Referat af rådsmøde 27. februar Sagsnr Dokumentnr

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne REFERAT Referat af rådsmøde 27. februar 2014 Dato: 27. februar 2014 Tid: Sted: Brugerforeningen Korsgade København N Mødedeltagere: Preben Brandt (formand) Jørgen Kjær (Brugerforeningen) Karen Reiff (KFUKs sociale arbejde) Ole Svendsen (SAND Hovedstaden) Annemette Nyfos (Kirkens Korshær) Torben Larsen (Kontaktudvalget) Mia Bjørnø (Socialforvaltningen) Laura Rømer Weirsøe (Sekretær for rådet) Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Laura Rømer Weirsøe Ikke til stede: Helle Walsted Samuelsen (Det Nationale Voldsambulatorium) Nikolaj Olsen (Missionen blandt hjemløse) Nanna W. Gotfredsen (Gadejuristen) Jan Tonny Hansen (The Clean House) Herdis Oettinger (Landsforeningen Lænken) Referat Dagsorden 1) Velkomst og godkendelse af dagsorden og referat af mødet 27. februar ) Det nye Udsatteråd status 3) Tema om Kvindekriseområdet Oplæg ved Kristina Aamund fra LOKK 4) Socialudvalgets pejlemærker på udsatteområdet 5) Forandringskompasserne i Socialforvaltningen Mundtligt oplæg ved Nikolaj Olsen 6) Udsatterådets årsberetning for 2013 Bilag: 1. udkast 7) Orienteringer fra rådets medlemmer 8) Evt. Ad 1) Preben orienterede om, at LOKK havde aflyst i sidste øjeblik, men at sekretariatet havde fået leder af Indvandrerkvindecentret, Mirka Mozer, til at komme og fortælle om hendes tilbud i stedet. Mål- og Rammekontoret for Voksne Bernstorffsgade København V CG0E@sof.kk.dk EAN nummer

2 Laura, som er ny sekretær for Rådet, præsenterede sig selv og påpegede, at hun gerne ville arbejde aktivt på fremadrettet at få rådet mere ud over rampen. Dagsorden og referat fra seneste møde blev godkendt. Ad 2) Preben orienterede om udpegningsprocessen, som desværre er blevet en smule forsinket. Medlems- og formandsindstillingen skal godkendes af Socialudvalget 12. marts, hvorefter den skal godkendes af Borgerrepræsentationen 27. marts. Forvaltningen lover at orientere, så snart der er nyt i sagen. Ad 3) Mirka Mozer fortalte om de mange tilbud til etniske minoritetskvinder og deres børn, som Indvandrerkvindecentret rummer. Tilbuddet har eksisteret siden 1982 og er meget benyttet. I 2013 kom der samlet set kvinder og børn igennem huset. Indvandrerkvindecentret yder tilbud, der ikke findes andre steder og rækker hånd til minoritetskvinder, der er isolerede eller har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Indvandrerkvindecentret er organisatorisk opdelt i 4 tilbud: - Værestedsdelen, som består af Systuen (med over 2000 brugere, hvor der både er fokus på at lære at sy, men også samvær og netværksskabelse, som er lettere når man er fælles om noget praktisk), Motionstilbud, Sundhedstjek og lektiehjælp. Formålet er netværk, kompetenceopbygning og isolationsnedbrydning. - Socialrådgiverfunktion, der imødekommer den barriere, der kan være for denne gruppe i at møde kommunen. Problematikkerne i mødet med kommunen opleves som værende armslængdeprincippet, tidspresset (der er ikke lang nok tid til at tage ordentligt hånd om de sårbare kvinder/og mænd) og de sproglige begrænsninger. - somaliske mødre bygger bro, som består af en opsøgende indsats og 1-1 rådgivning. Brobygger til kommunen, idet de dårligst stillede sendes videre til socialrådgivningen. - send mere krydderi, som er en socialøkonomisk virksomhed, hvor 15 kvinder henover et år arbejder som projektansatte. Direkte visiteret fra jobcentre. Kvinderne opkvalificerer sig, får en (arbejds)identitet, bliver rollemodeller for børn, Mirka fortalte om de bærende principper i Indvandrerkvindecentret: Side 2 af 5

3 - Fokus på empowerment og dét, at alle har ressourcer, de skal bare finde ud af at bruge dem en form for formalisering af de uformelle kompetencer - benytter ikke tolke, men tager sig den tid, det nu tager, at kommunikere med kvinderne. Tesen hermed er, at kvinderne styrkes i at kommunikere på dansk samt at det undgås, at tolke tolker ind i indholdet. - Møder kvinderne dér hvor de er; arbejder med at lave mad og håndarbejde herigennem øges selvværd og muligheder - Brobyggere er timelønnede, da der skal være tale om en længerevarende indsats kvinderne skal kunne regne med brobyggeren i det lange løb - Mentorer er frivillige, de skal være båret af en lyst til at arbejde med målgruppen Problematikker for målgruppen: - Isolation og marginalisering. - Sproglige barrierer - Kvinden står alene med ansvar for børn og familie - Mandens tab af identitet i mødet med Danmark, hvor han ikke kan udfylde forsørgerrollen social deroute Rådet diskuterede: - Manglen på et mande-perspektiv socialt arbejde for og af kvinder er størst - Problem med etniske minoritetsmænd på herberger hvad kan vi gøre? Hvordan får vi etniske minoritetsmænd i tale? Hvordan finder vi ud af, hvad de vil? - Hvordan sikres social inklusion ift. det omgivende samfund? Et opbrud med de isolerede tilbud rundt omkring. - Socialøkonomiske virksomheder skal defineres juridisk, så vi ved hvad det er, vi har at gøre med - Hvad kan vi gøre for vores udsatte-målgruppe? De er uproduktive hvordan kan vi integrere dem på arbejdsmarkedet? - Hvordan kan man støtte op om socialøkonomiske virksomheder, så der bliver plads til at inddrage den meget sårbare gruppe, som Rådet er talerør for? Det kræver hjælpe til det administrative og muligheder! Det blev diskuteret om den gruppe, Indvandrerkvindecentret arbejder med, overhovedet er Rådets målgruppe. Mirka fortalte, at flere af hendes kvinder er i risiko for at miste deres lejlighed, pga. sproglige og systemiske barrierer. Hun pointerede, at etniske minoriteter er en gruppe, der bør have særskilt fokus, fordi det er nogle komplekse udfordringer, de lever med. Ikke alle er udsatte, men mange er i risiko for at blive det. Side 3 af 5

4 På baggrund af oplægget og den efterfølgende diskussion blev Rådet enigt om at anbefale et nyt råd og ny formand at beskæftige sig med målgruppen etniske minoriteter. Der kan fx rettes følgende spørgsmål: Hvorfor halter drengene stadig efter pigerne? Hvorfor er kriminaliteten blandt drengene så høj? Hvordan skaber vi integration mellem etniske og ikke-etniske danskere? Ad 4) Rådet har sat pejlemærkerne på dagsordenen, fordi det er noget, Rådet har opdaget ved et tilfælde. Pejlemærkerne har været dårligt kommunikeret af kommunen og Rådet burde have været inddraget i både udformning, implementering og evaluering af dem. Det blev bemærket, at der mangler fokus på pejlemærkernes sideeffekter både de positive og negative. Rådet besluttede, at der laves et afsnit i årsrapporten, hvor Rådet forholder sig til alle de felter, hvor pejlemærkerne ikke har haft den ønskede effekt. Hvad er årsagen hertil iflg. Rådet? Ad 5) Udgår pga. Nikolajs afbud. Ad 6) Årsrapporten skal gøres mere handlekraftig. Det besluttes, at der skal puttes holdningsbokse ind, der kan fungere som korte statements (til pressen fx). Årsrapporten bør derudover fremadrettet rumme en mulighed for at kunne skabe debat internt i kommunen. Der skal spilles mere bold med kommunen. Det blev besluttet, at - Forordet skal gives mere kant og pege fremad (Preben) - Rådets oplysnings-postkort skal indgå (Torben finder pdfpostkort sender til Laura) - Rådets deltagelse i Vælgermødet på Vesterbro i november skal beskrives (Karen finder dokumenter herom og sender til Laura) - Karen formulerer afsnit om forebyggelsesdilemmaet i forhold til prostitution - Deadline for årsrapporten er 26. marts 2014 Ad 7) Ole orienterede om møde om områdeløft på det centrale Vesterbro, hvor Ole selv vil deltage med fokus på at sikre, at byrummet bliver for alle. Torben fortalte om Arbejde Adlers samarbejde med Røde Kors i etableringen af et overgangsbosted til udsatte borgere, der udskrives Side 4 af 5

5 fra hospitalet, før de er socialt (og medicinsk) færdigbehandlede og uden afklaring på, hvor de skal bo. Der vil som udgangspunkt blive etableret 4 pladser, som man visiteres til af socialsygeplejerskerne på Hvidovre Hospital. Man vil max kunne blive der i 14 dage. Preben orienterede om at Rigsrevisionen er på vej med rapport om 110 boformerne. Den ventes færdig til august. Laura orienterede om Socialforvaltningens kontor for akkreditering, der inviterer rådet til eftermiddagsmøde om kommunens tilbud og opfyldelsen af egen målsætning d. 14. marts kl Her vil Rådet kunne italesætte nogle af de begrænsninger i kommunens tilbud, som de oplever, der er for deres målgruppe. Ole og Torben deltager sammen med Laura. Side 5 af 5