Succesfulde. servicevirksomheder. i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Succesfulde. servicevirksomheder. i Danmark"

Transkript

1 Succesfulde servicevirksomheder i Danmark

2 Publikationen succesfulde servicevirksomheder i Danmark er udgivet af REG LAB og sponsoreret af Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Forskning og Innovation, Region Nordjylland og Region Sjælland. Analysen er udarbejdet i samarbejde med konsulenthuset IRIS Group og Roskilde Universitet. Grafisk bearbejdning: Kroyer Grafik. Maj 2015 ISBN-nr

3 Succesfulde servicevirksomheder i Danmark

4 Indhold Forord 5 Kapitel 1 Sammenfatning, perspektiver og anbefalinger Indledning Karakteristik af succesfulde servicevirksomheder Barrierer for udviklingen af succesfulde servicevirksomheder Stærkere rammer for succesfulde servicevirksomheder 10 Kapitel 2 Baggrund Baggrund Analysens formål og organisering Analysetilgang 13 Kapitel 3 Servicesektorens samfundsøkonomiske betydning Servicesektorens betydning for beskæftigelsen Servicesektorens betydning for produktivitet og velstand Vækstlaget af succesfulde servicevirksomheder 23 Kapitel 4 Kapitel 5 Drivkræfter bag udviklingen i servicesektoren Indledning Den samlede efterspørgsel efter services Nye markedsmuligheder Strukturforandringer i servicesektoren Afslutning 30 Forretningsmodeller i succesfulde Servicevirksomheder Indledning Servicekoncepter med kunden i centrum Fem fælles træk ved succesfulde servicevirksomheder Internationalt succesfulde forretningskoncepter Drivkræfter for succesfulde servicevirksomheder 45 Kapitel 6 Udfordringer og barrierer for udvikling af s Succesfulde servicevirksomheder Indledning Tværgående barrierer og udfordringer Detail og e-business Oplevelsesøkonomi Transport og engroshandel Videnservice Operationel service Afrunding 58 Kapitel 7 Erhvervsfremme for servicevirksomheder Servicevirksomheders brug af erhvervsfremme Servicevirksomhedernes udbytte af erhvervsfremme Erhvervsfremme for servicevirksomheder 68 succesfulde servicevirksomheder 3

5 succesfulde servicevirksomheder Forord Succesfulde servicevirksomheder i Danmark er drevet af dyb kundeforståelse, komplette serviceløsninger og modularisering. Afsættet for denne succes er, at virksomhederne har de rigtige digitale teknologier, og at medarbejderne har de nødvendige kompetencer for at kunne levere et ensartet og højt serviceniveau. Disse karakteristika er beskrevet i denne rapport på baggrund af interviews med 36 succesfulde servicevirksomheder. Stor tak til dem for at stille op. Deres input har været uvurderlige for uddrage ovennævnte karakteristika og som inspiration til, hvordan vi kan indrette vores innovations- og erhvervsfremmesystem, så det bedre understøtter servicevirksomhedernes udvikling. Servicesektoren økonomiske betydning er enorm. Sektoren er den største i landet, uanset om man kigger på omsætning eller beskæftigelse. Det gælder alle egne af Danmark. Og fremgangen i sektoren har været markant de sidste 25 år. Til trods for denne succes, kæmper sektoren med lavt image og med, at den tit glider under den politiske radar. Produktivitetskommissionens arbejde, der sluttede i 2014, bragte sektoren ind på den politiske dagsorden. Kommissionens analyser påviste, at netop denne sektor desværre er den helt centrale forklaring på, at den danske produktivitetsudvikling er svag. Den danske produktivitet kan forbedres markant og bringes på niveau med vores nabolande, hvis servicesektoren bliver mere produktiv. I denne rapport kigger vi dog ikke på problemer, begrænsninger og barrierer. Vi fokuserer på succes. Og på, hvad der driver succes. REG LAB har tidligere fokuseret på det samme i rapporten om Fremtidens industri i Danmark fra At det siden er gået fremad i industrien, hverken kan eller vil REG LAB tage æren for. Men det er gået fremad. Industrien ansætter igen medarbejdere, og det grund- læggende sortsyn på at drive industrivirksomhed i Danmark har ændret sig. Det er der mange grunde til. Måske et lille bidrag kom fra de konkrete anbefalinger, som rapporten indeholdt til såvel virksomheder som til innovations- og erhvervsfremmesystemet. Måske rapporten gav et lille nøk i retning af en mere optimistisk stemning i forhold til at drive industrivirksomhed i Danmark. Nu skifter fokus. Til service. Og ambitionen er høj. Muligvis højere end i den tidligere rapport, fordi der kan være en tendens til at overse servicevirksomheder i innovationsog erhvervspolitikken. Rapporten kortlægger, at mange servicevirksomheder er succesfulde, og at der er et betydeligt vækstpotentiale. Vi vil gerne hjælpe dem og andre på vej til at optimere deres virksomhed ved at lade sig inspirere af de mest succesfulde servicevirksomheder. Rapporten bekræfter billedet af, at servicesektoren er kompleks. Forskellene mellem brancherne er enorme. Alligevel fremgår det, at succesfulde virksomheder forskellene ufortalt drives efter samme grundkoncept. Vi håber, dette koncept kan inspirere. Både blandt virksomheder og blandt politikere. Initiativtagere til analysen er Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Forskning og Innovation, Region Sjælland og Region Nordjylland. Afsættet for analysen har været drøftet med Produktivitetskommissionens sekretariat samt DI Videnrådgiverne og Dansk Erhverv. Projektet er fulgt af en styregruppe, hvor deltagerne har været de nævnte institutioner plus innovationsnetværket Service Platform og CBS s forskningsprojekt om Servitization. Rapporten er udarbejdet af IRIS Group i et samarbejde med Roskilde Universitet og medarbejdere fra REG LABs sekretariat. Bjarne E. Jensen Direktør i REG LAB succesfulde servicevirksomheder 5

6 1 Kapitel sammenfatning, perspektiver og anbefalinger 1.1 INDLEDNING Danmark har gennem en lang årrække haft en svagere produktivitetsudvikling end USA og en række europæiske lande. Produktivitetskommissionens afsluttende rapport fra 2014 konkluderede, at Danmarks hovedudfordring er en svag produktivitetsvækst i servicesektoren og specielt i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. Den svage produktivitetsvækst betyder tab af velstand. Og Danmarks placering i toppen blandt verdens mest velstående lande er udfordret, hvis denne udvikling fortsætter. Denne analyse sætter fokus på succesfulde servicevirksomheder, som har formået at realisere høj vækst og stærk produktivitetsudvikling. Ambitionen er at give ny og dybere indsigt i de drivkræfter og barrierer, der knytter sig til, at vi i Danmark udvikler flere succesfulde servicevirksomheder. Med afsæt i en kombination af kvantitative og kvalitative analyser har vi forsøgt at besvare følgende centrale spørgsmål: Hvor mange servicevirksomheder med høj vækst og høj produktivitet har vi i Danmark? Inden for hvilke sektorer findes de succesfulde virksomheder? Er der regioner, som har særligt mange succesfulde servicevirksomheder? Hvad kendetegner de succesfulde servicevirksomheder? Hvordan ser deres servicekoncepter og forretningsmodeller ud? Hvad har skabt grundlaget for deres succes? Hvad er barriererne for at udvikle flere succesfulde servicevirksomheder? hvad bremser produktivitetsfremgang og vækst i servicevirksomhederne? Hvordan har de succesfulde virksomheder overkommet kritiske udfordringer? 6 succesfulde servicevirksomheder

7 Hvilke rammebetingelser er centrale for udviklingen af flere succesfulde servicevirksomheder? Hvad skal der til for at sikre, at flere servicevirksomheder skaber vækst og øger deres produktivitet? Hvad skal der til, for at flere servicevirksomheder får international succes? Analysen viser, at antallet af succesfulde servicevirksomheder i dag er relativt beskedent. Blandt servicevirksomheder med mindst ti ansatte er det kun omkring fire procent, der er succesfulde i den forstand, at de realiserer høj vækst og har høj produktivitet. Men analysen rummer også flere opløftende konklusioner. Den viser blandt andet, at det langt fra er tilfældigheder, der ligger bag virksomhedernes succes. Tværtimod knytter der sig en række fælles karakteristika til forretningsmodellerne blandt de succesfulde virksomheder, som i høj grad kan tjene som inspiration for den store gruppe af servicevirksomheder, som har udfordringer med at skalere, effektivisere og internationalisere deres ydelser. Analysen giver derfor grundlag for en tro på, at en langt større andel af de danske servicevirksomheder kan opnå stærkere produktivitet og bidrage til et markant løft i Danmarks samlede velstandsudvikling. Men det kræver, at de erhvervsmæssige rammebetingelser i højere grad indrettes på servicevirksomhedernes udfordringer og vækstbarrierer. Analysen viser således, at: Der findes succesfulde servicevirksomheder inden for alle dele af servicesektoren og i alle regioner. Selvom succesvirksomhederne antalsmæssigt er få, har de stor betydning for jobskabelsen. Alene i perioden skabte de knapt 500 succesvirksomheder mere end 9000 nye, højproduktive fultidsjob. Det svarer stort set til den samlede jobvækst i servicesektoren i denne periode. Vi stiller i analysen skarpt på forretningsmodellerne blandt de succesfulde mønsterbrydere. Gennem dybdeinterview med ledelserne i 36 virksomheder med dokumenteret succes og/eller betydeligt vækstpotentiale har vi afdækket både forskelle og fælles træk i virksomhedernes udvikling, strategier og serviceproduktion. Vi har undersøgt virksomheder inden for et bredt felt af delsektorer - detail og e-business, engroshandel og transport, operationel service, videnservice samt oplevelsesøkonomi. Vi har rettet luppen mod de elementer i virksomhedernes forretningsmodeller, der har været centrale faktorer bag virksomhedernes succes. Samtidig har vi kortlagt de udfordringer, som virksomhederne står over for, eller som har haft betydning for deres vækstforløb. Ambitionen har både været at belyse forskelle og fælles træk mellem de forskellige dele af servicesektoren. 1.2 KARAKTERISTIK AF SUCCESFULDE SERVICEVIRKSOMHEDER Den kvantitative analyse viser, at servicevirksomheder med høj vækst og høj produktivitet ikke er et fænomen, der er forbeholdt bestemte egne af landet eller bestemte delsektorer Fem fællestræk ved succesfulde SERVICEVIRKSOMHEDERS FORRETNINGSMODELLER Konklusionen er, at de succesfulde servicevirksomheder deler en række karakteristisk, som er gennemgående på tværs af delsektorer. succesfulde servicevirksomheder 7

8 Der knytter sig med andre ord nogle generiske succesfaktorer til arbejdet med at udvikle, producere og levere serviceydelser, som er centrale for alle servicevirksomheder. Vi har identificeret fem fælles træk ved de forretningsmodeller, som ligger til grund i de virksomheder, der kan betegnes som succesfulde ud fra de opstillede kriterier, jf. figur 1.1. De tre øverste karakteristika afkodning af trends og kundebehov, komplette serviceløsninger og modularisering handler om virksomhedens markedsforståelse og kundeindsigt samt om måden, ydelserne bliver produceret og leveret på. De to nederste overskrifter kompetenceudvikling og digitale teknologier sammenfatter nødvendige forudsætninger for at sikre en effektiv produktion, høj kvalitet i ydelserne og for at producere ydelser i større skala. Hver af de fem hovedområder i figuren er kort beskrevet nedenfor: Systematisk afkodning af markedstrends og nye kundebehov: Den dybe kundeforståelse er en hjørnesten i de interviewede virksomheders succes. Virksomhederne har investeret betydeligt i metoder, redskaber og strukturer til systematisk monitorering og indsamling af viden om markedstrends og nye kundebehov. Figur 1.1. Fem fællestræk i succesfulde servicevirksomheders forretningsmodeller komplette serviceløsninger Afkode markedstrends og kundebehov servicekoncept med kunden i centrum modularisering M kompetenceudvikling digitale teknologier 8 succesfulde servicevirksomheder

9 Komplette serviceløsninger: De succesfulde servicevirksomheder løser ikke bare et specifikt delproblem hos kunden. interviewvirksomhederne udbyder sammenhængende løsninger, der adresserer den samlede kundeudfordring. Komplette service løsninger indebærer ofte længerevarende interaktion med kunden, for at sikre, at den samlede kundeudfordring bliver løst. Modularisering udtrykker succesvirksomhedernes evne til at nedbryde deres serviceydelser i mindre dele og vurdere, hvilke elementer der med fordel kan standardiseres, og hvor i ydelserne det er kritisk med en høj grad af individuel kundetilpasning. Modularisering skaber grundlag for en mere effektiv produktionstilrettelæggelse og er ofte både en forudsætning for skalering af virksomhedens serviceproduktionen og for at opnå øget produktivitet. Brug af digitale teknologier: De succesfulde virksomheder anvender i betydeligt omfang nye digitale teknologier, og enkelte virksomheder har udviklet nye typer af digitale forretningsmodeller. De succesfulde virksomheder har ofte en innovativ teknologi anvendelse, hvor teknologien både giver høj kundeoplevet værdi og samtidig bidrager til effektivisering af virksomhedens serviceproduktion. Kompetenceudvikling: Kontinuerlig træning og efteruddannelse af medarbejderne er centralt for at levere et ensartet, højt serviceniveau. Succesvirksomhederne investerer i træning og kompetenceudvikling af medarbejderne, der sikrer, at alle medarbejdere er klædt på til at levere inden for virksomhedens servicekoncept. Analysen viser, at der kan opnås betydelige produktivitetsgevinster gennem en målrettet udviklingsindsats på hvert af de fem områder. Interviewene viser også, at de servicevirksomheder, der har opnået international succes, bredt har investeret i alle fem områder, og at disse investeringer samlet har været forudsætningen for udviklingen af stærke, skalerbare servicekoncepter. 1.3 BARRIERER FOR UDVIKLINGEN AF SUCCESFULDE SERVICE- VIRKSOMHEDER En væsentlig konklusion er, at udfordringsbilledet varierer en del mellem virksomhederne også inden for de forskellige delsektorer. Vi kan således ikke pege på nogle få, gennemgående udfordringer som nøglen til at løse servicevirksomheders vækst- og produktivitetsudfordringer. Vi har dog identificeret tre tværgående udfordringer, som påvirker en betydelig del af virksomhederne i alle de delsektorer, som analysen fokuserer på: Adgang til kompetencer: Mangel på kvalificeret arbejdskraft er den mest udbredte udfordring. Inden for videnservice er udfordringen særligt knyttet til mulighederne for at rekruttere højtuddannet arbejdskraft og specialister. Inden for oplevelsesøkonomi, detail og transport vedrører manglen på kvalificeret arbejdskraft også ufaglært og faglært arbejdskraft, som evner at varetage udadvendte kunderettede funktioner. Hertil kommer mangel på visse typer af faglært arbejdskraft (specielt inden for operationel service). Internationalisering: De eksportorienterede virksomheder oplever betydelige udfordringer med at udnytte deres eksportpotentiale. Mange virksomheder har oplevet udfordringer med at skalere deres ydelser, men også udfordringer med at tilpasse virksomhedens servicekoncepter til udenlandske markeder opleves som en central barriere i flere virksomheder. Finansiering af vækst: Adgang til kapital er en særlig udfordring for mange servicevirksomheder, fordi deres aktiver består af immaterielle aktiver i form af organisatorisk kapitel, brands, medarbejderkompetencer, software mv. Omkring en fjerdedel af virksomhederne oplever udfordringer med at tiltrække kapital fra banker, private investorer, Vækstfonden m.fl. succesfulde servicevirksomheder 9

