Ansøgning om prækvalifikation

Transkript

1 Ansøgning om prækvalifikation Højvangen i Skanderborg Grønnedalsparken/ Poul La Cours Vej Skanderborg Andelsboligforening & Midtjysk Boligselskab Ansøgning til Landsbyggefonden - oktober Udarbejdet af Boligkontoret Danmark 1

2 To afdelinger et område forlængelse af helhedsplan I området Højvangen i Skanderborg har de to afdelinger Grønnedalsparken og Poul La Cours Vej en helhedsplanen for den boligsociale indsats. Denne udløber i 2012, og afdelingerne og selskaberne har besluttet at søge Landsbyggefonden om forlængelse og opgradering af den boligsociale indsats i området. Der er med den nuværende helhedsplan taget nogle afgørende skridt i den rigtige retning for området, men der ligger stadig en meget stor fælles tværfaglig opgave i at styrke det boligsociale arbejde og løfte boligområdet. Derfor søges der nu Landsbyggefonden om støtte til i 2012 at udarbejde opfølgningen på den boligsociale helhedsplan, således at vi fra 2013 og de kommende fem år kan fortsætte og intensivere indsatsen i området. Højvangen og de to afdelinger Højvangen i Skanderborg kommune omfatter afdelingerne Poul la Cours Vej og Grønnedalsparken. De to boligafdelinger ejes af hhv. Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening og der bor i alt ca beboere i området. Bydelen er velforsynet med institutioner og dagligvarebutikker, ligesom der i området ligger gymnasium, handelsskole, svømmehal, motionscenter, kirke og daginstitutioner, og afdelingernes beboere har let adgang til offentlig transport og stisystemer. Dette til trods opleves afdelingerne stadig som et afgrænset område, der er afskåret fra den øvrige del af Skanderborg by. Poul la Cours Vej er opført i 1974 og består af boligblokke i tre etager beklædt med røde mursten og med flade tage. Afdelingen har 140 lejemål, primært familieboliger, samt en del 1-rumsboliger. Der bor 277 beboere i afdelingen og bebyggelsen rummer foruden boliger også kontorfaciliteter for Midtjysk Boligselskab. Der er en fysisk helhedsplan undervejs i afdelingen, der skal modernisere denne for ca. 110 mio. kr. over de kommende år. Grønnedalsparken er administreret af Skanderborg Andelsboligforening og rummer 416 lejemål med 820 beboere. Bebyggelsen er opført i perioden og lejemålene fordeler sig på 11 forskellige lejlighedstyper fra 1-rumsboliger på 26 m2 til 5-rumsboliger på 125 m2. Størstedelen af boligerne er 2-4 rums boliger. Bebyggelsen består af to typer bebyggelse; 2-, 3- og 4-etages blokke med lejligheder i opgange samt 2 etagers rækkehuse med gårdhaver. Udvalgte nøgletal for afdelingerne1 Nøgletal for boligområderne 2010 Grønnedalsparken Poul La Cours Vej Skanderborg Kommune Antal beboere Andel beboere u/ 18 år 30 % (246) 31,7 (88) 26,8 & (15.349) Andel husstande med enlige uden børn 54,3 % (215) 52,2 % (70) 28,3 % (6.640) Invandrere/efterkommere 26,3 % (216) 46,3 % (128) 4,3 % (2.676) Andelen børn og unge (0-24) 13,4 % (110) 22 % (61) 1,4 % (849) indvandrere/efterkommere Børn med kun én forsørger 40,7 % (100) 15,1 % (42) 12,4 % (1.908) GNS årlig husstandsindkomst Andel beboere med en årlig bruttoindkomst 37,3 % (224) 41 % (82) 24,3 % (10.595) under Førtidspensionister 8,9 % (73) 9,3 % (26) 2,9 % (1.667) Personer år uden ordinær 28,1 (231) - 11,7 % (6.733) beskæftigelse Fraflytningsprocent , Fraflytningsprocent , Fraflytningsprocent , Pr er der i afdelingerne i alt 299 beboere, der er på offentlig forsørgelse og i kontakt med jobcentret. 96 personer er kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed 60 % af de ledige er i aldersgruppen år. Matchgruppe 3 (de der er længst væk fra arbejdsmarkedet) udgør 76 personer. 1 KÅS-tal er vedlagt som bilag 2

3 Udlejningssituationen og HOTSPOT målinger For begge afdelinger er det en udfordring at leje boligerne ud, og derudover er den store udfordring, at fastholde de nuværende og ressourcestærke beboere i afdelingerne. I perioden har fraflytningsprocenten ligget over 20 pct. Dog er der tendenser til, at fraflytningsprocenten er faldende i begge afdelinger, hvilket er positivt. Men der er behov for en mere massiv fremadrettet indsats omkring udlejningen, hvis vi skal fastholde de positive tendenser. Der er behov for en konkret indsats på den boligsociale anvisning, de mange små 1 rums boliger samt evt. indførelse af fleksibel udlejning i afdelingerne. Højvangen er udpeget som hotspot område, hvorfor der sideløbende med helhedsplanen er udarbejdet en handleplan for at øge trygheden i området i samarbejde med Integrationsministeriet. En del af Hotspot indsatsen handler konkret om boligområdet, og helhedsplanen og hotspot indsatsen tænkes i dag sammen i en fælles forandringsstrategi. En stor udfordring for området er kriminalitet og utryghed. Som det ses af figurerne til venstre opgøres antallet af brande, anmeldelser af kriminalitet og sigtelser nu mere systematisk end tidligere. Det skal bemærkes, at ovenstående statistik ikke omfatter den totale mængde kriminalitet eller anmeldelser i området. Der er en for området stor del lovovertrædelser i forbindelse med våbenloven og lov om euforiserende stoffer, der ikke kan ses af disse tabeller. Lovovertrædelserne har en negativ betydning for området. Det er målet med den nye helhedsplan, at skabe et tættere samarbejde mellem Hotspot, Projekt Højvang (helhedsplanen) og politiet. Der lægges derfor med denne ansøgning op til, at boligselskaberne, afdelingerne og kommunen indgår et fælles partnerskab og en fælles boligsocial helhedsplan, hvor der satses massivt på at løfte området i en koordineret og helhedsorienteret boligsociale indsats over de kommende år. Status på den nuværende helhedsplan Den nuværende helhedsplan arbejder med tre primære indsatsområder: 1. Højvangen og Bysamfundet 2. Fællesskab og netværk 3. Uddannelse og job Der er indenfor disse områder i de sidste tre til fire år iværksat en lang række af aktiviteter for og med beboerne. Helhedsplanens indsatser og målsætninger bliver endeligt evalueret i 2012, men allerede nu kan følgende konkluderes: Projekt Højvang er blevet en integreret del af boligområdet, og har et fornuftigt samspil med afdelingernes øvrige drift. Projekt Højvang har initieret en lang række projekter (se bilag 1), og har formået at rekruttere frivillige til alle gennemførte indsatser. 3

4 Der er opstartet en række forpligtende samarbejder mellem projekt Højvang og det omkringliggende samfund, der resulterer i, at aktiviteter forankres i boligområdet men uden helhedsplanen som tovholder. Der er etableret et forpligtende samarbejde med Skanderborg Kommune, som der er meget potentiale i at bygge videre på i en ny helhedsplan. Der er skabt en stor bevidsthed om projektets betydning for området, herunder er der skabt den platform der er nødvendig for at løse afdelingernes udfordringer. Der har i Projekt Højvang været en række udskiftninger i personalet. Dette har medført tab af vigtig information, tab af ejerskab til projektet fra beboernes og bestyrelsernes side, nye tilgange til projektet samt en række situationer, hvor beboerne har mistet tilliden til nytten af Projekt Højvang. Det kan konkluderes, at det er meget sårbart med kun én medarbejder i projektet, hvorfor vi i 2011 og frem til 2012 har to ansatte i området. Dette ønskes fortsat med en ny helhedsplan. Der kommer flere borgere, som ikke bor i området til afdelingerne, og det er generelt opfattelsen blandt nøgleaktører i afdelingerne, at den positive optik omkring området så småt begynder at tage form. Om end områdets image stadig har det meget svært i resten af byen, har Projekt Højvang flere gange sat området på det positive landkort, og modtaget flere priser for deres aktiviteter. Indsatsen omkring Højvangen og Bysamfundet har generelt iværksat de lovede tiltag, men indsatsen bør fortsættes i området, da der stadig er store udfordringer i området. Indsatsen omkring fællesskab og netværk har fungeret delvist. I forhold til fællesskabet er det uden tvivl blevet bedre og beboerne tilkendegiver, at området er blevet bedre og rarere at færdes i de sidste tre år. I forhold til netværk er der etableret mange samarbejder med de omkringliggende parter og institutioner, men der er i høj grad stadig et behov for at gøre disse samarbejder mere forpligtende og længerevarende end bare enkeltstående arrangementer. Det er generelt ikke svært at få foreninger til at deltage i aktiviteter, men det er svært at forpligte eksterne parter på de mere langsigtede løsninger omkring de mest udsatte beboergrupper. Indsatsområdet uddannelse og job er det indsatsområde, der har det sværest. Vi har ikke nået alle de opsatte mål, men der arbejdes pt. med en fremskudt beskæftigelsesindsats, samt et tættere samarbejde med det lokale erhvervsliv. Derudover er der igangværende projekter omkring unge og unge i fritidsjobs i samarbejde med SSP og de lokale klubber. Det er vurderingen, at der skal satses mere bredt på dette område i en ny helhedsplan, hvor det tydeligt skal defineres, hvilke indsatser og aktiviteter vi igangsætter i projektet og hvordan. Dette skal naturligvis ske sammen med kommunen. Organisationen i helhedsplanen har fungeret rigtig fint med projektsekretariat, forretningsudvalg og styregruppe. Denne model ønskes fortsat samtidig med, at vi gerne vil øge samarbejdet mellem de fagprofessionelle i helhedsplanen og kommunen. Det oprindelige budget i projektet er overholdt, og langt de fleste aktiviteter er enten iværksat, igangværende eller undervejs. Indsatsområderne har vist sig særdeles brugbare og relevante. Der er et udtalt behov for at skabe mere fokus på styring af helhedsplanen, og i den nye helhedsplan skal der arbejdes mere indgående med beskrivelser af de enkelte indsatser sammen med de parter der er involveret, ligesom der skal gøres mere ud af, at opsætte SMART-baserede mål til alle indsatser og aktiviteter. Generelt har projektet fået godt fat om indsatserne i den nuværende helhedsplan, men der er behov for mere fokus på de udsatte beboere og de mere komplekse sociale udfordringer som eksempelvis udsatte familier, udsatte børn, beskæftigelse, psykisk syge beboere, kulturen i afdelingerne, adfærd der påvirker området negativt, utryghed, kriminalitet, udlejningssituationen og gruppen af beboere med få ressourcer. Beboerdemokratiet har i den nuværende helhedsplan ikke følt sig tilstrækkeligt inddraget, hvilket vi allerede med denne prækvalifikation arbejder på at ændre. I den nye helhedsplan vil vi derfor indarbejde en selvstændig strategi for beboerinddragelse, herunder inddragelsen af frivillige og bestyrelserne i begge afdelinger. Denne ansøgning har været godkendt i begge afdelingsbestyrelser, samt godkendt på beboermøder i begge afdelinger. Endeligt er ansøgningen iværksat af de to boligforeninger i fællesskab. Udfordringer i Højvangen forlængelse af helhedsplan Afdelingerne har et stort behov for, at den boligsociale indsats fortsætter længere end Som det følgende viser, er der stadig en lang række svære udfordringer i området som har behov for fokus. Vi ønsker i samarbejde med kommunen at forlænge og intensivere den boligsociale indsats, og i fællesskab arbejde helhedsorienteret videre omkring løsningen af følgende udfordringer: 4

5 Høj fraflytning fra afdelingerne og en udlejningssituation der ikke er optimal. Dårligt image, der påvirker ejerskabsfølelsen indadtil og tiltrækningen af ressourcestærke beboere udadtil. Hertil kommer en udfordring omkring hvordan området defineres og afgrænses fysisk og socialt, samt den negative omtale af området ude i byen. Kriminalitet og utryghed der kommer til syne i form af hærværk, graffiti, salg af stoffer, tyveri og til tider mere hård kriminalitet. Dette medfører høj grad af oplevet utryghed i afdelingerne blandt begge afdelingers beboere. Denne opfattelse spreder sig til resten af byen, og der er behov for et tættere samarbejde med politiet omkring kriminaliteten. Ringe evne til at bo i afdelingerne, hvilket viser sig i form af høje udgifter til drift af afdelingerne, skrald og manglende ejerskab til fællesarealer og aktiviteter. Integrationsproblematikker og nabokonflikter som primært giver sig udslag i mange konflikter beboerne imellem, samt en række kulturelle konflikter omkring opfattelsen af at bo til leje i et fællesskab. Udfordringer med at rekruttere frivillige. Om end deltagelsen er steget som følge af helhedsplanen ind til nu, er der stadig et behov for at engagere langt flere beboere til aktiviteter, arbejdsgrupper og i nogen grad til det etablerede beboerdemokrati. Det er håbet at en ny helhedsplan vil kunne give beboerne en ny start i forhold til at engagere sig, fordi der arbejdes massivt med ejerskabet til projekt Højvang i afdelingerne. Mange unge og voksne udenfor arbejdsmarkedet, hvilket medvirker til at en gruppe af unge mangler fornuftige aktiviteter at tage sig til, samtidig med at en stor gruppe af voksne fastholdes i en negativ social og økonomisk spiral. Det er derfor vigtigt, at der sættes ind for at bryde denne udvikling i tæt samarbejde med kommunen. Det er ligeledes vigtigt, at der sættes ind over for afdelingens unge, således at de ikke ender på overførselsindkomster, men i stedet kommer i fritidsjobs, uddannelse eller praktikforløb. Udsatte beboere med psykiske og misbrugsrelaterede problemer. Disse beboere har været den vanskeligste gruppe at sætte ind overfor i den nuværende helhedsplan, og der skal med den nye helhedsplan satses mere massivt på at hele det sociale velfærds system i kommunen, psykiatri og i boligområdet støtter disse beboere, således at beboerne kan rummes i afdelingens sociale liv. Børn og unge udgør en stor gruppe i afdelingerne, og vi har med helhedsplanen fået et rigtig godt samarbejde og partnerskab med flere i målgruppen. De deltager i aktiviteter, men der er stadig en stor gruppe som vi ikke endnu er i kontakt med. En stor del af børnene og de unge har en anden etnisk baggrund end dansk, og der er stadig behov for det opsøgende arbejde og en mere aktiv indsats i afdelingerne. Endeligt er der behov for fokus på de børn der vokser op i udsatte familier. Hjælpe til at styrke sundhedsindsatsen blandt beboerne i området, herunder stille en række strukturerede tilbud til rådighed, så beboerne oplever muligheden for at leve et sundt liv som muligt i nærområdet. Samtidig er der en stor udfordring i indsatsen for de mest udsatte beboere. Personaleressourcer. Endeligt er der et behov for at styrke den nuværende helhedsplan med flere ressourcer. At være ene projektleder i så stort et område gør, at man ikke kan skabe relationer til beboerne, herunder særligt de udsatte grupper. Der er derfor behov for, at der på den ene side er mindst to ansatte i helhedsplanen, og på den anden side, at kommunen også placerer relevante medarbejdere, aktiviteter og borgerservicefunktioner i afdelingerne. Kommunens involvering i området har været eksisterende hele perioden med helhedsplanen. Der er dog et behov for at lave konkrete forpligtende aftaler mellem projektet og det enkelte fagområde, ligesom der er behov for mere konkrete aftaler om deltagelse i aktiviteter og indsatser med samarbejdsparter. Områdets ressourcer og samarbejder Der er med den eksisterende helhedsplan etableret en række udbytterige samarbejder. Det være sig både med enkeltpersoner, omkringliggende institutioner og uddannelsessteder, ligesom der også samarbejdes med frivillige grupper, kommunale medarbejdere og det lokale erhvervsliv. Vi vil gerne udbygge dette samarbejde og gøre en række samarbejder mere forpligtende. Det gælder særligt samarbejderne med foreningslivet, ungdomsskolen, butikkerne i nærområdet og uddannelsesinstitutionerne, således at disse føler ejerskab til helhedsplanens indsatser og kan se en fordel i at bidrage struktureret til målopfyldelsen og aktiviteterne. Vigtigst af alt er dog, at beboerne er denne helhedsplans primære omdrejningspunkt. Det er dem det handler om, og dem vi ønsker at skabe området igennem. Derfor er ejerskabet og kendskabet to vigtige begreber. Ejerskabet til helhedsplanen og dét at bidrage til det sted man bor, og kendskabet til at man kan yde en indsats og kan være med i et større fællesskab i Projekt Højvang. Flere beboere har deltaget i aktiviteter, men forbinder det ikke umiddelbart med Projekt Højvang eller en helhedsplan. Vi ønsker at betone koblingen mellem den enkelte beboer og fællesskabet i boligområdet, som noget man kan være en aktiv del af, og som er til for og i kraft af beboerne selv. 5

6 Ny helhedsplan Vi ønsker i en ny helhedsplan at fokusere indsatsen omkring den hele families evne til at bo. Det betyder at vi fortsætter de tre temaer fra den nuværende helhedsplan, da der allerede er skabt ejerskab til disse: 1. Højvangen og Bysamfundet 2. Fællesskab og netværk 3. Uddannelse og job På baggrund af møder med bestyrelserne, de nuværende ansatte i afdelingen (projektlederne) og kommunen samt en foreløbig evaluering af den nuværende helhedsplan, ønsker vi med forlængelsen af helhedsplanen, at denne bygges op omkring følgende indsatser under de tre temaer: Børn, unge og familier Udsatte grupper (og opsøgende arbejde) Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, deltagelse, demokrati Image og kommunikation Sundhed Indenfor disse indsatser ønsker vi blandt andet at: Styrke det nuværende fokus på børn og unge, samt denne gruppes mulighed for at skabe et godt liv med aktiviteter, uddannelse, tryghed, netværk og selvværd. Hjælpe børn og unge i belastede familier Skabe rum til det opsøgende arbejde i forhold til særligt udsatte og kriminalitetstruede unge Arbejde målrettet med mere opsøgende arbejde i forhold til udsatte beboere og familier. Skabe rammerne for, at den offentlige hjælp når ud til de beboere med det største behov. Etablere offentlige servicefunktioner i Højvangen. Tilbyde ensomme og isolerede beboere et fællesskab. At området får en kommunal forankret og specifik beskæftigelsesindsats, der bl.a. tilbyder alle unge et fritidsjob, herunder partnerskaber med erhvervslivet i kommunen og lokalområdet. Målrettet arbejde for at der indføres SCR mellem de virksomheder der er i nabolaget, samt de virksomheder, som arbejder i afdelingernes drift. Etablere lommepengeprojekter og projekt juniorpædagoger. Arbejde systematisk med evnen til at bo, der handler om adfærd i et alment lejebolig fællesskab. Skabe tilbud til de borgere, der ikke har et privat netværk, og som gerne vil finde et netværk. Etablere ejerskabet til Projekt Højvang/projektlederne og så beboerne samt bestyrelser Fastholde de mange aktiviteter, der i dag fungerer i afdelingerne, og i højere grad arbejde for at disse forankres blandt frivillige i afdelingerne. Tænke brugen af kommunale tilbud f. eks. kommunens bibliotek mere aktivt ind i integrationsindsatsen, herunder tænke borgerservice, bibliotek, deltagelse og demokrati sammen som en del af den boligsociale indsats. Styrke projekt opgangsambassadører. Dertil kommer et behov for at sætte mere fokus på udearealer, renholdelse, oprydning og ejerskab til området. Intensivere arbejdet med det gode naboskab, herunder arbejde med udfordringerne omkring beboerdemokratiets rolle i klagesager versus rollen som bestyrelse. Forbedre udlejningssituationen i begge afdelinger, herunder fastholde de ressourcer der er i området samt skabe en mere blandet beboersammensætning. Fortsætte indsatsen omkring, at åbne Højvangen mod resten af byen og få resten af byen ind i området. Styrke imageindsatsen og arbejde mere intensivt med den diskurs beboerne i afdelingen har i forhold til området. Øge den kriminalpræventive indsats i et tæt samspil med politiet, driften i afdelingerne og kommunen, samt evt. frivillige organisationer. Skaber mere synlig integration mellem afdelingerne og de omkringliggende institutioner, uddannelser og samarbejdsparter. Skabe mere forpligtende integration mellem afdelingerne, helhedsplanen og erhvervslivet. 6

7 Koble den boligsociale indsats sammen med indsatserne omkring infrastruktur i og omkring området. Der skal arbejdes med diskursen om, hvad Højvangen er internt såvel som eksternt. Arbejde systematisk med sundhed i forhold til beboerne. Igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter indenfor KRAM faktorerne. At sundhedsfremme og forebyggelse iværksættes sammen med kommunen. Inddrage DGI og andre aktører, foreninger og institutioner ioner som samarbejdsparter i forhold til sundhedsindsatsen. Uddanne frivillige instruktører, således at sundhedsindsatsen forankres hos frivillige over tid Disse nævnte aktiviteter og projekter er blot et udpluk af det vi ønsker en ny boligsocial helhedsplan skal indeholde. Det skal analyseres nærmere, hvor behovet er størst, således at indsatser og aktiviteter kan prioriteres. Økonomi For perioden (5 år) søges Landsbyggefonden om kr. i tilskud til den boligsociale helhedsplan. Egenfinansieringen lægges fra boligselskaberne og afdelingerne og udgør tilsammen kr. Skanderborg Kommune bidrager med kr. Medfinansieringen udgør således kr., hvilket svarer til 33,4 pct. af det samlede budget. Organisation og koordinering Helhedsplanen har allerede opbygget en struktur for styringen af indsatserne, og denne organisation fortsættes i den nye helhedsplan. Den daglige ledelse varetages af projektlederne, mens den løbende håndtering af sager ligger i forretningsudvalget for helhedsplanen. Styregruppe FU Endeligt varetager styregruppen de overordnede linjer og fremdriften i helhedsplanen. hedsplanen. Projektsekretariat I den nye helhedsplan vil vi dog vægte, at have mere end én projektleder ansat, idet sårbarheden med kun én ansat simpelthen er for stor. At kunne sætte ansigt på helhedsplanens aktiviteter og indsatser har stor betydning for succesraten og særligt for den tillid, som kræves for at indsatserne og aktiviteterne lykkes. Vi har derfor i budgettet indsat to projektledere i det nye Projekt Højvang. Vi ønsker at bruge 2012 på at udarbejde den nye helhedsplan sideløbende med, at den nuværende helhedsplan køres videre. Dette kræver, at vi kan ansætte en ny projektleder i Både boligforeningerne, afdelingerne og kommunen er meget ambitiøse omkring tilblivelsen af en ny helhedsplan og vil derfor gerne afsætte hele 2012 til at lave den nye helhedsplan. Evaluering Den endelige evalueringsstrategi fastlægges i den endelige helhedsplan. Der skal både ske en løbende evaluering af indsatserne og en midtvejs- og slutevaluering. Inden dette arbejde går i gang ønsker vi i udarbejdelsen af den nye helhedsplan, at gennemføre en større tilfredshedsundersøgelse og evaluering blandt beboerne i de to afdelinger. Helhedsplanens nye evalueringsstrategi opbygges efter forskrifterne fra Landsbyggefonden og Boligkontoret Danmark, hvor der for hvert indsatsområde er milepæle med målbare mål og succeskriterier. Helhedsplanen vil følge Boligkontorets evalueringsstrategi for boligsociale helhedsplaner. Vi ønsker i udarbejdelsen af helhedsplanen at konkretisere, hvordan evalueringen af helhedsplanen spiller sammen med de kommunale indsatser, mål og kontrakter, som har relevans for helhedsplanen, herunder fortsat at sammentænke helhedsplanen og hotspot indsatsen. Den endelige evalueringsstrategi for helhedsplanen planlægges derfor i tæt samarbejde med Skanderborg Kommune. 7