og også tidligere opgørelser) at effekten falder over tid. Forvaltningen har derfor (jf. SOU-sag af 12/ punkt 7) igangsat et større arbejde med at analysere effekten og afdække årsager til at effekten falder eller stiger. Resultaterne vil løbende blive afrapporteret i resultatrapporterne, og den viden der afdækkes, vil blive indarbejdet i det praktiske arbejde med hverdagsrehabilitering, med det mål, at borgerne får et større udbytte af deres træning. Resultatet af arbejdet forventes først for alvor at slå igennem i Figur 4 er udarbejdet for, at der overordnet set kan følges op på, om effekten øges og fastholdes over tid. Figuren viser udviklingen for borgere, som har afsluttet et træningsforløb i 2014 overfor borgere som har afsluttet et forløb i 1. kvartal Effekten efter 9 og 12 måneder indgår ikke, idet populationerne er for små til at en opgørelse giver mening. 8

9 Forvaltningen har forbedret og forfinet effektopgørelsen siden seneste resultatrapport. Opgørelsen er derfor nu mere præcis, når effekten efter 3, 6, 9 og 12 måneder skal opgøres. Opgørelsen kan divergere fra tidligere opgørelser. Figur 4 Træning Til Hverdagen, Effekten på længere sigt, andel borgere med positiv eller uændret effekt. Kilde: Care, kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. For at sikre et tilstrækkeligt validt datagrundlag, opgøres effekten kun, hvor der er et tilstrækkeligt antal observationer. Note: Opgørelsen adskiller sig i forhold til tidligere pga. mere forfinet opgørelsesmetode samt at forløb som er afbrudt pga. hospitalsindlæggelse eller lignende ikke er sorteret fra. Effekten beregnes ud fra alle ydelser og ikke kun de ydelser der trænes i. Dette ud fra en antagelse om, at træningen har afsmittende effekt på de ydelser, der ikke trænes i. Med budgetforslaget fra budget 2015 SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen fastsættes der mål for hvornår og hvor meget effekten forventes øget. Her er det forventningen, at succesraten hæves, men først fra 2016, således at borgere som har en positiv effekt af træningen stiger med 8 pct. i 2016, 4 pct. i 2017 og yderligere 2 pct. i At effekten først for alvor forventes fra 2016 hænger sammen med, at det nævnte analysearbejde, som gennemføres i 2015, skal færdiggøres og resultaterne implementeres. 3.2 Status på hjemmehjælp Udviklingen i visiterede timer til hjemmehjælp er faldet i 1. kvartal 2015 efter uafbrudt stigning siden 2. kvartal Samtidig sker der fortsat et fald i antallet af modtagere af hjemmehjælp. Dette indikerer, at indsatserne med hverdagsrehabilitering og revisitationer samt sund aldring har effekt. 9

10 Figur 5 Udvikling i visiterede timer og visiterede borgere Kilde: Care, visiterede timer, 83, dog ikke mad-, vaskeri- og indkøbsordningen, træningsydelser og ydelser finansieret af ældremilliarden. Note: Omfatter alle aldersgrupper.. Figur 5 viser, at antallet af visiterede borgere har været svagt faldende siden 1. kvartal Samtidig ses det, at det samlede antal af visiterede timer udviser en stigning over perioden, dog med et mindre fald fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal Nærmere analyser af udviklingen i hjemmehjælp I 2. resultatrapport 2014 (SOU 27/ punkt 101) blev det afdækket, hvordan udviklingen er præget af to store og modsatrettede tendenser. For det første falder antallet af borgere som følge af, at rehabiliteringen og revisitationsindsatserne har effekt. Og for det andet stiger antallet af borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, som også er borgere som modtager et højt antal hjemmehjælpstimer. Derfor ses der en stigning i antallet af visiterede timer samtidig med et fald i antallet af visiterede borgere. Forvaltningen har efter ønske fra Sundheds- og Omsorgsudvalget analyseret udviklingen nærmere. De første resultater blev præsenteret i resultatrapport nr (2/ sag 26). Her blev der redegjort for, at de største stigninger ses i ydelserne Anden hjælper og Personlig pleje (både hovedydelserne og den tilhørende supplerende ydelse). Udviklingen understreger tendensen med flere borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, da disse borgere ofte har behov for 2 hjælpere eller personlig pleje. I seneste resultatrapport (nr ) fremlagdes resultaterne af en analyse af udviklingen i behovet for hjemmehjælp efter behandling på hospital. Analysen viste, at behovet for hjemmehjælp stiger efter somatiske ambulante behandlinger og somatiske indlæggelser. Således stiger behovet for hjemmehjælp med næsten 3 timer om ugen i gennemsnit efter en somatisk indlæggelse, mens det ligger på omkring 2-2,5 timer efter en ambulant behandling set i forhold til før indlæggelsen eller behandlingen. 10

