Ansøgning om tilskud efter 17 til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Ledelsessekretariatet Meddelelse til ØU NOTAT Dato: 8. august 2012 Af: Marie Louise Refsgaard Ansøgning om tilskud efter 17 til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer Med henvisning til oprettelsen af ny særtilskudspulje som led i justeringerne af udligningssystemet, har Gladsaxe Kommune ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om tilskud efter 17 til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Den udarbejdede ansøgning vedrører områderne Værebro Park og Høje Gladsaxe. Særtilskudspuljen yder ikke tilskud til konkrete enkeltprojekter, hvorfor den udarbejdede ansøgning alene består i en generel beskrivelse af de to områders sociale problemer og kommunens aktuelle indsatser for at imødegå disse. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningen senest 31. august J. nr P22 1 Sag: 2012/

2

3 GLADSAXE KOMMUNE Ledelsessekretariatet ANSØGNING Ansøgning om særtilskud efter 17 Dato: 6. august 2012 Ansøgning om tilskud efter 17 til kommuner som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer 1. Indledning Med henvisning til oprettelsen af ny særtilskudspulje som led i justeringerne af udligningssystemet, ansøger Gladsaxe Kommune hermed om tilskud efter 17 til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Ansøgningen vedrører delområderne Værebro Park og Høje Gladsaxe i Gladsaxe Kommune, der begge er kendetegnet ved en væsentlig og støt tiltagende overrepræsentation af borgere med sociale problemer. Trods en massiv indsats iværksat af Gladsaxe Kommune og de lokale aktører i de to områder, er det indtil nu ikke lykkedes at vende den negative spiral. I henhold til de opstillede krav til ansøgningen præsenteres for hvert af de to geografiske områder: En generel introduktion til området De sociale problemer, der eksisterer i området Kommunens indsatser for at imødegå områdets sociale problemer Vi er opmærksomme på, at muligheden for at opnå tilskud ikke er knyttet til gennemførelse af konkrete enkeltprojekter, ligesom Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke ønsker en beskrivelse af de fremadrettede indsatser, Gladsaxe Kommune forventer at iværksætte med henblik på at afhjælpe de særlige problemer, der kendetegner områderne. Tilsvarende ved vi at særtilskudspuljen på i alt 400 mio. er til fordeling mellem de ansøgende kommuner på baggrund af en vurdering af omfanget af de enkelte kommuners sociale problemstillinger relativt set. På denne baggrund, og i overensstemmelse med vores indledende drøftelser med Økonomi- og Indenrigsministeriet angående særpuljen, ansøges på nuværende tidspunkt derfor ikke om en konkret beløbsstørrelse eller tidsramme for anvendelsen af tilskud. Beskrivelsen af de to områder følger nedenfor. I afsnit 2 beskrives Værebro Park, mens beskrivelsen af Høje Gladsaxe følger i afsnit 3. Endelig vedlægges i afsnit 4 Gladsaxe Kommunes kontaktoplysninger til evt. brug i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. J. nr P22 1