10 En fjerde udfordring for serviceeerhvervene knytter sig til udnyttelse af it/digitale teknologier. Interviewvirksomhederne skiller sig her formentlig ud fra den gennemsnitlige servicevirksomhed ved netop at være dygtige til at udnytte it. Men manglede indsigt i digitaliseringsmuligheder udgør formentlig en væsentlig barriere for øget skalering og styrket produktivitet i mange servicevirksomheder, hvilket også er påpeget af Produktivitetskommissionen. Det handler både om mulighederne for at itunderstøtte processer og at produktgøre virksomhedernes ydelser gennem brug af it. Særligt virksomheder inden for operationel service, oplevelsesøkonomi samt detail og e-business kan have udfordringer på dette felt. Derudover fremhæver interviewvirksomhederne en række mere specifikke barrierer, der er særligt knyttet til det marked, virksomheden opererer på. Vi har i analysen identificeret mere end 20 forskellige udfordringer, som har vanskeliggjort realisering af vækstpotentialer i de interviewede virksomheder. Eksempler er praksis omkring offentlige udbud, forskelligartede nationale regler inden for blandt andet transport og handel, skærpede miljøkrav, manglende lederkompetencer, indsigt i nye teknologier generelt, indsigt i nye forretningsmodeller, ikke attraktive ordninger for finansiering af vidensamarbejde mv. 1.4 STÆRKERE RAMMER FOR SUCCES- FULDE SERVICEVIRKSOMHEDER Analysen stiller også skarpt på servicevirksomhedernes brug af det eksisterende erhvervsfremmesystem og forsøger at give en vurdering af brugernes udbytte af at benytte erhvervsfremme. Det overordnede billede er, at servicevirksomhederne brug er sporadisk, og at mange virksomheder oplever et relativt begrænset udbytte. Selvom enkelte virksomheder har oplevet stor gavn af erhvervsfremme efterlader analysen et samlet indtryk af, at der er et mismatch mellem servicevirksomhedernes behov og kerneprodukterne og kernekompetencerne i erhvervsfremmesystemet, jf. kapitel 7. Der er behov for en bredspektret indsats for at geare det samlede erhvervsfremmesystem til at matche servicevirksomhedernes behov. Analysen konkluderer, at det er nødvendigt med en indsats på ti centrale områder, hvis vi i Danmark skal udvikle flere succesfulde servicevirksomheder. Tabel 1.1 giver et udpluk af de anbefalinger, som vi til sidst i rapporten opstiller under hvert af de ti hovedområder. 10 succesfulde servicevirksomheder

11 Tabel 1.1. Hvor skal rammebetingelserne styrkes, hvis vi skal udvikle FLERE succesfulde servicevirksomheder Område Udvalgte anbefalinger (kort beskrevet) Forskning i service Styrket forskning i forretningsmodeller i servicesektoren samt i skalering og internationalisering af servicevirksomheder (fx via de strategiske forskningsmidler). Styrket viden om servicesektoren i erhvervsfremmesystemet Adgang til viden og innovationssamarbejde Finansiering Lederudvikling i servicesektoren Adgang til kompetent arbejdskraft Digitalisering i servicesektoren Offentlige indkøb Serviceeksport International regulering Udvikling af et modulopbygget kursusforløb om servicevirksomheder målrettet konsulenter i erhvervsfremmesystemet. Fokus skal være på forretningsmodeller, skalering, organisering af servicevirksomheder og serviceeksport. Målrettet program for samarbejde om serviceinnovation mellem virksomheder og universiteter. Skal tage afsæt i konkrete idéer/udfordringer i virksomhederne og skal bygges op om 1) en indgang til relevante videninstitutioner, 2) tværdisciplinære samarbejder med deltagelse af studerende, 3) grundig matchmaking, 4) tilknytning af projektlederkompetencer. At der gennemføres et serviceeftersyn af Eksportkreditfondens og Vækstfondens ydelser med henblik på, at de gøres mere relevante til finansiering af servicevirksomheders udviklings- og eksportaktiviteter. Samt at der fortsat arbejdes med udvikling af guidelines for måling og værdiansættelse af immaterielle aktiver. Etablering af et Servicesektorens Uddannelsesakademi i et samarbejde mellem erhvervsakademier, universiteter, relevante erhvervsfremmeaktører. Skal fokusere på målrettede lederudviklings forløb indenfor blandt andet drift/organisering af servicevirksomheder, forretningsmodeludvikling, digitalisering og intelligent dataanvendelse samt modularisering af serviceproduktion. At der regionalt iværksættes initiativer, der kan fremme ansættelsen af højtuddannede i servicevirksomheder eller midlertidig tilknytning af specialister til at arbejde med udvikling af servicevirksomheder. Herunder kan indsatsen fokusere på bedre udnyttelse af InnoBooster under Innovations fonden (giver mulighed for tilskud til ansættelse af højtuddannede). At regionerne enkeltvist eller samlet udvikler et program inden for digital afklaring. Det vil sige et 360-graders eftersyn af muligheder for at bruge it og digitale teknologier til at fremme innovation, markedsføring og standardisering af serviceproduktion. Gennemgribende revision af SKI-systemet med afsæt i en ambition om at sikre mindre, innovative servicevirksomheder fair konkurrencevilkår. Endvidere kan kommuner og regioner overvejer at reservere en vis andel af deres midler til innovationsudbud og/eller til indkøb blandt iværksættere/unge iværksættere. Der etableres et nationalt program for internationalisering af mindre servicevirksomheder med afsæt i erfaringerne fra GrowBiz-programmet (under Væksthus Hovedstadsregionen). At der følges op på Produktivitetskommissionens anbefaling om at arbejde politisk for en bedre implementering af servicedirektivet i EU. hertil kommer fjernelse af hindringer for et effektivt indre marked inden for blandt andet transport og e-handel. succesfulde servicevirksomheder 11

12 Kapitel baggrund baggrund Serviceerhvervene har de seneste 25 år været i kraftig fremgang i hele den vestlige verden. Det gælder også i Danmark, hvor beskæftigelsen i de private serviceerhverv er vokset fra at udgøre godt 50 procent af den private beskæftigelse omkring 1990 til i dag at tegne sig for knapt 70 procent af den private beskæftigelse. Til trods for sektorens fremtrædende rolle i økonomien ved vi grundlæggende kun relativt lidt om dynamikken i sektoren, herunder hvad der kendetegner succesfulde servicevirksomheder. De senere år har det erhvervspolitiske fokus i høj grad været rettet mod industriens udvikling. Massiv international konkurrence, udflytning af job og kraftige fald i beskæftigelsen har betydet, at rammevilkårene for fremtidens industrivirksomheder har tiltrukket sig stor erhvervspolitisk bevågenhed. Men der er tungtvejende grunde til at sætte større fokus på serviceerhvervenes vilkår for vækst og udvikling i Danmark. Et af de stærkeste argumenter leverede Produktivitetskommissionen i deres afsluttende rapport i Den viste, at den væsentligste årsag til, at Danmark er røget ned på listen over verdens mest velstående lande, er en svag produktivitetsudvikling i de danske serviceerhverv. Kommissionen beregnede, at Danmark ville være 360 milliarder kr. rigere i dag, hvis vi havde haft en produktivitetsudvikling på niveau med USA. Samtidig dokumenterede kommissionens analyser, at en svag produktivitetsudvikling i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv er den væsentligste forklaring på dette store velstandsgab. Der ligger en stor og vigtig opgave i at skabe bedre vilkår for udviklingen af flere innovative og produktive servicevirksomheder. Det er analysens grundlæggende hypotese, at en stor del af servicesektorens produktivitetsudfordringer kan forklares ved, at: 1 Produktivitetskommissionen (2014); Slutrapport: Det handler om velstand og velfærd. 12 succesfulde servicevirksomheder

13 Mange innovative og produktive servicevirksomheder ikke vokser sig store, fordi de har udfordringer med at skalere virksomheden og internationalisere deres forretning. Mange servicevirksomheder forbliver hjemmemarkedsorienterede trods muligheder for at etablere sig på andre markeder. Servicevirksomheder er mindre innovative og mindre tilbøjelige til at anvende ny teknologi og effektivere fx salg og drift end andre virksomheder. Derfor er der brug for mere viden om de drivkræfter og forretningsmodeller, som succesfulde servicevirksomheder bygger på. Og hvordan succesfulde servicevirksomheder har tacklet udfordringer og barrierer på vej mod øget vækst og højere produktivitet. Denne viden kan danne grundlag for målrettede tiltag over for servicevirksomheder, der kan medvirke til at løfte sektorens produktivitet og innovationskraft. 2.2 ANALYSENS FORMÅL OG ORGANISERING Formålet med denne analyse er at skabe et solidt videngrundlag for udviklingen af erhvervspolitiske tiltag rettet mod servicesektoren. Analysen stiller skarpt på succesfulde servicevirksomheder og på servicevirksomheder med stort vækstpotentiale. Den skal give dybere indsigt i de faktorer, der henholdsvis skaber grundlag for succes, og som hindrer servicevirksomheder i at realisere deres vækst- og udviklingspotentiale. Analysen er sponsoreret af en kreds af REG LABs medlemmer bestående af Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Forskning og Innovation, Region Nordjylland og Region Sjælland. Analysearbejdet er udført af IRIS Group i samarbejde med professor Jon Sundbo fra Roskilde Universitet. Der har været nedsat en styregruppe til projektet, som har fulgt analysearbejdet tæt, og som løbende har drøftet analysetilgang, foreløbige analyseresultater, erhvervspolitiske konklusioner mv. Styregruppen bestod af repræsentanter fra alle projektets sponsorer samt fra Innovationsnetværket Serviceplatform og fra Copenhagen Business School. En række repræsentanter fra vigtige interessentgrupper, herunder DI Videnservice, Dansk Erhverv, Væksthusene og Innovationsfonden har endvidere deltaget i en halvdagsworkshop med henblik på at drøfte foreløbige analyseresultater og anbefalinger til erhvervspolitiske indsatsområder. 2.3 ANALYSETILGANG Analysen bygger på tre delanalyser: Desk research bestående af en bred gennemgang af relevant forskning og nyere analyser omkring globale trends og udviklingstendenser, som har sat eller forventes at sætte præg på udviklingen i servicesektoren i de kommende år. en kvantitativ dataanalyse af succesfulde servicevirksomheder med udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik. Ambitionen har været at opgøre antallet af succesfulde servicevirksomheder og vurdere deres betydning for beskæftigelse, produktivitet og velstand for Danmark samlet og fordelt på regioner. Kvalitative dybdeinterview med 36 servicevirksomheder. Interviewene har haft fokus på at skabe ny og dybere indsigt i servicevirksomheders forretningsmodeller. Der har endvidere været fokus på at kortlægge succesfulde servicevirksomheder 13

14 virksomhedernes vej mod succes, kritiske vækstbarrierer og hvordan barriererne eventuelt er blevet overkommet. Vi har i analysen valgt af fokusere på succesfulde servicevirksomheder og virksomheder med vækstpotentialer inden for serviceerhvervene i bred forstand. Vi har blandt andet ønsket at undersøge, om der på tværs af delsektorer er forskelle i succesfulde virksomheders forretningsmodeller og udfordringer. Eller om det er de samme faktorer, der gør sig gældende på tværs af alle dele af servicesektoren. Vi har valgt at fokusere på fem delsektorer, der dækker store dele af den private servicesektor: detailhandel og e-business, der både dækker den traditionelle detailhandel og en række servicevirksomheder, der har fokus på e-handel og nye digitale serviceydelser relateret til internethandel. Engroshandel og transport, der vedrører business-to-business-handel med råvarer, maskiner og komponenter samt (land)transport af fysiske produkter. Operationel service, der vedrører tekniske serviceydelser, rengøring og andre former for manuelle serviceydelser både rettet til forbrugere og virksomheder. Videnservice, der omfatter forskellige former for rådgivnings- og analysevirksomhed, eksempelvis arkitekter, revisorer, designere, rådgivende ingeniører, managementkonsulenter mv. oplevelsesøkonomi, der både dækker turismevirksomheder og virksomheder inden for forskellige typer af underholdning. Kategorien dækker en bred vifte af virksomheder, der arbejder med oplevelser blandt andet virksomheder, der udvikler computerspil, forlystelsesparker og øvrige turismeaktører. Vi har gennemført dybdegående kvalitative interview med virksomheder fra alle dele af landet inden for de fem hovedsektorer, jf. figur 2.1. Interviewvirksomhederne er udvalgt i to trin. Først har vi sammensat en bruttoliste med eksempler på succesfulde servicevirksomheder og servicevirksomheder med vækstpotentiale på Figur 2.1. Interviewvirksomheder fordelt på de fem hovedområder Detailhandel og e-business engroshandel og transport operationel service videnservice oplevelsesøkonomi 14 succesfulde servicevirksomheder

15 baggrund af input fra en vifte af erhvervsfremmeaktører (interesseorganisationer, innovationsnetværk, væksthuse, regioner m.fl.). Kriterierne for at kvalificere til bruttolisten var, at virksomhederne skulle opfylde mindst et af følgende tre kriterier: Virksomheden har gennem de seneste 2-3 år realiseret betydelig vækst (>10 %) i antal medarbejdere og/eller i virksomhedens omsætning. Virksomheden har gennem de seneste 2-3 år introduceret tiltag, der markant har styrket virksomhedens produktivitet. Virksomheden har udviklet servicekoncepter med et betydeligt (internationalt) potentiale. Virksomhederne på bruttolisten er efterfølgende blevet screenet gennem en kombination af webresearch, gennemgang af økonomiske nøgletal og indledende dialog med henblik på at sikre, at der er tale om succesfulde servicevirksomheder i forhold til de opstillede kriterier. Ud af de 36 virksomhedsinterview er 21 virksomheder udvalgt specifikt til denne analyse. De øvrige 15 er succesfulde servicevirksomheder, som er interviewet i forbindelse med en netop afsluttet analyse af Vækstvirksomheder i Nordog Midtjylland. 2 I den endelige udvælgelse har vi lagt vægt på at sikre, at der både var interviewvirksomheder med dokumenteret succes på alle parametre og virksomheder med et betydeligt vækstpotentiale og -ambitioner. Vi har også ønsket at sikre en ligelig regional fordeling af interviewvirksomheder jf. figur 2.2. Figuren viser den regionale fordelingen af de 21 interview, der er gennemført specifikt til denne analyse. Herudover bygger analysen på interview med yderligere 15 succesfulde nord- og midtjyske servicevirksomheder (8 nordjyske og 7 midtjyske) fra analyserne af de midt- og nordjyske vækstlag. Figur 2.2. Interviewvirksomheder fordelt på de fem regioner 5 4 nordjylland sjælland midtjylland syddanmark hovedstaden 2 IRIS Group (2015) Det nordjyske vækstlag profilanalyse af nordjyske vækstvirksomheder og deres udbytte af erhvervsfremme. succesfulde servicevirksomheder 15

16 Læsevejledning Kapitel 3 sætter fokus på servicesektorens samfundsøkonomiske betydning og perspektiverne i at stimulere til udvikling af flere succesfulde servicevirksomheder med høj produktivitet. Kapitel 4 beskriver centrale trends og drivkræfter, som påvirker sektorens udvikling, struktur og konkurrencebetingelser. Kapitel 5 analyserer de forretningsmodeller, som succesfulde servicevirksomheder baserer sig på, og centrale drivkræfter, der ligger til grund for virksomhedernes succes. Kapitel 6 stiller skarpt på de barrierer og udfordringer, som virksomhederne typisk møder i arbejdet med at skabe en succesfuld servicevirksomhed, der formår at kombinere høj vækst og høj produktivitet. Kapitel 7 beskriver 1) servicevirksomheders nuværende brug af erhvervsfremme, 2) anbefalinger til at forbedre rammerne for innovation, produktivitetsudvikling og internationalisering i servicesektoren. 16 succesfulde servicevirksomheder

17

18 3 Kapitel Servicesektorens samfundsøkonomiske betydning 3.1 SERVICESEKTORENS BETYDNING FOR BESKÆFTIGELSEN Gennem de seneste 50 år har øget velstand, teknologisk udvikling og stigende globalisering medført et markant, strukturelt skift i sammensætningen af dansk erhvervsliv. Beskæftigelsen inden for industri og landbrug har været kraftigt faldende, mens der har været en markant stigende beskæftigelse inden for serviceerhvervene. Udviklingen er ikke enestående for Danmark, men kendetegner hele den vestlige verden. Der er flere årsager til denne udvikling. Stigende velstand i samfundet betyder, at efterspørgslen efter serviceydelser øges relativt mere end efterspørgslen efter fysiske produkter (se også kapitel 4). Samtidig har den teknologiske udvikling betydet, at der i dag skal bruges langt færre hænder til at producere samme mængde fysiske produkter i landbruget og i industrien. Globaliseringen spiller også en vigtig rolle. Det er lettere at transportere fysiske produkter mellem lande, mens mange serviceydelser skal produceres tæt på, hvor de skal forbruges. Nedgangen i industribeskæftigelsen er bl.a. et resultat af, at løntung og standardiseret produktion i betydeligt omfang er flyttet til lande med lavere lønomkostninger. 18 succesfulde servicevirksomheder

19 Figur 3.1. Antal arbejdstimer i den private sektor fordelt på hovedsektorer (1966=100) landbrug mv. service industri samlet privat beskæftigelse bygge og anlæg Kilde: Danmarks Statistik (Nabb19) samt egne beregninger. Figur 3.1 viser udviklingen i den samlede arbejdsindsats inden for hovedsektorerne service, industri, bygge & anlæg, landbrug og for den private sektor samlet i perioden For alle sektorer er timetallet indekseret ved at sætte timetallet i 1966 = 100. Figuren viser, at servicesektoren har oplevet en markant stigning i antallet af arbejdstimer siden 1966, mens der har været et betydeligt fald i antallet af arbejdede timer inden for både industri, bygge & anlæg og landbrug. I første halvdel af perioden var der en nedgang i arbejdsmængden inden for alle sektorer, inklusive servicesektoren. I denne periode var det særligt den offentlige sektor, der var den store jobskaber og absorberede overskydende arbejdskraft. I periodens anden halvdel - fra midten af 1990 erne og frem til i dag - har det derimod primært været de private serviceerhverv, der har været motor i udviklingen af nye arbejdspladser i Danmark. I dag bliver der årligt ydet procent flere timer inden for de private serviceerhverv sammenlignet med niveauet i Det er i sig selv en markant udvikling set i lyset af, at den ugentlige arbejdstid i samme periode er reduceret væsentligt. succesfulde servicevirksomheder 19

20 3.1.1 Beskæftigelsesudvikling fordelt på hovedområder i den private servicesektor Den private servicesektor er en sammensat gruppe, der repræsenterer en mangfoldighed af forskellige delsektorer - fra detail- og engroshandel, over transport og hoteller til service inden for it og kommunikation, rådgivning, rengøring og anden operationel service. Samlet tegner beskæftigelsen inden for service sig i 2013 for knapt 70 procent af den samlede private beskæftigelse, jf. figur 3.2. Handel (både engros- og detailhandel) udgør 25 procent af den samlede private beskæftigelse og er dermed det største område inden for servicesektoren. De øvrige delsektorer er noget mindre og tegner sig for mellem 5-9 procent af den private beskæftigelse. De senere års stigning i servicebeskæftigelsen kan især tilskrives en fremgang i antal arbejdspladser inden for handel, rådgivning samt inden for operationel service. Alle tre hovedområder øgede deres andel af den samlede beskæftigelse i årene , jf. figur 3.2. Figur 3.2. Servicesektorens beskæftigelse fordelt på delsektorer i hhv og 2013 (andel af privat beskæftigelse) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 7% 8% 8% 9% 7% 7% 6% 6% 5% 5% 8% 8% 24% 25% rengøring og anden operationel service rådgivning Finansiering og ejendomshandel it og kommunikation hoteller og restauranter transport 0% handel Kilde: Danmarks Statisk og egne beregninger. 20 succesfulde servicevirksomheder

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

REG LAB REG LAB = REGIONAL LÆRING, ANALYSE OG BEST PRACTICE.

REG LAB REG LAB = REGIONAL LÆRING, ANALYSE OG BEST PRACTICE. REG LAB REG LAB = REGIONAL LÆRING, ANALYSE OG BEST PRACTICE. ET MEDLEMSBASERET LABORATORIUM DER INDSAMLER, UDVIKLER OG FORMIDLER GOD PRAKSIS INDEN FOR REGIONAL ERHVERVSUDVIKLING. MEDLEMSFINANSIERET OG

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 8. OKTOBER 2014 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Projektskitse til REG LAB fokusanalyse om Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Projektskitse til REG LAB fokusanalyse om Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 1. OKTOBER 2014 Projektskitse til REG LAB fokusanalyse om Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK 1. Indledning

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Kompetencer til vækst

Kompetencer til vækst Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Overvågningsnotat 2012

Overvågningsnotat 2012 Overvågningsnotat 2012 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Analysens baggrund og ambition

Analysens baggrund og ambition FREMTIDENS INDUSTRI Analysens baggrund og ambition Baggrund: Bekymring over den generelle nedgang i industriens beskæftigelse og værdiskabelse i Danmark. Accelererende outsourcing i de senere år. Manglende

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere