KL-projektet. Styrelsens beretning for Gf-perioden november 2017 sept KAPS

Transkript

1 Styre KAPS Styrelsens beretning for Gf-perioden november 2017 sept KAPS Indeværende generalforsamlingsperiode har været det år, hvor KAPS som sektion og dermed som styrelse har flere jern i ilden, flere dagsordener og arrangementer end i de sidste mange år. Vi havde vores første internatarrangement særligt rettet mod kommunale psykologer på voksenområdet. Da det var en udtalt succes bliver det gentaget i år, og endnu en gang med betydelig økonomisk tilskud fra sektionen. Disse arrangementer kan man læse nærmere om nedenfor blev året, hvor KL-projektet delvis finansieret af midler fra vores overenskomst 2015 blev afsluttet. I samspil med og i forlængelse af dette lavede DP en undersøgelse af PPR-psykologernes trivsel og tanker om deres arbejde, hvilket kort skal nævnes nedenfor blev året, hvor de mange millioner, 123 i alt øremærket til tidlige indsatser i PPR, blev fordelt på de 11 kommuner, der på baggrund af ansøgninger blev valgt til at lave projekter igennem en treårs periode. KAPS styrelse har haft fokus på at kvalificere arbejdet under lov om social service, bla. ved mere psykologinddragelse i vurderings- og behandlingsindsatser. I mindre målestok og i naturlig forlængelse af dette fik vi til opgave at pege på en repræsentant til arbejdsgruppe i Socialstyrelsen vedr. udvikling af familieplejeområdet blev året hvor Persondatafordningen trådte i kraft. Betydningen af dette for sektionens arbejde beskrives kort nedenfor. KAPS forsøgte som noget nyt, og med det formål at brede interessen for at deltage i sektionens GF ud over Vingstedkursusdeltagere at henlægge GF i Århus. Mere om dette nedenfor. Vi har som altid i løbet af året fået tilbudt at deltage i høringssvar ifm lovgivningsinitiativer på områder relevante for de kommunale psykologer. Grundet ofte meget kort svarfrist, men også styrelsesmedlemmernes begrænsede tid til det er det dog begrænset, hvad vi har fået givet input til. KL-projektet. I skrivende stund afventes to dage, der skal afrunde PPR-projektet, der afledt af resultaterne derfra munder ud i en faglig dag med drøftelse af psykologers arbejde i PPRregi. Med konsulent Henning Strand indledende med en kort introduktion til resultaterne vil der efterflg. være inspirationsoplæg fra hhv. Jakob Storch og Vibe Strøier. Begge giver bud på overordnede perspektiver på det at arbejde på PPR, herunder organisatoriske muligheder og begrænsninger. Efterflg. vil der være workshops fordeltagerne. Workshops hvor indholdet ikke er færdigt. Dagen afsluttes med en længere paneldebat, hvor fagfolk og fagpolitikere vil give bidrag, men også svare på spørgsmål fra de ca. 75 psykologer, der har været heldige at vinde plads efter først-til-mølle princippet. KAPS er naturlig medarrangører af dagene og i Århus vil Niels Morre have plads i en afsluttende paneldebat og i Kbh. Jørgen Casparsen. Begge har gennem de tre år projektet har været undervejs været en del af et ekspertpanel. Et panel, der i starten skulle målrette interviews til de 8 kommuner, der blev inddraget. Efterflg. har dataene skulle behandles, lige som KAPS har haft mulighed 1

2 for at bidrage til det skriftlige produkt der skal afslutte projektet. Med den overordnede titel Fremtidens krav til psykologer i PPR har det gennem projektet været tydeligt at det for KL har været vigtigt at slutproduktet og dermed inspirationsmaterialet til PPR-kontorerne, ville give bud på, hvorledes inklusionsudfordringerne afhjælpes. I KAPS indlæg i panelet vil det fremgå at KAPS undervejs har forsøgt at fremføre det synspunkt at inklusionen bedst løses, hvis ppr-psykologerne i højere grad end det oftest er tilfældet i dag, arbejder med interventioner også i hjem og fritid. Dvs. får mulighed for at lave lettere behandlingsindsatser. Om end vi fortsat skal være rigtig gode i det konsultative, gode til undersøgelses- og vurderingsarbejde ind i den pædagogiske hverdag og virkelighed, mener vi at inklusionen har bedre vilkår, hvis det enkelte barn møder om morgenen med god ballast fra en hjemmesituation, der ikke skaber mistrivsel og utryghed for barnet. Psykologerne i PPR vil via korte interventioner i hjemmet kunne sikre netop dette. Dette synspunkt er helt i overensstemmelse med PPR-psykologernes egen holdning til, hvad de kunne bidrage med, men også hvad de godt kunne tænke sig. Således viste DP s interne PPR-undersøgelse fra marts 2018 at der er et uudnyttet potentiale i PPR i form af de kliniske kompetencer hver enkelt psykolog besidder, men i måden at organisere PPR-virksomhed ikke får anvendt. KAPS vil gerne arbejde for det og at de psykologer, der vil skulle påtage sig opgaverne kunne blive klædt på til dette. Link til PPR-undersøgelse her: Der forefindes her link til den del af KLprojektet der har mundet ud i otte forskeres beskrivelser af området: Den endelige rapport kan forventes færdig i denne uge uge 36. Og kan ses på dp s hjemmeside, lige som den vil blive lagt på KAPS hjemmeside. Psykologer i Serviceloven I de sidste tre valgperioder har KAPS fået tilføjet et punkt til DP s arbejdsprogram med ordlyden Der skal arbejdes for at psykologfaglighed bliver en oftere anvendt og mere naturlig del af arbejdet under Lov om Social Service. Der gik flere år, hvor vi forsøgte at få centralforeningen aktiv på dette punkt. Det var vigtigt at få opbakning der fra da en indsats ville kræve både stor administrativ opbakning båret af indsamling af viden og professionel strategisk tænkning. Endvidere ville det angiveligvist kræve relevante politiske kontakter. Mads Huse og Niels Morre gik ind i arbejdet og deltog i møde med to repræsentanter fra DP og psykologerne Lars Rasborg og Knud Hjulmand, der hver for sig og på hensigtsmæssige forskellige måder har lang erfaring med både dag- og døgnbehandlingsindsatser og ikke mindst erfaring med, hvorledes processerne ifm. beslutninger om eks. Anbringelser foregår når de er optimale og når der med fordel kunne være mere faglig underbyggelse af beslutningerne. En fællesnævner er at man ofte i for lille grad gør brug af den psykologviden, der allerede måtte foreligge og i endnu højere grad at der ses mange eks. på, hvor man med fordel kunne gøre mere brug af psykologer. Arbejdet indkredsedes til den del af psykologarbejdet, der handler om børnepsykologiske undersøgelser og subsidiært Forældrekompetenceundersøgelser. Dvs., hvorledes en psykologisk undersøgelse og vurdering kan bidrage til at kvalificere beslutningerne når en socialrådgiver skal 2

3 træffe afgørelse ud fra den socialfaglige og lovbestemte undersøgelse - 50 i Serviceloven. I forlængelse af mødet er der lavet analyser på området og gruppen har lavet et begyndende notat. Endvidere deltog Mads Huse og Niels Morre, sammen med Martin Kaag og Silja Henderson fra sekretariatet i møde i juni med politiker fra Socialudvalget i Folketinget. Denne bar præg af et godt forarbejde fra sekretariatet og gode faglige diskussioner i en tid, hvor politikerne netop skal lave ny lovgivning på anbringelsesområdet. Som et led i dette blev KAPS bedt om at udpege medlem til en arbejdsgruppe under Socialstyrelsen, hvis opgave er at formulere og udvikle gode koncepter til uddannelse og efteruddannelse af Plejefamilier. VI pegede på Lars Rasborg, der allerede nu synes at have givet gruppen en fornemmelse af og viden om at disse uddannelser ikke skal være for ensartet, for manualbaseret, men netop skal målrettes så plejefamilier kan varetage en bred gruppe af anbragte børn. Herunder understregedes det at Plejefamilierne har massivt brug for løbende supervision og at man særligt må målrette supervisionerne og prioritere dem i de overgange et barn må have i sit liv og endvidere at plejefamilierne rustes til at rumme de mange udfordringer det giver at barnets biologiske forældre i mange tilfælde kan optræde uhensigtsmæssigt for barnets trivsel og samlede udvikling. Projekt: Tidlig forebyggende indsatser i PPR. Folketinget bevilgede efter pres fra psykologforeningen en pulje på 123 mill., hvor 11 kommunale ppr-kontorer kunne søge midler 13,6 mill. Hver til at ansætte psykologer i tre-årige projektstillinger. Disse skulle finde nye måder at opspore og arbejde med tidlige indsatser. Tidlige indsatser forstået som såvel tidlig opsporing som tidlige indsatser i alder. Dvs. et forsøg på at undersøge, hvorledes man med fordel kan anvende psykologfaglighed i de tidligste år mere end man tyisk gør i forvejen. Alle kommunale ppr-kontorer har psykologer ansat til småbørnsområdet, men tanken er at lave projekter hvor man forsøger at give dette område ekstra fokus. Kommunerne synes at være fordelt ligeligt mellem dem, der laver tidligt forebyggende indsatser på begge måder. Mads Huse og Niels Morre sad i en arbejdsgruppe i Socialstyrelsen, hvor indsatserne kunne målrettes, projekterne kunne lade sig inspirere af. Det var dygtige folk i gruppen, særligt lagde man mærke til at Mette Wæver, spædbarnsforsker på Københavns Universitet, forsøgte at sikre sig at den meget omfattende forskning og viden på området blev medtænkt i projekterne. KAPS deltagere bakkede op om denne vægtning også set i lyset af, at det forekom at man i Socialstyrelsen synes at være præget af at der skulle være fokus på inklusionen og dermed overvejende skoleområdet. KL var således også repræsenteret på højt plan fra kontorchef fra skoleområdet. Læs om projektet her: Det kommunale voksenområde KAPS afholdt i oktober 2017 for første gang et arrangement, hvor målgruppen primært var psykologer ansat på voksen-området, dvs inden for HR, på misbrugsområdet, i jobcentre, i socialpsykiatrien mv. Dette er en gruppe, som efterhånden udgør ca 20 procent af de kommunalt ansatte psykologer, og hvis behov ikke har været tilgodeset tidligere, da KAPS traditionelt har haft fokus på PPR, børne- og familiepsykologer. Arrangementet i oktober 2017 tog udgangspunkt i det lovgivningsmæssige og etiske bøvl, man som kommunalt ansat psykolog ofte kan havne i, og blandt andet Jytte Ganløse fra etiknævnet og Jørgen Andersen fra DP s sekretariat var oplægsholdere på 3

4 arrangementet, der løb over to dage. Det var stor interesse for arrangementet, også fra psykologer på børne- og familieområdet, og pladserne blev fyldt ud. Derfor har KAPS styrelse valgt at lave et tilsvarende arrangement i oktober 2018 også denne gang med udgangspunkt i den svære balance mellem etik, lovgivning og ikke mindst de mange roller og funktioner og den flertydighed, som psykologer nu om stunder ofte skal gebærde sig inden for. I 2018 er Susanne Wiederquist og Johanne Bratbo, som er oplægsholdere, og tilmeldingen er i skrivende stund i fuld gang. Link til program og tilmelding: 8/ GPDR: Persondataforordningen har det fine formål at beskytte borgere, herunder klienters personlige oplysninger mod misbrug. Centralforeningen indbød den 18/8 decentrale enheder til information om dette. Umiddelbart har det den overordentlige uheldige virkning at vi ikke, som tidligere, kan anvende vores mailgruppe når vi vil skrive rundt til vores medlemmer. - Om vigtige arrangementer, interne og eksterne. - Om politiske dagsordener. - til brug for vores medlemmer til vigtig info eller invitationer til eks. net-working. De to vigtigste er selvsagt og åbenlyst problematiske. Det har været svært at informere om vores voksenarrangement, det har svært at give status på Vingsted, forlænge tilmeldingsfrist og det har været svært at informere fyldestgørende om eks. sektionens generalforsamling. På en måde er det mest ærgerlige dog når der kommer initiativer fra vores egne medlemmer eks. til behov for og ønske om net-working i de funktioner i kommunerne, hvor man er alene og kan have brug for sparringsgrupper. Konkret har en psykolog fra Kerteminde ønsket at danne netværksgruppe med andre psykologer, der arbejder under den nye lovgivning om åben rådgivning for Unge. En psykologgruppe fra Regions Syddanmarks Børnehuse ville gerne lave erfaringsdannelser med andre ligestillede. Vi vil gerne rekruttere psykologer der arbejder med kommunal dagbehandling i en arbejdsgruppe omhandlende deres vilkår. GPDR har aktuelt betydet at vi må gå andre veje. Vi har selvsagt bedt foreningen om at finde løsninger. Særligt såfremt løsningen indeholder et stort benarbejde omkring at få samtlige sektionsmedlemmer til at sige god for at de kontaktes af sektionen om ovenstående emner. Vi forhandler med foreningen om dette. Sektionens generalforsamlinger 2017 og 2018: I november 2017 afholdtes generalforsamling i psykologforeningens lokaler i Århus. Dette skete den 10/11. For at få flest muligt med inviterede vi til et indledende oplæg med tea Trillingsgaard. Hun fortalte om sit forskningsprojekt Par-tjek, der tidligere har æret præsenteret på Vingstedkurset. Desværre kunne vi konstaterede at dette ikke fik mange til at møde op da vi foruden styrelsens medlemmer kun havde 2 deltagende medlemmer. Vi ved at det generelt kan være svært at få folk med til Generalforsamlinger i frivilligt arbejde, men kunne i bakspejlet måske konstatere at Mortens Aften var en uheldig aften at ligge det. Vi har derfor besluttet at den kommende generalforsamling igen ligger den første aften på Vingstedkurset. Bagsiden af dette er at særligt de medlemmer som kurset ikke umiddelbart henvender sig til kan have svært ved at prioritere det. Der tænkes her særligt og generelt de af vores medlemmer, der 4

5 arbejde på Voksenområdet i kommunerne. Det skal herfra dog lyde stor anbefaling af at møde op, da man på GF vil kunne konstatere at KAPS mere og mere får sat fokus på dette område, understøttet af Susanne Zajac og Lotte Sønderby, der begge ligger meget arbejde i dette. For at optimere muligheden for flere deltagere har vi derfor besluttet at understrege at KAPS betaler transport, men også at de deltagende kan møde frem kl. 18 og få gratis middag på Vingstedcentret sammen med de kursister, der allerede er der. Af den grund er der i Magasinet P og på nettet annonceret at man skal tilmelde sig en uge inden såfremt man kommer udefra. Der arrangeres fælles transport fra Vejle såfremt det findes formålstjenstligt. Vel mødt til generalforsamling den 25/9 kl Vingstedcentret, Man kan tilmelde sig på GF@kaps.nu og dermed sikre sig deltagelse i middag fra kl Styrelsen for de Kommunalt Ansatte Psykologers sektion. 5