Arbejdsplan 2005 Udsendt januar 2005 Oplag 2000 Danmarks Statistiks trykkeri. Trykt udgave: ISBN ISSN

Transkript

1 Arbejdsplan 2005

2 Arbejdsplan 2005 Udsendt januar 2005 Oplag 2000 Danmarks Statistiks trykkeri Trykt udgave: ISBN ISSN Netudgave: ISBN ISSN Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post

3 Forord Loven om Danmarks Statistik forudsætter en årlig arbejdsplan vedtaget af Danmarks Statistiks Styrelse. Arbejdsplan 2005 omtaler de vigtigste ændringer i statistikproduktionen i det kommende år. Dette sker inden for rammerne af Strategi 2006, som rummer institutionens langsigtede målsætninger. Arbejdsplanens kapitel 2 redegør for Danmarks Statistiks ressourceanvendelse. De konkrete mål for 2005 er omtalt dels i kapitel 3, dels i de følgende kapitler 4-6 i forbindelse med omtalen af de enkelte statistikområder. Kapitel 7 omhandler den eksterne og interne brugerservice. I kapitel 8 omtales nye internationale samt en række større tværgående opgaver, mens kapitel 9 omhandler den indtægtsdækkede virksomhed. Arbejdsplanens bilag gengiver bl.a. nye EU-retsakter på statistikområdet samt oversigter over statistikkens ressourceanvendelse, lovforpligtelser og finansieringstilskud. Som et selvstændigt bidrag til Arbejdsplanen foreligger Statistikprogram 2005, som indeholder en beskrivelse af statistikprogrammet med en række baggrundsoplysninger om de enkelte statistikprodukter. Der udarbejdes herudover en beretning, som redegør for Danmarks Statistiks engagement i det internationale statistiske samarbejde. Efter forudgående drøftelser på møder i de rådgivende udvalg er arbejdsplanen for 2005 vedtaget af Danmarks Statistiks Styrelse den 14. december Jan Plovsing Rigsstatistiker

4 Danmarks Statistik Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik. Ved Lov om Danmarks Statistik er institutionen sikret uafhængighed i faglige spørgsmål. Økonomi- og erhvervsministeren har det overordnede ansvar for budget- og personaleforhold. Danmarks Statistik ledes af en styrelse med rigsstatistikeren som formand. I Arbejdsplanen fastlægger Styrelsen de behov for statistik, der skal tilgodeses inden for den givne bevilling. Danmarks Statistik havde i 2004 et budget på ca. 320 mio. kr., hvoraf knap ¾ var Folketingets bevilling til statistik og formidling, mens godt ¼ var egne indtægter til at udføre opgaver i forbindelse hermed. Resultaterne af de statistiske opgørelser offentliggør Danmarks Statistik i en række tværgående og emneorienterede publikationer, og stort set al statistik findes i Danmarks Statistikbank på internettet, ligesom der er adgang til anden information gennem Danmarks Statistiks hjemmeside på internettet. Der er også mulighed for gennem Danmarks Statistiks servicevirksomhed at få gennemført specielle undersøgelser eller få adgang til supplerende statistiske oplysninger. Videregivelse af oplysninger sker med opretholdelse af fuld anonymitet for de personer og virksomheder, som indgår i statistikken. Danmarks Statistiks Bibliotek er hovedfagbibliotek i Danmark for beskrivende statistik. Biblioteket er åbent for offentligheden og tilbyder udlån og statistisk informationssøgning. Styrelsens medlemmer: Rigsstatistiker Jan Plovsing (formand) Direktør Hans Ejvind Hansen (næstformand) Amtsborgmester i Roskilde Amt Kristian Ebbensgaard Direktør i Dansk Industri Kim Graugaard Professor ved Københavns Universitet Elsebeth Lynge Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen Selvstændig erhvervsdrivende Civilingeniør Arne Vierø Afdelingsdirektør Karin Ravn (sekretær) Afdelingsleder Jette Rishøj deltager som personalets observatør i Styrelsens møder. Chefkonsulent Lis Iversen er referent ved møderne. 4

5 Indhold Kapitel side 1. Indledning Anvendelsen af ressourcer Resultatkontrakt Personstatistik Erhvervsstatistik Økonomisk Statistik Brugerservice Rigsstatistikerens stab Indtægtsdækket virksomhed Bilag: 1. Danmarks Statistik i tal Årsværk i statistikprogrammet Finansieringstilskud til statistikprogrammet Nye EU-retsakter på statistikområdet Rådgivende udvalg Lov om Danmarks Statistik Organisationsplan

6

7 1. Indledning Danmarks Statistik i 2005 Danmarks Statistik vil i 2005 fortsætte udbygningen af institutionen som en moderne og effektiv statistikproducent. Arbejdet med omstilling til digital forvaltning videreføres, og der satses målrettet på yderligere at lette byrderne ved virksomhedernes indberetninger. Samtidig skal der sikres en bred anvendelse af Danmarks Statistiks produkter. Budget Nye EU-opgaver Bevillingsrammen på finansloven for 2005 udgør i alt 231 mio. kr., hvortil kommer forventede egne indtægter på i alt 89 mio. kr. Samlet er der en økonomisk ramme på 320 mio. kr. i Hovedparten af statistikudarbejdelsen er fastlagt ved lovgivning i EU. Vedtagelsen af nye retsakter stiller krav om tilførsel af ekstra ressourcer, idet der kun i meget begrænset omfang sker en reduktion af EUkravene til statistik. Der er tilført Danmarks Statistik en ekstra bevilling for årene 2005 til 2008 til dækning af udgifter som følge af allerede vedtagne EU-krav til statistik. Der kan dermed udarbejdes ny statistik og ske en udbygning eller ændring af eksisterende statistikker på i alt 19 områder i Nødvendig omprioritering Ny strukturreform Digital forvaltning Merbevillingen for 2005 dækker imidlertid ikke hele behovet til nye EU-statistikker. Det har derfor været nødvendigt at omprioritere inden for statistikprogrammet. Omprioritering sker, hvor der ikke er EU-krav til udarbejdelse. I 2005 nedlægges bl.a. miljøstatistisk årbog og udviklingsprojekter begrænses eller stilles i bero vedrørende nationalregnskabsmæssig formuestatistik samt statistik om regional beskæftigelse. Gennemførelse af strukturreformen fra 2007 vil i de kommende år indebære øgede EU-krav om udarbejdelse af statistik på regionalt niveau. Hertil kommer et betydeligt arbejde med tilpasning af statistiske enheder og software. Danmarks Statistik vil fortsat øge anvendelsen af informationsteknologi for at sikre en forbedret og mere effektiv opgaveløsning. Der arbejdes over et bredt felt med en række - delvis parallelle - initiativer, som vil styrke bearbejdning og fremstilling af statistik og vil lette indberetningsbyrden for dataleverandørerne. 7

8 1. Indledning Virk.dk Danmarks Statistik arbejder aktivt for en øget anvendelse af den offentlige virksomhedsportal Portalens ydelser er i første række rettet mod små og mellemstore virksomheder. I 2005 vil virksomheder få mulighed for at indberette til alle statistikker med mere end 100 indberetninger årligt. En række oplysninger på de enkelte statistikindberetninger vil være forudfyldte, ligesom der vil være særlige hjælpe- og kontrolfunktioner til brug ved indberetningen. Scanning Fælles datainformationssystem Fra hovedanlæg til pc-net Lettelse af administrative byrder En stor del af indberetningerne sker via papirskemaer. Skemaer vil også i fremtiden udgøre en væsentlig del af den statistiske informationsindsamling. Indførelse af scanning af skemaer i Danmarks Statistik fortsættes derfor, så informationer i vidt omfang kan behandles digitalt. Som led i den fortsatte udvikling af it-infrastrukturen videreudvikles et fælles informationssystem (XIS), hvor data, der er modtaget via bl.a. scanning eller virk.dk, kan overføres til videre behandling i statistikkontorerne. Efter det indledende arbejde i 2003 og 2004 intensiveres arbejdet med omlægning af it-platformen fra hovedanlæg til pc-nettet. Der udarbejdes i begyndelsen af 2005 en handlingsplan for endelig overgang til pc-nettet for alle statistikområder, således at overgangen kan være afsluttet inden for en kort årrække. I 2004 blev der udarbejdet en rapport om virksomhedernes administrative byrder ved indberetninger til Danmarks Statistik. Rapporten blev udarbejdet af eksterne konsulenter i henhold til kravene i den internationalt anvendte metode om aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder (AMVAB). Opgjort efter fælles definitioner blev den samlede byrde beregnet til 163 mio. kr. i 2003, hvilket er væsentligt mindre end tidligere tværgående analyser har påstået. Med udgangspunkt i rapporten vil Danmarks Statistik i 2005 fortsætte arbejdet med lettelse af de administrative byrder. Indsatsen skal ses som et bidrag til regeringens målsætning om at reducere de samlede administrative byrder for erhvervslivet med op til 25 pct. inden

9 1. Indledning Arbejdet sker med udgangspunkt i en handlingsplan, hvor fokus i første række er at reducere byrden i forhold til de mest belastende indberetninger. Handlingsplanen vil omfatte initiativer vedrørende reduktion i indberetningsomfang til Intrastat, afskaffelse af mængdeoplysninger i råvaretællingen, øget information om statistiske klassifikationer mm. Hjemmesiden Organisation Funktionel organisering Ny tidsregistrering EDH Hjemmesiden vil i 2005 blive ændret, så den bliver mere brugervenlig, ligesom der fremover vil være muligheder for automatisk ajourføring af data fra Statistikbanken for den enkelte bruger. Der sker en løbende tilpasning af organisationen. I 2005 indebærer det, at der vil blive etableret et selvstændigt kontor for betalingsbalancestatistikken. Yderligere er det besluttet at undersøge mulighederne for at etablere et nyt kontor, der skal have ansvar for skemabaserede virksomhedsindberetninger, herunder indsamling af data, metodeudvikling, arbejde med reduktion af administrative byrder mv. Med henblik på at understøtte den interne allokering af ressourcer indføres fra 1. januar 2005 et nyt tidsregistreringssystem. Formålet er at skabe et bedre grundlag for opgørelse af omkostninger ved de enkelte ydelser eller statistikker. Som led i den videre digitalisering af arbejdsprocesser tager Danmarks Statistik i 2005 et EDH-system i brug. Formålet med systemet er at forbedre muligheder for videndeling via bedre muligheder for søgning og fremfinding af dokumenter samt sikre en arkiveringspraksis baseret på fælles regler. 9

10

11 2. Anvendelsen af ressourcer Årsværksforbruget I dette afsnit redegøres der for, hvordan Danmarks Statistik anvender sine ressourcer, med udgangspunkt i årsværksforbruget. 2.1 Opgavernes finansiering og lovgrundlag Finansloven Brugerbetaling Officiel statistik skal for at være troværdig tjene de almene samfundsmæssige interesser og skal derfor være uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. Som i andre lande finansieres størstedelen af Danmarks Statistiks opgaver derfor af finanslovsbevillingen. I 2005 forventes det, at knap 75 pct. af årsværkene bliver finansieret af finanslovsbevillingen. Godt 25 pct. af årsværkene anvendes til opgaver, som finansieres af brugerne. Størstedelen af disse opgaver er serviceopgaver for individuelle kunder, den såkaldte indtægtsdækkede virksomhed, som er beskrevet i kapitel 9. Brugerne betaler også en del af statistikprogrammet hovedsagelig ved finansieringstilskud til udvalgte statistikker, og herudover via indtægterne ved publikationssalg. I bilag 3 ses de p.t. forventede finansieringstilskud til statistikprogrammet fordelt på ministerier og EU mv. EU er langt den største enkeltyder af finansieringstilskud. Blandt de danske ministerier kommer de største tilskud fra Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Finansministeriet samt Socialministeriet. Antallet af årsværk, der finansieres af finanslovsbevillingen samt de forventede indtægter fra brugerne og de heraf afledte brugerbetalte årsværk ses i tabel 2.1. Statistikprogrammet Danmarks Statistiks hovedopgave er at producere og formidle statistik om samfundsforholdene. De opgaver, som direkte vedrører produktion og formidling af statistik, kaldes statistikprogrammet. Statistikprogrammet for 2005 omfatter ca. 240 statistikprodukter. I publikationen Statistikprogram 2005 beskrives for hvert produkt formål, indhold, datakilder, svarbyrde, publicering og lovgrundlag mv. Statistikprogrammet er opdelt i to dele. Først omtales alle de lovpligtige statistikker (primært EU-lovgivning, men i mindre omfang også dansk lovgivning) og dernæst den øvrige statistik. 11

12 2. Anvendelsen af ressourcer Tabel 2.1 Årsværkene og deres forventede finansiering i 2005 Årsværk Egne indtægter mio. kr. Finansloven ,2 Brugerbetaling i alt ,8 Heraf: Finansieringstilskud... 47,3 27,8 Publikationssalg... 10,9 6,4 Koncernprojekter... 1,4 0,8 Indtægtsdækket virksomhed... 83,2 48,9 I alt ,0 83,9 I bilag 2 ses omkostningerne ved de enkelte opgaver i statistikprogrammet opgjort som årsværksforbrug i I tilknytning hertil ses det, hvor stor en andel der forventes finansieret af henholdsvis finanslovsbevillingen og af brugerne via finansieringstilskud (fra ministerier, EU og organisationer), via publikationsindtægter eller som koncernprojekter. Ved opgørelsen af omkostningerne til de enkelte statistikker skal det bemærkes, at der er tale om det direkte henførbare årsværksforbrug. De årsværk i infrastrukturen (fx IT-Center), som er nødvendige for statistikproduktionen, er ikke medregnet. En meget stor del af statistikkerne kan kun udarbejdes ved at inddrage data fra andre statistikker, og det skal bemærkes, at bilag 2 heller ikke viser denne tværgående ressourceudveksling. Lovforpligtelser Størstedelen af Danmarks Statistiks opgaver er omfattet af lovforpligtelser. Styrelsens råderum til at igangsætte nye statistikker og nedlægge eksisterende statistikker er derfor begrænset. Der er to grupper af lovforpligtelser: EU-lovforpligtelserne er langt den største gruppe. Det drejer sig dels om statistikker, som er direkte foreskrevet i en af de omkring 190 EU-retsakter, dels om statistikker, som er nødvendige for at overholde EU-retsakter. Publiceringen af disse statistikker er også en del af lovforpligtelserne som konsekvens af institutionens publiceringsforpligtelse. Statistikker, som er omfattet af EU-lovforpligtelser, kan ses i Statistikprogram 2005, og ressourceforbruget til de enkelte opgaver kan ses i bilag 2. Danske lovforpligtelser er også omtalt i bilag 2 og i Statistikprogram Det drejer sig især om formidling af statistik samt om den økonomiske model ADAM. Udover den statistikrelaterede 12

13 2. Anvendelsen af ressourcer lovgivning er Danmarks Statistik som statslig myndighed omfattet af en række love, bekendtgørelser, cirkulærer og instrukser vedrørende økonomi, personale og arbejdsmiljø mv. Som eksempel kan nævnes, at mindst 3,5 pct. af medarbejderne skal være ansat på særlige vilkår. Årsværksforbruget i alt Det samlede årsværksforbrug i Arbejdsplan 2005 ses i tabel 2.2. Hvis der ses bort fra finansieringsmåden, fordeler årsværkene sig således: Statistikprogrammet 67 pct., indtægtsdækket virksomhed 15 pct., infrastruktur 13 pct. og særlige årsværk 5 pct. Ses der kun på finanslovsårsværkene bruges 76 pct. til statistikprogrammet, 17 pct. til infrastrukturen og 7 pct. til særlige årsværk. Tabel 2.2 Fordelingen af årsværk efter opgaver og finansiering i arbejdsplan 2005 Årsværk i alt Brugerbetalte årsværk Finanslovsårsværk Finanslovsårsværk til: EU- Danske lovfor- lovforpligtelse pligtelser Øvrig statistik mv. 3 A. Statistikprogrammet i alt 371,3 57,4 313,9 213,4 24,6 75,9 Lovpligtig statistik ,2 20,2 238,0 213,4 24,6 Øvrig statistik ,1 37,2 75,9 75,9 B. Øvrige opgaver Infrastruktur ,5 2,2 71,3 49,6 5,3 16,4 Indtægtsdækket virksomhed 2 83,2 83,2 C. Almindelige årsværk i alt 528,0 142,8 385,2 263,0 29,9 92,3 D. Særlige årsværk i alt... 28,0 28,0 16,0 12,0 Elever... 12,0 12,0 12,0 Løntilskudsjob... 16,0 16,0 16,0 E. Danmarks Statistik i alt 556,0 142,8 413,2 263,0 45,9 104,3 1 Fordelingen af finanslovsårsværkene i infrastruktur på EU-lovforpligtelser, danske lovforpligtelser og øvrig statistik mv. er foretaget som følger: (A) 85 pct. af årsværkene i Internationalt Sekretariat er affødt af EU-lovforpligtelser. (B) Herudover fordeles årsværkene proportionalt med årsværkene i statistikprogrammet. 2 En del af infrastrukturen er finansieret af den indtægtsdækkede virksomhed og er her placeret under indtægtsdækket virksomhed. 3 Inkl. 27 årsværk i statistikprogrammet til EU-aftaler. Med bidrag fra infrastrukturen bruges der i alt 33 årsværk til EU-aftaler. Statistikprogrammets hovedtal Den lovpligtige statistik udgør 70 pct. af statistikprogrammet, og er helt overvejende finansieret af finanslovsbevillingen. To tredjedele af den øvrige statistik finansieres af finanslovsbevillingen. 13

14 2. Anvendelsen af ressourcer 2.2 Udviklingstendenser Færre finanslovsårsværk Tabel 2.3 Som følge af bevillingssituationen er der færre årsværk i Arbejdsplan 2005 end i 2004, jf. tabel 2.3. Udviklingen i antal årsværk i fordelt efter formål og finansiering Årsværk i alt Brugerbetalte årsværk Finanslovsårsværk EUlovforpligtelser Finanslovsårsværk til: Danske lovforpligtelser Øvrig statistik mv * * Heraf anvendes følgende antal årsværk til EU-aftaler (inkl. sædvanligt bidrag fra infrastrukturen: 2001: 40, 2002: 35, 2003: 34, 2004: 33 og 2005: 33). Anm. CVR og DREAM er ikke medregnet, da disse enheder ikke indgår i Danmarks Statistik efter Kilde: Regnskabstal (beregnede) for , budgettal for 2004 og arbejdsplantal for * Foreløbige tal. Produktivitetsstigninger Danmarks Statistik realiserer hvert år produktivitetsstigninger på gennemsnitlig mindst 2 pct. Det vil sige, at den samme opgavemængde udføres i uændret kvalitet med 2 pct. færre årsværk. Der regnes imidlertid ikke med produktivitetsstigninger for bl.a. særlige årsværk (dvs. løntilskudsjob og elever mv.). Det medfører, at de almindelige årsværk i Danmarks Statistik er pålagt en gennemsnitlig produktivitetsbeskæring på omkring 2,2 pct. om året. Sideløbende med produktivitetsstigningerne er der forbedringer af udgivelsestider og øget anvendelse af Danmarks Statistiks produkter hos brugerne. Bevillingen Finanslovsbevillingen bliver normalt reduceret med produktivitetsstigningerne. Bevillingen kan blive reduceret herudover, hvilket medfører et større fald i antallet af finanslovsårsværk. Når finanslovsårsværkene derimod stiger, eller eventuelt er uændrede, skyldes det bevillingsforøgelser til specifikke formål. 14

15 2. Anvendelsen af ressourcer Lovforpligtelser EU-aftaler Tabel 2.3 viser en vækst i antal årsværk brugt til EU-lovforpligtelser. Stigningen skyldes en stadig vækst i EU-lovgivningen om statistik. De såkaldte Gentleman Agreements og andre aftaler med EU om udarbejdelse af statistik er ikke anført som lovpligtig statistik i arbejdsplanen, men henhører under øvrig statistik. I bilag 2 ses de opgaver, som er omfattet af aftaler med EU. En tredjedel af finanslovsårsværkene i den ikke-lovpligtige del af statistikprogrammet er omfattet af aftaler med EU. Aftaler forekommer særligt hyppigt for statistik om befolkning, uddannelse og arbejdsmarked, men findes i øvrigt inden for et bredt emnefelt. Nogle aftaler er i realiteten lige så forpligtende for Danmark som den lovpligtige statistik. Det gælder fx den grundlæggende statistik om befolkningen og dens uddannelse. Styrelsens råderum Tabel 2.4 Tabel 2.4 viser, at størstedelen af finanslovsårsværkene anvendes til EU-opgaver eller danske lovforpligtelser. Styrelsens råderum til selvstændige beslutninger om statistikprogrammet er således begrænset. Anvendelsen af de almindelige finanslovsfinansierede årsværk i Alm. finanslovsårsværk Pct. i alt EUlovforpligtelser Finanslovsårsværk til: EUaftaler Danske lovforpligtelser Anden statistik mv. pct * * * Foreløbige tal. Færre ressourcer end andre lande Danmarks Statistiks begrænsede muligheder for at prioritere opgaver, som ikke er EU-opgaver og heller ikke er brugerbetalte fremgår særlig tydeligt ved sammenligning med andre lande, jf. tabel 2.5. Danmarks Statistik har færrest ressourcer, også set i forhold til befolkningens størrelse. Ved anvendelse af denne sammenligning skal det tages i betragtning, at alle EU-lande har de samme EU-lovpligtige opgaver, og at større lande har stordriftsfordele ved statistikproduktionen. Landenes statistikinstitutioner bruger dog deres ressourcer til alt i alt at udføre lidt forskellige opgaver. 15

16 2. Anvendelsen af ressourcer Tabel 2.5 Antal årsværk i sammenlignelige europæiske landes statistikinstitutioner ansat den 1. januar 2004 Antal årsværk Heraf finansieret af: Finansloven Brugerne Finanslovsfinansierede årsværk pr. mio. indbyg. Antal årsværk i alt pr. mio. indbyg. årsværk Danmark Irland Østrig Finland Norge Sverige Holland Kilde: Oplysninger fra repræsentanter for landenes statistikinstitutioner indsamlet i juni Brugerbetalte årsværk betyder her alle årsværk, som ikke er finansieret af Finansloven. Anm. I Sverige er statistikansvarlige ministeriers bevilling til officiel statistikproduktion udført af Statistiska Centralbyrån anført under finanslovsfinansiering. 2.3 Fordelingen af årsværk på afdelinger Afdelingernes profil Tabel 2.6 De tre statistikafdelinger er de største afdelinger i Danmarks Statistik med omkring årsværk hver. Størstedelen af statistikprogrammet udføres af Økonomisk Statistik og Erhvervsstatistik. Personstatistik står på den anden side for knap halvdelen af den indtægtsdækkede virksomhed. Stort set hele infrastrukturen er samlet i Brugerservice, jf. tabel 2.6. Fordelingen af almindelige årsværk på afdeling og opgaver i 2005 Statistikprogrammet Infrastruktur Serviceopgaver 1 I alt Personstatistik... 91,4 1,5 38,5 131,4 Erhvervsstatistik ,4 1,5 6,2 128,1 Økonomisk Statistik ,5 2,5 9,6 139,6 Brugerservice... 32,0 60,0 28,9 120,9 Rigsstatistikerens stab... 8,0 8,0 Almindelige årsværk ,3 73,5 83,2 528,0 1 Lig med indtægtsdækket virksomhed. 16

17 3. Resultatkontrakt 2005 Hvert år indgår Danmarks Statistik en resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Målene heri tager sit udgangspunkt i Strategi 2006 samt institutionens aktuelle situation og udfordringer. Målene som forventes indfriet i 2005 er gengivet nedenfor, fordelt på strategiområder. Strategiområde: Statistik og Formidling Mål nr. 1: Maksimale udgivelsestider Udgivelsestider Danmarks Statistiks udgivelsestider er fastlagt med henblik på størst mulig aktualitet. Der opstilles derfor årligt et resultatmål for andelen af udgivelser, som skal overholde de maksimale udgivelsestider. De maksimale udgivelsestider for måneds-, kvartals- og årsstatistikker er hhv. to mdr., tre mdr. og et år. Danmarks Statistik har gennem en årrække reduceret udgivelsestiderne markant. Således er andelen af udgivelser, der overholder de maksimale udgivelsestider, steget fra 62,3 pct. i 1994 til 83,1 pct. i Stigningen er sket jævnt fordelt henover perioden. Siden 2001 har andelen ligget omkring 91 pct. Resultatmålet for 2005 er, at mindst 91 pct. af udgivelserne skal overholde de maksimale udgivelsestider. Mål nr. 1 Mindst 91 pct. af udgivelserne skal overholde de maksimale udgivelsestider. Mål nr. 2: Forudannoncerede udgivelsestider De statistikker, som Danmarks Statistik producerer, benyttes ofte som grundlag for vidtrækkende beslutninger i samfundet både politiske og økonomiske. Som en troværdig og upartisk producent og formidler af statistik af høj kvalitet, er det derfor af væsentlig betydning, at samfundet har kendskab til udgivelsestidspunktet for de forskellige statistikker. Udgivelsestidspunktet påvirkes dels af Danmarks Statistiks egen indsats, dels af indberetternes rettidige levering af data. Udgivelsesdatoerne forudannonceres med tre måneders varsel på Danmarks Statistiks hjemmeside. 17

18 3. Resultatkontrakt 2005 På den baggrund har Danmarks Statistik formuleret nedennævnte resultatmål vedrørende udgivelsestidspunkter for sine statistikker. Fra og med 2006 vil Danmarks Statistik indarbejde særskilte mål for konjunkturstatistikkerne i resultatkontrakten. Mål nr. 2 Mindst 90 pct. af de forudannoncerede udgivelsestider overholdes, idet der højst må ske en overskridelse på op til tre arbejdsdage. Mål nr. 3: Virk.dk Digital forvaltning Mål nr. 3 (To delmål) Virk.dk skal have det indhold og den funktionalitet, der vil gøre portalen til et foretrukket værktøj for erhvervslivet. Danmarks Statistik har derfor udarbejdet følgende resultatmål for anvendelsen af Virk.dk. Alle erhvervsrettede indberetningsblanketter, hvorpå der årligt er mere end 100 transaktioner, og som indenfor gældende lovgivning kan digitaliseres, skal være tilgængelige på Virk.dk og kunne indberettes via Virk.dk senest 1. juli Senest 1. februar 2005 skal Danmarks Statistik have udarbejdet en handlingsplan, der beskriver, hvordan institutionen bidrager til opfyldelse af målet om, at indberetningsblanketterne senest 1. juli 2005 er tilgængelige på Virk.dk. Mål nr. 4: Registerstrategi og udfasning Som anbefalet i Budgetanalysen 2003 styrkede Danmarks Statistik i 2004 udfasningsarbejdet, idet institutionen på det personstatistiske område koblede udfasningsprojektet sammen med etableringen af en ny registerstrategi. Formålet var at øge datakvaliteten og give større effektivitet i såvel driften af statistikkerne som i de efterfølgende træk på registersystemet. 18

19 3. Resultatkontrakt 2005 Danmarks Statistik fortsætter i 2005 udfasningen på det personstatistiske område. Ved udgangen af 2005 vil den personstatistiske database som led i udfasningen indeholde 15 statistikregistre med mindst en årgang. Mål nr. 4 Den personstatistiske database vil ved udgangen af 2005 indeholde følgende 15 statistikregistre med mindst en årgang: Befolkningsstatistik Uddannelsesstatistik Voksenuddannelsesstatistik Arbejdskraftundersøgelsen Beskæftigelsesstatistik (ATP) Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik Lønsumsstatistik Offentlig årslønsstatistik Boligstøttestatistik Kriminalstatistik Sygedagpengestatistik Børn og unge statistik Kontanthjælp, årsstatistik Indkomststatistik, personer Indkomststatistik, familier Mål nr. 5: Udfasning af hovedanlægget vedr. landbrug Efter pilotprojekter i 2003 med omlægning af it-platformen fra hovedanlæg til pc-nettet blev indsatsen i 2004 forstærket som anbefalet i budgetanalysen. I 2004 blev udfasningen af hovedanlægget påbegyndt inden for det landbrugsstatistiske område. I 2004 er der sket en udfasning af landbrugs- og gartneritællingen, høsttællingen og svinetællingen. I 2005 fortsætter udfasningen, så samtlige statistikker, der er i årlig drift inden for det landbrugsstatistiske område, vil være udfaset til pcnettet inden udgangen af

20 3. Resultatkontrakt 2005 Mål nr. 5 I 2005 fortsætter udfasningen, så samtlige statistikker, der er i årlig drift inden for det landbrugsstatistiske område, vil være udfaset til pc-nettet inden udgangen af Mål nr. 6: Administrative lettelser Danmarks Statistik deltager i et pilotprojekt med måling af administrative byrder med henblik på at indhøste erfaringer med AMVABmålemetoden og med at udarbejde handlingsplaner. For Danmarks Statistik er AMVAB-målingen gennemført i første halvår af 2004, hvor det samlede byrdeomfang opgøres til 163 mio. kr. Opfølgningen af rapporten med udarbejdelse af handlingsplan for reduktion af byrdeomfang afsluttes ultimo Initiativerne i handlingsplanen vil indgå i det videre arbejde i koncernen. Koncernprojektet om administrative lettelser på ØEM's område har som delmål, at der i institutionens og rigsstatistikerens kontrakter indarbejdes mål vedrørende administrative lettelser. Angivelsen af resultatmål er tilpasset under hensyn til den samlede tidsplan for koncernen. Mål nr. 6 (To delmål) Inden 1. maj 2005 skal Danmarks Statistik fremlægge en plan over realiserbare initiativer og konkrete aktiviteter, som kan nedbringe de administrative byrder. Planen skal indeholde et mål for, hvor meget Danmarks Statistik skal nedbringe sin andel af de administrative byrder med frem til 31. december I planen vil kunne medtages de initiativer, som var i gang eller som blev igangsat i Planen skal drøftes i Taskforcen for administrative lettelser og herefter godkendes af Danmarks Statistiks Styrelse. Danmarks Statistik skal inden 1. maj 2005 bidrage til og følge op på en samlet 2010-handlingsplan for ØEM-koncernen på området for administrative lettelser. Bidraget skal indeholde en plan for Danmarks Statistiks indsatsområder i perioden frem til Bidraget skal drøftes i Taskforcen for administrative lettelser og herefter godkendes af Danmarks Statistiks Styrelse. 20

21 3. Resultatkontrakt 2005 Mål nr. 7: Betalingsbalancestatistikken Nationalbanken nedlægger sin betalingsstatistik fra Dette og kravene i den parlaments- og rådsforordning om betalingsbalancestatistik, der er på vej, nødvendiggør oprettelsen af en række nye løbende opgørelser samt udbygninger af flere allerede eksisterende opgørelser. I 2003 blev der etableret en ny betalingsbalanceenhed i Danmarks Statistik, som skal opbygge et nyt statistiksystem. Der er foregået et stort arbejde med at få det nye statistiksystem klar til ibrugtagning rettidigt pr. 1. januar I 2004 er det bl.a. sikret via igangsætning af en tjenestehandels- og turismeundersøgelse samt en nødvendig omlægning af beregningssystemet. For samfundet som helhed vil indsamlingsreformen være en gevinst, da de samlede samfundsmæssige omkostninger, herunder erhvervslivets indberetningsbyrde, vil blive reduceret samtidig med, at datakvaliteten forbedres. Nationalbanken har beregnet den samlede lettelse for erhvervslivet til ca. 40 mio. kr. I marts 2005 begynder Danmarks Statistik den løbende offentliggørelse af den månedlige betalingsbalance på det nye grundlag med tal for januar Resultatmålet skal markere, at den nye betalingsbalance er overgået fra udviklings- til driftsfasen. Mål nr. 7 I marts 2005 påbegyndes den løbende offentliggørelse af den månedlige betalingsbalance med tal for januar Mål nr. 8: Statistikbanken Danmarks Statistik er tilgængelig via internettet, og Statistikbanken indeholder detaljeret statistik fra stort set alle statistikområder i Danmarks Statistik. Indholdet udbygges løbende bl.a. på baggrund af brugerundersøgelser. Brugerne kan foretage udtræk i mange kombinationer og overføre til egen pc i forskellige formater. Ved opdateringer af data i Statistikbanken har brugerne hidtil måttet foretage nye udtræk. For at øge brugervenligheden og sikre, at brugerne benytter de seneste data, vil Danmarks Statistik i 2005 udvikle 21

22 3. Resultatkontrakt 2005 og implementere en funktionalitet, der giver brugerne mulighed for automatisk opdatering af data fra Statistikbanken i Excel (regneark) på brugernes egen pc. Det er en udvidelse af den nuværende funktionalitet (datashooting). Mål nr. 8 Inden udgangen af 2005 har Danmarks Statistik udviklet og implementeret en funktionalitet, som sikrer brugerne automatisk opdatering af tidligere hentede data i Excel fra Statistikbanken på brugernes egen pc. Mål nr. 9: Online tilgængelighed for Statistikbanken Statistikbankens gratis tilgængelighed via internettet er en af de væsentligste ydelser til Danmarks Statistiks brugere. For at Danmarks Statistik bedst muligt kan understøtte sin mission om let tilgængelig statistik, bør data være tilgængelige døgnet rundt. Det er derfor af væsentlig betydning, at Statistikbanken fungerer uden driftsforstyrrelser. På den baggrund har Danmarks Statistik formuleret et resultatmål, der understøtter tilgængeligheden af data i Statistikbanken. Mål nr. 9 Der er døgnadgang til Statistikbanken hele året rundt. Døgnadgangen måles som tilgængelighed, der skal ligge på mindst 99,5 pct. Strategiområde: Serviceydelser Mål nr. 10: Kundetilfredshed Kundetilfredshed Som en central indikator for effekten af institutionens indsats på kerneområdet serviceydelser gennemføres der løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed med institutionens serviceydelser. Kundetilfredshedsundersøgelsen omfatter alle kunder, der får udført serviceopgaver for over kr. Spørgsmålene vedrører bl.a. den generelle tilfredshed med opgaven samt tilfredshed med indholdet, den personlige betjening og dokumentationen af de leverede data. Herudover spørges der til kundernes tilfredshed med opgavens pris. 22

23 3. Resultatkontrakt 2005 Danmarks Statistik har i en årrække opstillet resultatmål for den generelle tilfredshed, ud fra en vurdering af, at det er den væsentligste parameter. Ved en fokuseret indsats har Danmarks Statistik opnået en meget høj grad af generel kundetilfredshed, og der medgår en betydelig indsats for at fastholde det høje niveau. Danmarks Statistiks serviceydelser er individuelle og skræddersys til kunderne. Danmarks Statistik anser det for ambitiøst, når der for 2005 fastlægges et resultatmål, hvor den generelle tilfredshed skal ligge på mindst 4,3 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er "meget utilfreds" og 5 er "meget tilfreds". Mål nr. 10 Generel kundetilfredshed: Mindst 4,3 (på en skala fra 1 til 5) Strategiområde: Medarbejdere og organisation Mål nr. 11: Ministerbetjening I Økonomi- og Erhvervsministeriet skal der være resultatmål for ministerbetjeningen. Resultatmålene vedrører overholdelse af svarfrister og vurdering af kvalitet. Koncernmålet for Økonomi- og Erhvervsministeriet vedrørende den direkte ministerbetjening specificerer, at mindst 90 pct. af besvarelserne vedrørende den direkte ministerbetjening besvares til tiden, og mindst 90 pct. af besvarelserne vedrørende den direkte ministerbetjening har en sådan kvalitet, at de er direkte anvendelige. Der accepteres dog i alle tilfælde en overskridelse af tidsfrister og den direkte anvendelighed af besvarelser i tre sager. Danmarks Statistik har målt sin direkte ministerbetjening siden indgåelsen af Resultatkontrakt Danmarks Statistik havde i 2003 i alt 15 sager med direkte ministerbetjening. I 2004 har der pr. 25. november været i alt otte sager med direkte ministerbetjening. 23

24 3. Resultatkontrakt 2005 Mål nr. 11 (To delmål) I henvendelser vedrørende den direkte ministerbetjening skal tidsfristen overholdes for mindst 90 pct. af besvarelserne. Der accepteres dog overskridelser i tre sager. I henvendelser vedrørende den direkte ministerbetjening skal 90 pct. kunne anvendes direkte. Der accepteres dog manglende anvendelighed i tre sager. Mål nr. 12: Effektmåling Effektindikatorer Danmarks Statistik benytter sig af tre indikatorer til måling af effekten af statistikproduktionen. Effektindikatorerne omfatter besøg på hjemmesiderne og presseomtale samt udtræk fra Statistikbanken. Effektindikatorerne giver bl.a. en indikation af, om Danmarks Statistik udvikler sig positivt i forhold til institutionens mission som producent og formidler af statistik samt visionen om at være en brugervenlig statistikinstitution. Antallet af besøg på hjemmesiderne og udtræk fra databanker anvendes som indikatorer for interessen, brugen og tilgængeligheden af statistikoplysningerne, mens presseomtalen skal ses som en indikator for Danmarks Statistiks gennemslagskraft i forhold til omverdenen. Det er målet for 2005, at alle tre effektindikatorer skal ligge højere end i Mål nr. 12 (tre delmål) Positiv udvikling i effektindikatorerne vedrørende: besøg på hjemmesiderne presseomtale udtræk fra Statistikbanken. Mål nr. 13: Det rummelige arbejdsmarked Danmarks Statistik har en helhedsorienteret og samfundsansvarlig personalepolitik og ansætter medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Andelen af medarbejdere, der er ansat på ordningerne under det 24

25 3. Resultatkontrakt 2005 rummelige arbejdsmarked, skal udgøre mindst 3,5 pct. af det samlede antal årsværk i 2005 opgjort efter Finansministeriets metode. I forhold til Arbejdsplan 2005 svarer det til 20 personer. Mål nr. 13 Mindst 20 ansatte på ordningerne under det rummelige arbejdsmarked. Mål nr. 14: Klare mål Danmarks Statistik har i mål nr. 1, 2, 3, 8 og 9 opstillet resultatmål, som tager udgangspunkt i regeringspublikationen Klare mål og mere åbenhed. Derudover har Danmarks Statistik opstillet to mål for sine kunde- og erhvervsrettede opgaver og ydelser. Målene dækker dimensionerne oplevet kvalitet og tilgængelighed. Det drejer sig om følgende mål: Tabel 6 Mål Resultatmål Dimension Indberetningsbyrden Biblioteksservice Sikring af, at små virksomheder medvirker i maksimalt tre tællinger om året. Oplevet kvalitet. Mindst 95 pct. af henvendelserne til Tilgængelighed. bibliotekets officielle e-postkasse skal besvares inden for 7 arbejdsdage. Udover de konkrete mål for kunde- og erhvervsrettede opgaver og ydelser arbejder Danmarks Statistik i 2005 videre med at undersøge mulighederne for udvikling af klare mål i overensstemmelse med Finansministeriets krav. Mål nr. 14 (To delmål) Danmarks Statistik har i 2005 opfyldt sine kunde- og erhvervsrettede mål for indberetningsbyrden og biblioteksservice. Med udgangspunkt i en kortlægning af Danmarks Statistiks kunder og interessenter undersøger Danmarks Statistik i 2005 mulighederne for udvikling af yderligere klare mål til implementering 1. januar

26

27 4. Personstatistik Personstatistikken beskriver befolkningen, dens udvikling og levevilkår. Den giver således en statistisk belysning af en række forhold, der vedrører det enkelte menneske og samfundet. 4.1 Ressourcer I 2005 vil der være 131,4 årsværk til rådighed i afdelingen, og egne indtægter vil beløbe sig til 42,8 mio. kr., jf. tabel ,2 årsværk finansieres af finansloven, mens 60,2 årsværk finansieres af egne indtægter. Tabel 4.1 Personstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2005 Årsværk Egne indtægter mio. kr. Finansloven... 71,2 Brugerbetaling i alt... 60,2 Heraf: Finansieringstilskud... 21,4 12,5 Publikationssalg... 0,3 0,2 Indtægtsdækket virksomhed... 38,5 30,1 I alt ,4 42,8 34,7 årsværk anvendes til udarbejdelse af den lovpligtige del af statistikprogrammet, 56,7 årsværk anvendes til den øvrige statistikproduktion, mens 38,5 årsværk anvendes til udarbejdelse af betalte serviceopgaver, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Personstatistik. Årsværkene fordelt på opgavetyper og deres finansiering 2005 Opgavetyper Årsværk finansieret af Finansloven Brugerne Lovpligtig statistik... 28,0 6,7 34,7 Øvrig statistik... 41,7 15,0 56,7 Infrastruktur... 1,5-1,5 Serviceopgaver... 38,5 38,5 Årsværk i alt... 71,2 60,2 131,4 I alt 27

28 4. Personstatistik Tabel 4.3 Personstatistik. Ressourcer og lovgivning pr. 1. januar 2005 Årsværk 2005 EUlovgivning 1 Dansk lovgivning 1 Finansieringstilskud 2 Personstatistik i alt , Afdelingsdirektøren (INFRA)... 1,5 01. Befolkning og Uddannelse (STATISTIK).. 23, Befolkningsstatistik... 6,3 Ja Ja 012. Ordinær uddannelsesstatistik... 12,0 Ja 013. Voksen- og efteruddannelse... 4,7 Ja Ja 04. Arbejdsmarked (STATISTIK)... 39, Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.. 5,9 Ja 042. Arbejdsløshed og foranstaltninger.... 5,8 Ja 043. Arbejdskraftundersøgelser... 13,4 Ja Ja 044. Løn og fravær... 14,2 Ja Ja 10. Social og Sundhed (STATISTIK)... 15, Socialstatistik... 7,8 Ja 102. Sociale ressourcer... 3,4 Ja 103. Sundhedsstatistik og færdselsuheld... 2,2 Ja 104. Kriminalstatistik... 2,5 17. Indkomst og Registre (STATISTIK)... 11, Indkomster og levevilkår... 4,3 Ja Ja 172. Generelle registre og registerspørgsmål... 7,3 Ja 15. Anden Personstatistik (STATISTIK)... 1, Forbrugerforventninger.... 1,2 Ja 152. Drift af Øresundsdatabanken... 0,4 15. Interview og Markedsservice (IDV)... 14, Interviewopgaver... 7, Statistik om lokalområder.... 6, Øvrige serviceopgaver... 1,2 13. Forskningsservice (IDV)... 13, Egne medarbejdere... 11, Indlån fra IT-Center... 1, Indlån fra andre kontorer... 1,0 31. Kundecenter 1 (IDV)... 10, Serviceopgaver udført af 1. kt.... 4, Serviceopgaver udført af 4. kt.... 3, Serviceopgaver udført af 10. kt.... 1, Serviceopgaver udført af 17. kt.... 1,0 Heraf interviewere: 043. Arbejdskraftundersøgelser... 4, Indkomster og levevilkår... 1, Forbrugerforventninger.... 0, Interviewopgaver... 4,0 Anm. STATISTIK = Statistikprogrammet. IDV = Indtægtsdækket virksomhed. De anførte årsværk vedrørende IDV er kun de direkte udførende årsværk. INFRA = Infrastruktur. 1 Se specifikationen i bilag 2. 2 Se specifikationen i bilag 3. 28

29 4. Personstatistik 4.2 EU-samarbejdet Samarbejdet om europæisk personstatistik sker både som aftaler og ved EU-lovgivning. Der er nu EU-retsakter på følgende områder: arbejdskraftundersøgelsen, løn- og arbejdsomkostninger, færdselsuheld, indkomst og levevilkår samt virksomhedernes uddannelsesindsats. Udbygningen fortsætter inden for uddannelse, immigration og kriminalitet. Arbejdsmarked Labour Cost Index (LCI) Ændringer i arbejdskraftundersøgelsen Ad hoc-modul Det kvartalsvise lønomkostningsindeks (LCI) er etableret fra 1. kvartal 2004 for den private sektor med tilbageregnede indeks fra 1. kvartal Danmark leverer nu løbende indeksene, der offentliggøres i Eurostats databank. Mulighederne for at inddrage den offentlige sektor skal undersøges i 2005 med henblik på inddragelse fra I slutningen af 2004 blev en Kommissionsforordning for arbejdskraftundersøgelsen vedtaget. Den udmønter den Parlaments- og Rådsforordning, der blev vedtaget i november Undersøgelsens informationer øges, og for ikke at øge den samlede interviewtid bliver der mulighed for at ændre en række af undersøgelsens variable til årlige. I 2005 vil sammenhængen mellem arbejds- og familielivet blive belyst i det årlige ad hoc-modul. Personstatistik i øvrigt Ny statistik om voksenuddannelse I begyndelsen af 2005 vedtages en Parlaments- og Rådsforordning om undersøgelse af virksomhedernes efter- og videreuddannelse af deres medarbejdere. Den første undersøgelse efter denne forordning gennemføres i 2006 og herefter hvert femte år. Undersøgelsen vil blive finansieret af EU og Undervisningsministeriet. Der arbejdes desuden med forslag til en undersøgelse af den voksne befolknings deltagelse i forskellige former for voksen- og efteruddannelse. I Danmark sigtes mod at gennemføre centrale dele af den foreslåede undersøgelse i 2006 som en aftale finansieret af Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse og Sociale Anliggender. I den danske undersøgelse vil den allerede etablerede registerstatistik blive anvendt i så høj grad som muligt. 29

30 4. Personstatistik Europæisk bystatistik Levevilkår Social sikring under udvikling EU-projektet om statistik for de større europæiske byområder fortsætter i 2005 med indsamling af historiske tidsserier. Arbejdet finansieres af Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik. Danmarks Statistik har i 2003 deltaget i første runde af EU-SILC (Statistics on Income and Living Conditions), og de første resultater offentliggøres i Fra 2004 er undersøgelsen forordningsbestemt, og frem til og med 2007 yder Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse og Social Anliggender finansieringsbidrag. Fra og med 2005 skal der hvert år gennemføres ad hoc-undersøgelser om særlige emner. Emnet for 2005 er fattigdom fra generation til generation. Statistikken om sociale udgifter og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger opgjort efter fælles klassifikation (ESSPROS/LMP) hviler på aftaler. I 2004 er igangsat et nyt projekt, som sigter på at udvikle mere sammenlignelige oplysninger om sociale udgifter, hvor der er korrigeret for forskelle i landenes skattesystemer. Fire lande, heriblandt Danmark, har for første gang leveret opgørelser af sociale udgifter korrigeret for direkte skatter. 4.3 Nationale initiativer Registerstrategi I 2004 er omlægningen af personstatistikkens produktionssystem iværksat på en række statistikområder. Det omfatter indlæsning og fejlsøgning af modtagne data, organiseringen af data efter en mere hensigtsmæssig registerstrategi samt den egentlige statistikfremstilling. Som et led i omlægningen udfases hovedanlægget gradvist, og systemet overføres til pc-nettet. Samtidig introduceres metoder og værktøjer, som muliggør kvalitetsforbedringer og en mere fleksibel ressourceudnyttelse gennem forenklede procedurer i forbindelse med dokumentation, vedligeholdelse, anvendelse og arkivering af statistiksystemets data. Dette arbejde videreføres i 2005, således at betydelige dele af produktionssystemet vil være omlagt inden årets udgang. Befolkning og Uddannelse Fælles byafgrænsning Nye oplysninger om opholdsgrundlag Der er indledt et samarbejde med Kort- og Matrikelstyrelsen om en fælles byafgrænsning med udgangspunkt i de stednavnebaserede bypolygoner, som Kort- og Matrikelstyrelsen definerer. Det forventes, at en aftale om fælles byafgrænsning kan indgås i Danmarks Statistik har i 2004 modtaget oplysninger fra Udlændingestyrelsen om opholdsgrundlag for indvandrere fra 1995 og fremefter. 30

31 4. Personstatistik Oplysningerne vil indgå som en del af den fremtidige publicering om indvandrere og efterkommere. Metoder til måling af diskrimination Udbygning af voksenuddannelsesstatistik Overtagelse af opgaver vedr. voksenuddannelsesstatistik Danmarks Statistik deltager i 2005, i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og tilsvarende institutioner i Norge og Holland, i et EU-projekt, som vil udvikle metoder for at måle subjektivt oplevet og objektivt registreret diskrimination. Projektet gennemføres under forudsætning af EU-finansiering. Den almene voksenuddannelsesstatistik er i 2004 udbygget med oplysninger om læse- og matematikkurser (FVU). Der er desuden etableret en statistik for kursister og opnåede uddannelseskompetencer på Åben Uddannelse. I de kommende år skal der etableres en statistik over uddannelsesplaner for kursister på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Indsamlingen af uddannelsesoplysninger om kursister på arbejdsmarkedsuddannelserne er i 2004 overgået fra Undervisningsministeriet til Danmarks Statistik, og statistikken er blevet udbygget med en kvartalsstatistik om erhvervsskolernes åbne uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Undervisningsministeriet finansierer opgaven. Arbejdsmarked Den registrerede ledighedsstatistik Samarbejdsaftale om de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Arbejdstidsregnskabet Arbejdsmarkedsregnskabet Sæsonkorrigeringen af den månedlige ledighedsstatistik skal revideres. Dette vil medføre metodemæssige forbedringer fra og med offentliggørelsen af ledighedstal for januar Fra og med 1. juli 2004 er der indgået en samarbejdsaftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende AMFORA. Aftalen betyder, at kommunale indberetninger af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger fremover indsamles i henhold til Beskæftigelsesministeriets lovhjemmel. I 2004 blev der gennemført en række forbedringer af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der medførte et brud i tidsserien og udskudt udgivelse. Fra 2005 vil RAS atter udkomme planmæssigt. Som følge af RAS-revisionen har det været nødvendigt at revidere tidsserierne i arbejdstidsregnskabet. Der arbejdes mod en regelmæssig publicering i Udviklingsarbejdet vil i 2005 være koncentreret om samordning af den registerbaserede beskæftigelsesstatistik og arbejdstidsregnska- 31

32 4. Personstatistik bets oplysninger om de beskæftigedes tilknytning til arbejdsmarkedet over året. Fraværsstatistik Jobindikator Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet har indgået en aftale om etablering af en generel fraværsstatistik, der skal opgøre fraværet fordelt på forskellige fraværsårsager i både den offentlige og den private sektor. Ifølge planen skal der allerede i 2005 publiceres tal for fraværet i 2004 i staten. I 2006 kobles den kommunale sektor på, og fra 2007 vil statistikken være fuldt dækkende. I samarbejde med Beskæftigelsesministeriet udvikles en jobindikator ud fra månedlige indberetninger af A-indkomst. Sociale forhold i øvrigt Socialstatistik, nye opgørelser Den sociale ressourceopgørelse Sundhed og færdselsuheld Kriminalitet Temapublikationer om personstatistik Socialstatistikken omfatter årlige opgørelser af modtagere, ydelser og udgifter inden for det samlede sociale sikringssystem. I 2004 er ny lovgivning om førtidspension implementeret i pensionsstatistikken, og der er publiceret nye opgørelser om barselsorlov, hvor forældrenes orlov er målt i forhold til det enkelte nyfødte barn. For at få en hurtigere publicering er tællingen fra 2004 delt op i en opgørelse af ældre- og voksenområdet (foråret 2004) og dagpasning (efteråret 2004). For at opnå kvalitetsforbedringer er der i hjemmehjælpsstatistikken skiftet fra at opgøre tildelte timer til leverede timer. Statistikken om færdselsuheld er i 2004 for første gang udarbejdet på grundlag af et årsudtræk fra Vejdirektoratet. I det årlige temahæfte indgår som hidtil en samkøring med registreringer fra skadestuer og sygehuse, som supplerer oplysningerne fra Vejdirektoratet om de politirapporterede personskader ved færdselsuheld. Der vil i 2005 ske en udbygning af indholdet i Statistikbanken. I 2004 udkom undersøgelsen Kriminalitet og national baggrund Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Rigspolitiet, og det er aftalt at udgive en ny undersøgelse i 2006 med publicering af oplysninger for Danmarks Statistik har i 2004 udsendt temapublikationerne Indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Befolkningens uddannelse, Køn og arbejdsliv samt De nyuddannede og arbejdsmarkedet. 32

33 5. Erhvervsstatistik Erhvervsstatistikken giver en beskrivelse af erhvervslivets forhold i form af såvel generelle statistikker, der dækker alle erhvervsområder, som sektororienterede erhvervsstatistikker, der beskriver et enkelt erhvervsområde. Erhvervsstatistikkerne beskriver både konjunkturudviklingen og erhvervslivets strukturelle forhold. 5.1 Ressourcer I 2005 vil der være 128,1 årsværk til rådighed i afdelingen, og egne indtægter vil beløbe sig til 13,9 mio. kr., jf. tabel ,6 årsværk finansieres af finansloven, mens 21,5 årsværk finansieres af egne indtægter. Tabel 5.1 Erhvervsstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2005 Årsværk Egne indtægter mio. kr. Finansloven ,6 Brugerbetaling i alt... 21,5 Heraf: Finansieringstilskud... 14,8 8,7 Publikationssalg... 0,5 0,3 Indtægtsdækket virksomhed... 6,2 4,9 I alt ,1 13,9 90,8 årsværk anvendes til udarbejdelse af den lovpligtige del af statistikprogrammet, 29,6 årsværk anvendes til den øvrige statistikproduktion, mens 6,2 årsværk anvendes til udarbejdelse af betalte serviceopgaver, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2 Erhvervsstatistik. Årsværkene fordelt på opgavetyper og deres finansiering 2005 Opgavetyper Årsværk finansieret af Finansloven Brugerne I alt Lovpligtig statistik... 84,1 6,7 90,8 Øvrig statistik... 21,0 8,6 29,6 Infrastruktur... 1,5-1,5 Serviceopgaver... 6,2 6,2 Årsværk i alt ,6 21,5 128,1 33