Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet

Transkript

1 Resultatrapport Nummer 2, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til og med december Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt* 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere* 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. *) I denne rapport indgår der ikke resultater vedrørende disse målsætninger, da der ikke er nye resultater at berette om. I seneste resultatrapport, forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. marts 2015, indgår der opgørelser omkring brugen af 79-midler samt udviklingen i ældre borgere i arbejde eller uden for arbejdsstyrken. 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Status på målsætninger Indledning Aktiv og selvhjulpen længst muligt Status på hverdagsrehabilitering (tidligere TTH) Udvikling i antallet af forløb og afbrydelser Udvikling i effekten af hverdagsrehabilitering Status på hjemmehjælp Nærmere analyser af udviklingen i hjemmehjælp Behovet for hjemmehjælp stiger efter ambulant behandling Tryghed - hjælp når behovet opstår Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Overflytning fra hospitaler til rehabiliteringspladserne Ventedage i psykiatrien Ventetider Nødopkald Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)

3 1 Status på målsætninger Nedenstående oversigt giver et overblik over status på de målsætninger, som resultatrapporten følger op på. Oversigten viser målsætningen og tilhørende indikatorer samt en angivelse af status. Status angives ved en grøn, gul eller rød lampe: - Grøn lampe fortæller, at målsætningen indfris efter planen. - Gul lampe fortæller, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen - Rød lampe fortæller, at der er problemer med at indfri målsætningen. Indikatoren er primært en konkret opgørelse eller en samling af opgørelser. Den kan dog også være en mindre delanalyse. Status Målsætninger Indikatorer Aktiv og selvhjulpen længst muligt Effekt af Træning Til Hverdagen og status på 3 Øget selvhjulpenhed hjemmehjælp Tryghed - hjælp når behovet opstår 3 Status på hjemmehjælp Hjælp når behovet opstår 3 Status på nødopkald 3 Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Færre indlæggelser Status på Udgående Sygeplejerske Team 3 (UST) Ventedage (somatik og psykiatri) efter endt 3 hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible 3 Minimere ventedage efter endt hospitalsbehandling døgnpladser Overflytning fra hospitaler til 3 rehabiliteringspladserne 3 Ventedage pr. borger til plejebolig 3 Minimere ventetid Ventedage pr. borger til rehabilitering 3 Ventedage pr. borger til genoptræning Signaturforklaring: 3 Målsætningen indfris efter planen 2 Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen 1 Der er problemer med at indfri målsætningen Alle målsætninger, deres status og indikatorer gennemgås nærmere i de enkelte afsnit nedenfor. 3

4 2 Indledning Der er næsten borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune. Langt de fleste gør brug af en eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur. Figur 1 Antallet af ældre fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud. Kilde: Care, Esundhed, FKLIS m.fl. Note: Opdateres kun 1 gang årligt Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. 4

5 3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på den grundopfattelse, at ældre både kan og vil selv. Langt hovedparten af ældre på Frederiksberg har og ønsker sig et aktivt liv. De ældre vil gerne benytte byens forskellige tilbud, og selv være herre over deres dagligdag. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksberg borgere skal have et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til denne målsætning er hverdagsrehabilitering og den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med over en længere årrække. Særligt centralt står hjemmehjælpsområdet, herunder indsatsen hverdagsrehabilitering (tidligere Træning Til Hverdagen (TTH)), som nu er bredt ud til alle hjemmehjælpsgrupper. Afsnit 2.1. Status på hverdagsrehabilitering Målet med indsatsen med hverdagsrehabilitering er, at gøre borgere med behov for hjemmehjælp mere selvhjulpne. Det vil alt andet lige medføre, at flere borgere vil have behov for ingen eller færre timer hjemmehjælp. I afsnit 2.1. gives der derfor først en status på effekten af hverdagsrehabiliteringsindsatsen. Afsnit 2.2. Status på hjemmehjælp Derefter ses der nærmere på den overordnede udvikling i hjemmehjælp. Her gives der en status på, hvor mange borgere der modtager hjemmehjælp og hvor mange timer, borgerne visiteres til. Som andre kommuner oplever også Frederiksberg Kommune en stigning i borgere med komplekse og sammensatte problemer. Denne tendens øger behovet for hjemmehjælp, modsat effekten af hverdagsrehabilitering, som mindsker behovet for hjemmehjælp. Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog ved behandlingen af 2. resultatrapport 2014 (SOU 27/ pkt. 101) at forvaltningen skulle analysere udviklingen nærmere, særligt med fokus på fordelingen af ydelser. I 1. resultatrapport 2015 blev der set nærmere på hvilke ydelser, der er steget mest over de sidste 2 år. Det drejer sig om ydelserne anden hjælper og personlig pleje, hvilket understreger udfordringen med flere borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. I denne resultatrapport ses der nærmere på behovet for hjemmehjælp efter behandling på hospitaler. Afsnit 2.2 er rammen for præsentation af disse analyser. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning 2. juni 2014 På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 2. juni 2014 blev det besluttet, at der skal arbejdes med at udbrede og udvide hverdagsrehabiliteringsindsatsen til flere borgere samt øge effekten (Punkt 62: Status på styrket hverdagsrehabilitering - Træning Til Hverdagen). Det blev således vedtaget, at: 1) Flere nye ansøgere af hjemmehjælp skal tilbydes hverdagsrehabilitering, 2) Flere af nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering, 3) Antallet af borgere der gennemfører et hverdagsrehabiliterende træningsforløb skal øges og 4) Den enkelte borgers effekt af hverdagsrehabilitering skal fastholdes i længere tid. Effekten af de fire punkter er desuden indarbejdet i budgetforslag SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen som blev vedtaget med budget Planen for implementering af dette forslag er vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 12/ (punkt 7). 5

