Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren"

Transkript

1 1 Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren VVM - redegørelse Æstetisk vurdering og visualisering Rapport nr VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

2 2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Notat Dato Oktober 2002 VVM redegørelse Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 251 Vejdirektoratet 2002 Forfattere Thing & Wainø, Landskabsarkitekter maa mdl Layout - 3D visualisering - Terrænfotos - Luftfotos Kort Ole Malling Kort & Matrikelstyrelsen Oplag 5000 Udgiver Vejdirektoratet Papirudgave ISBN ISSN Netudgave ISBN ISSa Indhold Forord 3 Indledning 4 Baggrund og formål 4 Metode til æstetisk vurdering 4 Metode til visualisering 4 Landskabet 5 Landskabsdannelsen 5 Naturgrundlaget 5 Kulturlandskabet 5 Byudvikling og trafikanlæg 5 Karakteristiske landskabsområder 7 Vestskoven 7 Storbakket, åbent morænelandskab 7 Dallandskabet 7 Det bakkede åbne morænelandskab med Frederikssundsfingerens nyere byområder 7 Linieføringer og landskab 9 Strækningen fra Motorring 3 til Ledøje 10 Konsekvenser og anbefalinger til afværgeforanstaltninger 11 Strækningen fra Ledøje til Udlejre Landskabsløsningen 18 Delstrækning A fra Ledøje til Hove Møllegård 19 Delstrækning B fra Hove Møllegård til Lille Kildedal 30 Delstrækning C fra Lille Kildedal til Udlejre 38 Konklusion 38 Konsekvenser og anbefalinger til afværgeforanstaltninger 38 Tryk Papir Copyright Forside Jønsson & Nomi A/S 150 g silkemat Eftertryk tilladt med kildeangivelse Fotomontage Strækningen fra Ledøje til Udlejre Byfingerløsningen 42 Delstrækning D fra Ledøje til Veksø 43 Konklusion 43 Delstrækning E fra Veksø til Udlejre 46 Konsekvenser og anbefalinger til afværgeforanstaltninger 46 Strækningen fra Udlejre til Frederikssund 51 Konsekvenser og anbefalinger til afværgeforanstaltninger 51 Sammenfatning 54

3 Forord 3 Denne rapport indeholder en landskabsæstetisk vurdering og visualisering af forskellige linieføringer og alternative forslag til en højklasset vej i Frederikssundfingeren fra Motorring 3 til Frederikssund. Den landskabsæstetiske vurdering er et led i de undersøgelser, der skal danne baggrund for gennemførelse af en VVM-undersøgelse i forbindelse med planlægningen af vejforbindelsen. I disse undersøgelser indgår tillige beregninger af de trafikale konsekvenser samt belysning og vurdering af de ejendomsmæssige og miljømæssige forhold og konsekvenser. For at varetage de landskabelige hensyn er der i den æstetiske vurdering foretaget en undersøgelse af landskabsområderne mellem Motorring 3 ved Rødovre og Frederikssund. På baggrund heraf er der er foretaget vurderinger af de landskabsæstetiske konsekvenser af en række alternative forslag til en ny højklasset vej fra Motorring 4 til Udlejre vest for Ølstykke, henholdsvis gennem det åbne land ( Landskabsløsningen ) og gennem det åbne land med tilkobling til den eksisterende Frederikssundsvej fra Veksø gennem Stenløse og Ølstykke ( Byfingerløsningen ). Herudover er der lavet vurderinger af de landskabsæstetiske konsekvenser af en forlængelse af den eksisterende Frederikssundmotorvej mod øst til forbindelse med Motorring 3 samt af en udbygning af den eksisterende vejstrækning fra Udlejre til Frederikssund. Den landskabsæstetiske vurdering danner grundlag for visualisering af de udpegede linieføringers påvirkning af landskabet. Herudover gives der på baggrund af den æstetiske vurdering anbefalinger til afværgeforanstaltninger med henblik på en bearbejdning af de alternative linieføringer. VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

4 4 Indledning Baggrund og formål På baggrund af en beslutning i Folketinget i forbindelse med Finanslovsforliget 1999 er gennemført en VVM-undersøgelse af en højklasset vej i Frederikssundfingeren i form af en motorvej, en motortrafikvej, en kombination heraf eller en udbygning af den eksisterende Frederikssundsvej. I forbindelse med den indledende offentlige debat er der fremkommet 2 principielt forskellige alternativer. Blandt disse foretages der en landskabsæstetisk vurdering af: - alternative linieføringer for en ny højklasset vej gennem det åbne land i forlængelse af Frederikssundmotorvejen fra Motorring 4 frem til forbindelse med den nuværende Frederikssundsvej ved Udlejre Landskabsløsningen - alternative linieføringer for en ny højklasset vej gennem det åbne land fra Motorring 4 til Veksø med tilkobling til den eksisterende Frederikssundsvej der udbygges til en højklasset vej gennem Veksø, Stenløse og Ølstykke Byfingerløsningen. Herudover foretages der en vurdering af de landskabsæstetiske konsekvenser ved en forlængelse af den eksisterende Frederikssundmotorvej mod øst langs sydsiden af Jyllingevej til forbindelse med Motorring 3. Ligeledes vurderes konsekvenserne ved en udbygning af den eksisterende vejstrækning fra Udlejre til Frederikssund. Som baggrund for disse konsekvensvurderinger er der foretaget en undersøgelse af landskabsområderne i undersøgelseskorridoren mellem Motorring 3 og Frederikssund samt en analyse og visualisering af de alternative linieføringers påvirkninger af og samspil med landskabet og byområderne. Formålet med den æstetiske vurdering er at danne baggrund for bearbejdningen af de forskellige linieføringer med henblik på at varetage landskabshensyn i forbindelse med de konkrete projektforslag samt at dokumentere de forskellige linieføringers påvirkninger af landskabet og miljøet. Med henblik herpå er der i forbindelse med vurderingen af de landskabsæstetiske konsekvenser af de alternative linieføringer givet anbefaling til afværgeforanstaltninger. Linieføringerne foreligger på nuværende tidspunkt som skitseprojekter, hvor hovedgeometrien for linierne og tilslutningsanlæggene er beskrevet. I detailprojekteringsfasen udformes linieføringerne endeligt, og der kan forekomme ændringer. Først i senere faser bestemmes vejudstyr, beplantning mv., og disse forhold indgår derfor ikke i denne æstetiske vurdering. Metode til æstetisk vurdering Landskabet mellem Motorring 3 og Frederikssund er undersøgt og vurderet med udgangspunkt i undersøgelseskorridorens karakteristiske landskabsområder, der fremtræder som et samspil mellem naturgrundlaget og de menneskeskabte elementer i kulturlandskabet. Undersøgelsen af landskabsområderne har taget udgangspunkt i studier af landskabets dannelseshistorie samt kortstudier af det nuværende kulturlandskabs topografi. For at skabe overblik over sammenhængen mellem landskabsformerne og de alternative linieføringer er der fremstillet en digital terrænmodel. Baggrundsundersøgelserne og kortlægningen heraf har dannet udgangspunkt for rekognosceringer med fotoregistreringer og gennemførelse af en landskabsanalyse for området som helhed og specifikt for de berørte landskabsområder. Dette er gjort med henblik på at fastlægge landskabskarakteren og de æstetiske værdier samt at vurdere landskabets sårbarhed over for de alternative linieføringer. For hver af de alternative linieføringer er det samlede vejforløb beskrevet og vurderet, med optrækning af de samlede konklusioner for hver linieføring. I vurderingen af linieføringerne er der lagt vægt på, hvordan vejanlægget vil påvirke oplevelsen af de eksisterende landskabelige værdier, og hvordan vejanlægget vil opleves fra omgivelserne. Med udgangspunkt i de forskellige landskabsområder er der efterfølgende foretaget en belysning af de lokaliteter, der kræver speciel opmærksomhed som følge af landskabets karakter og sårbarhed og vejanlæggets påvirkninger heraf. Herunder er der foretaget en vurdering og visualisering af særlige forhold for de forskellige linieføringer med anbefalinger til afværgeforanstaltninger, som i senere projektfaser kan forbedre vejens indpasning i landskabet. Metode til visualisering Naturgrundlaget i undersøgelsesområdet illustreres med Per Smeds kort i afsnittet om landskabsdannelsen. Den egentlige analyse af landskabet illustreres ved hjælp af et farvelagt højdekort, da landskabets rumlige forhold i undersøgelsesområdet primært bestemmes af terrænforholdene. Højdekortet er påført den overordnede infrastruktur fra TOP10DK kort med henblik på at lette muligheden for at lokalisere sig på kortet. De forskellige linieføringer er belyst ved hjælp af topografiske kort i form af henholdsvis 1 cm kort og 4 cm kort. På 1 cm kortene vises den overordnede sammenhæng mellem linieføringerne og landskabet. På 4 cm kortene belyses for udvalgte lokaliteter linieføringernes samspil med omgivelserne, med angivelse af fotovinkler for de optagelser, der danner baggrund for visualiseringerne. Længdeprofiler illustrerer de to hovedforslags overordnede højdemæssige forløb i forhold til det eksisterende terræn. Visualiseringerne udgøres af luftfotos og terrænfotos, hvor de planlagte vejforløb og evt. broer og faunapassager vises ved hjælp af edb-montage. Luftfotos belyser linieføringernes overordnede forløb og samspil med landskabet. Fotos optaget i terræn illustrerer de forskellige linieføringers samspil med landskabet i normal øjenhøjde for udvalgte lokaliteter.

