Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Møde nr :00

Transkript

1 Dagsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Møde nr :00 Falckstation Gladsaxe, Vandtårnsvej 59, 2860 Søborg. Tlf Medlemmer Tilforordnede Flemming Holst Camilla Pedersen Kristine Henriksen Claus Wachmann Michele Fejø Klaus Kjær Lone Yalcinkaya Jane Torpegaard Katrine Birk Morten Just Afbud CSR direktør Jesper Højgaard, Falck, og virksomhedskonsulent Michael Munksgaard Larsen, Job og afklaringsviften JC Gladsaxe, deltager under punkt 1.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Åbne sager Falck og Gladsaxemodellen - Sådan tog vi forskud på beskæftigelsesreformen, orientering Deltagelse i tværkommunalt projekt "IBBIS - Integreret Behandlings- og Beskæftigelsesindsats til Sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser", behandling Status på flytningen af forsikrede unge fra Ungeenheden til Jobcentret, orientering Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur 2016, valg af destination, behandling Gladsaxe loves culture Meddelelsessager Meddelelser Lukkede meddelelser Meddelelser

3 Åbne sager 1. Falck og Gladsaxemodellen - Sådan tog vi forskud på beskæftigelsesreformen, orientering Gennemgang af sagen Falck og JC Gladsaxe har et samarbejde, der har været trendsættende for store virksomheder og jobcentre på landsbasis i forhold til borgere med andre udfordringer end ledighed. Projektet startede i sommeren 2014 og var i 2015 nomineret til årets CSR-Award. Dette har blandt andet ført til flere ændringer i arbejdsgange samt måden at arbejde tværkommunalt. Der vil blive orienteret mundtligt på mødet v/virksomhedskonsulent fra JC Gladsaxe samt den CSR ansvarlige direktør fra Falck, der blandt andet vil fortælle om Falcks grunde til at indgå dette samarbejde, om de fordele og sideeffekter, som et nærværende samarbejde giver for et større socialt ansvar, og fordelene ved et struktureret og konstruktivt samarbejde med jobcenter Gladsaxe som tovholder. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger sagen til orientering. 2

4 2. Deltagelse i tværkommunalt projekt "IBBIS - Integreret Behandlings- og Beskæftigelsesindsats til Sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser", behandling Gennemgang af sagen Baggrund Jobcentret ansøgte Beskæftigelsesministeriet om at deltage i projekt IBBIS Integreret Behandlings- og Beskæftigelsesindsats til Sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser. Projektet er et metodeudviklingsprojekt, der igangsættes som led i implementeringen af sygedagpengereformen. Projektet løber fra til (projektet er blevet udskudt i forhold til oprindeligt angivet projektstart). De endelige resultater af projektet forventes klar i september Ministeriet tilbød Gladsaxe Kommune deltagelse i projektet i samarbejde med Gentofte Kommune og Lyngby Taarbæk Kommune, der tilsammen udgør projektets Team Nord. Den endelige samarbejdsaftale mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Region Hovedstaden Psykiatri (RHP) og Jobcentret blev indgået (bilag 1). Jobcentrets ønske om deltagelse i IBBIS-projektet var og er funderet i, at Jobcentret ønsker at være i front, når det gælder udviklingen af nye metoder til ledige med psykiske lidelser. Det giver IBBIS mulighed for, da beskæftigelses- og sundhedsindsatsen sammentænkes med henblik på at bringe borgeren hurtigere tilbage i arbejde. Hvis deltagelsen i IBBISprojektet giver gode resultater, kan tankegangen og metoden med fordel udbredes til andre målgrupper. Målgruppe Målgruppen for projektet er sygedagpengemodtagere, der er sygemeldte grundet depression, angst eller stressrelaterede lidelser. Ledige med dobbeltdiagnoser, der lever op til disse kriterier, indgår ligeledes. Visitation til projektet sker i forbindelse med den sygemeldtes første samtale i Jobcentret. Hvis den pågældende sagsbehandler ved denne lejlighed vurderer, at borgeren muligvis er sygemeldt grundet en psykisk lidelse, visiteres borgeren til IBBIS-teamet, der forestår en nærmere udredning. Udredningen foretages af en sundhedsperson i samarbejde med borgerens egen læge med 3

5 mulighed for inddragelse af psykiater, psykolog og speciallæge i almen medicin og skal afgøre, om borgeren har en psykisk lidelse. Såfremt borgeren har angst, depression og/eller stressrelaterede lidelser, vil vedkommende få tilbud om at indgå i forskningsforsøget. Vurderes borgeren at lide af en anden psykisk lidelse end de, der inkluderes i projektet, vil dette blive meddelt den praktiserende læge og Jobcentret med forslag til eventuel yderligere udredning og behandling. Gladsaxe Kommune forventes samlet at visitere 330 borgere til projektet henover projektårene, hvoraf 220 vil blive inkluderet i hovedforsøget. Heraf vil 110 af borgerne modtage en IBBIS sundheds- og beskæftigelsesindsats, mens de øvrige 110 borgere vil modtage en IBBIS sundhedsindsats og en standard beskæftigelsesindsats. De resterende 110 borgere, der visiteres til projektet, men som ikke indgår i hovedforsørget, vil modtage en standard beskæftigelsesindsats. Indsats Projektindsatsen består dels af en beskæftigelsesindsats og dels af en sundhedsindsats. Sundhedsindsatsen har to forskellige spor, der er tilpasset efter, om borgeren lider af depression og/eller angst eller stress. Denne indsats har til formål at give en behandling, der lever op til best practice på området, og der udarbejdes forud for projektets begyndelse behandlingsmanualer herfor. Beskæftigelsesindsatsen tager afsæt i den eksisterende indsats til sygedagpengemodtagere, herunder de elementer, der er introduceret med sygedagpengereformen. I tillæg til dette udarbejdes der manualer med tilhørende hjælpeværktøjer med elementer, der er særligt målrettet målgruppen med lettere psykiske lidelser. Disse manualer forventes færdige i løbet af januar Forskningsdesign Projektet er bygget op som en 3-armet randomiseret kontrolleret undersøgelse. Med dette forstås, at borgerne visiteres til projektet og herefter tilfældigt tildeles en af 3 følgende indsatser: 1. IBBIS-sundhedsindsats + IBBIS-beskæftigelsesindsats 2. IBBIS-sundhedsindsats + Standard beskæftigelsesindsats 3. Standard beskæftigelsesindsats Denne opbygning skyldes, at der er tale om et forskningsprojekt, 4

6 hvor beskæftigelseseffekterne for de enkelte indsatser sammenlignes med hinanden. Dette medfører, at indsatserne ikke justeres efter projektets start, da det er afgørende for forskningsresultaterne, at der inden for de 3 indsatser er tale om den samme tilgang i hele projektperioden. En grafisk illustration af forskningsdesign og borgerforløb findes i bilag 3. Organisering Gladsaxe Kommune involverer sig i projektet med 1 beskæftigelseskonsulent og 1/3 projektlederstilling, hvilket tilsvarende er gældende for Gentofte Kommune og Lyngby Kommune. For at mindske sårbarheden vil Jobcentret involvere yderligere en sagsbehandler i undervisningsforløbet, som kan træde i stedet for den udpegede beskæftigelseskonsulent, hvis der måtte blive behov herfor. Gladsaxe Kommune tilknyttes en care manager på fuldtid (ansat af RHP), der rent fysisk vil blive placeret sammen med kommunens beskæftigelseskonsulent. Disse to medarbejdere udgør den daglige gruppe. Gladsaxe Kommune, Gentofte Kommune og Lyngby Kommune tilknyttes til sammen en projektleder (ansat af RHP), der sidder på skift i hver af kommunerne. Endelig tilknyttes projektet en psykolog, to speciallæger i henholdsvis psykiatri og almen medicin, der deles med Team Byen, der består af Københavns Kommune. Økonomi Lønnen til den 1/3 projektlederstilling samt den tid, som beskæftigelseskonsulenterne bruger på den beskæftigelsesrettede indsats i projektet finansieres af projektet. Udgiften hertil forventes samlet at beløbe sig til kr. over den samlede projektperiode (bilag 2). Denne kompensation er aktivitetsafhængig. Kompensationen på de kr. er således funderet på, at Gladsaxe Kommune samlet inkluderer de forudsatte 220 borgere i hovedprojektet. Hvis der inkluderes færre borgere end dette, bliver kompensationen tilsvarende lavere. Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at Gladsaxe Kommunes deltagelse i projektet godkendes. Bilag 5

7 Bilag 1: Samarbejdsaftale Bilag 2: Økonomimodel Bilag 3: Grafisk illustration af borgerforløb 6

8 3. Status på flytningen af forsikrede unge fra Ungeenheden til Jobcentret, orientering Gennemgang af sagen Baggrund Med etableringen af Ungeenheden blev det besluttet, at alle unge i alderen uden en kompetencegivende uddannelse skulle høre til i Ungeenheden. På baggrund af beskæftigelsesreformen, herunder et øget krav til samarbejde med a-kasserne, indstillede forvaltningen imidlertid efterfølgende, at ansvaret for alle forsikrede ledige unge blev flyttet tilbage til Jobcentret, jf. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning , punkt 51. Det blev i den forbindelse besluttet, at forvaltningen skulle afrapportere til udvalget, hvordan flytningen af forsikrede unge til jobcentret er gået, og om der har været udfordringer ved modtagelsen af forsikrede unge uden en kompetencegivende uddannelse. Status på flytningen af forsikrede unge Jobcentret har haft kontakt med 27 forsikrede unge i målgruppen for uddannelsespålæg i perioden august 2015 til december unge har pt. et aktivt forløb i jobcentret, og 12 unge er afsluttet til enten uddannelse eller ordinært job. De unge meddeles uddannelsespålæg, og hvis de er i tvivl om deres uddannelsesvalg, modtager de tilbud om vejledning i Uddannelsesviften i Ungeenheden. Når de har foretaget deres uddannelsesvalg, modtager de sideløbende med deres jobsøgning tilbud om job, løntilskud eller praktik så vidt muligt inden for områder, der støtter op om deres uddannelsesvalg. De unge mellem år tilbydes som en del af Jobcentrets generelle indsats til ledige uden en kompetencegivende uddannelse en realkompetencevurdering (RKV), korte erhvervsrettede uddannelsesforløb via den regionale uddannelsespulje eller længerevarende uddannelsesforløb via puljen til uddannelsesløft. De unge imellem år har opnået erhvervserfaring, hvorfor det er konstateret at være mere relevant for målgruppen, at der anvendes de redskaber, Jobcentret i forvejen anvender i forhold til at få de voksne ufaglærte i uddannelse eller varig beskæftigelse. 7

9 Forvaltningen vurderer samtidig, at det er en fordel at have de unge dagpengeberettigede ledige, der skal gennemføre samtaler i samarbejde med a-kassen, i Jobcentret frem for Ungeenheden. Rent logistisk er det i forvejen en udfordring at få samtalerne med a-kasserne til at gå op, hvorfor det at skulle involvere en enhed mere i samarbejdet ville gøre det vanskeligere at overholde procedurerne. Jobcentret havde i starten især systemtekniske udfordringer i forhold til at få givet de relevante unge uddannelsespålægget og fulgt op på det. Dette har været en forbigående udfordring, idet der nu er lavet en arbejdsgang, hvor tre medarbejdere varetager visitering og opfølgning på unge med uddannelsespålæg. De samme medarbejdere er ansvarlige for afholdelsen af samtaler med forsikrede unge uden kompetencegivende uddannelse i alderen år og ufaglærte ledige over 30 år, som jobcentret motiverer til at tage en uddannelse. Det er således forvaltningens opfattelse, at det var en rigtig beslutning at overføre de forsikrede ledige unge under 30 år fra Ungeenheden til Jobcentret. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger sagen til orientering. Relateret behandling Beskæftigelses- og Integrationsudvalget , Punkt 51 (Åben) 8

10 4. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur 2016, valg af destination, behandling Gennemgang af sagen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på møde , punkt 52, besluttet at foretage en studietur i perioden Udvalget besluttede også, at forvaltningen skulle arbejde videre med planlægningen af en studietur til Kildare og Dublin i Irland med Amsterdam og Haag i Holland som alternativ. Rejseplan Forvaltningen har valgt at samarbejde med Det Danske Kulturinstitut (DKI) om at arrangere udvalgets studietur. DKI har, på baggrund af faglige input fra forvaltningen, udarbejdet to programskitser: En til Dublin og en til Amsterdam (bilag 1 og 2). Der er tale om programforslag, med henblik på, at forvaltningen og DKI, efter udvalgets beslutning, vil udarbejde et endeligt, præcist og detaljeret program. Studieturen til Dublin vil primært have fokus på unge og arbejdet med at få dem i job. Der vil være besøg på offentlige institutioner, non-profit organisationer og private virksomheder. Irland blev ramt hårdt af finanskrisen og modtog en lånepakke fra IMF/ECB/EU i november I perioden fra november 2010 til december 2013 havde regeringen derfor begrænset råderum til selv at fastsætte kursen for den økonomiske genopretning, som følge af de betingelser, der var knyttet til lånepakken. Arbejdsløsheden i Irland er en smule højere end den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU. Studieturen til Amsterdam vil, ud over et fokus på unge, også fokusere på arbejdet med langtidsledige, der ofte er meget langt fra arbejdsmarkedet, samt erfaringer med socioøkonomiske virksomheder. Der vil være besøg på offentlige institutioner, nonprofit organisationer og private virksomheder. Danmark og Holland fører en relativt sammenlignelig arbejdsmarkedspolitik. En studietur til Holland vil kunne give et indblik i den eksperimenterende tilgang til beskæftigelsesindsatsen, som Holland er kendt for at have. Arbejdsløsheden i Holland er forholdsvis lav i forhold til situationen i mange øvrige EU-lande. Budget Når Beskæftigelse- og Integrationsudvalget har besluttet sig 9