11 I denne rapport ses der nærmere på tidspunkterne for leveringen af hjemmehjælp. Mere præcist om hjemmehjælpen bliver leveret uden for almindelig dagtid det vil sige nat, weekender og helligdage eller ej Personlig hjælp og pleje leveres i stigende grad uden for almindelig dagtid Forvaltningens analyser viser, at fra 2013 til i dag bliver hjemmehjælpen i stigende grad leveret uden for almindelig dagtid dvs. nat, weekender og helligdage. Det drejer sig især om personlig hjælp og pleje, hvor stigningen særligt sker i ydelserne bad og personlig pleje. Udviklingen fremhæver igen tendensen med at der er flere borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Borgere som ofte også vil have behov for hjælp om natten og i weekenderne. Figur 6a Udvikling i hjemmehjælp leveret uden for almindelig dagtid, timer Kilde: Care, leverede timer, alle 2 er (enkelt ydelser), 4 er (pakker) og 9 er ydelser (træningsydelser). Som det fremgår af figur 6a er andelen af hjemmehjælp, som leveres uden for almindelig dagtid steget fra 2013 frem til 1. kvartal Selvom der er udsving fra kvartal til kvartal, viser den stiplede linje en klar tendens til en stigning. Forvaltningens nærmere analyser viser, at det særligt er ved den personlig hjælp og pleje, at der sker en stigning i andelen. Se figur 6b. Nærmere analyser viser videre, at det særligt er ydelserne personlig pleje og anden hjælper, som er i stigning uden for almindelig dagtid. Tidligere analyser i resultatrapporterne har afdækket ydelserne personlig pleje og anden hjælper, som de ydelser, hvor der er størst stigning. Udviklingen med at flere af disse ydelser i stigende grad leveres uden for almindelig dagtid understreger således igen tendensen med flere borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, da disse borgere ofte også vil have behov for hjælp om natten og i weekenderne. 11

12 Figur 6b Udvikling i hjemmehjælp leveret uden for almindelig dagtid fordelt på personlig hjælp samt praktisk hjælp og pleje, timer Kilde: Care, leverede timer, alle 2 er (enkelt ydelser), 4 er (pakker) og 9 er ydelser (træningsydelser). 12

13 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår I Frederiksberg Kommunes ældrepolitik står der, at de fleste mennesker på et tidspunkt i livet vil opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Dette behov er centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er, at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje, rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig eller sundhedsydelser fra den regionale sektor (behandlinger på hospitaler mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp når behovet opstår: Indlæggelser: Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik): Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Kapacitetsudnyttelse af rehabiliteringspladserne Ventetider: Ventedage i psykiatrien Ventetider plejebolig, rehabilitering og genoptræning samt ældreboliger Nødopkald Indsatser for at undgå hospitalsophold: Udgående Sygeplejerske Team (UST) 13

