Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Transkript

1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 8. oktober Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer adresserer den? Ungementor for kriminalitetstruede og marginaliserede unge i Værebro Park og høje Gladsaxe En væsentlig udfordring i Værebro Park er det lokale kriminalitetsbillede. Som det fremgår af kortlægning af aktører og indsatser i Værebro Park er Værebro Park dét af politikredsens 24 udsatte boligområder, der placerer sig dårligst, når der kigges isoleret på den banderelaterede kriminalitet. Således peger politiets opgørelse på, at bebyggelsen Værebro Park i perioden gennemsnitligt har haft syv beboere med dokumenterbar tilknytning til den såkaldte Værebrobande, der udover disse beboere også tiltrækker bandemedlemmer fra andre dele af Storkøbenhavn. Mens Værebrobanden overvejende består af unge mænd over 18 år fra områdets storebrorgruppe, har banden ifølge politiet og SSPmedarbejderne en markant negativ indflydelse på en del af de børn og unge, der færdes i området. Dels er nogle af de unge den såkaldte lillebrorgruppe en del af bandemiljøet og agerer soldater for Værebrobanden, f.eks. ved at holde øje med, hvem der færdes i boligområdet. Dels ser en del af børnene og de unge op til banderne, deres livsstil og den lette adgang til materielle goder, som de har. Fødekæden mellem storebrorgruppe og lillebrorgruppe er i den forbindelse en reel og i lærermiljøet og blandt områdets forældre bekymrende problemstilling. Der er blandt nogle børn og unge i området ved at udvikle sig en form for modkultur. Der er en oplevelse af, at disse børn og unge i stigende grad går imod det etablerede samfunds normer, regler og autoriteter for i stedet at se op til bandemedlemmerne og deres måde at leve på. Børn og unge fra denne gruppe forbindes af skole og afdelingsbestyrelse bl.a. med en meget hård tone, trusler og tilbagevendende tilfælde af hærværk i lokalområdet. I Høje Gladsaxe tegner der sig et tilsvarende billede med bandekriminalitet, en høj grad af unge der ikke finder vej ind i uddannelsessystemet eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er brug for en ekstraordinær indsats for at dæmme op for den banderelaterede problemstilling og påvirke de unge i retning af uddannelse og job væk fra en kriminel løbebane. Gladsaxe har fra Høje Gladsaxe erfaring med, at en fremskudt mentorindsats målrettet de kriminalitetstruede unge virker, hvorfor denne indsats ønskes udbredt til Værebro Park og forlænget i Høje Gladsaxe (hvor den nuværende indsats ophører ultimo september 2013). 3. Formål Hvad er formålet med Hvilke af projektets Formålet med indsatsen er at motivere kriminalitetstruede og marginaliserede unge i Værebro Park og Høje Gladsaxe til at påbegynde uddannelse eller job/fritidsjob. 1

2 målsætninger er den rettet imod? Den foreslåede indsats i Værebro Park støtter dermed op om projektets målsætninger om, at alle unge under 30 år skal i uddannelse eller job (målsætning 1) og at bandekriminaliteten i Værebro Park skal bekæmpes (målsætning 4). 4. Målgruppe Hvem er målgruppen for 5. Beskrivelse af indsatsen Hvad går indsatsen ud på? Hvilke aktiviteter indebærer den? Indsatsen retter sig mod målgruppen af unge, der er: Kriminalitetstruede og marginaliserede unge I aldersgruppen 1529 år Bosiddende i Værebro Park og Høje Gladsaxe Motiverede for forandring hen imod uddannelse og/eller fritidsjob En fremskudt, forebyggende mentorindsats består blandt andet i, at mentor assisterer de unge med at skrive ansøgninger og CV, guider de unge til uddannelse og job, at mentor er til stede og nærværende i boligområderne, samt at mentor samarbejder med UUNord om unge, som UUNord har svært ved at nå. Ungementorens arbejde baserer sig også på et stærkt forældresamarbejde (bl.a. i form af forældre/ungekontrakter), hvor forældrene aktiveres som en ressource i forhold til den unge. Herudover bidrager ungementoren til at opdyrke samarbejder med virksomheder, der kan sponsorere de unge. Initiativet indebærer, at ansættelsen for den nuværende ungementor i Høje Gladsaxe forlænges, og at der nyansættes en tilsvarende ungementor i Værebro Park. Ungementoren har en god kontakt til de unge, og har i forbindelse med den verserende bandekrig været direkte forbindelsesled til exitstrategien i visse tilfælde. Mentoren fungerer som en voksen kontakt for de unge der kan hjælpe til at de unge ser andre handlemuligheder end de umiddelbart foreliggende. Mentoren fungerer som et alternativt voksennetværk og kan støtte de unge til at lave eksempelvis ansøgning, tage kontakt til arbejdspladser mv. 6. Organisatorisk forankring Hvem er ansvarlige leder/chef til gennemførelse af 7. Strategiske interessenter Hvilke andre aktører involverer ideen? Hvordan skal de involveres? Mentorerne er organisatorisk ansat i Boligsocial Enhed i Arbejdsmarkedsafdelingen. Leder af den boligsociale enhed er ansvarlig for gennemførelsen af indsatsen. Jobcenter Gladsaxe: Mentor samarbejder med Jobcenteret om de unge der er ledige og som jobcenteret kan have svært ved at nå og motivere. Værebro Rådgivning / Rådgivningen i Høje Gladsaxe: Mentor er fysisk placeret i de to boligområders rådgivninger. UUNord: Mentoren har samarbejde med UUNord om de unge, UUNord har svært ved at når. 2