4 2. Delområde 1: Værebro Park 2.1 Beskrivelse af Værebro Park Området Værebro Park er geografisk beliggende i Bagsværd og består af et område på ca. 29 ha, der afgrænses geografisk af Hillerød-motorvejen, Bagsværdvej og Værebrovej. Figur 2.1: Værebro Park i dag Værebro Park er placeret i Bagsværd Sogn, der udover Værebro Park også omfatter Gladsaxe Kommunes mest velstillede villakvarterer. Demografisk og socialt er der tale om et yderst sammensat sogn. Hovedparten af Værebro Parks areal ejes af Gladsaxe almennyttige Boligselskabs Afdeling Værebro Park og huser områdets eneste beboelsesejendomme, i form af det almennyttige boligbyggeri Værebro Park, foruden 20 erhvervslejemål. Gladsaxe Kommune ejer den resterende del af området, der bl.a. huser en række kommunale institutioner, herunder områdets folkeskole (Skovbrynet Skole), SFO, dagtilbud og ungdomsklub samt Bagsværd Svømmehal. Figur 2.2: Området Værebro Park Områdets navn Værebro Park Adresse Værebrovej Bagsværd Areal 29 ha Sogn Bagsværd Sogn Ejerforhold Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og Gladsaxe Kommune Funktioner Etageboliger Erhvervslejemål Skole, dagtilbud, SFO og klub Svømmehal Det almennyttige boligbyggeri Værebro Park er opført i 1967 som otte etagehuse i letbeton i hhv. fire og otte etager. Boligbyggeriet består af udlejningsboliger der bebos af i alt ca beboere. Ca. halvdelen af boligerne er to- og treværelseslejligheder, en tredjedel er fireog femværelseslejligheder, og de resterende er étværelsesboliger. Udover selve boligbyggeriet hører der til Værebro Park legepladser, boldbaner, klublokaler, selskabslokaler, aula, fællesvaskeri og butikscenter med restaurant, pub, læge, tandlæge, frisør, bibliotek og supermarked. J. nr P22 2

5 Figur 2.3: Boligbyggeriet Værebro Park Antal boliger boliger Antal beboere Ca beboere Boligtype Udlejningsboliger i etagebyggeri Boligstørrelse 1-5 værelser Opført 1967 Renoveret 1993 Kilde: Gladsaxe almennyttige Boligselskab 2.2 Sociale problemer i Værebro Park Gladsaxe Kommune og en række lokale aktører har i en årrække haft fokus på Værebro Park og de særlige sociale problemer, der kendetegner området. Værebro Park er præget af en udpræget social skævhed. Herudover har den sociale skævhed i området haft en række afledte negative effekter i form af udviklingen af destruktive subkulturer, bandekriminalitet, utryghed og et stadigt dårligere omdømme for Værebro. Disse problemer uddybes i det følgende. Social marginalisering Den demografiske profil for beboerne i Værebro Park adskiller sig på en række væsentlige punkter markant fra det øvrige Gladsaxe. Gennemsnitsalderen blandt beboerne er lavere end i resten af kommunen, andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, er høj, og relativt mange beboere er enlige med børn. Ud over den demografiske skævhed er beboersammensætningen i Værebro Park også præget af social skævhed set i forhold til den sociale profil i kommunen som helhed. Beboerne i Værebro Park er i mindre grad end kommunens øvrige borgere i beskæftigelse, de har lavere indkomster og er generelt dårligere uddannede, jf. tabel 2.3 nedenfor. Herudover er sociale problemstillinger knyttet til misbrug og psykisk sygdom overrepræsenteret i Værebro set i forhold til kommunen som helhed. Trods det forhold at Værebro Park kun huser omkring 4 procent af kommunens samlede befolkning, bor ca. 10 procent (13 ud af 138) af de personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger, som Gladsaxe Kommune pt. yder hjælp, omsorg eller støtte i henhold til servicelovens 85, i Værebro Park. Værebro Rådgivning, der er beboernes lokale rådgivning, beretter ligeledes om en høj forekomst af misbrugere og psykisk skrøbelige personer i rådgivningen. Figur 2.4: Beboersammensætning i Værebro Park hhv. Gladsaxe Kommune Indikator Værebro Park Gladsaxe Kommune Andel af beboere under 30 år 45,2 % 37,1 % Andel af personer der er enlige forsørgere med hjemmeboende børn 13,8 % 7,6 % Andel af personer der er indvandrere eller efterkommere 47,0 % 15,0 % Andel af personer med årlig bruttoindkomst under (over 15 år) 50,9 % 37,9 % Andel af personer i beskæftigelse (16-64 år) 51,4 % 60,9 % Andel af personer uden uddannelse ud over folkeskole (over 16 år) 51,4 % 31,7 % Andel af personer på førtidspension (16-64 år) 10,8 % 5,8 % Andel af personer der modtager 85-støtte 0,5 % 0,2 % Kilde: KÅS nøgletal, Danmarks Statistik, (nyeste tal er anvendt) Den skæve sammensætning af borgere i Værebro er igennem de seneste årtier blevet stadigt mere markant, og en række lokale aktører peger på, at balancen i øjeblikket er ved at tippe, med en udpræget social isolation til følge. Problemstillingen er særligt presserende på skoleområdet, hvor vigende elevtilslutning fra børn fra ressourcestærke familier lægger et betydeligt J. nr P22 3

6 pres på klassemiljøerne på Skovbrynet Skole, der med den nuværende elevsammensætning kæmper med at bryde den negative sociale arv for de svageste elever og sikre alle skolens børn lige muligheder. Den sociale skævhed forstærkes af det forhold, at Værebro Park både fysisk og funktionelt fungerer som en selvstændig bydel, der rummer alle nødvendige institutioner og handelsmuligheder inden for området, og fra alle sider er afskåret af motorveje og naturområder, så området lukker sig om sig selv. Resultatet er et fysisk og for områdets mest ressourcesvage borgere ofte også social isoleret boligområde, som rummer en risiko for at fastholde områdets mest ressourcesvage borgere i sociale problemer. Destruktive subkulturer Mange af de lokale aktører i området beskriver Værebro Park som et område, hvor man for et par årtier siden talte med hinanden og indgik i områdets aktiviteter på tværs af de demografiske og sociale forskelle, der fandtes i området. I de seneste årtier har dette billede dog ændret sig. Både boligselskabet GaBs afdelingsbestyrelse og en række andre aktører fra Værebro peger på, at der med den stadigt mere skæve beboersammensætning i dag i højere og højere grad ses en tendens til en opsplitning af beboergruppen, der bl.a. kommer til udtryk ved, at områdets mere ressourcestærke beboere og gruppen af ældre, typisk etnisk danske beboere i højere grad holder sig for sig selv. Samtidig er der opstået en gruppe af yngre, ofte ressourcesvage beboere med anden etnisk baggrund end dansk, der i de senere år har fundet sammen i et fællesskab, hvor der tales mindre dansk, er mindre kontakt til danske beboere og opleves mindre forståelse fra de etnisk danske beboere. Tendensen til en ressourcesvag gruppe, der lever i social isolation fra de omgivende miljø, bidrager i sig selv til en stærk social belastning i området, men har ifølge de lokale aktører samtidig også et væsentligt kulturelt element, bl.a. i form af en vis tilknytning til religiøse og fundamentalistiske værdier og socialt ekskluderende adfærd, som definerer sig i modsætning til det vestlige samfund og i nogle tilfælde udvikler sig til destruktive subkulturer. Eksempelvis peger boligselskabet på, at beboerdemokratiet i de senere år er kommet under pres fra religiøse grupperinger. Banderelateret kriminalitet En væsentlig udfordring, der er tæt koblet til eksistensen af en destruktiv subkultur i Værebro, er kriminalitetsbilledet i området. Af den seneste trusselsvurdering af særligt udsatte boligområder foretaget af Københavns Vestegns Politi 1 fremgår det, at Værebro Park kun i meget begrænset omfang og i langt lavere grad end de øvrige 23 boligområder, der af politikredsen defineres som udsatte er præget af borgervendt kriminalitet, urohændelser og overtrædelse af lov om våben og euforiserende stoffer. Samtidig viser opgørelsen dog også, at Værebro er dét af politikredsens 24 udsatte boligområder, der placerer sig dårligst, når der kigges isoleret på den banderelaterede kriminalitet. Således peger opgørelsen på, at Værebro Park i perioden gennemsnitligt har haft syv beboere med dokumenterbar tilknytning til den såkaldte Værebrobande. 