14 4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Frederiksberg Kommune fastholder niveauet over for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden, når det kommer til akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser. Frederiksberg Kommune såvel som de øvrige kommuner i Region Hovedstaden iværksætter alle tiltag for at nedbringe antallet af akutte og akutte forebyggelige indlæggelser. At niveauet fastholdes, er derfor en indikation på, at tiltagene på Frederiksberg har samme effekt, som tiltagene i de øvrige kommuner. Der arbejdes dog fortsat på, at få niveauet nedbragt. Akutte indlæggelser Figur 7 Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre, 2014 Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Bemærk, at opgørelsen i denne rapport er ændret fra at være baseret på kvartaler til måneder. Dette for at give en mere reel illustration af udviklingen. Som det blev vist i seneste resultatrapport svinger antallet af akutte indlæggelser over månederne, men det sløres i en opgørelse baseret på kvartaler. Udviklingen i akutte indlæggelser blandt ældre viser, at Frederiksberg Kommune har omkring 2 flere akutte indlæggelser pr ældre end gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. 14

15 Akutte forebyggelige indlæggelser Figur 8 Akutte forebyggelige indlæggelser, 2014 Kilde: esundhed. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. Også opgørelsen over akutte forebyggelige indlæggelser er ændret fra at være baseret på kvartaler til måneder. Opgørelsen viser, at Frederiksberg Kommune følger den gennemsnitlige udvikling blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Dog er der 1-2 flere akutte forebyggelige indlæggelser pr ældre på Frederiksberg end hos gennemsnittet af de øvrige kommuner. Forskellen synes at være relativ stabilt gennem den viste periode. 4.2 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst mulige omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte/træningsindsats fra hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor borgeren også boede før indlæggelsen på hospitalet. 15

16 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret, dvs. borgeren boede ikke i plejebolig før indlæggelsen på hospitalet. 4. En borger udskrives fra hospitalet til genoptræning/rehabilitering på Døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Vedrørende forløb 3 og 4 om udskrivning fra hospital til plejebolig eller døgnrehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig eller rehabiliteringsplads. For de tilfælde, hvor der ikke er en ledig plejebolig har kommunen gennem de senere år oprettet fleksible døgnpladser som giver mulighed for at plejehjemsgodkendte borgere kan tilbydes en midlertidig plads i ventetiden, hvis ventetiden på en plejebolig ikke kan arrangeres forsvarligt i eget hjem. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på døgneehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). Som det fremgår senere (af figur 9) er antallet af ventedage faldet kraftigt, således at ventedage på hospitalet er stærkt begrænset. Forvaltningen monitorerer konsekvent udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 4.3 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Generelt set har Frederiksberg Kommune i 2013 og 2014 (med undtagelse af maj 2014) oplevet et markant fald i antallet af ventedage og ligger fortsat under niveauet for Region Hovedstaden. Særligt 3. og 4. kvartal 2014 udviser et markant fald og ligger væsentligt under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Meget få borgere har ventedage efter endt hospitalsbehandling, og de som har venter i kort tid. Figur 9 Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Ældre er personer på 65 år og op efter. 16

