2 Hovedkonklusioner. Her følger nogle af rapportens hovedkonklusioner. Du kan se en mere udførlig gennemgang af hvert spørgsmål i selve rapporten.

Transkript

1

2 1 Introduktion Vilkårsgruppen i Ægteskab uden Grænser besluttede i foråret 2016 at gennemføre en trivselsundersøgelse blandt familiesammenførte for at få belyst, hvordan familiesammenføringsreglerne påvirker dansk-internationale familiers hverdag, deres familieliv og deres trivsel. Spørgeskemaet er udarbejdet af Signe Hermann (cand.scient, statistiker) med hjælp fra Louise Ydemann Duarte, der er sociolog og cand.jur og selv er familiesammenført, Simon Eiriksson, der er sociolog og blandt andet har arbejdet med at undervise i udformning af spørgeskemaer til helbredsundersøgelser, Anna Bager Elsborg, der er Ph.D. fra Center for undervisning og læring ved Aarhus Universitet og cand.scient i samfundvidenskab, og Linda Lund Pedersen, der er Ph.D. fra London School of Ecomonisc and Political Science og cand.mag. i Kultur og kommunikationsstudier og i loso. Herudover er spørgeskemaerne blevet korrekturlæst og kommenteret af ni familiesammenførte danskere, der enten har brugt de danske regler eller EU-reglerne, hvilket også har medført nogle ændringer. 2

3 2 Hovedkonklusioner Her følger nogle af rapportens hovedkonklusioner. Du kan se en mere udførlig gennemgang af hvert spørgsmål i selve rapporten. To ud af tre respondenter har boet eller bor stadig i Sverige. er der est, der har boet i Tyskland. Efter Sverige Fireogtyveårsreglen er hovedårsagen til, at respondenterne har valgt at bruge EU-reglerne. Af andre årsager til at bruge EU-reglerne nævner to ud af tre, at der er ikke så mange krav som med de danske regler, mens lige knap to ud af tre nævner, at man slipper for at søge forlængelse og er (næsten) sikret permanent opholdstilladelse efter fem år. Herudover opleves EU-reglerne nemmere og mere værdige. 95 % af de adspurgte mener, at det er vigtigt at få permanent opholdstilladelse, og for størstedelens vedkommende er det for at få tryghed (56 %), eller for at sikre samvær med begge forældre for de børn, man har eller gerne vil have (15, %). Seks ud af ti mener, at det er vigtigt at få statsborgerskab. De re hovedårsager er frit at kunne rejse (31 %), sikkerhed for at kunne blive i landet (29 %), ligestilling som par (16 %) og stemmeret (14 %). De, der ikke mener, at statsborgerskab er vigtigt, angiver at man kan leve i Danmark uden dansk statsborgerskab (53 %), ægtefællen vil beholde sit eget statsborgerskab (18 %), hvilket statsborgerskab man har er ligegyldigt (18 %) og det er for svært at fp dansk statsborgerskab (12 %). Næsten otte ud af ti, der har brugt EU-reglerne, har villet have muligheden for at komme tilbage til Danmark, mens 21 % kun har brugt de nationale regler i det andet EU-land. For de este tog det tre til seks måneder at få et EU-opholdskort, og gennemsnitstiden var 5 måneder. For de este tog det tre til seks måneder at få behandlet ansøgningen om familiesammenføring efter de nationale regler i det andet EU-land, og gennemsnitstiden var 4 måneder. 52 % af de adspurgte er yttet tilbage til Danmark, mens 42 % stadig bor i det andet EU-land. For de este tog det tre til seks måneder at få behandlet ansøgningen om familiesammenføring efter EU-reglerne i Danmark, og gennemsnitstiden var knap 5 måneder. 3

4 Ingen af de adspurgte k afslag på familiesammenføring efter EU-reglerne i Danmark. Der er lige så mange (15 %), der har fået permanent opholdstilladelse efter de nationale regler i det andet EU-land, som der er, der har fået permanent opholdstilaldelse efter EU-reglerne i Danmark (også 15 %). Langt de este respondenter har altså ikke fået permanent opholdstilaldelse endnu. Det har taget omkring 3 måneder at behandlet ansøgningen om permanent opholdstilladelse både efter EU-reglerne i Danmark og efter de nationale regler i det andet EU-land. Der er praktisk taget ingen (bortset fra en, der måtte klage og så k medhold), der har udsat at søge permanent opholdstilaldelse efter EU-reglerne, mens tallet for dansk-internationale familier, der har brugt de danske regler, er en ud af re, hovedsageligt fordi reglerne er blevet ændret. To ud af tre ægtefæller går efter ufaglært arbejde i stedet for at bruge deres kvalikationer, mens den danske ægtefælle i godt halvdelen af tilfældene er eneforsørger. Social utryghed (for de, der har været selvforsørgende i det andet EU-land) og en følelse af ufrihed er andre måder, kravene til permanent opholdstilladelse påvirker ægteparrene på. Godt en ud af tre respondenter, der har følt sig tvunget til at vente med at få børn, mens knap en ud af fem arbejder mere, end de har lyst til, og både danske og udenlandske ægtefæller har undladt at tage barsel. En del af respondenterne savner familien eller er kede af, at deres børn vokser op uden forbindelse til Danmark. Generelt øver brugen af EU-reglerne ikke nogen voldsom, negativ påvirkning på respondenternes forhold. Ni ud af ti respondenter har følt sig dårligt behandlet og diskrimineret af de siddende regeringer, mens knap otte ud af ti har mistet tillid til Danmark som en retsstat. De hyppigste andre påvirkninger af respondenternes forhold til Danmark er skuelse, en følelse af at være uvelkommen i sit eget land, miste tilliden til systemet og lysten til at deltage i samfundet. Over halvdelen af ægtefællerne har været stressede, og det samme gør sig gældende for at føle sig nedtrykt eller deprimeret. Den hyppigste følelse er frustration over, at livet har været sat på pause i al den tid, man har boet i det andet EU-land. Tre ud af re udenlandske ægtefæller har følt sig mindreværdige og uvelkomne, 4

5 mens tre ud af fem har følt sig som andenrangsborgere. Halvdelen har været bange for ikke at kunne leve op til kravene, og samme andel har kedet sig i den periode, hvor de var tvunget til at væe inaktive. Hele 85 % af de adspurgte anbefaler andre dansk-internationale familier at bruge EU-reglerne, hvis de vil søge familiesammenføring. Til sammenligning er det kun 15 % af de ægtepar, der har brugt de danske regler, der ville anbefale andre i samme situation at bruge dem. Hovedårsagerne til, at respondenterne anbefaler andre at bruge EU-reglerne, er at det er lettere (36 %), der er færre krav (25 %), og man har bedre rettigheder (23 %). 5

6 Contents 1 Introduktion 2 2 Hovedkonklusioner 3 3 Afsnit 1: Praktisk, opholdstilladelser, familiemæssigt, parforholdsmæssigt, hverdagsplanlægning Spørgsmål 1a) Hvilket andet EU-land bor eller boede I i? b) Er der nogle juridiske årsager til, at I ikke brugte de danske regler (det er muligt at sætte ere krydser)? c) Er der andre grunde til, at I ikke brugte de danske regler (det er muligt at sætte ere krydser)? c-1 FRITEKST) Er der andre grunde - juridiske eller praktiske - til at I valgte at bruge EU-reglerne?)? Spørgsmål 1d) Er det vigtigt for dig og din ægtefælle, at han/hun får permanent opholdstilladelse (det er muligt at vælge ere svar)? Spørgsmål 1d-1 FRITEKST) Hvorfor er det vigtig eller ikke vigtigt for dig/jer, at din ægtefælle får permanent opholdstilladelse? Spørgsmål 1e) Er det vigtigt for dig og din ægtefælle, at han/hun får statsborgerskab (muligt at sætte ere krydser)? Spørgsmål 1e-1 FRITEKST) Hvorfor er det vigtigt eller ikke vigtigt for dig/jer, at din ægtefælle får statsborgerskab? Spørgsmål 1f) Søgte I både EU-opholdskort og familiesammenføring efter de nationale regler i det EU-land, I boede i? Spørgsmål 1f-1-1f-4: Hvor lang tid tog det at behandle jeres ansøgning om EU-opholdskort og/eller familiesammenføring? Spørgsmål 1g) Er I yttet tilbage til Danmark for at søge familiesammenføring efter EU-reglerne? Spørgsmål 1g-1-1g-2) Hvor lang tid tog sagsbehandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark efter EU-reglerne? Spørgsmål 1g-3) Fik din ægtefælle opholdstilladelse i Danmark efter EU-reglerne? Spørgsmål 1h) Har din ægtefælle fået permanent opholdstilladelse? Spørgsmål 1h-1 og 1h-2) Hvor lang tid tog sagsbehandlingen af en ansøgning om permanent opholdstilladelse i det EU-land, I bor i? Spørgsmål 1h-4 og 1h-5) Hvor lang tid tog sagsbehandlingen af en ansøgning om permanent opholdstilladelse efter EU-reglerne i Danmark? Spørgsmål 1h-6) Har I været i Danmark længe nok til at søge permanent opholdstilladelse, men har udsat at søge det? Spørgsmål 1i) Hvordan har kravene for permanent opholdstilladelse påvirket den måde, du og din ægtefælle har planlagt jeres liv i Danmark (det er muligt at sætte ere krydser)? Spørgsmål 1i-1 FRITEKST) Er der andre måder, kravene til permanent opholdstilladelse påvirker den måde, I lever jeres liv i Danmark?

7 3.14 Spørgsmål 1j) Har kravene for permanent opholdstilladelse påvirket den måde, du og din ægtefælle organiserer jeres liv som forældre (det er muligt at sætte ere krydser)? Spørgsmål 1j-1 FRITEKST) Er der andre måder, kravene til permanent opholdstilladelse påvirker jer som forældre? Spørgsmål 1k) Hvordan påvirker kravene til opholdstilladelser jeres forhold til hinanden? Spørgsmål 1k-1 FRITEKST) Er der andre måder, kravene til opholdstilladelser påvirker jeres forhold til hinanden? Spørgsmål 1l) Har familiesammenføringsprocessen påvirket dit forhold til Danmark og dit engagement i civilsamfundet (muligt at sætte ere krydser)? Spørgsmål 1m-1 FRITEKST) Er der andre måder, familiesammenføringsprocessen har påvirket dit forhold til Danmark og dit engagement i civilsamfundet? Spørgsmål 1n) Har du indtryk af, at familiesammenføringsprocessen har påvirket din ægtefælles humør (det er muligt at sætte ere krydser)? Spørgsmål 1n-1 FRITEKST) Er der andre måder, familiesammenførinsgprocessen har påvirket din ægtefælle? Spørgsmål 1o) Har du indtryk af, at familiesammenføringsprocessen har påvirket din ægtefælles selvfølelse (muligt at sætte ere krydser)? Spørgsmål 1o-1 FRITEKST) Er der andre måder, familiesammenførinsgprocessen har påvirket din ægtefælles selvfølelse? Spørgsmål 1p) Ville du anbefale et andet ægtepar, der står over for at skulle familiesammenføres, at blive familiesammenført efter de EU-reglerne? Spørgsmål 1p-1 FRITEKST) Hvorfor ville du eller ville du ikke anbefale et andet dansk-udenlandsk ægtepar at bruge de danske familiesammenføringsregler?

8 3 Afsnit 1: Praktisk, opholdstilladelser, familiemæssigt, parforholdsmæssigt, hverdagsplanlægning Denne del af spørgeskemaet handler om, hvordan familiesammenføringsreglerne påvirker dansk-internationale familiers familieliv i hverdagen. 3.1 Spørgsmål 1a) Hvilket andet EU-land bor eller boede I i? Der var 59 svar. Langt de este har boet i Sverige. En enkelt svarede, at vedkommende allerede boede i Sverige, da vedkommende mødte sin ægtefælle. Bevarelserne var som følger: Sverige: 67,8 % Tyskland: 15,3 % Spanien: 5,1 % Irland: 3,4 % Rumænien: 3,4 % Belgien, Portugal og Skotland: 1,7 % Se et lagkagediagram over besvarelserne herunder: Hvilket EU land boede I i? Tyskland 15% Spanien 5% Rumænien 3% Irland 3% Skotland, Storbritannien 2% Portugal 2% Jeg boede i Sverige da jeg mødte min kone 2% Belgien 2% Sverige 66% 8

9 3.2 1b) Er der nogle juridiske årsager til, at I ikke brugte de danske regler (det er muligt at sætte ere krydser)? Der var 54 bresvarelser og der blev angivet 70 grunde. Da det er muligt at angive ere grunde, vil procenterne ikke summe op til 100. Firetyveårsreglen: 42,6 % Kunne have opfyldt de danske krav, men valgte EU-reglerne af andre grunde: 29,6 % Tilknytningskravet: 18,5 % Kunne ikke stille økonomisk sikkerhed: 16,7 % Rådede ikke over passende bolig: 16,7 % Havde modtaget revalidering inden for en treårig periode: 5,6 % Der er et lagkagediagram over årsagerne herunder: Hvad var de juridiske årsager til, at I valgte at bruge EU reglerne? Boligkravet 17% Selvforsørgelseskravet (revalidering) 6% Havde ikke råd til økonomisk sikkerhedsstillelse 17% Tilknytningskravet 19% 24 årsreglen 43% Opfyldte danske krav, valgte EU regler af andre grunde 30% c) Er der andre grunde til, at I ikke brugte de danske regler (det er muligt at sætte ere krydser)? Der var 56 besvarelser, og der blev angivet 110 årsager. Procenterne vil derfor ikke summe op til 100. Ikke så mange krav som med de danske regler: 66 % Slippe for hele tiden at skulle søge forlængelse og næsten sikret permanent opholdstilladelse efter 5 år: 64,3 % Ville ikke vente i ere år: 42,9 % 9

10 Brugte landets nationale regler, yttede ikke for EU-reglerne: 23,2 % Var der andre grunde til, at I valgte at bruge EU reglerne? Brugte de nationale regler i det andet EU land 23% Ville ikke vente i årevis 43% Ikke nær så mange krav 66% Slipper for alle forlængelserne, og får P.OT. efter 5 år 64% c-1 FRITEKST) Er der andre grunde - juridiske eller praktiske - til at I valgte at bruge EU-reglerne?)? Her kan respondenten selv angive et svar, hvis vedkommende ikke synes, valgmulighederne har været dækkende. Det var der 28, der gjorde. Først kommer et par citater, og så et forsøg på at kvanticere: Citat 1:"Praktisk og juridisk var det meget meget hurtigere at ytte til Sverige frem for at søge efter de danske regler. (Tidspunkt midt-slut 2010). Efter de danske regler skulle vi dengang vente 8-9 måneder i uvished, hvor min ægtefælle ikke kunne arbejde, få sprogskole eller noget som helst andet end at trille tommelngre. Jeg var på SU plus arbejde ved siden af, men kunne nok lige have levet op til indtægtskrav pga. laveste ydelse dengang var integrationsydelse, som det påståedes man kunne leve af. Derudover levede jeg dengang i fremlejet lejlighed, som på det tidspunkt ikke kunne godkendes som bolig. Dvs. ville skulle skae ny bolig i København. Jeg ville også skulle skae en bankgaranti. Efter opnået opholdstilladelse ville vi kunne se frem til at forny gennem mange år, før en evt. permanent opholdstilladelse (som igen var betinget af at reglerne ikke skiftede. Hvilket de gjorde..). Som sagt, jeg kunne nok lige have klaret kravene, men valgte ikke at gøre det pga besvær, og stor usikkerhed fremover. 10

11 Til sammenligning: Vi valgte at ytte til Sverige. Vi gik på Skatteverket og blev registreret, og k efter 4 uger personnummer til os begge. Opholdskort gik lige så hurtigt, få uger. Da vi havde en lille dreng på 6 måneder, kunne vi få föräldrapenning til min ægtefælle i næsten 2 år, samt min ægtefælle kunne begynde på sprogskole næsten med det samme. Svensk opholdstilladelse søgte og k vi efter 1½ år, permanent efter 3½ år, medborgerskab efter lidt over 5 år. Ikke mere usikkerhed, og usikkerhed reduceret stærkt allerede da vi k den svenske opholdstilladelse." Citat 2: Vi k afslag ere gange i Danmark, og min ægtefælle, som er amerikaner, k til sidst 14 dage til at forlade landet. Sverige var det tætteste land at "ygte" til og stadig have mulighed for at fortsat have et nogenlunde forhold til resten af sin familie. Citat 3: "Den udenlandske ægtefælle stilles mere lige med den danske under EU-reglerne. Vi følte også, at denne måde at ansøge gav os større sikkerhed overfor evt fremtidige ændringer i de danske regler, der som regel kun strammes. Det, at den udenlandske ægtefælles opholdstilladelse ikke i samme omfang er afhængig af forhold hos den danske partner, såsom arbejdsløshed, sygdom mm., gjorde at, vi følte en større sikkerhed i at kunne forsætte et liv sammen og stifte familie uden at bekymre os for at en ulykke, som rammer den ene partner skulle have konsekvenser for den andens ret til at blive boende i landet." Citat 4: "Erfaring fra årene med dansk udl.styrelse afslørede for undertegnede, at det bestemt ikke kun var muslimsk indvandring, man forsøgte at bremse op - man ønskede også at begrænse ægtefælletilgang fra ikke-muslimske lande. EU-reglerne sammen med Sveriges nationale regler var en løsning i 2015 i mit nye ægteskab, da jeg ikke ønskede min nuværende thailandske ægtefælle skulle opleve den hetz og fornedrelse, som min tidligere ægtefælle oplevede i mange år fra dansk side i starten 00erne.. Iøvrigt er jeg klar over, at de danske sagsbehandlere i udlændingestyrelsen har været at sammenligne med korrupte embedsfolk, der nægtede at underskrive deres egne beslutninger. Jeg er ydermere ret overbevist om, at de i en periode bevidst byttede rundt på hverandres sagsbehandlernavne af strategiske grunde (bange for senere ansvar). Jeg formoder faktisk, at der har været specikke grunde til, at Helle Thorning prompte lukkede den styrelse ved sin tiltræden i Med den nye borgerlige danske regering her i sidste omgang igen ville jeg ikke risikere, at et nyt ægteskab skulle lide/gå i stykker igen, da man må formode at sagsbehandlerne igen i udlændingeservice er blevet sat til ekstreme sagsbehandler-beslutninger. Denne gang var valget af Sverige ihvertfald mere naturligt for mit vedkommende - omend landsforvisningen indmellem er lidt hård at bære stadig. Men det går vel over..." 11

12 Herunder en oversigt over de vigtigste årsager til at vælge EU-reglerne: Det er nemmere: 21,43 % Det er mere værdigt: 14,3 % Politisk beskyttelse mod populistiske/racistiske regeringer: 10,71 % Kunne ikke opfylde tilknytningskravet (f.eks. en udlandsdansker): 7,14 % 3.3 Spørgsmål 1d) Er det vigtigt for dig og din ægtefælle, at han/hun får permanent opholdstilladelse (det er muligt at vælge ere svar)? Ja - 93,44 % Nej - 4,92 % Kombinationen "Ja, men vi er ikke enige og jeg svarer derfor på egne vegne": - 1,64 % Det er altså i overvejende grad - for 95 % af de adspurgte - vigtigt for begge eller i hvert fald den danske ægtefælle, at den udenlandske ægtefælle får permanent opholdstilladelse. Der blev givet 61 svar. Se lagkagediagram nedenfor. Er permanent opholdstilladelse vigtigt? Ja 93% Nej 2% Ja, men på egne vegne 5% 12

13 3.3.1 Spørgsmål 1d-1 FRITEKST) Hvorfor er det vigtig eller ikke vigtigt for dig/jer, at din ægtefælle får permanent opholdstilladelse? Der var 57 bevsvarelser, og der blev angivet 80 forskellige grunde. De vigtisgte grunde følger efter et par citater: Citat 1:"For at være sikker på, at de ikke smider min ægtefælle ud. Vi vil gerne have børn, men den usikkerhed er ikke et sundt grundlag at starte familie på." Citat 2:"Fordi vores forhold ikke har været særligt stabilt, og jeg ikke ønsker, at min ægtefælles opholdstilladelse skal afhænge af mig. Det er desuden også frustrerende for mig, at jeg skal blive boende i Danmark bundet de næste 5 år, også selvom vi skulle slå op, da vi har aftalt i så fald at forblive gift. Vi føler begge en indskrænket frihed." Citat 3:"Så at vi ikke har mere usikkerhed om hun må blive i landet, i tilfælde af at der skulle ske mig noget, eller vi bliver skilt. Vi har et barn sammen, som har brug for sin mor. Sverige respekterer dette i afgørelser, Danmark gør ikke." Citat 4:"Det giver en anden tryghed. Fx hvis vi nu skulle risikere at ryge på kontanthjælp en dag. Man ved aldrig hvad fremtiden bringer. Har aldrig modtaget støtte efter aktivloven bliver det heller aldrig nødvendigt." Citat 5: "Det giver ro, da vi har fælles børn, som vokser op i Danmark, og ikke pludselig skal miste den ene forælder." De vigtigste hovedgrunde kommer herunder: Tryghed: 56,3 % Børn (der ønskes eller ikke skal kunne miste den ene forælder): 15 % Ligestilling: 3,75 % At kunne rejse og komme tilbage frit: 3,75 % Ægtefællens rettigheder: 3,75 % Sikkerhed for at kunne blive i tilfælde af dødsfald: 2,5 % Social sikkerhed (økonomisk tryghed i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed): 2,5 % Kunne blive i tilfælde af skilsmisse: 2,5 % Slippe for bureaukrati: 2,5 % Skal have permanent opholdstilladelse for at kunne få statsborgerskab: 2,5 % Større valgfrihed: 2,5 % Herunder kommer et lagkagediagram over alle svarene: 13

14 Er permanent opholdstilladelse vigtigt? Rejser 4% Rettigheder 4% Dødsfald 2% Økonomisk tryghed 2% Skilsmisse 2% Slippe for bureaukrati 2% Statsborgerskab 2% Valgfrihed 2% Fremadrettet planlægning 1% Ligegyldigt 1% Ligestilling 4% Børn 15% Tryghed 56% 3.4 Spørgsmål 1e) Er det vigtigt for dig og din ægtefælle, at han/hun får statsborgerskab (muligt at sætte ere krydser)? Ja - 56,45 % Nej - 35,48 % Vi er ikke enige, og jeg svarer derfor på egne vegne - 3,23 % Kombinationen Ja, men vi er ikke enige, og jeg svarer derfor på egne vegne : 4,84 % Seks ud af ti, 61,3 % af de adspurgte, mener, at det er vigtigt, at ægtefællen får dansk statsborgerskab, mens godt en ud af tre, 35,5 %, mener, at det ikke er vigtigt. Svar, hvor den danske ægtefælle er svaret på egne vegne, er talt med. Der blev givet 62 svar. Se lagkagediagram nedenfor: 14

15 Er statsborgerskab vigtigt? Vi er ikke enige, og jeg svarer derfor på egne vegne 3% Ja Vi er ikke enige, og jeg svarer derfor på egne vegne 5% Nej 35% Ja 56% Spørgsmål 1e-1 FRITEKST) Hvorfor er det vigtigt eller ikke vigtigt for dig/jer, at din ægtefælle får statsborgerskab? Der var 62 besvarelser, hvoraf nogle få indeholder mere end en hovedgrund. Der blev givet 4 separate hovedgrunde til, at det ikke er vigtigt statsborgerskab, og 7 separate hovedgrunde til, at det er vigtigt. Delt ud på de 167 besvarelser, er der 218 svar. De 11 hovedgrunde er fundet ved en grovkodning. Fritekstfelterne vil blive analyseret med passende, kvalitative metoder, men de 4 vigtigste grunde til at svare hhv. "Ja" eller "Nej" er angivet her (procenterne er af de positive hhv. negative svar, inkl. dem, hvor den danske ægtefælle svarer på egne vegne): De re vigtigste grunde til at svare, at statsborgerskab er vigtigt: At kunne rejse frit: 31,4 % Sikkerhed eller tryghed i forhold til at kunne blive i landet - 29,4 % Være ligestillede som par - 15,7 % At ægtefællen får stemmeret - 13,7 % Her er et lagkagediagram over alle grundene til at synes, at det er vigtigt med statsborgerskab: 15

16 Hvorfor er statsborgerskab vigtigt? Rejser 31% Arbejde 2% Dødsfald 2% Rettigheder 6% Stemmeret 14% Tryghed 29% Ligestilling 16% De re vigtigste grunde til at svare, at statsborgerskab ikke er vigtigt: Dansk statsborgerskab er ikke nødvendigt for at leve i Danmark - 52,9 % Ægtefællen vil beholde sit eget statsborgerskab - 17,7 % Det er fuldkommen ligegyldigt, hvilket statsborgerskab man har - 17,7 % Det er for svært - 11,8 % Her er alle grundene til, at statsborgerskab ikke er vigtigt. besvarelser. Tallene er antal 16

17 Hvorfor er statsborgerskab ikke vigtigt? Ikke nødvendigt 53% For svært 12% Ligegyldigt 18% Beholde eget statsborgerskab 18% 3.5 Spørgsmål 1f) Søgte I både EU-opholdskort og familiesammenføring efter de nationale regler i det EUland, I boede i? Kun EU-opholdskort - 56,45 % Begge dele - 22,58 % Brugte kun de nationale regler i det andet EU-land - 20,97 % Næsten otte ud af ti, 79 % af de adspurgte, vil tilbage til Danmark eller have muligheden for at komme tilbage til Danmark, mens omkring en ud af fem kun har søgt familiesammenføring efter det andet EU-lands nationale regler, og man derfor må gå ud fra, at de regner med at blive der. Der blev givet 62 svar. Se lagkagediagram nedenfor: 17

18 Hvilke opholdstilladelser søgte I? Både EU opholdskort og familiesammenføring efter de nationale regler 23% Kun familiesammenføring efter de nationale regler 21% Kun EU opholdskort 56% 3.6 Spørgsmål 1f-1-1f-4: Hvor lang tid tog det at behandle jeres ansøgning om EU-opholdskort og/eller familiesammenføring? Det tog i gennemsnit 7,3 måneder at få et EU-opholdskort. Den korteste tid er 24 dage, og den længste er 27,3 måneder eller over to år. Ser man bort fra den enkeltstående, lange sagsbehandlingstid, tog det i gennemsnit 5 måneder. Der var 10 svar på, hvor lang tid, det tog at få et EU-opholdskort, samt tre ansøgningstidspunkter uden matchende svartidspunkt ( , , og ). Eftersom spørgeskemaerne blev besvaret i 2017, kan det enten betyde, at der ikke var kommet svar på ansøgningen endnu, eller også har respondenten bare ikke svaret. Det skal her bemærkes, at man godt kan bruge EU-reglerne til at opnå familiesammenføring i Danmark, uden at den udenlandske ægtefælle har fået sit EU-opholdskort i det andet EU-land. Man kan altså ytte tilbage og opnå familiesammenføring i Danmark, før man har fået EU-opholdskortet, eller man kan helt undlade at søge om det. Dette følger af Metock-dommen. Det forklarer måske det lave antale svar. Det tog i gennemsnit 7,5 måneder at få familiesammenføring efter det andet EU-lands nationale regler. Den korteste tid er 7 dage, og den længste er 27,3 måneder. Ser man bort fra den enkeltstående, lange svartid, tog det i gennemsnit 4 måneder. 18

19 Der var 8 svar på, hvor lang tid, det tog at få familiesammenøfring efter de nationale regler, samt 5 ansøgningstidspunkter uden matchende svartidspunkt ( , , , , og ). Eftersom spørgeskemaerne blev besvaret i 2017, kan det enten betyde, at der ikke var kommet svar på ansøgningen endnu, eller også har respondenten bare ikke svaret. Det kan også været et udtryk for, at ægteparret har valgt at fraytte det andet EUland, inden der kom svar på deres ansøgning om familiesammenføring efter de nationale regler. Se histogram over sagsbehandlingstider for EU-opholdskort nedenfor. Sagsbehandlingstiderne er inddelt i intervaller på 3 måneder. Hvor lang tid tog det at få EU opholdskort? [0,3] (6,9] (12,15] (18,21] (24,27] måneder Se histogram over sagsbehandlingstider for familiesammenføring efter de nationale regler i det andet EU-land nedenfor. Sagsbehandlingstiderne er inddelt i intervaller på 3 måneder. 19

20 Hvor lang tid tog det at få familiesammenføring efter de nationale regler i det andet EU land? [0,3] (6,9] (12,15] (18,21] (24,27] måneder 3.7 Spørgsmål 1g) Er I yttet tilbage til Danmark for at søge familiesammenføring efter EU-reglerne? Der var 61 svar. De fordeler sig således: Ja (vi er yttet tilbage til Danmark): 52,5 % Nej (vi er ikke yttet tilbage til Danmark): 47,5 % Der er et lagkagediagram her: 20

21 Er I flyttet tilbage til Danmark for at søge familiesammenføring efter EU reglerne? Ja 52% Nej 48% 3.8 Spørgsmål 1g-1-1g-2) Hvor lang tid tog sagsbehandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark efter EU-reglerne? Der var 32 svar, hvoraf der ikke var angivet tidspunkt for afgørelsen i et enkelt tilfælde (hvor ansøgningstidspunktet var angivet til ). Den korteste svartid var opgivet til 13 dage, mens den længste var opgivet til over 7 år. Det er muligt, at respondenten har talt tiden i det andet EU-land med. I gennemsnit har det taget 9 måneder, men tæller man ikke de to meget lange sagsbehandlingstider på hhv knap 6 og godt 7 år med, er gennemsnitssagsbehandlingstiden knap 5 måneder. Det mest normale er, at det har taget mellem 3 og 6 måneder at få sin ansøgning behandlet. Der er et histogram over svartiderne herunder: 21

22 Hvor lang tid tog det at få familiesammenføring efter EU reglerne i Danmark? [0,3] (6,9] (12,15] (18,21] (24,27] 30+ måneder Spørgsmål 1g-3) Fik din ægtefælle opholdstilladelse i Danmark efter EU-reglerne? Der var 31 svar. Alle svarede ja Spørgsmål 1h) Har din ægtefælle fået permanent opholdstilladelse? Der var 62 svar. Nej, ikke endnu: 71 % Ja, i Danmark: 14,5 % Ja, i det EU-land, vi bor i: 14,5 % Der er altså lige så mange, der har fået permanent opholdstilladelse i det andet EU-land, som der er i Danmark. Du kan se et lagkagediagram over svarene herunder: 22

23 Har din ægtefælle fået permanent opholdstilladelse? Ja, i det EU land, vi bor i 15% Ja, i Danmark 15% Nej, ikke endnu 71% 3.9 Spørgsmål 1h-1 og 1h-2) Hvor lang tid tog sagsbehandlingen af en ansøgning om permanent opholdstilladelse i det EU-land, I bor i? Dert var 9 svar. I gennemsnit har det taget lidt over 3 måneder at få behandlet ansøgningen om permanent opholdstilladelse i det andet EU-land. Den korteste tid var 0 dage, og den længste tid var knap 8 måneder. Der er et histogram over svartiderne herunder: 23

24 Hvor lang tid tog det at få permanent opholdstilladelse i det andet EU land? måneder Spørgsmål 1h-4 og 1h-5) Hvor lang tid tog sagsbehandlingen af en ansøgning om permanent opholdstilladelse efter EU-reglerne i Danmark? Dert var 10 svar. I gennemsnit har det taget godt 9 måneder at få svar, men ser man bort fra den respondent, der svarede over 6 år, har det taget knap 2,5 måneder. Den korteste tid var 0 dage, og den længste tid var knap 6 år. Det er muligt, at respondenten har talt opholdet i det andet EU-land med i besvarelsen. Der er et histogram over svartiderne herunder: 24

25 måneder Hvor lang tid tog det at få permanent opholdstilladelse i Danmark efter EU reglerne? 3.11 Spørgsmål 1h-6) Har I været i Danmark længe nok til at søge permanent opholdstilladelse, men har udsat at søge det? Der var 54 svar, og langt de este, der ikke har søgt om permanent opholdstilladelse, har undladt det, fordi de ikke har været i Danmark længe nok: Nej, vi har ikke boet i Danmark længe nok: 83,3 % Nej, vi har boet i Danmark længe nok og vi har også fået permanent opholdstilladelse: 14,8 % Ja: 1,9 % Det er kun én person, der har svaret ja. Begrundelsen følger her: "Udlændingsstyrelsen gav afslag, da de ikke troede at jeg, som den danske part, havde boet i Sverige i 1 år. Vi indgav klage og k med tiden medhold, da vi jo både kunne fremvise købskontrakt på lejlighed, bankudtog fra Sverige mv." Der er et lagkagediagram over svarene her: 25

26 Har I udsat at søge permanent opholdstilladelse? Nej, vi har boet i Danmark længe nok og vi har også fået permanent opholdstilladelse 15% Ja 2% Nej, vi har ikke boet i Danmark længe nok 83% 3.12 Spørgsmål 1i) Hvordan har kravene for permanent opholdstilladelse påvirket den måde, du og din ægtefælle har planlagt jeres liv i Danmark (det er muligt at sætte ere krydser)? Der blev givet 31 svar, og de indeholdt 50 forskellige måder, kravene har påvirket respondenternes liv. Procentsatserne er ud af antallet af svar: Min ægtefælle er gået efter ufaglært arbejde i stedet for at søge inden for sit felt: 67,7 % Jeg forsørger os, fordi min ægtefælle ikke har kunnet nde et arbejde og ikke må modtage kontanthjælp: 54,8 % Jeg bruger uforholdsmæssigt meget tid på at hjælpe min ægtefælle med at nde et arbejde, fordi jobcentrene ikke er forpligtede til at hjælpe udlændinge, der har brugt Eu-reglerne: 38,7 % Hvis man har været arbejdstager i det andet EU-land, har ens ægtefælle ret til arbejdsløshedsundrestøttelse i Danmark, men ud fra svarene at dømme, er der en del, der har været selvforsørgende (har levet af SU, opsparede midler, pension eller lignende). Der er et lagkagediagram over svarene her (procentsatser ud af antallet af måder, folk er blevet påvirket, da det ellers summer til langt over 100 %). 26

27 Hvordan har kravene til permanent opholdstilladelse påvirket jeres liv i Danmark? Jeg bruger uforholdsmæssigt meget tid på at hjælpe min ægte fælle med at finde et arbejde, fordi jobcentrene ikke er forplig tede til at hjælpe udlændinge, der har brugt EU reglerne 24% Jeg forsørger os, fordi min ægtefælle ikke har kunnet finde et arbejde og ikke må modtage kontanthjælp 34% Min ægtefælle er gået efter ufaglært arbejde i stedet for at søge inden for sit felt 42% 3.13 Spørgsmål 1i-1 FRITEKST) Er der andre måder, kravene til permanent opholdstilladelse påvirker den måde, I lever jeres liv i Danmark? Der er meget stor forskel på, om respondenterrne har været selvforsørgende i det andet EU-land eller ej. Nogle af dem, der har været selvforsørgende, angiver, at der ikke er nogen krav at blive påvirket af. Det er imidlertid ikke sandt for dem, der ikke har været selvforsørgende. Den sociale usikkerhed ved at være afskåret fra kontanthjælp, hvis man skulle miste jobbet, og en følelse af ufrihed, fordi man er tvunget til at bo i et andet EU-land og følge et nøje fastlagt skema i årevis, er de hyppigste påvirkninger. Her er først nogle citater fra respondenterne: Citat 1: "Ikke at kunne købe fast ejendom uden tilladelse, selvom vi har råd. Mange boliger er blevet solgt for næsen af os, mens vi har ventet på justitsministeriet." Citat 1: "Vi tør ikke investere i en fast bolig, før at vi har en permanent opholdstilladelse." Citat 3: "Det er mest ift. den usikkerhed med, at vi ved, at vi ikke må komme på kontanthjælp. Der er ikke problem med det pt. overhovedet, men det er en smule usikkert for os, når vi ved, at får vi 27

28 brug for kontanthjælp, så er det ikke en mulighed. Og det er da ikke en forbedring af ens tryghed for fremtiden. Vi forventer bestemt ikke nogensinde at skulle komme på kontanthjælp uanset hvad til nogen tider (men hvem gør det), men er uheldet ude, så ville det være betryggende at vide, at også vi kunne benytte os af det (eller at en af os kunne)." Citat 4: "Kravene har gjort at vi har søgt til Sverige og bosat os der, fordi jeg ikke ville leve med den usikkerhed kravene giver i Danmark. Man har ingen garanti mod arbejdsløshed, sygdom eller dødsfald i livet, men i Danmark ville kravene give urimeligt stor usikkerhed for min familie ifald der skete mig noget. I praksis har jeg som dansker gift med en udlænding i Danmark ikke samme sociale rettigheder som alle andre danskere." Citat 5: "Man planlægger sit liv ganske meget omkring, hvad man må og hvornår. I sig selv at skulle ytte til et tredje land, man ingen tilknytning har til, må vel betragtes som en stor indgriben i éns liv og frie valgmuligheder." Se lagkagediagram nedenfor. Er der andre måder, kravene til permanent opholdstilladelse påvirker jeres liv i Danmark? Ingen påvirkning 21% Social usikkerhed 16% Visumbøvl 5% Pendle 5% Mistede job 5% Føler sig stavnsbundet 11% Mistede branchetilknytning 5% Ingen krav 5% Kan ikke købe bolig 11% Flyttet til Sverige 5% Ufrihed 11% 28

29 3.14 Spørgsmål 1j) Har kravene for permanent opholdstilladelse påvirket den måde, du og din ægtefælle organiserer jeres liv som forældre (det er muligt at sætte ere krydser)? Der var 34 svar, og der blev angivet 5 hovedpointer. En del respondenter afgav mere end ét svar, og procenterne summer derfor ikke op til 100. Vi har ingen børn - 55,9 % Vi har udsat at få børn - 35,3 % JEG har fuldtidsarbejde, selvom jeg hellere ville have haft deltidsarbejde for at gå mere hjemme med børnene - 17,6 % Min ÆGTEFÆLLE har ikke taget barsel - 14,7 % JEG har ikke taget barsel - 8,8 % Der er altså godt en ud af tre respondenter, der har følt sig tvunget til at vente med at få børn, mens knap en ud af fem arbejder mere, end de har lyst til, og både danske og udenlandske ægtefæller har undladt at tage barsel. Du kan se et lagkagediagram herunder. Procenterne er andel af svarene: Hvordan påvirker kravene jeres liv som forældre? Min ÆGTEFÆLLE har ikke taget barsel 11% JEG har ikke taget barsel 7% JEG har fuldtidsarbejde, selvom jeg hellere ville have haft deltids arbejde for at gå mere hjemme med børnene 13% Vi har ingen børn 42% Vi har udsat at få børn 27% 29

30 3.15 Spørgsmål 1j-1 FRITEKST) Er der andre måder, kravene til permanent opholdstilladelse påvirker jer som forældre? Der var 15 svar, og igen var de opdelt efter, om respondenten har vælret selvforsørgende, og om respondenten bor i et andet EU-land eller er yttet tilbage til Danmark. Hovedpointerne handler om savn af familien, børns tab eller udskyldese af danskhed udsættelse af at få børn, fordi det er usikkert at bo i udlandet, eller fordi der endnu ikke er opnået opholdstilladelse. Her er nogle citater: Citat 1: "Mit barn, som er født i Danmark med dansk statsborgerskab, vokser nu op og bliver svensker. Han har aldrig set sig som dansker. Det kan man roligt sige har påvirket mig." Citat 2: "Vi er stadig i Portugal og venter på svar fra Danmark og Portugal, og har derved udsat alt, da vi venter, og min mand ikke må arbejde." Citat 3: "Vi kan ikke tage hjem at besøge min mands familie, fordi vi er nervøse for om vi så har været "for meget" i hans hjemland, når vi næste år skal søge permanent." Citat 4: "Sætte vores yngste datter i svensk skole, når hun i forvejen skal forholde sig til en dansk skole længere ude i fremtiden, synes jeg er meget distraherende for hendes sprogudvikling. Ikke at kunne være tæt på vores teenagedrenge på efterskole i Danmark, er også hårdt." Her er et lagkagediagram: 30

31 Påvirker kravene jeres liv som forældre på andre måder? Ingen påvirkning 27% Ingen krav 7% Har selv valgt udlandet 7% Usikkerhed ved at bo i udlandet 27% Børns sprogudvikling 7% Barnet er ikke dansker 7% Savner familie 20% 3.16 Spørgsmål 1k) Hvordan påvirker kravene til opholdstilladelser jeres forhold til hinanden? Der bliver spurgt til i hvor høj grad, kravene påvirker forskellige aspekter af folks forhold til hinanden. Svarene bliver præsenteret et efter et. Vores skænderier handler om, hvordan vi opfylder kravene Aldrig 36% Næsten aldrig 29% Ind imellem 25% Ofte 9% Meget ofte 0% 55 svar 31

32 Det er et pres på vores ægteskab Aldrig 19% Næsten aldrig 19% Ind imellem 32% Ofte 15% Meget ofte 15% 59 svar Aldrig 57% Jeg fortæller min ægtefælle, at jeg ikke kan leve, som jeg vil, fordi vi skal leve op til alle mulige krav på grund af, at han/hun ikke er dansk statsborger Næsten aldrig 15% Ind imellem 11% Ofte 6% Meget ofte 11% 53 svar Det fylder mere i vores forhold, end vores egne ønsker gør Aldrig 15% Næsten aldrig 18% Ind imellem 33% Ofte 11% Meget ofte 24% 55 svar Det bringer os tættere sammen, fordi den danske regering bliver en fælles modstander, vi skal stå sammen imod Aldrig 16% Næsten aldrig 24% Ind imellem 35% Ofte 13% Meget ofte 13% 55 svar 32

33 Spørgsmål 1k-1 FRITEKST) Er der andre måder, kravene til opholdstilladelser påvirker jeres forhold til hinanden? Der var 20 svar. Der blev angivet 18 forskellige hovedpointer. De hyppigste handler om økonomi, ulighed i forholdet, stress og ufrihed, fordi man ikke selv har besluttet, at man vil bo i det andet EU-land. Der kommer nogle citater her: Citat 1: "Det er umenneskeligt at gå igennem 10 års lang process hvor staten bestemmer over ens privatliv og familieliv. Fra min mand og jeg mødte hinanden, er der gået 10 år, før han k en permanet opholdstilladelse, og et år ufrivilligt boende i udlandet! Selvfølgelig påvirker det i meget stor grad vores forhold til hinanden." Citat 2: "Det var en stor byrde at bo i Sverige og at sørge for al korrekt dokumentation, og generelt indtil han k opholdskortet. Nu er det et ikke-eksisterende emne, udover at "alt hvad jeg har gjort/gør for dig" stadig fylder i vores skænderier/dagligdag. Det handler i ligeså stor grad om det at skulle forsørge generelt." Citat 3: "Det har nok påvirket, i og med at vi har måttet bo i Sverige, og jeg derfor gennem en del år har måttet pendle langt til Danmark for studier og arbejde. I det senere år har det virket nedbrydende, fordi jeg mistede min stilling i Danmark, og har haft svært ved at nde en ny i Sverige." Citat 4: "Det påvirker økonomien, og min ægtefælle har det dårligt over ikke at kunne bidrage til forsørgelsen." Der er et lagkagediagram over alle svarene nedenfor. 33

34 Er der andre måder, kravene til opholdstilladelser påvirker jeres forhold til hinanden? Forsørgelse 4% Ikke meget 4% Langvarigt 4% Dødsfald 4% Ægtefællen vil ikke bo i Danmark 4% Administration 4% Vil ikke bo i Danmark 4% Økonomi 15% Utryghed 4% Under sagsbehandlingen 4% Pendle 4% Ulighed 8% Savner Danmark 4% Savner familien 4% Social utryghed 4% Ufrihed 12% Stress 12% Tættere 4% Spørgsmål 1l) Har familiesammenføringsprocessen påvirket dit forhold til Danmark og dit engagement i civilsamfundet (muligt at sætte ere krydser)? Der var 61 besvarelser, og der blev angivet 195 svar. Procenterne er i andelen af besvarelserne, og summer derfor ikke op til 100. Jeg har følt mig meget diskrimineret og dårligt behandlet af de siddende REGERINGER: 90,2 % Det har ændret min opfattelse af Danmark som en retsstat: 77 % Det har ændret min opfattelse af Danmark som et demokrati: 57,4 % Jeg har følt mig meget diskrimineret og dårligt behandlet af UDLÆNDINGESTYRELSENS medarbejdere: 37,7 % Jeg er blevet mere engageret i frivilligt arbejde i forbindelse med familiesammenføringsspørgsmål:29,5 % Jeg har altid været meget engageret i civilsamfundet, og det har min familiesammenføring ikke ændret på: 21,3 % Jeg er blevet mere engageret i frivilligt arbejde i det hele taget, ikke kun i forbindelse med familiesammenføringsspørgsmål: 6,6 % Her er et lagkagediagram over besvarelserne i procent af antalet af begrundelser: 34

35 Har familiesammenføringsprocessen påvirket dit forhold til Danmark og dit engagement i civilsamfundet? Det har ændret min opfattelse af Danmark som en retsstat 24% Det har ændret min opfattelse af Danmark som et demokrati 18% Jeg har følt mig meget dis krimineret og dårligt behandlet af UDLÆNDINGESTYRELSENS medarbejdere 12% Jeg er blevet mere engageret i frivilligt ar bejde i det hele taget, ikke kun i forbindelse med familiesammenføringsspørgsmål 2% Jeg er blevet mere engageret i frivilligt arbejde i forbindelse med familiesammenføringsspørgsmål 9% Jeg har altid været meget engageret i civilsamfundet, og det har min familiesammenføring ikke ændret på 7% Jeg har følt mig meget diskrimineret og dårligt behandlet af de siddende REGERINGER 28% Spørgsmål 1m-1 FRITEKST) Er der andre måder, familiesammenføringsprocessen har påvirket dit forhold til Danmark og dit engagement i civilsamfundet? Der var 31 svar. Der blev angivet 37 forskellige hovedpointer. De hyppigste handler om skuelse, en følelse af at være uvelkommen i sit eget land, miste tilliden til systemet og lysten til at deltage i samfundet. Der kommer nogle citater her: Citat 1: "Jeg er dybt skuet over mit fædreland, og vil have en undskyldning for hvad det ocielle Danmark har påført os af lidelser og års usikkerhed, ødelagt karriere, og for at smadre min kones drømme og forventninger!!" Citat 2: "Jeg har fået et anstrengt forhold til DF, V og K. Også når de udtaler sig om andre emner end udlændinge/familiesammenføringspolitik. Generelt har jeg mindre tillid til, at politik foregår "rationelt og fair". Jeg føler meget klart, at de danske regler for familiesammenføringen har betydet at jeg uretmæssigt (i mine egne øjne) har måttet miste tid og penge på at ytte til Sverige og tilbage igen. Og at årsagen udelukkende er, at VKDF gerne vil "fremstå" som strammere og hardliners. Ren symbolpolitik. For vi er her jo alligevel. Og selvom min kone var kommet direkte til DK, havde det ikke kostet den danske statskasse en krone, for vi har aldrig modtaget støtte. 35

36 Det er mere psykisk, at vi ikke har noget sikkerhedsnet, HVIS vi en dag skulle få brug for det. Jeg har ikke noget engagement i civilsamfundet som sådan i forvejen. Men min tillid til politik som noget fornuftigt og smart som helhed har nok lidt lidt et knæk." Citat 3: "Jeg skal føler jeg skal skjule dansk lovgivning og presse for min mand, for at han ikke skal føle sig diskrimineret eller afvist i dette land, som jeg har bedt ham om at bo i. Min tillid til retsstaten er svindende. Min foragt for danske politikere og dermed Danmark bliver større. Jeg føler mig selv mindre velkommen. Jeg hader, at jeg er i en position, hvor jeg skal prøve at forsvare, at vi bor i et land, som ikke ønsker os her. Mit hjem har vist mig ryggen, og jeg prøver at få min mand til at føle sig hjemme her, det et svært." Citat 4: "Jeg føler mig udstødt af mit eget land. Flov over måden, man har behandlet en mand, som ikke vil andet end være sammen med sin familie, leve, arbejde, bo og indordne sig i et land, som ikke vil have noget med ham at gøre." Citat 5: Jeg har ikke længere lyst til at betale skat i Danmark eller på nogen måde bidrage til og/eller hjælpe den befolkning, der gør mit liv surt ved at stemme på DF." Der er et lagkagediagram over alle svarene nedenfor. 36

37 Er der andre måder, kravene til opholdstilladelser påvirker dit forhold til Danmark? Mistet tillid til det politiske system 11% Forladt Danmark 11% Har ikke lyst til at deltage i samfundet længere 8% Føler sig uvelkommen 21% Føler Danmark er hyklerisk 3% Føler sig kriminaliseret 3% Føler sig udstødt 3% jaloux på...almindelige... par 3% Lært Danmark at kende som klient i bureaukrati 3% Nyttig erfaring ifbm. Arbejdet 3% Overvejer at opgive statsborgerskab 3% Stresset 3% Vi mangler politisk repræsentation 3% Dybt skuffet 26% 3.17 Spørgsmål 1n) Har du indtryk af, at familiesammenføringsprocessen har påvirket din ægtefælles humør (det er muligt at sætte ere krydser)? Der var 59 svar. De re mest hyppige kommer nedenfor. De este respondenter har givet mere end ét svar, så procenterne summer ikke op til 100. Ja, min ægtefælle har været stresset - 54,2 % Ja, min ægtefælle har været deprimeret, nedtrykt eller opgivende - 52,5 % Min ægtefælle har været frustreret og trist, men ikke i en grad, der kan sidestilles med stress eller depression - 33,9% Det er ikke mit indtryk, at min ægtefælle har været påvirket af processen - 6,7 % Der er et histogram over alle svarene herunder. 37

38 Har du indtryk af, at familiesammenføringsprocessen har påvirket din ægtefælles humør? Stresset Deprimeret, nedtrykt Frusteret og trist Ikke påvirket Vi har ikke talt om det Spørgsmål 1n-1 FRITEKST) Er der andre måder, familiesammenførinsgprocessen har påvirket din ægtefælle? Der var 24 svar. Der blev angivet 26 forskellige hovedpointer. Den absolut hyppigste handler om frustration over al den tid, hvor livet er sat i stå, mens man er nødt til at lægge livet om til et andet EU-land. Der kommer nogle citater her: Citat 1: "Min ægtefælle vil ikke tillade sig at drømme, siger altid "lad os nu se om det er muligt?!"." Citat 2: "Mens vi boede i Sverige og ventede på opholdstilladelse der, kunne min ægtefælle ikke lære svensk eller arbejde på grund af Migrationsverkets nye tolkning af EU-reglerne og lang sagsbehandlingstid. Det var meget frustrerende for ham, at han liv bare var sat i stå i denne periode. Det var desuden helt skørt, da han kunne have brugt denne tid i Danmark på at lære dansk og starte på sin uddannelse tidligere, hvis ikke vi var tvunget til at spilde tid på at ytte til Sverige." Citat 3: "Jeg tror da, at det har påvirket min ægtefælle, at vi ikke kunne bosætte os i Danmark. Jeg ved ikke, om det har påvirket hendes humør. Men her i det senere år, hvor jeg har haft svært ved at nde fodfæste på det svenske arbejdsmarked, er vores forhold gået kraftigt nedad." 38

39 Citat 4: "Jeg har beskyttet min ægtefælle mod de danske regler, ved så hurtigt at beslutte at ytte til Sverige. Det er min opfattelse, at hun har haft stor glæde over at blive godkendt i Sverige, først med opholdstilladelse og personnummer, siden med permanent opholdstilladelse, og sidst med svensk medborgerskab. Hun er nu rigtig førsterangsmedborger her i landet." Citat 5: "Har de bedste intentioner om at arbejde og leve selvstændigt, men det forhindres." Der er et lagkagediagram over alle svarene nedenfor. Er der andre måder, familiesammenførings processen påvirker din ægtefælle? Frustreret over at være sat i stå længe 38% Svært ikke at have en hverdag 8% Bekymret 4% Forlader Danmark 4% Modløs 8% Svært at klare sig uden hjælp fra Jobcentret 4% Sygemelding 4% Systemet modvirker ens liv 4% Tør ikke planlægge 4% Blevet uengageret 8% Føler sig uvelkommen 8% Mistet professionel identitet 8% 3.18 Spørgsmål 1o) Har du indtryk af, at familiesammenføringsprocessen har påvirket din ægtefælles selvfølelse (muligt at sætte ere krydser)? Der var 57 besvarelser. De seks hyppigste svar kommer her. De este respondenter har givet mere end et svar, og procenterne summer derfor ikke op til 100. Min ægtefælle har følt sig mindreværdig og uvelkommen - 75,4 % Min ægtefælle føler sig som en andenrangsborger der hele tiden skal testes og vurderes - 61,4 % Min ægtefælle er/har været bange for ikke at kunne leve op til kravene - 50,9 % 39

40 Min ægtefælle har følt sig ensom og kedet sig under sagsbehandlingen af vores familiesammenføring, hvor han/hun ikke hverken måtte have lønnet eller frivilligt arbejde - 50,9 % Min ægtefælle har følt/føler, at han/hun begrænser mine udfoldelsesmuligheder - 49,1 % Min ægtefælle føler, at det hele er lidt formynderisk - 36,8 % Langt de este udenlandske ægtefæller føler sig uvelkomne, som andenrangsborgere eller ikke gode nok. Der kommer et histogram over alle svarene her. Har du indtryk af, at familiesammenføringsprocessen har påvirket din ægtefælles selvfølelse? Mindreværdig og uvelkommen Andenrangsborger Bange for ikke at leve op til krav Inaktivitetskravet Begrænser DK ægtef. Formynderisk Pres for at opfylde krav Ikke påvirket Spørgsmål 1o-1 FRITEKST) Er der andre måder, familiesammenførinsgprocessen har påvirket din ægtefælles selvfølelse? Der er ganske få svar. Der kommer nogle citater her: Citat 1: "Vi har mest været bange for at få afslag, da reglerne virker meget åbne for fortolkning, og at vi generelt ikke har haft tillid til, at myndighederne har haft forståelse, når vi har haft kontakt med dem. Det rammer ikke direkte selvfølelsen vil jeg sige, men vi har begge mindre tillid til 'systemet'." Citat 2: "Min ægtefælle kan ikke forstå, at et land som Danmark behandler sine medborgere på denne måde." 40

41 Citat 3: "Det har i den grad ødelagt min ægtefælles selvtillid og selvværd." Citat 4: "Min ægtefælle ved godt at han er dygtig, klog osv. men er så træt af ikke at bliver anerkendt her." Citat 5: "Under processen tror jeg ikke, at min ægtefælle var glad for, at det meste afhang af mig." 3.19 Spørgsmål 1p) Ville du anbefale et andet ægtepar, der står over for at skulle familiesammenføres, at blive familiesammenført efter de EU-reglerne? Der er 61 svar. De fordeler sig således. Ja - 85,3% Nej - 1,6 % Ved ikke - 13,1 % Der er et lagkagediagram over svarene herunder. Ville du anbefale et andet ægtepar, der skal familiesammenføres, at blive familiesammenført efter EU reglerne? Ja 85% Nej 2% Ved ikke 13% 41