Skrevet af: Birthe Bertz Thygesen ev Modul: Pædagogisk Udviklingsarbejde. UCSyd. Vejleder: Helle Bjerresgaard.

Transkript

1 Skrevet af: Birthe Bertz Thygesen ev Modul: Pædagogisk Udviklingsarbejde UCSyd Vejleder: Helle Bjerresgaard December 2008 Antal tegn:

2 Udviklingshæmmedes medbestemmelse ved valg af kontaktpædagog Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemformulering...3 Kapitel Opbygning af opgaven...4 Kapitel Målgruppen...4 Projekt opstart...5 Kapitel Gennembrudsmetoden...5 Systemisk tankegang...7 Kapitel Pædagogisk udviklingsarbejde i Bofællesskabet Agerbo...8 Projektforløb...10 Refleksions teori...10 Refleksion i personalegruppen...12 Arbejdshukommelsen...14 Udarbejdelse af koncept...15 Kapitel Virkningsevaluering...16 Konklusion og perspektivering...17 Litteraturliste:

3 Indledning I mit arbejde som pædagog i et bofællesskab for udviklingshæmmede, taler vi dagligt om, hvorvidt beboerne nu også har reel medindflydelse på eget liv. Vi arbejder ud fra neuro pædagogiske principper, hvilket betyder, at der er lavet Kuno Beller udviklingstest på alle beboere, 1 udarbejdet forudsætningsanalyser, lavet screeninger og udarbejdet pædagogiske handleplaner ud fra beboernes udviklingsalder. Så vidt så godt men er det nu godt nok? I 2008 er der besluttet af Kolding Kommune kommer på tilsyn i bofællesskaberne min. 4 gange, herunder 3 gange anmeldte tilsyn og 1 gang uanmeldt. I det bofællesskab, hvor jeg arbejder, har vi p.t. haft alle 4 tilsyn. Efter hvert tilsyn foreligger der en tilsynsrapport, hvor der også er beskrevet, hvad tilsynet mener, vil være hensigtsmæssigt, at vi videre udvikler af pædagogiske tiltag. Et af de områder, der er meget fokus på, er beboernes medbestemmelse. Specielt er der fokus på: medbestemmelse ved tildeling af kontaktpædagog. Vores nuværende praksis er, at vi på personalemøde fordeler beboerne imellem os. Vi har ikke nedskrevet nogen procedure, men taler os snarere frem til det. Vi tager nogle hensyn såsom: kemien, arbejdstider, arbejdsplan, personalets personlige ønsker, hvor kompleks er opgaven ect. Med udgangspunkt i tilsynsrapporterne vil jeg udarbejde et projekt, som kan være med til at undersøge, hvorvidt beboerne har mulighed for medbestemmelse ved tildeling af kontaktpædagog. I Servicemål for 2008 for Handicapområdet i Kolding kommune, er det besluttet, at vi skal: Gennemføre et projekt efter Gennembrudsmetoden, hvis mål er at øge brugerinddragelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap. Jeg vil derfor inddrage Gennembrudsmetoden i mit projekt. Problemformulering Ud fra ovennævnte vil min problemformulering være: Hvordan kan udviklingshæmmede få medbestemmelse ved tildeling af kontaktpædagog, og i hvilket omfang kan Gennembrudsmetoden styrke dette. 1 Freltofte, Susanne: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede. 1. udgave Forlaget Bakkedal Aps.,

4 Kapitel 1 Opbygning af opgaven I kapitel 2 vil jeg kort fortælle, hvem der er målgruppen, og hvordan opstarten til projektet var. I kapitel 3 vil jeg beskrive Gennembrudsmetoden, der bygger på systemisk tankegang. For at beskrive den systemiske tankegang vil jeg bruge Gregory Bateson s teori, der er forklaret i bogen af Tina Bering Keiding og Erik Laursen: Interaktion og læring. Dernæst vil jeg i kapitel 4 gøre rede for projektet, og i teoriafsnittet vil jeg beskrive evnen til at træffe beslutning og valg. Jeg vil bruge elementer fra neuropsykologien, med specielt fokus på arbejdshukommelsen, set ud fra Susan Hart s teori i bogen Hjerne, Samhøringhed, Personlighed 2 og Anders Gade s Hjerneprocesser 3. Jeg har valgt Susan Hart, fordi hun kombinerer udviklingspsykologien med neuropsykologien, hvilket passer ind i min måde at arbejde på i praksis. Anders Gade beskriver rigtig godt, hvad der sker i hjernen, når der opstår skader. Begrebet refleksion vil jeg beskrive ud fra Bjarne Wahlgren, Steen Høyrup, Kim Pedersen, Pernille Tatleff s bog Rekleksion og læring 4 og Donald Schön s bog Den reflekterende praktiker 5. Jeg har valgt de to bøger, fordi de giver mening for mig i min pædagogiske praksis. I kapitel 5 vil jeg beskrive virkningsevalueringsmodellen, som vi vil gøre brug af, dels når vores projekt er færdigt til april 2009, og dels når vi evaluerer løbende. Til denne beskrivelse vil jeg bruge bogen: Nye veje i evaluering af Peter Daler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup. I kapitel 6 vil jeg i min konklusion og perspektivering beskrive, hvordan processen har været indtil nu, og hvad der skal ske fremover. Kapitel 2 Målgruppen Målgruppen for vores projekt er beboerne i Bofællesskabet Agerbo. I bofællesskabet bor 6 udviklingshæmmede i alderen år. Beboerne bor i egen lejlighed, med udgang til fællesrum. Alle har ugentligt solotid sammen med en kontaktpædagog. Kontaktpædagogen udpeges af personalegruppen ud fra, hvordan kemien passer, arbejdsplan, personalets personlige 2 Hart, Susan (2007): Hjerne, samhørighed, personlighed 3 Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser 4 Wahlgren, Bjarne, Høyrup, Steen, Pedersen, Kim, Rattleff, Pernille (2006): Refleksion og læring 5 Schön, Donald A. (2006): den reflekterende praktiker 4

5 ønsker og arbejdstid. I bofællesskabet er der ansat 6 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper, som alle deltager i projektet. Projekt opstart Vi startede vores projekt med at indkredse emnet ud fra tilsynsrapporterne, og valgte så at lave projekt omkring beboernes medbestemmelse, når der tildeles kontaktpædagoger. Netop dette emne havde der været fokus på i tilsynsrapporterne. Da der i Kolding Kommune s servicemål for 2008 skulle arbejdes med Gennembrudsmetoden i forhold til at øge handicappedes medbestemmelse, var det således naturligt at bruge Gennembrudsmetoden i vores projekt også. På et personalemøde i september besluttede vi, at det var mig, der skulle være projektleder. Det er således mit ansvar, at der bliver ført og renskrevet referat fra vores projektmøder. Ligeledes er det mig, der laver dagsorden til projektmødet, ud fra vores tidsplan. En gang i måneden skal vi aflægge rapport til projektsekretariatet i Handicapafdelingen. Denne afrapportering er en del af Gennembrudsmetodens opbygning, og bruges, sammen med de øvrige projekters rapporter, til at beskrive aktiviteter og dokumentere procesarbejdet. Dermed lægges der vægt på små forandringstiltag, som samlet vil give en større effekt. På personalemødet før den 1. i hver måned drøfter vi, hvad der skal stå i vores rapport. Ansvaret for at den bliver tilsendt Handicapafdelingen er mit. Det er også mig der deltager i de tre læringsseminar, der er i løbet af projektperioden. Læringsseminar, er møder hvor teamdeltagerne undervises i metodens arbejdsredskaber. Den endelige rapport udfærdiges af mig, efter at vi på personalemødet har samlet op på, hvad der skal stå i rapporten. I kraft af, at jeg på mit diplommodul, også skriver opgave om vores projekt, er jeg meget bevidst om min egen mentale forspring i forhold til mine kollegaer. Jeg har dog valgt, at afgrænse min opgave til ikke, at beskrive denne rolle, men blot nævne, at det er noget, som jeg er meget bevidst om. Inden jeg går i gang med at beskrive vores projekt, vil jeg kort gennemgå Gennembrudsmetoden. Kapitel 3 Gennembrudsmetoden Gennembrudsmetoden er den danske betegnelse for en kvalitetsudviklingsmetode, der har til formål at skabe kvalitets forbedringer på kort tid. Essensen er at udveksle viden og erfaringer 5

6 mellem individer og organisationer, der arbejder med samme problemstilling. Metoden fordrer, at der etableres et større netværks samarbejde med mange deltagende team. Metoden bygger på en systematisk tilgang til organisering og iværksættelse af forandringstiltag, og opereret med fire hovedelementer: 1. Specifikke og numerisk målelige mål Hvad vil vi opnå? 2. Løbende dokumentation og måling af forandringer Hvornår er en forandring en forbedring? 3. Forslag til konkrete forandringstiltag Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? 4. Små-skala-test af forandringstiltag (PDSA) 6, så de tilpasses den enkelte organisation Der arbejdes med 1. Forberedelsesfasen hvor der nedsættes styregruppe, vælges emne, udpeges deltagende team nedsættes et projektsekretariat. Alle de udvalgte team får besøg fra projektsekretariatet. 2. Projektfasen løber mellem ½ - 1 år, hvor de deltagende team aktivt arbejder med projektet. I projektfasen er der tre læringsseminar, hvor teamdeltagerne undervises i metodens arbejdsredskaber. Derudover er der tre aktivitetsperioder, hvor teamdeltagerne 6 6

7 arbejder mellem læringsseminarerne. Hver måned udarbejdes en månedsrapport over teamaktiviteter og dokumentation af procesarbejdet. 3. Spredningsfasen der arbejdes målrettet med implementering og spredning af forandringstiltag. Spredningsfasen kan variere fra projekt til projekt, afhængig af hvilke spredningsaktiviteter, der planlægges. 7 Gennembrudsmetoden bygger på systemisk tænkning. For at forklare, hvordan medbestemmelse kan forstås i et systemisk perspektiv, er det nødvendig at se på grundlaget for systemisk læring og teorien bag systemisk tænkning. Systemisk tankegang Den engelse-amerikanske biolog og antropolog Gregory Bateson ( ) er en af de grundlæggende personer indenfor systemisk tænkning. Det systemiske perspektiv bunder i opfattelsen af, at det enkelte menneske er et socialt individ, der afspejler den sociale kontekst, som personen selv er en del af. Relation og kommunikation mellem mennesker er central, når vi tænker systemisk. Vi kan først være åbne overfor forandringer, når vi kan finde en mening med forandringen. Den mening systemet skaber er med til at forstyrre, for derigennem at få en forandring. 8 Bateson definere også forandring som læring, som ifølge Bateson foregår i et samspil mellem individer og omgivelser. Bateson definerer læring: som en forandring over tid i den måde en organisme reagerer på et givent signal. 9 For at der sker læring, er det vigtig, at der sker forstyrrelser. Slipper vi en forstyrrelse ind, sker der en forskel, der gør en forskel. Vi kan dog ikke lærer af en hvilken som helst forstyrrelse. Mennesket kan både forstyrres for meget og for lidt. Forstyrres vi for meget, trækker vi os tilbage i afmagt, forstyrres vi for lidt, trækker vi os tilbage i kedsomhed. Det er den tilpasse forstyrrelse, der gennem kontekst afklaring og erkendelse skaber ny mening, og dermed kan være med til at forandre. Bateson definerer læring som forandring over tid. Forstyrrelsen vi giver, skal således have opmærksomhed, og udvikle sig over tid. Ved systemisk tænkning forstås læring som forandring via forstyrrelse, dialog, refleksion og erkendelse, der skaber ny mening for den enkelte. Den enkelte skal være motiveret for at forandre og lære, og kun ved denne motivation, kan der skabes ny mening Keiding, Tina Bering og Laursen, Erik (2005): Interaktion og læring 9 Keiding, Tina Bering og Laursen, Erik (2005): Interaktion og læring side Keiding, Tina Bering og Laursen, Erik (2005): Interaktion og læring 7

8 Inden vi startede projektet, var vi indkaldt til møde i Handicapafdelingen, hvor vi fik gennemgået Gennembrudsmetoden. Der blev især lagt vægt på at projektet skulle være rettet mod beboerne, og ikke mod personalet. Dette udgangspunkt mener vi ikke er korrekt, da vi som professionelle bliver en del af projektet, og vores indgang til at arbejde med projektet er vigtig. Hele medbestemmelsestanken bygger på relationer, og vi er derfor nødt til at medtænke os selv i denne proces. Det forudsætter at vi reflekterer over den nuværende praksis i forhold til det nye, der skal ske. Det vil sige, at vi bringer os selv og vores professionelle rolle i spil, og det kan således ikke adskilles fra den samlede pædagogiske praksis. Vi er nødt til at tilføre projektet, hvordan vi selv har det med det, når fokus er et valg, hvor andre er involveret. Der er altid en relation til stede i det øjeblik to mennesker er sammen. Relation betegner forholdet eller kontakten mellem to mennesker. I vores tilfælde relationen mellem beboer og kontaktpædagog, og i denne relation vil vi uundgåeligt indgå i et magtforhold, om vi vil eller ej. Kontaktpædagogens relation med beboeren vil være en komplemnetær, det vil sige asymetrisk, relation, der er præget af ulighed. 11 Selve relationsteorien vil jeg ikke komme ind på her i mit projekt, men det har dog vagt min interesse så meget, at det ville være et oplagt emne at skrive om i mit afgangsprojekt. Spørgsmålet er også hvorvidt Gennembrudsmetoden, der bygger på systemisk tænkning, kan bruges i vores projekt, når der er tale om udviklingshæmmede? Det er blandt andet et af de spørgsmål, som vi vil tage fat i vores evaluering. I det efterfølgende vil jeg gøre rede for vores projekt i Bofællesskabet Agerbo. Kapitel 4 Pædagogisk udviklingsarbejde i Bofællesskabet Agerbo Tilgangen til vores projekt er som før nævnt Gennembrudsmetoden, hvilket betyder at vi arbejder ud fra PDSA-cirklen som beskrevet i kapitel 3: P står for PLAN (trin 1): Fokus for aktiviteten, hvad vil vi opnå, hvem, hvad, hvornår, hvor og data/dokumentation. D står for DO (trin 2): gennemfør det planlagte, dokumenter hvad der sker, analysere data S står for STUDY (trin 3): fortolkning af resultatet, sammenlign med det opsatte mål, sammenfat 11 Hermansen, Mads, Løw, Ole, Petersen, Vibeke (2004): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2. udgave 2007) 8