6 Som nævnt i 2. resultatrapport 2014 (SOU 27/ pkt. 101) vil afsnittet omkring hverdagsrehabilitering blive udviklet, så der følges mere systematisk op på de 4 indsatspunkter, og dermed også på budgetforslaget SOU01. I seneste resultatrapport (nr ) blev de første nyudviklede opgørelser vist. I denne resultatrapport følges der op på disse opgørelser. 3.1 Status på hverdagsrehabilitering (tidligere TTH) Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, der søges hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borgeren, borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå selvhjulpenhed, visiteres borgeren til hjemmehjælp. Forløb tilbydes til borgere med træningspotentiale Udvikling i antallet af forløb og afbrydelser Antallet af borgere som påbegynder et hverdagsrehabiliterende træningsforløb er faldet fra 2. til 4. kvartal Særligt stort er faldet fra 3. til 4. kvartal. Det hænger sammen med den justering, der har været af organiseringen af TTH i slutningen af For at sikre, at borgerne bliver mindst muligt berørt, således at de f.eks. ikke oplever at skulle skifte hjemmetrænere, har der været fokus på at afslutte eksisterende forløb, og ikke starte nye op, før den nye organisering var på plads. Flere skal tilbydes hverdagsrehabilitering Figur 2 Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som påbegynder et træningsforløb. Kilde: Care, visiterede timer. Efter årsskiftet er organiseringen faldet på plads, og niveauet for opstart af nye forløb er tilbage på niveauet før omorganiseringen. Således er der i de 2 første måneder af 2015 opstar- 6

7 tet flere forløb end i hele 4. kvartal Det understreger at faldet i 4. kvartal er planlagt og midlertidigt. Godt 140 forløb er startet op i de to første måneder af I hele 4. kvartal var antallet på godt 120. Flere skal gennemføre et træningsforløb Siden 3. kvartal er andelen af borgere som gennemfører et hverdagsrehabiliterende træningsforløb faldet. Det kan både henføres til en stigning i afbrudte forløb pga. indlæggelser og den såkaldte anden årsag, jf. figur 3. Den typiske anden årsag er, at borgeren selv vælger at afbryde forløbet. En faktor, som kan spille ind på antallet af afbrudte forløb med anden årsag, er den nævnte omorganisering af hverdagsrehabiliteringen, som er foregået i 4. kvartal. Som nævnt, har der været fokus på, at afslutte eksisterende forløb og ikke starte nye op før omorganiseringen var på plads. Det har ført til, at flere forløb er blevet afbrudt af anden årsag. Det er forventningen, at udviklingen er midlertidig, og at situationen vil normalisere sig efter omorganiseringen. Forvaltningen vil følge med i udviklingen og tage de fornødne initiativer, hvis tendensen fortsat skulle vise sig. Figur 3 Hverdagsrehabilitering Andel af borgere der gennemfører eller afbryder et træningsforløb. Kilde: Care. Data kan adskille sig fra tidligere pga. forbedring af datakvalitet Udviklingen i andelen af træningsforløb som afbrydes pga. indlæggelse på hospital hænger formegentligt sammen med den generelle stigning i indlæggelser, som ses i vinterhalvåret. Dette sæsonudsving beskrives senere i forbindelse med figur 8. Den måde som afbrudte og gennemførte forløb registreres på er ændret for at mindske dokumentation. I de næste resultatrapporter udvikles opgørelser baseret på den nye registreringsmåde. 7