3 8. Tidsplan Hvornår forventes indsatsen udviklet, implementeret (igangsat og evt. afsluttet) og evt. i drift? Evt. milepæle? 9. Primær effekt Hvad er den/de primære effekter af indsatsen, set i forhold til de fire målsætninger for projektet? Indsatsen kan etableres per 1. oktober Indsatsen forventes foreløbigt iværksat for en 2årig periode fra 1. oktober 2013 til 30. september I løbet af 2015 evalueres indsatsen og der tages på denne baggrund stilling til det hensigtsmæssige i en eventuel fortsættelse af indsatsen. Effekt på kort sigt (inden for to år) At kriminalitetstruede og marginaliserede unge i Værebro Park og Høje Gladsaxe kommer i enten uddannelse, fritidsjob eller virksomhedsrettet aktiveringstilbud. At mentor har en præventiv effekt ift. de unges deltagelse i bandekriminalitet, deres udfald fra uddannelsessystemet og modtagelse af passiv forsørgelse. Effekt på mellemlangt sigt (inden for otte år): Idet indsatsen i første omgang kun igangsættes for to år, vil effekten af indsatsen overvejende være kortsigtet. Hvis indsatsen virker efter hensigten og besluttes forlænget, er det forventningen, at indsatsen på længere sigt vil bidrage til at: Antallet af unge i Værebro Park og Høje Gladsaxe uden ungdomsuddannelse reduceres Flere unge i boligområderne er selvforsørgende og modtager ikke passiv offentlig forsørgelse. Tilstrømningen fra lillebrorgruppen til bandemiljøet mindskes Effekt på langt sigt (inden for 15 år): Som ovenfor. 10. Sekundær effekt Har tiltaget andre tilsigtede virkninger/effekter (evt. indirekte effekter)? 11. Vidensgrundlag Er vurderingen af indsatsens effekt baseret på viden / erfaringer / evidens? I så fald hvilken? Effekt på kort sigt (inden for to år): At nogle af de unge der er involveret i bandekriminalitet motiveres og guides til at søge andre veje end kriminalitet og bander, eventuelt gennem exitprogrammet. Kommunen har allerede erfaringen med indsatsen, idet en tilsvarende mentorfunktion er etableret med støtte fra Landsbyggefonden i Høje Gladsaxe. Mentorstillingen blev etableret som en fuldtidsstilling i forbindelse med den første helhedsplan for Høje Gladsaxe, men på grund af mindre tilskud fra Landsbyggefonden til den nye helhedsplan er stillingen i den nye helhedsplan reduceret til 10 timer ugentlig. Effekten af indsatsen i Værebro Park har indtil videre været god. Ungementoren er lykkedes med at hjælpe 30 unge i fritidsjob gennem et samarbejde med LIDL og Netto, og tre unge er begyndt på en læreplads. Ungementoren har 1 time om ugen en jobcafé på biblioteket i Høje 3

4 Gladsaxe, hvor de unge hjælpes til at skrive jobansøgninger, vejledes i, hvordan man søger job, gebærder sig på en arbejdsplads eller til en jobsamtale mm. Dette har ført til, at tre unge er kommet i ordinært arbejde. Det særlige i den fremskudte mentorindsats er, at mentor er nærværende i lokalmiljøet og derfor når de unge på en anden måde end eksempelvis jobkonsulenterne i Jobcenteret kan. Dette har betydning for effekter, der ikke er lige så lette at måle som ordinært job eller uddannelse. Her er der tale om effekter af en opdragende eller udviklende karakter, hvor der sigtes på at skabe forandring personligt hos den unge hen mod at træffe andre valg end bandekriminalitet eller passiv forsørgelse. Ungementor har en professionelpersonlig relation til de unge og fremstår som en bred funktion i området ikke bare målrettet uddannelsesvejledning, men i lige så høj grad sparring og hjælp til de unge omkring, hvordan man færdes i miljøer, der virker fremmede for de unge. Som eksempel herpå kan nævnes ungementorens relation til de mere hårde bandedrenge. Mentor inviterer jævnligt disse hårde drenge til madklub. Drengene vil rigtig gerne deltage og får stort udbytte af den voksenkontakt samværet giver. Mentoren får en tættere relation til de unge, der giver mulighed for at nå dem og påvirke dem til eksempelvis exit, eller uddannelse eller job. Gennem den personlige relation som den fremskudte indsats i lokalområdet giver mulighed for er det muligt at påvirke en gruppe af unge det ellers ville være meget svært at komme i kontakt med. Mentoren går også med disse drenge til fx jobsamtaler på jobcenteret, hun lærer dem, at det ikke betragtes som normalt at være iført skudsikker vest 24 timer i døgnet, og får dem til at møde op til samtale i kommunalt regi uden vest. Det letter relationen til kommunens øvrige instanser når mentoren deltager og hjælper de unge til at forstå den kontekst og de rammer, som eksempelvis jobcenteret opererer indenfor. Indsatsen vurderes på mange måder at være konflikt nedtrappende, idet mentor kommer til at virke som en mediator mellem de unge og det omkringliggende samfund, som de unge ikke nødvendigvis helt forstår at færdes i. Samtidig banes vejen også gradvist for de unge til at kunne se andre veje for dem selv ind i uddannelse og job. 12. Ressourcer Hvilke personaleressourcer og i hvor stort omfang involverer 13. Økonomi Hvilke omkostninger er der forbundet med udvikling, implementering og drift? Hvordan finansieres Der forventes et mindre ressourcetræk i Arbejdsmarkedsdelingen og Personaleafdelingen til rekruttering og ansættelse af en ungementor i Værebro Park. Etableringen af indsatsen betyder en samlet projektfinansiering på kr. i perioden 1. oktober september Beregningsgrundlag: Lønudgiften til de to mentorer vil årligt udgøre kr. Det er muligt at opnå refusion fra staten til diverse borger og beskæftigelsesrettede indsatser på området. Det forudsættes her, at den borger og beskæftigelsesrettede indsats udgør 40 pct. af mentorernes arbejdstid. Det 4

5 omkostningerne? indebærer, at initiativet vil oppebære en statslig refusion på årligt kr. Nettolønudgiften for kommunen udgør dermed årligt kr. Herudover forudsættes en årlig udgift til overhead (it, kontorartikler, medarbejderkurser m.v.) på kr. Det forventes, som følge af den fremrykkede indsats i Værebro Park og Høje Gladsaxe, at minimum 4 borgere kommer i uddannelse eller voksenlære, og minimum 5 borgere kommer i virksomhedsrettet tilbud svarende til en besparelse på forsørgelsesudgiften på årligt kr., som er indarbejdet som delvis medfinansiering af indsatsen. Den årlige udgift til etablering af mentorindsatsen i Værebro Park og Høje Gladsaxe udgør således samlet set kr., fordelt således over årene jf. tabellen nedenfor i alt 2 medarbejdere (mentorer á kr.) Refusion ved 40 % borgerrettet og beskæftigelsesrettet indsats. Besparelse på forsørgelsesudgifter Overhead (7 pct. ) Lønudgifter i alt Kobling til andre indsatser / projekter Er der andre udviklingsprojekter eller indsatser som tiltaget har en kobling til? 15. Risici Hvilke risici er der ved at vælge denne indsats? Indsatsen skal kobles tæt til det arbejde målrettet udsatte unge, der finder sted i regi af fritids og ungdomsklubben Værebro og Værebro Rådgivning. Der er ingen særlige risici forbundet med indsatsen. 16. Fravalg af andre indsatser Indsatsen udelukker ikke andre indsatser. 5

6 Hvilke andre initiativer udelukker denne indsats? 17. Forudsætninger Hvilke forudsætninger er nødvendige for at indsatsen kan realiseres? 18. Arealanvendelse Stiller indsatsen særlige krav til arealanvendelsen i området? 19. Evaluering Hvordan og hvornår vil der ske en evaluering af Der er ingen særlige forudsætninger for indsatsen. Indsatsen har ingen betydning for arealanvendelsen i området. Indsatsen evalueres efter ca. 1½ år med henblik på vurdering af, hvorvidt og hvordan indsatsen evt. skal forlænges. 6