9 A står for ACT (trin 4): nedskriv konklusionen, juster på basis af erfaringerne, indfør det evt. i praksis, forbered næste PDSA-cirkel 12. Vores projekt har følgende målsætning, resultat mål og proces mål: Målsætning: At vi vil undersøge om beboerne kan have medindflydelse, når der fordeles kontaktpædagog Resultat mål: At vi opfylder servicemål 2008 for Handicapafdelingen: Gennemføre et projekt efter Gennembrudsmetoden, hvis mål er at øge brugerinddragelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap. At øge fokus på beboernes medbestemmelse At beboerne får forståelse for, at de har medbestemmelse ved tildeling af kontaktpædagog Proces mål: Refleksion i personalegruppen Interviewundersøgelse blandt beboerne (spørgeskema) Udarbejde koncept for medbestemmelse i forbindelse med valg af kontaktpædagog Spredning i organisationen Projektets opbygning: Trin 1: På et personalemøde gøres bofællesskabets erfaringer med tildeling af kontaktpædagog til genstand for refleksion og analyse På den baggrund vælges fokuspunkter, som vi skal arbejde videre med Vi vil udarbejde en tidsplan for vores projekt. Overordnet er der fastsat en tidsplan, der siger opstart 1.1o.08. slut dato Trin 2: Arbejde med de fokuspunkter, som vi har besluttet i trin

10 Dokumentere Hvad sker der i forløbet Hvordan kan vi bruge de data vi kommer frem til Trin 3: Fortolke de resultater vi kommer frem til passer de med det mål vi har sat os. Lave en sammenfatning af hele forløbet Trin 4: Udarbejde selve projektrapporten Inddrage vores erfaringer, og hvordan kan disse erfaringer bruges i organisationen, så de kan omsættes til pædagogisk praksis Da vores projekts forløb er frem til vil jeg i min opgave, under afsnittet om projektforløbet, kun beskrive arbejdet i trin 1. Projektforløb Vores første projektmøde afholdte vi den 8. oktober Forud for mødet havde jeg været til opstartsmøde i Handicapafdelingen, sammen med repræsentanter fra de øvrige bofællesskaber og beskyttede værksteder. På vores projektmøde fortalte jeg om Handicapafdelingens forventninger og planer for Gennembrudsprojektet. Vi blev hurtigt enige om, at det var vigtigt for os, at få lavet en tidsplan, der var realistisk for vores bofællesskab. På opstartsmødet fik vi at vide, at vi skulle lave projektet, uden at vi ville få tidsmæssig kompensation, for den tid vi brugte. Vores udgangspunkt for en tidsplan var derfor, at vi ville afsætte ca. 1 time til projektmøde på udvalgte personalemøder. Til hvert projektmøde ville jeg lave en dagsorden, således at alle i teamet kunne forberede sig før mødet. Efter at vi havde fået tidsplanen på plads (se bilag 1), startede vi op med projektmødet. Før vi startede selve refleksionen, drøftede vi teorier bag refleksion. Refleksions teori For at vi kunne få startet rigtigt på projektet, var det vigtigt, at vi med udgangspunkt i den eksisterende metode, hvor det er personalet der afgør, hvem den enkelte beboer skal have til kontaktpædagog, reflekterede over de fordele og ulemper, der ville være ved at ændre praksis. Begrebet refleksion vil jeg beskrive ud fra Bjarne Wahlgren, Steen Høyrup, Kim Pedersen, 10

11 Pernille Rattleff s bog Refleksion og læring 13 og Donald Schön s bog Den reflekterende praktiker. 14 I bogen Refleksion og læring defineres refleksion som refleksion er mere eller mindre bevidste og mere eller mindre omfattende overvejelser over sammenhængen mellem vore handlinger og deres konsekvenser. 15 Når vi reflektere bliver vi klogere på, hvad og hvordan vi reagerer i bestemte situationer, hvis vi har sat os et mål vi vil nå. Vi bliver både klogere på, hvordan vi skal agere, og hvorfor vi skal agere på en bestemt måde. Refleksion og læring er nøje kædet sammen, og i de situationer hvor refleksion indgår, sker der en kvalificeret læring. Dewey ( ) var en af de første, som arbejdede med refleksion, og arbejdet med refleksion i pædagogisk sammenhæng. Dewey taler om, at når et problem opstår på en arbejdsplads kan man vælge 3 veje: 1. sno sig uden om, 2. flygte ind i en fantasiverden, 3. forholde sig aktiv til situationen og reflektere. Refleksionen bliver således en proces, der munder ud i forskellige handlemuligheder. Devey har under refleksion følgende overvejelser: 1. praktiske overvejelser forudsætter hverdagserfaringer, 2. refleksion, der bygger på observationer forudsætter logisk tankegang, 3. refleksion, der involverer eksperiment (hypoteser) forudsætter at tænke videnskabeligt. Der er to fællestræk ved refleksion: 1. man slutter fra noget eksisterende til noget ikke eksisterende, 2. testning af antagelser eller logiske beslutninger. Når der er tale om refleksiv tænkning i forbindelse med projektbaseret arbejdsform er der fem faser: 1) forestilling om løsning 2) begrebsmæssig afklaring af problemet 3) opstilling af hypoteser 4) ræsonnement eller dragning af slutninger 5) testning af hypoteser 16 Den amerikanske uddannelsesforsker, Donald A. Schön har også beskæftiget sig med refleksion. Han fremfører, at der knytter sig kognitive fænomener til handling og de handlinger vi udfører, foretages på baggrund af den viden, vi har i forhold til de konkrete handlinger (viden-i- 13 Wahlgren, Bjarne, Høyrup, Steen, Pedersen, Kim, Rattleff, Pernille (2006): Refleksion og læring 14 Schön, Donald A. (2006): Den reflekterende praktiker 15 Wahlgren, Bjarne, Høyrup, Steen, Pedersen, Kim, Rattleff, Pernille (2006): Refleksion og læring, side Wahlgren, Bjarne, Høyrup, Steen, Pedersen, Kim, Rattleff, Pernille (2006): Refleksion og læring 11