2 Værebro-banden vurderes at politiet at være involveret i omfattende narkotika- og våbenrelateret kriminalitet, både i og uden for Værebro, ligesom banden har tætte bånd til bestemte ung- 11 Jf. Dagsorden for kredsrådsmøde i Københavns Vestegns Politi d. 1. marts 2012, bilag til pkt. 4. Opgørelsen gælder perioden Politiet bemærker, at opgørelsen kun omfatter bandemedlemmer med kendt adresse. En række medlemmer står uden kendt adresse og er ikke medtaget i opgørelsen, hvorfor antallet af Værebro-borgere med bandetilknytning reelt vurderes at være markant højere. J. nr P22 4

7 domsmiljøer i Høje Gladsaxe og Ballerup og løbende har været involveret i opgør med Blågårdsbanden i København. I forbindelse med bandeopgørene knytter der sig ifølge politiet tillige en række grove voldsepisoder, skyderier, forsøg på manddrag og manddrab til grupperingen. Værebro-banden er primært blevet kendt af politiet gennem sådanne episoder uden for Værebro Park, men politiet har også ved flere lejligheder foretaget visitationer og fundet omfattende våbenlagre i Værebro Park, der støtter op om politiets vurdering. Politiet anslår, at Værebro Park pt. huser ca beboere, der i større eller mindre udstrækning har tilknytning til banderelaterede aktiviteter, centreret omkring Værebro-banden. Gruppens kerne består overvejende af unge mænd over 18 år fra områdets storebrorgruppe, mens en gruppe yngre beboere den såkaldte lillebrorgruppe befinder sig i periferien af gruppen. En særskilt problemstilling i den forbindelse er fødekæden mellem storebrorgruppe og lillebrorgruppe, idet lillebrorgruppen erfaringsmæssigt er i risiko for med alderen at blive inkorporeret som fuldgyldige medlemmer af Værebro-banden bl.a. tiltrukket af de stærke forbilleder i storebrorgruppen og af muligheden for at tjene hurtige penge. Utryghed og dårligt omdømme Tilstedeværelsen af destruktive subkulturer og banderelaterede aktiviteter i ungdomsmiljøet sætter ifølge de lokale aktører i Værebro spor i form af en vis utryghed blandt de almindelige børn, unge og forældre, der bor i og gør brug af Værebro Park. Samtidig forstærker disse tendenser områdets dårlige omdømme og bidrager dermed til en negativ spiral, hvor flere ressourcestærke borgere vælger området fra, med en yderligere skævvridning af området som resultat. 2.3 Kommunens indsatser i Værebro Park Håndteringen af de sociale problemstillinger i Værebro Park har høj politisk prioritet i Gladsaxe Byråd. Der har været og er allerede igangsat en massiv indsats for at afhjælpe de sociale problemer i området, såvel politisk initieret som af en række af områdets lokale aktører, herunder særligt boligselskabet, GaB, der er Gladsaxe Kommunes vigtigste samarbejdspartner i Værebro Park. Gladsaxe Kommunes indsatser for at afhjælpe de sociale problemer i Værebro Park kan inddeles i følgende temaer: Børn og unge: Helhedsorienterede indsatser der har til formål at forebygge og afhjælpe social marginalisering blandt børn og unge i Værebro Park. Beskæftigelse og uddannelse: Indsatser der har til formål at hjælpe beboere i Værebro ud af lediggang og ind i uddannelse og beskæftigelse. Sundhed: Indsatser der har til formål at forebygge og håndtere områdets særlige sundhedsproblemstillinger, herunder