Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen"

Transkript

1 Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen

2 Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Danmarks Statistik 2005 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere med angivelse af denne publikation som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 Forord I de senere år har der været megen debat om efterlønsordningen, især i forhold til den demografiske udvikling, arbejdsmarkedets strukturer og den fortsatte mulighed for velfærd. Den brede interesse for netop denne tilbagetrækningsordning er baggrunden for, at Danmarks Statistik sætter overgang til efterløn som tema for denne udgivelse. Danmarks Statistik råder over flere personstatistikregistre, som det er muligt at sammenstille. Der ligger meget viden gemt i disse muligheder, og det er en del af den viden, som vi forsøger at stille til rådighed i temapublikationen. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en central kilde i publikationen. Herfra findes mange oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er især ved koblingen mellem RAS og oplysninger om efterløn fra statistikregistrene bag Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), at vi kan tilføje ny viden til debatten om efterlønnen. Titlen på temapublikationen er Overgang til efterløn, og der bliver fokuseret på overgangen i året Hvilken alder havde nye efterlønsmodtagere i 2003? Hvad var deres uddannelsesbaggrund? I hvor stort omfang var de beskæftigede i november 2002? Hvilke former for beskæftigelse havde de? Hvilken type beskæftigelse havde personer, som ikke gik på efterløn i 2003 trods muligheden for det? Det er nogle af de spørgsmål, som søges besvaret. Overgang til efterløn er udarbejdet i kontoret for Arbejdsmarkedsstatistik af Fuldmægtig Thomas Michael Nielsen, som man kan rette henvendelser til med eventuelle spørgsmål på tlf , eller som e-post til Danmarks Statistik, juni 2005 Jan Plovsing / Carsten Zangenberg

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvad er efterløn? Temapublikationens indhold De vigtigste resultater Efterlønsmodtagerne september Efterløn september Efterlønsmodtagernes uddannelsesbaggrund Efterlønnens udvikling fra 1995 til Overgangsydelsen Overgang til efterløn i Overgang Alle årige i 2003 fire grupper Beskæftigelse i november 2002 for årige i Mulighed for overgang til efterløn i På efterløn som 60-årig i Mulighed for overgang til efterløn som 60-årig Uddannelsesniveau Socioøkonomisk status Overgang som 60-årig fra beskæftigelse Uddannelsesniveau for beskæftigede Branche og overgang til efterløn Lønnens betydning for overgang som 60-årig Efterlønsreformen På efterløn som 60- eller 62-årig? Fra beskæftigelse til efterløn som 60- eller 62-årig Skattefri præmie Hvad er den skattefri præmie? Fuld udnyttelse af den skattefri præmie Fuld udnyttelse og beskæftigelsesbaggrund Overgang til efterløn i 1998 og Alders- og kønsfordeling Arbejdsmarkedsstatus i november året før overgang Udnyttelsesgrad for 60-årige... 51

5 5 1. Indledning 1.1 Hvad er efterløn? Efterlønnen er en tilbagetrækningsordning, der har eksisteret i 25 år på det danske arbejdsmarked. Ordningen giver mulighed for at man helt eller delvist kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fra man fylder 60 år og modtage efterløn. I årenes løb har ordningen undergået en række forandringer, hvoraf de mest betydelige ændringer fandt sted med den såkaldte efterlønsreform, der trådte i kraft fra 1. juli For at få ret til efterløn under den nye efterlønsordning, som også kaldes den fleksible efterløn, skal man være mellem 60 og 64 år og have været medlem af en arbejdsløshedskasse i mindst 25 år inden for de seneste 30 år. Man skal desuden have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 20 af de seneste 25 år. Efterlønsbidraget, som er et særligt kontingent, der skal betales oven i det almindelige arbejdsløshedskassekontingent, eksisterede ikke under de gamle efterlønsregler. For de personer, der ved indførslen af den nye efterløn, havde en så høj alder, at det ikke ville være muligt for dem at betale efterlønsbidrag i 20 år, er det tilstrækkeligt, at de har betalt fra den 1. juli I 2005 udgør det særlige efterlønsbidrag kroner årligt. Med efterlønsreformen ændrede man også folkepensionsalderen således at personer født 1. juli 1939 eller senere har ret til folkepension fra de fylder 65 år. Før var aldersgrænsen 67 år. Til gengæld kunne man være efterlønsmodtager som 65- og 66-årig under den gamle efterlønsordning. De nye efterlønsregler indeholdt ud over introduktionen af efterlønsbidraget nogle tiltag, hvis formål var at få folk til at udskyde overgang til efterløn eller arbejde ved siden af efterlønnen. De vigtigste er: højere efterlønssats, hvis man venter med at gå på efterløn til der er gået to år efter man opnåede retten til efterløn. Det vil i næsten alle tilfælde indebære, at man kan få den høje efterlønssats, hvis man går på efterløn som 62-årig. mulighed for at arbejde ubegrænset som efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen (før var der en øvre grænse på 200 årlige arbejdstimer, hvis overskridelse førte til udtrædelse af efterlønsordningen). mulighed for at optjene en skattefri præmie, der udbetales, når man fylder 65 år, ved helt eller delvist at fortsætte med at arbejde efter man allerede har haft ret til efterløn i to år uden at bruge den. udskyder man overgang til efterløn to år, vil pensioner blive fradraget efterlønnen efter lempeligere regler.