12 handling). Justering af disse handlinger foregår i handlingen (refleksion-i-handling). 17 Refleksion-i-handling forudsætter at vi eksperimenterer hvad nu hvis vi. Der skal også være tale om målrettet afprøvning og afprøvning af forskellige hypoteser. Viden-i-handling kan bremse for refleksionen-i-handling, så det bliver til vi vil have det som vi plejer. Måderne at se på refleksion på giver derfor naturlig mening i forhold til vores projekt. For at komme frem til at målrettede afprøvninger, er det vigtig at vi i personalegruppen reflektere-ihandling. Denne måde at anskue refleksion på, falder også i tråd med Gennembrudsmetoden, der jo bygger på små-skala-test, som man kan sidestille med hvad nu hvis. Det er vigtigt, at vi i vores refleksion forholder os til afsnittet om Brugerinddragelse i Serviceloven. 18 Ligeledes er der samfundsmæssigt et stigende krav til medbestemmelse hos udviklingshæmmede, hvilket selvfølgelig også vil påvirke vores dagligdag. Informationssamfund kommer med tilbagemeldinger til myndighederne om åbenhed, dokumentation, forbedring af pædagogisk praksis ect. Vi må ikke som Dewey skriver sno os uden om og flygte ind i en fantasiverden, men vi skal forholde os aktiv til situationen altså reflektere. Derfor er Handicapafdelingens udgangspunkt, hvor der er tale om beboer relateret projekt, alt for snævert. Da vi arbejder i en relationsbaseret verden, hvor det er vigtigt, at vi har styr på vores egne reaktioner overfor nye tiltag. Vi er i det systemiske verdensbillede, nødt til at finde ud af, hvordan det virker på os. Det var derfor vigtigt for os, at vi startede vores projekt med en refleksion i personalegruppen. Refleksion i personalegruppen Forud for personalemødet havde jeg udarbejdet et skema, hvor vi skulle påføre fordele og ulemper ved at beboerne fik medbestemmelse på, hvem den enkeltes kontaktpædagog skulle være. Skemaet havde alle i teamet fået udleveret før projektmødet, således at alle var forberedte. Vi startede refleksionsøvelsen med at finde fordele og ulemper, ved at beboerne får medbestemmelse i forbindelse med valg af kontaktpædagog. Vi så fordelene og ulemperne ud fra beboernes synspunkt. I forløbet fandt vi ud af, at vi også var nødt til at reflektere over fordelene og ulemperne set ud fra personalets synspunkter. Igen blev det tydelig for os at vores system består af to aktører personalet og beboerne. Hvis vi som personale ikke finder ud af, hvordan det påvirker os, kan vi ikke lave et projekt, der vil virke for alle. 17 Schön, Donald A. (2006): Den reflekterende praktiker 18 Serviceloven 12