11 endeligt for rejsemålet, herunder godkendt programskitsen og turens længde på tre dage ( ), vil der blive udarbejdet et samlet prisoverslag, der vil blive forelagt udvalget på mødet eller En samlet sag vil ikke blive forelagt Økonomiudvalget, da alle udgifter til finansiering af studieturen afholdes inden for fagudvalgets driftsramme. Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 2. at udvalget beslutter, hvilken at de to foreslåede destinationer, de ønsker at rejse til samt turens længde, og 3. at udvalget godkender, at forvaltningen i samarbejde med DKI udarbejde et endeligt, præcist og detaljeret program der vil blive forelagt udvalget på mødet Bilag Bilag 1. Programskitse, Irland Bilag 2. Programskitse, Holland 10

12 5. Gladsaxe loves culture Gennemgang af sagen Baggrund Gladsaxe Kommunes Integrationsråd har i samarbejde med andre frivillige arrangeret og afholdt Gladsaxe verdenskulturfestival siden Det første år blev festivalen afholdt på Høje Gladsaxe Skole, de øvrige år har Telefonfabrikken dannet ramme om festivalen. Der har været afsat et årligt budget på kr. til festivalen. I 2014 besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at Integrationsrådet som forsøg kunne afholde festivalen i samarbejde med Telefonfabrikken, således at festivalen og Telefonfabrikkens Åbent Hus blev slået sammen. I 2015 besluttede man, at festivalen igen kunne afholdes som et fælles arrangement. Arrangementet blev til Gladsaxe loves Culture (Gladsaxe Culture). Ca. 40 foreninger, kulturaktører og kulturinstitutioner deltog i Gladsaxe loves Culture Der var mere end dobbelt så mange nysgerrige besøgende i forhold til 2014, og den store musikalske parade fra Søborg Torv til Telefonfabrikken Gladsaxe Kulturhus trak nysgerrige borgere med sig. Gladsaxe loves Culture 2015 satte en streg under effekten ved at skabe begivenheder sammen - på tværs af faglighed, institutioner og borgere. En afrapportering fra arrangementet i 2015 blev forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på møde i november 2015 ( , punkt 57). Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede i 2015 at bidrage med kr. til arrangementet. Det var det samme beløb, som Telefonfabrikken bidrog med (BIU , punkt 11). Integrationsrådet ønsker fortsat at udvikle Gladsaxe Culture sammen med Telefonfabrikken og ønsker Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse til at videreføre konceptet i En videreførelse af Gladsaxe Culture er imidlertid afhængig af en 11

13 videreførelse af finansieringen. Hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vælger at støtte Integrationsrådets forslag om, at Integrationsrådet og Telefonfabrikken igen samarbejder om at lave Gladsaxe Culture, bedes udvalget samtidig tage stilling til hvilket beløb, der skal afsættes til formålet. Telefonfabrikken bidrager i 2016 med kr. Datoen for Gladsaxe Culture er fastsat til med deltagelse af borgmesteren. Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager stilling til, om Integrationsrådet igen i 2016 kan afholde Gladsaxe Culture sammen med Telefonfabrikken, og om Integrationsrådet i givet fald kan bidrage med kr., ligesom Telefonfabrikken gør. 12

14 Meddelelsessager 6. Meddelelser Forvaltningen orienterede om, at der forventes et merforbrug på ca. 15 mio. kr. på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme i regnskab Merforbruget skyldes primært merudgifter til ressourceforløb og skal ses i lyset af, at der blev indarbejdet negative tillægsbevillinger på ca. 25 mio. kr. i forbindelse med budgetopfølgningen for 3. kvartal Der vil blive orienteret nærmere om regnskabsresultatet i en selvstændig sag på næste møde. 13

15 Lukkede meddelelser 7. Meddelelser 14

16 Mødet hævet kl.: Flemming Holst Camilla Pedersen Kristine Henriksen Claus Wachmann Michele Fejø Klaus Kjær Lone Yalcinkaya 15