8 3.1.2 Udvikling i effekten af hverdagsrehabilitering Med sagen af 2. juni 2014 samt vedtagelsen af budgetforslag SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen er det et indsatspunkt, at borgernes effekt af hverdagsrehabilitering skal øges og fastholdes i længere tid. Baggrunden er, som det fremgår af figur 4 (og også tidligere opgørelser) at effekten falder over tid. Forvaltningen har derfor (jf. SOU-sag af 12/ punkt 7) igangsat et større arbejde med at analysere effekten og afdække årsager til at effekten falder eller stiger. Resultaterne vil løbende blive afrapporteret i resultatrapporterne, og den viden der afdækkes, vil blive indarbejdet i det praktiske arbejde med hverdagsrehabilitering, med det mål, at borgerne får et større udbytte af deres træning. Resultatet af arbejdet forventes først for alvor at slå igennem i Figur 4 er udarbejdet for at der overordnet set kan følges op på, om effekten øges og fastholdes over tid. Figuren viser udviklingen for borgere, som har afsluttet et træningsforløb i 1. og 2. kvartal Tal fra senere kvartaler indgår ikke, idet populationerne er for små til at en opgørelse giver mening. Antallet af personer afsluttet i 1. kvartal 2014 er på cirka 40 personer, mod cirka 100 i 2. kvartal Populationen i 1. kvartal er derfor så relativ lille, at der ikke kan konkluderes afgørende på, hvorfor effekten er lavere for personer afsluttet i 2. kvartal. Forvaltningen er dog opmærksom på problemstillingen, som også er et bevågenhedspunkt i den nævnte analyse, der skal afdække årsagerne til at effekten falder eller stiger. Figur 4 Træning Til Hverdagen, Effekten på længere sigt, andel borgere med positiv eller uændret effekt. Kilde: Care, kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. For at sikre et tilstrækkeligt validt datagrundlag, opgøres effekten kun, hvor der er et tilstrækkeligt antal observationer. Note: Opgørelsen adskiller sig i forhold til tidligere pga. mere forfinet opgørelsesmetode. Effekten beregnes ud fra alle ydelser og ikke kun de ydelser der trænes i. Dette ud fra en antagelse om, at træningen har afsmittende effekt på de ydelser, der ikke trænes i. Med budgetforslaget fra budget 2015 SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen fastsættes der mål for hvornår og hvor meget effekten forventes øget. 8

9 Her er det forventningen, at succesraten hæves, men først fra 2016, således at borgere som har en positiv effekt af træningen stiger med 8 pct. i 2016, 4 pct. i 2017 og yderligere 2 pct. i At effekten først for alvor forventes fra 2016 hænger sammen med, at det nævnte analysearbejde, som gennemføres i 2015, skal færdiggøres og resultaterne implementeres. 3.2 Status på hjemmehjælp Udviklingen i hjemmehjælp er fortsat uændret. Tendensen er, at antallet af modtagere af hjemmehjælp overordnet set er faldet siden 2013 samtidig med at det samlede antal af visiterede timer viser en stigning. Udviklingen kan primært henføres til to modsatrettede bevægelser. For det første har primært rehabiliteringen og revisitationsindsatser medført et fald i antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp. Udviklingen kan også hænge sammen med en generel forbedret sundhed blandt de ældre (sund aldring). For det andet sker der en stigning i borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, som modtager et højt antal hjemmehjælpstimer. Med andre ord modvirkes effekten fra rehabiliteringen af stigningen i borgere med komplekse problemstillinger. Figur 5 Udvikling i visiterede timer og visiterede borgere Kilde: Care, visiterede timer, 83, dog ikke mad-, vaskeri- og indkøbsordningen. Note: Omfatter alle aldersgrupper. Ældremilliard og Træningsydelser i regi af hverdagsrehabilitering (Tidligere Træning Til Hverdagen (TTH)) indgår ikke. Figur 5 viser, at antallet af visiterede borgere er faldet siden 1. kvartal Således var ca borgere visiteret til hjemmehjælp i 4. kvartal 2014 mod knap i 1. kvartal Det skal bemærkes, at antallet af ældre er stigende i samme periode. Samtidig ses det, at det samlede antal af visiterede timer udviser en stigning over perioden. Således var der i gennemsnit visiterede timer pr. kvartal i 2013, mens det i 2014 er på timer. 9