13 Da vi analyserede vores refleksionsøvelsen, stod det klart, at vi skal have udarbejdet et koncept for, hvordan beboerne skal inddrages. Det er nødvendigt, at vi er på forkant med de problemer, der kan opstå. I retningslinjerne skal der blandt andet stå, hvordan vi vil håndtere ubalancer. Ubalancer, som hvis en pædagog ikke bliver ønsket af en eneste beboer fra gruppen, eller hvis en pædagog ønskes som 1. prioritet af langt de fleste. Vi mener, at det er en stor fordel, at der er den åbenhed i personalegruppen, som der er, således at de ubalancer er eventuelt måtte komme, bliver taget alvorlig. En af de ulemper der fyldte mest, var at vi føler, at vi skal gå på kompromis med vores faglige viden. Vi har lavet udviklingsbeskrivelse på beboerne og neuro screening, og ud fra disse beskrivelser har vores beboere en udviklingsalder mellem 3-6 år, og dysfunktioner i hjernen, der vil vanskeliggøre at de kan træffe det valg, vi stiller dem overfor, hvis de skal vælge kontaktpædagog. Diskussionen er så om udviklingshæmmede kan lærer at træffe valg, og lærer at valg har en konsekvens? Her kommer læringsteorier ind, men for at begrænse min opgave, vil jeg ikke komme ind på disse teorier, men blot nævne, som overgang til næste afsnit, at Knud Illeris i sin bog Læring nævner, at følelsernes intelligens også har stor betydning for læring, Knud Illeris henviser til Mogens Hansen, der mener at det er vigtigt, at inddrage opmærksomhed som grundlag for læring. Den viljestyrende opmærksomhed er en del af hjernens og bevidsthedens styringsfunktion, kaldet den eksekutive funktion. Den eksekutive funktion bruges til at styre handlinger, planlægge og træffe beslutninger. Ved eksekutive dysfunktioner bliver arbejdshukommelsen uarbejdsdygtig, og kan ikke håndtere store informationer over lang tid 19. Det giver mening med hensyn til udviklingshæmmede, der kan have svært ved at fastholde én tanke, og viderebearbejde det, der ses og høres. Det vil i dette tilfælde være svært for vores beboer, at blive stillet over for valg, fastholde dette valg og se konsekvensen af dette valg. I næste afsnit vil jeg komme ind på arbejdshukommelsens betydning for refleksion og valg af handlemuligheder. 19 Illeris, Knud (2006): Læring 13

14 Arbejdshukommelsen For at anskueliggøre vores bekymringer i forhold til vores beboere, vil jeg bruge neuropsykologien, og her beskrive arbejdshukommelsens funktion. Der er rigtig mange andre områder i hjernen, der har betydning for udviklingshæmmedes mulighed for at træffe valg, men det vil være for omfattende at komme ind på her. Der er blandt andet hele hukommelsessystemet i det limbiske system, men jeg vil vælge kun beskrive arbejdshukommelsen. Arbejdshukommelsen befinder sig i præfrontal cortex og har ræsonnerende og symboliserende funktioner til rådighed. Den leder den viljestyrende adfærd hen imod et mål. Arbejdshukommelsen har forbindelse med det implicitte hukommelsessystem. Arbejdshukommelsen er en mental proces, der aktiveres, når man siger noget eller gør sig tanker om noget. Arbejdshukommelsen indeholder alle aspekter af tænkning og problemløsning. Er der dysfunktioner i præfrontal cortex, hvor arbejdshukommelsen befinder sig, vil personen have vanskeligheder med at fastholde forskellige valgmuligheder og miste evnen til at reflektere 20. Anders Gade skriver i sin bog Hjerneprocesser, at frontallapperne danner grundlag for hensigtsmæssig rækkefølge i tænkning, det vil sige holde styr på tankerne. Dysfunktioner i præfrontal cortex gør det vanskeligt at holde rede på rækkefølgen. Anders Gade nævner også, at den præfrontal cortex har en specialiseret funktion, nemlig arbejdshukommelsen. Dysfunktioner i arbejdshukommelsen s eksekutive funktion gør, at personen har vanskelig ved at fastholde målet for adfærden og holde styr på rækkefølgen. Denne vanskelighed betyder også noget for, hvordan en person træffer valg og ud fra hvad. 21 At udviklingshæmmede kan have problemer med hukommelse funktionen ses tydeligt, når man tester med en Kuno Beller test. Ligger udviklingsalderen lavt på det kognitive område, er der problemer med hukommelsen, da hukommelsen er en overordnet evne. 22 Susan Hart har modsat Anders Gade udviklingspsykologien med i sin teori. Susan Hart henviser til Daniel Stern og hans fem selvopfattelser: det gryende selv, kerneselvet, det intersubjektive selv, det verbale selv og det narrative selv. Beboerne i vores bofællesskab har en udviklingsalder fra 3-6 år på det sociale- og kognitive område, og jeg vil derfor trække det narrative selv frem. Det narrative selv knytter sig til at skabe mening og sammenhæng ud fra en selvbiografi. Stern mener, at de fem områder, 20 Hart, Susan (2006): Hjerne, samhørighed, personlighed 21 Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser 22 Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser 14

15 ændrer sig hele livet igennem, blandt andet på grund af yderligere modning af præfrontal cortex. Sten mener endvidere at hukommelsesfunktionerne bliver en del af selvfornemmelsesniveauerne. Jeg har i forhold til vores arbejde med Gennembrudsmetoden en hypotese om, at udviklingshæmmede har svært ved at træffe valg ud fra flere valgmuligheder, og overskue konsekvensen af disse valg. I vores projekt skal beboerne vælge en kontaktpædagog ud fra flere valgmuligheder. Valget træffes ud fra hvilke relationer, de har med de enkelte pædagoger, og spørgsmålet er således, hvorvidt de er i stand til at skelne mellem her-og-nu-relationer, og de relationer, som er bygget op over tid? En uddybning af, hvordan ovenstående har betydning for beboernes evner til at træffe de valg, vi sætter op for dem, vil vi evaluere på, når projektet slutter til april Udarbejdelse af koncept Forud for projektmødet havde jeg opstillet en disposition over de punkter, som jeg mente skulle med i et koncept for medbestemmelse for valg af kontaktpædagog i Agerbo. Ud fra disse punkter drøftede vi, hvordan vi skal udfærdige konceptet. I konceptet var det vigtig at medtage elementet fra vores refleksion, hvor vi kunne forudse en ubalance, hvor én pædagog ikke blev valgt af nogen, eller én blev valgt af mange. Vi vil i vores koncept få indskrevet, at vi i disse situationer altid vil sørge for supervision, både til den enkelte, og i hele personalegruppen. Det er rigtig vigtigt, at vi bevarer åbenheden i personalegruppen. Udover dette problem, snakkede vi en del om, hvordan vi skulle snakke med den enkelte beboer om medbestemmelsen. Vi er enige om, at der her i Agerbo måske skal foregå på 6 forskellige måder. For at undersøge det, vil bruge Gennembrudsmetodens små-skala-test, og udarbejde et interview skema, som vi vil prøvekøre sammen med én udvalgt beboer. Vi vil lave billeder af alle i personalegruppen, således at billederne er taget det samme sted, og er samme størrelse. Dette vil vi gøre for ikke at skabe for megen forstyrrelse hos beboeren. Når vi har interviewet denne beboer, vil vi evaluere på det, og på den baggrund finde ud af, hvad proceduren så er for de øvrige beboere. Spørgsmålene i interview skemaet skal udfærdiges sådan, at det kan give os en fornemmelse af, hvad det er for værdier den enkelte beboer vægter højt. Det er her tænkt på både værdier hos kontaktpædagogen og værdier for den enkelte beboer. Interview spørgsmålene skal udfærdiges som lineære spørgsmål, hvilket er den spørgsmålstype, vores beboere kan forholde sig til. Det er vigtigt at det ikke bliver for abstrakt, og vi skal hele tiden tage udgangspunkt i den enkelte beboers udviklingsalder. Det er også vigtigt, at den medarbejder der interviewer den enkelte beboer, har 15

16 et vist kendskab til beboeren, så intervieweren kan aflæse og tolke beboeren. Det er nødvendigt for ikke at skabe for megen forstyrrelse, som Bateson beskriver det i bogen Interaktion og læring 23. Konceptet er vedlagt som bilag 2. Ifølge tidsplanen vil vi have interview spørgsmålene klar i januar 2009, og derefter vil vi interviewe den udvalgte beboer. I næste kapitel vil jeg beskrive hvilken evalueringsmodel vi vil vælge, når vi skal evaluere vores små-skala-test og det færdige projekt i april Kapitel 5 Virkningsevaluering Da vores projekt først afsluttet til april 2009, kan vi på nuværende tidspunkt ikke evaluerer hele projektet, men jeg vil i stedet beskrive, hvilken evalueringsmetode vi vil vælge til den tid. Ligeledes vil vi anvende virkningsevalueringsmodellen i vores små-skala-test, således at vi kan få erfaringer i, om metoden er den rigtige. Den første evaluering vil således være, når vi har interviewet den udvalgte beboer. Virkningsevaluering er en evalueringsmodel, som går ud på at undersøge, hvordan og hvorfor en indsats virker eller ikke virker. Man undersøger, om de antagelser, forestillinger eller ideer man har om, hvorvidt en indsats har en given effekt, nu også forholder sig sådan i virkeligheden. Modellen er både en virkning, en effekt og at virke model, det vil sige en samlet proces, således at vi vil få en viden om sammenhænge og processuelle forhold mellem aktiviteter og resultat. I virkningsevaluering undersøges således både proces og forventet effekt samt eventuelle bieffekter. Derfor mener jeg at denne model er velegnet til evaluering af vores projekt, fordi der efter Gennembrudsmetoden skal gennemføres en forløbs- og resultatsevaluering med henblik på at videreføre erfaringer. Det er ikke nok kun at evaluere selve forløbet, men hvad virker for hvem, hvordan, hvornår og under hvilke betingelser. En anden ting, som gør metoden velegnet, er at virkningsevalueringsmodel opererer med to typer af fejl: teorifejl og implementeringsfejl. En teorifejlopstår, hvis de grundlæggende antagelser/ideer om, hvorfor indsatsen tænkes at virke, er forkerte. En implementeringsfejl foreligger, hvis praktiske forhold ikke foregår, som de er udtænkt og planlagt. 24 I Gennembrudsmetoden er indbygget 23 Keiding, Tina Bering og Laursen, Erik (2005): Interaktion og læring 24 Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2003): Nye veje i evaluering 16

17 små-skala-test, således at vi løbende evaluere forløbet, og opstår der teori- og implementeringsfejl, kan vi straks rette dem. Afsættet for virkningsevaluering er en programteori. Programteorien er en model af virkeligheden, som udtrykker de antagelser og begrundede forestillinger, man har om, hvorfor en indsats formodes at virke eller ikke at virke. Den beskriver en sammenhængende forståelse af, hvordan en indsats via en proces tænkes at medføre et resultat. De begrundede forestillinger udspringer af vores erfaringer og viden fra f.eks. teori, lovstof og forskningsresultater. Programteorien giver en forklaring på, hvordan indsatsen omsættes til et resultat. Evalueringens hovedspørgsmål er: Kan vi bekræfte, afkræfte eller udvikle programteorien? Virkningsmodellen skaber endvidere en tovejs kommunikation mellem praktisk evaluering og faglig teoretiske viden, derfor er det en god model i forhold til de spørgsmål vi stiller i vores projekt. Programteorien tegnes ind i et flowcart efter følgende model: Indsats Proces Præstation Resultat Skemaet kan bestå af flere led, som skal undersøges nærmere. Det er en procesorienteret undersøgelse, hvor der kan danne sig et billede af hvilke mekanismer eller omstændigheder der kan få noget til at påvirke noget andet. Med en rigtig god beskrevet programteori er det nemt at undersøge, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder. 25 I Gennembrudsmetoden er der et evalueringskrav, der bygger på forløbs- og resultats evaluering med henblik på at videreføre erfaringer. Ved hjælp af virkningsevalueringsmodellen, mener jeg at vi kan opfylde dette krav Kapitel 6 Konklusion og perspektivering Ifølge vores problemformulering vil vi i vores projekt forsøge at få klarhed over: Hvordan kan udviklingshæmmede få medbestemmelse ved tildeling af kontaktpædagog, og i hvilket omfang 25 Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2003): Nye veje i evaluering 17

18 kan Gennembrudsmetoden styrke dette. Ved hjælp af vores diskussioner i personalegruppen, og den teori som vi anvender, kan vi allerede nu se, at det vil være vanskeligt, hos nogle beboere, at få medbestemmelse i forhold til valg af kontaktpædagog. Vi mener, at der vil ske store forstyrrelser hos nogle af beboerne, hvis vi stiller dem valget, og det kræver meget individuelle hensyn. Ved hjælp at vores interview skema, vil vi prøve at tilrettelægge medbestemmelsen, ud fra hver enkelt beboers udviklingsalder. Det er et stort arbejde, men vi mener, at det er nødvendigt. Hvorvidt Gennembrudsmetoden er den rigtige metode at bruge, er på nuværende tidspunkt for tidligt, at udtale sig om, men vi har selvfølgelig nogle overvejelser. Vi mangler at afprøve interviewe metoden, og selve sprednings fasen, er der endnu stor usikkerhed omkring. Målet med Gennembrudsmetoden er at spredningsfasen skal gøre det nemt, at implementere vores erfaringer i Handicaporganisationen. Vores beboere er så forskellige, og hele medbestemmelses processen er meget individuelt. Derfor mener jeg ikke, at vi direkte kan videregive f.eks. interviewe delen til alle, da spørgsmålene vil være tilpasset den enkelte. Det vi kan videregive, er selve processen i at udarbejde spørgsmålene. Vi har også drøftet, at medarbejderne ikke føler ejerskab overfor Gennembrudsmetoden, da det er en metode, der er blevet os pålagt. For os handler det i høj grad om, at vi får tydeliggjort og nedskrevet det, som vi allerede gør, med en bevidstgørelse af beboerne, i forhold til medbestemmelse. Om det så skal være efter Gennembrudsmetoden, er vi forhåbentlig blevet klogere på, når projektet er afsluttet. Selve projektprocessen har indtil nu været rigtig givtig for personalegruppen. Vi har haft en god struktur, hvor jeg hver gang har forberedt projektmødet, således at alle kunne være forberedt. Det har givet et rigtigt godt arbejdsklima, og alle har deltaget med stor interesse. Vi ser alle frem til det endelige projekt produkt, og den efterfølgende evaluering. 18

19 Litteraturliste: Dahler-Larsen, Peter og Krogstup, Hanne Kathrine (2004): Nye veje i evaluering 1. udgave Systime Academic 2003 Freltofte, Susanne: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede. 1. udgave Forlaget Bakkedal Aps., 2002 Gade, Anders (1997): Hjerneprocesser,. 1. udgave Frydenlund 2006 Hart, Susan (2006): Hjerne, samhørighed, personlighed. 1. udgave Hans Reitzels Forlag 2007 Hermansen, Mads, Løw, Ole, Petersen, Vibeke (2004): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer 2. udgave Alinea 2007 Keiding, Tina Bering og Laursen, Erik (2005): Interaktion og læring Forlaget Unge Pædagoger 2005 Illeris, Knud ( 2006): Læring 1. udgave Roskilde Universitetsforlag 2006 Serviceloven Schön, Donald A (2006).: Den reflekterende praktiker 1. udgave Forlaget Klim 2001 Wahlgren, Bjarne - Høyrup, Steen - Pedersen, Kim og Rattleff, Pernille (2006): Refleksion og læring 1. udgave Samfundslitteratur