17 Anm. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts I tidligere resultatrapporter, er der redegjort for stigningen i antallet af ventedage i 2. kvartal Der skal derfor henvises til disse for en forklaring. Som nævnt i seneste resultatrapport, er der generelt få borgere som venter efter endt hospitalsbehandling, langt de fleste hjemtages samme dag, som de meldes færdigbehandlet. For de borgere som venter, er det gennemsnitlige antal ventedage få. Det ses i tabel 9A. I 4. kvartal var antallet af ventedage 1,6 dage. I 1. kvartal 2015 er den steget til 2 dage, men bemærk, at antallet af personer, som venter er historisk lavt. 21 personer havde ventedage i 4. kvartal 2014 mod 4 i 1. kvartal Tabel 9A: Gennemsnitligt antal ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre, Frederiksberg kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt Antal dage Antal "personer"* Gns antal ventedage 3,4 4,3 2,2 1,6 2,0 *) Her tælles antal færdigmeldinger - en person kan i få tilfælde optræde flere gange. Kilde: esundhed. Der kan forekomme mindre forskelle til figur 9, da datagrundlaget ikke er fuldstændigt ens. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Den næste fase (efter hospitalsbehandling) i et borgerforløb kan blandt andet være et ophold på en af kommunens fleksible døgnpladser se nedenfor. 4.4 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Generelt er billedet, at der er behov for de fleksible døgnpladser og, at pladserne stort set har været fuldt belagte siden oprettelsen, dog med en faldende tendens i 1. kvartal 2015, hvilket kan henføres til et faldende behov. Borgerne har således kunne udskrives direkte til en plads på en plejebolig. For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der oprettet fleksible pladser. Fra oktober 2014 er antallet af pladser udvidet, så kapaciteten er på 18 pladser, da der er indgået en aftale med Diakonissestiftelsen om drift af yderligere pladser. I 2015 er udnyttelsesprocenten faldet fra 93 pct. i januar til 85 pct. i marts. Dette skyldes, at mange borgere har kunnet udskrives direkte til en plejeboligplads. Der har således været et faldende behov for de akutte pladser, hvilke primært kan henføres til en større udskiftning af beboere i plejebolig (se også afsnit 4.7 om ventetider til plejeboliger). Nedgangen i udnyttelsesprocenten er i overensstemmelse med formålet med de fleksible pladser. Således er det ikke et mål, at de fleksible pladser skal være fyldt hele året. Der skal være ledig kapacitet til at imødegå særlige behov f.eks. pludselig aktivitets stigning på hospitalerne. 17

18 Figur 10 Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser Kilde: Manuel registrering og Care Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn. Faldet i udnyttelsesprocenten i februar 2014 er alene teknisk og vedrører skift af registreringssystem. Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overstige 100 pct., hvilket har været tilfældet i januar 2014 og forklarer den høje udnyttelsesprocent der. 4.5 Overflytning fra hospitaler til rehabiliteringspladserne En borger kan blive udskrevet fra hospitalet til rehabilitering på Døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Resultatrapporten følger op på denne udvikling i forhold til hvor mange færdigbehandlede borgere som hjemtages til rehabiliteringspladserne. Opgørelsen viser, at niveauet er steget fra 2. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015, hvilket kan henføres til indsatsen med at sikre effektive forløb bl.a. øget træning, øget tværfaglighed, implementering af erfaringerne fra Hurtigere på Højkant (HPH), indsatsen med at sikre kortere ventetid til plejebolig (se afsnit 4.7) med mere. For at kunne imødekomme en stigning i antallet af borgere, som udskrives fra et hospital til rehabiliteringspladserne arbejder Rehabiliteringsenheden fortsat målrettet med at kunne tilpasse sig det aktuelle behov. Der er også arbejdet med at reducere ventetiden til en plejeboligplads (se afsnit 4.7), øget træning, øget tværfaglig, mere målrettet samarbejde med visitationen med videre. Alle initiativer som også har frigjort plads. Som det ses af opgørelsen har disse indsatser effekt, således er antallet af overflytninger steget fra 1. kvartal til 4. kvartal. 18

19 Figur 11 Rehabiliteringspladser, overflytninger fra hospital til rehabiliteringspladser, pr kvartal. (index) Kilde: Egen opgørelse, der tælles antal overflytninger og ikke personer, da en person kan blive overflyttet flere gange i løbet af et kvartal, hvis denne genindlægges. Udviklingen og ikke antallet opgøres, da data er behæftet med fejl. Fejlene falder dog ens over kvartalerne, hvorfor udviklingen kan opgøres, men ikke det faktiske antal overflytninger. Bemærk, at ovenstående er udarbejdet som et index. Det betyder, at antallet af overflytninger i 1. kvartal 2014 er gjort til nulpunktet og sat lig med 100. Herefter er udviklingen i de efterfølgende kvartaler beregnet ud fra dette nulpunkt. Det er således ikke det faktiske antal overflytninger der vises, men udviklingen. Således er der sket en stigning på godt 20 procent fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal Frederiksberg Kommune råder over 73 døgnrehabiliteringspladser. 4.6 Ventedage i psykiatrien Generelt er tendensen at der i 2014 har været meget få personer med ventedage i psykiatrien, og at de som har ventet, har ventet i korte perioder. I 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015 har ingen ventet. Figur 12 Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt Antal dage Antal Cpr Gns antal ventedage 24,3 1,0 31,8 18,5 2,0 19,5 30,0 0,0 0,0 Kilde: Esundhed, alle uanset alder. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts

20 Resultatopgørelserne er baseret på få personer og der er ofte, i sagens natur, tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, behov for specialtilbud mv. Dette er også baggrunden for at ventedagene i 3. kvartal er højere end de foregående kvartaler i Ventetider Figur 13 Ventedage pr. borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning Kilde: Care og egen opgørelse. Anm.: Ventetid til rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Dette gælder også den ene opgørelse vedrørende plejebolig, som omfatter borgere med et specifikt ønske. Den anden opgørelse over ventetid for plejebolig, omfatter ventetiden for borgere som ikke har ønsket et bestemt plejecenter. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning påbegyndes. Note: Genoptræning er genoptræning efter servicelovens 86. Rehabilitering På rehabiliteringspladserne fortsættes den korte ventetid, som blev opnået i 3. kvartal Plejeboligpladser Ventetiderne til plejeboliger uden specifikt ønske er faldet i de to seneste kvartaler. Baggrunden er en særlig indsats og en stigning i antallet af ophør i plejeboligerne. Derimod er der sket en mindre stigning i ventetiden på plejeboliger for borgere med specifikt ønske i 1. kvartal 2015 efter et fald i 4. kvartal Baggrunden er også her, en stigning i antallet af ophør. Det har gjort det muligt at anvise flere ansøgere, som opholder sig i hjemmet eller på et andet plejehjem. Disse ansøgere har gennemsnitligt ventet længere end andre og dermed trækker disse borgere den gennemsnitlige ventetid op. 20

21 For borgere som er visiteret til plejebolig, men som ikke har et specifikt ønske overholdes den maksimale ventetid fortsat. Der opgøres to ventetider vedrørende plejeboliger. Den ene opgørelse viser den gennemsnitlige ventetid frem til første tilbud om en plejebolig gives af kommunen. I de tilfælde hvor borgeren har et specifikt ønske til en plejebolig kan borgerne selv vælge at takke nej, hvorfor ventetiden kan være længere. Den anden opgørelse viser ventetiden for borgere, som ikke har et specifikt ønske til en plejebolig. Her er der et lovgivningsmæssigt krav om en maksimal ventetid på to måneder. Dette krav overholdes. Den gennemsnitlige ventetid for borgere uden et specifikt ønske har været faldende siden 2. kvartal Som nævnt i seneste resultatrapport er årsagen, at forvaltningen har et stort fokus på at anvise borgere, som opholder sig på kommunens rehabiliteringsafdelinger, og de borgere som søger bredt (uden et specifikt ønsker) og som dermed er omfattet af plejeboliggarantien. Mængden af denne kategori ansøgere udgør den primære gruppe blandt hvem kommunen anviser først, og blandt de som venter kortest tid generelt. Dette og et ekstraordinært stort antal dødsfald, har således frigivet pladser og reduceret ventetiden. Den gennemsnitlige ventetid til plejeboliger med specifikt ønske er steget fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015, således at den gennemsnitlige ventetid i 1. kvartal 2015 er 64 dage. Baggrunden er et stort antal ophør, som har gjort det muligt at imødekomme flere specifikke ønsker om plejebolig. Det har betydet, at flere borgere med ønske om et specifikt plejeboligtilbud har modtaget anvisning til den ønskede plejebolig. Denne udvikling trækker den gennemsnitlige ventetid op. Genoptræning Genoptræningspladserne er, efter et højere antal ventedage i 4. kvartal 2014, faldet til det laveste niveau siden Baggrunden er en midlertidig ekstraordinær indsats, for at bringe ventetiden tilbage på niveau. Således er en række ikke-borgerrettede aktiviteter f.eks. konferencer og seminarer aflyst eller udskudt, hvilket har frigivet tid, til at have flere borgere i træningsforløb. Nu, hvor ventetiden er bragt tilbage på niveau, genoptages disse aktiviteter, som vigtige for den daglige drift og udvikling af Genoptræningsenheden. Ældreboliger Ventetiden pr. borger på en 1-2 værelses ældrebolig har været faldende fra 2. kvartal 2014, så den gennemsnitlige ventetid i 1. kvartal 2015 var 24 dage. Ventetiden på en 3-4 værelses ældrebolig er derimod steget fra 3. kvartal 2014 til 1. kvartal Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag, hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. For ældreboliger vises ventetiden fra borgeren godkendes og frem til borgeren flytter ind i en ældrebolig. Borgerne kan i denne periode være blevet tilbudt boliger, de har takket nej til, hvorfor ventetiden frem til første tilbud må forventes at være kortere. Det er ikke muligt at opgøre ventetiden frem til første tilbud, da der ikke foreligger data om dette. 21