10 3.2.1 Nærmere analyser af udviklingen i hjemmehjælp I 2. resultatrapport 2014 (SOU 27/ punkt 101) blev det afdækket, hvordan udviklingen er præget af to store og modsatrettede tendenser. For det første falder antallet borgere som følge af, at rehabiliteringen og revisitationsindsatserne har effekt. Og for det andet stiger antallet af borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, som også er borgere som modtager et højt antal hjemmehjælpstimer. Derfor ses der en stigning i antallet af visiterede timer samtidig med et fald i antallet af visiterede borgere. Forvaltningen har efter ønske fra Sundheds- og Omsorgsudvalget analyseret udviklingen nærmere. De første resultater blev præsenteret i sidste resultatrapport (2/ punkt 26). Her blev der redegjort for, at de største stigninger ses i ydelserne Anden hjælper og Personlig pleje (både hovedydelserne og den tilhørende supplerende ydelse). Udviklingen understreger tendensen med flere borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, da disse borgere ofte har behov for 2 hjælpere eller personlig pleje. Anden hjælper dækker således de situationer, hvor der er behov for 2 hjælpere til at udføre hele den personlige pleje. Det er ofte tilfældet i forbindelse med borgere med komplekse psykiske diagnoser eller borgere med progredierende diagnoser som f.eks. parkinson og sclerose. Personlig pleje omfatter f.eks. hjælp til øvre og nedre toilette, afklædning, toiletbesøg, hjælp til hjælpemidler, forflytninger og oprydning i relation til ydelsen. Den supplerende ydelse bevilges i situationer, hvor der er behov for mere tid end der kan bevilges i hovedydelsen. Den supplerende ydelse udviser den største stigning siden 1. kvartal I denne resultatrapport fremlægges resultaterne af en analyse af udviklingen i behovet for hjemmehjælp efter behandling på hospital Behovet for hjemmehjælp stiger efter ambulant behandling Behovet for hjemmehjælp stiger efter somatiske ambulante behandlinger og somatiske indlæggelser. Således viser forvaltningens analyser, at behovet for hjemmehjælp stiger med næsten 3 timer om ugen i gennemsnit efter en somatisk indlæggelse, mens det ligger på omkring 2-2,5 timer efter en ambulant behandling set i forhold til før indlæggelsen eller behandlingen. Udvikling i behovet for hjemmehjælp efter ambulant behandling Udviklingen i behovet for hjemmehjælp efter ambulant behandling set i forhold til behovet før fremgår af figur 6a. Som det ses stiger behovet fra 2013 til 2014 fra omkring 2 timer til 2,5 timer pr. uge i gennemsnit. Stigningen kan f.eks. hænge sammen med en ændring af praksis hos hospitalerne eller at borgerne har stigende komplekse og sammensatte problemstillinger. Den 2. marts 2015 behandlede Sundheds- og Omsorgsudvalget en sag vedr. udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet (punkt 28). Her blev udviklingen i udgifter analyseret nærmere, og en tydelig tendens var øgede udgifter til somatiske ambulante behandlinger siden I sagen blev det desuden fremhævet, at kommunernes mulighed for at påvirke antallet af ambulante somatiske behandlinger er mindre end når det kommer til stationære somatiske indlæggelser. Ambulante behandlinger initieres af lægerne på hospitalerne f.eks. efter en egentlig behandling eller indlæggelse, og her kan kommunerne i mindre grad arbejde med en indsats i f.eks. hjemmeplejen, på plejecentre eller i relation til de praktiserende læger. I sagen blev der også nævnt en række tiltag, som først og fremmest handler om at undgå behov for behandling på hospital. Det drejer sig f.eks. om forebyggelse af selve helbredsproblemet, bedre patientsikkerhed, undgåelse af fejlmedicinering, tidlig opsporing af sygdomme 10

11 samt mere sammenhængende forløb for borgere med multisygdomme. Et arbejde som blandt andet foregår i regi af forebyggende hjemmebesøg, faldforebyggelse, sundhedstilbud, indsats for småtspisende ældre, Udgående Sygeplejerske Team (UST), projekterne I sikre hænder og Virker hverdagen, fremskudt visitation samt partnerskaber med praktiserende læger. Figur 6a Udviklingen i stigningen i behovet for hjemmehjælp efter ambulant behandling (antal timer pr. uge) set i forhold til behovet før behandlingen Kilde: Care og Esundhed omfatter kun data til og med november. Note: Udviklingen er beregnet som følger: Den gennemsnitlige leveret hjemmehjælp er beregnet 4 uger før og 4 uger efter ambulant behandling. Forskellen mellem de to opgørelser er beregnet for alle ambulante behandlinger. Figuren baserer sig alene på de observationer, hvor der er en stigning i antallet af timer, idet det antages at et fald ikke er et udtryk for et mindre behov afledt af hospitalskontakten, men at personen enten er død, flyttet i plejebolig, fleksbolig eller andet tilbud, hvorved der ikke er behov for hjemmehjælp. Frasorteringen er dog grov, og kan tage personer med, hvor der reelt er et fald efter behandlingen. Vær opmærksom på, at der tælles ambulante behandlinger og ikke personer. En person kan således have flere ambulante behandlinger over året. Udviklingen og niveauet er ens når der ses på forskellige aldersgrupper. Udviklingen i behovet for hjemmehjælp efter somatisk indlæggelse Udviklingen i behovet for hjemmehjælp efter en somatisk indlæggelse har været svagt stigende fra 2012 til 2013, og er faldet lidt igen i 2014 (bemærk, at opgørelsen for 2014 ikke indeholder data fra december). Udviklingen ses af figur 6b. Generelt set stiger behovet for hjemmehjælp med omkring 3 timer om ugen i gennemsnit efter indlæggelse set i forhold til før indlæggelse. For personer over 84 år er niveauet dog lidt højere, nemlig omkring 3,5 timer om ugen i gennemsnit. 11

12 Figur 6b Udviklingen i stigningen i behovet for hjemmehjælp efter somatisk indlæggelse (antal timer pr. uge) set i forhold til behovet før indlæggelsen Kilde: Care og Esundhed omfatter kun data til og med november. Note: Udviklingen er beregnet som følger: Den gennemsnitlige leveret hjemmehjælp er beregnet 4 uger før og 4 uger efter somatisk indlæggelse. Forskellen mellem de to opgørelser er beregnet for alle somatiske indlæggelser. Figuren baserer sig alene på de observationer, hvor der er en stigning i antallet af timer, idet det antages at et fald ikke er et udtryk for et mindre behov afledt af hospitalskontakten, men at personen enten er død, flyttet i plejebolig, fleksbolig eller andet tilbud, hvorved der ikke er behov for hjemmehjælp. Frasorteringen er dog grov, og kan tage personer med, hvor der reelt er et fald efter behandlingen.. Vær opmærksom på, at der tælles indlæggelser og ikke personer. En person kan således have flere indlæggelser over året. I sagen omkring medfinansiering af Sundhedsvæsenet fra 2. marts 2015 nævnes somatiske indlæggelser også. Her arbejdes der med samme indsatser som nævnt ovenfor under ambulante behandlinger. Derudover er der et særligt fokus på skrøbelige ældre og kronikere over 65 år med komplekse og flere sygdomme samt mange genindlæggelser. Der følges bl.a. op på indsatsen i resultatrapporten, hvor udviklingen i akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser analyseres nærmere (afsnit 4.1). De nævnte indsatser både i forhold til ambulante behandlinger og somatiske indlæggelser er relevante når de afledte udgifter på hjemmehjælp skal nedbringes. Men som det også tidligere er redegjort for i resultatrapporterne kan stigningen også hænge sammen med en stigning i antallet af borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. I forhold til disse borgere er det særligt de mere langsigtede og forebyggende indsatser, som er centrale. Denne problematik forventes derfor også at indgå dels i den sammenhængende plan for de kommende års arbejde med det lokale sundhedsvæsen, som er blevet besluttet med budget 2015, dels eventuelt i budget 2016 processen. 12

13 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår I Frederiksberg Kommunes ældrepolitik står der, at de fleste mennesker på et tidspunkt i livet vil opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Dette behov er centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er, at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje, rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig eller sundhedsydelser fra den regionale sektor (behandlinger på hospitaler mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp når behovet opstår: Indlæggelser: Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik): Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Kapacitetsudnyttelse af rehabiliteringspladserne Ventetider: Ventedage i psykiatrien Ventetider plejebolig, rehabilitering og genoptræning samt ældreboliger Nødopkald Indsatser for at undgå hospitalsophold: Udgående Sygeplejerske Team (UST) 13

14 4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Frederiksberg Kommune fastholder niveauet over for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden når det kommer til akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser. Frederiksberg Kommune såvel som de øvrige kommuner i Region Hovedstaden iværksætter alle tiltag for at nedbringe antallet af akutte og akutte forebyggelige indlæggelser. At niveauet fastholdes, er derfor en indikation på, at tiltagene på Frederiksberg har samme effekt, som tiltagene i de øvrige kommuner. Der arbejdes dog fortsat på, at få niveauet nedbragt. Akutte indlæggelser Figur 7 Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre, 2014 Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Udviklingen i akutte indlæggelser blandt ældre viser, at Frederiksberg Kommune har flere akutte indlæggelser pr ældre end gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Stigningen i 3. kvartal er tilfældig. I figur 7b opgøres udviklingen fordelt på måneder og ikke på kvartaler, som i figur 7. Her ses det, at antallet af akutte indlæggelser svinger mellem 32 og 38 pr ældre. Altså udsving på 6 akutte indlæggelser. Alle månederne i 3. kvartal ligger i den høje ende af disse udsving, hvilket i figur 7 ser dramatisk ud, men faktisk ligger inden for de normale udsving. 14

15 Figur 7b Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre, fordelt på måneder, 2014 Kilde: esundhed. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Akutte forebyggelige indlæggelser Figur 8 Akutte forebyggelige indlæggelser, 2014 Kilde: esundhed. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. Også udviklingen i akutte forebyggelige indlæggelser viser, at Frederiksberg Kommune følger den gennemsnitlige udvikling blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Dog er der lidt flere 15

16 akutte forebyggelige indlæggelser på Frederiksberg end hos gennemsnittet af de øvrige kommuner. Forskellen synes at ligge relativ stabilt på omkring 4-5 akutte forebyggelige indlæggelser pr ældre. Det skal nævnes, at der er sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og stigning i slutningen af året. Sæsonudsvinget kan bl.a. henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. 4.2 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst mulige omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte fra hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor borgeren også boede før indskrivningen på hospitalet. 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret, dvs. borgeren boede ikke i plejebolig før indskrivningen på hospitalet. 4. En borger udskrives fra hospitalet til genoptræning/rehabilitering på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Vedrørende forløb 3 og 4 om udskrivning fra hospital til plejebolig eller rehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig. For de tilfælde, hvor der ikke er en ledig plejebolig har kommunen gennem de senere år oprettet fleksible døgnpladser som giver mulighed for at plejehjemsgodkendte borgere kan tilbydes en midlertidig plads i ventetiden, hvis ventetiden på en plejebolig ikke kan arrangeres forsvarligt i eget hjem. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). Som det fremgår senere (af figur 9) er antallet af ventedage faldet kraftigt, således at ventedage på hospitalet er stærkt begrænset. Forvaltningen monitorerer konsekvent udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 4.3 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Generelt set har Frederiksberg Kommune i 2013 og 2014 (med undtagelse af maj 2014) oplevet et markant fald i antallet af ventedage og ligger fortsat under niveauet for Region Hovedstaden. Særligt 3. og 4. kvartal 2014 udviser et markant fald og ligger væsentligt under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Meget få borgere har ventedage efter endt hospitalsbehandling og de som har venter i kort tid nemlig i gennemsnit 1,6 dage. Oplysningerne omkring færdigbehandlede i alle kommuner i hele Region Hovedstaden, som fås fra Statens Serum Institut, er ikke opdateret. Derfor indgår der ikke oplysninger vedrørende 4. kvartal 2014, ligesom resten af 2014 ikke er opdateret med efterregistreringer. Det ændrer dog ikke på tendensen. 16

17 Figur 9 Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Tallene vedr har ændret sig af samme grund. Frederiksberg Kommune oplevede en stigning i antallet af ventedage i 2. kvartal Stigningen dækkede dog over en særlig stor stigning i maj. I maj var der således udskrevne patienter med tilsammen 228 ventedage, mens det for april var 97 og juni 15. Stigningen i maj ses også af regionens tal generelt, og kan henføres til, at hospitalerne færdigmeldte mange flere borgere end normalt, og at en del af disse var særlig komplekse. Situationen blev håndteret i Frederiksberg Kommune, hvilket også ses af at antallet af ventedage i juni er meget lavt med 15 og at det i 3. og 4. kvartal 2014 er særdeles lavt. Tabel 9A: Gennemsnitligt antal ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre, Frederiksberg kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Antal dage Antal "personer"* Gns antal ventedage 3,4 4,3 2,2 1,6 *) Her tælles antal færdigmeldinger - en person kan i få tilfælde optræde flere gange. Generelt er der få borgere som venter efter Kilde: esundhed. Der kan forekomme mindre forskelle til figur 9, endt hospitalsbehandling, langt de fleste da datagrundlaget ikke er fuldstændigt ens. hjemtages samme dag, som de meldes færdigbehandlet. For de borgere som venter, er Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. det gennemsnitlige antal ventedage få. Det Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan ses i tabel 9A. I 2. kvartal var den gennemsnitlige ventetid på 4,2 dage, mens den i 4. kvartal er faldet til 1,6 dage. 81 personer havde efterregistrere indtil marts ventedage i 2. kvartal hvilket er dobbelt så mange som i 1. kvartal, og cirka 4 gange så mange som i 4. kvartal. Det understreger presset på de kommunale tilbud i 2. kvartal. Men det understreger også det generelle krav, at de kommunale tilbud skal være fleksible og dynamiske, således at de hele tiden kan tilpasse sig til den konkrete efterspørgsel. Forvaltningen ar- 17

18 bejder på en plan i regi af det nære sundhedsvæsen, som skal tage hånd om denne situation i et mere langsigtet perspektiv. Den næste fase (efter hospitalsbehandling) i et borgerforløb kan blandt andet være et ophold på en af kommunens fleksible døgnpladser se nedenfor. 4.4 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Generelt er billedet, at der er behov for de fleksible døgnpladser og, at pladserne stort set har været fuldt belagte siden oprettelsen. Figur 10 Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser Kilde: Manuel registrering og Care Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn. Faldet i udnyttelsesprocenten i februar er alene teknisk og vedrører skift af registreringssystem. For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der oprettet fleksible pladser. Fra oktober 2014 er antallet af pladser udvidet, så kapaciteten nu er på 18 pladser, da der er indgået en aftale med Diakonissestiftelsen om drift af yderligere pladser. Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overstige 100 pct., hvilket har været tilfældet i januar og forklarer den høje udnyttelsesprocent der. Det er ikke et mål, at de fleksible pladser skal være fyldt hele året. Der skal være ledig kapacitet til at imødegå særlige behov f.eks. pludselig aktivitets stigning på hospitalerne. 18

19 4.5 Overflytning fra hospitaler til rehabiliteringspladserne En borger kan blive udskrevet fra hospitalet til rehabilitering på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Resultatrapporten følger op på denne udvikling i forhold til hvor mange færdigbehandlede borgere som hjemtages til rehabiliteringspladserne. Opgørelsen viser, at niveauet er steget fra 1. til 4. kvartal 2014, hvilket kan henføres til indsatsen med at sikre effektive forløb bl.a. øget træning, øget tværfaglighed, implementering af erfaringerne fra Hurtigere på Højkant (HPH), indsatsen med at sikre kortere ventetid til plejebolig (se afsnit 4.7) og meget mere. For at kunne imødekomme en stigning i antallet af borgere, som udskrives fra et hospital til rehabiliteringspladserne arbejder Rehabiliteringsenheden fortsat målrettet med at kunne tilpasse sig det aktuelle behov. Det gøres f.eks. på baggrund af erfaringerne fra Hurtigere På Højkant (HPH), og dermed erfaringerne om hvordan borgerne sikres mere effektive forløb, som både er kortere og har hurtigere og større effekt. Der er også arbejdet med at reducere ventetiden til en plejeboligplads (se afsnit 4.7), øget træning, øget tværfaglig, mere målrettet samarbejde med visitationen med videre. Alle initiativer som også har frigjort plads. Som det ses af opgørelsen har disse indsatser effekt, således er antallet af overflytninger steget fra 1. kvartal til 4. kvartal. Figur 11 Rehabiliteringspladser, overflytninger fra hospital til rehabiliteringspladser, pr kvartal. (index) Kilde: Egen opgørelse, der tælles antal overflytninger og ikke personer, da en person kan blive overflyttet flere gange i løbet af et kvartal, hvis denne genindlægges. Udviklingen og ikke antallet opgøres, da data er behæftet med fejl. Fejlene falder dog ens over kvartalerne, hvorfor udviklingen kan opgøres, men ikke det faktiske antal overflytninger. Bemærk, at ovenstående er udarbejdet som et index. Det betyder, at antallet af overflytninger i 1. kvartal 2014 er gjort til nulpunktet og sat lig med 100. Herefter er udviklingen i de efterfølgende kvartaler beregnet ud fra dette nulpunkt. Det er således ikke det faktiske antal overflytninger der vises, men udviklingen. Således er der sket en stigning på næsten 15 procent fra 1. til 4. kvartal. 19

20 Frederiksberg Kommune råder over 73 døgnrehabiliteringspladser. 4.6 Ventedage i psykiatrien Generelt er tendensen at der i 2014 har været meget få personer med ventedage i psykiatrien, og at de som har ventet, har ventet i korte perioder. Figur 12 Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Antal dage Antal Cpr Gns antal ventedage 24,3 1,0 31,8 18,5 2,0 19,5 30,0 0,0 Kilde: Esundhed, alle uanset alder. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Resultatopgørelserne er baseret på få personer og der er ofte, i sagens natur, tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, behov for specialtilbud mv. Dette er også baggrunden for at ventedagene i 3. kvartal er højere end de foregående kvartaler i Der har ingen færdigbehandlede været i 4. kvartal Ventetider Ventetiderne til plejeboliger er kraftigt faldende i 4. kvartal 2014 efter en særlig indsats overfor borgere, som opholder sig på rehabiliteringsafdelingerne og borgere uden et specifikt ønske. Ventetiderne til ældreboliger ligger i 4. kvartal fortsat på et lavt niveau. På rehabiliteringspladerne fortsættes den korte ventetid, som blev opnået i 3. kvartal. Genoptræningspladserne er stigende i 4. kvartal. For borgere som er visiteret til plejebolig, men som ikke har et specifikt ønske overholdes den maksimale ventetid fortsat. Rehabilitering For så vidt angår ventetiden til rehabilitering, viser opgørelsen ventetiden frem til borgeren modtager det 1. tilbud fra kommunen. Nogle borgere vælger dog selv at takke nej og udskyde opstart af rehabilitering, hvorfor ventetiden kan være længere. Den lave ventetid kan henføres til indsatsen med at sikre effektive forløb bl.a. øget træning, øget tværfaglighed, implementering af erfaringerne fra Hurtigere på Højkant (HPH) med mere (Se afsnit 4.5). Plejeboligpladser Der opgøres to ventetider vedrørende plejeboliger. Den ene opgørelse viser den gennemsnitlige ventetid frem til første tilbud om en plejebolig gives af kommunen. I de tilfælde hvor borgeren har et specifikt ønske til en plejebolig. Her kan borgerne selv vælge at takke nej, hvorfor ventetiden kan være længere. Den anden opgørelse viser ventetiden for borgere, som ikke har et specifikt ønske til en plejebolig. Her er der et lovgivningsmæssigt krav om en maksimal ventetid på 2 måneder. Dette krav overholdes. Den gennemsnitlige ventetid er faldet i 4. kvartal Årsagen er, at forvaltningen har et stort fokus på at anvise borgere, som opholder sig på kommunens rehabiliteringsafdelinger, og de borgere som søger bredt (uden et specifikt ønsker) og som dermed er omfattet af plejeboliggarantien. Mængden af denne kategori ansøgere udgør den primære gruppe blandt hvem vi anviser først, og blandt de som venter kortest tid generelt. Dette og et ekstraordinært stort antal dødsfald, har således frigivet pladser og reduceret ventetiden. 20

21 Genoptræning I 2014 er der en mindre stigning i ventedage i forhold til genoptræning af personer, som har haft et sygdomsforløb, og som ikke har krævet behandling på et hospital ( Genoptræning uden hospitalsbehandling genoptræning efter serviceloven), jf. figur 13. Stigningen kan primært henføres til et øget pres på genoptræning efter sundhedsloven, dvs. personer som skal genoptrænes efter hospitalsbehandling ( Genoptræning efter hospitalsbehandling ). Genoptræning efter hospitalsbehandling er i stort set alle tilfælde mere presserende end genoptræning uden hospitalsbehandling, og vil ofte efter en konkret vurdering blive prioriteret først. I 2014 (og forventet også i 2015) er der en øget stigning i behovet for genoptræning efter hospitalsbehandling, hvilket har betydet en mindre forlængelse af ventetid til genoptræning uden hospitalsbehandling. Det skal nævnes, at der er foretaget en konkret faglig vurdering i hvert enkelte tilfælde, således at det sikres, at den mindre forlængelse af ventetiden ikke forværrer borgerens situation. Generelt kan ventetiden også blive forlænget fordi en borger skal vente på grund af behandlingen eller fordi borgeren selv ønsker at vente. For alle borgere gælder dog, at der er telefonisk kontakt indenfor 5 dage. Figur 13 Ventedage pr. borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning Kilde: Care og egen opgørelse. Anm.: Ventetid til rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Dette gælder også den ene opgørelse vedrørende plejebolig, som omfatter borgere med et specifikt ønske. Den anden opgørelse over ventetid for plejebolig, omfatter ventetiden for borgere som ikke har ønsket et bestemt plejecenter. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning påbegyndes. Note: Genoptræning er genoptræning efter servicelovens

22 Ældreboliger I forhold til ældreboliger vises ventetiden fra borgeren godkendes og frem til borgeren flytter ind i en ældrebolig. Borgerne kan i denne periode være blevet tilbudt boliger, de har takket nej til, hvorfor ventetiden frem til første tilbud må forventes at være kortere. Det er ikke muligt at opgøre ventetiden frem til første tilbud, da der ikke foreligger data om dette. Figur 14 Ventedage pr. borger, ældrebolig Kilde: Care og egen opgørelse. Tal vedr. 1. kvt er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapporter. Anm.: Opgørelsen vedr. Ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældreboligen. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opg ørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag, hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. 22

23 4.8 Nødopkald Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald ligger på et niveau på mellem 400 og 500 pr. kvartal, jævnfør figur 15. Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 20 minutter og målsætningen om, at mindst 90 pct. af opkaldende er besvaret indenfor 30 minutter er stort set opfyldt. Figur 15 Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Egne registreringer Responstid ved nødopkald Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 20 minutter, jf. figur 16. I forhold til nødopkald kan det forekomme, at der er en hjemmehjælper på stedet inden sygeplejersken ankommer. Et nødopkald skal altid vurderes af en sygeplejerske, men tilstedeværelsen af en hjemmehjælper er med til at sikre, at der tages hurtigt hånd om situationen. Enkelte nødopkald er såkaldte serviceopkald, hvor borgene skal have hjælp til at gå på toilettet, skifte ble og lignende. I disse tilfælde tilkaldes en hjemmehjælper, som assisterer borgeren. Serviceopkald indgår ikke i opgørelsen. 23

24 Figur 16 Responstid ved nødopkald, minutter, 2014 Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere pga. efterregistreringer. 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid på højest 30 minutter I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid, der indebærer, at en hjemmesygeplejerske skal være fremme hos borgeren indenfor højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 17. Som det fremgår er dette mål indfriet i 2. og 3. kvartal 2014 og næsten opfyldt i 1. og 4. kvartal I 4. kvartal svarer det til, at 6 opkald ikke er besvaret inden for målsætningen. Her til skal bemærkes, at 8 opkald er besvaret inden for 32 minutter. Det er således få minutter, der gør at målet ikke opfyldes fuldstændigt. Hjemmesygeplejen arbejder fortløbende målrettede med at få skal opleve at vente på sygeplejersken. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hver enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst med henblik på læring og forbedring. Gennemgangen viser, at det ofte er i tilfælde med flere nødopkald på samme tid eller problemer med parkering, som betyder en forlængelse af ventetiden. 24

25 Figur 17 Responstid under og over 30 minutter, andel, 2014 Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere pga. efterregistreringer. 4.9 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Antallet af kontakter i det Udgående Sygeplejerske Team (UST) ligger på et niveau på omkring jf. figur 18. Antallet af kontakter svinger over året med det højeste niveau i 3. kvartal og det laveste i 1. og 2. kvartal. Det Udgående Sygeplejerske Team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt kan blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats i forhold til at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. 25

26 Figur 18 Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team, besøg i hjemmet Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Udover besøg i hjemmet, har UST mellem telefonkonsultationer i kvartalet. Som nævnt tidligere i resultatrapporterne arbejder forvaltningen på at fastlægge egentlige effektmål for indsatsen og ikke kun omfanget af kontakter. Arbejdet pågår og når arbejde er på plads, vil resultaterne indgå i resultatrapporten. Derudover vil relevante konklusioner blive indarbejdet i praksis i UST, således at flere indlæggelser vil kunne undgås. 26