særligt misbrug og psykisk sygdom. Brug af udlejningsredskaber: Indsatser der har til formål at sikre en socialt balanceret udvikling af beboersammensætningen i Værebro Park ved at give fortrinsret til mere ressourcestærke ansøgere. Styring og koordinering: Indsatser der har til formål at sikre, at de sociale og andre indsatser, der finder sted i Værebro park i regi af kommunen og de øvrige lokale aktører, er velkoordinerede og effektive. De væsentligste indsatser på hvert af disse områder opsummeres i tabellen nedenfor. J. nr P22 5

8 Figur 2.5: Kommunale indsatser for at afhjælpe de sociale problemer i Værebro Børn og unge Projekt Styrket social indsats, bestående af helhedstilbud for skole og SFO (med bl.a. fælles social koordinator og mentorordning), digital profil til skole og dagtilbud samt exitstrategi for bandekriminalitetsramte unge. Projektet blev igangsat i 2010, delvist finansieret af midler fra Socialministeriet, og forventes at overgå til kommunal drift i Nye skoledistrikter, således at villakvarteret Regattakvarteret i Bagsværd fra indskrivningen i 2012 indgår i Skovbrynet Skoledistrikt. Forebyggende, opsøgende og koordinerende arbejde målrettet børn og unge med særlige sociale problemstillinger i regi af Værebro Rådgivning (lokal beboerrådgivning), SSP-samarbejde, sundhedspleje mv. Beskæftigelse og uddannelse Fremskudt, forebyggende ungementorindsats i udsatte boligområder, dvs. Værebro Park og Høje Gladsaxe (indstilling til budgetforslag til budget ) Intervenerende indsats over for bandemedlemmer over 20 år Sundhed Forebyggende, opsøgende og koordinerende arbejde målrettet misbrugere hhv. psykisk syge i regi af Værebro Rådgivning Brug af udlejningsredskaber Styring og koordinering Brug af fleksible udlejningsaftaler, hvor 85 procent af boligerne i Værebro Park udlejes til ansøgere, der opfylder særlige kriterier ang. bl.a. beskæftigelse og uddannelse. Tværgående projekt Social balance i Værebro med det formål at undersøge og komme med forslag til, hvordan der fremadrettet kan tilrettelægges en velkoordineret og samlet effektiv indsats sociale balance i Værebro Park på tværs af aktører og fagområder. Koordinerende mødefora, herunder banderådsmøder, lokalrådsmøder og distriktsmøder og styringsdialog med deltagelse af relevante repræsentanter for Gladsaxe Kommune og andre aktører der er involveret i afhjælpningen af sociale problemer i Værebro Park. 3. Delområde 2: Høje Gladsaxe 3.1 Beskrivelse af området Høje Gladsaxe Høje Gladsaxe er Gladsaxe Kommunes største boligsociale område. Området ligger i Haralds Sogn, der ud over Høje Gladsaxe kun består af én villavej (Skolesvinget). Beboersammensætningen i Høje Gladsaxe og i Haralds Sogn er med andre ord næsten identisk. Figur 3.1: Høje Gladsaxe i dag J. nr P22 6

9 Høje Gladsaxe domineres af den almennyttige bebyggelse Høje Gladsaxe, der er områdets eneste beboelsesejendom. Bebyggelsen ejes af boligafdelinger fra fem forskellige boligselskaber, og rummer foruden et varieret udbud af både store og små lejligheder også området institutioner, bibliotek, kirke og en række små haver og torve mellem det åbne landskab og boligblokkene. Hertil indgår et butikscenter. Høje Gladsaxe er, ligesom Værebro Park, opført som en mindre by i en tid hvor den fremherskende vision blandt arkitekter og beslutningstagere var, at almene boligbyggerier skulle fungere som en slags bomaskiner og rumme alt fra institutioner til vaskeri og butikker. I den sammenhæng er Høje Gladsaxe et ikon på denne tankegang, og bebyggelsen var på det tidspunkt det mest moderne og avancerede montagebyggeri i Danmark. Figur 3.2: Området Høje Gladsaxe Områdets navn Høje Gladsaxe Adresse Høje Gladsaxe Sogn Haralds Sogn Ejerforhold Arbejdernes Andels-Boligforening (AaB) Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe (ABG) Boligselskabet Lejerbo Foreningen Socialt Boligbyggeri (FSB) Boligselskabet 3B Funktioner Skole, SFO, klub og dagtilbud Bibliotek Kirke Butikscenter Bebyggelsen Høje Gladsaxe består af fem 15-etagers boligblokke, to 8-etagers blokke og en række lavhuse, alle opført i perioden Bebyggelsen gennemgik en gennemgribende betonrenovering sidst i 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. Boligbyggeriet består i dag af udlejningsboliger, der bebos af ca indbyggere. Lejemålene er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de fem boligforeninger med lejligheder i hver boligforening og en gennemsnitsstørrelse på ca. 85 kvadratmeter pr. bolig. Figur 3.3: Boligbyggeriet Høje Gladsaxe Antal boliger lejemål Antal beboere Ca beboere Boligtype Udlejningsboliger Boligstørrelse 85 kvadratmeter pr. bolig i gennemsnit, fordelt ligeligt på små og store lejligheder Opført Renoveret Slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne Kilde: Boligsocial Helhedsplan, Høje Gladsaxe, september Sociale problemer i Høje Gladsaxe Siden 2004 har der i Høje Gladsaxe eksisteret et frugtbart samarbejde omkring det boligsociale arbejde mellem de fem boligselskaber og Gladsaxe Kommune. Høje Gladsaxe står dog fortsat overfor en række store, sociale udfordringer, som skal håndteres af boligselskaberne, Gladsaxe Kommune og områdets øvrige aktører i de kommende år, jf. figur 3.4. J. nr P22 7

10 Figur 3.4: Beboersammensætning i Høje Gladsaxe hhv. Gladsaxe Kommune Høje Gladsaxe Gladsaxe Kommune Andel af beboere under 30 år 37,2 % 37,1 % Andel af personer der er enlige forsørgere med hjemmeboende børn 11,8 % 7,6 % Andel af personer der er indvandrere eller efterkommere 42,3 % 15,0 % Andel af personer med årlig bruttoindkomst under (over 15 år) 51,5 % 37,9 % Andel af personer i beskæftigelse (16-64 år) 46,4 % 60,9 % Andel af personer uden uddannelse ud over folkeskole (over 16 år) 46,9 % 31,7 % Andel af personer på førtidspension (16-64 år) 11,7 % 5,8 % Andel af personer der modtager 85-støtte 0,3 % 0,2 % Kilde: KÅS nøgletal, Danmarks Statistik, (nyeste tal er anvendt) De væsentligste sociale problemstillinger i området uddybes nedenfor. Begyndende parallelsamfund Den unge befolkning fylder meget i gadebilledet, og 60 procent af denne gruppe har anden etnisk baggrund end dansk. I den samlede beboergruppe fylder andelen af indvandrere og efterkommer mindre, men udgør stadig 43 procent eller næsten tre gange så meget som andelen af indvandrere og efterkommere i Gladsaxe Kommune som helhed. Det er ydermere værd at bemærke, at andelen af indvandrere og efterkommere er steget 10 procent over de seneste to år. Den høje og stigende andel af indvandrere og efterkommere i området er ikke i sig selv en problemstilling, men ligesom i Værebro Park betyder sammenfaldet mellem et ressourcesvagt miljø og en lokal kultur med en svag forankring i det danske samfund, at der i dag i Høje Gladsaxe ses tendenser i retning af, at et begyndende parallelsamfund udvikler sig, og der mangler tolerance, forståelse og interesse for beboere, der har en anden baggrund end en selv. Bandekonflikter og banderelateret kriminalitet Gennem det sidste halvandet år er Høje Gladsaxe desværre også blevet ramt af problemer relateret til bandekonflikter og kriminalitet afledt deraf. Kriminaliteten