22 Figur 14 Ventedage pr. borger, ældrebolig Kilde: Care og egen opgørelse. Anm.: Opgørelsen vedr. Ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældreboligen. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag, hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. 22

23 4.8 Nødopkald Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald ligger på et niveau på mellem 400 og 500 pr. kvartal, jævnfør figur 15. Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 20 minutter og målsætningen om, at mindst 90 pct. af opkaldende er besvaret indenfor 30 minutter er stort set opfyldt. Figur 15 Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Egne registreringer Responstid ved nødopkald Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 20 minutter, jf. figur 16. Det vil altid være en sygeplejerske, som tilser og vurderer borgere, som har alarmeret via nødkald. Indimellem vil en hjemmehjælper eller assistent allerede være på stedet, når sygeplejersken ankommer, hvis denne har været i nærheden af borgerens bopæl, men dette erstatter aldrig tilsynet af en sygeplejerske. Enkelte nødopkald er såkaldte serviceopkald, hvor borgene skal have hjælp til at gå på toilettet, skifte ble og lignende. I disse tilfælde tilkaldes en hjemmehjælper, som assisterer borgeren. Serviceopkald indgår ikke i opgørelsen. 23

24 Figur 16 Responstid ved nødopkald, minutter, 2014 Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere opgørelser da en responstid på 30 min. i tidligere opgørelser har talt som et ikke opfyldt mål. Dette er ændret så en responstid på 30 min. nu tæller som et opfyldt mål. 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid på højest 30 minutter I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid, der indebærer, at en hjemmesygeplejerske skal være fremme hos borgeren indenfor højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 17. Som det fremgår er dette mål indfriet i 1. kvartal

25 Figur 17 Responstid under og over 30 minutter, andel, 2014 Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere opgørelser da en responstid på 30 min. i tidligere opgørelser har talt som et ikke opfyldt mål. Dette er ændret så en responstid på 30 min. nu tæller som et opfyldt mål. 4.9 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Antallet af kontakter i det Udgående Sygeplejerske Team (UST) ligger på et niveau på omkring i kvartalet jf. figur 18. Antallet af kontakter svinger over året med det højeste niveau i 3. kvartal og det laveste i 1. og 2. kvartal. 1. kvartal 2015 er ekstra ordinær lav, da der kun indgår data til og med 20. marts. Det Udgående Sygeplejerske Team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt kan blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats i forhold til at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. 25

26 Figur 18 Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team, besøg i hjemmet Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Anm.: I 1. kvartal 2015 indgår der kun data til og med 20. marts Som nævnt tidligere i resultatrapporterne arbejder forvaltningen på at fastlægge egentlige effektmål for indsatsen og ikke kun omfanget af kontakter. Arbejdet pågår og når arbejde er på plads, vil resultaterne indgå i resultatrapporten. Derudover vil relevante konklusioner blive indarbejdet i praksis i UST, således at flere indlæggelser vil kunne undgås. 26