Juledruk og skænderier på BørneTelefonen. Én samtale kan ændre et liv. TEMA: Skilsmisse De kunne være i samme rum. Det var vigtigt.

Transkript

1 Nyt #2 / 2015 Juledruk og skænderier på BørneTelefonen Børns problemer holder ikke juleferie. Side Én samtale kan ændre et liv Sigrid fik hjælp til at slippe væk fra vold. Side 16 TEMA: Skilsmisse De kunne være i samme rum. Det var vigtigt. Forældrenes brud rev tæppet væk under fodboldspiller William Kvist. 1

2 LEDER Ikke alle børn glæder sig til jul For mange børn er julen indbegrebet af hygge, nærvær med far, mor og bedsteforældre. Duft af andesteg, hjemmelavet konfekt og flettede julehjerter på det fint pyntede juletræ. Men ikke for alle. Sidste år holdt vi bl.a. takket være et partnerskab med TrygFonden åbent juleaften for første gang. Her oplevede vi, at forventningens glæde juleaften, for nogle børn, blev afløst af uro og Vores mål er på sigt at kunne være der for børnene døgnet rundt på alle årets dage. Rasmus Kjeldahl Nyt er Børns Vilkårs magasin, der hvert halve år udkommer til medlemmer og støtter i et oplag på stk. utryghed. Eksempelvis ringede en pige tidligt på aftenen. Hun havde netop puttet sin lillesøster og mor lå beruset på sofaen og tudede. Moren havde været oppe at skændes med kæresten, der havde været meget voldsom og havde banket en dørkarm ind. Juleaften var næsten ikke begyndt, før den sluttede. Mange børn ringer ind til BørneTelefonen, fordi der er store forventninger til højtiden og de ved godt, at deres juleaften ikke bliver lige så lykkelig som vennernes jul. Kontrasten er endnu større, hvis børnene har forældre, der drikker eller skændes. Derfor holder BørneTelefonen igen i år åbent juleaften fra kl Erfaringen fra sidste år er, at det især er de mest udsatte børn, der ringer ind op til jul og på juleaften, hvor et hold frivillige sidder parat ved telefonerne - til både opkald og sms er. Sidste år tog 66 børn kontakt til BørneTelefonen juleaften og mere end 720 børn ringede ind i hele juleferien. Udgiver: Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon Ansvarshavende: Henriette Von Essen-Leise Børn har brug for en voksen, der lytter og i mange tilfælde har de også brug for akut hjælp. Derfor er vi meget glade for, at BørneTelefonen netop har fået 2 mio. kr. fra satspuljen i 2016 og 2017 til at udvide åbningstiden på BørneTelefonen. Erfaringerne fra udenlandske børnetelefoner er, at det især er børn i barske og akutte situationer, der ringer ind i nattetimerne. Vores mål er på sigt at kunne være der for børnene døgnet rundt på alle årets dage. Vi er ikke helt i mål endnu, men er kommet godt fra start, takket være opbakningen fra støtter og medlemmer. Lad os give håndslag på, at ingen børn skal lades i stikken, hverken til jul eller på årets 364 andre dage. Alle børn har ret til en tryg barndom. Venlig hilsen Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår Redaktør: Marianne With Bindslev Tekst: Marianne With Bindslev, Josefine Fischer Hüttel, Mette Kjær, Sofie Birch Layout: Brand Movers Forsidefoto: Jeppe Carlsen Tryk: PrinfoTrekroner Kort nyt Børns Vilkår har udpeget nyt advisory board Tv-værten Emil Thorup, børnebogsforfatter Kim Fupz, debattør Emma Holten og KVINFO-direktør Nina Groes er blandt de 25 personer, der har sagt ja til at være medlemmer af Børns Vilkårs nye advisory board. Vi er taknemmelige over, at medlemmerne har lyst til at bidrage med hver deres unikke faglighed, så vi i fællesskab kan komme frem til løsninger til gavn for udsatte børn i Danmark, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. Medlemmerne af boardet mødtes for første gang den 26. november, hvor de drøftede arbejdsform og indsatsområder. Køb jule-cd og støt BørneTelefonen Naxos Danmark har samlet mere end to timer af den skønneste julemusik til dig. Ved køb af julecd en er du er med til at sikre, at Børns Vilkår kan hjælpe endnu flere børn på BørneTelefonen, idet 25 kroner af salgsprisen går ubeskåret til Børns Vilkårs arbejde. Jule-cd en kan købes i Føtex, Bilka og Fona i hele landet. Projekt Trivsel til alle en stor succes Børns Vilkårs Skoletjeneste har sat gang i trivselsarbejdet på Det Kgl. Vajsenhus og Den Classenske Legatskole i København. I en periode på fire uger har børnefaglige konsulenter fra Børns Vilkår holdt personaleoplæg, forældreoplæg og børneoplæg for at sætte frokus på, at det er et fælles ansvar, at alle børn har det godt på skolen. Projekt Trivsel til alle er et pilotprojekt finansieret af Wesselsmindefonden. Julekalendersalg slår rekord Der har i år været ekstra stor interesse for at sælge Børns Vilkårs julekalender julekalendere er blevet købt af skoleklasser, foreninger, fritidsklubber og private. Allerede i midten af november, måtte vi melde udsolgt. Du kan stadig nå at købe julekalenderen på Statoil. Du støtter BørneTelefonens arbejde og har samtidig mulighed for bl.a. at vinde en spritny Citroen C1 og et rejsegavekort fra Bravo Tours på kr. Vold fylder på BørneTelefonen I 18 år har det været forbudt at slå børn. Alligevel sidder mors og fars lussinger løst. Det viser en gennemgang af samtaler om vold på BørneTelefonen. Alene i 2014 havde BørneTelefonen hos Børns Vilkår 726 samtaler om vold i alt har der været mere end 2512 samtaler om vold de seneste tre år. Børnene fortæller om alt fra en lussing til grov mishandling. Noget af det, forældre udsætter børn for, ville gå under betegnelsen tortur, hvis voksne blev udsat for det samme, fortæller seniorkonsulent i Børns Vilkår, Bente Boserup. På BørneTelefonen oplyser vi børn om deres rettigheder og mulighed for at få en bisidder - man skal kende sin ret for at kunne kræve den. 2 3

3 børn bagte for BørneTelefonen Årets Bag for en Sag har været en kæmpe succes! Rekordmange børn har været med til at bage, sælge bagværket og donere overskuddet til BørneTelefonen hos Børns Vilkår. I SFO en Søstjernen på Frederiksberg var der kø til kagebordet helt ud i regnen. Og stor glæde ved synet af de mange lækkerier! TEMA: SKILSMISSE Børn i skilsmisser: Sådan bliver julen COOL ( Hotel Hilton i Kastrup holdt stor søndagsbrunch til fordel for Bag for en Sag. Her bagte vores nye ambassadør Ditte en unik kage og pyntede cupcakes med børnene. Børnehuset Bastionen i Ringsted bagte til den helt store guldmedalje på den store Bag for en Sag-dag den 8. oktober. Julen kan være særlig svær for børn i skilsmissefamilier, da der er mange følelser på spil og hensyn at tage. Børns Vilkår har derfor indkaldt sit skilsmissepanel for at få børnene til at give deres bud på, hvordan julen bliver cool i skilsmissefamilien. Tekst og foto Josefine Fischer Hüttel Den 11. november kunne Børns Vilkår præsentere Ditte Julie Jensen fra Den store Bagedyst 2015 som organisationens ambassadør. Børns Vilkår arbejder hårdt for at stoppe svigt af børn i Danmark og det er dejligt at få muligheden for at gøre en forskel på et område, der betyder så meget for mig. Jeg blev selv mobbet som barn og jeg håber, at mit ambassadørskab kan hjælpe børn og unge, der bliver mobbet, til at huske på, at der altid er en vej ud, når det hele ser sortest ud, siger Ditte lie Ju- Jensen. I SFO en på Horsens Byskole kunne man ikke bare få brød og kage ad libitum der var også bagt hundekiks. Følg Børns Vilkår 4 på Instagram

4 Børnenes råd til forældre: Sådan bliver julen god for os Kulden og skyggerne smyger sig om de regnvåde gader i Valby uden for København. Indenfor, i lokalerne hos Børns Vilkår, er den grå novemberstemning erstattet af glade og lyse børnestemmer. Børnene fra Børns Vilkårs skilsmissepanel er nemlig på besøg. Drenge og piger i alderen 13 og 14 år. De er eksperter. De ved lige præcis, hvordan det føles, når mor og far ikke sammen danser om juletræet juleaften. Sammen med to fagkonsulenter fra Børns Vilkår skal skilsmissepanelet bruge denne lørdag formiddag på at tale om, hvordan skilsmisseforældre kan gøre julen god for børnene. Tal med barnet om julen og hvilke traditioner, der er vigtige for barnet. Undlad at spørge: Hvor vil du gerne holde jul i år?, da det kan være en svær situation. Spørg hellere: Hvad kan du bedst lide ved julen? og Hvad er sværest ved den måde, vi holder jul på? Vær åben over for, at der kan være andre måder at holde jul på. Barnets behov kan ændre sig med tiden Lad barnet selv bestemme over sin gave. Gaven tilhører barnet. Undgå derfor at give gaver, som kun må blive hos den ene forælder Tal med barnet om, hvor og hvornår de helst vil åbne gaven fra den forælder, der ikke er tilstede juleaften Lav nye gode traditioner Husk at børnene også skal nå at slappe af i julen Det hårdeste ved julen er næsten alt det køreri. Der skal altså også bare være tid til at slappe af. Sådan holder børn med skilte forældre jul 29 % af børnene med skilte forældre holdt sidste år 2 juleaftener. En med far og en med mor 13-årig dreng Børns Vilkårs skilsmissepanel 49 % af børnene holdt en juleaften med enten mor eller far Fra samtaler på BørneTelefonen ved vi, at julen kan vække bekymringer for børn, hvis forældre er skilt, fordi det minder nogle børn om det tab en skilsmisse kan være. Juleaften kan det blive ekstra tydeligt, at familien er splittet. Og det er her, barnet kan have et ønske om, at alle skal være sammen. Samtidig er virkeligheden for en del børn, at forældre i samme rum er lig med konflikter, fortæller børnefaglig konsulent Camilla Terndrup fra Børns Vilkår, der er koordinator for skilsmissepanelet. Skilsmissepanelet er derfor trommet sammen, så børnene får mulighed for at give deres råd til voksne om, hvad de skal tænke over ved juletid. Børns Vilkår taler børnenes sag i alle sammenhænge. Derfor har vi brug for børnenes input til hele tiden at holde os skarpe på, hvordan det egentlig er at være skilsmissebarn i en verden, hvor voksne ofte har det sidste ord, siger Camilla Terndrup. Netop at få mulighed for at ytre sig og komme med råd til voksne, er tydeligvis mega fedt. Børnene sidder yderst på stolekanten og markerer ivrigt for at give hver deres besyv med. Børnene bliver hurtigt enige om, hvad det første og vigtigste råd er: De vil høres og involveres i forældrenes beslutninger om jul. Forældre skal ikke bare sige: Du skal holde jul der! De skal lytte til os og så er det rart, hvis de kommer med forslag til, hvad man kan vælge imellem, fortæller en af pigerne, mens de andre børn nikker anerkendende. En dreng tilføjer, at det også er godt, hvis forældrene løbende spørger ind til julen, fordi Det godt kan ændre sig fra år til år, hvad man har lyst til. En dreng prøver ihærdigt at få øjenkontakt med Camilla Terndrup, der kæmper for at skrive børnenes mange gode råd på flipoveren. Det er altså også vigtigt med nye traditioner, siger han ud i lokalet. Han fanger Camillas opmærksomhed og siger igen: Jeg synes, det er dejligt med nye traditioner. Vi spiser for eksempel altid risengrød hos min far dagen før juleaften. De andre børn er enige og en pige tilføjer: Det er fint at holde to slags jul, men juleaften og en lillejuleaften skal bare ikke være det samme. Mange børn kæmper sig i gennem to til tre juleaftener og op til flere julefrokoster, fordi så mange voksne i familien elsker dem og vil se dem i juledagene. Det hårde program er noget, især skilsmissebørn kan lide under. Det kan børnene i skilsmissepanelet skrive under på. Det hårdeste ved julen er næsten alt det køreri mellem Sjælland og Jylland. Der skal altså også være tid til at slappe af i stedet for bare at køre og køre, siger en drengene, da snakken falder på, hvor mange familiejulefrokoster han skulle til sidste jul. Efter noget tid kan børnene holde en velfortjent pause. På flipoveren står nu klart og tydeligt, hvordan hjerternes fest i endnu højere grad også bliver børnenes fest. 14 % af børnene holdt jul med begge forældre Kilde: Epinion for Børns Vilkår 6 7

5 TEMA: SKILSMISSE H ve m William Kvist, 30 år, fodboldspiller i FC København og på landsholdet. H v a d Forældre i skilsmisse bør både sluge kameler og slå krølle på sig selv for at samarbejde, lyder budskabet fra fodboldspilleren. Pludselig føltes det som om jeg og min bror stod helt alene på en øde ø. Alting var åbenbart ikke, hvad det så ud til Wiliam Kvist, fodboldspiller Hvorfor William Kvist var selv meget påvirket af sine forældres skilsmisse, der kom som et lyn fra en klar himmel. Kvist fik blandt andet hjælp på BørneTelefonen. Tekst Marianne With Bindslev Foto Jeppe Carlsen Jeg gik i 2.g. og befandt mig i Australien, da de ringede. Det var surrealistisk at få at vide, at ens forældre skulle skilles, når man var på den anden side af jorden. Udvekslingsopholdet varede i tre måneder og jeg var i tvivl om, om jeg skulle tage hjem. Min lærer spurgte om jeg var taget hjem, hvis jeg havde været i Tyskland. JA DA!, svarede jeg og det var det. Jeg afbrød opholdet i en uge og tog hjem. Jeg kan huske, at jeg kiggede ud over Stillehavet fra flyvinduet og tænkte: Det her ændrer alt. Hun var flyttet. Først da jeg kom hjem, gik det op for mig følelsesmæssigt, at skilsmissen var en realitet. Min mor var ikke længere i mit hus, mit barndomshjem. Det gjorde nærmest fysisk ondt indeni. Skilsmissen kom som et lyn fra en klar himmel, fordi min mor og far aldrig har skændtes. Vi var en kernefamilie og opvæksten havde været god og tryg. Pludselig føltes det som om jeg og min bror stod helt alene på en øde ø. Alting var åbenbart ikke, hvad det så ud til - et tema min lillebror og jeg beskæftigede os med i måneder og år efter, de var blevet skilt. Da jeg kom tilbage til Australien, ringede jeg til BørneTelefonen. Jeg forklarede en sød dame, at jeg havde brug for at vide, hvad jeg kunne forvente mig af fremtiden. Jeg havde talt meget med familie og mine venner, men alle i ens nære omgangskreds har en aktie i og en holdning til skilsmissen. Det var rart at fortælle om min situation til en, der kun var der for mig, Det gav mig ro. Forholdet til min mor var modsætningsfyldt. Hun var flyttet til Nyborg med sin nye kæreste og jeg fik lov til selv at bestemme, hvor meget jeg ville 8 9

6 besøge hende. Jeg fulgtes dog ofte med min bror, der er 4 år yngre, og derfor var hos hende hver 14. dag. Jeg kan huske togturene: Da jeg steg på toget i København, glædede jeg mig helt vildt til at se min mor. Men jo mere jeg nærmede mig Storebælt, des mere blev længslen efter at se hende afløst af vrede. Hun havde forladt os. Hvad havde hun gang i?! Det var rigtig svært. På dagen lancerede Børns Vilkår i samarbejde med Egmont Fonden rapporten Jeg er træt af at være deres brevdue. Du skal ikke ringe til mig! sagde jeg på et tidspunkt til min mor. Jeg ville gerne have lov til at bestemme, hvornår vi skulle tale sammen. Det var vigtigt for mig at skabe afstand og have kontrol over noget. Det ændrede noget for mig. Når jeg var sammen med min mor, var det mit valg og jeg begyndte faktisk at være glad, når jeg var i hendes nærhed. Min mor og far kunne være i samme rum. Det var sindssygt vigtigt, at de formåede at tale om tingene. Min mor kunne se, at vi havde behov for at blive der, hvor vi altid havde boet med vores venner og med en hverdag, der fungerede. Hun tilsidesatte sit eget behov for at være sammen med os. Det imponerer mig. Forældre har et kæmpe ansvar for at få deres børn godt igennem en skilsmisse og man skal sluge både kameler og elefanter. Men for et barn er det fuldstændig afgørende, at de to mennesker, man elsker højst i hele verden, formår at samarbejde. Dagens første paneldebat stod mellem Per Larsen, formand for Børnerådet, Karin Nødgaard, socialordfører (DF), Trine Torp, socialordfører (SF) og Tanja Graabek, direktør Hvert Tredje Barn. De diskuterede, om det er samfundets ansvar at hjælpe forældre til at sætte barnet først i skilsmisser. Mange børn lever med samvær, som deres forældre er glade for, men som ikke fungerer i et børneliv, sagde Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår bl.a. i dagens anden paneldebat. Børn i skilmisser Rapporten Jeg er træt af at være deres brevdue, blev offentliggjort på konferencen. Den viser, gennem børns fortællinger til BørneTelefonen hos Børns Vilkår, hvordan børn oplever konfliktfyldte skilsmisser. Hvert 4. barn med skilte forældre oplever, at deres forældre ikke taler sammen Alene i 2014 oplevede børn, at deres forældre flyttede fra hinanden Hver årig med fraskilte forældre har ingen kontakt til en af deres forældre 66 % af alle fraskilte forældre oplever ikke at få tilbudt tilstrækkelig hjælp fra det offentlige Julen føltes forkert i årene derefter. Vi holdt jul hos mine forældre på skift og det var fint nok dog specielt, fordi ingenting var, som det plejede. Det krævede en del planlægning og hensyntagen, over for ikke bare ens mor og far, men også over for de to sæt familier. Familierne på hver side bør bide sig selv i tungerne omkring ens anden forælder det er ufedt at sidde til en julefrokost hos den ene familie og fornemme, at der er snak i krogene. Det gør det hele meget værre. De seneste par år har vi fundet en ny model: Jeg og min kone holdt jul og insisterede på at invitere både min mor og min far med deres nye kærester. Det har fungeret godt. Det er helt naturligt ikke at kaste sig i armene på ens forældres nye kærester. Man kan ikke forvente af børn, at de skal holde lige så meget af deres bonusforældre som af deres biologiske mor og far. Jeg har oplevet mine bonusforældre som et frisk pust i forhold til andre nære relationer, fordi man ikke har en lang historie sammen. Det har været rart for, både mig og min bror, at møde de nye kærester og vide, hvem ens forældre omgås. Men man har ikke brug for at være sammen med dem hele tiden. Det er vigtigt at gå langsomt frem. For nogle år siden indkaldte min bror og jeg til en skilsmissesnak. Vi havde brug for at få vendt nogle sten sammen med vores mor, frem for at gå og lave egne forklaringer og sammenhænge. Jeg oplevede det som et positivt og meget givende møde, hvor vi alle tre brugte tid på at forklare og fortælle, hvordan vi havde oplevet tingene hver især. Sådan et møde skal vi også have med vores far. Mine forældre gjorde, hvad de kunne. Som tiden går, har jeg lettere ved at se skilsmissen som en ting, der nu engang skete, og som vi alle sammen har fået det bedste ud af. Det har gjort, at jeg er kommet et spadestik dybere i mit eget følelsesliv. Jeg ved også nu, at verden ikke går nedenom og hjem, hvis jeg selv skulle blive skilt. Men jeg vil gøre rigtig meget for, at det ikke sker. Blå bog William Kvist Født 24. februar 1985 i Rønde. Flyttede som dreng med familien til København Spiller på landsholdet i fodbold samt i FC København. Han har tidligere spillet i bl.a. VfB Stuttgart. Kåret til årets spiller i Danmark i 2010 og 2011 Har en bachelorgrad i civiløkonomi fra Copenhagen Business School. Er gift med Christine. Sammen har de en søn på 10 måneder. Socialminister Karen Ellemann (t.h.) glædede sig over, at Egmont Fonden (direktør Henriette Christiansen t.v.) og Børns Vilkår (direktør Rasmus Kjeldahl m.f.) tager teten på en vigtig dagsorden. Vi er nødt til at insistere på en kulturændring og systemisk se på, hvad vi kan gøre bedre, lød det bl.a. fra socialministeren. TEMA: SKILSMISSE Helle Haxgart, direktør i Statsforvaltningen: Dét børnene virkelig har brug for, er forældre, der har styr på det, sagde hun bl.a. fra talerstolen. Skilsmissebørnenes stemmer gav genlyd på Christiansborg Børns trivsel i skilsmisser var omdrejningspunktet, da Børns Vilkår og Egmont Fonden mandag den 23. november afholdt konferencen Barnet Først. På programmet var blandt andet socialminister Karen Ellemann, internationale forskere fra Australien og Norge samt paneldebatter med fagfolk og politikere. 85 % af alle danskere mener, at skilsmisseforældre bør tilbydes rådgivning i at samarbejde Vi kan gøre det bedre! På konferencen var der bred enighed blandt deltagerne om, at vi kan gøre det bedre for børn i skilsmisser. Bl.a. skal der være fokus på følgende: Der er behov for en kulturændring i tilgangen til skilsmisse, så forældre i højere grad tilskyndes at sætte barnets behov først. Pædagoger, lærere og andre fagfolk skal klædes bedre på til at tage hånd om børn, der mistrives i skilsmisser. Socialminister Karen Ellemann vil indsamle mere viden om, hvorvidt myndighederne har det rette set-up til at hjælpe børn i skilsmisser

7 istock Juledruk og skænderier fyldte hos børnene I juleferien gennemførte de frivillige rådgivere over 700 samtaler med børn og unge fra hele landet, der ringede ind om alt fra mobning, forelskelse og spiseforstyrrelser til vold og overgreb. Pigen havde netop puttet sin lillesøster og mor lå beruset på sofaen og tudede, fordi hende og kæresten havde skændtes. Solveig Jessen, børnefaglig konsulent Tekst Josefine Fischer Hüttel og Marianne With Bindslev B ørnetelefonen holdt sidste år for første gang åbent juleaften og alle juledage. Vi var meget spændte på, hvordan det ville gå. Om børnene ville ringe og om de frivillige rådgivere ville have lyst til at tilbringe juleaften på rådgivningen, fortæller Børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår Solveig Jessen. Hendes tvivl blev gjort til skamme, da flere frivillige ønskede at give en hånd med. Der var brug for det. I løbet af juleferien havde BørneTelefonen over 700 samtaler. Et gennemgående tema i juledagene var børnenes forhold til deres forældre: En del børn ringede, fordi forventningens glæde var afløst af uro og utryghed, fordi forældrene var fulde eller skændtes. Nogle samtaler brændte sig fast. Eksempelvis pigen på 10 år, der netop havde puttet sin lillesøster og mor lå beruset på sofaen og tudede, fordi hende og kæresten havde skændtes. Morens kæreste var nu gået. Han havde været meget voldsom og havde banket en dørkarm ind. Juleaften var næsten ikke begyndt, før den sluttede, siger Solveig Jessen og understreger, at eksemplet viser, at børns problemer ikke holder juleferie de intensiveres. Det har derfor stor betydning for børnene, at de har mulighed for anonymt at komme i kontakt med en voksen, der kan lytte og hjælpe. Og så er vi her. Ligesom vi er her alle årets andre dage, siger Solveig Jessen, der fortæller, at Børns Vilkår i løbet af juleferien foretog tre underretninger, og hjalp seks børn med at få en bisidder fra Børns Vilkårs bisidderkorps. Et partnerskab med TrygFonden muliggjorde, at BørneTelefonen sidste år for første gang kunne holde åbent i juledagene. 12 Det ringer børnene om i julen Pige på 14 år ringer, fordi hun har brug for at snakke om sidste jul, der var forfærdelig idet hun var udsat for vold og seksuelle krænkelser begået af faren, der altid har drukket. Hun bor nu hos en plejefamilie. En dreng på 15 år ringer, fordi han har svært ved at overskue en jul i familiens skød. Han har ADHD og oplever, at især farens familie har svært ved at acceptere ham og de udfordringer han har. En pige på 12 år ringer, fordi hendes forældre for nyligt er blevet skilt. Hun skal holde jul med sin far, men syntes det er svært, fordi hun føler, at fars familie holder hende udenfor. Hun oplever, at de ikke vil tale med hende, fordi hun er anderledes. Det gør hende meget bekymret for juleaften. Dreng på 12 år ringer og fortæller, at hans mor og far blev skilt sidste år og nu har hans far fundet en ny kæreste, som kommer juleaften. Det har han det rigtig svært med. En dreng på 8 år ringer og fortæller, at hans far og mor ikke vil købe legetøj til ham. Han har ikke fået nyt legetøj de sidste 2-3 år. Hans venner har meget forskelligt legetøj og det elsker han at lege med. Han kunne rigtig godt tænke sig en fjernstyret bil i julegave. Når han har forsøgt at gøre opmærksom på det, har moren sagt, at de ikke har penge til det. Pige på 13 år fortæller, at familien er Jehovas Vidner. Hun bliver drillet, fordi hun ikke må gå med til fødselsdag og heller ikke holder jul. En pige på 17 år fortæller, at hendes far har brændt hende og lillesøsteren af til juleaften. Pigen og lillesøsteren skulle holde jul ved faren, men han har netop ringet og sagt, at han ikke har tid til at holde jul med dem. Pigernes mor skal ud og rejse, fordi hun troede, at pigerne skulle holde jul ved faren. Nu ved de ikke, hvor de skal holde jul. Pige på 14 år fortæller, at far er alkoholiker og stofmisbruger, og mor har været alkoholiker i et halvt år. De er skilt, men når de holder jul sammen, falder moren i, og de bliver voldelige og slår pigen. Pigen udøver selvskade. Det er første gang, hun fortæller det til nogen. Hun vil gerne høre mere om, hvordan man får en bisidder fra Børns Vilkår. Dreng på 13 år er inviteret på skiferie med sin far og søskende i julen. Men da forældrene er skilt, vil han ikke svigte sin mor i julen. Han er i vildrede. Pige på 13 år ringer og fortæller, at hendes forældre er skilt og at hun gerne vil holde jul hos sin far, hvilket er aftalen. Men det må hun ikke for moren og nu er alting uoverskueligt. Pige på 14 år har det slemt, fordi hun har fået diagnosticeret spiseforstyrrelse, og er i behandling for det. Lægen vil have, at hun skal love ikke at skære i sig selv. Det kan hun ikke overholde, fordi hun spiser en masse juleslik og har taget på. Derfor straffer hun sig selv ved at skære i sig selv. Børnenes historier er anonymiserede. 13

8 Janne tilbragte juleaften som Janne Lund Jespersen er 40 år og uddannet lærer. Hun har været frivillig på BørneTelefonen siden efteråret Til dagligt arbejder hun som mentor og coach for unge og tager rådgiver på BørneTelefonen: desuden Børnerådgiverforløbet i gennem Børns Vilkår. Nu var det min tur Foto: Xxxx til at give noget Janne Lund Jespersen er 40 år og uddannet lærer. Hun har været frivillig på BørneTelefonen siden efteråret Til dagligt arbejder hun som mentor og coach for unge og tager desuden Børnerådgiverforløbet i gennem Børns Vilkår. Frivillig rådgiver Janne Lund Jespersen ønskede at være der for børnene på BørneTelefonen juleaften sidste år. Der var brug for det: Især havde hun samtaler med børn og unge med psykiske problemer, der havde svært ved at tackle julen og samværet med familien. Julen kan antage mange former. Frivillig rådgiver Janne Lund Jespersen valgte sidste år at nyde anden og flæskestegen på BørneTelefonen, hvor hun var på vagt indtil klokken juleaften. Det var en god oplevelse, fortæller hun. Jeg havde lyst til at tage en vagt juleaften, fordi jeg følte, at det nu var min tur til at give noget. Gennem samtalerne følte jeg, at jeg var med til at så nogle frø i de børn, der ønskede forandring, og nogle fik også lettet deres hjerter. Det gav en god følelse af at kunne dele ud af mig selv og hjælpe andre, siger Janne Lund Jespersen. Særligt 4-5 samtaler med piger og drenge, der var indlagt på psykiatrisk afdeling, men så var hjemme på grund af julen, gjorde indtryk. De oplevede, at det var hårdt at være hjemme. Et par af dem havde spiseforstyrrelser og det at skulle sidde sammen med familien og hygge foran al den julemad, var svært, fortæller Janne Lund Jespersen. Men den samtale, der står klarest i min hukommelse, var en pige, der smsede til BørneTelefonen, fordi hun følte sig meget alene og ønskede at tale om sin ensomhed. Seks dage inden juleaften havde hun forsøgt selvmord. Hun følte, at ingen forstod hende eller kunne lide hende, heller ikke de nærmeste. Hun orkede ikke tanken om at skulle tilbringe julen sammen med familien og følte skyld over at have det sådan, beretter Janne Lund Jespersen, der forklarer, at hun var i dialog med pigen i lang tid over sms og at pigen ville opsøge yderligere hjælp. Det endte med, at hun skrev, at hun ville ringe til sin kontaktperson fra psykiatrisk afdeling, som så kunne komme og hente hende. Jeg tænker, at det var det helt rigtige for hende i den situation. Hun havde brug for professionel hjælp og støtte, fortæller Janne Lund Jespersen. Da klokken blev og BørneTelefonen lukkede ned, tog Janne hjem til sin familie, sang midnatsjulesange og åbnede julegaver. Jeg gik hjem med en god følelse af at have gjort en forskel for børnene og jeg kunne absolut finde på at tage en vagt juleaften igen, slutter Janne Lund Jespersen. BørneTelefonen er med i børnenes lommer I 90 erne ringede børn fra telefonbokse med klirrende mønter i lommen for at få hjælp. I dag er BørneTelefonen med i lommen via smartphones, hvor de kan få rådgivning på telefon, chat, brevkasse og via sms. Stadig flere børn i Danmark får deres egen smartphone og med den, har de også hele BørneTelefonen med i lommen. BørneTelefonen kan i dag kontaktes på både telefon, chat, sms og via brevkassen. Sådan var det ikke for bare 15 år siden. I 90 erne ringede børnene fra telefonbokse eller de sad derhjemme på familiens fastnettelefon, når de var alene. Der var et helt andet pres omkring det at skulle søge hjælp, end der er i dag, siger psykolog Trine Natasja Sindahl, der er Børns Vilkårs ekspert i sms- og chatrådgivning. I takt med internettets fremkomst og børnenes adgang til nettet via hjemmepc er, åbnede BørneTelefonen, som en af de første i Danmark, op for chatrådgivning i 2001 og en elektronisk brevkasse på børnetelefonen.dk i I starten betragtede vi chatrådgivningen som en lillesøster til BørneTelefonen. Efterhånden fik vi øjnene op for, at vi skulle udvikle netop de skriftlige rådgivninger, for at få fat i de børn, der ikke føler sig klar til at skulle tale i telefon om deres problemer, siger Trine Natasja Sindahl. Børns Vilkår åbnede derfor en smsrådgivning i I dag står de skriftlige rådgivninger via chat, sms og brevkasse for over halvdelen af alle rådgivninger på BørneTelefonen. De unge kommunikerer på nye måder. De ringer ikke sammen, men snakker via sms, Messenger og på de sociale medier og det afspejles også på Børne- Telefonen. Derfor skal vi være tilgængelige på de platforme, hvor børnene er, siger Trine Natasja Sindahl og tilføjer: Vi er her jo for at hjælpe dem, der har brug for det. Vidste du, at Selve telefonen kun står for knap halvdelen af alle rådgivningerne på BørneTelefonen. En tredjedel foregår på chatten, en tredjedel på sms mens 5% af rådgivningerne foregår via brevkassen. Knap halvdelen af alle børn i Danmark mellem 10 og 19 år besøgte i 2014 børnetelefonen.dk. Børnenes opkald og sms er til Børne- Telefonen er gratis og kan ikke spores eller aflæses på telefonregningen. Det skyldes bl.a. TDC, der gennem hele BørneTelefonens levetid og digitale udvikling har leveret det tekniske set-up. Tre ud af fire af de årige børn har en smartphone, og andelen har været kraftigt stigende. I 2011 var det blot halvdelen. Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt børn og unge, som Gallup har foretaget for Børns Vilkår sidste år

9 istock Én samtale ændrede Sigrids liv Sigrid fik hjælp af BørneTelefonen og en bisidder til at komme væk hjemmefra, hvor hun blev udsat for tæsk og ydmygelser. Da det en onsdag formiddag i oktober ringer ud til frikvarter på Saxildskolen, lister Sigrid afsides for at ringe til BørneTelefonen Nummeret fik hun af en veninde, efter hun havde taget sig mod til at fortælle historien. Hele historien. Hej, det er BørneTelefonen, lyder det i den anden ende. Sigrid fortæller til rådgiveren, at far taler grimt, råber og kaster med ting. Sigrid må ikke se sin mor, som hun savner rigtig meget. Sigrid fortæller også, at far slår, så hun tit er øm i huden og har mærker. Hun kan ikke klare det mere. Tankerne om at gøre en ende på det hele, presser sig på. Sigrid synes det er rart, da rådgiveren slår fast, at det er forbudt at slå børn og, at Sigrid har ret til at blive passet godt på og være tryg. I det øjeblik føler Sigrid sig modig og stærk. Rådgiveren foreslår Sigrid, at hun kan få en bisidder fra Børns Vilkår, der kan hjælpe hende. Det vil Sigrid rigtig gerne, der er ikke andet at gøre. Nogle timer senere, efter skoletid, mødes bisidderen med Sigrid. Øjnene flakker, kroppen er urolig, Sigrid er tydeligvis utilpas. Jeg vil bare lidt væk, får Sigrid fremstammet. Hun er bange for, at faren vil slå hende endnu mere, hvis han finder ud af, at hun har fortalt det hele til nogen. Bisidderen forsøger at berolige Sigrid og sammen kontakter de kommunen, der efter noget tid sender en sagsbehandler. Bisidderen tager med Sigrid og sagsbehandleren ud til den institution, hvor Sigrid skal anbringes akut og de aftaler, at bisidderen skal med til møde med kommunen næste morgen. Sigrid er træt og lettet den aften, men også bange. Bange, fordi hun bekymrer sig om sin far, der har reageret meget vredt på kommunens henvendelse. Lettet, fordi hun er væk. Måske er det det, der skal til for at hun bliver glad igen? Måske er det starten på et nyt kapitel? Uanset er der nu voksne omkring Sigrid, der har set og hørt hende og som er der for at hjælpe hende til en tryg barndom. Sigrids historie er anonymiseret. TAK Sammen stopper vi svigt Tusind tak fordi du involverer dig i Børns Vilkårs arbejde, så vi sammen hjælper et barn som Sigrid til en lysere fremtid.