Sagsnr Referat fra ordinært Udsatterådsmøde d. 9. dec Dokumentnr

Transkript

1 Referat fra ordinært Udsatterådsmøde d. 9. dec Dato: 9. december 2015 Tid: Sted: Kofoeds Skole Mødedeltagere: Peter Juul, Robert Olsen, Christian Hviidt, Jørgen Kjær, Bettina Bach, Gitte Frydensbjerg, Annemette Nyfos, Torben Larsen, Ninna Høegh, Nanna Gotfredsen, Hanne Olesen (ref.) Afbud fra: Anja P. Bloch Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Hanne Olesen Referat 1. Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Undskyldninger fra sekretariatet for de sene svar fra forvaltningen. Bettina Bach bydes velkommen som repræsentant for Reden. Sekretariatet sørger for at have formalia på plads til næste gang ift. nye personers medlemskab af Udsatterådet. Dagordenen godkendes. Ingen bemærkninger til referatet. 2. Frokost og opfølgning på opgaver fra sidste møde Der var udsendt detaljerede organisationsdiagrammer. Udsatterådet gør opmærksom på, at det kunne være rart med direkte telefonnumre. Der bliver efterlyst laminerede nøglekort, som dem kontaktudvalget har. Peter og Hanne ser på det. 3. Opsamling på Socialforvaltningens svar vedr. Fixelance, udsatte grønlændere, hjemløse og migranter. Grønlændere: Grønlændere bliver betragtet som udenbysborgere, når de ankommer fra Grønland. Derfor strander de på Sundholm. Robert fortæller, at notatet bekræfter billedet af, at man i Københavns Kommune ikke vil registrere, at folk kommer fra Grønland. Det sker i andre kommuner, og der er i Udsatterådet enighed om, at det giver mening, fordi gruppen af udsatte grønlændere har særlige behov. Uden skelen til etnicitet er der Center for Politik - personale Bernstorffsgade København V Telefon Mobil BI46@sof.kk.dk EAN nummer

2 noget, der glipper i den københavnske indsats. Fx på Sundholm sker der en etnicitetskoncentration, der ikke nødvendigvis er ønskelige. Det optimale ville være et opdateret statistisk grundlag, som udgangspunkt for en evidensbaseret tilgang. Et opmærksomhedspunkt ved registrering af grønlændere er balancegangen mellem, at det ikke er en diagnose at være grønlænder, men at etniciteten samtidig kan være en komplicerende faktor ift. sociale problematikker. Robert fortæller, at grønlænderne i starten bliver parkeret på kontanthjælp. Først når de ikke længere er nye borgere, kan der ske noget. Peter og Nanna diskuterer, om det minder om skøn under regel og måske endda diskrimination Hanne og Peter formulerer noget til SUD. Sendes rundt inden udsendelse for kommentarer. Fixelancen: Nanna fortæller, at følgegruppen for Halmtorvet 17 også har spurgt ind til Fixelancen - til hvor mange der bruger den, hvor meget er den åben etc. Der er perspektiver i at flytte den, så der fx kan tilbydes Naloxonekurser rundt i byen og behovet i andre bydele kan afdækkes. Færre timers åbningstid i Fixelancen er okay, hvis det er forudsætningen. Det går for langsomt med, at der sker noget. Ninna fortæller, at Sociolancen nu kører. Modellen og udgangspunktet for ordningen er ikke optimalt, men den er bemandet med gode folk. Regionen har indkaldt til workshop i januar om den. Rådet skal spørge, om der kan være akut-steder, man som hjemløs kan komme hen og komme sig, når man ikke skal på hospitalet og er blevet hentet af Fixelancen. Udsatterådet vender muligheder for kvinder, som ikke må være på krisecentre, og Hanne Mariehjemmet bliver nævnt. Det bliver brugt som et 109- tilbud, men var ikke tænkt som et 109-tilbud og er det ikke. Christian gør opmærksom på det problematiske i, at Regionens medarbejder skal vurdere, om der skal sendes en Sociolance eller ambulance. Det kommer til at skride til et punkt, hvor man med den nye ordning sender Sociolancen, hvor man før ville have sendt en ambulance. Side 2 af 9

3 Peter pointerer, at detentionsfunktionen ikke skal tørres af på kommunerne, og der skal findes en anden måde at lave aflastning på fx pleje i en form for lavtærskel-forsorgshjem. Udsatterådet diskuterer muligheden for at beskrive en bedre udgave af tilbuddet og er enige om, at det skal være landsdækkende i modsætning til den nuværende ordning, som Region H driver sammen med Københavns Kommune. Christian mener godt, man kan komme med bud på, hvad man fra sundhedsfaglig side har behov for. Kan godt sætte ord og diagnoser på, hvilke lidelser det drejer sig om, og hvor der er en social dimension med. Robert mener, at man måske skal overveje at evaluere 112 i stedet for Sociolancen. Nanna fortæller, at Tom Behnke fremsatte forslag om statslige institutioner i form af Akuthuse - et i København og et i Aarhus med selvhenvenderprincip. Nanna sender forslaget til Peter og Hanne. 4. Hjemløse Thomas Land fra Center for Politik er inviteret som gæst. Han vil dels vende notatet, der svarer på Udsatterådets spørgsmål, og dels vil han gerne have input fra Udsatterådet til en kommende storbylandsby. Thomas fortæller, at Socialforvaltningen også ser med bekymring på udvikling i antallet af hjemløse i Københavns Kommune. Københavns Kommune står relativt godt ift. andre kommuner i den nyeste opgørelse over udviklingen i antallet af hjemløse, men de københavnske hjemløse har været hjemløse i længere tid. De bliver på herberger og i udsatte situationer. Socialforvaltningens tilgang fokuserer på forebyggelse ift. strukturelle og individuelle faktorer, på tilbud i form opsøgende medarbejdere m.m. og vigtigheden af at blive sendt til det rigtige tilbud og endelig på at fastholde borgere ude af hjemløshed. Boligsituation er den store udfordring i Københavns Kommune. Housing first kræver noget at house i, og der er sket et fald i billige boliger, samtidig med at betalingsevnen ikke følger prisudviklingen. Socialforvaltningen kan kun bruge omkring 800 af 1400 tilbudte boliger, fordi resten er for dyre. Derfor prøver Socialforvaltningen nye veje, som fx delebolig-ordningen, hvor der indtil videre er blevet anvist ca. 15 borgere. Her er der udfordringer ift. fælles indflytning og lovgivning. Et basisboligkoncept i spil, og der er sat penge af til nye boligtyper, som skal afprøves i det nye år. Side 3 af 9

4 Bevægelsen mod recovery i stedet for omsorg skaber også større efterspørgsel efter billige private boliger. Peter spørger, om Socialforvaltningen har sat et tal på målet for udviklingen, og Thomas svarer, at Socialudvalget har et pejlemærke om 1000 boliger. Thomas fortæller, at Odense kun har behov for 80 % af de tilgængelige boliger og har så stor valgfrihed, at de ikke bare kan anvise, men også kan målrette boligerne til borgerens individuelle behov. En tilsvarende fleksibilitet i anvisningsmulighederne i Københavns Kommune kunne sandsynligvis sikre en højere grad at tilfredshed og fastholdelse. Ninna spørger, om CTI-teams ne fortsætter. Hun efterlyser vovemod og kreativitet ift. at det er relativt få boliger, der bliver skabt. Fonde snakker samskabelse m.m. og der er fokus på unge og hjemløshed. Er der overhovedet nogen tanker om det? Thomas svarer, at teams ne fortsætter. ACT er stort set fyldt op, men ved CTI kan der godt rummes flere. Der bliver også opstartet ICM (individual case management). Ift. fonde og samskabelse er Socialforvaltningen involveret i en længere proces også om, hvad hjemløshed egentlig er. Fonde ville gerne bygge herberger, hvor Socialforvaltningen har de et andet fokus. Målet er at få dem arbejdet over i løsningsfelter, hvor kommunerne ikke kommer til kort, dvs. mod den rette type boliger, ordentlige beskæftigelsestilbud m.m. Thomas fortæller, at der er store forventninger til arbejdet, og at Socialforvaltningen gerne vil gå ind i det, men mangler en afklaring af output. Socialforvaltningen har kommet med forslag til fx forældrekøb til udsatte hvor mange andre spørgsmål melder sig ift. fx hvem der betaler for istandsættelsen. Københavns Kommune må ikke lave privat anvisning, når de ikke laver fuld anvisning, og det vil de ikke, fordi det skaber ghettoer. Der skal findes andre modeller, måske pensionat-modeller med fokus på beskæftigelse også. Peter nævner gammeldags legatboliger, hvor man kan holde lejen nede, fordi man ikke skal tjene penge. Nanna fortæller, at hjemløseenhedens enheder fungerer forskelligt. Ikke i den lokale, men i de to andre (dem der tager sig af udenbysborgere, der opholder sig i København) mangler der fokus på medicinske behov. Kvaliteten af journaler er kritisable, der mangler informationer, og overdragelse er svært. Nanna anbefaler et kursus i journalføring og i borgerinddragelse. Der er udelukkende fokus på at få folk ud af byen. Side 4 af 9

5 Ift. de hjemløse snakker Udsatterådet og Thomas videre om udfordringer med boligindstillinger, hvor der er ikke er til husleje, depositum etc., og hvor der derfor går et par måneder, før folk i praksis kan komme flytte ind i en tom bolig, mens borgeren i mellemtiden koster mange penge. Peter påpeger mønsteret i, at hver gang, der er en overgang i, eller mellem, systemer, så er der forøget risiko for, at det går galt. Robert vender tilbage til Thomas ord omkring samskabelse med fonde. Han griber fat i sætningen om at inddrage frivillige organisationer og tænker højt, at samskabelsesprocessen skal inddrage NGO er som ligeværdig partner. Thomas udtrykker sin enighed og tager meldingerne med sig tilbage. Ninna påpeger ligeledes vigtigheden af, at inddrage målgruppen, så fx unge hjemløse deltager i skabelsen af deres egne boliger måske i en slags medbyg. Storbylandsby: Thomas fortæller, at der i alt er tænkt 90 boliger i en storbylandsby - som kendt fra Aarhus. Der er blevet sat penge af i København men på andre præmisser. Dels er der andre grundpriser og dels en anden lovgivning nu. Der er indtænkt 50 billige boliger til udsatte unge, med fuld anvisningsret. Normal procedure involverer et byggeudvalg med udbud, som almene ville kunne byde ind på. Baseret på erfaringer fra Aarhus er processen denne gang tænkt mere inddragende og med rettidig omhu ift. omgivelser. Der er fokus på det fælles tredje aktiviteter man kan mødes om som en byhave eller andet. Boligselskaber må også gerne byde ind.. Thomas sender byggeprogrammet til Udsatterådet. Peter foreslår man kan lade sig inspirere af bykollektiver blandt gamle velbeslåede københavnere. Processuelt minder de to forløb om hinanden. Ift. at bruge overskudsbyggematerialer, foreslår Ninna en professor, der kan inviteres med og sender information til Hanne. Christian minder om, at man ikke skal glemme de gamle i det vigtige fokus på de unge. Og Jørgen supplerer med, at de som brugere ikke er velkomne på almindelige plejehjem, og at der bør ses på muligheden for oldekoller. Udsatterådet takker for besøget. 5. Forberedelse inden oplæg om migranter Side 5 af 9

6 Nanna påtaler, at der efter sigende skal være fokus på inklusion, fællesskab og en by i social balance, samtidig med der sættes skilte op, der pudser politiet på folk, der sover på bænke. Københavns Kommune aktiverer Københavns politi til at straffe udsatte og tage deres penge fra dem. 6. Oplæg om migranter I v. Susannah L. Sønderlund, leder af Kompasset Susannah fortæller, at den forudgående snak om manglende sagsmapper og journaler går lige i kernen på de udfordringer, de møder - sammen med mangel på klageadgang. Hjemløse migranter er en stor, bred og broget gruppe. Det kræver overskud at dukke op i Kompasset og bede om hjælp, så det, der kendetegner den gruppe, er, at de ikke har ramt bunden. Der har været over 1300 over dørtærskel over tre år henvendelser (med gengangere). Et stort trækplaster for folk er, at man kan låse ting inde og bruge en telefon. Der sker megen generel vejledning ift. bolig, job, registrering. 92 % af de besøgende er mænd, oftest i 20 erne, 30 erne. De er kendetegnet af mangel på job og bolig primært, men også misbrug. Det er gennemgående, at de kommer fra noget bedre, og de har ikke været hjemløse før. De er typisk arbejdssøgende og selvforsørgende eller turister, så ikke ulovlige. Brugerne er visuelt synlige (særligt om sommeren), men strukturelt usynlige. Omtales stigmatiserende som illegale, og det påvirker deres erhvervsmuligheder, da arbejdsgivere ikke vil risikere at ansætte ulovligt. De oplever, at der ikke er klageadgang. Klager over politibøder, id, der tages fra dem og politivold fører til få afgørelser. Også over arbejdsretlige krænkelser. EU-borgerne fylder mest og kan mest (når det lykkes). Arbejdskraftens frie bevægelighed garanterer ikke en ubesværet registreringsproces, som er en forudsætning for cpr.nr. og hvad dermed følger. Da lovgivningen og de langvarige processer er en udfordring, kan sort arbejde eller kriminalitet blive en vej i mangel af bedre. Vurderingen af hvornår nogen er en urimelig byrde diskuteres. Det kan måske være tilfældet på et herberg, hvor man får en ydelse, men en overnatning på en natcafe er ikke en urimelig byrde. Alle med lovligt ophold har ret til hjælp efter serviceloven. Ikke EUborgere holder sig under radaren. Ved de må være her tre måneder, men de rejser evt. videre eller kommer tilbage. De Side 6 af 9

7 kommer fra noget værre og klarer sig oftest. Til gengæld går det helt galt, når det går galt. Straksbøder rammer hårdt. Manglende sundhedshjælp og overnatningsmuligheder er de største udfordringer. Peter spørger, om kommunen overhovedet ser nogen af de folk, og Susannah svarer, at det er få og nogen bliver henvist fra kommunen til Kompasset. Et godt råd er kurser til skrankefolk og mulighed kommunikation på flere sprog. Nanna påpeger, at Gadejuristen gerne hjælper med klagesager. 7. Oplæg om migranter II Ved Bo Heide-Jochimsen fra Projekt Udenfor. I 2009 begyndte vi at se migranter på gaden i København, og siden da er der sket en stigning. Bos bud er en støt, men ikke brat, stigning, der også skyldes, at de allerdårligste bliver her. Hans bud er baseret på mange års erfaring som gadeplansarbejde, men han mangler data til politisk arbejde. Serviceloven gælder i starten, men folk bliver først udsatte efter længere tid. Jo dårligere de er, jo sværere er at slippe af med dem, og de trækker mange ressourcer, hvis de går til bunds. Bo fortæller, at de er blevet klogere: De ved, at de skal skelne mellem to grupper for bedst at kunne hjælpe dem. 1. arbejdsmigranter (med en plan om bedre liv og arbejde). Mange rejser videre, når de ikke får arbejde. 2. Særligt sårbare hjemløs fra andre EU-lande. De flygter fra det, de kommer fra. De havner i København ved tilfælde. De minder om danske hjemløse og kommer fra dårlige kår, som de er stukket af fra. De kommer fra mange lande, og de dårligste er ikke østeuropæere. Misbrug og psykisk sygdom er fremherskende. Det, der kan hjælpe de her mennesker, er det samme som for danske hjemløse, men der er ikke samme lovgivningsmæssige og økonomiske muligheder. I det opsøgende arbejde er der fokus på relation og omsorg og evt. stabiliserende indsats. Der skal ses på mulighed for at sove, spise, lægehjælp og relation til socialarbejdere. Hvis det er på plads, kan selv de tungeste hjælpes. Der er ikke nogen, der er kommet hertil for at leve på gaden. Stabilisering giver mulighed for langsigtet planlægning. Undtagelsen er naturligvis alvorligt psykisk syge. Det var svært for nogle at komme hjem, selvom de ønskede det. Med transitprogrammet kan der sikres en hjemrejse til noget og de kan oven i købet følges hjem. Transitprogrammet handler også om transit fra risten til at kunne træffe egne valg, som måske er at rejse videre. Enkelte er også kommet i arbejde. Side 7 af 9

8 Der mangler et visiteret sovetilbud. Bos bud er, at der er nok mad i byen og nok socialarbejdere, men koordinering mangler i værste fald modarbejder indsatserne hinanden. En ny tendens er, hvor overraskende mange svenskere, der er kommet det sidste stykke tid og hvor hurtigt, de er blevet dårlige. 8. Spørgsmål til oplægsholderne Nanna spørger, om Bo har nogen fornemmelse af antallet af svenskere, hvortil Bo svarer benægtende, men at han har kontakt til ca. 25 stykker. De er stukket af og har ikke noget ønske om at vende hjem. Peter foreslår et strategi-refugium, som et tilbud, hvor der er tid til at overveje langsigtede planer. Bo støtter op om ideen, men præciserer, at de skal være målgruppeopdelte. Politiet opleves som en af de største udfordringer. De bruger en stress-tilgang mod alle, der ikke har et dansk pas. Oplevelsen fra Bo side er, at man kun får migranterne videre (og hjælper dem), hvis de bliver stabiliserede. Peter kommenterer, at det altid meget lettere at straffe, og at komplicerede problemer har en enkelt og forkert løsning. Det kan overvejes, om man kan kopiere tankegangen fra Den gode hjemrejse fra kvindehandelsområdet. Samtidig skal der også være fokus på andet end hjemrejse. 9. Planlægning af møde med Socialudvalget i 2016 Det giver mening at mødes med dem inden budgetprocessen for alvor begynder, så udvalget kan fodres med temaer. 10. Evt. Medlemmer af Udsatterådet deltager i Mie Carstensens arbejdsgruppe ifm. omlægning af misbrugsområdet. Åbningstider er blevet vendt. Det ser fornuftigt ud, men Christians og Jørgens indvendinger om tilgængelighed i hele åbningstiden er relevante. De skal holdes op på, at det skal evalueres. Nanna tilføjer, at det skal være standard, at medicin, der ikke er afhentet fredag, skal kunne afhentes i weekenden på Apoteket el.lign. Reserver mandag d. 15. februar til næste møde. Side 8 af 9

9 REFERAT Ole fortæller, at der er forestilling om hjemløse på Edison Teater. Contact.dk: Der kan bestilles gratis billetter frem til d. 17. december. Nanna gør minder om, at der ved straksbehandling skal være opmærksomhed ift. sagsbehandlingskvaliteten af afgørelser, når skriftligheden falder. Alle opfordres til at holde øje. Hanne sender liste ud med telefonnr. til redigering. Side 9 af 9