4. juni Sagsnr Referat Udsatterådsmøde d. 16. maj Dokumentnr

Transkript

1 REFERAT 4. juni 2018 Referat Udsatterådsmøde d. 16. maj 2018 Dato: 16. maj 2018 Tid: 12:00 16:00 Sted: Bernstorffsgade 17, 4. sal, lokale 400 Mødedeltagere: Peter Juul (formand) Nanna W. Godtfredsen (Gadejuristen) Jørgen Kjær (Brugerforeningen) Kira West (Reden) Anja P. Bloch (Brugernes Akademi) Christian Hviidt (Dansk selskab for addiktiv medicin) Susanne Lamhauge (Danner) Mirka Mozer (Indvandrerkvindecentret) Brian Lentz (Sydhavnscompagniet) Susanne Svenningsen (Mødrehjælpen) Nikolaj Olsen (WeShelter) Margrethe Wivel (Settlementet) Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nanna Bjørnbak Christoffersen Thomas Land Christiansen (sekretær) Lasse Hammer Holm (sekretær) Nanna Bjørnbak Christoffersen (sekretær) Ad 1) 12:00 13:00 Ad 2) 13:00-13:15 Besøg af socialborgmester Mia Nyegaard Mia Nyegaard præsenterer sig selv (10 min.) Præsentation af rådsmedlemmerne (10 min.) Udsatterådets visioner (Peter) Hvordan skal samarbejdet være mellem Udsatterådet og Socialudvalget? (Fælles Center for Politik - Bernstorffsgade drøftelse) Pause Bernstorffsgade København V EAN nummer

2 Ad 3) 13:15 13:40 Ad 4) 13:40 14:00 Ad 5) 14:00-14:15 Ad 6) 14:15 14:45 Ad 7) 14:45 15:00 Ad 8) 15:00 15:20 Ad 9) 15:20 15:35 Ad 10) 15:35 15:50 Ad 11) 15:50 16:00 Frokost, godkendelse af dagsorden og referat og valg af ny næstformand Indbyrdes orienteringer H17 og politiet (sekretariatet) Socialudvalgsmødernes dagsorden (sekretariatet) Ingen forlængelse af gældende sagsbehandlingsfrister på handicapområdet (sekretariatet) Pause Oplæg om Kommuneplansstrategien Oplæg v. Mathias Nordby Thøgersen (15 min.) Spørgsmål (15 min.) Pause Udsatterådets arbejdsformer Fælles mærkesager eller ad hoc-sager? Kommunikation med Socialudvalget Forberedelse af arbejdsgrupper Oplæg om mulige temaer fra sekretariatet - Individualisering af stofbehandling - NGO er og deres målgrupper - Udsatterådets manifest - Udsatte grønlændere Idéer til andre temaer? Taskforce om førtidspension og fleksjob Drøftelse af taskforcerapporten Hvad skal der lægges vægt på i implementeringen af anbefalingerne og handleplanen? Evt. og afrunding V. Peter Juul/alle Sekretariatet/alle Mathias Nordby Thøgersen /alle Alle Sekretariatet/fælles drøftelse Alle V. Peter Juul/alle Mødemateriale: Referat fra Udsatterådsmøde d. 23. februar Invitation til høring af Københavns Kommuneplasstrategi 2018 Udkast til Københavns Kommuneplansstrategi 2018 Skabelon til høring af Københavns Kommuneplansstrategi 2018 Side 2 af 11

3 Powerpointshow om taskforcerapporten for førtidspension og fleksjob Taskforcerapport Referat Ad1) Peter byder socialborgmester Mia Nyegaard velkommen og sætter pris på, at hun rækker ud til Udsatterådet det er første gang, Udsatterådet har haft en politiker på besøg. Mia overtager ordet og fortæller om sin baggrund som frivillig i diverse foreninger, og hun fortæller, at hun er meget glad for sit embede som socialborgmester. Mia fortæller, at hun har kæmpet for en demografimodel for handicap og sindslidelse, som de nu er i mål med. På sigt ville det være en drøm også at få demografimodel på børn og udsatte voksne. Der er behov for forskellige løsninger til diversiteten af problemer inden for Socialforvaltningen. Lige nu er Mia optaget af at skabe lige muligheder ved at erkende, at folk har forskellige forudsætninger - så man skal turde at differentiere i, hvad folk får, og hvornår de får det. Mia vil gerne være stemmen for dem, der ingen stemme har, så det ikke kun er dem, der råber højest, der får penge. Der skal spares 80 mio., og Mia ved, det ikke er muligt at gøre det, uden det kan mærkes. Et kommunalt tilbud er blevet lukket, så det er ikke altid de selvejende, man lukker, selvom Socialforvaltningen er blevet klandret for netop det. Mia vil gerne, at Udsatterådet hjælper hende til at finde frem til, hvordan man bedst muligt hjælper flere og er den stemme for dem, der ikke har en. Socioøkonomisk klarer Københavns Kommune sig rigtig godt, men det sociale serviceniveau er slet ikke i orden, og det vil Mia gerne gøre noget ved. Mia mener ikke, at kommunen kan være serviceniveauet bekendt. Herefter præsenterer rådsmedlemmerne sig. Nikolaj påpeger problemet med bureaukrati. Kira påpeger problematikken med udenlandske folk, som jo ikke betragtes som borgere. Margrethe påpeger det problematiske i, at udsatte voksne bliver nedprioriteret og at Udsatterådet ikke blev inviteret med til at komme med kommentarer til taskforce for førtidspension og fleksjob selvom Handicaprådet og Ældrerådet gjorde det. Peter Juul fortæller, at der er en holdning om, at du ikke kan gøre for, hvis du fødes blind, døv eller uden ben men du kan jo lade være med at drikke eller tage stoffer du skal bare tage dig sammen og det går tilbage til begreberne værdigt eller uværdigt trængende. De store Side 3 af 11

4 grupper af handicap er velrepræsenterede og har stor bevågenhed det savner Peter at have på udsatte borgere. Udsatterådet vil gerne inddrages tidligt fx Socialstrategien, Kommunestrategien. Jo før jo bedre. Derudover vil Udsatterådet gerne have en bedre koordinering mellem forvaltningerne og her særligt BIF. Der er behov for, at hele det sociale område er præget af inddragelse, værdighed af udsatte borgere. Hvis folk skal have de samme muligheder, så skal de behandles forskelligt individuel behandling. Døgnbehandling af stofbrugere er en mærkesag for udsatte. Dagbehandling er meget billigere end døgnbehandling, og det er ærgerligt at se, at døgnbehandling sluses ud af Københavns Kommune. Derudover har Udsatterådet noteret sig, at Mia vil afskaffe hjemløshed og det handler om boliger. Der må ses på alternative måder at få skaffet boliger og skæve boliger til folk, ikke kun som en del af store planer. Udsatterådets budget er kun på og der kan man igen se, hvordan udsatte borgere ikke bliver prioriteret tilstrækkeligt. Udsatte grønlændere der er nødt til at være et ordentligt vidensgrundlag om målgruppen for at kunne lave et kvalificeret stykke arbejde for udsatte grønlændere. Udsatterådet er blevet kontaktet af Borgerrådgiver Johan Busse, som rådet skal have en snak med. Han har nemlig fokus på nogle af udsatterådets målgrupper. Peter ønsker sig, at der kunne afsættes flere penge til Socialforvaltningen. Peter er desuden glad for, at Mia er glad for selvejende institutioner. Det er et signal om, at der skal samarbejdes og at man skal rekruttere hinanden til samarbejde kommunen og civilsamfundsorganisationerne imellem. Brian påpeger noget generelt om retorikken i nogle af de materialer, der er blevet forelagt Udsatterådet. Og der står hele tiden flere end, men der er ikke nogen baseline. Der er ikke nogen eksisterende evidens, der kan tales ud fra (fx i Taskforcen for førtidspension og Socialstrategien). Mia vil gerne have en Socialstrategi, som er meget mere simpel end den tidligere med pejlemærker og det er fordi, de skal være let at læse også for borgeren. De to første temaer i strategien er henvendt til borgeren, mens de to næste henvender sig til medarbejderne. Mia er interesseret i en afbureaukratisering, fordi det skaber bedre tillid og bedre service over for den enkelte borger samt en følelse af, at den enkelte oplever at bestemme i eget liv. Implementeringen af Socialstrategien skal være Side 4 af 11

5 meget individuel og specifik for det enkelte sted, fx det enkelte botilbud. De seks succeskriterier skal skrives ind i handleplanen og følge socialstrategiens intention. I forhold til Johan Busse er Mia optaget af, at de systematiske fejl bliver opdaget og gjort opmærksom på, så de han forhindres Mia vil gerne lære mere af klager. I forhold til boliger er der den udfordring, at Amagerfælled har en meget større betydning lige nu, og det går ud over muligheden for at få bygget flere boliger. Mia mener også, at prioriteringen af socialområdet er gal, og Mia gør alt, hvad hun kan for, at socialområdet hele tiden bliver nævnt. Peter refererer til en undersøgelse om boliger og folk, der er rasende over boliger i deres nabolag. Undersøgelsen viser, at man skal stå fast som politiker, fordi postyret går i sig selv igen lynhurtigt. I forhold til døgnbehandling ønsker Mia, at man fandt ud af, hvad mennesker har brug for. Peter tilføjer, at der er uendeligt meget viden og evidens om det. Mia synes, det er svært, fordi hun har læst mange tal, som både er på den ene og den anden side. Peter er bekymret for, at der er en automatisk tro på, at dagbehandling er en ligeså god behandlingsmetode som døgnbehandling, for det er det ikke altid. Man kan ikke køre al døgnbehandling ud af kommunen. Man skal tage individuelle hensyn. Cecilia Lonning-Skovgaard og Mia vil gerne se på beskæftigelsesområdet sammen, og Mia vil være opmærksom på det, der handler om bedre koordinering mellem forvaltningerne. I forhold til udsatte grønlændere så ved man alt for lidt. Mia opfordrer rådet til at komme med specifikke henvendelser og opfordringer, fordi det typisk rykker mere. Peter siger, at man ved alt for lidt, og der er behov for mere viden fx få VIVE til at se på det. Mia har nedsat en tænketank for, hvordan man løser udfordringen med skæve boliger, og de skal mødes flere gange i løbet af 2018, og der vil Mia inddrage de forskellige kommunale råd. Nikolaj fortæller, at den store udfordring med boliger i København bl.a. gør, at folk bor for lang tid på herberg. Gitte fra ProjektUdenfor inviterer Mia til at besøge deres projekt i Aarhus, hvor de er ved at bygge boliger sammen med unge. Måske skal 110 ikke altid være så lavtærskel, som de altid har været, fordi de skal matche boligmarkedet. Brian påpeger, at det kan være rigtig dyrt ikke at gøre noget ved det. Margrethe siger, der er stor økonomisk og social gevinst i at sikre, at folk kan blive i deres bolig. Kira mener, at det ikke kun handler om flere boliger, men også om andre boliger nogle boligfællesskaber, som ikke er visiterede. Så du ikke skal leve op til en grad af udsathed eller en grad Side 5 af 11

6 af progression for at få lov at bo i en særlig bolig eller blive boende i din bolig du skal kunne bo der, indtil du ikke vil bo der længere. I forhold til afbureaukratisering mener Peter, at det er vigtigt, at medarbejderne har tilstrækkelig beslutningskraft. Mia siger, at hun er ved at se på det. Vigtigheden af at arbejde med holdninger i sagsbehandlingen og at behandle borgeren ordentligt, værdigt og med respekt og inddragelse bliver nævnt. Nikolaj fortæller, at der er mangel på 107-tilbud, og der er en oplevelse af, at man ikke køber pladser uden for København, og at man ikke køber det hos selvejende inden for kommunen, fordi man vil bruge kommunens eget mange falder i kategorien for 107, men er blevet placeret forkert. Mia takker for inputtene og vil gerne deltage på de møder, hvor det kan lade sig gøre. Mia mener ikke, at Københavns Kommune lever op til deres forsyningsforpligtelse. Socialområdet skal prioriteres, det skal tales op, og der skal tales højt. Ad2) Dagsorden og referat godkendes. Sekretariatet vil udsende en mail, hver gang der udkommer dagsorden for et Socialudvalgsmøde. Og det ønskes, at der skrives en anbefaling om, hvilke punkter der kan være aktuelle for rådet at læse. H17 og politiet: H17 registrerer ikke, om politiet foretager anholdelser eller foretager kontrol af borgere i H17. Der arbejdes på implementeringen af et slusesystem i forbindelse med adgang til borgerne til H17, som vil stoppe den helt frie ind- og udgang, hvilket forventes at give politiet mindre anledning til at komme inden døre i H17 og foretage politiforretninger. Dog forventes politiet at være mere aktive i området uden for huset. H17 har et tæt samarbejde med politiet på Vesterbro både i hverdagen og mødemæssigt der er en tæt kommunikation. Slusesystemet forventes at give større tryghed for borgere og personale i H17, og politiets tilstedeværelse vil mindskes. Kira spørger til, om de havde en status på sygefravær og personaleomsætning og lukkedage og faciliteringen af sociale aktiviteter mad og værested. Og hvad er status på deres støtteforanstaltninger for de sårbare grupper, kan man se en virkning af det? Sekretariatet vil følge op på dette. Side 6 af 11

7 Christian påpeger vigtigheden af, at borgeren føler sig tryg og ikke er bange for at blive busted ude foran H17 som en reaktion på H17 s forventning om, at slusesystemet vil føre til øget politiaktivitet foran. Rådet taler om at henvende sig til politiet for at sørge for, at politiet har forståelse for stofbrugerne og ikke står og tager en masse med stoffer ude foran H17. Politiarbejdet skal understøtte arbejdet på H17. Sekretariatet skriver tilbage til H17 igen for at høre om deres tanker om politiarbejdet uden for H17. Ad 6) Kommuneplansstrategien Mathias Nordby Thøgersen (Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen) gæster Udsatterådsmødet for at fortælle om Kommuneplansstrategien Den er i høring frem til 19. juni Kommuneplansstrategien handler om visionen fra København, og den vedtages hvert 4. år. Det udmønter sig i en kommuneplan, som er en regulering og målsætning for byens udvikling bydelsplan lokalplan. Det er en bred og langsigtet strategi, som er en strategi frem til Mathias fremlægger planen med fokus på udsatte borgere. Det handler blandt andet om flere almene boliger, antallet af udsatte boligområder skal nedbringes, fokus på tryghed i alle bydele og boliger til økonomisk svage herunder også hjemløse. Nanna spørger ind til reglerne vedr. 95 kvadratmeter. Mathias fortæller, at der er en analyse i gang, som handler om konsekvenserne ved at sænke gennemsnitskravet for boliger. Men der er generelt stemning for at nedbringe gennemsnittet. Det er problematisk, at man kalder sig en social by, hvis ikke man tager problemet med boliger seriøst det er ikke særlig socialt. I forhold til almene boliger, så forsøger kommuneplansstrategien at sikre, at folk med forskellige indkomster kan bo i byen der bliver spurgt, om det også bliver muligt for de fattigste at bo der? Mathias fortæller, at grundpriserne i København er så høje, at det er svært at lave almene boliger til billig husleje. I forhold til punktet om talent og vækst påpeges det, at der bør være fokus på socialt iværksætteri. Der bliver spurgt til, hvad der lægges i udtrykket sund by det handler primært om motion, fortæller Mathias. Det bliver påpeget, at hvis der skal være sundhed for alle, så må der investeres i idrætsfaciliteterne, for ellers bliver der aldrig plads til udsatte borgere Side 7 af 11

8 der. Der bliver desuden spurgt til, om sundhedsambitionen handler om at tilgodese cyklister mere, eller om der også er blik for ulighed i sundhed, og hvem der ikke har tilgang til sundhed. Fremme initiativer, der skal tilgodese lighed i sundhed der kunne det være godt med nogle eksempler. Altså at sund by er mere end legepladser og cykelstier, og det skal gerne være mere end det. Rådsmedlemmerne kommer med input til høringssvar inden d. 5. juni til sekretariatet. Ad 8+9) Udsatterådets arbejdsform og arbejdsgrupper Hvordan skal Udsatterådet arbejde i fremtiden? Det er fint at have både mærkesager og ad hoc-emner på dagsordenen. Der bør være nogle fælles mærkesager, som er lidt struktureret, men der skal også være plads til noget ad hoc fx med udgangspunkt i SUDs dagsorden. Er der behov for noget mere grundigt arbejde, kan der bruges arbejdsgrupper. Der bliver også udtrykt ønske om at tage nogle konkrete problemstillinger op, som man møder i sin daglige praksis. Rådet er enige om, at nogle ting kan gøres i arbejdsgrupper, som forbereder sig uden for møderne og fremlægger på mødet. Rådet bør sætte sig nogle konkrete målsætninger og så arbejde med det i nogle arbejdsgrupper, men samtidig tage de sager der kommer løbende. Man kunne lave en oversigt over nogle temaer som fx beskæftigelsesfremme, migranter, kvinder osv., og så kan man se, hvem der har ressourcer og viden inden for et emne, og så skal man selv skrive sig på. Og så kan 1 time af hvert rådsmøde afsættes til arbejdsgruppearbejde. Der er også nogle punkter, som ikke kræver en arbejdsgruppe, men som skal tages i plenum. Der er måske behov for, at de nye repræsentanter for nye udsattegrupper måske mere skjulte udsattegrupper også bliver tænkt med ind og hvordan de spiller sammen med de andre udsattegrupper. Arbejdsgruppens produkt vil variere, og måden at løfte en sag på vil afhænge af temaet. Det bliver nævnt, at der ikke bør være mange arbejdsgrupper samtidig, måske én ad gangen, og den skal være nedsat ud fra en arbejdsopgave og ikke ud fra et tema. Man kunne også nedsætte arbejdsgruppen ud fra fx ulighed i sundhed, og så kan arbejdsgruppen skrive punkter ned om det og sende det til Socialudvalget. Det foreslås også at se på, hvad der er blevet taget med at Udsatterådets indvendinger til diverse høringsmaterialer bliver der reelt hørt på Udsatterådet? Hvis ikke det er tilfældet, skal rådet gøre opmærksom på det. Side 8 af 11

9 Det foreslås, at man ved nogle møder kan sige, at det egentlige møde starter kl. 13, men kl. 12 mødes en arbejdsgruppe. Hver gang der er et tema, skal der overvejes, hvordan man går videre med det. Hvordan skal Udsatterådet samarbejde med SUD? Rådet skal gentagende henvende sig til SUD og komme med gennemgående pointer i forskellige høringssvar. Når rådet henvender sig til SUD, skal der sørges for, at der er konkrete bud, og Udsatterådet skal lægge op til at få et svar tilbage hvad vil SUD gøre ved det? Er der noget, der skal sættes gang i nu? Rådet bliver enige om at udarbejde et skriv til udvalget, borgmesteren og Alberte Bryld Burgaard (centerchef i Borgercenter Voksne) om individualisering af stofbehandling og døgnbehandling. Behandlingen skal være individualiseret, og man skal ikke altid tro, at dagbehandling er døgnbehandling. Nanna, Christian, Anja og Jørgen Kjær og Kira kommer med input til sekretariatet, og sekretariatet laver et udkast. Arbejdsgruppen om udsatte grønlændere arbejder på en henvendelse til Mia Nyegaard. Det foreslås at lave en arbejdsgruppe, der handler om samarbejde mellem SOF og BIF og fokus på beskæftigelse. Sekretariatet følger op på dette og får etableret det. Margrethe, Anja, Mirka, Brian og Nanna er interesserede. De giver sekretariatet en tilbagemelding. Det besluttes, at Udsatterådets De 10 Bud til sagsbehandlerne om, hvordan de opfører sig over for borgeren, skal sendes til BIF-udvalget, SUF og Cecilia Lonning. Det besluttes, at der som et fast punkt på dagsordenen skal være status på sager hvor der gives en status på de ting, der er arbejdes på i rådet. Og der bør være en parkeringsplads for gode idéer, som kan tages op på et tidspunkt. Det bliver foreslået at lave debatindlæg i pressen engang. Man bør se på, hvilke fælles interesser folk kunne gå sammen om og lave en arbejdsgruppe om i rådet. Her vil proceduren være, at rådsmedlemmerne selv går sammen og skriver til sekretariatet og Peter Juul, at de vil oprette en arbejdsgruppe. Der er stemning for, at sekretariatet laver en kompetenceliste, som viser, hvad de respektive rådsmedlemmer har viden om og erfaring indenfor. Udsatterådets medlemmer opfordres til at skrive til sekretariatet, hvilke kompetencer de har med henblik på at lave en kompetenceliste. Side 9 af 11

10 Det foreslås, at man i 2019 arrangerer et møde med Socialudvalget og med det nationale Rådet for Socialt Udsatte, når Udsatterådet har fundet sig selv lidt mere. Mødet kan handle om, hvad der er på national plan og hvordan vi så kan omsætte det, så det har en københavnerstemme. Og der bør arbejdes på at skabe en god relation til det nationale råd for socialt udsatte, så de to råd kan bruge hinanden begge veje til øget indflydelse. Det går Peter videre med den 9. juni. Der udtrykkes ønske om at arbejde for, at Socialforvaltningen får flere midler. Ad 10) Taskforce for førtidspension og fleksjob Udsatterådet kommer med input til taskforcen. Brian fortæller om mødet med BIF og Handicaprådet om taskforce for førtidspension og fleksjob. Brian kom blandt andet med den kommentar, at man bør lave sociale klausuler for at skabe flere fleksjobs. Reden nævnte til mødet, at der er et problem blandt dem, der slet ikke kommer i gang med et forløb om førtidspension. Der er ikke ordentlig kontakt til borgerne de skal opsøges og tilbydes et forløb. Man skal få dem med, der går under radaren. Man har en forpligtelse til at sluse dem med ind. Man skal desuden arbejde mere fleksibelt og på de udsattes præmisser. Man må altså se på arbejdsmetoden, hvis man vil have de allermest udsatte med. Der er behov for opsøgende og fastholdende arbejde. Der mangler desuden at blive sat penge af til det der skal sættes flere midler af til området helt generelt. Sekretariatet udsender referatet fra mødet med BIF om taskforce, og så får rådet mulighed for at komme med kommentarer. Der bør også være en øget afgørelseskompetence/beslutningskompetence for medarbejderne. På mødet med BIF og Handicaprådet blev der af Udsatterådet opfordret til, at det gøres eksplicit, hvad der ligger bag om 2 eren med færre sager per medarbejder. Færre sagsbehandlere i stedet for færre aktører samt gennemgående sagsbehandling. styrke socialfaglig vurdering og vægtning af socialfaglig vurdering men vurderingen af de sociale problemer vægter ikke lige så højt som fx somatiske lidelser. En kompleks social situation skal der tages højde for altså styrkelse OG højere vægtning af den socialfaglige vurdering. Det ses også i de eksempler, der er i rapporten. Der er behov for et rummeligt arbejdsmarked, der er behov for, at der er fleksjobs til folk. Københavns Kommune er ikke gode nok til at have en sagsbehandler med inde over en fleksjobsaftale. Der støttes ikke ordentligt nok om at fastholde borgeren i fleksjob. Derudover er der Side 10 af 11

11 behov oprustning af de socialfaglige medarbejdere, så de reelt set er uddannede til det, de skal lave. Processen bør gøres kortere og enklere. Der gøres opmærksom på, at der skal laves et specifikt mål for, hvornår der er opnået succes, fx hvor mange førtidspensioner der er givet, for at det følger landsgennemsnittet. Ad11) Mødet afrundes. Side 11 af 11