foregår på flere niveauer, men er især centreret omkring salg af stoffer, hvor unge fra Høje Gladsaxe sammen med grupperinger fra Værebro og Ballerup er i kampe med andre grupper om hashsalget. Derudover er der set et stigende antal indbrud, røverier og overfald, begået af unge fra selve boligområdet. Der har været gentagne overfald på de borgere, der er i misbrugsgruppen, og dem der er psykisk skrøbelige. Endelig har beboerrådgivningen kendskab til, at Høje Gladsaxe-centrets butikker bliver truet af ungegruppen, samt at der betales dummebøder i gruppen. Bebyggelsens i forvejen negative image er i denne sammenhæng blevet yderligere belastet. Social marginalisering, psykisk sygdom og misbrug En stor gruppe af Høje Gladsaxes beboere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet (næsten 12 procent er tilkendt førtidspension), ligesom området har en ikke ubetydelig overrepræsentation af beboere med meget lave indkomster og uden uddannelse ud over folkeskolen. Én gruppe af de borgere, som er på overførselsindkomster, er gruppen af psykisk syge. Ca. 10 procent (13 ud af 138) af de personer, som Gladsaxe Kommune pt. yder støtte til i henhold til servicelovens 85 om hjælp, omsorg støtte til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger, bor i Høje Gladsaxe, og beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe peger på, at en del beboere, typisk knyttet til boligkompleksets etværelses lejligheder, kæmper med psykiske problemstillinger. Der er ofte tale om enlige beboere uden sociale netværk, der lever i tilsandede lejligheder i social isolation og afviser at modtage hjælp, og som beboerrådgivningen kun bliver opmærksomme på via bebyggelsens viceværter eller håndværkere, når disse skal have adgang til beboerens lejligheder. Beboerrådgivningen har igennem de J. nr P22 8

11 sidste par år desuden oplevet en del udsættelser relateret til psykisk sygdom, med hjemløshed til følge. Endelig har Høje Gladsaxe en stor gruppe af beboere med misbrugsproblematikker, herunder både alkoholmisbrug og stofmisbrug, ofte tilhørende gruppen af yngre førtidspensionister. Der findes ikke tal på misbrugsproblematikken i Høje Gladsaxe specifikt, men Høje Gladsaxes åbne værested for beboere med misbrug ( Skur 2 ) har i alt ca. 50 unikke brugere og et dagligt besøgstal på ca. 25 beboere fra gruppen af misbrugere. Misbrugsproblematikken er også synlig i områdets udearealer særligt omkring butikscenteret og i enkelte opgange, der er præget af grupper af beboere, der sidder og drikker. Tilsvarende konstaterer beboerrådgivningen, at både yngre og ældre stofmisbrugere køber stoffer til eget brug i området, og at salg og lånevirksomhed er en del af denne gruppes dagligdag. 3.3 Kommunens indsatser i Høje Gladsaxe Ligesom for Værebro Park er der generelt høj politisk bevågenhed på de initiativer, der tages i Høje Gladsaxe, og udviklingen i Høje Gladsaxe følges tæt, ligesom der løbende tages nye politiske initiativer med henblik på at fremme en positiv udvikling i Høje Gladsaxe. Til forskel fra Værebro Park har Høje Gladsaxe siden 2008 haft en boligsocial helhedsplan, der danner afsæt for de indsatser, Gladsaxe Kommune og de øvrige aktører i Høje Gladsaxe iværksætter for at afhjælpe de sociale problemer i Høje Gladsaxe Park. Samtidig har Gladsaxe Kommune og boligselskaberne som led i helhedsplanen udviklet en fælles vision for Høje Gladsaxe, der danner rammen om kommunens arbejde i området. Ønsket er, at Høje Gladsaxe bliver et attraktivt og socialt velafbalanceret boligområde med et godt socialt liv og image. Kvarteret skal være et trygt sted at vokse op i, hvor hvert enkelt individ har mulighed for at udvikle sig. Fokus skal være på de sociale og menneskelige ressourcer, som de enkelte beboere har, og ikke på de ressourcer, de eventuelt måtte mangle. Den eksisterende helhedsplan løber indtil udgangen af 2012, hvorefter en ny helhedsplan forventes at træde i kraft. Landsbyggefonden prækvalificerede i foråret 2012 ansøgningen fra Høje Gladsaxe. Organiseringen af Gladsaxe Kommunes indsatser i Høje Gladsaxe er i henhold til helhedsplanen organiseret omkring fire temaer: Børn, unge og familier Social ansvarlighed og sundhed Beskæftigelse og uddannelse Kultur, image og netværk Ud over disse indsatser gør Gladsaxe Kommune og boligselskaberne, på samme måde som i Værebro Park, brug af fleksible udlejningsaftaler og eksisterende tværgående mødefora i bestræbelserne på løbende at optimere effekten af de igangsatte initiativer. De væsentligste indsatser på hvert af helhedsplanens fokusområder opsummeres i tabellen nedenfor. J. nr P22 9

12 Figur 3.5: Kommunale og kommunalt støttede indsatser i Høje Gladsaxe Børn, unge og Social indsats målrettet elever i Høje Gladsaxe: I forhold til børn og ungeindsatsen familier er der netop iværksat en styrket kommunal, social indsats på Høje Gladsaxe skole, som sammenlægges med naboskolen i Der igangsættes mentorordninger, og tre klubber sammenlægges. Projektet blev igangsat i 2010, delvist finansieret af midler fra Socialministeriet, og forventes at overgå til kommunal drift i Værested for unge i aldersgruppen år, primært målrettet unge med anden etnisk baggrund To pigeklubber for piger i forskellige aldersgrupper Kig ind -cafe for drengegruppen Sportsprojekter, uddannelse af instruktører Lommepengeprojekt Beskæftigelse og uddannelse Social ansvarlighed og sundhed Kultur, image og netværk Styring og koordinering Fremskudt, forebyggende ungementorindsats i Høje Gladsaxe Exit-indsats (jobrettet tilbud til unge mellem 18 og 30 år, der er eller har været indblandet i kriminalitet) Skur 2 : Værested for socialt vanskeligt stillede borgere med misbrug, samt en bred vifte af psykiske, fysiske og sociale problemstillinger. Lokale sundhedscafeer i området bemandet af Gladsaxe Kommunes forebyggelsescenter. Netværk: Bydelsmødre, Ungeråd og Forældrenetværk Kulturarrangementer, såsom cirkusuge, sundhedsuge mv. Fællesdriften (tværgående organ for de fem boligselskaber med fælles bestyrelse, der sikrer, at de fem boligafdelinger er i tæt kontakt med udviklingen af den boligsociale indsats) Styregruppe for helhedsplanen (hvor boligselskaberne, Gladsaxe Kommune og en række andre lokale aktører er repræsenteret) 4. Kontaktoplysninger Spørgsmål eller øvrige henvendelser vedr. ansøgningen kan rettes til: Specialkonsulent Marie Louise Refsgaard Tlf.: malore@gladsaxe.dk Gladsaxe Kommune Ledelsessekretariatet Rådhus Allé Søborg J. nr P22 10

13 Borgmesteren Gladsaxe Kommune Rådhus Allé, 2860 Søborg Telefon: , Fax: Økonomi- og Indenrigsministeriet 6. august 2012 Ansøgning om tilskud efter 17 Gladsaxe Kommune ansøger hermed om tilskud efter 17 til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Ansøgningen vedrører de to geografiske områder Værebro Park og Høje Gladsaxe i Gladsaxe Kommune, der begge er områder, hvor der forekommer en række sociale problemer i et større og koncentreret omfang. Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte specialkonsulent Marie Louise Refsgaard på eller malore@gladsaxe.dk. Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst J. nr P22 Sag: 2012/