5 Landskabet 5 Landskabsdannelsen Naturgrundlaget De kuperede landskaber omkring Frederikssundfingeren fortæller tydeligt historien om isens og vandets terrænskabende processer under og efter sidste istid. De højereliggende områder omkring Ledøje, Hove, Smørumnedre, Veksø og Stenløse består af tykke lag af moræneler, som blev aflejret af isen. Større og mindre flader og lavninger opstod gennem aflejring af ler- og sandmasser i slutningen af istiden. Bunden af lavningerne blev efterfølgende overlejret af dynd og tørv ved forsumpning. Isens bevægelser frembragte brede uregelmæssige dale, som i dag gennemstrømmes af blandt andet Hove Å og Værebro Å. Ved isens afsmeltning var Værebro Ådal afvandingskanal for enorme smeltevandsmængder fra iskappen. I stenalderen, hvor havspejlet lå betydeligt højere end i dag, udgjorde Værebro ådal en fjordarm helt ind til Veksø-området, hvor de gamle havskrænter stadig markerer sig i landskabet. Ved den efterfølgende landhævning opstod store søer og moser i den brede Værebro Ådal. Kulturlandskabet Områdets naturgrundlag gav rige muligheder for græsning og høslet i ådalene og dyrkning af morænefladerne, og en række store landsbyer opstod på højdedragene. Ved udskiftningen for omkring 200 år siden blev de fleste gårde liggende i de stjerneudskiftede landsbyer. I dele af området anlagdes rækker af husmandssteder og gårde langs vejene. Landbrugsdriften har medvirket til at bevare dalforløbene og de højereliggende moræneformationer som tydelige landskabselementer. Trafikken fra Roskilde til Nordsjælland har fra gammel tid passeret de store vådområder ved Værebro, hvor dalen er smallest. I dag afvander de regulerede åer effektivt området. I Værebro ådal og Hove ådal ligger dog stadig større vådområder med søer, moser og enge ved Veksø Mose, Løje Sø og Gundsømagle Sø. Byudvikling og trafikanlæg Den eksisterende Frederikssundsvej og Frederikssundbanen er anlagt højt i landskabet langs vandskellet henover morænefladerne, med krydsning af Værebro ådal nord for Veksø Mose. Byerne langs vejen og banen i Frederikssundfingeren har modtaget kraftig byvækst i form af boligbebyggelser og erhvervsområder, der breder sig ned mod ådalene fra de højtliggende gamle landsby- og stationsbykerner - i modsætning til landsbyerne syd herfor, eksempelvis Ledøje, Smørumovre og Østrup, der hovedsagelig er friholdt for nyere byudvikling og har bevaret en relativt intakt stjernestruktur. ca. 10 km Geologisk grundlag (Per Smeds kort) VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

6 6 Bakket åbent landskab med nye byområder Storbakket åbent morænelandskab med stjerneudstykkede landsbyer Dallandskabet omkring Værebro Å Kote Kote Kote Kote Kote Kote Kote Kote Kote 5-10 Kote 0-5 Vestskoven Højdekort med karakteristiske landskabsområder

7 7 Landskabet Karakteristiske landskabsområder Landskaberne omkring det påtænkte vejanlæg rummer meget forskelligartede og markante landskabstræk. I et forløb fra øst mod vest indgår således følgende karakteristiske landskabsområder: Vestskoven Det lavtliggende flade skovlandskab Vestskoven, der udgør en grøn, rekreativ kile mellem byfingrene, strækker sig fra Vestvolden i øst til Risby Mark ved Ledøje i vest. Landskabet veksler mellem lukkede skovpartier og åbne sletter, hvor større rekreative funktioner såsom kolonihaver er indpasset. Området præges af det eksisterende vejanlæg, der er omgivet af skov og randplantninger på hele sit forløb fra Ring 3 til udfletningen ved Harrestrup. Det gamle befæstningsanlæg Vestvolden er skjult bag tæt træbevoksning. Storbakket, åbent morænelandskab Området udgøres af det storbakkede, åbne og dyrkede morænelandskab omkring de tre højtliggende landsbyer Ledøje, Smørumovre og Hove. De stjerneudskiftede landsbyer ligger på hver sin bakkeformation, der adskilles af henholdsvis Grønsø Å med vådområderne Husesø Mose og Grønsø, og Vejleå med vådområder. Landsbyernes udskiftningsstruktur optrækkes af bi- og markveje og enkelte lange bevoksede diger, der fra de åbne, bebyggelsesfrie marker stråler ind mod landsbyerne. Ud over bevoksningen i forbindelse med landsbyerne og vådområderne rummer det intensivt dyrkede landskab næsten ingen træbevoksning. I kontrast til resten af landskabsområdet ligger herregårdslandskabet Edelgave med mange frugtplantager, samt områder med husmandsbebyggelser nord herfor og ved Nybølle og Hove Overdrev mod syd med mange huse, gartnerier og småbevoksninger. Den højtliggende transformerstation ved Hove er skjult mod indblik af træbevoksning, men markerer sig i landskabet som centrum for de kraftige højspændingsledninger, der fra forskellige retninger stråler ind mod anlægget. Dallandskabet Dallandskabet omkring Værebro Å, Bredmose Rende, Avnsø Rende og Hove Å har en meget uregelmæssig terrænform, hvor de store ådales sider er gennemskåret af mindre erosionsdale med moser, enge og tilløb til åerne. Dallandskabet rummer en del gårde og husmandsudstykninger placeret på række langs vejene samt et meget tilgroet sommerhusområde ved Østrup Holme. Træbevoksning i området optræder som sumpskov i forbindelse med vådområderne eller småbevoksninger ved gårdene. Lavbundsarealerne i forbindelse med Veksø Mose og Løje Sø i den nordøstlige del af dallandskabet henligger som åbne eng- og moseområder, der danner kontrast til de markante dalskråninger op imod Veksø i nord og de store bakkeformationer omkring landsbyerne Smørumovre og Hove. Gundsømagle Holme, Østrup Holme og Åmose udgør den centrale og vestlige del af dallandskabet, der her er mere sammensat og lukket, med præg af forskellige funktioner såsom råstofgravning, nåletræsplantager, sommerhusbeboelse og højspændingsanlæg. Dalforløbet omkring Bredmose, Østrup og Gundsømagle Sø i den sydlige del af dallandskabet udgør et mere intimt landskabsstrøg præget af åbne eng-, mose og søarealer og det velbevarede kulturmiljø omkring den stjerneudskiftede landsby Østrup og Hove Møllegård. Sumpskovbevoksningen i Bredmose lukker den visuelle sammenhæng i dalforløbet. Det bakkede åbne morænelandskab med nyere byområder Det bakkede åbne morænelandskab med Frederikssundfingerens store nyere byområder fra Veksø i sydøst over Stenløse, Ølstykke og Store Rørbæk til Frederikssund i nordvest. Byafsnittene langs Frederikssundsvejen, der ligger højt placeret i landskabet, er opdelt af åbne landbrugsområder. Mellem ådalen og byfingeren ligger et forløb af markante småbakker afbrudt af sumpede lavninger og sideslugter. Den sydøstlige del af områdets åbne land fremstår som et småkuperet, åbent og homogent landbrugslandskab med mange spredte gårde og husmandssteder og småbevoksninger i forbindelse med lavninger og bebyggelse. Værebroområdet præges af et industriområde under udbygning samt højspændingsledninger. Den nordvestlige del af området udgøres af det mere storbakkede, åbne landskab omkring Store Rørbæk og Lille Rørbæk og den tørlagte søflade Skenkelsø Sø med sumpskov og intensiv dyrkning samt arealerne langs landevej 211 mod nord. Området rummer megen bebyggelse i form af spredte gårde og huse samt de små landsbyer Lille Rørbæk og Oppe Sundby i randen af Frederikssund. Træbevoksningen udgøres hovedsagelig af småbevoksninger i forbindelse med byer og gårde samt vejplantninger. Lille Rørbæks gamle stjerneudstykning markeres i landskabet af et system af velbevarede diger og veje, der stråler ind mod den lille landsby. Vestskoven Det storbakkede, åbne morænelandkab med stjerneudstykkede landsbyer Dallandskabet Det bakkede åbne morænelandskab med de nyere byområder VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