6 6 Selv om det er mere end fem år siden, at de nye efterlønsregler trådte i kraft, er der dog fortsat i dag personer, der modtager efterløn under de gamle regler. Det drejer sig om personer, som 1. juli 1999 var fyldt 60 år. Først i juli 2006 vil den sidste efterlønsmodtager under gamle regler forlade ordningen og overgå til folkepension. 1.2 Temapublikationens indhold Hovedvægten i denne temapublikation er lagt på at beskrive efterlønsmodtagernes baggrund. Ved at koble med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik kan vi indhente interessante oplysninger om efterlønsmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet, før de blev efterlønsmodtagere. I næste underafsnit 1.3 giver vi en kort opsummering af de vigtigste resultater. Kapitel 2 er et indledende kapitel, hvor der tages udgangspunkt i den nuværende bestand af efterlønsmodtagere. Dette kapitel vil desuden beskrive udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere siden 1995 samt overgangsydelsen. Kapitel 3 undersøger de personer, der i løbet af 2003 gik på efterløn. Her vil der blive koblet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Ud over at beskrive baggrunden for de nye efterlønsmodtagere i 2003, forsøger vi også at identificere de personer, der havde mulighed for at overgå til efterløn i 2003, men som valgte ikke at gøre det. Kapitlet vil have særligt fokus på, hvordan sidstnævnte gruppe adskiller sig fra de personer, der gik på efterløn i Kapitel 4 bygger videre på problemstillingen fra kapitel 3. Her begrænser vi os dog til de personer, der havde mulighed for at gå på efterløn som 60-årige i Særligt vil kapitlet indeholde et afsnit, der undersøger forhold for beskæftigede i november 2002, som henholdsvis valgte og fravalgte efterløn som 60-årig i Kapitel 5 beskæftiger sig med nogle af efterlønsreformen tiltag. Først undersøger vi forskelle mellem personer, der overgik til efterløn som henholdsvis 60-årig og 62-årig i Derefter ser vi på den skattefri præmie. Vi fokuserer på de personer, som indtil november 2004 har modtaget den maksimale skattefri præmie. Hvad karakteriserer denne gruppe af personer med hensyn til køn, uddannelse og arbejdsmarkedsbaggrund? Sidst i kapitlet sammenligner vi personer, der gik på efterløn under de gamle regler i 1998 med dem, der overgik til efterløn under de nye regler i 2003.

7 7 1.3 De vigtigste resultater Følgende er en kort opsummering af nogle af hovedresultaterne fra denne temapublikation. Antallet af efterlønsmodtagere er steget konstant siden Fra 1995 til 2004 er antallet af efterlønsmodtagere steget med 59 pct. I samme periode er antallet af årige i den danske befolkning kun steget med 28 pct. Kvinderne er i overtal blandt efterlønsmodtagere. En kraftig stigning i kvindelige efterlønsmodtagere har medført, at kvinders andel af alle efterlønsmodtagere er steget fra 47 pct. i 1995 til 55 pct. i Der bliver stadig flere beskæftigede, der går på efterløn. 69 pct. af dem, der gik på efterløn i 2003, var i beskæftigelse i november Blandt dem der gik på efterløn i 1998, var 61 pct. beskæftigede i november Kvinder går tidligere på efterløn end mænd. 59 pct. af dem, der gik på efterløn i 2003, var 60 år ved overgang. For kvinder var andelen 69 pct. For mænd var andelen 48 pct. Kvinder bruger i højere grad end mænd deres mulighed for at gå på efterløn som 60-årig. Blandt alle dem, som havde mulighed for at gå på efterløn som 60-årige i 2003, benyttede 38 pct. sig af muligheden. For kvinder var andelen 49 pct. For mænd 28 pct. Hver fjerde person i beskæftigelse, der kunne gå på efterløn som 60-årig, valgte at gøre det. For kvinder var andelen 33 pct. For mænd 18 pct. Næsten alle personer, som undlod at udnytte muligheden for at gå på efterløn, var i beskæftigelse personer havde muligheden for at gå på efterløn i 2003, men valgte ikke at gøre det. Blandt disse personer var 94 pct. beskæftigede i november Kun få højtuddannede udnytter muligheden for at gå på efterløn som 60-årige. Blandt de personer, som havde en skoleuddannelse som deres højeste fuldførte, valgte 48 pct. af gå på efterløn som 60-årige. For personer med lange videregående uddannelser var den tilsvarende andel kun 12 pct. Branchen Post og telekommunikation har den højeste andel af beskæftigede, der gik på efterløn som 60-årige. 44 pct. af de personer i branchen, som havde muligheden for at gå på efterløn som 60-årige i 2003, benyttede sig af muligheden.

8 8 Offentligt ansatte går i højere grad end privat beskæftigede på efterløn som 60-årig. 20 pct. af alle privat beskæftigede med mulighed for at gå på efterløn som 60-årig i 2003, valgte at benytte sig af muligheden. For offentligt ansatte var andelen 31 pct. Personer med høje lønindkomster fravælger i højere grad muligheden for at gå på efterløn. De lønmodtagere, som fravalgte muligheden for at gå på efterløn som 60-årige i 2003, havde en lønindkomst, som i gennemsnit var 33 pct. højere end dem, der benyttede sig af muligheden for at gå på efterløn. Næsten alle, der går på efterløn som 62-årige er i beskæftigelse. 53 pct. af dem, der gik på efterløn som 60-årige i 2003, var beskæftigede i november For dem, der gik på efterløn som 62-årige, var andelen af beskæftigede 95 pct. Privat beskæftigede venter i højere grad med at gå på efterløn til de fylder 62 år. 64 pct. af de mænd, som gik på efterløn som 60- årige fra beskæftigelse, var beskæftigede i den private sektor. For mænd, der gik på efterløn som 62-årige, var det privates andel 78 pct. Det er især mænd, som udnytter muligheden for den skattefri præmie. Blandt de personer, som indtil november 2004 havde optjent den maksimale skattefri præmie, udgjorde mænd 78 pct. Selvstændige er overrepræsenteret blandt personer, der udnytter den skattefri præmie fuldt ud. Selvstændige udgør 25 pct. af personerne, der udnytter den skattefri præmie fuldt ud. Til sammenligning er selvstændiges andel af alle beskæftigede årige kun 12 pct. En mindre andel udnytter mulighed for efterløn som 60-årig i 2003 i forhold til Andelen, der benytter muligheden for at gå på efterløn som 60-årig, er faldet fra 45 pct. i 1998 til 38 pct. i Antallet af nye 60-årige efterlønsmodtagere var dog højest i 2003.

9 9 2. Efterlønsmodtagerne september 2004 Formålet med dette kapitel er at give en kort beskrivelse af den samlede bestand af efterlønsmodtagere og udviklingen de seneste 10 år. Vi tager udgangspunkt i efterlønsmodtagerne i september På tidspunktet for analysen var tal for denne måned de senest tilgængelige. Underafsnit 2.1 beskriver efterlønsmodtagerne i september 2004, og deres sammensætning på ny og gammel ordning, køn, alder og andel i forhold til hele befolkningen, mens 2.2 giver et kort billede af sammensætningen af efterlønsmodtagernes uddannelsesniveau. Underafsnit 2.3 beskriver udviklingen i antallet af efterlønsmodtagerne fra 1. kvartal 1995 til 3. kvartal 2004, mens underafsnit 2.4 handler om overgangsydelsen og dennes udvikling i samme tidsrum. 2.1 Efterløn september pct. af alle 60-årige kvinder er på efterløn Efterlønnen fylder meget i de aldersgrupper, hvor den er en mulighed. Blandt 60-årige mænd og kvinder i hele den danske befolkning var henholdsvis 22 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne på efterløn i september For 64-årige er afstanden mellem kønnene reduceret, idet 58 pct. af de 64-årige kvinder og 55 pct. af de 64-årige mænd var tilmeldt efterlønsordningen i september I september 2004 var der i alt personer på efterlønsordningen. Heraf var på den nye efterlønsordning, mens personer var på den gamle efterlønsordning. Skillelinjen mellem gammel og ny efterløn er alderen 1. juli Efterlønsmodtagere på den gamle efterlønsordning omfatter således udelukkende personer, der var fyldt 60 år 1. juli Fra den 1. juli 2006 vil der ikke være flere personer tilbage på den gamle efterlønsordning. Tabel 1. Efterlønsmodtagere september 2004 Mænd Kvinder Alle antal personer Alle Gammel efterlønsordning Ny efterlønsordning Kvinder benytter i højere grad efterlønsordningen end mænd. I september 2004 udgjorde kvinder med på efterløn således næsten 55 pct. af den samlede bestand.

10 10 Tabel 2. Efterlønsmodtagere september 2004 opdelt på køn og alder Mænd Kvinder Alle antal personer Alle år år år år år år år Fra 1. juli 2006 vil efterlønsmodtagere være under 65 år Figur 1. Der er færre 65-årige efterlønsmodtagere end 64-årige. Denne nedgang skyldes, at man under den nye efterlønsordning kun kan være på efterløn fra man er 60 til 64 år, hvorefter man overgår til folkepension som 65-årig. Personer, der var under 65 år 1. juli 2004 vil derfor ikke kunne være efterlønsmodtagere som 65-årige og 66-årige. De årige efterlønsmodtagere er således en gruppe under udfasning. De består af personer, der fortsat er under de gamle efterlønsregler, og 1. juli 2006 vil de ikke længere findes. Til den tid vil alle efterlønnere være mellem 60 og 64 år. Efterlønsmodtagere september 2004 i forhold til hele befolkningen 70 Pct Kvinder Mænd år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 66 år Anm.: Efterlønsmodtagere september 2004 i forhold til befolkningen 1. juli For efterlønsmodtagere er alderen opgjort 1. oktober 2004 De personer, som var 66 år 1. oktober 2004, var alle underlagt reglerne for den gamle efterlønsordning, og efterlønsmodtagernes andel af befolkningen er derfor ikke påvirket af den nye efterløn for denne gruppe. For årige efterlønsmodtagere er der for alle personer tale om den nye efterlønsordning. Den nye efterløn indeholder incitamenter til at vente med at gå på efterløn til man fylder 62 år. På dette tidspunkt kan

11 11 de fleste beskæftigede få den maksimale dagpengesats i hele efterlønsperioden fra de er 62 til de fylder 65 år. Går de allerede på efterløn som 60- eller 61-årig, må de nøjes med 91 pct. af den makimale dagpengesats i hele efterlønsperioden. Det er formentlig hovedårsagen til, at befolkningens andel af efterlønsmodtagere er klart højere for årige end for årige. 2.2 Efterlønsmodtagernes uddannelsesbaggrund Størst andel uden erhvervsuddannelse blandt kvinder En erhvervsfaglig uddannelse mest udbredt blandt mænd Blandt alle efterlønsmodtagerne i september 2004 havde 43 pct. ikke nogen erhvervsuddannelse. Andelen uden erhvervsuddannelse er størst hos kvinderne, hvor 47 pct. ikke havde afsluttet nogen uddannelse ud over en skoleuddannelse. Blandt mændene var andelen 37 pct. Blandt mænd på efterløn er en erhvervsfaglig uddannelse det dominerende uddannelsesniveau. 46 pct. af mændene på efterløn havde således en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte. Blandt kvinder var en skoleuddannelse det mest udbredte. Lidt over 47 pct. af de kvindelige efterlønsmodtagere i september 2004 havde således kun en skoleuddannelse som højeste fuldførte. Kun efterlønsmodtagere i september 2004 havde en lang videregående uddannelse. Det svarer til en andel på under 2 pct. af samtlige efterlønsmodtagere. Tabel 3. Højeste fuldførte uddannelse for personer på efterløn i september 2004 Mænd Kvinder Alle antal personer Alle Skoleuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort eller mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst Anm.: Uddannelse vedrører status 1. oktober Skoleuddannelse omfatter grundskoleuddannelser samt almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser. Uddannelsesniveauet for efterlønsmodtagere siger ikke meget, når der ikke sammenlignes med andre. Ud over de personer, der var på efterløn i september 2004, var der personer mellem 60 og 66 år i den danske befolkning 1. januar Denne gruppes uddannelsesniveau er i figur 5 sammenlignet med efterlønsmodtagerne fra september 2004.

12 12 Figur 2. Højeste fuldførte uddannelse blandt årige opdelt på efterlønsstatus i september 2004 Uoplyst Lang videregående Ikke efterløn september 2004 Efterløn september 2004 Kort eller mellemlang videregående Erhvervsfaglig Skoleuddannelse Pct. Anm.: Uddannelse er opgjort 1. oktober 2003 for befolkningen 1. januar Skoleuddannelse omfatter grundskoleuddannelser samt almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser. Lavere uddannelsesniveau blandt efterlønsmodtagere Det fremgår, at årige, der ikke var på efterløn i september 2004 generelt har et højere niveau for højeste fuldførte uddannelse. Andelen med lange videregående uddannelser er med 6 pct. mere end tre gange højere end for efterlønsmodtagere fra september Også andelen med korte og mellemlange videregående uddannelser var højere for de årige, der ikke var på efterløn. De højere andele af personer med videregående uddannelser modsvares af mindre andele med erhvervsfaglige uddannelser og i mindre grad skoleuddannelser. For de årige, der ikke var på efterløn i september 2004, var andelen med erhvervsfaglige uddannelser således 34 pct. mod efterlønsmodtagernes andel på 41 pct. 2.3 Efterlønnens udvikling fra 1995 til 2004 Antallet af efterlønsmodtagere er steget med 59 pct. siden 1995 Antallet af efterlønsmodtagere er steget kraftigt i løbet af de sidste 10 år. I 1. kvartal 1995 var der i gennemsnit personer, der modtog efterløn på fuld tid. Dette tal var i 3. kvartal 2004 vokset til personer. Det svarer til en stigning på 59 pct. Stigningen skyldes ikke kun den demografiske udvikling. I tidsrummet 1. januar 1995 til 1. januar 2005 er den årige del af den danske befolkning således kun steget fra personer til personer en stigning på 28 pct. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene i figur 2 er fuldtidsmodtagere af efterløn, og de i 3. kvartal er således en fuldtidsbestand, mens de i september 2004 omfatter alle personer, der var tilmeldt efterlønnen i denne måned. Ikke alle i denne gruppe har været fuldtidsmodtagere af efterløn på dette tidspunkt.

13 13 Figur 3. Efterlønsmodtagere på fuld tid. 1. kvt kvt Personer I alt Kvinder Mænd Kvinder udgør i dag 55 pct. af efterlønsmodtagerne Figur 4. Den kraftige stigning i antallet af efterlønsmodtagere skyldes både demografisk udvikling, og at årige har benyttet ordningen i større omfang. Sidstnævnte forhold kan igen både skyldes, at det er blevet mere populært at gå på efterløn, men også at der er flere, som har ret til efterløn, når de fylder 60 år. Især virker det plausibelt, at der i dag er flere 60-årige kvinder med mere end 20 års tilknytning til arbejdsmarkedet end der var i I hvert fald er det især blandt kvinderne, at der er kommet flere efterlønsmodtagere siden I 1. kvartal 1995 var der færre kvinder end mænd på efterløn, mens kvinderne i 3. kvartal 2004 udgjorde 55 pct. af samtlige efterlønsmodtagere. Efterlønsmodtagere på fuld tid opdelt på alder. 1. kvt kvt Personer år år år Antallet af årige på efterløn falder som følge af den gamle efterløns udfasning Det samlede antal af efterlønsmodtagere er faldet svagt de seneste kvartaler. Faldet skyldes imidlertid udelukkende, at de første personer på den nye efterlønsordning nu er begyndt at blive 65 år. Når det sker, forlader de efterløn og overgår til folkepension. Under den gamle ordning ville man være fortsat på efterløn som 65- og 66-årig. Det fremgår af figur 3, at antallet af årige efterlønsmodtagere er faldende, mens efterlønnere i aldersgrupperne årige og årige fortsat

14 14 stiger. I 3. kvartal 2006 vil der ikke længere være årige efterlønsmodtagere tilbage, da den gamle efterlønsordning til den tid vil være fuldstændigt udfaset. 2.4 Overgangsydelsen Der kommer frem til 2007 stadig personer til efterløn fra overgangsydelse Figur 5. Overgangsydelsen er en ordning, der er under udfasning. Midt i 1990erne var overgangsydelsen en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for langtidsledige medlemmer af arbejdsløshedskasserne mellem 50 og 59 år. De kunne så modtage overgangsydelse frem til de fyldte 60 år, og herefter overgå til efterløn. Der blev stoppet for tilgangen til ordningen i 1996, men da personer som overgik til overgangsydelse i 1996 kunne være så unge som 50 år, er der stadig personer på ordningen i dag. Der vil derfor fortsat ske en vis tilgang til efterløn fra overgangsydelse frem til udgangen af år Modtagere af overgangsydelse på fuld tid. 1. kvt kvt Personer Antallet af fuldtidsdeltagere på overgangsydelse toppede i 1. kvartal 1996 med Herefter er antallet faldet hvert eneste kvartal frem til 3. kvartal 2004, hvor der var fuldtidsmodtagere af overgangsydelse. Overgangsydelsen er relevant at kende til, da fokus i denne temapublikation i høj grad er rettet mod efterlønsmodtagernes tidligere status. Bortset fra meget få undtagelser vil alle efterlønsmodtagere før de overgik til efterløn have været enten beskæftigede, arbejdsløse eller på overgangsydelse. Formålet med dette kapitel har først og fremmest været at give en kort beskrivelse af efterlønsmodtagerne betragtet som en hel gruppe. I næste kapitel vil udgangspunktet være de personer, som overgik til efterløn i året 2003.

15 15 3. Overgang til efterløn i 2003 Det mest interessante analyseaspekt ved efterlønsordningen er selve overgangen til efterløn. Hvad får nogle personer til at gå på efterløn, mens andre vælger at udskyde overgang eller helt undlade at benytte muligheden for efterløn? Det er kort sagt det spørgsmål, som dette kapitel vil forsøge at give nogle svar på. Fokus vil særligt være rettet mod tilknytning til arbejdsmarkedet i november Det er det tidspunkt, hvor den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør arbejdsmarkedsstatus for hele befolkningen 1. januar Året 2003 er valgt, da det er det seneste år, hvor der under analysearbejdet var data til rådighed for et helt år. I underafsnit 3.1 beskriver vi den samlede gruppe af personer, der overgik til efterløn i 2003 på køn og alder ved overgang. Underafsnit 3.2 er et centralt afsnit. Her tildeler vi en status til samtlige personer, der i 2003 var i den efterlønsaktuelle aldersgruppe mellem år. De fire mulige former for status er 1) overgang til efterløn i 2003, 2) allerede på efterløn ultimo 2002, 3) ikke overgang til efterløn i 2003, men mulighed for det, 4) ikke overgang til efterløn i 2003 og heller ikke mulighed for det. Formålet med denne øvelse er især at få afgrænset den gruppe af personer, som havde muligheden for overgang i 2003, men valgte ikke at benytte sig af den. I underafsnit 3.3 beskriver vi arbejdsmarkedsstatus i november 2002 for de fire grupper årige i Underafsnit 3.4 er helliget de to grupper, der havde mulighed for overgang til efterløn i 2003 dvs. gruppe 1 og 3. Vi undersøger her omfang af overgang til efterløn blandt dem, der havde mulighed for det for forskellige køn- og aldersgrupper. 3.1 Overgang i 2003 I 2003 udgjorde kvinderne næsten 53 pct. af de personer, som overgik til efterløn. I alt personer overgik til efterløn dette år - heraf var kvinder. 69 pct. af kvinderne, der gik på efterløn i 2003, var 60 år ved overgang Kvinder overgår desuden tidligere til efterløn end mænd. Blandt alle kvinder, der i 2003 gik på efterløn var 69 pct. således kun 60 år, da overgangen til efterløn fandt sted. For mændene var den tilsvarende andel 48 pct.

16 16 Tabel 4. Nye efterlønsmodtagere i 2003 fordelt på køn og alder ved overgang Mænd Kvinder Alle antal personer Alle år år år år år år år For samtlige mænd og kvinder, der gik på efterløn i 2003, var de 59 pct personer - 60 år ved overgangen. Til sammenligning var det kun 15 pct., som var mindst 63 år, da de overgik til efterløn. Figur 6. Andel af samlet overgang i 2003 fordelt på køn og alder ved overgang Pct. Mænd Kvinder 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 66 år 3.2 Alle årige i fire grupper De personer, der i 2003 overgik til efterløn, udgør kun en lille del af den befolkning, som i 2003 på et eller andet tidspunkt var inkluderet i aldersgruppen årige. Alle personer, som den 31. december 2002 var mindst 59 år og endnu ikke fyldt 67 år, var i 2003 på et eller andet tidspunkt mellem 60 og 66 år. De kan derfor betragtes som den efterlønsaktuelle aldersgruppe. Disse personer kan opdeles i fire forskellige grupper: 1. personer, som overgik til efterløn i personer, som allerede var på efterløn ultimo 2002

17 17 3. personer, som ikke tilhører gruppe 1 og 2, men som antages at kunne være gået på efterløn i 2003 (defineret som medlemmer af en a-kasse ultimo 2002) 4. personer, som ikke tilhører gruppe 1 og 2, og som heller ikke havde mulighed for at gå efterløn i 2003 (ikke medlem af a-kasse ultimo 2002) Antagelse om anciennitet og efterlønsbidrag Tabel 5. For klassificeringen af gruppe 3 gør vi den antagelse, at en person, der ultimo 2002 var medlem af en a-kasse, også opfyldte kravene med hensyn til anciennitet og efterlønsbidrag for at gå på efterløn. Det er en antagelse, som ikke holder i alle tilfælde, men det er vores eneste mulighed for at konstruere en gruppe af personer med den egenskab, at de kunne være gået på efterløn i 2003, men valgte ikke at gøre det. Ifølge tal fra Arbejdsdirektoratet betalte 92 pct. af de dagpengeforsikrede årige i september 2004 det særlige efterlønsbidrag. Denne andel vil givetvis være noget højere for de 59-årige end de 55-årige, så vi vurderer, at antagelsen i store træk holder. Alle årige i 2003 Mænd Kvinder Alle antal personer Alle Overgang til efterløn i Allerede på efterløn ultimo Benyttede ikke mulighed for overgang til efterløn i Havde ikke mulighed for overgang til efterløn i Anm.: De årige i 2003 er defineret som personer, der var mindst 59 år den 31. december 2002, men endnu ikke fyldt 67 år. I 2003 var der i alt personer, der på et eller andet tidspunkt i året, var mellem 60 og 66 år. 38,7 pct. af disse personer ( personer) var allerede på efterløn ultimo 2002, mens 31,5 pct. ( personer) hverken var på efterløn eller havde mulighed for at overgå til efterløn. I denne gruppe findes blandt andet de personer, der aldrig har været på arbejdsmarkedet. Mulighed for overgang i 2003 I de resterende to grupper, der tilsammen udgør 29,8 pct., finder vi de personer, der er mest interessant for analyserne i dette kapitel. Det drejer sig om dem, der overgik til efterløn i 2003 ( personer), og dem, der havde mulighed for at overgå til efterløn i 2003, men ikke gjorde det ( personer). Det skal med det samme understreges, at personer i sidstnævnte gruppe godt kan være overgået til efterløn på et senere tidspunkt end 2003.

18 Beskæftigelse i november 2002 for årige i 2003 For alle årige i 2003 var der 36,8 pct. ( personer) i beskæftigelse i november I de fire forskellige grupper, som disse årige er blevet placeret i, er der store forskelle med hensyn til beskæftigelsesstatus i november Tabel 6. Alle årige i 2003, som var beskæftigede i november 2002 Mænd Kvinder Alle antal personer Alle Overgang til efterløn i Allerede på efterløn ultimo Benyttede ikke mulighed for overgang til efterløn i Havde ikke mulighed for overgang til efterløn i pct. af mændene, der gik på efterløn i 2003, var beskæftigede i november 2002 De personer, der havde muligheden for at overgå til efterløn i 2003, men som ikke gjorde det, havde den højeste andel i beskæftigelse. For både mænd og kvinder i denne gruppe var ca. 94 pct. i beskæftigelse i november De personer, der overgik til efterløn i 2003, er gruppen, som havde næsthøjest beskæftigelse. 73 pct. af de mænd, som gik på efterløn i 2003, var i beskæftigelse i november 2002, mens 66 pct. af kvinderne var i beskæftigelse i november Blandt personer, som allerede var efterlønsmodtagere ultimo 2002, var kun 9 pct. af mændene og 5 pct. af kvinderne i beskæftigelse i november Det er ikke overraskende, at tallet er lavt for denne gruppe. Der vil i næsten alle tilfælde være tale om personer, der både arbejdede og modtog efterløn. Sammensat restgruppe Den sidste gruppe, der består af personer, som ikke havde mulighed for overgang til efterløn i 2003, er meget sammensat. Den indeholder både personer, som aldrig har været på arbejdsmarkedet og førtidspensionister. Personer med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, som frivilligt har valgt ikke at være medlem af en arbejdsløshedskasse, vil dog også være i denne gruppe. Der er derfor tale om en slags restgruppe, som det er vanskeligt at analysere på. Det er i denne gruppe, at kønsforskellen i beskæftigelse er størst, idet 38 pct. af mændene og 16 pct. af kvinderne var beskæftigede i november Denne store forskel antyder, at det især er blandt kvinder, at der findes årige, som har haft ingen eller meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres liv.

19 19 Figur 7. Beskæftigelsesfrekvenser november 2002 for årige i 2003 Ikke mulighed for efterløn Fravalgte efterløn i 2003 Kvinder Mænd På efterløn ultimo 2002 Overgang til efterløn i Den resterende del af dette kapitel vil være helliget sammenligningen mellem de personer, der overgik til efterløn i 2003 og de personer, der havde mulighed for at overgå til efterløn i 2003, men som ikke gjorde det. De to andre grupper blandt de årige i 2003 er af mindre interesse, og de vil derfor ikke optræde mere i denne temapublikation. Pct. 3.4 Mulighed for overgang til efterløn i 2003 I dette afsnit besvares spørgsmål som: Hvor mange potentielle efterlønsmodtagere går rent faktisk på efterløn som 60-årige? Hvor mange venter med at gå på efterløn til de er 62 år? Hvor mange af dem, der gik på efterløn som 60-årige var i beskæftigelse før overgangen? Der var personer, der overgik til efterløn i 2003, og personer, som ifølge vores definitioner havde mulighed for at gå på efterløn i 2003, men valgte ikke at gøre det. Den relevante befolkning i dette afsnit består derfor af i alt personer. Blandt de personer, der fravalgte efterløn i 2003, udgjorde mænd 63 pct. Tabel 7. Alder 31. december 2002 for personer med mulighed for at gå på efterløn i 2003 Overgang til efterløn Ikke overgang til efterløn I alt Alle år år år år år år år år

20 20 Per definition var alle personer med mulighed for at gå på efterløn i 2003 fyldt 59 år den 31. december 2002, men endnu ikke fyldt 67 år. En person, der var 59 år 31. december 2002, ville kunne overgå til efterløn som 60-årig i For personer, der var enten 60, 61, 62, 63, 64 eller 65 år på den sidste dag i 2002, ville overgang til efterløn for næsten alles vedkommende kunne finde sted på to alderstrin. Fx ville en 61- årig, der fyldte 62 år midt i 2003, både kunne være gået på efterløn som 61-årig og 62-årig i Figur 8. Overgangsandel 2003 fordelt på køn og alder 31. december Pct Mænd Kvinder 0 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 66 år Halvdelen af kvinderne går på efterløn som 60-årige, hvis de kan Blandt kvinder, som var 59 år ved udgangen af 2002 med mulighed for at gå på efterløn i 2003, var det næsten halvdelen, der benyttede sig af muligheden for at gå på efterløn som 60-årige. For mændene var den tilsvarende andel 28 pct. Blandt de personer, som allerede var 60 år ved udgangen af 2002, og som endnu ikke var gået på efterløn trods muligheden for det, var det kun henholdsvis 10 pct. af mændene og 15,2 pct. af kvinderne, der gik på efterløn i For mænd og kvinder, der den 31. december 2002 havde alderen 61 år, og som hidtil ikke havde benyttet sig af deres mulighed for efterløn, gik henholdsvis 29 pct. af mændene og 37 pct. af kvinderne på efterløn i For denne gruppe af personer var 2003 året, hvor de fyldte 62 år, og der kan derfor meget vel være tale om mennesker, som har udskudt deres overgang til efterløn til de fyldte 62 år for at opnå en højere efterlønssats eller lempeligere fradrag i efterløn for pensioner.

21 21 Tabel 8. Andel beskæftigede november 2002 opdelt på alder 31. december 2002, overgangsstatus 2003 og køn Overgang 2003 Ikke overgang 2003 Mænd Kvinder Mænd Kvinder pct. Alle år år år år år år år år pct. af dem, der fravalgte efterløn som 60-årige i 2003, var beskæftigede i november 2002 Det er ikke overraskende, at andelen med beskæftigelse i november 2002, er højest for den gruppe af personer, som ikke benyttede muligheden for at gå på efterløn i Forskellen i beskæftigelsesstatus mellem de to grupper skyldes dog især den meget store forskel for personer, som var 59 år på den sidste dag i Blandt personer med alderen 59 år den 31. december 2002, som overgik til efterløn i 2003, var det således kun henholdsvis 52 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne, der ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik var beskæftigede i november Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen omkring 95 pct. for begge køn i den tilsvarende gruppe, som ikke benyttede deres mulighed for at gå på efterløn som 60-årige i For alle aldersgrupper havde de personer, der undlod at gå på efterløn i 2003, en andel i beskæftigelse i november 2002 på mindst 90 pct. med undtagelse af kvinder, som var 64 år eller derover 31. december For gruppen af personer, der gik på efterløn i 2003, var der for dem, som var 61 år eller mere ved udgangen af 2002, ikke de store forskelle i beskæftigelsesomfang sammenlignet med dem, der ikke gik på efterløn. Særlig behandling af 60-åriges overgang i næste kapitel De personer, der i 2003 gik på efterløn som 60-årige, udgjorde mere end halvdelen af den samlede overgang til efterløn. Samtidig var 60- årige, der gik på efterløn i 2003 i meget mindre grad beskæftigede i november 2002 end de øvrige grupper af nye efterlønsmodtagere. En person, der vælger efterløn som 60-årig, vil desuden typisk modtage efterløn i fem år og således udgøre en større økonomisk byrde for samfundet sammenlignet med personer, der vælger efterløn i en højere alder. Samtidig vil de mangle i arbejdsstyrken i længere tid. Det giver derfor mening at behandle 60-åriges overgang til efterløn særskilt i et helt kapitel.

22 22 4. På efterløn som 60-årig i pct. ( personer) af dem, der gik på efterløn i 2003, var 60 år. Sammenligning mellem dem som gik på efterløn og dem som ikke gjorde Analysen vedrører kun personer, som var 59 år ved udgangen af 2002 Blandt de , der gik på efterløn som 60-årig i 2003, var personer 59 år 31. december De resterende personer var allerede fyldt 60 år ved udgangen af Formålet med analyserne i dette kapitel er at sammenligne dem, som gik på efterløn som 60-årige med dem, der havde mulighed for at gå på efterløn som 60-årige, men som ikke gjorde det. For at opnå to sammenlignelige grupper, der skal opfylde dette formål, er der kun medtaget de personer, som havde alderen 59 år den 31. december 2002 og som var medlem af en a-kasse ved udgangen af For de personer ved vi, at de ved udgangen af 2003 var fyldt 60 år og fortsat under 61 år. Den del af dem, som gik på efterløn i 2003 vil derfor have været 60 år ved overgang, mens dem som ikke gik på efterløn i 2003 ville have haft muligheden for at gå på efterløn i 2003 som 60-årige uden at benytte sig af den. Ved at koncentrere analysen om 60-åriges overgang til efterløn i 2003 for den del, der var 59 år 31. december 2002, dækker vi lidt over 90 pct. af 60-åriges samlede overgang i Da formålet her først og fremmest er at sammenligne de to grupper, der henholdsvis valgte og fravalgte efterløn som 60-årig i 2003, vil denne afgrænsning ikke være problematisk. De personer med overgang som 60-årige i 2003 og alderen 59 år ved udgangen af 2002 udgør 53 pct. af alle personer, der gik på efterløn i 2003, så der er fortsat tale om en stor gruppe. I afsnit 4.1 beskriver vi hele gruppen af personer, der var 59 år ultimo 2002 og havde mulighed for at gå på efterløn som 60-årig i Vi vil undersøge forskelle i uddannelsesbaggrund og socioøkonomisk status for dem, der henholdsvis overgik og ikke overgik til efterløn i I afsnit 4.2 vil den del af befolkningen fra 4.1, der var beskæftiget i november 2002, blive behandlet for sig. Formålet med at isolere de beskæftigede er at undersøge, hvilke typer af beskæftigede, der vælger efterløn som 60-årige frem for at fortsætte deres aktive arbejdsliv. Vi vil i denne forbindelse komme ind på emner som uddannelse, branche, offentlig/privat sektor samt løn i 2002.

23 Mulighed for overgang til efterløn som 60-årig Dette afsnit beskriver gruppen af personer, der var 59 år ultimo 2002 og som i 2003 havde mulighed for at gå på efterløn som 60-årig Uddannelsesniveau Dette underafsnit vil blandt andet besvare følgende spørgsmål: Hvor mange med en lang videregående uddannelse går på efterløn som 60- årige? Hvor mange med en skoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse går på efterløn som 60-årige? Hvilke fag har den største overgang til efterløn? 38 pct. valgte efterløn som 60-årige Uddannelsesniveau højere blandt dem, der fravalgte efterløn som 60-årige Tabel 9. De personer, der valgte at gå på efterløn som 60-årige i 2003, udgjorde 38,4 pct. af alle de personer, der havde mulighed for at gå på efterløn som 60-årige i Blandt dem, der valgte efterløn, havde 44,2 pct. en skoleuddannelse som den højeste fuldførte. For dem der fravalgte efterløn som 60-årig i 2003 var det 29,8 pct., der havde en skoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Uddannelsesniveau og overgang til efterløn som 60-årig i 2003 Overgang Ikke overgang Alle antal personer Alle Skoleuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort eller mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst Anm.: Populationen i tabellen består af personer, som var 59 år 31. december 2002 og medlem af en a-kasse ultimo Skoleuddannelse omfatter grundskoleuddannelser samt almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kun 12 pct. af akademikerne valgte efterløn som 60-årige Uddannelsesniveauet er en af faktorerne, der har betydning for overgang til efterløn. For personer med en skoleuddannelse, der havde mulighed for at gå på efterløn som 60-årige i 2003, var andelen, der valgte efterløn, 48,1 pct., mens kun 12,4 pct. af personer med lange videregående uddannelser valgte efterløn som 60-årige i 2003.

24 24 Figur 9. Andel med overgang til efterløn som 60-årig og uddannelsesniveau LVU Kvinder Mænd KVU ellre MVU Erhvervsfaglig Skoleuddannelse Pct. Anm.: KVU er korte videregående uddannelser. MVU er mellemlange videregående uddannelser. LVU er lange videregående uddannelser. Skoleuddannelse omfatter grundskoleuddannelser samt almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kvinder valgte efterløn som 60-årige i højere grad for alle uddannelsesniveauer Figur 10. For alle typer af uddannelsesniveauer er der en kønsforskel, idet kvinder har højere andele, der valgte efterløn som 60-årige. Forskellen er størst for den gruppe, der kun havde en skoleuddannelse som højeste fuldførte. Her valgte 60 pct. af kvinderne efterløn som 60-årige mod 34 pct. af mændene. Kønsforskellen aftager i takt med stigende uddannelsesniveau. For personer med lange videregående uddannelser er kønsforskellen reduceret til 5 procentpoint, idet 11 pct. af mændene med lange videregående uddannelser valgte efterløn som 60-årige i 2003 mod 16 pct. af kvinderne. For alle var andelen med overgang som 60- årig 28 pct. for mænd og 49 pct. for kvinder. Andele med overgang til efterløn som 60-årige i 2003 for personer med udvalgte uddannelser Frisør Social- og sundhedshjælper Pædagog Folkeskolelærer Sygeplejerske Maler Maskinarbejder Mekaniker Elektriker Civilingeniør Læge Pct.

25 25 Næsten halvdelen af frisørerne valgte efterløn som 60-årige En tredjedel af sygeplejerskerne valgte efterløn som 60-årige Kun 3 pct. af lægerne valgte efterløn som 60-årige Der er også forskelle, når man betragter enkelte uddannelser inden for samme uddannelsesniveau. Inden for uddannelsesniveauet med erhvervsfaglige uddannelser findes fx personer, der havde en højeste fuldført uddannelse som frisør, social- og sundhedshjælper, maler, maskinarbejder, mekaniker og elektriker. Blandt personer med en højeste fuldført uddannelse som frisør, der i 2003 havde mulighed for at gå på efterløn som 60-årige, gik 48,5 pct. på efterløn. For personer med en elektrikeruddannelse som den højeste fuldførte var andelen 28,3 pct. At frisører og social- og sundhedshjælpere har relativt høje overgangsandele kan afspejle, at personer med disse uddannelser har en større tendens til at gå på efterløn, men det kan også skyldes, at hovedparten med disse uddannelser er kvinder, som generelt har højere overgangsandele end mænd. Blandt personer med mellemlange videregående uddannelser havde pædagoger med 39,2 pct. den største andel, der valgte efterløn som 60- årige i For folkeskolelærere og sygeplejersker var andelene henholdsvis 34,8 pct. og 32,5 pct. Både blandt civilingeniører og læger var andelen, der valgte efterløn som 60-årig i 2003 meget lav. Alligevel er der en betydelig forskel mellem de to typer af lange videregående uddannelser, idet 9,1 pct. af civilingeniørerne gik på efterløn mod kun 3,3 pct. af lægerne Socioøkonomisk status Her vil følgende spørgsmål blive besvaret: Hvor mange arbejdsløse går på efterløn som 60-årige? Hvor mange topledere og hvor mange lønmodtagere på grundniveau går på efterløn som 60-årige? I hvor høj grad er der kønsforskelle i andelene, der valgte at gå på efterløn som 60-årige indenfor de forskellige socioøkonomiske grupper? I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik får alle tildelt en socioøkonomisk status ud fra vedkommendes tilknytning til arbejdsmarkedet i sidste uge af november måned. I vort tilfælde er der tale om november pct. af de arbejdsløse i november 2002 valgte efterløn som 60-årige i 2003 Som nævnt i foregående afsnit var det 38,4 pct. af alle de 59-årige ultimo 2002 med mulighed for efterløn i 2003, der valgte overgangen. Der er store forskelle i overgangsandele mellem de forskellige typer af socioøkonomisk status fra november For de personer, der ikke var beskæftigede på dette tidspunkt, valgte henholdsvis 84 pct. af de arbejdsløse og 87 af personerne uden for arbejdsstyrken at gå på efterløn som 60-årige i Gruppen af personer uden for arbejdsstyrken bestod hovedsageligt af personer, der modtog overgangsydelse i november 2002.

26 26 Tabel 10. Socioøkonomisk status november 2002 og overgang til efterløn som 60-årig i 2003 Overgang Ikke overgang Alle Overgangsandel antal personer pct. Alle Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellem niveau Lønmodtagere på grundniveau Lønmodtagere uden nærmere angivelse Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Relativt få selvstændige og topledere valgte efterløn som 60-årige Figur 11. De beskæftigede kan også inddeles i forskellige typer af socioøkonomiske grupper. Blandt topledere og selvstændige er andelen, der valgte efterløn som 60-årige i 2003 kun henholdsvis 12 og 14 pct. Blandt lønmodtagere på grundniveau, som af omfang udgjorde 43 pct. af alle beskæftigede, valgte 30 pct. at gå på efterløn som 60-årige i For restgruppen andre lønmodtagere var andelen med 36 pct. højest blandt alle grupper af beskæftigede. Andele med overgang til efterløn som 60-årig i 2003 fordelt på køn og socioøkonomisk status i november 2002 Alle Uden for arbejdsstyrken Arbejdsløse Andre lønmodtagere Lønmodtagere uden nærmere angivelse Lønmodtagere på grundniveau Lønmodtagere på mellem niveau Lønmodtagere på højeste niveau Topledere Medarbejdende ægtefæller Selvstændige Kvinder Mænd Pct. Store kønsforskelle inden for forskellige typer af socioøkonomisk status Der er store kønsforskelle i andelene af personer, der valgte at overgå til efterløn som 60-årige for de forskellige typer af socioøkonomisk status. Uanset hvilken type af socioøkonomisk status, der er tale om, har kvinder en højere overgangsandel end mænd. Kønsforskellen er størst for

27 27 beskæftigede, hvor andelen af kvinder med overgang til efterløn er næsten dobbelt så høj for alle typer. Blandt kvindelige topledere valgte 25 pct. efterløn som 60-årige i 2003, mens tallet for mænd kun var 8 pct. Kvindelige topledere udgør imidlertid en forholdsvis lille andel af alle topledere, og derfor var den samlede andel af topledere, der valgte efterløn kun 12 pct. 4.2 Overgang som 60-årig fra beskæftigelse De personer, der foretrækker efterløn frem for beskæftigelse, udgør en særlig interessant gruppe. Hvilke forhold er det, der gør efterlønnen mere attraktiv end at fortsætte på arbejdsmarkedet? I mange tilfælde vil der naturligvis være tale om et helt personligt valg, som det er svært at undersøge baggrunden for ved hjælp af registre. Men når efterlønnen er mere attraktiv end den type af beskæftigelse, man kan opnå ved at blive på arbejdsmarkedet, er det relevant at spørge, hvilke former for beskæftigelse, som folk forlader for at gå efterløn som 60-årige. Hvilke forskelle er der mellem beskæftigede, der går på efterløn som 60-årige, og beskæftigede, der ikke går på efterløn som 60-årige, selv om de har mulighed for det. Det er hovedtemaet for dette afsnit. Der kan i visse tilfælde være tale om, at en person bliver presset af sin arbejdsgiver til at gå på efterløn, når muligheden foreligger. I de tilfælde vil der ikke være tale om et egentlig valg, men det er en dimension, som vi ikke har mulighed for at undersøge nærmere. Kun beskæftigede i november 2002 indgår i analyser Populationen er nu afgrænset yderligere i forhold til afsnit 4.1, idet kun personer, der var 59 år og medlem af en a-kasse ultimo 2002 og beskæftiget november 2002 er med i analyserne. Denne gruppe af personer kan betragtes som dem, der havde mulighed for at overgå til efterløn som 60-årig i 2003 fra beskæftigelse. Da beskæftigelsesoplysningerne vedrører november 2002, mens overgang til efterløn omfatter hele år 2003, er det muligt, at en person vil ændre beskæftigelsesstatus fra november 2002 til tidspunktet i 2003 lige før vedkommende går på efterløn. Når vi taler om mulighed for at gå på efterløn fra beskæftigelse, er det derfor med den antagelse, at den beskæftigelsesstatus vi kender for personer november 2002 også vil være den herskende i 2003 frem til et eventuelt tidspunkt, hvor personen går på efterløn som 60- årig. I det første underafsnit undersøger vi, hvordan uddannelsesniveauet påvirker overgang til efterløn som 60-årig. I ser vi på branchens betydning for overgang, herunder forskelle mellem privat og offentlig beskæftigelse. I er lønmodtagerne i fokus, og vi vil her undersøge, hvordan sammenhængen er mellem den samlede lønindkomst i 2002 og overgangsstatus i 2003.

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 27 NOTAT og mænd på arbejdsmarkedet 4. oktober 27 I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til

Læs mere

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik Januar 2004 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 72,00 kr. inkl. 25 moms

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 2. Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen... 6 2.1 Den seneste udvikling i befolkningen... 6 2.2 Befolkningen frem

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Zoom. på arbejdsmarkedet

Zoom. på arbejdsmarkedet Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Landsorganisationen i Danmark Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Specialtrykkeriet Viborg a/s Layout:

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007 Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere