Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet

Transkript

1 Resultatrapport 2. kvartal af 2014 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til og med juni Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt* 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere* 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Medmindre andet er nævnt, omfatter alle opgørelser 65 + årige. *) Målsætningerne: Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt samt Frederiksberg består af aktive medborgere vil indgå i næste resultatrapport. 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Aktiv og selvhjulpen længst muligt Status på Træning Til Hverdagen (TTH) Udvikling i effekten af TTH Udvikling i langtidseffekten af TTH Status på hjemmehjælp Tryghed - hjælp når behovet opstår Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Overflytning fra hospitaler til rehabiliteringspladserne Ventedage i psykiatrien Ventetider Nødopkald Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)

3 1 Indledning Der er godt borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune. Langt de fleste gør brug af en eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur. Figur 1 Antallet af ældre fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud. Kilde: Care, Esundhed m.fl.. Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. 3

4 2 Aktiv og selvhjulpen længst muligt Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på den grundopfattelse, at ældre både kan og vil selv. Langt hovedparten af ældre på Frederiksberg har og ønsker sig et aktivt liv. De ældre vil gerne benytte byens forskellige tilbud, og selv være herre over deres dagligdag. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksberg borgere skal tilbydes et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til denne målsætning er hverdagsrehabilitering og den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med over en længere årrække. Særligt centralt står hjemmehjælpsområdet, herunder indsatsen i tilbuddet Træning Til Hverdagen (TTH). Afsnit 2.1. Status på TTH Målet med indsatsen i TTH er, at gøre borgere med behov for hjemmehjælp mere selvhjulpne. Det vil alt andet lige medføre, at flere borgere vil have behov for ingen eller færre timer hjemmehjælp. I afsnit 2.1. gives der derfor først en status på effekten af selve indsatsen i TTH. Afsnit 2.2. Status på hjemmehjælp Derefter ses der nærmere på den overordnede udvikling i hjemmehjælp. Her gives der en status på, hvor mange borgere der modtager hjemmehjælp og hvor mange timer, borgerne visiteres til. Som andre kommuner oplever også Frederiksberg Kommune en stigning i borgere med komplekse og sammensatte problemer. Denne tendens øger behovet for hjemmehjælp, modsat effekten af TTH, som mindsker behovet for hjemmehjælp. Disse forskellige tendenser beskrives og analyseres i afsnit 2.2. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning 2. juni 2014 På Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. juni 2014 blev det besluttet, at der skal arbejdes med at udbrede og udvide TTH-indsatsen til flere borgere samt øge effekten (Punkt 62: Status på styrket hverdagsrehabilitering - Træning Til Hverdagen). Det blev således vedtaget, at: 1) Flere nye ansøgere af hjemmehjælp skal tilbydes TTH, 2) Flere af nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes TTH, 3) Antallet af borgere der gennemfører et TTH forløb skal øges og 4) Den enkelte borgers effekt af TTH skal fastholdes i længere tid. Afsnittet omkring TTH vil i de næste par resultatrapporter blive udviklet, så der følges mere systematisk op på de 4 indsatspunkter. 2.1 Status på Træning Til Hverdagen (TTH) Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, der søges hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borgeren, borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå selvhjulpenhed, visiteres borgeren til hjemmehjælp. TTH tilbydes til borgere med træningspotentiale. 4

5 For at udbrede og konsolidere den rehabiliterende tankegang på Sundheds- og Omsorgsområdet, foretages der en mindre justering af organiseringen af TTH. Det sker ved årsskiftet. Justeringen indebærer, at hjemmetrænerne bliver fordelt i samtlige hjemmehjælpsgrupper frem for nu være i en selvstændig gruppe. Samtidig bliver terapeuterne integreret i den ambulante terapeutgruppe på Sundhedscentret. Denne mindre organisationsændring vil, i sammenhæng med en større kompetenceudviklingsplan, medvirke til en udbredelse af den rehabiliterende tilgang til alle hjemmehjælpere. Samtidig vil en række arbejdsgange i Visitationen blive forenklet og ændret, så de også understøtter rehabiliteringen. Således vil den rehabiliterende tankegang også blive udbredt blandt visitatorer. Samlet set er det målet, at sikre at flere borgere kan opnå en højere grad af selvhjulpenhed Udvikling i effekten af TTH En stigende og relativ stor del af de borgere, som gennemfører et TTH-træningsforløb opnår øget selvhjulpenhed jf. figur 2. Figur 2 Træning Til Hverdagen, Effekt fordelt på hjemmehjælpstype ved afslutning af forløb, 2013, 1. og 2. kvt Kilde: Care, kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. Personer med træning i vask, indkøb o.l. indgår ikke. Note: Positiv effekt betyder, at en borger opnår øget selvhjulpenhed og har behov for færre hjemmehjælpstimer efter endt forløb end tilfældet var, da forløbet startede. Uændret betyder, at en borger er på samme niveau mht. behovet for timer efter forløbet. Opjustering af tid finder sted i de tilfælde, hvor en borger f.eks. bliver syg eller der andet det gør, at borgeren er dårligere end først antaget, og at det ikke er muligt, at fastholde personen på samme funktionsniveau. Borgeren vil herefter få visiteret flere timer. Målingen tager udgangspunkt i antal timer på start- og sluttidspunktet af et træningsforløb. TTH revurderer en borger umiddelbart efter at de modtages, det er som udgangspunkt denne revurdering som lægger grunden for opgørelsen på starttidspunktet. Er denne revurd ering ikke registreret tages der udgangspunkt i tidspunktet hvor borgeren blev visiteret til TTH. Dette kan skævvride opgørelsen. Opgørelsen omfatter 349 observationer. Den samme borger kan indgå to gange i opgørelsen, hvis der både trænes ift. praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje. 5

6 Særligt indsatsen i forhold til personlig hjælp og pleje viser en stigning i andelen af borgere, som efter et forløb har behov for færre hjemmehjælpstimer (positiv effekt). Således er denne andel steget fra 46 pct. i 2013 til 70 pct. i 2. kvartal Det skal nævnes, at der potentielt stadig kan være borgere som har startet et forløb i 2. kvartal 2014, som endnu ikke er afsluttet, og som derfor endnu ikke indgår i opgørelsen. Tendensen er dog klar, effekten er steget siden I forhold til praktisk hjælp er der også høj effekt. Omkring halvdelen opnår således en positiv effekt og bliver mere selvhjulpne efter et TTH-forløb. Men, som også er en af pointerne i sagen fra 2. juni 2014, er der fortsat et stort potentiale for at øge effekten af træningen, således at flere oplever en positiv effekt. Denne vurdering bygger også på sammenligning med effektraten hos andre kommuner med TTH-indsatser jf. sagen fra 2. juni Udvikling i langtidseffekten af TTH Omkring 2/3 opretholder effekten af et TTH-forløb over tid. Således stabiliserer andelen af personer med en positiv eller uændret effekt efter et TTH-forløb sig på omkring pct. efter 3 måneder, jf. figur 3. Figur 3 Træning Til Hverdagen, Effekten på længere sigt, andel borgere med positiv eller uændret effekt, 2013 og 2014 (1. og 2. kvartal) Kilde: Care, kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. Personer med træning i vask, indkøb o.l. indgår ikke. Note: Se figur 2 Som det fremgår af figuren, sker det største fald i effekten indenfor de første 3 måneder efter endt forløb. Dette forhold blev også fremhævet i statussagen fra 2. juni 2014, hvor det er et indsatspunkt at øge langtidseffekten af et TTH-forløb. Vedrørende opgørelsen for 2014 skal det bemærkes, at det først senere på året vil være muligt at opgøre de længerevarende effekter af forløb afsluttet i 1. og 2. kvartal

7 2.2 Status på hjemmehjælp Antallet af modtagere af hjemmehjælp er overordnet set faldet siden 2013 samtidig med at det samlede antal af visiterede timer udviser en mindre stigning. Udviklingen kan primært henføres til to modsatrettede bevægelser. For det første har primært rehabiliteringen og revisitationsindsatser medført et fald i antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp. For det andet sker der en stigning i borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, som modtager et højt antal hjemmehjælpstimer. Med andre ord modvirkes effekten fra rehabiliteringen af stigningen i borgere med komplekse problemstillinger. Figur 4 Udvikling i visiterede timer og visiterede borgere Kilde: Care, visiterede timer Note: Omfatter kun personer over 65 år. Figur 4 viser, at antallet af visiterede borgere er faldet siden 1. kvartal Således var godt borgere visiteret til hjemmehjælp i 2. kvartal 2014 mod knap i 1. kvartal Samtidig ses det, at det samlede antal af visiterede timer udviser en mindre stigning over perioden. Således var der i gennemsnit visiterede timer pr. kvartal i 2013, mens det i 2014 er på timer. Altså en stigning på godt timer pr. kvartal. Faldet kan henføres til rehabiliteringsindsatsen og forskellige revisitationsindsatser Det er forvaltningens vurdering, at faldet i antallet af visiterede kan henføres til rehabiliteringsindsatsen i bl.a. Træning Til Hverdagen (TTH), forskellige revisitationsindsatser o.l. Nærmere opgørelser viser således et fald i de personer, som a) modtager mindre end 1 times hjemmehjælp hver uge og b) mellem 1-6 timer hver anden uge, jf. figur 6. Der sker samtidig en stigning i de personer, som c) modtager mindre end 1 times hjemmehjælp hver anden uge. 7

8 Udviklingen ses i figur 6 og den dækker over den bevægelse, at bl.a. rehabiliteringsindsatsen har ført til, at de som får mindre end 1 times hjemmehjælp hver uge er blevet rehabiliteret og nu får mindre end 1 time hver anden uge. Der er altså tale om en forbedring af deres funktionsniveau, så de er gået fra at få hjemmehjælp hver uge, til at få hjemmehjælp hver anden uge. Samtidig er de personer, som får 1-6 timers hjemmehjælp hver anden uge bl.a. blevet rehabiliteret således, at de nu modtager mindre end 1 timer hver anden uge, altså en nedgang i tid. Der er tale om bevægelser som efter forvaltningens vurdering primært kan tilskrives rehabiliteringsindsatsen og forskellige revisitationsindsatser, men som også kan henføres til sund aldring. Figur 5 Udviklingen i personer, som modtager få timers hjemmehjælp, gennemsnit pr. uge*, index Kilde: Care, disponerede timer Note: Omfatter kun personer over 65 år. Udvalgte udviklinger for at illustrere bevægelsen. *) pr. uge personen er visiteret til. Bemærk, figur 5 viser udviklingen som et index. Et index viser de procentvise op- og nedgange i en udvikling i forhold til et basistidspunkt. Basispunktet sættes til 100, og en opgang på f.eks. 10 procent point vil vise en opgang fra 100 til 110. De faktiske bevægelser er: - for personer, som modtager hjemmehjælp mindre end 1 time hver anden uge er der en stigning fra 703 personer i 1. kvartal 2013 til 887 i 2. kvartal

9 - For modtagere der får mellem 1-6 timer hver anden uge er udviklingen et fald fra 725 personer i 1. kvartal 2013 til 641 i 2. kvartal For personer som modtager mindre end 1 time hver uge er der et fald fra 370 personer i 1. kvartal 2013 til 335 i 2. kvartal Flere borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger Samtidig med at rehabiliteringsindsatsen m.m. betyder, at færre borgere har behov for hjemmehjælp i samme omfang som tidligere, ses der en stigning i antallet af borgere, som har sammensatte og komplekse problemstillinger. Disse borgere har behov for et større antal hjemmehjælpstimer. Udviklingen ses af figur 6 nedenfor. Figur 6 Udviklingen i personer, som modtager over 20 timers hjemmehjælp i gennemsnit pr. uge, index Kilde: Care, disponerede timer Note: Omfatter kun personer over 65 år. Det er forvaltningens vurdering, at stigningen i denne gruppe, er en af hovedårsagerne til, at antallet af visiterede hjemmehjælpstimer stort set har ligget på samme niveau i 2013 og Det vurderes, at baggrunden for stigningen bl.a. er kortere indlæggelser på hospitalerne samt øget brug af ambulante indlæggelser. Erfaringsmæssigt betyder det, at borgerne, når de kommer hjem fra hospitalet, ikke er fuldt restitueret og dermed har behov for mere støtte og hjælp end tidligere. Forvaltningen analyserer denne udvikling nærmere. Nyvisiterede til hjemmehjælp bliver ældre og får færre timer Forvaltningen har analyseret hvad udviklingen betyder for de nyvisiterede til hjemmehjælp. Analyserne viser, at antallet af nyvisiterede er stort set uændret fra 2013 til 2. kvartal Niveauet ligger på knap 200 nyvisiterede i kvartalet. 9

10 Forvaltningen kan desuden konstatere, at gennemsnitsalderen siden 2012 har været svagt stigende, men med udsving. Gennemsnitsalderen for nye modtagere af hjemmehjælp lå således senest på 79,2 år (juli og august 2014) mod 78,7 år i 1. kvartal Sidst ses det, at antallet af timer en ny hjemmehjælpsmodtager visiteres til er let faldende. Fra 2 timer i gennemsnit pr. uge i 1. kvartal 2013 til 1,4 timer i gennemsnit pr. uge i 2. kvartal Også disse tendenser tilskriver forvaltningen primært rehabiliteringsindsatsen, men også diverse revisitationsindsatser samt sund aldring. 10

11 3 Tryghed - hjælp når behovet opstår I Frederiksberg Kommunes ældrepolitik nævnes det, at de fleste mennesker på et tidspunkt i livet vil opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Dette behov står centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er, at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje (kommunal eller privat leverandør), rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig mv., dels sundhedsydelser fra den regionale sektor (hospitaler mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp når behovet opstår: Indlæggelser: Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik): Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Kapacitetsudnyttelse af rehabiliteringspladserne Ventetider: Ventedage i psykiatrien Ventetider plejebolig, rehabilitering og genoptræning samt ældreboliger Nødopkald Indsatser for at undgå hospitalsophold: Udgående Sygeplejerske Team (UST) 11

12 3.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Udviklingen i akutte og akutte forebyggelige indlæggelser udviser generelt en faldende tendens siden 1. kvartal Samtidig fastholder Frederiksberg Kommune niveauet i forhold til gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Frederiksberg Kommune såvel som de øvrige kommuner i Region Hovedstaden iværksætter alle tiltag for at nedbringe antallet af akutte og akutte forebyggelige indlæggelser. At niveauet fastholdes, er derfor en indikation på, at tiltagene på Frederiksberg har samme effekt, som tiltagene i de øvrige kommuner. Samtidig er der en mindre indikation på, at forskellen mindskes i 2014 ved akutte indlæggelser, og dermed at effekten af tiltagene i Frederiksberg Kommune har større effekt end tiltagene i de øvrige kommuner. Det er dog for tidligt, at drage endelige konklusioner om den udvikling. Figur 7 Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Udviklingen i akutte indlæggelser blandt ældre viser, at Frederiksberg Kommune har flere akutte indlæggelser pr ældre end gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Men udviklingen viser også, at forskellen mindskes i Således er forskellen 7 indlæggelser pr ældre i 1. kvartal 2014, mens den var 12 i 1. kvartal Det skal dog nævnes, at tallene vedr. 1. kvartal 2014 og særdeles 2. kvartal er endnu ikke endelige, da hospitalerne kan efterregistrere frem til marts Udsvingene i udviklingen kan henføres til sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og stigning i slutningen. Sæsonudsvinget kan bl.a. henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. Som det ses følger Frederiksberg Kommune sæsonudsvingene hos kommunerne i Region Hovedstaden. 12

13 Figur 8 Akutte forebyggelige indlæggelser Kilde: esundhed. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. I forhold til tidligere opgørelser tages der nu udgangspunkt i de konkrete enkelte diagnoser og ikke, som tidligere, i grupper af diagnoser. Befolkningstal er desuden opgjort kvartalsvis frem for helårligt, som tidligere. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Også udviklingen i akutte forebyggelige indlæggelser viser, at der er flere akutte forebyggelige indlæggelser på Frederiksberg end gennemsnittet hos de øvrige kommuner. Forskellen synes at ligge relativt stabil omkring 4-5 akutte forebyggelige indlæggelser pr ældre. Også her skal det nævnes, at der er sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og stigning i slutningen, hvilket også ses af figur 8. Sæsonudsvinget kan også her bl.a. henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. 3.2 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst mulige omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. En borger, der indlægges, kan undervejs i forløbet og efter udskrivning have behov for kontakt til flere forskellige tilbud og indsatser. På sundhedsområdet kan det således f.eks. være praktiserende læge, kommunale genoptræningstilbud, hjemmesygepleje, hjemmehjælp mv. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig 13

14 eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba. Til dette formål har kommunen øget den kommunale tilstedeværelse på Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler med udgående visitation. Samordningslederen i kommunen fastholder ligeledes et konsekvent fokus på at optimere overgange fra ét sted til et andet. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte fra hjemmepleje eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor borgeren også boede før indskrivningen på hospitalet. 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret, dvs. borgeren boede ikke i plejebolig før indskrivningen på hospitalet. 4. En borger udskrives fra hospitalet til genoptræning/rehabilitering på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba og nyvisiteres derefter evt. til plejebolig. Vedrørende forløb 3 og 4 om udskrivning fra hospital til plejebolig eller rehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig. For de tilfælde, hvor der ikke er en ledig plejebolig har kommunen gennem de senere år oprettet fleksible døgnpladser som giver mulighed for at plejehjemsgodkendte borgeren kan tilbydes en midlertidig plads i ventetiden, hvis ventetiden på en plejebolig ikke kan arrangeres forsvarligt i eget hjem. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). De udgående visitatorer, samordningslederen samt tilstedeværelsen af de fleksible pladser gør at Frederiksberg Kommunes borgere kan undgå længere ventetid på hospitalerne. Dels er længere ventetid og en uafklaret situation utilfredsstillende for den enkelte borger, dels er det erfaringen, at borgernes selvhjulpenhed og funktionsniveau falder under et hospitalsophold. Derudover er udgifterne til borgere, der venter på et hospital betydeligt højere end omkostningerne forbundet med driften af de fleksible døgnpladser. Forvaltningen monitorerer konsekvent udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 14

15 3.3 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Generelt set har Frederiksberg Kommune i 2013 og også i 2014 (med undtagelse af maj) oplevet et markant fald i antallet af ventedage og ligger fortsat under niveauet for Region Hovedstaden. Udviklingen indikerer, at kommunens arbejde med at forbedre borgernes forløb efter hospitalsindlæggelse virker, idet omfanget af ventedage på hospitalerne er mindsket, jf. figur 9. Figur 9 Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tidligere har det ikke været muligt, at foretage denne opgørelse, da oplysninger om alder ikke var tilgængelige på regionsniveau. Det er de imidlertid nu, hvorfor opgørelsen er mere præcis, men samtidig adskiller sig en smule fra tidligere opgørelser. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Tallene vedr har ændret sig af samme grund. Frederiksberg Kommune oplever en stigning i antallet af ventedage i 2. kvartal Stigningen dækker dog over en særligt stor stigning i maj. I maj var der således udskrevne patienter med tilsammen 228 ventedage, mens det for april var 97 og juni 15. Stigningen i maj ses også af regionens tal generelt, og kan henføres til, at hospitalerne færdigmeldte mange flere borgere end normalt, og at en del af disse var særlig komplekse. Situationen blev håndteret i Frederiksberg Kommune, hvilket også ses af at antallet af ventedage i juni er meget lavt med 15. Den næste fase i et borgerforløb kan blandt andet være et ophold på en af kommunens fleksible døgnpladser se nedenfor. 15

16 3.4 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Generelt er billedet, at der er behov for de fleksible døgnpladser og, at pladserne stort set har været fuldt belagte siden oprettelsen. Figur 10 Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser Kilde: Manuel registrering og Care Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn. Faldet i udnyttelsesprocenten i februar er alene teknisk og vedrører skift af registreringssystem. Faldet i september 2013 hænger sammen med, at Akaciegården som led i moderniseringsplanen er flyttet i bufferinstitution pr. 1. oktober. Vurderingen var, at det ikke var hensigtsmæssigt, at flytte borgere fra hospitalet til en fleksibel døgnplads, som de efterfølgende skulle flyttes fra igen 1 1,5 uge efter. For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der oprettet fleksible pladser. Pt. er kapaciteten på 15 pladser, da en del af pladserne på Akaciegården er lukket som led moderniseringsplanen for plejehjem. Fra oktober 2014 vil antallet af pladser blive udvidet med yderligere 3, da der er indgået en aftale med Diakonissestiftelsen om drift af yderligere pladser. Akaciegården forventes at genåbne i februar Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overstige 100 pct., hvilket har været tilfældet i 4. kvartal 2014 og forklarer den høje udnyttelsesprocent i særligt november og december. 16

17 3.5 Overflytning fra hospitaler til rehabiliteringspladserne Hjemtagningen af personer, som er meldt færdigbehandlet på hospital til forløb på Frederiksberg Kommunes døgnrehabiliteringspladser viser en stigning fra 1. til 2. kvartal, hvilket hænger sammen med stigningen i ventedage (jf. figur 9). Det viser, at rehabiliteringsenheden kan tilpasse sig til det aktuelle behov, således at den uhensigtsmæssige ventetid på hospitalerne minimeres eller helt undgås. Figur 11 Rehabiliteringspladser, antal personer overflyttet fra hospital til rehabiliteringspladser, pr kvartal. Kilde: Manuel registrering og Care Rehabiliteringsenhedens evne til at kunne tilpasse sig det aktuelle behov hænger først og fremmest sammen med udbredelse af erfaringerne fra Hurtigere På Højkant (HPH), og dermed med erfaringerne om hvordan borgerne sikres mere effektive forløb, som både er kortere og har hurtigere og større effekt. Det er denne tilgang, som gør det muligt, at have et højere flow, hvis der sker en stigning i antallet af færdigbehandlede fra hospitalerne. Frederiksberg Kommune råder over 73 døgnrehabiliteringspladser. 17

18 3.6 Ventedage i psykiatrien Generelt er tendensen at der i 2014 til nu er meget få personer med ventedage i psykiatrien, og at de som venter, venter i korte perioder. Figur 12 Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Antal dage Antal personer Gns antal ventedage 24,3 1,0 31,8 18,5 2,0 17,0 Kilde: esundhed, alle uanset alder Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Tallene vedr har ændret sig af samme grund. Resultatopgørelserne her er baseret på få personer og der er ofte, i sagens natur, tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, specialtilbud mm. 3.7 Ventetider Ventetiderne til ældreboliger er stigende. Ventetiderne til plejeboliger falder svagt efter en stigning i 4. kvartal Rehabilitering og genoptræning har fortsat korte ventetider. For så vidt angår ventetiden til plejeboliger og rehabiliteringen, viser opgørelsen ventetiden frem til borgeren modtager det 1. tilbud fra kommunen. Borgeren behøver dog ikke acceptere dette tilbud, hvorfor ventetiden kan være længere. Dette dog kun for de borgere som har specifikke ønsker. 18

19 Figur 13 Ventedage pr. borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning Kilde: Care og egen opgørelse. Tal vedr. 1. kvt er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapporter. Anm.: Ventetid til plejeboliger og rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning p åbegyndes. Stigningen i ventedage til plejeboliger i 4. kvartal 2013 kan henføres til, at der har været mulighed for at tilbyde ventede fra den ikke prioriterede venteliste plads (borgere som venter hjemme eller udenbys). Og da de pr. definition venter længere på en plads end borgere på den prioriterede venteliste, giver det udslag i længere ventedage totalt. Opgørelsen viser ventetiden fra godkendt ansøgning til modtagelsen af 1. tilbud. Overfor borgere, som ikke har et specifikt ønske til en plejebolig, er der et lovgivningsmæssigt krav om en maksimal ventetid på 2 måneder. Dette krav overholdes. Det fremgår dog ikke af opgørelsen som viser den samlede ventetid for borgere med og uden et specifikt ønske. 19

20 Figur 14 Ventedage pr. borger, ældrebolig Kilde: Care og egen opgørelse. Tal vedr. 1. kvt er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapporter. Anm.: Opgørelsen vedr. Ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældreboligen. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opg ørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag, hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. I forhold til ældreboliger vises ventetiden fra borgeren godkendes og frem til borgeren flytter ind i en ældrebolig. Borgerne kan i denne periode være blevet tilbudt boliger, de har takket nej til, hvorfor ventetiden frem til 1. tilbud må forventes at være kortere. I næste resultatrapport vil dette blive opgjort og fremgå særskilt i figur el. tabel. 20

21 3.8 Nødopkald Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald ligger på et niveau på mellem 400 og 500 pr. kvartal. Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 19 minutter og målsætningen om, at mindst 90 pct. af opkaldende er besvaret indenfor 30 minutter er indfriet i 2. kvartal 2014, og stort set i 1. kvartal samme år. Figur 15 Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Care og egen opgørelse Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 19 minutter, jf. figur

22 Figur 16 Responstid ved nødopkald, minutter I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalgets på mødet d. 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid, der indebærer, at en hjemmesygeplejerske skal være fremme hos borgeren indenfor højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 17. Heraf fremgår det, at målopfyldelsen er steget fra 86 pct. i 1. kvartal 2014 til 91 pct. i 2. kvartal. Dermed opfyldes målsætningen. Dette er et udtryk for, at det fortsat målrettede arbejde med at få skal opleve at vente på sygeplejersken har effekt. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst med henblik på læring og forbedring. 22

23 Figur 17 Responstid under og over 30 minutter, andel Kilde: Care og egen opgørelse 3.9 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Antallet af kontakter i det Udgående Sygeplejerske Team (UST) viser generelt en stigning i 2. halvår af 2013 (dog med en forskel mellem 3. og 4. kvartal som kan henføres til naturlige udsving), jf. figur 18. Stigningen kan primært henføres til større fokus fra samarbejdspartnere til at kalde på og gøre brug af UST. Her kan f.eks. nævnes hospitalernes øgede brug af ordning ved tidligere udskrivninger til intravenøs væskebehandling og/eller antibiotisk behandling i hjemmet. Det Udgående Sygeplejerske Team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt ville blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats ift. at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. 23

24 Figur 18 Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Note: Der er endnu ikke modtaget data vedr. 2. kvartal Udover besøg i hjemmet, har UST mellem telefonkonsultationer i kvartalet. Forvaltningen arbejder på, at fastlægges egentlige effektmål for indsatsen og ikke kun omfanget af kontakter. Når dette arbejde er på plads, vil resultaterne indgå i resultatrapporten. 24