8 8 Frederikssund Byfingerløsningen Udlejre Lille Kildebæk Veksø Landskabsløsningen Hove Møllegård Ledøje Motorring 3 Grænse for delstrækning Linieføring I Hovedforslag 1 (Linieføring II) Linieføring III Linieføring IV Hovedforslag 2 (Linieføring VII og XII) Højdekort med delstrækninger

9 Linieføringer og landskab 9 For en motorvej i Frederikssundfingeren er undersøgt tre linieføringer, som alle forløber gennem Værebro Ådal. De tre linieføringer Linieføring I, II og III, er sammenfaldende på strækningen fra Motorring 3 til Ledøje. Herfra forløber de henholdsvis nord eller syd om Hove og videre nord eller syd om sommerhusområdet ved Østrup og derfra gennem Værebro Ådal syd om Stenløse og Gl. Ølstykke frem til rute 6. Herfra og frem til Frederikssund er de tre linieføringer sammenfaldende med den nuværende hovedlandevej. Udfra en samlet vurdering af landskabelige konsekvenser er Linieføring II den af de tre linieføringer gennem Værebro Ådal, som er bedst egnet. Linieføring II er derfor udpeget som Hovedforslag 1, i det følgende kaldet Landskabsløsningen. Der er knyttet mange naturinteresser til Værebro Ådal, og ådalen benyttes i rekreativt øjemed. Selvom en motorvej gennem Værebro Ådal forsøges indpasset i landskabet bedst muligt, kan det ikke undgås at påvirke den gennerelle landskabsoplevelse. Derfor er også undersøgt et forslag, der har til sigte i størst muligt omfang at undgå at berøre Værebro Ådal. Dette forslag, Linieføring XII, har et forløb der er omtrent sammenfaldende med den nuværende Frederikssundsvej mellem Veksø og Udlejre. Fra Ledøje til Veksø er undersøgt to forskellige linieføringer som en del af Linieføring XII; nemlig Linieføring VII, der forløber vest om Smørumnedre og Linieføring IV, der forløber øst om Smørumnedre. Udfra en vurdering af de landskabelige konsekvenser er Linieføring VII den af de to linieføringer som er bedst egnet. Derfor er det denne linie der er vist på kortet som en del af Linieføring XII. Linieføring XII, der forløber gennem Stenløse og Ølstykke, er udpeget som Hovedforslag 2, i det følgende kaldet Byfingerløsningen. Fra Motorring 3 til Ledøje er Linieføring XII sammenfaldende med de øvrige undersøgte forslag. Det samme gælder strækningen fra Udlejre til Frederikssund. Der er endvidere undersøgt en række andre alternativer der, ud fra en samlet vurdering er fravalgt som mindre egnede. Oversigtskort med linieføringer Linieføring I Hovedforslag 1 (Linieføring II) Linieføring III Linieføring IV Hovedforslag 2 (Linieføring VII og XII) VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

10 10 Strækningen fra Motorring 3 til Ledøje Ledøje Hold-an Vej Ring 3 Motorring 3 E se side 17 På strækningen fra Motorring 3 til Ledøje forløber det nye vejanlæg gennem det lavtliggende flade skovlandskab Vestskoven, der udgør en grøn, rekreativ kile mellem byfingrene og strækker sig fra Vestvolden ved Rødovre i øst til Risby Mark ved Ledøje i vest. D se side 16 Landskabet veksler mellem lukkede skovpartier og åbne sletter, hvor større rekreative funktioner såsom kolonihaver er indpasset. Området er i dag meget påvirket af store vejanlæg, der dog er omgivet af skov og randplantninger lige fra arealerne ved Motorring 3 til udfletningen ved Harrestrup. Det gamle befæstningsanlæg Vestvolden er skjult bag tæt træbevoksning. Fra Motorring 3 til Ring 3, hvor vejanlægget løber parallelt med Jyllingevej, vil det ligge lavere end det omgivende terræn. Området, der i forvejen er præget af store vejanlæg, vil få tilført endnu et vejanlæg af voldsomme dimensioner med store forbindelsesanlæg i flere etager ved Motorring 3 og tilslutningsanlæg ved Ring 3. C se side 15 A se side 12 og 13 B se side 14 Kote Lokalitet A - D Se visualisering af udvalgte lokaliteter på de efterfølgende sider Mål 1: Længdeprofil Hovedforslag 1 Ledøjetoften Hold-an Vej Motorring 4 Linieføring I Hovedforslag 1 (Linieføring II) Linieføring III Linieføring IV Hovedforslag 2 (Linieføring VII og XII) 0 Stationering (km) 40,5 41,0 41,5 42,0 42,5 43,0 43,5 44,0 44,5 45,0 45,5

11 11 Etablering af vejanlægget vil medføre, at store områder må terrænreguleres. Der er ved udformning af forbindelsesanlægget ved Motorring 3 taget udstrakt hensyn til nærheden til Vestvolden, bl.a. ved at ramperne på østsiden af Motorring 3 føres under det eksisterende vejanlæg og hermed ligger lavt i forhold til befæstningsanlægget. På strækningen mellem Ring 3 og Motorring 4 anvendes overvejende den eksisterende motorvejsstrækning. Herfra har det nye vejanlæg et forløb gennem den nordvestlige del af Vestskoven i et område, hvor terrænet er relativt lavt i forhold til omgivelserne. Holdan Vej føres over det nye vejanlæg umiddelbart vest for forbindelsesanlægget til Motorring 4. I det videre forløb mod vest kommer det nye vejanlæg forholdsvis tæt på et stort kolonihaveområde syd for Ballerup. Vejen forløber herefter over en stor bakkeformation nord for Ledøje. Terrænet falder her ned mod Grønsø Å. Landskabet, der rummer enkelte gårde samt gartnerier og frugtplantager, er ret åbent med mulighed for vide udsyn. Bevoksningen knytter sig til bebyggelsen bortset fra enkelte hegn omkring frugtplantager. Landsbyens stjernestruktur tegnes i landskabet af biog markveje og enkelte lange bevoksede diger. Konsekvenser og anbefalinger til afhjælpende foranstaltninger Forbindelsesanlægget, der sammenkobler Motorring 3 med Frederikssundsvejen, er beliggende tæt på fæstningsanlægget Vestvolden. Det eksisterende tilslutningsanlæg udbygges og ændres, så eksisterende ramper sløjfes og nye ramper etableres. Motorring 3 s sydgående bane forlægges mod vest og hæves ca. 5 m for at give plads til en krydsende rampe til Frederikssundmotorvejen. Det store trafikanlæg vil præge området omkring Vestvolden på dette sted. Anlæggets visuelle indflydelse på området er imidlertid minimeret ved at placere ramperne nærmest Vestvolden lavt i landskabet. De store anlægsarbejder i forbindelse med det nye vejanlæg fra Motorring 3 til Ring 3 vil i en årrække afstedkomme store ar i landskabet. De terrænregulerede arealer langs vejanlægget og ramperne i forbindelsesanlægget og tilslutningsanlægget anbefales tilplantet med skov, så vejen med tiden vil forløbe i et sammenhængende skovområde fra Vestvolden til Harrestrup Mose. Det bør dog overvejes at rydde eller tynde i den eksisterende bevoksning mellem Motorring 3 og Vestvolden, så fæstningsanlægget kan ses fra Motorring 3 og forbindelsesanlægget til den nye vej mod Frederikssund. Det store kolonihaveområde syd for Ballerup vil blive påvirket støjmæssigt og visuelt af det store nye vejanlægs nære beliggenhed. Generne vil kunne mindskes væsentligt ved at etablere en tilplantet vold på det frie areal mellem vej og bebyggelse. Ved Ledøje, hvor det nye vejanlæg forløber nord om den stjerneudskiftede landsby, bør der tages hensyn til den karakteristiske stjernestruktur ved udformningen af det nye vejanlæg og i forbindelse med eventuelle omlægninger af de eksisterende veje, hvor disse krydses af det nye vejanlæg. Smørum Parkvej forlænges fra Skebjergvej over Husesø Mose til Ledøje via Ledøjetoften. Denne vej kobles på Frederikssundmotorvejen ved et østvendt tilslutningsanlæg nord for Ledøje. Smørum Parkvejs forlængelse virker meget forstyrrende for landskabsoplevelsen i den nordlige del, hvor den gennemskærer dalstrøget omkring Husesø Mose. Ring 3 Oxbjergvej Motorring 3 46,0 46,5 47,0 47,5 48,0 48,5 49,0 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

12 12 Strækningen fra Motorring 3 til Ledøje Rødovre Vestvolden Motorring 3 Ejby Vestskoven Jyllingevej A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra nordøst den eksisterende Motorring 3 og forbindelsesanlægget til det nye vejanlæg mod Frederikssund. Fra Motorring 3 til Ring 3, hvor vejanlægget løber parallelt med Jyllingevej, vil det ligge lavere end det omgivende terræn. Visualisering af det nye vejanlæg.

