20. september 2017 EM 2017/89 RETTELSESBLAD

Transkript

1 RETTELSESBLAD Erstatter forslag af 4. august 2017 Begrundelse På baggrund af sent indkomne lovtekniske høringssvar, er der udarbejdet et rettelsesblad til forslaget. Ændringerne er overvejende af teknisk og præciserende karakter. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag indgår i en pakke bestående af 3 forslag, som tilsammen skal søge at tage hånd om nogle af udfordringerne ved den nuværende kapitalbeskatning. Pakken består af nærværende forslag, et forslag om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler og et forslag om beskatning af gevinster på værdipapirer. Der kan også opnås kapitalgevinster på andre goder end de, der omfattes af pakken. Som eksempel bliver der ikke i denne pakke indført beskatning på personers kapitalgevinster på egen bolig, ædelstene eller lignende. Det beror således fortsat på de gældende regler, hvorvidt sådanne kapitalgevinster skal indkomstbeskattes. I en baggrundsrapport til Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning fra 2011 anføres bl.a., at initiativer på skatteområdet skal vurderes i forhold til opfyldelse af følgende hovedhensyn: Provenu Fordelingspolitik Skatteborgerens retssikkerhed (gennemskuelighed og forudsigelighed) Adfærds- og forvridningseffekter Effektivitet (simplicitet og mulighed for håndhævelse) Administrationsomkostninger Hensyn til andre landes politik på området (konkurrencehensyn og samspilsproblemer) Forslaget vil bidrage til skabe større lighed i beskatningen af forskellige former for indkomster. Ulighed i beskatningen af indkomstformer inviterer til skattespekulation. Det gælder i særlig grad hos skatteydere, som har mange ressourcer, herunder økonomiske ressourcer, til rådighed. 1

2 Ideelt bør et skattesystem indrettes, så det påvirker den enkelte skatteyders investeringsbeslutninger mindst muligt. Herved opnås, at skatteydernes investeringsbeslutninger træffes på baggrund af reelle forretningsmæssige overvejelser, hvilket i almindelighed også antages at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. I dag beskattes nogle kapitalindkomster med 36 til 44 pct. afhængigt af skattekommune, mens andre indkomster er skattefrie. Skattesystemet har med andre ord stor indflydelse på, hvilke kapitalinvesteringer der er mest fordelagtige for den enkelte skatteyder og er dermed forvridende. For at undgå store forvridninger bør kapitalafkast af opsparing i pensionsordninger som udgangspunkt beskattes på samme måde som andet kapitalafkast. Dette ligger til grund for forslaget om beskatning af visse pensionskapitaler og med nærværende forslag. Dog lægges der i begge Inatsisartutlove op til en væsentlig lavere beskatning, idet der foreslås en skattesats på 15,3 pct. Den lavere beskatning skal sikre, at det fortsat er skattemæssigt mere attraktivt at spare op til sin pension fremfor at spare op i frie midler. Forslagets forhold til de øvrige hovedhensyn som er nævnt ovenfor er omtalt nedenfor under afsnit 2, 3, 4 og 6. Der henvises herudover til det indledende afsnit i forslaget til Inatsisartutlov om beskatning af visse pensionskapitaler. 2. Hovedpunkter i forslaget Det foreslås, at fuldt skattepligtige pensionsberettigede, som ejer konti til opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstitutter med hjemsted eller fast driftssted i Grønland og pensionsberettigede, der har livsforsikringer eller pensionsordninger, der opfylder betingelserne i landstingslov om indkomstskat (indkomstskattelovens) 39 a, stk. 1 og 2, eller ordninger omfattet af den danske pensionsbeskatningslovs 53 a skal være skattepligtige efter denne Inatsisartutlov, når de ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Danmark eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Henvisningen til den danske pensionsbeskatningslovs 53 a skal ses i sammenhæng med at især efter 1. januar 2017 indbetales en stor andel af pensionsopsparingerne til sådanne ordninger i de danske pensionskasser. Skattepligten ophører, hvis en pensionsberettiget dør. Det foreslås, at skatten sættes til 15,3 pct. af indkomstårets skattepligtige afkast. Det skattepligtige afkast defineres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets 2

3 udgang, med tillæg af udbetalinger i årets løb, og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Beskatningen bygger således på et lagerprincip. Pengeinstitutter der udbyder opsparinger i pensionsøjemed pålægges at foretage årlige indberetninger af bl.a. årets afkast til skatteforvaltningen. Det vil dog være den enkelte pensionsopsparer, der skal selvangive afkastet. Der er herved bl.a. henset til, at Inatsisartutloven som følge af territorialprincippet ikke kan udstrækkes til at gælde for pensionsordninger oprettet uden for Grønland. Danske pensionskasser m.fl. vil således ikke være forpligtet til at efterkomme regler, der pålægger dem at indeholde og indberette skatten til skatteforvaltningen. I forhold til pengeinstitutternes opsparinger i pensionsøjemed er der lagt vægt på, at disse ordninger er kendetegnet ved, at der blot er tale om en særlig konto, der i udgangspunktet ikke adskiller sig fra andre indlånskonti. Pengeinstitutterne har således ingen adgang til at råde over de midler, som indestår på kontiene, herunder adgang til at indeholde skat efter denne Inatsisartutlov. Det foreslås, at skatten af foregående indkomstårs afkast forfalder til betaling den 1. september med sidste rettidige betalingsdag den 20. september. Skatteforvaltningens opgørelse vil således blive koordineret med den årlige slutopgørelse. Skatten vil blive opkrævet via offentlige betalingsordninger (f.eks. Ilanngaassivik), i det omgang lovgivningen i øvrigt giver mulighed derfor. I nogle tilfælde vil skatten udgøre et mindre beløb, mens der i andre tilfælde vil være tale om større beløb. Med henblik herpå foreslås, at skatteyderne kan foretage hævninger på deres pensionsordninger til dækning af skatten uden, at det hævede beløb skal medregnes til den skattepligtige indkomst, herunder beskattes efter 46 i indkomstskatteloven. Hævningen skal dog foretages senest samme indkomstår, som skatten forfalder til betaling. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med landstingslov om forvaltning af skatter (skatteforvaltningsloven). Skatteforvaltningsloven indeholder bl.a. regler af betydning for skatteforvaltningens sags- og klagebehandling i forbindelse med forslaget, om kontrol, om renter ved for sen betaling, om eftergivelse med mere. På linje med andre skatte- og afgiftslove vil forvaltningen af denne Inatsisartutlov således være undergivet reglerne i skatteforvaltningsloven i det omfang, der ikke i Inatsisartutloven er fastsat særlige bestemmelser af betydning for forvaltningen. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Idet de pensionsordninger, som omfattes af forslaget, i mange tilfælde vil være nyetablerede, forventes provenuet i de første år at være 5-7 mio. kr. Efterhånden som indbetalingerne til 3

4 opsparinger i pensionsøjemed og til ordninger omfattet af den danske pensionsbeskatningslovs 53 a vokser, vil provenuet stige. Der vil til en vis grad være tale om en fremrykning af beskatningen. Det samlede nettoprovenu vil dog være positivt. Danske erfaringer har vist, at det er umuligt at forudse udviklingerne på de finansielle markeder 18 måneder frem med en blot rimelig sikkerhed. Ved udarbejdelse af finanslovsbidrag vil der blive søgt anlagt et konservativt skøn. Uagtet dette, vil der kunne forekomme betydelige afvigelser i både positiv og negativ retning. Forudsat, der kan indgås en aftale med de danske skattemyndigheder om, at de vil videreformidle modtagne indberetninger til Selvstyret, vurderes de løbende udgifter til administration af Inatsisartutloven at blive begrænsede. Som følge af Inatsisartutloven vil skatteforvaltningen skulle afsætte ressourcer til beregning, kontrol og opkrævning. Over de kommende 4 år forventes Skattestyrelsens bevillinger til IT og administration således forhøjet med 8 mio. kr. til varetagelse af de igangværende omlægninger af skattesystemet. Heri indgår merudgifter til varetagelse af de opgaver som vedrører dette forslag. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vurderes at have begrænsede administrative og økonomiske konsekvenser for pengeinstitutterne, idet pengeinstitutterne i det væsentlige allerede efter gældende regler foretager indberetninger af den omhandlede karakter. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Forslaget har ingen konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed. 6. Konsekvenser for borgerne Kapitalafkastskatten opkræves med udgangspunkt i det indkomstår, hvor fortjenesten opstår. Som følge af skatten vil det beløb, som udbetales til opsparerene, i forbindelse med deres pensionering m.v., blive mindre. Pensionsafkastskatten kan i den sammenhæng sidestilles med andre løbende beskatninger af kapitalafkast, f.eks. beskatningen af renter og udbytter, idet skattesatsen for kapitalafkastskatten er markant lavere end skattesatsen for renter og udbytter, hvor den er lig med den kommunale udskrivningsprocent. I eksempelvis Danmark beskattes afkast af pensionsordninger omfattet af den danske pensionsbeskatningslovs 53 a som kapitalindkomst, dvs. med en markant højere skatteprocent end den der foreslås med dette forslag. Grønlandske skatteydere, der benytter de danske 53 a ordninger vil således fortsat være mere gunstigt stillede end danske skatteydere, der gør det samme. 4

5 7. Andre væsentlige konsekvenser Forslaget har ikke andre væsentlige konsekvenser 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Forslaget har været til høring i perioden 11. juli 2017 til 26. juli 2017 hos: SISA, PFA Soraarneq, Grønlands Erhverv (GE), NUSUKA, KNAPK, SIK, IMAK, ASG, PPK, AK, NPK, KANUKOKA, Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Qaasuitsup Kommunia, Grønlandsbanken, Bank Nordik, Deloitte, Grønlands Revisionskontor, BK Revision, EY Grønland, Nunatsinni Advokatit, Formandens Departement, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. Forslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen. Der er modtaget høringssvar fra: KANUKOKA, Grønlands Erhverv (GE), Grønlands Revisionskontor, PFA Soraarneq/PFA Pension, Grønlandsbanken, Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG), Moderniseringsstyrelsen, Formandens Departement og Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Nedenfor refereres der også til andre forslag fra Naalakkersuisut. Det drejer sig især om forslag til Inatsisartutlov om beskatning af visse pensionskapitaler og forslag til Inatsisartutlov om den skattemæssige behandling af fysiske personers gevinster og tab fra kapitalandele i selskaber og visse værdipapirer. De tre forslag udgør en pakke, der skal tage hånd om nogle af udfordringerne ved den nuværende kapitalbeskatning. Nedenfor er hovedpunkterne i høringsparternes bemærkninger gengivet med almindelig skrift, mens Naalakkersuisut kommentarer er anført med kursiv KANUKOKA Indledningsvist bemærker KANUKOKA, at der ikke ses at være rimelige argumenter for den korte høringsfrist. Forslaget er det ene af 2 tæt forbundne forslag vedrørende beskatning af afkast af pensionsordninger. Forslaget til Inatsisartutlov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler er for at reducere omkostningerne til udvikling af IT systemer formuleret så tæt på den tilsvarende danske lovgivning som muligt. Det skyldes, at de grønlandske pensionskasser administreres på basis af IT systemer udviklet til danske regler m.v. Dansk lovgivning er ofte mere detaljeret og gør brug af flere fagudtryk end grønlandsk lovgivning. Dette gav anledning til betydelige udfordringer 5

6 og deraf følgende forsinkelser med oversættelsen af forslaget til Inatsisartutlov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler. Sammenhængen mellem dette forslag og forslaget til Inatsisartutlov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler gjorde, at forsinkelsen med oversættelse af sidstnævnte forslag og dermed den sene og korte høring af samme også fik betydning for dette forslag. De to lovforslag antages i FFL2018 at give et provenu på i alt 25 mio. kr. fra 2019 stigende til 30 mio. kr. i En udsættelse af forslagene til forårssamlingen 2018 vil medføre en udskydelse af ovenstående indtægter med et år. Da forslagene således indgår i den økonomiske prioritering blev det trods anset for rigtigst at sende forslagene i høring med en kort høringsfrist. I forbindelse med høringen blev det tilkendegivet, at eventuelle høringssvar, som indkommer efter udløb af høringsfristen, vil indgå i overvejelserne om udarbejdelse af rettelsesblade eller fremsættelse af ændringsforslag. Desuden blev den korte høringsfrist beklaget, men fristerne for aflevering af lovforslag til EM 2017 gjorde, at det desværre ikke var muligt at fastsætte en længere høringsfrist. KANUKOKA savner generelt en fyldestgørende redegørelse for, hvorvidt de to lovforslag regulerer samme beskatningskilder som de senest gennemførte pensionsbeskatningstiltag, navnlig inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning og inatsisartutlov nr. 7 af 6. juni 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat. De to forslag vil omfatte langt hovedparten af de pensionsordninger, som er eller vil blive etableret af grønlandske skatteydere, uanset om ordningerne er etableret i eller udenfor Grønland. I det omfang en pensionsordning ikke omfattes af et af forslagene vil afkastet skulle beskattes efter indkomstskattelovens 44, stk. 1 og 3, hvilket vil medføre en beskatning på mellem 36 og 44 procent. Det er væsentligt for KANUKOKA, at der ikke gennemføres ordninger, som gør det mindre attraktivt at etablere pensionsopsparing i Grønland end i andre lande. Som udgangspunkt er det et grønlandsk anliggende, hvordan det grønlandske skattesystem bør indrettes. Det kan dog oplyses, at foreslåede regler er på niveau med eller bedre end de tilsvarende danske regler. Det vil således fortsat være attraktivt at etablere en pensionsopsparing her i landet. Samtidig er det den overordnede vurdering i KANUKOKA, at lovforslaget i nogen grad minder om en formuebeskatning, hvad der ikke hidtil har været tradition for I Grønland. 6

7 Dette forslag indgår i en pakke bestående af 3 forslag, som tilsammen skal søge at tage hånd om nogle af udfordringerne ved den nuværende kapitalbeskatning. Hidtil har nogle af disse indkomster været skattefrie for fysiske skatteydere. Det gælder bl.a. kursgevinster og afkast af pensionsopsparinger i pensionskasser. Andre kapitalgevinster, som renter og udbytter, beskattes derimod fuldt ud. Forslaget vil bidrage til skabe større lighed i beskatningen af forskellige former for indkomster. KANUKOKA finder det principielt uheldigt, hvis der gennemføres beskatning af værditilvækst i pensionsopsparinger, som opspareren reelt ikke har råderet over uden at skulle betale en betydelig afgift ved at opsige ordningen i utide. KANUKOKA finder det hensigtsmæssigt, man henholder sig til den model, at en eventuel beskatning sker i af indbetalinger eller udbetalinger fra en pensionsordning. Det følger af forslagets 7, at udbetalinger til dækning af beskatningen af det løbende afkast ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Hævninger til betaling af skatten vil således ikke udløse betydelig afgift. I forbindelse med forslaget er det anset for rimeligt, at afkast, som optjenes i dag, også bliver beskattet i dag i et mindre omfang. Lønindkomster, renteindtægter m.v. beskattes ligeledes, når de erhverves. Det er samtidig vigtigt, at borgerne ikke oplever, at en pensionskapital eksempelvis både beskattes i Grønland og i Danmark, og det er KANUKOKA s vurdering, at den foreslåede 3, stk. 2, ikke yder tilstrækkelig sikkerhed herimod jf. KANUKOKA s bemærkninger til denne bestemmelse. I forslagets 3, stk. 2, henvises til bestemmelsen i indkomstskattelovens 69. Efter indkomstskattelovens 69 kan skat, der er betalt til fremmed stat, til Danmark eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér ved direkte påligning eller ved indeholdelse, fradrages i de indkomstskatter, der skal betales af denne indkomst i Grønland. Bestemmelsen sikrer skatteydere mod dobbeltbeskatning. I andre lande kan man finde lignende bestemmelser. Det er uheldigt, at der henvises til pensionsbeskatningslovens 53 a, når det ikke samtidig forklares, hvilken lov og hvilken bestemmelse der henvises til. Det er i bestemmelsen præciseret, at der henvises til 53 a i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. Der efterlyses en forklaring på, hvorledes man er nået frem til en beskatning på netop 15,3 %. 7

8 Udover at sikre, at det fortsat skal være attraktivt at spare op til sin pension hænger satsen sammen med, at afkastet af grønlandske pensionsordninger etableret i danske pensionskasser inden 1. januar 2017 beskattes med 15,3 procent. Efter aftale af 20. februar 2012 overfører den danske stat skatten af de grønlandske pensionsordninger til selvstyret. Der er på den baggrund lagt op til, at alle grønlandske pensionsordninger beskattes på samme niveau. Bestemmelsen i 3, navnlig stk. 2 og stk. 3, efterlader en række uafklarede spørgsmål: - Hvorledes periodiserer man fradragsberettiget skat til fremmed stat, Danmark eller Færøerne i forhold til kalenderåret, hvis det andet lands beskatning ikke følger kalenderåret? Det er den betalte skat i kalenderåret, der er fradragsberettiget. - Hvorledes er borgernes retsstilling, hvis der i en 5 års periode og længere udelukkende er negativt afkast? Begrænsningen på 5 år foreslås ændret til 10 år. Kan et års negativt afkast ikke udnyttes inden 10 års periodens udløb bortfalder modregningsadgangen. Bestemmelsen bygger på indkomstskattelovens 30, stk. 1, idet fristen dog som nævnt foreslås fastsat til i 10 år i dette forslag. - Indgår skat efter stk. 2 i beregningen af afkastet? Skat betalt i udlandet fragår ved beregningen af skatten efter dette forslag. En udenlandsk skat fragår således som udgangspunkt, krone for krone, i den skat, som skal betales i Grønland. Vil indberetninger fra pengeinstitutter mv., jf. 4, komme til at fremgå af den fortrykte selvangivelse? Er Skattestyrelsen i besiddelse af de relevante oplysninger i god tid inden udsendelse af den fortrykte selvangivelse, vil oplysningerne blive medtaget. Det kan dog ikke forventes, at styrelsen er i besiddelse af alle relevante oplysninger, hvorfor skatteyderne må forvente at skulle tilføje eller ændre oplysningerne i deres selvangivelse. Hvorledes vil Naalakkersuisut sikre, at borgerne får mulighed for at hæve fra pensionsordningen til skattebetalingen, jf. 7? 8

9 Det forventes, at der vil blive udfærdiget en blanket, som borgerne eller deres pensionsleverandør kan indsende i forbindelse med sådanne hævninger. Det er svært at set meningen med en selvstændig kriminalisering af overtrædelse af 1, stk. 1, jf. 8, idet unddragelse vel altid vil indeholde manglende selvangivelse eller manglende meddelelse af oplysninger efter 5. Det kriminelle i denne sammenhæng er unddragelse af beskatning. Det kan ikke på forhånd antages, at manglende selvangivelse er udtryk for et ønske om at unddrage sig skattebetaling. Der forekommer ofte fejl og mangler i borgernes selvangivelser, som ikke skyldes et ønske om at unddrage sig skattebetaling. Grønlands Erhverv (GE) De to lovforslag er i det store hele kopier af de danske pendanter. Det nævnes i bemærkningerne til forslagene, at de bl.a. har til hensigt at undgå store forvridninger, hvorfor kapitalafkast af opsparing i pensionsordninger skal beskattes på lige fod med andet kapitalafkast så som renter og udbytter fra ikke pensionsrelaterede investeringer. Hvad der ligger i anvendelsen af ordet forvridninger, forekommer ikke umiddelbart klart, når det for Naalakkersuisut er en udtalt ambition at sikre, at alle i Grønland sikres en rimelig indtægt, når de forlader arbejdsmarkedet. Afkast af investeringer i forbindelse med pensionsordninger er netop det samfundsmæssigt gode, pensionsordninger består af og sikrer, at folk kan se en hensigt med at hensætte et givent beløb til opsparing til pension. Sammenligningen med afkast i form af renter og udbytter fra anden investering er derfor ikke holdbar. Dette er isoleret set ikke anderledes i Grønland sammenlignet med Danmark. Ser man dog på de pensioner, så forslagene kommer til at relatere sig til her i Grønland, kompromittere forslagene den opsparing til pension, som samfundet som nævnt opfordrer folk til at foretage og som er pålagt de personer, der er ansat efter overenskomster, der inkluderer pensionsordninger. Der er tale om personer med reallønninger, som i relation til de mest fundamentale livsfornødenheder i form af fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer i visse tilfælde ligger væsentligt under samme niveau som i Danmark. En kopiering af den danske model må forventes at ville presse lønudviklingen unødigt. Dette må forventes at æde en del af den gevinst, som disse forslag forudsættes at ville indbringe det offentlige. 9

10 Udtrykket forvridning tager i denne sammenhæng sigte på, at i dag beskattes nogle kapitalindkomster på samme niveau som lønindkomster, mens andre kapitalindkomster er skattefrie. Det påvirker naturligvis borgernes investerings- og opsparingsbeslutninger. Skattereglerne forvrider beslutningerne i retning af skattefrie investeringer og opsparinger. Det er ikke godt for samfundsøkonomien, når skattesystemet i så vidt omfang som det er tilfældet, tilgodeser nogle typer investeringer frem for andre. Indbetalinger til udenlandske pensionsordninger bliver i dag beskattet på indbetalingstidspunktet. Til gengæld er udbetalinger fra disse skattefrie. Med forslaget sikres samfundet en vis beskatning af afkastet på disse ordninger. Indbetalinger til grønlandske pensionsordninger sker med fradragsret eller bortseelsesret. Herved afstår nutidens skatteydere en beskatningsret til de kommende skatteydere. Det er på den baggrund anset for rimeligt, at afkast som optjenes i dag på disse pensionsopsparinger, også bør beskattes i dag i et mindre omfang. Den foreslåede lave beskatning af afkastet på disse pensionsordninger medvirker til, at fremtidens generationer også vil have et beskatningsgrundlag. Der synes ikke at være et modsætningsforhold mellem målet om en økonomisk god og tryg alderdom for de, som har sparet op til deres pension og en løbende mindre beskatning af afkastene af deres opsparing. Beskatning af afkast på pensionsordninger vil som al anden beskatning mindske det beløb, den enkelte borger har til rådighed efter skat. Det økonomiske grundlag for pensionisterne sikres i dag, og formentlig også fremover, af en kombination af private pensionsordninger, alderspension, boligsikring m.v. For de lavere indkomster, forventes en mindre beskatning af det løbende afkast på deres pensionsordninger at få meget begrænset real betydning, idet deres økonomiske grundlag i overvejende grad sikres via sociale ydelser. Der er ikke i bemærkningerne taget stilling til, hvorledes opsparinger i pensionsøjemed skal afgrænses i forhold til anden opsparing i et pengeinstitut. Er det opsparingskontoens definition, tidspunktet for etableringen af opsparingen eller andet, der definerer opsparingen som én i pensionsøjemed. Denne afgrænsning efterlyses. Der henvises til de ændringer af indkomstskatteloven, som blev gennemført ved Inatsisartutlov nr. 29 af 28. november 2016, hvor der blev indsat et nyt kapitel 4 a om opsparinger i pensionsøjemed. Som anført i GE høringssvar af 6. ds. på forslag til Inatsisartutlov om skattemæssig behandling af fysiske personers gevinst og tab på aktier m.v. og med samme begrundelse bør modregningsmuligheden ej heller i relation til negativt afkast i dette forslag tidsbegrænses til 5 år. Bestemmelsen i forslagets 3, stk. 3, bør derfor i relation hertil slettes. 10

11 Det er besluttet at ændre tidsbegrænsningen fra 5 til 10 år, idet det forventes at aktiemarkederne også efter store generelle kursfald almindeligvis har genvundet deres tidligere niveauer indenfor 10 år. Ligeledes gentages GEs indstilling til, at beskatning efter lagerprincippet gøres fakultativ for den pensionsberettigede, således at afkast som udgangspunkt beskattes efter ud fra et realisationsprincip, medmindre den pensionsberettigede bestemmer andet. Den foreslåede opgørelsesmetode er i overensstemmelse med den i indkomstskattelovens 44, stk. 3, fastsatte. Der er således tale om en metode, som har været kendt og brugt i Grønland siden Der synes at være en række administrative fordele for alle involverede, ved at anvende allerede kendte opgørelsesmetoder. Om end det i forslagets 7 er forudsat, at skatteyderen skattefrit kan få udbetalt beløb til betaling af skatten, er der ej heller her argumenter for, at lagerbeskatte skatteyderen, jf. GEs høringsvar af 6. ds. på forslag til Inatsisartutlov om skattemæssig behandling af fysiske personers gevinst og tab på aktier m.v. Som nævnt i forgående kommentar, er den foreslåede opgørelsesmetode i overensstemmelse med den i indkomstskattelovens 44, stk. 3, fastsatte. Der er således tale om en metode, som har været kendt og brugt i en længere årrække, hvilket vil give en række administrative fordele for alle involverede. Det fremgår af bemærkningerne til 3, at skatteforvaltningen er berettiget til at fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt, såfremt pensionsleverandøren ikke hvert år opgør kapitalværdien. Umiddelbart forudsætter dette vel, at den af skatteforvaltningen anslåede værdi lægges til grund ved beskatningen. Kapitalværdien er en forudsætning for, at den pensionsberettigede kan selvangive gevinster og tab. Det forudsættes derfor, at man lægger den pensionsberettigedes selvangivne beløb til grund. I denne forudsætning ligger selvsagt det udgangspunkt, at der mellem en kapitalværdi, anslået af skatteforvaltningen, og én ditto, som den pensionsberettigede har selvangivet, alt andet lige vil være uoverensstemmende. Det er rigtigt, at der kan forekomme uenigheder mellem en skatteyder og skatteforvaltningen om opgørelse af afkastet. På samme måde som andre uenigheder om skattemæssige opgørelser, vil disse kunne indbringes for Skatterådet til afgørelse. Bestemmelsen i 3, stk. 1, 2. pkt. vedrører tilfælde, hvor borgeren (og pensionsleverandøren) undlader at efterleve lovens regler for opgørelse af kapitalværdierne. 11

12 Grønlands Revisionskontor A/S Der er tale om de mest komplicerede skatteforslag, der nogensinde er fremsat i Grønland, og i det lys forekommer en høringsfrist midt i ferieperioden på 14 dage at være urimelig. Af samme grund vil vores høringssvar også begrænse sig til nogle få betragtninger og iagttagelser. Der henvises til det ovenfor under kommentarerne til KANUKOKAs høringssvar anført. Indledningsvis skal jeg medgive, at jeg godt forstår, at der har været lang ekspeditionstid med at få lovforslaget oversat til grønlandsk, især for det sidste forslags vedkommende. Selv har jeg uhyre vanskeligt ved at forstå indholdet i kapitel 2 og 3 i sidstnævnte lovforslag, bortset fra, at jeg jo godt kan gætte mig til, at det handler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Selv om det i henhold til lovforslaget er pålagt pensionskasserne at opgøre beskatningsgrundlaget og på skatteyderens vegne at indbetale skatten, er det ikke desto mindre, som det også fremgår af 1 stk. 1, den pensionsberettigede, der er den skattepligtige og dermed endelige ansvarlige for at skatten opgøres korrekt og indbetales til tiden. Det bør være et minimumsmål i ethvert retssamfund, at den gennemsnitlige skattepligtige borger kan forstå hvorledes hans skattepligtige indkomst opgøres. De generelle sanktionsbestemmelser i 26 stk. 2 må jo i sagens natur omfatte den juridiske person og ikke pensionsselskabet, og hvorledes skal han kunne være sikker på, at han loyalt betaler den skat han skal, når loven ikke er til at forstå for menigmand. Er det korrekt, når det i bemærkningerne oplyses, at pensionsafkastet beskattes med en lavere sats end afkast af en opsparing af frie midler. Først bliver afkastet beskattet med 15,3 % og på udbetalingstidspunktet bliver der, hvis der er tale om en ordning med beskatning af de løbende udbetalinger yderligere beskattet med pt mindst 42 % af resten, eller i alt ca. 51 %. Hertil kommer, at der i opgørelsen af afkastet ikke gives fradrag for de ofte betydelige omkostninger, der er ved administration af ordningen. I en almindelig opsparing er der indirekte fradrag for disse omkostninger gennem en lavere rente. 12

13 Det anføres under afsnittet om administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige, at meromkostningerne for skatteforvaltningen ikke kommer til at overstige kr på årsbasis, hvilket svarer til en tredjedels fuldtidsstilling. Dette er et imponerende lavt beløb, som jo alt andet lige må betyde, at man alligevel ikke har til hensigt, at kontrollere om beskatningsgrundlaget opgøres korrekt, men forlader sig på oplysninger fra hovedsageligt danske Institutter. I betragtning af, at der for nyligt er vedtaget en tvungen pensionsopsparingsordning, som påtvinger stort set hele den grønlandske arbejdsføre befolkning at spare op i et pensionsinstitut forekommer det mærkværdigt, for ikke at sige arrogant, at centraladministrationen foreslår vedtaget en Pensionsafkastbeskatningslov uden at ville sætte resurser af til at påse, at afkastet til den enkelte bliver opgjort og beskattet korrekt. Bortset fra at lovforslaget om beskatning af visse pensionskapitaler teknisk set er meget kompliceret, har jeg ikke andre bemærkninger til de enkelte bestemmelser end de nedenfor nævnte. Det fremgår af 16. stk. 1, at skatteopgørelsen skal foreligge senest den 31. maj, men at den beregnede skat allerede forrentes med en ikke fradragsberettiget rente fra den 20 februar. Det betyder, at man pålægger pensionsopspareren en ikke fradragsberettiget renteudgift, som han ingen mulighed har for at undgå. Det ville være rart at høre, hvad der er den tekniske begrundelse for denne mærkværdighed eller urimelighed. Det fremgår af 16 stk. 2, at Instituttet skal lægge skatten ud for pensionsopspareren i det omfang pensionsopspareren ikke har likviditet i depotet til at betale skatten, og at udlægget skal forrentes fra det øjeblik den pågældende får meddelelse om, at der er lagt ud for skatten, samt at renten ikke kan trækkes fra i den pågældendes skattepligtige indkomst. Den manglende fradragsret virker urimeligt, eftersom der jo i realiteten er tale om et banklån. Herudover betyder pålægget om, at beregningen skal ske fra det tidspunkt Instituttet gør opmærksom på udlægget jo, at den skattepligtige i en periode har været afskåret fra selv at betale skatten af egne frie midler. Man skal jo have at vide, at man skylder penge, før man kan betale. Hvorfor lader man det i øvrigt ikke være en sag mellem Instituttet og pensionsopspareren om der skal kræves rente af et eventuelt udlæg. Sanktioner: Da den pensionsberettigede ingen chance har for at gennemskue om beskatningsgrundlaget er korrekt, kunne man eventuelt i sanktionsbestemmelserne helt friholde den pensionsberettigede for sanktioner. 13

14 Er ordet Pensionsberettigede i øvrigt den korrekte betegnelse, for man er vel først pensionsberettiget, når man opfylder visse kriterier for at få pension, f.eks. alder. Skal der ikke bar stå Skattepligtige Disse bemærkninger synes i det væsentlige at vedrøre forslag til Inatsisartutlov om beskatning af visse pensionskapitaler og er derfor kommenteret i forbindelse med det forslag. Afkast af pensionsopsparinger foreslås beskattet med en væsentligt lavere sats end f.eks. kursgevinster på aktier, renteindtægter og udbytter. På skatteområdet sondres almindeligvis mellem beskatning af indkomster og beskatning af afkast af kapital. Hvorvidt den samlede beskatning af afkastet af grønlandske pensionsordninger kommer op på ca. 51 procent eller vil være lavere, afhænger af en række forhold, herunder f.eks. den fremtidige pensionists indkomstforhold, de fremtidige personfradrag, de fremtidige skattesatser m.v. Skattestyrelsens bevillinger forventes over de kommende 4 år hævet med i alt 8 mio. kr. til bl.a. varetagelse af de opgaver, der er forbundet med dette forslag. PFA Soraarneq/PFA Pension Lovforslaget om beskatning af visse kapitalafkast vedrører beskatning af afkast fra pensionsordninger omfattet af den grønlandske indkomstskattelov 39a og pensionsordninger omfattet af den danske pensionsbeskatningslovs 53a. 1. Metode for opgørelse af skattepligtigt afkast Vi foreslår, at der i lovforslaget bliver den samme mulighed som i den danske pensionsbeskatningslov 53A stk. 3 for at vælge mellem to metoder ved opgørelsen af det skattepligtige afkast, og at opgørelsen ved hver af de to metoder kan ske på samme måde for danske og grønlandske pensionsordninger. Dette er uddybet nedenfor. I følge 3 opgøres det skattepligtige afkast for et år som ændring i en pensionsordnings kapitalværdi reguleret for ind- og udbetalinger. Dette er den ene af de to mulige opgørelsesmetoder som danske pensionsinstitutter kan benytte for danske ikke-fradragsberettigede pensionsordninger ifølge den danske pensionsbeskatningslov 53a stk. 3. Denne bestemmelse muliggør, at det skattepligtige afkast i stedet kan opgøres efter en metode i 3-5 i den danske pensionsafkastbeskatningslov, som bl.a. omfatter en metode i pensionsafkastbeskatningsloven 4a, som vi og nogle andre danske pensionsinstitutter til dels benytter. Der er også den forskel i opgørelsesmetode, at ifølge lovforslagets 3 kan negativt afkast modregnes i positivt afkast fra samme ordning i maksimalt 5 år, mens dette ikke er begrænset til 5 år i pensionsbeskatningsloven 53a stk

15 Vi har behov for, at der i lovforslaget bliver den samme valgfrihed som i den danske pensionsbeskatningslov 53a stk. 3 med hensyn til metode ved opgørelsen af det skattepligtige afkast, og at opgørelsen ved hver metode sker på samme måde for danske og grønlandske pensionsordninger også ved modregning af negativt afkast. Ellers vil det kræve omkostninger til ændring af IT-systemer. Vi går ud fra, at Naalakkersuisut også for dette lovforslag lægger stor vægt på, at den grønlandske beskatning af afkast fra pensionsordninger skal ligne den danske så meget som muligt, som det er anført i det andet lovforslag om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler under Almindelige bemærkninger, side 3, 2. afsnit. Forslaget er ikke indarbejdet. Opgørelsesmetoden i forslaget svarer til den, der blev indsat i 17 d, stk. 1, ved landstingslov nr. 2 af 12. juni 1995 om ændring af landstingslov om indkomstskat. I dag fremgår opgørelsesmetoden af indkomstskattelovens 44, stk. 3. Der er således tale om en velkendt opgørelsesmetode, som har været benyttet i flere år, herunder i forhold til ordninger omfattet af den danske pensionsbeskatningslovs 53 a. Det må antages, at omkostningerne til ændringer af IT-systemer vil være begrænsede, idet der primært er tale om at afskære muligheden for at benytte den ene af to opgørelsesmetoder i forbindelse med grønlandske pensionsordninger. Det, at der i den danske lovgivning er åbnet mulighed for at vælge mellem 2 opgørelsesmetoder, synes heller ikke at være tilstrækkelig begrundelse for at komplicere et i forvejen vanskeligt område yderligere. Det er besluttet at ændre tidsbegrænsningen fra 5 til 10 år, idet det forventes at aktiemarkederne også efter store generelle kursfald almindeligvis have genvundet deres tidligere niveauer inden for 10 år. 2. Ikrafttrædelsestidspunkt Det fremgår, at lovforslaget skal træde i kraft 1. januar Vi er tilfredse med, at der dermed er en rimelig frist til, at vi kan implementere ændringerne. Det er ikke tilfældet i det andet lovforslag om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler i grønlandske pensionsinstitutter, som skal træde i kraft allerede 1. januar 2018, og vi har bemærkninger om dette i vores høringssvar til det andet lovforslag. Forslagets ikrafttrædelsestidspunkt er efterfølgende ændret til 1. januar 2018 af hensyn til det hensigtsmæssige i, at de to lovforslag har samtidig ikrafttræden. 15

16 Grønlandsbanken Indledningsvist kan banken konstatere at lovforslagene minder meget om tilsvarende dansk lovgivning. Dette vil banken gerne kvittere for idet det er afgørende, at pensionsbeskatningen er identisk med hvad der er gældende for danske pengeinstitutter. Dette skyldes, at banken i lighed med stort set alle pensionsudbydere på Grønland, indberetter via en dansk IT central. I det omfang opgørelse, indberetning og beregningskrav ikke er identisk vil dette kunne medføre, at sådanne processer skal foretages manuelt. Dette vil være overordentligt arbejdskrævende for både banken og Skattestyrelsen. GrønlandsBANKEN har derfor udbedt sig en udtalelse fra bankens edbcentral. Denne udtalelse kan dog først forventes modtaget i løbet af august. GrønlandsBANKEN skal derfor tage forbehold for IT centralens kommetarer til lovforslaget som vil blive eftersendt. I det følgende afgives blot nogle overordnede kommentarer om forslag til lovudkastet (forslagene). Vedrørende Inatsisartutlov om beskatning af visse kapitalafkast har GrønlandsBANKEN noteret sig, at der i 1, stk. 1, sidste punktum henvises til og ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens 53 a. Pensionsbeskatningsloven er en dansk lov og det forekommer ikke helt klart, hvad henvisningen til lovforslaget tilføjer bestemmelsen formål med at beskatte pensionsopsparinger oprettet i grønlandske pensionskasser og pengeinstitutter. Det fremgår netop af bemærkningerne til loven, at Inatsisartutloven som følge af territorialprincippet ikke kan udstrækkes til at gælde for pensionsordninger oprettet uden for Grønland. Det følger af bestemmelsen, at det er den pensionsberettigede (dvs. en skatteyder, som er fuld skattepligtig til Grønland), som skal svare skat efter lovens regler. Beskatningsgrundlaget omfatter de pensionsordninger, der er nævnt i bestemmelsen, herunder en dansk 53 a ordning, hvis en pensionsberettiget har en sådan. Til lovforslagets 3, stk. 1, læser GrønlandsBANKEN bemærkningerne således, at det afkast der skal betales skat af er ultimosaldo fratrukket primosaldo, hvorfra eventuelle udbetalinger til forsikringspræmier også fratrækkes førend der svares skat af det resterende beløb. Selvstyret opfordres til at præcisere dette i bemærkningerne, da mange pensionsopsparinger vil få tilknyttet forsikringsordninger, hvoraf der skal betales årlige præmier. Der er foretaget en præcisering af bemærkninger til forslagets 3, stk. 1. Der er herved bl.a. af hensyn til at begrænse omkostningerne til særskilt udvikling af IT-systemer lagt vægt på, at følge den danske praksis på området. Dette indebærer, at der i praksis alene vil være fradrag for risikoforsikringer. 16

17 Herudover henvises til de indledende kommentarer således Selvstyret opfordres til at lovgive med hensyn til selskabernes administrative omkostninger ved at forvalte efter lovforslagene. Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) Akademikernes sammenslutning i Grønland finder det uhensigtsmæssigt, at man i dette tilfælde pålægger skattestyrelsen flere opgaver, med mindre man forventer at tilføre en passende mængde årsværk til organisationen. Ikke mindst kompleksiteten af den oplagte lovgivning og dens udformning giver anledning til at tro, at administrationen og den nødvendige kontrol vil kræve betydelige ressourcer. Henset til de vanskeligheder der allerede for nuværende kan opstå ved udfærdigelsen af det enkelte års opgørelser, er Akademikernes sammenslutning i Grønland betænkelige ved, at man ønsker påføre samfundet og dermed den enkelte borger komplicerede skatteregler. Skattestyrelsens bevillinger forventes over de kommende 4 år hævet med i alt 8 mio. kr. til bl.a. varetagelse af de opgaver, der er forbundet med dette forslag. Dertil skal tilføjes at man i internationale sammenhænge har svært ved at kontrollere og fremskaffe den fornødne dokumentation for disse indtægter og udgifter til at kunne være sikker på, at de indkrævninger man udformer, faktisk er korrekte. Dette forslag vedrører pensionsordninger oprettet i Grønland og Danmark. Der forventes derfor ikke at blive nævneværdige vanskeligheder med at fremskaffe relevante kontroloplysninger m.v. Herudover anser Akademikernes sammenslutning i Grønland dette som værende en strukturomlægning som væsentlig påvirker incitamentet til at foretage privat pensionsopsparing, når effekten af denne opsparing således væsentlig forringes i forhold til den nuværende ordning. Særligt i henseende til den ønskede opsparing som samfundsdebatten efterlader et indtryk af. I forbindelse med forslaget er det anset for rimeligt, at afkast, som optjenes i dag også bliver beskattet i dag i et mindre omfang. Til sammenligning beskattes lønindkomster, renteindtægter m.v. ligeledes, når de erhverves. Forslaget indgår i en pakke bestående af 3 forslag, som tilsammen skal søge at tage hånd om nogle af udfordringerne ved den nuværende kapitalbeskatning. Hidtil har nogle af disse indkomster været skattefrie for fysiske skatteydere. Det gælder bl.a. kursgevinster og afkast af pensionsopsparinger i pensionskasser. Andre kapitalgevinster, som renter og udbytter, beskattes derimod fuldt ud. 17

18 Forslaget vil bidrage til skabe større lighed i beskatningen af forskellige former for kapitalindkomster. Opsummeret oplever Akademikernes sammenslutning i Grønland dette forslag for at gå imod de samfundsvisioner som politikerne giver udtryk for, når man f.eks. samtidig giver udtryk for at man ønsker at gøre det obligatorisk at lave en pensionsopsparing. Det giver således anledning til den tanke at man ønsker at pålægge borgerne i dette samfund at spare op, således at Selvstyret kan beskatte afkastet af denne opsparing. Som, nævnt indgår forslaget i en pakke bestående af 3 forslag, som tilsammen skal søge at tage hånd om nogle af udfordringerne ved den nuværende kapitalbeskatning. Formålet med den obligatoriske pensionsopsparing var og er at understøtte en holdbar offentlig økonomi også på længere sigt og samtidig at forbedre fremtidens pensionisters levestandard. Den obligatoriske pensionsordning har ikke til formål at sikre selvstyret et større beskatningsgrundlag. Moderniseringsstyrelsen Moderniseringsstyrelsen har ikke bemærkninger til de fremsendte lovforslag, idet de angår beskatningsforhold i Grønland. Formandens Departement Formandens Departement har umiddelbart den bemærkning til det fremsendte materiale, at høringsfristen på 2 uger, sammenholdt med høringstidspunktet i juli måned, forekommer urimeligt kort. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at der er en række eksterne høringsparter til lovforslagene samt at det fremsendte materiale ikke er af en karakter, som kan begrunde en sådan kort høringsfrist. Formandens Departement kan i den forbindelse henvise til de gældende lovtekniske retningslinjer. Det er i de lovtekniske retningslinjer bl.a. beskrevet: Høringsfristen bør fastsættes konkret under hensyntagen til blandt andet forslagets kompleksitet, evt. behov for underhøringer, ferieperioder m.v. Hovedreglen er en høringsfrist på 4 uger. Eventuelle aftaler med enkelte høringsparter om mindste høringsfrister bør naturligvis respekteres. Således har Naalakkersuisut aftalt en høringsfrist på mindst 5 uger i forhold til KANUKOKA. Ferieperioder kan ikke indgå heri, og bl.a. juli måned anses generelt som feriemåned for kommunerne. Hvor forslag undtagelsesvist kun skal i intern høring hos myndigheder inden for selvstyrets centraladministration, er 2 uger (uden for ferieperioder) som oftest tilstrækkelig. Fristerne i en høringsrunde bør være ens for alle parter, derfor udstrækkes den længste mindste høringsfrist til at gælde alle høringsrundens parter. 18

19 Det kan ikke undgås, at der af og til er behov for en forkortet lovgivende proces. Inatsisartut har i virkelig hastende tilfælde mulighed for at dispensere fra en række frister, og der kan i sådanne situationer træffes aftale om ekstraordinære procedurer omkring høring, lovteknisk bistand og tolkning m.v. Mindre komplekse forslag kan derfor i yderste tilfælde udarbejdes, behandles og vedtages i løbet af nogle uger eller endda få dage. Det er indlysende, at sådanne procedurer kun kan accepteres under exceptionelle omstændigheder, og at fremgangsmåden er uønsket af hensyn til forslagets kvalitetssikring og den demokratiske proces. Ønsker om hasteprocedurer under den lovforberedende proces vil som udgangspunkt blive afvist af både Naalakkersuisut og formandskabet for Inatsisartut, såfremt behovet for den pågældende lovgivning kunne være forudset og der følgelig var mulighed for at planlægge en ordnet proces i tide. På den baggrund anbefales det, at der gives en almindeligt accepteret høringsfrist til høringsparterne på mindst 4 uger. Såfremt dette medfører, at det ikke vil være muligt at færdiggøre lovforslagene til fremlæggelse til efterårssamlingen 2017, anbefales det i stedet at søge lovforslagenes fremlæggelse for Inatsisartut udskudt til en senere samling. Der henvises til kommentaren ovenfor under KANUKOKA. Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Departementet har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag vedr. kapitalindkomstbeskatning. 19

20 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Til stk. 1 Det foreslås, at fuldt skattepligtige pensionsberettigede, som ejer konti til opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstitutter med hjemsted eller fast driftssted i Grønland og pensionsberettigede, der har livsforsikringer eller pensionsordninger, der opfylder betingelserne i 39 a, stk. 1 og 2, i landstingslov om indkomstskat eller ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens 53 A (lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.) skal være skattepligtige efter denne Inatsisartutlov, når de ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Danmark eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter indkomstskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 og 2, påhviler der personer fuld skattepligt, når de har bopæl i Grønland eller opholder sig i Grønland i mindst 6 måneder. Efter samme bestemmelses stk. 2 finder reglen i 1, stk. 1, nr. 2, om ophold tilsvarende anvendelse for personer, der modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde ombord på skib eller fly eller for arbejde udført i tilknytning hertil, hvor skibet eller flyet 1) har hjemsted her i landet, 2) har hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, såfremt skibet eller flyet uden besætning overtages til befragtning af et selskab med videre, som er skattepligtig efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 3-14, 2, stk. 1, nr og 14, eller en fysisk person, som er skattepligtig efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, 2, stk. 1, nr og 14, 3) ejes eller drives af et rederi eller luftfartsselskab, hvis virkelige ledelse har sit sæde her i landet, eller 4) er fast stationeret med tjeneste hele året her i landet. Begrænset skattepligtige efter indkomstskattelovens 2 vil ikke være skattepligtige efter denne Inatsisartutlov. Til 2 Det foreslås, at skatten fastsættes til 15,3 procent, således beskatningen modsvarer beskatningen af pensionsordninger omfattet af forslaget til Inatsisartutlov om beskatnings af visse pensionskapitaler og beskatningen af pensionsordninger som indestår på danske ordninger. Til stk. 2 Det foreslås, at indkomståret for alle omfattede pensionsordninger er kalenderåret, og at beskatningsgrundlaget omfatter afkast i indkomståret. 20

21 Til stk. 3 Indkomståret opgøres i forhold til den periode inden for det pågældende indkomstår, hvor skattepligten har bestået. I tilfælde, hvor skattepligt indtræder f.eks. den 31. marts 2020, opgøres beskatningsgrundlaget i indkomståret i 2020 på grundlag af det skattepligtige formueafkast, der kan henføres til perioden 31. marts 2020 til 31. december Ved ophør af skattepligten i løbet af kalenderåret omfatter beskatningsgrundlaget i det sidste indkomstår det formueafkast, der kan henføres til perioden fra 1. januar til tidspunktet for skattepligtens ophør. Til 3 Til stk. 1 Bestemmelsen definerer det skattepligtige afkast. Definitionen er sammenfaldende med definitionen i indkomstskattelovens 44, stk. 3. Afkastet opgøres som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med tillæg af indbetalingerne i årets løb. Det skattemæssige opgjorte afkast er ikke sammenfaldende med det afkast, som eksempelvis forsikringsselskaberne tilskriver ordningen. Det skyldes, at ind- og udbetalinger indgår i opgørelsen af det skattemæssige afkast. Afkastberegningen indebærer, at i en ordning, der omfatter både opsparing og et risikoelement, vil udbetalingen, der udløses ved forsikringsbegivenhedens indtræden, også blive beskattet. En pensionsordning består ofte af en kombination af flere elementer (fx livsvarig livsforsikring, ophørende livsforsikring, opsparing i pensionsøjemed, invalidepensionsforsikring, børnerente mv.). Er den årlige præmie til en sådan kombineret ordning fordelt på de enkelte grundformer, og er en af disse grundformer en ren risikoforsikring (fx risikolivsforsikring), kan præmien for risikolivsforsikringen holdes uden for ved opgørelsen af afkastet. Betales der, i forbindelse med oprettelse af en ordning omfattet af loven, et mæglersalær eller en stiftelsesprovision, er mæglersalæret eller stiftelsesprovisionen afholdt før oprettelsen af forsikringen. Udgiften kan dermed ikke indgå i ved beregningen af kapitalværdien primo og ultimo året, hvilket korresponderer med, at der normalt efter grønlandsk skatteret ikke er fradrag for stiftelsesomkostninger. 21

22 Er der ingen kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb, for eksempel ved udløb eller ophævelse, opgøres afkastet som forskellen mellem udbetalinger og indbetalinger. Ved kapitalværdi forstås forskellen mellem på den ene side nutidsværdien af den pensionsberettigedes øjeblikkelige og fremtidige tilgodehavender inklusive fordelt bonusser, rentetilskrivninger m.v., og på den anden side nutidsværdien af de indskud, som den pensionsberettigede skal betale i fremtiden. Opgør pensionsleverandøren ikke hvert år kapitalværdien som ovenfor anført, er skatteforvaltningen berettiget til at fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt. Ved indtræden eller ophør af skattepligt i et indkomstår træder forsikringens kapitalværdi på dette tidspunkt i stedet for den pr. 1. januar eller 31. december opgjorte kapitalværdi. Til stk. 2. Bestemmelsen medfører, at skattepligtige efter den foreslåede 1, stk. 1, kan få lempelse for skat pålagt pensionsafkastet i udlandet, efter reglerne i indkomstskattelovens 69. Ifølge indkomstskattelovens 69 kan skat, der er betalt til fremmed stat, til Danmark eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér ved direkte påligning eller ved indeholdelse, fradrages i de indkomstskatter, der skal betales af denne indkomst i Grønland. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den del af den samlede grønlandske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Danmark eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Grønland beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst fratrækkes de udgifter, der vedrører denne indkomst. Til stk. 3. Såfremt afkastet er negativt i et indkomstår, kan underskuddet ikke fratrækkes i indkomstårets øvrige positive indkomst, men alene fremføres til fradrag i efterfølgende 10 års positive afkast, jf. indkomstskattelovens 30, stk. 1. Et negativt afkast kan således heller ikke fratrækkes i et positiv afkast fra en anden pensionsopsparing. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere år, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere år. 22