13 13 Jyllingevej Ejby Motorring 3 Vestvolden A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra syd forbindelsesanlægget fra Motorring 3 til det nye vejanlæg mod Frederikssund. Etablering af vejanlægget vil medføre, at store områder må terrænreguleres. Der er ved udformning af forbindelsesanlægget taget udstrakt hensyn til nærheden til Vestvolden, bl.a. ved at ramperne på østsiden af Motorring 3 føres under det eksisterende vejanlæg og hermed ligger lavt i forhold til befæstningsanlægget. Visualisering af det nye vejanlæg. VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

14 14 Strækningen fra Motorring 3 til Ledøje Ejby Ring 3 Jyllingevej Oxbjergvej Vestvolden Motorring 3 Vestskoven B Lokalitet B - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra vest det nye vejanlæg løbende parallelt med den eksisterende Jyllingevej og med tilslutningsanlægget til Ring 3 og forbindelsesanlægget til Motorring 3. Visualisering af det nye vejanlæg

15 15 Motorring 4 Vestskoven Harrestrup Mose Nyt vejanlæg Hold-an Vej Kolonihaver C Lokalitet C - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra øst forbindelsesanlægget til Motorring 4 og det nye vejanlæg mod Frederikssund, med overføringen af Hold-an Vej ved Harrestrup Mose. Det nye vejanlæg har et forløb gennem den nordvestlige del af Vestskoven i et område, hvor terrænet er relativt lavt i forhold til omgivelserne. Holdan Vej føres over det nye vejanlæg umiddelbart vest for forbindelsesanlægget til Motorring 4. I det videre forløb mod vest kommer det nye vejanlæg forholdsvis tæt på et stort kolonihaveområde syd for Ballerup. Visualisering af det nye vejanlæg VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

16 16 Strækningen fra Motorring 3 til Ledøje D Lokalitet D - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra et punkt umiddelbart vest for Hold-an Vej det nye vejanlægs forløb mod nordøst mellem de store kolonihaveområder syd for Ballerup (til højre i billedet) og Vestskoven (til venstre) Visualisering af det nye vejanlæg

17 17 Ledøje Ammetofte Bakke Forbindelsesanlæg til Tværvej Det nye vejanlæg mod Frederikssund Tværvej Ammetofte Mose E Lokalitet E - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra øst det nye vejanlægs forløb nord om Ledøje. I baggrunden ses tilslutningsanlægget til Tværvej ved Ammetofte bakke. Visualisering af det nye vejanlæg VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

18 18 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Udlejre Lille Kildebæk Hove Møllegård Ledøje Hovedforslag 1 og Linieføringerne I og III På strækningen fra Ledøje til Udlejre vurderes Landskabsløsningens hovedforslag, Hovedforslag 1, samt to alternative forslag til linieføring, nemlig Linieføringerne I og III. Den efterfølgende gennemgang af disse linieføringers samspil med landskabet er opdelt i 3 delstrækninger med hver sin landskabskarakter, der tilsammen udgør strækningen fra Ledøje til Udlejre. Landskabelige konsekvenser og anbefalinger til afværgeforanstaltninger beskrives herefter for Hovedforslag 1. Delstrækninger Mål 1: Linieføring I Hovedforslag 1 (Linieføring II) Linieføring III Kote 40 Længdeprofil Hovedforslag 1 Nyt tilslutningsanlæg Tranekærsvej Skrædderbakken Rute 6 Ny fordelerring Kildebæksvej Ny forbindelsesvej til Stenløse Værebro Å/Dalbro Omlagt Østrupvej Stationering (km) 24,5 25,0 25,5 26,0 26,5 27,0 27,5 28,0 28,5 29,0 29,5 30,0 30,5 31,0 31,5

19 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning A fra Ledøje til Hove Møllegård 19 Linieføring I Linieføring I har et forløb fra Ammetofte Bakke nord for Ledøje, hvor der placeres et tilslutningsanlæg til Tværvej. Linieføringen forløber videre over den sydlige del af herregårdslandskabet Edelgave, hvor den store velholdte gård ligger omgivet af skov, frugtplantager og hegn. Her forløber vejen meget tæt på den markante gravhøj Gyngehøj og berører landskabselementer såsom stengærder og allé. Linieføringen fortsætter på dæmning over Vejleå umiddelbart nord for husmandsbebyggelsen ved Hove Overdrev. Herfra forløber den videre gennem et meget kuperet terræn syd om Hove langs Hove Å og derefter umiddelbart nord om Hove Møllegård. Vejanlægget vil kraftigt dominere det forholdsvis intime landskab omkring Hove Å og Hove Møllegård. Hovedforslag 1 På den østligste strækning fra Ammetofte Bakke til Hove Overdrev har Hovedforslag 1 et forløb som Linieføring I. Herfra har Hovedforslag 1 et nordligere forløb end Linieføring I, hvilket betyder, at vejanlægget føres nord om en lille aflang bakkeformation nordøst for Hove Møllegård. Herved knyttes vejanlægget til hoveddalstrøget Værebro ådal med Bredmose Rende og lader det mere intime dalstrøg omkring Hove Å og Hove Møllegård forholdsvis uberørt. Linieføring III Linieføring III forløber fra Ammetofte Bakke nord for Ledøje, hvor der placeres et tilslutningsanlæg til Tværvejs forlængelse mod nord. Forbindelsesanlæg og vejanlæg er placeret relativt tæt på vådområderne omkring Grønsø Mose, hvis intime miljø vil blive stærkt påvirket. Herefter går linieføringen gennem den nordlige del af herregårdslandskabet Edelgave tæt på en husmandsrække og videre over de markante terrænformationer omkring Vejleå. De store terrænvariationer betyder, at vejanlægget vil ligge på en voldsom dæmning i det forholdsvis intime dalstrøg omkring Vejleå. Linieføringen fortsætter nord om Hove og videre langs den sydlige kant af Bredmose nord for Hove Møllegård. E se side 26 og 27 F se side 28 D se side 24 og 25 C se side 22 og 23 G se side 29 A se side 20 Lokalitet A - G Se visualisering af udvalgte lokaliteter på de efterfølgende sider Mål 1: B se side 21 Linieføring I Hovedforslag 1 (Linieføring II) Linieføring III Hove Møllevej Overdrevsvej Vejleå Edelgavevej Tværvej Råbrovej Ledøjetoften 32,0 32,5 33,0 33,5 34,0 34,5 35,0 35,5 36,0 36,5 37,0 37,5 38,0 38,5 39,0 39,5 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

20 20 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning A fra Ledøje til Hove Møllegård Hove Overdrev Vejle Å Hovedforslag 1 Gyngehøj Hove Edelgaves jorder A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra øst Hovedforslag 1 s forløb nord for Nybølle over Edelgaves jorder. Det nye vejanlæg fortsætter på dæmning over Vejleå umiddelbart nord for husmandsbebyggelsen ved Hove Overdrev. Visualisering af Hovedforslag 1

21 21 B Lokalitet B - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra et standpunkt ved Gyngehøj Edelgavevej og mod syd ses Hovedforslag 1 Det nye vejanlæg forløber meget tæt på gravhøjen og berører karakteristiske landskabselementer som stengærder og allé. Visualisering af Hovedforslag 1 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

22 22 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning A fra Ledøje til Hove Møllegård C Lokalitet C - fotostandpunkt Visualiseringen viser - set fra et standpunkt ved Vejlemose - Linieføring III s forløb umiddelbart nord om Hove mellem landsbyen og en større transformerstation. Vejanlægget og et reguleret mindre vejanlæg (forlægningen af Nonnemosen) forløber på dæmning gennem de lavtliggende arealer Visualisering af Linieføring III

23 23 Hove Linieføring III Bredmose Transformerstation Vejle Å C Lokalitet C - fotostandpunkt Visualiseringen viser, set fra øst, Linieføring III s forløb på dæmning over Vejleå-dalen og videre i afgravning over højdedraget ved Hove til området syd for Bredmose. Visualisering af Linieføring III VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

24 24 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning A fra Ledøje til Hove Møllegård Gundsømagle Sø Hove Å Hove Møllegård Østrup Enge Linieføring I Sommerhusområde Bredmose Hove Møllevej D Lokalitet D - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra sydøst Linieføring I s forløb gennem et meget kuperet terræn nord om Hove Møllegård. Det nye vejanlæg vil kraftigt dominere det forholdsvise intime landskab omkring Hove Å og Hove Møllegård. Visualisering af Linieføring I

25 25 Gundsømagle Sø Hove Å Hove Møllegård Østrup Enge Hovedforslag 1 Sommerhusområde Bredmose Hove Møllevej D Lokalitet D - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra sydøst Hovedforslag 1 s forløb mellem Hove Møllegård og Bredmose. I baggrunden krydser det nye vejanlæg Bredmose Rende. Vejanlægget lader det intime dalstrøg omkring Hove Å og Hove Møllegård forholdsvis uberørt. Visualisering af Hovedforslag 1 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

26 26 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning A fra Ledøje til Hove Møllegård E Gundsømagle Sø Østrup Hove Møllegård Østrup Enge Hovedforslag 1 Sommerhusområdet Østrup Holme Lokalitet E - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra sydøst Hovedforslag 1 s forløb mellem Østrup Enge og sommerhusområdet Østrup Holme. Vejens placering virker velvalgt i landskabelig henseende og betyder, at vejen ikke opdeler de åbne dyrkningsarealer eller syner meget set fra omgivelserne. En stor bakkeformation mellem vejforløbet ved sommerhusbebyggelsen og Gundsømagle Sø betyder, at der ikke er visuel sammenhæng mellem de sønære omgivelser og vejanlægget (se også s. 31). Visualisering af Hovedforslag 1

27 27 Gundsømagle Sø Østrup Hove Møllegård Østrup Enge Linieføring III Sommerhusområdet Østrup Holme E Lokalitet E - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra sydøst Linieføring III s forløb over Østrup Enge. Med denne linieføring vil vejanlægget komme til at ligge frit i det sårbare engområde og vil dermed fremtræde voldsomt dominerende. I det videre forløb syd om sommerhusområdet ved Østrup Holme ligger vejanlægget frit på de dyrkede arealer med forholdsvis stor afstand til sommerhusbebyggelsen. Det betyder, at vejanlægget også her vil virke mere iøjnefaldende og dominerende end tilfældet er ved Hovedforslag 1. Visualisering af Linieføring III VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

28 28 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning A fra Ledøje til Hove Møllegård F Lokalitet F - fotostandpunkt På visualiseringen ses, fra Ellevej s krydsning med Hove Å, Hovedforslag 1 s forløb i den nordlige del af Østrup Enge på en lav dæmning syd om sommerhusområdet. Selvom vejanlægget med denne linieføring er placeret helt oppe i den nordlige kant af engene, vil dette meget fine landskabsrum blive påvirket af vejens forløb på en mindre dæmning. Visualisering af Hovedforslag 1

29 29 G Lokalitet G - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra sydvest forløbet af Tværvej forbi Kong Svends Høj-området vest for Smørumnedre. Vejanlægget markerer sig ikke meget i landskabet på denne strækning. Visualisering af Tværvej VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

30 30 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning B fra Hove Møllegård til Lille Kildebæk Et nyt vejanlæg, der forbinder Ølstykke og Stenløse med den planlagte Frederikssundmotorvej, krydser en sidedal til Værebro Ådal. Dette vejanlæg og det tilhørende tilslutningsanlæg i det lave område mellem gårdene Lille Kildebæk og Øltang vil virke forstyrrende for landskabsoplevelsen. Linieføring I Fra området nord for Hove Møllegård krydser Linieføring I det brede dalstrøg omkring Bredmose Rende nordøst om et sommerhusområde ved Østrup Holme, i et forløb gennem nogle mindre landskabsrum dannet af bebyggelsen, levende hegn og småbevoksninger. Dette område fremtræder funktionsmæssigt og visuelt meget sammensat og opdelt. Nogle værdifulde engområder med pilehegn berøres af linieføringen ved Avnsø Rende i den sydøstlige del af Gundsømagle Holme. De forholdsvis småskalerede landskabsrum i dette forløb vil blive meget domineret af det store vejanlæg. Linieføringen har herefter et længere forløb over det forholdsvis åbne og flade landskab med enkelte tilgroede vådbundsarealer og plantager ved Gundsømagle Holme. Området er præget af to højspændingstracéer og af råstofindvinding. Det nye vejanlæg forløber på denne strækning på dæmning, og Værebro Å krydses ca. 8 m over terræn på en ca. 650 m lang dalbro. I dette forløb har landskabet en skala, der fint harmonerer med det planlagte vejanlæg. Det meget skrå forløb over ådalen betyder imidlertid, at vejforløbet får en anselig længde her og med den store dæmningsopbygning vil dominere store områder i dalen visuelt. Linieføring I møder den nordlige dalside syd for gården Lindendal og forløber herefter i et område, der rummer stor terrænvariation. Det fligede terræn i overgangen mellem dalstrøget og morænebakkerne dannes af mange sidedale og bakkeøer. Vejforløbet langs dalsiden med det meget bølgede terræn betyder, at vejanlægget kommer til at fremstå med forholdsvis store afgravninger og påfyldninger. Herved afskæres flere mindre sidedale fra visuel sammenhæng med Værebro Ådal. Hovedforslag 1 I sit forløb over det brede dalstrøg omkring Bredmose Rende går Hovedforslag 1 gennem den nordlige del af Østrup Enge. Selvom vejanlægget med denne linieføring er placeret helt oppe i den nordlige kant af engene, vil dette meget fine landskabsrum blive påvirket af vejens forløb på en mindre dæmning. Hovedforslag 1 forløber videre gennem den sydlige del af sommerhusbebyggelsen ved Østrup Holme, i overgangen mellem tæt bevoksning ved sommerhusområdet og åbne mark og engarealer. Vejens placering virker velvalgt i landskabelig henseende og betyder, at vejen ikke opdeler de åbne dyrkningsarealer eller syner meget set fra omgivelserne. En stor bakkeformation mellem vejforløbet ved sommerhusbebyggelsen og Gundsømagle Sø betyder, at der ikke er visuel sammenhæng mellem de sønære omgivelser og vejanlægget. Vejanlægget har et videre forløb øst for Åmose i et område, der er præget af tekniske anlæg, råstofindvinding, granplantager mv., og hvor dalstrøget er forholdsvis smalt. Vejen forløber her på en op til 8 m høj dæmning, og Værebro Å krydses på en ca. 500 m lang dalbro. Vejforløbet på en høj dæmning over dalstrøget omkring Værebro Å vil virke meget dominerende og opdelende i visuel henseende. Dette forløb er imidlertid kortere og mere vinkelret på dalstrøgets hovedretning end tilfældet er ved Linieføring I, hvilket er at foretrække ud fra hensynet til vejanlæggets samlede dominans i dalstrøget. Hovedforslag 1 føres op på den nordlige side af Værebro Ådal langs den vestlige kant af en nord-/sydgående sidedal og runder en bakke ved gården Store Damsten i det videre forløb mod Værebro. Forløbet i kanten af sidedalen betyder, at dette dalstrøg bevarer den visuelle sammenhæng med hoveddalstrøget omkring Værebro Å. Et nyt vejanlæg, der forbinder Ølstykke og Stenløse med den planlagte Frederikssundmotorvej, forløber oven for en sidedals østlige skråning, hvorved dal- Lokalitet A - C Se visualisering af udvalgte lokaliteter på de efterfølgende sider Mål 1: C se side 34 og 35 B se side 36 og 37 strøget påvirkes meget lidt. Tilslutningsanlægget til Hovedforslag 1 i det lave område mellem gårdene Lille Kildebæk og Øltang vil præge landskabet i overgangen mellem hoveddalstrøget omkring Værebro Å og sidedalen mod Stenløse. Linieføring III Over Værebro Ådal forløber Linieføring III i samme område som Hovedforslag 1. Gennem Østrup Enge har Linieføring III dog et lidt sydligere forløb end Hovedforslag 1, hvilket medfører, at vejanlægget kommer til at ligge frit i det sårbare engområde og derved fremtræder voldsomt dominerende. I det videre forløb syd om sommerhusområdet ved Østrup Holme ligger vejanlægget frit på de dyrkede arealer med forholdsvis stor afstand til sommerhusbebyggelsen. Det betyder, at vejanlægget også her vil virke mere iøjnefaldende og dominerende end tilfælder er ved A se side 31, 32 og 33 Linieføring I Hovedforslag 1 (Linieføring II) Linieføring III Hovedforslag 1. Forløbet øst for Åmose over dalstrøget omkring Værebro Å ligger lidt nordøst for Hovedforslag 1, men Linieføring III vil have stort set samme landskabelige konsekvenser som denne linieføring. Vejanlægget ligger også her på en høj dæmning og krydser Værebro Å på en ca. 800 m dalbro, hvilket vil virke meget dominerende og opdelende i visuel henseende. På den nordlige side af Værebro Ådal har Linieføring III et forløb, der bringer vejanlægget længere mod nord end de to øvrige linieføringer. Herved sker sammenkoblingen af den fremtidige Frederikssundmotorvej og det nye vejanlæg fra Stenløse og Ølstykke via et tilslutningsanlæg, der forstyrrer og delvist spærrer for den visuelle sammenhæng mellem hoveddalstrøget omkring Værebro Å og sidedalen mod Stenløse.

31 31 A Lokalitet A - fotostandpunkt Visualisering af Hovedforslag 1 Fra et standpunkt ved Gundsømagle Sø ses mod nordøst Visualiseringen viser udsigten fra et fugletårn ved Gundsømagle Sø mod nordøst. Herfra kan Hovedforslag 1 praktisk taget ikke ses, og Linieføring III syner kun meget lidt. Visualisering af Linieføring III Fra et standpunkt ved Gundsømagle Sø ses mod nordøst VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

32 32 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning B fra Hove Møllegård til Lille Kildebæk Sommerhusområde ved Østrup Holme Bredmose Linieføring I Østrup Enge Østrup A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra nordvest Linieføring I s forløb over Bredmose øst for sommerhusområdet ved Østrup Holme i et forløb gennem nogle mindre landskabsrum dannet af bebyggelsen, levende hegn og småbevoksninger. Visualisering af Linieføring I

33 33 Sommerhusområde ved Østrup Holme Bredmose Hovedforslag 1 Østrup Enge Østrup A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra vest Hovedforslag 1 s forløb over Bredmose og Østrup Enge og videre gennem den sydlige del af sommerhusbebyggelsen ved Østrup Holme, i overgangen mellem tæt bevoksning og åbne mark- og engarealer. Vejens placering betyder, at vejen ikke opdeler de åbne landbrugsarealer og ikke syner meget set fra omgivelserne. Visualisering af Hovedforslag 1 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

34 34 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning B fra Hove Møllegård til Lille Kildebæk Store Damsten Værebro Å Hovedforslag 1 på dalbro Ny vejforbindelse Ølstykke Stenløse C Lokalitet C - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra syd Hovedforslag 1 s krydsning af Værebro Ådal på dæmning og dalbro samt tilslutningsanlægget til en nyt vejanlæg til Ølstykke og Stenløse. Vejanlægget vil, hvor det ikke forløber på bro, virke meget dominerende og opdelende i landskabet. Visualisering af Hovedforslag 1

35 35 C Lokalitet C - fotostandpunkt På visualiseringen ses - fra et standpunkt ved Værebro Å - Hovedforslag 1 s krydsning af ådalen på dalbro. Herfra er der fin visuel sammenhæng mellem områderne på begge sider af broen. Visualisering af Hovedforslag 1 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

36 36 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning B fra Hove Møllegård til Lille Kildebæk Sommerhusområde ved Østrup Holme Avnsø Rende Ny vejforbindelse til Ølstykke og Stenløse Linieføring I på dalbro Værebro Å Gundsømagle Holme B Lokalitet B - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra sydøst Linieføring I s forløb gennem den sydlige del af sommerhusområdet ved Østrup Holme og vejanlæggets krydsning af Værebro Ådal på en lang strækning via dæmning og dalbro. I baggrunden ses den nye vejforbindelse til Ølstykke og Stenløse. Visualisering af Linieføring I

37 37 B Lokalitet B - fotostandpunkt På visualiseringen ses - fra et standpunkt syd for Værebro Å - Linieføring I s krydsning af ådalen på dalbro. Det meget skrå forløb over ådalen betyder, at vejforløbet får en anselig længde her og med den store dæmning vil dominere store områder i dalen visuelt. Visualisering af Linieføring I VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

38 38 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning C fra Lille Kildebæk til Udlejre På strækningen fra Rute 6 til Udlejre forløber Hovedforslag 1 og Linieføring III som Linieføring I. Se foregående afsnit. Konklusion På strækningen mellem Ledøje og Udlejre har Hovedforslag 1 det forløb, der bedst tilpasser sig landskabet set i forhold til de to øvrige linieføringer, Linieføring I og Linieføring III. Linieføring I: Fra gården Lille Kildebæk føres Linieføring I op over den sydlige del af en stor bakkeformation ved gården Store Damsten og videre gennem den nordlige del af Salsmose forbi Værebro til et større tilslutningsanlæg, hvor det nye vejanlæg krydser Rute 6 mellem Ølstykke og Jyllinge. Denne strækning rummer ikke de store landskabelige problemer bortset fra, at vejforløbet i dette område medfører forholdsvis voldsomme terrænarbejder på grund af de store højdevariationer i terrænet. Det videre forløb fra Rute 6 til Udlejre går gennem et vådområde nordøst for Svestrup til mødet med den nuværende Frederikssundsvej på tærsklen mellem de lave områder ved Skenkelsø i nord og Værebro Ådal i syd. Dette forløb virker velvalgt landskabeligt set. I området sydvest for Udlejre ligger imidlertid flere generationer af vejanlæg tæt på hinanden. Dette område bør underkastes en landskabelig behandling. Hovedforslag 1 og Linieføring III Hovedforslag 1 og Linieføring III har stort set samme forløb fra gården Lille Kildebæk til Udlejre, og på strækningen fra Rute 6 til Udlejre også samme forløb som Linieføring I. Fra gården Lille Kildebæk forløber vejanlægget op over den nordlige del af en stor bakkeformation ved gården Store Damsten og videre nord om Salsmose og Værebro til et større fordeleranlæg, hvor det nye vejanlæg krydser Rute 6 mellem Ølstykke og Jyllinge. Denne vejstrækning rummer ikke store landskabelige problemer, og terrænarbejderne er mindre ved Hovedforslag 1 og Linieføring III, end tilfældet er ved Linieføring I. Området omkring Hove Møllegård og Hove Å friholdes for dominans af det højklassede vejanlæg. Hovedforslag 1 s forløb tæt på sommerhusbebyggelsen ved Østrup Holme i overgangen mellem træbevoksningerne og de åbne enge og landbrugsarealer virker landskabeligt velmotiveret. Denne linieføring krydser Værebro Ådal forholdsvis vinkelret på et sted, hvor ådalen er smal, og vejanlægget føres op ad den fligede dalside mod nord uden at afskære sidedalene fra deres sammenhæng med Værebro Ådal. Konsekvenser og anbefalinger til afværgeforanstaltninger Langs sommerhusbebyggelsen ved Østrup Holme må påregnes etableret et støjværn. Vejanlægget ligger her på en mindre dæmning tæt på bebyggelsen, hvilket gør det vanskeligt at etablere en jordvold. Det er imidlertid vigtigt, at et støjværn i dette værdifulde landskab tilpasses omgivelserne og ikke fremtræder som et byelement. Den tværgående vejdæmning ved Knudsbjerg vil virke voldsom i forhold til vejomgivelserne. Vejdæmningen kan evt. tilplantes i sammenhæng med bevoksningen omkring sommerhusbebyggelsen. Tværvej tilsluttes Hovedforslag 1 nordvest for Ledøje og føres øst om Grønsø Mose og landsbyen Smørumovre. Herfra går det videre forløb ned af den store bakkeformation omkring Smørumovre og tangerer dalstrøget omkring Sørup Rende i den østlige del. Forløbet fra Ledøje forbi Grønsø Mose og Smørumovre vil virke meget dominerende på grund af de store terrænreguleringer vejanlægget forårsager. Derimod virker forløbet over dalstrøget omkring Sørup Rende vel tilpasset det omgivende landskab. C se side 40 B se side 41 A se side 39 Lokalitet A - B Se visualisering af udvalgte lokaliteter på de efterfølgende sider Mål 1: Linieføring I Hovedforslag 1 (Linieføring II) Linieføring III

39 39 Visualisering af Linieføring I A Lokalitet A - fotostandpunkt Visualisering af Hovedforslag 1 På visualiseringerne ses, fra et standpunkt sydvest for gården Lille Kildebæk, det nye vejanlægs forløb udover Værebro ådal samt tilslutningsanlægget og den nye forbindelsesvej til Stenløse. Begge linieføringer medfører store opfyldninger i det lokale dalstrøg. Linieføring I (øverste billede) har dog den største landskabelige dominans. VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

40 40 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Landskabsløsningen Delstrækning C fra Lille kildebæk til Udlejre C Ølstykke Forlagt Tranekærvej Stenløsevej Hovedforslag 1 med fordelerring Rute 6 Værebro Lokalitet C - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra nordvest Hovedforslag 1 s forløb mellem Gl. Ølstykke og Værebro, med en nyanlagt fordelerring ved krydsningen af Rute 6. Vejanlægget medfører omlægning af en del eksisterende veje. Visualisering af Hovedforslag 1

41 41 B Lokalitet B - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra øst Hovedforslag 1 s forløb nord om Værebro til et større fordeleranlæg, hvor vejanlægget krydser Rute 6. I dette område, der allerede er præget af større erhvervsbyggeri, volder det nye vejanlæg ikke store landskabelige problemer. Visualisering af Hovedforslag 1 og forlægning af Stenløsevej VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

42 42 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Byfingerløsningen Udlejre Veksø Ledøje Byfingerløsningen udgøres af strækningen fra Ledøje til Veksø, delstrækning D, der forløber i den indre del af landskabskilen syd for Frederikssundfingeren, og strækningen fra Veksø til Udlejre, delstrækning E, der forløber i Frederikssundsvejs eksisterende vejtracé gennem Veksø, Stenløse og Ølstykke. På delstrækning D, fra Ledøje til Veksø, vurderes to alternative linieføringer, nemlig Linieføring IV og Linieføring VII. Linieføring VII indgår som en del af Hovedforslag 2 i det videre forløb gennem Stenløse og Ølstykke til Udlejre. På delstrækning E, fra Veksø til Udlejre, behandles kun ét forslag, nemlig Hovedforslag 2. Delstrækninger Mål 1: Linieføring IV Hovedforslag 2 (Linieføring VII og XII) Længdeprofil Hovedforslag 2 Dalbro Kote 40 Eksist. Frederikssundsvej Frederikssundbanen Værebro Å Tværvej Nonnemosen Edelgavevej Grønsø Å Stationering (km) 32,0 32,5 33,0 33,5 34,0 34,5 35,0 35,5 36,0 36,5 37,0 37

43 43 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Byfingerløsningen Delstrækning D fra Ledøje til Veksø Linieføring IV Linieføring IV forløber fra området nord for Ledøje mod nordvest ned ad Ammetoft Bakke og krydser vådområdet omkring Grønsø Å og Grønsø Mose syd for Lille Smørum. Her placeres et tilslutningsanlæg til den evt. sydfra kommende forlængelse af Tværvej. Forbindelsesanlægget vil dominere dalstrøget omkring Grønsø Å. Det videre forløb går mod nord over bakkeformationen omkring Smørumovre, hvor vejanlægget føres øst om landsbyen, tæt på kirken. Selvom vejen ligger i afgravning i området omkring landsbyen og kirken, vil anlægget virke forstyrrende på den klare stjerneudskiftningsstruktur, der tegnes af veje, diger og hegn i landskabet omkring Smørumovre. hvor vejanlægget går vest om landsbyen i afgravning. Vejforløbet vil, selvom det ligger i afgravning, bryde stjernestrukturen omkring landsbyen. Linieføring VII forløber herefter mod nordvest ned mod Veksø Mose, hvor et tilslutningsanlæg til Tværvejs forlængelse mod nord placeres, lige inden vejanlægget krydser Værebro Å og Veksø Mose på dæmning og bro. Vejanlægget videreføres over jernbanen og den eksisterende Frederikssundsvej, til det bortset fra en mindre forlægning følger det nuværende tracé nord for Veksø. Både forbindelsesanlægget for Tværvejs videreføring mod nord og tilslutningen til den eksisterende Frederikssundsvej er velplacerede, og vejforløbet over Veksø Mose fremstår uden ramper men på høj dæmning. Linieføring IV føres videre mod nordøst mod de lavtliggende områder omkring Sørup Rende og Veksø Mose. Veksø Mose gennemskæres diagonalt af vejanlægget. Omkring Sørup Rende tilsluttes Tværvejs forlængelse mod nord via nordvendte ramper, og i den nordlige del af Veksø Mose etableres et tilslutningsanlæg, hvor jernbanen og den eksisterende Frederikssundsvej krydses. De to tilslutningsanlæg i de lave områder omkring Veksø Mose vil dominere området sydøst for Veksø voldsomt, samtidig med at vejforløbets diagonale skæring af dalstrøget medfører et dæmningsanlæg af en anselig længde. Linieføring VII Fra området nord for Ledøje forløber linieføring VII mod nordvest ned ad Ammetoft Bakke og videre til Syvhøje, hvor et tilslutningsanlæg til den sydfra kommende forlængelse af Tværvej placeres. Tilslutningsanlægget er beliggende på et nordvendt bakkehæld ned mod Grønsø Å og vil virke dominerende på det omgivende landskab. Lokalitet A Se visualisering af udvalgte lokaliteter på de efterfølgende sider Mål 1: A se side 44 og 45 Linieføring IV Hovedforslag 2 (Linieføring VII og XII) Konklusion Linieføring IV har et forløb omkring Smørumovre, der påvirker landsbyens nære omgivelser kraftigt, ligesom området omkring Veksø mose bliver voldsomt domineret af både vejanlægget og ramper til tilslutningsanlægget. Linieføring VII har det bedste samspil med omgivelserne. Denne linieføring forløber på større afstand af Smørumovre og krydser Værebro Å og Veksø Mose forholdsvis vinkelret og uden synlige ramper fra forbindelsesanlæggene. Dog synes den skitserede dalbro meget kort i forhold til at give mulighed for en visuel sammenhæng i dalstrøget omkring Værebro Å. Tværvejs forlængelse mod nord forløber i overgangen mellem den store morænebakke ved Smørumovre og dalstrøget omkring Sørup Rende. Vejen har et forløb uden store terrænreguleringer og virker godt tilpasset de landskabelige forhold. Herfra føres linien videre vest om Grønsø Mose og op over bakkeformationen omkring Smørumovre, Tværvej Råbrovej Ledøjetoften Hold-an Vej Motorring 4,5 38,0 38,5 39,0 39,5 40,0 40,5 41,0 41,5 42,0 42,5 43,0 43,5 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

44 44 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Byfingerløsningen Delstrækning D fra Ledøje til Veksø Værebro Å Veksø jernbane Veksø Mose Hovedforslag II med tilslutningsanlæg til Frederikssundsvej A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra syd Hovedforslag 2 s krydsning af Veksø Mose og jernbanen på dæmning og bro samt tilslutningsanlægget til den eksisterende Frederikssundsvej lige øst for Veksø. Visualisering af Hovedforslag 2

45 45 A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra nord Hovedforslag 2 s krydsning af Veksø Mose på dæmning og bro. Den skitserede dalbro virker meget kort i forhold til at give mulighed for en visuel sammenhæng i dalstrøget omkring Værebro Å. Visualisering af Hovedforslag 2 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

46 46 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Byfingerløsningen Delstrækning E fra Veksø til Udlejre stykke Vest anlægges et tilslutningsanlæg i form af en fordelerring i afgravning. Konsekvenser og anbefalinger til afværgeforanstaltninger C se side 50 Terrænreguleringen ved forbindelsesanlægget på bakkehældet syd for Grønsø Mose bør udføres, så det store anlæg ikke kommer til at dominere dette område. B se side 49 Hovedforslag 2 (Linieføring XII) Linieføring VII krydser Værebro Å og Veksø Mose på en forholdsvis kort dalbro. En længere bro på dette sted vil kunne mindske vejanlæggets barriereeffekt i dalstrøget. A se side 47 og 48 Mellem Veksø og Stenløse har det nye vejanlæg et forløb, der stort set følger det nuværende terræn. Gennem Stenløse ligger det nye vejanlæg i henholdsvis tunnel og åben grav, således at det interne vejnet kan sammenkobles via niveaufrie skæringer på tværs af den højklassede vej. Der etableres en lokalvej syd for motorvejen mellem Veksø og Gl. Ølstykke til betjening af lokaltrafik. Forløbet af Hovedforslag 2 gennem byområdet i Stenløse, hvor vejanlægget er ude af niveau med den interne trafikstrøm, åbner mulighed for at tilføre dette område nye bymæssige kvaliteter. Fjernelse af den kraftige gennemkørende trafik fra byens gadeniveau gør det muligt at indrette byrummene med større hensyntagen til den bløde trafik og etablere attraktive opholdsarealer. Gennem Gl. Ølstykke foretages der udretninger af kurver i forhold til det nuværende vejanlæg. Herved afsnøres tidligere vejarealer, samtidig med at nuværende boligområder beslaglægges af vejanlægget. Det nye vejanlæg ligger i afgravning gennem Gl. Ølstykke. Fra Gl. Ølstykke forløber Hovedforslag 2 stort set i terræn forbi Ølstykke Vest til området vest for Udlejre. På denne strækning har vejanlægget et kurvet forløb, der betyder, at et stykke af den nuværende vej syd for Udlejre afsnøres, og den nye vej forlægges mod syd. Mellem Gl. Ølstykke og Øl- Samtidig åbnes mulighed for en bedre sammenhæng mellem byområderne på begge sider af Frederikssundsvejen. Det er imidlertid vigtigt, at det samlede vejanlæg med den højklassede vej, lokalveje, broer, ramper, vejudstyr m.m. behandles som en arkitektonisk helhed sammen med de bynære omgivelser. Udretning af sving flere steder i det nye vejanlægs forløb fra Veksø til Udlejre betyder, at nye områder inddrages til vejanlægget, og tidligere vejområder afsnøres. Her bør en arkitektonisk behandling af vejomgivelserne sikre, at samspillet mellem vejanlægget og de nære byområder optimeres. Lokalitet A - C Se visualisering af udvalgte lokaliteter på de efterfølgende sider Mål 1: Linieføring IV Hovedforslag 2 (Linieføring VII og XII)

47 47 Veksø Veksø Kirke Stenløse Kirkebakken A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra sydøst, hvordan det regulerede vejanlæg - Hovedforslag 2 - forløber nord om Veksø mod Stenløse. Vejen forlægges og sving udrettes, hvilket afstedkommer en del terrænreguleringer. Visualisering af Hovedforslag 2 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

48 48 Strækningen fra Ledøje til Udlejre - Byfingerløsningen Delstrækning E fra Veksø til Udlejre A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses, fra et standpunkt ved Frederikssundsvejen nord for Veksø, hvordan det regulerede vejanlæg (Hovedforslag 2) forløber mod Stenløse i åben grav. Visualisering af Hovedforslag 2

49 49 B Lokalitet B - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra et standpunkt ved Frederikssundsvejen øst for Stenløse det regulerede vejanlægs forløb ind i byen (Hovedforslag 2). Her føres vejen igennem med et forløb i henholdsvis tunnel og åben grav. Visualisering af Hovedforslag 2 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

50 50 C Lokalitet C - fotostandpunkt Visualiseringen af Hovedforslag 2 set fra et standpunkt ved Frederikssundsvejen i den østlige rand af Gl. Ølstykke viser det regulerede vejanlægs forløb mod vest. Visualisering af Hovedforslag 2

51 Strækningen fra Udlejre til Frederikssund 51 Frederikssund Udlejre På strækningen fra Udlejre til Frederikssund forløber det nye vejanlæg i den eksisterende Frederikssundsvejs tracé. Udbygningen sker overvejende som sideudvidelse mod vest. De landskabelige konsekvenser af det nye vejanlæg er derfor begrænsede, med undtagelse af steder, hvor der etableres tilslutningsanlæg. Et sydvendt tilslutningsanlæg etableres ved Marbæk Rende og kombineres med en ny vej på tværs af Frederikssundsvej. Den nye vej føres i viadukt under Frederikssundsvej tæt ved den nuværende underføring af jernbanen. A se side 52 og 53 Konsekvenser og anbefalinger til afværgeforanstaltninger Det eksisterende vejtracés udvidelse betyder, at der fremkommer nye afgravnings- og påfyldningsskråninger, der i en årrække vil være uden nævneværdig bevoksning. Det bør sikres, at de nye skråninger behandles, så de hurtigst muligt opnår en fremtoning som de uberørte skråninger i vejens østlige side. Lokalitet med fotostandpunkt Lokalitet A Se visualisering af udvalgte lokaliteter på de efterfølgende sider Mål 1: Linieføring I Hovedforslag 1 (Linieføring II) Linieføring III Linieføring IV Længdeprofil Hovedforslag 1 Hovedforslag 2 (Linieføring VII og XII) Kote 40 Ågade Sillebro Å Strandvangen Frederikssundbanen Nyt tilslutningsanlæg ved Udlejre Stationering 18,0 18,5 19,0 19,5 20,0 20,5 21,0 21,5 22,0 22,5 23,0 23,5 VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

52 52 Frederikssundbanen Ny vejforbindelse langs Marbæk Rende Det nye vejanlæg A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra nord vejanlæggets krydsning henover Frederikssundbanen og en ny vejforbindelse på tværs af Frederikssundsvej, med tilhørende tilslutnings- og broanlæg. Visualisering af det nye vejanlæg

53 53 A Lokalitet A - fotostandpunkt På visualiseringen ses fra et standpunkt ved Frederikssundbanen fra øst det nye vejanlægs overføring henover banen og en ny forbindelsesvej langs Frederikssundbanen. Visualisering af det nye vejanlæg VVM - redegørelse Æstetik og visualisering

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Fladbakker i Lynge Nord

Fladbakker i Lynge Nord 26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 42 ÅRSLEV-RINGE MORÆNELANDSKAB Årslev-Ringe Morænelandskab ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn kommune. Området er del af de morænelandskaber, som præger

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren. VVM-redegørelse Miljøvurdering

Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren. VVM-redegørelse Miljøvurdering Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport 252 2002 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 41 33 33 Telefax: 33 15 63 35 Titel:

Læs mere

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013 Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Vindmøller i Nørrekær Enge

Vindmøller i Nørrekær Enge Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport, Bilag 1 - øvrige visualiseringer August 2007 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013

Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013 Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Nyt boligområde i Smørumnedre

Nyt boligområde i Smørumnedre Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej 36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne

Læs mere

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1 Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden. Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,

Læs mere

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

JUUL & FROST. arkitekter

JUUL & FROST. arkitekter JUUL & FROST arkitekter ORIENTERINGSMØDE OM FLYVESTATION VÆRLØSE 12. MARTS 2005 HUR Regionplan 2005 Fingerplanen Offentlig høring 02. februar 27. april HUR Regionplan 2005 Nye udlæg Kileforlængelse Forslag

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 forslag Nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 vedrørende nyt skovrejsningsområde ved Geding

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Bilag 1 Visuelle forhold

Bilag 1 Visuelle forhold Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger

Læs mere

Landskabsbeskrivelse

Landskabsbeskrivelse Landskabsbeskrivelse Den ansøgte placering findes i et smalt morænelandskab på en morænebakke der strækker sig i en buet form i nord-sydgående retning. Morænelandskabet er omgivet af flade områder på hævet

Læs mere

Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren. VVM-redegørelse Arealanvendelsesanalyse

Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren. VVM-redegørelse Arealanvendelsesanalyse Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren VVM-redegørelse Arealanvendelsesanalyse Rapport 253 2002 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf. 3341 3333 Fax. 3315 6335 Rapport:

Læs mere

Favrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup

Favrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup Favrskov Kommune, Trafik og Veje Skovvej 20 8382 Hinnerup Favrskov Kommune Plan Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Strækningsanlægstilladelse til forlængelse af

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet

Læs mere

FOTOSTANDPUNKTER. 3. Påvirkning af landskabet

FOTOSTANDPUNKTER. 3. Påvirkning af landskabet FOTOSTANDPUNKTER Mellemzone (4-9 km) M1 Gabet, ved Lodshuse M2 Fynshovedvej, sydvest for Mesinge M3 Rute 165, vest for Kerteminde M4 Kertinge / Marguerit-ruten M5 Kølstrup M6 Radstrup-Hundslev M7 Stige

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Område 21 Skamstrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 21 Skamstrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 21 Skamstrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,

Læs mere

SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE

SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE KOLDING KOMMUNE SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE RESUMÉ AF FORUNDERSØGELSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Kolding Kommune har gennemført

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Køge landdige VISUALISERINGSRAPPORT

Køge landdige VISUALISERINGSRAPPORT Køge landdige VISUALISERINGSRAPPORT Havstokken Indsøer Københavnsvej Vådområde Hede Sandklit Revlen Signaturer Dige Dige med cykelsti Sun Chemicals Kameravinkinel Lyngvej Værftvej 500 m 19. Januar 2017

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone)

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Grenzstraße lidt øst for Ellhöft. På billedet ses flere af de eksisterende tyske møller. 14 VINDMØLLER VED

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning.

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning. Seks eksisterende vindmøller på Københavnerhede Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) 6 Nærzone - Klinkhøjvej, eksisterende forhold. Vindmølleområdets vestlige halvdel af nærzonen

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Ring 3 vest. En landskabelig konsekvensvurdering. ny ringvej

Ring 3 vest. En landskabelig konsekvensvurdering. ny ringvej Ring 3 vest En landskabelig konsekvensvurdering for placering af en ny ringvej Januar 2013 Ring 3 vest En landskabelig konsekvensvurdering for placering af en ny ringvej Udarbejdet af GBL gruppen for by

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere